Rejsen, du ikke får andre steder!

Transkript

1 Rejsen, du ikke får andre steder! af Tina Margrethe Pedersen For førsteårsstuderende kan det være svært at have nogen forestilling om hvad en studierejse, som den vi får tilbudt i forbindelse med faget Moderne skandinavisk litteratur, kultur og sprog, igrunden omfatter. Til dem som ikke kom med, kan en ting kun anbefales, gå i gang med at spare sammen allerede nu. Deltagergebyret på nogle tusinde kroner er rent symbolsk og står på ingen måde i forhold til den rejse og de oplevelser vi fik med os hjem. Ud over et kort, men lærerigt stop i Lund Universitetsby, er det Oslo, der for manges vedkommende vil blive husket som noget helt specielt. Rammen om vores rejse var Lysebu, hvor vi boede idyllisk, tæt ved Holmenkollen, med udsigt ned over Olso. Et gæstfrit sted, hvor faciliteterne og maden gav anledning til stor begejstring. Lysebu er Norges nationalgave til Danmark. Stedet drives som kursus- og konferencehotel. Gaven er en tak for den madhjælp som vi iværksatte under 2. verdenskrig til Norges sultne, især børnene. Formålet er at bevare et særligt dansk-norsk venskab og formidle viden om de to nabolandes kultur. INDHOLD Fakta om Norge s. 2 Lysebu, Kongsgården mod nord s. 3 Øyet som ser s. 4 Indtryk af studieturen s. 5 Et digt s. 6 Forfatterne gjorde indtryk s. 7 Inspiration til digte og sproglige perler At det blev en inspirerende rejse, fyldt med godt humør og mange oplevelser, fremgår tydeligt på de efterfølgende sider. Her har en række skribenter sat ord på stemninger og indtryk fra turen. Det har givet sig udslag i nogle flotte indlæg, både digte og andre sproglige perler. Alle underbygger de påstanden om, at en studierejse til Oslo giver et langt mere nuanceret indblik i norsk litteratur, sprog og kultur, end nok så mange forelæsninger hjemme i Kolding. Tak til både Lysebu og turens to rejseledere, Jon Helt Haarder og Jørgen Aabenhus for en veltilrettelagt, sjov og lærerig tur ud i det skandinaviske. Fotos fra studierejsen: Teorier om naboforståelse s. 8 Stemning på Olso havn s. 9 Forsidefoto: Rikke Schlosser Rejsemål: Lund og Oslo Dato: marts 07 Studie: Dansk Nordisk Vejledere: Jon Helt Haarder Jørgen Aabenhus Redigering: Tina M. Pedersen

2 SDU Kolding Dansk forår 2007 Studietur 2. semester Lund Oslo Side 2 af 9 Fakta om Norge Indsamlet af Henrik Lund Porsgaard Der er langt til Norge. Eller også er Sverige lidt sejt at komme igennem. Men tiden flyver alligevel, når man er i godt selskab. På vej til Norge kommer man igennem Lund, der ligger i Sverige. Vejret i Norge er godt, solen varmer, og der er masser af udendørs siddepladser i Oslo. Tiden går bare alt for hurtigt når man er i godt selskab. Norge er et dyrt land, måske det dyreste overhovedet. I verden. Ever. I kid you not. I Norge ligger Holmenkollen, på Holmenkollen ligger Lysebu, på Lysebu må man ikke nyde medbragte drikkevarer. Og derfor helst heller ikke tale om disse i receptionen. Det kan godt være hårdt at løbe op ad bakke i Norge, men det hjælper når vejret er strålende og maden smager som en drøm. Og når studiekammeraterne jager een. Hjææælp! Selvom vejret i Norge er strålende og maden smager som en drøm...så bliver der også tid til indendørsaktiviteter som feks. forelæsninger og hygge; men ikke nødvendigvis i den rækkefølge, alt efter hvordan man tæller, eller hvornår man går i seng. I Norge s teatre er det ikke nødvendigt at man forstår hvad skuespillerne siger. Nordmænd er sympatiske uanset hvad. Norge har mange gode forfattere. Smalltalk er ikke så populært i Norge. Statuer af mennesker er smukke. Men det er mennesker også. Tilbring en dag i Oslo med gode kammerater og solskin. Forlad så Oslo, og Norge, på en færge, med kammerater, solnedgang og med et stik i hjertet. Norge! På gensyn! Fotos af Rikke Schlosser

3 SDU Kolding Dansk forår 2007 Studietur 2. semester Lund Oslo Side 3 af 9 Lysebu, Kongsgården mod nord Et rejsedigt af Maj-Britt Nordtorp Jørgensen Kolding, godmorgen vi myldrede ind i bussen køre østover over broerne vi skal over og bygge bro over sproggrænser, i det gamle land Sverige, Lund uni er stort, gammelt og imponerende Robert Zola Christensen er ung og interessant venlige, varme, imødekommende, hjælpsomme og smilende mennesker rugbrødsopskrift, æbleskiveopskrift, tak, tak nordpå, nordpå langs vandet i solnedgangens lys nordpå, Norge, nordpå, nordpå, rundt, rundt, lys, lys, byen, byen, dreje, dreje, se, se, vi er der Lysebu der er sne, bamser, dyner og puder, godnat. Lysebu, godmorgen, øjene er små, men nysgerrige ned til frokost; æg, bacon, rejer, frugt, udsigten udsigten får øjene op, munden op, målløs storslået i al sin enkelhed Norges historie, sproget, mennesker, relationer mellem mennesker handler om Øyet som ser. Ser ud over den velstrukturerede infrastruktur med vejformandens stolte blik blikket glider videre videre fra den ene statue til den anden monolit efter monolit livsøjeblik efter livsøjeblik øjet bliver formørket mørket udvider sig for at trække sig sammen under urnelåget klinken trykkes ned lyset strømmer ind, øjet trækker sig sammen for igen at udvide sig for Teori og Praksis Nøgletyveri, vand og chips. Vi lo og lo med Loe lod os forføre af virkelighedsfiktionen for at imponeres over mandsmodet langt mod vest derude i en fjern vuggende fortid. Fortiden blev billedliggjort med Edvard Munch som stille munke gik vi omkring i Naturens speil spejlblank var Oslo-fjorden da vi i dagens sidste lys stod ud. Med lysets kommen kom vi til Danmark stille nærmede vi os Kolding knus, kram og faste håndtryk blev givet tak for denne gang. Foto af Rikke Schlosser

4 SDU Kolding Dansk forår 2007 Studietur 2. semester Lund Oslo Side 4 af 9 Øyet som ser ET STYKKE AF LARS SAABYE CHRISTENSEN: Et genialt lille stykke, der har gjort indtryk på mig, fordi det på fremragende vis fortælles at der måske ikke er nogen sandhed, at vi måske alle er blinde, om ikke andet så for hinandens vinkler at se verden på. af Kirsten Gotfredsen Blandt de mange positive indtryk fra en udbytterig Oslo tur er der den første aften i Oslo Nye Centralteater, hvor vi så Øyet som ser af Lars Saabye Christensen. Hovedpersonen er en stramtandet rationalistisk tænkende forsvarsadvokat Mona Hoff, der fremsiger sit motto Det du ser er sant. Så sant du ser. Men sandheden får man aldrig hold på. De involverede personer i stykket har hvert sit syn på sandhed. Første akt foregår i en retssal, hvor forsvarsadvokaten manipulerer med vidnerne. Baggrunden er et overfald på en T-banestation i en sen nattetime, hvor en gruppe unge har slået en blind ung mand ned. Vidnerne til overfaldet er en ung mand, der sad og halvsov på stationen, en ældre fuld kvinde samt et par unge piger der kender de unge overfalds-mænd. Hver har de deres version af overfaldet. De 2 første vidner er umiddelbart sikre på, hvem af de unge der startede overfaldet, men efter at forsvarsadvokaten på moralistisk vis angriber dem for manglende handling, drages vidnernes troværdighed i tvivl, og det ender med at overfaldsmanden frifindes. I anden akt er forsvarsadvokaten på sygehusbesøg hos sin gamle far, der lige er blevet opereret. Han er vred over at personalet af hensyn til en muslimsk medpatient har fjernet et billede af en gris, som han har holdt af at kigge på. Umiddelbart en komisk situation, der udvikler sig, efter at faderen har tegnet en gris som erstatning for det manglende billede, og en pårørende til muslimen fjerner tegningen. Forsvarsadvokaten kommer i heftig debat med muslimen om, hvis værdier der skal tages mest hensyn til. Det er ikke længere kun et billede af en gris, der tales om, men Muhammedtegninger, ytringsfrihed m.m. En aktuel debat, som ender i det absurde, eftersom den muslimske patient fortæller han er blind. Fotos af Rikke Schlosser

5 SDU Kolding Dansk forår 2007 Studietur 2. semester Lund Oslo Side 5 af 9 Indtryk af studieturen af Rikke Schlosser, marts 2007 Det var kort sagt en studietur med stort S. Der var hele tiden noget man skulle lære og hele tiden nogen til at belære én om ting man enten fandt vildt interessant eller også faldt helt udenfor ens "felt", eller også var man bare for træt eller for mæt af indtryk til at kunne opsamle mere. Oslo er en smuk by, især inde omkring Karl Johan. Men jeg synes nu ikke den er den storby der har mest at byde på. Det ville i hvert fald være synd at sammenligne den med London, New York og Berlin, som alle er byer jeg har oplevet. Jeg ved det måske er unfair at sammenligne Oslo med så store byer, men jeg synes ikke nødvendigvis at det er indbyggertallet der afgør om byen har noget at byde på eller ej. Dermed ikke sagt at Oslo intet har at byde på, for hvis man interesserer sig for norske forfattere og kunstnere fra fortid såvel som nutid, SÅ er det som om byen åbner op for en masse små hemmelige kulturskatte og det hele straks giver mere mening, Den kan dermed kulturmæssigt få ligeså meget at skulle have sagt som de andre nævnte byer, måske bare ikke så åbenlyst som i de andre byer. Jeg havde personligt ikke ret store forventninger til byen inden vi tog afsted. Heller ikke engang på grund af den litteratur vi havde læst inden, eller de Lars Saabye Christensen noveller jeg selv havde dyrket i stor stil eller for den sags skyld de historiske fakta som vi ligeledes var blevet introduceret for. Hvilket jeg tror har været en meget god ting, ellers havde der nok været stor risiko for at jeg ville være blevet skuffet. Turen har blot givet mig mere blod på tanden med hensyn til norsk litteratur. Og de førnævnte Lars Saabye Christensen noveller blomstrer for øjnene af mig, idet det er nemmere for mig at sætte billeder på f.eks. Slottsparken og Karl Johan. For mig er Oslo en blanding af København og Århus, hvor det i dagtimerne mest er som at vade rundt i Århus og om aftenen forvandler det sig til København, bortset fra at den dyreste menu på McDonalds kostede 82 norske kroner (!!). Ikke at vi spiste derinde, for det lækre hotel vi boede på, havde eftersigende Norges bedste køkken. Så når vi endelig trillede glade og mætte ned i centrum, var der ikke plads til mere mad. Ikke at man kan kalde McD for mad, men det er en lille tradition jeg har, med at sammenligne McD priser i alverdens storbyer med priserne i lille Danmark. Jeg kunne godt tænke mig at komme tilbage dertil engang, hvis det er i samme eller lignende ærinde som denne gang. Men som ferie eller lignende, ville jeg nok foretrække nogle af de andre byer jeg tidligere har nævnt, hvis det endelig skal være storbysferie. Foto af Mette Heckkelboldt Buchwald Hansen

6 SDU Kolding Dansk forår 2007 Studietur 2. semester Lund Oslo Side 6 af 9 Et digt af Hanne Rahbek Fakta om Dansk i Kolding Mannen tatt af kvinnen, prisen af grisen, dansken af Doppler og Bongo og samtalerum i Lund. 03/07's dovne ører hører ikke krigens og Munch's skrig - men øjet ser. Bli med og bli blid i Lysebu Foto af Mette Heckkelboldt Buchwald Hansen

7 SDU Kolding Dansk forår 2007 Studietur 2. semester Lund Oslo Side 7 af 9 Forfatterne gjorde indtryk af Charlotte Riemandsgaard Jensen Så så man lige en høj, skaldet mand med briller, en spændende hovedfacon, de flotteste brune øjne og iført cowboybukser med det ene bukseben stukket ned i strømpe og støvle. "Han er nok cyklet", tænker man så og får at vide, "det er Erlend Loe", ham den anden norske forfatter. Hmm, anede ikke, hvad jeg havde forestillet mig, Erland Loe Foto Alfabeta Förlag men ikke dét. Hans mund er skæv, når han taler, det ser skægt ud. Men efterhånden som han fortæller og læser højt fra sine bøger bliver det knap så interessant, hvordan manden ser ud. Hvis nogen kan læse højt, er det da ham. Et lille citat fra Jon: "Erlend Loe er sit forfatterskab, mens Nikolaj Frobenius er god til at tale om sit." Loe var en fornøjelse at lytte til. Han var underholdende, tilstedeværende og gav én lyst til at læse samtlige af hans bøger. Han gjorde i hvert fald indtryk på mig. Vi havde på forhånd læst Erland Loes roman, Doppler og læst uddrag af Nikolaj Frobenius s, Teori og Praksis. Under forfatternemøderne blev vi præsenteret for hele deres forfatterskab. Generelt blev der købt rigtig mange bøger med hjem fra boghandlerne i Oslo. Nikolaj Frobenius. Foto Ole C. H. Thommassen

8 SDU Kolding Dansk forår 2007 Studietur 2. semester Lund Oslo Side 8 af 9 Teorier om naboforståelse DE NORDISKE LANDE IMELLEM: insisterer på, at det må være muligt at forstå hinanden på tværs af sproglige forskelligheder idet lighederne er mangfoldige. af Karina Henneberg Rasmussen Således bør den danskstuderende på studierejse i Norge (for guds skyld) undgå at skifte til engelsk i mødet med de indfødte. Faktisk er der teoretisk set ikke noget større nederlag end en sådan kapitulering i sprogmødet. - Sorry, could you ask me again in English, please? er derfor ikke den tilstræbte reaktion på en (noget) turistpræget forespørgsel hos en tilsyneladende tilnærmelig og tilforladelig nordmand (m/k) på hovedgaden i hovedstaden. Teoriens insisteren må tilskrives den spørgende jeg-fortællers abrupte reaktion, som dog i et splitsekunds tidsperspektivering af jeg et selv kan tolkes anderledes, om end en sådan introspektiv selvrefleksion ikke nødvendigvis er ønskværdig. I praksis gav teoriens insisteren (lad os fastholde denne relation af strukturmæssige årsager) sig udslag i en bebrejdende, uvenlig og afgrundsdyb kløftskabende spørgen i en voldsomt bebrejdende intonering: er du ikke norsk?. Den ad- /udspurgte kan selvsagt have tolket og forstået spørgsmålet på flere forskellige konfliktskabende måder, men vælger på diplomatisk vis blot at svare bekræftende at nej, det er hun ikke. 1 En mulig konklusion på netop beskrevne kultur- og sprogmøde kunne handle om afstanden eller tilnærmelsen mellem teori og praksis hvilket på lignende vis kunne være et bud på et gennemgående tema i den veloverstående studietur til Lund og Oslo. 1 Her kunne fortælleren have valgt at formulere en anden og mere ønskelig reaktion, men det ville have været en fiktionalisering af virkeligheden og det tilstræbes det naturligvis at undgå indenfor nærværende genre. Jeg-fortælleren må, lang i ansigtet og hed bag de rødmende ører, derfor kaste sig ud i en fortolkning af sin egen optræden. Foto af Mette Heckkelboldt Buchwald Hansen

9 SDU Kolding Dansk forår 2007 Studietur 2. semester Lund Oslo Side 9 af 9 Stemning på Oslo havn Ca.kl af Mette Heckkelboldt Buchwald Hansen Et mylder af folk baner vej, men ingen har synderligt travlt. En flok unge mennesker som drikker øl, pryder promenaden. Et ben dingler mod det brune vand, solen varmer skønt i den ellers så kolde martsmåned. Mågerne skriger om kap, for de ved bedst kender enhver historie. En fyr med rygsæk i sin venstre- og en cigaret i højre hånd, glider skyndsomt forbi. Et lille barn får en kærlig svingom af sin mor, mens faren triller videre med klapvogn og et smil på læben. Der er næsten vindstille, men alligevel leger bølgerne i vandoverfladen. Kajen og skibene, samt den blå himmels få skyer, deler Narcissus endelige skæbne. Et par piger, begge i jeans og med solbriller, snakker lystigt i det herlige vejr. Stemningen er afslappet, ingen synderlig stress bare nydelse. Mellem de stille gående bryder en løbende kvinde mønsteret. Hun zigzagger mellem de slentrende, selvom hun egentlig ikke viser tegn på travlhed. Havnen er et virvar af ro, en rolig og stille, larmende mumlen uden afbrydelse. To knægte løber på rulleskøjter, solen kærtegner mine ben det er næsten forår. Foto af Rikke Schlosser