Mentorprojekt. - projekt rådgivning, støtte, efterværn og aktivitet for udsatte grupper

Transkript

1 Mentorprojekt - projekt rådgivning, støtte, efterværn og aktivitet for udsatte grupper Evalueringsrapport Forskningsafdelingen, februar 2010

2 Indholdsfortegnelse 1. SAMMENFATNING OG PERSPEKTIVERING LÆRING FRA PROJEKTET TIL EN BREDERE ANVENDELSE KORTFATTET BESKRIVELSE AF PROJEKT RÅDGIVNING, STØTTE, AKTIVITETER OG EFTERVÆRN FOR UDSATTE BORGERE PROJEKTETS HISTORIE FORMÅL OG MÅLGRUPPE FOR PROJEKTET MÅL OG SUCCESKRITERIER ORGANISERING OG RESSOURCER METODER OG AKTIVITETER EVALUERINGDESIGN FORMÅLET MED EVALUERINGEN DATA OG DATAKILDER Logbog Interviews PROJEKTETS KARAKTERISTIKA OG RESULTATER PROJEKTETS BRUGERE KONTAKTANLEDNINGER PÆDAGOGISK METODE Konkrete indsatser Diakonal tilgang Kompetencer Principper og roller EVALUERING AF PROJEKTETS ORGANISERING Fysisk organisering Tilgængelighed Organisatorisk struktur Samspillet mellem mentor og andre aktører INTERESSENTERS UDBYTTE AF MENTORPROJEKTET Udbytte for brugerne Udbytte for de kommunale myndigheder Udbytte for andre interessenter Bilag 1: mentorprojekts fysiske placering, Frederiksgade, Århus Bilag 2: Interviewguides

3 1. Sammenfatning og perspektivering Projekt rådgivning, støtte, efterværn og aktivitet for udsatte gruppe samlet kaldet mentorprojektet, har eksisteret i tilknytning til Det Blå Sted i Århus i perioden august 2006 til februar 2010, men evalueringen omfatter kun den seneste bevillingsperiode fra april 2008 til primo Datagrundlaget for evalueringen består af en logbog, der er ført at mentor, samt 12 semistrukturerede interviews af henholdsvis fire brugere, fem kommunale medarbejdere, en forsvarsadvokat og to medarbejdere ved projektet. Interviewpersonerne er valgt ud af mentor. Evalueringen fokuserer primært på at opsamle læring, der kan anvendes i en bredere sammenhæng. Formålet med projektet har været at skabe en bedre livskvalitet for brugerne, både ved at styrke deres personlige og sociale kompetencer, opnå en afklaring af deres forsørgelsesgrundlag og ved at løse konkrete problemstillinger. I alt ca. 75 borgere har været brugere af projektet i perioden. Der er typisk tale om meget udsatte borgere med misbrug og/eller komplekse sociale problemer. 73% har været mænd og 27% kvinder. Der har været brugere i hele aldersspektret år, den største gruppe dog i aldersgruppen år. Der har således ikke primært været tale om unge, som ellers oprindeligt var målgruppen. I lyset af, at projektet har været finansieret af det lokale beskæftigelsesråd i Århus Kommune er det værd at bemærke, at meget få af brugerne reelt har haft ressourcer til at være eller kunne komme i beskæftigelse, en stor del af brugerne har været på førtidspension. Der har dagligt været kontakt til 5-10 brugere. Det vurderes, at ca. 20% af brugerne har brugt ca. 80% af mentors tid og indsats. Mange af brugerne har benyttet mentor tidsbegrænset til at få løst konkrete problemstillinger, medens en lille del har haft langvarig og hyppig kontakt fordi mentor har været den eneste nære relation, hvor de kunne få vendt alle mulige temaer og bekymringer. Der har ikke været gennemført en informationsindsats for at målrette projektet mod bestemte borgere eller for at informere kommunalt ansatte om projektet. 3

4 Borgerne har typisk hørt om projektet via bekendte på værtshuse eller lignende, eller ved mentors opsøgende indsats på Det Blå Sted eller på gaden. Der er mange forskellige årsager til at borgerne har taget kontakt til mentorprojektet, lige fra ønske om hjælp til at søge offentlig hjælp, hjælp til at få styr på økonomien, at borgeren har haft det meget dårligt, hjælp til at få styr på papirer til ønske om hjælp til at udrede relationer eller til at ændre kurs. Mentors konkrete indsats har bestået i samtaler, telefonkontakt, hjemmebesøg, hjælp med papirer, kontakte myndigheder og private leverandører, være bisidder på møder, praktisk bistand med videre. Men det er tydeligt i såvel logbøger som interviews, at værdien ikke kun ligger i den konkrete indsats, men i den personlige og diakonale tilgang mentor har haft, og som har skabt en tillidsfuld relation, der har været afgørende for at mentor har kunnet hjælpe brugerne. Der har vist sig et tydeligt udbytte af mentorprojektet både for borgerne og for de kommunale medarbejdere. Bruger har fået løst en lang række konkrete problemer, har fået øget livskvalitet og mindsket misbrug, og de har opnået større selvværd ved at opleve sig respekteret og at deres problemer og behov er blevet taget alvorligt, relationer er blevet udredt og der er for en dels vedkommende sat en positiv udvikling i gang. Ingen af brugerne har så vidt vides opnået at komme i beskæftigelse. De kommunale medarbejdere har oplevet bedre og mere struktureret kontakt med borgerne, bedre kommunikation, en bedre relation til borgeren, at der blev fulgt op og projektet har resulteret i et mindsket tidsforbrug til sagsbehandling og udbetaling af ydelser. Endelig har en lang række private aktører haft udbytte i form at betalingsaftaler, udredning af kommunikationssvigt og lignende. Det overordnede billede er, at en mentorordning med fordel kan varetages af en privat organisation, fordi kommunale medarbejdere af brugerne opfattes som en del af systemet og det er meget vanskeligt at tilbyde samme fleksible tilbud og ikke mindst den diakonale tilgang, som mentor i en privat organisation kan. 4

5 1.1 Læring fra projektet til en bredere anvendelse Mentorprojektet har været et selvstændigt og afgrænset projekt. Men det vurderes, at de konkrete aktiviteter/redskaber, principper og roller kan tænkes ind i mange andre tilbud. Det er oplagt at anvende mentorfunktionen på væresteder, men også andre typer af institutioner kan tager erfaringerne i anvendelse. Forudsætningen er dog, at funktionen kan fungere på fuld tid og være handlekraftigt i nuet, kort sagt at brugerne kan regne med mentor, ellers vurderes det som tvivlsomt, at der kan opnås den nødvendige tillidsfulde relation. På baggrund af datagrundlaget vurderes det, at der kan defineres en række principper og rolle-funktioner, som kendetegner mentors håndholdte arbejde: Principper: Situationstilpasset samtale Hjælp i øjeblikkets tilstand Betingelsesløs omsorg Borgerens perspektiv Borgeren skal være klar Handling nu Vedholdenhed Balanceret advokat Disse principper virker afgørende for at skabe og fastholde en tillidsfuld relation. Dertil kræves en række personlige egenskaber i form at evne til at vise empati, situationsfornemmelse, rummelighed, til at kunne bære med eller være i borgerens svære problemer, beslutningsdygtighed og evne til at være autentisk m.m. Roller: Mentor udfylder en række roller: Udreder 5

6 Formidler Oversætter/brobygger Motivator Støtte Terapeut Funktionen forudsætter også nogle faglige kompetencer, ikke mindst i forhold til de offentlige myndigheder, herunder Indsigt i og forståelse for lovgivning og for de spilleregler, der gælder i det offentlige Evne til at kommunikere med systemet Evne til at kommunikere skriftligt og mundtligt Projektet har fysisk været placeret meget synligt i gadebilledet, hvilket har fungeret fint. Der er således ikke noget argument for, at denne type tilbud skal ligge specielt skjult. Der er dog ingen dokumentation for, at projektets synlighed har afholdt borgere fra at benytte projektet. 6

7 2. Kortfattet beskrivelse af projekt Rådgivning, støtte, aktiviteter og efterværn for udsatte borgere Projektet betegnes i evalueringsrapporten som Mentorprojektet, idet denne betegnelse har været anvendt i praksis. 2.1 Projektets historie Projektet er initieret af Blå Kors Danmarks værested, Det Blå Sted i Århus og startede i første omgang op i august 2006 i den tidligere genbrugsbutik i Jægergårdsgade i Århus med tilskud fra LBR (på det tidspunkt Koordinationsudvalget). Projekttitlen var på det tidspunkt projekt Mentorordning. Efterfølgende har LBR bevilget midler til forlængelse af projektet, bl.a. til etablering af et fitness-center. Senest har LBR bevilget midler til forlængelse af projektet frem til udgangen af februar 2010, med projekttitlen Rådgivning, støtte, aktivitet og efterværn for udsatte borgere. Gennem hele projektperioden fra medio 2006 til februar 2010 er der sket en række ændringer i projektet: Normeringen er udvidet fra ½ til 1½ og senere til 1 stilling, der er etableret træningsfaciliteter, og tidligt i projektperioden blev der sideløbende med projektet etableret et trivselsværksted i tilknytning til Det Blå Sted. Målgruppen har ændret sig fra at rette sig mod unge i alderen år til, at der nu reelt er en aldersspredning i gruppen fra år. Der foreligger en ekstern evaluering af projektet for perioden august 2006 til udgangen af 2007 der viser, at alle interessenter brugere, mentorer, værestedsmedarbejdere og kommunale sagsbehandlere har oplevet positive resultater af projektet og målene bliver i høj grad opfyldt, men også at projektet er forholdsvis sårbart på grund af den nødvendigvis stærke afhængighed af de nære relationer mellem brugere og mentorer. Den viser også, at det udfordrende er at gøre projektet så tydeligt/synligt, at der er en stærk bevidsthed om tilbuddet i sagsbehandlernes bevidsthed, så de udnytter det proaktivt. Denne evaluering vedrører alene perioden april 2008 til primo 2010, hvorfor der henvises til den eksterne evaluering for den foregående periode 1 1 Blå Kors Danmark: Mentorordning ved Det Blå Sted, Århus. Ekstern evaluering Evalueringsnotat. Udarbejdet af konsulent Lone Broe, COK, dec

8 2.2 Formål og målgruppe for projektet. Det overordnede formål med projektet har været at hjælpe brugerne med at opnå bedre livskvalitet ved blandt andet at styrke deres personlige og sociale kompetencer, og ved at opnå en mere permanent afklaring af forsørgelsesgrundlag, enten med henblik på førtidspension eller på en form for tilknytning til arbejdsmarkedet.. Bedre livskvalitet ses i forhold til brugernes aktuelle situation og defineres som bedre netværk, styrkede personlige, sundhedsmæssige og sociale kompetencer, mere stabil hverdag, (bedre) kontakt til det offentlige system i form af kommunen (sagsbehandler), sundhedssystem, uddannelsessystem, retsvæsen m.m. En forudsætning for at opfylde formålet er, at der skabes en god stabil kontakt til projektets brugere. Derfor er det en del af formålet at drive et værested specielt for de unge, med tilbud om bl.a. styrketræning og andre aktiviteter, hvorigennem der kan oparbejdes en stabil tillidsrelation mellem bruger og medarbejder. Selve relationen ses som en vigtig del af formålet, da den fungerer som platform og afsæt for det øvrige arbejde. Afgrænsningen af målgruppen for projektet har baseret sig på den kontaktflade, der har været skabt i det forudgående projekt til en gruppe af samfundets mest udsatte. Der var typisk tale om stofmisbrugere, ofte i substitutionsbehandling, med komplekse sociale problemstillinger i form af psykiske problemer, kriminalitet, dårligt helbred, økonomiske problemer, ringe egenomsorg, nærmest ikke eksisterende selvværdsfølelse og generelle vanskeligheder med at indgå i samfundets almindelige sociale sammenhænge. Gruppen i det oprindelige projekt bestod af ca. 25 personer, primært mænd i alderen Derudover var der også været kontakt til personer med primært psykiatriske problemstillinger samt ældre særligt hårdt belastede alkoholmisbrugere. 2.3 Mål og succeskriterier Der er i projektbeskrivelsen formuleret følgende resultatmål for projektet, rettet mod brugernes udbytte: 8

9 - Kontakt med sagsbehandler. Udarbejdelse af handleplan for fremtiden med henblik på uddannelse og/eller beskæftigelse - Udsættelse af misbrug - Lære at holde aftaler, møde til tiden, ringe besked, tage ansvar - Spise mad, ernæring, soignering, påklædning - Social opdragelse - Undervisning omkring arbejdsmarkedsforhold samt uddannelsesmuligheder Endvidere fremgår det af projektbeskrivelsen, at der forventes resultater i form af: - At tilbyde nogle ydelser At få skabt en positiv og bæredygtig relation til personer fra målgruppen At kunne tilbyde og skabe bedre netværk for brugerne At hjælpe, støtte og facilitere kontakten med relevante offentlige instanser, herunder hjælpe med afklaring i forhold til arbejdsmarkedet - Resultater for brugerne At hjæpe brugerne til at opnå højere livskvalitet, At få reduceret brugernes misbrug og støtte igangværende (medicinsk) behandling At forebygge yderligere forværring af brugernes aktuelle situation. I forbindelse med planlægningen af evalueringen har LBR formuleret en række supplerende temaer der ønskes berørt i evalueringen: - Selv om brugerne ikke kan komme i egentlig beskæftigelse, hvor langt er det så muligt at skabe en positiv udvikling for dem? - Hvilket potentiale har brugerne? - Hvad vil det sige at være færdig i projektet? - Hvilke erfaringer gøres der vedrørende udnyttelse af samspil mellem det offentlige og det frivillige system? Sekretariatet har også ønsket en beskrivelse af metoden, det vil sige: - Hvad er det typiske forløb? 9

10 - Hvori består mentors arbejde beskrevet på en måde, så det er reproducerbart? - Samspil med sagsbehandlerne hvem tager initiativet? - Snitflader til kriminalforsorgen. - Snitfladen i forhold til behandling. 2.4 Organisering og ressourcer Projektet er forankret i værestedet Det Blå Sted og medarbejderne i projektet refererer i dagligdagen til lederen af værestedet og i projektmæssig sammenhæng til faglig chef i Blå Kors Danmark der er projektansvarlig. Økonomi- og administrationschefen i Blå Kors Danmark er økonomiansvarlig for projektet. Projektet har fysisk adresse lige over for værestedet, hvor der er bestemte åbningstider, men en stor del af kontakten til brugerne foregår via mobiltelefon, ved hjemmebesøg eller i træningslokalet. Ud over værestedet og projektet er der også et trivselsværksted, der befinder sig i samme bygning som værestedet. Som nævnt er der etableret et fittnesstræningslokale i samme bygning som projektet. Der er ansat én medarbejder (diakon) i projektet, men derudover har mange i målgruppen også kontakt til medarbejdere og frivillige i værestedet. Eksternt rapporterer projektet til det lokale beskæftigelsesråd i Århus Kommune. Der foregår samarbejde mellem projektet via mentor og sagsbehandlere i forskellige forvaltninger i Århus Kommune omkring konkrete brugere. 2.5 Metoder og aktiviteter. Projektet bygger grundlæggende på en empowerment-tankegang og på et positivt, respektfyldt og ressourcefokuserende menneskesyn. Metoder og aktiviteter i forhold til at de enkelte brugere tager udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og behov og kan rette sig mod alle sider af brugernes virkelighed, det vil sige personlighed, funktionsevne, helbred, netværk, bolig, beskæftigelse og kontakt til det offentlige system. De konkrete metoder beskrives uddybende i evalueringen. 10

11 3. Evalueringdesign 3.1 Formålet med evalueringen. I forbindelse med at det lokale beskæftigelsesråd (LBR) i Århus i 2008 har bevilget tilskud til projekt Rådgivning, støtte, aktiviteter og efterværn for udsatte borgere er det stillet som betingelse, at der gennemføres en ekstern evaluering af projektet. Efterfølgende er der givet accept af, at evalueringen foretages af forskningsafdelingen i Blå Kors Danmark. I det følgende benævnes projektet af nemheds grunde Mentorprojektet. Formålet med at foretage evalueringen er at dokumentere, om de formulerede mål og succeskriterier opnås gennem de igangsatte aktiviteter/metoder og at videreformidle erfaringer og resultater, så de kan bruges som inspiration i en bredere sammenhæng i såvel Århus Kommune som i Blå Kors Danmark og gerne i en endnu bredere kontekst. Der forsøges anlagt en lærings- og praksisorienteret tilgang, forstået på den måde, at fokus ikke kun er på at evaluere det konkrete projekt, men også at udlede nogle mere overordnede principper og læringspunkter, som kan anvendes i en bredere sammenhæng end i helt tilsvarende projekter. Hensigten er således at kunne give inspiration til alle, der arbejder med udsatte og skrøbelige borgere, som måtte ønske at anvende elementer fra mentorarbejde. 3.2 Data og datakilder Der foreligger ikke et omfattende grundlag for evalueringen, idet der ikke foreligger et evalueringsdesign fra projektets opstart, der bl.a. kunne konstituere en præmåling. Der har på et tidspunkt været udarbejdet et registreringsskema, men registreringerne var ikke meningsfulde og relevante i forhold til målene for projektet og blev på et tidspunkt opgivet Logbog Der er ført en logbog i mentorprojektet bestående af daglige daterede noter om, hvilke borgere der den pågældende dag har trukket på mentorprojektet, hvori indsatsen har bestået samt diverse notater om borgerens tilstand, humør, problematikker, samtaletemaer med mere. Noterne er anonymiseret i form af initialer for de enkelte 11

12 borgere, så det i princippet er muligt at tegne et tidsmæssigt forløb for hver borger. I evalueringen indgår logbog fra 3. april 2008 til 31. december Logbogen omtaler den indsats som den fastansatte mentor har ydet samt indsatsen fra socialrådgiverpraktikanter, der i perioder har været tilknyttet projektet. Logbogen for 2008 dækker registreringer fra 151 dage ud af samlet 273 dage for perioden. Projektet har ikke haft åbent i weekender, helligdage og i ferie, så det samlede antal hverdage i perioden har været ca Der er således ført logbog stort set alle åbningsdage. Der er ført logbog for hele I denne periode er der foretaget registreringer fra 174 datoer ud af samlet ca. 230 åbningsdage (muligvis lidt færre på grund af ferie) Der er tale om forholdsvis objektive data i form af notater om, hvad der faktisk er foregået, men logbogen indeholder også subjektive vurderinger. Der foreligger ikke en præcis definition af indsatser, og der skelnes således ikke klart mellem hvad der skal forstås ved en snak, en god snak, en samtale m.v., eller om der er kvalitativ forskel på om snakken foregår planlagt eller uplanlagt, i gården eller siddende ved sofabordet over en kop kaffe Interviews Som grundlag for evalueringen er der foretaget en række semistrukturerede interviews med brugere, kommunale og private fagpersoner og medarbejdere ved værestedet. I evalueringsdesignet var det planlagt, der skulle interviews 8-12 brugere. Det har vist sig forholdsvis vanskeligt at få aftaler med brugerne, således oplevede evaluator flere gange, at kun én af tre brugere mødte op til aftalte interviews. Der er gennemført interviews 2 med fire brugere og fem kommunale medarbejdere repræsenterende socialcenter, ydelsesafdeling, pensionsafdeling og projektafdeling. Derudover er gennemført interview med en forsvarsadvokat og to medarbejdere på værestedet (mentor og værestedsleder). Det er mentor, der har valgt hvilke brugere der 2 Interviewguides fremgår af bilag 2. 12

13 skulle interviewes og lavet aftaler med dem. Der tages derfor forbehold for, om de interviewede brugere er repræsentative for alle brugerne, idet det principielt kan tænkes, at der har været tale om særligt ressourcestærke eller særligt positive brugere. Som nævnt var der blandt de adspurgte brugere flere udeblivelser, hvilket siger noget om, at selv de adspurgte brugere har været skrøbelige. Der er ingen tvivl om, at mentor har vurderet, hvem der forventedes at have lyst, villighed og evne til at deltage i interviewene, men der er ingen tegn i logbøger eller interviews generelt på, at svarene i interviewene ikke skulle være nogenlunde repræsentative. 13

14 4. Projektets karakteristika og resultater 4.1 Projektets brugere Den forventede målgruppe ved projektstart er beskrevet i afsnit 1.2 og baserede sig som nævnt på det forudgående mentorprojekt. Ud fra logbog og interviews vurderes det, at brugerne i projektet svarer til den beskrevne målgruppe hvad angår problemstillinger, dog er det tvivlsomt, om stofmisbrugere er specielt dominerende. Der synes at være mange med alkoholmisbrug, ligesom der også er brugere uden misbrug, men med andre komplekse sociale og psykiske problemstillinger. Dertil kommer, at aldersfordelingen er væsentlig anderledes end forventet. Oprindeligt var det forventet, at projektet skulle rette sig mod yngre borgere, og fokusere på mulighederne for tilbagevenden til arbejdsmarkedet. I praksis vurderes der at være meget få af brugerne, der realistisk set vil være i stand til at komme i beskæftigelse og en stor del af brugerne modtager pension eller søger om førtidspension. De brugere, der ikke modtager pension vurderes at ligge i matchgruppe 4 eller 5. I alt har mentor frem til oktober 2009 optalt 75 personer, der har været brugere af projektet i kortere eller længere tid i perioden april 2008 til oktober Der kan være kommet yderligere brugere i sidste kvartal af 2009, der ikke er med i optællingen. De 75 personer fordeler sig aldersmæssigt som vist i nedenstående figur 1. Figur 1 Fordeling af brugere på alder 35% Andel i procent 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% år år år år år Aldersinterval mænd kvinder i alt 14

15 73% af brugerne har været mænd og 27% har været kvinder. Som det fremgår, har der ikke primært været tale om yngre i aldersgruppen år. 69% af brugerne har været over 40 år, kun 6 personer svarende til 8% af brugerne var under 30 år. Aldersfordelingen er nogenlunde den samme for mænd og kvinder. I det forudgående projekt var der typisk daglig kontakt med 5 10 brugere. Dette harmonerer nogenlunde med det indtryk, man får vedrørende denne projektperiode. Der er ikke foretaget en egentlig optælling, men såvel logbogen som udtalelser fra mentor giver indtryk af, at man kan tale om et 80:20 forhold: 20 % af brugerne har brugt 80 % af mentors tid og indsats. Mange af brugerne har kontakt med mentor indtil deres konkrete problemstillinger er afhjulpet, men en lille del har behov for intensiv langvarig kontakt, ikke kun for at få løst konkrete problemer, men fordi mentor er deres eneste nære relation, hvor de kan vende alle mulige temaer og især bekymringer omkring kæreste, børn, sygdom, økonomi, bolig, misbrug, ensomhed og så videre. Beskrivelsen af målgruppen i den oprindelige projektansøgning var ikke nødvendigvis udtryk for en ønsket målgruppe, men snarere for en forventet målgruppe, og der har ikke været foretaget en speciel informations- eller visitationsindsats der kunne betyde, at projektet rekrutterede denne bestemte målgruppe. Projektet har taget imod enhver borger, der henvendte sig og som ønskede at drage nytte af de ydelser, mentor kunne give. Dette har også betydet, at projektet i praksis ikke har rettet sig specielt mod personer, hvor der var et beskæftigelsesmæssigt perspektiv. Hvis en mentorordning skal rette sig mod en bestemt målgruppe er det altså nødvendigt, at der planlægges en informationsindsats og en mere eller mindre formel henvisningseller visitationsprocedure, der kan være med til at sikre, at den ønskede målgruppe nås. Dette understreges af, at ingen af de interviewede kommunale medarbejdere havde kendskab til projektet, før de blev kontaktet i forbindelse med en konkret borgers sag. De fleste kommunale medarbejdere var ikke klar over, at der var tale om et specielt projekt, men troede mentor var en del af værestedets almindelige aktivitet. Alle kommunale 15

16 medarbejdere fandt det relevant, der havde været udsendt information til relevante enheder i kommunen, om end nogle gav udtryk for, at de var klar over, at det kan være svært at få en information igennem, så den bliver bemærket. Hvis de havde haft kendskab til projektet, ville nogle af dem muligvis have haft andre borgere, som det havde været relevant at henvise til projektet, fordi mentorprojektet havde mulighed for at foretage en tæt opfølgende indsats, som de ikke selv ville have mulighed for. Også forsvarsadvokaten fandt det relevant, hvis hans branche modtog information om et sådant projekt, fordi de i nogle tilfælde har behov for at kunne pege på muligheder for hjælp til deres klienter. Jeg kunne godt forestille mig, at der kunne tænkes borgere, som jeg ville henvise til mentor, ikke mindst i lyset af, at lovgivningen nu har åbnet op for en meget bredere anvendelse af mentorordning i lovgivningen omkring beskæftigelse. Jeg kendte ikke til projektet, ingen af kollegerne kender det, selv om det ville være meget relevant at kunne henvise til, ikke mindst når der er lange sagsbehandlingstider, så der er der nogen, der kan støtte borgeren undervejs (Citaterne er fra interviews med kommunale medarbejdere) Mentor selv har givet udtryk for betænkeligheder ved omfattende information og ved at lægge op til muligheder for, at kommunale medarbejdere kan henvise, fordi det stiller spørgsmålstegn ved borgernes motivation for at kontakte mentor. Fordelen ved, at det er borgerne selv der opsøger projektet er, at de er motiverede for den hjælp, mentor kan give. Derved at der et godt fundament for en tillidsfuld relation. 4.2 Kontaktanledninger Borgernes første kontakt til mentorprojektet er sket på forskellige måder: Ved at borgeren kommer ind i lokalet, ved telefonisk henvendelse, eller ved at mentor har mødt borgeren i værestedet. Mentor har også lavet opsøgende arbejde i lokalområdet. Når borgeren selv har taget kontakt til mentor kan det være sket på eget initiativ, men ofte er kontakten formidlet af andre brugere, der kender den nye bruger fra værtshusmiljøet. 16

17 Typisk har der været en konkret anledning til førstegangskontakten. Der har været tale om følgende former for anledninger: Ønske om hjælp til at søge en offentlig ydelse såsom pension, hjælpe med kontakt til kommunen eller hjælp med at finde (anden) bolig Hjælp til udredning af betalinger til eller fra kommunen Ønske om hjælp til at få styr på økonomi, herunder hjælpe med at få lavet aftaler med bank eller andre finansielle virksomheder, gældssanering, manglende penge til f.eks. tandbehandling, medicin eller ubetalte regninger til andre ting, typisk telefonselskaber, forsyningsvirksomheder og boligselskaber At borgeren har det meget dårligt, især psykisk, akut krise, angst, overfald, livet er helt uoverskueligt, evt. er borgeren selvskadende Hjælp til at få styr på papirer, herunder udfyldelse af diverse ansøgninger Hjælp i forhold til partnere eller børn, eksempelvis samlivs- og relationsproblemer, samværsaftaler omkring børn med tidligere samlever eller ægtefælle, partners misbrug Andre forhold såsom ønske om at ændre kurs, ønske om misbrugsbehandling eller bare behov for en snak med nogen Enkelte borgere har efterlyst hjælp for ikke at miste job, men som nævnt har der været tale om meget få borgere, hvor der har været beskæftigelsesmæssige muligheder. Ud fra logbogen gives som nævnt det indtryk, at mange tager kontakt på grund af en konkret anledning, men efterfølgende fastholdes kontakten til mentor, enten i form af at borgerne lejlighedsvis eller jævnligt ringer eller kigger ind til en snak, eller når der igen opstår en konkret situation, hvor der er brug for hjælp. Når borgerne kigger ind til en snak er det sjældent kun til en hyggesnak, der er oftest nogle problemstillinger, som vedkommende gerne vil have vendt eller borgerne har det meget dårligt og har derfor brug for nogen at tale med. Man kan tale om en gruppe borgere, der forfølges af problemer: De taber deres penge, mister deres mobiltelefoner og opretter nyt 17

18 abonnement uden at få opsagt det gamle, ryger ud og ind af misbrug, relationer til samlever eller kæreste er svingende og så videre. Mentor får altså rollen som en fast støtteperson for mange af borgerne. Mentor selv understøtter denne rolle ved at hun er opsøgende i forhold til i hvert fald nogle af borgerne. Hvis der er borgere, der er meget udsatte og skrøbelige, forsøger hun regelmæssigt at tage telefonisk kontakt. Der er således ikke tale om definerede forløb. Forløbet i forhold til den enkelte bruger slutter, når brugeren selv ønsker at afslutte kontakten. 4.3 Pædagogisk metode Konkrete indsatser Interessenterne har efterlyst en beskrivelse af, hvad det egentlig er, mentor gør. Ifølge den oprindelige projektbeskrivelse skulle projektet rumme tilbud om rådgivning, støttende samtaler, samvær, fysisk træning, bisidderfunktion, hjælp til kontakt med relevante offentlige instanser som sundhedsvæsen, sociale myndigheder, politi med flere, samt mange ud-af-huset funktioner i form af hjemmebesøg, opsøgende arbejde hvis brugere bliver væk og praktisk hjælp til eksempelvis flytning. Denne beskrivelse er meget dækkende for hvad mentors arbejde rent faktisk har bestået i. Der er altså tale om meget jordnær og praktisk relationspædagogisk arbejde som én af de interviewede kommunale medarbejdere kalder det: Det håndholdte arbejde. Tabel 1 giver på baggrund af logbogen en oversigt over de konkrete indsatser og omfanget af dem. Tabel 1: Typer og omfang af konkret mentor-indsats. indsats dækker over antal ¾-31/ snak/samtale med borger telefonopkald fra borger telefonkontakt til borger kortere eller længere samtaler/snakke enten om konkrete praktiske forhold eller personlige problemstillinger, planlagte og uplanlagte, henvendelser fra borgere 147 (minimum) antal 5/1-22/ (minimum) telefonsamtaler hvor borgeren har ringet op telefonsamtaler hvor mentor har kontaktet borger. Dækker både forsøg på kontakt og faktisk kontakt af kortere eller længere varighed, nogle har karakter af samtaler 41 (minimum) 70 (minimum) 18

19 hjemmebesøg kørsel for borger henvisning til terapeut i værested hjælp med papirer udfylde ansøgninger o.lign. lave aftale med borger telefonkontakt til kommune øvrige telefonkontakter telefonhenvendel ser til mentor deltagelse i møder anden indsats aftalt eller ikke aftalt besøg i borgers hjem til en snak eller for at hjælpe med praktiske ting typisk kørsel til sygehus, psykiatrisk afdeling eller rådgivningscenter, men også i forbindelse med større indkøb aftale med borger om at benytte tilbud om terapeut på værested. Efterfølgende er kontakten foregået mellem borger og terapeut alle former for hjælp til borger med at forstå skriftlige kommunikation, typisk fra myndigheder, bank, boligselskab, telefonselskab eller andet samt hjælp til borger med at forholde sig til papirerne og evt. bistå med at udfærdige svarskrivelse (undt. ansøgninger). Flere borgere kan ikke læse eller skrive dansk. Indhentning af oplysninger, herunder på internet. typisk udarbejde ansøgninger eller papirer i forbindelse med pension, bolig, skifteret, eller anden form for hjælp aftaler med borger om møder i projektet, med myndigheder eller andet, hvor mentor medvirker typisk kontakt til sagsbehandlere i kommunen, forsøg og faktisk kontakt telefonkontakt til boligselskab, alkoholbehandling, bank, læge, telefonselskaber, Falck, sygehus, skat, skifteret, hjemmepleje, forsyningsselskaber, advokat, politi/kriminalforsorg, arbejdsgiver, arbejdsskadestyrelse m.fl. fra kommune, læge, psykolog, sygehus, hjemmesygepleje, advokat m.fl. deltagelse af mentor i møder sammen med borger, d.v.s. som bisidder. Dækker møder med kommunen (typisk sagsbehandler), læge, alkoholrådgivning, bank, bostøtte hjælp til indkøb, udflugt, praktisk hjælp f.eks. i eget hjem, rekvirere materiale, udlæg til medicin, udlevering af tøj, sætte borger til praktiske opgaver (usikkert) ikke opgjort anslået (minimum) 36 (minimum) indsatser i alt, ca Gennemsnitlig antal indsatser pr. datering 2,8 4,5 19

20 4.3.2 Diakonal tilgang For at forstå mentors arbejde er det imidlertid ikke tilstrækkeligt at beskrive de konkrete og synlige handlinger, men også at analysere relationen mellem bruger og mentor mere indgående. Det er begrænset, hvor meget dette kan beskrives ud fra datagrundlaget, men det fremgår at mentor udøver en mere grundlæggende indflydelse på brugerne. Man kan i en vis udstrækning tale om dannelse eller social opdragelse, der bygger på den tillidsrelation, der opbygges. Gennem en ligeværdig og respektfuld relation er mentor medvirkende til at opbygge brugernes selvværd og bevidsthed om kompetencer. Dette indebærer eksempelvis også, at mentor har mulighed for at stille krav til brugerne, der skabes en gensidigt forpligtende relation, som også accepteres og respekteres af brugerne. Det betyder eksempelvis, at det har betydning for brugerne også at overholde aftaler. Det er altså afgørende at være bevidst om, at værdien af indsatsen ikke kun ligger i selve de konkrete aktiviteter, men i kombinationen med den personlige og menneskelige tilgang mentor har haft, og de værdier der har karakteriseret arbejdet. I realiteten er der tale om det, man kan kalde en diakonal tilgang evnen til at være menneske og give brugere oplevelsen af at være medmenneske, evnen til at være i det svære sammen med brugeren, evnen til at skabe en oplevelse hos brugerne af, at de respekteres og er ligeværdige. Det har tydeligt fremgået af interviewene med brugerne, at der er opbygget et tillidsforhold, der er forudsætning for brugernes åbenhed og for, at brugerne har fulgt mentors anvisninger. B kan alting. Hun tager ting op med kommunen, så går det bare i orden Kontakten til B har betydet alt! Det kan både familie og omgangskreds mærke. Ellers ville jeg ikke have klaret mig B er fabelagtig til jobbet. Hun udstråler ro, sørger for planlægning, viser respekt. Hun er den eneste, jeg kan tale med (Citater fra brugerinterviews) 20

21 Kompetencer Arbejdet som mentor fordrer således nogle faglige kompetencer, bl.a.: indsigt i og forståelse for lovgivning og for de spilleregler, der gælder i det offentlige evne til at kommunikere med systemet sociale myndigheder, sundhedsvæsen, politik m.v. evne til at kommunikere mundtligt og skriftligt Men derudover fordrer funktionen også nogle personlige kompetencer, bl.a.. indfølingsevne, situationsfornemmelse evne til at lytte evnen til at bære med, lytte, kunne rumme svære psykiske og sociale smerter åbenhed og evne til at skabe tillid handlekraft og beslutningsdygtighed rummelighed og fleksibilitet evne til at være autentisk, ægte Principper og roller Ud fra datagrundlaget synes der at kunne udledes nogle principper, der har været styrende for mentors arbejde: Situationstilpasset samtale: Mentor tilpasser samtalens intensitet og form til hvor klar brugeren er til at tage hul på problemerne og gennemtvinger ikke en dybere samtale, end brugeren er med på, uanset problemets alvor. Hjælp i øjeblikkets tilstand: Mentor accepterer brugerens tilstand om vedkommende er beruset/påvirket, glad, ked af det etc og yder hjælp ind i den situation øjeblikket kræver, uden bebrejdelser Betingelsesløs omsorg: Mentor giver omsorg uden at der stilles særlige krav eller betingelser på forhånd Borgerens perspektiv: Mentor stiller ikke spørgsmålstegn ved brugerens synsvinkel, der er respekt for hvordan brugere oplever en sag, uanset om der måtte være andre vinkler 21

22 Borgeren skal være klar: Mentor er afventende i forhold til, om brugeren er motiveret og klar til at indgå i en indsats. Mentor forsøger ikke at presse noget igennem hos borgeren. Handling nu: Mentor tager handling straks, når borgeren kommer med sit problem. Der er ikke en masse diskussion eller stillen spørgsmål, i stedet tages konkret initiativ. Vedholdenhed: Brugerens problem slippes ikke før det er løst eller det har vist sig, at det ikke kan løses Balanceret advokat : Mentor er ikke ensidig på brugerens side, men accepterer f.eks. det offentliges spilleregler og får dermed en medierende funktion. Ovenstående principper skal betragtes som et bud og er formentlig ikke udtømmende. Tilsvarende kan der også defineres nogle roller, som mentorfunktionen udfylder: Udreder: Brugeren oplever eksempelvis en problemstilling. Mentor er med til at klarlægge hele problemkomplekset, er med til at definere kerneproblem, forudsætninger m.m. Formidler: Mentor formidler kontakt til myndigheder eller andre aktører, så brugernes behov kan opfyldes, problemer blive løst, der kan komme skred i sager Oversætter/brobygger: Mange problemer mellem myndigheder og borger skyldes, at der tales forskelligt sprog, brugerne forstår ikke skrivelser fra myndigheder, det går så hurtigt på møder, at brugerne ikke når at forstå budskabet, og omvendt har mange brugere svært ved at forklare sig klart og tydeligt over for sagsbehandlere eller andre. Mentor kan fremlægge brugerens sag klart og sammenhængende, og tilsvarende kan mentor forklare skrivelser eller møder for brugeren. Flere af brugerne angives i øvrigt at være ordblinde. Motivator: Ofte er brugere ambivalente, de er i tvivl og skifter i deres ønsker. Eksempelvis kan brugere det ene øjeblik ønske behandling for misbrug eller psykisk sygdom, det næste øjeblik kommer brugeren i tvivl. Her kan mentor være med til at fastholde motivationen og få brugeren af sted. Det kan også handle om andre ting, f.eks. at bryde med en partner, prøve en ny aktivitet, flytte, eller andet. 22

23 Støtte: Mentor yder støtte til brugerne i forskellige situationer, eksempelvis ved at tage med og være bisidder, bakke op og hjælpe på forskellige måder Terapeut: Der er ikke tale om faglig terapeutisk hjælp, men der foregår mange dybe og meget personlige samtaler om svigt, sorg, smerte og så videre, der kan have en terapeutisk virkning. Jeg var ked af at skulle have kontakt til misbrugscentret. Men B fik min kontakt til misbrugscentret vendt til noget positivt det at jeg skulle hente medicin hver dag indebar jo, at ingen kunne tage det fra mig. (Citat fra brugerinterview) 4.4 Evaluering af projektets organisering I det følgende præsenteres evalueringen af de forskellige sider af projektets organisering Fysisk organisering Projektets organisering har fulgt planen, jævnfør afsnit 1.4. Projektet har været placeret på en større gade ca. 1 km. fra Århus centrum. Mentor har haft til huse i en synlig tidligere butik ud til en befærdet gade, lige over for værestedet og også lige over for et værtshus (se billede på næste side). Flere billeder er vist i bilag 1. Alle de interviewede brugere har givet udtryk for, at de har været tilfredse med den fysiske placering, men også med at man ikke ude fra kunne kigge ind i lokalet. Ingen har haft problemer med den fysiske synlighed, og i og med, at de alle også i større eller mindre grad har været brugere af værestedet og trivselsværkstedet, har det været hensigtsmæssigt, at mentorprojektet har ligget lige i nærheden. Brugerne giver imidlertid også udtryk for, at det er vigtigt at mentorprojektet er fysisk adskilt fra værestedet, ikke nødvendigvis på en anden adresse, men tilstrækkeligt adskilt til, at der er ro, at man ikke bliver forstyrret fra værestedet, at man kan tale uforstyrret. Mentor giver udtryk for, at mange brugere af projektet foretrækker at kunne være alene sammen med mentor, og enkelte brugere er i kortere eller længere så sårbare, at de går hvis der kommer andre ind i lokalet. 23

24 Som det ses, har projektet en butiksfacade, så man kan se direkte ind i lokalet. Der er imidlertid placeret en udstilling inden for vinduet, så man ikke kan se de personer, der er i lokalet. Når dette nævnes er det for at pege på, at projektet altså ikke har været gemt væk, men har lokaliseret et meget offentligt og synligt sted. Som nævnt har projektet også ligget lige over for et værtshus. Mentor har jævnligt set personer, der kommer direkte fra værtshuset over i mentorprojektet, og flere af brugerne har stiftet bekendtskab med projektet via andre brugere på værtshuse. Én bruger giver udtryk for, at det er godt, projektet ikke lå i midtbyen men lidt uden for centrum. Han oplever, at de fleste tilbud findes i midtbyen, at der er brug for tilbud lidt længere ude, hvor mange af de potentielle brugere findes. Lokalerne har rummet et mindre fællesrum med sofagruppe, skrivebord/kontor med PC/internetadgang og thekøkken. I kælderen findes der mulighed for fysisk træning/fitness med maskiner, sandsæk m.m Tilgængelighed Projektets tilgængelighed hænger snævert sammen med bemandingen. Projektet har haft fast åbningstid to timer tre dage om ugen i følgende tidsrum: Mandag Tirsdag: Torsdag:

25 I den faste åbningstid har brugerne kunnet være stort set sikre på at kunne træffe mentor i lokalerne. Derudover har der været fleksibel åbningstid på den måde, at hvis mentor har været i lokalet uden for de faste åbningstider har brugerne kunnet komme ind. Denne tilgang er valgt frem for længere fast åbningstid, hvor brugerne så ofte ville kunne opleve, at der var lukket trods officiel åbent. Døren har normalt været aflåst, så enhver ikke kunne brase ind, men har måttet banke på for så at blive lukket ind. En fordel ved, at projektet fysisk har været placeret tæt på værestedet har været, at hvis ikke mentor var i lokalet, er brugerne i mange tilfælde gået over på værestedet. Med en bemanding på én medarbejder har åbningstiden ikke kunnet være mere omfattende, fordi meget tid er gået med at gå med brugere til møder, hjemmebesøg med mere. Brugerne giver i interviews udtryk for, at de godt kunne tænke sig en udvidelse af åbningstiderne, men de har forståelse for, at det ikke har været muligt med den konkrete bemanding. Det vigtigste for brugerne har imidlertid heller ikke været den fysiske åbningstid, men muligheden for at kontakte mentor via telefon. Alle de interviewede brugere har oplevet at kunne komme i telefonisk kontakt med mentor, når de har haft brug for det. Mentor har generelt været meget tilgængelig pr. telefon, men aftalen har også været, at hvis hun havde fri, kunne de altid indtale en besked, så ville hun ringe tilbage. Det afgørende for brugernes oplevelse har været, at mentor har prioriteret meget højt altid at ringe tilbage. Det har i øvrigt på mange måder fremgået af såvel interviews som logbog, at det forhold at brugerne har kunnet regne 100% med at mentor levede op til aftaler, at de har kunnet regne med hende, har stor betydning for opbygning af tilliden. Brugerne har i situationen behov for at kunne aflevere deres problemstilling til mentor, så gør det ikke noget, at de ikke her og nu kan få svar eller hjælp, blot de kan have tillid til at det sker, så snart mentor er til rådighed og at det sker inden for overskuelig tid. Den fysiske placering, åbningstider og tilgængeligheden er udmærket, det er nemt nok at få kontakt med B. Jeg ringer til hende. Åbningstiderne er OK, det vigtigste er muligheden for kontakt via telefon 25

26 (Citat fra brugerinterview) Det har vist sig, at træningsfaciliteterne har været meget lidt benyttet. Som det fremgår under beskrivelsen af målgruppen i afsnit?? har brugergruppen ikke været så unge som det var målet, og mange af de faktiske brugere har ikke haft interesse eller fysik til at benytte træningsfaciliteterne. Faciliteterne har således kun været benyttet af nogle få brugere Organisatorisk struktur Som nævnt har projektet organisatorisk været knyttet til værestedet og mentor har således refereret til værestedets leder. Mentor har dog opereret meget selvstændigt og i vid udstrækning selv tilrettelagt sit arbejde, prioritering m.m. Mentor har hyppigt haft sin gang på værestedet, bl.a. fordi potentielle brugere har kunnet rekrutteres blandt værestedets brugere og hun har kunnet møde og spørge til eksisterende brugere, ligesom værestedets medarbejdere har henvist til mentor. Værestedet benyttes ifølge mentor til at være opsøgende. Værestedet har også ind imellem forsøgt at benytte mentor i værestedets eget arbejde, f.eks. når der har manglet bemanding, men mentor har forsøgt at holde fast i, at hun ikke skulle bruge ressourcer på at indgå i den almindelige værestedsaktivitet. Det har fra starten af projektet manglet en afklaring af hvad mentors prioritering af opgaver, når der ikke lige var brugere i projektet. Lederen af værestedet efterlyser også en mere struktureret opfølgningsdialog mellem værested og mentor. Lederen af værestedet mener der har været vigtigt, at projektet har været knyttet til et værested for at være med i det kollegiale fællesskab, men samtidig at mentor har haft sit eget funktionsområde. Det er vigtigt for brugerne, at projektet har været en del af en større helhed. Sammenhængen til værestedet har formodentlig betydning, når projektet lukker til marts Flere af interviewpersonerne har givet udtryk for, at de ikke ved hvordan de undvære mentor. Nogle af dem vil formodentlig kunne få en del af deres behov dækket via værestedet, enkelte vil måske udnytte kontakten til kommunens udsatte-team, men 26

27 for en dels vedkommende må det frygtes, at de deres livskvalitet og sociale funktionalitet forringes igen. Dette illustrerer sårbarheden ved at tidsbegrænset projekt, hvor der ikke er opnået en permanent forankring af funktionen Samspillet mellem mentor og andre aktører En stor del af mentors arbejde handler om samspil mellem mentor og andre aktører. En væsentlig del af mentors arbejde er at være brobygger, oversætter og formidler mellem borger og det offentlige system eller andre aktører. Omfanget af konkrete kontakter mellem mentor og andre aktører angående konkrete borgeres sager (telefonkontakter, telefonhenvendelser og møder) fremgår af tabel 1. Dertil kommer også nogle afledte aktiviteter i form at hjælp med at udfylde ansøgninger o.lign. til offentlige myndigheder og andre, samt konkret opfølgning på ovennævnte samspilsaktiviteter. Et citat fra et interview med kommunale medarbejdere illustrerer meget godt betydningen af samspillet: B laver den håndholdte indsats, vi laver papirarbejdet (Citat fra interview med kommunal medarbejder) Den opfølgende indsats består bl.a. i at hjælpe borgeren til overholde aftaler, tage kontakt til aftalte instanser, påbegynde medicinsk behandling, indhente oplysninger og meget andet. Mentors konkrete indsats beskrives yderligere i senere afsnit. Både de interviewede medarbejdere i projekt/værested, kommunale medarbejdere og advokat er blevet spurgt til, om det har betydning at projektet har været forankret i en privat organisation og om mentor ligeså godt kunne være en del af det kommunale system. Der er overvejende enighed om, at det for borgeren har betydning at mentor er tilknyttet en privat organisation og ikke er en del af det offentlige system, men det nævnes også, at det kommer an på den enkelte borger og på, hvordan mentor agerer. Når det overvejende betragtes som en fordel, i hvert fald for mange af brugerne, skyldes det, at mange af dem har oplevet det offentlige system som modstander. Endvidere er det kommunen, der har magten over den økonomiske støtte til borgeren, og derfor kan det opfattes som om 27

28 enhver kommunal medarbejderne har en trumf i ærmet. Mange af de pågældende borgere har svært ved at skelne mellem forskellige typer af kommunale medarbejdere. Det har stor betydning at mentor ikke er en del af det kommunale system, det er i hvert fald ikke en ulempe. Borgeren (konkret borger) har ikke kunnet skelne mellem sagsbehandlere, der bestemmer over pengene, og andre kommunale medarbejdere, de er alle en del af systemet. (citat fra interview med advokat) For borgeren har det betydning, at mentor kommer fra en privat organisation. For nogle meget svage borgere, der har oplevet svigt fra systemet, er det vigtigt at det er en privat Mentor kunne principielt godt være kommunalt ansat, men det kræver tid og en bestemt personlig kompetence. Det vigtige er ikke om det er offentlig eller privat, men af der er nogen, der tager opgaven. Det er svært, usandsynligt, at det kan ske i det offentlige system, man bliver meget lovbestemt af det system. Der er en tilbøjelighed i det offentlige system til, at specialiseringen gør, at det er ikke mit bord. (Citater fra interviews med kommunale medarbejdere) En kommunal medarbejder mener, at det afhænger af en konkret og individuel vurdering, om det er hensigtsmæssigt at mentor er forankret i et privat eller offentligt system. Flere kommunale medarbejdere peger på, at det vigtige er at mentor er professionel og loyal over for de lovmæssige spilleregler, som det offentlige system er underlagt, og de har de oplevet i det konkrete projekt. Det må ikke blive en kamp mod det sociale system. Mentor skal kunne forstå og være med på systemets spilleregler. Det har fungeret godt med B. Det er vigtigt, at det er én, der kan støtte op i processen. (Citater fra interview med kommunal medarbejder) 28

29 Mentor fungerer således ikke som borgerens advokat i den forstand, at mentor ensidigt repræsenterer borgeren mod systemet, men snarere som brobygger og formidler, der både er loyal og har respekt for borgerens behov og for de spilleregler der gælder for det offentliges mulighed for at støtte. I det konkrete projekt og i den konkrete kommune perspektiveres ovenstående af, at Århus Kommune har et såkaldt udsatte-team, der i princippet kan have samme funktion som mentor. Men både logbog og interviews med brugere og medarbejdere indeholder oplysninger, der tegner et mindre positivt billede af udsatte-teamet. Teamet opleves som reaktivt, passivt og vanskelige at komme i kontakt med. De foreliggende oplysninger sammenfattes meget godt i følgende citat: Jeg er meget glad for støtten fra B. Alternativet ville have været udsatte-teamet, men det er svært at få kontakt med dem og de overholder ikke aftaler, man kan ikke regne med dem. (Citat fra brugerinterview) Netop den ovenfor nævnte oplevelse af, at brugerne f.eks. kan regne 100% med, at mentor ringer tilbage, når de har lagt besked, adskiller sig fra den oplevelse brugerne har af udsatte-teamet. 4.5 Interessenters udbytte af mentorprojektet I følgende beskrives hvorvidt projektet har givet udbytte til henholdsvis brugerne, kommunale myndigheder og andre interessenter. Der tages udgangspunkt i de succeskriterier, der fremgår af afsnit 1.3. Vurderingen af udbyttet for de forskellige interessenter er baseret på de gennemførte interviews Udbytte for brugerne Det er vigtigt at være opmærksom på, at der ikke er foretaget en tilfældig udvælgelse af interviewpersoner, og derfor kunne andre brugere i princippet har afvigende oplevelser af 29

30 udbyttet. Interviewpersonerne er valgt af mentor ud af dem, der havde en forholdsvis tæt kontakt til projektet i efteråret Dog er der ikke noget i logbogen, som jo indeholder bemærkninger om alle brugere, der afkræfter de udtalelser der er givet i interviewene. Brugerne giver entydigt udtryk for positivt udbytte af projektet, og udbyttet bekræftes af de interviewede medarbejdere og kommunalt ansatte. Udbyttet kan kategoriseres i forskellige typer: Konkrete løsninger på konkrete problemer eller behov Psykisk, mentalt og socialt udbytte Udredning af gordiske knuder Et skridt mod forandring I kategorien konkrete løsninger kan der være tale om mange forskellige ting såsom ny bolig, gældssanering, styr på økonomiske forpligtelser, afklaring eller igangsætning af offentlige ydelser, flytning, helbredsundersøgelse, medicinsk behandling eller andre ting. De konkrete løsninger hænger imidlertid tæt sammen med både udredning og psykisk, mentalt og socialt udbytte. Ofte er konkrete problemer med at skabe utryghed og kaos, og er blokerende for såvel relationer som selv at kunne komme videre. Det er indtrykket, at for de få personer, der har mulighed for at få tilknytning til arbejdsmarkedet, er det en barriere, hvis der er personlige og sociale problemer. I tabel 2 gives en stikordsmæssig oversigt over udbytte for brugerne, som er fremgået af interviewene og som støttes og suppleres af logbøgerne. Tabel 2: Udbytte for brugerne Konkrete løsninger på konkrete problemer eller behov Udsagn fra brugere Fået medicin Bistand med pensionssag Skaffet bolig Udskudt eller mindsket misbrug Hjulpet med praktiske problemer Løst økonomiske problemer 30

31 Udsagn fra øvrige Psykisk, mentalt og socialt udbytte Udsagn fra brugere Udsagn fra øvrige Sikret at borger kom til læge Igangsætning af medicinsk behandling Igangsætning af misbrugsbehandling Fungeret som bostøtte Sorteret papirer Indhentning af speciallægeerklæring Givet ro, mindre utryghed Reduktion i eller udsættelse af drikkeri/misbrug Alternativ: Ville være gået helt ned Fået et sted at få ting vendt, f.eks. når verden er ved at brænde sammen Én at tale med, kan blive lettet, få andre øjne på ting Øget livskvalitet Har noget at stå op til Med til at holde ham ansvarlig Borger behøver ikke at føle sig ydmyg ved møde med kommune og kan bevare selvrespekten Mindsket nervøsitet hos bruger ved møde med sagsbehandler Mentor god til at sige tingene ligeud til borgeren Forbedret livskvalitet Én at dele frustrationer med Én der vil borgeren Styrket selvværd og selvtillid Fungeret som livline Social opdragelse / bedre sociale kompetencer Stabiliserende virkning Mindske / udsætte misbrug Afhjulpet ensomhed Fungeret som netværksperson / erstatning for familie Udredning af gordiske knuder / relationsoptimering Udsagn fra brugere Hjælp med at overholde aftaler Redskaber til at tackle ting på nye måder Arrangeret møde med familie Lavet sedler på, hvad han skal huske Forbedret relation til familie eller partner Udsagn fra øvrige Én, der kunne formulere brugerens sag Bruger undgår at føle sig afvist af sagsbehandler p.g.a. manglende forståelse Bedre kontakt til familien Sikret flow i sagen Forbedret samarbejde mellem borger og det offentlige Mindsker mistilliden til systemet Ansvarliggørelse 31

32 Et skridt mod forandring Udsagn fra brugere Udsagn fra øvrige Får ryddet op, får orden i tingene Lærer dem af indgå aftaler, ringe afbud osv. Modificerer uhensigtsmæssig adfærd Kunnet tackle, at borgeren var beruset Kommet i medicinsk behandling Komme på højskole Starte misbrugsbehandling Flytte væk fra destruktivt nærmiljø Kommet i medicinsk behandling Afklaring af forsørgelsesgrundlag Jeg tør slet ikke tænke på, hvis ikke mentor havde været der for borgeren (Citat fra interview med kommunal medarbejder) Udbytte for de kommunale myndigheder Tilsvarende som for brugerne er der entydigt positive tilbagemeldinger fra de interviewede medarbejdere i kommunen, også selv om det nogle gange må have kunnet være irriterende, når mentor gentagne gange rykkede for sager. En enkelt kommunal medarbejder har ikke oplevet, at mentor har haft betydning for sagsforløbet, men er til gengæld ikke i tvivl om, at det har været positivt for brugeren at have mentor med. Alle øvrige kommunale medarbejdere har oplevet, at mentorprojektet har haft en positiv indvirkning på sagsforløbet og har give myndighederne et positivt udbytte i form af: Mere struktur i samspillet med borgeren Klare fremstilling af borgerens sag Samlet sager op, når noget er gået galt Mentor har sikret, at breve til borgeren bliver læst og at der bliver responderet Sikret flow i sagen Bedre samarbejdsrelation mellem borger og sagsbehandlere Uden mentor mistes kan kontakten med borgeren mistes, så sagen må starte forfra og der må laves dobbeltarbejde Uden mentor ville kommunen have svært ved at nå borgeren Givet mulighed for at kommunen har kunnet arbejde mere fremadrettet Jeg har kunnet udbetale pension til værestedet, som har administreret borgerens penge. Alternativt ville jeg skulle have kontakt med borgeren hver uge 32

33 Kommunen taler i lovsprog, derfor er det fremmende for sagsforløb og for samarbejde med borgeren, at mentor forklarer hvad der sker og f.eks. konkret læser og forklarer skrivelser for borgeren. Hvis mentor ikke havde været der vil jeg ikke udelukke, at borgeren ville være kommet endnu mere ud i en social deroute, ganske enkelt fordi borgeren ikke kunne læse brevene fra kommune, og derfor ikke havde reageret Sagsbehandlerne har ikke selv tid til at følge op Det har givet kommunen en økonomisk gevinst, sparet masser af tid (Citat fra interview med kommunal medarbejder) Det er ikke muligt at foretage en vurdering af den samfundsøkonomiske eller kommunale gevinst af projektet, men det foreliggende datagrundlag indikerer, at mentorfunktionen giver en tidsmæssig gevinst for kommunen. Dertil kommer, at de kommunale medarbejdere oplever deres relation til borgeren som mere tilfredsstillende, og projektet er med til at sikre, at der opnås resultater af sagsbehandlingsforløbet. Omvendt kan det ikke udelukkes, at mentor er med til at lægge pres på indstilling til førtidspension samt medvirker til at initiere andre offentlige udgifter begrundet i hensynet til borgernes livskvalitet. I forhold til beskæftigelsesmuligheder vurderede de kommunale medarbejdere i én af sagerne, at det at mentor havde været inde over sagen kunne betyde, at man fik stoppet den sociale deroute så tidligt, at der stadig kunne være mulighed for at den pågældende borger kunne komme i fleksjob i stedet for at ende med førtidspension Udbytte for andre interessenter Der foreligger meget begrænset datagrundlag for en vurdering af udbyttet for andre interessenter. Ud fra logbogen samt et par interviews kan det dog vurderes, der har været tale om følgende udbytte: Bedre relationer til pårørende Afklaring af økonomi i form af gældssanering eller afdragsordninger i forhold til bank, telefonselskaber, Skat, boligselskaber og andre 33

34 Forbedring af sagsforløb for retsinstanser Generelt har mentorprojektet haft den betydning, at der opnås en bedre kommunikation til mange forskellige relationer, og at misforståelser og fejl bliver udredt og afklaret, så relationerne for alle parter bliver mere tilfredsstillende. 34

35 Rådgivning, støtte, efterværn og aktivitet for udsatte grupper Bilag 1: mentorprojekts fysiske placering, Frederiksgade, Århus Mentorprojekt Værestedet Det Blå Sted, skråt over for mentorprojekt et 35