h u sfo r bi Lands- forvist på ubestemt tid De svageste ledige lades i stikken udstødte grønlændere nye aktiveringsregler

Transkript

1 h u sfo r bi nr. 3 marts årgang pris 20 kr. 8 kr. går til sælgeren køb af sælgere med synligt id-kort udstødte grønlændere Lands- forvist på ubestemt tid nye aktiveringsregler De svageste ledige lades i stikken

2 h u sfo r bi REDAKTION ANSVARSHAVENDE Ole Skou ole@husforbi.dk REDAKTØR Simon Ankjærgaard simon@husforbi.dk SKRIBENTER og FOTOGRAFER på dette nummer: Eva Emborg Bejder Trine Kit Jensen Birgitte Ellemann Höegh Joachim Rode (foto) Holger Erik Henriksen (foto) Flemming Schiller (foto) FORSIDEFOTO Joachim Rode KORREKTUR Bro Kommunikation A/S LAYOUT salomet grafik KONTAKT REDAKTIONEN tlf , redaktion@husforbi.dk SALGSAFDELING Jimmy Rohde, tlf , jimmy@husforbi.dk SÆLGERKONTAKT tlf SÆLGERPLEJE Leif Baran, tlf , leif@husforbi.dk ADMINISTRATION Ole Skou, formand, tlf , ole@husforbi.dk Ruth Kristoffersen, bogholder, , ruth@husforbi.dk UDGIVER Foreningen Hus Forbi Bragesgade 10 B, stuen, 2200 København N Tlf , DEBATINDLÆG debat@husforbi.dk DISTRIBUTION Boformer for hjemløse, varmestuer, medborgerhuse m.m. kan fungere som distributør for Hus Forbi dvs. være udleveringssted af avisen til sælgerne. Kontakt os på: tlf / (se listen af distributører på ABONNEMENT STANDARDABONNEMENT: 340 kroner (12 numre om året inklusive moms, porto og gebyr). STØTTEABONNEMENT: 540 kroner Henvendelser om abonnement på tlf eller karina@notat.dk BIDRAG Hvis du vil give et bidrag til Hus Forbi, kan du sætte beløbet ind på kontonummer (9541) Mærk indbetalingen bidrag. TRYK Medieselskabet Nordvestsjælland OPLAG LÆSERTAL (2. og 3. kvartal 2010) ifølge Index Danmark/Gallup ANTAL SÆLGERE Cirka 500 ISSN Næste nummer udkommer den 1. april OM HUS FORBI Hus Forbi udkom første gang i 1996 og sælges af hjemløse og tidligere hjemløse eller andre socialt udsatte mennesker. Avisen sætter fokus på udsatte mennesker og fattigdomsproblemer. Formålet er at nedbryde fordomme om marginaliserede grupper både via indholdet af Hus Forbi og i mødet med sælgeren. Hus Forbis sælgere er alle udstyret med et id-kort udstedt af Hus Forbis sekretariat. Salget af Hus Forbi fungerer for sælgerne som et alternativ til tiggeri og eventuel kriminalitet. Indholdet i Hus Forbi produceres primært af professionelle freelancere, fotografer og illustratorer. Hus Forbi er medlem af det internationale netværk af gadeaviser, INSP. leder Retsløse og rodløse Forestil dig, at du er på vej i fængsel. Du bliver transporteret i flere timer og over tusindvis af kilometer, indtil fængselsporten smækker bag dig i et nyt og fremmed land. Og forestil dig så, at du ikke aner, hvornår du igen er ude i friheden og hvad du kommer ud til. Lyder det som retspolitik i en fjern fortid, hvor fanger var retsløse? Gæt igen. Det er den skinbarlige virkelighed i et dystert grønlandsk-dansk retssamarbejde. Siden 1958 har Grønland sendt sine farligste kriminelle til afsoning i Danmark på ubestemt tid, Som storebror i et rigsfællesskab har man naturligvis forpligtigelser overfor lillebrødre som Grønland og Færøerne, men forvaltningen af dette ansvar er på dette punkt helt umenneskeligt og totalt utidssvarende. fordi der ikke er tilstrækkelige fængselsfaciliteter i den tidligere danske koloni. Så ud over straffen i sig selv at skulle i fængsel straffes fangerne også med uvisheden om, hvornår de mon igen er ude i friheden. Disse deportationslignende forhold og den kendsgerning, at fangerne ikke kender udløbsdatoen på deres fængselsstraffe, er på kanten af menneskerettighederne, men trængslerne stopper ikke her. For hvor skal de gå hen, når de endeligt løslades? Hvem er de egentlig efter årtier bag danske fængselsmure? Er de stadig grønlændere, og har de noget og nogen at komme op til? Eller er de danskere? Svaret for langt de fleste er et opgivende; ingen af delene. De kender ikke det Danmark, som de har haft udsigt til gennem tremmerne, men de har heller ikke længere forbindelse til det Grønland, de blev tvunget til at forlade. Retsløsheden under afsoningen bliver afløst af rodløshed efter. De fleste vælger at blive i det Danmark, de aldrig rigtigt har været en del af, men hvor der heller ikke er nogen, der kender deres historie. Men det er ikke nemt at være rodløs grønlænder langt væk hjemmefra, så risikoen for at ende på gaden og blive en del af hjemløsestatistikken er overhængende. Det er beskæmmende, og det burde slet ikke kunne ske i et retssamfund som det danske. Som storebror i et rigsfællesskab har man naturligvis forpligtigelser over for lillebrødre som Grønland og Færøerne, men forvaltningen af dette ansvar er på dette punkt helt umenneskeligt og totalt utidssvarende. Selvfølgelig skal fanger uanset deres forbrydelser og længden af deres straffe afsone i deres eget land. Selvfølgelig skal de kende til længden på deres straf. Og selvfølgelig skal de have en reel chance for at blive sluset tilbage i det samfund, de er født og opvokset i. Derfor skal politikere i Grønland og Danmark nu være deres ansvar bevidst og få denne retspraksis gjort tidssvarende og civiliseret. Simon Ankjærgaard, redaktør Vi støtter Hus Forbi v/annemette Lyngh Vil du også støtte Hus Forbi? Det koster kroner om året at få sit firmalogo her på siden. Send en mail til redaktion@husforbi.dk 2 HUS FORBI nr. 3 marts årgang

3 indhold 4 Siden 1958 har Grønland sendt sine farligste kriminelle til afsoning på ubestemt tid i Danmark. Når de kommer ud, føler de sig hverken som grønlændere eller danskere og et liv på bunden af samfundet truer. 14 De mest socialt udsatte arbejdsledige kommer alvorligt i klemme i de nye aktiveringsregler Steen Viggo et koryfæ i hjemløsemiljøet er klar til sin sidste rejse. Leif Baran fortæller hudløst ærligt i ny bog om de ti år, han levede på gaden noter Få en sms fra Hus Forbi-sælgeren Allan, og støt samtidig Hus Forbi. et billede fra gaden foto Holger Erik Henriksen næstekærlighed: Hjemløsepræst Asser Skude får et smækkys af Dan mindeord læserne skriver ny hus forbi-sælger Mød Henrik Bender, der netop er begyndt at sælge Hus Forbi. HUS FORBI nr. 3 marts årgang 3

4 Grønlændere landsforvist på I 60 år har Grønland sendt sine farligste kriminelle til afsoning i Danmark på ubestemt tid. Det har skabt en klasse af udstødte, der ikke føler sig hjemme i hverken Grønland eller Danmark. Praksissen møder massiv kritik. af Eva Emborg Bejder Til sommer løslader retssystemet med stor sandsynlighed et af de mennesker, der har tilbragt længst tid i dansk fængsel. Den grønlandske langtidsfange Ole Møller har afsonet 36 år. Han har siddet i Herstedvester næsten uafbrudt siden Danmark trådte ind i EF, og USA trak sig ud af Vietnamkrigen. Nu skal han ud til Facebook og smartphones. Et helt voksenliv er gået bag murene. Løsladelsen af Ole Møller kaster nyt lys på et mørkt hjørne af dansk og grønlandsk retsvæsen. I næsten 60 år har Grønland sendt sine farligste kriminelle ud af landet. Voldtægsforbrydere og mordere får behandlingsdomme på ubestemt tid og bliver sendt til Statsanstalten ved Herstedvester. Mange har siddet der i år. Denne praksis med at sende borgerne til afsoning flere tusinde kilometer hjemmefra uden at vide, hvornår de skal hjem igen er enestående for Grønland. Og den har gennem årene mødt voldsom kritik fra både Danmark og udlandet. - Det svarer til at sende en dansk fange til et fængsel i Ny Guinea. Man ville aldrig acceptere, at en etnisk dansker skulle forvares et andet sted. Men over for grønlænderne accepterer vi det af historiske grunde. Det er urimeligt, siger den danske forsvarsadvokat Peter Giersing. For farlig til sit eget land I Grønland er der ikke et lukket - Vi skal have gang i behandlingsdomme i Grønland, så vi kan undgå at sende folk til Danmark. Det er jo en straf oven i straffen. En form for landsforvisning. Det må høre op. Det tjener ikke noget formål. Andreas Uldum, landstingsmedlem for Demokraterne fængsel, der kan rumme mennesker, der anses for for farlige for samfundet. Retsvæsenet har kun åbne anstalter, hvor de dømte bor og afsoner deres straf, mens de i dagtimerne passer et job og færdes frit udenfor. Derfor er de farligste kriminelle siden 1958 blevet sendt til Danmark. Og efter den grønlandske kriminallov altid med tidsubestemte domme. Det er behandlingsdomme, der skal sikre, at de først slipper ud igen, når de ikke længere risikerer at begå ny kriminalitet. Den straf er ualmindeligt hård, mener mange retseksperter. En af dem er den danske embedsmand Peter Lundsberg, der indtil for nylig var leder af Lov- og Justitsafdelingen under det grønlandske landsstyre i Nuuk. 4 HUS FORBI nr. 3 marts årgang

5 - De grønlandske indsatte i Herstedvester har gjort forfærdelige ting. Men sammenligner man med danskerne, så bliver de uhørt hårdt straffet. Der er ingen danskere, der sidder inde i 36 år. Peter Lundsberg, tidligere leder af lov- og juristafdelingen under det grønlandske landsstyre ubestemt tid - De grønlandske indsatte i Herstedvester har gjort forfærdelige ting. Men sammenligner man med danskerne, så bliver de uhørt hårdt straffet. Der er ingen danskere, der sidder inde i 36 år, siger Peter Lundsberg. - Det er en dom oven i dommen, at de bliver frihedsberøvet uden at vide, hvornår de bliver løsladt. Rapport 10 år undervejs I Danmark og i Grønland har politikere og eksperter i mange år været kritiske over for strømmen af hårde kriminelle fra Grønland. Socialrådgiveren Tine Bryld rejste i 1990 erne debat om de grønlandske langtidsfanger. Og i 1994 nedsatte regeringen og Landsstyret en kommission, der skulle forny retssystemet i Grønland. Daværende justitsminister Ole Espersen var klar over, at det er problematisk at lade de grønlandske kriminelle afsone i Danmark et land, de ikke kender. Først 10 år senere i 2004 kom kommissionens rapport. Den anbefalede blandt andet at opføre et lukket fængsel i Grønland for at stoppe overførslen af fanger til Danmark. Samme år skrev Europarådets menneskerettighedskommisær Alvaro Gil-Robles, at anbringelsen af grønlandske fanger tusindvis af kilometer hjemmefra er på kant med menneskerettighederne. Også han anbefalede et nyt fængsel i Grønland. I dag er det 17 år siden, kommissionen gik i gang med sit arbejde. Og syv år siden den kom med sin rapport. Men cirka 50 grønlandske indsatte sidder stadig i Danmark. Nogle i Herstedvester og andre på psykiatrisk hospital i Risskov. Politisk pres Et nyt lukket fængsel i Nuuk er besluttet af Folketinget og skal stå klar om 5-6 år. Til den tid skal fangerne fra Herstedvester hentes hjem. Det nye fængsel har længe stået højt på ønskelisten hos de grønlandske politikere, der ikke bryder sig om deportationerne til Danmark. - Vi skal have gang i behandlingsdomme i Grønland, så vi kan undgå at sende folk til Danmark. Det er jo en straf oven i straffen. En form for landsforvisning. Det må høre op. Det tjener ikke noget formål, siger landstingsmedlem Andreas Uldum, valgt for det socialliberale parti Demokraterne. I 2010 satte Folketinget endelig 350 millioner kroner af på Finansloven til et nyt, lukket fængsel. - Der burde have været fundet en løsning før, men skiftende regeringer har ikke fået det gjort. Det har været den danske holdning, at det er noget, grønlænderne selv skal tage sig af. Også økonomisk, siger Peter Skaarup (DF), formand for Folketingets retsudvalg. Efter tidsplanen skal fængslet åbne i 2014, men ekstra udgifter har i øjeblikket stillet processen i bero. I øjeblikket ved ingen, hvornår de første indsatte kan flyve tilbage - fra Herstedvester til Nuuk. HUS FORBI nr. 3 marts årgang 5

6 Fanger fra Grønland vil ikke hjem Selvom de aldrig har kendt til Danmark uden for fængselsmuren, vil langt de fleste grønlandske langtidsfanger hellere prøve lykken i Danmark end tage tilbage til Grønland, når tiden i fængslet er slut. af Eva Emborg Bejder Laurits Jeremiassen er bange for at vende hjem. Han er bange for, at familien og vennerne ikke vil kendes ved ham, når han engang slipper ud af fængslet. Så talsmanden for de grønlandske langtidsfanger i Herstedvester har en anden plan. Han overvejer alvorligt at blive i Danmark, når han engang skal ud i friheden. - Jeg regner ikke med, at kammeraterne er der, når jeg kommer hjem. Jeg ved ikke, hvordan familien tager det. Jeg tror, jeg vil mangle nogen at snakke med. Så er det nemmere at blive i Danmark, siger Laurits Jeremiassen over fangetelefonen fra Herstedvester. Og Laurits Jeremiassen er langt fra alene. Flere andre fanger i grønlænderafdelingen i Herstedvester planlægger at blive i Danmark i stedet for at vende hjem til Grønland. Også selvom de aldrig har oplevet en dansk hverdag uden for murene. Alle de grønlandske fanger er sendt til Danmark på tidsubestemte domme. Bag sig har de personfarlig kriminalitet som voldtægt, drab eller grov vold. Og de skal være i fængslet, indtil de ikke længere er farlige for samfundet udenfor. Det kan tage både 10 og 20 år. I løbet af de mange år taber de dømte kontakten til venner og familie. Og fangerne vender selv deres land ryggen i vrede over at blive sendt væk fra Grønland. Det fortæller psykolog Michael Schiøt, der til daglig arbejder i Grønlænderafdelingen på Statsanstalten i Herstedvester. - Jeg hører jævnligt, at man føler sig landsforvist, opgivet, smidt ud af Grønland. Og så er det en normal reaktion at sige, at hvis de ikke vil have mig, så vil jeg heller ikke have dem. De grønlandske fanger, som sidder år i dansk fængsel bliver i realiteten eksistentielt hjemløse. De føler sig ikke som danskere, men de hører heller ikke til i Grønland længere. Deportationen Den norske kriminolog Evy Frantzsen forsker i, hvad der bliver af de - Jeg hører jævnligt, at man føler sig landsforvist, opgivet, smidt ud af Grønland. Og så er det en normal reaktion at sige, at hvis de ikke vil have mig, så vil jeg heller ikke have dem. Michael Schiøt, psykolog i Herstedvester grønlandske kriminelle, som har afsonet tidsubegrænsede straffe i Herstedvester. Gennem de seneste to år har hun interviewet mellem 30 og 40 grønlændere, som tidligere har været anbragt i det danske fængsel kilometer fra Grønland. Hendes konklusion er klar: - Det er en deportation. Det opfattes som det værste af alt, siger Evy Frantzen. Fange efter fange har fortalt forskeren den samme historie. Efter deres dom bliver de fløjet til Herstedvester og til Danmark, hvor de aldrig før har været. De ankommer om aftenen. Det er mørkt, og de kører af sted uden fornemmelse af tid og retning. Næste morgen, når de vågner, er der høje mure overalt. Kun en lille smule himmel er alt de ser. Og når de træffer de andre grønlændere på afdelingen, så mødes de af folk, der har været i fængslet i år. De har det ikke godt, har mistet håbet og er triste. De lider forfærdeligt af hjemve og føler sig samtidig forrådt af deres land. - Den nye fange får en kæmpe angst. Han tænker; hér kommer jeg aldrig ud fra, fortæller Evy Frantzsen. Råheden bag ringmuren Bag den fem meter høje ringmur forsøger personalet at tage hensyn til Laurits Jeremiassen og hans grønlandske medfanger. Der er tilbud om samtaler og medicinsk behandling hos anstaltens psykiatere og psykologer. 6 HUS FORBI nr. 3 marts årgang

7 Ligesom andre fanger har de et job inde i fængslet. Der er musik- og træningsrum. Og Herstedvester har også en særlig grønlænderafdeling, hvor fangerne bor sammen. Der er grønlandsk mad, en grønlandsk socialrådgiver. Og der bliver vist tv fra Grønland. En gang om året har fangerne lov til 14-dages ledsaget besøg hos familien derhjemme - hvis de altså ikke har røget hash eller på anden måde overtrådt fængslets regler. Men både eksperter og fanger siger, at den barske ankomst og år i dansk fængsel svækker fangernes tilknytning til deres land. - Det er en dobbelt straf. Her er en helt anden kultur, et andet klima, et andet sprog. Når de har været her nogen tid, så ligger Grønland mere og mere fjernt, siger psykolog Michael Schiøth. Det er ellers kriminalforsorgen og retssystemets plan, at fangerne skal vende hjem til et almindeligt liv i Grønland, når de ikke længere anses for farlige. Men efter nye regler kan langtidsfangerne også vælge at blive i Danmark den dag, de er parate til at blive løsladt. To er allerede ude i det danske samfund og flere er på vej. Fangetalsmand Laurits Jeremiassen kender dem inde fra afdelingen: - Folk siger, at de vil blive holdt ude i Grønland og mobbet på grund af deres kriminalitet. Så vil de hellere udsluses til Danmark, siger han. Sat ud på isen Den frygt er helt reel, viser Evy Frantzsens interviews med langtidsfangerne. Mange i det grønlandske samfund er ikke parat til at omgås de voldtægts- og drabsdømte, når de vender hjem. Heller ikke, når de har afsonet deres dom, og retspsykiaterne ikke længere anser dem for farlige. I de små byer kan folk stadig huske, hvad de er dømt for. - Det kan man ikke vaske af sig. De forsøger at gemme sig i samfundet og bliver meget, meget ensomme. Det er umuligt at tale om, hvor man kommer fra. Det er så skamfuldt, at man ikke kan tale om det, siger Evy Frantzsen. Bekymringen deles af forsvarsadvokat Thorkild Høyer, der har adskillige grønlandske fanger blandt sine klienter. Han hører dem sige, at de ikke vil hjem til Grønland. De vil blive i Danmark. For her kan de gemme sig i mængden. - Lokalsamfundet i Grønland forkaster de dømte, for der er en stor skam forbundet med det, de har gjort. Både lokalbefolkningen og de dømte ønsker, at de holder - Lokalsamfundet i Grønland forkaster de dømte, for der er en stor skam forbundet med det, de har gjort. Både lokalbefolkningen og de dømte ønsker, at de holder sig langt væk. De føler sig sat på isen. Lukket ude. Thorkild Høyer, forsvarsadvokat sig langt væk. De føler sig sat på isen. Lukket ude, siger Thorkild Høyer. Men forsvarsadvokaten er nervøs for, hvordan indsatte fra Grønland skal klare sig, når de vælger at bo i Danmark. Fangerne har aldrig oplevet Danmark uden for murene ud over korte udflugter fra fængslet. De kender ikke kulturen, har ikke mange danske venner og taler kun fængselsdansk. Problemer, der kan føre dem direkte i hjemløshed, vurderer advokaten. Alene på en pension Inde i Herstedvester forsøger den grønlandske socialrådgiver Juliane Lange at forberede fangerne på, hvad der venter, hvis de bliver i Danmark. Fængslet kan give dem folkeskolens afgangseksamen, men det kan ikke give dem et liv og en hverdag. - De lærer dansk i fængslet, men hvor meget forstår de egentlig? Kan de forstå, hvordan danskerne omgås med hinanden? Og netværket, der er ikke noget. De her mennesker kommer til at sidde mutters alene på en pension, siger Juliane Lange. Det er det dilemma, som Laurits Jeremiassen og hans 19 medfanger i Herstedvester står i. En dag skal de ud i friheden. Men hvor er det så mindst slemt at være i Danmark eller i Grønland? Laurits siger det selv sådan her: - Det afhænger af min familie. HUS FORBI nr. 3 marts årgang 7

8 8 HUS FORBI nr. 3 marts årgang

9 Med udsigt til friheden I 36 år har grønlandske Ole Møller siddet i fængsel i Danmark. Nu banker friheden og fremtiden på og den ligger i Danmark. af Eva Emborg Bejder foto Joachim Rode Han har kun et værelse. Men han har nøglerne. Der står Møller på brevsprækken. Og fra vinduet er der et stort kig mod s-togsstationen - og mod himlen. For Ole Møller er lejligheden en ubeskrivelig luksus. Ole Møller har siddet 36 år i fængsel. Han er en af de grønlandske langtidsfanger, der afsoner en dom på ubestemt tid ved statsanstalten ved Herstedvester. Ole har boet bag ringmuren i mere end tre årtier. Men nu er han endelig på vej ud. I december fik han en etværelses, og selvom kriminalforsorgen kun tillader, at han sover der i weekenden, så er det et stort skridt på vej til friheden. Lejligheden ligger i Hvidovre. Ole er ellers født i Nordgrønland. Men de mange år i dansk fængsel flere tusind kilometer hjemmefra har udvisket hans kontakt med sit hjemland. Han har mistet sit netværk, mange familiemedlemmer er døde, og Ole har i dag intet ønske om at flytte tilbage. - Jeg vil ikke bo deroppe. Det passer ikke til mig længere. Man kan ikke blive accepteret i Grønland efter så mange år i Herstedvester, siger Ole Møller. Ole Møller er ved at få et hjem i Danmark, men han er blevet hjemløs i Grønland. Den firedobbelte straf Ole Møller blevet offer for det, som han selv kalder 'straffen oven i straffen'. Da han fik sin dom, kom han ikke bare i fængsel. Han blev også sendt bort til et fremmed land Danmark. Uden at vide, hvornår han skulle hjem igen. - Det er en firedobbelt straf. Jeg blev straffet for min kriminalitet. Men jeg blev også sendt til et andet land. Min familie blev ramt, fordi de ikke kunne se mig i flere år. Og her er der en anden kultur og et andet sprog, siger Ole. HUS FORBI nr. 3 marts årgang 9

10 10 HUS FORBI nr. 3 marts årgang

11 Ole Møller er i dag 65 år. En lille, stilfærdig mand med venlige øjne bag brillerne, jeans, ternet skjorte og et stykke hvidt rav i en kæde om halsen. Det er svært at tro, at alvorlig kriminalitet og den firedobbelte straf har berøvet ham mere end halvdelen af hans liv. Men den historie, han fortæller, tegner et billede af et retssystem, der stykke for stykke fratager nogle af samfundets svageste de grønlandske langtidsfanger alt håb om en dag at vende hjem til Grønland. Deporteret på ubestemt tid Ole voksede op i Upernavik, der dengang var et traditionelt fangersamfund. Som ung tog han på fangst i ugevis, hvor han sov på rensdyrskind under hundeslæden eller kørte over isen i fuldmåneskin. Men det var også en barndom med problemer. Forældrene drak. Der var vold. Og faderen bankede også sin søn. Da Ole var i starten af tyverne, begyndte det at gå galt. Han drak alt for meget, og alkoholen gjorde ham ustyrlig og aggressiv. Og en dag begik han for første gang et krænkende og personfarligt overgreb af en type, som han nødigt taler om i dag. Gerningens alvor og Oles store psykologiske problemer udløste efter den grønlandske kriminallov en tidsubestemt straf med psykiatrisk behandling ved en anstalt i Danmark. Ole Møller havde aldrig været i Danmark før. - Jeg følte, at jeg blev deporteret. Jeg blev smidt ud af mit eget land, fordi de ikke havde ressourcer til at have mig. Det gjorde ondt, siger han. Først blev han anbragt til mentalundersøgelse på statshospitalet i Vordingborg. Her mødte han en af de første grønlandske langtidsfanger i Danmark. Han havde på det tidspunkt i været 13 år i Danmark og havde siddet i Herstedvester i syv år. Han var psykisk meget dårlig og løb sit hoved imod muren. - Det var skræmmende. Det der gør man ikke mod medmennesker, tænkte jeg dengang, fortæller Ole. Efter to år på statshospitalet regnede Ole Møller med at skulle hjem til Upernavik. Men i stedet besluttede dommeren, der vurderede hans sag, at den unge grønlænder skulle overføres til Herstedvester på ubestemt tid. - Jeg forstod ikke hvorfor, og jeg blev bange, husker Ole Møller. - Da jeg ankom, så jeg den fem meter høje mur, og da porten sagde bang bag ved mig, så rullede mit hjerte. Jeg tænkte, jeg kommer aldrig ud herfra. Fangernes talsmand På det tidspunkt var der kun tre andre grønlændere i fængslet, og det var hårdt, selvom han havde lært noget dansk i Vordingborg. Så Ole engagerede sig i kampen for at forbedre fangernes hverdag. Han blev fangetalsmand. Han skrev til politikerne. Og han var med til at skaffe fængslet en særlig afdeling til de grønlandske langtidsfanger. Her er maden og sproget grønlandsk. - Hvis jeg ikke havde haft det foreningsarbejde, så havde jeg ikke klaret det, siger han. Ole mødte også socialrådgiveren Tine Bryld, som i mange år har kæmpet for de grønlandske fangers rettigheder. De to blev nære venner. Ole Møller kommer i hendes hjem, når han har udgang fra fængslet. Ham fra psykopatanstalten Hvert år er Oles tidsubestemte dom blevet behandlet af psykiaterne i Herstedvester og af retten i Grønland. Tre gange har de prøveløsladt ham til Grønland. Første gang var i starten af 1980'erne, hvor han efter et år i en åben anstalt i Nuuk var ude i friheden i tre år. Han havde et hus, et arbejde og var på antabus. Alligevel var det svært at vende tilbage. - Det er skamfuldt at komme fra Herstedvester. I Grønland kalder man det psykopatanstalten. Jeg har oplevet, at folk i supermarkedet pegede på mig og sagde; Det er ham der. Så tænkte jeg: Bare jeg kunne forsvinde, fortæller Ole. Som hjemvendt fange blev han frosset ud. Ole opsøgte sit gamle miljø i Upernavik og begyndte igen at drikke. - Så kom jeg i slagsmål. Jeg reagerede spontant, siger han. Et nyt tilfælde af grænseoverskridende vold sendte Ole tilbage til Herstedvester. Og sådan gik det yderligere to gange, hvor han var prøveløsladt i Grønland. I dag har Ole Møller afsonet 16 år efter sin seneste dom. - Hvis jeg havde fået en dansk livstidsdom, så var jeg ude nu. Så jeg er i gang med livstid for anden gang, siger Ole. At tilgive sin far Men for to år siden skete der noget. Ole holdt sig fri af hash. Og han begyndte i alkoholbehandling og terapi. For første gang begyndte han at forstå, at han ikke kan skyde skylden for sin kriminalitet på sin voldelige far. - Alt hvad jeg har lavet, var min fars skyld. Først nu, i min høje alder, kan jeg se, at jeg selv har ansvaret. Mine forældre havde problemer, og jeg skal tilgive min far for at komme videre, siger Ole. Ole fik tilladelse til at flytte til kriminalforsorgens pension Kastanienborg, en smuk gammel bondegård. Her så Ole for første gang i årevis den åbne himmel. Hver dag gik han en lang tur rundt langs marken udenfor. Ole har gradvis fået mere frihed. Hans opførsel iagttages nøje af personalet, og hans urin tjekkes for spor af hash. Hvis der er problemer, ryger han tilbage til Herstedvester. Men der har ikke været problemer med Ole. Så nu mødes han hver dag med andre pensionister i et center i nærheden. - Jeg siger direkte, at jeg sidder i Herstedvester og fortæller, hvordan det er. De andre accepterer mig, som den jeg er nu. Den accept havde jeg nok ikke fået i Grønland, siger Ole. Til sommer skal rigsadvokaten igen vurdere Ole Møllers tidsubegrænsede dom. Ole tror, at han denne gang bliver sat fri for altid. Men han planlægger at fortsætte kampen for de andre grønlændere i Herstedvester. - Hvis jeg skal være hård, så er det kun Grønland, der sender folk væk. Der er ingen andre lande, der deporterer folk. De deportationer skal slutte nu, siger Ole. Også derfor vil Ole Møller ikke tilbage til Grønland. Følelsen af at være uønsket, den sidder stadig i brystet. Så hellere en et-værelses i Hvidovre med udsigt til en s-togsstation, som i øvrigt - bærer navnet Friheden. - Jeg følte, at jeg blev deporteret. Jeg blev smidt ud af mit eget land, fordi de ikke havde ressourcer til at have mig. Det gjorde ondt. HUS FORBI nr. 3 marts årgang 11

12 bazar er på plads Så er der sat dato på 2011-udgaven af Brugernes Bazar i Kongens Have i Odense. I år bliver det 24. august fra kl. 10. Organisationer og andre, der har lyst til at have en stadeplads, kan kontakte Alice Rasmussen på Den Sociale Højskole i Odense. -sia socialministeren nummer 12 på regeringens popularitetsliste Socialminister Benedikte Kiær (K) ligger på en 12. plads ud af 19 i en meningsmåling, hvor danskerne giver ministrene karakterer. Dermed er hun rykket to pladser op i forhold til forrige liste. Det skriver Altinget.dk. Meningsmåling er foretaget af A&B Analyse, der har bedt danskere give hver enkelt minister en karakter fra 0 til 10, hvor 0 er det absolut ringeste, mens 10 er bedst. -sia Rådgivning til udsatte og voldsramte kvinder åbner i Aarhus Efter to års virke i København udvides Råd til Livet nu til Danmarks næststørste by. af Simon Ankjærgaard Udsatte og voldsramte kvinder i Aarhus-området kan nu også få gratis social, juridisk og økonomisk rådgivning hos Mødrehjælpen i Aarhus. Det sker, når Mary Fonden udvider sin 'Råd til Livet'-rådgivning. Rådgivningen hjælper udsatte og voldsramte kvinder med at genvinde overblikket over deres økonomi og tilværelse, og tilbuddet er en udvidelse af det eksisterende tilbud hos Mødrehjælpen i København. - Vi har nu i to år tilbudt denne form for rådgivning hos Mødrehjælpen i København, og da vi ved, at det hjælper en gruppe meget udsatte kvinder, er det helt oplagt at udvide projektet til Mødrehjælpen i Aarhus. Økonomi kan blive brugt som fastholdelsesmiddel i voldelige forhold, så overblik over økonomien kan hjælpe kvinderne til bedre at tage hånd om sig selv og deres børn, forklarer Helle Østergaard, projektchef i Mary Fonden. Erfaringerne fra det eksisterende tilbud hos Mødrehjælpen i København er, at projektet har markant effekt for kvinderne. - Vi glæder os i Mødrehjælpen utroligt meget over, at vi nu kan tilbyde kvinder her i Aarhus denne brede sociale, økonomiske og juridiske rådgivning. For ofte kommer kvinderne ikke blot med uåbnede rudekuverter og store gældsposter, men også problemer med forældremyndigheden og samværet med barnets far. Derfor kan kombinationen af professionel rådgivning fra både advokater, økonomiske mentorer og socialrådgivere hjælpe kvinderne til at finde fodfæste igen, siger Ulla Krogager, som er leder af Mødrehjælpens rådgivning i Aarhus. Mary Fondens 'Råd til Livet' bygger på et tæt samarbejde med Mødrehjælpens socialrådgivere og frivillige, lokale og professionelle kræfter; advokater fra DELACOUR Dania i Aarhus og erfarne Nykreditansatte rådgiver kvinderne i Mødrehjælpens lokaler i Aarhus. Landsforeningen SIND, Region Hovedstaden FRIVILLIG ET ENSOMT MENNESKE HAR BRUG FOR DIG! Kan du afse 1-2 timer om ugen eller hver 14. dag som besøgsven hos et menneske med en sindslidelse eller psykiske problemer? Så vil du komme til at opleve et berigende og udfordrende forhold. Sindslidende er også spændende, hjertevarme, humoristiske, interesserede og vidende mennesker, men de har ofte svært ved at holde personlig kontakt. Du får supervision, undervisning, vejledning og interessante kurser og foredrag som frivillig i SIND-Nettet samt et spændende samvær med andre frivillige. Lad os få en snak, hvis du er interesseret. Kontakt: Lokalkoordinator for SIND-Nettet i Ballerup, Albertslund og Lyngby: Christel Lous, tlf.: eller mail: c.lous@get2net.dk Lokalkoordinator i Rødovre: Kirsten Falster, tlf: eller mail: kirsten.falster@mail.dk Venskab på tværs af kulturer Har du lyst til at lære en familie med anden etnisk baggrund at kende? Når man kommer til et andet land, kan det være svært at skabe sig et netværk, finde nye venner og knytte bånd til danskerne. Det vil Hovedstadens Røde Kors gerne hjælpe dem med, og vi har derfor oprettet en venskabsfamilieordning. Du ses med din venskabsfamilie en gang om måneden hvor I f.eks. besøger hinanden, går ture m.m. Du kan også være venskabsfamilie som enkelt person. Har du lyst til at høre mere om venskabsfamilier kontakt Alice Terp på venskab.hrk@drk.dk eller tlf Bliv frivillig cykeltræner Hovedstadens Røde Kors søger frivillige til cykeltræning for voksne med indvandrerbaggrund i Københavnsområdet. Folk med anden etnisk baggrund har ofte ikke lært at cykle som børn, og det kan være et problem i dagligdagen, f.eks. hvis de skal arbejde som social- og sundhedshjælpere. Som cykeltræner kan du derfor gøre en stor forskel. Kurserne foregår hver søndag fra eller fra i forårs- og efterårssæsonen, undtagen juli. Du kan regne med at få nogle gode oplevelser blandt dejlige mennesker, frisk luft og motion. Har du lyst til at bruge et par timer hver eller hver anden søndag som cykeltræner, kontakt venligst Cecilie Herløw tlf eller på mail: ch@drk.dk. 12 HUS FORBI nr. 3 marts årgang