Adgangen til retssystemet i Bolivia

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Adgangen til retssystemet i Bolivia"

Transkript

1 Projektet undersøger adgangen til retssystemet i to kommuner i Bolivia, Riberalta og Tupiza, som begge er modtagere af nye, Danidafinansierede retscentre. Det særlige fokus er, hvilke barrierer i adgangen til retssystemet de mest sårbare og udsatte befolkningsgrupper oplever. Undersøgelsen er bygget op som en komparativ analyse, med det kvalitative interview som den metodiske fremgangsmåde. Undersøgelsen viser, at fattigdom, underbemanding, manglende infrastruktur, korruption, tungt bureaukrati i administrationen og et generelt lavt kendskab til de offentlige retsservicer i befolkningen er de overordnede barrierer for et optimalt fungerende retssystem. Yderligere vurderes Riberaltas retssystem at have brug for signifikant mere personale end Tupizas. The study examines the access to the system of justice in two municipalities in Bolivia; Riberalta and Tupiza, both recipients of new, Danida-funded legal centres. The particular focus is on the barriers in the access to the system of justice for the most vulnerable and marginalized segments of the population. The study is designed as a comparative analysis, with the qualitative interview as the main methodical approach. The investigation shows that poverty, understaffing, lack of infrastructure, corruption, heavy bureaucracy in the administration and a generally low awareness of the public legal services in the population are the main barriers to a fully functioning legal system. Additionally, the legal system in Riberalta is shown to require significantly more personnel than that of Tupiza. Adgangen til retssystemet i Bolivia -Et komparativt casestudie med kommunerne Riberalta og Tupiza Maja Yhde

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning.2 2 Problemfelt Tre retssystemer Separationsloven Retsprogrammet Pro-Justicia Servicios Integrados de Justicia (SIJ) Projektets fokus..5 3 Problemformulering.5 4 Teori & Metode Den komparative metode Teori Den komparative metode og teoriens sammenspil Interviews..8 5 Riberalta Den sociale kontekst SLIM/Forsvarsenhederne Politiet Den offentlige forsvarer Det offentlige anklagekontor Retsmedicineren Retspsykologen Domstolene Fængslet 20 6 Tupiza Den sociale kontekst SLIM/Forsvarsenhederne Politiet Den offentlige forsvarer Retsmedicineren Retspsykologen Det offentlige anklagekontor Domstolene Fængslet 30 7 Konklusion.32 Bilag 1

3 1 Indledning I forbindelse med mit praktikophold ved den danske ambassade i Bolivia, forårssemesteret 2012, har jeg været tilknyttet ambassadens retsprogram Pro-Justicia. Nærværende projekt er udarbejdet inden for programmets første komponent: Retten til adgang til retssystemet. 2 Problemfelt I 2009 fik præsident Evo Morales ved folkeafstemning indført en ny forfatning, der skulle danne grundlag for et ligeværdigt forhold mellem Bolivias 36 forskellige befolkningsgrupper, baseret på de ratificerede internationale menneskerettigheds-konventioner 1 : I betragtning af den prækoloniale eksistens af nationer og oprindelige bondefolk og deres nedarvede domæne over deres territorier, hvilket sikrer deres selvbestemmelse inden for rammerne af statens enhed, som indbefatter deres ret til autonomi, selvstyre, deres kultur, anerkendelse af deres institutioner og konsolidering af deres territoriale enheder, i henhold til denne forfatning og loven (Forfatningen, art. 2. Egen oversættelse). 2.1 Tre retssystemer Som en del af indsatsen for ligeværdighed introducerer forfatningen en ny deling af myndighedskompetencen i departementale, provinsielle og kommunale niveauer, samt oprindelige folks territoriale autoriteter 2 og har hermed haft en betydelig indvirkning på det administrative plan. Særligt har omstruktureringerne haft indvirkninger på organisationen af den dømmende magt. Med den ny forfatning har man sidestillet tre 3 retssystemer med hinanden: Det ordinære retssystem, retssystemet for miljø- og landbrug, og de oprindelige folks retssystem 4. Den forfatningsmæssige anerkendelse af de oprindelige folks retssystem fremhæver udøvelsen af retsfunktioner og kompetencer igennem egne autoriteter, og herigennem anvendelsen af egne regler og procedurer (Forfatningen 2009, art.190, stk.1). Endvidere blev loven for det juridiske organ (Ley del Órgano Judicial), som har til formål at regulere det juridiske organs struktur og funktion, vedtaget per dekret i Det juridiske organ er 1 Bolivia har ratificeret 45 internationale konventioner. Se listen på: 2 De oprindelige folks kompetencer er defineret i Ley Marco de Autonomías y Descentralización. 3 Det kan diskuteres, om der i virkeligheden er tale om fire retssystemer, da militæret opererer med eget retssystem. 4 Der er dog grund til at bemærke, at der er tale om oprindelige folk, der lever i territoriale landområder, mens de mange millioner oprindelige folk, der er flyttet ind til byerne ikke længere hører under de oprindelige folks retssystem. 2

4 i denne sammenhæng den offentlige magtinstans, som indbefatter alle de pluralistiske retssystemer, som ifølge forfatningen nyder samme hierarkiske status - og alle skal inkorporere principperne fra det juridiske organs lov, som blandt andet fordrer: Uafhængighed, upartiskhed, egnethed, rettidig proces og gratis adgang (Ley de Órgano Judicial 2010, art. 1, 3-4). 2.2 Separationsloven Sidestillingen af retssystemerne er samtidig et af de mere kontroversielle emner i spørgsmålet om retssikkerhed. Separationsloven (Ley de Deslinde 2010) søger at definere koordineringen, samarbejdet og komplementariteten imellem de tre retssystemer. I den henseende benyttes udelukkelses- og samtidighedskriteriet, som betyder, at de oprindelige folks retssystem ikke har beslutningskompetence i forhold til miljø- og landbrugsdomstolene (udelukkelse) men fungerer sideløbende med det ordinære retssystem med udgangspunkt i deres respektive territoriale ansvarsområder (samtidighed) (Barrientos et al. 2011: 80). Der er dog visse strafferetssager, det oprindelige folks retssystem ikke har kompetence til at behandle, så som menneskehandel, våbenhandel, narkohandel, samt fysiske overgreb mod børn og unge, voldtægt og mord (Ley de Deslinde 2010: 4). Separationsloven kritiseres 5 dog for at være alt for generel og ikke definere grænserne i kompetencebeføjelserne tilstrækkeligt. Særligt i forhold til de forfatningsmæssige rettigheder, den enkelte borger har, uanset tilhørsforhold, som retten til forsvar og klagegang, som ikke er en realitet i de oprindelige folks håndtering af afgørelser. Desuden er det ikke ualmindeligt, at de oprindelige folks retssystemer udfører selvtægt, der går ud over deres beføjelser, deriblandt lynchning. Diskussionen i den forbindelse går på, om de oprindelige folks retssystem fører til flere lynchninger eller om lynchningerne blot finder sted i fraværet af det ordinære retssystem (Colque 2011) Paradoksalt nok kan udvidelsen af de retsmæssige beføjelser til de oprindelige folk således have gjort visse sårbare grupper (særligt oprindelige kvinder og børn), endnu mere sårbare, da de oprindelige folks retssystem har svært ved at leve op til de forfatningsmæssige rettigheder og forpligtelser. I praksis ses det yderligere, at oprindelige personer blive afvist ved det ordinære retssystem og henvist til egne autoriteter, hvilket efterlader et udvidet handlerum til de oprindelige folks autoriteter som nemt kan bestå af en enkelt (selvudpeget) kaptajn (Egne iagttagelser ved den offentlige forsvarer i Riberalta, marts 2012). 5 Både informanterne i nærværende projekt og juristerne fra RED de Participación y Justicia har udtrykt kritik. 3

5 2.3 Retsprogrammet Pro-Justicia Programmet Pro-Justicia: Apoyo al Acceso a la Justicia , er en aftale indgået af Danmark og den bolivianske regering. Programmets centrale fokus er at forbedre adgangen til retssystemet for de mest udsatte befolkningsgrupper i Bolivia. Dette både hvad angår den fysiske adgang, som muligheden for at få prøvet sin sag ved en domstol - men også gennem at behandlingstiden effektiveres og at det juridiske organs principper efterleves (Pro-Justicia 2009). Målsætningen med programmet er følgende: "At forbedre den faktiske udøvelse af retten til adgang til retssystemet, at understrege beskyttelsen af de dårligst stillede borgere, især oprindelige folk og kvinder, der søger overholdelse af statsgarantien til alle personer og samfund uden forskelsbehandling, for fri og effektiv udøvelse af rettighederne i henhold til forfatningen, lovene og de internationale traktater om menneskerettigheder (Convenio Pro-Justicia 2008: 3). Pro-Justicia-programmet skal ses som en viderebygning på det nationale retsprogram fra 2006; Programa Nacional de Acceso a la Justicia, som søger at fremme adgangen til de offentlige retsservicer for de mest udsatte befolkningsgrupper. Dette ved at promovere muligheden for mægling i områder, der er kendetegnet ved deres manglende offentlige ressourcer, høje konfliktniveau og fattigdom. Programmet resulterede bl.a. i opførelsen af 9 Centros Integrados de Justicia (CIJ) lokale retscentre i et samarbejde med USAID (Decreto 28586). 2.4 Servicios Integrados de Justicia (SIJ) I forlængelse heraf videreudvikledes konceptet, og Danmark indgik aftale med den bolivianske regering om at finansiere syv integrerede retscentre; Servicios Integrados de Justicia (SIJ) som primært skal administreres af Ministerio de Justicia [Justitsministeriet], i et koordineret samarbejde mellem Órgano Judicial [Domstolstyrelsen], Ministerio de Público [Statsanklageren], Defensa Pública [Det offentlige forsvar], de udvalgte kommuner og civilsamfundet. Alle syv retscentre er under konstruktion og forventes at står klar ved udgangen af 2012, hvor det er aftalen at de respektive institutioner skal stille med mere personale til at kunne varetage funktionerne, som retscentrene bygges til. Det har fra start været partnernes ansvar at afgøre omfanget af retscentrene og den efterfølgende vedligeholdelse. Danmarks skal kun bistå med finansieringen af retsbygningerne. 6 Oversat: Pro-Justicia: Støtte til adgangen til Retssystemet 4

6 Formålet med de nye retscentre er stadig at forbedre adgangen for de mest udsatte i befolkningen, i områder med sociale problemer og manglende retsindstanser - men til forskel fra CIJ 7, samles flere retsmæssige funktioner i samme center: Anklagere, forsvarere, dommere, retsmedicinere, psykologer og beskyttelsesenheder for kvinder og børn, samt juridisk vejledning. Målet er: at forbedre udøvelsen af rettigheden til adgangen til det ordinære retssystem og alternativ konfliktløsning for de mindst favoriserede befolkningsgrupper, herunder særligt oprindelige folk og kvinder, gennem et tilbud om relevante integrerede retsservicer af kvalitet (Pro-Justicia 2009: 22, Egen oversættelse). 2.5 Projektets fokus Med udgangspunkt i ovenstående problemstillinger ønsker nærværende projekt at analysere adgangen til retssystemet i Bolivia, herunder hvilke barrierer der særligt gør sig gældende for kvinder, børn og oprindelige folk. Projektet fordrer således at give en empirisk belysning af de problematikker, der kan være, for at alle, jvf. Forfatningen, kan få en lige og retfærdig adgang til retssystemet i Bolivia. Den metodiske fremgangsmåde vil være en komparativ analyse af to kommuner, der hver især er ved at få opført et integreret retscenter (SIJ), i henholdsvis høj- og lavlandet. Det vil gøre det muligt at sammenligne forskelle og ligheder i de retsmæssige instanser - herved at identificere årsagssammenhænge og på den måde forstå de barrierer, der måtte gøre sig gældende. Beslutningen om retscentrenes placering er hovedsageligt taget ud fra kvantitativt materiale, som tydeligt viser et behov for oprustning på det retsmæssige område på netop disse lokaliteter (Innovisión 2009). Der kan dog være god grund til at undersøge områdernes særlige kvalitative karakter også, for at få en mere dybdegående forståelse af barriererne i forhold til retssystemet. 3 Problemformulering Hvilke barrierer blokerer adgangen til de eksisterende SIJ-funktioner i kommunerne Riberalta og Tupiza i Bolivia, og hvordan responderer de planlagte retscentre til dette? 7 I CIJ fungerer dommere, mæglere, socialarbejdere og frivillige studerende og borgere fra nabovagten. 5

7 4 Teori & Metode Projektet er primært empirisk funderet, hvor feltarbejdet ligger til grund for analysen. Udover de afholdte interviews, har jeg i samarbejde med civilorganisationen Compañeros de las Americas medvirket til udarbejdelsen af et survey om oprindelige folk og kvinders kendskab til det ordinære retssystem i Riberalta (samme undersøgelse blev foretaget i Tupiza på samme tidspunkt), hvis resultater jeg også har benyttet i nærværende opgave. Empirien bliver yderligere understøttet af sekundære kilder, som retskilder, programdokumenter, rapporter og andet relevant materiale om adgangen til retssystemet (jvf. litteraturlisten). 4.1 Den komparative metode Mit metodiske udgangspunkt har været den komparative metode, som går ud på at sammenligne fænomener eksisterende i den virkelige verden. I den forbindelse gør jeg adgangen til det ordinære retssystem i to udvalgte kommuner i Bolivia, i hhv. lavlandet og højlandet, til genstand for en sammenligningsanalyse af forskelle og ligheder. Mit fokus ligger overvejende i forskellene i adgangen til retssystemet for de mest udsatte befolkningsgrupper, så barrierer og uopfyldte retsinstanser kan blive tydeliggjorte (Walk 1998). For at kunne sammenligne vilkårene i de to kommuner, har jeg valgt at tage udgangspunkt i de offentlige retsservicer som nævnes i Pro-Justicias komponent 1, om retten til adgang til retssystemet. Med andre ord vil de respektive institutioner i SIJ udgøre de sammenlignelige referencepunkter, der vil kunne tydeliggøre forskelle og ligheder i operationaliseringen af de offentlige retsservicer. Yderligere er diverse borgergrupper og civilorganisationer inddraget, for at vægte perspektivet fra den anden side af systemet. De kan bidrage med indsigter vedrørende oplevede problematikker i forbindelse med kontakten til det ordinære retssystem, og vil løbende blive flettet ind i analysen af de forskellige SIJ-retsservicer. Den komparative analyse fordrer at de stedspecifikke karakterer træder frem og barrierernes egenart bliver mere tydelige, så specifikke problemstillinger adskilles fra de mere generelle. Riberalta og Tupiza er valgt i denne komparative analyse for at sammenligne to områder, der begge får konstrueret et retscenter med integrerede retsservicer (SIJ), og som ligger i hver sin del af landet; den nordligste og den sydligste region. Argumentet for valget af netop Riberalta og Tupiza, er den umiddelbare store forskel der forekommer at være imellem kommunerne. Riberalta er klart den 6

8 tungeste case, pga. kommunens størrelse i forhold til det aktuelle udbud af retsservicer, og Tupiza var til en begyndelse slet ikke med over Justitsministeriets liste over fortrukne lokaliteter til et integreret retscenter, men kom dog alligevel med af strategiske årsager og må formodes at være en af de mindre komplicerede kommuner, der vil modtage et retscenter 4.2 Teori Omdrejningspunktet for projektet er adgangen til det ordinære retssystem, og dette vil finde sit teoretiske afsæt i den tidligere højesteretsdommer Martha Rojas Álvarez bidrag vedrørende retten til adgang til retssystemet i Bolivia, samt Michael R. Andersons reflektoriske bidrag: Access to justice and legal process: Making legal systems responsive to poor people in LDCs. Overordnet set forstås retten til adgang til retssystemet som; alles ret og mulighed for at stille krav eller forsvare sig overfor selv samme, uanset økonomisk eller social status og på den måde opnå en retslig afgørelse, som bliver opfyldt og gennemført. I den henseende kan adgangen til retssystemet, ifølge Álvarez, analyseres ud fra tre perspektiver, som samlet afgør retssystemets virke og effektivitet. Det første perspektiv omhandler muligheden for, at borgerne kan nå til retssystemet uden barrierer. I den forbindelse er overholdelsen af behandlingsprocedurerne fra de offentlige advokaters og dommernes side afgørende. Det andet perspektiv består i at opnå en afgørelse, der løser konflikten eller tildeler rettigheder i overensstemmelse med gældende procedure og lovgivning. Det kan være svært at differentiere mellem retten til adgang og garantien for rettidig procedure de to hænger i bund og grund sammen, da retten til adgang til retssystemet ikke kan ses uafhængigt af en retfærdig proces. En retfærdig og rettidig proces skaber adgang. Det tredje og sidste perspektiv kræver, at domsafsigelsen sker fyldest og gennemføres via en retmæssig proces, som genskaber eller beskytter en rettighed eller interesse. Opnås domsafsigelse uden gennemførsel, kan man ikke tale om en tilfredsstillende adgang til retssystemet (Álvarez: 1-4). Jeg vil i den følgende analyse tage udgangspunkt i disse tre perspektiver. Men idet mit fokus er udsatte grupper, vil min analyse passere gennem endnu et filter, da jeg indenfor de tre områder især vil se på de barrierer, der relaterer sig til fattigdom. I samfundsstrukturerer, der opererer med ekstrem fattigdom og stor ulighed blandt befolkningen (26 % ekstremt fattige og 51,31 % fattige i Bolivia) 8, er differentieringen mellem reel og formel adgang pivotal. Anderson konkluderer, at en af 8 Iinstituto Nacional de Estadística (INE) tal fra

9 de største udfordringer i forhold til retssystemet er, at systemet står til rådighed og er responderende overfor de fattigste (Anderson 2003: 1ff) - de økonomisk dårligst stillede er dårligst rustede overfor bureaukraterne og modtager dårligere behandling i retssystemet. Dette er imidlertid et alvorligt udviklingsmæssigt problem, idet retssystemet er en arena, hvor man kan stille andre til ansvar, beskytte sig og løse konflikter, og derfor helt centralt i virkeliggørelsen af de forfatningsmæssige garantier, samt som overordnede mål i udvikling og fattigdomsbekæmpelse (Danida 2012). 4.3 Den komparative metode og teoriens sammenspil De enkelte institutioner, der i min opgave bruges som sammenlignelige referencepunkter mellem Riberalta og Tupiza, analyseres ud fra Álvarez tre perspektiver, der hvor perspektiverne giver mening forstået på den måde, at det første perspektiv om barrierer i forhold til adgangen til retssystemet indgår i alle referencepunkter, mens det andet og tredje perspektiv kun indgår i forhold til at analysere domstolene, de offentlige anklagere og fængslerne. Yderligere ligger Andersons refleksioner omkring fattigdom og adgang til retssystemet til grund for en forståelse om barrierer som værende ikke blot fysisk adgang, men også social. 4.4 Interviews Interviewene, der ligger til grundlag for nærværende projekt, er alle blevet udført under mine feltarbejder henholdsvis i Riberalta d marts 2012 og Tupiza d. 27. maj 2. juni De udgør samlet 38 interviews og to workshops. Det er langt fra alle interviews, der vil blive brugt direkte i analysen, men de har været vigtige i forhold til at danne mig et mere komplet helhedsindtryk af omstændighederne vedrørende adgangen til retssystemet. Interviewene varede fra 25 minutter til omkring 1,5 time, og foregik alle på spansk. Flere informanter var utrygge ved båndoptagelse, hvorfor ikke alle er at finde auditivt (se litteraturlisten). Alle informanter er blevet oplyst om, at jeg er praktikant på den danske ambassade. Der lå derfor ofte et implicit håb om økonomisk støtte i deres deltagelse, hvilket kan have øvet indflydelse på betoningen af fortællingerne i visse sammenhænge og muliggjort bias. Som udgangspunkt ønskede jeg kontakt med alle med relation til retssystemets funktioner. Derfor var det naturligt først og fremmest at henvende mig hos de respektive SIJ-funktioner: De offentlige 8

10 anklagere, domstolene, de offentlige forsvarere, retsmedicinerne, retspsykologerne, SLIM [Juridisk Integreret vejledning] og forsvaret af børn og unge. Derudover var Politiets FELCC [Specialstyrken i kampen mod kriminalitet] og Brigada [Brigaden for beskyttelse af familien], samt de lokale fængsler og diverse repræsentanter for civilorganisationer vigtige aktører. Informanterne er blevet inddelt i tre niveauer: Et politisk, et professionelt og et brugerniveau (Se bilag 1 for en komplet optegnelse af alle informanter). Den største udfordring var at komme i kontakt med de udsatte grupper, der som udgangspunkt bor perifert, har få midler og virker generte. I den forbindelse var de lokale civilorganisationer behjælpelige med at få gruppeinterview arrangeret og få skabt en fortrolig stemning. Fremgangsmåden tog udgangspunkt i det semi-strukturerede interview, som tillader det uventede i strukturerede rammer (Kvale 2009). Derudover blev samtaleinterviews benyttet som en uformel adgang til information, der på det givne tidspunkt vurderedes at gå tabt, hvis konstruerede interviewspørgsmål indgik. Mange interviews foregik endvidere som fortrolige samtaler på basis af præetableret kontakt og tillid, hvilket muliggjorde at spørge ind til mere ømtålelige emner. Jeg benyttede mig af en interviewguide, der bestod af overordnede emner med tilhørende underspørgsmål, som jeg kunne bevæge mig rundt i efter situation og behov (Bilag 2). For at undgå misforståelser og sproglige forvekslinger, sørgede jeg for at indlægge specifikke og opsamlende spørgsmål undervejs i interviewet. 9

11 5 Riberalta I de følgende afsnit vil den sociale kontekst i Riberalta kort blive beskrevet, hvorefter retsfunktionerne i Servicio Integrado de Justicia (SIJ) enkeltvist vil blive analyseret. SIJ er Danidaprogrammet der søger at rette op på uligheden i adgangen til retssystemet. 5.1 Den sociale kontekst Riberalta ligger ved Bolivias grænse til Brasilien, i departementet Beni (Bilag 3). Byen har cirka indbyggere, men vokser med 4.02 % årligt (INE ) % af befolkningen i Riberalta betegnes som fattige, heraf 31.4 % ekstremt fattige (Atlas 2005). Hovedindtægtskilden i kommunen er høst af paranødder og forarbejdning på fabrikker (Altas 2005). Dette er sæsonarbejde, og tusindvis af familier opholder sig i skovene i op til seks måneder om året for at samle nødder. Riberalta har svære problemer med alkoholisme, og har sammen med nabobyen Guayaramerín Bolivias højeste alkoholforbrug. Yderligere er narkotikaforbruget i Beni-departementet stigende, særligt blandt unge piger i Riberalta (CELIN 2011). Et andet socialt problem er børne- og teenagegraviditeter; det er ikke er unormalt at finde unge mødre på år i dette område (Claros 2012). Generelt har befolkningen i Riberalta meget lidt kendskab til det ordinære retssystem, herunder Servicios Integrado de Justicia (SIJ). En nylig undersøgelse viser, at manglende økonomiske midler er den primære barriere for adgang til det ordinære retssystem i Riberalta, efterfulgt af manglende information og kendskab til de offentlige retsservicer (Compañeros de las Americas 2012). 5.2 SLIM 10 /Forsvarsenhederne SLIM/Forsvarsenhederne i Riberalta udgøres af fem forskellige enheder: 1) Forsvaret for børn og unge, 2) Forsvaret og fortalervirksomheden for ligestilling 3) SLIM: Integrerede retsservicer for kvinder og familier 4) Forsvaret for handicappede og 5) Forsvaret for ældre. De fem 9 INE står for Instituto Nacional de Estadística [Nationale institut for statistikker]. 10 SLIM står for Servicio Legal Integrado Municipal, og er ved lov etableret som en offentlig retsservice i alle kommuner i Bolivia. 10

12 forsvarsenheder opererer med tre personalehold, der indbefatter psykologer, socialarbejdere, advokater og socialassistenter (promotere). I alt 14 ansatte, inklusiv direktøren og to sekretærer. I 2011 behandlede centeret 5105 sager, primært med rådgivning. Statistikkerne viser med al tydelighed at vold og seksuelle overgreb mod mindreårige er et alarmerende problem, og det samme gælder vold i hjemmet generelt. Ifølge Direktøren, Claros, udgør anmeldelserne kun toppen af isbjerget, en vurdering, der bakkes op af flere informanter fra diverse organisationer: Folk er for flove til at anmelde voldtægtssager problemet er i virkeligheden meget værre end det ser ud til (FSUTCRVD 11, Suarez 2012). Registrerede voldtægter og andre seksuelle overgreb mod mindreårige, udgjorde 93 registrerede sager i 2011 og lægger man yderligere de 80 anmeldte voldtægter til (over 18 år), svarer det til 185 anmeldelser af seksuelle overgreb. Et gennemsnit på over 15 seksuelle overgreb der bliver anmeldt per måned. Derudover viser statistikkerne en tydelig belastning i sager vedrørende vold i hjemmet (1010 sager) svarende til et gennemsnit på 84 sager om måneden, og yderligere 323 sager omhandlende uansvarlige forældre og børnemishandling (Bilag 4). 11 FSUTCRVD er en sammenslutning af oprindelige folk (arbejdende bønder). 11

13 Barrierer I samarbejde med det offentlige anklagekontor og politiet har forsvarsenhederne taget initiativ til koordinationsmøder for at fremme effektivitet i sagsbehandlingen. Det er imidlertid ikke nok til at rette op på den store forsinkelse på retsforfølgelserne, der får mange anmeldere til at give op i løbet af processen. Forsvarsenhederne efterspørger derfor først og fremmest flere anklagere: Det er ikke, fordi anklagerne ikke gerne vil behandle sagerne, men de er så overbebyrdede først og fremmest handler det om for få opererende retsfunktioner i forhold til vores bys størrelse (Claros 2012). Forsvarsenhederne udtrykker dertil et særligt behov for en offentlig anklager specialiseret indenfor børneområdet. En anden barriere er den rent fysiske adgang: Vi ved at de fleste overgreb finder sted i landsbyerne [men] bare det at komme ind til byen er en omkostning for familierne (ibid.). Forsvarsenhederne har derfor oprettet tre mindre kontorer i afsidesliggende dele af byen, i forsøget på at være mere tilgængelige for landbefolkningen. Der er imidlertid stadig behov for at kunne transportere sig ud til de mere fjerntliggende landsbyer for at skabe kontakt og muliggøre servicerne, men SLIM/forsvarsenhederne har ikke budget til køretøjer. Sluttelig tyder plantegningen 12 over det kommende SIJ-retscenter på, at skønt der er tilstrækkelige kontorer til SLIM/forsvarsenhedernes multidisciplinerede personalehold, er der ikke afsat plads til deres mange gruppeaktiviteter (se plantegningerne, bilag 5). 5.3 Politiet I Riberalta opererer man med fem forskellige politienheder: 1) Radiopatruljen 110, 2) Færdselspolitiet, 3) Brigaden for beskyttelse af familien, 4) FELCC (Specialstyrken til bekæmpelse af kriminalitet), og 5) Motorpatruljen PAC (patruljering på motorcykel). Politiet dækker hele Riberalta kommune, og tæller i alt 160 politifolk (Se arealet, bilag 10). Politiets rolle i forhold til det kommende SIJ-retscenter er knyttet til det nye varetægtsfængsel, som de skal stå for (jf. afsnittet om fængslet). Yderligere vil de få tildelt et laboratorium til efterforskning, som vil skulle deles med retsmedicineren. 12 Plantegningen illustrerer det ekstra personale som de respektive intuitioner har forpligtet sig til i aftalen med Danmark 12

14 Ifølge kommandant Labalaga 13 (øverstbefalende i Riberalta), omhandler de fleste sager tyveri og voldtægt. FELCCs statistikker over en seks-måneders periode i viser også store problemer med svindel og voldssager (Bilag 6). Barrierer Ifølge kommandanten er politiets største mangler følgende: Mere mandskab (han vurderer, at der er brug for cirka 70 procent flere politifolk for at dække behovet i kommunen), bedre lønninger, transportmidler og et laboratorium til efterforskning, da mange sager forkastes pga. manglende beviser i form af blodprøver og fingeraftryk. Derudover er generelt kontorudstyr en mangel, og kommandocentralen har kun en enkelt telefon og computer til rådighed. Kommandanten anfører desuden, at samarbejdet mellem politiet og de øvrige retsfunktioner, samt den politiske magt i Riberalta er præget af korruption og ineffektivitet: Der foregår mange vennetjenester og korruption fra anklagekontoret. Vi er heller ikke stuerene, men her bør man også diskutere en politimands løn 15 (ibid.). I forhold til adgangen til retssystemet udtrykker kommandanten det således: Folk uden penge har ingen adgang, så simpelt kan det siges (ibid.). 5.4 Den offentlige forsvarer I 2011 blev 283 sager behandlet af den offentlige forsvarer, hvoraf størstedelen omhandlede tyveri (169 sager), voldtægt/seksuel krænkelse (32 sager) og voldssager (25 sager). Det svarer til omkring 23 sager om måneden (Bilag 7). I December 2011 fratrådte den tidligere forsvarsadvokat, Ribert, på grund af stress, og blev i marts 2012 efterfulgt af nuværende forsvarsadvokat, Jesus Martinez 16. Under besøget på det offentlige forsvarskontor havde Martinez endnu ikke fået systematiseret sine sager, og de erhvervede statistikker er derfor den forhenværende forsvarers arbejde fra Fik ikke mulighed for at interviewe hverken Brigaden eller FELCC, da kommandanten ikke fandt det nødvendigt. 14 Statistikker er fra januar til juni En politimand tjener omkring bolivianos om måneden, svarende til kroner. 16 Jesus Martinez kom fra en stilling som formand for menneskerettighedskontoret i Riberalta (3 år), og har derigennem kendskab til spørgsmålet om adgang til retssystemet. 13

15 Barrierer Ifølge begge forsvarsadvokater er den største udfordring manglen på personale; til trods for Riberaltas størrelse og omfang af sociale problemer består det offentlige forsvarskontor kun af én forsvarsadvokat: Det største problem er, at imens man flyver rundt og forsøger at repræsentere sagerne og fremskynde processerne, så må folk jo gå forgæves (Martinez 2012). Det går ifølge Martinez ud over kontorets troværdighed: Der er i det mindste behov for en assistent, der kan hjælpe med papirarbejdet og holde kontoret åbent. Vi kan ikke følge med, og folk tror jo, at vi har lukket (ibid.). Martinez påpeger desuden manglen på domsafsigelser: En anden problematik er domstolenes manglende evne til at kunne behandle de sager der bliver dem forelagt (ibid.). Uskyldige personer og mindre lovovertrædelser får ofte uforholdsmæssige høje straffe, da sagsbehandlingens langsommelighed trækker frihedsberøvelsen ud og modsat får alvorlige forbrydelser ikke den fornødne opmærksomhed, så voldtægtsmænd og mordere kan gå ustraffede. Yderligere forekommer der forvirring omkring den nye separationslovgivnings kompetencerammer, da en fuld berettet person 17 fik sin sag afvist, med forklaringen om at han kunne søge hjælp fra de oprindelige folks advokater (hvilket ikke eksisterer). Det offentlige forsvarskontor står desuden overfor nogle rent fysiske udfordringer: Det har til huse i et lånt lokale på musikskolen med åben front ud mod en større gade, hvorfra forbipasserende eller ventende klienter nemt kan overhøre de fortrolige samtaler. Under interviewet var støjen fra musikskolen så høj, at vi havde besværligheder med at føre en normal samtale. Kontoret er dertil præget af mangel på kontorartikler, der undergraver princippet om gratis service: De fleste kopier koster jo penge, og dem er jeg jo ikke interesseret i at skulle betale af egen lomme (Martinez 2012). Nye kontorer i det kommende SIJ-retscenter vil betyde et mere passende arbejdsmiljø. Yderligere vil der blive stillet en advokatassistent til rådighed, som vil kunne aflaste arbejdsbyrden væsentligt. Idet retsfunktionerne samles under ét tag, må det også forventes, at der vil blive brugt mindre tid på transaktioner og sagsbehandlingen således vil blive fremskyndet. 17 En hvilken som helst person uden arbejde eller en dokumenteret lav indtjening kan søge offentlig advokatbistand. 14

16 5.5 Det offentlige anklagekontor På det offentlige anklagekontor i Riberalta er der ansat tre anklagere og to advokatassistenter, samt tilknyttet en retsmediciner og retspsykolog. Jeg interviewede den offentlige anklager Boris Barrios, men måtte opgive at interviewe den koordinerende offentlige anklager med ansvar for SIJfunktionerne på anklagekontoret, Denis B. Suárezs, da han ikke mødte op til tre planlagte interviewaftaler. Eftersom anklagerne ikke har systematiseret indkomne sager, findes der ikke et nøjagtigt statistisk overblik, men det oplyses, at omkring 30 nye sager modtages hver måned, hyppigst tyveri og voldtægt (Barrios 2012). Barrierer Anklagerne har fået nye lokaler 18, men mangler basale materialer som kopipapir og tonere til printerne. Dette må anklagerne fortsat betale af egen lomme. Riberalta er vokset voldsomt de sidste 15 år, da sæsonarbejdet med nøddehøsten lokker folk fra nabokommunerne til. Men skønt byen nu er større end departementshovedstaden Trinidad, så råder den fortsat kun over tre anklagere, hvor Trinidad har 10: selvfølgelig skulle institutionerne også vokse med, men det er ikke sket. De er stagneret og forblevet på samme stadie, og vi er begyndt at have mange problemer (ibid.). Underbemandingen forsinker sagsbehandlingen i en sådan grad, at mange sager opgives: Hvis du ikke spørger til din sag, så ryger den nederst i bunken og så glemmer vi den fordi vi er så overbebyrdede med sager (ibid.). En anden udfordring i sagsbehandlingen er manglende opbakning fra ofre og vidner, som forsvinder undervejs i forløbet og umuliggør den videre efterforskning: Vi når ofte kun til opstarten af processen i denne fase forsvinder folk og efterlader det til os men vi har omkring sager, så jeg har ikke tænkt mig at bruge tid på at opstøve folk (ibid.). Servicens status som gratisydelse kan yderligere diskuteres, når det kræves, at borgeren afsætter tid og penge til at sikre fremdrift i sagsbehandlingen og til at betale for offentlige retsdokumenter. Dertil kommer problemet med korruption, der ofte gør adgangen til retssystemet endnu dyrere: Retssystemet fungerer fint for den med venskaber ellers er der mange fælder hos politiet kender de dig ikke, ja, så kan du få lov at vente [betale]. Der er altså en ekstrem forskelsbehandling 18 Det offentlige anklagekontor flyttede til bedre kontorer i februar

17 her (ibid.). Det oplyses ligeledes, at den koordinerende anklager Suárezs, flere gange har valgt at videresende mindrebemidlede og uvidende personer til bekendte, selvstændige advokater, i stedet for til det offentlige forsvarskontor (Ribert og Claros 2012). Ifølge anklagekontoret er der også problemer med forglemmelser og passivitet hos forsvarsenhederne: De har ikke engang hjulpet til at få fremdrift i sagerne. De er ofrets advokat og det holder ikke, at en passiv institution bare kan anmelde, og så er deres arbejde færdigt (Barrios 2012). Koordinationsmøderne mellem forsvarsenhederne, anklagekontoret og politiet fungerer ikke efter hensigten. Det er de færreste sager, der opnår sagsbehandling, og den særlige indsats (som koordinationsmøderne skulle fordre) i forhold til det stigende problem med overgreb på børn er ikke-eksisterende. Problemet med disse sager er særlig komplekst, da forældrene ofte undlader at anmelde overgreb til myndighederne: de kommer den ene uge og vil fører sagen, men ugen efter vil de ikke og trækker sagen tilbage af skam eller frygt. Så forsvinder de bare og når der intet offer er, kan vi intet gøre (ibid.). Det er med andre ord ikke kun ineffektivitet, men også sociale omstændigheder, der tillader disse overgreb at blive forbigået. Yderligere påpeger Barrios domstolenes manglende bemanding som en barriere: Vi har dommere, der skal dække 2-3 domstole jo, vi har domstolene, men vi har bare ingen dommere (ibid.). Ifølge plantegningen vil det offentlige anklagekontor bestå af fem offentlige anklagere med hver deres advokatassistent (en forøgelse på 6 ansatte) 19. Tydeligt en forbedring i forhold til arbejdsbyrden, men yderligere analyse er nødvendig for at vurdere tilstrækkeligheden (det er stadig færre anklagere end i Trinidad). Yderligere vil der blive oprettet et arkiv til systematisering og opbevaring af sager. 5.6 Retsmedicineren I Riberalta findes én retsmediciner, Carola Romero, som har sin praksis i et omdannet køkken i det offentlige anklagekontor. Retsmedicineren arbejder for anklagekontoret, men også for domstolene, som har behov for DNA-prøver i forbindelse med identifikationssager. 19 Ugen efter interviewet med anklager Barrios (marts 2012), havde han opsagt sin stilling til fordel for en stilling som dommer i departementshovedstaden Trinidad. 16

18 Klinikken indeholder professionelt udstyr i form af undersøgelsesbriks, lystavle til røntgenbilleder, samt computer og printer. Romero behandler mellem sager om måneden, lige fra voldsofre og voldtægtssager til obduktioner. På fem måneder 20 forekom 180 voldssager og 28 voldtægtssager. I de første 2½ måneder af 2012 har der været 73 voldssager og 12 registrerede voldtægter, hvilket, ifølge Romero, er højt for denne tid af året, hvor nøddehøsten stadig er i gang, og mange belastede familier befinder sig i skovene (Bilag 11). Barrierer Ifølge retsmedicineren er de største udfordringer: Manglende retsforfølgelse i ellers klare sager, kontorartikler, tungt bureaukrati i forbindelse med ansættelsesforholdet og mangel på basismaterialer til kliniske undersøgelser. Jeg skal f.eks. spørge patienterne om gummihandsker, så jeg kan undersøge dem, ellers skal det jo komme fra min egen lomme (ibid.). Om manglende retsforfølgelse i voldtægtssager siger hun: I min tid her i Riberalta som retsmediciner har der stadig ikke fundet én dom sted for voldtægt. Ikke en eneste. Det er virkelig traumatisk, efter al det hårde arbejde, der bliver lagt i at indsamle beviser (ibid.). Romero beretter endvidere om forsinkede lønninger grundet en ineffektiv administration: Riberalta er det mest langsomme, jeg har oplevet det betyder, at mange siger op (ibid.). Den retsmedicinske funktion vil i det kommende SIJ-retscenter blive tilført endnu en retsmediciner, hvilket vil tillade turnusordninger. Yderligere vil den retsmedicinske funktion kommer til at råde over et laboratorium, hvor prøver og bevismaterialer vil kunne blive analyseret med det samme. Det vil mindske risikoen for, at bevismaterialer går tabt, og vil samtidigt kunne fremskynde sagsbehandlingen betydeligt. 5.7 Retspsykologen Retspsykologens kontor er indrettet i et tidligere kosteskab på ca. 8 m 2. Retspsykologen, Carmen Flores, fungerer primært i forbindelse med anklagekontorets mange sager vedrørende seksuelle overgreb 21, oftest med mindreårige ofre (Se litteraturlisten). Specielt i Riberalta er voldtægt og 20 Det var muligt at komme i besiddelse af statistikker for juli-november 2011 og januar til midt marts ud af de 79 sager, hun modtog mellem juni og november 2011, omhandlede seksuelle overgreb. 17

19 incest noget der forekommer normalt. Jeg oplever mange sager med helt små børn på 3-4 år, som er blevet voldtaget ofte af et eller flere familiemedlemmer (Flores 2012). Blandt retspsykologens hovedopgaver er det at bistå med psykologisk krisehjælp, og foretage vurderinger af, om ofrenes forklaringer er troværdige. Som hun siger: Faktum er at nogle piger anmelder voldtægt for at blive gift eller for penge (ibid.). Barrierer Ifølge retspsykologens statistikker udeblev otte ud af 60 voldtægtsofre fra anklagekontorets psykologiske vurdering, som er en forudsætning for, at anklageren kan føre sagen. Dog tyder meget på, at flere endnu springer fra længere inde i forløbet. Skal man tro dommer Juan Walter Rimba Alvis, ender omtrent 20 voldtægtssager årligt foran domstolen. Dvs. omkring en femtedel af de sager, som årligt går igennem retspsykologen. Retspsykologens forklaring på udeblivelserne er, at fattige ofre [kvinderne] ingen retssikkerhed har, hvorfor mange foretrækker at modtage en slags betaling 22 af gerningsmanden for til gengæld at frafalde anklagerne. Det er en betydelig sum penge for en fattig pige, som alt for godt ved, at hendes gerningsmand ikke ender bag tremmer alligevel (ibid.). Retspsykologens funktion vil ikke blive udvidet med ekstra personale, men vil blive tildelt et mere passende kontor end det nuværende. 22 I gennemsnit omkring bolivianos. 18

20 5.8 Domstolene Domstolene i Riberalta er alle placeret samlet i én retsbygning, og inkluderer nedenstående domstole og dommere (marts 2012): Domstol Civil- og familie 1. domstol Civil- og familie 2. domstol Mixet domstol Straffedomstolen Arbejdsdomstolen Miljø- og Landbrugsdomstolen Tinglysningsdommer Straffedomstolen [Landsretten] Varetægtsdomstolen Dommer Juan Walter Rimba Alvis Ricardo Illanes Saavedra Maria Felix Royo Roca Maria Felix Royo Roca (substitution) Maria Felix Royo Roca (substitution) Domstolen ikke besat Saturnino Galvez Ribera Angel Durán Alí og Lourdes Rossy Tellería Juan Walter Rimba Alvis (substitution) Domstolene lå ikke inde med registre over sager og domsafgørelser, men det blev oplyst, at tyverier og voldsager var de mest hyppige. Voldtægtssager forekom der relativt få af i forhold til forsvarsenhedernes og retspsykologens statistikker: Voldtægtssager vil jeg mene at vi har omkring 6-7 af hver 4. måned (Alvis 2012). Det offentlige forsvar har imidlertid registeret 32 førte voldtægtssager i 2011, hvilket udgør omkring 18 % af de indberettede voldtægtssager hos forsvarsenhederne, og ca. 25 % af de voldtægtssager, der videregives til anklagekontoret (jvf. Retspsykolog Flores). Det var desværre kun muligt at få et interview med dommer Juan Walter Rimba Alvis, som var overvejende positiv over for adgangen til retssystem: Arbejdsgangene er blevet meget hurtigere og effektive. Det offentlige tilbyder flere servicer og man behøver ikke nær så mange papirer i arbejdsprocesserne. Det gavner alle (Alvis 2012). Barrierer Domstolene i Riberalta er præget af voldsom personalemangel. Tre domstole 23 dækkes af allerede beskæftigede dommere, og miljø- og landbrugsdomstolen er slet ikke besat. 23 Straffedomstolen, arbejdsdomstolen og varetægtsdomstolen. 19

21 Der er flere grunde til, at kun hver fjerde voldtægtssag registreret hos anklagekontoret kommer for en dommer. Ifølge retspsykologens statistikker møder omkring 20 personer årligt aldrig op til den forudsættende psykologiske evaluering. Af de sidste omkring 100 sager (ca. 120 sager årligt) ender 32 sager hos en dommer (jf. forsvarsadvokatens statistikker). Dog er det væsentligt at bemærke, at der på det aktuelle tidspunkt (marts 2012) kun sad to personer dømt for voldtægt 24. Man kan i den forbindelse konstatere et enormt tab af sager fra både anklagekontoret og domstolenes side, da det ikke findes sandsynligt, at 70 % af de forelagte sager ender med frikendelse (For nexus, bilag 8). Ifølge planen er domstolene den retsfunktion, som vil blive tilført den største andel ressourcer i form af personale. I alt vil det kommende SIJ-retscenter fungere med 14 mæglingsdommere, 16 dommere, 14 kontorfuldmægtige og 14 sekretærer. En forøgelse på 24 dommere (Bilag 5). Statistikkerne fra de respektive retsfunktioner viser da også tydeligt et behov for denne opgradering. 5.9 Fængslet Der var desværre ingen som ville eller kunne udlevere en oversigt over indsatte i fængslet. På det aktuelle tidspunkt (marts 2012) var der 142 indsatte; en blanding af varetægtsfængslede og dømte, teenagere og ældre, mindre forseelser og grove forbrydelser, samlet i tre celler for mænd og to for kvinder. Pladsen var så trang, at flere af de indsatte måtte sove udenfor under nogle hullede presenninger på en lille gårdsplads. Ifølge byrådsformand, Huanger Valera og byrådets juridiske vejleder, Miguel Zelada, har de varetægtsfængslede ofte ingen mulighed for at forsvare sig: De, som har mindst adgang til retssystemet, er dem som allerede sidder der (Valera 2012). I forbindelse med SIJ-retscenteret vil der blive oprettet et nyt varetægtsfængsel. Det vil komme til at indeholde fire celler til hhv. mænd, drenge, kvinder og piger. Det vil lette på pladsmanglen i det nuværende fængsel og give bedre mulighed for at opdele dømte og ikke-dømte. Dog vurderes indsatsen med fire yderligere celler, stadig ikke at være fyldestgørende i forhold til det eksisterende behov. 24 Jvf. Den tidligere offentlige forsvarer Maria Luz E. Ribert, Retsmedicineren Carola Llano Romero og Borgmesteren Mauro Cambero Destre. 20

22 6 Tupiza 6.1 Den sociale kontekst Tupiza ligger nær Bolivias grænse til Argentina, i det sydlige departement Potosí. Tupiza er af strategiske grunde valgt som modtager af et SIJ-retscenter, da byen er lettilgængelig og dens retsfunktioner dækker flere omkringliggende byer (Bilag 3). Modsat Riberalta oplever Tupiza en negativ befolkningsvækst med -0,48 % (Atlas 2005), og byen havde omkring indbyggere i 2010 (INE 2010). Tupiza er en mineby, i den forstand at det er minerne der indbringer de største indtægter (til private minevirksomheder). Det er dog landbrug og kvægavl der fungerer som til den grundlæggende indtægtskilde for kommunens indbyggere. En anden betydningsfuld indtægtskilde er turismen (Altas 2005). I Tupiza betegnes 57,1 % som fattige og yderligere omkring 19 % som ekstremt fattige (Atlas 2005). Tupiza har problemer med alkoholisme, med flere sociale problemer til følge, som vold i hjemmet og efterladelse af børn og familien. Tallene for alkohol og stofmisbrug anfører et generelt fald i konsumeringen af alkohol i Potosí-departementet, men en stigning af personer med et problematisk alkohol og kokainmisbrug (CELIN 2011). 6.2 SLIM/Forsvarsenhederne I Tupiza består forsvarsenhederne kun af SLIM og forsvaret for børn og unge, hvor der er ansat 6 personer: To psykologer, to advokater og to socialarbejdere. I 2011 behandlede de to enheder 570 sager: SLIM stod for 293 sager, hvoraf de fleste omhandlede fysisk og psykisk vold og forsvaret for børn og unge behandlede 277 sager, hvoraf størstedelen bestod af familierådgivning, og fysisk og psykisk vold (se graf, samt bilag 12). Antallet af anmeldte seksuelle overgreb var forbavsende få (16 sager), taget retsmedicinerens over 60 sager i betragtning. Flere informanter har begrænset tiltro til centret: Det virker ikke som et godt sted at komme med sine problemer (repræsentant fra mødregruppen Barrio San Francisco). 21

23 Barrierer Bygningen, der huser SLIM/Forsvarsenheden, er i realiteten ét lokale med tynde skillevægge mellem de forskellige enheder. Kontorpladserne er så tæt på hinanden, at det er umuligt ikke at overhøre de øvrige samtaler. I det kommende SIJ-retscenter vil SLIM og forsvaret for børn og unge ikke i den forstand forøges med mere personale. Der vil derimod blive genindført et tidligere offentligt tiltag, i samarbejde med universiteterne, som vil betyde oprettelsen af endnu et multidisciplineret team på tre ansatte: en psykolog, advokat og en socialarbejder. Yderligere vil der tilføres to sekretærer, og de mere passende arbejdsrammer vil betyde mulighed for fortrolige samtaler (Se plantegningerne, bilag 9). 6.3 Politiet I Tupiza opererer man overordnet med fem forskellige politienheder: 1) Radiopatruljen 110, 2) FELCC (Specialstyrken til bekæmpelse af kriminalitet) 3) Brigaden for beskyttelse af familien, 4) Færdselspolitiet og 5) Motorpatruljen PAC. Hele politistyrken tæller samlet 48 politifolk, hvoraf halvdelen er på arbejde ad gangen. Barrierer Ifølge oberst 25 Hoiguin, mangler politiet flere ressourcer til at kunne leve op til sine forpligtelser: Man kan have den mest avancerede lovgivning, men uden de institutionelle mekanismer til at fører 25 I Bolivia benytter politiet samme titler som militæret. Kommandanten var ikke i byen, så jeg interviewede den næstkommanderende, oberst Hoiguin. 22

24 lovgivningen ud i livet, vil rettighederne forblive ord (Hoiguin 2012). Han henviser yderligere til, at den lave politiløn øger incitamentet til korruption i politikorpset FELCC FELCC råder over to efterforskere. FELCCs statistikker 26 viser, at vold og tyveri er de mest hyppige sager, efterfulgt af voldtægt (se graf). Barrierer Ifølge Kaptajn Paz er der brug for mere veluddannet personale. På undersøgelsestidspunktet var begge efterforskere nye og manglede uddannelse i efterforskningsteknikker. Kaptajn Paz afslørede således, at to store kasser med efterforskningsudstyr ikke blev brugt pga. manglende viden og besværligheder med at transportere dem Brigaden til beskyttelsen af familien Brigaden tager sig af konflikter i hjemmet af både psykisk og fysisk karakter, og som udgangspunkt forsøges problemerne løst via mægling. Der er ansat to politikvinder, som dækker kontoret på skift. Statistikkerne 27 angiver 141 sager på fem måneder (svarende til lidt over 28 sager om måneden), fordelt på 76 fysiske og 65 verbale overfald. De hyppigste ofre er kvinder på år (Bilag 13). 26 Statistikker for januar-marts Statistikker for januar-maj

25 Barrierer Ifølge politisergent Plata mangler Brigaden mulighed for at kunne separere konsultationen fra venteværelset af fortrolighedshensyn. Der berettes endvidere om børn, der søger tilflugt om aftenen pga. problemer i hjemmet, og hertil mangler sengeplads og lidt brød og mælk (som de ansatte betaler pt). Yderligere er der stor efterspørgsel på et kvindehus, dvs. et krisecenter for mishandlede kvinder og deres børn. Politisergent Plata peger også på strukturelle barrierer: Problemet med vold mod kvinder er stort. De færreste anmelder dog voldtægt, og landsbykvinderne anmelder slet ikke. De er fattige og kender sjældent deres rettigheder (ibid). Plata oplyser yderligere, at en skilsmisse koster bolivianos, og at en fraskilt kvinde kun kan få børnepenge ved hjælp af en advokat. Og som Plata siger: Det er en ond cirkel. Kvinderne er økonomisk afhængige af mændene, og med så mange børn går de ingen vegne (ibid.). 6.4 Den offentlige forsvarer Statistikkerne fra det offentlige forsvar er fyldt med uoverensstemmelser 28, men det fremgår dog, at forsvarskontoret har behandlet 110 retssager det seneste år. Groft inddeles sagerne i tyveri/røveri (24 sager), vold/mord (15 sager) og voldtægt/voldtægtsforsøg/anden seksuel krænkelse (71 sager). Det er dog svært at specificere yderligere, da forsvarerens oversigter generer flere spørgsmål end svar (Bilag 14). Barrierer Den offentlige forsvarer, Fernandez, beretter om gode forhold til både anklagekontoret og dommerne, som hun betegner som hårde, men meget professionelle. Til kommandanten er forholdet dog noget mere problematisk: Han overholder ikke loven og opfører sig generelt ikke ordentligt. Han slår sine politifolk (ibid.). 28 Forsvarerens statistikker angiver nogle steder at være for en periode på 6 måneder og andre steder at dække et helt år. Det sidste vurderes at være mest sandsynligt, sammenholdt med retsmedicinerens tal. 24

26 Yderligere har en langsommelig administration resulteret i, at Fernandez op til flere gange selv måtte betale el-regningen, da kontoret er blevet afskåret for elektricitet. Derudover er der behov for veluddannet personale til at kunne afhjælpe det forberedende papirarbejde og holde kontoret åbnet, da meget af forsvarsarbejdet består i at høre vidneforklaringer og foretage mæglinger udenfor kontoret. Fernandez oplyste at hun netop havde indgivet sin opsigelse på grund af den stress hun oplever ved at være offentlig forsvarsadvokat, og den usikkerhed der ligger i et kontraktbaseret ansættelsesforholdet. I det kommende SIJ-retscenter er det offentlige forsvar blevet tildelt en advokatassistent. Yderligere må man formode, at udgifterne til elektricitet vil blive dækket af justitsministeriet. 6.5 Retsmedicineren Den retsmedicinske funktion i Tupiza har sin praksis i forbindelse med det offentlige anklagekontor. Lokalet indeholder en professionel briks til gynækologiske undersøgelser og en lystavle til røntgenbilleder. Retsmediciner Sullcani har selv erhvervet skrivebord, to stole og en kommode til opbevaring af materialer. Statistikkerne 29 viser 340 indkomne sager på 11 måneder, hvilket svarer til omkring 30 sager om måneden. 32 procent af ofrene er mindreårige, og størstedelen af indkomne sager omhandler vold og voldtægt (se graf, samt bilag 15). 29 Fik udleveret statistikkerne for de sidste 11 måneder, juli 2011 maj

27 Ifølge retsmedicineren kommer de fleste sager fra FELCC, mens SLIM/forsvaret for børn og unge producerer eget bevismateriale i form af billeder og blodigt tøj, men undlader at komme til hende for at få foretaget professionelle gynækologiske undersøgelser eller DNA-prøver, som i de fleste tilfælde ville kunne afhjælpe sagen. Det begrundes med: Det er svært at få dem til at samarbejde (Sullcani 2012). Retsmedicineren oplyser, at hun kun modtager materialer til kliniske undersøgelser der vedrører sager om seksuelle overgreb. I alle andre sager skal patienten betale for materialerne: det kan godt sætte mig i en dårlig position når jeg beder familierne til tilskadekomne om at købe materialer (Ibid.). Restmedicineren har selv erhvervet sig en køletaske til diverse prøver, der kræver kølig opbevaring, men der er behov for et køleskab til klinikken. Yderligere mangler der belysning og afskærmning, hvilket komplicerer undersøgelserne, da retsmedicineren er nødsaget til at slå skodderne for vinduerne. I det kommende SIJ-retscenter vil retsmedicineren få adgang til et mindre laboratorium med mulighed for opbevaring af biologisk bevismateriale (køleskab), eget toiletforhold, afskærmning og professionel belysning til undersøgelsesbriksen og passende møbler til opbevaring af materialer. 6.6 Retspsykologen Ojeda, retspsykologen i Tupiza, har også kontor i forbindelse med det offentlige anklagekontor. Hendes primære arbejde består i at optage vidneforklaringer og bistå med psykologisk assistance. Ifølge Ojeda er det typiske voldtægtsoffer mellem 7 og 15 år, men der forekommer også sager, hvor ofret er yngre. Jeg beskæftiger mig udelukkende med sager der relaterer sig til seksuelle overgreb, særligt af mindreårige (Ojeda 2012). I løbet af 11 måneder 30 behandlede retspsykologen 58 sager (svarende til lidt over 5 sager om måneden), hvoraf de 38 omhandlede seksuelle overgreb. Yderligere involverede hele 52 ud af de 58 sager børn og unge mellem 1 og 20 år (Bilag 16). 30 Statistikker går fra maj 2011-april 2012 (December udeladt). 26

28 Barrierer Ojeda fortæller, at politiet ofte undlader at inddrage retspsykologen, når sagen vedrører overgreb på børn: De glemmer processen i den nye service [SIJ] og giver ofret nye traumer pga. grov opførsel (Ojeda 2012). Ojeda refererer til, at politiets ufine opførsel, har resulteret i at sager er blevet tabt: Det bliver for grænseoverskridende for de unge, at møde så meget modstand efter så grim en oplevelse. De lukker simpelthen bare af (ibid.). Ifølge retspsykologen er der behov for passende lokaler til at foretage vidneforklaring, hvor der er taget højde for sagernes sårbare karakter. Yderligere bliver mangel på kontorartikler påpeget. I SIJ-retscenteret vil retspsykologen få lokaler til vidneforklaring, samt få et kontor uden vinduer, så klienterne ikke, som i dag, kan ses af tilfældige forbipasserende. 6.7 Det offentlige anklagekontor Det offentlige anklagekontor består af to anklagere og to anklageassistenter, i tæt samarbejde med de tilknyttede retspsykologiske og retsmedicinske funktioner. Bygningens tag er utæt, og vandskader har gjort den ene anklagers kontor ubrugeligt, så han nu sidder i modtagelsen hos assistenten. Yderligere har kontoret hverken telefon og internet. Anklagekontoret havde ingen statistikker over deres sagers omfang eller karakter, men anklager Charles Ameller oplyser, at langt de fleste sager omhandler seksuelle og voldelige overgreb. Barrierer Anklagerens distrikt dækker et større område med flere landsbyer (Se kort, bilag 17), og de mangler et køretøj: Vi er nød til at tage bussen, hvis vi vil afsted, hvilket tager evigheder (Ameller 2012). Manglen på efterforskere samt stor udskiftning af personalet hos politiet betegnes som problematisk, da en arbejdsrutine ikke kan oparbejdes. Derudover mangler det nyankomne politipersonale uddannelse i efterforskningsteknikker. Yderligere henvises til en manglende forståelse af det oprindelige retssystems faktiske lovhjemmel, hvilket fører til overtrædelser: De tror, at de kan gøre, hvad der passer dem. De har jo ikke læst om deres beføjelser i loven, og vi har svært ved at nå frem (ibid.). 27

29 Ameller påpeger, at mange voldtægtssager frafaldes, da kvinden ikke ønsker retsforfølgelse og lovgivningen ikke anser en voldtægt af en myndig person for værende en offentlig lovovertrædelse, men et privat anliggende. Ifølge den anden anklager, Benitez, er den største barriere i forhold til retssystemet, (udover mangel på personale), befolkningens manglende kendskab til egne rettigheder, og forståelse for, hvad der er en forbrydelse: Der mangler oplysning og information, men her vil man ikke vide noget af at ændre sig (Benitez 2012). Paradoksalt nok refererer Benitez efterfølgende til at løsningen på oplysningsproblematikken bør findes i quechua-ordsproget: Sæt kvinden i et rum og færdig! 31 (som en hyldest til machokulturen). Grundlæggende kan Benitez kvindesyn være en barriere i sig selv, da han flere gange omtaler voldtægt som værende en bagatel: Du ved, sådan en almindelig voldtægt er jo ingenting i forhold til, at man begraver mænd levende i Nordpotosí for simpelt tyveri (ibid.). 6.8 Domstolene I Tupiza eksisterer seks domstole, hvoraf de fem er samlet i én retsbygning og den sidste mixeddomstol 32, der også afgør varetægtsfængsling, befinder sig andetsteds. Nedstående oversigt viser tilstedeværende domstole og dommere i Tupiza. Der rådes ikke over en miljø- og landbrugsdomstol. Domstol Mixed, civil- og familie 1. domstol Mixed og varetægtsdomstol 2. domstol Mixed domstol, civil og familie (mindre sager) Straffedomstolen Arbejdsdomstolen Tinglysningsdommer Dommer Cabrera Carlos Argandoña Subieta Renberto E. López Llanos Felix Chalar Miranda Edith Rosario Peñaranda Avila Raúl Torres Ukendt 31 Ordsproget referer til at holdes kvinden inde døre, ville der ingen problemer være. 32 En mixed domstol betyder at stort set alle sager kan behandles, og er typiske i provinsen. 28

30 Der blev foretaget interviews med tre dommere 33, som alle hævdede, at der er sket en forbedring af adgangen til retssystemet i løbet af de sidste 5-7 år. Forklaringen var, at antallet af advokater i byen var steget, og det yderligere var blevet muligt at indgive anmeldelser verbalt og direkte til domstolene. En af dommerne, Charlar, beretter om sager årligt, hvor omkring procent bliver løst via enten mægling eller domsafsigelse. Resten af sagerne frafalder, da de involverede ikke møder op. Ingen kunne vise statistikker for sagernes omfang eller nøjagtige tal for domsafsigelser (For nexus, bilag 18). Barrierer Det bekræftes, at de fleste voldssager modtages via SLIM eller ved direkte henvendelse til domstolene, men at Brigadens håndtering af voldssagerne genererer meget få retssager. På den anden side kan det også betyde, at Brigaden er gode til at udføre mægling. Yderligere påpeges en mere dybtliggende problematik i de manglende anmeldelser af voldtægtssager: Problemet ligger i, at vores medsøstre ikke anmelder deres mænd, stedfædre, brødre, onkler osv. De er bange, da erfaringen fortæller dem, at det bare giver dem flere problemer (Avila 2012). Charlar bekræfter, at adgang til retssystemet reelt ikke er gratis, pga. de mange gebyrer, der bliver pålagt, så mindre bemidlede personer opgiver deres lovmæssige rettigheder. Yderligere kritiseres håndteringen af ankede afgørelser som værende en barriere for optimal rettergang: De [den højere ankeinstans] kigger ikke efter indhold, kun fejl i formaliteterne og lader forbrydelser gå ustraffet hen pga. bagateller (ibid.). Dommer Llanes peger ydermere på manglende uafhængighed i domstolene, grundet politisk pres og vennetjenester. Der peges generelt på behovet for flere dommere i Tupiza, samt for en forbedring af retsbygningens infrastruktur (inklusiv adgang til internettet og arkiv). Ifølge plantegningen for det kommende SIJ-retscenter vil der bliver oprettet yderligere 2 dommerfunktioner, samt 6 nye mæglingsdommer-funktioner. Det fremgår ikke i hvilke domstole, 33 Fra to mixede domstole og straffedomstolen (jf. oversigten af informanter, bilag 1). 29

31 og det har heller ikke været muligt at finde entydige svar på dette andetsteds. Retscenteret vil yderligere imødekomme efterspørgslen på internet, og dermed muliggøre orientering på retsmæssige spørgsmål og nyeste lovgivning. 6.9 Fængslet Fængslet i Tupiza råder over to større celler til mænd og to små værelser til kvinder. Under mit besøg i juni 2012, sad der 64 indsatte (hvoraf to var kvinder). De resterende 62 mænd skiftedes til at ligge i en seng, mens resten ligger på gulvet pga. pladsmangel. Fængslet opererede med én fangevogter, den 54-årige Santo Cruz, som fortalte om et yderst dårligt forhold til politiet: Kommandanten anser det ikke for hans opgave at hjælpe med at transportere fangerne til hospitalet eller i retten. De vil have betaling, så jeg må gøre det selv (Cruz 2012). Fangevogterens oversigt 34 over fængslets indsatte røber, at 36 ud af 57 indsatte er anklaget for seksuelle overgreb, hovedsagligt voldtægt (jf. straffelovens art. 308). Yderligere kan man læse, at 27 ud af 57 personer 35 har ikke modtaget en domsafsigelse endnu, på trods af at størstedelen af sagerne er fra heraf er 15 sager om voldtægt eller anden seksuel krænkelse (se Nexus, samt bilag 19). 34 En opdateret liste fra marts Der er kommet 7 personer til siden marts

Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015

Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015 Justitsministeriets Strafferetsplejeudvalg Att. Charlotte Lauritsen Strafferetskontoret Slotsholmsgade 10 1216 København K Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb RÅD OG VEJLEDNING Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb Indhold Denne pjece er skrevet til forældre og andre nære pårørende til børn, der har været udsat for

Læs mere

VOLDTÆGT AF ANITTA GULDBERG

VOLDTÆGT AF ANITTA GULDBERG VOLDTÆGT AF ANITTA GULDBERG ILLUSTRATIONER: LISBETH E. CHRISTENSEN 14 PSYKOLOG NYT En voldtægt er belastende i sig selv men det kan det efterfølgende forløb også være. Hvordan kvinden, der anmelder overgrebet,

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til unge under 18 år, der har været udsat for voldtægt eller andre seksuelle overgreb

RÅD OG VEJLEDNING. Til unge under 18 år, der har været udsat for voldtægt eller andre seksuelle overgreb RÅD OG VEJLEDNING Til unge under 18 år, der har været udsat for voldtægt eller andre seksuelle overgreb Indhold Denne pjece er til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb. Når du anmelder en

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske?

Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske? Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske? 1. Hvad er menneskehandel? Der findes en række forskellige, men relativt ensartede forskellige definitioner af begrebet menneskehandel. Grundlæggende

Læs mere

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd 3. udgave Godkendt 30. januar 2012 af områdeudvalget for administrationen. Retningslinjerne er revideret af HR-afdelingen forår

Læs mere

Har du været udsat for en forbrydelse?

Har du været udsat for en forbrydelse? Har du været udsat for en forbrydelse? Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig En straffesags forløb Når politiet f.eks. ved en anmeldelse har fået kendskab til, at der er begået en forbrydelse,

Læs mere

Påvirkning af overvågningsværktøjer for mænd som bruger vold i parforhold: indhold og kontekst af dvpp

Påvirkning af overvågningsværktøjer for mænd som bruger vold i parforhold: indhold og kontekst af dvpp Påvirkning af overvågningsværktøjer for mænd som bruger vold i parforhold: indhold og kontekst af dvpp Værktøj fra Daphne III projektet IMPACT: Evaluation of European Perpetrator Programmes (Programmet

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

Impact værktøj retningslinjer

Impact værktøj retningslinjer Impact værktøj retningslinjer Værktøj fra Daphne III projektet IMPACT: Evaluation of European Perpetrator Programmes (Programmet for evaluering af Europæiske udøvere af krænkende adfærd) Impact værktøj

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 21. april 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 21. april 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 21. april 2015 Sag 220/2014 Anklagemyndigheden mod T1 (Advokat A) og T2 (Advokat B) T1 og T2 kærer Østre Landsrets kendelse om at tilbagekalde beskikkelsen af enten

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE Årsopgørelse 2009 OM ATTAVIK 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Landstinget i

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 2/2001 Frederiksholms Kanal 16 Den 24. oktober 2001 1220 Kbh. K. J.nr. G 3104

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 2/2001 Frederiksholms Kanal 16 Den 24. oktober 2001 1220 Kbh. K. J.nr. G 3104 RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 2/2001 Frederiksholms Kanal 16 Den 24. oktober 2001 1220 Kbh. K. J.nr. G 3104 Vejledning til ofre for forbrydelser og udpegning af en kontaktperson for vidner 1. Indledning

Læs mere

Offerdirektivet anerkender behovet for individuel beskyttelse af ofrene, og etablerer fire hovedkategorier

Offerdirektivet anerkender behovet for individuel beskyttelse af ofrene, og etablerer fire hovedkategorier CENTRE FOR EUROPEAN CONSTITUTIONAL LAW THEMISTOKLES AND DIMITRIS TSATSOS FOUNDATION Offerdirektivet Victims Protection eu Protecting Victims Rights in the EU: The theory and practice of diversity of treatment

Læs mere

Landsforeningen af Forsvarsadvokater. Jeg er varetægtsfængslet - hvad sker der nu?

Landsforeningen af Forsvarsadvokater. Jeg er varetægtsfængslet - hvad sker der nu? Landsforeningen af Forsvarsadvokater Jeg er varetægtsfængslet - hvad sker der nu? 1 Du er blevet fængslet. Det betyder ikke, at du er skyldig. Du har ret til en forsvarer. Din forsvarer skal alene tage

Læs mere

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret R I G S A DV O K A TE N 7. m aj 2 0 13 Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret Med henblik på at forbedre mulighederne for en mere koordineret styring af, hvilke sager der på det strafferetlige

Læs mere

Retspolitik. Helhedsorienteret kriminalitetsbekæmpelse

Retspolitik. Helhedsorienteret kriminalitetsbekæmpelse Retspolitik Helhedsorienteret kriminalitetsbekæmpelse Alle er lige for loven og har ret til at blive mødt med anerkendelse - uanset hvem de er, hvad de har gjort, eller hvilken livssituation de står i.

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

En medarbejder henvender sig til dig på baggrund af a) egen oplevelse eller b) information fra andre. Bed medarbejderen nedskrive sin information

En medarbejder henvender sig til dig på baggrund af a) egen oplevelse eller b) information fra andre. Bed medarbejderen nedskrive sin information Leder konkret viden En medarbejder henvender sig til dig på baggrund af a) egen oplevelse eller b) information fra andre. Bed medarbejderen nedskrive sin information Indhent evt. mere viden i medarbejdergruppen

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane Handleplan For medarbejder i forbindelse med vold, mobning og chikane 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Definition på vold... 3 Ved vold forstår vi i SdU... 3 Handleplan for håndtering af vold... 4 Definition på mobning

Læs mere

NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune. Frederiksberg kommuner har etableret en borgerrådgiverfunktion. Byrådssekretariat

NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune. Frederiksberg kommuner har etableret en borgerrådgiverfunktion. Byrådssekretariat Byrådssekretariat Sagsnr. 87088 Brevid. 836141 Ref. HSTR/NIR Dir. tlf. 46 31 80 12 henningstr@roskilde.dk NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune 9. november 2009 En række kommuner 1, har inden for de

Læs mere

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2014-15 UPN Alm.del Bilag 186, FOU Alm.del Bilag 80 Offentligt 1 Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet Militær overvågning af

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

Nakuuserneq aaqqiissutaanngilaq Vold er ikke løsningen

Nakuuserneq aaqqiissutaanngilaq Vold er ikke løsningen Nakuuserneq aaqqiissutaanngilaq Vold er ikke løsningen KALAALLIT NUNAATSINNI ANNERSAARNEQ VOLD I GRØNLAND 2 5. N O V E M B E R 2 0 0 9 B O D I L K A R L S H Ø J P O U L S E N Inuusuttut Inatsisartui Ungdomsparlamentet

Læs mere

Lytternes og seernes redaktør DR Byen 0999 København C. Kære Jacob Christian Mollerup

Lytternes og seernes redaktør DR Byen 0999 København C. Kære Jacob Christian Mollerup Lytternes og seernes redaktør DR Byen 0999 København C Kære Jacob Christian Mollerup Som det blev tilkendegivet inden jul, ønsker Den Uafhængige Politiklagemyndighed at indgive en formel klage over Danmarks

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Appendix 1 November 2006 Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Disse retningslinier er udarbejdet i forbindelse med Rotary Danmarks Ungdomsudvekslings politik

Læs mere

Definition på voldsudøvelse:

Definition på voldsudøvelse: VOLDS-og BEREDSSKABSPLAN. Indhold: Begrebs afklaring/definition Forståelsesramme Målsætning Overordnet Handleplan Om magtanvendelse Beredskabsplan Når vold er en kendsgerning Beredskabsplan. Når du har

Læs mere

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN INDHOLD AC BØRNEHJÆLP OM: 03 BARNETS RET TIL EN FAMILIE 04 PARTNERSKABER 07 SÆRLIGT UDSATTE BØRN 07 PROJEKTLANDENE 08 KONTAKT OS PARTNERCITATER: HVER

Læs mere

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR:

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Nedenstående regler skal tjene til vejledning for medarbejderne, kunderne og offentligheden med hensyn til de pligter af etisk art, som medarbejderne ansat i

Læs mere

Husk på dine rettigheder:

Husk på dine rettigheder: Følgende rettigheder og berettigelser bliver dig garanteret under loven i England og Wales og efterkommer Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Husk på dine rettigheder: 1. Oplys politiet, hvis

Læs mere

LÆGESEKRETÆRELEVERNES KONFERENCE 2014

LÆGESEKRETÆRELEVERNES KONFERENCE 2014 LÆGESEKRETÆRELEVERNES KONFERENCE 2014 Forbryderens værste fjende Tid: 26. februar 2014 kl. 09.00 14.30 Sted: Handelsfagskolen i Skåde Arrangører: Hold 39 Antal deltagere: 76 Konferencier: Camilla Østergaard

Læs mere

Sager om menneskehandel efter straffelovens 262 a har gennem de senere år haft en stor bevågenhed.

Sager om menneskehandel efter straffelovens 262 a har gennem de senere år haft en stor bevågenhed. Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret Med henblik på at forbedre mulighederne for en mere koordineret styring af, hvilke sager der på det strafferetlige område søges indbragt for Højesteret,

Læs mere

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? Af Marianne Saxtoft, Kim Madsen og Uffe Bech

Læs mere

Til høringen havde Grønlands Råd for Menneskerettigheder og Institut for Menneskerettigheder valgt at fokusere på temaet retssikkerhed.

Til høringen havde Grønlands Råd for Menneskerettigheder og Institut for Menneskerettigheder valgt at fokusere på temaet retssikkerhed. UPR-FOLKEHØRING I NUUK 2015 OM RETSSIKKERHED 2 2. M A J 2 0 1 5 Grønlands Råd for Menneskerettigheder afholdt i samarbejde med Institut for Menneskerettigheder og Naalakkersuisut (den grønlandske regering)

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje

Forslag. Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje Til lovforslag nr. L 185 Folketinget 2013-14 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 3. juni 2014 Forslag til Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje (Indgreb i meddelelseshemmeligheden,

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Skolens leder har det direkte personaleansvar over for alle skolens ansatte. Skolebestyrelsen kan som udgangspunkt ikke blande sig, men har

Læs mere

Mål. Disse mål vil blive opnået ved at:

Mål. Disse mål vil blive opnået ved at: Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Bilag 457 Offentligt Den Danske Handlingsplan imod Omskæring af Kvinder Alle former for pigeomskæring er forbudt i Danmark og straffes efter Straffelovens 245 og 246.

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2012-13 B 8 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 3. september 2013 Kontor: Strafferetskontoret

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

EUROPÆISK SOCIAL DIALOG: MULTISEKTOR RETNINGSLINJER FOR HÅNDTERING AF ARBEJDSRELATERET VOLD OG CHIKANE BEGÅET AF TREDJEPART

EUROPÆISK SOCIAL DIALOG: MULTISEKTOR RETNINGSLINJER FOR HÅNDTERING AF ARBEJDSRELATERET VOLD OG CHIKANE BEGÅET AF TREDJEPART EUROPÆISK SOCIAL DIALOG: MULTISEKTOR RETNINGSLINJER FOR HÅNDTERING AF ARBEJDSRELATERET VOLD OG CHIKANE BEGÅET AF TREDJEPART EPSU, UNI europa, ETUCE, HOSPEEM, CEMR, EFEE, EuroCommerce, CoESS (I) INDLEDNING

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Emne Status på Århus Krisecenter oktober 2012 Til Socialudvalget Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22.

Notat. Aarhus Kommune. Emne Status på Århus Krisecenter oktober 2012 Til Socialudvalget Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22. Notat Emne Til Socialudvalget Kopi til Den 22. oktober 2012 Aarhus Kommune 1. Resume I nærværende notat præsenteres en status på Århus Krisecenter. Notatet behandler en række forhold, der har været rejst

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R Justitsministeriet Udlændingeafdelingen Udlændingekontoret udlafd@jm.dk med kopi til asp@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8

Læs mere

BØRN 20 Nr. 14. 1999

BØRN 20 Nr. 14. 1999 BØRN 20 Nr. 14. 1999 Forældremyndighed Af Karsten Larsen En skilsmisse bør defineres først og fremmest som en social begivenhed. har to forældre Er der børn med i spillet, bør der være tvungen rådgivning

Læs mere

Røde Kors i Danmarks holdning til korruption

Røde Kors i Danmarks holdning til korruption GODKENDT AF HOVEDBESTYRELSEN 31. JANUAR 2013 Røde Kors i Danmarks holdning til korruption RødeKors.dk INDHOLD 1 Indledning... 3 2 Hvad er korruption?... 3 3 Standpunkt angående korruption... 4 4 Tilgang

Læs mere

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER?

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER? Når mine forældre taler om ære, er det altid i forhold til, hvad andre tænker om os som familie. Hvis vi piger i familien gør noget forkert, siger de, at hele familien kan miste æren. (Pige Vi vil også

Læs mere

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser 22. januar 2007 POLITIAFDELINGEN Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

Lovovertrædere og retfærdighed:

Lovovertrædere og retfærdighed: Sekretariatet krim@krim.dk og www.krim.dk Fiskergade 33-37, 8000 Århus C. Tlf.: 70 22 22 42, f ax.: 87 32 12 99 Landsforeningen Krim Retfærdig straf Indlæg af advokat Claus Bonnez, Landsforeningen KRIM,

Læs mere

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten Europa-Parlamentets beslutning af 7. april 2011 om brugen af seksuel vold under konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

Læs mere

Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte

Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte -et tiltag mhp. at optimere tidlig diagnostik og behandling af tuberkulose i socialt udsatte grupper i Københavnsområdet. Styregruppe: Tuberkulose

Læs mere

Tryghed i danske hjem. Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring

Tryghed i danske hjem. Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring Tryghed i danske hjem Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring Udgave: 13. august 2014 1 Forslaget kort fortalt I 2013 blev der begået 41.888 indbrud i danske hjem og 16.280 indbrud i danske virksomheder.

Læs mere

Digital Mentor. Præsentation til konceptet

Digital Mentor. Præsentation til konceptet Digital Mentor Præsentation til konceptet Digital Mentor er en digital rådgivningsform der har til hensigt at understøtte fysiske frafaldsforebyggende indsatser, rettet mod socialt udsatte og psykisk sårbare

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Denne folder henvender sig til fagpersoner, som fra tid til anden kommer i kontakt med voldtægtsramte. Du er måske læge,

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

RETTEN ER IKKE ET STED FOR BØRN

RETTEN ER IKKE ET STED FOR BØRN ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE RETSSAGER OM SEKSUELLE OVERGREB RETTEN ER IKKE ET STED FOR BØRN Børn som vidner i sager om seksuelle overgreb BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE RETSSAGER OM

Læs mere

Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet

Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet Denne undersøgelse er udarbejdet på baggrund af i alt 1581 gennemførte interview med repræsentativt udvalgte danskere på 18 år og derover,

Læs mere

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet Baggrundsnotat: Knive i nattelivet For at kunne karakterisere brugen af ulovlige knive i nattelivet er der foretaget et særudtræk blandt de knivsager, der indgik i DKR-rapporten Knivsager i Danmark: Bag

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 15-08-2012 30-11-2012 184-12 4300031-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 15-08-2012 30-11-2012 184-12 4300031-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 15-08-2012 30-11-2012 184-12 4300031-12 Status: Gældende Principafgørelse gratis advokatbistand - udgifter - samvær under anbringelse

Læs mere

ÅRSBERETNING 2012 bemærkninger til årsnøgletal. Retten i Esbjerg. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2012 bemærkninger til årsnøgletal. Retten i Esbjerg. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2012 bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2013 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Esbjerg udøver

Læs mere

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti KORRUPTIONS POLITIK bedst som bestikkelse, bedrageri, Målgruppen for denne anti-korruptionspolitik er alle Folkekirkens Nødhjælps underslæb og afpresning. medarbejdere.

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Tekstslide Metode Interviewperiode & dataindsamlingsmetode: Målgruppe: Vejning af data og materialets sammensætning: Offentliggørelse af resultater:

Tekstslide Metode Interviewperiode & dataindsamlingsmetode: Målgruppe: Vejning af data og materialets sammensætning: Offentliggørelse af resultater: Naboskab til alle Metode Interviewperiode & dataindsamlingsmetode: Undersøgelsen er gennemført i perioden 25. - 29. juni 2015 via internettet med udgangspunkt i YouGov Panelet. Der er gennemført 1.006

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Hvad siger loven 00:00:00. vignet starter 00:01:04. Titel: Hvad siger Loven. 00:01:17. Folketingssalen

Hvad siger loven 00:00:00. vignet starter 00:01:04. Titel: Hvad siger Loven. 00:01:17. Folketingssalen Hvad siger loven 00:00:00 vignet starter 00:01:04 Titel: Hvad siger Loven 00:01:17. Folketingssalen 00:01:39 taler i folketingssalen:..socialdemokratiske ordfører, Lone Møller svarede særdeles glimrende

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

- tilbagekaldelse af beskikkelsen. K-168-08 afsagt den 30. september 2008 (Samme sag som ovenfor)

- tilbagekaldelse af beskikkelsen. K-168-08 afsagt den 30. september 2008 (Samme sag som ovenfor) Kendelse: Beskrivelse: Retten kan nægte at beskikke den advokat, som sigtede ønsker som forsvarer, eller tilbagekalde beskikkelsen, hvis dennes medvirken vil medføre en forsinkelse af betydning for sagens

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til steroidmisbrugere

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til steroidmisbrugere Beslutningsforslag nr. B 52 Folketinget 2009-10 Fremsat den 12. november 2009 af Karl H. Bornhøft (SF), Anne Baastrup (SF), Jonas Dahl (SF), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) og Ole Sohn (SF) Forslag til

Læs mere

danske arbejdspladser til forbedring af En interessebaseret konfliktpolitik på arbejdsmiljøet Arbejdsmarkedsudvalget 12. december 2007 Foretræde for

danske arbejdspladser til forbedring af En interessebaseret konfliktpolitik på arbejdsmiljøet Arbejdsmarkedsudvalget 12. december 2007 Foretræde for Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Bilag 23 Offentligt En interessebaseret konfliktpolitik på danske arbejdspladser til forbedring af arbejdsmiljøet Foretræde for Arbejdsmarkedsudvalget

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget

Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget Ethvert seksuelt overgreb på børn og unge er et for meget Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget Pjecen er udgivet af Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget 1.udgave, 1. oplag 2004 Redaktion: Erik L. Würtzenfeld.

Læs mere

Forebyggelse og håndtering af mobning

Forebyggelse og håndtering af mobning Til medarbejdere Forebyggelse og håndtering af mobning Vælg farve Vejle og Middelfart Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 2 Hvad er mobning? Der er tale om mobning, når en eller flere personer regelmæssigt

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd).

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). DOM Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). 22. afd. nr. S-771-14: Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage

Læs mere

BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende

BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende 20. maj 2014 BETÆNKNING Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget vedrørende Med henblik på at sikre kvinder og mænd har en ligelig adgang til krisecentre foreslås det, at pålægge Naalakkersuisut at gennemføre

Læs mere

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Rettens arbejde DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETTENS ARBEJDE Du får nok selv brug for at aflægge besøg i en byret på et tidspunkt i dit liv, og det kan der være mange grunde

Læs mere

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Indholdsfortegnelse: Hvis mistanken retter sig mod en ansat... 5 Hvis mistanken retter sig mod en forælder/anden

Læs mere

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21 WHODAS 2.0 36-item version Interviewer-administreret Introduktion Dette instrument er udviklet af WHOs enhed for Klassifikation, Terminologi og Standarder. Instrumentet er udviklet inden for de rammer

Læs mere

Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator. Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn

Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator. Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator August 2012 Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn Retssikkerhed Tavshedspligt Tilsynet skal påse at tilbuddet 1 er bekendt

Læs mere

134 (der er her tale om unikke personer) 750 (der er så vidt muligt sorteret for gengangere)

134 (der er her tale om unikke personer) 750 (der er så vidt muligt sorteret for gengangere) Statistik 2011 1. Kontakter Politi Opsøgende indsats* 134 (der er her tale om unikke personer) 750 (der er så vidt muligt sorteret for gengangere) Langt de fleste kontakter var til udenlandske kvinder

Læs mere

Opgaver til grundskolen Vi besøger retten

Opgaver til grundskolen Vi besøger retten Opgaver til grundskolen Vi besøger retten udarbejdet af Tina Krogh Bogen kan bl.a. købes på forlagetepsilon.dk eller på 21757581 Opgaverne med kommentarer til læreren kan downloades fra forlagetepsilon.dk

Læs mere

Markedslejeregulering i erhvervslejemål

Markedslejeregulering i erhvervslejemål - 1 Markedslejeregulering i erhvervslejemål Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Går lejeniveauet op eller ned? Efter den generelle økonomiske krise har lejeniveauet de seneste år været faldende

Læs mere

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Anden etnisk baggrund og smertebehandling Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Kroniske sygdom? Hjerte-kar sygdom Sukkersyge, overvægt og metabolisk syndrom (hyperlipidæmi og hypertension)

Læs mere

Generel beskrivelse af udbuddet Udbuddet vedrører levering af psykologisk rådgivning og akut krisehjælp til de 5 kommuner under Fællesindkøb Fyn.

Generel beskrivelse af udbuddet Udbuddet vedrører levering af psykologisk rådgivning og akut krisehjælp til de 5 kommuner under Fællesindkøb Fyn. Generel beskrivelse af udbuddet Udbuddet vedrører levering af psykologisk rådgivning og akut krisehjælp til de 5 kommuner under Fællesindkøb Fyn. Udbuddets omfang Udbuddet omfatter psykologisk rådgivning

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 21. juni 2005 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0013 Dok.: CHA40254 N O T I T S om udviklingen i strafniveauet efter lov nr. 380 af 6. juni 2002 (strafskærpelsesloven)

Læs mere

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk

Læs mere

71, stk. 3? 5. juni 1849.

71, stk. 3? 5. juni 1849. Hvad omhandler Grundlovens 71, stk. 1? Hvad omhandler Grundlovens 71, stk. 3? Den personlige frihed er ukrænkelig. Enhver der anholdes, skal inden 24 timer stilles for en dommer. Hvad omhandler Grundlovens

Læs mere