Et projekt om danskhed belyst gennem en. kritisk diskursanalyse af hvervebrochuren. Bliv klædt på til en meningsfuld fremtid og

Transkript

1 Et projekt om danskhed belyst gennem en kritisk diskursanalyse af hvervebrochuren Bliv klædt på til en meningsfuld fremtid og et fokusgruppeinterview med unge fra målgruppen Forfattere: Vivian Olesen, Solveig Rask Andersen & Leah Christensen Vejleder: Monique Hocke Kultur- og Sprogmødestudier, 1. modul, Efterårssemester

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Motivation Brug for alle unge Problemfelt Problemformulering Teori og metode Indledning Projektets opbygning Uddybning af problemformulering Fremgangsmåde i analysen Brug af analysetemaer Teoretiske redskaber og afgrænsning Kritisk Diskursanalyse Generelle aspekter ved kritisk diskursanalyse Faircloughs tredimensionelle diskursanalyse Den tekstnære dimension Diskursiv praksis Social praksis Kritik af Norman Fairclough Beskrivelse og brug af empiri Overvejelser omkring brug af hvervematerialet Beskrivelse af fokusgruppeinterviewet Overvejelser omkring fokusgruppeinterviewet Fortolkningsprocessens betydning Indledning til analysen: Hvad er danskhed? en kort historisk skitse over dansk nationalistisk ideologi Konstruktionen af den anden Indledning Etnicitet Brochurens dobbelthed Kropstegnet Repræsentation Fra repræsentation til præsentation Andethed dem og os Magt Kultur...49 Tilhørsforhold og forestillinger om kulturelle forskelle Indledning Kultur Et analytisk og relationelt kulturbegreb

3 5.2 Tilhørsforhold grupper og kategoriseringer Min arabiske baggrund er en kæmpe fordel Forståelse for indvandrer-positionen Gruppeidentifikation og kategorisering Interne forskelle irrelevante Kulturbegreber Det hierarkiske, det differentielle og det generiske kulturbegreb Integrationsforståelser Integrationsbegrebet Mangfoldighedsledelse som integrationsstrategi Mangfoldighedsledelse De tre tilgange Antidiskrimination og retfærdighed Acces og legitimitet Læring og synergi Konklusion Afsluttende diskussion Mangfoldighedsperspektivet muligheder og umuligheder for positionering Subjekt positionering inden for den diskursive praksis En enkelt subjektposition English Summary Bibliografi...91 Bilag 1: Transskription af fokusgruppeinterview

4 1. Indledning 1.1. Motivation Officerer er jo hvide lyder overskriften på en artikel i Weekendavisen: Hvorfor skal jeg tjene et land, som ikke mit eget? Det er ikke mit land det her. Sagt af en dansk statsborger en 17-årig gymnasieelev, som er født i Danmark om udsigten til at skulle aftjene værnepligt i det danske forsvar. (Weekendavisen, 26. august 1. september 2005) Hvordan kan det være, at nogle unge mennesker i dagens Danmark ikke føler sig som en del af det samfund, de lever i. Det samfund, de er født og opvokset i og også, for de flestes tilfælde, tilhører på papiret i form af statsborgerskab? Vi spørger os selv, hvordan dette kan lade sig gøre. Hvad er det for forestillinger om tilhørsforhold, kultur og etnicitet, der gør sig gældende? Sociologistuderende ved Aalborg Universitet Kaveh Shamshiri stiller sig selv samme spørgsmål som vi. Det er hans undersøgelse omkring unge tyrkiske drenges mangel på interesse for de militære muligheder i Danmark, der er genstand for artiklen i Weekendavisen. Han har blandt andet foretaget en række interviews, som har vist, at mange unge uanset, at de er født i Danmark og har dansk statsborgerskab alligevel føler sig mere som tyrkere eller slet ikke føler, at de hører til nogle steder. Kaveh Shamshiri: Man kan ikke tillægge sig en dansk identitet, hvis omgivelserne hele tiden gør opmærksom på, at man ikke er dansker. National identitet er ikke noget, man alene kan tilegne sig. Det sker i samspil med omgivelserne. For at føle sig dansk, skal man også accepteres som dansk, og det føler mange, at de ikke bliver. Derfor vælger de ofte den tyrkiske identitet ikke ud fra en klar overbevisning men i mangel af bedre. (Weekendavisen, 26. august 1. september 2005) Det er blandt andet denne artikel og disse udtalelser, som får os motiverede til at sætte danskhedsbegrebet under lup og sætte den centrale sætning Føler du dig dansk?, som overskrift på vores projekt. Vi vælger dog ikke at fokusere på militæret eller det danske forsvar som sådan, 4

5 men på en hvervekampagne igangsat af integrationsministeriet, som søger at hverve flere unge med anden etnisk baggrund end dansk til de uniformerede erhverv i Danmark. Denne hvervekampagne har hjemmesiden og er således det egentlige fokus for vores projekt. Mere præcis er det brochuren Bliv klædt på til en meningsfuld fremtid som er en underkampagne, der udspringer af den overordnede hvervekampagne brug for alle unge. Bliv klædt på til en meningsfuld fremtid er således en hvervebrochure, der søger at medvirke til, at flere unge med anden etnisk baggrund end dansk søger ind for de uniformerede erhverv, som er: Politiet, Forsvaret, Sikringstjenesten, Beredskabsstyrelsen og Redningstjenesten. Da vi i nærværende rapport har valgt at gøre denne pjece til genstand for nærmere analyse og diskussion, vil vi i det følgende afsnit kort beskrive konteksten omkring og formålet med kampagnen. 1.2 Brug for alle unge Hjemmesiden er en slags rammekampagne, ud fra hvilken underkampagner en for Social og Sundhedsuddannelserne, en der skal skaffe 100 praktikpladser på 100 dage og en for de uniformerede erhverv udspringer, samt en række tiltag, aktiviteter og projekter. Hele kampagnen er igangsat af Integrationsministeriet i november 2002 og varer til Formålet er at få flere unge med anden etnisk baggrund end dansk til at vælge og gennemføre en uddannelse. Ideen med sloganet brug for alle unge er, at vise at Alle unge er en berigelse og ressource for vores samfund, som vi skal bygge på i fremtiden, derfor er der BRUG FOR ALLE UNGE. ( Kampagnens hjemmeside fungerer som samlingspunkt og opslagstavle. Her kan unge interesserede læse mere om mange forskellige jobs og uddannelser, finde links til underkampagnerne, høre rollemodeller fortælle deres historier, deltage på VIP sider, finde lektiecafeer samt finde baggrundsmateriale om kampagnen. Kampagnen er dog ikke bare en hjemmeside der er trykt materialer og afholdes messer, hvor unge i målgruppen kan møde bl.a. erhvervslivet. Rollemodellerne, som er unge med anden etnisk baggrund end dansk, der har klaret sig godt i uddannelsessystemet 5

6 og på arbejdsmarkedet, rejser desuden rundt i hele landet til skoler og foreninger og fortæller de unge, at det godt kan lade sig gøre. Underkampagnen Én Uniform mange muligheder har sin egen hjemmeside og en brochure synonymt med hjemmesiden forstået sådan, at rollemodeller, layout, tekst osv. ikke har store forskelle. Denne del af kampagnen er bygget op omkring fem rollemodeller unge der har valgt hver deres job inden for de uniformerede erhverv. Det drejer sig om politi, forsvar, sikringstjenesten, beredskabet og redningstjenesten. Ud over de fem unge består billedmaterialet af to billeder, som stammer fra en reklamefilm knyttet til kampagnen. På det ene billede er der lavet en opstilling, hvor en ung mand reddes fra en kedelig fremtid. På det andet billede er en ung mand i gang med at bliv[e] klædt på til en meningsfuld fremtid. På det ene billede reddes den unge mand af politiet det ligner en arrestation. I det andet tilfælde reddes den unge mand af en militærhelikopter det ligner nærmest en militæraktion. 1.3 Problemfelt Denne meget omfattende kampagne ser umiddelbart ud til at være en rigtig god idé det hele ser umiddelbart også meget professionelt og gennemtænkt ud, og ud fra informationerne på hjemmesiden ser det ud til, at man formår at favne bredt. Vi vil imidlertid i dette projekt, sætte denne specifikke brochure, som introduceret oven for, under lup og underkaste den nærmere analyse og diskussion. Vi er interesserede i, hvilke forestillinger om danskhed og etnicitet, der kommer til udtryk i diskurserne. Samtidig ønsker vi, at interviewe en gruppe unge fra målgruppen omkring brochuren og dermed undersøge, hvorvidt disse unge tager samme tråd op. Det vil sige, om de er bærere af den samme diskurs. Indholdsudfylder de unge forståelsesrammen om, hvad danskhed er, og hvad etnicitet er, i overensstemmelse med den måde hvervebrochuren gør det på? Vi ønsker dermed at sætte fokus på, hvad der skal til for, at man føler sig dansk og hvad det så egentlig vil sige at være dansk og føle sig dansk. 6

7 Derudover er der et aspekt ved hvervekampagnen, som er vigtigt at tage i betragtning, idet den indskriver sig i et mangfoldighedsperspektiv. Der foreligger en rapport fra Socialforskningsinstituttet fra, hvori man har beskæftiget sig med dette, oprindeligt amerikanske, fænomen kaldet mangfoldighedsledelse. 1 Dette perspektiv søger inklusion af forskellighed i samfundet. Det primære mål er, at der skal være plads til alle, plads til forskellighed. Der bliver sat fokus på kompetencer udtrykt gennem forskellighed. Rapporten omtaler tre typer af mangfoldighedsstrategier i mangfoldighedsledelse, som vi i analysen af hvervekampagnen vil inddrage og forsøge at forstå, hvordan disse elementer anvendes i hvervekampagnen, og hvilken betydning de har. Denne skitsering af problemfeltet leder frem til vores konkrete problemformulering. 1.4 Problemformulering Vi ønsker at undersøge, hvilke forståelser af danskhed og etnicitet der kommer til udtryk i brochuren Bliv klædt på til en meningsfuld fremtid, og hvorvidt målgruppen for denne er bærer af samme diskurs? 1 Hagedorn-Rasmussen, Peter & Kamp Annette, 2003: Mangfoldighedsledelse Mellem vision og praksis, Socialforskningsinstituttet 03:03, København. 7

8 2. Teori og metode 2.1 Indledning I dette kapitel vil vi forsøge at gøre rede for den metodiske og teoretiske fremgangsmåde, som vi benytter os af i projektet. I første omgang vil vi ud fra en overskuelig model gøre rede for, hvorledes projektet er bygget op, og vi vil uddybe ordlyden af vores problemformulering. Derefter vil introducere vores analytiske fremgangsmåde det vil sige, vi vil gøre rede for vores valg af analysetemaer og arbejdsspørgsmål. Vi vil fremlægge, hvorledes vi opererer med et eklektisk sammensat teoriapparat, og for hvorledes vi henter inspiration fra Normann Fairclough og hans kritiske diskursanalyse. Som en del af metodeovervejelserne er det desuden relevant at præsentere, hvordan vi behandler vores to forskellige typer af materialer hvervebrochure og fokusgruppeinterview. Der er derfor dernæst en række overvejelser omkring, hvordan vi forholder os til hvervebrochuren Bliv klædt på til en meningsfuld fremtid, og efterfølgende gør vi rede for de forskellige omstændigheder omkring fokusgruppeinterviewet samt inddrager diverse overvejelse omkring dette. Afslutningsvis i kapitlet følger en afsnit om forskellige aspekter af fortolkningsprocessen og vores egen rolle. 2.2 Projektets opbygning Som model 1 illustrerer, er vores projekt bygget op omkring en slags fiske-skelet. Vi har to faste knudepunkter, som udgøres af problemformuleringen og konklusionen. Vi starter med et bredt udgangspunkt i et problemfelt, der i stikord omhandler danskhed og etnicitet, og vi gør samtidig rede for vores motivation for at arbejde med dette. Med dette som udgangs- og omdrejningspunkt forsøger vi at indsnævre vores interessefelt, hvorved vi kommer frem til vores problemformulering. Problemformuleringen lyder på, at vi ønsker at undersøge hvilke forståelser af begreberne danskhed og etnicitet, der kommer til udtryk i hvervebrochuren Bliv klædt på til en meningsfuld fremtid, og hvorvidt målgruppen i deres italesættelser af begreberne er bærere af den sam- 8

9 me diskurs. Denne problemformulering bliver derved udgangspunktet for vores videre arbejde med denne for øje bliver vi i stand til på ny at brede os ud og udforske området men inden for rammerne af et bestemt fokus og overordnet formål. Det centrale inden for denne ramme er vores analyse og diskussion samt samspillet mellem teori, empiri og metode. Det er vores behandling af materialet både brochure og interviewmateriale ved hjælp af analysespørgsmål og forskellige teoretiske redskaber, som vi henter fra forskellige teoretikere inden for fagområdet. Samtidig med at vores teoretiske og metodiske overvejelser omkring vores indgangsvinkel til projektet, samt overvejelser omkring vores egne roller i projektet også spiller en central rolle. Konklusionen bliver derved til sidst det knudepunkt, hvori vi samlerne trådene og konkluderer på diverse resultater, vi er nået frem til via vores teoretiske og empiriske arbejde. Afslutningsvis tager vi relevante aspekter op i en diskussion omkring subjektpositioner. 9

10 Model 1: Overordnet fremgangsmåde i projektet Motivation & Afgrænsning af problemfelt Teori og Metode Problemformulering: Hvilke forståelser af danskhed og etnicitet kommer til udtryk i hvervebrochuren Bliv klædt på til en meningsfuld fremtid, og er målgruppen bærer af samme diskurs? Analyse & Diskussion Teori Empiri Metode Konklusion 10

11 2.3 Uddybning af problemformulering I Problemformuleringen skriver vi, at vi søger at afdække forståelser af danskhed og etnicitet. Netop denne formulering har vi valgt efter udførlig refleksion over hvilken betydning denne formulering indeholder. Formuleringen er egentlig stadig som vi intuitivt formulerede fra starten, dog indholdsudfylder vi den anderledes retrospektivt. Formuleringen dækkede som udgangspunkt uintenderet over en dikotomisk opstilling af danskhed og etnicitet som værende forskellige og adskilte fænomener. Dette skal ikke forstås således, at vi ikke var reflekterede over, at danskhed også er etnicitet på lige fod med andre etnicitets kategorier. Alligevel tænkte vi etnicitet som diskursen herom; nemlig at denne adskilte sig fra danskhed. Dette er vi på nuværende tidspunkt langt mere reflekterede over, men vælger alligevel samme opstilling af fænomenerne. Valget baseres på, at vi stadig mener, at det er det vi undersøger; vi undersøger forståelser af danskhed og etnicitet. Eksempelvis berørte vi, på et tidspunkt i processen, en mulighed i at formulere formålet med vores undersøgelse som værende at undersøge dansk etnicitet og anden etnicitet. Med denne formulering blev vores fokus imidlertid rettet mod at søge at forstå dansk etnicitet frem for danskhed. Vi mener dermed at disse to termer kan indholdsudfyldes forskelligt og med forskellige kategorier. Samtidig beskriver dansk etnicitet over for anden etnicitet en modstilling, som vi ikke ønsker at opsætte på forhånd. At vi stadig holder fast i termen etnicitet bygger på, at der i forhold til denne ikke forekommer en udelukkelse af danskhed ligesom danskhed ikke udelukker etnicitet. Således bliver danskhed og etnicitet inkluderende beskrivelser som i denne rapport vil blive søgt indholdsudfyldt. 2.4 Fremgangsmåde i analysen Sådan som vores problemformulering er bygget op, kan den ydermere reelt set deles op i to. Første halvdel spørger til, hvilke forståelser af danskhed og etnicitet, der konkret kommer til udtryk i hvervebrochuren. Den anden halvdel spørger til, i forlængelse af den første halvdel, hvorvidt målgruppen er bærer af den samme diskurs. 11

12 Vi har dog bevidst valgt ikke at opdele analysen stringent på denne måde. Selve analysen er centreret omkring udvalgte analysetemaer, som fokuserer på afdækningen af diskurserne omkring begreberne danskhed og etnicitet i både hvervebrochure og fokusgruppeinterview. I og med vi søger at afdække diskurserne søger vi inspiration i Faircloughs kritiske diskursanalyse. Vi ønsker dermed eksplicit at være kritiske i relation til eksisterende magtforhold i samfundet i og med, at fænomenet etniske minoriteter indtager en marginaliseret position i samfundet. Vi søger qua den afdækning af diskurserne at undersøge, hvorvidt det er de samme diskurser, der bliver italesat i henholdsvis brochure og fokusgruppeinterview. Derudover benytter vi os af et eklektisk sammensat teoriapparat, hvilket vil sige, at vi benytter os af forskellige teoretiske redskaber hentet fra forskellige teoretikere som kan hjælpe os til at analysere diskurserne i materialet Brug af analysetemaer Ud fra vores problemformulering har vi således opstillet tre analysetemaer, som fungerer som bærende elementer i de tre analysekapitler. Under hvert tema har vi således en række arbejdsspørgsmål, der udgør de fikspunkter, vi tager fat på i vores analyse af materialet. Disse temaer og spørgsmål ser ud som følger: 1. Konstruktionen af den anden - Hvordan konstrueres den anden? - Hvordan kommer danskhed (eller normaliteten) til udtryk gennem konstruktionen af den anden (diskursen)? - Hvordan italesættes kategorierne hvem er dem, hvem er os? - Hvordan fremstilles etniske minoriteter, hvordan er de repræsenteret? - Religion som afgrænsning af dem og os? - Føler du dig dansk? Hvordan fungerer inklusions- og eksklusionsprocesser i forhold til kategorien dansker? 12

13 2. Kultur tilhørsforhold og forestillinger om kultur - Hvordan italesættes forskellige tilhørsforhold, og hvilke betydninger synes disse diskurser at have? - Hvordan italesættes kultur? - Hvilke kulturbegreber er indlejrede i diskurserne og dermed hvilke forestillinger om, hvad kultur er gør sig gældende? - Hvorledes har gruppeidentifikation, kategoriseringer og magtforhold indflydelse på diskurserne omkring tilhørsfold? 3. Integrationsforståelser - Hvilke forestillinger om integration kommer til udtryk? - Hvilke signaler sender kampagnen om målet for integrationen? - Hvordan forhandler målgruppen integrationsforståelser med brochuren? - Hvordan hænger integrationsforståelserne sammen med den mangfoldighedsdiskurs kampagnen er bærer af? - Hvordan forhandles danskhed og etnicitet i forhold til integration? 2.5 Teoretiske redskaber og afgrænsning Rapporten her er funderet i en empirisk tilgang, derfor har vi til en vis grad valgt at lade empirien afgøre teorien. Dog har vi som udgangspunkt besluttet os for at undersøge de udvalgte fænomener ud fra en socialkonstruktivistisk optik. Denne optik er dog ofte valgt med baggrund i undersøgelsens centrale fænomener. Dette idet, at begreber som etnicitet og danskhed er foranderlige og dynamiske størrelser, som bedst begribes med et processuelt blik. Konstruktionstanken kan søge netop at begribe de processer, der ligger bag konstitueringen af fænomener og kategorier. Desuden tilbyder denne tilgang en mulighed for destabilisering af kategorier og giver et indblik i foranderligheden af disse. Rapporten beskæftiger sig med danskhed, etnicitet, kultur og andre relaterede fænomener. 13

14 Derudover beskæftiger undersøgelsen sig med analyse af udvalgt og indsamlet empiri. Til dette har vi valgt en kritisk tilgang. Diskursanalyse ligger i forlængelse af den socialkonstruktivistiske optik lige for, men valget af den kritiske diskursanalyse bunder i en forståelse af, at der i forholdet mellem minoritet og majoritet indgår et ulige magtforhold, som vi ønsker at forholde os til. Valget er således faldet på Norman Fairclough der, selv beskriver et af den kritiske diskuranalytiske tilgangs mål som værende netop; et fokus på ulige magtforhold. Desuden er hans beskrivelse af kritisk diskursanalyse den mest udførlige, vi er stødt på i vores søgen. Vi har dog til trods for denne udførlige tilgang valgt at beskæftige os med hans tilgang på et inspireret plan. Dette valg bunder dog mest i en tidsmæssig afgrænsning, idet vi mener, at den udførlige tilgang byder på et grundigt blik på de mange nuancer, som empiriske data indeholder. Nærværende rapport udarbejdes dog indenfor en begrænset tidsramme, hvorfor vi har valgt at søge at afdække nogle af de, for os, mest centrale hovedtræk. Dette gør sig generelt gældende for den analytiske tilgang, som kunne have vundet meget ved en tidsmæssig større ramme. Den empiri, der indgår i denne rapport har været særdeles indholdsrig, og vi har set os nødsaget til at forholde os meget selektivt udvælgende både i forhold til denne, men også i forhold til den anvendte teori. Teorien er, som tidligere nævnt, udvalgt med baggrund i empiriens italesættelser, og i selve analysen har vi valgt en eklektisk sammensætning, således at forskellige teoretikere er blevet anvendt til at udtale sig om særlige fænomener, som empirien bringer på banen. Et af de centrale begreber i forhold til udarbejdelsen af nærværende undersøgelse er begrebet etnicitet. Med vores teoretiske afsæt følger også en særlig betragtning af dette begreb som værende relationelt afhængigt. Til udredningen og forståelsen af, hvorledes denne kategori konstitueres, har vi valgt at benytte os af Dorthe Staunæs, der behandler dette begreb i sin afhandling Køn, etnicitet og skoleliv ud fra et poststrukturalistisk perspektiv. Richard Jenkins anvendes i særlig grad til at forstå, hvorledes etniciteten defineres udefra. Ved kategorisering af en etnisk gruppe, kan der være tale om stempling og stigmatisering, og for at kunne gøre dette må man besidde en magt til at sætte dette igennem. Således inddrages Jenkins for at forstå de identifikationsmuligheder samt magtforhold, der opstår, når man beskæftiger sig 14

15 med etnicitet. Thomas Hylland-Eriksen kan bidrage i diskussionen omkring, hvad danskhed og etnicitet er og forestillingerne om disse størrelser. Derudover vil anden teori blive anvendt, hvor den fremstår som relevant og nødvendig i vores analyse. Ovenfor præsenterede fremtræder dog som de mest centrale. 2.6 Kritisk Diskursanalyse Som vi har beskrevet har vi i vores projekt et socialkonstruktivistisk udgangspunkt, hvilket betyder, at vi arbejder med en forståelse af, at de kategorier og begreber, vi opererer med, er konstruerede og dermed også påvirkelige og foranderlige over tid og i forskellige kontekster. Analytisk har vi valgt at tage udgangspunkt i en kritisk diskursanalyse af pågældende hvervebrochure og interview, idet vi anskuer fænomenet danskhed som en konstruktion, der ikke kan siges at have et fast eller stabilt udtryk. Derudover mener vi, som nævnt i forrige afsnit, det er vigtigt at anlægge en kritisk vinkel over for eksisterende magtforhold i samfundet. Kritisk diskursanalyse er dog et vidt begreb, idet der ikke som sådan er bred konsensus om, hvem der hører til under denne retning (Jørgensen og Phillips 1999:72). Vores tilgang vil i overvejende grad være inspireret af Norman Fairclough, som selv betegner sin tilgang til diskursanalyse som værende kritisk. (ibid:72). Vi vil her kort redegøre for den overordnede tanke med kritisk diskursanalyse, hvorefter vi vil redegøre Faircloughs specifikke metode Generelle aspekter ved kritisk diskursanalyse Der er visse aspekter, som de fleste anser som grundlæggende i forhold til at karakterisere en kritisk diskursanalyse. For det første anses diskursive praksisser, i form af skabelse af tekster og fortolkningen heraf ved konsumptionen, som en vigtig form for social praksis, der er med til at konstituere den sociale verden. For det andet anskues diskurser som både konstituerende og konstitu- 15

16 erede, hvilket vil sige, at diskurser ikke blot virker formende på sociale strukturer, men ligeledes afspejler disse. For det tredje ses diskursen som indeholdende magt relationer. Diskursive praksisser er således med til at skabe og reproducere ulige magtforhold, for eksempel mellem sociale klasser, og mellem etniske minoriteter og majoriteten. Kritisk diskurs analyse er her kritisk i og med, at denne ser det som sin opgave at belyse den diskursive praksis rolle i forhold til opretholdelsen af ulige magtforhold. (Jørgensen og Phillips, 1999:76) Formålet er at bidrage til social forandring i retning af mere lige magtforhold i kommunikationsprocesserne og i samfundet som helhed (Jørgensen og Phillips, 1999:76) Faircloughs tredimensionelle diskursanalyse Før vi går ind i de forskellige elementer som Fairclough lægger vægt på i sin kritiske diskursanalyse skal vi pointere at måden vi anvender disse på i høj grad er som inspiration, idet disse er relevante at overveje i forhold til vores problemstilling. Faircloughs indgangsvinkel lægger dog i høj grad op til en meget grundig, stringent og tekstnær analyse med fokus på lingvistiske og grammatiske elementer. Vores analyse er også grundig og tekstnær, men i og med vi bruger vores analysetemaer som udgangs- og omdrejningspunkter har vi ikke kunne tildele Faircloughs elementer den opmærksomhed vi gerne ville inden for rammen af dette projekts. Vi har stramt udvalgt enkelte aspekter fra hvervebrochuren og fra interviewet og koncentreret os om dem og været grundige dér, hvorved det ikke har været muligt at favne alle Faircloughs diskursanalytiske aspekter. Der er derved også sket nogle klare fravalg i forhold til, at emnerne, der er vigtige at tage op i relation til brochuren og interviewet, strækker sig langt længere end dette projekt kan indeholde. Faircloughs tilgang til diskursanalysen er delt op i tre dimensioner, hvor han skelner mellem det diskursive og det ikke-diskursive. De tre dimensioner; tekst, diskursiv praksis, og social praksis, og deres adskillelse, har rent praktisk eller metodisk den betydning for analysen af teksten, at denne alene ikke kan skabe forståelse for sociale sammenhænge. Derimod understøtter denne opdeling pointen om, at diskurser både konstitueres af men også konstituerer social praksis. Ifølge 16

17 Fairclough, kan man ikke gennem tekstanalysen alene få belyst en bredere social praksis, da der hertil kræves teori om samfundets opbygning og forhold hertil knyttet. Dette mener vi dog, at vi igennem denne analyse vil søge at afdække, idet vi i vores analyse netop inddrager teori om de forskellige samfundskonstruerede begreber, vi behandler. 1. Den tekstnære dimension Den første dimension er tekstniveauet. Tekst anskues både som talt og skrevet sprog. Således er en tekst et produkt, der kreeres eller fremstilles, når en del af virkeligheden bliver udtalt eller nedskrevet, og derigennem tillægges mening. Produktet eller teksten forstås i relation til en given modtager og fortolkes heraf ligeledes i relation til den diskursive og sociale praksis, som skaber mening i teksten. En tekst er således åben for flere fortolkninger. Vores analyse vil på dette grundlag anskues som en konstruktion af en given mening blandt mange potentielle. I vores analyse, af henholdsvis udvalgte hvervekampagne samt fokusgruppeinterviewet, vil vi lægge vægt på følgende elementer. Ordforråd og ords betydning Dette element på tekstniveauet omhandler, hvorledes særlige ord vælges frem for andre alternativer. Her kan det eksempelvis være relevant at forstå, hvilke ord der vælges til at betegne personer eller begreber, samt om der er givne emner, der omtales med større omhu, eller grundigere end andre. (Fairclough, 1994:77)Dette analyseelement vil vi benytte integreret med det element, som Fairclough kalder ords betydning. Her ses der på ords forskellige betydningstillæggelser afhængig af kontekst. Dette skal forstås således, at et bestemt ord kan have forskellige potentielle betydninger afhængig af den sociale praksis. Et ord eller en mening er altid formuleret på baggrund af mange andre muligheder. Dette gælder også modtager, som ligeledes har en række muligheder for at fortolke de formuleringsvalg, som producenten har benyttet sig af.. En undersøgelse af baggrunden for valgte ord og meninger kan foretages ved eksempelvis at undersøge, hvilke meningspotentialer et givent ord indeholder og derefter se på, hvilken betydning dette tillægges.(fairclough, 1994: ) Valg af ord og deres betydning bliver flere steder væsentlige for os i vores analyse. Eksempelvis når vi diskuterer begreber som kultur og integration, hvor det særlig tydeligt kommer frem at or- 17

18 dene bruges forskelligt. Interaktionskontrol Dette analytiske element forholder sig til, hvem der styrer interaktionen samt, hvilke forhold der påvirker denne. Interaktionskontrol omhandler, hvem der har magten i den relation, der finder sted ved en given dialog. Magten kan konstitueres meget forskelligt, eksempelvis kan det i konstellationen være meget eksplicit, hvem der sætter en dagsordenen og udstikker emner. Magten kan også læses ud af, hvem der formulerer, hvad andre mener ved eksempelvis at gentage andres italesættelser for derefter at få disse be- eller afkræftet. (Fairclough, 1994: ) Dette element bruger vi bl.a. for at overveje, hvor meget vi via vores roller i interviewsituationen har påvirket udfaldet. Vi diskuterer det også i forhold til informanternes positionering i forhold til os og hinanden. Høflighed Høflighed anvendes ifølge Fairclough i sociale relationer som strategier. Dominans og autoritetsrelationer konstituerer og konstitueres gennem høflighedsstrategier. Begrebet "face" omhandler, hvordan aktører kan anvende denne strategi til henholdsvis at udvise et positivt face for derigennem at opnå respekt og beundring. Hvorimod et negativt face kan bruges til at lukke af for andres synspunkter. Konteksten er altafgørende for at forstå, hvad der er henholdsvis negativt og positivt i en given situation. (Fairclough,1994:162-66) Høflighed bruger vi ikke som et særligt aktivt analyseelement, men som en refleksion i forhold til førstehed og andethed, idet der under interviewsituationen sker skift af face i forhold til etnicitet. Modalitet I forhold til at undersøge, hvorledes udsagn understøttes af producenten, og hvilke konsekvenser dette har for teksten, introducerer Fairclough nogle centrale grammatiske begreber. Modal hjælpeverber, tidsangivelse, modaladverbier og forbehold. Modalitet er traditionelt forbundet med modale hjælpeverber, som f.eks.; skal, kan, må, burde. Tidsangivelse, idet for eksempel nutid, er, viser, at producenten accepterer udsagnet fuldstændigt. Hertil tilføjes modaladverbier 18

19 som f.eks. måske, selvfølgelig. Forbehold forefindes ved for eksempel; sådan lidt, en lille smule osv. Kategorisk modalitet forefindes, når producenten ved sine udsagn viser størst affinitet i forhold til dette; altså når udsagnet tages for givet. Dette kan modereres ved eksempelvis tøven eller udtalte forbehold. Kategorisk modalitet indeholder magtudøvelse, idet dette søger magt over betydningsfastlæggelse. Dog kan det også forekomme som fællesskabs fremmende ved understregelse af enighed. Således kan det være en del af en social strategi, lige såvel som det kan sige noget om en given tilslutning til et givent udsagn. (Fairclough, 1994: ) Dette element har stor betydning for vores analyse af fokusgruppeinterviewet. Modalitet hjælper os med at afdække styrken og sikkerheden i det sagte, og derunder også hvordan deltagerne positionerer sig overfor hinanden og os. Dette element er gennemgående i alle analysedele, skal det dog ikke forstås sådan at det vil forekomme ekspliciteret i alle tilfælde kun der hvor det fremtræder i særlig høj grad. 2. Diskursiv praksis Når tekstniveauet er forsøgt afdækket, kan man begynde at se hvordan diskurserne kommer i spil med hinanden. Den diskursive praksis består af produktionen, udgivelsen og konsumptionen (fortolkningen) af teksten. Diskursiv praksis i form af italesættelser giver således en ide om, hvorledes en given aktør opfatter og konstruerer virkeligheden. Det er i relation til dette vigtigt at inddrage de givne vilkår for en given teksts produktion og konsumtion, da disse er afhængige af den sociale kontekst. (Fairclough, 1994:78-87) Tekstens styrke Her relateres til, hvorledes teksten søger at påvirke subjekter på en særlig måde. Som eksempelvis at gøre noget bestemt eller at pådrage sig en særlig holdning til et givent emne. Da vi i rapporten arbejder med en hvervekampagne, må man formode, at tekstens styrke i særlig grad søger at påvirke modtager til både at udføre en handling samt at få en særlig holdning. I relation til dette er konteksten for konsumption særlig vigtig i det, at den rette kontekst til en hvis grad kan mini- 19

20 mere ambivalens i tolkningen. (Fairclough, 1994:82) Sammenhæng En tekst vil ofte være konstrueret således, at den giver mening indenfor samme diskursive ramme. Sammenhængen omfatter således både selve tekstens og modtagerens muligheder for at konstruere sammenhængen i teksten. Det, man undersøger er således ikke, hvorvidt teksten indeholder en logisk sammenhæng men derimod, hvorvidt der i teksten tilbydes nogle subjektpositioner, som modtager kan relatere til, og derved blive påvirket af(jf. styrke). (Fairclough, 1994:83) 3. Social praksis Social praksis adskiller sig, ifølge Fairclough, fra diskursiv praksis ved netop at være nondiskursivt. Dog mener han, at den diskursive praksis inkorporeres i den sociale praksis således, at den sociale praksis har betydning for, hvorledes en given virkelighed italesættes gennem den diskursive praksis. Således virker den sociale praksis både konstituerende og konstitueret af den diskursive praksis. Fairclough mener dog ikke, at det er muligt, at den sociale praksis er mulig at forstå på baggrund af en diskursanalyse alene. Derfor anser han dette niveau som værende afhængig af anden relevant teori. I forhold til at analysere og forstå den sociale praksis bygger Fairclough sin forståelse på den marxistiske tradition og diskuterer og anvender begreber som ideologi og hegemoni. (Fairclough, 1994:86-96) Ideologi Ideologi er en konstruktion af virkeligheden(87). Konstruktionerne forefindes i diskursive praksisser og har således en betydning for, hvorledes dominansrelationer formes, produceres, reproduceres og ikke mindst forandres. En ideologi opnår højeste effektivitet, når den qua indlejring i diskursive praksisser opnår en naturaliseret status; altså når den betragtes som almenviden. (Fairclough, 1994:87) Hegemoni 20

21 Hegemoni er diskursernes kamp om udsigelseskraft. Ifølge Fairclough kan en analyse af hegemonibegrebet bidrage til at forstå, hvordan diskursiv praksis indgår i en større social praksis, hvori der indgår magtrelationer. Et aspekt af den hegemoniske kamp er den diskursive praksis, der medvirker til reproduktion og transformation af den diskursive orden, den indgår i og herved også af de magtkonstellationer, der forefindes i disse. (Jørgensen og Phillips, 1999:88) Kritik af Norman Fairclough I bogen Discourse and Social Change beskriver Fairclough, hvorledes den diskursive og den sociale praksis står i et dialektisk forhold til hinanden. Det er dog vanskeligt at gennemskue, hvad der egentlig adskiller disse to praksisser fra hinanden. Diskursanalytikerne Marianne Winther Jørgensen og Louise Phillips kritiserer hans skelnen mellem social og diskursiv praksis. De mener, at der opstår et praktisk problem, når man søger at håndtere dialektikken mellem det diskursive og det non-diskursive. Fairclough selv opridser ikke hvor grænsen går. Hans opridsning påpeger blot, at den diskursive tilgang, der anvendes i relation til den sociale praksis, har indflydelse på dennes udformning, og omvendt, at den sociale praksis, gennem eksempelvis institutionelle forhold, har indflydelse hvordan man diskursivt italesætter fænomener og objekter. Analysen af den sociale praksis bør, ifølge Fairclough, gennemføres ved at anvende social teori. "Discourse and Social Change" tilbyder dog ingen afgrænsning eller forslag til, hvilken teori der kan supplere denne analyse. De vanskeligheder, som oven for skitserede kritikpunkter er udtryk for, har vi i vores arbejdsproces gennemgående også oplevet. Derfor har vi taget konsekvenserne heraf og blot afdækker den diskursive praksis. Hvorvidt vi berører den sociale praksis er for os ikke så vigtigt, da vi ikke ser nogen analytisk fordel ved at søge at adskille disse. Vi mener ikke at kunne finde elementer i den sociale virkelighed, som kan betegnes ikke-diskursiv. Model 2: Faircloughs tre diskursanalytiske dimensioner 21

22 Social praksis Det diskursive niveau Det tekstnære niveau 2.7 Beskrivelse og brug af empiri Overvejelser omkring brug af hvervematerialet Hvervebrochurens formål og konteksten omkring den er allerede beskrevet i indledningen, og den er desuden vedlagt som bilag, hvorfor vi ikke ser grund til at beskrive dens indhold og layout yderligere. Vi vil derfor i dette afsnit gå direkte til overvejelserne omkring, hvorledes vi arbejder med dette materiale. 2 Indledningsvis er det værd at bemærke, at uanset hvor grundige vi er i vores analyse, så vil der altid være tale om en subjektiv tolkning, som kan påvirke analyseresultatet. I første omgang har vi udvalgt materialet blandt andet tilgængeligt hvervemateriale. Denne udvælgelse er gjort på et tidspunkt, hvor vi endnu ikke have indkredset problemstillingen, og derfor kom brochuren til at 2 Det har ikke været muligt at vedlægge eller vedhæftet filen med brochuren i denne elektroniske udgave, men brochuren kan findes på hjemmesiden 22

23 spille en rolle i formuleringen af vores problemstilling. Vores opmærksomhed blev især fanget af titlen Brug for alle unge og det dilemma, vi umiddelbart syntes at kunne se i, at alle unge derved bliver tiltalt, samtidig med at brochuren egentlig kun er målrettet unge med anden etnisk baggrund end dansk. Vores valg af analysetemaer er desuden dels et udtryk for, hvilke aspekter vi selv fandt interessante, og dels hvad vi hentede af inspiration fra andre undersøgelsers omkring samme emne. I første omgang opererede vi med flere end de tre temaer, vi har udvalgt, men vi måtte træffe et valg for at afgrænse vores fokus. I og med at vi foretager dette valg ligger der en klar tolkning fra vores side af, hvilke aspekter af hvervebrochuren og interviewet, der er vigtige at fokusere på i forhold til den udvalgte problemstilling. Det at vi reflektere over disse elementer er ikke udtryk for at vi stræber efter en objektiv anskuelsesvinkel, men blot et udtryk for at vi er bevidste om, at vores tolkning er en blandt mange. Der er stof nok i både hvervekampagne og interview til de næste mange projekter, hvilket er grunden til at det er umuligt for os at afdække alle interessante aspekter inden for rammerne af nærværende rapport Beskrivelse af fokusgruppeinterviewet I dette afsnit vil vi kort redegøre for, hvorledes fokusgruppeinterviewet foregik, og hvilke tanker vi gjorde os undervejs. Fokusgruppeinterviewet fandt sted på et gymnasium i en forstad til København. Der deltog otte unge med anden etnisk baggrund end dansk (fem drenge og tre piger), to interviewere og en observatør. Desuden var der endnu en pige med etnisk dansk baggrund til stede, men hun var ikke interesseret i at deltage i selve interviewet. For at skabe en afslappet atmosfære, havde vi medbragt slik, sodavand, frugt og stearinlys, og vi havde stillet bordene op, så vi sad om et stort bord. 23

24 De to interviewer havde lavet en rollefordeling, hvor den ene skulle være en slags moderator, som kunne følge de tråde, som informanter stak ud. Den anden skulle sikre, at vi nåede omkring alle punkterne i vores interviewguide. Vi havde forud for interviewet udarbejdet en løs skitse (nærmest brainstorm-form) til en interviewguide, der forholdt sig til vores analysetemaer og derfor nogenlunde dækkede de forskellige emner og aspekter vi gerne ville nå at have informanterne til at berøre. I praksis forløb interviewet dog langt mere flydende og impulsivt end planlagt, og heldigvis supplerede de to interviewer hinanden løbende. Interviewerne behøvede i virkeligheden ikke sige særlig meget, da der uden problem foregik en livlig diskussion. Observatøren sad væk fra gruppen ved et andet bord og skrev løbende notater. Observatørens rolle var at have fokus på reaktioner, interaktioner og kropssprog, hvor interviewerne formentlig ikke ville have overblikket til dette. Interviewet blev optaget og varede ca. 1 ½ time inklusiv opstart og afslutning. Starten var præget af urolighed og tilsyneladende rastløshed hos deltagerne. Afslutningen var derimod afslappet og et par af informanterne blev og snakkede videre efter at selve interviewet var overstået. Interviewet var bygget således op, at deltagerne startede med præsentere sig, sådan som de selv havde lyst til. Derefter blev de bedt om at læse i hvervefolderen. Herefter blev der stillet et indledende spørgsmål om, hvad det er folderen går ud på, og hvad deres umiddelbare indtryk er. Resten af interviewet forløb dels ved, at interviewerne stillede spørgsmål, men primært faktisk som en diskussion mellem deltagerne, som også selv var gode til at bringe emner på banen. Der skete også det, at de engang imellem interviewede hinanden omkring deres udtalelser. Undervejs i forløbet forlod et par af deltagerne lokalet (fordi de havde andre aftaler). Dette bevirkede faktisk, at de andre fik nye roller omkring bordet, f.eks. kom andre mere på banen Overvejelser omkring fokusgruppeinterviewet Det faldt ret tidligt i forløbet naturligt for os at bygge vores projekt op omkring dels hvervekampagnen og dels informanter fra målgruppen. Valget faldt på en fokusgruppe, fordi vi derved men- 24

25 te at kunne indhente flest og mest nuancerede informationer på kortest mulig tid. Ved et fokusgruppeinterview havde vi flere muligheder for at ændre vores egen rolle undervejs i forløbet, og ikke mindst var der gode muligheder for at observere interaktionen mellem informanterne. Interviewet skulle bygge på en analyse af kampagnematerialet, således at vi i interviewet ville befinde os inden for de samme emner, som er synlige i materialet. Derved blev vores egen rolle tidlig vigtig for os at diskutere, for vi havde tydeligvis hvert vores subjektive syn på, hvad der italesattes i brochuren. Diskussionen indbyrdes i gruppen kom derved til at handle om, hvor meget vi via vores forforståelser ubevidst ville styre diskussionen i den retning, vi fandt interessant, og dermed måske overse interessante problemstillinger. Dette dilemma bevirkede, at vi ville satse på et meget løst struktureret interview, for at give informanterne mest mulig rum til selv at komme på banen. Før interviewet gik vi derfor ikke ind i en grundig analyse af kampagnematerialet, men valgte nogle temaer ud fra de spørgsmål vi selv havde til materialet. Temaerne blev rammen for vores interviewguide. Et andet dilemma vi stod overfor var i forhold til, hvilke informanter vi skulle vælge. Kampagnen har på den ene side en klar målgruppe unge med anden etnisk baggrund end dansk mellem 18 og 25 år. På den anden side hedder kampagnen Brug for alle unge, hvorved vi syntes det ville være interessant at tale med et bredt udsnit af alle unge, altså blandet etnicitet og herunder også dansk. Dette fandt vi interessant netop, fordi det gav mulighed for at få nogle reaktioner på denne dobbelthed i kampagnen. Det endte imidlertid med, at besluttede os for alene at beskæftige os med den målgruppe, kampagnen havde defineret for at afgrænse os. Målgruppen besluttede vi os til at finde i en afsluttende klasse på gymnasiet. Det var en ramme, hvor det burde være muligt at komme i kontakt med potentielle informanter med anden etnicitet end dansk, som er på et tidspunkt i deres liv, hvor de står overfor uddannelsesvalg. Det var ikke nødvendigt for os, at informanterne overvejede at vælge et af de uniformerede erhverv, men det var nødvendigt, at de var inden for målgruppen. Vi valgte, at gruppen skulle være af blandet køn, selv om vi mente, at brochuren primært henvendte sig til drenge. Dette gjorde vi, fordi pigerne jo sikkert sagtens ville kunne have en holdning omkring den, selvom de ikke følte, at det var dem den henvendte sig til. Dette viste sig også at være helt rigtigt, da de havde meget at sige. Der var 25

26 dog en hel del, hvad man kan kalde teenagefnidder, det vil sige, meget pjat og fnisen i krogene, hvorfor vi naturligvis ikke kan udelukke, at der er interne, indforståede eller implicitte signaler i spil, som vi ikke har mulighed for at aflæse. Det skulle imidlertid vise sig at være problematisk at få adgang til gymnasierne. Da vi fik adgang til et gymnasium, måtte vi selv møde op og rekruttere informanter med lovning om ikke at presse nogen. Selve rekrutteringen viste sig dog at være ualmindelig let. Vi henvendte os til en gruppe unge drenge og fortalte kort om formålet med vores ærinde. De var meget imødekommende og hjalp også med at udpege en gruppe piger, så vi i alt havde otte informanter, fem drenge og tre piger. Vi fik alles navne og telefonnumre, men fordi de var så velvillige, og fordi de pjattede under rekrutteringen, var vi i tvivl om, hvorvidt alle drengene ville dukke op til selve interviewet, som skulle foregå en uge senere. Vores tvivl blev dog gjort til skamme. Samme velvillighed og venlighed gik igen efter, at vi havde gennemført interviewet. De takkede generelt, fordi vi ville høre på dem, som om vi gjorde dem en tjeneste. Dette vil vi reflektere yderligere over i næste afsnit Fortolkningsprocessens betydning Ethvert blik på en given social virkelighed er et subjektivt blik, et blik der inddrager individuelle livserfaringer samt diskursive prægninger. Således forstår vi subjekters adgang til det sociale liv. Derfor har vi i relation til nærværende undersøgelses udformning en forståelse af, at denne vil være præget af vores subjektive forståelser af de sociale fænomener, vi søger at afdække. Nærværende rapport er således et subjektivt udtryk, et udtryk der til en vis grad reproducerer forforståelser af den sociale verden og fænomener heri. Allerede ved formuleringen af den problemstilling, som denne undersøgelse berører, opstår en subjektiv prægning af de fænomener, der undersøges. Dette fordi vi vælger en vinkel, som derefter eftersøges i undersøgelsesprocessen Dette er dog til hver en tid uundgåeligt, og vi mener, at enhver der søger at undersøge forhold i den sociale verden bør være reflekteret over den magtudøvelse, der foreligger i disse subjektive valg. For vores vedkommende omhandler dette magtfor- 26

27 hold i særlig grad det faktum, at de sociale kategorier, vores undersøgelse behandler, er kategorier, som vi dels står udenfor og dels på forhånd har nogle ideer og forestillinger om. Forbeholdene i denne rapport kommer således til at omhandle problematikken omhandlende, hvem der kan tale for hvem, Vi er som undersøgere placeret udenfor og søger herfra at omtale og påtale forhold, der vedrører andre end os selv. Magtforholdet betyder således også, at vi i kraft af vores andethed i forhold til det undersøgte implicit kommer til at definere dette udefra. Ydermere er vi som forskere, i kraft af vores tilhørsforhold til samme sociale verden, indlejret i samme diskursive forståelser af denne. Dette indebærer således, at vi er med til at præge undersøgelsen samt dennes resultater i kraft af disse forforståelser. Dette er dog ikke nødvendigvis et problem, så længe man blot, som forskere forholder sig reflekterende til dette. Undersøgelsen er således et tilbud om et indblik i en social virkelighed og subjektive forslag til forståelse af særlige konstitueringer heri. Undersøgelsen tilbyder et kontekstuelt øjebliksbillede, der dog til trods for dette kan tilbyde et mere generaliserende indblik i den sociale verden. Den diskursive praksis fortæller om de betydningssystemer, som vi alle er indlejret i, dette betyder således også, at den diskursive praksis indeholder elementer, som er med til at skabe en social orden, som således giver et indblik i den sociale konstituering. I relation til den diskursive praksis er vi vidende om, at vi i kraft af omtale af sociale kategorier er med til at reproducere disse. Dette ser vi dog ikke som en måde at omgås disse, og ej heller ønsker vi dette, for sociale kategorier skal forhandles for at forandres, og dette gøres ved netop at italesætte disse og herigennem søge at åbne for yderligere forhandling. Det, at der er behov for at italesætte fænomener og kategorier for at åbne mulighed for forandring af disse, var netop hvad vi, af vores informanter, blev bekræftet i. Da vi i første omgang var ude på gymnasiet for at rekruttere interviewpersoner, mødte vi allerede på daværende tidspunkt en særlig høj grad af imødekommenhed. De potentielle interview personer var gerne villige til at bruge deres fritid på at tale med os om noget, der omhandlede dem og deres etnicitet. 27

28 Da selve interviewdagen oprandt, havde vi i forvejen gjort os en anelse skeptiske tanker om, hvor mange der mon ville dukke op. Det gjorde de alle! Vores tanker omhandlende, hvorvidt de nu også ville møde op, bundede i en refleksion over, at de nu engang var gymnasieelever, som skulle bruge deres kostbare fritid på noget mere eller mindre fagligt. Det, der mødte os, var en overstrømmende velvillighed til at deltage og en særlig grad af entusiasme under selve interviewet. Derudover udtrykte et par stykker af informanterne taknemmelighed over at blive hørt. Uden at vi dog yderligere skal berøre dette, vil vi kort reflektere over denne reaktion. Ser man nærmere på vores egne indledende tanker om, hvorvidt de nu også havde lyst til at deltage, så bunder de jo i et udgangspunkt, der er knyttet til inklusion i danskhedskategorien samt de privilegier, det indebærer. De pågældende unge, mener vi er plausibelt at antage, står i en anden situation end den referenceramme, vi inddrog i vores refleksioner, og måske kan dette ønske om at omtale denne situation fortælle noget om deres position i samfundet. Her berører vi noget kontekstuelt samt det forhold, at vi befinder os i anden position end vores informanter, hvorfor vores valg af struktur i forhold til selve interviewet og transskriptionen heraf fremstår endnu tydeligere subjektiv i kraft af de divergerende referencerammer. Således er vi godt klar over, at vores tolkning heraf yderligere er præget af de forskellige udgangspunkter og heraf mulige opståede misforståelser. 28