(i: Marianne Barlyng og Jørgen Bonde Jensen (red.), Både frem og tilbage. Portræt af Villy Sørensen, Forlaget Spring 2002)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "(i: Marianne Barlyng og Jørgen Bonde Jensen (red.), Både frem og tilbage. Portræt af Villy Sørensen, Forlaget Spring 2002)"

Transkript

1 KONSTRUKTIONEN AF KAFKA Af Isak Winkel Holm (i: Marianne Barlyng og Jørgen Bonde Jensen (red.), Både frem og tilbage. Portræt af Villy Sørensen, Forlaget Spring 2002) I. Hvad skal vi med introduktioner til Kafka, har vi da ikke med Villy Sørensens Kafkas digtning fra 1968 det autoritative værk på dansk? Sådan skrev en dagbladsanmelder for nylig, 1 og han understregede dermed endnu en gang den usædvanlige rolle som Villy Sørensens Kafkabog har spillet i Danmark. Kafkas digtning er et personligt og originalt pionerværk, i egentligste og bedste forstand et essay der nærmer sig Kafka i et bestemt kulturpolitisk ærinde, men for danske læsere har bogen opnået status som indiskutabel autoritet. Der er naturligvis mange gode grunde til at Villy Sørensen har haft monopol på Kafka, men en af de vigtigste er nok hans forbilledlige evne til at oversætte Kafkas vanskelige avantgardetekster til sin egen uprætentiøse og erfaringsnære diktion. På de følgende sider skal jeg imidlertid ikke gennemgå Kafkabogens ubestridelige kvaliteter, men - med over tredive års forsinkelse - i stedet forsøge at diskutere Villy Sørensens projekt. Eller rettere hans projekter, for der er tydeligvis to forskellige ærinder i Kafkas digtning. Villy Sørensen er ikke bare ude på at fortolke hvorfor Gregor Samsa en skønne dag vågner op som et kæmpestort kryb med små hvide, kildende prikker på undersiden, han vil også forklare det danske læsepublikum hvorfor de nu skal finde sig i at læse den slags. Ambitionen er med andre ord ikke bare fortolkende, men også forklarende, ikke bare hermeneutisk, men også litteraturpolitisk: Kafka skal føres i marken som argument mod 60'ernes larmende rindalister. Villy Sørensens konstruktion af det danske Kafkabillede går med andre ord hånd i hånd med en anden mere omfattende konstruktionsopgave der for nylig er blevet betegnet udmærket som Villy Sørensens "modernismekonstruktion". 2 Spørgsmålet er hvordan Kafkabogens to projekter forholder sig til hinanden: fortolkningen og forklaringen, Kafkakonstruktionen og modernismekonstruktionen. Det er som bekendt ikke altid at den succesrige forsvarsadvokat har det mest nuancerede blik for den anklagedes særegenheder. 1

2 II. Villy Sørensen hører til den slags advokater der forsvarer klienten ved at angribe samfundet. Når Kafkas tekster virker unormale, så er det i virkeligheden fordi samfundet er det. "I samfundet kan menneskets oprindelige kræfter kun skaffe sig abnormt udtryk, således som den frustrerede Gregor i 'Forvandlingen' antager skikkelse af et kæmpekryb." 3 Kafkabogen indledes med en konstatering af at kunstneren ville være overflødig i et sundt og lykkeligt samfund. Når der pludselig begynder at dukke udelikate billekroppe op i litteraturen, så er det fordi der er noget råddent i den moderne verden. Vi kan altså forstå den moderne digtning som "symptom på noget uforløst i tiden" (s. 92). Villy Sørensens teori om den moderne kunsts symptomfunktion er skåret til efter psykoanalysens velkendte idé om det fortrængtes tilbagekomst. Kafkas litteratur kan ifølge Villy Sørensen klassificeres som ekspressionistisk, hvilket vil sige at den "er udtryk for det fortrængte selv, for det undertrykte i psyke og i samfund" (s. 48). Hvad samfundet fortrænger, vender tilbage i forvrænget form i Kafkas tekster. Problemet er ganske enkelt at mennesket ikke længere kan "realisere sig selv" (s. 182). Der findes en undergrund af "oprindelige kræfter" (som det hed i citatet med billen ovenfor) der ikke kan komme til udtryk på naturlig måde, og som derfor bliver til en sovs af "uudfoldet følelsesliv", "misbrugte hestekræfter" og "bundne længsler" (s. 130, 140, 177). Villy Sørensen begrebsliggør dette problem ved at sondre mellem to forskellige former for normalitet som han kalder henholdsvis den indre og den ydre norm, henholdsvis den indre lovmæssighed og samfundets tilfældige love (s. 42). Eller mere udfoldet: "Det er det fortrængt normale der hos Kafka ytrer sig i abnorm protest: anklagen udgår fra den indre norm der ikke opfyldes, fordi de ydre normer ikke yder den retfærdighed." Kafkas værk har således rod i "misforholdet mellem det psykisk-normale og det socialtnormale" (s. 89). Kort sagt: på den ene side menneskets psykisk-normale udvikling, sådan som den afdækkes i de arketypiske eventyr, og sådan som den beskrives i C. G. Jungs lære om individuationsprocessen (s. 108); på den anden side det socialt-normales repertoire af forkrøblende normer. På den ene side et dybdepsykologisk "selv"; på den anden side et heideggersk "man". "Eksistens" over for "funktion". Hermed har Villy Sørensen forsynet sig med et begrebsapparat som han kan bruge i forsvaret for den moderne litteratur. Eftersom Kafkas værk udspringer af konflikten mellem indre og ydre normalitet, er det ikke bare "udsprunget af sygelig angst for livet", sådan som modernismens anklagere kunne finde på at hævde. Vi må snarere forstå det 2

3 som "livets protest mod en tilværelse på de forhåndenværende forkrøblende betingelser" (s. 38). Når man forsvarer Kafkas tilsyneladende sygelige modernisme, har man i virkeligheden fornøjelsen af at tage parti for selve det kraftstruttende liv. Det er denne modernismekonstruktion som ligger til grund for læsningen af Kafkas værker. Sammenhængen mellem forklaring og fortolkning er ikke mindst iøjnefaldende i den omfangsrige kommentar til Processen, som jeg vil begrænse mig til her. Ifølge Villy Sørensen er det netop misforholdet mellem samfundets "kvantitativt" normale og individets "kvalitative norm" der udløser processen mod Josef K. (s. 97). Villy Sørensen tager afsæt i at romanen ikke handler om en offentlig retsinstans, men om en helt særlig domstol der har til huse på beklumrede tørrelofter. Da Josef K. opsøges af sin bekymrede onkel, forsøger han uden held at berolige ham ved at sige at det slet ikke drejer sig "om en proces ved den almindelige ret". 4 Villy Sørensens kommentar er præcis: "Romanen kan ikke opfattes som en satire over det borgerlige retsvæsen, thi dette retsvæsen forekommer slet ikke i romanen" (s. 102f). Men hvordan så forstå tørrelofternes retsvæsen? Villy Sørensen foreslår at tolke processen som noget der foregår i Josef K.s indre, så at sige på hans egen loftetage. Bogen skal læses som "en eksistentiel roman i kierkegaardsk forstand" (s. 120), og det vil sige som et symbolsk udtryk for en "indre proces" i hovedpersonen. Tesen er nu at den psykiske instans der dømmer Josef K., ganske enkelt kan identificeres som den indre norm. Anklagen mod Josef K. "udspringer af at noget i den enkelte ikke er kommet til sin ret, men er blevet fortrængt af hensyn til den ydre position." Hvilket vil sige at den ret der dømmer ham, "repræsenterer det fortrængte og forurettede" (s. 101). Josef K. er med andre ord ikke skyld i noget bestemt, han er snarere "noget skyldig" (s. 20). Han har nemlig glemt at opfylde det indre krav om en normal psykisk udvikling (s. 67). III. Jeg har koncentreret mig om teorien om den indre norm fordi jeg finder den problematisk. Jeg kan godt se at den er litteraturpolitisk fungibel: kollisionen mellem indre og ydre norm, mellem natur og kultur, er en robust og letforståelig model som kan gøre god fyldest hvis man skal forsvare modernismens litterære uhumskheder. Ubehaget i litteraturen skyldes ubehaget i kulturen, osv. Men jeg har til gengæld vanskeligt ved at se at denne model er relevant for Kafkas tekster. Teorien om den ekstrahistoriske indre norm for menneskets naturlige selvudfoldelse er importeret fra dybdepsykologien og eksistensfilosofien, men der er ikke noget i Kafkas værker, mener jeg der kan tjene som belæg for en teori af den slags. 3

4 Villy Sørensen bruger ganske vist et begreb fra Kafkas aforismer som argument. Da Kafka trak sig tilbage til den böhmiske landsby Zürau i vinteren , skrev han en række vanskeligt tilgængelige aforismer under stærk påvirkning fra Kierkegaard og jødedom. Centralt i disse aforismer står det lige så berømte som gådefulde begreb om "das Unzerstörbare" som den danske oversætter af aforismerne gengiver som "det uudslettelige". 5 Villy Sørensen vælger lidt dristigt at oversætte med "det uspaltelige" (selvom der ikke er noget argument for at ødelæggelsen skulle være en spaltning i to dele), og han er ikke sen med en forklaring: "Det er netop den sandhed som mennesket oprindelig er, men som det ikke kan være i verden" (s. 30). Hermed bliver Kafkas gådefuldt utopiske begreb tolket overordentlig håndfast som et navn for menneskets oprindelige psykiske udviklingsproces, sådan som den så ud før alle kulturens myoser. Med ét slag er aforismernes Kafka blevet omskolet fra jødisk mystiker til afspændingspædagog. At der er problemer med teorien om den indre norm er lettest at få øje på i den ovennævnte læsning af Processen. Det kan ikke rigtig blive andet end et postulat at romanens retsvæsen skulle være et forvrænget udtryk for det naturlige og normale krav om "selvvirkeliggørelse" (s. 108). I romanen finder man ingen spor af en oprindelig normalitet, så den indre norm er en målestok der må rekvireres uden for Kafkas værk. Det er endda et postulat der har den besynderlige konsekvens at Villy Sørensen må tage parti for domstolen mod dens offer. Hvis man insisterer på at opfatte domstolen som repræsentant for det fortrængt-oprindelige liv, og Josef K. som et inautentisk menneske der kun tænker på prestige og position - så må man jo nødvendigvis mene at det er domstolen og ikke den dømte der har retten på sin side. Ifølge Villy Sørensen er den forurettede part domstolen, ikke det afmægtige individ der i sidste kapitel bliver aflivet som en hund. Det er mildest talt en radikal tolkning af romanen, og radikaliteten skyldes vel at mærke en kollision mellem Kafkabogens to projekter. Det er Villy Sørensens ihærdige forsøg på at forsvare Kafka mod modernismens anklagere der får ham til at tage parti for romanens snuskede og magtmisbrugende domstol. For at undgå at forfatteren Kafka bliver dømt som en sygelig og livsangst digter, skriver Villy Sørensen under på dødsdommen over Josef K. IV. Over for modernismens anklagere der affærdiger Kafkas forfatterskab som sygelige fantasier, lyder Villy Sørensens forsvar altså at Kafkas fantasier rettelig bør forstås og 4

5 værdsættes som symptomer på psykiske og samfundsmæssige fortrængninger. Men et symptom er vel at mærke et sygdomstegn, så anklager og forsvarer er for så vidt enige om at Kafkas forfatterskab kan tænkes ud fra en sondring mellem sygdom og sundhed. Jeg skal ikke her diskutere, om sygdomsbegrebet overhovedet er relevant for en diskussion af modernismens poetik, men nøjes med at antyde, hvad Kafka kunne have ment om sagen. I en dagbogsoptegnelse fra 20. december 1914, efter alt at dømme nedskrevet efter en ophedet diskussion med Max Brod, diskuterer Kafka, om sygdom er et relevant begreb i beskrivelsen af Dostojevskijs forfatterskab (som Kafka i øvrigt læste intenst i denne periode): Max's indvending mod Dostojevskij: at han lader for mange åndeligt syge optræde. Fuldstændig urigtigt. Det er ikke åndeligt syge. Sygdomsbetegnelsen er ikke andet end et karakteriseringsmiddel og vel at mærke et meget sart og udbytterigt sådant. Man skal fx blot med den største hårdnakkethed lade en person vide at han er enfoldig og idiotisk, og så bliver han, hvis han har en dostojevskijsk kerne i sig, formelig ansporet til at yde sit yderste. Hans karakteriseringer har i denne henseende omtrent samme betydning som skældsord mellem venner. Siger de til hinanden Du er et fjols, så mener de ikke at den anden er et virkeligt fjols, og at de har nedværdiget sig ved dette venskab, men der ligger for det meste, hvis det ikke blot er en spøg, men selv da, en uendelig blanding af hensigter i det. 6 Max Brod spiller her rindalistens uklædelige rolle og bebrejder Dostojevskij for al den væmmelige sygdom som man kan læse om i hans romaner. Kafka afviser Brods anklage i den selvsikre tone som han kun brugte i forbindelse med litterære emner. Han forsvarer vel at mærke ikke Dostojevskij ved at sige at den moderne verden er syg, så derfor må der også gå syge personer rundt i romanerne. I stedet fokuserer Kafka meget karakteristisk på romanforfatterens teknik. Sygdommen er ikke et kendetegn ved romanpersonerne, men et trick som forfatteren bruger til at repræsentere og "karakterisere" med. Det der umiddelbart kunne ligne sygdom i Dostojevskijs forfatterskab - og i Kafkas, kunne man tilføje - er i virkeligheden hverken sygdom eller tvangsmæssigt symptom, men derimod en forfatters bevidste æstetiske strategi. V. Afslutningsvis vil jeg kort skitsere hvordan Villy Sørensens grundlæggende symptomteori får ham til at træffe nogle helt bestemte metodemæssige valg i omgangen 5

6 med Kafkas tekster, eller sagt på en anden måde: hvordan bogens modernismekonstruktion opstiller præmisserne for dens Kafkakonstruktion. Jeg skal begrænse mig til tre punkter. For det første tolker Villy Sørensens Kafkas værker symbolsk. De ydre begivenheder i Kafkas værker skal ifølge denne hypotese læses som projektioner af indre fænomener, sådan som eksempelvis processen mod Josef K. blev foreslået tolket som en symbolsk anskueliggørelse af en "indre" og eksistentiel proces. Villy Sørensen formulerer dette metodemæssige valg som om det var et iboende kendetegn ved Kafkas værk: "At føre de sociale konflikter tilbage på psykiske og at lade de psykiske komplekser træde frem i den sociale omverden, - det er netop det særlig 'kafkaske'" (s. 71). For det andet er Villy Sørensens tolkning indholdsæstetisk. Det er i og for sig logisk nok at han ikke bekymrer sig om værkernes litterære form, eftersom værkerne blot opfattes som transparente genspejlinger af "psykiske komplekser". Villy Sørensen legitimerer denne tilgang ved ligefrem at skrive at man ikke behøver at beskæftige sig med Kafkas æstetiske strategier, eftersom hans værker er skrevet i "et helt uproblematisk sprog" (s. 57). For det tredje kunne man kalde Villy Sørensens tolkning negativ. Ifølge denne Kafkakonstruktion skal forfatterskabet forstås som en håbløs og illusionsløs diagnose af en falden verden hvor "alt forløber ulykkeligt og unormalt" (s. 148). Alt er åbenbart ulykkeligt hos Kafka. Villy Sørensen er ikke alene om at fremhæve disse tre træk i Kafkas forfatterskab, han lægger sig snarere i forlængelse af 50'erne og 60'ernes tyske Kafkaforskning som han indarbejder i sin freudianske teori om modernismens symptomfunktion. I denne forskningstradition blev Kafka læst ud fra det såkaldte "drømmeprincip" der foreskrev at tolke værkerne som mere eller mindre bevidstløst frembragte "eksistenssymboler" med dybdepsykologisk indhold. 7 Med støtte i dette perspektiv valgte man at koncentrere sig om værkernes indhold og se bort fra deres komplicerede litterære form. Og fra Max Brod over Albert Camus til Theodor W. Adorno var man enige om at opfatte Kafkas værker som en dyster og nådesløs diagnose af menneskelivets vilkår uden Gud eller uden politisk forløsning. Der er naturligvis rigeligt med belæg for denne tilgang til Kafka, og det er blandt andet derfor at Villy Sørensens Kafkakonstruktion har fungeret så godt, men set på tredive års afstand er det iøjnefaldende hvor mange aspekter af Kafkas forfatterskab som det har været nødvendigt at sortere fra. Når Gregor ligger allermest håbløst fikseret på sin billeryg og reflekterer over umuligheden af at råbe på hjælp, skriver Kafka: "Trods al elendighed kunne han ikke undertrykke et smil ved tanken." 8 6

7 Men Kafkas ironiske smil er sporløst forsvundet hos Villy Sørensen der maler sit Kafkaportræt i 50'ernes eksistensfilosofiske brungråt. Den alvorligste udeladelse i Villy Sørensens Kafkakonstruktion er formentlig den litterære form. Ved at fokusere på Kafkas forfatterskab som symptom, bortretoucherer man dets karakter af strategi. Kafka undergraver "samtidens tilværelsestolkning" ved at lade "det ufortolkede primitive gennembryde den" (s. 201), skriver Villy Sørensen. Altså: ved at lade noget ske, ikke ved aktivt at bruge den foreliggende tilværelsestolkning som materiale i en bevidst artikulation af litterære universer. I bestræbelsen på at forsvare Kafka mod modernismens anklagere opterer Villy Sørensen med andre ord for en utilregnelighedserklæring: det er ikke Kafkas skyld, for han er blot et passivt medie for samfundets dårligdomme, en patient med usædvanlige anlæg for kulturhistorisk allergi. Og ikke fx en strategisk og formbevidst - og nogle gange en midt i al elendigheden ironisk smilende - forfatter. Men som jeg startede med at sige, yder man strengt taget ikke Kafkas digtning retfærdighed ved at sammenholde bogens Kafkakonstruktion med Kafkas forfatterskab eller med alternative Kafkakonstruktioner, sådan som jeg lidt bogholderagtigt har gjort i det ovenstående. Villy Sørensens Kafkakonstruktion er ikke så meget en introduktion til Kafkas forfatterskab som en intervention i en bestemt politisk og litterær situation. Som aktualiserende og diskuterende essay er bogen forbilledlig, og det er jo ikke nødvendigvis forfatterens skyld hvis hans læsere har forvekslet et begavet forsøg med en facitliste. 1 Mogens Damsgaards anmeldelse af Franz Kafka, Aforismer, Fyns Stifttidende, den Se hertil Jon Helt Haarder, "Villy og Sørensen", KRITIK nr. 143, København 2000; samt Anne Borup, "Den danske modernismekonstruktion", KRITIK nr. 147, København Villy Sørensen, Kafkas digtning, Haslev 1980 (1968), s I det følgende refererer jeg til denne udgave i teksten. 4 Franz Kafka, Processen, København 1991 (1981), s Franz Kafka, Aforismer. Og andre efterladte skrifter, på dansk ved Uffe Hansen, Århus 1999, fx s Franz Kafka, Gesammelte Werke in zwölf Bänden, Tagebücher, Frankfurt a. M. 1994, bd. 3, s Drømmeprincippet formuleres af Walter Sokel og består i at tolke alle objektive fakta i Kafkas værker som "reiner Ausdruch des Psychischen, Einkleidung des Inneren, nichts als Symbol." Walter Sokel, Tragik und Ironie, Frankfurt am Main 1963, s. 9 og Franz Kafka, Dommen og andre fortællinger, redigeret af Villy Sørensen, Kbh. 1995, s

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9 Vejledning til Heidegger Søren Gosvig Olesen Vejledning til Heidegger Syddansk Universitetsforlag University of Southern Denmark Studies in

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Malerier på grænsen mellem verdener En gruppe kunstnere i 1920ernes Paris troede fuldt og fast på, at man igennem kunsten

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

SNIT 90 ERNES LITTERATUR

SNIT 90 ERNES LITTERATUR 1 Tekst 5 SNIT 90 ERNES LITTERATUR Helle Christiansen TENDENSER I TIDENS LITTERATUR Disse typiske træk, som vi kan finde i meget af 90 ernes prosa, kan ses som vigtige tendenser i periodens litteratur.

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Eksistentialisme Begrebet eksistens Eksistentialismen i kunsten

Eksistentialisme Begrebet eksistens Eksistentialismen i kunsten Eksistentialisme Eksistentialismen er en bred kulturstrømning, der repræsenterer en bestemt måde at forstå livet på. Den havde sin storhedstid imellem 1945 og 1965, men den startede som en filosofi over

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22- Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-33. Se om mennesker, der tilsyneladende kan overkomme alt og som ikke løber ind i modgang siger man undertiden, at de kan gå

Læs mere

Bent Haller Af Louise Molbæk

Bent Haller Af Louise Molbæk 1/7 Bent Haller Af Louise Molbæk Niveau 5. - 6.klasse Varighed 16-20 lektioner Faglige mål Målet med forløbet om Bent haller er, at eleverne får kendskab til forfatterskabet generelt, dvs. hans forskellige

Læs mere

Pinsedag. 2010. 290 289 285 // 291 296 725 Jer. 31,31-34; Acta 2,1-11; Johs. 14,15-21

Pinsedag. 2010. 290 289 285 // 291 296 725 Jer. 31,31-34; Acta 2,1-11; Johs. 14,15-21 1 Pinsedag. 2010. 290 289 285 // 291 296 725 Jer. 31,31-34; Acta 2,1-11; Johs. 14,15-21 1. To drenge betragter en due. Den ene siger: Har duer egentlig hjerne? (Det er af en eller anden grund noget, drenge

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

Forslag til spørgeark:

Forslag til spørgeark: Forslag til spørgeark: Tekst 1 : FAIDON linieangivelse 1. Hvad er dialogens situation? 2. Hvad er det for en holdning til døden, Sokrates vil forsvare? 3. Mener han, det går alle mennesker ens efter døden?

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

INDHOLD. I INTRO side 2

INDHOLD. I INTRO side 2 INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III

Læs mere

Drom dig glad Lime 02.08.2012 Side 26 1686 ord Artikel-id: e35881a3. Af: Marie Varming

Drom dig glad Lime 02.08.2012 Side 26 1686 ord Artikel-id: e35881a3. Af: Marie Varming Original artikel Drom dig glad Lime 02.08.2012 Side 26 1686 ord Artikel-id: e35881a3 Original artikel Derfor drømmer din hjerne Drømme er ikke blot nattens underholdning. Det er billeder, som hjælper os

Læs mere

Manuskriptvejledning for Juristen

Manuskriptvejledning for Juristen Manuskriptvejledning for Juristen Forfattervejledning til udarbejdelse af manuskript til tidsskriftartikler Indsendelse af manuskripter Juristen modtager bidrag inden for alle retsområder. Tidsskriftet

Læs mere

En af de faktorer, der er med til at dæmpe genkomstforventningen, ikke bare hos det enkelte menneske,

En af de faktorer, der er med til at dæmpe genkomstforventningen, ikke bare hos det enkelte menneske, Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. december 2015 Kirkedag: 2.s.i adv/b Tekst: Matt 25,1-13 Salmer: SK: 87 * 268 * 258 * 271 * 80,5-6 * 278 LL: 87 * 268 * 271 * 275,5 * 278 Evangeliet om

Læs mere

Kærlighed er vejen ind

Kærlighed er vejen ind Forord Denne bog er ment som en indføring i Kierkegaards tænkning med udgangspunkt i hans begreb om kærlighed. Jeg har skrevet for mennesker, som ikke kender meget til Kierkegaard på forhånd, men som gerne

Læs mere

Undervisningsforløb til udskolingen

Undervisningsforløb til udskolingen FORLAG Undervisningsforløb til udskolingen Til døden os skiller en kortfilm af Martin og Michael Vrede Nielsen En lyd siger mere end 24 billeder. I sekundet. Af Anders Beier Stokkebæk Til døden os skiller

Læs mere

6 FOREDRAG AF JES DIETRICH.

6 FOREDRAG AF JES DIETRICH. 6 FOREDRAG AF JES DIETRICH. Dette er en oversigt over de foredrag som jeg tilbyder. Der er for tiden 6 foredrag, og de er alle baseret på min bog Menneskehedens Udviklingscyklus, og på www.menneskeogudvikling.dk

Læs mere

Et Univers(itet) af Druk og et Liv i krise

Et Univers(itet) af Druk og et Liv i krise Et Univers(itet) af Druk og et Liv i krise af Kenneth Degnbol, forfatter og højskolelærer på Rønde Højskole. Anmeldelse. I bogen Tanker fra en rus følger vi hovedpersonen Peter igennem tyve år af sit liv

Læs mere

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER 1/29/14 MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER ANNE BLOM CORLIN CAND.PSYCH.AUT. SOCIALSTYRELSENS KONFERENCE OM PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER NYBORG STRAND 6. FEBRUAR

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende: Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide

Læs mere

Det gyser. Færdigheds- og vidensmål. Tegn på læring til de fire læringsmål kan være. Plot 5, kapitel 1. Side Tegn på læring til de 4 læringsmål

Det gyser. Færdigheds- og vidensmål. Tegn på læring til de fire læringsmål kan være. Plot 5, kapitel 1. Side Tegn på læring til de 4 læringsmål Plot 5, kapitel 1 Det gyser Side 10-73 Tegn på læring til de 4 læringsmål Undersøgelse Eleven kan undersøge teksters rum og tid scenarier og tidsforståelser fortælle om kendetegn ved gysergenren forklare

Læs mere

Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18.

Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18. 1 Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18. september 2011 Generel information i forbindelse med besøg på KunstCentret

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Psyken. mellem synapser og samfund

Psyken. mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Af Svend Brinkmann unı vers Psyken mellem synapser og samfund Svend Brinkmann og Aarhus Universitetsforlag 2009 Omslag: Jørgen Sparre

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

14 U l r i c h B e c k

14 U l r i c h B e c k En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke

Læs mere

Skrivning i dansk. Hvordan og hvorfor? - Autentiske genrer og skrivemåder. Oplæg ved Dansklærerforeningens skolebaserede kurser 2013

Skrivning i dansk. Hvordan og hvorfor? - Autentiske genrer og skrivemåder. Oplæg ved Dansklærerforeningens skolebaserede kurser 2013 Skrivning i dansk Hvordan og hvorfor? - Autentiske genrer og skrivemåder Oplæg ved Dansklærerforeningens skolebaserede kurser 2013 Af Sophie Holm Strøm, afdelingsleder HF og VUC Fyn, Svendborg Forfatter

Læs mere

Den lukkede dør. Akutte tilstande

Den lukkede dør. Akutte tilstande Den lukkede dør Af Ole Nørskov Hvordan skal praktiserende læger forholde sig, hvis de bliver kaldt på sygebesøg, og patienten ikke reagerer, når der ringes på døren? Situationen er ofte præget af mange

Læs mere

Danskopgaven skriftlig årsprøve

Danskopgaven skriftlig årsprøve Danskopgaven skriftlig årsprøve I denne opgave skal I skrive 5-6 siders analyse og fortolkning af et selvvalgt værk. Danskopgaven skal ses som første prøve på de større opgaver, der skrives i gymnasiet.

Læs mere

Detaljer. Detaljer og nøjagtighed. Det er to

Detaljer. Detaljer og nøjagtighed. Det er to Tolke skader sikkerheden i sundhedsvæsenet og retssystemet Ord der misforstås, manglende viden om fagsprog og uvished om etiske regler. Dårlige tolke er en del af hverdagen i de danske retssale og på sygehusene.

Læs mere

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Sarah Zobel Kølpin Lev dig lykkelig med Positiv Psykologi Gyldendal Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Indhold Lev_dig_lykkelig_AW.indd 4 10/03/08 11:43:13 7 Forord 13 Positiv psykologi hvad

Læs mere

Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht

Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht 19. s. e. Trin. - 11. oktober 2015 - Haderslev Domkirke kl. 10.00 3 31-518 / 675 473 435 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus (2,1-12): Da

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

Skrivning i dansk. Hvordan og hvorfor? - Oplæg ved VUC Aarhus, 14. december 2012

Skrivning i dansk. Hvordan og hvorfor? - Oplæg ved VUC Aarhus, 14. december 2012 Skrivning i dansk Hvordan og hvorfor? - Oplæg ved VUC Aarhus, 14. december 2012 Af Sophie Holm Strøm, afdelingsleder HF og VUC Fyn, Svendborg Forfatter til Skrivning i alle fag og Skrivning i dansk http://sophiestroem.wordpress.com

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Akademisk skrivning. - En kedelig genre J

Akademisk skrivning. - En kedelig genre J Akademisk skrivning - En kedelig genre J Den akademiske genre Akademisk retorik er en genre. Lidt som f.eks. Opinion, lyrik, prosa, etc. Det betyder at der er nogle genrekrav, som du skal overholde. Du

Læs mere

Søndag septuagesima, den 24. januar 2016 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Mt 25,14-30 Salmer: 652, 7, 397, 714, 467, 694 v.6, 373

Søndag septuagesima, den 24. januar 2016 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Mt 25,14-30 Salmer: 652, 7, 397, 714, 467, 694 v.6, 373 1 Søndag septuagesima, den 24. januar 2016 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Mt 25,14-30 Salmer: 652, 7, 397, 714, 467, 694 v.6, 373 Gud, lad os lev af dit ord som dagligt brød på denne jord Det

Læs mere

Det er ikke altid chefens skyld

Det er ikke altid chefens skyld Det er ikke chefen, børnene eller økonomien, der stresser dig. Det er dine tanker om chefen, børnene og økonomien, der stresser dig. Det ser måske ud som om, det er verden uden for os selv, som skaber

Læs mere

glædes vinger, 822 Decembernat, 438 Hellig, Nadver: Himmelklarhed og, 102 Et lidet barn

glædes vinger, 822 Decembernat, 438 Hellig, Nadver: Himmelklarhed og, 102 Et lidet barn Tekster: Jer 1,17-19, ApG 6,8-14; ApG 7,54-60, Matt 23,34-39 Salmer: 112 Den yndigste, 103 Barn Jesus, 114 Hjerte løft din glædes vinger, 822 Decembernat, 438 Hellig, Nadver: 105.3-5 Himmelklarhed og,

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

Det uløste læringsbehov

Det uløste læringsbehov Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m.

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. Vejledning i projektskrivning Vejledning i rapportskrivning En hjælp til et lettere liv for studerende og undervisere Heini Havreki Verkætlanarfrágreiðing Skeið

Læs mere

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor

Læs mere

Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke / , s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl Matt.

Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke / , s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl Matt. Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke 754-397 - 396 / 277-287,2+3 52 6.s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl.10.00. Matt. 5,20-26 BØN: I Faderens, Sønnens og Helligåndens navn! Amen.

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Du, som har dig selv mig givet, lad i dig mig elske livet, så for dig kun hjertet banker, så kun du i mine tanker er den dybe sammenhæng.

Du, som har dig selv mig givet, lad i dig mig elske livet, så for dig kun hjertet banker, så kun du i mine tanker er den dybe sammenhæng. PRÆDIKEN SØNDAG DEN 17.FEBRUAR 2013 1.SIF AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL 10.15 Tekster: 1.Mos.3,1-19; 2.Kor.6,1-2; Matth. 4,1-11 Salmer: 336,624,489,200,634 Du, som har dig selv mig givet, lad i dig mig

Læs mere

Kristendom delmål 3. kl.

Kristendom delmål 3. kl. Kristendom delmål 3. kl. Livsfilosofi og etik tale med om almene tilværelsesspørgsmål med brug af enkle faglige begreber og med en begyndende bevidsthed om det religiøse sprog samtale om og forholde sig

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER Luk 18,9-14 s.1 Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 11. august 2013 Tekst: Luk 18,9-14 YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER En karikatur? På bjerget Montmartre (martyrbjerget) i Paris finder

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin. Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning

Indholdsfortegnelse. Indledning Indholdsfortegnelse Indledning 7 Kapitel 1 Distance og involverethed i eksistensfilosofi og livsfilosofi Kierkegaard Heidegger Løgstrup Eksistensfilosofi contra livsfilosofi Ensidigheden hos Heidegger

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30

Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30 Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30 749 I østen 448 Fyldt af glæde 674 Sov sødt barnlille 330 Du som ud af intet skabte 438 hellig 477 Som brød 13 Måne og sol Rødding

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Fælles forenklede mål - folkeskolen

Fælles forenklede mål - folkeskolen Fælles forenklede mål - folkeskolen Dansk [ Færdigheds- og vidensmål efter 2. klasse ] Kompetencemål: Eleven kan kommunikere med opmærksomhed på sprog og relationer i nære hverdagssituationer Eleven kan

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

19. søndag efter Trinitatis

19. søndag efter Trinitatis 19. søndag efter Trinitatis Salmevalg Vågn op og slå på dine strenge, 745 Til himlene rækker dis miskundhed, Gud, 31 Jeg har en angst som aldrig før, 502 På Guds nåde i al våde, 518 Nu står der skum fra

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning

På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning Lærervejledning Historien er et overstået kapitel. Det er præmissen for de tre læremidler På jagt efter... i Den Fynske Landsby.

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

Årsplan 9 & 10 Klasse Dansk Skoleåret 2015/16

Årsplan 9 & 10 Klasse Dansk Skoleåret 2015/16 Hovedformål med faget De forskellige danskfaglige dimensioner skal i stigende grad integreres i arbejdet med sprog og alle typer tekster i afgangsklasserene, inden for de fire kompetenceområder: Læsning,

Læs mere

Trinitatis søndag prædiken til årsmøde for menighedsrådsmedlemmer- Nyborg Strand. 31. maj 2015

Trinitatis søndag prædiken til årsmøde for menighedsrådsmedlemmer- Nyborg Strand. 31. maj 2015 Trinitatis søndag prædiken til årsmøde for menighedsrådsmedlemmer- Nyborg Strand. 31. maj 2015 725 Det dufter lysegrønt 435 Aleneste Gud 493 Gud Herren så til jorden ned 11 Nu takker alle Gud Den intense

Læs mere

Sognepræst Christian de Fine Licht 11. s. e. Trin. 31/8 2014 - Haderslev Domkirke 10.00 745 396 482 / 151 472 518 Dette hellige evangelium skriver

Sognepræst Christian de Fine Licht 11. s. e. Trin. 31/8 2014 - Haderslev Domkirke 10.00 745 396 482 / 151 472 518 Dette hellige evangelium skriver Sognepræst Christian de Fine Licht 11. s. e. Trin. 31/8 2014 - Haderslev Domkirke 10.00 745 396 482 / 151 472 518 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas (Luk 7,36-50): En af farisæerne indbød

Læs mere

Den dobbelte virkelighed

Den dobbelte virkelighed + 2015 - kurser 14. november Den dobbelte virkelighed Den dobbelte virkelighed 1 2 Dit sind Din bevidsthed Din eksistens +Velkommen til kurset Stifter og underviser Carsten Laursen Den dobbelte virkelighed

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Indholdsbeskrivelse for faglig årsplan. Fag Dansk FSA Stevns Gymnastik- & Idrætsefterskole Lærer Kirsten Høgenhaug Årgang 2012/13

Indholdsbeskrivelse for faglig årsplan. Fag Dansk FSA Stevns Gymnastik- & Idrætsefterskole Lærer Kirsten Høgenhaug Årgang 2012/13 Indholdsbeskrivelse for faglig årsplan Fag Dansk FSA Stevns Gymnastik- & Idrætsefterskole Lærer Kirsten Høgenhaug Årgang 2012/13 Ved skoleårets start udleveres en detaljeret læseplan for årets timer, med

Læs mere

Årsplan for dansk i 6.klasse

Årsplan for dansk i 6.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 6.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag.

1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag. 1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag. UGE Emne Aktiviteter Fælles mål 33 Klassens værdier/regler - Introduktion

Læs mere

Rapportens udformning Der henvises til»vejledning i udarbejdelse af projektrapport«, som udleveres særskilt.

Rapportens udformning Der henvises til»vejledning i udarbejdelse af projektrapport«, som udleveres særskilt. Til de studerende i store specialefag med projektarbejde. Vedr. Projektarbejde Projektarbejdet gennemføres som et gruppearbejde. De studerende er selv ansvarlige for ved fremmøde til undervisningen at

Læs mere

Bliv robust over for stress. Midt om vinteren oplevede jeg, at der findes en uovervindelig sommer indeni mig. - Albert Camus Birgitte Dam Jensen

Bliv robust over for stress. Midt om vinteren oplevede jeg, at der findes en uovervindelig sommer indeni mig. - Albert Camus Birgitte Dam Jensen Bliv robust over for stress Midt om vinteren oplevede jeg, at der findes en uovervindelig sommer indeni mig. - Albert Camus Hvad er stress? Stressresponsen er kroppens medfødte evne til at generere en

Læs mere

Praktikopgave for første praktikperiode - Iagttagelse og fortælling

Praktikopgave for første praktikperiode - Iagttagelse og fortælling Praktikopgave for første praktikperiode - Iagttagelse og fortælling Formålet med opgaven er, at den studerende får erfaring med og færdigheder i at anvende fortælling som metode for dokumentation af pædagogisk

Læs mere

Lærervejledning til tema om ensomhed

Lærervejledning til tema om ensomhed Lærervejledning til tema om ensomhed 1 ensomhed Lærervejledning til tema om ensomhed DR Skoles undervisningsmateriale om ensomhed er målrettet undervisningen i fagene dansk og klassens tid, 6.-9. klasse.

Læs mere

Eksempler på spørgsmål C + B niveau

Eksempler på spørgsmål C + B niveau Eksempler på spørgsmål C + B niveau Forbehold: 1. Det siger sig selv at spørgsmålenes udformning skal være i overensstemmelse med undervisningspraksis, som kan ses i undervisningsbeskrivelsen. 2. Eksaminanderne

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi

Læs mere