Brug af videokonferenceudstyr særligt i fristfor- længelsessager - Bilagsrapport
|
|
- Steffen Strøm
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Perspektivering af videodemonstrationsprojekt i Syd- og Sønderjylland Brug af videokonferenceudstyr særligt i fristforlængelsessager - Bilagsrapport 3. september 2010 CONNECTING BUSINESS & TECHNOLOGY Bilagsrapport evaluering-v5
2 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund og formål Perspektivering videomøder anvendt til andet end fristforlængelsessager Generelt om anvendelsen af videomøder til retsmøder Videomøder anvendt i forbindelse med civilsager Videomøder anvendt i forbindelse med straffesager Videomøder anvendt i forbindelse med fogedsager Videomøder anvendt i forbindelse med skiftesager Videomøder anvendt i andre sammenhænge
3 1. Baggrund og formål Domstolsstyrelsen har i samarbejde med Rigsadvokaturen, Rigspolitiet og Kriminalforsorgen, gennemført et demonstrationsprojekt i Syd- og Sønderjylland med brug af videokonferenceudstyr særligt i fristforlængelsessager. Domstolene, politiet, anklagemyndigheden og kriminalforsorgen behandlede i 2009 ca fristforlængelsessager, og antallet af sager er stigende fra 2008, hvor man behandlede ca I disse sager skal politiet anvende betragtelige ressourcer på fangetransport til og fra retten, og anklageren skal afsætte transporttid. Det er et centralt formål med projektet at dokumentere videokonferenceløsningens positive og negative arbejdskraftbesparende potentiale for navnlig de involverede myndigheder samt øvrige effekter. Demonstrationsprojektet bygger blandt andet på et tidligere gennemført projekt med brug af videokonference til vidneafhøring ved domstolene. Nærværende bilagsrapport er resultatet af en evaluering af demonstrationsprojektet, gennemført af Devoteam Consulting. Rapporten indeholder en perspektivering af den egentlige evaluering og behandler videomøder anvendt til andet end fristforlængelsessager, som var særligt i fokus i demonstrationsprojektet Bilagsrapporten behandler således hvor der kunne være yderligere gevinster i forhold til at anvende video. 3
4 2. Perspektivering videomøder anvendt til andet end fristforlængelsessager I hovedrapporten er det positive og negative arbejdskraftbesparende potentiale ved videokonferenceløsningen i Syd- og Sønderjylland særligt i fristforlængelsessager dokumenteret. I og med at demonstrationsprojektet har valgt at fokusere på at få fristforlængelserne kørt godt ind, inden man tog hul på andre anvendelsesområder, har erfaringerne med anden anvendelse af videomødeudstyret været sparsomme i demonstrationsprojektets pilotperiode. I nærværende kapitel vil der derfor blive samlet op på de øvrige effekter ved brugen af videomøder til andet end fristforlængelser indenfor justitsområdet. Opsamlingen af de øvrige mulige anvendelser og afledte effekter er baseret på den forsøgsvise anvendelse af videoudstyret i andre sammenhænge end til vidneforklaring og fristforlængelser, der er gennemført i regi af videoprojekt 1 og videoprojekt 2 - samt de afledte forventninger til den fremtidige brug af videomøder 1. I det følgende er således beskrevet de anvendelsesmuligheder og afledte effekter, hvor videoudstyret har været anvendt eller kan tænkes anvendt Generelt om anvendelsen af videomøder til retsmøder Generelt vurderes det, at retssikkerheden ved et videomøde er lige så god som ved et almindeligt retsmøde. Dog vil der være sagstyper af særlig personfølsom karakter (fx forældremyndighedssager, værgemålssager, udsættelsessager, samværssager 2 og gældssaneringssager), hvor man på forhånd vil vurdere, at videomødeformen vil være uegnet. Som udgangspunkt kan retterne vælge at bruge videomødeformen i de tilfælde, hvor der er lovhjemmel for brugen af videomødeformen, og hvor retssikkerheden forventes at kunne sikres. Vurderes hensynet til retssikkerheden ikke at være op- 1 Opsamlingen er således en sammenskrivning af udvalgte afsnit i evalueringsrapporten for videoprojekt 1 samt et notat udarbejdet af retspræsident Henrik Rhod, der har været i høring ved retterne i Esbjerg, Sønderborg og på Bornholm. 2 Retsplejelovens kap. 48a hjemler ikke anvendelse af videokonference i samværssager. I øvrigt må fogedretterne antages at ville være særdeles tilbageholdende med at udnytte en evt. kommende hjemmel til videokonferencer på grund af sagernes helt særegne og højfølsomme karakter. 4
5 fyldt under et retsmøde, kan retten vælge at afbryde videomødet og indkalde til et almindeligt retsmøde. Det vurderes samtidig, at dommerens tilvænning til videomødeformen (fx rutine i anvendelse af udstyret etc.) vil afstedkomme fornøden tryghed i forhold til at anvende udstyret, i forhold til udstyrets stabilitet etc., hvilket på sigt vil være med til at udvide anvendelsen af videomødeformen. Dette er allerede erfaringen fra embeder under videoprojekt 1. I nedenstående tabel er listet de anvendelsesmuligheder udover fristforlængelser -, hvor videoudstyret har været anvendt/anvendes (markeret med ) eller kan tænkes anvendt (markeret ved O). Hvem deltager fra Civilsager* Straffesager Fogedsager Skiftesager fjern-enden? Vidnet O (dog begrænset potentiale) O (dog begrænset potentiale) Skønsmand/sagkyndigt O O vidne Tolk O O Advokater (hovedforhandling O i små-sager) Sigtet/tiltalte (retsplejelovens 854) Anklagemyndigheden O (hvis sigtet/tiltalte også deltager fra fjernenden) Forsvarsadvokater O (små straffesager) - (anvendt som A/Vudstyr i retten) Rekvirenten Skyldner O Kuratorer (konkursboer) Selskabets repræsentant (tvangsopløsninger) Tilsynet (betalingsstandsninger og tvangsakkorder) Arvinger (dødsboer) *Herunder foged- og skiftesager kørt som proceduresager O (dog begrænset potentiale) O (dog begrænset potentiale) 5
6 Størstedelen af de aktører, der er repræsenteret i tabellens venstre søjle, er aktører uden for justitssektoren. Disse aktører kan fx deltage fra et videomøderum i en nærliggende byret (dvs. indenfor justitssektorens videoløsningsnetværk) eller fra et videomøderum udenfor justitssektorens videoløsningsnetværk fx fra eget videomøderum Videomøder anvendt i forbindelse med civilsager I forbindelse med civilsager har videomødeformen været anvendt til, at enten vidnet, en skønsmand/sagkyndigt vidne eller en tolk har deltaget i retsmødet fra en fjernende. Dette har betydet sparet rejsetid for den pågældende person samt mulighed for hurtigere og mere fleksibel berammelse af retsmødet. I relation til brugen af videomøder til vidner bør dog nævnes, at videomødeformen er uegnet til afhøring af genstridige vidner, dvs. vidner som dybest set ikke ønsker at være til stede eller ikke ønsker at afgive forklaring, og hvor det psykologiske spil mellem vidne og advokater og dommer er særlig vigtigt, fx i forhold til at vurdere vidnets troværdighed. Et eksempel på brugen af videomøder til skønsmænd/sagskyndige vidner, der frembyder særlig interesse, er brugen af Ankestyrelsens lægekonsulenter. Efter domstolsreformen er 1. instanssager med Ankestyrelsen som part flyttet fra landsretterne til byretterne. I disse sager vil der ofte skulle afgives forklaringer af ankestyrelsens lægekonsulenter, der i mange tilfælde er overlæger/speciallæger ansat på hovedsygehusene. Ved anvendelse af videokonferencer vil lægekonsulenten ofte kunne undgå at skulle omsætte kostbar operationstid til unyttig rejsetid for at rejse til og fra retter beliggende langt fra hospitalet. Tidsbesparelsen vil på længere sigt kunne øges, hvis der i samarbejde med regionerne på hospitalerne opstilles fornødent videokonferenceudstyr. Også sagkyndige ansat på andre ressortområder kan føres som vidner via videokonferenceløsningen. I lighed med det ovenfor anførte om Ankestyrelsens lægekonsulenter, vil anvendelse af videokonferenceløsningen indebære sparet transporttid og transportomkostninger, navnlig, hvor vidnets arbejdsplads er beliggende langt fra retten, hvor sagen føres. Som eksempler kan nævnes vidneforklaringer fra ansatte i fiskerikontrollen i fiskerisager, dyrlægers vidneudsagn i dyreværnssager, motorsagkyndige i færdselssager, osv. 6
7 I tilfældet, hvor en tolk deltager fra en fjernende, vil der foruden sparet rejsetid for den pågældende tolk kunne opnås en omkostningsbesparelse, navnlig ved tolkning i små sprog, hvis tolken, der ikke måtte bo i retskredsen, kan tolke per videomøde. Dette vil nedbringe dels retsvæsenets og dels parternes samlede omkostninger ved at anvende tolke i retsmøder. Videomødeformen vurderes også at kunne anvendes til, at advokaten for sagsøger eller sagsøgte sidder i fjernenden under hovedforhandlingen i små-sager efter retsplejelovens kap. 39. Videomødeformen vil som nævnt ikke være velegnet til særligt følsomme sager som fx forældremyndighedssager og værgemålssager. Videoudstyret kan også anvendes til andet end videomøder. Videoudstyrets højtalere, skærme, mv. kan anvendes som A/V-udstyr under et retsmøde, hvor der således gives mulighed for bedre fremlæggelse af sagen samt anvendelse af digitale beviser, uden at parten tillige skal sørge for fornødent fremvisningsudstyr og belastes af udgifter til dette. Afvikling af retsmødet kan ske under værdigere rammer og under bedre iagttagelse af princippet om offentlighed i retsplejen, da materiale på rettens A/V-udstyr kan ses af alle i retssalen. Da opstilling af medbragt A/Vudstyr ikke er nødvendigt, spares endvidere afbrydelser af retsmødet Videomøder anvendt i forbindelse med straffesager I forbindelse med straffesager har videomødeformen foruden fristforlængelser - været anvendt til, at enten vidnet, skønsmanden, tolken eller den tiltalte har deltaget i retsmødet fra en fjernende. Dette har betydet sparet rejsetid for den pågældende person samt mulighed for hurtigere og mere fleksibel berammelse af retsmødet. Muligheden for, at vidnet kan deltage fra en fjernende, er særligt interessant i straffesager, hvor der er tale om bange vidner. Her er det en generel vurdering, at videomødeformen kan bruges positivt i forhold til at adskille vidnet og den tiltalte i en sag enten ved, at vidnet møder ved en anden ret end tiltalte eller ved samme ret som tiltalte, idet retten på grund af adgang til videokonferencefaciliteter kan adskille tiltalte og bange vidner, også i samme retsbygning. Derimod er videomødeformen ikke anvendelig ved afhøring af genstridige vidner samt ved afhøring af kronvidner i særdeles alvorlige straffesager. 7
8 Videomødeformen er tillige anvendelig som alternativ til subsidiær afhøring ved vidnets hjemting (anvendes fx til polititjenestemænds vidneforklaringer i mindre straffesager som bødesager). Ved at anvende videoudstyret vil retten kunne undgå at skulle udsætte sagen og i stedet færdiggøre denne i samme retsmøde. Samtidig behandles hele sagen af samme dommer, hvilket tillige er en retssikkerhedsmæssig gevinst. Hertil kommer, at politiet forventes at ville kunne spare rejsetid og dermed tjenestetid, når fremmøde kan foregå per videokonference frem for, at tjenestemanden må rejse til fjernere retter. I tilfældet, hvor en tolk deltager fra en fjernende, vil der foruden sparet rejsetid for den pågældende tolk kunne opnås en omkostningsbesparelse, navnlig ved tolkning i små sprog, hvis tolken, der ikke måtte bo i retskredsen, kan tolke per videomøde. Dette vil nedbringe dels retsvæsenets og dels parternes samlede omkostninger ved at anvende tolke i retsmøder. Muligheden for, at den sigtede/tiltalte deltager fra en fjernende (meget velegnet i forbindelse med fx bødesager, tilståelsessager samt mindre domsmandssager, jf. retsplejelovens 854), betyder sparede rejseomkostninger og undgåede evt. ulemper ved at rejse for den tiltalte. Foruden muligheden for mere fleksibel berammelse, kan retten opnå bedre fremmøde, da tiltalte ikke fristes til at udeblive, som hvis der er udsigt til lang rejsetid. Endelig kan nævnes, at videomøder evt. kan betyde marginalt sparede omkostninger til færre anholdelser og fremstillinger af udeblevne tiltalte. Såfremt den sigtede/tiltalte deltager fra en fjernende forventes det også muligt, at anklagemyndigheden kan deltage fra en fjernende. Forsvarsadvokater forventes ligesom i fristforlængelsessager også at kunne deltage fra en fjernende (fra enten arresten, retslokalet eller på længere sigt fra eget kontor) i små straffesager. Videoudstyret kan også anvendes til andet end videomøder. Videoudstyrets højtalere, skærme, mv. kan anvendes som A/V-udstyr under retsmødet, hvilket giver mulighed for bedre fremlæggelse af sagen samt anvendelse af digitale bevisligheder (fx optagelser fra overvågningskameraer), uden at anklagemyndigheden tillige skal sørge for fornødent fremvisningsudstyr og belastes af udgifter til dette. Afvikling af retsmødet kan ske under værdigere rammer og under bedre iagttagelse af princippet om offentlighed i retsplejen, da materiale på rettens A/V-udstyr kan 8
9 ses af alle i retssalen. Da opstilling af medbragt A/V-udstyr ikke er nødvendigt, spares endvidere afbrydelser af retsmødet Videomøder anvendt i forbindelse med fogedsager I forbindelse med fogedsager har videomødeformen været anvendt til, at rekvirenten har deltaget i retsmødet i fogedretten fra en fjernende. Dette har for rekvirenten betydet sparede udgifter til rejsetid og udgifter til eventuelle lokale forbindelser til at møde for sig hvilket alt igen betyder færre omkostninger for rekvirenten og dermed færre omkostninger at overvælte på skyldneren. For retten har det betydet mulighed for hurtigere og mere fleksibel berammelse af retsmødet. Løsningen er specielt interessant for penge- og realkreditinstitutters inkassoafdelinger, hvor der forventes at være et meget stort potentiale. Der er således årligt på landsplan mere end fogedsager, hvor pengeinstitutterne er part i sagen. Ca. 90% af disse sager er så standardiserede, at de er oplagt mulige at afvikle via videokonference. Der ses derfor et meget stort potentiale i finanssektoren, specielt for de store finansaktører med egen inkassoafdeling. Det skal her nævnes, at Retten på Bornholm har indgået aftale med flere københavnsk baserede inkassofirmaer om, at deres almindelige fogedforretninger med bornholmske skyldnere kan foretages pr. videokonference fra Retten i Glostrup. I forbindelse med fogedsager forventes videomødeformen også at kunne anvendes til, at skyldneren deltager over video. Skyldneren kan herved spare rejsetid og undgå evt. ulempe ved at rejse. Efter gældende lovgivning (retsplejelovens 506, jf. 497) kan skyldneren imidlertid ikke sandhedsformanes og afæskes oplysninger om sine og sin husstands økonomiske forhold per videokonference. Heraf følger endvidere, at skyldneren ikke kan afgive insolvenserklæring per videokonference. Indtil en eventuel ændring af lovgivningen, forventes fogedretterne dog i praksis at acceptere en insolvenserklæring fra skyldneren per videokonference, medmindre rekvirenten konkret protesterer herimod. I forbindelse med fogedsager forventes videomødeformen også at kunne anvendes til, at en skønsmand/sagkyndigt vidne deltager i retsmødet i fogedretten fra en fjernende, ligesom videomødeformen forventes at kunne anvendes til, at en tolk deltager over video. 9
10 Videomødeformen vil som nævnt ikke være velegnet til særligt følsomme sager som udsættelsessager og samværssager. Videoudstyret kan også anvendes som A/V-udstyr til fremlæggelse af sagen under et retsmøde i fogedretten Videomøder anvendt i forbindelse med skiftesager I forbindelse med skiftesager har videomødeformen været anvendt i forbindelse med konkursboer til, at kuratorer (i forbindelse med afsluttende skiftesamlinger) har deltaget i skiftemødet fra en fjernende. Tilsvarende har videomødeformen været anvendt i forbindelse med tvangsopløsninger til, at en repræsentant fra selskabet har kunnet afgive vidneforklaring ved skiftemødet fra en fjernende. Begge anvendelser har betydet sparet rejsetid for de pågældende personer samt mulighed for hurtigere og mere fleksibel berammelse af skiftemødet. Videomødeformen kan også tænkes anvendt i forbindelse med betalingsstandsninger og tvangsakkorder, hvor tilsynet deltager i skiftemødet fra en fjernende og dermed sparer rejsetid. Herved vil berammelsen af skiftemødet også kunne ske hurtigere og mere fleksibelt. Da skiftemøderne i denne sagstype ofte har et mere forhandlende forløb i modsætning til afsluttende skiftesamlinger i konkursboer, skønnes anvendelsespotentialet for tilsynet i praksis imidlertid ikke at være stort. Endelig kan videomødeformen tænkes anvendt i forbindelse med dødsboer, hvor arvingerne deltager i skiftemødet fra en fjernende og dermed sparer rejsetid. Dog må potentialet for anvendelse af videokonferencer i denne sagstype anses for at være yderst begrænset, da formålet med videokonferencen sædvanligvis fuldt ud lader sig opfylde ved et telefonmøde. I forbindelse med skiftesager forventes videomødeformen også at kunne anvendes til, at en skønsmand/sagkyndigt vidne deltager i skiftemødet fra en fjernende, ligesom videomødeformen forventes at kunne anvendes til, at en tolk deltager over video. Videomødeformen forventes som nævnt ikke være anvendelig ved gældssaneringssager samt ved første skiftesamling i konkurssager og tvangsakkordsager. 10
11 Videoudstyret kan også anvendes som A/V-udstyr til fremlæggelse af sagen under et skiftemøde Videomøder anvendt i andre sammenhænge Videomøder kan også anvendes i andre sammenhænge end de ovennævnte. Således peger erfaringerne og de afledte forventninger til brugen af videomøder på følgende øvrige anvendelsesmuligheder: Interne møder Diverse interne møder ved domstolene, i kriminalforsorgen samt ved politi- og anklagemyndighed kan med fordel afholdes som videomøder. Således forventes at der at kunne spares rejsetid og rejseomkostninger ved i større omfang at anvende videokonferencer i forbindelse med personalemøder, erfa-møder, uddannelse, interne arbejdsgrupper og andre interne møder. Tværgående (projekt)møder Videomøder kan også anvendes i forbindelse med møder på tværs af justitssektoren. Det kan fx være i forbindelse med nye tiltag indenfor sektoren. Ansættelsessamtaler Ansættelsessamtaler kan med fordel afholdes per videokonference, i hvert fald for så vidt angår kortvarige ansættelser, fx volontører og vikarer. Ansøgeren deltager fra en fjernende og sparer derved rejsetid og -omkostninger. Forholdet til udlandet Løsningen vil muliggøre, at retterne kan efterleve den i retsplejelovens 190 gengivne traktatmæssige forpligtelse til at stille videokonferencemuligheder til rådighed for udenlandske myndigheder. Færøerne og Grønland Da den færøske retsplejelov i de fleste sammenhænge har bestemmelser svarende til den danske, og da den grønlandske retspleje allerede hjemler vid anvendelse af videokonference, vil der være behov for at kunne tilbyde retsvæsenet i disse rigsdele samme mulighed for at anvende videokonferencer som i Danmark, både indenfor de enkelte rigsdele og på tværs af rigsdelene. Videomødeformen er allerede meget udbredt ved det grønlandske retsvæsen, og der er et jævnligt og tiltagende behov for videokonferencer mellem Danmark og Grønland i retssager. 11
Brug af videolink i retsmøder RM 3/2014 Indholdsfortegnelse
Brug af videolink i retsmøder RM 3/2014 Indholdsfortegnelse 1. Overblik 2. Politiets efterforskning og sagsbehandling 3. Forberedelse 3.1. Sigtedes deltagelse i retsmøder via videolink 3.1.1. Grundlovsforhør
Læs mereÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Sønderborg]
ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Sønderborg] - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2015 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Sønderborg
Læs mereEvaluering af videodemonstrationsprojekt
Evaluering af videodemonstrationsprojekt i Syd- og Sønderjylland Brug af videokonferenceudstyr særligt i fristforlængelsessager - Hovedrapport 3. september 2010 CONNECTING BUSINESS & TECHNOLOGY Evalueringsrapport-v5
Læs mereÅRSBERETNING 2016 Retten i Sønderborg. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen
ÅRSBERETNING 2016 Retten i Sønderborg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2017 Strategi og planlægning God ressourceudnyttelse Fogedret Strafferet Civilret Skifteret Udviklende
Læs mereÅRSBERETNING 2018 RETTEN I HOLSTEBRO (bemærkninger til årsnøgletal)
ÅRSBERETNING RETTEN I HOLSTEBRO (bemærkninger til årsnøgletal) Marts 2019 Indhold 1. Indledning kort præsentation af retten... 3 2. Bemærkninger til resultater i... 4 2.1: Effektivitet (aktivitet og produktivitet)...
Læs mereVejledning 29. januar 2007
Vejledning 29. januar 2007 Vejledning om anvendelse af mobiltelefoner, notebooks mv. i retslokaler 1 Indledning...2 1.1 Baggrund...2 1.2 Vejledningens udformning...2 2 Generelt om brug af mobiltelefoner,
Læs mereRetsudvalget (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 40 Offentligt
Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 40 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 25. august 2015 Kontor:
Læs mereStatistik for 1. halvår 2010
Statistik for 1. halvår 2010 1 STRAFFESAGER 2 Statistik for straffesager - 1. halvår 2010 Afsluttede (A) og modtagne (M) almindelige straffesager inden for forskellige sagskategorier Straffesager: ALMINDELIGE
Læs mereÅRSBERETNING 2012 bemærkninger til årsnøgletal. Retten i Esbjerg. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen
ÅRSBERETNING 2012 bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2013 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Esbjerg udøver
Læs mereÅRSBERETNING 2017 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Sønderborg] - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen
ÅRSBERETNING 2017 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Sønderborg] - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Marts 2018 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Sønderborg
Læs mereHandlingsplan for Retten i Esbjerg 2013
Handlingsplan for Retten i Esbjerg 2013 Retten i Esbjerg udøver som en del af Danmarks Domstole dømmende myndighed og løser hertil knyttede opgaver herunder skifteret, fogedret og administration. Retten
Læs mereS T A T U S. for målsætninger om sagsbehandlingstider for volds- og voldtægtssager ved domstolene
S T A T U S for målsætninger om sagsbehandlingstider for volds- og voldtægtssager ved domstolene Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning og overordnet vurdering... 2 2. Voldtægtssager... 3 2.1 Baggrund for
Læs mereRetsplejerådets udtalelse om anvendelse af telekommunikation med billede ved retsmøder om forlængelse af varetægtsfængsling
Retsudvalget REU alm. del - Bilag 289 Offentligt Retsplejerådet Dato: 15. december 2008 Kontor: Procesretskontoret Sagsnr.: 2005-740-0003 Dok.: MSP40575 Retsplejerådets udtalelse om anvendelse af telekommunikation
Læs mereKEND DIN RET RETSLEX
KEND DIN RET RETSLEX Rettens arbejde DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETTENS ARBEJDE Du får nok selv brug for at aflægge besøg i en byret på et tidspunkt i dit liv, og det kan der være mange grunde
Læs mereÅRSBERETNING 2017 bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen
ÅRSBERETNING 2017 bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2018 Retten i Esbjerg udøver dømmende myndighed og løser hertil knyttede
Læs mereÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Glostrup. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen
ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Glostrup - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2015 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Glostrup
Læs mereÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Glostrup. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen
ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Glostrup - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2013 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Glostrup
Læs mereVejledning om det gode telefonretsmøde i fogedretten. Denne vejledning omhandler god praksis ved afviklingen af telefonretsmøder i fogedretten.
Vejledning om det gode telefonretsmøde i fogedretten Denne vejledning omhandler god praksis ved afviklingen af telefonretsmøder i fogedretten. Vejledningen beskæftiger sig med telefonretsmøder i udlægssager
Læs mereNØGLETAL FOR DOMSTOLENE 1. kvartal 2015. 1. halvår 2014
NØGLETAL FOR DOMSTOLENE 1. kvartal 2015 1. halvår 2014 NØGLETAL: SAGSFLOW OG SAGSBEHANDLINGSTIDER BYRETTERNE OG TINGLYSNINGSRETTEN 1. kvartal 2015 Modtagne sager Afsluttede sager Bunkeeffekt⁷ 1. kvartal
Læs mereÅrsberetning 2016 Københavns Byret
Årsberetning 2016 Københavns Byret 1 1. Indledning kort præsentation af retten Københavns Byret er den største af Danmarks 24 byretter. Retten betjener en stor del af Københavns Kommune samt Dragør og
Læs mereÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro
ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2014 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Holstebro
Læs mereÅRSBERETNING 2015 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro
ÅRSBERETNING 2015 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Marts 2016 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Holstebro
Læs mereStatistik for Danmarks Domstole 2013
Statistik for Danmarks Domstole 2013 STRAFFESAGER 2 Statistik for straffesager - 2013 Afsluttede (A) og modtagne (M) almindelige straffesager inden for forskellige sagskategorier Straffesager: ALMINDELIGE
Læs mereDomstolsstyrelsens bestyrelse har efter drøftelse på Domstolenes Ledelsesforum fastlagt seks særlige fokusområder inden for de overordnede mål:
HANDLINGSPLAN 2015 Danmarks Domstole har for 2013-2016 fastlagt fire overordnede/strategiske mål: Korte sagsbehandlingstider Mere ensartethed i opgaveløsningen Tidssvarende kommunikation Fortsat være en
Læs mereÅRSBERETNING 2016 bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg
ÅRSBERETNING 2016 bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Maj 2017 Strategi og planlægning God ressourceudnyttelse Fogedret Strafferet
Læs mereIndholdsfortegnelse. Side
Indholdsfortegnelse Side 1. Sammenfatning og overordnet vurdering 2 2. Perspektivering 2 3. Voldtægtssager 3 3.1 Baggrund for målsætningen 3 3.2 Status for målopfyldelsen i 1. halvår 2008 3 4. Voldssager
Læs mereÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Sønderborg
ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Sønderborg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2014 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Sønderborg
Læs mereStatistik for straffesager
Statistik for 2010 STRAFFESAGER 2 Statistik for straffesager - 2010 Afsluttede (A) og modtagne (M) almindelige straffesager inden for forskellige sagskategorier Straffesager: ALMINDELIGE STRAFFESAGER M/
Læs mereDe nye regler bygger bl.a. på dele af Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004 om reform af den civile retspleje III (Adgang til domstolene).
20. december 2007 Notat om sagsomkostninger i småsager og sager i øvrigt med en økonomisk værdi på højst 50.000 kr. samt i sager, der er omfattet af lempelsen pr. 1. januar 2008 af advokaternes møderetsmonopol
Læs mereÅRSBERETNING 2014 Bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg
ÅRSBERETNING 2014 Bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2015 Strategi og planlægning God ressourceudnyttelse Fogedret Strafferet
Læs mereFolketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K
Retsudvalget 2008-09 REU alm. del Svar på Spørgsmål 976 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 8. november 2009 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2009-792-0971
Læs mereÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Roskilde. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen
ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Roskilde - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2013 2 Indledning Retten i Roskilde er fortsat placeret i fire bygninger
Læs mereHurtigere vej fra forbrydelse til fængsel. 8 initiativer til at få straffesager hurtigere igennem retssystemet
Hurtigere vej fra forbrydelse til fængsel 8 initiativer til at få straffesager hurtigere igennem retssystemet 14. januar 2018 Indhold Forord 2 Straffesagskæden 3 erne 4 Sigtede må ikke vælge en forsvarer,
Læs mereForslag. Lov om ændring af retsplejeloven
2013/1 LSF 55 (Gældende) Udskriftsdato: 1. februar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2013-4000-0034 Fremsat den 31. oktober 2013 af Justitsministeren (Morten Bødskov)
Læs mereHØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 6. oktober 2015
HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 6. oktober 2015 Sag 56/2015 Advokat A kærer Østre Landsrets kendelse om rejseforbehold i sagen: Anklagemyndigheden mod T (advokat A) I tidligere instans er afsagt
Læs mereHANDLINGSPLAN Indsatser og resultater
10. februar 2017 HANDLINGSPLAN 2017 - Indsatser og resultater INDSATSER 1. Digitalisering Digitalisering af civile sager 1. halvår 2017: - Behov for undervisning af kontorpersonalet i behandling af civile
Læs mereÅrsberetning 2018 Københavns Byret
Årsberetning 2018 Københavns Byret 1 1. Indledning kort præsentation af retten Københavns Byret er den største af Danmarks 24 byretter. Retten betjener en stor del af Københavns Kommune samt Dragør og
Læs mereK O M M E N T E R E T O V E R S I G T over høringssvar om forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Øget beskyttelse af vidner)
Retsudvalget 2017-18 L 158 Bilag 1 Offentligt Dato: 12. februar 2018 Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret Sagsbeh: Pernille Bjørnholk Sagsnr.: 2017-0090-0278 Dok.: 635817 K O M M E N T E R E T O V E R S
Læs mereAnbefalinger fra arbejdsgruppen om hurtigere behandling af straffesager, der indbringes for retten
Anbefalinger fra arbejdsgruppen om hurtigere behandling af straffesager, der indbringes for retten København, juli 2013 Indledning Arbejdsgruppen om hurtigere behandling af straffesager, der indbringes
Læs mereRetsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 557 Offentligt
Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 557 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Administrationsafdelingen Dato: 27. maj 2016 Kontor: Koncernstyringskontoret
Læs mereÅRSBERETNING 2016 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro
ÅRSBERETNING (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Maj 2017 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Holstebro er en
Læs mereForslag. Lov om ændring af retsplejeloven
Lovforslag nr. L 55 Folketinget 2013-14 Fremsat den 31. oktober 2013 af Justitsministeren (Morten Bødskov) Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven (Sikkerhed i retssale) 1 I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereØstre Landsret Præsidenten
Østre Landsret Præsidenten Den 19/2-2018 J.nr. 38A-ØL-5-17 Retningslinjer for arbejde med digitale straffesager i landsretterne med fokus på snitfladerne mellem statsadvokaterne, forsvarerne og landsretterne
Læs mereEvaluering af pilotforsøg med videomøder i domstolene
Evaluering af pilotforsøg med videomøder i domstolene Domstolsstyrelsen 28. februar 2008 CONNECTING BUSINESS & TECHNOLOGY Domstolsstyrelsen - Evaluering af videomødeformen-v2 Devoteam Consulting. Kopiering
Læs mereI - Byrettens organisation
Overordnet handlingsplan for Københavns Byret 2013 Handlingsplanen for Danmarks Domstole opregner den overordnede målsætning for retterne i perioden 2013 til 2018. Målsætningerne er: Korte sagsbehandlingstider
Læs mereRETNINGSLINJER FOR DEN PRAKTISKE PRØVE I RETSSAGSBEHANDLING (RETSSAGSPRØVEN)
RETNINGSLINJER FOR DEN PRAKTISKE PRØVE I RETSSAGSBEHANDLING (RETSSAGSPRØVEN) 1. Indledning Ved lov nr. 520 af 6. juni 2006 om ændring af retsplejeloven (Revision af regler om advokaters virksomhed) er
Læs mereNøgletal for domstolene. November 2013
Nøgletal for domstolene 1.-3. kvartal November Sagsflow byretterne Straffesager 1 Modtagne straffesager 99.484 108.635 107.504 110.860 148.677 123.818 100 109 108 111 149 124 - heraf nævningesager 118
Læs mereAktstykke nr. 110 Folketinget 2011-12. Afgjort den 13. juni 2012. Justitsministeriet. København, den 29. maj 2012.
Aktstykke nr. 110 Folketinget 2011-12 Afgjort den 13. juni 2012 110 Justitsministeriet. København, den 29. maj 2012. a. Indledning Justitsministeriet anmoder Finansudvalget om tilslutning til at igangsætte
Læs mereÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Glostrup. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen
ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Glostrup - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2012 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Glostrup er kommet
Læs mereÅRSBERETNING emærkninger til årsnøgletal. bemærkninger. Københavns Byret
ÅRSBERETNING 2013 bemærkninger emærkninger til årsnøgletal Københavns Byret April 2014 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning kort præsentation af retten... 3 2. Resultater i 2013 produktivitet og aktivitet...
Læs mereUDKAST. Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven (Sikkerhed i retssale)
Civilafdelingen Dato: 26. september 2013 Kontor: Procesretskontoret Sagsbeh: Filip Dan Skovgaard Sagsnr.: 2013-4000-0034 Dok.: 850069 UDKAST Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven (Sikkerhed i retssale)
Læs mereÅRSBERETNING (bemærkninger til årsnøgletal)
ÅRSBERETNING 2015 (bemærkninger til årsnøgletal) - udarbejdet i samarbejde mellem Retten i Svendborg og Domstolsstyrelsen INDHOLD Indledning kort præsentation af retten... 3 Aktivitet og produktivitet
Læs mereÅRSBERETNING 2017 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen
ÅRSBERETNING (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2018 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Holstebro er
Læs mereÅRSBERETNING 2015 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Sønderborg
ÅRSBERETNING 2015 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Sønderborg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Marts 2016 Strategi og planlægning God ressourceudnyttelse Fogedret Strafferet
Læs mere- 4 - pelvis via den danske ambassade i Beirut, hvortil visumansøgningerne er indleveret.
- 4 - pelvis via den danske ambassade i Beirut, hvortil visumansøgningerne er indleveret. Styrelsen skal efter omstændighederne venligst anmode om et hurtigt svar. Der fremlagdes videre e-mail af 27. november
Læs mereÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Roskilde. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen
ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Roskilde - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2014 2 Indledning Retten i Roskilde var i 2013 fortsat placeret i fire
Læs mereÅrsberetning 2014 Københavns Byret
Årsberetning 2014 Københavns Byret 1 1. Indledning kort præsentation af retten Københavns Byret er den største af Danmarks 24 byretter. Retten betjener en stor del af Københavns Kommune samt Dragør og
Læs mereKøbenhavns Byrets Handlingsplan 2015
Københavns Byrets Handlingsplan 2015 Side 1 af 31 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion til handlingsplanen... 3 2. Kort om Københavns Byret... 4 3. Byrettens organisation... 5 4. Overordnet handlingsplan
Læs mereHANDLINGSPLAN 2015 RETTEN I Horsens
HANDLINGSPLAN 2015 RETTEN I Horsens Bidrag til fokusområder i handlingsplanen for Danmarks Domstole Fokusområde Indsats Procesmål Resultatmål 1. Kvalitet gennem videndeling RAFD: Deltagelse i workshops/kurser
Læs mereKøbenhavns Byrets Handlingsplan 2019
Københavns Byrets Handlingsplan 2019 Side 1 af 19 Indhold 1. Introduktion til handlingsplanen... 3 2. Kort om Københavns Byret og Byrettens organisering... 4 3. Handlingsplan for Danmarks Domstole 2019...
Læs mereÅRSBERETNING 2013 bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg
ÅRSBERETNING 2013 bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2014 Strategi og planlægning God ressourceudnyttelse Fogedret Strafferet
Læs merePræsidenterne for Vestre og Østre Landsret
Præsidenterne for Vestre og Østre Landsret Den 22/9-2014 J.nr. 85A-ØL-5-14 J.nr. 85A-VL-8-14 Vejledende takster pr. 1. oktober 2014 for salærer til forsvarere i straffesager, bistandsadvokater samt til
Læs mereÅRSBERETNING 2011 Retten i Esbjerg
ÅRSBERETNING 2011 Retten i Esbjerg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2012 Strategi og planlægning God ressourceudnyttelse Fogedret Strafferet Civilret Skifteret Udviklende
Læs mereHØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 1. april 2016
(Det forbydes offentligt at gengive navn, stilling eller bopæl eller på anden måde offentliggøre tiltaltes identitet) HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 1. april 2016 Sag 220/2015 Advokat Casper Andreasen
Læs mereÅRSBERETNING Retten i Næstved
ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Næstved - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2014 2 1. Indledning kort præsentation af retten Næstved retskreds omfatter
Læs mereBetænkning. Forslag til lov om ændring af retsplejeloven
2010/1 BTL 124 (Gældende) Udskriftsdato: 15. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Retsudvalget den 17. marts 2011 Betænkning over Forslag til lov om ændring af retsplejeloven
Læs mereÅRSBERETNING 2018 Retten i Helsingør
ÅRSBERETNING 2018 Retten i Helsingør Maj 2019 Indhold 1. Indledning kort præsentation af retten... 3 2. Bemærkninger til resultater i 2018... 4 2.1: Effektivitet (aktivitet og produktivitet)... 4 2.2:
Læs mereForord. Vidners bidrag i retssager er en af grundstenene i vores retssystem. Derfor skal det være trygt for borgerne at vidne.
Forord Vidners bidrag i retssager er en af grundstenene i vores retssystem. Derfor skal det være trygt for borgerne at vidne. Særligt når det vedrører sager af grovere karakter bandekriminalitet og drab
Læs mereÅRSBERETNING Retten i Hjørring
ÅRSBERETNING 2016 Retten i Hjørring Bemærkninger til årsnøgletal - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2017 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Hjørring dækker
Læs mereÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Glostrup. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen
ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Glostrup - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2014 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Glostrup
Læs mereØstre Landsret Præsidenten. Handlingsplan for Østre Landsret 2014
Østre Landsret Præsidenten Den 18/2-2014 J.nr. 42A-ØL-1-13 Handlingsplan for Østre Landsret 2014 Denne handlingsplan indeholder en beskrivelse af de væsentligste initiativer, som Østre Landsret vil iværksætte
Læs mereØstre Landsret Præsidenten
Østre Landsret Præsidenten Den 16/11-2017 J.nr. 21A-ØL-1-13 Tillæg til Vejledning om behandling af civile sager ved landsretterne digital sagsbehandling Dette tillæg til Vejledning om behandling af civile
Læs meremellem retten og Domstolsstyrelsen
mellem retten og Domstolsstyrelsen 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Svendborg, der har til huse på Tinghuset, Tinghusgade 43 og på adressen Østre Havnevej 16B i Svendborg, betjener
Læs mereForslag. Lov om ændring af retsplejeloven og udlændingeloven
2008/1 LSF 159 (Gældende) Udskriftsdato: 31. december 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2009-740-0336 Fremsat den 26. februar 2009 af justitsministeren (Brian Mikkelsen)
Læs mereTaksterne er vejledende. Til samtlige beløb lægges moms. 1. Grundtakst pr. time kr. 2. a. Grundlovsforhør inkl. samtale med klienten kr.
Præsidenterne for Vestre og Østre Landsret Den 20. juni 2019 J.nr. 72A-ØL-5-18 J.nr. 85A-VL-8-14 Vejledende takster pr. 1. juli 2019 for salærer til forsvarere i straffesager, bistandsadvokater samt til
Læs mereÅRSBERETNING 2011 for Retten i Næstved
ÅRSBERETNING 2011 for Retten i Næstved - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2012 1. Indledning kort præsentation af retten 2 Næstved retskreds omfatter Næstved kommune, Slagelse
Læs mereKøbenhavns Byrets Handlingsplan 2016
Københavns Byrets Handlingsplan 2016 Side 1 af 25 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion til handlingsplanen... 3 2. Kort om Københavns Byret og Byrettens organisering... 4 3. Overordnet handlingsplan for
Læs mere2. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over [indklagede], [by].
København, den 25. april 2017 Sagsnr. 2016-2165/CSI 2. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over [indklagede], [by]. Klagens tema: [Klager] har klaget over, at [indklagede]
Læs mereForslag. Lov om ændring af retsplejeloven
Retsudvalget REU alm. del - Bilag 289 Offentligt Lovafdelingen Dato: 28. januar 2009 Kontor: Procesretskontoret Sagsnr.: 2009-740-0336 Dok.: MSP40593 Udkast til Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven
Læs mereÅRSBERETNING 2015 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Roskilde. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen
ÅRSBERETNING 2015 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Roskilde - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2016 2 Indledning 2015 var det første hele år, hvor retten var samlet
Læs mereBekendtgørelse af lov om rettens pleje
Retsudvalget REU alm. del - Bilag 117 Offentligt Bekendtgørelse af lov om rettens pleje Herved bekendtgøres lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 910 af 27. september 2005, med de ændringer,
Læs mereÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) retten i Aalborg
ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) retten i Aalborg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2013 Strategi og planlægning God ressourceudnyttelse Fogedret Strafferet
Læs mereÅRSBERETNING 2017 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Næstved
ÅRSBERETNING 2017 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Næstved - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2018 2 1. Indledning kort præsentation af retten Næstved retskreds omfatter
Læs mereRETNINGSLINJER FOR DEN PRAKTISKE PRØVE I RETSSAGSBEHANDLING (RETSSAGSPRØVEN)
RETNINGSLINJER FOR DEN PRAKTISKE PRØVE I RETSSAGSBEHANDLING (RETSSAGSPRØVEN) 1. Indledning Ved lov nr. 520 af 6. juni 2006 om ændring af retsplejeloven (Revision af regler om advokaters virksomhed) er
Læs mereJustitsministeriet Lovafdelingen
Justitsministeriet Lovafdelingen Dato 28. februar 2006 Kontor: Procesretskontoret Sagsnr.: 2006-740-0150 Dok.: KHE40397 N O T I T S om Ændringer af lovforslaget om en politi- og domstolsreform Denne notits
Læs mere1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.
April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 8 4. Produktivitet... 10 5. Sagsbehandlingstider... 13 6. Udvalgte HR-data
Læs mereBekendtgørelse af lov om rettens pleje
Bekendtgørelse af lov om rettens pleje Herved bekendtgøres lov om rettens pleje, jf. Lovbekendtgørelse nr. 1139 af 24. september 2013, med de ændringer, der følger af 5 I lov nr. 1313 af 27. november 2013,
Læs mereBørnevenlig retspleje
Børnevenlig retspleje Børns menneskerettigheder i retsplejen Marianne Nørregaard Børnevenlig retspleje. Børns menneskerettigheder i retsplejen Marianne Nørregaard 1. udgave/1. oplag Karnov Group Denmark
Læs mereIndholdsfortegnelse: Side
Indholdsfortegnelse: Side 1. Sammenfatning 2 2. Voldtægtssager 4 2.1 Baggrund for målsætningen 4 2.2 Status for målopfyldelsen i 1. halvår 2007 4 3. Voldssager 5 3.1 Kriterier for at en sag indgår i voldsstatistikken
Læs mereÅRSBERETNING 2018 Retten i Esbjerg (bemærkninger til årsnøgletal)
ÅRSBERETNING 2018 Retten i Esbjerg (bemærkninger til årsnøgletal) April 2019 Indhold 1. Indledning kort præsentation af retten... 3 2. Bemærkninger til resultater i 2018... 3 2.1: Effektivitet (aktivitet
Læs mereÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro
ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2015 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Holstebro
Læs mereÅRSBERETNING 2012 bemærkninger til årsnøgletal. Københavns Byret
ÅRSBERETNING 2012 bemærkninger til årsnøgletal Københavns Byret April 2013 2 1. Indledning Københavns Byret er den største byret i Danmark. Byretten afslutter cirka 12,5 % af alle landets vægtede civile
Læs mereFolketinget Retsudvalget Christiansborg, den 25. november 2005
Retsudvalget REU alm. del - Bilag 157 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg, den 25. november 2005 Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere. Besøg hos byretterne i Tårnby og Hvidovre onsdag
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt mandag den 16. april 2012
HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 16. april 2012 Sag 16/2012 (2. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Steen Petersen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Glostrup den 5. september
Læs mereLov om ændring af retsplejeloven, straffeloven og lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester
LOV nr 1242 af 18/12/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 18. januar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2012-740-0092 Senere ændringer til forskriften LBK nr 1028 af 22/08/2013
Læs mereRÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb
RÅD OG VEJLEDNING Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb Indhold Denne pjece er skrevet til forældre og andre nære pårørende til børn, der har været udsat for
Læs mereÅRSBERETNING 2018 Retten på Frederiksberg
ÅRSBERETNING 2018 Retten på Frederiksberg Marts 2019 Indhold 1. Indledning kort præsentation af retten... 3 2. Bemærkninger til resultater i 2018... 3 2.1: Effektivitet (aktivitet og produktivitet)...
Læs mereHØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 1. maj 2019
HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 1. maj 2019 Sag 206/2018 Anklagemyndigheden mod T (advokat Mikkel Holm Nielsen) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Østre Landsrets 22. afdeling den 29. juni
Læs mereÅRSBERETNING 2017 Retten i Lyngby
ÅRSBERETNING Retten i Lyngby - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2018 2 1. Indledning Retten i Lyngby er en af Danmarks 24 byretter. Retskredsen omfatter fire kommuner, Lyngby-
Læs mereÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Næstved
ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Næstved - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2015 2 1. Indledning kort præsentation af retten Næstved retskreds omfatter
Læs mere