VOLDTÆGT AF ANITTA GULDBERG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VOLDTÆGT AF ANITTA GULDBERG"

Transkript

1 VOLDTÆGT AF ANITTA GULDBERG ILLUSTRATIONER: LISBETH E. CHRISTENSEN 14 PSYKOLOG NYT

2 En voldtægt er belastende i sig selv men det kan det efterfølgende forløb også være. Hvordan kvinden, der anmelder overgrebet, bliver mødt af politi og retsvæsen, får betydning for rehabiliteringen efter det seksuelle overgreb. Efter en voldtægt eller et voldtægtsforsøg beretter mange kvinder om reak tioner som chok, fortvivlelse og magtesløshed. De giver udtryk for større skepsis over for andre mennesker, tab af overblik over deres livssituation og usikkerhed i at håndtere de oplevede forandringer efter det seksuelle overgreb. Tanker om egen andel i overgrebet og vurdering af egen skyld er andre reaktioner. Et sådant reaktionsmønster risikerer at blive skærpet, når kvinden anmelder voldtægten og hos politi og retsvæsen oplever at møde skepsis, hvor hun havde forventet at møde omsorg. Det fremgår af en undersøgelse af kvinders reaktioner på retspraksis efter politianmeldelse af voldtægt, som Center for Voldtægtsofre i København har gennemført i Undersøgelsens resultater er samlet i rapporten Er det virkelig sket? En undersøgelse af kvinders reaktioner på retspraksis efter politianmeldelse af voldtægt, som udkom december (se faktaboks) I undersøgelsen indgik 15 kvinder, der i kvalitative interview har fortalt om deres oplevelse af mødet med det danske retsvæsen fra politianmeldelse til domfældelse. Kvinderne er udvalgt i en given periode og har modtaget psykologhjælp af undertegnede. Kvindernes udsagn er blevet beskrevet og analyseret ud fra et narrativ inspireret perspektiv for at give indblik i, hvorfor mange kvinder kan opleve det som en yderligere belastning, når de anmelder til politiet og møder retssystemet. Selvbillede Sædvanligvis har vi som mennesker flere forskellige historier og dermed handlemuligheder med os, der kan bidrage til at løse et givent problem. Vi har en historie eller et narrativ om os selv, der ikke er ukompliceret, men som sædvanligvis fungerer. Når der pludselig opstår en situation, hvor verdensbilledet og forståelsen af os selv bliver rystet, bliver det også til en oplevelse af, at væsentlige og hidtidige narrativer og strategier ikke kan anvendes i samme grad som tidligere. Det gælder også kvinder udsat for seksuelle overgreb. De har det til fælles, at de været i en situation, hvor de på et eller andet tidspunkt har følt sig afmægtige og ude af stand til at betjene sig af vanlige handlemåder og hidtidige fortællinger. De har været i en situation, hvor betydningsfulde og handlevejledende fortællinger midlertidigt er brudt sammen, hvor de har været uforberedte og uden den normale erfaringsramme at handle ud fra. Ud over at blive til en oplevelse af ikke at kunne handle adækvat i overgrebssituationen får oplevelsen af den seksuelle krænkelse også indflydelse på mange kvinders selvbillede efterfølgende. Den nye historie, som kvinder skal til at fortælle efter det seksuelle overgreb, er også historien om den måde, de skal opfatte sig selv på. Selvusikkerhed er en væsentlig følge for mange af kvinderne. Som en kvinde sagde: For at ridse det op, så er jeg blevet i tvivl om, hvorvidt jeg egentlig er den, jeg tror jeg er. Kan jeg stole på mig selv? Er jeg stærk nok til at klare mig, når det kommer til stykket? Det er en tvivl, jeg har. Om jeg egentlig er så stærk, som jeg troede jeg var! Kvinderne taler om et forandret selvbillede, som de skal i gang med at forholde sig til gennem fortælling til og forhandling med familie, venner, politi, advokater og andre. De skal finde strategier, som skal give subjektiv mening. Ingen historier er mere rigtige end andre, men nogle vil altid være mere dominerende end andre. Efter et seksuelt overgreb vil den dominerende historie hedde: Jeg er en kvinde, der har været udsat for en voldtægt. I forhold til denne fortælling handler det ikke blot om at have eller finde et narrativ, der giver dem en selvforståelse, men om at finde en acceptabel selvforståelse, så de kan forstå sig selv som værdige og kompetente mennesker, der kan handle. PSYKOLOG NYT 15

3 Retspraksis For mange kvinder er det første gang, at de kommer i kontakt med politiet, når de anmelder en voldtægt eller et voldtægtsforsøg. Det kan i sig selv være overvældende. Men der er samtidig en række forhold, som den enkelte kvinde skal forholde sig til og ofte vil blive påvirket af. Blandt andet vil hun komme til at forstå, at hun ikke er part i sin egen sag, men vidne, og at hun fra anmeldelse til domfældelse skal indrette sig på procedurer, som positionen som vidne foreskriver. Kvindens beretning om det seksuelle overgreb bliver til en vidneforklaring. Kvinden indtager en position på linje med andre vidner i sagen og er i modsætning til den formodede gerningsmand forpligtiget til at tale sandt. Hun har ret til en bistandsadvokat, men bistandsadvokatens væsentligste opgave er at bistå med information og vejledning og at rejse erstatningskrav. Vedkommende har for eksempel ikke beføjelser til at stille spørgsmål til mandens forklaring, når sagen kommer for retten. Lovbryderen afhøres derimod med en sigtets rettigheder og har ret til at have en forsvarsadvokat ved sin side, der i en given retssag kan stille spørgsmål til kvindens forklaring. Det gode vidne Kvinder anmelder i tillid og af nød. De henvender sig til politiet, for at retfærdigheden skal ske fyldest, og undersøgelsen viser, at kvinderne i vid udstrækning forsøger at indrette sig på og tilpasse sig de krav og procedurer, som retssystemet opstiller. Flere af kvinderne fortæller, hvordan de undrer sig, frustreres og bliver kede af politiets adfærd og indstilling, men det er karakteristisk, at de bider eventuelle frustrationer i sig for at kunne bidrage med de oplysninger, som politiet efterspørger. De indtager positionen som det gode vidne og gør sig umage for at besvare de mange spørgsmål, som politiet stiller så præcist og rigtigt som muligt. Kvinderne fortæller, at de i afhøringssituationen får en fornemmelse af, at de skal bevise noget bestemt, til tider overbevise politiet om, at overgrebet har fundet sted. Deres ønske om støtte og behov for at få hjælp må vige til fordel for politiets efterforskning. Som en kvinde beskriver det: Da jeg kom, var det noget i retning af: Tag jer af det, jeg har været udsat for, så jeg kan blive fri og normal igen. I en situation, hvor det normale er sat ud af funktion, får kvinderne brug for andres forståelse og omsorg. Også for politiets. Kvinderne har behov for den hjælp og den beskyttelse, som politiet og det øvrige retsvæsen repræsenterer. Derfor vil de gå langt for at opbygge en konstruktiv relation til politiet, repræsenteret ved den kriminalassistent, der afhører dem. En relation, som kan udtrykkes/illustreres således: Vi er samarbejdspartnere. Vi er fælles om noget, der skal tjene et fælles formål. Jeg gør mit til, at det skal lykkes. Jeg hjælper retssystemet. Og så hjælper retssystemet også mig. Denne narrative strategi hjælper kvinderne til at opretholde et billede af, at de kan gøre en forskel, som et modsvar til overgrebssituationen, hvor mange oplevede, at de ikke at kunne stille noget op. Samarbejdet med politiet i afhøringssituationen kan derfor medvirke til at skabe en form for mening og struktur i en kaotisk situation. Hvis strategien at være samarbejdspartner bliver oplevet som tilfredsstillende, vil det være forholdsvis ukompliceret for kvinden at finde en fortælling, der vedligeholder den positive vinkel: Jeg er god nok i denne sammenhæng. Min forklaring er med til at hjælpe politiet. Min historie er betydningsfuld. I modsat fald, viser undersøgelsen, er det nødvendigt for kvinden at forandre den eller de narrative strategier for stadig at kunne fastholde en position, der, i mødet med politiet, opleves meningsfuld. 16 PSYKOLOG NYT

4 PSYKOLOG NYT 17

5 Rapporten bag Artiklen bygger på resultater og tendenser fra Anitta Guldbergs rapport Er det virkelig sket? En undersøgelse af kvinders reaktioner på retspraksis efter politianmeldelse af voldtægt (december 2006). Rapporten er udgivet af Center for Voldtægtsofre og kan downloades i pdf-format fra > Nyheder. Undersøgelsens resultater er rettet mod politi, advokater, dommere og andre professionelle, der beskæftiger sig med kvinder udsat for seksuelle overgreb. Formålet er, at de bliver gjort bekendt med kvinders oplevelser af mødet med politi og retsvæsen, så at kvindernes informationer og oplysninger videregives til politi/retsvæsen under omstændigheder, der tjener formålet og ikke modarbejder formålet. Den meningsfulde position Måske er det min egen skyld. Nogle kvinder henter tidligere narrative strategier i afhøringssituationer, strategier, som de benyttede sig af umiddelbart efter det seksuelle overgreb. Andre kvinder udvikler en ny strategi, hvis politiet stiller dem spørgsmål, som efter deres mening sætter deres troværdighed over styr. De forsøger at vedligeholde alliancen med politiet ved at se kritisk på sig selv og deres egen forholdemåde i forbindelse med overgrebet efter devisen: Når politiet bliver ved med at spørge mig, må der jo være noget om det. Idet kvinderne selv er i tvivl om den værdi, de skal tillægge det, der er sket, finder eller underbygger de hellere en forklaring, der kan være med til at fastholde deres position i forhold til politiet. Jeg yder ikke den præstation, jeg skal. Fokus på egen præstation hos politiet bliver en anden narrativ strategi. Flere af kvinderne udtrykker i interviewene usikkerhed i forhold til den præstation, de leverer. De fortæller, hvordan det er svært at give den af politiet efterspurgte sammenhængende forklaring, fordi det endnu ikke hænger sammen for dem. Mange spørgsmål og en oplevelse af skepsis fra politiets side får den indflydelse på flere af kvinderne, at de anfægter deres egen kompetence som det gode vidne. En strategi bliver: Politiet er i tvivl om kvaliteten af vores samarbejde. Jeg ikke er god nok. Jeg gør ikke det, jeg skal, for at hjælpe politiet. Måske er der ikke sket noget særligt. Nogle kvinder reagerer på politiets mange spørgsmål og behov for detaljeringsgrad ved at bagatellisere det, der er sket. En narrativ strategi bliver at så tvivl om den værdi, det seksuelle overgreb kan tillægges, endog at sætte spørgsmålstegn ved, om det er et overgreb, der har fundet sted. En strategi, der kan formuleres sådan: Jeg kan godt forstå politiet. Jeg spilder deres tid. De ved, hvad de taler om. Kvinderne oplever dilemmaer, som de forsøger at løse på en sådan måde, at de anvender selvundertrykkende strategier, hvor de kommer til at krænke sig selv. Paradoksalt nok kan politiets skeptiske holdning således komme til at spille sammen med kvindernes manglende overblik, tvivl, og deres stille håb om, at overgrebet måske alligevel ikke var så alvorligt. Ventetid Andre forhold, af betydning for kvindernes oplevelse af retspraksis, er efterforskningsperiodens længde, som kan strække sig fra måneder til år, hvor kvinderne oplever sig frakoblet og uden indflydelse på sagens udvikling. Kvinderne befinder sig efter overgrebet i en situation, hvor de skal finde frem til fortællinger om de betydninger, det seksuelle overgreb skal tildeles. De skal i gang med en proces, hvor de skal indoptage fortællingen om voldtægten i fortællingen om sig selv, og de skal i denne proces forsøge at rekonstruere sig selv, helst som en, der har kontrol og handlemuligheder. Men kvinderne fastholdes i en afmagtssituation, så længe retsprocessen kører. Indtil sagen afgøres, kan det være vanskeligt at integrere og udvikle en meningsfuld fremstilling af det seksuelle overgreb. Kvinderne fastholdes i det, der er sket, og oplever ikke at kunne komme videre med deres øvrige liv. De må, som da overgrebet fandt sted, lade andre råde og indrette sig efter omstændighederne. Samtidig oplever flere af kvinderne, at de ikke orienteres i tilstrækkelig grad om politisagens udvikling. Det er en væsentlig usikkerhedsskabende faktor. Det er, som om der bliver sagt: Der sker noget meget vigtigt i dit liv, men det foregår bag lukkede døre et eller andet sted. Du har ikke adgang til det eller har mulighed for at få informationer om det. Men du skal vide, at på et tidspunkt, kommer der oplysninger eller resultater, og de kommer til at lande i din entré. Kvinderne får en oplevelse af, at de intet kan gøre. De op- 18 PSYKOLOG NYT

6 lever at miste kontrollen. Det bidrager til et brud med deres selvforståelse, fordi det kan være vanskeligt at finde frem til en mening, på et grundlag, de ikke selv kan øve indflydelse på. En fortællings ugyldighed Undersøgelsen viser desuden, at afsluttes efterforskningsperioden, uden at der rejses tiltale mod gerningsmanden, får det store konsekvenser for kvindernes selvforståelse og retfærdighedsfølelse. Mere end 80 % af de sager om voldtægt, der anmeldes til politiet, kommer aldrig for en domstol. De fleste henlægges på bevisets stilling. Kvinden sagde ét, manden noget andet. Det bliver tydeligt i undersøgelsen, at kvinderne på kvalitativ anden måde skal i gang med at forhandle deres selvfortælling i mødet med familie, venner og andre, når deres sag henlægges. De skal delagtiggøre dem i resultatet, og de skal forholde sig til de reaktioner, de møder. De skal udholde andres kommentarer, risikere mistro fra omgivelserne og leve med den tvivl, som afgørelsen kan komme til at rejse. Frygten for ikke at blive anerkendt eller fundet troværdige i deres sociale netværk, er nu en faktor, der får indflydelse på kvindernes nye situation. At anmelde har ikke ført til oprejsning. Det har tværtimod medført, at den historie, de nu skal til at fortælle, er en historie, der skal begynde et nyt sted. I forbindelse med det seksuelle overgreb, brød kvindernes historie midlertidigt sammen til fordel for en dominerende historie om at være blevet voldtaget. Når sagen henlægges, bryder en anden historie sammen: Historien om troen på retfærdighed. Det bliver til en fortælling om, at retfærdighed ikke findes. For nogle af kvinderne bliver politiet til fjender. For andre, er det retssystemet generelt, der må forkastes i forsøget på at genoprette et (tro-)værdigt og acceptabelt selvbillede. Det har ikke givet mening at anmelde. Kvinderne kommer til at stå i et tomrum, hvor følelsen af meningsløshed igen tager over. Foran står en lang rejse, hvor begreber som mening og retfærdighed skal findes for at kunne skabe et acceptabelt selvbillede. Og kvinderne skal søge i sammenhænge uden for retssystemet. Hvad er der på spil? I undersøgelsen tydeliggøres det, hvor stort et pres der ligger på kvinderne i forbindelse med retssagen. Formuleret som: Hvis jeg gør det godt, vil andre kunne forstå, hvorfor han skal straffes. Men hvis jeg ikke gør det godt, så! Op til og undervejs i retssagen giver mange kvinder udtryk for en frygt for, at gerningsmanden ikke dømmes. Hvis han ikke dømmes, så skrider det meningsgrundlag, de har bygget op, og det kan igen give anledning til, at der sættes spørgsmålstegn ved deres selvbillede og evne til at handle rigtigt. Kvinderne ved, at der er dele af deres fortælling om at være blevet udsat for et seksuelt overgreb der, i forbindelse med retssagen, vil være mere værdifulde og legitime end andre. Normalt spørger vi om det vi ikke ved, men i retten bliver der spurgt til noget bestemt. Det er så at sige det sproglige udtryk hos kvinderne, der skal bære præstationen. Kvindernes vidneudsagn er måske oven i købet det eneste bevis i sagen. Kvinderne skal komme med en forklaring, der skal udsættes for udspørgen og vurdering. Og ikke mindst skal kvindernes forklaring underlægges et offentligt troværdighedskriterium. Sandhed og konsekvens Det sværeste var at fortælle om voldtægten. Det var helt forfærdeligt. Jeg følte mig blottet, rigtig, rigtig meget. På en måde sidder man med en følelse af den totale magtesløshed hele tiden. Man sidder, og man skal bare stå model til alt for meget. Man skal være sød, man skal svare på spørgsmål, og der er en masse mennesker, der bare sidder der og kigger på en. Det er ligesom at få pisk i gamle dage, hvor alle bare kunne sidde og se på, at man blev mere og mere smadret. Flere af kvinderne beskriver, hvordan de føler sig pinligt berørt og blottet, når de skal afgive forklaring, især forklaringen om selve det seksuelle element af overgrebet, ikke blot over for repræsentanter for retssystemet og over for tilhørere, men i særdeleshed over for tiltalte. Visheden om tiltaltes tilstedeværelse, hvad enten han konkret er til stede i retssalen eller han sidder udenfor og lytter, bliver det seksuelle overgreb transformeret til en italesættelse, der skærper følelsen af udsathed og ydmygelse hos kvinderne. Flere af kvinderne beskriver, at den seksuelle krænkelse mærkes tydeligere i forbindelse med deres afgivelse af forklaring, PSYKOLOG NYT 19

7 end den tidligere har gjort det, efter at de har anmeldt den. Samtidig sidder de med visheden om, at de, der sidder og lytter til deres historie, også har lyttet til hans historie. Sandsynligvis en historie om, at kvinderne selv ønskede den seksuelle akt. Han har fortalt en anden historie end deres. Tiltaltes tilstedeværelse og kvindernes oplevelse af, at der fra systemets side ydes mere omsorg og respekt for tiltaltes position, medfører, at kvinderne kan komme til at svaje som siv i vinden, alt efter hvad de mener at opfatte og forestiller sig, at de i situationen får respons på. Tvivlen og frygten for ikke at virke troværdige, bliver nogle af de parametre, der lægges til grund for deres vurdering af selve situationen i retssalen og det efterfølgende forløb. Dommen som den endelige konsekvens udtrykker de fleste kvinder sig anerkendende omkring. De gør sig overvejelser om straf og dommens længde, men nok så meget lægger de vægt på, at der er truffet en afgørelse, der er i overensstemmelse med og berigtiger deres egen fortælling om det, der er sket. Som en kvinde siger: Man har altid den der tvivl. Selv om halvfems procent inden i én siger, at overgrebet ikke var i orden, så er der alligevel ti procent, der til det sidste får én til at tvivle på, om man har opfattet situationen rigtigt. Jeg tror især, det handler om, at det kan være så svært at forlige sig med, at et andet menneske kan gøre sådan mod én. Det er, som om det sætter det normale ud af funktion. Det har været en fordel for mig, at han er blevet dømt, for så har andre også anerkendt, at en fuldstændig absurd handling har fundet sted. Det har gjort hele oplevelsen mere konkret og rigtig og lettere at forholde sig til. Det er sådan, jeg har det inde i mig selv. Det burde ikke gøre en forskel, men det gør en kæmpe forskel, at man er blevet taget seriøst. Anerkendelse Undersøgelsen dokumenterer, at politi, advokater og dommeres adfærd i mødet med den kvinde, der anmelder det seksuelle overgreb, både påvirker den betydning, som hun tillægger overgrebet, og hendes selvopfattelse. Det seksuelle overgreb afstedkommer reaktioner, der sætter deres præg på tiden derefter og på den måde, kvinder interagerer med deres omgivelser. I det seksuelle overgreb fik kvinderne frataget deres ret til at bestemme over deres krop og liv. I mødet med politiet og domstolene kan kvinderne atter opleve at blive sat ud af spillet og fastholdt i en magtesløs og passiv position. Spørger man kvinderne om, hvad de kunne have ønsket sig anderledes i deres møde med politi og retsvæsen, peger de alle på én ting: Et mere personligt udtryk for og tilkendegivelse af, at de befinder sig i en svær situation. De søger medmenneskelighed og bevarelse af værdighed. En positiv kommentar, et smil, en hånd på en skulder kan være medvirkende til, at en ellers ubehagelig oplevelse mildnes og bliver til et møde med respekt og en attitude, der signalerer: Der er sket dig noget, som ikke må ske. Du er kommet det rigtige sted hen. Nu skal vi gøre, hvad vi kan, for at opklare forbrydelsen og hjælpe dig på vej. Kvinderne har brug for hjælp til at udbygge deres historie om at være blevet voldtaget med billedet af at være et menneske, der anerkendes. For kvinder handler det ikke kun om at afgive forklaring over for politiet og i retten eller om manden bliver dømt. Anerkendelse bliver det lod på vægtskålen, der kan afbalancere en følelsesmæssigt belastende situation, også når en gerningsmand ikke dømmes for det, han har gjort. En professionel og empatisk politimand, fysiske rammer, der tilgodeser den følelsesmæssige tilstand, kvinderne er i, fortløbende ajourføring om sagens gang, hurtig sagsbehandling og en værdig behandling i retssalen er af lige så stor betydning som sagens udfald. Anitta Guldberg, cand.psych. Ansat på Center for Voldtægtsofre, København 20 PSYKOLOG NYT

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb RÅD OG VEJLEDNING Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb Indhold Denne pjece er skrevet til forældre og andre nære pårørende til børn, der har været udsat for

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til unge under 18 år, der har været udsat for voldtægt eller andre seksuelle overgreb

RÅD OG VEJLEDNING. Til unge under 18 år, der har været udsat for voldtægt eller andre seksuelle overgreb RÅD OG VEJLEDNING Til unge under 18 år, der har været udsat for voldtægt eller andre seksuelle overgreb Indhold Denne pjece er til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb. Når du anmelder en

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet Indhold Denne pjece gennemgår, hvad der sker, når du har været udsat for personfarlig

Læs mere

råd og vejledning Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet

råd og vejledning Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet råd og vejledning Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet Indhold Denne pjece gennemgår, hvad der sker, når du har været udsat for personfarlig

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

RETTEN ER IKKE ET STED FOR BØRN

RETTEN ER IKKE ET STED FOR BØRN ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE RETSSAGER OM SEKSUELLE OVERGREB RETTEN ER IKKE ET STED FOR BØRN Børn som vidner i sager om seksuelle overgreb BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE RETSSAGER OM

Læs mere

Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015

Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015 Justitsministeriets Strafferetsplejeudvalg Att. Charlotte Lauritsen Strafferetskontoret Slotsholmsgade 10 1216 København K Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 410 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Politikontoret Sagsnr.: 2006-150-0260 Dok.: LBN41944 Besvarelse af spørgsmål nr. 410 fra

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

En medarbejder henvender sig til dig på baggrund af a) egen oplevelse eller b) information fra andre. Bed medarbejderen nedskrive sin information

En medarbejder henvender sig til dig på baggrund af a) egen oplevelse eller b) information fra andre. Bed medarbejderen nedskrive sin information Leder konkret viden En medarbejder henvender sig til dig på baggrund af a) egen oplevelse eller b) information fra andre. Bed medarbejderen nedskrive sin information Indhent evt. mere viden i medarbejdergruppen

Læs mere

Har du været udsat for en forbrydelse?

Har du været udsat for en forbrydelse? Har du været udsat for en forbrydelse? Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig En straffesags forløb Når politiet f.eks. ved en anmeldelse har fået kendskab til, at der er begået en forbrydelse,

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 603 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 603 Offentligt Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 603 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 7. juni 2016 Kontor: Strafferetskontoret

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Overgrebet begås af et barn/en unge på din institution: Nedskriv den konkrete viden. Henvend dig til ledelsen. Aftal med ledelsen

Overgrebet begås af et barn/en unge på din institution: Nedskriv den konkrete viden. Henvend dig til ledelsen. Aftal med ledelsen Leder konkret viden Overgrebet begås af et barn/en unge på din institution: Nedskriv den konkrete viden Henvend dig til ledelsen Skole-og dagtilbudschef Merethe Madsen tlf. 64 82 81 71 Aftal med ledelsen

Læs mere

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog'

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog' Empatisk kommunikation 'Girafsprog' En vej til åben & ærlig dialog Materialet er udarbejdet af Erhverspykologisk Rådgiver og konflikthåndteringsekspert Sebastian Nybo fra SEB Gruppen A/S, skrevet på baggrund

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd).

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). DOM Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). 22. afd. nr. S-771-14: Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Den gode dialog. En guide til personalet

Den gode dialog. En guide til personalet Den gode dialog En guide til personalet Region Nordjylland ønsker, at dialogens form og indhold medvirker til at genoprette patienternes og de pårørendes tillid til sundhedsvæsenet samt sikrer læring på

Læs mere

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold.

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Voldspolitik De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Forord WAGGGS foretog i 2010 en medlemsundersøgelse, der viste, at vold mod piger

Læs mere

Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten

Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten udarbejdet af Ingrid Obdrup Bogen kan bl.a. købes på forlagetepsilon.dk Opgaverne med kommentarer til læreren kan downloades fra forlagetepsilon.dk

Læs mere

5. s.e.påske I 2017 Ølgod 9.00, Strellev (guldkonfirmation) 743/ /

5. s.e.påske I 2017 Ølgod 9.00, Strellev (guldkonfirmation) 743/ / Jeg ved, hvilke planer jeg har lagt for jer, siger Herren, planer om lykke, ikke om ulykke, om at give jer en fremtid og et håb. Råber I til mig, og går i hen og beder til mig, vil jeg høre jer. Søger

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Retningslinier ved mistanke om seksuelle overgreb på børn i dagtilbud samt vejledning i, hvordan personalet skal forholde sig.

Retningslinier ved mistanke om seksuelle overgreb på børn i dagtilbud samt vejledning i, hvordan personalet skal forholde sig. 1 Retningslinier ved mistanke om seksuelle overgreb på børn i dagtilbud samt vejledning i, hvordan personalet skal forholde sig. Disse retningslinier gælder for den kommunale dagpleje, de kommunale daginstitutioner

Læs mere

26. marts. 2014 Hanne V. Moltke

26. marts. 2014 Hanne V. Moltke OM KERNEOPGAVEN OG SOCIAL KAPITAL 26. marts. 2014 Hanne V. Moltke PROGRAM Om social kapital hvad er det? Ledelsesopgaven i relation til kerneopgaven og at sætte retning Social kapital 3 dimensioner: I

Læs mere

Vi vil gerne takke dig for, at du deltager i denne undersøgelse. Den gennemføres af Center for Klinisk Hverdagspsykologi, ved Aalborg Universitet.

Vi vil gerne takke dig for, at du deltager i denne undersøgelse. Den gennemføres af Center for Klinisk Hverdagspsykologi, ved Aalborg Universitet. Vi vil gerne takke dig for, at du deltager i denne undersøgelse. Den gennemføres af Center for Klinisk Hverdagspsykologi, ved Aalborg Universitet. Undersøgelsen fokuserer på spørgsmål, der vedrører, hvad

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af forældelsesfristen i pædofilisager

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af forældelsesfristen i pædofilisager 2011/1 BSF 4 (Gældende) Udskriftsdato: 3. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 27. oktober 2011 af Peter Skaarup (DF), Pia Adelsteen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen

Læs mere

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod For nogle år siden læste jeg i en avis om en ung kvinde, der var det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Hun blev det tilfældige offer for en overfaldsmand, og blev nedværdiget og ydmyget i al offentlighed.

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN LEKTIE-GUIDEN S ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN - når lektiesituationen er kørt af sporet BOOKLET TIL FORÆLDRE Af Susanne Gudmandsen Autoriseret psykolog 1 S iden du har downloadet denne lille booklet,

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Vurderingsark. til at vurdere en persons motivation til at forandre en adfærd. University of Rhode Island Change Assessment Scale (URICA)

Vurderingsark. til at vurdere en persons motivation til at forandre en adfærd. University of Rhode Island Change Assessment Scale (URICA) Vurderingsark til at vurdere en persons motivation til at forandre en adfærd University of Rhode Island Change Assessment Scale (URICA) De følgende udsagn beskriver, hvordan en person kan føle, når han/hun

Læs mere

Den professionelle børnesamtale

Den professionelle børnesamtale Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 UPN Alm.del Bilag 27 Offentligt

Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 UPN Alm.del Bilag 27 Offentligt Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 UPN Alm.del Bilag 27 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Sagsnr.: 2014-0035-0250 Dok.: 1339443 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål B

Læs mere

22 ADVOKATEN 08/12 NEW YORK

22 ADVOKATEN 08/12 NEW YORK SERIE NEW YORK Advokat i udlandet FARVEL, DANMARK Det kræver sin kvinde eller mand at slå igennem som advokat i udlandet. Ikke bare skal de juridiske kompetencer være på plads. Den juridiske viden skal

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

sam- værspolitik Red Barnet Ungdom

sam- værspolitik Red Barnet Ungdom sam- værspolitik Red Barnet Ungdom samværspolitik Red Barnet Ungdoms RED BARNET UNGDOMS SAMVÆRSPOLITIK Enhver borger, som får mistanke om at et barn eller en ung under 18 år udsættes for vanrøgt eller

Læs mere

DET HAR GJORT INDTRYK

DET HAR GJORT INDTRYK STOF nr. 17, 2011 DET HAR GJORT INDTRYK To nystartede forskningsassistenter fortæller om deres oplevelser med at møde og interviewe stofmisbrugere i ambulant misbrugsbehandling. AF SIDSEL SCHRØDER & LIV

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Test af handlemåde i en konfliktsituation Inspireret af Kilmann s test

Test af handlemåde i en konfliktsituation Inspireret af Kilmann s test Test af handlemåde i en konfliktsituation Inspireret af Kilmann s test Introduktion Denne test er inspireret af Kilmann s test, som er designet til at fastlægge vores handlemåder i konfliktsituationer

Læs mere

Netværket Interne Auditorer i Danmark. Frederiksminde

Netværket Interne Auditorer i Danmark. Frederiksminde Netværket Interne Auditorer i Danmark Frederiksminde 21. marts 2012 Coach og Organisationskonsulent Karsten Schiøtz Der sker forandringer i virksomheder Eksempler: re-organisering fyringer der bliver skrevet

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014

BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 1 Om rapporten Denne rapport præsenterer resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt de borgere, der i perioden den 1.

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

En kur mod sygefravær

En kur mod sygefravær En kur mod sygefravær - Er en kur mod usunde relationer på en arbejdsplads Pernille Steen Pedersen Institut for Ledelse, Politik og filosofi & PPclinic Lån & Spar & Alectia Det gode liv Indsatser: Sundhedstjek

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Vi vil gerne takke dig for, at du deltager i denne undersøgelse. Den gennemføres af Center for Klinisk Hverdagspsykologi, ved Aalborg Universitet.

Vi vil gerne takke dig for, at du deltager i denne undersøgelse. Den gennemføres af Center for Klinisk Hverdagspsykologi, ved Aalborg Universitet. Vi vil gerne takke dig for, at du deltager i denne undersøgelse. Den gennemføres af Center for Klinisk Hverdagspsykologi, ved Aalborg Universitet. Undersøgelsen fokuserer på spørgsmål, der vedrører, hvad

Læs mere

Prædiken til 6. søndag efter Trinitatis

Prædiken til 6. søndag efter Trinitatis Prædiken til 6. søndag efter Trinitatis Salmer: Indgangssalme: DDS 754: Se, nu stiger solen Salme mellem læsninger: DDS 617: Nu bør ej synden mere Salme før prædikenen: DDS 695: Nåden hun er af kongeblod

Læs mere

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan

Læs mere

Lad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen

Lad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen Lad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen Prædiken til påskesøndag 2015 Af Lise Rind 1 tekstrække FRA EN VIRKELIGHED, hvor livet er

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Skab tillid: Skriv ud fra dine modtageres interesser

Skab tillid: Skriv ud fra dine modtageres interesser INDHOLD KAPITEL 1 Skab tillid: Skriv ud fra dine modtageres interesser KAPITEL 2 KAPITEL 3 KAPITEL 4 KAPITEL 5 KAPITEL 6 KAPITEL 7 INDLEDNING Denne bog handler om jobtekster, altså de tekster, som en

Læs mere

Når ofre ikke søger hjælp

Når ofre ikke søger hjælp Når ofre ikke søger hjælp Man forsøger at imødekomme de voldtægtsramte bedst muligt på landets centre for voldtægtsofre. Alligevel søger relativt mange voldtægtsramte ikke hjælp efter overgrebet. Hvorfor?

Læs mere

gode råd om at se og forebygge overgreb

gode råd om at se og forebygge overgreb En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd om at se og forebygge overgreb 2 Seksuelle overgreb.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Handleguides til fagpersoner. - ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn

Handleguides til fagpersoner. - ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn Handleguides til fagpersoner - ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn Oktober 2013 Indhold Indledning... 3 Bekymring, mistanke og viden om overgreb... 4 Gode råd til samtalen

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 364 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 364 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 364 Offentligt Karen Hækkerup / Freja Sine Thorsboe 2 Spørgsmål nr. 364 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg: Ministeren bedes oplyse, om

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

Nyt liv kan bryde frem, når det erkendes, at et gam- melt, begrænsende liv ikke er til at bære

Nyt liv kan bryde frem, når det erkendes, at et gam- melt, begrænsende liv ikke er til at bære Nyt liv kan bryde frem, når det erkendes, at et gammelt, begrænsende liv ikke er til at bære prædiken til 14. s. e. trin. II: Joh 5,1-15 i Strellev Kirke den 28/8 2016. Ved Jens Thue Harild Buelund. I

Læs mere

- beredskab og handlevejledninger for ansatte i Viborg Kommune

- beredskab og handlevejledninger for ansatte i Viborg Kommune Denne pjece henvender sig til alle fagpersoner, der er i direkte kontakt med børn under 18 år. - beredskab og handlevejledninger for ansatte i Viborg Kommune Hvad er overgreb? Overgreb defineres i dette

Læs mere

Service & Support Forum 1

Service & Support Forum 1 Service & Support Forum 1 Effektiv Service & Kommunikation - Temaet for dette indlæg Effektiv Forandring & Forankring - Organisation, team, muligheder og samarbejde, refleksion og handling Effektiv IT

Læs mere

Forskningsnetværket om seksuelle overgreb mod børn

Forskningsnetværket om seksuelle overgreb mod børn Forskningsnetværket om seksuelle overgreb mod børn Vicestatsadvokat Michael Møller Hansen Statsadvokaten for Nord- og Østjylland og Kriminalassistent Gitte Christensen Østjyllands Politi Det tværfaglige

Læs mere

Du har mistet en af dine kære!

Du har mistet en af dine kære! Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn

ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE FEBRUAR OKTOBER 2013 2014 Handleguides til fagpersoner ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb

Læs mere

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE?

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? FYRET FRA JOBBET HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? Jeg er blevet fyret! Jeg er blevet opsagt! Jeg er blevet afskediget! Det er ord, som er næsten

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

når alting bliver til sex på arbejdspladsen

når alting bliver til sex på arbejdspladsen når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens

Læs mere

HVAD DEFINERER MIG? En stærk bog om Tro og Selvbillede. Benedicte Frölich

HVAD DEFINERER MIG? En stærk bog om Tro og Selvbillede. Benedicte Frölich DEDIKATION Denne bog er dedikeret til min mor og min far, hvem jeg elsker så usigeligt højt og for hvem min respekt og kærlighed kun er vokset med den indsigt jeg har opnået, gennem min egen personlige

Læs mere

Følelser og magt i myndighedsarbejdet. Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013

Følelser og magt i myndighedsarbejdet. Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013 Følelser og magt i myndighedsarbejdet Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013 Forskningsprojektet Professionelles praksis i socialt arbejde med børn og unge Igangværende 5 årigt

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran Psykisk sårbare/syge veteraner kan have meget svært ved at deltage i møder med offentlige myndigheder. Det asymmetriske magtforhold, og de mange mennesker, regler

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

et nej er et nej Center for Voldtægtsofre Skadestuen Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Nørrebrogade 44 8000 Århus C Tlf.

et nej er et nej Center for Voldtægtsofre Skadestuen Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Nørrebrogade 44 8000 Århus C Tlf. m et nej er et nej Center for Voldtægtsofre Skadestuen Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Nørrebrogade 44 8000 Århus C Tlf.: 8949 2717 Et nej er et nej copyright 2000 Center for Voldtægtsofre, Århus

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst 15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst Når vi ser en film eller læser en rigtig god bog, sker der tit det, at vi kommer til at identificere os med en af figurerne. Det er som regel den, vi synes

Læs mere

Kvinder. efter voldtægt

Kvinder. efter voldtægt Kvinder efter voldtægt når en kvinde har været udsat for voldtægt, risikerer hun stadig at blive ramt. for eksempel af mistro, af tvivl på hendes fortælling og af skyld og selvbebrejdelser. Overgreb Af

Læs mere

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Appendix 1 November 2006 Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Disse retningslinier er udarbejdet i forbindelse med Rotary Danmarks Ungdomsudvekslings politik

Læs mere

Vejledning for politianmeldelse af medarbejdere, der formodes at have begået et strafbart forhold.

Vejledning for politianmeldelse af medarbejdere, der formodes at have begået et strafbart forhold. Vejledning for politianmeldelse af medarbejdere, der formodes at have begået et strafbart forhold. Denne vejledning er et redskab til ledelsens vurdering af, om der foreligger en handling fra en medarbejder,

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 5 D e c e m b e r 2 0 1 2 Velkommen

Læs mere

Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240

Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240 Prædiken til 2.påskedag Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240 Lad os bede! Herre, kald os ud af det mørke, som vi fanges i. Og kald os ind

Læs mere