BRÆNDPUNKTER I RETSPSYKIATRIEN TEMADAG 29. APRIL 2013

Transkript

1 BRÆNDPUNKTER I RETSPSYKIATRIEN TEMADAG 29. APRIL 2013 HVOR ER VI PÅ VEJ HEN? HVAD KAN VI GØRE?

2 BAGGRUNDEN FOR TEMADAGEN Samfundet gennemgår en stor udvikling disse år. Ændringer i sociologiske vilkår, strukturer, normer, interaktionsformer og befolkningsgrupper gør sig gældende, og det samme gør nye identitetsdannelser og forventninger til én selv, hinanden og samfundets institutioner. Politisk fokuseres der på styringsmodeller, som skal sikre kvalitet og produktivitet. Organisering, ledelse og selvledelse er i fokus. Specialisering, pakkeforløb, accelereret patientforløb med ambulant færdigbehandling og socialpsykiatrisk støtte i eget hjem er efterhånden velkendt for mange patienter, brugere, pårørende og professionelle i psykiatrien. Behovet for - og udfordringerne ved - at opnå et vellykket tværfagligt og tværsektorielt samarbejde er i den sammenhæng både veldokumenteret og velkendt. Samtidig med dette sker der en løbende udvikling af viden. Evidensbaseret praksis bliver et mål, og ind imellem tales der om paradigmeskift, f.eks. at patienter med psykisk sygdom kan (og skal) komme sig. Dermed ændrer de professionelles opgaver sig, og der kommer et øget fokus på behovet for læring og kompetenceudvikling. Alt dette betyder en løbende tilpasning af social- og sundhedssektoren, herunder retspsykiatrien. Retspsykiatrien bliver jævnligt beskrevet i medierne. Området aktualiseres som både et fagligt anliggende og et samfundsanliggende. Retspsykiatrien kan måske ses som indikator eller barometer på betydningen af forandringer og/eller stabilitet i samfundet. Det kan konstateres, at retspsykiatrien er et af de områder med vækst i Danmark. Det rejser en del spørgsmål: Hvor kommer vi fra? Hvor er vi på vej hen? Og ikke mindst: Hvor vil vi gerne hen? Og: Hvordan kommer vi derhen, hvor vi vil? Disse spørgsmål er spørgsmål, som i et historisk, fremtids- og helikopterperspektiv vil blive belyst og debatteret på denne temadag, som Koncern HR, Center for Kompetenceudvikling nu udbyder. Der er presserende faglige, konkrete og praktiske brændpunkter i retspsykiatrien, som dels bidrager til at kunne orientere sig, dels kalder på opmærksomhed og håndtering: Hvordan kan vi bedst behandle og støtte retspsykiatriske patienter med dobbeltdiagnose-problematikker og/eller antisocial adfærd? Og hvad betyder udviklingen i behandlingsdommene for de professionelles roller? På denne temadag vil der være mulighed for både at blive inspireret i forhold til "her og nubrændpunkter", som kalder på håndtering, og mulighed for i et historisk perspektiv at kaste et kig ud i fremtiden; begge dele i forhold til brugbar viden og væsentlige perspektiver for de professionelle, som arbejder indenfor det retspsykiatriske område i såvel hospitals- som ambulant regi indenfor socialpsykiatrien og Kriminalforsorgen. Den fysiske ramme for denne temadag er Fængslet et nedlagt fængsel, der i dag fungerer som et museum i Horsens. I frokostpausen har du mulighed for både at netværke og se museet på samme tid.

3 PROGRAM Ankomst let morgenbuffet Velkomst og præsentation af program Bo Kristian Nielsen, uddannelseskonsulent, cand.scient.soc., OPU Region Midtjylland, Koncern HR, Center for Kompetenceudvikling Psykiatrihistoriske nedslag og refleksioner Kan vi lære noget af psykiatrihistorien? Jette Møllerhøj, seniorforsker, cand.mag., ph.d. Region Hovedstaden, Kompetencecenter for Retspsykiatri Pause Hvad skal der til, for at retspsykiatrien ikke er et område i vækst? Forebyggelse af kriminalitet tidlig opsporing og behandling af psykisk sygdomssammenhænge og udfordringer En målrettet indsats overfor børn og unge Hvad betyder (rusmiddel)misbrug? Straffelovens 16 og 69 Hvilken betydning kan evidens og effektmåling have i det forebyggende arbejde? Mette Brandt-Christensen, leder, overlæge, ph.d., ekstern lektor Region Hovedstaden, Kompetencecenter for Retspsykiatri Medlem af Retslægerådet Psykopatens forskellige ansigter psykologisk udredning Claus H. Werchmeister, klinisk psykolog Region Midtjylland, Aarhus Universitetshospital Risskov, Retspsykiatrien Frokost Museumsbesøg i Fængslet Refleksion over formiddagens oplæg Psykisk syge misbrugere Hvad er sufficient misbrugsbehandling til den retspsykiatriske patient? Henrik Rindom, overlæge i psykiatri Region Hovedstaden, Psykiatrisk Center Hvidovre og Stofrådgivningen Lovparagraffer De professionelles rolle i et retsligt perspektiv Hvilken rolle har de professionelle i retspsykiatrien, og hvordan ser udviklingen i dommene ud fra et retsligt perspektiv? Peter Brøndt Jørgensen Fhv. statsadvokat ved Statsadvokaten Midt-, Vest- og Sydøstjylland, cand.jur Pause Kaffe/te i Fængslets gamle gymnastiksal

4 Fremtiden hvordan vil fremtiden blive for patienter og professionelle? Anne Marie Dahl, fremtidsforsker og forfatter Pause Perspektiver og handlinger Bo Kristian Nielsen, ordstyrer PANEL Lisbeth Henningsen Retsbo, projektleder, sygeplejerske, master i voksenlæring Region Hovedstaden, Kompetencecenter for Retspsykiatri Lisbeth Drejer Dybro, uddannelseskonsulent, cand.phil., psykologi tilvalg BA, KA og master i voksenuddannelse Region Midtjylland, Koncern HR, Center for Kompetenceudvikling Mette Brandt-Christensen, leder, overlæge, ph.d., ekstern lektor Region Hovedstaden, Kompetencecenter for Retspsykiatri Medlem af Retslægerådet Mette Daae Krøyer, oversygeplejerske Region Midtjylland, Aarhus Universitetshospital Risskov Mogens Møller Nielsen, afdelingsleder Botilbuddet Tuestenhuse, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Aarhus Kommune Nils H. Andersen, brugerbaggrund, repræsentant fra brugerorganisationen LAP (Landsforeningen af Nuværende og Tidligere Psykiatribrugere), psykoterapeut og pioner recovery coach på botilbuddet Slotsvænget, Kgs. Lyngby Evaluering og afrunding af dagen Bo Kristian Nielsen, ordstyrer Region Midtjylland, Koncern HR, Center for Kompetenceudvikling LÆS OM PERSONERNE, DER MEDVIRKER PÅ TEMADAGEN, PÅ DE SIDSTE SIDER Sted Pris Fængslet, Fussingvej 8, 8700 Horsens Telefon DKK 1.400,-, inkl. forplejning og entré museum Tilmelding tilmeldingsfrist 21. marts 2013 Tilmelding er bindende efter tilmeldingsfristens udløb Arrangører Bo Kristian Nielsen Telefon bo.kristian.nielsen@stab.rm.dk

5 Inger Mosbæk Greve Telefon inger.mosbaek.greve@stab.rm.dk Temadagen er udarbejdet i samarbejde med Region Hovedstaden - Kompetencecenter for Retspsykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans, Boserupvej 2, 4000 Roskilde Kompetencecenter for Retspsykiatri arbejder med at tilvejebringe og udbrede viden om retspsykiatri gennem forsknings-, udviklings- og undervisningsaktiviteter. Etableret som regionalt kompetencecenter i februar 2012 og betjener Region Hovedstadens Psykiatri. Læs mere om kompetencecentrets arbejde her Spørgsmål vedrørende tilmelding Annstina Olsen Telefon annstina.olsen@stab.rm.dk MERE OM OPLÆGSHOLDERNE OG PANELDELTAGERNE Anne Marie Dahl Anne-Marie Dahl er fremtidsforsker og driver sin egen virksomhed Futuria, Hun er en efterspurgt foredragsholder og har stor erfaring i at arbejde med fremtidsscenarier og strategiske processer. Hun er uddannet cand.scient.pol. med sidefag i psykologi og har tidligere været ansat blandt andet på Instituttet for Fremtidsforskning, som rådgiver på Christiansborg og været sekretariatsleder i en landboforening. Anne-Marie er forfatter til "Popstars-generationen nutidens unge, fremtidens arbejdskraft", Turbineforlaget 2010 og "Genveje til fremtiden fremtidsforskning som værktøj i virksomheden", JP Forlag Artikler: "Up and go!" baseret på spritnye egne erfaringer som patient "Hvad kræver DU?" "Fra patient til sundhedsforbruger" Bo Kristian Nielsen Cand.scient.soc., OPU og uddannelseskonsulent i Koncern HR, Center for Kompetenceudvikling, Region Midtjylland. Har erfaring med forskellige konsulent-, uddannelses- og udviklingsopgaver, herunder at være kursusleder og underviser på Landsdækkende Retspsykiatrisk Uddannelse, dels for sygeplejersker og dels for socialog sundhedsassistenter samt forskellige monofaglige og tværfaglige udviklings- og uddannelsesforløb. Bo Kristian Nielsen har tidligere været koordinator og kursusleder på Filipine-projektet (et tværfagligt og tværsektorielt kompetenceudviklings- og samarbejdsprojekt inden for retspsykiatrien bestående af et samarbejde mellem regionerne, kommunerne og Kriminalforsorgen). Har fagligt fokus er på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde, recovery, implementeringsog forandringsprocesser og kompetenceudvikling. Er censor på De Sociale Diplomuddannelser og socialrådgiveruddannelsen og har et bijob som udrykningsmedarbejder i udrykningsteamet i socialpsykiatrien i Aarhus Kommune.

6 Claus H. Werchmeister Klinisk psykolog i retspsykiatrien, Aarhus Universitet Risskov, Region Midtjylland Psykopati og dyssocial personlighedsstruktur har fællestræk, men er ikke overlappende fænomener. Det er centralt ikke at forveksle disse med hinanden, da de personlige håb, skuffelser og behandlingsmæssige forventninger kan være særdeles forskellige. Oplægget vil beskrive et udvidet psykopatibegreb med udgangspunkt i psykopati-check-listen, inddrage nyere overvejelser om "diagnosens" karakteristika og forhåbentlig bidrage til at forstå, hvordan andre lider mere end psykopaten selv. Eksempler på reaktioner/svar i psykologiske prøver vil blive brugt som illustration. Henrik Rindom Overlæge i psykologi, Psykiatrisk Center Hvidovre og Stofrådgivningen, Region Hovedstaden Indledningsvis vil samspillet mellem rusmidler og neuroleptika i den psykisk syge hjerne blive gennemgået. Dels de stoffer som bruges til at slappe af på som hash, benzodiazepiner og heroin. Dels de stoffer, som er centralstimulerende og kombineres med de sløvende stoffer. På baggrund af denne forståelse vil forskellige behandlingsstrategier blive debatteret. Jette Møllerhøj Seniorforsker, cand.mag., ph.d., ansat i Kompetencecenter for Retspsykiatri, Region Hovedstadens Psykiatri. Her arbejder Jette Møllerhøj med opbygning af vidensberedskab, initiering af forsknings- og udviklingsprojekter og synliggørelse af det retspsykiatriske områdes udfordringer og problemstillinger. Psykiatrihistoriske nedslag og refleksioner: Sundhedsfaglig praksis præges og formes til enhver tid af den kontekst, den udfoldes i. En sådan kontekstafhængighed er muligvis lettere at udpege og iagttage for psykiatrien, herunder retspsykiatrien, end for en række af de somatiske specialer. Det kan være en af forklaringerne på, at psykiatrien og psykiatrisk praksis oftere udsættes for meninger og kritik. Jeg vil i oplægget identificere en række centrale problemstillinger og udfordringer, som f.eks. vanskelighederne med at etablere en absolut skelnen mellem sindssygt og sindssundt, bestræbelser på at få psykiske sygdomme til at ligne somatiske sygdomme, søgen efter mirakelkure i psykiatrien og omverdenens særlige opmærksomhed og interesse for psykiatrisk praksis. Disse udfordringer er tilbagevendende temaer i såvel almen som specialiseret psykiatri, og de kan følges langt tilbage til psykiatriens etablering som lægevidenskabeligt speciale i anden halvdel af 1800-tallet. Oplægget er baseret på Jette Møllerhøjs forskning i dansk psykiatris historie, herunder hendes ph.d.-afhandling "På gyngende grund. Psykiatriens praksisser og institutionalisering i Danmark ". Lisbeth Drejer Dybro Cand.phil., psykologi tilvalg BA, KA og master i voksenuddannelse. Er uddannelseskonsulent i. Udvikler og planlægger undervisningsforløb for medarbejdere i psykiatrien og er i den forbindelse optaget af udsagnet: "Vi kan ikke uddanne til kompetent adfærd vi kan lære os kompetent adfærd". Lisbeth Drejer Dybro har været uddannelseskonsulent på et landsdækkende undervisningsforløb for medarbejdere, som arbejder med kriminelle psykisk syge med behandlingsdom "Filipine-projektet", som den daværende Servicestyrelse gennemførte i Desuden har hun tidligere undervist blandt andre voksne psykiatriske patienter og arbejdet som konsulent med udvikling af skoler og undervisningstilbud til målgruppen. Har i en årrække arbejdet som udviklingssygeplejerske i retspsykiatrisk specialafdeling med fokus på udvikling af sygeplejen og kompetenceudvikling. Publikationer: "Nye veje i undervisningen af voksne sindslidende" 1990 "De svage voksne", Tidsskriftet Uddannelse, Undervisningsministeriet 1999

7 "Med PC'en som sikkerhedsnet, tættere på lige muligheder for undervisning og uddannelse for sindslidende". Artikel i "Specialpædagogik" nr. 5/6 årgang "Undervisning ku være et alternativ", Søren Langager, DPU 2002 (Bidrag på baggrund af observationer i undervisning) "Øen i søen - fortællinger om demensomsorg", Servicestyrelsen 2009 "De Gode Historier fra Blåkærgård" 2011 Lisbeth Henningsen Retsbo Sygeplejerske og master i voksenlæring, ansat som projektleder i Kompetencecenter for Retspsykiatri, Region Hovedstadens Psykiatri. Lisbeth Henningsen Retsbo arbejder med udvikling og afholdelse af landsdækkende kompetenceudviklingsforløb for sygeplejersker, som arbejder i retspsykiatrien, og som projektleder for et forskningsprojekt, der har fokus på sygeplejen til den indlagte, retspsykiatriske patient på lukket afdeling i almen psykiatrien. Har i en årrække arbejdet som udviklingssygeplejerske i retspsykiatrisk specialafdeling med fokus på udvikling af sygeplejen samt på kompetenceudvikling. Mette Brandt-Christensen Overlæge, ph.d., ekstern lektor, leder i Kompetencecenter for Retspsykiatri, Region Hovedstadens Psykiatri og medlem af Retslægerådet. Antallet af retspsykiatriske patienter er steget voldsomt i Danmark de sidste 20 år, men mange forhold for patientgruppen er underbelyst. Der ses samme udvikling i andre vesteuropæiske lande, men stigningstakten er langt den største i Danmark. De mulige forklaringer er mange, og indtil nu er der ikke fundet en sammenhængende forklaring på udviklingen og forskellene i forhold til andre lande. Mette Brandt-Christensen vil i sit oplæg præsentere forskellige forklaringsmodeller med hovedvægten på en psykiatrisk vinkel, men med bidrag af kriminologiske og sociologiske aspekter. Det antages aktuelt, at der er omkring 3000 patienter med psykiatrisk behandlingsdom på landsplan, ca. det samme som antallet af psykiatriske sengepladser. En behandlingsdom varer typisk mellem tre og fem år, før den ophæves. Der afsiges mellem 700 og 800 nye behandlingsdomme årligt. Der afsiges ca fængselsdomme årligt. En del er betingede. Mange er kortvarende ubetingede, og flertallet er færdselslovs overtrædelser og berigelseskriminalitet. Samfundets normale reaktion overfor borgere, der begår kriminalitet, er at idømme straf, men der findes undtagelser. Utilregnelighed på grund af sindssygdom i gerningsøjeblikket medfører som absolut hovedregel straffrihed efter straffelovens 16, stk. 1. I dansk retspraksis vil der herefter altid blive idømt en psykiatrisk særforanstaltning, selvom loven rummer mulighed for helt at undlade at pålægge en sindssyg gerningsmand nogen foranstaltning. Det antages, at cirka 2/3 af den retspsykiatriske population i Danmark har været utilregnelige på grund af sindssygdom i gerningsøjeblikket. Flertallet har lidelser indenfor skizofrenispektret, ofte kompliceret af misbrug, og mange har begået alvorlig, personfarlig kriminalitet. Det antages, at ca. 1/3 af den retspsykiatriske population i Danmark ikke er sindssyge. Der vides imidlertid meget mindre om denne gruppe end om de sindssyge lovovertrædere. En ikke-sindssyg lovovertræder kan i visse tilfælde idømmes behandlingsdom i stedet for almindelig straf. Her anvendes straffelovens 69, hvorefter personen skal have været "i en tilstand, der var betinget af mangelfuld udvikling, svækkelse eller forstyrrelse af de psykiske funktioner".

8 Loven forudsætter dog samtidig, at behandling skal være mere formålstjenstligt end straf; underforstået for at forebygge ny kriminalitet. Udgangspunktet er, at der idømmes almindelig straf. Alene på grund af personlighedsforstyrrelser, tilpasningsreaktioner, adfærdsforstyrrelser og rusmiddelmisbrug vil flertallet i en kriminel population være omfattet af 69, uden at dette nødvendigvis giver anledning til at overveje psykiatrisk særforanstaltning. Referencer: Rapport fra 2006 om psykisk sygdom og kriminalitet fra en arbejdsgruppe nedsat af Indenrigsog Sundhedsministeriet, Justitsministeriet og Socialministeriet Hodgins S et al: "Criminal Offending and Distinguishing Features of Offenders among Persons Experiencing a First Episode of Psychosis, Early Intervention in Psychiatry", Vol. 5, Issue 1, page 15-23, februar 2011 Mette Daae Krøyer Oversygeplejerske i retspsykiatrien, Aarhus Universitetshospital Risskov, Region Midtjylland. Har arbejdet som psykiatrisk sygeplejerske indenfor hospitalspsykiatrien i henholdsvis lukket regi og i åbent rehabiliteringsafsnit som souschef. Siden afdelingssygeplejerske i et specialiseret retspsykiatrisk afsnit. Tidl. leder af forsorgstilbuddet Midtbyen (opsøgende tilbud målrettet psykisk syge hjemløse misbrugere) og tidl. afdelingsleder i AtriumHuset (boform for psykisk syge aktivt misbrugende beboere). Mette Daae Krøyer er optaget af at forbedre pleje/behandlingstilbud til retspsykiatriske patienter via etablering af mulighed for kompetenceudvikling af medarbejderne, dvs. at skabe rammer og muligheder for faglig udvikling Hun arbejder med kvalitetsudvikling af plejen/indsatsen for patienter og kvalitetsudvikling i samarbejdsrelationer både lokalt og med andre instanser. Mette Daae Krøyer har altid beskæftiget sig med de marginaliserede psykiatriske patienters forhold, herunder de akutte meget dårlige patienter og de misbrugende, kriminelle sindslidende patienter. Mogens Møller Nielsen Afdelingsleder på Botilbuddet Tuestenhuse, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus Kommune. Mogens Møller Nielsen er oprindelig uddannet plejer og arbejdede de første år i akutpsykiatrien på Aarhus Universitetshospital Risskov. Han har arbejdet som afdelingsleder først i amtsligt regi som leder af en af de første bostøtteordninger i socialpsykiatrien i det daværende Århus Amt. Siden hen som afdelingsleder i Randers Kommune med ansvar for bostøtte, støttekontaktpersonordningen samt væresteder i socialpsykiatrien i Randers. Siden 2010 afdelingsleder i Aarhus Kommunes psykiatri på Tuesten Huse, som er et botilbud, hvor en væsentlig del af beboerne har eller har haft kontakt med retspsykiatrien. Mogens Møller Nielsens faglige fokusområde har altid været arbejdet med den del af psykiatribrugerne, som har vanskeligst ved at få plads i vort samfund, og han har fokus på sammen med disse mennesker at finde bæredygtige løsninger på deres vanskeligheder. Mogens Møller Nielsen har arbejdet 25 år i psykiatrien. Nils H. Andersen Repræsentant fra brugerorganisationen LAP (Landsforeningen af Nuværende og Tidligere Psykiatribrugere), psykoterapeut og pioner recovery coach på botilbuddet Slotsvænget, Kgs. Lyngby.

9 Nils H. Andersen har brugerbaggrund og fik som ung behandlingsdom i 8 år. Færdigbehandlet i Tidligere rejsekonsulent i LAP (Landsforeningen af tidligere og nu værende psykiatribrugere). Ansat på det socialpsykiatriske botilbud Slotsvænget som Recovery Coach. Bistandsværge og under uddannelse til psykoterapeut. Han er et levende håb for, at skizofreni ikke behøver at være en varig tilstand. Peter Brøndt Jørgensen Fhv. statsadvokat, Statsadvokaten for Midt-, Vest- og Sydøstjylland, cand.jur. Peter Brøndt Jørgensen har gennem årene som statsadvokat markeret sig som en engageret jurist, for hvem retssikkerhed og retfærdighed er afgørende parametre. Er startet som politifuldmægtig i Esbjerg og kom senere til Viborg som statsadvokatfuldmægtig. I 1982 blev han politifuldmægtig i Silkeborg og i 1986 vicestatsadvokat i Viborg, hvor han fem år senere blev udnævnt til statsadvokat. Peter Brøndt Jørgensen blev Danmarks yngste statsadvokat i en alder af 41 år. Peter Brøndt Jørgensen har gennem årene som statsadvokat også haft en række tillidsposter i den juridiske verden. Blandt andet har han været formand for Viborg Juridiske Forening, formand for Foreningen af Statsadvokater og formand for Justitsministeriets Samarbejdsudvalg vedrørende Retsmedicinske Ydelser (et samarbejdsforum for de retsmedicinske institutter, forsvarsadvokater, politi- og anklagemyndighed, embedslæger og berørte ministerier). Peter Brøndt Jørgensens oplæg vil fokusere på straf og/eller social omsorg retsvæsenets forventninger til retspsykiatrien ved de forskellige typer domme, og spørgsmålene: Hvornår kan/skal der indlægges? Hvem bestemmer patienten eller psykiatrien? Ønske om/behov for andre typer domme mildere/strengere?