Juristen. Med vores nye applikation til iphone og ipad kan advokatbranchens mest anvendte it-system bruges når som helst, hvor som helst.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Juristen. Med vores nye applikation til iphone og ipad kan advokatbranchens mest anvendte it-system bruges når som helst, hvor som helst."

Transkript

1 Juristen Udgivet siden 1919 Danmarks Jurist- og Økonomforbund Gothersgade 133 Postboks København K Tlf Fax djoef@djoef.dk Nummer 5/6 Juli 2011 ny app Til advokater direkte adgang fra iphone og ipad AAKJAERS.DK Artikler Med vores nye applikation til iphone og ipad kan advokatbranchens mest anvendte it-system bruges når som helst, hvor som helst Få direkte adgang til bl.a.: Sagsliste Seneste aktiviteter Sagsdokumenter Kontaktpersoner Tidsregistrering Tlf boulevarden 19e 7100 Vejle lersø Parkallé KøbenhaVn ø bruger du allerede U kan du download nik advosys 4, e applikationen so m en del af din prog ramserviceaftale. Send en mail til un ik og få besked, mærket app den er klar til dow nload. Boganmeldelser Tilsynet med kommunal EU-statsstøtte Af Kasper Ullerup Bach side 139 En uspiselig juridisk gryderet? Af Morten Broberg side 146 Grænsekontrol ved EU s indre grænser Af Carsten Willemoes Jørgensen og Karsten Engsig Sørensen side 152 Er en stiltiende tilladelse en ikke-afgørelse? Af Peter Pagh side 166 Ugyldige afgørelser i socialretten Af Trine Schultz og John Klausen side 173 Ingen ild uden røg politi og beredskab i katastrofesituationer Af Caroline Sophia Tarrow og Kristian Cedervall Lauta side 182 Toldret og retssikkerhed Af Niels Fenger side 190

2 Patientskadeerstatning Dækningsområde og ansvarsgrundlag af Bøje Pommer I 2009 blev der anmeldt patientskader, hvor omtrent en tredjedel blev fundet erstatningsberettigede, og foreløbige tal for 2010 tyder på en betydelig stigning både i anmeldte skader og i erstatning. Det grundlæggende kriterium for patientskadeerstatning er, hvorvidt skaden kunne være undgået ved en anderledes undersøgelse eller behandling. Den lovmæssige udvikling på området har som hovedformål at sikre at patienten lettere skal få adgang til erstatning og vejen dertil skal være så let som mulig, hvilket også har resulteret i et stigende antal erstatningssager. Grundet patientforsikringsordningen er der dog skabt en utilsigtet forventning hos mange patienter, at enhver helbredsforringelse kan skadeserstattes, da lovens afgrænsninger kan være svære at forstå for ikke-jurister. Denne bog er sammenstykket som en lovkommentar og du kan således blive opdateret med relevant lovgivning og samtidigt blive kompetent guidet til en forståelse for, hvordan du kan praktisere de mange komplekse regler på området. Målgruppen er jurister, der beskæftiger sig med patientskadesager. SYSTEMATISK OVERSIGT OVER DOMME I KRIMINELLE SAGER udgave sider, hæftet Jurist- og Økonomforbundets Forlag Pris kr. 285,- Af Annette Dellgren, Eva Staal og Bertil Vollmond Bogen indeholder en oversigt over alle relevante strafferetlige afgørelser afsagt af Højesteret og landsretterne i perioden 1. oktober september Oversigten indeholder endvidere få udvalgte afgørelser afsagt af Den Særlige Klageret. Alle afgørelser er samlet og systematiseret efter deres tilhørsforhold til forskellige love, blandt andet: Nummer 5/6 Juli 2011 Straffeloven Færdselsloven Retsplejeloven Afgørelserne er anført med resumé under den lovbestemmelse og paragraf, som afgørelsen primært omhandler, og med henvisning til resuméet under andre bestemmelser, der er taget stilling til i afgørelsen. Afgørelserne i bogen er offentliggjort eller refereret i UfR, TfK og i Meddelelser fra Landsforeningen af Forsvarsadvokater. Ved alle resuméer er der henvisning til publikationen, som afgørelsen er trykt i. NYHE D BEST.nr.: UdgavE: SidEr: 788 PriS: kr. 995,-/kr. 820,- ekskl. moms (løssalg/abn.) 93. årgang Redaktion Professor, dr.jur. Jens Kristiansen, Københavns Universitet (ansvarshavende) jens.kristiansen@jur.ku.dk Redaktionskomité Kammeradvokat Karsten Hagel-Sørensen, afdelingschef Ole Hasselgaard, Justitsministeriets lovafdeling, profes sor Palle Bo Madsen, Aarhus Universitet, højesteretsdommer Marianne Højgaard Pedersen, rigsadvokat Jørgen Steen Sørensen. Administration DJØF og DJØF Forlag Abonnement Medlemmer af DJØF: 215 kr. inkl. moms pr. år Studerende 100 kr. inkl. moms pr. år Virksomheder og ikkemedlemmer kr. inkl. moms pr. år Oplag eksemplarer Tryk AKA-Print, Århus. ISSN nr x Annoncer Der er mulighed for at indrykke annoncer i bladet. Se nærmere om format og priser på Artikler i Juristen bringes i trykt form og på DJØFs hjemmeside i elektronisk form. Der tages forbehold for trykfejl og udsolgte varer. THOMSON REUTERS PROFESSIONAL A/S NYTORV KØBENHAVN K T: F: THOMSONREUTERS.DK DJØF DJØF er samlingsstedet for mere end samfundsvidenskabelige og erhvervsøkonomiske studerende og kandidater. Medlemmerne arbejder med jura, økonomi, forvaltning, planlægning, udvikling, strategi, ledelse, kommunikation, undervisning og forskning på højt niveau overalt i den private og offentlige sektor. DJØF er en uafhængig forening, der arbejder for at sikre medlemmerne de bedste løn- og ansættelsesvilkår og optimale muligheder for karriere- og kompetenceudvikling. DJØF yder individuel rådgivning og giver medlemmerne gode rammer for at danne netværk og diskutere faglige udfordringer med andre DJØFere. Med i DJØFfamilien er også DJØF Efteruddannelse, DJØF Forlag og JØP (Juristernes og Økonomernes Pensionskasse). Læs mere om DJØF og vores mange medlemstilbud på hjemmesiden _DIKS _Juristen (200x270).indd :57:05

3 Tilsynet med kommunal EU-statsstøtte Af ph.d.-stipendiat, cand.jur. Kasper Ullerup Bach, Forskningscentrene CORA og WELMA, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet I artiklen behandles tilsynet med kommunernes brug af statsstøtte omfattet af Traktat om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Det fastslås, at tilsynskompetencen er henlagt til statsforvaltningerne, og der redegøres for tilsynets nærmere indhold med udgangspunkt i den beskedne praksis, der findes på området. Det antages, at statsforvaltningernes sjældne inddragelse af statsstøttereglerne indicerer, at reglerne ikke påses tilstrækkeligt. 1. Indledning De EU-retlige statsstøtteregler opstiller et værn til beskyttelse mod konkurrencefordrejninger forårsaget af offentlig økonomisk støtte. Reglerne gælder også for støtte ydet af danske kommuner, men har endnu ikke sat deres tydelige spor i statsforvaltningernes tilsynspraksis. Statsforvaltningen Hovedstaden har i en nylig udtalelse inddraget statsstøttereglerne i en vurdering af lovligheden af en påtænkt samarbejdsaftale mellem Allerød Kommune og en privat leverandør af elbiler og ladestandere. 1 Udtalelsen er dog blot den ene af i alt kun to kendte sager, der, med vekslende held, behandler lovligheden af kommunal støtte efter EU-reglerne. De få sager gør det nærliggende at belyse det nærmere indhold af tilsynsforpligtelsen på statsstøtteområdet samt rejse diskussionen om, hvorvidt tilsynet på nuværende tidspunkt er tilstrækkeligt. Artiklen giver indledningsvis et grundrids af statsstøttereglerne og deres overlappende anvendelsesområde i forhold til kommunalfuldmagten. Dernæst beskrives det nærmere indhold af statsforvaltningernes tilsynskompetence på EU-statsstøtteområdet med en efterfølgende behandling af den foreliggende tilsynspraksis. Endelig gøres der afsluttende bemærkninger om den beskedne inddragelse af statsstøttereglerne i tilsynet med kommunerne. Artiklen behandler ikke påbud mod ulovlig konkurrenceforvridende støtte efter konkurrencelovens 2 11 a og 11 b og tilbagebetaling heraf, men alene statsstøtte omfattet af de EU-retlige regler. 1. Statsforvaltningen Hovedstadens udtalelse, (j.nr /893). 2. Lovbekendtgørelse nr. 972, Statsstøttereglerne 2.1. Statsstøttereglerne i grundrids Statsstøtte omfattet af EU-reglerne er defineret i Traktat om Den Europæiske Unions funktionsmåde 3 (i det følgende TEUF) art. 107, stk. 1. Omfattet heraf er enhver økonomisk fordel ydet til visse virksomheder ved hjælp af statsmidler egnet til at fordreje konkurrencevilkårene og påvirke samhandlen mellem medlemsstaterne i EU. I sig selv vil kravet til, at støtten skal være ydet gennem statsmidler være opfyldt, når den ydes af kommuner. 4 Virksomheder fortolkes bredt til at angå enhver form for økonomisk aktivitet i form af udbud af varer eller serviceydelser, uanset om aktiviteterne har til mål at skabe overskud. 5 Der kan ikke udledes nogen bagatelgrænse i TEUF art. 107, stk. 1, og selv støtte af beskeden størrelse er i udgangspunktet omfattet af reglerne. 6 I overensstemmelse hermed stilles der ikke krav om, at støtten skal have en dokumenteret konkurrenceforvridende effekt og samhandelspåvirkning, men alene at den har potentiale hertil. Statsstøttereglerne administreres af EU- Kommissionen, der på baggrund af anmeldelse fra medlemsstaterne vurderer, om den konkurrencefordrejende virkning af statsstøtte omfattet af TEUF art. 107, stk. 1, kan opvejes af, at støtten fremmer fælles interesser inden for unionen, jf. TEUF art. 107, stk. 2 og 3, og derved er forenelig med det indre marked. Bestemmelserne gør det blandt andet muligt at yde støtte til genopretning af alvorlige økonomiske kriser og forbedring af den europæiske infrastruktur. Medlemsstaterne er ved gennemførelsesforbuddet i TEUF art. 108, stk. 3, 3. pkt., underlagt en forpligtelse til at anmelde påtænkt støtte og afvente iværksættelse, førend en godkendelse fra Kommissionen foreligger. Støtte iværksat uden iagttagelse af gennemførelsesforbuddet udgør i sig selv ulovlig støtte, jf. procedureforordningens 7 art. 1, litra f. 3. EU-Tidende nr. C 83, , side Sag 248/84, afsagt , Tyskland mod Kommissionen (Samling af afgørelser 1987, side 4013), præmis European State Aid Law And Policy, Conor Quigley, Hart Publishing, 2. udgave, 2009, side 33 f og C-280/00, afsagt , Altmark Trans GmbH og Regierungspräsidium Magdeburg mod Nahverkehrsgesellschaft Altmark GmbH (Samling af afgørelse 2003, side I-7747), præmis Rådets forordning (EF) nr. 659/1999, (EU-Tidende nr. L 83, , side 1-9), senest ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 1791/2006, (EU-Tidende nr. L 363, , side 1-80). Juristen nr Side 139

4 Fra dansk praksis kan økonomisk støtte til GeoCenter Møns Klint nævnes som et illustrativt eksempel på anmeldt og godkendt statsstøtte ydet af en dansk kommune. 8 Støtten blev ydet af forskellige offentlige organer, herunder tidligere Møns Kommune, der støttede projektet ved at stille en underskudsgaranti på 1 mio. kr. Kommissionen fandt, at støtten opfyldte betingelserne i TEUF art. 107, stk. 1, og påpegede blandt andet, at centret måtte formodes at trække besøgene fra både Sverige og Tyskland, og at støtten derved var egnet til at påvirke samhandlen på det indre marked. Støtten blev godkendt som støtte til fremme af kulturen og bevarelse af kulturarven, jf. TEUF art. 107, stk. 3, litra d. Gennemførelsesforbuddet er direkte anvendeligt og kan således håndhæves af de danske domstole, der har kompetence til at kræve ulovlig støtte tilbage. Tilbagebetaling af ulovlig statsstøtte betragtes som den bedste måde at genoprette konkurrenceforholdene, som de var inden iværksættelsen af støtten. 9 Kommissionen kan også selv ved afgørelse med den støtteydende medlemsstat som adressat pålægge tilbagesøgning af ulovlig støtte med renter, hvis den finder, at støtten er uforenelig med det indre marked. Dette sker næsten undtagelsesfrit. En afgørelse om tilbagesøgning skal gennemføres omgående og på en effektiv måde, der om nødvendigt må tilsidesætte nationale procedureregler, jf. procedureforordningens artikel 14, stk. 3. Kommissionen stiller typisk en frist på fire måneder til at søge støtten tilbage. De nationale domstole og Kommissionens kompetencer adskiller sig fra hinanden derved, at de nationale domstole med det samme kan gribe ind mod ulovlig støtte, uanset om den er forenelig med det indre marked, mens Kommissionen først gennemfører en administrativ procedure, der alene kan føre til vedtagelsen af et tilbagebetalingskrav, hvis støtten findes uforenelig med det indre marked. Statsstøttereglerne skaber således to overordnede forpligtelser for de danske kommuner. For det første pligt til ikke at iværksætte statsstøtte, der ikke er godkendt af Kommissionen og for det andet pligt til at efterkomme Kommissionens afgørelser, hvad enten der heri nægtes tilladelse til at udbetale støtte eller kræves tilbagesøgning af allerede udbetalt støtte Forholdet til kommunalfuldmagten Kommissionens godkendelse af anmeldt støtte er en nødvendig, men ikke tilstrækkelig betingelse for, at kommunerne kan yde støtte, idet EU-reglerne i sig selv ikke udgør noget materielt hjemmelsgrundlag. Kommunerne må således bero sig på det normale retsgrundlag for at yde støtte. Dette udgøres enten af lovgivningen på det kommunale område, herunder folkeoplysningslo- 8. Kommissionens beslutning af i statsstøttesag N216/05 (EU- Tidende nr. C 307, , side 4). 9. C-24/95, afsagt , Land Rheinland-Pfalz mod Alcan Deutschland GmbH (Samling af afgørelser 1997, side I-1591), præmis 23. ven 10 og lov om erhvervsfremme 11 eller på ulovbestemt grundlag af kommunalfuldmagtsreglerne. Kommunalfuldmagten giver kommunerne adgang til at råde over egne midler i det omfang, der herved varetages en kommunal interesse. Der sigtes her til, at en given disposition først og fremmest skal være almennyttig, hvoraf udledes, at den interessemæssigt skal knytte sig til kommunen og komme en bred kreds af dens borgere til gode. Kommunalfuldmagtens kerneområde er serviceydelser til kommunernes borgere i form af eksempelvis forbedring af bymiljø og infrastruktur, støtte til fritidsinteresser og foreningsliv. Det følger af en traditionel forståelse af kommunalfuldmagten, at kommunerne ikke kan yde generel økonomisk direkte eller indirekte støtte til virksomheder, men alene støtte særskilte aktiviteter, som kommunen har en lovlig interesse i at støtte. 12 Kommunernes adgang til at yde støtte efter kommunalfuldmagten begrænses materielt af statsstøttereglerne alene i de tilfælde, hvor Kommissionen vurderer, at støtten er uforenelig med det indre marked, og derfor ikke kan godkendes. For alle andre tilfælde fører gennemførelsesforbuddet alene til en midlertidig suspendering af iværksættelse af støtten. 3. Statsforvaltningernes tilsynskompetence på statsstøtteområdet Statsforvaltningerne varetager det almindelige tilsyn med kommunerne, jf. kommunestyrelsesloven 13 (i det følgende KMSTL) 47, stk. 1. Tilsynet føres som et legalitetstilsyn, hvor statsforvaltningerne påser, om kommunerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder, jf. KMSTL 48, stk Lovgivningen dækker i denne sammenhæng gældende ret, herunder kommunalfuldmagtsreglerne. 15 Hvorvidt reglerne om statsstøtte skal betragtes som lovgivning i forhold til KMSTL 48, stk. 1, må afgøres på spørgsmålet om reglernes direkte anvendelighed. EU-Domstolen har fastslået, at blandt traktatens regler om statsstøtte opfylder alene gennemførelsesforbuddet i TEUF art. 108, stk. 3, 3. pkt., kravene hertil. Dertil kommer de relativt få forordninger på statsstøtteområdet, som i sig selv er direkte anvendelige, jf. TEUF art Forordningerne undtager primært visse former for støtte fra gennemførelsesforbuddet og foreskriver procedurerne for Kommissionens behandling af statsstøttesager. Endelig har Kommissionens afgørelser i henhold til TEUF art. 288 direkte virkning i forhold til deres adressat, som på 10. Lovbekendtgørelse nr. 535, , senest ændret ved lov nr. 1523, Lovbekendtgørelse nr. 1715, Statsforvaltningen Nordjyllands udtalelse, (j.nr /116). 13. Lovbekendtgørelse nr. 1440, , senest ændret ved lov nr. 156, Undtaget herfra er ansættelsesretlige regler, jf. KMSTL 48, stk UfR H og lovforslag nr. 188 om ændring af lov om kommunernes styrelse med flere love (Forbedring af muligheder for indsigt i den kommunale administration, tilsynsreform m.v.), fremsat , bemærkningerne til 48, stk. 1. Juristen nr Side 140

5 statsstøtteområdet altid er medlemsstaterne. 16 Det står endvidere klart, at såvel gennemførelsesforbuddet, forordningerne og kommissionens afgørelser alle retter sig til offentlige myndigheder gennem regulering af deres adgang til at yde statsstøtte. Statsstøttereglerne skal således i det nævnte omfang henregnes som en del af det retsgrundlag, hvorpå statsforvaltningerne fører deres tilsyn. Statsforvaltningerne fører alene tilsyn med kommunerne i det omfang, der ikke findes særlige klage- og tilsynsmyndigheder, der kan tage stilling til det pågældende forhold, jf. KMSTL. 48, stk. 3. I de tilfælde, hvor en sådan myndighed af formelle grunde er afskåret fra at behandle sagen, er der intet til hinder for, at statsforvaltningerne indleder en sag om det samme forhold. Afgørende bliver således, om der konkret findes en myndighed, der kan og vil behandle den pågældende sag. 17 Statsforvaltningernes kompetence begrænses ikke af en anden myndigheds adgang til at udtale sig om hensigtsmæssigheden af kommunale forhold, hvis der ikke herved foretages en legalitetsprøvelse. 18 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens adgang til at afgive udtalelser om støtteordningers konkurrenceforvridende effekt efter konkurrencelovens 2, stk. 5, samt til at vurdere en sådan støttes konkurrenceforvridende effekt efter konkurrencelovens 11 a, stk. 2, nr. 1, begrænser følgelig ikke statsforvaltningernes kompetence. Der findes ingen klage- eller tilsynsmyndigheder med generel kompetence til at påse kommunernes brug af statsstøtte. En mulig begrænsning af statsforvaltningernes kompetence kan dog eventuelt bestå i Klagenævnet for Udbuds behandling af sager om indgåelse af visse offentlige kontrakter, der involverer ulovlig statsstøtte. 19 Statsforvaltningerne kan i denne type sager indbringe en klage for nævnet, jf. 14 i bekendtgørelse om Klagenævnet for udbud, 20 og tilsynsmyndighederne vil selv kunne optage sagen, hvis klagenævnet af formelle grunde ikke kan behandle en sag om påstået ulovlig statsstøtte. Statsforvaltningerne afgør selv, hvilke sager tilsynet behandler, jf. KMSTL 48 a. Det er hermed tilkendegivet fra lovgivers side, at statsforvaltningerne ikke virker som klagemyndighed, men omvendt står frit stillet for at behandle sager på baggrund af henvendelser, omtale i pressen og andet. Statsforvaltningerne er dog forpligtet til at reagere 16. T-178/94, afsagt 18. december 1997, Asociación Telefónica de Mutualistas mod Kommissionen (Samling af afgørelser 1997, side II-2529), præmis Lov om kommunernes styrelse med kommentarer, Hans B. Thomsen, Pernille Christensen, Lise Brandi-Hansen, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2. udgave, 2010, side Lov om kommunernes styrelse med kommentarer, Hans B. Thomsen, Pernille Christensen, Lise Brandi-Hansen, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2. udgave, 2010, side Klagenævnet for Udbuds kompetence er reguleret i lov nr. 492, , ændret ved lov nr. 1556, Se Klagenævnet for Udbuds kendelse af 7. november 2007, SJ AB mod Trafikstyrelsen for jernbaner og færger (j.nr ), der blandt andet behandler nævnets kompetence i relation til ulovlig statsstøtte. Der ses ikke at foreligge offentliggjorte kendelser om statsstøtte ydet som kommunal støtte. 20. Bekendtgørelse nr. 602, på forekomsten af oplysninger, der med en vis sandsynlighed indicerer en overtrædelse af lovgivningen af ikke bagatelagtig karakter. 21 Manglende iagttagelse af gennemførelsesforbuddet vil i sig selv udgøre en alvorlig lovovertrædelse, der afføder en forpligtelse for medlemsstaterne til at søge konkurrencevilkårene genoprettet. Tilsynsmyndigheden kan endvidere efter KMSTL 48 a afvise at indlede en sag, der angår tidligere forhold, der ikke længere vurderes at have betydning for retstilstanden. 22 Den konkurrenceforvridende effekt af ulovlig statsstøtte varer, indtil støtten er blevet krævet tilbagebetalt, hvorfor indgriben mod støtte ydet år tilbage vil have betydning for den nuværende retstilstand. Det er således overordnet set vanskeligt at forestille sig KMSTL 48 a anvendt til at afvise sager, hvor der foreligger oplysninger om et sandsynligt brud på reglerne om statsstøtte. 4. Tilsynets nærmere indhold på statsstøtteområdet 4.1. Vurdering af om støtte udgør statsstøtte efter TEUF art. 107, stk. 1 Tilsynet med kommunernes iagttagelse af gennemførelsesforbuddet pålægger statsforvaltningerne at påse, at kommunerne ikke iværksætter støtte omfattet af TEUF art. 107, stk. 1, førend godkendelse foreligger fra Kommissionen. Statsforvaltningerne må som led i tilsynet nødvendigvis foretage en vurdering af, hvorvidt den pågældende støtte opfylder betingelserne for statsstøtte, jf. TEUF art. 107, stk. 1, til trods for at bestemmelsen ikke er direkte anvendelig. Tilsynet er derimod afskåret fra at vurdere, om støtten er forenelig med det indre marked, da spørgsmålet herom hører under Kommissionens enekompetence. 23 Statsforvaltningerne skal i deres vurdering af, hvorvidt en støtteforanstaltning skal anmeldes, inddrage de forordninger på statsstøtteområdet, der undtager særlige former for støtte fra støttebegrebet i TEUF art. 107, stk. 1. Dette drejer sig om forordning om de-minimis-støtte, 24 der tillader visse former for støtte under over en treårig periode. Endvidere undtager den generelle gruppefritagelsesforordning 26 en række støtteformer for anmeldelsespligten, herunder støtte til små og mellemstore virksomheder, regional investerings- og beskæftigelsesstøtte samt miljøstøtte. Der gælder dog efter begge forordninger visse formkrav, som statsforvaltningerne skal påse er opfyldte L 188 fremsat , bemærkningerne til 48 a. 22. Ibid. 23. Sag 78/76, afsagt den 22. marts 1977, Firma Steinike & Weinlig mod Tyskland (Samling af afgørelser 1977, side 595), præmisserne 9, 10 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1998/2006, (EU- Tidende nr. L 379, , side 5-10). 25. Beløbet er foreløbigt indtil 31. december 2011 hævet til , jf. Meddelelse fra Kommissionen Midlertidige EU-rammebestemmelser for statsstøtte, der ydes for at lette adgangen til finansiering under den nuværende finansielle og økonomiske krise (EU-Tidende nr. C 6, , side 5-15). 26. Kommissionens forordning (EF) nr. 800/ (EU-Tidende nr. L 214, , side 3-47). 27. Kommissionens forordning (EF) nr. 1998/2006, , art. 3, samt Kommissionens forordning (EF) nr. 800/2008, , art. 9 og 10. Juristen nr Side 141

6 Hvorvidt en kommunal støtteforanstaltning opfylder betingelserne for at være omfattet af TEUF art. 107, stk. 1, kan efter omstændighederne rejse spørgsmål, der kræver saglig fagkundskab, herunder til at foretage økonomiske analyser, som statsforvaltningerne kan have vanskeligt ved selv at foretage. Statsforvaltningerne vil her kunne indhente en vejledende udtalelse hos en anden myndighed, jf. KMSTL 49, stk. 6. Adgangen hertil er dog begrænset til de tilfælde, hvor det er nødvendigt for tilsynets udøvelse. 28 Statsforvaltningerne vil være forpligtet til at foretage en selvstændig vurdering af udtalelser modtaget fra anden offentlig myndighed, men en præcis og entydig udtalelse vil dog ofte indgå i beslutningsgrundlaget med stor vægt. 29 Statsforvaltningerne vil endvidere kunne søge vejledning om anvendelse og fortolkning af statsstøttereglerne ved henvendelse til Kommissionen. Kommissionen er ikke omfattet af begrebet»andre offentlige myndigheder«i KMSTL 49, stk. 6, og er derfor heller ikke forpligtet til at yde bistand. Der gælder dog efter TEUF art. 4 en almindelig pligt for Kommissionen til loyalt at samarbejde med medlemslandene. Statsforvaltningerne har ingen forelæggelseskompetence i forhold til præjudicielle spørgsmål til EU- Domstolen, jf. TEUF art. 267, men kan gennem anlæg af anerkendelsessøgsmål ved de danske domstole, jf. KMSTL 51, stk. 1, anmode om en forelæggelse. Bestemmelsen anvendes kun yderst sjældent Reaktioner overfor manglende iagttagelse af gennemførelsesforbuddet Falder statsforvaltningernes vurdering ud til, at der er givet statsstøtte i strid med gennemførelsesforbuddet, må statsforvaltningerne reagere herpå med de reaktionsmuligheder, som er tillagt i kommunestyrelsesloven, jf. KMSTL 50 og 50 a-50 d. Dette omfatter kompetence til at udtale sig vejledende, annullering og suspendering af beslutninger, udstedelse af tvangsbøder ved ulovlige undladelser samt anlæg af erstatningssag ved de danske domstole eller alternativt indgåelse af aftale om betaling af bod. Statsforvaltningerne er i KMSTL 50 a tillagt en generel beføjelse til at annullere ikke gennemførte beslutninger truffet af en kommunalbestyrelse og andre kommunale organer, der strider mod lovgivningen. Annullering forudsætter, at klarhedskriteriet er opfyldt, hvorved kræves, at der ikke må være rimelig tvivl om, at lovgivningen er tilsidesat. 30 Statsforvaltningerne kan dog foretage en midlertidig suspendering i de tilfælde, hvor der er tvivl om lovligheden af beslutningen, jf. KMSTL 50 a, stk. 1, 2. pkt. Suspendering kræver ikke desto mindre en rimelig grad af sandsynlighed for, at grundlaget for annullering senere viser sig at være opfyldt. 31 Annullering af en ikke gennemført beslutning om ulovlig statsstøtte er effektiv i den forstand, at der gribes ind på et så tidligt stadium, at støtten 28. L 188 fremsat , bemærkningerne til 49, stk Ibid. 30. L 188 fremsat , afsnit L 188 fremsat , afsnit 6.2. ikke er kommet til udbetaling og derved heller ikke har nået at påvirke konkurrenceforholdene. Bestemmelsens anvendelsesområde begrænses dog betragteligt af det snævre tidsrum, der ofte vil være fra beslutningens vedtagelse til dens gennemførelse. Annulleringsbeføjelsen omfatter også gennemførte beslutninger, om end der knytter sig betingelser, der tilsvarende kun levner bestemmelsen et meget snævert anvendelsesområde. Annullering forudsætter i henhold til KMSTL 50 a, stk. 1, 3. pkt., at en part i sagen skriftlig anmoder statsforvaltningen om at foretage annullering, at der ikke efter lovgivningen findes nogen anden klageinstans, samt at væsentlige hensyn, særligt i form af private interesser, ikke taler imod. I de tilfælde hvor støttemodtageren har været i ond tro om støttens lovlighed, vil der ikke være noget beskyttelsesværdigt hensyn at tage til dennes interesser, men kravet om skriftlig anmodning om annullering fra en part i sagen vil stadig gælde. 32 Betingelserne vil kun helt undtagelsesvist gøre det muligt at annullere begunstigende afgørelser, da støttemodtageren ofte vil være eneste part i sagen og have en væsentlig interesse i opretholdelsen af beslutningen. Dertil kommer, at det i øvrigt er tvivlsomt, om der ved annullering efter KMSTL 50 a, stk. 1, kan skabes mulighed for tilbagebetaling af udbetalt støtte på en måde, der opfylder de EU-retlige krav om særligt pålæg af renter. Statsforvaltningerne kan som et mere praktisk anvendeligt alternativ pålægge den pågældende kommune at foretage en for sen anmeldelse af ulovlig iværksat støtte til Kommissionen. Kommunen opnår herved en endelig afklaring på, om støtten kan opretholdes eller skal tilbagebetales. Der er ikke knyttet særlige retsvirkninger til en for sen anmeldelse, udover at Kommissionen ikke er bundet af de normale frister for behandling af anmeldelser. 33 Statsforvaltningerne kan udtale sig vejledende til den pågældende kommune i forhold til efterfølgende anmeldelse, jf. KMSTL 50. Statsforvaltningerne vil efter omstændighederne kunne gå skridtet videre og anvende tvangsbøder efter KMSTL 50 b, indtil kommunalbestyrelsen foretager den fornødne anmeldelse. Statsforvaltningerne vil som det klare udgangspunkt kunne påtale kommunernes ulovlige dispositioner alene ved brug af vejledende udtalelser, idet den blotte mulighed for at vedtage tvangsbøder i sig selv må formodes at give kommunerne en tilstrækkelig tilskyndelse til at bringe ulovlige forhold i orden. 34 Statsforvaltningerne kan som alternativ til en for sen anmeldelse af støtten forfølge muligheden for at få anlagt sag ved de danske domstole mod støttemodtageren med påstand om tilbagebetaling af støtte. Statsforvaltningerne er ikke selv beføjet til at indbringe sagen, da kommunestyrelsesloven udtømmende indeholder de re- 32. Lov om kommunernes styrelse med kommentarer, Hans B. Thomsen, Pernille Christensen, Lise Brandi-Hansen, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2. udgave, 2010, side Forbudet mod statsstøtte i EU, særligt med henblik på at vurdere miljøstøtte, Pernille Wegener Jessen, Forlaget Thomson GadJura, 1. udgave, 2003, side Dansk kommunestyre i grundtræk, Erik Harder, Forlaget Kommuneinformation, 4. udgave, 1985, side 90 og 92. Juristen nr Side 142

7 aktionsmuligheder, som myndighederne kan gøre brug af. Adgangen til at anlægge anerkendelsessøgsmål retter sig alene mod kommunalbestyrelsen, jf. KMSTL 51, stk. 1, samt visse kommunale udvalg og udvalgsformænd, jf. KMSTL 51, stk. 2, og finder således ikke anvendelse i forhold til modtagere af ulovlig statsstøtte. Statsforvaltningerne må således overlade det til den pågældende kommune at rejse sag ved domstolene. Statsforvaltningerne vil her kunne anvende samme reaktioner, som i forhold til efterfølgende anmeldelse til Kommissionen. Statsforvaltningerne må i princippet være frit stillet i valget mellem henstilling med videre om for sen anmeldelse eller om håndhævelse ved de danske domstole. Der synes dog at være gode grunde til, at valget, om hvilken af de to fremgangsmåder den ulovlige støtte ønskes håndteret på, overlades til den pågældende kommune. For det første må det anføres, at begge fremgangsmåder sikrer, at der bliver taget fornødne skridt mod den ulovlige statsstøtte. Ved for sen anmeldelse til Kommissionen bliver udfaldet enten, at støtten erklæres forenelig med det indre marked eller uforenelig hermed med efterfølgende krav om tilbagesøgning. Føres sagen for de danske domstole, vil udfaldet tilsvarende blive et tilbagebetalingskrav, hvis domstolen finder, at gennemførelsesforbuddet er tilsidesat, da de danske domstole ikke kan tage stilling til støttens forenelighed med det indre marked. I det tilfælde en national domstol kræver støtten tilbagebetalt, vil kommunen efterfølgende kunne foretage en korrekt anmeldelse af samme støtte og lovligt yde støtten, såfremt Kommissionen finder den forenelig med det indre marked. Det endelige udfald ses således ikke i sidste ende at være påvirket af hvilken løsning, der vælges, hvorfor der i denne henseende ikke synes at være betænkeligheder ved at overlade kommunen valget mellem de to reaktionsmuligheder. Dernæst kan det for det andet være hensigtsmæssigt at tage hensyn til kommunens måske manglende bevidsthed og intention om at yde støtte, og derfor overlade kommunen beslutningen om, hvorvidt den i det hele taget ønsker at få støtten godkendt gennem anmeldelse til Kommissionen. Endelig synes princippet om det kommunale selvstyre i grundlovens 82 for det tredje at tilsige, at kommunerne overlades en valgfrihed til at rette op på ulovlige dispositioner. Dette afskærer i øvrigt ikke anvendelsen af tvangsbøder, da kravet om, at statsforvaltningerne skal opstille en klar handlepligt for kommunerne både lader sig opfylde ved en præcis formulering af handlepligtens mål 35 eller gennem to klart definerede valgmuligheder til opfyldelse heraf. Det bemærkes, at uanset hvilken fremgangsmåde, der vælges, vil andre, herunder støttemodtagerens konkurrenter, kunne klage til Kommissionen, der ligeledes kan tage sagen op ex officio. Tilsvarende vil der kunne anlægges sag ved de danske domstole. Hverken statsforvaltningerne eller kommunerne er således egenrådige over processen i forhold til ulovlig statsstøtte. 35. L 188 fremsat , bemærkningerne til 50 b, stk Håndhævelse af afgørelser fra Kommissionen Kommissionen kan ved afgørelse enten tillade iværksættelse af påtænkt støtte, eventuelt med betingelser, nægte iværksættelse eller kræve allerede iværksat støtte tilbage, jf. procedureforordningens art. 4 og 7. Langt størstedelen af anmeldelser foretaget af danske myndigheder bliver godkendt, uden at der stilles nærmere betingelser fra Kommissionens side. Til eksempel kendes fra dansk side alene sagen om redningsstøtte til et tidligere københavnsk busselskab, 36 der er endt med et endeligt tilbagebetalingskrav. Det har således undtagelsens karakter, at der vedtages afgørelser, der begrænser kommunernes adgang til at yde støtte eller pålægger dem at foretage tilbagesøgning af allerede iværksat støtte. Statsforvaltningerne vil i disse tilfælde alene have anledning til at indlede en tilsynssag, hvis kommunerne ikke foretager en tilstrækkelig gennemførelse af Kommissionens afgørelser. Herved adskiller tilsynsforpligtelsen sig principielt ikke fra den funktion, som statsforvaltningerne i forvejen har til at sikre effektuering af afgørelser rettet mod kommunerne Nuværende tilsynspraksis Statsforvaltningen Hovedstadens udtalelse af 17. november 2010 om lovligheden af en samarbejdsaftale mellem Allerød Kommune og en privat leverandør af elbiler og ladestandere er den eneste udtalelse offentliggjort på statsforvaltningernes fælles hjemmeside, der inddrager de EU-retlige statsstøtteregler. Herudover kendes blandt den ikke offentliggjorte praksis alene Statsamtet Nordjyllands, nu Statsforvaltningen Nordjylland, udtalelse af 19. september 2003 om lovligheden af en brugsaftale af Aalborg Stadion Praksis Statsamtet Nordjyllands udtalelse af 19. september 2003 Statsamtet Nordjyllands udtalelse af 19. september 2003 angår lovligheden af Aalborg Kommunes dispositioner i forbindelse med Aalborg Stadion. Sagen, der var rejst af en gruppe kommunalbestyrelsesmedlemmer omfattede flere problemstillinger, hvoraf alene spørgsmålet om lovligheden af en brugsaftale af Aalborg Stadion har interesse i et statsstøtteretligt perspektiv. Aalborg Kommune indgik i marts år 2000 en tyveårig aftale med et selskab bag en professionel fodboldklub om selskabets brug af Aalborg Stadion. Aftalen gav selskabet brugsretten over stadionet til klubbens kampe samt reklamerettigheder i forbindelse hermed. Prisen herfor blev beregnet på grundlag af tilskuerantallet til kampene samt et fast årligt beløb, og aftalen indebar en fordeling af diverse driftsomkostninger. Kommunen 36. Kommissionens beslutning af i statsstøttesag C10/2005 (EU-Tidende nr. L , side 28-70). 37. Se herom betænkning nr. 1395, december 2000, side 195 f. samt Lov om kommunernes styrelse med kommentarer, Hans B. Thomsen, Pernille Christensen, Lise Brandi-Hansen, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2. udgave, 2010, side 413 f. 38. Statsamtet Nordjyllands (nu Statsforvaltningen Nordjylland) udtalelse, (j.nr /67). Juristen nr Side 143

8 forpligtede sig endvidere ved aftalen til at foretage en større renovering af stadionanlægget. Statsamtet inddrog statsstøttereglerne i forhold til to dele af aftalen. For det første fandt tilsynet, at det fulgte af statsstøttereglerne, at den samlede ydelse for benyttelse af stadionanlægget ikke måtte ligge under markedsprisen. En indhentet vurdering af markedslejen fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen afkræftede, at benyttelsen skete til under markedsprisen, og tilsynet afviste på grundlag heraf, at der gennem denne del af aftalen blev ydet statsstøtte. Statsamtet vurderede for det andet, om renoveringen udgjorde statsstøtte ved, at kommunen overfor en allerede identificeret virksomhed forpligtede sig til at afholde udgifter, som kommunen ikke kunne forvente at få dækket gennem udlejning af stadionanlægget. Statsstøtten ville her bestå i, at lejeren, uanset at denne betalte markedslejen, ville opnå en fordel ved forbedringerne, som denne ikke ellers ville kunne have opnået på markedet. Statsamtet lagde i den forbindelse vægt på, at renoveringen ikke udelukkende kom selskabet til gode, men at renoveringen samtidig gjorde det muligt at benytte stadionet til andre arrangementer, som kommunen ønskede at trække til byen. Statsamtet fandt dog, at stadionet hidtidigt næsten udelukkende var blevet anvendt af selskabet, men valgte at se bort herfra, idet det blev betragtet som en lovlig kommunal interesse at have et tidssvarende stadion til brug for sportsbegivenheder til gavn for byens borgere. Statsamtet fandt således, at renoveringen ikke udgjorde statsstøtte og i øvrigt var lovlig efter de kommunalretslige regler. Statsforvaltningen Hovedstadens udtalelse af 17. november 2010 Allerød Kommune anmodede i sagen Statsforvaltningen Hovedstaden om en vejledende udtalelse af lovligheden af en påtænkt samarbejdsaftale mellem kommunen og en privat leverandør af elbiler og ladestandere. Aftalen bestod dels i at lade kommunens borgere deltage i testkørsel af elbiler over en toårig periode og dels i at indsamle data om kørselsmønstre, forbrug og CO 2 - besparelse. Virksomheden ønskede med aftalen at profilere sig som den mest innovative virksomhed inden for elbiler og infrastruktur, mens Kommunen forfulgte infrastrukturelle og miljømæssige formål. Aftalen forpligtede kommunen til at bære en del af administrationsomkostningerne samt deltage i promovering og udvikling af projektet. Statsforvaltningen Hovedstaden anmodede Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om at vurdere, hvorvidt kommunens forpligtelser i aftalen udgjorde statsstøtte til virksomheden. Styrelsen fandt, at aftalen ikke var i strid med statsstøttereglerne, såfremt de af kommunen støttede aktiviteter var almennyttige og ikke alene havde til formål at støtte virksomheden. Styrelsen lagde i den forbindelse vægt på, at den viden som kommunen gennem aftalen indsamlede og bearbejdede skulle gøres offentligt tilgængeligt. Styrelsen kunne ikke udelukke, at aftalen indebar en indirekte økonomisk fordel for virksomheden, men fandt at en sådan ikke ville kunne kvantificeres og henset til de nævnte forbehold ikke ville indebære konkurrenceforvridende støtte. Statsforvaltningen fandt på baggrund af styrelsens vejledende udtalelse, og idet aftalen kunne rummes inden for de aktiviteter kommunen lovligt kan udføre efter kommunalfuldmagten, at kommunen lovligt kunne indgå aftalen Kommentar til de to udtalelser De to udtalelser på statsstøtteområdet indicerer begge en grundlæggende korrekt forståelse af forbuddet mod at yde statsstøtte uden forudgående anmeldelse til og godkendelse af Kommissionen. Statsamtet Nordjyllands anvendelse af TEUF art. 107, stk. 1, forekommer dog ikke overbevisende i relation til kommunens renoveringsforpligtelse. Tilsynsmyndigheden lagde i afgørelsen vægt på, at der bestod en lovlig kommunal interesse i renoveringen, og så herved bort fra, at stadionanlægget reelt set alene blev benyttet af én virksomhed og foretog følgelig ikke nogen nærmere vurdering af det mulige statsstøtteelement. Ud fra en traditionel kommunalretlig tilgang er dette korrekt, men argumentet savner gyldighed i en statsstøtteretlig kontekst. Det er her afgørende om renoveringen i realiteten alene sikrer virksomheden en fordel på et selektivt grundlag, der ikke ville kunne være opnået på markedsvilkår. 39 Bestemmende herfor bliver en hypotetisk vurdering af, om en privat investor ville have foretaget tilsvarende renovering, hvortil det normalt vis må kræves, at der sigtes mod en i hvert fald langsigtet fortjeneste. 40 Statsforvaltningen synes på denne baggrund ikke at have foretaget en tilstrækkelig undersøgelse af, hvorvidt gennemførelsesforbuddet var iagttaget. Begge tilsynsmyndigheder indhentede i de to sager en vejledende udtalelse fra Forbruger- og Konkurrencestyrelsen. I sagen fra Statsamtet Nordjylland blev styrelsen spurgt til råds i forhold til fordelskriteriet i TEUF art. 107, stk. 1, mens Statsforvaltningen Hovedstaden anmodede om at få foretaget en samlet vurdering af, hvorvidt den pågældende samarbejdsaftale var omfattet af TEUF art. 107, stk. 1. Det skal her erindres, at adgangen til at anmode andre myndigheder om bistand er begrænset til de tilfælde, hvor myndigheden ikke selv er i stand til at foretage en sådan vurdering, jf. KMSTL 49, stk. 6. Det er i sagen om Allerød Kommune svært at se, at der skulle foreligge sådanne forhold, der nødvendiggjorde, at Statsforvaltningen Hovedstaden indhentede en samlet vurdering af samarbejdsaftalens forenelighed med statsstøttereglerne hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. 39. Indenrigsministeriets redegørelse til Folketinget om kommuners engagement i professionel fodbold, 2. kommunekontor, (j.nr. 2000/ ), side Private Investor Principle: What Benchmark and Whose Money?, Phedon Nicolaides og Ioana Eleonora Rusu, European State Aid Law Quarterly (2/2011), side 238. Juristen nr Side 144

9 6. Vurdering af statsforvaltningernes beskedne inddragelse af statsstøttereglerne Der kendes alene to afgørelser fra statsforvaltningernes praksis, der inddrager de EU-retlige statsstøtteregler. At den beskedne praksis skulle være udtryk for, at statsstøttereglerne generelt set ikke er relevante for økonomisk støtte ydet af danske kommuner forekommer usandsynligt. Statsstøttereglerne udgør for det første en klar begrænsning af kommunernes adgang til at støtte virksomheder. Dertil kommer for det andet, at der ikke i selve støttebegrebet i TEUF art. 107, stk. 1, er betingelser, der skulle gøre det særlig vanskeligt for kommunal støtte at blive omfattet heraf. Tværtimod gælder der ingen egentlig bagatelgrænse for støttens størrelse og påvirkning af konkurrenceforholdene, samtidig med at betingelsen om samhandelspåvirkning relativt let lader sig opfylde. Det er derfor heller ikke overraskende, at praksis fra EU-Domstolen indeholder adskillige eksempler på ulovlig og uforenelig støtte ydet af kommunale myndigheder. 41 Statsforvaltningen Midtjylland afgav i 2009 en udtalelse, der er illustrativ i forhold til den manglende inddragelse af statsstøttereglerne. 42 Sagen drejede sig om Herning kommunes årlige tilskud på 7,5 mio. kr. til et messecenter. Statsforvaltningen redegør i udtalelsen for det retsgrundlag, hvorpå myndigheden mener, at tilskuddet skal vurderes. Statsforvaltningen vurderer både om tilskuddet bør betragtes som betaling for ydelser leveret af virksomheden eller som kommunal støtte. 43 I forhold til retsgrundlaget for eventuel støtte inddrages erhvervsfremmeloven og forgængeren til denne lov samt kommunalfuldmagtsreglerne, men ikke de EU-retlige statsstøtteregler. Hvorvidt tilskuddet udgør statsstøtte efter art. 107, stk. 1, kan ikke afgøres ud fra de foreliggende oplysninger i udtalelsen, men alene det forhold, at statsforvaltningen indleder en tilsynssag om formodet støtte til en virksomhed, der helt utvivlsomt indgår i konkurrence med lignende udenlandske virksomheder om at afholde arrangementer som større erhvervsmesser og koncerter med internationale kunstnere, bør få de statsstøtteretlige alarmklokker til at ringe. I en sammenlignelig sag fra 2010 konkluderede Statsforvaltningen Nordjylland, at Læsø Kommune havde ydet ulovlig støtte til anlæg af et kur- og helsecenter ved at stille en garanti på 1,75 mio. kr. til sikring af byggeriets gennemførelse. 44 Statsforvaltningen fandt, at støtten ikke kunne ydes efter erhvervsfremmeloven, da virksomheden var et anpartsselskab, der efter myndighedens opfattelse virkede med fortjeneste for øje. Statsforvaltningen afviste endvidere, at der kunne findes hjemmel for støtten i kommunalfuldmagten, da støtten var ydet til virksomheden som helhed og ikke til særskilte aktiviteter, hvori kommunen havde en lovlig interesse. Statsforvaltningen konkluderede således reelt set, at kommunen havde ydet ulovlig selektiv økonomisk støtte til en virksomhed. Der synes herved ikke langt til en kvalificering af støtten som statsstøtte omfattet af TEUF art. 107, stk. 1. Statsforvaltningen inddrager dog ikke statsstøttereglerne i udtalelsen og foretager følgelig ingen vurdering af støttens konkurrenceforvridende effekt og dens mulige påvirkning af samhandlen. Sagerne er ikke enkeltstående, men omfanget af den manglende inddragelse af statsstøttereglerne lader sig af kun vanskeligt klarlægge, idet der ofte savnes oplysninger i udtalelserne, som er nødvendige for at vurdere, hvorvidt der er ydet ulovlig statsstøtte. Den manglende sagsoplysning kan være udslag af, at statsforvaltningerne fører sagerne på et andet retsgrundlag, herunder kommunalfuldmagten, 45 eller til trods for konstaterede brud på lovgivning afholder sig fra at vurdere, om der er givet ulovlig støtte på grund af manglende muligheder for at sanktionere en sådan overtrædelse. Sidstnævnte har været tilfældet i sager om favorable ændringer i salgsvilkår efter afholdt udbud, hvor statsforvaltningerne ikke har fundet det muligt at anvende annulleringskompetencen eller rette erstatningssøgsmål mod den ansvarlige del af kommunalbestyrelsen. 46 Inddragelsen af EU s statsstøtteregler i statsforvaltningernes tilsyn med kommunerne forudsætter en relativ dybdegående vurdering af den selektive økonomiske støtte, der ydes af danske kommuner til virksomheder. Den tilsyneladende beskedne anvendelse af statsstøttereglerne i statsforvaltningernes tilsyn indicerer, at der kan foreligge en række sager, hvor der er ydet statsstøtte omfattet af TEUF art. 107, stk. 1, uden behørig iagttagelse af gennemførelsesforbuddet. Der synes at være indikationer på, at statsforvaltningerne ikke på nuværende tidspunkt påser statsstøttereglerne tilstrækkeligt, og at der således fremadrettet består en udfordring for tilsynsmyndighederne i at foretage en mere systematisk inddragelse af reglerne. 41. Se eksempelvis T-274/01, afsagt , Valmont Nederland BV mod Kommissionen (Samling af afgørelser 2004, side II-3145) samt C-290/07 P, afsagt , Kommissionen mod Scott SA (endnu ikke trykt i samling af afgørelser). 42. Statsforvaltningen Midtjyllands udtalelse, (j.nr /74). 43. Den endelige vurdering heraf foreligger endnu ikke. 44. Statsforvaltningen Nordjyllands udtalelse, (j.nr /116). 45. Se eksempelvis Statsforvaltningen Syddanmarks udtalelse, (j.nr /140), hvori anføres:»spørgsmålet om, hvorvidt en kommune må yde støtte til en fond til opførelse af et nyt stadium, er ikke reguleret i den skrevne lovgivning. Lovligheden heraf skal derfor bedømmes efter de uskrevne regler om kommunernes opgavevaretagelse, de såkaldte kommunalfuldmagtsregler.«46. Statsforvaltningen Sjællands udtalelse, (j.nr /17) samt Statsamtet Nordjyllands (nu Statsforvaltningen Nordjylland) udtalelse, (j.nr /389). Juristen nr Side 145

10 En uspiselig juridisk gryderet? om EU s Novel Food forordning og traditionelle fødevarers adgang til EU s marked Af professor, ph.d. Morten Broberg, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet I 1997 vedtog EU den såkaldte Novel Food forordning, som fastlægger regler for nye fødevarer, der ønskes solgt til konsum i EU. Intentionen var først og fremmest, at de europæiske forbrugere skulle beskyttes mod farer, der hidrører fra fødevarer baseret på nye teknologier. Forordningen har imidlertid også medført, at en række kendte og gennemprøvede traditionelle fødevarer, der hovedsageligt stammer fra udviklingslandene, er blevet holdt ude af EU. Der er bred enighed om, at dette er uhensigtsmæssigt. I forbindelse med revision af Novel Food-forordningen har man derfor søgt at afhjælpe problemet. I marts 2011 brød revisionsforhandlingerne imidlertid sammen, således at vi indtil videre fortsat må trækkes med den gamle forordning. I artiklen præsenteres denne problemstilling, der redegøres for den løsningsmodel, som Kommissionen havde fremlagt i sit forslag til ny forordning, og der peges på problemer i Kommissionens løsningsmodel, ligesom der fremlægges forslag til afhjælpning af de identificerede problemer. 1. Baggrund Den 7. juli 1992 fremlagde Europakommissionen et forslag til en forordning om regulering af adgangen til at sælge såkaldte»novel foods«- eller på dansk»nye levnedsmidler«. 1 Det fremgår af den»begrundelse«, som ledsagede Kommissionens forslag, at hovedformålet var at beskytte de europæiske borgere mod den risiko der, som kan følge af indtagelse af disse nye levnedsmidler og levnedsmiddelingredienser, som den moderne videnskab er i stand til skabe, 2»fordi [levnedsmidlet] indeholder ingredienser, der ikke tidligere har været benyttet til levnedsmidler, eller fordi anvendelse af nye fysiske, kemiske eller biologiske teknikker har ændret det fundamentalt«. 3 At Kommissionen med sit 1992-forslag tilsigtede at beskytte borgerne mod nyopfundne levnedsmidler, er endvidere afspejlet i forslagets bilag 1, hvori der nærmere 1. Forslag til Rådets forordning om nye levnedsmidler og nye levnedsmiddelingredienser, KOM(92)295 endelig, pkt. 2-6, EU-tidende 1992 C190/3. I visse, primært nyere, dokumenter bruges på dansk også betegnelsen»nye fødevarer«for novel foods. 2. I Kommissionens»begrundelse«henvises således til»nye råvarer og processer til levnedsmiddelfremstilling«,»fra forsknings- til markedsføringsstadiet«,»nye materialer«,»kemisk modificerede levnedsmiddelbestanddele«,»syntetiske kemiske stofferbioteknologiske teknikker«,»videnskabsmænd«. 3. KOM(92)295, pkt. 6, kursivering tilføjet her. redegøres for de produktkategorier, der omfattes af definitionen på et»novel food«. 4 Næsten fem år efter fremlæggelsen af det første forslag vedtog Ministerrådet og Europa-Parlamentet i januar 1997 den første Novel Food forordning (herefter forordningen). 5 Sammenligner man det oprindelige 1992-forslag med den endeligt vedtagne tekst, vil man bemærke en lille, men meget væsentlig ændring i definitionen af, hvad der udgør et»novel food«. Således defineres»novel food«i den vedtagne 1997-forordning som»levnedsmidler og levnedsmiddelingredienser, som ikke hidtil har været anvendt til konsum i nævneværdigt omfang i Fællesskabet...«. 6 Tilføjelsen af de to ord»i Fællesskabet«til definitionen medførte grundlæggende, at levnedsmidler ville blive anset for»novel«selv om de var blevet konsumeret i væsentligt omfang før skæringsdagen, i tilfælde hvor dette konsum havde fundet sted uden for EU. 7 Denne tilføjelse til den oprindeligt foreslåede definition har i særdeleshed haft betydning for en række udviklingslande, eftersom levnedsmidler, der i disse lande har været konsumeret i umindelige tider, nu må kategoriseres som»novel«, således at de alene lovligt kan sælges inden for EU, såfremt der forud indhentes markedsføringstilladelse. Siden 1997-forordningens ikrafttræden er det blevet tydeligt, at denne vide definition af»novel food«udgør en væsentlig barriere for udviklingslandenes salg af levnedsmidler til Europa og det gælder i særlig grad de»traditionelle fødevarer«, 8 4. KOM(92)295. Se tilsvarende bl.a. Raymond O Rourke, European Food Law, 3 rd edition, Sweet & Maxwell 2005, som side 180 gør følgende bemærking:»»novel foods«are foodstuffs containing or produced from materials which differ from naturally occurring products. The novel foods Regulation is mainly, but not exclusively, intended to regulate foodstuffs produced with the aid of modern biotechnology.«5. Europa-Parlamentets og Rådet forordning nr. 258/97 om nye levnedsmidler og levnedsmiddelingredienser, EU-tidende 1997 L43/1. Oprindeligt omfattede 1997-forordningen også genmodificerede levnedsmidler. Fra 2004 er disse imidlertid blevet udskilt i en selvstændig kategori med egen regulering. 6. Artikel 1, stk. 2, i 1997-forordningen (kursivering tilføjet her). Skæringsdatoen, forinden hvilken det anførte»konsum i nævneværdigt omfang«skal have fundet sted, er den 15. maj 1997, jf. forenede sager C-211/03 m.fl. HLH Warenvertrieb GmbH og Orthica BV mod Bundesrepublik Deutschland, Saml s. I -5141, præmis I denne artikel er der ikke intenderet nogen sondring mellem Det Europæiske Fællesskab, Den Europæiske Union og Europa, medmindre dette udtrykkeligt fremgår af teksten. 8. På engelsk benyttes sædvanligvis betegnelserne»traditional foods«eller»exotic foods«. Juristen nr Side 146

11 som nu bliver anset for»novel«. 9 Da Kommissionen i begyndelsen af 2008 fremsatte et forslag til revision af 1997-forordningen, var det derfor velbegrundet, at forslaget indebar, at der skulle gælde særskilte mere lempelige regler for traditionelle fødevarer fra tredjelande. 10 Det var oprindeligt ventet, at Rådet og Parlamentet ville nå til enighed om den nye Novel Food forordning inden udgangen af Det lykkedes ikke, og i stedet blev den såkaldte forligsprocedure iværksat. Det indebar, at de to parter skulle nå til enighed inden udgangen af marts 2011, hvis ikke hele forslaget skulle falde bort. Parterne var imidlertid fundamentalt uenige om håndteringen af kød fra klonede dyr og deres afkom. Og da det ikke lykkedes at finde en kompromisløsning, endte det hele grundlæggende i... ingenting. 11 Forslaget til nye regler om traditionelle fødevarer blev således revet med i faldet. Initiativet er derfor nu tilbage hos Kommissionen, der skal afgøre, om processen skal startes på ny. Denne artikel behandler spørgsmålet om, hvorledes det er muligt at løse problemet med traditionelle fødevarers adgang til det europæiske marked. Med henblik på at gøre dette, vil jeg først redegøre for de problemer, som 1997-forordningen har skabt i relation til traditionelle fødevarer (afsnit 2). Derpå gennemgår jeg den løsning, som der var lagt op til i Kommissionens nu opgivne forslag til ny forordning (afsnit 3) efterfulgt af en diskussion af, i hvilket omfang denne løsning er egnet til at give traditionelle fødevarer rimelig adgang til det europæiske marked uden samtidig at kompromittere de europæiske forbrugeres fødevaresikkerhed (afsnit 4). Endelig opsummerer jeg mine konklusioner og peger på mulige forbedringer af det system, som var indeholdt i det nu opgivne forordningsforslag (afsnit 5) forordningens problemer i relation til traditionelle fødevarer fra udviklingslande Helt grundlæggende stiller 1997-forordningen krav om, at produkter, der omfattes af»novel foods«-definitionen, kun må sælges i Europa, hvis de specifikt har opnået tilladelse til dette efter en individuel vurdering. Det følger endvidere af forordningens artikel 1, stk. 2, at»novel 9. Jf. Michael Hermann,»The impact of the European Novel Food Regulation on trade and food innovation based on traditional plant foods from developing countries«, Food Policy 2009, side på side 506, Morten Broberg,»European Food Safety Regulation and Developing Countries Regulatory Problems and Possibilities«i Global Agro-food Trade and Standards: Challenges for Africa (Stefano Ponte, Peter Gibbon og Evelyn Lazaro, red) Palgrave Macmillan, London 2010, side på side 213 og Final proceedings UNCTAD-CBI workshop NFR 1 December 2005 tilgængelig på workshop%20nfr%20proceedings%20final1.pdf. De tre kilder giver adskillige eksempler på, hvorledes 1997-forordningen har udgjort en barriere for traditionelle fødevarer. 10. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om nye fødevarer og om ændring af forordning (EF) nr. XXX/XXXX [fælles procedure], KOM(2007)872 endelig. 11. Det er yderst sjældent, at Rådet og Parlamentet står så stejlt over for hverandre, at det ikke lykkes at finde en bæredygtig kompromisløsning. Det er således blot anden gang, at forligsproceduren er endt på denne måde. foods«ikke blot omfatter de levnedsmidler, der er resultatet af en teknisk nyskabelse, men også omfatter levnedsmidler, som i årevis har været kendt og måske endda meget udbredte, men som er nye inden for Den Europæiske Unions grænser. Den type levnedsmidler hidrører meget ofte fra udviklingslande på den sydlige halvkugle, og de betegnes derfor ofte»exotic foods«. 12 Det er endog således, at EU Domstolen udtrykkeligt har fastslået, at levnedsmidler og levnedsmiddelingredienser, der er frembragt ved traditionelle formerings- eller avlsmetoder, og som traditionelt anses for at kunne anvendes risikofrit til levnedsmidler, ikke desto mindre skal anses for omfattet af definitionen på»novel food«i 1997-forordningen, såfremt resultaterne af en sikkerhedsvurdering af disse levnedsmidler udelukkende er gennemført uden for Europa. 13 For at et novel food produkt lovligt kan markedsføres i EU i overensstemmelse med 1997-forordningen, skal det som hovedregel først gennemgå en to-trins procedure med henblik på, at der foretages en risikovurdering. I det første af disse to trin skal den virksomhed, der ønsker at markedsføre novel food produktet, indgive en ansøgning til en medlemsstats kompetente myndighed. Såfremt denne myndighed efter at have foretaget en første vurdering konkluderer, at produktet er sikkert, og at der ikke er behov for yderligere vurderinger, da tillades markedsføringen af produktet i alle EU s medlemsstater; dog forudsat at hverken Kommissionen eller en eller flere af de øvrige medlemsstater gør indsigelse mod en sådan markedsføring. I praksis sker det imidlertid kun ganske undtagelsesvist, at en medlemsstats myndigheder alene på grundlag af en første vurdering konkluderer, at et levnedsmiddel kan tillades markedsført i Europa. Hvor den kompetente nationale myndighed ikke finder det muligt umiddelbart at give tilladelse på grundlag af trin-1 vurderingen, vil sagen blive overført til Europa Kommissionen med henblik på, at der foretages en trin 2-vurdering. 14 Med bistand fra EU s Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, foretager Kommissionen en fornyet undersøgelse af sagen, hvorpå der træffes afgørelse om, hvorvidt det skal tillades at sælge det pågældende novel food produkt i EU. 15 Såfremt myndighederne når frem til, at der skal gives tilladelse til markedsføring af et novel food produkt, vil der blive udstedt en markedsføringstilladelse, hvori myndighederne samtidig fastlægger betingelserne for brug af levnedsmidlet eller levnedsmiddelingrediensen, ligesom levnedsmidlets/levnedsmiddelingrediensens betegnelse, specifikationer og nærmere mærkningskrav 12. I 2008-forslaget omtales denne type levnedsmidler som»traditionelle fødevarer fra tredjelande«. Samme term anvendes i denne artikel. 13. Jf. Sag C-383/07 M-K Europa GmbH & Co. KG v Stadt Regensburg Saml s. I-115, præmis Se også generaladvokat Geelhoeds forslag til afgørelse i forenede sager C-211/03 m.fl. HLH Warenvertrieb GmbH og Orthica BV mod Bundesrepublik Deutschland, Saml s. I -5141, præmis Jf. Bernd van der Meulen og Menno van der Velde, European Food Law Handbook, Wageningen Academic Publishers, Wageningen 2008, side Se hertil 1997-forordningens artikel 4, 6 og 7. Juristen nr Side 147

12 vil blive fastlagt i afgørelsen. 16 En sådan markedsføringstilladelse er ikke generisk, men derimod specifik. Dvs. at den alene giver ansøgeren ret til at markedsføre det pågældende»novel food«. Hvis en anden fødevarevirksomhed ønsker at markedsføre det samme novel foodprodukt, da må denne anden fødevarevirksomhed derfor ligeledes indgive en ansøgning og underkaste sig en godkendelsesprocedure. 17 Den just anførte godkendelsesprocedures indvirkning på samhandlen bør ikke undervurderes. Et godt eksempel er salget af noni-juice fra Sydøst Asien, hvor der først skulle indhentes markedsføringstilladelse. Opnåelse af denne tilladelse tog tre år, og den videnskabelige vurdering, der lå til grund for tilladelsen, indbefattede laboratoriedyreforsøg for toksicitet, genotoksicitet og allergenicitet. Opnåelse af tilladelsen var meget omkostningstung, hvad angår både tid og penge. 18 Hvis ansøgeren ikke havde været i stand til at fremlægge de krævede data, var ansøgningen blevet afvist. Langt fra alle ansøgninger om tilladelse til at markedsføre u-landes traditionelle fødevarer fører til, at produktet bliver tilladt. Dette illustreres eksempelvis af nangainøddesagen. I 1998 ansøgte virksomheden Pacific Nuts, med hovedsæde i Vanuatu, om tilladelse til at markedsføre nangai-nødder i Europa. Nangai-nødder har samme størrelse som mandler og stammer fra en række stillehavsøer og fra dele af Østasien, hvor de har indgået i føden i årtusinder. Ansøgningen om markedsføringstilladelse inden for Den Europæiske Union blev imidlertid afvist blandt andet med den begrundelse, at der var risiko for, at de, der spiste nødderne, kunne udvikle allergi. 19 Som anført af Anne Moorhead ville dette argument formentlig kunne gøres gældende over for enhver form for nødder, der således i princippet alle burde forbydes i EU. 20 Som det fremgår af det foregående, så skal et levnedsmiddel, der kvalificerer som»novel food«, overkomme nogle ganske markante barrierer for lovligt at kunne 16. Jf. artikel 7, stk. 2, I 1997-forordningen. 17. I denne situation finder en væsentligt simplere godkendelsesprocedure dog anvendelse. 18. Jf. Anne Moorhead,»Missing the market How exotic foods are being barred from the EU«, Novel Food Regulation joint paper udarbejdet for UNCTAD, CBI, GTZ, GFU og IPGRI, 2007, og kommissionsbeslutning af 5. juni 2003 om tilladelse til markedsføring af nonisaft (saft af frugten Morinda citrifolia L.) som en ny levnedsmiddelingrediens i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97 (meddelt under nummer K(2003) 1789), EUtidende 2003 L144/12. Efterfølgende har to andre noni-planteprodukter opnået markedsføringstilladelse, jf. Jane Byrne,»Noni firm wins third EU novel foods approval«, Foodqualitynews.com (29. april 2010) og kommissionsafgørelse 2010/228/EU af 21. april 2010, EU-tidende 2010, L102/ /17/EF: Kommissionens beslutning af 19. december 2000 om et afslag på markedsføring af»nangai-nødder (Canarium indicum L.)«som et nyt levnedsmiddel eller ny levnedsmiddelingrediens i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97 (meddelt under nummer K(2000) 3888), EU-tidende 2001, L4/35 samt Ib Knudsen, Inge Søborg, Folmer Eriksen, Kirsten Pilegaard og Jan Pedersen,»Risk assessment and risk management of novel plant foods Concepts and principles«, TemaNord 2005:588, Nordic Council of Ministers, Copenhagen 2005, side Anne Moorhead,»Missing the market How exotic foods are being barred from the EU«, Novel Food Regulation joint paper udarbejdet for UNCTAD, CBI, GTZ, GFU og IPGRI, 2007, side 6. markedsføres i EU i henhold til 1997-forordningen. Der er tale om følgende fire barrierer: (i) (ii) (iii) (iv) Ansøgningen skal normalt underkastes en omfattende to-trins procedure ved forskellige myndigheder (national fødevaresikkerhedsmyndighed henholdsvis Kommissionen). En eventuel tilladelse er specifik og ikke generisk, hvilket betyder, at andre eksportører af det samme produkt ligeledes må igennem en godkendelsesprocedure. Omkostningerne ved at opnå tilladelse er store. Tilladelsesproceduren er tidsmæssigt krævende. Traditionelle fødevarer fra tredjelande med langvarig sikker anvendelse i det pågældende tredjeland står med andre ord over for væsentlige udfordringer, når de søges solgt til det europæiske marked Import af traditionelle fødevarer i henhold til forslaget Det kan næppe overraske, at 1997-forordningens regulering af traditionelle fødevarer fra udviklingslande er blevet mødt af omfattende kritik. 22 I 2008-forslagets betragtning 23 anerkendes det da også, at der er behov for at håndtere denne gruppe af levnedsmidler på anden vis. 23 Det foreslås derfor, at der indføres en ny kategori, der skal dække netop denne gruppe af fødevarer. I artikel 3, stk. 2, litra b og c, defineres denne kategori som følger: 21. Se for eksempel side 2 i Final proceedings UNCTAD-CBI workshop NFR 1 December 2005, som er tilgængelig på workshop%20nfr%20proceedings%20final1.pdf. Spørgsmålet er endvidere behandlet i den»impact assessment«, som er udarbejdet i forbindelse med fremsættelsen af 2008-forslaget, jf. SEC(2008)12 af 14. januar 2008, tilgængelig på tions/commission_europeenne/sec/2008/0012/com_sec(2008)001 2_EN.pdf. 22. Se eksempevis opsummeringen af mødet i WTOs»Sanitary, Phyto- Sanitary Measures Committee«, marts 2006, som er tilgængeligt på samt Anne Moorhead,»Missing the market How exotic foods are being barred from the EU«, Novel Food Regulation joint paper udarbejdet for UNCTAD, CBI, GTZ, GFU og IPGRI, 2007, såvel som Final proceedings UNCTAD-CBI workshop NFR 1 December 2005 tilgængelig på workshop%20nfr%20proceedings%20final1.pdf. 23. Artikel 3, stk. 2, litra a, nummer v, i 2008-forslaget. Denne nye tilgang til traditionelle fødevarer fra tredjelande svarer i vidt omfang til de forslag, som er blevet fremført af Neville Craddock, 2005, The EU Novel Food Regulation. Impact on the potential export of exotic traditional foods to the EU: Suggestions for revision. Discussion paper prepared for UNCTAD and CBI, in cooperation with GTZ, GFU and IPGRI, side tilgængelig på _on_eu_nfr.pdf. Se ligeledes Michael Hermann,»The impact of the European Novel Food Regulation on trade and food innovation based on traditional plant foods from developing countries«, Food Policy 2009, side på side 506. Juristen nr Side 148

13 b)»traditionelle fødevarer fra et tredjeland«: nye fødevarer, der i lang tid har været anvendt som fødevarer i et tredjeland, dvs. at den pågældende fødevare i mindst en generation har indgået og fortsat indgår i den normale kost for en stor del af landets befolkning c)»langvarig sikker anvendelse som fødevare«: det forhold, at den pågældende fødevares sikkerhed er bekræftet ved data om sammensætning og erfaring fra anvendelse og fortsat anvendelse i den normale kost for en stor del af et lands befolkning. 24 Det følger af 2008-forslaget, at en fødevarevirksomhed, der i EU agter at markedsføre en traditionel fødevare fra et tredjeland, skal give Kommissionen meddelelse om dette med angivelse af: (a) (b) (c) (d) fødevarens navn, fødevarens sammensætning, fødevarens oprindelsesland, dokumentation for langvarig sikker anvendelse som fødevare i det pågældende tredjeland, Ved en sådan ansøgning ville den Europæiske fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) blive bedt om at foretage en nærmere undersøgelse, ligesom medlemsstaterne ville have mulighed for at vurdere ansøgningen. EFSA ville særligt skulle afklare, om ansøgerens påstand om, at den traditionelle fødevare havde en langvarig sikker anvendelse i tredjelandet, kunne underbygges af det datamateriale, som var blevet fremlagt af ansøgeren, og at levnedsmidlets sammensætning og dets anvendelse ikke udgjorde en risiko for EU s forbrugere. På grundlag af denne undersøgelse skulle EFSA underrette Kommissionen om sin vurdering, ligesom medlemsstater, der ønskede at gøre indsigelse mod markedsføringen, skulle gøre dette. Indsigelser mod markedsføring skulle være videnskabeligt dokumenterede. Såfremt der blev gjort sådan sikkerhedsmæssig indsigelse mod markedsføringen, ville fødevaren skulle behandles som et novel food. Blev der derimod ikke gjort indsigelse, skulle fødevaren føjes til en særlig liste over traditionelle fødevarer, der lovligt kan markedsføres i EU. Man havde med andre ord så at sige vendt bevisbyrden, således at det i vidt omfang skulle være myndighederne i EU, der skulle dokumentere, at det ikke var sikkerhedsmæssigt forsvarligt at markedsføre en traditionel fødevare i Europa. 25 Hvis Kommissionen traf afgørelse om, at fødevaren ikke kunne føjes til den just anførte liste, ville ansøgeren og medlemsstaterne blive orienteret om dette, ligesom afgørelsen ville blive begrundet De her citerede bestemmelser er hentet i Kommissionens oprindelige forslag. Under forhandlingerne blev der foretaget visse ændringer i bestemmelsernes ordlyd. 25. Jf. artikel 8 og betragtning 23 i 2008-forslaget. 26. Ansøgeren har mulighed for at anfægte et afslag på at imødekomme ansøgningen om at få levnedsmidlet føjet til den anførte liste, jf. artikel 263 TEUF. 4. Vurdering af 2008-forslagets løsningsmodel I afsnit 2 ovenfor anføres det, at 1997-forordningen har skabt fire indbyrdes forbundne barrierer for fødevarer fra udviklingslandene, nemlig: I praksis skal alle ansøgninger underkastes en omfattende to-trins-procedure. En eventuel markedsføringstilladelse til et novel food er specifik og ikke generisk. Omkostningerne ved at søge om markedsføringstilladelse er betragtelige for ansøgeren. Opnåelse af markedsføringstilladelse er tidsmæssigt meget langvarig. Med forslaget i det (nu bortfaldne) 2008-forslag har EU søgt at fjerne eller i hvert tilfælde minimere de fire anførte barrierer: To-trins-proceduren skulle erstattes af en et-trinsprocedure. Markedsføringstilladelser til traditionelle fødevarer skulle være generiske. Omkostningerne ved at søge om markedsføringstilladelse til traditionelle fødevarer fra et tredjeland ville blive mærkbart mindre, idet ansøgeren ikke skulle gennemføre omkostningstunge videnskabelige vurderinger, men i stedet kunne basere ansøgningen på dokumenteret langvarig sikker anvendelse i tredjelandet. Endelig ville det forhold, at en markedsføringstilladelse ville være generisk, indebære, at når først en traditionel fødevare havde opnået tilladelse, ville andre producenter/importører af samme traditionelle fødevare kunne henholde sig til denne tilladelse uden selv at skulle investere tid og penge for at opnå en tilsvarende tilladelse forslaget imødekom med andre ord i varierende grad alle de væsentlige problemer, som 1997-forordningen ellers havde givet anledning til, for så vidt angår traditionelle fødevarer. Det ovenfor anførte giver imidlertid ikke svar på, om 2008-forslaget også ville give den europæiske forbruger en passende beskyttelse? Væsentligt i denne sammenhæng er, at en traditionel fødevare i et tredjeland ikke nødvendigvis udgør en risiko for forbrugere i det pågældende tredjeland, hvorimod situationen kan tænkes at være ganske anderledes for europæiske forbrugere. Der kan være mange årsager til dette. Eksempelvis kan der være tale om, at den lokale befolkning ikke reagerer på visse stoffer i fødevaren, hvorimod bl.a. mange europæere vil gøre det, eller det kan tænkes, at forbrugerens øvrige kostsammensætning har indflydelse på den traditionelle fødevares mulige skadelige indvirkning. Den i praksis væsentligste risiko er dog formentlig manglende viden om korrekt håndtering af disse»ukendte«levnedsmidler, hvor der ikke er tradition for at konsumere Juristen nr Side 149

14 dem (det vil blandt andet sige i EU). 27 For at sikre, at risikoen forbundet med visse traditionelle fødevarer fra udviklingslande holdes på et acceptabelt (lavt) niveau, kan der således være behov for at håndtere disse på en bestemt måde. Det følger af det anførte, at selv om en traditionel fødevare kan fremstå som sikker ud fra dens historiske anvendelse i et tredjeland, kan den udgøre en reel risiko for forbrugere i EU. Hvis dette er tilfældet, giver forslaget EFSA og/eller medlemsstaternes fødevaremyndigheder mulighed for at gøre begrundet indsigelse mod fødevarens markedsføring i EU. Herved vil den traditionelle fødevare skulle underkastes de strengere regler for nye levnedsmidler og levnedsmiddelingredienser (dvs. reglerne for egentlige novel foods). Det følger af 2008-forslaget, at der, hvor det er relevant, bl.a. skulle kunne stilles krav om, at der knyttet til et nyt levnedsmiddel eller ny en levnedsmiddelingrediens skulle være»en nærmere angivelse af anvendelsesbetingelserne, særlige supplerende mærkningskrav med henblik på at informere den endelige forbruger og/eller krav om overvågning efter markedsføringen«. 28 Formentlig vil sådanne krav om øget information i vidt omfang kunne afhjælpe de problemer, som måtte være relateret til traditionelle fødevarer, som ellers ikke kan anses for tilstrækkeligt sikre i en europæisk kontekst. I visse tilfælde er information imidlertid ikke et egnet middel det gælder særligt, hvor produktet kan indeholde skadelige stoffer, som forbrugeren ikke er i stand til at opdage eller fjerne. Det betyder ikke nødvendigvis, at man skal forbyde produktet, men derimod at man skal finde en passende balance mellem grænseværdier og effektiv kontrol, med henblik på at beskytte de europæiske forbrugere. I denne henseende kan EU s (nyere) tilgang til begrænsning af den risiko, som er forbundet med aflatoxin i visse former for nødder, tjene som illustration: I 1998 indførte EU harmoniserede regler om aflatoxinindholdet i nødder og tørret frugt. Der var generelt tale om ganske strenge krav, som blev mødt af stærk kritik, fordi de ville skabe væsentlige problemer for en række udviklingslandes eksport til EU, samtidig med at de ifølge kritikerne kun ville have begrænset positiv betydning for fødevaresikkerheden i EU. Efterfølgende blev Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) bedt om at gennemføre en nærmere undersøgelse af problemet vedrørende aflatoxin i nødder. EFSA nåede frem til, at hvis man hævede grænseværdien for den samlede mængde aflatoxin fra Unionens 1998-grænseværdi på 4 µg/kg til 8 eller 10 µg/kg, ville det føre til en forøgelse i den gennemsnitlige totale fødevarebaserede aflatoxineksponering på omkring 1%. Der var med andre ord tale om en ganske begrænset virkning. En sådan ændring af grænseværdien ville imidlertid forventeligt føre til, at op mod 6% flere ladninger af nødder ville få adgang til det europæiske marked. EFSA konkluderede ligeledes, at den mest effektive måde at begrænse befolkningens aflatoxineksponering på ville være at forbedre kontrolsystemet, således at man øgede sandsyn- 27. Eksempelvis ved de fleste europæiske detailhandlere og forbrugere formentlig, at visse typer mug er fint i visse typer oster, hvorimod det samme ikke er tilfældet, hvis der er tale om brødprodukter, idet der er risiko for, at disse mugtyper udvikler giftstoffer. Tilsvarende ved de fleste europæiske fødevaredetailhandlere, at kartofler bør opbevares mørkt og ved lave temperaturer for ikke at udvikle giftstoffer. Samme viden haves næppe om»ukendte«fødevarer. 28. Jf. Artikel 7, stk. 2, i 2008-forslaget. ligheden for at begrænse antallet af højt-kontaminerede ladninger af nødder og tørret frugt, som slap igennem kontrolsystemet, samt at begrænse befolkningens indtag af aflatoxin fra andre fødekilder end nødder. 29 Sådan som 2008-forslaget blev udformet, var der reelt kun to afgørelsesmuligheder, når en virksomhed ansøgte om at sælge en traditionel fødevare i EU. Enten ubetinget tilladelse eller ubetinget afslag (hvorved fødevaren dog kunne behandles som et egentligt novel food). Denne sort/hvide tilgang giver en risiko for, dels at man tillader salg af produkter, hvor visse mindre tiltag ellers havde været berettigede for at beskytte de europæiske forbrugere, dels af man afviser at give tilladelse til salg af produkter, selv om dette kunne være sket på sikkert grundlag, såfremt man havde knyttet visse betingelser til markedsføringen forslagets løsning er som anført at lade den traditionelle fødevare behandle som et egentligt novel food. Det er også den løsning, som genfindes i 1997-forordningen, og som altså har vist sig at udgøre en svært overstigelig barriere. En bedre løsning for såvel forbrugere som producenter ville formentlig være, hvis man tillagde Kommissionen mulighed for at knytte en række nærmere begrundede krav til markedsføringen af traditionelle fødevarer, hvor dette er nødvendigt af hensyn til folkesundheden. 30 Et enkelt eksempel kan illustrere dette: Maniok er en grøntsag, der i vidt omfang indgår i føden i en række afrikanske lande, og som i dag er tilgængelig i mange EU-lande. Det er kendt, at maniok kan producere nogle giftstoffer, der er ganske skadelige for mennesker, men det er ligeledes velkendt, at det i vidt omfang er muligt at begrænse dette problem ved omhyggelig håndtering af produktet, når det transporteres, og ved korrekt tilberedning i forbindelse med madlavningen. I stedet for simpelt hen at tillade (eller forbyde) salg af maniok i EU ville det derfor være naturligt, hvis de relevante fødevaremyndigheder stillede krav om, at produktet under transport blev håndteret på en måde, så problemet blev begrænset, ligesom importørerne kunne pålægges at sikre, at både detailhandlere og forbrugere fik fornøden information om, hvorledes maniok skal håndteres i forbindelse med selve tilberedningen. 31 Overholdelse af sådanne betingelser skulle håndhæves af de relevante nationale myndigheder. 32 Det forventes, at Kommissionen inden for overskuelig fremtid vil komme med et nyt forslag til en revision af 1997-novel food forordningen. Når det sker, bør Kommissionen således efter min opfattelse fastholde forslaget om at sikre traditionelle fødevarer bedre adgang til det europæiske marked. Sænkningen af de eksisterende barrierer vil forventelig og forhåbentlig føre til øget 29.»Opinion of the Scientific Panel on Contaminants in the food chain on a request from the Commission related to the potential increase of consumer health risk by a possible increase of the existing maximum levels for aflatoxins in almonds, hazelnuts and pistachios and derived products, Question N EFSA-Q , Adopted on 25 January 2007«, The EFSA Journal, 2007, 446, Rådet og Parlamentet har tilsyneladende i deres forhandlinger om 2008-forslaget anlagt en nogenlunde tilsvarende tilgang. 31. Der vil formentlig blive tale om en form for mærkningskrav. 32. Se eksempelvis Lotte Kolind-Hansen og Leon Brimer,»The retailmarket for fresh cassava root tubers in the European Union (EU): the case of Copenhagen, Denmark a chemical food safety issue?«j Sci Food Agric 2010; 90: Juristen nr Side 150

15 import af denne type levnedsmidler til Europa. Denne sænkning af barriererne for traditionelle fødevarer bør dog suppleres af forbedrede muligheder for at pålægge andre sikkerhedsforanstaltninger såsom pligt til at sikre, at forbrugerne får viden om, hvorledes produktet skal behandles Konklusion Vedtagelsen af Novel Food-forordningen i 1997 havde som bivirkning, at der opstod en ny væsentlig barriere for import af traditionelle fødevarer fra udviklingslande, der søgtes afsat på det europæiske marked. I 2008 fremsatte Kommissionen et forslag til en ny novel food forordning. I dette forslag blev traditionelle fødevarer udskilt til særskilt behandling, hvorved de ville opnå væsentligt bedre adgang til det europæiske marked, end tilfældet var under den eksisterende forordning. Forhandlingerne mellem Rådet og Parlamentet voldte store problemer, og i marts 2011 blev det endeligt klart, at der ikke kunne opnås den fornødne enighed mellem de to parter til at Kommissionens forslag kunne vedtages. Hvis en ny forordning skal vedtages, skal lovgivningsprocessen derfor begynde forfra med et nyt forslag fra Kommissionen. Der er et åbenlyst behov for ændringer af de eksisterende regler, blandt andet for så vidt angår traditionelle fødevarer. Man må derfor håbe, at Kommissionen snarest muligt igen vil iværksætte lovgivningsproceduren på dette område. I den forbindelse kan man håbe, at Kommissionen i det nye forslag eksplicit vil gøre det muligt at lade en markedsføringstilladelse til traditionelle fødevarer være betinget af iagttagelse af eventuelle hensigtsmæssige sikkerhedsforanstaltninger, i de tilfælde hvor dette kan bevirke en mærkbar forbedring af fødevaresikkerheden. 33. I praksis vil sådan en pligt ofte kunne opfyldes gennem passende mærkning af produktet. Juristen nr Side 151

16 Grænsekontrol ved EU s indre grænser Af adjunkt, ph.d. Carsten Willemoes Jørgensen og professor, dr.jur. Karsten Engsig Sørensen, begge CIBL, Juridisk Institut, Aarhus Universitet Artiklen gennemgår de regler, der gælder for grænsekontrol ved de indre grænser i EU. Reglerne for kontrol af hhv. personer, varer og transportmidler har udviklet sig meget forskelligt, men på alle områder har man arbejdet for en total afskaffelse af grænsekontrollen. Dette mål er i vidt omfang nået selvom det varierer, hvor klare reglerne er. Den danske aftale om styrkelse af grænsekontrollen, som blev indgået i maj 2011, beskriver en kontrolindsats, der er i strid med både Schengen-reglerne og reglerne om varernes fri bevægelighed. Den senere udvikling i sagen peger i retning af en større opmærksom på de krav, som EU-retten stiller på dette område. 1. Indledning De seneste måneder har spørgsmålet om genindførsel af grænsekontrol påkaldt sig en del interesse. I april måned genindførte Frankrig grænsekontrol ved grænsen til Italien. Baggrunden var, at de italienske myndigheder havde udstedt midlertidig opholdstilladelse til en gruppe nordafrikanere, der havde søgt til Italien pga. urolighederne i denne region, og grænsekontrollen var et forsøgt på at hindre disse i at rejse ind i Frankrig. 1 Senest har emnet givet anledning til debat i Danmark, efter at regeringen og støttepartier har indgået en aftale om at styrke grænsekontrollen ved den landfaste dansk-tyske grænse, Øresundsforbindelsen, danske færge- og lufthavne samt de danske farvande. 2 Ifølge aftalen er sigtet med kontrollen at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet (særligt berigelseskriminalitet), forhindre indsmugling af narkotika, våben, personer og større pengebeløb samt forhindre unddragelse af dansk skat ved brug af udenlandsk arbejdskraft. Grænsekontrollen sigter således både på at kontrollere personer og at hindre indførslen af ulovlige varer. 1. Nærmere om baggrunden for denne sag og en analyse af de juridiske aspekter se Sergio Carrera, Elspeth Guild, Massimo Merline & Joanna Parkin,»A Race against Solidarity. The Schengen Regime and the Franco-Italien Affair«CEPS Paper in Liberty and Security in Europe, April Jf. aftalen»permanent toldkontrol i Danmark (styrket grænsekontrol)«, indgået mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne. Aftalen er ikke dateret, men aftalen blev offentliggjort den 11. maj Begge de nævnte sager har givet anledning til diskussioner af, hvorvidt EU-retten overtrædes ved en styrkelse af grænsekontrollen. For at belyse dette spørgsmål vil de relevante EU-retlige regler blive gennemgået i det følgende, og til sidst vil vi sammenholde den danske aftale om styrkelse af grænsekontrol med de gennemgåede regler. Afskaffelse af de indre grænser har i mange år været højt prioriteret i EU-samarbejdet. Helt fra starten sigtede samarbejdet på at afskaffe hindringer for den fri bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital. Denne målsætning blev dog yderligere opprioriteret med vedtagelsen af Fællesakten, der trådte i kraft i 1987, og som opstillede målsætningen om et indre marked, der»... indebærer et område uden indre grænser med fri bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital...«. 3 For at realisere denne målsætning var det nødvendigt med yderligere harmoniseringstiltag. I Kommissionens hvidbog om gennemførelse af det indre marked blev de områder beskrevet, der krævede harmonisering som en del af det»indre marked-projekt«, der var knyttet til indførslen af Fællesakten. 4 At opgivelsen af de indre grænser var et kontroversielt emne, ses også ved, at der til Fællesakten var knyttet følgende erklæring:»intet i disse bestemmelser berører medlemsstaternes ret til at træffe foranstaltninger, som de anser for nødvendige for at kontrollere immigration fra tredjelande og for at bekæmpe terrorisme, kriminalitet, narkotikahandel og ulovlig handel med kunstværker og antikviteter«. 5 En grænsekontrol kan sigte mod kontrol af forskellige forhold, men i det væsentligste kan den opdeles i kontrol af personer, kontrol af varer (toldkontrol) samt kontrol af de transportmidler (biler, lastbiler, skibe mv.), som bliver benyttet til at passere grænsen. Afviklingen af grænsekontrollen har udviklet sig forskelligt for personer, varer og transportmidler. Dette skyldes, at afskaffelsen af kontrol med personer synes at have været noget mere kontroversielt end afskaffelse af kontrol på varer og transportmidler. En anden forklaring på, at det 3. Jf. daværende EØF-traktat art. 8A, 2. punktum. Denne bestemmelse findes i dag i art. 26, stk. 2 TEUF. 4. Se bilaget til KOM (1985) 310 med tidsplanen og de områder, der skulle harmoniseres. 5. Jf. Fællesakten, Slutakt, generel erklæring om artikel i Den europæiske fælles Akt Juristen nr Side 152

17 har udviklet sig forskelligt, er, at afskaffelsen af de indre grænser nødvendigvis er koblet til, hvordan den eksterne grænsekontrol (dvs. i forhold til ikke-eu-lande) fungerer. Så længe der ikke er sket nogen koordination af den eksterne grænsekontrol, kan det ikke forventes, at medlemsstaterne vil give afkald på kontrol ved de indre grænser. Da toldunionen var etableret meget tidligt, var det muligt hurtigere at skride til en afskaffelse af den interne kontrol af varer. I det følgende gennemgås kontrollen af personer, varer og transportmidler hver for sig. 2. Kontrol af personer For at få et overblik over reglerne på området for grænsekontrol af personer er det nødvendigt kort at beskrive, hvordan de eksisterende regler er udviklet (2.1.) og derefter vil de gældende regler blive analyseret nærmere (2.2) Udviklingen af reglerne om grænsekontrol af personer Den nordiske pasunion I en dansk sammenhæng bør det indledningsvis nævnes, at allerede i 1957 enedes de nordiske lande (i første omgang dog uden Island) om at afskaffe paskontrollen ved indgåelsen af den såkaldte pasunion. 6 Denne aftale indebærer, at man afskaffer paskontrol ved passage af de indre grænser mellem de nordiske lande. Ifølge aftalens art. 8 må de nordiske lande dog stadig udføre stikprøvekontrol ved grænsen og de har ydermere mulighed for at genindføre paskontrol i en periode på op til 6 måneder. Denne aftale er indgået i nordisk regi og er derfor ikke en del af EU-retten. Dog har man fra nordisk side forsøgt at bevare pasunionen, efterhånden som grænsekontrollen er afskaffet i EU, og det er blandt andet årsagen til, at Norge og Island har deltaget fuldt ud i dette arbejde i EU. 7 Når man skal vurdere de juridiske aspekter ved den indgåede aftale om genindførsel af grænsekontrol, er det nødvendigt også at vurdere, om pasunionens regler er overtrådt Indre marked reglerne Det første vigtige skridt til at realisere den fri bevægelighed for personer var vedtagelsen af de første opholdsdirektiver. I direktiv 68/360/EØF fastslog man retten til rejse og ophold for arbejdstagere og deres familiemedlemmer, og et tilsvarende regelsæt for selvstændige erhvervsdrivende blev vedtaget nogle år efter. 8 Disse regler fastslog, at man har ret til at rejse ud af en medlemsstat mod at forevise pas eller gyldigt identitetskort, og at andre medlemsstater skal give adgang til indrejse mod forevisning af pas eller gyldigt identitetskort. Disse regler forhindrer, at medlemsstaterne kan kræve andre formaliteter, såsom krav om visum opfyldt. Men de forhindrer ikke, at man har en grænsekontrol, da det jo er 6. Den nordiske paskontroloverenskomst er tilgængelig på 7. Ønsket om at respektere den nordiske pasunion fremgår også af præamblen til Protokol om Schengen-reglerne som integreret i den Europæiske Union. 8. Jf. direktiv 73/148/EØF. forudsat, at man kan kontrollere pas og identitetskort. Reglerne er senere blevet udvidet til at omfatte en ret til rejse og ophold for alle EU-statsborgere og er i dag kodificeret i direktiv 2004/38/EF. Reglerne er stadig de samme, idet det nu præciseres, at retten til ud- og indrejse sker»uden at det berører de bestemmelser for rejsedokumentation, der gælder ved national grænsekontrol...«. 9 Da opholdsdirektiverne således ikke indebar en fuldstændig afskaffelse af grænsekontrollen af personer, blev der sideløbende arbejdet på at tilvejebringe dette. I 1984 enedes Rådet om en resolution om fri bevægelighed for borgere, hvor de blandt andet pålagde medlemsstaterne at træffe egnede foranstaltninger til at nedsætte ventetiden ved grænserne til det strengt nødvendige og foreslog en række foranstaltninger hertil. 10 Det var dog klart, at denne resolution ikke formulerede nogen specifik forpligtelse til at afskaffe grænsekontrol. For at sætte skub i harmoniseringsprocessen indledte Europa Parlamentet i 1993 et passivitetssøgsmål mod Kommissionen. 11 Kommissionen reagerede ved i 1995 at fremsætte et forslag til et direktiv om afskaffelse af personkontrol ved de indre grænser. 12 Dette direktiv blev dog aldrig vedtaget. 13 Med Fællesaktens ikrafttræden blev den ovenfor citerede bestemmelse om etableringen af det indre marked uden indre grænser indsat i EØF-traktaten, og den findes nu i TEUF art. 26, stk. 2. Denne bestemmelse er ligesom andre traktatbestemmelser i stand til at skabe umiddelbare rettigheder for borgerne, forudsat at rettighederne kan fastslås med tilstrækkelig klarhed ud fra dens ordlyd. En hollandsk statsborger forsøgte at påberåbe sig bestemmelsen i sag C-378/97, Wijsenbeek. Han havde nægtet at vise pas, da han i Rotterdam steg af et fly fra Strasbourg, idet han mente, at kravet om at han skulle dokumentere sin identitet var i strid med den nævnte bestemmelse. Domstolen mente imidlertid ikke, at det var tilfældet, idet den anførte (præmis 40 og 42):»40 Denne artikel kan ikke fortolkes således, at den omstændighed, at Rådet ikke inden den 31. december 1992 har vedtaget regler, hvorefter der pålægges medlemsstaterne pligt til at afskaffe kontrollen af personer ved Fællesskabets indre grænser, automatisk indebærer, at der efter udløbet af denne periode består pligt hertil. Som generaladvokaten har anført i punkt 77 i sit forslag til afgørelse, forudsætter en sådan pligt harmonisering af medlemsstaternes lovgivninger om overskridelse af Fællesskabets ydre grænser, immigration, udstedelse af visa, asyl og udveksling af oplysninger om disse spørgsmål (jf. herved med hensyn til social sikring Baglieri-dommen, præmis 16 og 17) Så længe der imidlertid ikke er vedtaget fællesskabsbestemmelser om kontrol ved Fællesskabets ydre grænser, som også forudsætter fælles eller harmoniserede regler om bl.a. betingelserne for indrejse, visa og asyl, forudsætter udøvelse af disse rettigheder, som Kommissionen med rette har fremhævet, at den pågældende person kan godtgøre at være statsborger i en medlemsstat.«9. Se henholdsvis art. 4, stk. 1, og art. 5, stk. 1, i direktiv 2004/38/EF. 10. Jf. Resolution af Rådet om den frie bevægelighed mellem staterne for medlemsstaternes borgere, EFT 1984 C 159/ Jf. C-445/93, Europa Parlamentet mod Kommissionen. 12. Jf. KOM (1995) For en nærmere redegørelse for dette direktivs skæbne jf. Kees Groenendijk, European Law Journal 2004 s. 150 ff (særligt s. 155 f) Juristen nr Side 153

18 Domstolen afviste således, at bestemmelsen indebar en pligt til at afskaffe grænsekontrollen. Dog åbner Domstolen op for, at det kan forholde sig anderledes, når der findes fælles regler om kontrol af EU s ydre grænser. Siden denne dom blev afsagt i 1999, er man kommet langt i arbejdet med at skabe sådanne fælles regler, og det er muligt, at en tilsvarende sag i dag ville få et andet udfald. Indtil der foreligger en sådan dom, må det dog lægges til grund, at TEUF art. 26, stk. 2, ikke kræver, at personkontrollen ved de indre grænser afskaffes Schengen-reglerne Da det ikke var muligt at komme en afskaffelse af grænsekontrol af personer nærmere i EU-regi var der nogle medlemsstater, der valgte at indlede et tættere samarbejde om afskaffelse af grænsekontrol ved siden af EUsamarbejdet. i 1984 indgik Frankrig og Tyskland en aftale om at lette grænsekontrol mellem de to lande. Da dette samarbejde blev udvidet med Benelux-landene i 1985, blev Schengen-aftalen en realitet. Denne blev i 1990 fuldt op af Schengen-konventionen, der udmøntede aftalen fra Senere blev samarbejdet udvidet med flere medlemsstater, 15 og med ikrafttrædelsen af Amsterdamtraktaten i 1999 blev Schengen-reglerne overført til EU-samarbejdet. Reglerne findes nu i TEUF tredje del, afsnit V, kapitel 2. Ifølge TEUF Art. 77, stk, 1, litra a, skal Unionen udforme en politik, der sikrer, at personer uanset nationalitet ikke kontrolleres ved passage af de indre grænser. 16 De danske forbehold betyder, at Danmark ikke kan deltage i det overstatslige samarbejde om retlige og indre anliggender og da Schengen-samarbejdet til dels ligger inden for dette område, var det nødvendigt at indgå særaftaler, hvorved Danmark kan deltage i Schengen- 14. Jf. EFT 2000 L 239/ I dag deltager alle medlemsstater med undtagelse af Bulgarien, Rumænien og Cypern i et vist omfang i Schengen-reglerne. Det forventes dog, at de to førstnævnte snart deltager fuldt ud. Om de særlige problemer med at udvide samarbejdet til de nye medlemsstater se Anaïs Faure Atger, The Abolition of Internal Border Checks in an Enlarged Schengen Area, Research Paper no. 8, March 2008 (tilgængelig på Danmark, Storbritannien og Irland har forbehold, der gør, at vi ikke deltager fuldt ud, se senere i teksten. Desuden deltager følgende ikke-medlemsstater; Norge, Island, Schweiz og Lichtenstein. 16. Tidligere var der i TEU indsat følgende forbehold i art. 68, stk. 2:»Domstolen har i intet tilfælde kompetence til at afgøre spørgsmål om foranstaltninger eller afgørelser der træffes i medfør af artikel 62, nr.1 vedrørende opretholdelse af lov og orden og beskyttelse af den indre sikkerhed.«bestemmelsen som nu er ophævet indebar, at Domstolen ikke kunne blande sig i de foranstaltninger, som medlemsstaterne traf ved de indre grænser med henblik for at sikre offentlig orden og sikkerhed. Dermed havde medlemsstaterne sikret, at de havde et større råderum for at iværksætte kontrolforanstaltninger, og denne særlige undtagelse var da også begrundet i, at særligt Frankrig ikke ønskede at Domstolen skulle have mulighed for at blande sig i de foranstaltninger, det træf ved de indre grænser, jf. Kees Groenendijk, European Law Journal 2004 s. 150 ff (særligt s. 157). samarbejdet på mellemstatsligt niveau. 17 I protokollen om Danmarks stilling er dette formuleret sådan, at ingen af de foranstaltninger som er vedtaget efter TEUF tredje del, afsnit V og ingen af de domme fra Domstolen, som fortolker disse, er bindende for Danmark, og de udgør ikke en del af Danmarks EU-retlige forpligtelser, jf. art. 2. Efter at man i EU enedes om foranstaltninger om udbygning af Schengen-reglerne, har Danmark 6 måneder til at beslutte, om det vil gennemføre denne foranstaltning i sin nationale lovgivning. Hvis Danmark gør dette,»... vil denne foranstaltning skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige medlemsstater, der er bundet af foranstaltningen«, jf. art. 4 i protokollen. I dag findes de vigtigste regler om Schengen-samarbejdet i forordning 562/2006, det såkaldte Schengen-grænsekodeks. 18 Denne indeholder detaljerede regler om, hvordan medlemsstaterne skal gennemføre grænsekontrol ved såvel de ydre som de indre grænser. Danmark har tilsluttet sig disse regler i henhold til den option, der findes i protokollen om Danmarks stilling art Da Danmark således har tilsluttet sig de i nærværende sammenhæng mest relevante Schengen-regler på mellemstatsligt niveau, er det ikke umiddelbart givet, at denne forpligtelse på alle punkter kan håndhæves via det EU-retlige system. Særligt kan man diskutere, om Kommissionen kan indlede en traktatbrudssag på dette område, ligesom det kan diskuteres, om private kan påberåbe sig reglerne umiddelbart, hvor de ikke er korrekt implementeret i Danmark. Der er en række forhold, der taler for, at de almindelige EU-retlige regler ikke finder anvendelse. For det første er det præciseret i art. 4, at dansk deltagelse i Schengen-reglerne skaber en folkeretlig forpligtelse, dvs. ikke en EU-retlig. Dernæst er det i art. 8 i protokollen forudsat, at hvis Danmark vælger at overgå til en mere generel»opt in«-model beskrevet i et bilag til protokollen, så indebærer dette, at alle Schengen-regler,»... der indtil da har været bindende for Danmark som folkeretlige forpligtelser, vil være bindende for Danmark som EU-ret«. Her synes det også at være underforstået, at de nuværende forpligtelser ikke har nogen EU-retlig karakter. Endelig for det tredje er den bredere»opt in«-model, der er beskrevet i bilaget (og som Danmark indtil videre ikke har tiltrådt) udformet på en måde, hvor det eksplicit fremgår, at hvis Danmark har valgt at lade sig binde til en foranstaltning,»... finder de relevante bestemmelser i traktaterne anvendelse på Danmark for så vidt angår den pågældende foranstalt- 17. Der er også særregler for Irlands og Storbritanniens deltagelse. Se hertil Protokol om Schengen-reglerne som integreret i den Europæiske Union. Reglerne om den danske særstatus på dette område findes i Protokol om Danmarks stilling. Se hertil Jens Vedstad-Hansen i Birgitte Egelund Olsen & Karsten Engsig Sørensen, Europæiseringen af dansk ret, 2008 s. 101 ff. 18. Forordning nr. 562/2006 af 15. marts 2006 om indførelse af en fællesskabskodeks for personers grænsepassage (Schengen-grænsekodeks), EUT 2006 L 105/ For en oversigt over de foranstaltninger Danmark har tiltrådt i henhold til art. 4 i protokollen se Udenrigsministeriets underretning til Europaudvalget dateret 16. april 2008 (jf. nr. 400.C.2-0). Juristen nr Side 154

19 ning«. 20 I denne»opt in«-model er det således helt klart, at de almindelige forpligtelser i traktaten, herunder forpligtelsen til loyalt at gennemføre EU-reglerne samt reglerne, der giver mulighed for at sagsøge Danmark for traktatbrud, gælder. 21 Modsætningsvis synes man at måtte antage, at de ikke gælder ved den eksisterende mulighed for at tilslutte sig en udvidelse af Schengenreglerne. Der er dog indikationer for, at Kommissionen ikke ser sådan på sagen. Således har Kommissionen i 2003 afgivet en åbningsskrivelse mod Danmark for manglende gennemførelse af en række direktiver, herunder nogle der var vedtaget efter den særlige»opt in«- regel i protokollens art Det forhold, at Kommissionen mener at kunne anlægge et traktatbrudssøgsmål for manglende gennemførelse, indikerer at Kommissionen mener, at der kan være grundlag for, at en dansk manglende iagttagelse af Schengen-reglerne kan være en overtrædelse af EU-retten. 23 Efter episoden ved den fransk-italiensk grænse i april måned indstillede regeringslederne fra de to lande, at Schengen-reglerne blev revideret, således at det er muligt at træffe særlige foranstaltninger i ekstraordinære situationer, såsom den der opstod i Nordafrika. 24 Det fik Kommissionen til at varsle, at den overvejede behovet for at reformere reglerne. Kommissionen havde allerede i marts fremsat et forslag til reform af Schengengrænsekodekset, men dette lagde ikke op til nogen reform af de regler, der gælder for kontrol ved de indre grænser. 25 På nuværende tidspunkt overvejes det stadig, hvilken form for reform den fransk-italienske episode skal give anledning til, men Kommissionens overvejelser synes ikke at gå i retning af at gøre det lettere at indføre grænsekontrol ved de indre grænser. Kommissionen fokuserer derimod på at styrke kontrollen ved de ydre grænser herunder skærpe reglerne om visum. 26 På mødet den juli 2011 opfordrede Rådet kommission 20. Jf. bilagets art Jf. hhv. TEU art. 4, stk. 3, og TEUF art. 258 ff. Udenrigsministeriet har i besvarelse af Europaudvalgets spørgsmål 190 ad L 53 af 13. februar 2008 (svar dateret 25. februar 2008) bekræftet, at det mener at den»opt in«-ordning, der er beskrevet i bilaget, indebærer, at Danmark forpligtes på et overstatsligt grundlag (dvs. EU-retligt), når vi har valgt at»opte ind«. 22. Jf. SG(2003)D/ af 7. marts Åbningsskrivelsen er omtalt i et notat til Europaudvalget dateret 15. maj 2003, jf Det har således også i teorien været anført, at det ikke ganske kan udelukkes, at hvis Danmark ikke opfylder sine forpligtelser efter de Schengen-regler, landet har tiltrådt, så kan det måske blive relevant at anvende nogle af EU-rettens principper om effektiv gennemførelse af harmoniseringsforpligtelser, jf. hertil Jens Vedsted-Hansen i Birgitte Egelund Olsen & Karsten Engsig Sørensen, Europæiseringen af dansk ret, 2008 s. 101 ff (særligt s. 118). Uanset om reglerne har EU-retlig status eller»blot«må betragtes som identiske nationale regler, så må det være muligt i en sag, hvor reglerne skal fortolkes, at forelægge Domstolen et præjudicielt spørgsmål. Domstolen har således også accepteret at besvare sådanne forespørgsler i sager, hvor man i national ret blot har kopieret de EU-retlige regler, jf. nærmere sag C-28/95, Leur-Bloem. 24. Jf. Mads Frese i Informationen 27. april Jf. KOM (2011) 51. Dog lagde Kommissionen op til en mindre ændring af art. 21, jf nærmere nedenfor. 26. Jf. hertil pressemeddelelse af 24/5 (MEMO/11/328). til at fremsætte et forslag til en sikkerhedsklausul der tillader at der genindføres grænsekontrol i virkelig kritiske situationer, hvor en medlemsstat ikke længere er i stand til at overholde sine forpligtelser efter Schengen-reglerne. 27 Så længe det er usikkert, om der vil ske en reform af reglerne, er det relevant at undersøge, hvilke krav det eksisterende Schengen-grænsekodeks stiller til gennemførelse af grænsekontrol ved de indre grænser Schengen-reglerne om kontrol ved de indre grænser I Schengen-grænsekodekset er der regler, der forpligter medlemsstaterne til at afskaffe grænsekontrollen, men samtidig åbnes der muligheder for visse former for kontrol bag grænsen, ligesom der er mulighed for midlertidigt at indføre grænsekontrol Afskaffelse af personkontrol Ifølge Schengen-grænsekodeksets art. 20 skal de indre grænser kunne passeres overalt, uden at der gennemføres personkontrol, uanset personens nationalitet. I henhold til kodeksets art. 2, nr. 10, forstås der ved»ind- og udrejsekontrol«kontrol ved grænseovergangsstederne for at sikre, at personer kan få lov til at rejse ind og ud af medlemsstaternes område. Ifølge forarbejderne til art. 20 indebærer bestemmelsen at enhver kontrol, både systematisk kontrol og stikprøvekontrol, der gennemføres udelukkende på grund af passage af en indre grænse, er uforenelig med ideen om et område uden grænser og derfor er forbudt. Passage af en indre grænse mellem to medlemsstater, der anvender Schengen-reglerne, må således ikke behandles anderledes end en rejse mellem regioner, provinser, departementer eller andre administrative opdelinger inden for en medlemsstat. 28 Dette indebærer ifølge Kommissionen også, at medlemsstaterne skal afskaffe en overvågning af grænserne. 29 Efter art. 22 i grænsekodekset skal medlemsstaterne fjerne alle hindringer for en smidig afvikling af vejtrafikken ved overgangsstederne ved de indre grænser, navnlig hastighedsbegrænsninger, der ikke udelukkende er fastsat af hensyn til trafiksikkerheden. Denne bestemmelse synes at antyde, at medlemsstaterne skal afvikle de toldbygninger mv., som tidligere blev anvendt til kontrol, men efter art. 22, stk. 2, skal medlemsstaterne samtidig være forberedt på at skulle sørge for kontrolfaciliteter, hvis grænsekontrollen ved de indre grænser genindføres. Kommissionen har tilkendegivet, at den mener, at formuleringen af art. 22 må indebære, at man kan opretholde en permanent infrastruktur, i det omfang det ikke resulterer i, at der indføres hastighedsbegrænsninger. I en evaluering af grænsekodekset, som Kommissionen gennemførte i 2010, kritiserer Kommissionen, at der, særligt i de medlemsstater hvor der stadig 27. Jf. dokument EUCO dateret 24. juni Jf. KOM (2004) 391, s Jf. Kommissionens rapport om anvendelse af afsnit III (De indre grænser) i forordning 562/2006, KOM (2010) 554, s. 3. Juristen nr Side 155

20 findes gammel infrastruktur ved grænseovergangen, opretholdes hastighedsbegrænsninger, som ikke kan begrundes i trafiksikkerhedsmæssige hensyn. 30 Kommissionen giver udtryk for, at den mener, at opretholdelse af en infrastruktur ikke i sig selv kan anvendes som et argument for, at trafiksikkerheden kræver, at hastigheden sættes ned. 31 Med andre ord skal infrastrukturen fjernes, hvis den giver anledning til, at trafiksikkerheden tilsiger, at hastigheden skal sættes ned. Selvom Kommissionen således accepterer, at man under visse betingelser bevarer de permanente infrastrukturer, så understreger Kommissionen dog samtidig, at den mener, at muligheden for at genindføre grænsekontrollen kan løses ved, at man har mobil infrastruktur og udstyr, og dette vil ifølge Kommissionen også være mere omkostningseffektivt end at bevare permanente infrastrukturer Kontrol inden for medlemsstaternes område I art. 21 i grænsekodekset der en præcisering af, at opgivelse af grænsekontrollen ikke indebærer, at al form for kontrol skal opgives, idet medlemsstaterne stadig har mulighed for at gennemføre kontrol andre steder end ved grænsen Politikontrol Ifølge art. 21, litra a, berøres medlemsstaternes muligheder for at udøve politimæssige beføjelser ikke, så længe de politimæssige beføjelser ikke udøves på en måde, så det har tilsvarende virkning som grænsekontrol. Der opstilles nogle kriterier, som indikerer, at politiaktioner ikke har virkninger svarende til grænsekontrol: Hvor politiaktionen ikke har grænsekontrol som formål. Hvor kontrollen bygger på generelle politioplysninger og -erfaringer med hensyn til trusler mod den offentlige sikkerhed og særligt sigter mod at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet. Hvor den udføres på en måde, der klart adskiller sig fra systematisk ind- og udrejsekontrol af personer ved de ydre grænser. Hvor den udføres som stikprøvekontrol. Disse kriterier skal formentlig ikke betragtes som udtømmende. 33 Desuden synes det nærliggende at der skal foretages en helhedsvurdering, og det er således ikke et krav at man vurdere at alle de enkelte pinde indikerer at det er en grænsekontrol. 34 Domstolen fik lejlighed til at foretage en vurdering af det franske politis beføjelser i de forenede sager C- 188/10 og C-189/10, Melki, afsagt sidste år. Baggrunden 30. Se KOM (2010) 554, s Jf. KOM (2010) 554, s Jf. KOM (2010) 554, s Jf. også generaladvokat Mazák i hans forslag til sagerne C-188/10 og C-189/10, Melki, punkt 44 og Kommissionen i KOM (2010) 554, s Jf. også Domstolens dom i sagerne C-188/10 og C-189/10, Melki, nærmere omtalt nedenfor. for sagen var, at to albanske statsborgere, der opholdt sig ulovligt i Frankrig nær den fransk-belgiske grænse, var blevet kontrolleret af politiet og tilbageholdt. De to albanere bestred lovligheden af deres tilbageholdelse, idet de mente, at kontrollen var sket under udøvelse af politibeføjelser, der var i strid med EU-retten. Det franske politi havde således i en zone på 20 km fra grænsen tilladelse til at foretage kontrol af enhver persons identitet med henblik på at kontrollere vedkommendes overholdelse af pligten til at være indehaver af de efter loven krævede dokumenter. Den franske regering anførte under sagen, at de særlige beføjelser var nødvendige for at bekæmpe bestemte typer kriminalitet ved grænseovergangene. Kommissionen mente derimod, at der var tale om en skjult grænsekontrol. Domstolen startede med at konstatere, at de franske kontroller ikke gennemføres ved grænsen, men derimod inden for nationalt område. Derfor er der ikke tale om en grænsekontrol i strid med art. 20 i grænsekodekset, men derimod muligvis tale om politikontrol, som har tilsvarende virkning som en grænsekontrol og dermed er i strid med art. 21, litra a. 35 Domstolen genkaldte sig herefter de fire kriterier opremset i litra a, og anvendte herefter disse på den foreliggende sag. 36 Domstolen noterede for det første, at formålet med at give mulighed for at gennemføre kontroller i 20-kmzonen ikke var det samme som formålet med grænsekontrol, men derimod var at sikre, at de personer, der blev kontrolleret, var i besiddelse af visse lovpligtige tilladelser og dokumenter. Dette indikerede således ikke, at der var tale om skjult grænsekontrol. Det forhold, at loven territorialt er begrænset til et grænseområde (20 km-zonen) var ifølge Domstolen ikke i sig selv tilstrækkeligt til at konstatere, at der var tale om en skjult grænsekontrol. Dog mente Domstolen, at det forhold, at det var bestemt, at kontrol på et tog, der tilbagelægger en international strækning, skal foretages på strækningen mellem grænsen og den første station efter 20 km-grænsen, kunne indikere at der er tale om en skjult grænsekontrol. Det er uklart, hvorfor Domstolen ikke mener, at det forhold, at beføjelserne er begrænset til grænseområdet, kan være en indikator, idet både generaladvokaten og Kommissionen synes at være af den opfattelse, at dette kan være en indikator for, at der er tale om skjult grænsekontrol. 37 Der er således anledning til at læse Domstolens præmisser forsigtigt på dette 35. Præmis Præmis Jf. generaladvokat Mazák i hans forslag til sagerne C-188/10 og C- 189/10, Melki, punkt samt Kommissionen i KOM (2010) 554, s. 5. Forarbejderne til bestemmelsen forudsætter også, at en medlemsstat ikke må indføre en lovgivning, som udelukkende gælder i området omkring den indre grænse, f.eks. ved at fastsætte en perimeter for stikprøvekontrol eller visuel kontrol af personers identitet, hvis denne form for kontrol ikke ville blive foretaget andre steder i landet, jf. KOM (2004) 391, s. 31. Imidlertid var undtagelsen i art. 21, litra a, i det oprindelige forslag formuleret således, at den meget entydig forhindrede at man gennemførte en kontrol nær grænseområdet, der adskilte sig fra den kontrol, der gennemføres i resten af medlemsstaten. Juristen nr Side 156

NOTAT om. kommunernes retsstilling i relation til ikke-anmeldt EU-statsstøtte

NOTAT om. kommunernes retsstilling i relation til ikke-anmeldt EU-statsstøtte 22. juni 2017 NOTAT om kommunernes retsstilling i relation til ikke-anmeldt EU-statsstøtte 1. Baggrund 1.1 KL og Kommunekredit har bedt mig redegøre for kommunernes retsstilling i relation til ikke-anmeldt

Læs mere

SAMLENOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG. Indhold

SAMLENOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG. Indhold Europaudvalget 2018 KOM (2018) 0398 Bilag 2 Offentligt SAMLENOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 18. september 2018 18/04868-30 Indhold Bemyndigelsesforordningen: Forslag til ændring af Rådets forordning

Læs mere

KONKURRENCERÅDETS KONTROL MED ULOVLIG EU-STATSSTØTTE

KONKURRENCERÅDETS KONTROL MED ULOVLIG EU-STATSSTØTTE KASPER ULLERUP BACH KONKURRENCERÅDETS KONTROL MED ULOVLIG EU-STATSSTØTTE Samspillet mellem EU s statsstøtteregler og konkurrencelovens 11 a JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Konkurrencerådets kontrol

Læs mere

Ændringsforslag. til. Forslag til: Landstingslov nr. xx af xx 2007 om konkurrence. Til 12

Ændringsforslag. til. Forslag til: Landstingslov nr. xx af xx 2007 om konkurrence. Til 12 EM2007/49 Ændringsforslag til Forslag til: Landstingslov nr. xx af xx 2007 om konkurrence Fremsat af Landsstyret til 2. behandling. Til 12 1. Stk. 2 affattes således: "Stk. 2. Påbud kan udstedes, når støtten:

Læs mere

EU s statsstøtteregler og de minimis

EU s statsstøtteregler og de minimis EU s statsstøtteregler og de minimis 18. juni 2019 Daniel Lauest Vistisen Dagsorden Hvor er vi henne? Hvad er statsstøtte og hvilke hensyn der ligger bag? EU s forbud mod at yde statsstøtte Overtrædelse

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommunalbestyrelse Rådhuset Lyngby Torv 2800 Lyngby. Vedr. regulering af erstatning for dækningsgrav kommunens j. nr.

Lyngby-Taarbæk Kommunalbestyrelse Rådhuset Lyngby Torv 2800 Lyngby. Vedr. regulering af erstatning for dækningsgrav kommunens j. nr. Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at Lyngby-Taarbæk Kommune burde have indbragt spørgsmålet om en erstatnings størrelse for taksationskommissionen, men da sagen har bagatelagtig karakter, og ulovligheden

Læs mere

Forhåndsudtalelse om parkeringshus. Ankestyrelsen vurderer, at Sønderborg Kommune

Forhåndsudtalelse om parkeringshus. Ankestyrelsen vurderer, at Sønderborg Kommune Ankestyrelsens brev til Sønderborg Kommune om parkeringshus Forhåndsudtalelse om parkeringshus Sønderborg Kommune har den 16. marts 2018 rettet henvendelse til Ankestyrelsen, som i medfør af kommunestyrelseslovens

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 20. marts 2013 (J.nr. 2012-0026936) Sagen afvist

Læs mere

Q&A om konsekvenserne af, at Søndagsavisen har anlagt annullationssøgsmål vedrørende Kommissionens statsstøttegodkendelse af mediestøtten

Q&A om konsekvenserne af, at Søndagsavisen har anlagt annullationssøgsmål vedrørende Kommissionens statsstøttegodkendelse af mediestøtten J.nr.: 7504201 HS/RHO Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Q&A om konsekvenserne af, at Søndagsavisen har anlagt annullationssøgsmål vedrørende Kommissionens statsstøttegodkendelse af mediestøtten

Læs mere

: Konkurrencestyrelsens afvisning af at genforhandle Elsams fusionsvilkår kan ikke indbringes for Konkurrnceankenævnet

: Konkurrencestyrelsens afvisning af at genforhandle Elsams fusionsvilkår kan ikke indbringes for Konkurrnceankenævnet 2006-11-01: Konkurrencestyrelsens afvisning af at genforhandle Elsams fusionsvilkår kan ikke indbringes for Konkurrnceankenævnet K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 1. november 2006 i sag

Læs mere

Der gøres i dette notat rede for relevante problemstillinger i forbindelse med organiseringen.

Der gøres i dette notat rede for relevante problemstillinger i forbindelse med organiseringen. GLADSAXE KOMMUNE Byrådssekretariatet 5. juli 2016 Mai Britt Lindemann Notat om problemstillinger i forbindelse med valg af organisering af spillestedet Der er i notat om Organisationsforslag: Selvejende

Læs mere

Introduktion til kommunale styreformer, kommunalfuldmagten og kommunaltilsynet

Introduktion til kommunale styreformer, kommunalfuldmagten og kommunaltilsynet Social- og Indenrigsudvalget 2014-15 (2. samling) SOU Alm.del Bilag 34 Offentligt Introduktion til kommunale styreformer, kommunalfuldmagten og kommunaltilsynet 19. august 2015 Minikonference for Social-

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN EUROPA-KOMMISSIONEN

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN EUROPA-KOMMISSIONEN EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX [ ](2013) XXX draft MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN EUROPA-KOMMISSIONEN Udkast til meddelelse om aftaler af ringe betydning, der ikke indebærer en mærkbar begrænsning

Læs mere

UDKAST. Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af erhvervsfremmeloven

UDKAST. Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af erhvervsfremmeloven UDKAST 15. oktober 2013 Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af erhvervsfremmeloven 1. Indledning Denne vejledning til erhvervsfremmeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1715 af 16. december 2010,

Læs mere

1. At eje og drive ejendommen, X-by herunder varetage den hermed forbundne investerings- og udlejningsvirksomhed.

1. At eje og drive ejendommen, X-by herunder varetage den hermed forbundne investerings- og udlejningsvirksomhed. Kendelse af 18. oktober 2004. (j.nr. 03-242.069) Påtænkt ændring af selskabs formålsbestemmelse ville indebære erhvervsmæssig sikkerhedsstillelse, som kun må udøves af pengeinstitutter og skades-forsikringsselskaber,

Læs mere

Allerød Kommune Forvaltningen Bjarkesvej 2 3450 Allerø d. Anmodning om forhåndsudtalelse vedr. Allerød Kommunes samarbejdsaftale med Choose EV

Allerød Kommune Forvaltningen Bjarkesvej 2 3450 Allerø d. Anmodning om forhåndsudtalelse vedr. Allerød Kommunes samarbejdsaftale med Choose EV Allerød Kommune Forvaltningen Bjarkesvej 2 3450 Allerø d 1 7-1 1-2 0 1 0 Anmodning om forhåndsudtalelse vedr. Allerød Kommunes samarbejdsaftale med Choose EV Allerød Kommune har ved brev af 20. september

Læs mere

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Att.: Kontorchef Signe Schmidt E-mail: rzn@kfst.dk

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Att.: Kontorchef Signe Schmidt E-mail: rzn@kfst.dk Klagenævnet for Udbud Adresse: Erhvervsstyrelsen, Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 17, 2100 København Ø. Telefon: 35 29 10 00 - mail: klfu@erst.dk - Internet-adresse: www.klfu.dk Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Læs mere

Udtalelse til en advokat Henvendelse vedrørende Aarhus Kommune og udbygningsprojektet The Next Level

Udtalelse til en advokat Henvendelse vedrørende Aarhus Kommune og udbygningsprojektet The Next Level Udtalelse til en advokat 2015-41138 Dato: 11-10-2016 Henvendelse vedrørende Aarhus Kommune og udbygningsprojektet The Next Level Du har den 23. juni 2015 på vegne af Aarhus Kommune rettet henvendelse til

Læs mere

Forhåndsudtalelse om udlejning af tidligere folkeskole

Forhåndsudtalelse om udlejning af tidligere folkeskole Ankestyrelsens brev til Hvidovre Kommune om udlejning af skole 22. juni 2018 Forhåndsudtalelse om udlejning af tidligere folkeskole Hvidovre Kommune har den 13. september 2017 rettet henvendelse til Ankestyrelsen,

Læs mere

Nedenfor følger en nærmere redegørelse for ministeriets opfattelse.

Nedenfor følger en nærmere redegørelse for ministeriets opfattelse. Statsforvaltningen tilsynet@statsforvaltningen.dk Sagsnr. 2014-6189 Doknr. 217161 Dato 27-04-2015 Orientering til Statsforvaltningen om Økonomi- og Indenrigsministeriets retsopfattelse vedrørende det kommunale

Læs mere

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 361 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. februar 2008.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 361 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. februar 2008. Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 361 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 13. marts 2008 Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.:

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 18. november 1999 *

DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 18. november 1999 * UNITRON SCANDINAVIA OG 3-S DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 18. november 1999 * I sag C-275/98, angående en anmodning, som Klagenævnet for Udbud i medfør af EF-traktatens artikel 177 (nu artikel 234 EF)

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Retsudvalget, Kommunaludvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 124 Offentligt Justitsministeriet Lovafdelingen Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.: 2005-792-0063 Dok.: ULP40062 Besvarelse af

Læs mere

Anvendelse af forvaltningsretlige regler i relation til privatansattes ytringer og ansættelsesretlige beskyttelse

Anvendelse af forvaltningsretlige regler i relation til privatansattes ytringer og ansættelsesretlige beskyttelse Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 501 Offentligt N O T A T Februar 2017 Anvendelse af forvaltningsretlige regler i relation til privatansattes ytringer og ansættelsesretlige

Læs mere

Hørsholm Kommune Politisk Administrativt Sekretariat Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm

Hørsholm Kommune Politisk Administrativt Sekretariat Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm Hørsholm Kommune Politisk Administrativt Sekretariat Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm Resumé: Statsforvaltningen finder ikke, at kommunen kan udbetale erstatning til en borger. Statsforvaltningen finder endvidere

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget for Andragender 7.6.2019 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende nr. 1315/2015 af Zoltan Lomnici, ungarsk statsborger, og 4 medunderskrivere, om den slovakiske lov

Læs mere

Afgørelse klage over opkrævning af fast afgift i NRGi Lokalvarme A/S

Afgørelse klage over opkrævning af fast afgift i NRGi Lokalvarme A/S [XXX] Sendt pr. e-mail til [XXX] og pr. brevpost til ovennævnte adresse. Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk

Læs mere

Henvendelse vedrørende Sorø Kommune om aktindsigt

Henvendelse vedrørende Sorø Kommune om aktindsigt Udtalelse til Sorø Kommune om aktindsigt Henvendelse vedrørende Sorø Kommune om aktindsigt 21. november 2018 [A] har den 18. september 2018 på vegne af [B] klaget til Sorø Kommune over kommunens afgørelse

Læs mere

Vedrørende Helsingør Kommune og FC Helsingør

Vedrørende Helsingør Kommune og FC Helsingør Ankestyrelsens brev til Helsingør Kommune Vedrørende Helsingør Kommune og FC Helsingør Tre personer har på vegne af Enhedslisten i Helsingør den 21. januar 2017 rettet henvendelse til Statsforvaltningen.

Læs mere

Afgørelse Klage over afslag på at rejse tilsynssag om sponsorater til idræt

Afgørelse Klage over afslag på at rejse tilsynssag om sponsorater til idræt Til: [XXX] Energitilsynet, (j.nr. [XXX]) TRE-FOR A/S, TRE-FOR Varme A/S og TRE-FOR El-net A/S Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 8. april 2014 EU-dom giver Rådet og Parlamentet et skøn mht. at vælge mellem

Læs mere

Københavns Kommune Rådhuset 1599 København V. Andreas Hare Sendt pr e-postøkonomiforvaltningen, 11. kt.

Københavns Kommune Rådhuset 1599 København V. Andreas Hare Sendt pr e-postøkonomiforvaltningen, 11. kt. Københavns Kommune Rådhuset 1599 København V Andreas Hare Sendt pr e-postøkonomiforvaltningen, 11. kt. 11-04- 2006 TILSYNET Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, har ved brev af 22. marts 2006 anmodet

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser L 166/51 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsfremme

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsfremme UDKAST 6.december 2013 Fremsat den {FREMSAT} af erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsfremme (Ophævelse af reglerne om industrisamarbejde i forbindelse

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2006 Frederiksholms Kanal 16 Den 18. september 2006 1220 Kbh. K. J.nr. RA-2005-609-0051

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2006 Frederiksholms Kanal 16 Den 18. september 2006 1220 Kbh. K. J.nr. RA-2005-609-0051 RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2006 Frederiksholms Kanal 16 Den 18. september 2006 1220 Kbh. K. J.nr. RA-2005-609-0051 Sagsbehandlingstiden i straffesager. Klager fra sigtede over lang sagsbehandlingstid

Læs mere

Garantiprovision i kommunalretlig belysning

Garantiprovision i kommunalretlig belysning Garantiprovision i kommunalretlig belysning Lisa Christensen, cand.jur., Videnskabelig assistent Bent Ole Gram Mortensen, Professor, cand.jur., Ph.D. Syddansk Universitet, Juridisk Institut 12. april 2016

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 19. marts 2007 til Danmarks Naturfredningsforening:

Statsforvaltningens brev af 19. marts 2007 til Danmarks Naturfredningsforening: Statsforvaltningens brev af 19. marts 2007 til Danmarks Naturfredningsforening: 19-03- 2007 TILSYNET Danmarks Naturfredningsforening har i skrivelse af 20. maj 2005 rettet henvendelse til Statsamtet Vestsjælland,

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 28.11.2014 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende nr. 0824/2008 af Kroum Kroumov, bulgarsk statsborger, og 16 medunderskrivere, om anmodning om

Læs mere

Udlejning/salg: Udgangspunktet ved en kommunes indgåelse af aftaler m.v. er, at vilkårene skal fastsættes på markedsvilkår.

Udlejning/salg: Udgangspunktet ved en kommunes indgåelse af aftaler m.v. er, at vilkårene skal fastsættes på markedsvilkår. NOTAT Til Økonomiudvalget Kommunal støtte til kulturelle formål Økonomiforvaltningen er blevet bedt om at redegøre for de kommunale regler, der regulerer kommunens mulighed for at yde kommunal støtte til

Læs mere

Ankestyrelsens brev til et kommunalbestyrelsesmedlem. Henvendelse vedrørende Gentofte Kommune om ændring af mødeplaner

Ankestyrelsens brev til et kommunalbestyrelsesmedlem. Henvendelse vedrørende Gentofte Kommune om ændring af mødeplaner Ankestyrelsens brev til et kommunalbestyrelsesmedlem 2015-41041 Dato: 07-11-2017 Henvendelse vedrørende Gentofte Kommune om ændring af mødeplaner Du har den 23. juni 2015 rettet henvendelse til Statsforvaltningen.

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 24.9.2013 2013/2116(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om anvendelsen af direktivet om urimelig handelspraksis 2005/29/EF (2013/2116(INI))

Læs mere

Retsudvalget, Retsudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 4, L 69 endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt

Retsudvalget, Retsudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 4, L 69 endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt Retsudvalget, Retsudvalget 2017-18 L 68 endeligt svar på spørgsmål 4, L 69 endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt Spørgsmål 4 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende L 68 og L 69: Vil ministeren overveje

Læs mere

Ankestyrelsens brev til en advokatvirksomhed. Region Nordjyllands salg af grund

Ankestyrelsens brev til en advokatvirksomhed. Region Nordjyllands salg af grund Ankestyrelsens brev til en advokatvirksomhed Region Nordjyllands salg af grund Advokatvirksomheden Bech-Bruun har på vegne af Region Nordjylland skrevet til Ankestyrelsen den 3. april 2019. Bech-Bruun

Læs mere

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.12.2016 COM(2016) 798 final 2016/0399 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om tilpasning af en række retsakter inden for retlige anliggender,

Læs mere

EF-Domstolen freder det nye tobaksreklamedirektiv

EF-Domstolen freder det nye tobaksreklamedirektiv Europaudvalget EU-note - E 26 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 16. januar 2007 EU-konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolen freder det nye tobaksreklamedirektiv

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.3.2019 COM(2019) 98 final 2019/0048 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Kommissionen for Tunfisk

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET (Ekstern oversættelse) 2004 Udvalget for Andragender 2009 19.10.2007 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 1362/2002 af Ralf Biester, tysk statsborger, om opkrævning af licensgebyr

Læs mere

Byrådsmedlem Erik Lund fremsatte den 8. maj 2017 følgende forslag i Kultur- og Idrætsudvalget:

Byrådsmedlem Erik Lund fremsatte den 8. maj 2017 følgende forslag i Kultur- og Idrætsudvalget: NOTAT Allerød Kommune Sekretariatet Bjarkesvej 2 Allerød http://www.alleroed.dk Dato: 24. maj 2017 Hjemmelsgrundlag for støtte til privatskoler halvering af taksterne for privatskolers leje af idrætsfaciliteter.

Læs mere

Ved skrivelse af 8. februar 2007 rettede advokat K henvendelse til Finanstilsynet. Skrivelsen er sålydende:

Ved skrivelse af 8. februar 2007 rettede advokat K henvendelse til Finanstilsynet. Skrivelsen er sålydende: Kendelse af 21. november 2007 (J.nr. 2007-0013002). Klage afvist, da Finanstilsynets skrivelse ikke kunne anses som en afgørelse i forhold til klager. 12 i bekendtgørelse nr. 1464 af 13. december 2006

Læs mere

Ref. Ares(2014) /07/2014

Ref. Ares(2014) /07/2014 Ref. Ares(2014)2350522-15/07/2014 EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR ERHVERV OG INDUSTRI Vejledning 1 Bruxelles, den 1. februar 2010 - Anvendelse af forordningen om gensidig anerkendelse på procedurer

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 13. december 2007 til en borger:

Statsforvaltningens brev af 13. december 2007 til en borger: Statsforvaltningens brev af 13. december 2007 til en borger: Den 13. december 2007 Statsforvaltningen Sjælland, det kommunale Tilsyn, har via Beskæftigelsesnævnet, modtaget Deres mail af 26. august 2007,

Læs mere

2007-02-27. Københavns Kommune. Vejledende udtalelse om kommunens adgang til at erhverve arealer i Sverige med henblik på etablering af kolonihaver.

2007-02-27. Københavns Kommune. Vejledende udtalelse om kommunens adgang til at erhverve arealer i Sverige med henblik på etablering af kolonihaver. 2007-02-27. Københavns Kommune. Vejledende udtalelse om kommunens adgang til at erhverve arealer i Sverige med henblik på etablering af kolonihaver. Resumé: statsforvaltningen har ikke fundet grundlag

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Retsudvalget 26.4.2012 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE (0046/2012) Om: Begrundet udtalelse fra det tyske Forbundsråd om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelse

Læs mere

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget L 56 Bilag 5 Offentligt

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget L 56 Bilag 5 Offentligt Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 L 56 Bilag 5 Offentligt Enhed Forvaltningsjura Sagsbehandler Henrik Villum Jensen Koordineret med Ændringsforslag til forslag til lov om ændring af lov om kommunernes

Læs mere

Vejledning. 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte den nye telelov 1 i kraft.

Vejledning. 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte den nye telelov 1 i kraft. Vejledning Februar 2012 Vejledning om tilsyn, rimelige anmodninger og alternativ tvistbillæggelse i forhold til den sektorspecifikke konkurrenceregulering på teleområdet 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.3.2019 COM(2019) 96 final 2019/0047 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i partsmødet for fiskeriaftalen

Læs mere

Frederiksberg Kommune - Aktindsigt i udbudsmateriale. Statsforvaltningens brev til en advokat

Frederiksberg Kommune - Aktindsigt i udbudsmateriale. Statsforvaltningens brev til en advokat 2015-21818 Frederiksberg Kommune - Aktindsigt i udbudsmateriale Statsforvaltningens brev til en advokat Dato: 08-12- 2015 Henvendelse vedrørende Frederiksberg Kommune om aktindsigt Du har som advokat for

Læs mere

Svar: [INDLEDNING] Tak for invitationen til dette samråd og tak for ordet.

Svar: [INDLEDNING] Tak for invitationen til dette samråd og tak for ordet. Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 248 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 2. maj 2011 Talepapir til åbent samråd i ERU alm. del den 3. maj 2011 Samrådsspørgsmål AC af 6. april 2011 stillet af Orla

Læs mere

Udtalelse. Landsskatterettens beslutninger om afskæring af retsmøde i 20 sager

Udtalelse. Landsskatterettens beslutninger om afskæring af retsmøde i 20 sager Udtalelse Landsskatterettens beslutninger om afskæring af retsmøde i 20 sager Resumé 23. januar 2019 Ved Landsskatteretten kan en klager anmode om at få lejlighed til at udtale sig mundtligt for retten

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Mødedokument B8-0733/2016 1.6.2016 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Kommissionens redegørelse jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2 om hormonforstyrrende stoffer:

Læs mere

Forhåndsudtalelse om video-link på Skive Kommunes hjemmeside

Forhåndsudtalelse om video-link på Skive Kommunes hjemmeside Ankestyrelsen brev til Skive Kommune om Video-Link på kommunens hjemmeside 9. august 2018 Forhåndsudtalelse om video-link på Skive Kommunes hjemmeside Skive Kommune har den 14. april 2016 rettet henvendelse

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: (Mette Langborg) 14. september 2016

Klagenævnet for Udbud J.nr.: (Mette Langborg) 14. september 2016 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2016-449 (Mette Langborg) 14. september 2016 K E N D E L S E Motus A/S (advokat Christian Nielsen, Aarhus) mod Den danske stat v/ Moderniseringsstyrelsen (Kammeradvokaten v/

Læs mere

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 24.11.2016 C(2016) 7495 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 24.11.2016 om ændring af Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1675 om supplering

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. december 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. KOM(2008)704

Læs mere

Guldborgsund Kommune Parkvej Nykøbing F. Kommunens sagsnr. 15/34881

Guldborgsund Kommune Parkvej Nykøbing F. Kommunens sagsnr. 15/34881 Guldborgsund Kommune Parkvej 37 4800 Nykøbing F 2015-33822 Dato: 27-11-2017 Kommunens sagsnr. 15/34881 Ankestyrelsen Henvendelse vedrørende Guldborgsund Kommunes fastsættelse af vederlag til stedfortrædere

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2014-15 (1. samling) REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 682 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 18. maj 2015 Kontor:

Læs mere

(Retsakter hvis offentliggørelse er obligatorisk)

(Retsakter hvis offentliggørelse er obligatorisk) L 83/1 I (Retsakter hvis offentliggørelse er obligatorisk) RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE

Læs mere

Jobcenteret fremsendte klagen til Beskæftigelsesankenævnet, som videresendte sagen til statsforvaltningen.

Jobcenteret fremsendte klagen til Beskæftigelsesankenævnet, som videresendte sagen til statsforvaltningen. Københavns Kommune. Meddelelse af fremmødeforbud Resumé: Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at kommunen ved en afgørelse om at meddele en borger fremmødeforbud overskred grænserne for et lovligt skøn.

Læs mere

- Der er 2 selvstændige projekter på banen. Et omkring Roskilde Inderfjord og et omkring Jyllinge Nordmark.

- Der er 2 selvstændige projekter på banen. Et omkring Roskilde Inderfjord og et omkring Jyllinge Nordmark. Grontmij A/S Granskoven 8 2600 Glostrup att.: Dorthe Rømø Codex Advokater P/S Damhaven 5 B 7100 Vejle 5. maj 2014 Journalnr.:202925 Advokat: Mads Kobberø mko@codexlaw.dk Kystbeskyttelsesloven - kommunalfuldmagt

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en borger Din henvendelse vedrørende Region Syddanmark

Statsforvaltningens brev til en borger Din henvendelse vedrørende Region Syddanmark Statsforvaltningens brev til en borger 2016-34128 Dato: 21-12-2016 Tilsynet Din henvendelse vedrørende Region Syddanmark Den 22. april 2016 rettede du henvendelse til Statsforvaltningen om åremålskontrakter

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.2.2019 COM(2019) 54 final 2019/0026 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, som på Den Europæiske Unions vegne skal indtages på konferencen mellem parterne

Læs mere

Til Økonomi- og Indenrigsministeriet 18. september 2017

Til Økonomi- og Indenrigsministeriet 18. september 2017 Økonomiforvaltningen NOTAT Til Økonomi- og Indenrigsministeriet 18. september 2017 Udtalelse om databeskyttelsesrådgiverens opgaver er forenelige med chefen for Intern Revisions opgaver. Københavns Kommune

Læs mere

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 18.2.2016 C(2016) 901 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 18.2.2016 om berigtigelse af delegeret forordning (EU) nr. 528/2014 om supplerende regler til

Læs mere

Lov om tjenesteydelser i det indre marked

Lov om tjenesteydelser i det indre marked Lov om tjenesteydelser i det indre marked Med kommentarer af Katrine Mulvad Thomsen Sigrid Floor Toft Thor Iversen Jurist- og Økonomforbundets Forlag Lov om tjenesteydelser i det indre marked med kommentarer

Læs mere

udbydelse ved salg af kommunale ejendomme til medlemmer af kommunalbestyrelsen

udbydelse ved salg af kommunale ejendomme til medlemmer af kommunalbestyrelsen Salg af kommunale ejendomme til medlemmer af kommunalbestyrelsen eller kommunalt ansatte Henstillet til indenrigsministeriet, at ministeriet gjorde samtlige kommunalbestyrelser og amtsråd samt hovedstadsrådet

Læs mere

Kommunes opkrævning af gebyr for udlevering af kopi af ejendomsskattebillet

Kommunes opkrævning af gebyr for udlevering af kopi af ejendomsskattebillet 2012-11 Kommunes opkrævning af gebyr for udlevering af kopi af ejendomsskattebillet En advokat klagede over, at Aarhus Kommune opkrævede et gebyr på 70 kr. pr. kopi af ejendomsskattebilletten med henvisning

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Retsudvalget 11.9.2012 2011/2275(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om 28. årsrapport om kontrollen med anvendelsen af EU-retten (2010) (2011/2275(INI)) Retsudvalget Ordfører: Eva

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.3.2019 COM(2019) 99 final 2019/0049 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Organisationen for Fiskeriet

Læs mere

Sag C-334/99. Forbundsrepublikken Tyskland mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sag C-334/99. Forbundsrepublikken Tyskland mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber Sag C-334/99 Forbundsrepublikken Tyskland mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber»EKSF- og EF-traktaten statsstøtte Kommissionens sammensætning anmeldelse til Kommissionen af støtte og påtænkte

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 3. marts 2011 til Varde Kommune

Statsforvaltningens brev af 3. marts 2011 til Varde Kommune Statsforvaltningens brev af 3. marts 2011 til Varde Kommune 03-03- 2011 Statsforvaltningen Syddanmark udtalte den 27. november 2009, at Varde Kommune ikke varetager en kommunal interesse ved at give de

Læs mere

Skatteproces henvisning af principiel sag fra byret til landsret, jf. retsplejelovens 226, stk. 1 bevisvurderinger - SKM

Skatteproces henvisning af principiel sag fra byret til landsret, jf. retsplejelovens 226, stk. 1 bevisvurderinger - SKM - 1 Skatteproces henvisning af principiel sag fra byret til landsret, jf. retsplejelovens 226, stk. 1 bevisvurderinger - SKM2013.469.BR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Københavns Byret fandt

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015 Sag 197/2014 Advokat Anne Almose Røpke kærer Vestre Landsrets afgørelse om acontosalær i sagen: Jens Nielsen mod Finansiel Stabilitet A/S. I tidligere

Læs mere

Advokatpartnerselskab. Michael Klöcker. Advokat. J.nr MRP. 11. april 2017 NOTAT. Sct. Hans Have. Region Hovedstaden

Advokatpartnerselskab. Michael Klöcker. Advokat. J.nr MRP. 11. april 2017 NOTAT. Sct. Hans Have. Region Hovedstaden Advokatpartnerselskab Michael Klöcker Advokat 11. april 2017 J.nr. 302998-MRP NOTAT Sct. Hans Have Region Hovedstaden 1. Indledning og opdrag Foreningen Sct. Hans Have, CVR nr. 35605436 ( FHH ) har i henhold

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) / af

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) / af EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 29.7.2019 C(2019) 5807 final KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) / af 29.7.2019 om anerkendelse af, at Japans retlige og tilsynsmæssige rammer er ækvivalente

Læs mere

Sagens baggrund og en nærmere begrundelse for Energiklagenævnets afgørelse fremgår nedenfor.

Sagens baggrund og en nærmere begrundelse for Energiklagenævnets afgørelse fremgår nedenfor. [XXX] Sendt pr. e-mail til [XXX] og ikke også pr. brevpost. Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk

Læs mere

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.6.2017 C(2017) 4250 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 23.6.2017 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2366

Læs mere

Grund- og nærhedsnotat

Grund- og nærhedsnotat Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0627 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat Kulturministeriet, 8. januar 2016 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Notat om tilbagebetaling af erstatning

Notat om tilbagebetaling af erstatning 7520641 HNT/SAC/LIMU Notat om tilbagebetaling af erstatning 1. KONKLUSION Højesteret har i to domme af 7. december 2017 skærpet betingelserne for, om regionen i sager om patienterstatning (og dermed også

Læs mere

Notat om opkrævning af betaling for ledsagerudgifter i forbindelse med ferieophold.

Notat om opkrævning af betaling for ledsagerudgifter i forbindelse med ferieophold. Notat om opkrævning af betaling for ledsagerudgifter i forbindelse med ferieophold. Resumé Statsforvaltningens udtalelse af 2. oktober 2014 vedrørte en konkret sag om Favrskov Kommunes opkrævning af betaling

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 25. marts 2004 RN B201/04

RIGSREVISIONEN København, den 25. marts 2004 RN B201/04 RIGSREVISIONEN København, den 25. marts 2004 RN B201/04 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om Trafikministeriets valg af operatør på jernbanestrækninger i Midt- og Vestjylland

Læs mere

Vejledende notat om Filmlovens 18 og Kulturministeriets bekendtgørelse om kommunalt tilskud til biografvirksomhed

Vejledende notat om Filmlovens 18 og Kulturministeriets bekendtgørelse om kommunalt tilskud til biografvirksomhed 1 of 7 20. januar 2015 Vejledende notat om Filmlovens 18 og Kulturministeriets bekendtgørelse om kommunalt tilskud til biografvirksomhed 2 of 7 1 Baggrund Foreningen af mindre og mellemstore biografer

Læs mere

Bekendtgørelse om udenlandske investeringsinstitutters markedsføring

Bekendtgørelse om udenlandske investeringsinstitutters markedsføring Bekendtgørelse om udenlandske investeringsinstitutters markedsføring i Danmark1) I medfør af 18, stk. 2, 19, stk. 3 og 221, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 935 af 17. september 2012 om investeringsforeninger

Læs mere

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 27.10.2017 C(2017) 7136 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 27.10.2017 om ændring af delegeret forordning (EU) 2016/1675, idet Etiopien indsættes i skemaet

Læs mere

Favrskov Kommunalbestyrelse Skovvej Hinnerup. Kommunens tilsynspligt efter planloven

Favrskov Kommunalbestyrelse Skovvej Hinnerup. Kommunens tilsynspligt efter planloven Favrskov Kommunalbestyrelse Skovvej 20 8382 Hinnerup 11-11- 2010 TILSYNET Kommunens tilsynspligt efter planloven Den 9. juni 2009 rettede A henvendelse til Statsforvaltningen Midtjylland, som i medfør

Læs mere

RÅDETS FORORDNING (EU)

RÅDETS FORORDNING (EU) 24.9.2015 L 248/9 RÅDETS FORORDNING (EU) 2015/1589 af 13. juli 2015 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af artikel 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (kodifikation) (EØS-relevant

Læs mere

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 22.10.2018 COM(2018) 719 final 2018/0371 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 516/2014

Læs mere

Thisted Kommunes samarbejdsaftale med SMK

Thisted Kommunes samarbejdsaftale med SMK Ankestyrelsens brev til Thisted Kommune 31. oktober 2018 Thisted Kommunes samarbejdsaftale med SMK J.nr. 2017-85430 Thisted Kommune har den 18. december 2017 rettet henvendelse til Ankestyrelsen, som i

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 30. september 2016 Kontor: Stats- og Menneskeretskontoret

Læs mere