Bacheloropgave i varetægtsfængsling Ulrik Vindberg Madsen Syddansk Universitet Christian Hornskov 1 S i d e

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bacheloropgave i varetægtsfængsling Ulrik Vindberg Madsen Syddansk Universitet Christian Hornskov 1 S i d e"

Transkript

1 Bacheloropgave i varetægtsfængsling 1 S i d e

2 Indholdsfortegnelse Engelsk resumé... 3 Kapitel 1: Indledning... 5 Kapitel 2: Den historiske udvikling... 6 Kapitel 3: Varetægtsfængsling Varetægtsfængsling efter retsplejelovens 762, stk Ad: Begrundet mistanke Ad: Offentlig påtale Ad: Strafferammen De særlige fængslingsgrunde efter RPL 762, stk. 1, nr Sikringsarrest efter RPL 762, stk.1, nr Uskadeliggørelsesarrest efter RPL 762, stk.1, nr Kollusionsarrest efter RPL 762, stk. 1, nr Varetægtsfængsling efter retsplejelovens 762, stk Stk. 2, nr. 1 Begrundelse Stk. 2, nr. 2 Begrundelse Inhabilitet RPL 60, stk. 2, jf Varetægtsfængsling efter RPL Ad: RPL 763, stk. 1, nr Ad: RPL 763, stk. 1, nr Ad: RPL 763, stk Varetægtsfængsling generelt Frister for varetægtsfængsling Varetægtsfængsling efter domsafsigelse Misbrug af varetægtsfængsling Varetægtsfængsling ifht. strafudmåling Kapitel 4: Isolationsfængsling International kritik Kapitel 5: Varetægtsfængsling i forbindelse med politiets rydning af Ungdomshuset Kapitel 6: Konklusion Kapitel 7: Kildefortegnelse... Error! Bookmark not defined. 2 S i d e

3 English resume The goal of this bachelor project is to give a thorough description of the use of remand under the Danish Administration of Justice Act (RPL). The subject was chosen because remand and solitary confinement are applied extraordinarily often in Denmark which has led to heavy international criticism. Remand, according to Danish law, presupposes certain general conditions. Some of these differ depending on which paragraph is to be applied, others remain the same. There are eleven possibilities for application of remand under Danish law. For the use of Article 762, paragraph 1 of the RPL, reasonable suspicion is required. The offence must be subject to public indictment, and the potential sentence for the alleged crime must exceed 1 year and 6 months. Besides the general conditions of remand, one of the following conditions must also be met: If suspected that the subject will attempt to flee he may be remanded under the rules for security arrests. If suspected that the subject will commit a new crime similar to the one he is charged with prior to the trial he may be remanded under the rules for rendering harmless arrests. And if suspected that the subject will attempt to interfere in the investigation of the crime he may be remanded under the rules for collusion arrests. After analyzing the circumstances for remand under the RPL, our project investigates the use of solitary confinement. In this chapter we both describe the rules and the actual use of solitary confinement. The Danish conditions have been heavily criticized by the European Committee for the Prevention of Torture and Inhuman or Degrading Treatment or Punishment (CPT). The critique from this body of the European Council is also analyzed. Towards the end, our project examines and discusses the legal events in connection with the clearing of the Youth House in Copenhagen and the following remands. In order to give the most accurate description possible we have chosen to consult the real actors in this game of remand and have carried out interviews with representatives from the prosecution and the defense as well as the court itself. 3 S i d e

4 Forfatterfordeling: Denne opgave er udarbejdet af to forfattere, og. Nedenfor er en opdeling af opgavens indhold fordelt på stykkernes forfatter: Kapitel 1: Indledning Fælles Kapitel 2: Den historiske udvikling af Kapitel 3: Varetægtsfængsling af 3.1 Varetægtsfængsling efter retsplejelovens 762, stk. 1 af Ad: Begrundet mistanke af Ad: Offentlig påtale af Ad: Strafferammen af 3.2 De særlige fængslingsgrunde efter RPL 762, stk. 1, nr. 1-3 af Sikringsarrest efter RPL 762, stk.1, nr. 1 af Uskadeliggørelsesarrest efter RPL 762, stk.1, nr. 2 af Kollusionsarrest efter RPL 762, stk. 1, nr. 3 af 3.3 Varetægtsfængsling efter retsplejelovens 762, stk. 2 af Stk. 2, nr. 1 Begrundelse af Stk. 2, nr. 2 Begrundelse af Inhabilitet RPL 60, stk. 2, jf. 61 af 3.4 Varetægtsfængsling efter RPL 763 af Ad: RPL 763, stk. 1, nr. 1 af Ad: RPL 763, stk. 1, nr. 2 af Ad: RPL 763, stk. 2 af 3.5 Varetægtsfængsling generelt af Frister for varetægtsfængsling af Varetægtsfængsling efter domsafsigelse af Misbrug af varetægtsfængsling af Varetægtsfængsling ifht. strafudmåling af Kapitel 4: Isolationsfængsling af 4.1 International kritik af Kapitel 5: Varetægtsfængsling i forbindelse med politiets rydning af Ungdomshuset af Ulrik Vindberg Madsen Kapitel 6: Konklusion Fælles Hovedopgaven indeholder i alt anslag fordelt ligeligt mellem de to forfattere. 4 S i d e

5 Kapitel 1: Indledning Vi har valgt at skrive om emnet varetægtsfængsling, fordi emnet i sig selv er et af de mest omdiskuterede emner indenfor den danske retspleje. Varetægtsfængsling rejser et fundamentalt retssikkerhedsmæssigt spørgsmål om, hvorvidt det er acceptabelt at fængsle en person på et tidspunkt, hvor han ifølge den almene retsopfattelse må anses som uskyldig. Danmark er et af de lande i verden, som anvender varetægts- og isolationsfængsling absolut mest, hvilket har medført stor international kritik. Denne kritik har ligeledes været en væsentlig motivation i vort valg af emne. I vor behandling af emnet har vi gået direkte til spillets aktører, og gennemført interviews med både repræsentanter for anklagemyndigheden, forsvaret og domstolene. Dette er valgt med det formål at få belyst emnet fra alle de involverede parters synspunkt. Vi har desuden gennemgået emnet ud fra den eksisterende teori og retspraksis på området, og sammenholdt dette med de informationer, som vi selv har fået ud af vore interviews. Efter denne gennemgang har vi valgt at beskrive teori og retspraksis for anvendelse af isolationsfængsling, samt gennemgå dommerens inhabilitet efter at have afsagt kendelse om varetægtsfængsling med hjemmel i retsplejelovens 762, stk. 2. Disse to emner har vi valgt, fordi de er så tæt knyttede til varetægtsfængsling som de er. Efterfølgende har vi gennemgået den internationale kritik af vores anvendelse af varetægtsog isolationsfængsling og set på, om denne kritik er berettiget. Til slut har vi valgt at gennemgå problemet vedrørende varetægtsfængsling i forbindelse med rydningen af Ungdomshuset i København. Vi har udvalgt netop denne situation, fordi det er den mest omtalte brug af varetægtsfængsling siden lovændringen i 1978, og fordi varetægtsfængslingen i denne forbindelse i flere situationer skete på et meget tyndt grundlag. 5 S i d e

6 Opgaven vil ikke gennemgå den processuelle del af varetægtsfængsling, ligesom vi ikke vil se på hverken den varetægtsfængsledes rettigheder under varetægtsfængslingen eller på mulighederne for varetægtsfængsling udenfor retsplejeloven. Kapitel 2: Den historiske udvikling Det er en stor fordel for anklagemyndigheden at kunne tilbageholde en sigtet i en konkret sag, så man får mulighed for at forberede sagen uden at risikere, at den sigtede flygter, ødelægger beviser, påvirker vidner eller lignende. Af denne grund er det også forståeligt, at processuelle tvangsindgreb, som for eksempel varetægtsfængsling, har været brugt i lang tid; selv før staten begyndte at fungere som part i straffesager. Frem til 1800-tallet fungerede staten ikke som egentlig part i straffesager. Den forurettede part måtte selv gennemføre sagen, og staten fungerede i inter-partes forholdet ikke i større omfang end som en form for ordensmagt 1. Man stillede visse processuelle tvangsindgreb til rådighed, men lovovertrædelsen betragtedes i essensen som et mellemværende mellem de implicerede parter eller disses stedfortrædere alt efter forbrydelsens omstændigheder. Denne type partsopfattelse betød naturligvis, at brugen af de ovennævnte processuelle tvangsindgreb, skønt der var bemyndigelse hertil, var temmelig begrænset. Knapt hundrede år senere udvikledes så småt den opfattelse, at en forbrydelse snarere var en krænkelse af staten frem for den forurettede. Denne opfattelse udmøntede sig i, hvad der er kommet til at hedde den inkvisitoriske procesform 2. Med forordningen af 13. oktober 1819 fuldendtes omstillingen, og alle undersøgelses- og efterforskningsbeføjelser blev tillagt undersøgelsesdommeren, der også fik bemyndigelse til at bruge de processuelle tvangsindgreb i sit retsregime. Der skete herefter en hurtig udvikling i brugen af varetægtsfængsling. De processuelle tvangsindgreb blev med den inkvisitoriske procesform et instrument til at fremprovokere 1 Wilhjelm, s Wilhjelm, s S i d e

7 en tilståelse, hvilket virkede som det primære formål med straffesagerne 3. Formålet med varetægtsfængsling ændrede sig, og det var slet skjult. Det hed sig endda, at sidde på bekendelse en midlertidig fængsling, der havde til formål at få den fængslede til at erkende sin skyld. I løbet af ganske kort tid åbnede inkvisitionsprincippet for en enorm mængde kritik af ikke mindst den skødesløse brug af varetægtsfængsling. Og debatten herom fik endda betydning for udformningen af juni-grundloven i En af princippets største kritikere var Hother Hage, der som den første gennemtrængende forfatter foreslog et alternativ til det inkvisitoriske princip, da han udgav sine tanker om det akkusative princip i Hages og andres kritik af den daværende brug af frihedsberøvelse som straffeprocessuelt pressionsmiddel kom ved udformningen af grundloven til udtryk ved visse restriktioner, der stadig står uændrede i dag nuværende grundlovs 71, stk. 1, 72, stk. 3 og 72, stk Den 18. december 1902 vedtog man i Folketinget for første gang en retsplejelov. Dette skete efter tre proceskommissioner, en mængde lovforslag (private og politiske), uenighed blandt juridiske forfattere og årtiers politisk tovtrækkeri mellem primært Venstre og Socialdemokratiet, og uenighed med Landstinget. Den store uenighed gik i høj grad på de betingelser, der skulle være til stede for at kunne varetægtsfængsle de såkaldte varetægtsbetingelser, primært hvilken grad af mistanke der skulle påfalde den sigtede, før han kunne varetægtsfængsles. Landstinget mente, at mistanke i sig selv var nok, mens Folketinget argumenterede for, at dette ville resultere i et retssystem, der lå alt for tæt på det gamle inkvisitoriske princip, og at skellig grund til at antage, at sigtede har gjort sig skyldig var langt mere effektivt for sikring af retssikkerheden 5. Landstinget endte med at indrømme denne ændring, og Folketinget frafaldt alle andre skærpelser. Desuden måtte man godtage, at Landstinget lempede kravet til indikation af flugtrisiko. I 1905 var man endelig nået frem til et kompromis med hensyn 3 Wilhjelm, s. 59 samt til dels Jørgensen, s. 27 ff 4 Wilhjelm, s Wilhjelm, s S i d e

8 til varetægtsbetingelserne, og disse fik den formulering, som på nær den senere fremkomne nr. 2d, var gældende helt frem til Siden da er der sket nogle få ændringer som for eksempel i L , hvor den såkaldte retshåndhævelsesarrest blev indføjet, da man i en konkret sag måtte indrømme, at betingelserne for varetægtsfængsling ikke var opfyldt. Vigtigst af ovennævnte ændringer var strafferetsplejeudvalgets betænkning om anholdelse og varetægt (Bet ), som udmøntede sig i L I denne betænkning stillede strafferetsplejeudvalget forslag om afskaffelse af et par forældede regler (såsom muligheden for at varetægtsfængsle omstrejfere m.v.). Af mere interessant karakter foresloges det almindelige kriminalitetskrav for varetægt begrundet i flugt- gentagelseseller kollusionsrisiko hævet til en strafferammegrænse på 1 år og 6 måneder, og mistankekravet ændres fra skellig grund til rimelig begrundet. Desuden foresloges proportionalitetsgrundsætningen formuleret i en bestemmelse om, at varetægtsfængsling ikke kan anvendes, hvis denne frihedsberøvelse kommer til at stå i misforhold til bl.a. den straf, som kan forventes idømt, hvis sigtede findes skyldig i den begåede forbrydelse 7. Efter kritik fra Højesteret af fængslingsbegrundelserne foresloges det i øvrigt, at der i den enkelte kendelse fra retten skal stå de omstændigheder, som retten begrunder sin beslutning om varetægtsfængsling med; altså omstændigheder, der viser, at betingelserne for varetægtsfængsling er opfyldt. Betænkningen kom som sagt til at danne grundlag for L , dog med en central ændring: man mente stadig, at varetægtsfængslinger blev brugt for meget, så det blev nu krævet, at den enkelte kendelse skulle indeholde de præcise, konkrete omstændigheder, som fik retten til at mene, at varetægtsbetingelserne var opfyldt altså en stramning i forhold til betænkningen. 6 Wilhjelm, s Wilhjelm, s S i d e

9 I den følgende tid blev flere nye lovforslag på området fremstillet. Der var et i 1981 og to i 1983, men de blev alle henholdsvis forkastet, ikke færdigbehandlet, eller kunne ikke samle flertal 8. Først i 1987 med L kom en ændring. Den udvidede brugen af den såkaldte retshåndhævelsesarrest (nuværende RPL 762, stk. 2, nr. 1); der forudsættes stadig særligt bestyrket mistanke, som indført ved L Af senere lovændringer bør nævnes L , der satte en mængde begrænsninger for anvendelse og varighed af isolationsfængslinger, foruden at sikre dommerens upartiskhed i sager, hvor der har været anvendt varetægtsfængsling. Også L og L søgte at nedbringe varigheden af varetægtsfængsling i isolation, og det er tydeligvis stadig et emne, som politikerne arbejder på. Antallet af varetægtsfængslinger er højt, og Danmark bliver stadigvæk kritiseret fra internationalt plan for vores langvarige isolationsfængslinger 10. Kapitel 3: Varetægtsfængsling Beslutningen om varetægtsfængsling kan alene træffes ved en kendelse fra retten jf. RPL 764, stk. 1. Betingelserne for varetægtsfængsling, som vil blive behandlet senere, skal sammenholdes med den pågældende sags konkrete forhold, og det er derfor aldrig tilstrækkeligt at anvende standardiserede formodningsregler eller lignende. jf. EMD 26/6-91 Letellier mod Frankrig. Dette skal ses i lyset af uskyldighedsformodningen in dubio pro reo, som fremgår af EMRK art Varetægtsfængsling sker efter begæring fra politiet, og det er i praksis næsten udelukkende personer, som forinden er anholdt, der begæres varetægtsfængslet 12. Selv om det ikke er teoretisk umuligt at varetægtsfængsle en ikke anholdt person, er det dog meget svært at forestille sig en situation hvor det kunne blive aktuelt. Varetægtsfængsling kan ikke 8 Wilhjelm, s Wilhjelm, s Rehof og Trier, s Lindencrone og Werlauff, s. 651f 9 S i d e

10 anvendes overfor personer under 15 år, men den må antages at kunne anvendes overfor utilregnelige personer 13. Det fremgår af EMRK art. 6 (2) at: Enhver, der anklages for en lovovertrædelse, skal anses for uskyldig, indtil hans skyld er bevist i overensstemmelse med loven. Man må dog samtidig erkende, at politiets muligheder for efterforskning forbedres betragteligt gennem muligheden for varetægtsfængsling. I sager om bandekriminalitet, sager om en længere række forbrydelser eller i sager med flere sigtede, kan varetægtsfængsling være absolut nødvendigt, hvis efterforskningen skal lykkes. De modstridende hensyn hhv. til sigtedes retssikkerhed og til politiets efterforskning er ganske åbenbare i spørgsmålet om varetægtsfængsling. Det er derfor kun naturligt, at der altid har været debat, om både hvornår der bør ske varetægtsfængsling, og hvor lang tid varetægtsfængslingen med rimelighed kan opretholdes. Varetægtsfængsling danner grundlag for en længere række af interessante problemstillinger. Der kan ikke alene stilles spørgsmålstegn ved, om det materielle indhold af varetægtsbestemmelserne tilstrækkeligt dækker over de situationer, hvor vi mener, at det er forsvarligt, eller endda nødvendigt at fængsle en person for en forbrydelse, som han endnu ikke er dømt for. Problemerne strækker sig også ind i samspillet mellem reglernes intenderede og faktiske anvendelsesområde, idet reglerne konstant bliver forsøgt udvidet i alle retninger af anklagere, for at omfatte så mange situationer som muligt. Dette sker, samtidig med at forsvarere kæmper for at begrænse anvendelsen til et minimum. Dette giver grundlag for en meget flydende fortolkninger af retsplejeloven, som vil blive illustreret senere. Den største problematisk er dog stadig, at varetægtsfængsling går imod den måske mest grundlæggende retssikkerhedsmæssige tanke bag vort retssystem at man kun straffes, hvis man er dømt skyldig af en ret. Når der gives mulighed for noget så indgribende som varetægtsfængsling, er det interessant at se på de elementer, der gør sig gældende, når reglerne føres ud i praksis. 13 Bet s. 71 og Gomard m.f. s S i d e

11 3.1 Varetægtsfængsling efter retsplejelovens 762, stk. 1 Betingelserne for varetægtsfængsling fremgår af RPL 762, stk. 1. Det kræves, at der er begrundet mistanke om, at han har begået en lovovertrædelse, som er undergivet offentlig påtale, såfremt lovovertrædelsen efter loven kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover. 14 Ud fra formuleringen fremgår det, at tre overordnede elementer skal vurderes; graden af mistanke, den offentlige påtale og den potentielle straf Ad: Begrundet mistanke Graden af mistanke, altså den styrke, hvormed mistanken retter sig imod en potentiel gerningsmand, varierer mellem de forskellige bestemmelser. Mistankegraden i RPL 762, stk. 1 er sat til begrundet mistanke. Dette udtryk afløste det oprindelige skellig grund, som kan spores tilbage til et mindretalsforslag 15, hvor formuleringen blev indført med det formål at forhindre varetægtsfængsling på grund af en løs mistanke. Denne formulering blev dog meget kritiseret i bet nr. 728 s Kritikken opstod, fordi udvalget mente, at den oprindelige formulering medførte en vis forhåndsvurdering af skyldspørgsmålet. Ved vurdering om anvendelse af stk. 1 i forbindelse med meget alvorlige forbrydelser er der muligvis en uheldig tendens til at slække på kravene til varetægtsfængsling 17. Begrundet mistanke forudsætter, at mistanken ikke alene foreligger på et tænkt plan. Mistanken mod den anholdte skal være konkretiseret til en vis grad, og må derfor antages at skulle understøttes af en vis grad af bevis. Såfremt anklagede nægter sig skyldig, bør forurettedes forklaring ikke alene kunne danne grundlag for en konkretiseret mistanke. Her må dommeren foretage en konkret vurdering af, hvorvidt han mener, at der er tilstrækkelig mistanke om, at den sigtede har begået den forbrydelse, som han er tiltalt for. 14 RPL 762, stk. 1, 1. pkt. 15 Straffeprocesudkast 1899 mot. sp. 107 (423) 16 Gomard m.f Se eksempeltvis U H (Palle Sørensen) 1 1 S i d e

12 Denne vurderingsform kan på teoretisk plan resultere i et par problemer. Det er interessant at overveje, at begrundet mistanke er et meget subjektivt udtryk, og grundet den fri bevisførelse jf. RPL 344, jf. 880, kommer vurderingen til at stå den enkelte dommer frit for. Dommer Niels Viltoft skriver i sin artikel Varetægtsfængsling : [ ] folketinget kan foretage de stramninger i lovgrundlaget det vil for at begrænse antallet af varetægtsfængslede. Domstolene fortsætter med at varetægtsfængsle dem, som de hele tiden har fængslet.18 Udtalelsen kom i forbindelse med skærpelsen af mistankegraden i lovændringen i 1978 og er interessant, fordi den udtrykker et potentielt problem ved dommernes vurdering. Ifølge dommer Niels Viltoft følger dommerne i højere grad en personlig tråd i vurderingen end det, som egentlig er lovgivers tanke. Hvis dommerne vurderer begrundet mistanke efter samme målestok som mistanke, så er der ikke sket nogen udvikling, og tanken bag lovændringen i 1978 at nedsætte antallet af varetægtsfængslede er gået tabt. Dette karakteriserer endnu et problem, for hvis dommerne ikke ændrer deres holdning til mistankegraden, så opstår der et gråt område mellem mistanke og begrundet mistanke. Der kan dog rent sprogligt sættes spørgsmålstegn ved, om en mistanke nogensinde ikke kan være begrundet. Alle mistanker vil naturligvis ikke være velbegrundede, men alene det faktum, at en vis handling, udsagn eller lignende har skabt en mistanke, må denne handling anses som begrundelsen for mistanken, velbegrundet eller ej. Hvis en dommer vurderer, at der i en konkret sag er begrundet mistanke, for at en bestemt forbrydelse er udført, og dermed varetægtsfængsler, men vurderer dette på baggrund af det gamle mistanke - begreb (altså før stramningen af det materielle indhold), så risikerer man at ende i varetægtsfængsel, selvom den mistankegrad der påfalder én ikke opfylder de krav, som lovgiver har haft i sinde ved udfærdigelse af den gældende lov. Modsat er landsdommer Peter Rørdam dog uenig med dommer Niels Viltoft 19, men han indrømmer dog, at: 18 Viltoft, U.1989B.120, side Rørdam, U.1989B.243, s. 1 nederst 1 2 S i d e

13 I et vist omfang må man derfor affinde sig med, at der er forskelle i måden at håndhæve bestemmelserne på, og det vil der utvivlsomt blive ved med at være, uanset hvor meget de indholdsmæssigt strammes. 20 Eller som Bitsch siger i en anmeldelse af wilhjelms undersøgelse Tvangsindgreb i strafferetsplejen : [ ] man mente at kunne se, at nogle af dem, der før lovændringen blev fængslet, muligvis skulle løslades for fremtiden, men man kunne ikke finde ud af, hvem det var Dette giver naturligvis et problem, idet retsreglerne ikke anvendes som folketinget havde ønsket, da reglerne blev vedtaget. På den anden side bør man dog være opmærksom på, at folketinget tilsyneladende ikke fik formidlet budskabet godt nok om præcis hvem der ikke længere skal varetægtsfængsles. I sådan en situation er det naturligt at antage, at dommerne ikke ændre deres praksis før det ligger klart, præcis hvad de skal ændre den til Ad: Offentlig påtale De fleste straffesager kræver en anmeldelse for at blive efterforsket. Ikke fordi det altid er et formelt krav, men fordi politiet ofte ikke får kendskab til en forbrydelse, med mindre den anmeldes. Når politiet har fået kendskab til en forbrydelse, kan det dog som regel køre den som straffesag, også selv om ofret ikke ønsker at anmelde overtrædelsen, eller selv om ofret trækker sin anmeldelse tilbage. Dette betegnes offentlig påtale og betyder direkte, at det offentlige har ret til at påtale forbrydelsen. Det er dog muligt at give sin accept til, at visse former for forbrydelser bliver udført mod en, uden at der efterfølgende kan rejses en straffesag på baggrund af situationen. Der kan eksempelvis gives samtykke til en vis mængde simpel vold. Dette samtykke skal dog gives forinden handlingen udføres, og kan altså ikke ske efterfølgende ved at ofret forholder sig accepterende til episoden. 20 Rørdam, U.1989B.243, s. 1 øverst 21 Bitsch, U1988B.435, s S i d e

14 Selv om dansk strafferet gennemgående er ganske moderne, er det dog et levn fra ældre ret, at enkelte forbrydelser som fx selvtægt, ærekrænkelse og visse former for fredskrænkelser er undergivet privat påtale, hvorfor den forurettede må køre en eventuel straffesag efter de almindelige civilprocessuelle regler. Offentlig påtale kan dog ske, når almene hensyn kræver det, jf. RPL og 989. Dette er dog klart undtagelsen, og hovedreglen er altså fortsat offentlig påtale. Ved overtrædelse af enkelte bestemmelser, fx strfl 275, stk. 2 om visse freds- og ærekrænkelser, er den offentlige påtale betinget af en begæring fra den forurettede. Dette betegnes betinget offentlig påtale. Hvis der i en sådan sag rejses tiltale, uden at der foreligger en begæring fra forurettede, skal der ske frifindelse jf. U H. Hvis en sag er underlagt betinget offentlig påtale, kan varetægtsfængsling eventuelt foretages som et uopsætteligt skridt, jf. RPL 720, stk Der findes her ikke regler om subsidiær privat påtale, hvorfor den forurettede ikke kan gennemføre en straffesag, hvis anklagemyndigheden ikke ønsker det Ad: Strafferammen Det er efter formuleringen i RPL 762, stk. 1 strafferammen, og ikke den forventede straf, der er afgørende for muligheden for varetægtsfængsling. Der er ikke mangel på vejledning for dommeren, når han skal foretage denne vurdering, og den volder derfor sjældent større problemer. Dommeren kan ganske enkelt se i lovbestemmelserne og derved direkte se, hvad strafferammen er. Den eneste modifikation til denne hovedregel er, hvis dommeren vurderer, at straffen vil udgøre bøde, fængsel i højst 30 dage, jf. RPL 762, stk. 3, eller hvis frihedsberøvelsen står i stærkt misforhold til den forstyrrelse af sigtedes forhold som den ville forvolde. Dette skal ses som et krav om en konkret vurdering i en hver anmodning om varetægtsfængsling. Det er altså ikke nok, at retten ganske skematisk ser på strafferammen for den mistænkte forbrydelse. Retten er ligeledes nødt til at se denne strafferamme i forhold til de konkrete forhold i sagen. Det skal derefter vurderes, om en 22 Karnovs note til retsplejeloven nr S i d e

15 eventuel domfældelse må antages at medføre en straf på mere end 30 dages fængsel jf. RPL 762, stk. 3. Hvis ikke, må der ske løsladelse. Denne 30 dages regel kræver naturligvis en konkret vurdering i hver situation. Det kan anføres, at når en bestemmelse hjemler straf i over halvandet år, vil der nok i de fleste tilfælde ikke dømmes under 30 dages fængsel, men det kan dog sagtens forekomme. De 30 dage er dog ikke et udtryk for, at der nødvendigvis skal forventes en ubetinget straf. Der er næsten enighed i teorien om, at varetægtsfængsling også kan benyttes, når det er mere sandsynligt, at den påtænkte dom vil blive gjort betinget 23. Gammeltoft-Hansen er dog en smule uenig heri 24. Det skal dog samtidig bemærkes, at der relativt sjældent idømmes en rent betinget straf i en sag, hvor den sigtet har været varetægtsfængslet, idet man så i nogle situationer i så fald ville indrømme sigtede et erstatningskrav. Hvis tiltalte har nægtet at udtale sig, vil dette krav dog blive nedsat eller bortfalde helt efter en almindelig erstatningsretlig betragtning om egen skyld. Dette sker for tiltaltes tavshed må antages at have forlænget varetægtsfængslingen unødigt. Merethe Stagetorn påpeger dog, at denne praksis med nedsættelse eller bortfald af erstatning i sager, hvor tiltalte har henholdt sig til sin ret til ikke at udtale sig, muligvis ville blive omgjort af EMD, men på nuværende tidspunkt findes der ingen international praksis på området, og vi henholder os derfor til Højesterets afgørelser. Det må antages, at der i praksis løbende opstår situationer, hvori det har været til tiltaltes fordel at have været varetægtsfængslet. Dette sker, fordi domstolene i reglen vil løslade er tiltalt der er blevet idømt 6 måneders fængsel, hvis tiltalte allerede har siddet 4 måneder i varetægtsfængsel. Danmark har ikke noget konkret system til at håndtere sigtede der selv anmoder om at blive varetægtsfængslet, og lige netop dette problem er Danmark gentagne gange blevet anmodet om at finde en brugbar løsning på af CPT 25. I afvejningen mellem ubetingede domme og betingede domme/tiltalefrafald kan det faktum, at tiltalte allerede har siddet varetægtsfængslet i en vis tid, være det moment, der tipper vægten over mod et tiltalefrafald. Tiltalte har allerede modtaget en vis straf på dette tidspunkt, og i mindre sager kan det derfor anses som acceptabelt at lade tiltalte slippe med det. Denne 23 Bet s. 23, samt Smith m.f. s Gammeltoft-Hansen 1989, s European Committee for the Precention of Torture and Inhuman or Degrading Treatment or Punishment 1 5 S i d e

16 vurdering kan også være relevant når det skal vurderes, i hvilke situationer der skal reageres, hvis betingelserne for en betinget dom, et tiltalefrafald eller en benådning overtrædes 26. Hvis en forbrydelses straframme kun når op på de påkrævede 1 år og 6 måneder under skærpede omstændigheder, må der allerede ved afgørelsen af varetægtsfængslingsspørgsmålet tages stilling til, om disse skærpende omstændigheder må antages at foreligge 27. Der kan ligeledes godt ske varetægtsfængsling, selv om den sigtede i forvejen er frihedsberøvet pga. afsoning af en anden straf, jf. U /1V Sagen U1981.3H I sagen U1981.3H havde en tiltalt A smuglet et barn til Danmark fra Thailand for at adoptere det. Det skete med moderens accept men mod Thailands myndigheders vilje. Hans kone B flygtede efterfølgende med barnet (formodentlig til Tyskland). Byretten i Holstebro fandt ikke betingelserne for varetægtsfængsling af A opfyldt, idet det vurderedes, at straffen ikke ville overstige hæfte. (Hæftestraf blev fjernet fra dansk lovgivning ved L med effekt fra 1/7 2001, jf. Karnovs note til Straffeloven). Vestre Landsret stadfæstede kendelsen, dog med en lidt anden begrundelse. Man mente, at den egentlige grund til varetægtsfængslingen var at få A til at fortælle, hvor barnet var, og man ønskede ikke denne inkvisitorisk-lignende fængsling. Anklagemyndigheden påkærede med justitsministerens tilladelse, af principielle årsager, sagen til Højesteret. Spørgsmålet om varetægtsfængslingen af A afhang herefter om, hvorvidt han skønnedes at medvirke til Bs fortsatte unddragelse. Sagen endte med dissens fra én dommer, dommer Thygesen, som var i tvivl med hensyn til vurderingen af den potentielle strafferamme. Der var ingen tvivl om, at A havde brudt udlændingeloven 16, stk. 2, nr. 5 29, men strafferammen herfor er kun fængsel i seks måneder, hvorfor der ikke i lovgivningen er hjemmel til at varetægtsfængsle efter strfl 26 Lindencrone og Werlauff, s Bet s Karnovs note til retsplejeloven nr L S i d e

17 762, stk. 1, nr. 2, jf. ovenfor. For at imødegå dette havde anklagemyndigheden tillige sigtet A for overtrædelse af strfl 215, jf. 261, stk. 2, som har en strafferamme på 12 år. Eftersom bortførelsen fra Thailand skete med barnets mors samtykke kunne strfl 215, jf. 261, stk. 2 ikke umiddelbart bruges, men hvis man anser denne accept for tilbagekaldt af de Thailandske myndigheder, efter de begærede barnet tilbageleveret, så kan den bruges alligevel. Dommer Thygesen var dog i tvivl om, hvorvidt dette kunne lade sig gøre. De to andre dommere, Høyrup og P. Christensen havde ikke umiddelbart problemer med at henføre hjælpen til den fortsatte unddragelse under strfl 215, jf. 261, stk. 2, hvorfor A endte med at blive varetægtsfængslet. 3.2 De særlige fængslingsgrunde efter RPL 762, stk. 1, nr. 1-3 Udover de generelle grunde behandlet herover kræver varetægtsfængsling også opfyldelse af en af de såkaldte særlige fængslingsgrunde. Der er her tale om RPL 762, stk. 1, nr. 1-3, stk. 2, nr. 1-2, 763, stk. 1, nr. 1-2, stk. 2, samt udlændingeloven 35, stk. 1, nr. 1-2 og stk. 2. Det vil altså i alt sige 11 muligheder for varetægtsfængsling. Denne opgave vil dog alene fokusere på muligheden for varetægtsfængsling indenfor rammerne af retsplejeloven, og vil derfor ikke se yderligere på muligheden for varetægtsfængsling med hjemmel i udlændingelovens 35, stk. 1, nr. 1-2 og stk Sikringsarrest efter RPL 762, stk.1, nr. 1 RPL 762, stk. 1, nr. 1: der efter det om sigtedes forhold oplyste er bestemte grunde til at antage, at han vil unddrage sig forfølgningen eller fuldbyrdelsen Fængsling efter RPL 762, stk. 1, nr. 1 betegnes Sikringsarrest. Anvendelsen af denne fængslingsgrund er støt faldende i takt med, at det bliver sværere og sværere at gemme sig i Danmark. Som det fremgår af bestemmelsen, skal vurderingen af flugt/unddragelsesrisikoen ske på baggrund af den sigtedes forhold. Som momenter i denne 1 7 S i d e

18 overvejelse indgår, om sigtede har fast bopæl i Danmark, om sigtede har familie eller arbejde her, samt om han tidligere er udeblevet eller flygtet 30. Reglen bliver i praksis primært brugt mod udlændinge, som man frygter, vil rejse til deres hjemland, hvis de bliver sat på fri fod i stedet for at varetægtsfængsle dem. Statistisk set anvendes denne grund mindre og mindre efterhånden som det bliver sværere at gemme sig i Danmark over længere tid. Der er en formodning om, at kun få sigtede er indstillede på at forlade landet på mere varig basis, og denne formodning kommer den sigtede til gode 31. Ud over den nationale tilknytning, er det ligeledes væsentligt at se på størrelsen af den forventede straf. Selv om chancen for, at en dansk statsborger vælger at forlade landet permanent for at undgå straf anses som forholdsvis lille, må den alligevel antage at stige eksponentielt i forhold til den forventede straf. Drabsmanden har langt større incitament for at flygte fra landet end tyven, jf. bet nr. 728 s Denne fængslingsgrund forudsætter ikke en frygt for permanent flugt, men kan ligeledes anvendes på situationer hvor unddragelsen må forventes kun at være midlertidig, jf. bet nr. 728 s. 72. Bestemmelsen dækker ligeledes formentlig frygt for selvmord, jf. s. 26 i samme betænkning og U H 33. Gammeltoft-Hansen er dog uenig i denne betragtning, selv om hans antagelser går imod retspraksis på området. I sagen U H havde tiltalte været varetægtsfængslet i næsten fire år for en lang række forbrydelser. Varetægtsfængslingen stod til at udløbe den 19. december 1983, og ifølge Højesterets kæremålsudvalg forventedes afsagt endelig dom over tiltalte i marts Tiltalte påstod løsladelse, subsidiært anvendelse af mindre indgribende foranstaltninger end varetægtsfængsling for perioden frem til domsafsigelsen, jf. retsplejelovens 765. Under den sag hvis underliggende forbrydelse var lagt til grund for tiltaltes varetægtsfængsling, havde tiltalte udarbejdet flere detaljerede flugtplaner og havde endda forsøgt at undslippe fra fængslingen. Under hensyn hertil mente to ud af tre dommere at tiltalte ikke havde fastere tilknytning her i landet, end at han måtte forventes at 30 De konkrete momenter jf. U H, U H, U H og U H 31 Lindencrone og Werlauff, s Lindencrone og Werlauff, s Cf. Gammeltoft-Hansen 1976 s. 122 og JUR S i d e

19 forsøge at unddrage sig fuldbyrdelse, hvis han blev løsladt. De to dommere bemærker den betænkelige varighed 34 af fængslingen, men da man forventede endelig dom over tiltalte ganske få måneder efter, og den oprindelige dom (som var blevet anket) lød på fængsel i 7 år, stemte disse to dommere for stadfæstelse af varetægtskendelsen. Der var dissens i sagen, da den sidste af de tre dommere mente, at denne grund ikke alene kunne bære så langvarig en fængsling. Selv om denne dom illustrerer anvendelsen af RPL 762, stk. 1, nr. 1, skal man samtidig være opmærksom på sagens helt specielle forhold. Hvis tiltalte ikke gentagende gange havde planlagt at flygte, havde Højesteret muligvis ikke opretholdt varetægtsfængslingen under denne bestemmelse Uskadeliggørelsesarrest efter RPL 762, stk.1, nr. 2 RPL 762, stk. 1, nr. 2: der efter det om sigtedes forhold oplyste er bestemte grunde til at frygte, at han på fri fod vil begå ny lovovertrædelse af den foran nævnte beskaffenhed Fængsling efter RPL 762, stk. 1, nr. 2 betegnes uskadeliggørelsesarrest. Denne bestemmelse har to begrundelser i praksis. For det første har mange sigtede begået kriminalitet af meget omfattende mængder, og hensynet til retssikkerheden synes derfor at tale for, at disse personer varetægtsfængsles for at få dem ud af omløb. Desuden er det, rent processuelt set, vanskeligt at gennemføre en straffesag, hvis der konstant dukker nye forhold op 35. Det, som umiddelbart adskiller 762, stk. 1, nr. 2 fra nr. 1 er gentagelsesmomentet. Selvom begge bestemmelser bruger ordvalget efter det om sigtedes forhold, er det ikke den samme definition, der menes. Begrebet sigtedes forhold skal nemlig ved vurdering i praksis ses i relation til bestemmelsen selv. I stk. 1, nr. 2 menes således de omstændigheder i sigtedes forhold, som har relevans for risikoen for, at sigtede udøver gentagen kriminalitet. Disse forhold kan for eksempel være, hvis sigtede har begået en 34 U H 35 Lindencrone og Werlauff, s S i d e

20 lovovertrædelse kort efter prøveløsladelse, eller gentagne gange mens sagen behandles 36. I sagen U /1H blev tiltalte T varetægtsfængslet. Dette blev begrundet i arten og beskaffenheden af de af ham begåede voldsforbrydelser (hvilket henviser til, at han tidligere har været straffet for lignende kriminalitet en overtrædelse af strfl 244, stk. 3 og 4), samt hans hurtige recidiv. Det fremgår dog, at varetægtsfængsling efter denne bestemmelse ikke er udelukket, hvis sigtede ikke tidligere er straffet, jf. U H. Som nævnt ovenfor skiller denne bestemmelse sig primært ud ved gentagelsesmomentet. Ifølge forarbejderne er den beregnet til at bruges, hvor den sigtede flere gange tidligere har været straffet for tilsvarende lovovertrædelser 37. Betænkningen giver ikke selv nogen definition af begrebet, men særligt ved gentagne overtrædelser af den samme paragraf (for eksempel strfl 244) eller paragraffer, som efter deres beskaffenhed må ligestilles i denne sammenhæng (for eksempel strfl 244 og 245). I sagen U V var tiltalte sigtet for fire tilfælde af spirituskørsel efter adskillige gange at have været dømt herfor med promiller på alt mellem 1,19 og 1,75 promille. På baggrund af tiltaltes forklaring, som blandt andet indeholdt beskrivelse af, hvordan han alle fire gange uden problemer havde kunnet anskaffe sig en anden bil, mente man, at forholdet henhørte under de særlige omstændigheder, som bemærkningerne til færdselsloven 117, stk. 2 tager sigte på. Herefter var betingelserne for varetægtsfængsling efter 762, stk. 1, nr. 2 opfyldt. Det er i øvrigt interessant at nævne, at i sagen U /1V blev tiltalte ikke varetægtsfængslet, trods fem gange tidligere at have været dømt for spirituskørsel, og nu værende anholdt tredje gang for samme forseelse. Det lader til, at domstolene er blevet skrappere på dette område efter opstramningen i lovgivningen. Sigtede, der er afhængig af narkotika, og som er anholdt for at have begået berigelseskriminalitet med det formål at skaffe penge til stoffer, fængsles ofte efter denne bestemmelse 38. Disse personer ser ofte ingen anden udvej end at bryde loven, og det gør 36 Karnovs note 3286 til retsplejeloven 37 Bet , s Karnovs note til retsplejeloven, nr S i d e

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. marts 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. marts 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. marts 2014 Sag 28/2014 Anklagemyndigheden mod T (advokat Michael Juul Eriksen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt kendelser af Retten på Frederiksberg

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 7. oktober 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 7. oktober 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 7. oktober 2016 Sag 152/2016 Anklagemyndigheden mod T (advokat Michael Juul Eriksen) I tidligere instans er afsagt kendelse af Østre Landsrets 23. afdeling den 14.

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 2/2010 Dato 8. februar 2010 J.nr. RA

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 2/2010 Dato 8. februar 2010 J.nr. RA RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 2/2010 Dato 8. februar 2010 J.nr. RA-2009-520-0007 Behandling af erstatningskrav omfattet af retsplejelovens 1018 a, stk. 2, 1. led, i sager, hvor der er idømt fængselsstraf

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. december 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. december 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. december 2016 Sag 233/2016 A, B, C, D, E, F, G, H, I, J, K, L, M, N og O kærer Østre Landsrets kendelse om afslag på beskikkelse af bistandsadvokat (advokat Brian

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 19. januar 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 19. januar 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 19. januar 2016 Sag 258/2015 Anklagemyndigheden mod T (advokat Michael Juul Eriksen, beskikket) Sagen angår spørgsmålet om varetægtsfængsling af T under anke af

Læs mere

Varetægtsfængsling i isolation

Varetægtsfængsling i isolation Varetægtsfængsling i isolation Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: isolation;kompetence forelæggelse underretning;legalitetssikring og indberetning; Offentlig Tilgængelig: Ja Dato: 1.8.2016 Status: Gældende

Læs mere

Enkelte sager af mere generel interesse

Enkelte sager af mere generel interesse BILAG 1 Enkelte sager af mere generel interesse Dette bilag indeholder en beskrivelse af og kommentarer til enkelte sager af mere generel interesse om forsvarerens adgang til aktindsigt. 1. Forsvarerens

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 15. november 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 15. november 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 15. november 2012 Sag 188/2012 Anklagemyndigheden mod T1 (advokat Casper Andreasen, beskikket) og T2 (advokat Hanne Rahbæk, beskikket) I tidligere instans er afsagt

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 12. juni 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 12. juni 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 12. juni 2015 Sag 57/2015 Anklagemyndigheden mod T1 og T2 (advokat Sysette Vinding Kruse, beskikket for begge) I tidligere instanser er afsagt kendelser af Københavns

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 9. januar 2014

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 9. januar 2014 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 9. januar 2014 Sag 233/2013 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Gunnar Homann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 10. januar

Læs mere

Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737).

Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737). Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737). / Besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 17. februar 2010

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 17. februar 2010 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 17. februar 2010 Det forbydes ved offentlig gengivelse af kendelsen at gengive navn, stilling eller bopæl eller på anden måde offentliggøre pågældendes identitet.

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 11. april 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 11. april 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 11. april 2016 Sag 41/2016 Anklagemyndigheden mod T (advokat Ole Schmidt) I tidligere instans er afsagt kendelse af Vestre Landsrets 10. afdeling den 16. december

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 5. april 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 5. april 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 5. april 2016 Sag 230/2015 Anklagemyndigheden mod T1 og T2 (advokat Kristian Mølgaard for begge) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Hillerød den

Læs mere

- tilbagekaldelse af beskikkelsen. K-168-08 afsagt den 30. september 2008 (Samme sag som ovenfor)

- tilbagekaldelse af beskikkelsen. K-168-08 afsagt den 30. september 2008 (Samme sag som ovenfor) Kendelse: Beskrivelse: Retten kan nægte at beskikke den advokat, som sigtede ønsker som forsvarer, eller tilbagekalde beskikkelsen, hvis dennes medvirken vil medføre en forsinkelse af betydning for sagens

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. april 2016

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. april 2016 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. april 2016 Sag 183/2015 (2. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Thorkild Høyer, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 2. maj

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om skærpede straffe for seksuelle overgreb mod børn

Forslag til folketingsbeslutning om skærpede straffe for seksuelle overgreb mod børn 2011/1 BSF 32 (Gældende) Udskriftsdato: 9. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 25. januar 2012 af Peter Skaarup (DF), Pia Adelsteen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen

Læs mere

"Hemmelig" ransagning.

Hemmelig ransagning. - 99 Såfremt der er grundlag for mistanke om, at konvolutten indeholder andet end de fra ransagning undtagne meddelelser, må politiet imidlertid kunne foretage en foreløbig beslaglæggelse af konvolutten

Læs mere

Retsudvalget (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 52 Offentligt

Retsudvalget (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 52 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 52 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 31. august 2015 Kontor:

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015 Sag 182/2014 A (advokat Martin Cumberland) mod Den Uafhængige Politiklagemyndighed I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Aarhus den

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. november 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. november 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. november 2012 Sag 180/2012 Anklagemyndigheden mod T1 (advokat J. Korsø Jensen) T2 (advokat Niels Ulrik Heine) T3 (advokat Lars Kjeldsen) T4 (advokat Niels Forsby)

Læs mere

Rigsadvokaten Informerer Nr. 19/2009

Rigsadvokaten Informerer Nr. 19/2009 Til samtlige statsadvokater, samtlige politidirektører, Politimesteren i Grønland og Politimesteren på Færøerne DATO 30. november 2009 JOURNAL NR. RA-2009-131-0002 BEDES ANFØRT VED SVARSKRIVELSER RIGSADVOKATEN

Læs mere

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret R I G S A DV O K A TE N 7. m aj 2 0 13 Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret Med henblik på at forbedre mulighederne for en mere koordineret styring af, hvilke sager der på det strafferetlige

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. februar 2015

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. februar 2015 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. februar 2015 Sag 219/2014 (2. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Birger Hagstrøm, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten på Frederiksberg

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 22. september 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 22. september 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 22. september 2014 Sag 36/2014 Anklagemyndigheden mod T (advokat Jakob S. Arrevad, beskikket) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Horsens den 13.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 8. februar 2011

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 8. februar 2011 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 8. februar 2011 Sag 322/2010 (2. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Torben Brinch Bagge, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Næstved den 21.

Læs mere

Brug af videolink i retsmøder RM 3/2014 Indholdsfortegnelse

Brug af videolink i retsmøder RM 3/2014 Indholdsfortegnelse Brug af videolink i retsmøder RM 3/2014 Indholdsfortegnelse 1. Overblik 2. Politiets efterforskning og sagsbehandling 3. Forberedelse 3.1. Sigtedes deltagelse i retsmøder via videolink 3.1.1. Grundlovsforhør

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013 Sag 226/2013 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T1 (advokat Steen Moesgaard, beskikket) og T2 (advokat Henrik Perregaard, beskikket) I tidligere instanser

Læs mere

S T R A F F E L O V R Å D E T S K O M M I S S O R I U M

S T R A F F E L O V R Å D E T S K O M M I S S O R I U M Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 18. maj 2015 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Rasmus Nexø Jensen Sagsnr.: 2015-730-0669 Dok.: 1546836 S T R A F F E L O V R Å D E T S K O M M I S S O R I U M

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 14. juli 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 14. juli 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 14. juli 2016 Sag 66/2016 Anklagemyndigheden mod T (advokat Peter Giersing) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten på Frederiksberg den 6. februar 2016

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 26. februar 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 26. februar 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 26. februar 2015 Sag 230/2014 Journalist Niels Northroup og DR (advokat Tyge Trier) kærer Østre Landsrets kendelse om navneforbud i sagen Anklagemyndigheden mod

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 10. oktober 2016

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 10. oktober 2016 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 10. oktober 2016 Sag 82/2016 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Henrik Stagetorn, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Lyngby den 20.

Læs mere

VEJLEDNING I UDFØRELSE AF STRAFFESAGER I HØJESTERET

VEJLEDNING I UDFØRELSE AF STRAFFESAGER I HØJESTERET VEJLEDNING I UDFØRELSE AF STRAFFESAGER I HØJESTERET Maj 2008 - 2-1. Sagsgangen forud for hovedforhandlingen i Højesteret Sagsgangen forud for hovedforhandlingen i Højesteret tilrettelægges i samarbejde

Læs mere

KOMMUNERNES OG KRIMINALFORSORGENS OPGAVER VED AFGØRELSE AF STRAFFESAGER MOD UNGE

KOMMUNERNES OG KRIMINALFORSORGENS OPGAVER VED AFGØRELSE AF STRAFFESAGER MOD UNGE Vejledning fra Ungesamrådet i Nordjylland ANKLAGEMYNDIGHEDEN December 2011 (ajourført jan. 2013) KOMMUNERNES OG KRIMINALFORSORGENS OPGAVER VED AFGØRELSE AF STRAFFESAGER MOD UNGE I. Hvilken afgørelse kan

Læs mere

Varetægtsfængsling i isolation-1

Varetægtsfængsling i isolation-1 Varetægtsfængsling i isolation-1 Varetægtsfængsling i isolation-1 Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: isolation; Offentlig tilgængelig: Ja Dato: 2011-09-27 Aktiv: Historisk Udskrevet: 10-10-2016 RIGSADVOKATEN

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. januar 2017

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. januar 2017 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. januar 2017 Sag 210/2016 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Steen Moesgaard, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Glostrup den 17.

Læs mere

H Ø R I N G S S V A R V E D R. Æ N D R I N G A F S T R A F F E L O V E N

H Ø R I N G S S V A R V E D R. Æ N D R I N G A F S T R A F F E L O V E N Justitsministeriet strafferetskontoret@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 0 3 M O B I L 3 2 6 9 8 8 0 3 C BA@HUMANR I G H T

Læs mere

Sager om menneskehandel efter straffelovens 262 a har gennem de senere år haft en stor bevågenhed.

Sager om menneskehandel efter straffelovens 262 a har gennem de senere år haft en stor bevågenhed. Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret Med henblik på at forbedre mulighederne for en mere koordineret styring af, hvilke sager der på det strafferetlige område søges indbragt for Højesteret,

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 4. maj 2011

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 4. maj 2011 Navneforbud Det forbydes ved offentlig gengivelse af dommen at gengive navn, stilling eller bopæl eller på anden måde offentliggøre pågældendes identitet HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 4. maj 2011 Sag

Læs mere

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen) 3. For dømte, som i anledning af straffesagen har været varetægtsfængslet så længe, at der er mulighed for prøveløsladelse allerede ved ophøret af varetægtsfængslingen, skal der kun træffes afgørelse om

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 18. juni 2013

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 18. juni 2013 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 18. juni 2013 Sag 52/2013 (2. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Niels Fjeldberg, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Holstebro den 8. december

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 21. juni 2005 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0013 Dok.: CHA40254 N O T I T S om udviklingen i strafniveauet efter lov nr. 380 af 6. juni 2002 (strafskærpelsesloven)

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 17. december 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 17. december 2013 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 17. december 2013 Sag 208/2013 Anklagemyndigheden kærer Østre Landsrets kendelse om ikke at tilbagekalde beskikkelsen af advokat Kristian Mølgaard som forsvarer

Læs mere

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen) BEK nr 1101 af 10/08/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 10. oktober 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 16-61-0055 Senere ændringer til

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 12. februar 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 12. februar 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 12. februar 2014 Sag 313/2013 Anklagemyndigheden mod T (advokat Esben Roslev) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Holbæk den 1. oktober 2013 og af

Læs mere

Betingede domme ( 56-61)

Betingede domme ( 56-61) Betingede domme ( 56-61) Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: betinget dom;samfundstjeneste; Offentlig Tilgængelig: Ja Dato: 1.5.2015 Status: Gældende Udskrevet: 20.12.2016 Betingede domme ( 56-61) RM

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 10. maj 2016

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 10. maj 2016 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 10. maj 2016 Sag 257/2015 (2. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Kåre Pihlmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Hillerød den 4. maj

Læs mere

Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten

Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten udarbejdet af Ingrid Obdrup Bogen kan bl.a. købes på forlagetepsilon.dk Opgaverne med kommentarer til læreren kan downloades fra forlagetepsilon.dk

Læs mere

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov. 1. I 10, stk. 3, 1. pkt., ændres til: eller 25.

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov. 1. I 10, stk. 3, 1. pkt., ændres til: eller 25. Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Gældende formulering Lovforslaget 1 I det følgende gengives de relevante dele af de relevante gældende bestemmelser i udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

Læs mere

Generelt om strafudmåling i sager om voldsforbrydelser Generelt om udviklingen i strafniveauet

Generelt om strafudmåling i sager om voldsforbrydelser Generelt om udviklingen i strafniveauet VOLDSFORBRYDELSER Undersøgelsen omfatter i alt 23.885 afgørelser om voldsforbrydelser efter 119 og 244-246. Den største kategori er simpel vold, 244, som 71% af afgørelserne for vold vedrører. Dernæst

Læs mere

Rigsadvokaten Informerer Nr. 17/2010

Rigsadvokaten Informerer Nr. 17/2010 Til samtlige statsadvokater, samtlige politidirektører, Politimesteren i Grønland og Politimesteren på Færøerne DATO 1. december 2010 JOURNAL NR. RA-2010-131-0003 BEDES ANFØRT VED SVARSKRIVELSER RIGSADVOKATEN

Læs mere

Notits om udviklingen i strafniveauet for vold, voldtægt og seksuelt misbrug af børn efter lov nr. 380 af 6. juni 2002 (strafskærpelsesloven)

Notits om udviklingen i strafniveauet for vold, voldtægt og seksuelt misbrug af børn efter lov nr. 380 af 6. juni 2002 (strafskærpelsesloven) Retsudvalget REU alm. del - Bilag 604 Offentligt Lovafdelingen Notits om udviklingen i strafniveauet for vold, voldtægt og seksuelt misbrug af børn efter lov nr. 380 af 6. juni 2002 (strafskærpelsesloven)

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet Indhold Denne pjece gennemgår, hvad der sker, når du har været udsat for personfarlig

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 371 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 371 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 371 Offentligt Folketinget Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Christiansborg 1240 København K

Læs mere

Personundersøgelser ved Kriminalforsorgen

Personundersøgelser ved Kriminalforsorgen Personundersøgelser ved Kriminalforsorgen Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: personundersøgelse;strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger;samfundstjeneste;unge, straf og andre retsfølger; Offentlig

Læs mere

Retsudvalget B 80 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Retsudvalget B 80 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Retsudvalget 2013-14 B 80 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 27. maj 2014 Kontor: Strafferetskontoret

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 7. april 2011

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 7. april 2011 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 7. april 2011 Sag 364/2010 (2. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Jacob Kiil, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Århus, 4. afdeling, den 13.

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 1. april 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 1. april 2016 (Det forbydes offentligt at gengive navn, stilling eller bopæl eller på anden måde offentliggøre tiltaltes identitet) HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 1. april 2016 Sag 220/2015 Advokat Casper Andreasen

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven 2007/2 LSF 165 (Gældende) Udskriftsdato: 27. september 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2008-730-0608 Fremsat den 28. marts 2008 af justitsministeren (Lene Espersen)

Læs mere

E har påstået erstatningskravet hjemvist til realitetsbehandling ved Statsadvokaten.

E har påstået erstatningskravet hjemvist til realitetsbehandling ved Statsadvokaten. D O M afsagt den 5. december 2013 Rettens nr. 11-3506/2013 Politiets nr. SA4-2010-521-0611 Erstatningssøgende E mod Anklagemyndigheden Denne sag er behandlet med domsmænd. E var i tiden fra den 15. februar

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 30. september 2010

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 30. september 2010 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 30. september 2010 Sag 149/2010 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Peter Hjørne, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Holbæk den 7. december

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 3. februar 2012

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 3. februar 2012 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 3. februar 2012 Sag 178/2011 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Poul Helmuth Petersen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 4.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 25. februar 2011

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 25. februar 2011 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 25. februar 2011 Sag 280/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Kåre Pihlmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Glostrup den 16. marts

Læs mere

R E D E G Ø R E L S E. erfaringerne i praksis med de nye regler om civile agenter og om begrænsning af forsvarerens adgang til aktindsigt

R E D E G Ø R E L S E. erfaringerne i praksis med de nye regler om civile agenter og om begrænsning af forsvarerens adgang til aktindsigt Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 25. januar 2006 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0080 Dok.: TTM40033 R E D E G Ø R E L S E om erfaringerne i praksis med de nye regler om civile agenter

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 21. april 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 21. april 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 21. april 2015 Sag 220/2014 Anklagemyndigheden mod T1 (Advokat A) og T2 (Advokat B) T1 og T2 kærer Østre Landsrets kendelse om at tilbagekalde beskikkelsen af enten

Læs mere

D O M. Retten i Sønderborg har den 3. september 2015 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. K /2015).

D O M. Retten i Sønderborg har den 3. september 2015 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. K /2015). D O M afsagt den 12. februar 2016 af Vestre Landsrets 3. afdeling (dommerne Lisbeth Parbo, Thomas Jønler og Michael Klejs Pedersen (kst.) med domsmænd) i ankesag V.L. S 1750 15 Anklagemyndigheden mod E2

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 364 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 364 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 364 Offentligt Karen Hækkerup / Freja Sine Thorsboe 2 Spørgsmål nr. 364 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg: Ministeren bedes oplyse, om

Læs mere

Har du været udsat for en forbrydelse?

Har du været udsat for en forbrydelse? Har du været udsat for en forbrydelse? Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig En straffesags forløb Når politiet f.eks. ved en anmeldelse har fået kendskab til, at der er begået en forbrydelse,

Læs mere

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd).

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). DOM Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). 22. afd. nr. S-771-14: Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage

Læs mere

Retsudvalget L 50 endeligt svar på spørgsmål 9 Offentligt

Retsudvalget L 50 endeligt svar på spørgsmål 9 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 50 endeligt svar på spørgsmål 9 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 9. december 2014 Kontor: Strafferetskontoret

Læs mere

Kapitel 4. Ransagning mod en ikke-mistænkt.

Kapitel 4. Ransagning mod en ikke-mistænkt. - 69 - Kapitel 4. Ransagning mod en ikke-mistænkt. 4.1. Betingelser for at iværksætte ransagning. Det fremgår af de af udvalget indsamlede statistiske oplysninger, jf. bilag 2 til betænkningen, at det

Læs mere

Personundersøgelser ved kriminalforsorgen, herunder med henblik på samfundstjeneste-3

Personundersøgelser ved kriminalforsorgen, herunder med henblik på samfundstjeneste-3 Personundersøgelser ved kriminalforsorgen, herunder med henblik på samfundstjeneste-3 Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: personundersøgelse;strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger;samfundstjeneste;unge,

Læs mere

Ved rettens kendelse af 26. november 2013 blev forfølgningen mod B og A udskilt til særskilt behandling, jf. retsplejelovens 706.

Ved rettens kendelse af 26. november 2013 blev forfølgningen mod B og A udskilt til særskilt behandling, jf. retsplejelovens 706. D O M afsagt den 26. november 2013 Rettens nr. 9-4055/2013 Anklagemyndigheden mod T1 T2 T3 T4 A og B Ved rettens kendelse af 26. november 2013 blev forfølgningen mod B og A udskilt til særskilt behandling,

Læs mere

D O M. afsagt den 8. april 2014. Rettens nr. 9-2105/2014 Politiets nr. Anklagemyndigheden Mod. Tiltalte (T1) Tiltalte (T2) Arrestantsag

D O M. afsagt den 8. april 2014. Rettens nr. 9-2105/2014 Politiets nr. Anklagemyndigheden Mod. Tiltalte (T1) Tiltalte (T2) Arrestantsag D O M afsagt den 8. april 2014 Rettens nr. 9-2105/2014 Politiets nr. Anklagemyndigheden Mod Tiltalte (T1) og Tiltalte (T2) Arrestantsag Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 25. februar 2015

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 25. februar 2015 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 25. februar 2015 Sag 158/2014 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Kristian Mølgaard, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Roskilde den

Læs mere

Vold mod børn ( )-20

Vold mod børn ( )-20 Vold mod børn ( 244-246)-20 Vold mod børn ( 244-246)-20 Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: vold mod ældre, børn og unge;straf OG ANDRE RETSFØLGER; Offentlig tilgængelig: Ja Dato: 2014-11-28 Aktiv: Historisk

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 19. december 2012

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 19. december 2012 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 19. december 2012 Sag 189/2012 (2. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Kåre Pihlmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Glostrup den 20. december

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 9. januar 2012

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 9. januar 2012 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 9. januar 2012 Sag 263/2011 (2. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Lars Nauheimer, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Sønderborg den 17. december

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 494 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 494 Offentligt Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 494 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 4. maj 2016 Kontor: Strafferetskontoret

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE

HØJESTERETS KENDELSE HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 10. februar 2014 Sag 287/2013 Anklagemyndigheden mod T (advokat Sysette Vinding Kruse) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns Byret den 6. september

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 27. september 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 27. september 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 27. september 2016 Sag 115/2016 (2. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Hanne Reumert, beskikket) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Glostrup

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1130 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1130 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1130 Offentligt Spørgsmål nr. 1130 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg: Ministeren bedes kommentere artiklen på TV2 s hjemmeside den 30. maj

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 2. december 2011

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 2. december 2011 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 2. december 2011 Sag 76/2011 A (advokat Jens Bruhn-Petersen, beskikket) mod Rigspolitichefen (selv) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns Byret den

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2008-09 REU alm. del Svar på Spørgsmål 976 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 8. november 2009 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2009-792-0971

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPETMBER 2010

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPETMBER 2010 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPETMBER 2010 REDEGØRELSE OM UNGDOMSSANKTIONER OG UBETINGEDE FÆNGSELSSTRAFFE TIL UNGE LOVOVERTRÆDERE, 1. JANUAR TIL 31. DECEMBER 2009 Den 1. juli 2001 trådte muligheden

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 7. september 2016

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 7. september 2016 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 7. september 2016 Sag 18/2016 (2. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Poul Merrild, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Esbjerg den 20.

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 20. februar 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 20. februar 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 20. februar 2014 Sag 275/2013 Anklagemyndigheden mod T (advokat Peter Ølholm, beskikket) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Glostrup den 16. maj

Læs mere

Når bør man varetektsfengsle? Statsadvokat Jens Røn, Danmark

Når bør man varetektsfengsle? Statsadvokat Jens Røn, Danmark Når bør man varetektsfengsle? Statsadvokat Jens Røn, Danmark Når bør man varetektsfengsle? Når bør man varetektsfengsle? Statsadvokat Jens Røn, Danmark Brugen og omfanget af varetægtsfængsling er et tilbagevendende

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. marts 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. marts 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. marts 2015 Sag 256/2014 Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage Siboni, beskikket) I påkendelsen har deltaget tre dommere: Michael Rekling, Lars Hjortnæs og Oliver

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 2. juli 2014

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 2. juli 2014 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 2. juli 2014 Sag 57/2014 (2. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage Kragbak, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Holstebro den 6. juni

Læs mere

Retsudvalget. Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 345, som Folketingets Retsudvalg (Alm. del) har stillet til justitsministeren den 30. maj.

Retsudvalget. Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 345, som Folketingets Retsudvalg (Alm. del) har stillet til justitsministeren den 30. maj. Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 345 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K. Lovafdelingen Dato: 26. juni 2007 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2007-792-0383

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 21. april 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 21. april 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 21. april 2015 Sag 243/2014 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Anders Boelskifte, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 15. november 2010

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 15. november 2010 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 15. november 2010 Sag 227/2010 (2. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Knud Meden, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 20. januar

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 25. april 2012

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 25. april 2012 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 25. april 2012 Sag 139/2011 (1. afdeling) Generalauditøren mod T (advokat Jens Christensen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 10.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 19. august 2015

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 19. august 2015 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 19. august 2015 Sag 71/2015 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Henrik Karl Nielsen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten på Frederiksberg

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 24. april 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 24. april 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 24. april 2012 Sag 240/2010 Anklagemyndigheden mod T (advokat Mette Grith Stage, beskikket) I tidligere instans er afsagt kendelse af Østre Landsrets 1. afdeling

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 930 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 930 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 930 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 11. juli 2014 Kontor: Strafferetskontoret

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 22. december 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 22. december 2015 Lukkede døre (Det forbydes offentligt at gengive navn, stilling eller bopæl eller på anden måde offentliggøre partens identitet) HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 22. december 2015 Sag 213/2015 Anklagemyndigheden

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. august 2010

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. august 2010 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. august 2010 Sag 320/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod Danske Busvognmænd og T2 og T3 (advokat Knud Meden, beskikket for alle) I tidligere instanser er afsagt dom

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 9. april 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 9. april 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 9. april 2015 Sag 225/2014 Anklagemyndigheden mod TV2 Østjylland (advokat Poul Meldgaard) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Aarhus den 12. maj

Læs mere