VOLDTÆGT AF ANITTA GULDBERG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VOLDTÆGT AF ANITTA GULDBERG"

Transkript

1 VOLDTÆGT AF ANITTA GULDBERG ILLUSTRATIONER: LISBETH E. CHRISTENSEN 14 PSYKOLOG NYT

2 En voldtægt er belastende i sig selv men det kan det efterfølgende forløb også være. Hvordan kvinden, der anmelder overgrebet, bliver mødt af politi og retsvæsen, får betydning for rehabiliteringen efter det seksuelle overgreb. Efter en voldtægt eller et voldtægtsforsøg beretter mange kvinder om reak tioner som chok, fortvivlelse og magtesløshed. De giver udtryk for større skepsis over for andre mennesker, tab af overblik over deres livssituation og usikkerhed i at håndtere de oplevede forandringer efter det seksuelle overgreb. Tanker om egen andel i overgrebet og vurdering af egen skyld er andre reaktioner. Et sådant reaktionsmønster risikerer at blive skærpet, når kvinden anmelder voldtægten og hos politi og retsvæsen oplever at møde skepsis, hvor hun havde forventet at møde omsorg. Det fremgår af en undersøgelse af kvinders reaktioner på retspraksis efter politianmeldelse af voldtægt, som Center for Voldtægtsofre i København har gennemført i Undersøgelsens resultater er samlet i rapporten Er det virkelig sket? En undersøgelse af kvinders reaktioner på retspraksis efter politianmeldelse af voldtægt, som udkom december (se faktaboks) I undersøgelsen indgik 15 kvinder, der i kvalitative interview har fortalt om deres oplevelse af mødet med det danske retsvæsen fra politianmeldelse til domfældelse. Kvinderne er udvalgt i en given periode og har modtaget psykologhjælp af undertegnede. Kvindernes udsagn er blevet beskrevet og analyseret ud fra et narrativ inspireret perspektiv for at give indblik i, hvorfor mange kvinder kan opleve det som en yderligere belastning, når de anmelder til politiet og møder retssystemet. Selvbillede Sædvanligvis har vi som mennesker flere forskellige historier og dermed handlemuligheder med os, der kan bidrage til at løse et givent problem. Vi har en historie eller et narrativ om os selv, der ikke er ukompliceret, men som sædvanligvis fungerer. Når der pludselig opstår en situation, hvor verdensbilledet og forståelsen af os selv bliver rystet, bliver det også til en oplevelse af, at væsentlige og hidtidige narrativer og strategier ikke kan anvendes i samme grad som tidligere. Det gælder også kvinder udsat for seksuelle overgreb. De har det til fælles, at de været i en situation, hvor de på et eller andet tidspunkt har følt sig afmægtige og ude af stand til at betjene sig af vanlige handlemåder og hidtidige fortællinger. De har været i en situation, hvor betydningsfulde og handlevejledende fortællinger midlertidigt er brudt sammen, hvor de har været uforberedte og uden den normale erfaringsramme at handle ud fra. Ud over at blive til en oplevelse af ikke at kunne handle adækvat i overgrebssituationen får oplevelsen af den seksuelle krænkelse også indflydelse på mange kvinders selvbillede efterfølgende. Den nye historie, som kvinder skal til at fortælle efter det seksuelle overgreb, er også historien om den måde, de skal opfatte sig selv på. Selvusikkerhed er en væsentlig følge for mange af kvinderne. Som en kvinde sagde: For at ridse det op, så er jeg blevet i tvivl om, hvorvidt jeg egentlig er den, jeg tror jeg er. Kan jeg stole på mig selv? Er jeg stærk nok til at klare mig, når det kommer til stykket? Det er en tvivl, jeg har. Om jeg egentlig er så stærk, som jeg troede jeg var! Kvinderne taler om et forandret selvbillede, som de skal i gang med at forholde sig til gennem fortælling til og forhandling med familie, venner, politi, advokater og andre. De skal finde strategier, som skal give subjektiv mening. Ingen historier er mere rigtige end andre, men nogle vil altid være mere dominerende end andre. Efter et seksuelt overgreb vil den dominerende historie hedde: Jeg er en kvinde, der har været udsat for en voldtægt. I forhold til denne fortælling handler det ikke blot om at have eller finde et narrativ, der giver dem en selvforståelse, men om at finde en acceptabel selvforståelse, så de kan forstå sig selv som værdige og kompetente mennesker, der kan handle. PSYKOLOG NYT 15

3 Retspraksis For mange kvinder er det første gang, at de kommer i kontakt med politiet, når de anmelder en voldtægt eller et voldtægtsforsøg. Det kan i sig selv være overvældende. Men der er samtidig en række forhold, som den enkelte kvinde skal forholde sig til og ofte vil blive påvirket af. Blandt andet vil hun komme til at forstå, at hun ikke er part i sin egen sag, men vidne, og at hun fra anmeldelse til domfældelse skal indrette sig på procedurer, som positionen som vidne foreskriver. Kvindens beretning om det seksuelle overgreb bliver til en vidneforklaring. Kvinden indtager en position på linje med andre vidner i sagen og er i modsætning til den formodede gerningsmand forpligtiget til at tale sandt. Hun har ret til en bistandsadvokat, men bistandsadvokatens væsentligste opgave er at bistå med information og vejledning og at rejse erstatningskrav. Vedkommende har for eksempel ikke beføjelser til at stille spørgsmål til mandens forklaring, når sagen kommer for retten. Lovbryderen afhøres derimod med en sigtets rettigheder og har ret til at have en forsvarsadvokat ved sin side, der i en given retssag kan stille spørgsmål til kvindens forklaring. Det gode vidne Kvinder anmelder i tillid og af nød. De henvender sig til politiet, for at retfærdigheden skal ske fyldest, og undersøgelsen viser, at kvinderne i vid udstrækning forsøger at indrette sig på og tilpasse sig de krav og procedurer, som retssystemet opstiller. Flere af kvinderne fortæller, hvordan de undrer sig, frustreres og bliver kede af politiets adfærd og indstilling, men det er karakteristisk, at de bider eventuelle frustrationer i sig for at kunne bidrage med de oplysninger, som politiet efterspørger. De indtager positionen som det gode vidne og gør sig umage for at besvare de mange spørgsmål, som politiet stiller så præcist og rigtigt som muligt. Kvinderne fortæller, at de i afhøringssituationen får en fornemmelse af, at de skal bevise noget bestemt, til tider overbevise politiet om, at overgrebet har fundet sted. Deres ønske om støtte og behov for at få hjælp må vige til fordel for politiets efterforskning. Som en kvinde beskriver det: Da jeg kom, var det noget i retning af: Tag jer af det, jeg har været udsat for, så jeg kan blive fri og normal igen. I en situation, hvor det normale er sat ud af funktion, får kvinderne brug for andres forståelse og omsorg. Også for politiets. Kvinderne har behov for den hjælp og den beskyttelse, som politiet og det øvrige retsvæsen repræsenterer. Derfor vil de gå langt for at opbygge en konstruktiv relation til politiet, repræsenteret ved den kriminalassistent, der afhører dem. En relation, som kan udtrykkes/illustreres således: Vi er samarbejdspartnere. Vi er fælles om noget, der skal tjene et fælles formål. Jeg gør mit til, at det skal lykkes. Jeg hjælper retssystemet. Og så hjælper retssystemet også mig. Denne narrative strategi hjælper kvinderne til at opretholde et billede af, at de kan gøre en forskel, som et modsvar til overgrebssituationen, hvor mange oplevede, at de ikke at kunne stille noget op. Samarbejdet med politiet i afhøringssituationen kan derfor medvirke til at skabe en form for mening og struktur i en kaotisk situation. Hvis strategien at være samarbejdspartner bliver oplevet som tilfredsstillende, vil det være forholdsvis ukompliceret for kvinden at finde en fortælling, der vedligeholder den positive vinkel: Jeg er god nok i denne sammenhæng. Min forklaring er med til at hjælpe politiet. Min historie er betydningsfuld. I modsat fald, viser undersøgelsen, er det nødvendigt for kvinden at forandre den eller de narrative strategier for stadig at kunne fastholde en position, der, i mødet med politiet, opleves meningsfuld. 16 PSYKOLOG NYT

4 PSYKOLOG NYT 17

5 Rapporten bag Artiklen bygger på resultater og tendenser fra Anitta Guldbergs rapport Er det virkelig sket? En undersøgelse af kvinders reaktioner på retspraksis efter politianmeldelse af voldtægt (december 2006). Rapporten er udgivet af Center for Voldtægtsofre og kan downloades i pdf-format fra > Nyheder. Undersøgelsens resultater er rettet mod politi, advokater, dommere og andre professionelle, der beskæftiger sig med kvinder udsat for seksuelle overgreb. Formålet er, at de bliver gjort bekendt med kvinders oplevelser af mødet med politi og retsvæsen, så at kvindernes informationer og oplysninger videregives til politi/retsvæsen under omstændigheder, der tjener formålet og ikke modarbejder formålet. Den meningsfulde position Måske er det min egen skyld. Nogle kvinder henter tidligere narrative strategier i afhøringssituationer, strategier, som de benyttede sig af umiddelbart efter det seksuelle overgreb. Andre kvinder udvikler en ny strategi, hvis politiet stiller dem spørgsmål, som efter deres mening sætter deres troværdighed over styr. De forsøger at vedligeholde alliancen med politiet ved at se kritisk på sig selv og deres egen forholdemåde i forbindelse med overgrebet efter devisen: Når politiet bliver ved med at spørge mig, må der jo være noget om det. Idet kvinderne selv er i tvivl om den værdi, de skal tillægge det, der er sket, finder eller underbygger de hellere en forklaring, der kan være med til at fastholde deres position i forhold til politiet. Jeg yder ikke den præstation, jeg skal. Fokus på egen præstation hos politiet bliver en anden narrativ strategi. Flere af kvinderne udtrykker i interviewene usikkerhed i forhold til den præstation, de leverer. De fortæller, hvordan det er svært at give den af politiet efterspurgte sammenhængende forklaring, fordi det endnu ikke hænger sammen for dem. Mange spørgsmål og en oplevelse af skepsis fra politiets side får den indflydelse på flere af kvinderne, at de anfægter deres egen kompetence som det gode vidne. En strategi bliver: Politiet er i tvivl om kvaliteten af vores samarbejde. Jeg ikke er god nok. Jeg gør ikke det, jeg skal, for at hjælpe politiet. Måske er der ikke sket noget særligt. Nogle kvinder reagerer på politiets mange spørgsmål og behov for detaljeringsgrad ved at bagatellisere det, der er sket. En narrativ strategi bliver at så tvivl om den værdi, det seksuelle overgreb kan tillægges, endog at sætte spørgsmålstegn ved, om det er et overgreb, der har fundet sted. En strategi, der kan formuleres sådan: Jeg kan godt forstå politiet. Jeg spilder deres tid. De ved, hvad de taler om. Kvinderne oplever dilemmaer, som de forsøger at løse på en sådan måde, at de anvender selvundertrykkende strategier, hvor de kommer til at krænke sig selv. Paradoksalt nok kan politiets skeptiske holdning således komme til at spille sammen med kvindernes manglende overblik, tvivl, og deres stille håb om, at overgrebet måske alligevel ikke var så alvorligt. Ventetid Andre forhold, af betydning for kvindernes oplevelse af retspraksis, er efterforskningsperiodens længde, som kan strække sig fra måneder til år, hvor kvinderne oplever sig frakoblet og uden indflydelse på sagens udvikling. Kvinderne befinder sig efter overgrebet i en situation, hvor de skal finde frem til fortællinger om de betydninger, det seksuelle overgreb skal tildeles. De skal i gang med en proces, hvor de skal indoptage fortællingen om voldtægten i fortællingen om sig selv, og de skal i denne proces forsøge at rekonstruere sig selv, helst som en, der har kontrol og handlemuligheder. Men kvinderne fastholdes i en afmagtssituation, så længe retsprocessen kører. Indtil sagen afgøres, kan det være vanskeligt at integrere og udvikle en meningsfuld fremstilling af det seksuelle overgreb. Kvinderne fastholdes i det, der er sket, og oplever ikke at kunne komme videre med deres øvrige liv. De må, som da overgrebet fandt sted, lade andre råde og indrette sig efter omstændighederne. Samtidig oplever flere af kvinderne, at de ikke orienteres i tilstrækkelig grad om politisagens udvikling. Det er en væsentlig usikkerhedsskabende faktor. Det er, som om der bliver sagt: Der sker noget meget vigtigt i dit liv, men det foregår bag lukkede døre et eller andet sted. Du har ikke adgang til det eller har mulighed for at få informationer om det. Men du skal vide, at på et tidspunkt, kommer der oplysninger eller resultater, og de kommer til at lande i din entré. Kvinderne får en oplevelse af, at de intet kan gøre. De op- 18 PSYKOLOG NYT

6 lever at miste kontrollen. Det bidrager til et brud med deres selvforståelse, fordi det kan være vanskeligt at finde frem til en mening, på et grundlag, de ikke selv kan øve indflydelse på. En fortællings ugyldighed Undersøgelsen viser desuden, at afsluttes efterforskningsperioden, uden at der rejses tiltale mod gerningsmanden, får det store konsekvenser for kvindernes selvforståelse og retfærdighedsfølelse. Mere end 80 % af de sager om voldtægt, der anmeldes til politiet, kommer aldrig for en domstol. De fleste henlægges på bevisets stilling. Kvinden sagde ét, manden noget andet. Det bliver tydeligt i undersøgelsen, at kvinderne på kvalitativ anden måde skal i gang med at forhandle deres selvfortælling i mødet med familie, venner og andre, når deres sag henlægges. De skal delagtiggøre dem i resultatet, og de skal forholde sig til de reaktioner, de møder. De skal udholde andres kommentarer, risikere mistro fra omgivelserne og leve med den tvivl, som afgørelsen kan komme til at rejse. Frygten for ikke at blive anerkendt eller fundet troværdige i deres sociale netværk, er nu en faktor, der får indflydelse på kvindernes nye situation. At anmelde har ikke ført til oprejsning. Det har tværtimod medført, at den historie, de nu skal til at fortælle, er en historie, der skal begynde et nyt sted. I forbindelse med det seksuelle overgreb, brød kvindernes historie midlertidigt sammen til fordel for en dominerende historie om at være blevet voldtaget. Når sagen henlægges, bryder en anden historie sammen: Historien om troen på retfærdighed. Det bliver til en fortælling om, at retfærdighed ikke findes. For nogle af kvinderne bliver politiet til fjender. For andre, er det retssystemet generelt, der må forkastes i forsøget på at genoprette et (tro-)værdigt og acceptabelt selvbillede. Det har ikke givet mening at anmelde. Kvinderne kommer til at stå i et tomrum, hvor følelsen af meningsløshed igen tager over. Foran står en lang rejse, hvor begreber som mening og retfærdighed skal findes for at kunne skabe et acceptabelt selvbillede. Og kvinderne skal søge i sammenhænge uden for retssystemet. Hvad er der på spil? I undersøgelsen tydeliggøres det, hvor stort et pres der ligger på kvinderne i forbindelse med retssagen. Formuleret som: Hvis jeg gør det godt, vil andre kunne forstå, hvorfor han skal straffes. Men hvis jeg ikke gør det godt, så! Op til og undervejs i retssagen giver mange kvinder udtryk for en frygt for, at gerningsmanden ikke dømmes. Hvis han ikke dømmes, så skrider det meningsgrundlag, de har bygget op, og det kan igen give anledning til, at der sættes spørgsmålstegn ved deres selvbillede og evne til at handle rigtigt. Kvinderne ved, at der er dele af deres fortælling om at være blevet udsat for et seksuelt overgreb der, i forbindelse med retssagen, vil være mere værdifulde og legitime end andre. Normalt spørger vi om det vi ikke ved, men i retten bliver der spurgt til noget bestemt. Det er så at sige det sproglige udtryk hos kvinderne, der skal bære præstationen. Kvindernes vidneudsagn er måske oven i købet det eneste bevis i sagen. Kvinderne skal komme med en forklaring, der skal udsættes for udspørgen og vurdering. Og ikke mindst skal kvindernes forklaring underlægges et offentligt troværdighedskriterium. Sandhed og konsekvens Det sværeste var at fortælle om voldtægten. Det var helt forfærdeligt. Jeg følte mig blottet, rigtig, rigtig meget. På en måde sidder man med en følelse af den totale magtesløshed hele tiden. Man sidder, og man skal bare stå model til alt for meget. Man skal være sød, man skal svare på spørgsmål, og der er en masse mennesker, der bare sidder der og kigger på en. Det er ligesom at få pisk i gamle dage, hvor alle bare kunne sidde og se på, at man blev mere og mere smadret. Flere af kvinderne beskriver, hvordan de føler sig pinligt berørt og blottet, når de skal afgive forklaring, især forklaringen om selve det seksuelle element af overgrebet, ikke blot over for repræsentanter for retssystemet og over for tilhørere, men i særdeleshed over for tiltalte. Visheden om tiltaltes tilstedeværelse, hvad enten han konkret er til stede i retssalen eller han sidder udenfor og lytter, bliver det seksuelle overgreb transformeret til en italesættelse, der skærper følelsen af udsathed og ydmygelse hos kvinderne. Flere af kvinderne beskriver, at den seksuelle krænkelse mærkes tydeligere i forbindelse med deres afgivelse af forklaring, PSYKOLOG NYT 19

7 end den tidligere har gjort det, efter at de har anmeldt den. Samtidig sidder de med visheden om, at de, der sidder og lytter til deres historie, også har lyttet til hans historie. Sandsynligvis en historie om, at kvinderne selv ønskede den seksuelle akt. Han har fortalt en anden historie end deres. Tiltaltes tilstedeværelse og kvindernes oplevelse af, at der fra systemets side ydes mere omsorg og respekt for tiltaltes position, medfører, at kvinderne kan komme til at svaje som siv i vinden, alt efter hvad de mener at opfatte og forestiller sig, at de i situationen får respons på. Tvivlen og frygten for ikke at virke troværdige, bliver nogle af de parametre, der lægges til grund for deres vurdering af selve situationen i retssalen og det efterfølgende forløb. Dommen som den endelige konsekvens udtrykker de fleste kvinder sig anerkendende omkring. De gør sig overvejelser om straf og dommens længde, men nok så meget lægger de vægt på, at der er truffet en afgørelse, der er i overensstemmelse med og berigtiger deres egen fortælling om det, der er sket. Som en kvinde siger: Man har altid den der tvivl. Selv om halvfems procent inden i én siger, at overgrebet ikke var i orden, så er der alligevel ti procent, der til det sidste får én til at tvivle på, om man har opfattet situationen rigtigt. Jeg tror især, det handler om, at det kan være så svært at forlige sig med, at et andet menneske kan gøre sådan mod én. Det er, som om det sætter det normale ud af funktion. Det har været en fordel for mig, at han er blevet dømt, for så har andre også anerkendt, at en fuldstændig absurd handling har fundet sted. Det har gjort hele oplevelsen mere konkret og rigtig og lettere at forholde sig til. Det er sådan, jeg har det inde i mig selv. Det burde ikke gøre en forskel, men det gør en kæmpe forskel, at man er blevet taget seriøst. Anerkendelse Undersøgelsen dokumenterer, at politi, advokater og dommeres adfærd i mødet med den kvinde, der anmelder det seksuelle overgreb, både påvirker den betydning, som hun tillægger overgrebet, og hendes selvopfattelse. Det seksuelle overgreb afstedkommer reaktioner, der sætter deres præg på tiden derefter og på den måde, kvinder interagerer med deres omgivelser. I det seksuelle overgreb fik kvinderne frataget deres ret til at bestemme over deres krop og liv. I mødet med politiet og domstolene kan kvinderne atter opleve at blive sat ud af spillet og fastholdt i en magtesløs og passiv position. Spørger man kvinderne om, hvad de kunne have ønsket sig anderledes i deres møde med politi og retsvæsen, peger de alle på én ting: Et mere personligt udtryk for og tilkendegivelse af, at de befinder sig i en svær situation. De søger medmenneskelighed og bevarelse af værdighed. En positiv kommentar, et smil, en hånd på en skulder kan være medvirkende til, at en ellers ubehagelig oplevelse mildnes og bliver til et møde med respekt og en attitude, der signalerer: Der er sket dig noget, som ikke må ske. Du er kommet det rigtige sted hen. Nu skal vi gøre, hvad vi kan, for at opklare forbrydelsen og hjælpe dig på vej. Kvinderne har brug for hjælp til at udbygge deres historie om at være blevet voldtaget med billedet af at være et menneske, der anerkendes. For kvinder handler det ikke kun om at afgive forklaring over for politiet og i retten eller om manden bliver dømt. Anerkendelse bliver det lod på vægtskålen, der kan afbalancere en følelsesmæssigt belastende situation, også når en gerningsmand ikke dømmes for det, han har gjort. En professionel og empatisk politimand, fysiske rammer, der tilgodeser den følelsesmæssige tilstand, kvinderne er i, fortløbende ajourføring om sagens gang, hurtig sagsbehandling og en værdig behandling i retssalen er af lige så stor betydning som sagens udfald. Anitta Guldberg, cand.psych. Ansat på Center for Voldtægtsofre, København 20 PSYKOLOG NYT

RÅD OG VEJLEDNING. Til unge under 18 år, der har været udsat for voldtægt eller andre seksuelle overgreb

RÅD OG VEJLEDNING. Til unge under 18 år, der har været udsat for voldtægt eller andre seksuelle overgreb RÅD OG VEJLEDNING Til unge under 18 år, der har været udsat for voldtægt eller andre seksuelle overgreb Indhold Denne pjece er til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb. Når du anmelder en

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb RÅD OG VEJLEDNING Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb Indhold Denne pjece er skrevet til forældre og andre nære pårørende til børn, der har været udsat for

Læs mere

Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015

Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015 Justitsministeriets Strafferetsplejeudvalg Att. Charlotte Lauritsen Strafferetskontoret Slotsholmsgade 10 1216 København K Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015

Læs mere

RETTEN ER IKKE ET STED FOR BØRN

RETTEN ER IKKE ET STED FOR BØRN ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE RETSSAGER OM SEKSUELLE OVERGREB RETTEN ER IKKE ET STED FOR BØRN Børn som vidner i sager om seksuelle overgreb BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE RETSSAGER OM

Læs mere

En medarbejder henvender sig til dig på baggrund af a) egen oplevelse eller b) information fra andre. Bed medarbejderen nedskrive sin information

En medarbejder henvender sig til dig på baggrund af a) egen oplevelse eller b) information fra andre. Bed medarbejderen nedskrive sin information Leder konkret viden En medarbejder henvender sig til dig på baggrund af a) egen oplevelse eller b) information fra andre. Bed medarbejderen nedskrive sin information Indhent evt. mere viden i medarbejdergruppen

Læs mere

Overgrebet begås af et barn/en unge på din institution: Nedskriv den konkrete viden. Henvend dig til ledelsen. Aftal med ledelsen

Overgrebet begås af et barn/en unge på din institution: Nedskriv den konkrete viden. Henvend dig til ledelsen. Aftal med ledelsen Leder konkret viden Overgrebet begås af et barn/en unge på din institution: Nedskriv den konkrete viden Henvend dig til ledelsen Skole-og dagtilbudschef Merethe Madsen tlf. 64 82 81 71 Aftal med ledelsen

Læs mere

Har du været udsat for en forbrydelse?

Har du været udsat for en forbrydelse? Har du været udsat for en forbrydelse? Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig En straffesags forløb Når politiet f.eks. ved en anmeldelse har fået kendskab til, at der er begået en forbrydelse,

Læs mere

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd).

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). DOM Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). 22. afd. nr. S-771-14: Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage

Læs mere

ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn

ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE FEBRUAR OKTOBER 2013 2014 Handleguides til fagpersoner ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb

Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb Nordfyns Kommune har udarbejdet en Beredskabsplan til de ansatte til brug, hvis du i din arbejdsdag kommer i berøring med børn

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Efter overgreb. Aarhus Universitetshospital Center for Voldtægtsofre Skadestuen

Efter overgreb. Aarhus Universitetshospital Center for Voldtægtsofre Skadestuen Efter overgreb Aarhus Universitetshospital Center for Voldtægtsofre Skadestuen Efter overgreb Tekst og grafisk tilrettelæggelse: Kommunikationsmedarbejder Sara Parding Copyright Center for Voldtægtsofre,

Læs mere

Pæne piger bliver da ikke voldtaget

Pæne piger bliver da ikke voldtaget Pæne piger bliver da ikke voldtaget Jeg talte ikke om det i halvandet år. Jeg har aldrig set på den hændelse som en voldtægt. En stærk pige som mig kunne ikke blive udsat for sådanne ydmygelser. Jeg er

Læs mere

Når ofre ikke søger hjælp

Når ofre ikke søger hjælp Når ofre ikke søger hjælp Man forsøger at imødekomme de voldtægtsramte bedst muligt på landets centre for voldtægtsofre. Alligevel søger relativt mange voldtægtsramte ikke hjælp efter overgrebet. Hvorfor?

Læs mere

Når Vi kører en sag for Dig

Når Vi kører en sag for Dig Når Vi kører en sag for Dig FORBUNDET AF IT-PROFESSIONELLE II00I00II Forbundet af It-professionelle prosa.dk Telefon: 3336 4141 Fax: 3391 9044 prosa@prosa.dk formand@prosa.dk faglig@prosa.dk akasse-kbh@prosa.dk

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Indholdsfortegnelse: Hvis mistanken retter sig mod en ansat... 5 Hvis mistanken retter sig mod en forælder/anden

Læs mere

gode råd om at se og forebygge overgreb

gode råd om at se og forebygge overgreb En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd om at se og forebygge overgreb 2 Seksuelle overgreb.

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Nakuuserneq aaqqiissutaanngilaq Vold er ikke løsningen

Nakuuserneq aaqqiissutaanngilaq Vold er ikke løsningen Nakuuserneq aaqqiissutaanngilaq Vold er ikke løsningen KALAALLIT NUNAATSINNI ANNERSAARNEQ VOLD I GRØNLAND 2 5. N O V E M B E R 2 0 0 9 B O D I L K A R L S H Ø J P O U L S E N Inuusuttut Inatsisartui Ungdomsparlamentet

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane Handleplan For medarbejder i forbindelse med vold, mobning og chikane 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Definition på vold... 3 Ved vold forstår vi i SdU... 3 Handleplan for håndtering af vold... 4 Definition på mobning

Læs mere

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Appendix 1 November 2006 Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Disse retningslinier er udarbejdet i forbindelse med Rotary Danmarks Ungdomsudvekslings politik

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Beredskab og retningslinjer Kultur og Familieforvaltningen www.skive.dk Indholdsfortegnelse: Indledning... s. 2 Bekymring, mistanke

Læs mere

NÅR EN MISTANKE ER BLEVET TIL EN SAG

NÅR EN MISTANKE ER BLEVET TIL EN SAG 1 Jeg har været i krise lige så meget, som mange af forældrene har det. Ikke fordi jeg vil sammenligne det, for det er ikke NÅR EN MISTANKE ER BLEVET TIL EN SAG OM SEKSUELLE OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE 2

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Beskæftigelsesfaggruppen i Dansk Socialrådgiverforening Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Erhvervspsykolog Michael R. Danielsen Program Sygdomsforståelse Hvad indebærer

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold.

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Voldspolitik De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Forord WAGGGS foretog i 2010 en medlemsundersøgelse, der viste, at vold mod piger

Læs mere

Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge

Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge Aabenraa kommunes koordinationsforum vedr. forebyggelse af og håndtering af vold og seksuelle

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Beredskab Vedrørende vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. Vejledning til alle medarbejdere og ledere, der arbejder med børn og unge i

Beredskab Vedrørende vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. Vejledning til alle medarbejdere og ledere, der arbejder med børn og unge i Beredskab Vedrørende vold og seksuelle overgreb mod børn og unge Vejledning til alle medarbejdere og ledere, der arbejder med børn og unge i Indhold Indledning...3 Forebyggelse...4 Hvad er omsorgssvigt

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget

Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget Ethvert seksuelt overgreb på børn og unge er et for meget Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget Pjecen er udgivet af Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget 1.udgave, 1. oplag 2004 Redaktion: Erik L. Würtzenfeld.

Læs mere

Voldspolitik for Agerskov Børnehus.

Voldspolitik for Agerskov Børnehus. Voldspolitik for Agerskov Børnehus. Vold er for os. Fysisk overlast i form af overgreb, slag, spark, bid, spytning Psykisk overlast: Verbale og nonverbale trusler, herunder mobning, chikane eller nedsættende

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

I tilfælde af et seksuelt overgreb...

I tilfælde af et seksuelt overgreb... I tilfælde af et seksuelt overgreb... Seksuelle overgreb forekommer alle vegne i samfundet. Som vi har set i de senere år, forekommer de også i Den katolske Kirke. De er også forekommet i vort eget bispedømme

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN LEKTIE-GUIDEN S ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN - når lektiesituationen er kørt af sporet BOOKLET TIL FORÆLDRE Af Susanne Gudmandsen Autoriseret psykolog 1 S iden du har downloadet denne lille booklet,

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Voldspolitik Korskildeskolen

Voldspolitik Korskildeskolen Voldspolitik Korskildeskolen 1 Korskildeskolens voldspolitik Sådan håndterer vi vold, trusler om vold og voldsomme hændelser Indledning Korskildeskolen ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 2/2001 Frederiksholms Kanal 16 Den 24. oktober 2001 1220 Kbh. K. J.nr. G 3104

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 2/2001 Frederiksholms Kanal 16 Den 24. oktober 2001 1220 Kbh. K. J.nr. G 3104 RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 2/2001 Frederiksholms Kanal 16 Den 24. oktober 2001 1220 Kbh. K. J.nr. G 3104 Vejledning til ofre for forbrydelser og udpegning af en kontaktperson for vidner 1. Indledning

Læs mere

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog'

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog' Empatisk kommunikation 'Girafsprog' En vej til åben & ærlig dialog Materialet er udarbejdet af Erhverspykologisk Rådgiver og konflikthåndteringsekspert Sebastian Nybo fra SEB Gruppen A/S, skrevet på baggrund

Læs mere

Lov om ændring af retsplejeloven

Lov om ændring af retsplejeloven Lov om ændring af retsplejeloven (Behandlingen af klager over politipersonalet m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke

Læs mere

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Denne folder henvender sig til fagpersoner, som fra tid til anden kommer i kontakt med voldtægtsramte. Du er måske læge,

Læs mere

Strafferetsplejeudvalgets undersøgelse i relation til voldtægtsofres retstilling

Strafferetsplejeudvalgets undersøgelse i relation til voldtægtsofres retstilling BILAG 1 Strafferetsplejeudvalgets undersøgelse i relation til voldtægtsofres retstilling Strafferetsplejeudvalget har til brug for overvejelserne i nærværende betænkning foretaget en undersøgelse af, hvorledes

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING kolding kommune 2014 OV1_Kvadrat_RØD Kort udgave af BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke og viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge 1 Forebyggelse

Læs mere

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Rettens arbejde DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETTENS ARBEJDE Du får nok selv brug for at aflægge besøg i en byret på et tidspunkt i dit liv, og det kan der være mange grunde

Læs mere

Retspolitik. Helhedsorienteret kriminalitetsbekæmpelse

Retspolitik. Helhedsorienteret kriminalitetsbekæmpelse Retspolitik Helhedsorienteret kriminalitetsbekæmpelse Alle er lige for loven og har ret til at blive mødt med anerkendelse - uanset hvem de er, hvad de har gjort, eller hvilken livssituation de står i.

Læs mere

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold Saml brikkerne - forebyg trusler og vold Til dig, der arbejder alene i borgerens hjem Vold og trusler kan forebygges Medarbejdere, der arbejder i borgerens hjem, skal ikke udsættes for trusler og vold.

Læs mere

Lovovertrædere og retfærdighed:

Lovovertrædere og retfærdighed: Sekretariatet krim@krim.dk og www.krim.dk Fiskergade 33-37, 8000 Århus C. Tlf.: 70 22 22 42, f ax.: 87 32 12 99 Landsforeningen Krim Retfærdig straf Indlæg af advokat Claus Bonnez, Landsforeningen KRIM,

Læs mere

Seksualpolitik - Plan for forebyggelse af seksuelle overgreb

Seksualpolitik - Plan for forebyggelse af seksuelle overgreb Seksualpolitik - Plan for forebyggelse af seksuelle overgreb Baggrund for en nedskrevet seksulpolitik Børnene og de unge på Sølyst har sammenlignet med andre børn og unge - haft en vanskelig livssituation

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

Social færdigheds test.

Social færdigheds test. Social færdigheds test. Spørgeskemaet består af en række spørgsmål som du kan se nedenfor. Læs dem og besvar dem et af gangen ved at give dig en karakter mellem 0 og 10, hvor 0 = Passer slet ikke 10 =

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

OVERORDNET VOLDSPOLITIK

OVERORDNET VOLDSPOLITIK Vedtaget i SLU den 20. december 2006 OVERORDNET VOLDSPOLITIK Målgruppe Den overordnede voldspolitik er gældende for alle ansatte i Slagelse Kommune. Værdigrundlag Medarbejderne undgår at blive udsat for

Læs mere

360 feedback kompetenceanalyse

360 feedback kompetenceanalyse 360 feedback kompetenceanalyse Ekspert kompetencerapport og interviewguide Janus Mikkelsen Slotmarken 18, 1.th. DK-2970 Hørsholm T + 45 70 20 33 20 I www.summitconsulting.dk E Info@summitconsulting.dk

Læs mere

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 1 HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 Som en del af Trivselsundersøgelsen 2015 i Helsingør Kommune inviteres du hermed til at besvare et spørgeskema om din trivsel. Vi håber, at du vil give din

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. marts 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. marts 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. marts 2015 Sag 256/2014 Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage Siboni, beskikket) I påkendelsen har deltaget tre dommere: Michael Rekling, Lars Hjortnæs og Oliver

Læs mere

Seksualvejledning. Forebyggelse og beredskabsplan i forhold til seksuelle overgreb og krænkelser

Seksualvejledning. Forebyggelse og beredskabsplan i forhold til seksuelle overgreb og krænkelser Seksualvejledning Forebyggelse og beredskabsplan i forhold til seksuelle overgreb og krænkelser 2 Beredskabsplan i forhold til seksuelle overgreb og krænkelser: Hvis en medarbejder eller leder af en institution,

Læs mere

rolle og redskaber Psykologens

rolle og redskaber Psykologens Psykologens rolle og redskaber Organisationspsykologernes force er den teoretiske forankring. den platform, der giver redskaberne liv og mening, og som gør, at de kan forvalte redskabsbrugen både effektivt

Læs mere

Journalistisk etik for dokumentarudsendelser på TV 2

Journalistisk etik for dokumentarudsendelser på TV 2 Journalistisk etik for dokumentarudsendelser på TV 2 Dette notat beskriver retningslinjerne for journalistisk etik for dokumentarudsendelser på TV 2. Dokumentarudsendelser på TV 2 efterlever desuden de

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

gode råd når skaden er sket

gode råd når skaden er sket En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd når skaden er sket 2 Seksuelle overgreb. Gode råd

Læs mere

Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren?

Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren? Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren? Etisk kodeks Fysisk berøring af en svømmer under træning... hvor går grænsen? Kæreste med en af sine svømmere... hvad

Læs mere

Advokater splittede om blinde domsmænd

Advokater splittede om blinde domsmænd Advokater splittede om blinde domsmænd 23-06-2008 Må en højt begavet blind person afvises som domsmand, mens en småt begavet - seende - person godt kan dømme i en sag? Advokater og dommere er rygende uenige.

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske?

Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske? Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske? 1. Hvad er menneskehandel? Der findes en række forskellige, men relativt ensartede forskellige definitioner af begrebet menneskehandel. Grundlæggende

Læs mere

Samarbejdsmøder. Dorte Nissen. dn@inpraxis.dk

Samarbejdsmøder. Dorte Nissen. dn@inpraxis.dk Samarbejdsmøder som konflikthåndtering light Dorte Nissen dn@inpraxis.dk 1 Sig et par ord om dig selv fortæl evt. lidt om hvor du arbejder henne, og hvad der særligt optager dig Når du er kommet til denne

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Hvem er vi? Thomas Phillipsen Født i Esbjerg Tidligere sergent i Militærpolitiet Uddannet psykolog (cand.psych.) ved Aarhus Universitet Konsulentvirksomhed med speciale i håndtering

Læs mere

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S Frederiksgade 72 Postboks 5052 DK-8100 Århus C Tlf. (+45) 86 12 23 66 Fax (+45) 86 12 97 07 CVR-nr. 25 90 89 02 E-mail: info@kapas.dk www.kapas.dk Jyske Bank 5076 1320014

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Torstedskolen Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Politik Juni 2007 SIDE 2 Politik for forebyggelse af vold og trusler om vold. Samarbejdet på Torstedskolen er præget af en række fælles

Læs mere

Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø.

Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø. Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø. 1 af 6 Østre Landsret Bredgade 59 1260 Kbh. K. Tlf. 57 83 22 78 arne@unilink.dk Sagsnr. BS 99-82/2011 ANKESTÆVNING Jeg anker hermed dommen af 13. august 2012 til

Læs mere

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar. Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende

Læs mere

Falck Danmark A/S Voldspolitik 2008

Falck Danmark A/S Voldspolitik 2008 Falck Danmark A/S Voldspolitik 2008 Indholdsfortegnelse 1. Grundlag for politikken side 3 2. Målsætninger side 4 3. Registrering side 4 4. Definitioner side 5 5. Handlingsplan side 6 5.1. Umiddelbart efter

Læs mere

Sorgplan for Karlskov Friskole

Sorgplan for Karlskov Friskole Sorgplan for Karlskov Friskole Børn i sorg Når vi står overfor et menneske, der har lidt et alvorligt tab, føler vi os ofte utilstrækkelige. Vi kan ikke ændre på det, der er sket! Men sorg er en ufravigelig

Læs mere

Samfundets syn på personer med handicap gennem tiderne. Hvorfor er der grupper, der ekskluderes fra det demokratiske ligeværd?

Samfundets syn på personer med handicap gennem tiderne. Hvorfor er der grupper, der ekskluderes fra det demokratiske ligeværd? Samfundets syn på personer med handicap gennem tiderne Hvorfor er der grupper, der ekskluderes fra det demokratiske ligeværd? Den hvide fortælling Den hvide fortælling er en evolutionsfortælling: Før var

Læs mere

Brandmænd på arbejde. Henrik Lyng. Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog. Direktør i Center for Beredskabspsykologi

Brandmænd på arbejde. Henrik Lyng. Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog. Direktør i Center for Beredskabspsykologi Odsherred Brandvæsen September 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Privatpraktiserende psykolog i

Læs mere

Introduktion til arbejdet med veteraner

Introduktion til arbejdet med veteraner VETERANCENTRET Når veteraner skal videre i ET CIVILT job Introduktion til arbejdet med veteraner INDHOLD INDLEDNING HVAD ER EN VETERAN OPLEVELSER UNDER UDSENDELSEN PSYKISKE REAKTIONER PÅ EN UDSENDELSE

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

5-2. Retspleje 322.1. Hjemmelsangivelse ved påtaleopgivelse

5-2. Retspleje 322.1. Hjemmelsangivelse ved påtaleopgivelse 5-2. Retspleje 322.1. Hjemmelsangivelse ved påtaleopgivelse En advokat klagede over at en politimester og i 2. instans vedkommende statsadvokat i en sag havde opgivet påtale efter retsplejelovens 721,

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3.

Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3. Dato: 3. april 2014 Sag: FO-14/02776-1 Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3. Problemstilling En erhvervsdrivende skal kunne dokumentere, at faktiske forhold, der oplyses om i markedsføringen,

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Voldtægt der anmeldes...

Voldtægt der anmeldes... Camilla Laudrup, Bjarne Laursen, Katrine Sidenius, Flemming Balvig, Maj-Britt Elise Martinussen, Karin Sten Madsen Voldtægt der anmeldes... Del VI: Voldtægtsanmeldelsers vej gennem retssystemet 1 VOLDTÆGT

Læs mere