h u sfo r bi Lands- forvist på ubestemt tid De svageste ledige lades i stikken udstødte grønlændere nye aktiveringsregler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "h u sfo r bi Lands- forvist på ubestemt tid De svageste ledige lades i stikken udstødte grønlændere nye aktiveringsregler"

Transkript

1 h u sfo r bi nr. 3 marts årgang pris 20 kr. 8 kr. går til sælgeren køb af sælgere med synligt id-kort udstødte grønlændere Lands- forvist på ubestemt tid nye aktiveringsregler De svageste ledige lades i stikken

2 h u sfo r bi REDAKTION ANSVARSHAVENDE Ole Skou REDAKTØR Simon Ankjærgaard SKRIBENTER og FOTOGRAFER på dette nummer: Eva Emborg Bejder Trine Kit Jensen Birgitte Ellemann Höegh Joachim Rode (foto) Holger Erik Henriksen (foto) Flemming Schiller (foto) FORSIDEFOTO Joachim Rode KORREKTUR Bro Kommunikation A/S LAYOUT salomet grafik KONTAKT REDAKTIONEN tlf , SALGSAFDELING Jimmy Rohde, tlf , SÆLGERKONTAKT tlf SÆLGERPLEJE Leif Baran, tlf , ADMINISTRATION Ole Skou, formand, tlf , Ruth Kristoffersen, bogholder, , UDGIVER Foreningen Hus Forbi Bragesgade 10 B, stuen, 2200 København N Tlf , DEBATINDLÆG DISTRIBUTION Boformer for hjemløse, varmestuer, medborgerhuse m.m. kan fungere som distributør for Hus Forbi dvs. være udleveringssted af avisen til sælgerne. Kontakt os på: tlf / (se listen af distributører på ABONNEMENT STANDARDABONNEMENT: 340 kroner (12 numre om året inklusive moms, porto og gebyr). STØTTEABONNEMENT: 540 kroner Henvendelser om abonnement på tlf eller BIDRAG Hvis du vil give et bidrag til Hus Forbi, kan du sætte beløbet ind på kontonummer (9541) Mærk indbetalingen bidrag. TRYK Medieselskabet Nordvestsjælland OPLAG LÆSERTAL (2. og 3. kvartal 2010) ifølge Index Danmark/Gallup ANTAL SÆLGERE Cirka 500 ISSN Næste nummer udkommer den 1. april OM HUS FORBI Hus Forbi udkom første gang i 1996 og sælges af hjemløse og tidligere hjemløse eller andre socialt udsatte mennesker. Avisen sætter fokus på udsatte mennesker og fattigdomsproblemer. Formålet er at nedbryde fordomme om marginaliserede grupper både via indholdet af Hus Forbi og i mødet med sælgeren. Hus Forbis sælgere er alle udstyret med et id-kort udstedt af Hus Forbis sekretariat. Salget af Hus Forbi fungerer for sælgerne som et alternativ til tiggeri og eventuel kriminalitet. Indholdet i Hus Forbi produceres primært af professionelle freelancere, fotografer og illustratorer. Hus Forbi er medlem af det internationale netværk af gadeaviser, INSP. leder Retsløse og rodløse Forestil dig, at du er på vej i fængsel. Du bliver transporteret i flere timer og over tusindvis af kilometer, indtil fængselsporten smækker bag dig i et nyt og fremmed land. Og forestil dig så, at du ikke aner, hvornår du igen er ude i friheden og hvad du kommer ud til. Lyder det som retspolitik i en fjern fortid, hvor fanger var retsløse? Gæt igen. Det er den skinbarlige virkelighed i et dystert grønlandsk-dansk retssamarbejde. Siden 1958 har Grønland sendt sine farligste kriminelle til afsoning i Danmark på ubestemt tid, Som storebror i et rigsfællesskab har man naturligvis forpligtigelser overfor lillebrødre som Grønland og Færøerne, men forvaltningen af dette ansvar er på dette punkt helt umenneskeligt og totalt utidssvarende. fordi der ikke er tilstrækkelige fængselsfaciliteter i den tidligere danske koloni. Så ud over straffen i sig selv at skulle i fængsel straffes fangerne også med uvisheden om, hvornår de mon igen er ude i friheden. Disse deportationslignende forhold og den kendsgerning, at fangerne ikke kender udløbsdatoen på deres fængselsstraffe, er på kanten af menneskerettighederne, men trængslerne stopper ikke her. For hvor skal de gå hen, når de endeligt løslades? Hvem er de egentlig efter årtier bag danske fængselsmure? Er de stadig grønlændere, og har de noget og nogen at komme op til? Eller er de danskere? Svaret for langt de fleste er et opgivende; ingen af delene. De kender ikke det Danmark, som de har haft udsigt til gennem tremmerne, men de har heller ikke længere forbindelse til det Grønland, de blev tvunget til at forlade. Retsløsheden under afsoningen bliver afløst af rodløshed efter. De fleste vælger at blive i det Danmark, de aldrig rigtigt har været en del af, men hvor der heller ikke er nogen, der kender deres historie. Men det er ikke nemt at være rodløs grønlænder langt væk hjemmefra, så risikoen for at ende på gaden og blive en del af hjemløsestatistikken er overhængende. Det er beskæmmende, og det burde slet ikke kunne ske i et retssamfund som det danske. Som storebror i et rigsfællesskab har man naturligvis forpligtigelser over for lillebrødre som Grønland og Færøerne, men forvaltningen af dette ansvar er på dette punkt helt umenneskeligt og totalt utidssvarende. Selvfølgelig skal fanger uanset deres forbrydelser og længden af deres straffe afsone i deres eget land. Selvfølgelig skal de kende til længden på deres straf. Og selvfølgelig skal de have en reel chance for at blive sluset tilbage i det samfund, de er født og opvokset i. Derfor skal politikere i Grønland og Danmark nu være deres ansvar bevidst og få denne retspraksis gjort tidssvarende og civiliseret. Simon Ankjærgaard, redaktør Vi støtter Hus Forbi v/annemette Lyngh Vil du også støtte Hus Forbi? Det koster kroner om året at få sit firmalogo her på siden. Send en mail til 2 HUS FORBI nr. 3 marts årgang

3 indhold 4 Siden 1958 har Grønland sendt sine farligste kriminelle til afsoning på ubestemt tid i Danmark. Når de kommer ud, føler de sig hverken som grønlændere eller danskere og et liv på bunden af samfundet truer. 14 De mest socialt udsatte arbejdsledige kommer alvorligt i klemme i de nye aktiveringsregler Steen Viggo et koryfæ i hjemløsemiljøet er klar til sin sidste rejse. Leif Baran fortæller hudløst ærligt i ny bog om de ti år, han levede på gaden noter Få en sms fra Hus Forbi-sælgeren Allan, og støt samtidig Hus Forbi. et billede fra gaden foto Holger Erik Henriksen næstekærlighed: Hjemløsepræst Asser Skude får et smækkys af Dan mindeord læserne skriver ny hus forbi-sælger Mød Henrik Bender, der netop er begyndt at sælge Hus Forbi. HUS FORBI nr. 3 marts årgang 3

4 Grønlændere landsforvist på I 60 år har Grønland sendt sine farligste kriminelle til afsoning i Danmark på ubestemt tid. Det har skabt en klasse af udstødte, der ikke føler sig hjemme i hverken Grønland eller Danmark. Praksissen møder massiv kritik. af Eva Emborg Bejder Til sommer løslader retssystemet med stor sandsynlighed et af de mennesker, der har tilbragt længst tid i dansk fængsel. Den grønlandske langtidsfange Ole Møller har afsonet 36 år. Han har siddet i Herstedvester næsten uafbrudt siden Danmark trådte ind i EF, og USA trak sig ud af Vietnamkrigen. Nu skal han ud til Facebook og smartphones. Et helt voksenliv er gået bag murene. Løsladelsen af Ole Møller kaster nyt lys på et mørkt hjørne af dansk og grønlandsk retsvæsen. I næsten 60 år har Grønland sendt sine farligste kriminelle ud af landet. Voldtægsforbrydere og mordere får behandlingsdomme på ubestemt tid og bliver sendt til Statsanstalten ved Herstedvester. Mange har siddet der i år. Denne praksis med at sende borgerne til afsoning flere tusinde kilometer hjemmefra uden at vide, hvornår de skal hjem igen er enestående for Grønland. Og den har gennem årene mødt voldsom kritik fra både Danmark og udlandet. - Det svarer til at sende en dansk fange til et fængsel i Ny Guinea. Man ville aldrig acceptere, at en etnisk dansker skulle forvares et andet sted. Men over for grønlænderne accepterer vi det af historiske grunde. Det er urimeligt, siger den danske forsvarsadvokat Peter Giersing. For farlig til sit eget land I Grønland er der ikke et lukket - Vi skal have gang i behandlingsdomme i Grønland, så vi kan undgå at sende folk til Danmark. Det er jo en straf oven i straffen. En form for landsforvisning. Det må høre op. Det tjener ikke noget formål. Andreas Uldum, landstingsmedlem for Demokraterne fængsel, der kan rumme mennesker, der anses for for farlige for samfundet. Retsvæsenet har kun åbne anstalter, hvor de dømte bor og afsoner deres straf, mens de i dagtimerne passer et job og færdes frit udenfor. Derfor er de farligste kriminelle siden 1958 blevet sendt til Danmark. Og efter den grønlandske kriminallov altid med tidsubestemte domme. Det er behandlingsdomme, der skal sikre, at de først slipper ud igen, når de ikke længere risikerer at begå ny kriminalitet. Den straf er ualmindeligt hård, mener mange retseksperter. En af dem er den danske embedsmand Peter Lundsberg, der indtil for nylig var leder af Lov- og Justitsafdelingen under det grønlandske landsstyre i Nuuk. 4 HUS FORBI nr. 3 marts årgang

5 - De grønlandske indsatte i Herstedvester har gjort forfærdelige ting. Men sammenligner man med danskerne, så bliver de uhørt hårdt straffet. Der er ingen danskere, der sidder inde i 36 år. Peter Lundsberg, tidligere leder af lov- og juristafdelingen under det grønlandske landsstyre ubestemt tid - De grønlandske indsatte i Herstedvester har gjort forfærdelige ting. Men sammenligner man med danskerne, så bliver de uhørt hårdt straffet. Der er ingen danskere, der sidder inde i 36 år, siger Peter Lundsberg. - Det er en dom oven i dommen, at de bliver frihedsberøvet uden at vide, hvornår de bliver løsladt. Rapport 10 år undervejs I Danmark og i Grønland har politikere og eksperter i mange år været kritiske over for strømmen af hårde kriminelle fra Grønland. Socialrådgiveren Tine Bryld rejste i 1990 erne debat om de grønlandske langtidsfanger. Og i 1994 nedsatte regeringen og Landsstyret en kommission, der skulle forny retssystemet i Grønland. Daværende justitsminister Ole Espersen var klar over, at det er problematisk at lade de grønlandske kriminelle afsone i Danmark et land, de ikke kender. Først 10 år senere i 2004 kom kommissionens rapport. Den anbefalede blandt andet at opføre et lukket fængsel i Grønland for at stoppe overførslen af fanger til Danmark. Samme år skrev Europarådets menneskerettighedskommisær Alvaro Gil-Robles, at anbringelsen af grønlandske fanger tusindvis af kilometer hjemmefra er på kant med menneskerettighederne. Også han anbefalede et nyt fængsel i Grønland. I dag er det 17 år siden, kommissionen gik i gang med sit arbejde. Og syv år siden den kom med sin rapport. Men cirka 50 grønlandske indsatte sidder stadig i Danmark. Nogle i Herstedvester og andre på psykiatrisk hospital i Risskov. Politisk pres Et nyt lukket fængsel i Nuuk er besluttet af Folketinget og skal stå klar om 5-6 år. Til den tid skal fangerne fra Herstedvester hentes hjem. Det nye fængsel har længe stået højt på ønskelisten hos de grønlandske politikere, der ikke bryder sig om deportationerne til Danmark. - Vi skal have gang i behandlingsdomme i Grønland, så vi kan undgå at sende folk til Danmark. Det er jo en straf oven i straffen. En form for landsforvisning. Det må høre op. Det tjener ikke noget formål, siger landstingsmedlem Andreas Uldum, valgt for det socialliberale parti Demokraterne. I 2010 satte Folketinget endelig 350 millioner kroner af på Finansloven til et nyt, lukket fængsel. - Der burde have været fundet en løsning før, men skiftende regeringer har ikke fået det gjort. Det har været den danske holdning, at det er noget, grønlænderne selv skal tage sig af. Også økonomisk, siger Peter Skaarup (DF), formand for Folketingets retsudvalg. Efter tidsplanen skal fængslet åbne i 2014, men ekstra udgifter har i øjeblikket stillet processen i bero. I øjeblikket ved ingen, hvornår de første indsatte kan flyve tilbage - fra Herstedvester til Nuuk. HUS FORBI nr. 3 marts årgang 5

6 Fanger fra Grønland vil ikke hjem Selvom de aldrig har kendt til Danmark uden for fængselsmuren, vil langt de fleste grønlandske langtidsfanger hellere prøve lykken i Danmark end tage tilbage til Grønland, når tiden i fængslet er slut. af Eva Emborg Bejder Laurits Jeremiassen er bange for at vende hjem. Han er bange for, at familien og vennerne ikke vil kendes ved ham, når han engang slipper ud af fængslet. Så talsmanden for de grønlandske langtidsfanger i Herstedvester har en anden plan. Han overvejer alvorligt at blive i Danmark, når han engang skal ud i friheden. - Jeg regner ikke med, at kammeraterne er der, når jeg kommer hjem. Jeg ved ikke, hvordan familien tager det. Jeg tror, jeg vil mangle nogen at snakke med. Så er det nemmere at blive i Danmark, siger Laurits Jeremiassen over fangetelefonen fra Herstedvester. Og Laurits Jeremiassen er langt fra alene. Flere andre fanger i grønlænderafdelingen i Herstedvester planlægger at blive i Danmark i stedet for at vende hjem til Grønland. Også selvom de aldrig har oplevet en dansk hverdag uden for murene. Alle de grønlandske fanger er sendt til Danmark på tidsubestemte domme. Bag sig har de personfarlig kriminalitet som voldtægt, drab eller grov vold. Og de skal være i fængslet, indtil de ikke længere er farlige for samfundet udenfor. Det kan tage både 10 og 20 år. I løbet af de mange år taber de dømte kontakten til venner og familie. Og fangerne vender selv deres land ryggen i vrede over at blive sendt væk fra Grønland. Det fortæller psykolog Michael Schiøt, der til daglig arbejder i Grønlænderafdelingen på Statsanstalten i Herstedvester. - Jeg hører jævnligt, at man føler sig landsforvist, opgivet, smidt ud af Grønland. Og så er det en normal reaktion at sige, at hvis de ikke vil have mig, så vil jeg heller ikke have dem. De grønlandske fanger, som sidder år i dansk fængsel bliver i realiteten eksistentielt hjemløse. De føler sig ikke som danskere, men de hører heller ikke til i Grønland længere. Deportationen Den norske kriminolog Evy Frantzsen forsker i, hvad der bliver af de - Jeg hører jævnligt, at man føler sig landsforvist, opgivet, smidt ud af Grønland. Og så er det en normal reaktion at sige, at hvis de ikke vil have mig, så vil jeg heller ikke have dem. Michael Schiøt, psykolog i Herstedvester grønlandske kriminelle, som har afsonet tidsubegrænsede straffe i Herstedvester. Gennem de seneste to år har hun interviewet mellem 30 og 40 grønlændere, som tidligere har været anbragt i det danske fængsel kilometer fra Grønland. Hendes konklusion er klar: - Det er en deportation. Det opfattes som det værste af alt, siger Evy Frantzen. Fange efter fange har fortalt forskeren den samme historie. Efter deres dom bliver de fløjet til Herstedvester og til Danmark, hvor de aldrig før har været. De ankommer om aftenen. Det er mørkt, og de kører af sted uden fornemmelse af tid og retning. Næste morgen, når de vågner, er der høje mure overalt. Kun en lille smule himmel er alt de ser. Og når de træffer de andre grønlændere på afdelingen, så mødes de af folk, der har været i fængslet i år. De har det ikke godt, har mistet håbet og er triste. De lider forfærdeligt af hjemve og føler sig samtidig forrådt af deres land. - Den nye fange får en kæmpe angst. Han tænker; hér kommer jeg aldrig ud fra, fortæller Evy Frantzsen. Råheden bag ringmuren Bag den fem meter høje ringmur forsøger personalet at tage hensyn til Laurits Jeremiassen og hans grønlandske medfanger. Der er tilbud om samtaler og medicinsk behandling hos anstaltens psykiatere og psykologer. 6 HUS FORBI nr. 3 marts årgang

7 Ligesom andre fanger har de et job inde i fængslet. Der er musik- og træningsrum. Og Herstedvester har også en særlig grønlænderafdeling, hvor fangerne bor sammen. Der er grønlandsk mad, en grønlandsk socialrådgiver. Og der bliver vist tv fra Grønland. En gang om året har fangerne lov til 14-dages ledsaget besøg hos familien derhjemme - hvis de altså ikke har røget hash eller på anden måde overtrådt fængslets regler. Men både eksperter og fanger siger, at den barske ankomst og år i dansk fængsel svækker fangernes tilknytning til deres land. - Det er en dobbelt straf. Her er en helt anden kultur, et andet klima, et andet sprog. Når de har været her nogen tid, så ligger Grønland mere og mere fjernt, siger psykolog Michael Schiøth. Det er ellers kriminalforsorgen og retssystemets plan, at fangerne skal vende hjem til et almindeligt liv i Grønland, når de ikke længere anses for farlige. Men efter nye regler kan langtidsfangerne også vælge at blive i Danmark den dag, de er parate til at blive løsladt. To er allerede ude i det danske samfund og flere er på vej. Fangetalsmand Laurits Jeremiassen kender dem inde fra afdelingen: - Folk siger, at de vil blive holdt ude i Grønland og mobbet på grund af deres kriminalitet. Så vil de hellere udsluses til Danmark, siger han. Sat ud på isen Den frygt er helt reel, viser Evy Frantzsens interviews med langtidsfangerne. Mange i det grønlandske samfund er ikke parat til at omgås de voldtægts- og drabsdømte, når de vender hjem. Heller ikke, når de har afsonet deres dom, og retspsykiaterne ikke længere anser dem for farlige. I de små byer kan folk stadig huske, hvad de er dømt for. - Det kan man ikke vaske af sig. De forsøger at gemme sig i samfundet og bliver meget, meget ensomme. Det er umuligt at tale om, hvor man kommer fra. Det er så skamfuldt, at man ikke kan tale om det, siger Evy Frantzsen. Bekymringen deles af forsvarsadvokat Thorkild Høyer, der har adskillige grønlandske fanger blandt sine klienter. Han hører dem sige, at de ikke vil hjem til Grønland. De vil blive i Danmark. For her kan de gemme sig i mængden. - Lokalsamfundet i Grønland forkaster de dømte, for der er en stor skam forbundet med det, de har gjort. Både lokalbefolkningen og de dømte ønsker, at de holder - Lokalsamfundet i Grønland forkaster de dømte, for der er en stor skam forbundet med det, de har gjort. Både lokalbefolkningen og de dømte ønsker, at de holder sig langt væk. De føler sig sat på isen. Lukket ude. Thorkild Høyer, forsvarsadvokat sig langt væk. De føler sig sat på isen. Lukket ude, siger Thorkild Høyer. Men forsvarsadvokaten er nervøs for, hvordan indsatte fra Grønland skal klare sig, når de vælger at bo i Danmark. Fangerne har aldrig oplevet Danmark uden for murene ud over korte udflugter fra fængslet. De kender ikke kulturen, har ikke mange danske venner og taler kun fængselsdansk. Problemer, der kan føre dem direkte i hjemløshed, vurderer advokaten. Alene på en pension Inde i Herstedvester forsøger den grønlandske socialrådgiver Juliane Lange at forberede fangerne på, hvad der venter, hvis de bliver i Danmark. Fængslet kan give dem folkeskolens afgangseksamen, men det kan ikke give dem et liv og en hverdag. - De lærer dansk i fængslet, men hvor meget forstår de egentlig? Kan de forstå, hvordan danskerne omgås med hinanden? Og netværket, der er ikke noget. De her mennesker kommer til at sidde mutters alene på en pension, siger Juliane Lange. Det er det dilemma, som Laurits Jeremiassen og hans 19 medfanger i Herstedvester står i. En dag skal de ud i friheden. Men hvor er det så mindst slemt at være i Danmark eller i Grønland? Laurits siger det selv sådan her: - Det afhænger af min familie. HUS FORBI nr. 3 marts årgang 7

8 8 HUS FORBI nr. 3 marts årgang

9 Med udsigt til friheden I 36 år har grønlandske Ole Møller siddet i fængsel i Danmark. Nu banker friheden og fremtiden på og den ligger i Danmark. af Eva Emborg Bejder foto Joachim Rode Han har kun et værelse. Men han har nøglerne. Der står Møller på brevsprækken. Og fra vinduet er der et stort kig mod s-togsstationen - og mod himlen. For Ole Møller er lejligheden en ubeskrivelig luksus. Ole Møller har siddet 36 år i fængsel. Han er en af de grønlandske langtidsfanger, der afsoner en dom på ubestemt tid ved statsanstalten ved Herstedvester. Ole har boet bag ringmuren i mere end tre årtier. Men nu er han endelig på vej ud. I december fik han en etværelses, og selvom kriminalforsorgen kun tillader, at han sover der i weekenden, så er det et stort skridt på vej til friheden. Lejligheden ligger i Hvidovre. Ole er ellers født i Nordgrønland. Men de mange år i dansk fængsel flere tusind kilometer hjemmefra har udvisket hans kontakt med sit hjemland. Han har mistet sit netværk, mange familiemedlemmer er døde, og Ole har i dag intet ønske om at flytte tilbage. - Jeg vil ikke bo deroppe. Det passer ikke til mig længere. Man kan ikke blive accepteret i Grønland efter så mange år i Herstedvester, siger Ole Møller. Ole Møller er ved at få et hjem i Danmark, men han er blevet hjemløs i Grønland. Den firedobbelte straf Ole Møller blevet offer for det, som han selv kalder 'straffen oven i straffen'. Da han fik sin dom, kom han ikke bare i fængsel. Han blev også sendt bort til et fremmed land Danmark. Uden at vide, hvornår han skulle hjem igen. - Det er en firedobbelt straf. Jeg blev straffet for min kriminalitet. Men jeg blev også sendt til et andet land. Min familie blev ramt, fordi de ikke kunne se mig i flere år. Og her er der en anden kultur og et andet sprog, siger Ole. HUS FORBI nr. 3 marts årgang 9

10 10 HUS FORBI nr. 3 marts årgang

11 Ole Møller er i dag 65 år. En lille, stilfærdig mand med venlige øjne bag brillerne, jeans, ternet skjorte og et stykke hvidt rav i en kæde om halsen. Det er svært at tro, at alvorlig kriminalitet og den firedobbelte straf har berøvet ham mere end halvdelen af hans liv. Men den historie, han fortæller, tegner et billede af et retssystem, der stykke for stykke fratager nogle af samfundets svageste de grønlandske langtidsfanger alt håb om en dag at vende hjem til Grønland. Deporteret på ubestemt tid Ole voksede op i Upernavik, der dengang var et traditionelt fangersamfund. Som ung tog han på fangst i ugevis, hvor han sov på rensdyrskind under hundeslæden eller kørte over isen i fuldmåneskin. Men det var også en barndom med problemer. Forældrene drak. Der var vold. Og faderen bankede også sin søn. Da Ole var i starten af tyverne, begyndte det at gå galt. Han drak alt for meget, og alkoholen gjorde ham ustyrlig og aggressiv. Og en dag begik han for første gang et krænkende og personfarligt overgreb af en type, som han nødigt taler om i dag. Gerningens alvor og Oles store psykologiske problemer udløste efter den grønlandske kriminallov en tidsubestemt straf med psykiatrisk behandling ved en anstalt i Danmark. Ole Møller havde aldrig været i Danmark før. - Jeg følte, at jeg blev deporteret. Jeg blev smidt ud af mit eget land, fordi de ikke havde ressourcer til at have mig. Det gjorde ondt, siger han. Først blev han anbragt til mentalundersøgelse på statshospitalet i Vordingborg. Her mødte han en af de første grønlandske langtidsfanger i Danmark. Han havde på det tidspunkt i været 13 år i Danmark og havde siddet i Herstedvester i syv år. Han var psykisk meget dårlig og løb sit hoved imod muren. - Det var skræmmende. Det der gør man ikke mod medmennesker, tænkte jeg dengang, fortæller Ole. Efter to år på statshospitalet regnede Ole Møller med at skulle hjem til Upernavik. Men i stedet besluttede dommeren, der vurderede hans sag, at den unge grønlænder skulle overføres til Herstedvester på ubestemt tid. - Jeg forstod ikke hvorfor, og jeg blev bange, husker Ole Møller. - Da jeg ankom, så jeg den fem meter høje mur, og da porten sagde bang bag ved mig, så rullede mit hjerte. Jeg tænkte, jeg kommer aldrig ud herfra. Fangernes talsmand På det tidspunkt var der kun tre andre grønlændere i fængslet, og det var hårdt, selvom han havde lært noget dansk i Vordingborg. Så Ole engagerede sig i kampen for at forbedre fangernes hverdag. Han blev fangetalsmand. Han skrev til politikerne. Og han var med til at skaffe fængslet en særlig afdeling til de grønlandske langtidsfanger. Her er maden og sproget grønlandsk. - Hvis jeg ikke havde haft det foreningsarbejde, så havde jeg ikke klaret det, siger han. Ole mødte også socialrådgiveren Tine Bryld, som i mange år har kæmpet for de grønlandske fangers rettigheder. De to blev nære venner. Ole Møller kommer i hendes hjem, når han har udgang fra fængslet. Ham fra psykopatanstalten Hvert år er Oles tidsubestemte dom blevet behandlet af psykiaterne i Herstedvester og af retten i Grønland. Tre gange har de prøveløsladt ham til Grønland. Første gang var i starten af 1980'erne, hvor han efter et år i en åben anstalt i Nuuk var ude i friheden i tre år. Han havde et hus, et arbejde og var på antabus. Alligevel var det svært at vende tilbage. - Det er skamfuldt at komme fra Herstedvester. I Grønland kalder man det psykopatanstalten. Jeg har oplevet, at folk i supermarkedet pegede på mig og sagde; Det er ham der. Så tænkte jeg: Bare jeg kunne forsvinde, fortæller Ole. Som hjemvendt fange blev han frosset ud. Ole opsøgte sit gamle miljø i Upernavik og begyndte igen at drikke. - Så kom jeg i slagsmål. Jeg reagerede spontant, siger han. Et nyt tilfælde af grænseoverskridende vold sendte Ole tilbage til Herstedvester. Og sådan gik det yderligere to gange, hvor han var prøveløsladt i Grønland. I dag har Ole Møller afsonet 16 år efter sin seneste dom. - Hvis jeg havde fået en dansk livstidsdom, så var jeg ude nu. Så jeg er i gang med livstid for anden gang, siger Ole. At tilgive sin far Men for to år siden skete der noget. Ole holdt sig fri af hash. Og han begyndte i alkoholbehandling og terapi. For første gang begyndte han at forstå, at han ikke kan skyde skylden for sin kriminalitet på sin voldelige far. - Alt hvad jeg har lavet, var min fars skyld. Først nu, i min høje alder, kan jeg se, at jeg selv har ansvaret. Mine forældre havde problemer, og jeg skal tilgive min far for at komme videre, siger Ole. Ole fik tilladelse til at flytte til kriminalforsorgens pension Kastanienborg, en smuk gammel bondegård. Her så Ole for første gang i årevis den åbne himmel. Hver dag gik han en lang tur rundt langs marken udenfor. Ole har gradvis fået mere frihed. Hans opførsel iagttages nøje af personalet, og hans urin tjekkes for spor af hash. Hvis der er problemer, ryger han tilbage til Herstedvester. Men der har ikke været problemer med Ole. Så nu mødes han hver dag med andre pensionister i et center i nærheden. - Jeg siger direkte, at jeg sidder i Herstedvester og fortæller, hvordan det er. De andre accepterer mig, som den jeg er nu. Den accept havde jeg nok ikke fået i Grønland, siger Ole. Til sommer skal rigsadvokaten igen vurdere Ole Møllers tidsubegrænsede dom. Ole tror, at han denne gang bliver sat fri for altid. Men han planlægger at fortsætte kampen for de andre grønlændere i Herstedvester. - Hvis jeg skal være hård, så er det kun Grønland, der sender folk væk. Der er ingen andre lande, der deporterer folk. De deportationer skal slutte nu, siger Ole. Også derfor vil Ole Møller ikke tilbage til Grønland. Følelsen af at være uønsket, den sidder stadig i brystet. Så hellere en et-værelses i Hvidovre med udsigt til en s-togsstation, som i øvrigt - bærer navnet Friheden. - Jeg følte, at jeg blev deporteret. Jeg blev smidt ud af mit eget land, fordi de ikke havde ressourcer til at have mig. Det gjorde ondt. HUS FORBI nr. 3 marts årgang 11

12 bazar er på plads Så er der sat dato på 2011-udgaven af Brugernes Bazar i Kongens Have i Odense. I år bliver det 24. august fra kl. 10. Organisationer og andre, der har lyst til at have en stadeplads, kan kontakte Alice Rasmussen på Den Sociale Højskole i Odense. -sia socialministeren nummer 12 på regeringens popularitetsliste Socialminister Benedikte Kiær (K) ligger på en 12. plads ud af 19 i en meningsmåling, hvor danskerne giver ministrene karakterer. Dermed er hun rykket to pladser op i forhold til forrige liste. Det skriver Altinget.dk. Meningsmåling er foretaget af A&B Analyse, der har bedt danskere give hver enkelt minister en karakter fra 0 til 10, hvor 0 er det absolut ringeste, mens 10 er bedst. -sia Rådgivning til udsatte og voldsramte kvinder åbner i Aarhus Efter to års virke i København udvides Råd til Livet nu til Danmarks næststørste by. af Simon Ankjærgaard Udsatte og voldsramte kvinder i Aarhus-området kan nu også få gratis social, juridisk og økonomisk rådgivning hos Mødrehjælpen i Aarhus. Det sker, når Mary Fonden udvider sin 'Råd til Livet'-rådgivning. Rådgivningen hjælper udsatte og voldsramte kvinder med at genvinde overblikket over deres økonomi og tilværelse, og tilbuddet er en udvidelse af det eksisterende tilbud hos Mødrehjælpen i København. - Vi har nu i to år tilbudt denne form for rådgivning hos Mødrehjælpen i København, og da vi ved, at det hjælper en gruppe meget udsatte kvinder, er det helt oplagt at udvide projektet til Mødrehjælpen i Aarhus. Økonomi kan blive brugt som fastholdelsesmiddel i voldelige forhold, så overblik over økonomien kan hjælpe kvinderne til bedre at tage hånd om sig selv og deres børn, forklarer Helle Østergaard, projektchef i Mary Fonden. Erfaringerne fra det eksisterende tilbud hos Mødrehjælpen i København er, at projektet har markant effekt for kvinderne. - Vi glæder os i Mødrehjælpen utroligt meget over, at vi nu kan tilbyde kvinder her i Aarhus denne brede sociale, økonomiske og juridiske rådgivning. For ofte kommer kvinderne ikke blot med uåbnede rudekuverter og store gældsposter, men også problemer med forældremyndigheden og samværet med barnets far. Derfor kan kombinationen af professionel rådgivning fra både advokater, økonomiske mentorer og socialrådgivere hjælpe kvinderne til at finde fodfæste igen, siger Ulla Krogager, som er leder af Mødrehjælpens rådgivning i Aarhus. Mary Fondens 'Råd til Livet' bygger på et tæt samarbejde med Mødrehjælpens socialrådgivere og frivillige, lokale og professionelle kræfter; advokater fra DELACOUR Dania i Aarhus og erfarne Nykreditansatte rådgiver kvinderne i Mødrehjælpens lokaler i Aarhus. Landsforeningen SIND, Region Hovedstaden FRIVILLIG ET ENSOMT MENNESKE HAR BRUG FOR DIG! Kan du afse 1-2 timer om ugen eller hver 14. dag som besøgsven hos et menneske med en sindslidelse eller psykiske problemer? Så vil du komme til at opleve et berigende og udfordrende forhold. Sindslidende er også spændende, hjertevarme, humoristiske, interesserede og vidende mennesker, men de har ofte svært ved at holde personlig kontakt. Du får supervision, undervisning, vejledning og interessante kurser og foredrag som frivillig i SIND-Nettet samt et spændende samvær med andre frivillige. Lad os få en snak, hvis du er interesseret. Kontakt: Lokalkoordinator for SIND-Nettet i Ballerup, Albertslund og Lyngby: Christel Lous, tlf.: eller mail: Lokalkoordinator i Rødovre: Kirsten Falster, tlf: eller mail: Venskab på tværs af kulturer Har du lyst til at lære en familie med anden etnisk baggrund at kende? Når man kommer til et andet land, kan det være svært at skabe sig et netværk, finde nye venner og knytte bånd til danskerne. Det vil Hovedstadens Røde Kors gerne hjælpe dem med, og vi har derfor oprettet en venskabsfamilieordning. Du ses med din venskabsfamilie en gang om måneden hvor I f.eks. besøger hinanden, går ture m.m. Du kan også være venskabsfamilie som enkelt person. Har du lyst til at høre mere om venskabsfamilier kontakt Alice Terp på eller tlf Bliv frivillig cykeltræner Hovedstadens Røde Kors søger frivillige til cykeltræning for voksne med indvandrerbaggrund i Københavnsområdet. Folk med anden etnisk baggrund har ofte ikke lært at cykle som børn, og det kan være et problem i dagligdagen, f.eks. hvis de skal arbejde som social- og sundhedshjælpere. Som cykeltræner kan du derfor gøre en stor forskel. Kurserne foregår hver søndag fra eller fra i forårs- og efterårssæsonen, undtagen juli. Du kan regne med at få nogle gode oplevelser blandt dejlige mennesker, frisk luft og motion. Har du lyst til at bruge et par timer hver eller hver anden søndag som cykeltræner, kontakt venligst Cecilie Herløw tlf eller på mail: 12 HUS FORBI nr. 3 marts årgang

Anstalten Ved Herstedvester

Anstalten Ved Herstedvester Anstalten Ved Herstedvester Side 2 Fotograferet i 1950 Side 3 Anstaltens historie Anstalten ved Herstedvester blev opført i 1935 og var dengang ledelsesmæssigt underlagt Statsfængslet i Vridsløselille.

Læs mere

Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor

Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor STOF nr. 23, 2014 SÅ VENDER VI KAJAKKEN Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor Paradoks: Fordi grønlændere indgår i rigsfællesskabet, bliver de tilbudt mindre hjælp til at integrere sig i Danmark

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk

Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Indhold Fra indsat til værdsat Exit kort fortalt Exits arbejdskultur Værdigrundlaget bag Exits arbejde Exits arbejdsmetoder Helhedsorienteret, målrettet

Læs mere

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN 35-årige Amara Kamara er fra Liberia. Med sig i bagagen har han flugt fra 2 borgerkrige; en opvækst uden en

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Jeg bor lige derovre

Jeg bor lige derovre UNGE HJEMLØSE I 'Den første nat var ikke så slem' Jens er 19 år og har været hjemløs de sidste tre måneder. Han er en af de cirka 1.300 hjemløse unge, der udgør en fjerdedel af alle hjemløse i Danmark.

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 (Det talte ord gælder) Krisen og VKO har været et dyrt bekendtskab for Danmark. Vi har mistet 180.000 private arbejdspladser. Der er blevet slået hul i statskassen.

Læs mere

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Ergoterapeut /PB Karin Larsen Distriktsspl./PB Pernille Sørensen Teamleder/sygeplejerske Pernille Rømer Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Syd Psykiatrisk

Læs mere

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd).

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). DOM Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). 22. afd. nr. S-771-14: Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om tvangsbehandling af pædofile

Forslag til folketingsbeslutning om tvangsbehandling af pædofile Beslutningsforslag nr. B 238 Folketinget 2009-10 Fremsat den 23. april 2010 af Marlene Harpsøe (DF), Pia Adelsteen (DF), René Christensen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Pia Kjærsgaard

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Unge lediges ressourcer

Unge lediges ressourcer Unge lediges ressourcer - Hvordan finder vi dem? Lars Zøylner Jobcenter Ung? En kommunedækkende enhed for 18 25 årige kontanthjælpsmodtagere. Ca. 20 rådgivere og 1 jobkonsulent + administrativt personale

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere.

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Michael Petterson Arbejdsmarkedschef/Vejle kommune Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Kommer omkring. Ø Hvordan er billedet

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013 Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - ORDENTLIG - KONSEKVENT - SIKKER 2013 Tre principper bør være bærende for retspolitikken i Danmark. Den skal være ORDENTLIG, KONSEKVENT og SIKKER En

Læs mere

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel Modige voksne Mange voksne har ikke lyst til at tale om det, der er sket, fordi de skammer sig eller ønsker

Læs mere

Grundlovstale Pia Olsen Dyhr

Grundlovstale Pia Olsen Dyhr Grundlovstale Pia Olsen Dyhr Vi er midt i en valgkamp. Og for mig betyder det hektisk aktivitet. Masser af møder, medrivende debatter, interviews og begivenhedsrige besøg i hele landet. Men selvom dagene

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

SYV. Fotografier af Tina Enghoff Interviews og efterord ved Uzma Ahmed Andresen Med forord af Kirsten Thorup. Forlaget Vandkunsten

SYV. Fotografier af Tina Enghoff Interviews og efterord ved Uzma Ahmed Andresen Med forord af Kirsten Thorup. Forlaget Vandkunsten SYV Fotografier af Tina Enghoff Interviews og efterord ved Uzma Ahmed Andresen Med forord af Kirsten Thorup Forlaget Vandkunsten Smertegrænsen Kirsten Thorup Der foregår noget uhyggeligt og gruopvækkende

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år ID: Dette spørgeskema indeholder en række personlige spørgsmål om private forhold, som mange mennesker helst vil holde for sig selv. Når du er færdig med at besvare spørgsmålene, lægger du skemaet i en

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse

Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse Camilla Blach Rossen Sygeplejerske, cand.cur., ph.d. stud. Program Metodologiske udfordringer

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

HALVE DAGPENGE TIL UNGE?

HALVE DAGPENGE TIL UNGE? HALVE DAGPENGE TIL UNGE? 3F siger nej. Vi holder regeringen fast på dens valgløfte Faglig Fælles Akasse LAVERE DAGPENGE VIL RAMME TUSINDER AF UNGE Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) har

Læs mere

Den sunde vej til arbejde. Line Laursen Teamkoordinator

Den sunde vej til arbejde. Line Laursen Teamkoordinator Den sunde vej til arbejde Line Laursen Teamkoordinator Kort om mig. Uddannet Klinisk diætist og Civiløkonom Projektleder i Horsens kommune fra 2008 Teamkoordinator Den sunde vej til arbejde Sidder i det

Læs mere

Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet. set gennem borgernes øjne. vejle.dk

Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet. set gennem borgernes øjne. vejle.dk Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet set gennem borgernes øjne vejle.dk Forord Vejle Kommune fik status af frikommune 1. januar 2012. Væk er de stramme regler om tidsfrister, de snævre rammer for aktivering

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK

ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK til handling fra fratanke tanke til handling I DANMARK BOR 10-12.000 GRØNLÆNDERE. Ud af dem er der 7-900 mennesker, som befinder sig på samfundets bund.

Læs mere

4. Hvad kalder man de unge, der nu skal ud i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet?

4. Hvad kalder man de unge, der nu skal ud i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet? Før læsning: Introduktion til årtiet Gruppesnak: Se på billederne i bogen side 25. Hvad kender I? Hvad tænker I? Hvad tror I kapitlet handler om? Hvad ved I i forvejen om dette årti i jeres eget hjemland

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Nye rammer for sygefraværsindsatsen

Nye rammer for sygefraværsindsatsen Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance Nye rammer for sygefraværsindsatsen Partierne bag sygefraværsaftalen er enige om, at der fortsat

Læs mere

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning Registerundersøgelse N= 25.645 (1990 2009) Interviewundersøgelse (N=30) Uddybende interviewundersøgelse

Læs mere

Socialpædag oger får trusler og tæsk

Socialpædag oger får trusler og tæsk Politiken, 8. juni 2013 Socialpædag oger får trusler og tæsk Mens socialpædagogerne klager over vold på jobbet, er fagfolk bange for et stigende antal politianmeldelser af, hvad de ser som fejlbehandlede

Læs mere

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 1 OM PROJEKT GADEKLOG 3 PRESSEMEDDELELSE 3 EVALUERING AF PROJEKT GADEKLOG PÅ N. ZAHLE SEMINARIESKOLE 4 DE HJEMLØSES SANG 5 ELEVERNES

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Stærkere ud af krisen - Bekæmpelse af langtidsledighed

Stærkere ud af krisen - Bekæmpelse af langtidsledighed AFTALE Maj, 2010 Stærkere ud af krisen - Bekæmpelse af langtidsledighed Regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Liberal Alliance og Per Ørum Jørgensen er enige om at bekæmpe

Læs mere

Hjemve. Din guide til, hvordan du kan hjælpe dit barn med at håndtere hjemve

Hjemve. Din guide til, hvordan du kan hjælpe dit barn med at håndtere hjemve FDF Ellevang-Risskov Tværmarksvej 20A 8240 Risskov FDF.dk/ellevang-risskov Hjemve Din guide til, hvordan du kan hjælpe dit barn med at håndtere hjemve Udarbejdet af Gitte Taasti på vegne af FDF Ellevang-Risskov

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning:

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning: SCL - 9 -R Navn: Vejledning: I skemaet er der anført en række problemer og gener, som man undertiden kan have. Læs punkterne igennem ét ad gangen og sæt derefter et kryds ved det tal, der bedst beskriver

Læs mere

30 april 2015. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 4

30 april 2015. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 4 30 april 2015 Nr. 4-30. april 2015. Nr. 4 Efterløn er en ny frihed Pia Porning tog en vuggende overgang fra seniorjob til efterløn en lang sejltur i den svenske skærgård. Nu er hun flyttet til Sverige.

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Det må og skal være ambitionen for enhver politiker, og det er det selvfølgelig også for mig.

Det må og skal være ambitionen for enhver politiker, og det er det selvfølgelig også for mig. Grundlovstale Mike Legarth 5.juni 2014 165 år. Det er en gammel institution, vi fejrer i dag, og jeg bliver glad hvert år, når jeg dagen inden Grundlovsdag læser, hvad Grundloven egentlig har betydet for

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du?

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du? Du er på hjemmebesøg i forbindelse med opstart på en børnefaglig undersøgelse. Ved besøget observerer du, at der er udvendige kroge/låse på børneværelserne. 1 Du er på hjemmebesøg hos otteårige Anders

Læs mere

Et stoleformet seksualliv

Et stoleformet seksualliv Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 Et stoleformet seksualliv Jeg vil i hvert fald hellere beholde Claus end tænke, at vi gør det måske ikke fem gange om ugen. Af Jørgen Jeppesen Man får nemt øje på forskellene.

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det? DK 2013 Mænds mentale sundhed fordi: Mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det Kun halvdelen af de mænd, der har depression, er

Læs mere

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 Del: En ny opgørelse viser, at kommunerne sidste år brugte tre milliarder kroner

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET Knap hver anden arbejdssøgende føler, at det i mere eller mindre grad er deres egen skyld, at de ikke har et arbejde. Hvorfor mig? Var jeg for dyr, for besværlig, for

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams. Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.dk sådan og derfor II Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Med udgangen af 1. kvartal 2010 skal sagsbehandlere i landets

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Socialudvalget 2012-13 SOU alm. del Bilag 72 Offentligt Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Den 19 september blev der afholdt en stor konference på Christiansborg med

Læs mere

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under.

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Filmens optakt (læs og forstå) Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Lars Hansen er en ung mand. Han har ikke nogen kæreste. Han er

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Retsstaten DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETSSTATEN Har du tænkt over, hvorfor politikerne ikke kan blande sig i domstolenes afgørelser, eller hvorfor det er vigtigt, at der er

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel

og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel Din virksomhed og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel > 2 Din virksomhed kan gøre en forskel for udsatte børn i Danmark Der er børn i Danmark, der har ondt i livet på grund af mobning, ensomhed

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December

Læs mere

Der blev spurgt til annoncer fra to sælgere, som er imod, at der bringes annoncer i Hus Forbi.

Der blev spurgt til annoncer fra to sælgere, som er imod, at der bringes annoncer i Hus Forbi. Generalforsamling 2013 referat Generalforsamling i Foreningen Hus Forbi, 2013 Referat 1) Formand Ole Skou bød velkommen og foreslog daglig leder Rasmus Wexøe Kristensen som dirigent. Rasmus blev valgt.

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Sådan ved du om dit barn trives i daginstitutionen

Sådan ved du om dit barn trives i daginstitutionen Sådan ved du om dit barn trives i daginstitutionen Hvordan ved jeg, om mit barn har det godt i børnehaven? Kommer det til at gå ud over mit barn, hvis jeg brokker mig? Vil pædagogerne holde mindre af min

Læs mere

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud 001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud Byrådet behandlede på møde 24. juni 2015 et forslag om at tilpasse strategien for den aktive arbejdsmarkedsindsats så den i højere grad bliver virksomhedsvendt.

Læs mere

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde

Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde Case: Ringsted Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde Et formelt samarbejde i form af partnerskabsaftaler trækker små som store virksomheder tættere på jobcentret. Det er erfaring en i Jobcenter

Læs mere

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18 Indledning Motivation og hovedbudskab Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet Vi vil have alle med i fællesskabet og vi skal sikre en ansvarlig kommunal økonomi Holbæk Kommune står overfor store økonomiske

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix. December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider SLIP FOR TANDLÆGESKRÆK. Kom tandlægeangsten til livs

Guide. Foto: Scanpix. December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider SLIP FOR TANDLÆGESKRÆK. Kom tandlægeangsten til livs Foto: Scanpix Guide December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider SLIP FOR TANDLÆGESKRÆK Kom tandlægeangsten til livs Tandlægeskræk INDHOLD: SLIP FOR TAND LÆGESKRÆK... 4 Fakta: DET

Læs mere

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen.

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen. Sorg og krise En traumatisk (akut) sorg er altid forbundet med en form for tab. Når en nærstående dør, udsættes man for en akut sorg og krise. Dette er en psykisk reaktion på en udefra kommende begivenhed

Læs mere

Bænk eller behandling?

Bænk eller behandling? Bænk eller behandling? Det er alt for dyrt at spare Jeg har ventet 209 dage på behandling Kommunen har for travlt Flemming Hansen drikker 30 guldøl om dagen. For 209 dage siden bad han om at komme i behandling.

Læs mere

Ballerup-Furesø-Herlev Lokalafdeling

Ballerup-Furesø-Herlev Lokalafdeling Ballerup-Furesø-Herlev Lokalafdeling Beretning for lokalafdelingens arbejde 2014 Et år er gået, og det er tid til at se tilbage på, hvad har året bragt. Generalforsamlingen står for døren. Der er masser

Læs mere

Kirkens Korshærs sociale arbejde

Kirkens Korshærs sociale arbejde Kirkens Korshærs sociale arbejde Brochuren: Udgives af Kirkens Korshær, Nikolaj Plads 15, 1067 København K. www.kirkenskorshaer.dk Kontakt: kk@kirkenskorshaer.dk Citater: Er tilladt med kildeangivelse.

Læs mere

Afslut dine relationer. ordentligt

Afslut dine relationer. ordentligt Din personlige udvikling Ofte er vi ikke klar over, hvor meget det påvirker vores fremtidige liv, når vi ikke får sagt ordentlig farvel til dem, der betyder noget for os. Dem, vi bliver uvenner med eller

Læs mere

Der er blevet afholdt ordinær generalforsamling i foreningen Garantloekken lørdag den 28. marts 2015 kl. 14 i Actionhouse, Løkken.

Der er blevet afholdt ordinær generalforsamling i foreningen Garantloekken lørdag den 28. marts 2015 kl. 14 i Actionhouse, Løkken. Referat fra Garantloekkens generalforsamling Der er blevet afholdt ordinær generalforsamling i foreningen Garantloekken lørdag den 28. marts 2015 kl. 14 i Actionhouse, Løkken. Referat Indledning: Rigtig

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014 1 Kontaktpersonens navn: Den unges navn: Dato: 2 Boligforhold Profil 1: Jeg er meget tilfreds med at bo på Rismøllegården og har det godt med de andre beboere og personalet. Profil 2: Jeg er hovedsagligt

Læs mere