h u sfo r bi Lands- forvist på ubestemt tid De svageste ledige lades i stikken udstødte grønlændere nye aktiveringsregler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "h u sfo r bi Lands- forvist på ubestemt tid De svageste ledige lades i stikken udstødte grønlændere nye aktiveringsregler"

Transkript

1 h u sfo r bi nr. 3 marts årgang pris 20 kr. 8 kr. går til sælgeren køb af sælgere med synligt id-kort udstødte grønlændere Lands- forvist på ubestemt tid nye aktiveringsregler De svageste ledige lades i stikken

2 h u sfo r bi REDAKTION ANSVARSHAVENDE Ole Skou REDAKTØR Simon Ankjærgaard SKRIBENTER og FOTOGRAFER på dette nummer: Eva Emborg Bejder Trine Kit Jensen Birgitte Ellemann Höegh Joachim Rode (foto) Holger Erik Henriksen (foto) Flemming Schiller (foto) FORSIDEFOTO Joachim Rode KORREKTUR Bro Kommunikation A/S LAYOUT salomet grafik KONTAKT REDAKTIONEN tlf , SALGSAFDELING Jimmy Rohde, tlf , SÆLGERKONTAKT tlf SÆLGERPLEJE Leif Baran, tlf , ADMINISTRATION Ole Skou, formand, tlf , Ruth Kristoffersen, bogholder, , UDGIVER Foreningen Hus Forbi Bragesgade 10 B, stuen, 2200 København N Tlf , DEBATINDLÆG DISTRIBUTION Boformer for hjemløse, varmestuer, medborgerhuse m.m. kan fungere som distributør for Hus Forbi dvs. være udleveringssted af avisen til sælgerne. Kontakt os på: tlf / (se listen af distributører på ABONNEMENT STANDARDABONNEMENT: 340 kroner (12 numre om året inklusive moms, porto og gebyr). STØTTEABONNEMENT: 540 kroner Henvendelser om abonnement på tlf eller BIDRAG Hvis du vil give et bidrag til Hus Forbi, kan du sætte beløbet ind på kontonummer (9541) Mærk indbetalingen bidrag. TRYK Medieselskabet Nordvestsjælland OPLAG LÆSERTAL (2. og 3. kvartal 2010) ifølge Index Danmark/Gallup ANTAL SÆLGERE Cirka 500 ISSN Næste nummer udkommer den 1. april OM HUS FORBI Hus Forbi udkom første gang i 1996 og sælges af hjemløse og tidligere hjemløse eller andre socialt udsatte mennesker. Avisen sætter fokus på udsatte mennesker og fattigdomsproblemer. Formålet er at nedbryde fordomme om marginaliserede grupper både via indholdet af Hus Forbi og i mødet med sælgeren. Hus Forbis sælgere er alle udstyret med et id-kort udstedt af Hus Forbis sekretariat. Salget af Hus Forbi fungerer for sælgerne som et alternativ til tiggeri og eventuel kriminalitet. Indholdet i Hus Forbi produceres primært af professionelle freelancere, fotografer og illustratorer. Hus Forbi er medlem af det internationale netværk af gadeaviser, INSP. leder Retsløse og rodløse Forestil dig, at du er på vej i fængsel. Du bliver transporteret i flere timer og over tusindvis af kilometer, indtil fængselsporten smækker bag dig i et nyt og fremmed land. Og forestil dig så, at du ikke aner, hvornår du igen er ude i friheden og hvad du kommer ud til. Lyder det som retspolitik i en fjern fortid, hvor fanger var retsløse? Gæt igen. Det er den skinbarlige virkelighed i et dystert grønlandsk-dansk retssamarbejde. Siden 1958 har Grønland sendt sine farligste kriminelle til afsoning i Danmark på ubestemt tid, Som storebror i et rigsfællesskab har man naturligvis forpligtigelser overfor lillebrødre som Grønland og Færøerne, men forvaltningen af dette ansvar er på dette punkt helt umenneskeligt og totalt utidssvarende. fordi der ikke er tilstrækkelige fængselsfaciliteter i den tidligere danske koloni. Så ud over straffen i sig selv at skulle i fængsel straffes fangerne også med uvisheden om, hvornår de mon igen er ude i friheden. Disse deportationslignende forhold og den kendsgerning, at fangerne ikke kender udløbsdatoen på deres fængselsstraffe, er på kanten af menneskerettighederne, men trængslerne stopper ikke her. For hvor skal de gå hen, når de endeligt løslades? Hvem er de egentlig efter årtier bag danske fængselsmure? Er de stadig grønlændere, og har de noget og nogen at komme op til? Eller er de danskere? Svaret for langt de fleste er et opgivende; ingen af delene. De kender ikke det Danmark, som de har haft udsigt til gennem tremmerne, men de har heller ikke længere forbindelse til det Grønland, de blev tvunget til at forlade. Retsløsheden under afsoningen bliver afløst af rodløshed efter. De fleste vælger at blive i det Danmark, de aldrig rigtigt har været en del af, men hvor der heller ikke er nogen, der kender deres historie. Men det er ikke nemt at være rodløs grønlænder langt væk hjemmefra, så risikoen for at ende på gaden og blive en del af hjemløsestatistikken er overhængende. Det er beskæmmende, og det burde slet ikke kunne ske i et retssamfund som det danske. Som storebror i et rigsfællesskab har man naturligvis forpligtigelser over for lillebrødre som Grønland og Færøerne, men forvaltningen af dette ansvar er på dette punkt helt umenneskeligt og totalt utidssvarende. Selvfølgelig skal fanger uanset deres forbrydelser og længden af deres straffe afsone i deres eget land. Selvfølgelig skal de kende til længden på deres straf. Og selvfølgelig skal de have en reel chance for at blive sluset tilbage i det samfund, de er født og opvokset i. Derfor skal politikere i Grønland og Danmark nu være deres ansvar bevidst og få denne retspraksis gjort tidssvarende og civiliseret. Simon Ankjærgaard, redaktør Vi støtter Hus Forbi v/annemette Lyngh Vil du også støtte Hus Forbi? Det koster kroner om året at få sit firmalogo her på siden. Send en mail til 2 HUS FORBI nr. 3 marts årgang

3 indhold 4 Siden 1958 har Grønland sendt sine farligste kriminelle til afsoning på ubestemt tid i Danmark. Når de kommer ud, føler de sig hverken som grønlændere eller danskere og et liv på bunden af samfundet truer. 14 De mest socialt udsatte arbejdsledige kommer alvorligt i klemme i de nye aktiveringsregler Steen Viggo et koryfæ i hjemløsemiljøet er klar til sin sidste rejse. Leif Baran fortæller hudløst ærligt i ny bog om de ti år, han levede på gaden noter Få en sms fra Hus Forbi-sælgeren Allan, og støt samtidig Hus Forbi. et billede fra gaden foto Holger Erik Henriksen næstekærlighed: Hjemløsepræst Asser Skude får et smækkys af Dan mindeord læserne skriver ny hus forbi-sælger Mød Henrik Bender, der netop er begyndt at sælge Hus Forbi. HUS FORBI nr. 3 marts årgang 3

4 Grønlændere landsforvist på I 60 år har Grønland sendt sine farligste kriminelle til afsoning i Danmark på ubestemt tid. Det har skabt en klasse af udstødte, der ikke føler sig hjemme i hverken Grønland eller Danmark. Praksissen møder massiv kritik. af Eva Emborg Bejder Til sommer løslader retssystemet med stor sandsynlighed et af de mennesker, der har tilbragt længst tid i dansk fængsel. Den grønlandske langtidsfange Ole Møller har afsonet 36 år. Han har siddet i Herstedvester næsten uafbrudt siden Danmark trådte ind i EF, og USA trak sig ud af Vietnamkrigen. Nu skal han ud til Facebook og smartphones. Et helt voksenliv er gået bag murene. Løsladelsen af Ole Møller kaster nyt lys på et mørkt hjørne af dansk og grønlandsk retsvæsen. I næsten 60 år har Grønland sendt sine farligste kriminelle ud af landet. Voldtægsforbrydere og mordere får behandlingsdomme på ubestemt tid og bliver sendt til Statsanstalten ved Herstedvester. Mange har siddet der i år. Denne praksis med at sende borgerne til afsoning flere tusinde kilometer hjemmefra uden at vide, hvornår de skal hjem igen er enestående for Grønland. Og den har gennem årene mødt voldsom kritik fra både Danmark og udlandet. - Det svarer til at sende en dansk fange til et fængsel i Ny Guinea. Man ville aldrig acceptere, at en etnisk dansker skulle forvares et andet sted. Men over for grønlænderne accepterer vi det af historiske grunde. Det er urimeligt, siger den danske forsvarsadvokat Peter Giersing. For farlig til sit eget land I Grønland er der ikke et lukket - Vi skal have gang i behandlingsdomme i Grønland, så vi kan undgå at sende folk til Danmark. Det er jo en straf oven i straffen. En form for landsforvisning. Det må høre op. Det tjener ikke noget formål. Andreas Uldum, landstingsmedlem for Demokraterne fængsel, der kan rumme mennesker, der anses for for farlige for samfundet. Retsvæsenet har kun åbne anstalter, hvor de dømte bor og afsoner deres straf, mens de i dagtimerne passer et job og færdes frit udenfor. Derfor er de farligste kriminelle siden 1958 blevet sendt til Danmark. Og efter den grønlandske kriminallov altid med tidsubestemte domme. Det er behandlingsdomme, der skal sikre, at de først slipper ud igen, når de ikke længere risikerer at begå ny kriminalitet. Den straf er ualmindeligt hård, mener mange retseksperter. En af dem er den danske embedsmand Peter Lundsberg, der indtil for nylig var leder af Lov- og Justitsafdelingen under det grønlandske landsstyre i Nuuk. 4 HUS FORBI nr. 3 marts årgang

5 - De grønlandske indsatte i Herstedvester har gjort forfærdelige ting. Men sammenligner man med danskerne, så bliver de uhørt hårdt straffet. Der er ingen danskere, der sidder inde i 36 år. Peter Lundsberg, tidligere leder af lov- og juristafdelingen under det grønlandske landsstyre ubestemt tid - De grønlandske indsatte i Herstedvester har gjort forfærdelige ting. Men sammenligner man med danskerne, så bliver de uhørt hårdt straffet. Der er ingen danskere, der sidder inde i 36 år, siger Peter Lundsberg. - Det er en dom oven i dommen, at de bliver frihedsberøvet uden at vide, hvornår de bliver løsladt. Rapport 10 år undervejs I Danmark og i Grønland har politikere og eksperter i mange år været kritiske over for strømmen af hårde kriminelle fra Grønland. Socialrådgiveren Tine Bryld rejste i 1990 erne debat om de grønlandske langtidsfanger. Og i 1994 nedsatte regeringen og Landsstyret en kommission, der skulle forny retssystemet i Grønland. Daværende justitsminister Ole Espersen var klar over, at det er problematisk at lade de grønlandske kriminelle afsone i Danmark et land, de ikke kender. Først 10 år senere i 2004 kom kommissionens rapport. Den anbefalede blandt andet at opføre et lukket fængsel i Grønland for at stoppe overførslen af fanger til Danmark. Samme år skrev Europarådets menneskerettighedskommisær Alvaro Gil-Robles, at anbringelsen af grønlandske fanger tusindvis af kilometer hjemmefra er på kant med menneskerettighederne. Også han anbefalede et nyt fængsel i Grønland. I dag er det 17 år siden, kommissionen gik i gang med sit arbejde. Og syv år siden den kom med sin rapport. Men cirka 50 grønlandske indsatte sidder stadig i Danmark. Nogle i Herstedvester og andre på psykiatrisk hospital i Risskov. Politisk pres Et nyt lukket fængsel i Nuuk er besluttet af Folketinget og skal stå klar om 5-6 år. Til den tid skal fangerne fra Herstedvester hentes hjem. Det nye fængsel har længe stået højt på ønskelisten hos de grønlandske politikere, der ikke bryder sig om deportationerne til Danmark. - Vi skal have gang i behandlingsdomme i Grønland, så vi kan undgå at sende folk til Danmark. Det er jo en straf oven i straffen. En form for landsforvisning. Det må høre op. Det tjener ikke noget formål, siger landstingsmedlem Andreas Uldum, valgt for det socialliberale parti Demokraterne. I 2010 satte Folketinget endelig 350 millioner kroner af på Finansloven til et nyt, lukket fængsel. - Der burde have været fundet en løsning før, men skiftende regeringer har ikke fået det gjort. Det har været den danske holdning, at det er noget, grønlænderne selv skal tage sig af. Også økonomisk, siger Peter Skaarup (DF), formand for Folketingets retsudvalg. Efter tidsplanen skal fængslet åbne i 2014, men ekstra udgifter har i øjeblikket stillet processen i bero. I øjeblikket ved ingen, hvornår de første indsatte kan flyve tilbage - fra Herstedvester til Nuuk. HUS FORBI nr. 3 marts årgang 5

6 Fanger fra Grønland vil ikke hjem Selvom de aldrig har kendt til Danmark uden for fængselsmuren, vil langt de fleste grønlandske langtidsfanger hellere prøve lykken i Danmark end tage tilbage til Grønland, når tiden i fængslet er slut. af Eva Emborg Bejder Laurits Jeremiassen er bange for at vende hjem. Han er bange for, at familien og vennerne ikke vil kendes ved ham, når han engang slipper ud af fængslet. Så talsmanden for de grønlandske langtidsfanger i Herstedvester har en anden plan. Han overvejer alvorligt at blive i Danmark, når han engang skal ud i friheden. - Jeg regner ikke med, at kammeraterne er der, når jeg kommer hjem. Jeg ved ikke, hvordan familien tager det. Jeg tror, jeg vil mangle nogen at snakke med. Så er det nemmere at blive i Danmark, siger Laurits Jeremiassen over fangetelefonen fra Herstedvester. Og Laurits Jeremiassen er langt fra alene. Flere andre fanger i grønlænderafdelingen i Herstedvester planlægger at blive i Danmark i stedet for at vende hjem til Grønland. Også selvom de aldrig har oplevet en dansk hverdag uden for murene. Alle de grønlandske fanger er sendt til Danmark på tidsubestemte domme. Bag sig har de personfarlig kriminalitet som voldtægt, drab eller grov vold. Og de skal være i fængslet, indtil de ikke længere er farlige for samfundet udenfor. Det kan tage både 10 og 20 år. I løbet af de mange år taber de dømte kontakten til venner og familie. Og fangerne vender selv deres land ryggen i vrede over at blive sendt væk fra Grønland. Det fortæller psykolog Michael Schiøt, der til daglig arbejder i Grønlænderafdelingen på Statsanstalten i Herstedvester. - Jeg hører jævnligt, at man føler sig landsforvist, opgivet, smidt ud af Grønland. Og så er det en normal reaktion at sige, at hvis de ikke vil have mig, så vil jeg heller ikke have dem. De grønlandske fanger, som sidder år i dansk fængsel bliver i realiteten eksistentielt hjemløse. De føler sig ikke som danskere, men de hører heller ikke til i Grønland længere. Deportationen Den norske kriminolog Evy Frantzsen forsker i, hvad der bliver af de - Jeg hører jævnligt, at man føler sig landsforvist, opgivet, smidt ud af Grønland. Og så er det en normal reaktion at sige, at hvis de ikke vil have mig, så vil jeg heller ikke have dem. Michael Schiøt, psykolog i Herstedvester grønlandske kriminelle, som har afsonet tidsubegrænsede straffe i Herstedvester. Gennem de seneste to år har hun interviewet mellem 30 og 40 grønlændere, som tidligere har været anbragt i det danske fængsel kilometer fra Grønland. Hendes konklusion er klar: - Det er en deportation. Det opfattes som det værste af alt, siger Evy Frantzen. Fange efter fange har fortalt forskeren den samme historie. Efter deres dom bliver de fløjet til Herstedvester og til Danmark, hvor de aldrig før har været. De ankommer om aftenen. Det er mørkt, og de kører af sted uden fornemmelse af tid og retning. Næste morgen, når de vågner, er der høje mure overalt. Kun en lille smule himmel er alt de ser. Og når de træffer de andre grønlændere på afdelingen, så mødes de af folk, der har været i fængslet i år. De har det ikke godt, har mistet håbet og er triste. De lider forfærdeligt af hjemve og føler sig samtidig forrådt af deres land. - Den nye fange får en kæmpe angst. Han tænker; hér kommer jeg aldrig ud fra, fortæller Evy Frantzsen. Råheden bag ringmuren Bag den fem meter høje ringmur forsøger personalet at tage hensyn til Laurits Jeremiassen og hans grønlandske medfanger. Der er tilbud om samtaler og medicinsk behandling hos anstaltens psykiatere og psykologer. 6 HUS FORBI nr. 3 marts årgang

7 Ligesom andre fanger har de et job inde i fængslet. Der er musik- og træningsrum. Og Herstedvester har også en særlig grønlænderafdeling, hvor fangerne bor sammen. Der er grønlandsk mad, en grønlandsk socialrådgiver. Og der bliver vist tv fra Grønland. En gang om året har fangerne lov til 14-dages ledsaget besøg hos familien derhjemme - hvis de altså ikke har røget hash eller på anden måde overtrådt fængslets regler. Men både eksperter og fanger siger, at den barske ankomst og år i dansk fængsel svækker fangernes tilknytning til deres land. - Det er en dobbelt straf. Her er en helt anden kultur, et andet klima, et andet sprog. Når de har været her nogen tid, så ligger Grønland mere og mere fjernt, siger psykolog Michael Schiøth. Det er ellers kriminalforsorgen og retssystemets plan, at fangerne skal vende hjem til et almindeligt liv i Grønland, når de ikke længere anses for farlige. Men efter nye regler kan langtidsfangerne også vælge at blive i Danmark den dag, de er parate til at blive løsladt. To er allerede ude i det danske samfund og flere er på vej. Fangetalsmand Laurits Jeremiassen kender dem inde fra afdelingen: - Folk siger, at de vil blive holdt ude i Grønland og mobbet på grund af deres kriminalitet. Så vil de hellere udsluses til Danmark, siger han. Sat ud på isen Den frygt er helt reel, viser Evy Frantzsens interviews med langtidsfangerne. Mange i det grønlandske samfund er ikke parat til at omgås de voldtægts- og drabsdømte, når de vender hjem. Heller ikke, når de har afsonet deres dom, og retspsykiaterne ikke længere anser dem for farlige. I de små byer kan folk stadig huske, hvad de er dømt for. - Det kan man ikke vaske af sig. De forsøger at gemme sig i samfundet og bliver meget, meget ensomme. Det er umuligt at tale om, hvor man kommer fra. Det er så skamfuldt, at man ikke kan tale om det, siger Evy Frantzsen. Bekymringen deles af forsvarsadvokat Thorkild Høyer, der har adskillige grønlandske fanger blandt sine klienter. Han hører dem sige, at de ikke vil hjem til Grønland. De vil blive i Danmark. For her kan de gemme sig i mængden. - Lokalsamfundet i Grønland forkaster de dømte, for der er en stor skam forbundet med det, de har gjort. Både lokalbefolkningen og de dømte ønsker, at de holder - Lokalsamfundet i Grønland forkaster de dømte, for der er en stor skam forbundet med det, de har gjort. Både lokalbefolkningen og de dømte ønsker, at de holder sig langt væk. De føler sig sat på isen. Lukket ude. Thorkild Høyer, forsvarsadvokat sig langt væk. De føler sig sat på isen. Lukket ude, siger Thorkild Høyer. Men forsvarsadvokaten er nervøs for, hvordan indsatte fra Grønland skal klare sig, når de vælger at bo i Danmark. Fangerne har aldrig oplevet Danmark uden for murene ud over korte udflugter fra fængslet. De kender ikke kulturen, har ikke mange danske venner og taler kun fængselsdansk. Problemer, der kan føre dem direkte i hjemløshed, vurderer advokaten. Alene på en pension Inde i Herstedvester forsøger den grønlandske socialrådgiver Juliane Lange at forberede fangerne på, hvad der venter, hvis de bliver i Danmark. Fængslet kan give dem folkeskolens afgangseksamen, men det kan ikke give dem et liv og en hverdag. - De lærer dansk i fængslet, men hvor meget forstår de egentlig? Kan de forstå, hvordan danskerne omgås med hinanden? Og netværket, der er ikke noget. De her mennesker kommer til at sidde mutters alene på en pension, siger Juliane Lange. Det er det dilemma, som Laurits Jeremiassen og hans 19 medfanger i Herstedvester står i. En dag skal de ud i friheden. Men hvor er det så mindst slemt at være i Danmark eller i Grønland? Laurits siger det selv sådan her: - Det afhænger af min familie. HUS FORBI nr. 3 marts årgang 7

8 8 HUS FORBI nr. 3 marts årgang

9 Med udsigt til friheden I 36 år har grønlandske Ole Møller siddet i fængsel i Danmark. Nu banker friheden og fremtiden på og den ligger i Danmark. af Eva Emborg Bejder foto Joachim Rode Han har kun et værelse. Men han har nøglerne. Der står Møller på brevsprækken. Og fra vinduet er der et stort kig mod s-togsstationen - og mod himlen. For Ole Møller er lejligheden en ubeskrivelig luksus. Ole Møller har siddet 36 år i fængsel. Han er en af de grønlandske langtidsfanger, der afsoner en dom på ubestemt tid ved statsanstalten ved Herstedvester. Ole har boet bag ringmuren i mere end tre årtier. Men nu er han endelig på vej ud. I december fik han en etværelses, og selvom kriminalforsorgen kun tillader, at han sover der i weekenden, så er det et stort skridt på vej til friheden. Lejligheden ligger i Hvidovre. Ole er ellers født i Nordgrønland. Men de mange år i dansk fængsel flere tusind kilometer hjemmefra har udvisket hans kontakt med sit hjemland. Han har mistet sit netværk, mange familiemedlemmer er døde, og Ole har i dag intet ønske om at flytte tilbage. - Jeg vil ikke bo deroppe. Det passer ikke til mig længere. Man kan ikke blive accepteret i Grønland efter så mange år i Herstedvester, siger Ole Møller. Ole Møller er ved at få et hjem i Danmark, men han er blevet hjemløs i Grønland. Den firedobbelte straf Ole Møller blevet offer for det, som han selv kalder 'straffen oven i straffen'. Da han fik sin dom, kom han ikke bare i fængsel. Han blev også sendt bort til et fremmed land Danmark. Uden at vide, hvornår han skulle hjem igen. - Det er en firedobbelt straf. Jeg blev straffet for min kriminalitet. Men jeg blev også sendt til et andet land. Min familie blev ramt, fordi de ikke kunne se mig i flere år. Og her er der en anden kultur og et andet sprog, siger Ole. HUS FORBI nr. 3 marts årgang 9

10 10 HUS FORBI nr. 3 marts årgang

11 Ole Møller er i dag 65 år. En lille, stilfærdig mand med venlige øjne bag brillerne, jeans, ternet skjorte og et stykke hvidt rav i en kæde om halsen. Det er svært at tro, at alvorlig kriminalitet og den firedobbelte straf har berøvet ham mere end halvdelen af hans liv. Men den historie, han fortæller, tegner et billede af et retssystem, der stykke for stykke fratager nogle af samfundets svageste de grønlandske langtidsfanger alt håb om en dag at vende hjem til Grønland. Deporteret på ubestemt tid Ole voksede op i Upernavik, der dengang var et traditionelt fangersamfund. Som ung tog han på fangst i ugevis, hvor han sov på rensdyrskind under hundeslæden eller kørte over isen i fuldmåneskin. Men det var også en barndom med problemer. Forældrene drak. Der var vold. Og faderen bankede også sin søn. Da Ole var i starten af tyverne, begyndte det at gå galt. Han drak alt for meget, og alkoholen gjorde ham ustyrlig og aggressiv. Og en dag begik han for første gang et krænkende og personfarligt overgreb af en type, som han nødigt taler om i dag. Gerningens alvor og Oles store psykologiske problemer udløste efter den grønlandske kriminallov en tidsubestemt straf med psykiatrisk behandling ved en anstalt i Danmark. Ole Møller havde aldrig været i Danmark før. - Jeg følte, at jeg blev deporteret. Jeg blev smidt ud af mit eget land, fordi de ikke havde ressourcer til at have mig. Det gjorde ondt, siger han. Først blev han anbragt til mentalundersøgelse på statshospitalet i Vordingborg. Her mødte han en af de første grønlandske langtidsfanger i Danmark. Han havde på det tidspunkt i været 13 år i Danmark og havde siddet i Herstedvester i syv år. Han var psykisk meget dårlig og løb sit hoved imod muren. - Det var skræmmende. Det der gør man ikke mod medmennesker, tænkte jeg dengang, fortæller Ole. Efter to år på statshospitalet regnede Ole Møller med at skulle hjem til Upernavik. Men i stedet besluttede dommeren, der vurderede hans sag, at den unge grønlænder skulle overføres til Herstedvester på ubestemt tid. - Jeg forstod ikke hvorfor, og jeg blev bange, husker Ole Møller. - Da jeg ankom, så jeg den fem meter høje mur, og da porten sagde bang bag ved mig, så rullede mit hjerte. Jeg tænkte, jeg kommer aldrig ud herfra. Fangernes talsmand På det tidspunkt var der kun tre andre grønlændere i fængslet, og det var hårdt, selvom han havde lært noget dansk i Vordingborg. Så Ole engagerede sig i kampen for at forbedre fangernes hverdag. Han blev fangetalsmand. Han skrev til politikerne. Og han var med til at skaffe fængslet en særlig afdeling til de grønlandske langtidsfanger. Her er maden og sproget grønlandsk. - Hvis jeg ikke havde haft det foreningsarbejde, så havde jeg ikke klaret det, siger han. Ole mødte også socialrådgiveren Tine Bryld, som i mange år har kæmpet for de grønlandske fangers rettigheder. De to blev nære venner. Ole Møller kommer i hendes hjem, når han har udgang fra fængslet. Ham fra psykopatanstalten Hvert år er Oles tidsubestemte dom blevet behandlet af psykiaterne i Herstedvester og af retten i Grønland. Tre gange har de prøveløsladt ham til Grønland. Første gang var i starten af 1980'erne, hvor han efter et år i en åben anstalt i Nuuk var ude i friheden i tre år. Han havde et hus, et arbejde og var på antabus. Alligevel var det svært at vende tilbage. - Det er skamfuldt at komme fra Herstedvester. I Grønland kalder man det psykopatanstalten. Jeg har oplevet, at folk i supermarkedet pegede på mig og sagde; Det er ham der. Så tænkte jeg: Bare jeg kunne forsvinde, fortæller Ole. Som hjemvendt fange blev han frosset ud. Ole opsøgte sit gamle miljø i Upernavik og begyndte igen at drikke. - Så kom jeg i slagsmål. Jeg reagerede spontant, siger han. Et nyt tilfælde af grænseoverskridende vold sendte Ole tilbage til Herstedvester. Og sådan gik det yderligere to gange, hvor han var prøveløsladt i Grønland. I dag har Ole Møller afsonet 16 år efter sin seneste dom. - Hvis jeg havde fået en dansk livstidsdom, så var jeg ude nu. Så jeg er i gang med livstid for anden gang, siger Ole. At tilgive sin far Men for to år siden skete der noget. Ole holdt sig fri af hash. Og han begyndte i alkoholbehandling og terapi. For første gang begyndte han at forstå, at han ikke kan skyde skylden for sin kriminalitet på sin voldelige far. - Alt hvad jeg har lavet, var min fars skyld. Først nu, i min høje alder, kan jeg se, at jeg selv har ansvaret. Mine forældre havde problemer, og jeg skal tilgive min far for at komme videre, siger Ole. Ole fik tilladelse til at flytte til kriminalforsorgens pension Kastanienborg, en smuk gammel bondegård. Her så Ole for første gang i årevis den åbne himmel. Hver dag gik han en lang tur rundt langs marken udenfor. Ole har gradvis fået mere frihed. Hans opførsel iagttages nøje af personalet, og hans urin tjekkes for spor af hash. Hvis der er problemer, ryger han tilbage til Herstedvester. Men der har ikke været problemer med Ole. Så nu mødes han hver dag med andre pensionister i et center i nærheden. - Jeg siger direkte, at jeg sidder i Herstedvester og fortæller, hvordan det er. De andre accepterer mig, som den jeg er nu. Den accept havde jeg nok ikke fået i Grønland, siger Ole. Til sommer skal rigsadvokaten igen vurdere Ole Møllers tidsubegrænsede dom. Ole tror, at han denne gang bliver sat fri for altid. Men han planlægger at fortsætte kampen for de andre grønlændere i Herstedvester. - Hvis jeg skal være hård, så er det kun Grønland, der sender folk væk. Der er ingen andre lande, der deporterer folk. De deportationer skal slutte nu, siger Ole. Også derfor vil Ole Møller ikke tilbage til Grønland. Følelsen af at være uønsket, den sidder stadig i brystet. Så hellere en et-værelses i Hvidovre med udsigt til en s-togsstation, som i øvrigt - bærer navnet Friheden. - Jeg følte, at jeg blev deporteret. Jeg blev smidt ud af mit eget land, fordi de ikke havde ressourcer til at have mig. Det gjorde ondt. HUS FORBI nr. 3 marts årgang 11

12 bazar er på plads Så er der sat dato på 2011-udgaven af Brugernes Bazar i Kongens Have i Odense. I år bliver det 24. august fra kl. 10. Organisationer og andre, der har lyst til at have en stadeplads, kan kontakte Alice Rasmussen på Den Sociale Højskole i Odense. -sia socialministeren nummer 12 på regeringens popularitetsliste Socialminister Benedikte Kiær (K) ligger på en 12. plads ud af 19 i en meningsmåling, hvor danskerne giver ministrene karakterer. Dermed er hun rykket to pladser op i forhold til forrige liste. Det skriver Altinget.dk. Meningsmåling er foretaget af A&B Analyse, der har bedt danskere give hver enkelt minister en karakter fra 0 til 10, hvor 0 er det absolut ringeste, mens 10 er bedst. -sia Rådgivning til udsatte og voldsramte kvinder åbner i Aarhus Efter to års virke i København udvides Råd til Livet nu til Danmarks næststørste by. af Simon Ankjærgaard Udsatte og voldsramte kvinder i Aarhus-området kan nu også få gratis social, juridisk og økonomisk rådgivning hos Mødrehjælpen i Aarhus. Det sker, når Mary Fonden udvider sin 'Råd til Livet'-rådgivning. Rådgivningen hjælper udsatte og voldsramte kvinder med at genvinde overblikket over deres økonomi og tilværelse, og tilbuddet er en udvidelse af det eksisterende tilbud hos Mødrehjælpen i København. - Vi har nu i to år tilbudt denne form for rådgivning hos Mødrehjælpen i København, og da vi ved, at det hjælper en gruppe meget udsatte kvinder, er det helt oplagt at udvide projektet til Mødrehjælpen i Aarhus. Økonomi kan blive brugt som fastholdelsesmiddel i voldelige forhold, så overblik over økonomien kan hjælpe kvinderne til bedre at tage hånd om sig selv og deres børn, forklarer Helle Østergaard, projektchef i Mary Fonden. Erfaringerne fra det eksisterende tilbud hos Mødrehjælpen i København er, at projektet har markant effekt for kvinderne. - Vi glæder os i Mødrehjælpen utroligt meget over, at vi nu kan tilbyde kvinder her i Aarhus denne brede sociale, økonomiske og juridiske rådgivning. For ofte kommer kvinderne ikke blot med uåbnede rudekuverter og store gældsposter, men også problemer med forældremyndigheden og samværet med barnets far. Derfor kan kombinationen af professionel rådgivning fra både advokater, økonomiske mentorer og socialrådgivere hjælpe kvinderne til at finde fodfæste igen, siger Ulla Krogager, som er leder af Mødrehjælpens rådgivning i Aarhus. Mary Fondens 'Råd til Livet' bygger på et tæt samarbejde med Mødrehjælpens socialrådgivere og frivillige, lokale og professionelle kræfter; advokater fra DELACOUR Dania i Aarhus og erfarne Nykreditansatte rådgiver kvinderne i Mødrehjælpens lokaler i Aarhus. Landsforeningen SIND, Region Hovedstaden FRIVILLIG ET ENSOMT MENNESKE HAR BRUG FOR DIG! Kan du afse 1-2 timer om ugen eller hver 14. dag som besøgsven hos et menneske med en sindslidelse eller psykiske problemer? Så vil du komme til at opleve et berigende og udfordrende forhold. Sindslidende er også spændende, hjertevarme, humoristiske, interesserede og vidende mennesker, men de har ofte svært ved at holde personlig kontakt. Du får supervision, undervisning, vejledning og interessante kurser og foredrag som frivillig i SIND-Nettet samt et spændende samvær med andre frivillige. Lad os få en snak, hvis du er interesseret. Kontakt: Lokalkoordinator for SIND-Nettet i Ballerup, Albertslund og Lyngby: Christel Lous, tlf.: eller mail: Lokalkoordinator i Rødovre: Kirsten Falster, tlf: eller mail: Venskab på tværs af kulturer Har du lyst til at lære en familie med anden etnisk baggrund at kende? Når man kommer til et andet land, kan det være svært at skabe sig et netværk, finde nye venner og knytte bånd til danskerne. Det vil Hovedstadens Røde Kors gerne hjælpe dem med, og vi har derfor oprettet en venskabsfamilieordning. Du ses med din venskabsfamilie en gang om måneden hvor I f.eks. besøger hinanden, går ture m.m. Du kan også være venskabsfamilie som enkelt person. Har du lyst til at høre mere om venskabsfamilier kontakt Alice Terp på eller tlf Bliv frivillig cykeltræner Hovedstadens Røde Kors søger frivillige til cykeltræning for voksne med indvandrerbaggrund i Københavnsområdet. Folk med anden etnisk baggrund har ofte ikke lært at cykle som børn, og det kan være et problem i dagligdagen, f.eks. hvis de skal arbejde som social- og sundhedshjælpere. Som cykeltræner kan du derfor gøre en stor forskel. Kurserne foregår hver søndag fra eller fra i forårs- og efterårssæsonen, undtagen juli. Du kan regne med at få nogle gode oplevelser blandt dejlige mennesker, frisk luft og motion. Har du lyst til at bruge et par timer hver eller hver anden søndag som cykeltræner, kontakt venligst Cecilie Herløw tlf eller på mail: 12 HUS FORBI nr. 3 marts årgang

LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den 1. februar 2016, 06:00

LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den 1. februar 2016, 06:00 »Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«- UgebrevetA4.dk 31-01-2016 22:00:46 LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN

BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN MÅLGRUPPE: De voksne BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN Ved IS IT A BIRD 20. februar, 2015 Annika Porsborg Nielsen annika@isitabird.dk Hvem er de voksne? De voksne kæmper for at genskabe

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Udgangspunktet for relationen er:

Udgangspunktet for relationen er: SUF Albertslund er et omfattende støttetilbud til udsatte mennesker i eget hjem, men tilbyder også udredninger og andre løsninger. F.eks. hjemløse, potentielle hjemløse og funktionelle hjemløse. Støtte

Læs mere

En dag er der ingenting tilbage

En dag er der ingenting tilbage For et halvt år siden fik Helle Johansen at vide, at hun lider af demenssygdommen Alzheimers. Den har ændret hende for altid, og hun kæmper stadig med at forene sig med tanken om, at sygdommen er uhelbredelig.

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan

Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan Nedenstående er en uddybende beskrivelse af forløb for de hjemløse, der har taget ophold i boliger etableret under

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Ergoterapeut /PB Karin Larsen Distriktsspl./PB Pernille Sørensen Teamleder/sygeplejerske Pernille Rømer Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Syd Psykiatrisk

Læs mere

De vilde drenge og andre udfordringer 26.10.2011 Erfaringer med indsatser for udsatte familier i Vollsmose

De vilde drenge og andre udfordringer 26.10.2011 Erfaringer med indsatser for udsatte familier i Vollsmose De vilde drenge og andre udfordringer 26.10.2011 Erfaringer med indsatser for udsatte familier i Vollsmose 1 Integrationschef Birgitte Vinsten, Odense Kommune Mail: bmvc@odense.dk, mobil 23629501 Indsatser

Læs mere

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG AF JOURNALIST IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, 2013 21 årige Osman Sari er kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet for fem år siden,

Læs mere

Anstalten Ved Herstedvester

Anstalten Ved Herstedvester Anstalten Ved Herstedvester Side 2 Fotograferet i 1950 Side 3 Anstaltens historie Anstalten ved Herstedvester blev opført i 1935 og var dengang ledelsesmæssigt underlagt Statsfængslet i Vridsløselille.

Læs mere

Mørket og de mange lys

Mørket og de mange lys Mørket og de mange lys (Foto: Eva Lange Jørgensen) For knap to måneder siden boede den irakiske forfatter og journalist Suhael Sami Nader i København som fribyforfatter. Her følte han sig for tryg for

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor

Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor STOF nr. 23, 2014 SÅ VENDER VI KAJAKKEN Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor Paradoks: Fordi grønlændere indgår i rigsfællesskabet, bliver de tilbudt mindre hjælp til at integrere sig i Danmark

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om tvangsbehandling af pædofile

Forslag til folketingsbeslutning om tvangsbehandling af pædofile 2011/1 BSF 16 (Gældende) Udskriftsdato: 15. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 29. november 2011 af Peter Skaarup (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Dennis

Læs mere

Jeg har min Gud til at se mig

Jeg har min Gud til at se mig Jeg har min Gud til at se mig Denne tekst er egnet som læsetekst fra 5. klasse og op. Tahrir fortæller om at være muslimsk pige i et dansk samfund. Jeg kom til Danmark fra Irak lige på det tidspunkt, hvor

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Bilag 1 Spørgeskemaundersøgelse

Bilag 1 Spørgeskemaundersøgelse Bilag 1 Spørgeskemaundersøgelse Velkommen til undersøgelsen og tak fordi du vil svare på spørgeskemaet! Spørgeskemaet vil tage dig 10-15 minutter at besvare. Dine besvarelser vil blive behandlet med fortrolighed,

Læs mere

Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet. set gennem borgernes øjne. vejle.dk

Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet. set gennem borgernes øjne. vejle.dk Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet set gennem borgernes øjne vejle.dk Forord Vejle Kommune fik status af frikommune 1. januar 2012. Væk er de stramme regler om tidsfrister, de snævre rammer for aktivering

Læs mere

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45 HURTIG AFTALE Dagpengeaftale ligger på den flade hånd Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 20. oktober 2015, 05:00 Del: Der er udsigt til hurtigt at kunne lande

Læs mere

Grundlovstale Pia Olsen Dyhr

Grundlovstale Pia Olsen Dyhr Grundlovstale Pia Olsen Dyhr Vi er midt i en valgkamp. Og for mig betyder det hektisk aktivitet. Masser af møder, medrivende debatter, interviews og begivenhedsrige besøg i hele landet. Men selvom dagene

Læs mere

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere.

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Michael Petterson Arbejdsmarkedschef/Vejle kommune Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Kommer omkring. Ø Hvordan er billedet

Læs mere

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013 Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - ORDENTLIG - KONSEKVENT - SIKKER 2013 Tre principper bør være bærende for retspolitikken i Danmark. Den skal være ORDENTLIG, KONSEKVENT og SIKKER En

Læs mere

Selvhjælps- og netværksgrupper

Selvhjælps- og netværksgrupper Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet Indhold Denne pjece gennemgår, hvad der sker, når du har været udsat for personfarlig

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

Stærke værdier sund økonomi

Stærke værdier sund økonomi Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,

Læs mere

I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver hele tiden eller hvordan?

I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver hele tiden eller hvordan? Bilag E Transskribering af interview med Poul I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? Poul: Jeg tror jeg har været her i ét år nu. I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver

Læs mere

Forord af Inger Thormann

Forord af Inger Thormann Forord af Inger Thormann Omsorgssvigt har mange ansigter, og i denne bog får vi hele paletten. Ti børn, der nu er voksne, fortæller om deres liv. De ser tilbage på det, der var, hvor smerteligt det end

Læs mere

Børn skriver til børn - om mobning Ide og redaktion: Birgit Madsen

Børn skriver til børn - om mobning Ide og redaktion: Birgit Madsen Børn skriver til børn - om mobning Ide og redaktion: Birgit Madsen Kroghs Forlag Indhold 7 Forord Birgit Madsen 11 Frosset ude Lotte, 13 år 17 Totalt ydmyget Nikolaj, 15 år 21 Jeg flippede ud Jeanne, 12

Læs mere

Vil gerne starte med at fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, mens jeg gik på gymnasiet:

Vil gerne starte med at fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, mens jeg gik på gymnasiet: Vil gerne starte med at fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, mens jeg gik på gymnasiet: Odense gågaden - En hjemløs råber efter mig føler mig lidt utilpas hvad vil han. han ville bare snakke så jeg

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket.

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket. KLAUSUL: DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Tale til stormøde om efterløn den 2. februar 2011 i Odense Indledning Harald Børsting Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere.

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

Retssystemet spænder ben for behandlingen af retspsykiatriske patienter

Retssystemet spænder ben for behandlingen af retspsykiatriske patienter Forsidehenvisning: Retssystemet spænder ben for behandlingen af retspsykiatriske patienter Velbehandlede retspsykiatriske patienters vej tilbage til samfundet bremses af juridiske beslutninger, mener flere

Læs mere

Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat

Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat Den fængselsindsattes identitet vil blive holdt anonym, derfor vil der i transskriberingen blive henvist til informanten med bogstavet F og intervieweren

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 1. udgave. 1. oplag 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 PSYKISKE REAKTIONER PÅ HJERTEKARSYGDOM Måske har du brug for hjælp? DET ER NORMALT AT REAGERE Det er en voldsom oplevelse at få og blive

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Søndag 4. oktober også kaldet 18.søndag efter trinitatis. Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på saddukæerne, samledes

Søndag 4. oktober også kaldet 18.søndag efter trinitatis. Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på saddukæerne, samledes NU er næsten her Prædiken af Kristine S. Hestbech Søndag 4. oktober også kaldet 18.søndag efter trinitatis. Jeg prædiker over Matthæus kap.22, 34 46: Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

Det skulle have været en helt almindelig dag

Det skulle have været en helt almindelig dag Det skulle have været en helt almindelig dag En højresvingsulykke gjorde Anne Marie Lodahl 75 procent hjerneskadet. I dag er hun formand for Hjerneskadeforeningen Thisted/Mors og kæmper for så meget åbenhed

Læs mere

ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK

ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK til handling fra fratanke tanke til handling I DANMARK BOR 10-12.000 GRØNLÆNDERE. Ud af dem er der 7-900 mennesker, som befinder sig på samfundets bund.

Læs mere

Unge grønlændere bidrager til nye indsigter i det sociale arbejde

Unge grønlændere bidrager til nye indsigter i det sociale arbejde Unge grønlændere bidrager til nye indsigter i det sociale arbejde Et VISO-forløb med antropologisk og psykologisk fokus har givet Grønlænderenheden i Aalborg nye indsigter i, hvordan en gruppe unge grønlændere

Læs mere

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN 35-årige Amara Kamara er fra Liberia. Med sig i bagagen har han flugt fra 2 borgerkrige; en opvækst uden en

Læs mere

Et ønske gik i opfyldelse

Et ønske gik i opfyldelse Et ønske gik i opfyldelse Tre måneder er gået, siden Bjørn, Sara og Pernille besluttede at køre deres forældregruppe videre på egen hånd. I dag ser fremtiden lysere ud end meget længe Når man sender et

Læs mere

Referat fra Industrigruppens Generalforsamlingen

Referat fra Industrigruppens Generalforsamlingen Referat fra Industrigruppens Generalforsamlingen Onsdag d. 25. marts 2015, kl. 17.00 UCH, Døesvej, 7500 Holstebro Dagsorden: 1. Velkomst 2. Valg af dirigenter 3. Valg af stemmeudvalg 4. Bestyrelsens beretning

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel Modige voksne Mange voksne har ikke lyst til at tale om det, der er sket, fordi de skammer sig eller ønsker

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 10. november 2005 Sag nr

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 10. november 2005 Sag nr Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 38 Offentligt BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 10. november 2005 Sag nr. 103-0012 Samrådsspørgsmål : Ministeren bedes redegøre for opdelingen af kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

INDSATS FOR UDSATTE 1

INDSATS FOR UDSATTE 1 INDSATS FOR UDSATTE 1 2 VI YDER EN INDSATS FOR MENNESKER I UDSATTE LIVSSITUATIONER KFUM s Sociale Arbejde tilbyder hjælp, støtte og omsorg for mennesker i udsatte livssituationer. Vi møder mennesker i

Læs mere

Lange ventelister gør depressionsramte mere syge

Lange ventelister gør depressionsramte mere syge Lange ventelister gør depressionsramte mere syge Af Daniel Christensen og Anton Lind Ventetiderne i den offentlige psykologordning er over otte uger på landsplan. Det skader de sygdomsramte, og det er

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af forældelsesfristen i pædofilisager

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af forældelsesfristen i pædofilisager 2011/1 BSF 4 (Gældende) Udskriftsdato: 3. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 27. oktober 2011 af Peter Skaarup (DF), Pia Adelsteen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen

Læs mere

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris:

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Kan du fortælle lidt om dig selv og din baggrund? Chris: Jeg kan prøve. Kom på et sidespor med stofmisbrug og gik de forkerte veje og mødte nogle forkerte mennesker. Så røg jeg hurtigt med

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00

OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00 OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00 Del: Der skal saneres i overførselsindkomsterne. Ydelserne skal

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

Havenisserne flytter ind

Havenisserne flytter ind Havenisserne flytter ind Om havenisserne flytter ind I løbet af de sidste par år er flygtningestrømmen fra krigshærgede- og katastrofeområder vokset støt. For os, der bor i den her del af verden, er det

Læs mere

Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse

Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse Camilla Blach Rossen Sygeplejerske, cand.cur., ph.d. stud. Program Metodologiske udfordringer

Læs mere

bænket i lange rækker en onsdag aften sidst i maj. De fleste af dem er mænd med muskler over gennemsnittet.

bænket i lange rækker en onsdag aften sidst i maj. De fleste af dem er mænd med muskler over gennemsnittet. Ordensmagt Af Gitte Rebsdorf Klædt på til TOPMØDE De sidder bænket i lange rækker en onsdag aften sidst i maj. De fleste af dem er mænd med muskler over gennemsnittet. Kroppene hviler tungt i stolene,

Læs mere

INDBLIK I BRUGERBEHOV

INDBLIK I BRUGERBEHOV INDBLIK I BRUGERBEHOV FØRSTE SKRIDT MOD VELFÆRDSTEKNOLOGI TIL DET SOCIALE OMRÅDE I KØBENHAVN FOKUS PÅ VOKSNE Ved IS IT A BIRD 19. januar 2014 Annika Porsborg Nielsen annika@isitabird.dk Introduktion fra

Læs mere

Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk

Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Indhold Fra indsat til værdsat Exit kort fortalt Exits arbejdskultur Værdigrundlaget bag Exits arbejde Exits arbejdsmetoder Helhedsorienteret, målrettet

Læs mere

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien  Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder CENTER FOR VALG OG PARTIER INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB KØBENHAVNS UNIVERSITET Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder AKTUEL GRAF Tilbageslag for den demokratiske integration

Læs mere

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Unge lediges ressourcer

Unge lediges ressourcer Unge lediges ressourcer - Hvordan finder vi dem? Lars Zøylner Jobcenter Ung? En kommunedækkende enhed for 18 25 årige kontanthjælpsmodtagere. Ca. 20 rådgivere og 1 jobkonsulent + administrativt personale

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

Kakerlakker om efteråret

Kakerlakker om efteråret lydia davis Kakerlakker om efteråret oversat af karen margrethe adserballe forlaget vandkunsten FVA_Davis_Sats_(06)_09.indd 2-3 18/05/10 12.50 indhold Fortælling 7 Fru Orlandos bekymringer 12 Liminal:

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd).

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). DOM Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). 22. afd. nr. S-771-14: Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage

Læs mere

De fleste kommer hurtigt i gang

De fleste kommer hurtigt i gang De fleste kommer hurtigt i gang skrevet af redaktionschef Anne Guldager - 22.09.2015 Ledigheden blandt nyuddannede er stigende, men en ny undersøgelse viser, at langt de fleste trods alt kommer hurtigt

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du

Læs mere

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Vest. Susie Schouw Petersen & Michael Schmidt

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Vest. Susie Schouw Petersen & Michael Schmidt Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Vest Susie Schouw Petersen & Michael Schmidt Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Vest Psykiatrisk akutmodtagelse Slagelse: 12 sengepladser Sengeafsnit V1

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE?

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? FYRET FRA JOBBET HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? Jeg er blevet fyret! Jeg er blevet opsagt! Jeg er blevet afskediget! Det er ord, som er næsten

Læs mere

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer

Læs mere

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET Knap hver anden arbejdssøgende føler, at det i mere eller mindre grad er deres egen skyld, at de ikke har et arbejde. Hvorfor mig? Var jeg for dyr, for besværlig, for

Læs mere

Klimaforandringer 2009

Klimaforandringer 2009 Børnerapport 4 November 2009 Klimaforandringer 2009 Det handler jo om, hvor lang tid menneskene bliver ved med at leve eller ej En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære tidligere medlemmer

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4.

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Bruger Side 1 17-05-2015 Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Dåbsvandet drypper fra barnets isse, og bedsteforældre blinker med våde øjne. Glæde og stolthed, slægtens og familiens nye

Læs mere

*************************************************************

************************************************************* Sagsnr. Ref. Den 23. oktober 2003 +DQV-HQVHQVnEQLQJVWDOH YHG /2 VRUGLQ UHNRQJHVGHQRNWREHU ************************************************************* 'HWWDOWHRUGJ OGHU Velkommen til LO s kongres. Velkommen

Læs mere

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014 1 Kontaktpersonens navn: Den unges navn: Dato: 2 Boligforhold Profil 1: Jeg er meget tilfreds med at bo på Rismøllegården og har det godt med de andre beboere og personalet. Profil 2: Jeg er hovedsagligt

Læs mere