Rejseholdet interaktivt

Transkript

1 Rejseholdet interaktivt Interaktionsdesign forår 2002 Karina Kold Casper Thrane Morten Arrhenius Vejleder: Pelle Svane 1

2 Indhold: Rejseholdet interaktivt... 3 Konceptbeskrivelse... 4 Målgruppen... 4 Indhold og remotekontrol... 4 LysAvis... 5 Geografiske fakta... 6 Den virkelige sag... 6 Politiets arbejde... 7 Juridiske fakta... 7 Skuespillere... 7 InfoBase... 8 Geografiske fakta... 8 Den virkelige sag... 8 Politiets metoder... 8 Juridiske fakta... 9 Skuespillerne... 9 Tidligere afsnit... 9 Resumé... 9 Scenarie Konceptudvikling Observation Observationen Post-it metode Interviewguiden Interview Formen Interviewet Analyse af interview Bilag 1 - Resultat efter observation post-it brainstorm Bilag 2 - Interviewguide Bilag 3 - Resultat efter interview post-it brainstorm

3 Rejseholdet interaktivt Interaktivt TV har vist sig at være mange forskellige ting, som i større og mindre grad kan manipulere med den traditionelle form for TV, som stadig er den herskende form hos den almindelige bruger. Vi har valgt at udvikle et interaktivt TV koncept til Rejseholdet. Vores målgruppe er universitetsstuderende på kollegier, som ser serien sammen i kollegiets TV stue. Det sidste afsnit af Rejseholdet er blevet vist, og vores koncept er således ment som et forslag til en eventuel ny række af afsnit. Rejseholdet er i løbet af 30 søndage blevet set af omkring 50% af Danmarks befolkning, og det har vist sig ikke at være helt let at arbejde med videreudvikling af et så populært produkt for hvorfor ændre på noget som er så stor en succes? Vores respondenter var af den overbevisning, at en interaktiv udvidelse af Rejseholdet ville være et udtryk for en serie med et tyndt indhold, hvilket de bestemt ikke mente var tilfældet med Rejseholdet, og umiddelbart ønskede ikke at gøre serien interaktiv. Vores argument for alligevel at forsøge os er, at en toer sjældent vinder samme succes som sin forgænger, og en relancering derfor vil kræve forandring for at kunne måle sig. Trods vores respondenters skepsis overfor forandring af Rejseholdet har serien vist sig at indeholde flere elementer der gør den velegnet til interaktivitet i en forholdsvis diskret form. Dette skyldes dels dens faktaorienterede karakter, dels de mange handlingspauser udfyldt med billeder af Danmark og Rejseholdets rejseaktiviter. Med vores respondenters skepsis i baghovedet, samt en velfortjent respekt for Rejseholdet, har vi forsøgt at udvikle et koncept der i ikke alt for omfattende grad manipulerer med vores respondenters opfattelse af traditionelt TV, eller med Rejseholdets nuværende form. Vi er nået frem til en mild blanding af Internet og TV. 3

4 Konceptbeskrivelse Vores konceptet er udarbejdet på baggrund af observation og et kvalitativt interview med fire personer fra målgruppen. Under hele undersøgelsen har respondenterne pointeret, at de ikke ønskede at blive forstyrret under Rejseholdet men, at de kunne se fordele i at kunne søge informationer om serien direkte på deres TV. Vi har derfor taget udgangspunkt i at vores ITV skulle virke mindst muligt forstyrrende og derfor være en mulighed i form af tilvalg og ikke fravalg. Ligeledes har vores målgruppe vægtet, at informationerne skulle være af lærerig faktuel karakter. Det sociale og uforstyrrende har som sagt været de bærende begreber i udviklingen af vores koncept, og ligger til grund for mange af de valg, og især for de fravalg vi har foretaget. Derfor har vi vægtet at interaktiviteten kun optræder i begrænset omfang under selve udsendelsen idet vores respondenter tydeligt gav udtryk for, at de ikke ønskede forstyrrende elementer undervejs. Vi lægger således op til, at graden af interaktivitet indstilles før eller i starten af udsendelsen i form af valg og fravalg, og ikke er af en form der kræver andet end social aktivitet under udsendelsen. Målgruppen Udfra vores resultater har vi karakteriseret vores målgruppe som universitetsstuderende på Kollegier der ser Rejseholdet sammen. De er et reflekterende publikum der vil forholde sig kritisk reflekterende til hvad de ser på Tv. De er bevidste om indholdets lærerige karakter, og søger programmer der kan inspirere deres intellekt mht. kvalitet, viden, aktualitet etc. Vi mønter vores produktet på denne målgruppe, men udelukker ikke, at produktet ikke appelerer til et bredere publikum. Resultatet er blevet en LysAvis og en InfoBase. Mockups kan ses på og vil blive refereret til i nedenstående. Indhold og remotekontrol Indholdet af de interaktive sider er afgrænset indenfor rejseholdets emneområder og tematik, og ligeledes delvist afhængig af hvert enkel afsnit. Den opdateres fredag morgen klokken Dette tidspunkt er valgt ud fra sendetiderne i denne omgang af Rejseholdet, hvor genudsendelserne blev sendt torsdag aften. Ved opdatering fredag morgen klokken 8.00 vil brugerne have mulighed for, at følge det gamle indhold til og med genudsendelsen, og læse sig ind i det nye inden næste afsnit sendes søndag aften klokken Brugen af de interaktive faciliteter tager udgangspunkt i Tv ets remotekontrol. Ligesom man kan slå tekst Tv til og fra, kan man med en knap gå i interaktiv mode og få den interaktive hovedmenu frem. 4

5 Navigationen foretages med remotekontrollens piletaster, og de emner eller billeder man står på bliver markeret med en rød kant. En kategori vælges ved at trykke OK på remotekontrollen, når man står på det emne eller billede man vil se. For alle sider gælder det, at man ved at trykke på Tv knappen går tilbage til normal Tvskærm, og de lysaviser man evt. har tilvalgt vil herved fungere. Remotekontrollen suppleres endvidere med en clear funktion der slår lysavisen fra. Remotekontrollen indeholder tillige en Resume knap, som giver adgang til et kort resume af afsnittet, dertil hvor det er nået på det tidspunkt den aktiveres. Det fremkommer i form af en lysavis i bunden af skærmen. Den første side man går ind på når man trykker interaktiv mode er intro siden. Her kan man læse en kort vejledning til hvordan konceptet bruges og ved hjælp af navigationen gå videre til hovedmenu.( ) Ved valg af Hovedmenu kommer man til en oversigtsside, hvor man kan vælge mellem LysAvis, InfoBase, Tidligere afsnit eller skifte tilbage til almindeligt TV mode. Indholdet både i LysAvisen og InfoBasen sorterer under de sammen emner (vi laver kun den overordnede beskrivelse i afsnittet om LysAvis). LysAvisen vises samtidigt med serien, i bunden af skærmen som korte meddelelser (jf. ), mens InfoBasen giver mulighed for at få udvidet informationer omkring emnerne fra dagens afsnit. LysAvis Det første punkt i Hovedmenuen er tilvalg af en infosupporter med mulighed for fem forskellige temaer (jf. Geografiske fakta Den virkelige sag Politiets metoder Juridiske fakta Skuespillerne Ved hjælp af piletasterne navigerer man rundt og udvælger de emner man har lyst til at se under Rejseholdet. Et flueben vises der hvor man trykker OK. Ved at trykke nulstil kan man rense felterne og starte forfra. For at aktivere lysavisen trykker man Tv og emnerne vil fremkomme i form af diskrete tekstbokse i bunden af skærmen mens serien kører. Hvis man undervejs vil ændre nogle af emnerne, må man gå ind i menuen og gøre det her. Medmindre man vil slå det hele fra vha. clear knappen. For ikke at virke forstyrrende på seriens handling, vises LysAviserne kun i seriens stille perioder. Ifølge vores analyse af observationen og interviewet definerer vores respondenter stille perioder som de frekvenser der omhandler karakterernes udvikling og de såkaldte landskabsbilleder. Således observerede vi, at det kun var tilladt at tale: når en ny person tiltrådte selskabet og skulle have et kort resumé af dagens case, når der var landskabsbilleder og når handlingen kredsede om de faste karakterers udvikling - deres familieliv og andre sociale problemstillinger. Det er vigtigt at understrege at infosupporteren er et tilvalg, og at der frit kan vælges mellem informationer om 0-5 emner, og at LysAvisen som udgangspunkt er timet så den 5

6 kun forekommer i de stille perioder, både for ikke at virke forstyrrende og for at give rum til samtale om serien. Antallet af tilvalgte emner har dog betydning for hyppigheden af LysAvisens forekomst på skærmen. LysAvisens indhold er tænkt som stimulator til samtale, og dermed til understøttelse af den interaktion der udspiller sig mellem brugerne i seriens stille perioder. Geografiske fakta Geografiske fakta omhandler faktuelle oplysninger om det sted dagens afsnit foregår om dagens location. Valget af dette tema bygger på respondenternes generelle interessere for hvor dagens afsnit foregik, og for det æstetiske i de mange landskabsbilleder. Eksempelvis var der en af drengene som sagde: der har jeg boet om Slagelse, hvilket fungerede som referencepunkt i flere efterfølgende samtaler. De havde ligeledes fokus på de flotte billeder fra de forskellige steder serien foregik, og mente at serien fungerede som en god reklame for Danmark som feriested. Ligeledes gik snakken om hvem der havde lavet billederne etc. Alt i alt var det et af de vigtigste samtaleemner under serien og derfor var det også vores første emnevalg. Med udgangspunkt i et afsnit udspillende sig på Bornholm kunne følgende være eksempler på tekster til LysAvisen: Bornholm har indbyggere Bornholm har fire rundkirker, hvoraf Østerlars Kirke er den ældste fra Man kender ikke det nøjagtige årstal for grundlæggelsen Hammershus, men borgen var underlagt danske konger samt ærkebiskoppen i Lund i 1200 tallet. Den virkelige sag Denne lysavis skriver om referencer til den virkelige case som har fungeret som inspiration til dagens case. Dette tema har vi valgt udfra den antagelse, at der har været meget diskussion og interesse omkring rejseholdet, og det at serien er baseret på en virkelig sag. Respondenterne forsøgte ofte at gætte på den virkelige sag undervejs i afsnittet. Der er visse etisk overvejelser forbundet med dette tema, men hvis sagen er offentliggjort ser vi ikke noget problem i at give faktuelle oplysninger omkring den virkelige sag. Nogle eksempler på denne LysAvis kunne være: Dobbeltdrabet på Bornholm fandt sted Den sigtedes sag blev ført af Thomas Rørdam, men blev straffet med livstid. 6

7 Politiets arbejde Politiets arbejde fortæller om de arbejdsmetoder Rejseholdet gør brug af. Dette tema har vi blandt andet valgt pga. karakteren LaCours brug af en form for indlevelsesmetode når han besøgte mordsteder, hvilket vores respondenter var meget optaget af. De havde givet ham kælenavnet Cooper som refererede til Agent Dale Cooper fra Twin Peaks. På baggrund af deres fokus på LaCours Coopers tilstande kunne det virke oplagt at forsøge at dyrke dette fænomen i vores koncept, men det var ikke respondenternes ønske, og vi har valgt, at temaet omhandler politiets arbejde og faktuelle oplysninger om politiet i Danmark. Nogle eksempler kunne lyde: Politiskolen har optagelsesprøve d. 24. april 2002, se mere på Der er 30 betjente i Bornholms amt. Der er kun begået 7 mord på Bornholm i 27 år. Juridiske fakta Dette tema har til formål at informere om dansk lovgivning. Vores respondenter var interesserede i et lærerigt koncept. Den danske lovgivning er en stor del af politiets arbejde, og derfor forestiller vi os at dette tema kunne virke interessant for vores målgruppe. Teksten kunne lyde: Ifølge Grundloven kan en sigtet kun holdes i forvaring i x antal dage. Strafferammen for mord spænder mellem 10 og 16 år. Skuespillere Herunder vil man kunne få oplysninger om skuespillerne og deres roller. Vores respondenter brugte, både da vi observerede og under interviewet, tid på at tale om skuespillerne og deres roller. Dette spændte over hvordan de var castede, karakterernes indbyrdes relationer til sladder om skuespillernes virkelige liv. Vi har derfor valgt at lade dette tema være en legende blanding af karakterernes relationer og fakta om skuespillernes medvirken i andre produktioner etc.. Eksempler på tekster: Mads Mikkelsen indspiller ny film af Susanne Bier Gaby og Fischer har tidligere haft en affære. Trine Pallesen spiller for tiden hovedrollen i teaterstykket Tordenskjold på Stærekassen. 7

8 InfoBase Ideen med InfoBasen er, at man før og efter dagens afsnit kan søge uddybende informationer, kategoriseret under de samme temaer som LysAvisen (jf. mockup på: Infobasen fungerer ligesom lysavisen med samme navigation. Ved at trykke ok på en markeret kategori kommer man videre på lignende opdelt side. F.eks. hvis man vælger skuespillere kommer man ind på en side, hvor man på lignende måde kan navigere rundt på billeder af skuespillerne og gæsteskuespillerne. Ved at vælge én kan man læse om f.eks. karakteren Ingrid Dahl eller skuespilleren Charlotte Fich. Ved at vælge tilbage knappen kommer man ét niveau tilbage til skuespillere og kan gå videre herfra. (jf. mockup på: og ) Det er især i InfoBasen at den milde blanding af TV og Internet kommer til udtryk. Som sagt er temaerne de samme som i LysAvisen, men vi har valgt nogle underkategorier som i nogle tilfælde er afsnit specifikke, og i andre tilfælde er forholdsvist statiske uge for uge. Argumentationen for temaerne er den samme som i LysAvisen, og tilføjelsen i nedenstående liste består kun i vores eksempler på underkategorier. Geografiske fakta Politik Kunstnere Politikreds Seværdigheder Demografi Links Den virkelige sag Tv-avis uddrag Avis udklip Evt. dokumentar program om den virkelige case Interview m. moderen fra fængslet eller hvis han ikke er fundet, oplysninger omkring ham a la Station 2 Links Politiets metoder Om politiskolen og uddannelsen Diverse statistiske informationer fra politiet Antal politikredse Antal politibetjente Kriminel statistik (herunder antal uopklarede sager samt statistik for de forskellige forbrydelser) Arbejdsmetoder Links 8

9 Juridiske fakta Indsigt i sagens akter Hvor foregik sagen? Byretten Landsretten Højeste ret Alle tre og hvilken by. Hvilken lovgivning blev brugt til fastsættelse af straf Hvem førte sagen? Dommer og evt. domsmænd Advokater Skuespillerne Skuespillernes CV Tidligere film Kommende film Uddannelse Alder Anmeldelser fra tidligere film Karakterernes indbyrdes relationer Tidligere afsnit Her har man mulighed for at vælge infobasen fra tidligere afsnit (jf. mockup på: og og). Vores respondenter forholdt sig flere gange spørgende i forhold til tidligere afsnit. Tidligere afsnit ville give dem mulighed for at finde svarerne både før, efter eller under dagens afsnit. Resumé Der findes to resumé muligheder, både en on the fly som LysAvis, og en mere uddybet version i hovedmenuen. Det korte resumé er for den person som kommer ind midt under serien og ønsker dagens case resumeret. Ideen er, at man uden at forstyrre ved et enkelt tryk på fjernbetjeningen kan få et resumé frem i LysAvisen. Det viste sig flere gange under vores observation, at kunne have været en brugbar funktion. Trods vores respondenters engagement i serien kom flere lidt for sent, og casen blev fortalt resumeret flere gange. Det lange resumé er som sagt tilgængeligt i Hovedmenuen, og kan under Tidligere afsnit benyttes som en opsummering på eventuelt missede afsnit, eller hvis en serie bliver vist i flere dele. Dagens resumé findes på InfoBasens første side, og kan bruges som en opvarmer til dagens afsnit. 9

10 Scenarie Klokken er og fem beboere fra kollegiet gør sig klar til at se Rejseholdet. De bliver enige om at de vil benytte den interaktive funktion og snakker sig frem til, hvilke emner de vil have vist som lysavis. De vælger karaktererne, den virkelige sag samt geografiske fakta benytter de infobasen til at søge information om dagens afsnits geografiske fakta, og læser her kort om Bornholms demografi og seværdigheder. Kl. 20 og Rejseholdet starter. Efter anslaget begynder som altid præsentationen af skuespillerne. Her under vises den første lysavis: Dagens afsnit bygger på dobbeltdrabet på Bornholm i Første scene udspilles og i overgangssekvensen kommer næste lysavis: Den bornholmske politimester spiles af Kurt Ravn. Efter næste scene kommer tredje lysavis: Hammershus Ruiner blev opført år 1167 og er Bornholms mest besøgte turistattraktion kommer en beboer for sent og beder diskret om et kort resume. Ham der sidder med fjernbetjeningen siger ironisk: ja så gerne og trykker dagens resume frem ved et tryk på resumekappen: En ung pige er fundet myrdet på en bornholmsk strand. Rejseholdet er tilkaldt og LaCour er i gang med at undersøge gerningsstedet. Sådan fortsætter lysavisen med at supplere med flere informationer under resten af Rejseholdet. Kl slutter Rejseholdet og beboerne er interesserede i at få flere uddybende informationer omkring serien. De trykker infobasen frem og læser om de juridiske fakta der gjaldt for den faktuelle sag. Thomas Rørdam var forsvarsadvokat. De får endvidere indsigt i sagens akter, de involverede personer, den ansvarlige for opklaringsarbejdet etc.. De leder videre i det geografiske emne og finder her bl.a. færgeplanen for Bornholmerbåden, kendte kunstnere fra Bornholm samt byrådssammensætningen i Rønne. Onsdag eftermiddag sidder et par stykker fra kollegiet og snakker om et tidligere afsnit af Rejseholdet. De er i tvivl om sagens udvikling og blander historierne sammen. De tænder derfor for tidligere afsnits infobase og får sat uenigheder på plads. De surfer endvidere rundt i informationerne, der denne gang tog udgangspunkt i en sag fra Nordjylland. 10

11 Konceptudvikling Herunder forklarer vi hvordan vi er noget frem til vores koncept via observation og interview af et udvalg af vores målgruppe. Ved projektets start var vores første opgave at finde en specifik kontekst for vores undersøgelse. Vi overvejede blandt andet at observere et plejehjem, TV-stuen på en brandstation, et hospital, en familie eller de studerende på et kollegium. Valget faldt på et kollegium idet vi har en studiekammerat, som bor på et kollegium hvor de har en fælles TV stue og ingen TV på værelset. Denne studiekammerat fungerede som vores gatekeeper og gav os umiddelbar adgang til vores valg af respondenter. Vi valgte et kollegium idet det virkede som et mere optimalt forum end f.eks. et plejehjem, hvor beboeren ofte sidder på værelset og ser TV eller en brandstation, hvor vores observation og interview pludselig kunne risikere at blive afbrudt pga. en alarm. Endvidere så vi det som en fordel at det var jævnaldrende og studerende, hvilket vi håbede ville betyde større velvillighed i forhold til observationen og interviewet, samt give os bedre vilkår for at leve os ind i deres perspektiver. Vi valgte at tage udgangspunkt i Rejseholdet, da det er en serie som vi, gennem vores gatekeeper, vidste var et trækplaster hos de studerende på kollegiet. Dermed var vi sikre på at de havde kendskab til serien og, at de højst sandsynlig også ville synes det var interessant at tale om. Dette viste sig at være et fornuftigt valg, idet vores målgruppe er særdeles selektive omkring deres brug af TV, men netop havde Rejseholdet blandt deres få favoritter. Med udgangspunkt i projektets etnografiske oplæg aftalte vi, at vores empiriske undersøgelse og dataindsamling skulle baseres på en observation samt et gruppe-interview. Vi startede med observationen, både for at respondenterne kunne se os an inden vi ugen efter skulle foretage interviewet, men også for at samle inspiration til interviewguiden til vores efterfølgende interview for at vi kunne se dem an. Vi gennemførte interviewet ugen efter observationen Observation Vi valgte en observations strategi der lægger sig i retning af fluen på væggen metoden. Målet var at få en fornemmelse af hvordan beboerne agerer i deres hjemlige omgivelser, og vi forsøgte at påvirke den situation vi observerede mindst muligt ved kun, at svare på tiltale og ikke at tiltrække unødig opmærksomhed. Som grundlag for observationen og for forståelsen af vores egen posititon, evaluerede vi et systemisk verdensbillede. 11

12 Hvor målet er, at vi, ved at forsøge at sætte os ind i deres perspektiver på Rejseholdet (A,B,C,D og E), forsøger at opnå en position hvorfra vi kan betragte situationen som en helhed (Metaposition - A1). Den systemiske teori anskuer verden som en kaffeautomat: Når man putter en mønt i maskinen sætter det en række processer i gang, som i samspil og derfor gensidigt afhængigt af hinanden, ender med at producere en kop kaffe. Pointen, eller moralen om man vil er, at alle dele af et system påvirker hinanden. Hvis man søger at forstå en given sammenhæng nytter det derfor ikke kun at betragte helheden. Forståelsen for helheden kan kun findes via forståelse af de enkelte dele og samspillet mellem dem. Til forståelse af vores egen deltagelse har vi brugt 1. og 2. ordens kybernetik. 1. ordens kybernetik er en betegnelse for den konsulent (os) som iagttager systemet (fællesskabet) i interviewsituationen, og på grundlag heraf udarbejder en beskrivelse af hvordan det virker (hvad der foregår). Konsulenten reflekterer over (fortolker) situationen, men er ikke bevidst om i hvad (på hvilket grundlag). 2. ordens kybernetik er en betegnelse for den konsulent som iagttager fællesskabet, og er bevidst om sin egen tilstedeværelse. Fokus er ikke det observerede system men det observerende system (bunder i den konstruktivistiske epistemologi). Således forholder konsulenten sig ikke kun reflekterende til systemet, men refleksivt, idet denne er bevidst om hvad han/hun spejler sin forståelse af systemet i (sit eget fortolkningsgrundlag). For konsulenten er en konsekvens af 2. ordens kybernetik, at se sig selv som en del af det observerende system (metaposition). Således har vi har vi forsøgt at være bevidste om vores egen tilstedeværelses påvirkning på situationen, både under observationen og interviewet, men også når vi har fortolket resultaterne (inspireret af Haslebo & Nielsen 1997 s.95-97). 12

13 Når man er bevidst om, at man selv er en del af det observerende system bliver det i forhold til god videnskab, nødvendigt at forsøge at sætte sig udover sin egen forståelse. Følgende er et bud på hvordan man kan arbejde med det i praksis: For mig er en vigtig konsekvens af denne tankegang at bestræbe mig på at indtage en ydmyg position: Min forståelse af organisationen og problemet er blot ét bud ud af mange, - og måske endda ikke det bedste bud. Det er derfor vigtigt at forholde sig åbent til andre bud og at være ivrig efter tankemæssigt at lege med konkurrende bud på forståelse. (Haslebo & Nielsen 1997 s. 97) Vi delte observationen ud på tre områder (et til hver af os) med forskellig tilgang til at observere de sociale spil der udspillede sig mens vores respondenter så Rejseholdet: 1. Kropssprog, mimik etc. 2. Sprogbrug 3. Det sociale spil generelt. Vi var opmærksomme på at en god observation kræver tid, masser af tid, både for at blive en integreret del af gruppen man observerer, og for at få data man kan bruge i den videre undersøgelse. En times observation af en gruppe respondenter er måske generaliserbart for et kollegium som helhed, men kan sagtens danne grundlag for udformelsen af en interviewguide, samt give et indblik i hvordan vores respondenter ser Rejseholdet. For at dokumentere observationen medbragte vi et videokamera, som vi satte diskret i det ene hjørne af TV stuen, inden den blev fyldt af beboerne. De fleste lod sig ikke mærke af kameraet, og kun en person som sad i TV stuen mens det blev stillet op registrerede og kommenterede på kameraet. Observationen Gruppen på 8 personer sad tæt sammen i rummets to sofaer og vi observerede med siden til for ikke at tiltrække opmærksomhed omkring vores observative formål. For at virke deltagende ikke analyserende havde vi besluttet ikke at tage noter før bagefter. Gruppen småsnakkede undervejs især under frekvenserne omkring karakterernes udvikling. Det er tilsyneladende i orden at tale under serien, så længe der kun bliver talt om serien. Under episodens case følger gruppen ekstra godt med, tilsyneladende pga. spændingsmomentet. Efter et spændingsmoment kommer der ofte en kommentar for at bryde tavsheden, enten ironisk eller anekdotisk. Hvis der grines af en kommentar følger hele gruppen ofte trop. Gruppen er meget fokuseret på at følge skærmen, og selvom de snakker med hinanden kigger de ikke på hinanden. I øvrigt virker det som en social gruppe der tager hensyn til hinanden og 13

14 gerne svarer på spørgsmål for at resumere handlingen til dem der kommer ind midt i serien. De første fem minutter bemærker de vores tilstedeværelse og kommer med sjove kommentarer til projektets muligheder, men efterhånden virker det som om vi bliver infiltreret i deres rum. Dertil skal nævnes at gruppen ikke var klar over at de blev observeret af os, men troede blot at de blev filmet og dette gav os frit lejde til at observere deres verbal og nonverbale opførsel umiddelbart inden, under og efter serien. Da Rejseholdet var slut talte vi kort med gruppen og lavede en aftale med nogle af dem til den efterfølgende søndags interview. Herefter fortrak vi fra kollegiet, satte os sammen og brugte et kvarter på at notere hver vores observationer på papir, for efterfølgende at tale om hvad vi hver især havde lagt særligt mærke til mht. rollefordelingen blandt de tilstedeværende, hvad der blev talt om og på hvilke tidspunkter, deres kendskab til Rejseholdet som serie samt seriens skuespillere etc. Det viste sig at vores videooptagelser ikke var brugbare, da både lyd- og billedkvaliteten var for ringe til at materialet kunne bruges. Således var vores data begrænset til vores noter og erindinger om situationen. Post-it metode Vi overvejede forskellige metoder til at bearbejde materialet fra vores observation og til at udarbejde vores interviewguide, og blev enige om at benytte Affinity diagrammering (post-it metoden). Valget faldt på denne metode, da vi mente den kunne hjælpe os til at opnå det overblik over indholdet af observationen, der var nødvendigt for at kunne bruge det til at udarbejde en interviewguide. Vi startede med 10 minutters brainstorm, hvor vi i fællesskab skrev alle vores observationer over på små sedler (post-it). Derefter satte vi alle sedlerne op på en tavle, og begyndte kategoriserings legen. Kategoriserings legen går ud på, at man alene på baggrund af sedlernes påskrift forsøger at kategorisere dem. VI nåede frem til fem kategorier: 1. Generelle kommentarer på serien 2. Identifikation med seriens karakterer 3. Praktisk 4. Uskrevne regler 5. Magtforhold Vi brugte denne kategorisering til at udforme interviewguiden. 14

15 Interviewguiden Vi blev enige om at der var tre hovedformål med interviewet: 1. Vi skal lære gruppen at kende for at kunne lave et ITV koncept specielt til dem 2. De skal fortælle os direkte/ indirekte hvordan de vil have og bruge I-TV 3. Kombination af 1 og 2, hvor vi lærer gruppen at kende gennem Rejseholdet og deres syn på ITV / interaktion ift. rejseholdet Vi tog som udgangspunkt at Interviewguiden skulle være simpel, og nærmere være emne end spørgsmål orienteret, og opdelte den i tre røde emner, som var vigtige at respondenterne tog stilling til under interviewet og nogle grønne emner som back-up, der skulle bruges hvis interviewet gik i stå undervejs. Derudover havde vi et perspektiverende spørgsmål, som havde det formål at få respondenterne til at tænke i bredere perspektiver end blot Rejseholdet og ITV (jf. interviewguiden i bilag 2). Interview Vores respondentgruppe bestod af fire af kollegiets beboere: Rikke, Dennis, Morten og Marie-Louise, alle fire er universitetsstuderende på overbygningsniveau og de havde alle set dagens afsnit af Rejseholdet. Vi optog interviewet på minidisk. Formen Interviewformen valgte vi at basere på en semistruktureret gruppesamtale. Ideen med denne form er i så høj grad det er muligt, at lade respondenterne styre interviewet eftersom det er deres perspektiv på Rejseholdet som er det vigtige. Interviewguiden skulle fungere som en tovholder på emnet: Rejseholdet og interaktivitet, men skulle derudover kun være en guide og ikke bestemmende for samtalens indhold. For at opnå højst mulig fortrolighed med respondentgruppen havde vi deltaget på lige fod med dem i dagens afsnit af Rejseholdet, desuden kendte de os fra forrige søndag hvor vi også havde været en del af Rejseholdet gruppen. Derudover havde vi arrangeret at interviewet foregik i vante omgivelser på kollegiet. Vi havde medbragt noget sodavand og lod dem desuden sætte sig i sofaerne, hvor vi selv sad lidt på sidelinien. På forhånd gjorde vi os klart, at de vigtigste retningslinjer man som interviewer kan læne sig op af, er at forholde sig lyttende, forstående, tilbageholdende og indlevende i situationen og absolut ikke virke bedrevidende (jf. citatet fra Haslebo & Nielsen 1997 under Observation afsnittet). Samtidigt var vi enige om, at det er vigtigt ikke at være bundet til interviewguiden og acceptere, at emnerne kan overlappe hinanden. 15

16 Vi forsøgte at gøre brug af en cirkulær spørgeteknik som går ud på, at man evigt forholder sig spørgende og interesseret, for i størst muligt omfang at få uddybet det aktuelle emne. Således indkredser man emner, men spørger aldrig direkte til kernen af et emne iedet dette ville virke styrende på samtalens retning. Interviewet Interviewet startede med lidt hyggesnak for at etablere en god stemning. Vi gjorde dem klart, at det var deres meninger, vi var ude efter, og at de spørgsmål vi stillede ikke havde nogle rigtige eller forkerte svar, men at deres svar var de rigtige. Derudover sagde vi inden interviewet startede at det var vigtigt, at de ligesom os lod hver enkelte tale ud uden at afbryde. Med vores medbragte interviewguide som støtte, gennemførte vi interviewet udfra de ovenstående overvejelser og kom omkring vores tre røde emner. Interviewet varede ca. 5 kvarter og forløb godt. Der var, som vi havde satset på inden interviewet ingen døde stunder og respondenterne holdt stort set sig selv i gang, kun afbrudt når vi inddrog et nyt emne i interviewet. Som kritik af interviewsituation kan nævnes at den kvalitative interview metode er en unaturlig og arrangeret situation, hvor respondenterne har tendens til at svare, som om der fandtes en facitliste og herved tilbageholder svar, som de godt ved, er pinlige el.lign. Dette viste sig indimellem ved modstridende svar. Analyse af interview Affinity-metoden blev ligesom efter observationen brugt til at strukturere vores data fra interviewet. Fremgangsmåden var den samme, vi lavede en kort brainstorming, hvor vi skrev alle vores tanker ned fra interviewet og kategoriserede de 100-vis af post-it i 9 kategorier 1. Rejseholdet konkret 2. Rejseholdets virkemidler 3. Rejseholdet i forhold til andre serier 4. Rejseholdets æstetik 5. Rejseholdet som socialt omdrejningspunkt 6. Beboernes vaner 7. Teknologi holdninger 8. Interaktiv TV ideer 9. Interaktiv TV anti-ideer 16