ær dier, vær dier Debataften 9. februar 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ær dier, vær dier Debataften 9. februar 2012"

Transkript

1 Væ r di e r ær dier, vær dier et debatmagasin fra Københavns Stift Tilmeld dig Debataften 9. februar 2012 se side 2 Henrik Dahl + Geert Hallbäck + Merethe Stagetorn + Jens Blendstrup + Lars-Henrik Schmidt Svend Andersen + Arne Hardis + Mette Højbjerg + Erik Meier Carlsen + Naveed Baig Synne Garff + Michael Böss + Peter Callesen + mange flere

2 Indhold 2 Leder Sagt om værdier Et kærligt modspil 32 Synne Garff Værdiernes triumf 44 Lars-Henrik Schmidt Invitation til debatmøde Kristendommen og værdierne Svend Andersen 1 # Værdier og arbejdsliv Advokat Merethe Stagetorn At arbejde med værdier Henrik Dahl Værdikampen politisk set Arne Hardis og Mette Højbjerg Kristne værdier i en sekulær stat Michael Böss 2 # Værdier og arbejdsliv Tidl. admiral Torben Ørting Jørgensen Kærlighed, fællesskab og tanken om tidernes ende Geert Hallbäck Fædre Novelle af Jens Blendstrup 3 # Værdier og arbejdsliv Læge Lotte Hvas Med andre øjne Naveed Baig, Erik Meier Carlsen, Finn Schwarz 4 # Værdier og arbejdsliv Billedkunstner Peter Callesen Historien om et sammenfoldet håndklæde Peter Skov-Jakobsen Da enhver blev sin egen præst Bo Kristian Holm Præstetilgang og -afgang 4 Svend Andersen: Det turde være fremgået, at jeg finder det helt misvisende at tale om kristne værdier Merethe Stagetorn: Jeg har en basal tro på, at Vorherre har skabt os ens. Det er måske det allervigtigste, i forhold til det erhverv jeg har Jens Blendstrup: Når min næstældste bror blev interviewet i radioen af en pastor Basse, nedgjorde min far det brutalt bagefter. Der har for at sige det mildt været en ironisk omgang med troen i min slægt Værdier, værdier, værdier. Et debatmagasin. 2011/2012 Udgivet af Københavns Stift Redaktion: Peter Birch, Maj-Britt Boa, Elsebeth Grummesgaard Gjesing (ansvarshavende), Søren Johannsen, Sørine Gotfredsen (ansvarshavende), Christiane Gammeltoft-Hansen Foto: Maj-Britt Boa Forside og illustration: Rasmus Meisler/Spild af Tid ApS Layout: D-grafisk, David Lund Nielsen Tryk: Aka-Print, Aarhus ISSN: ISBN: Københavns Stift, stiftsadministrationen, Nørregade 11, 1165 København K, Tlf ,

3 Invitation til debataften Med debatmagasinet er det redaktionens ønske hvert år at inddrage så mange som muligt i samtale om emner, der er vigtige for folkekirken. Det mener vi i høj grad, at diskussionen om værdier er. Begrebet værdikamp har domineret samfundsdebatten i flere år, og det har på godt og ondt præget folks syn på kristendommen. Derfor ønsker vi at videreføre diskussionen i egne rækker og inviterer hermed til debataften: Torsdag den 9. februar 2012 klokken Helligåndshuset v. Helligåndskirken, Valkendorfsgade 23, 1 (ved Strøget, Kbh.) Debatten vil blive styret af journalist og litteraturredaktør Anna Libak Og i panelet sidder: Sociolog og debattør Henrik Dahl, Lektor kulturvidenskab Lillian Munk Rösing, Forfatter Jens Blendstrup og Sogne og indvandrerpræst Niels Nymann Eriksen Der serveres kaffe og vin, øl og vand kan købes. Tilmelding senest mandag den 5. februar sendes til: eller tlf Redaktionen ønsker alle en god aften og en spændende debat. 2 Værdier, Værdier, værdier 2011/2012

4 engang var det givet, hvad der var godt. Det er det ikke mere. I dag diskuterer vi i højre grad det gode og dermed også værdierne. Det moderne menneske tager ikke noget som en selvfølge og ser ikke umiddelbart nogen værdi i at overtage, hvad andre har tænkt. Det moderne menneske vil selv bestemme og selv vælge, hvad der skal være gældende i dets liv. Og hvis ikke vi allerede har en mening om, hvad der er værdifuldt, så anspores vi til at få det, når vi møder et andet syn på verden, end det vi selv har. Alt efter ståsted og overbevisning kan man se værdidebatten som enten et tegn på omtanke eller et tegn på krise. Det der betragtes som en selvfølge, kan man blive sløset med, fordi man ikke finder det nødvendigt at sætte ord på det. Og det man ikke sætter ord på, kan man komme på afstand af og dermed også føle sig mindre forpligtet på. En debat er i sit udgangspunkt en indbydelse til at overveje egne standpunkter og holdninger. En indbydelse til selvransagelse og eftertanke. Men en værdidebat handler også om at fastsætte værdierne, og her kan der vise sig et problem. For kan man gøre noget absolut gældende, der beror på ens eget valg? Gør man ikke værdierne relative, når man selv vælger dem, idet man jo kunne have valgt anderledes? For andet år i træk udkommer Københavns Stifts årbog i form af et debatmagasin, i år med titlen Værdier, værdier, værdier og tager fat på både det vigtige og det problematiske i at diskutere værdier. Det sker blandt andet ved at forsøge at efterspore vore værdiers oprindelse. Hvor meget skylder vi kristendommen i vores værdifastsættelse? Og hvad sker der, hvis vi løsriver værdierne fra deres rødder? For eksempel fra den kristendom, der lærer os, at det gode er givet. Magasinet angriber spørgsmålene både teologisk, filosofisk, etisk og socialanalytisk. Der bliver søgt tilbage til kilderne, Bibelen og traditionen, og der trækkes tråde ind i det konkret levede. Med magasinet ønsker vi at bidrage til en forståelse af den nuværende værdidebat gennem artikler, interviews med mennesker der i deres daglige arbejde forholder sig til værdibegrebet samt kommentarer fra personer fra andre trosretninger. Man kan opleve tilstedeværelsen af kristne værdier i Danmark på meget forskellig vis, og med magasinet ønsker at vi at inspirere til samtale og refleksion. Igen i år følger vi magasinet op med et debatmøde. Det finder sted torsdag den 9. februar 2012, og man kan læse mere om dette på modstående side. God læselyst Redaktionen Leder Fra venstre: Christiane Gammeltoft-Hansen, Peter Birch, Søren Johannsen, Sørine Gotfredsen, Maj-Britt Boa og Elsebeth Grummesgaard Gjesing Et debatmagasin 3

5 Kristendommen værdierne Af Svend Andersen Oprindeligt var værdi noget, man kun talte om i økonomien. En værdi var noget, man fastsatte, som man fastsætter en pris. I dag taler vi også om værdier i forbindelse med livsanskuelser, og det giver et problem. For kan man tale om det gode liv, som noget vi fastsætter og dermed som noget relativt, og kan man tale om kristne værdier, når kristendommen bygger på, at det er forud givet, hvad det gode er? e senere års megen tale om værdier har fået mig til at mindes min for længst afdøde teologiske lærer, K.E. Løgstrup. En af hans tilbagevendende bemærkninger var, at hvis han havde magt som han havde agt, var der visse ord, han ville forbyde. Et af dem var ordet værdi. Hvad havde Løgstrup mod ordet hvad er der i vejen med værdier? Spørgsmålet kan give os anledning til at se, hvor begrebet stammer fra. Meget kort fortalt bliver værdibegrebet efterhånden en erstatning for den traditionelle tanke om det gode. Det gode er grundbegrebet i den etik, vi finder hos det gamle Grækenlands tænkere, især Platon og Aristoteles. Der er her tale om det gode menneskeliv, og en afgørende forudsætning er, at der findes en almengyldig og objektiv målestok for, hvad et godt menneskeliv er. Mennesket er først og fremmest et fornuftsvæsen, der er i stand til at styre sine følelser og drifter ved at udvikle en række dyder, hvoraf retfærdighed, mod, besindighed og visdom er de vigtigste. Har man udviklet dyderne, er man ikke bare et godt menneske man lever også et godt liv. Kristendommen overtager denne klassiske forestilling om det gode liv, dog med nogle tilføjelser. For det første er det højeste gode nu Gud selv, og endemålet for 4 Værdier, Værdier, værdier 2011/2012

6 Man kan naturligvis ikke forbyde nogen at have en høj vurdering af ytringsfrihed. Men det er ikke særlig oplysende at kalde den en værdi. Svend Andersen Et debatmagasin 5

7 Næstekærlighed betyder ifølge traditionel forståelse selvudslettelse, og derfor betragter Nietzsche den kristne moral som en slavemoral. menneskelivet er at forenes med Gud i saligheden. For det andet bliver de fire nævnte klassiske dyder suppleret med tre teologiske : tro, håb og kærlighed. Men grundtanken forbliver den samme: det er forud givet, hvad det gode er. I kristendommen hedder det: mennesket er skabt til at leve et ganske bestemt liv. Den enkeltes lykke Denne grundtanke sættes der spørgsmålstegn ved med overgangen til den epoke, vi kalder moderne. Der sker kort sagt det, at det gode mister sin forud givne og objektive karakter for at blive individuel og subjektiv. Det gode liv bliver det liv, som hver enkelt finder godt og efterstræbelsesværdigt. Hvor lykken tidligere var defineret af det almene gode, bliver den nu den enkeltes lykke. Enhver er sin egen lykkes smed, også i den betydning, at enhver selv definerer lykken for sig selv. Det er i den sammenhæng, værdibegrebet dukker op. Det vil sige: det havde været kendt længe, nemlig i økonomien. Og det er netop en del af det problematiske ved begrebet, at det er blevet overført til et helt andet område, end hvor det oprindelig hørte hjemme og gav god mening. En værdi er noget, nogen fastsætter, måske ved at efterspørge på et marked. Værdi ligger dermed tæt op ad pris. Og, som filosoffen Immanuel Kant siger: hvad der har en pris, kan erstattes med noget andet, der har den samme pris. En syg kultur Men værdibegrebet overføres altså for alvor i 1800-tallet fra det økonomiske område til etikkens og livsanskuelsens. En af de første tænkere, der forstod betydningen af dette, var den tyske filosof Friedrich Nietzsche. Han taler om en omvurdering af alle værdier. En værdi er jo netop et resultat af en vurdering, altså en menneskelig aktivitet. Og ifølge Nietzsche er det et grundtræk hos mennesket, at vi vurderer. Det gør vi dybest set ud fra en vilje til magt, det vil sige en trang til livsudfoldelse og hævdelse i forhold til andre. Den europæiske kultur har hidtil været domineret af kristne værdier, for eksempel i form af næstekærlighedens moral. Næstekærlighed betyder ifølge traditionel forståelse selvudslettelse, og derfor betragter Nietzsche den kristne moral som en slavemoral. Resultatet af kristendom- 6 Værdier, Værdier, værdier 2011/2012

8 Det turde være fremgået, at jeg finder det helt misvisende at tale om kristne værdier. Hvad man kan sige er, at kristendommen med sin tanke om hvert menneske som skabt i Guds billede har været en medvirkende årsag til, at den europæiske kultur har udviklet den tanke om menneskerettigheder, der ligger til grund for demokratiet mens dominans er, at den europæiske kultur er blevet en syg kultur. Derfor er en omvurdering af værdierne nødvendig: nu skal det stærke menneske, der siger ja til sig selv og sin livsudfoldelse træde frem på scenen. Dette menneske giver Nietzsche den senere så skæbnesvangre betegnelse overmennesket. Fastsatte værdier Uanset om man deler Nietzsches tankegang i øvrigt, har han uden tvivl forstået værdibegrebet. Når vi i vore dage har været vidne til, at den ene erhvervsvirksomhed efter den anden fulgt af utallige offentlige institutioner har formuleret et værdigrundlag, er det jo netop et bevis på, at værdier er noget, mennesker fastsætter, og dermed noget relativt. LEGO koncernen orienterer sig for eksempel ud fra værdierne kreativitet, sjov, læring, fantasi og kvalitet. Disse størrelser er jo ikke i sig selv værdier. De er i virkeligheden ret forskellige: kreativitet og fantasi er personlige egenskaber, sjov og læring er aktiviteter, og kvalitet kan være en egenskab ved ting eller produkter. Hvad der gør disse meget forskellige størrelser til værdier, er at virksomheden LEGO har besluttet at fremhæve dem som pejlemærker for sine ansattes indsats og som brand i sin markedsføring. At en virksomhed på den måde vælger sine værdier er vel i orden. Men kan et samfund eller en stat have værdier? Talen om værdier i denne sammenhæng har det tilfælles med virksomheders og institutioners værdier, at de påståede værdier er kollektive. De formodes at være den fælles ledetråd for en hel befolkning. Eller, som man plejer at sige, et helt folk. Til forskel fra LEGOværdierne er samfundsværdierne derimod ikke blevet fastsat ved en beslutning. Vi har ikke haft folkeafstemninger om værdier. Hvis der findes danske værdier, må de være vokset frem af vores historie. Det afgørende spørgsmål er imidlertid: Kan vi udpege et sæt værdier, som vi er fælles om i det danske samfund? Frisind, lighed og fællesskab Samfundsforskere kan forsøge på det ved at lave såkaldte værdiundersøgelser. For nogle år siden fandt Peter Gundelach således frem til tre værdier eller mentalitetstræk som særligt danske: frisind, lighed og fællesskab. At der her er tale om danske værdier betyder, at mange af de Et debatmagasin 7

9 Men værdibegrebet overføres altså for alvor i 1800-tallet fra det økonomiske område til etikkens og livsanskuelsens adspurgte danskere har tilkendegivet en høj vurdering af de tre størrelser. I øvrigt kan vi igen se, at værdier kan være meget forskelligartede: frisind er en personlig egenskab, lighed kendetegner samfundsmedlemmers indbyrdes forhold, og fællesskab er nærmest en kollektiv indstilling. Det interessante ved Gundelachs undersøgelse er imidlertid, at disse tre positive værdier hver har en negativ bagside, nemlig henholdsvis ligegyldighed, middelmådighed og lukkethed. I den politiske debat også i den sidste valgkamp er der blevet peget på danske værdier. En af dem var ytringsfrihed. Man kan naturligvis ikke forbyde nogen at have en høj vurdering af ytringsfrihed. Men det er ikke særlig oplysende at kalde den en værdi. Der er netop tale om en frihed, hvilket er nogenlunde det samme som en rettighed. I Danmark er den formuleret i Grundlovens 77: Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Ytringsfriheden hører til de grundlæggende rettigheder ved siden af religionsfriheden og forsamlingsfriheden. Som det ofte er fremhævet, er disse rettigheder ikke specielt danske, men udsprunget af et fælles euro- 8 Værdier, Værdier, værdier 2011/2012

10 Det er meget nærliggende at sige, at tanken om menneskeværd ligger til grund for formuleringen af menneskerettigheder. pæisk tankegods fra den såkaldte oplysningstid. I nogle udgaver af Grundloven kaldes frihedsrettighederne for menneskerettigheder. Ved menneskerettigheder forstår vi som udtrykket siger rettigheder, som enhver borger har, ikke i kraft af at tilhøre et bestemt folk eller samfund, men i kraft af at være menneske. Hvis ytringsfrihed hører til menneskerettighederne, er den altså nærmest det modsatte af en værdi. Menneskeværd Immanuel Kant, der hører til oplysningsfilosofferne, stillede begrebet pris i modsætning til begrebet Würde, idet bæreren af denne egenskab ikke kan erstattes med noget andet. Hvert eneste menneske har Würde. Hvordan skal vi oversætte det til dansk? Vi kan under ingen omstændigheder bruge ordet værdi. Derimod kan to andre ord komme på tale, nemlig (menneskelig) værdighed og (menneske)værd. I begge tilfælde er meningen, at ethvert menneske har en sådan betydning, at det har krav på respekt. Det er meget nærliggende at sige, at tanken om menneskeværd ligger til grund for formuleringen af menneskerettigheder. Hvad har kristendommen med alt dette at gøre? Det turde være fremgået, at jeg finder det helt misvisende at tale om kristne værdier. Hvad man kan sige er, at kristendommen med sin tanke om hvert menneske som skabt i Guds billede har været en medvirkende årsag til, at den europæiske kultur har udviklet den tanke om menneskerettigheder, der ligger til grund for demokratiet. Hvis kristendommen ikke kun er tradition, men også levende nutid, er den samtidig et budskab, som inspirerer enhver troende til at arbejde for et samfund, hvor alle mennesker anses for at have det samme værd. Svend Andersen f Professor i etik og religionsfilosofi på Aarhus Universitet. Har udgivet en lang række bøger, blandt andet Som dig selv og Sprog og skabelse. Er derudover en aktiv debattør inden for det etiske område og har tidligere været medlem af det Etiske Råd. Et debatmagasin 9

11 1 # Værdier & arbejdsliv At tale den andens sag Interview ved Christiane Gammeltoft-Hansen Hvis de tiltalte siger, at de ikke har gjort det, som de er anklaget for, er det mit arbejde at forsøge at få dem frifundet, siger advokat Merethe Stagetorn. Men bag den nøgterne tilgang ligger der den overbevisning, at alle mennesker er skabt lige. Store Strandstræde ligger advokatfirmaet Stagetorn Wenzel Lund Poulsen. Advokatfirmaet har straffesager, som sit væsentligste arbejdsområde, og det er et travlt sted. En af dets ejere, Merethe Stagetorn, har således altid verserende sager. Sager der spænder lige fra mord, tung økonomisk kriminalitet til blendede guldfisk. Da interviewet finder sted, er det den store rockersag, der optager hende. Hun er forsvarer for en af de tiltalte, og endnu engang har det kastet hende ud i en intellektuel øvelse, for sagen er usædvanlig ved det, at den primært bygger på én mands vidneudsagn. Men for en stund lader hun sagsakterne ligge. Det skal nemlig handle om værdier, og Merethe Stagetorn har forberedt sig, så uden mange indledende øvelser får hun talt sig ind på det for hende grundlæggende: menneskeværd og ligeværd. Det sker engang imellem, at nogen spørger mig, hvordan jeg kan forsvare et menneske, der har begået en forfærdelig forbrydelse. Men for mig er det helt enkelt: det er ikke handlingen jeg forsvarer, det er personen. Forfærdelige handlinger må man altid tage afstand fra. Men uanset hvor rædselsfuld handlingen er, og uanset om klienten har tilstået den eller ej, er klienten værd at forsvare og skal forsvares. Jeg har en basal tro på, at Vorherre har skabt os ens. Det er måske det allervigtigste, i forhold til det erhverv jeg har, at jeg opfatter det lidt som et tilfælde, at jeg ikke har været sat i en situation, hvor jeg kunne have begået en forbrydelse. Der er ikke forskel på mennesker, men der er forskel på omstændigheder, og omstændighederne kan være af en sådan art, at vi handler i desperation. Eller omstændighederne kan gøre, at vi udvikler os på en måde, hvor vi kommer ind på en kriminel løbebane. Når jeg forbereder en sag, er det derfor også ofte af betyd- 10 Værdier, Værdier, værdier 2011/2012

12 Men uanset hvor rædselsfuld handlingen er, og uanset om klienten har tilstået den eller ej, er klienten værd at forsvare og skal forsvares. Merethe Stagetorn ning at afdække tiltaltes baggrund og forhold. Ikke for at undskylde det skete, men for at forklare hvorfor det kom dertil. For Merethe Stagetorn er ligeværd udgangspunktet, men derudover fornemmer man også tydeligt, at erhvervet har haft sin pragmatiske indvirkning, når det gælder hendes værdisæt. Det vedstår hun gerne og fremhæver i den forbindelse lovoverholdelse som en for hende grundlæggende værdi. Helt basalt er livet jo meget nemmere, hvis man overholder loven. Ud fra et bekvemmeligheds synspunkt giver det ingen mening at stjæle, bedrage og røve. Tænk hele tiden at skulle kigge sig over skulderen. Det er et usikkert liv at leve. En indskrænkelse af friheden, inden den reelt bliver taget fra en på grund af ens forbrydelse. Hvis vi alle sammen overholder de reguleringer og love der er, så havde vi jo også tid til alt muligt andet. Væsentlige ting, så som at sidde sammen, høre smuk musik, læse gode bøger, rejse. Det de fleste drømmer om. Lovoverholdelse er på den måde udgangspunktet for det gode liv. Og i Danmark har vi et godt regelsæt, der er med til skabe sammenhæng i samfundet. Et regelsæt der holder os fast på, hvad der er til fælles bedste. Nogle af mine klienter mener, at det, de har gjort, er rimeligt. Det kan for eksempel gælde klienter, der har unddraget sig skat. Men man må se det i en større sammenhæng. Det har betydning for samfundet, om vi betaler det i skat, som vi skal. Det har betydning for vores skoler, hospitaler, veje og så videre. Et reguleret samfund kan opleves som en stopklods for den frie udfoldelse, og hver især har vi sikkert også oplevet forhold, hvor den offentlige regulering virkede hæmmende i den nære Et debatmagasin 11

13 Tolerance hører til det uregulerede område og har at gøre med at kunne rumme og håndtere andre synspunkter end ens egne. sammenhæng. Men i et større perspektiv kan det ikke desto mindre gavne og bidrage til fællesskabet. Det kan forekomme meget lavpraktisk i forhold til at tale om værdier, men for mig er det en værdi i sig selv at overholde loven. Det ville de fleste af mine klienter også sige. De magter bare ikke altid at leve efter det, fordi deres netværk trækker dem i en anden retning, de har en stor gæld eller er psykisk ustabile. Tolerance, både som den kommer til udtryk i den politiske debat og i mellemmenneskelige sammenhænge, har optaget Merethe Stagetorn igennem årene. Hun var forsvarer for Glistrup, der blev dømt for gentagne gange at sige, at muhammeddanismen var en forbryderisk religion, ligesom hun også var forsvarer for Pia Kjærsgaard, der blev frifundet for at kalde de imamer, der rejste rundt i mellemøsten lige efter Muhammedkrisen, for landsforrædere. Man må sondre mellem tolerance i forhold til ytringer og handlinger. Den mundtlige ytringsfrihed skal og bør være større, end når det kommer til handlinger. Tolerance hører til det uregulerede område og har at gøre med at kunne rumme og håndtere andre synspunkter end ens egne. Min profession træner mig på sin vis i tolerance, idet jeg altid skal kunne se en sag fra to sider. Jeg skal kunne se den fra min klients side, samtidig med at jeg skal kunne sætte mig ind i anklagemyndighedens vurdering og holdning, så jeg ved, hvad jeg er oppe imod. Danskere holder gerne af at karakterisere sig selv som et tolerant folkefærd. Er det en karakteristik, du kan nikke genkendende til? Ud fra mine egne erfaringer må jeg sige nej. Jeg hører mange samtaler, der går efter devisen. Så sagde jeg også, og så sagde hun, og skal jeg finde mig i det!. Sådanne samtaler er ødelæggende for en egentlig dialog. Vi leger tit politibetjente overfor hinanden. Små irritationer får frit løb, og vi er hurtige til at klassificere hinanden efter vores opførsel, udseende og sociale status. 12 Værdier, Værdier, værdier 2011/2012

14 Det sker engang imellem, at nogen spørger mig, hvordan jeg kan forsvare et menneske, der har begået en forfærdelig forbrydelse. Men for mig er det helt enkelt: det er ikke handlingen, jeg forsvarer, det er personen Tolerance er væsentligt, og vi må derfor reagere, når vi møder intolerance. Vi må tale intolerancen imod. Der står jo også: Forlad os vor skyld, som vi forlader vores skyldnere. Det forpligter os på at dæmpe vores vrede og møde hinanden med tilgivelse også selv om der er noget, der irriterer og generer. Jeg ser tilgivelse som en vigtig side af tolerance, og i Fadervors bøn bliver vi holdt fast på, at som vi gerne vil tilgives, må vi også tilgive andre. Det viser så også de udfordringer, der er i tolerance, for det er svært at tilgive virkelig at tilgive. Vi holder gerne lidt tilbage, tilgiver på overfladen. Men det er netop en af grundene til, at det er vigtigt, at vi formulerer et værdisæt, for det giver os noget at stræbe imod. Jeg plejer at sige det sådan, at jeg er nødt til hver dag at gøre det bedre end i går. Men det er godt nok svært! Findes der efter din mening nogen særlige værdier der kendetegner danskere? Når jeg har rejst rundt i verden, har jeg ikke oplevet, at der er den store forskel på folkeslag. Det eneste jeg kan se, vi har til fælles som danskere, er at vi taler dansk. Der kan være fælles menneskelige værdier, men jeg har svært ved at se, at der skulle være nogle fælles nationale værdier. I mine øjne giver det derfor heller ikke meget mening at tale om særlige værdier, væremåder, holdninger gode eller dårlige som man kun kan forvente er til stede hos danskere. Og så alligevel: Jeg har lige været længere tid i det sydlige Afrika og Indien på grund af fondsarbejde, og der mødte jeg en utrolig spontan venlighed overfor fremmede. Sådan en venlighed tror jeg ikke fremmede møder i Danmark. Men det kan selvfølgelig være en fordom hos mig. Faktum er dog, at vi lever i relativ velstand i Danmark, og velstand kan gøre en befolkning hovmodig og rethaverisk. Er de værdier, du har, nogle du har defineret for dig selv, eller nogle du har arvet? Man udvikler vel altid det, man arver. Men grundlæggende er mine værdier, noget jeg har arvet. Arvet af mine morforældre, der var enkle og flittige landmennesker fra Store Heddinge. Af dem lærte jeg at arbejde. Fra jeg var lille, blev jeg sendt ud og luge roer med min morfar. Så gik den gamle og barnet og småsnakkede og lugede. Jeg betragter ikke mig selv som et særligt klogt menneske, men jeg er meget flittig, og det har jeg med mig hjemmefra. På mange måder er det også dem, der har været med til at forme min tro. Gud var en del af hverdagen på gården. Ikke sådan at der blev bedt bordbøn og sunget salmer i hjemmet, men mine morforældre havde en uanfægtet tro. Jeg har det på samme måde. Merethe Stagetorn f Beskikket forsvarer. Stifter af advokatfirmaet Stagetorn, Wenzel, Lund Poulsen. Hun har møderet for Højesteret og arbejder særligt med det strafferetlige område, hvorfor man ofte ser hende som en markant forsvarsadvokat i større sager. Hun er medlem af Strafferetsplejeudvalget. I 1998 udgav hun bogen Forsvarsadvokaten. Et debatmagasin 13

15 At arbejde med værdier Af Henrik Dahl Når hæderlige mennesker nøgternt observerer virkeligheden, ser de nogenlunde det samme, hvad enten de er teologer, sociologer eller noget helt syttende. Det, der har ændret sig de senere år, er derfor nok også snarere konfliktniveauet end værdierne. e sidste knap tyve år har jeg arbejdet med værdier. Både i form af statistiske undersøgelser som dem, der er grundlaget for bogen Hvis din nabo var en bil (1997) og i form af etnografisk inspirerede undersøgelser om mange forskellige emner. Det vigtigste, jeg har lært gennem alle disse år, er, at værdier ikke ændrer sig videre hurtigt. Hvad enten det drejer sig om de værdier, der regulerer forholdet til andre eller dem, der regulerer forholdet til en selv, så lød folk ikke væsentligt anderledes midt i halvfemserne, end de lyder nu, femten år senere. Hvordan kan det være? Den opfattelse, jeg selv er nået frem til, er, at det skyldes, at mennesker kun gør deres værdier eksplicitte, når det er strengt nødvendigt. Resten af tiden reguleres forholdet til en selv og omverdenen af sæd og skik, som man undertiden gengiver med det filosofisk ladede, tyske udtryk Sittlichkeit: De regler, flertallet i samfundet godtager, og som kan påkaldes normativt, når der skal holdes skål- og brandtaler, eller når man befinder sig i en konflikt med sig selv eller andre. Antallet af værdier er ikke relevant Hvad det indebærer, er, at det ikke giver mening at lede efter et bestemt antal værdier. Folk har det antal, de skal bruge, så at sige. Forestillede man sig, at et menneske aldrig kom ud i nogen konflikter, ville det på den ene side leve i overensstemmelse med sæd og skik, og på den 14 Værdier, Værdier, værdier 2011/2012

16 Det er veldokumenteret, at de fleste mennesker foretrækker at være sammen med andre, der har samme værdier, som de selv har. Henrik Dahl Værdikommissionen I forbindelse med forhandlingerne om finansloven for 2010, nedsatte daværende kulturminister Per Stig Møller en værdikommission. Dens kommissorium var at kortlægge hvilke værdier, der er vigtige for danskernes liv. Herunder i særlig grad: 1. Familien med særlig vægt på børns opvækst og opdragelse. 2. De nære fællesskaber i lokalsamfundet. 3. Den moderne livsstils påvirkning af vores liv. 4. Den enkeltes frihed og det personlige ansvar. Kommissionen fik en kort levetid, idet den blev nedlagt i forbindelse med regeringsskiftet. En af kommissionens medlemmer var Henrik Dahl. Et debatmagasin 15

17 Det vigtigste, jeg har lært gennem alle disse år, er, at værdier ikke ændrer sig videre hurtigt anden side aldrig have nødig at eksplicitere så meget som en enkelt værdi. Heraf kan man samtidig slutte, at når antallet af konflikter vokser, inddrages der flere værdier, som der skelnes finere imellem. Det, der har ændret sig de senere år, er nok konfliktniveauet snarere end værdierne. Værdikommissionens medlemmer var Elisabeth Dons Christensen (Formand), Biskop over Ribe Stift Farshad Kholghi Skuespiller, foredragsholder og samfundsdebattør Henrik Dahl Sociolog, forfatter og samfundsdebattør Iben Thranholm Teolog og journalist Jens Gaardbo Journalist Kristine Stricker Hestbech Sognepræst og foredragsholder Lene Andersen Forlægger og forfatter Per Schultz Jørgensen Børne- og familieforsker Rune Lykkeberg, Journalist og redaktør Søren Møller Landsformand for DGI Den anden ting, jeg har bemærket, er, at det kan være svært at tale om danskernes værdier i praksis. Det er veldokumenteret, at de fleste mennesker foretrækker at være sammen med andre, der har samme værdier, som de selv har. Det gælder både for bosættelse og i den almindelige, sociale omgang. Men registrerer man forskellene mellem grupper af danskere, dukker der store forskelle op, når det gælder for eksempel arbejdsetik eller mere generelt de normative forestillinger, man gør sig om det gode liv. Solid, statistisk dokumentation For at få fast grund under fødderne, har jeg været fortaler for, at man laver en specialanalyse af den store værdiundersøgelse, den danske sociolog Peter Gundelach har gennemført siden 1981, og som han endeligt afrapporterede tidligere på året. At få solid, statistisk dokumentation for danskernes værdier, vil være vigtigt og kunne virke positivt ind på debatten, for som det er blevet sagt: når man studerer værdier, gælder det frem for alt om at være nøgtern. Henrik Dahl f Sociolog, livsstilsforsker, forfatter og samfundsdebattør. Er medstifter og -ejer af analysefirmaet Explora. Adjungeret professor, Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, Handelshøjskolen i København. Blev i februar 2011 udpeget af den daværende kulturminister Per Stig Møller som medlem af Værdikommisionen. 16 Værdier, Værdier, værdier 2011/2012

18 Sagt om værdier Jeg ser gerne, at troen kommer på dagsordenen på en ny måde, så kirken også når de unge. Vi skal også have frem, hvor stor social funktion kirken har. Manu Sareen, kirkeminister, 2011 Om folk ikke vil spise svinekød eller frikadeller er vel deres eget valg. Hvorfor skal jeg bekymre mig og føle mig truet af det? Misforstå mig ikke. Jeg elsker jul og dansk sommer ved Vestkysten. Men danske værdier er for mig i lige så høj grad at cykle ud af Vesterbrogade med en Shawarma i hånden. Anders Lindegaard, fodboldmålmand, Manchester United, 2011 Jeg har en meget stærk forbindelse til nogle af de værdier, der ligger i kristendommen, og jeg føler mig forbundet med det kristne budskab om tilgivelse. Jeg er ikke en stor kirkegænger slet ikke. Men i budskabet om Jesus ligger værdier, som har gjort mit fundament i livet stærkere. Helle Thorning-Schmidt, statsminister, 2011 Det er uanstændigt, ikke at inddrage asylansøgere i vores samfund, mens deres ansøgning om opholdstilladelse bliver behandlet. Det bidrager ikke til at bevare den danske kultur at holde dem udenfor, for den kultur eksisterer ikke. Vi har en multikultur. Lars Mikkelsen, skuespiller, om den borgerlige regerings asylpolitik, 2007 Vi vil sætte mennesket før systemet. Den enkelte skal have større frihed til at forme sit liv. Vi vil gøre op med stive systemer, umyndiggørelse og ensretning. Vi tror på, at mennesker er bedst til selv at vælge. Vi behøver ikke eksperter og smagsdommere til at bestemme på vore vegne. Anders Fogh Rasmussens nytårstale, 2002 Jeg håber selvfølgelig at få en karriere indenfor tv, og det er også derfor jeg har stillet op til Paradise Hotel, men jeg har ikke gjort det for at se mig, se mig!, jeg har bare gjort det for oplevelsens skyld, og så håber jeg selvfølgelig, der er nogen der kan få øjnene op for mig, så jeg kan blive skuespiller eller sådan noget. Amalie Szigethy, deltager i realityprogrammet Paradise Hotel på TV3 Man skal jo være direkte uheldig for at få serveret en dansk ret på en restaurant i Danmark. Vores kultur er kartofler, kærnemælk, selleri, gulerødder, svinekød, oksekød. Sild med rugbrød, franskbrød med ost om morgenen, og den bliver ødelagt af videnstab, færdigretter og travlhed. Camilla Plum, gastronom & forfatter, 2009 Frihed for den enkelte, lige muligheder for alle, fællesskab, respekt og tolerance er vores værdier. Side 5 i regeringsgrundlaget for den nye regering Debatten kan have en undertone af, at tro og religion er noget gammeldags. Noget, der står i modsætning til demokrati og oplysning. (...) Jeg tror, at Grundtvig også i dag klart ville være imod, at man skulle skjule sin tro. Troen skal ikke skjules under en skæppe, men tages frem og sættes på en stage. Lars Løkke Rasmussens Vartov-tale, 2011 Jeg håber, at Værdikommissionens arbejde vil føre til øget debat og vil gøre danskerne mere bevidste om de værdier, der udgør grundlaget for den måde, vi enkeltvis og sammen lever på. Hvis vi mennesker er bevidste om vores egen identitet og egne værdier, får vi overskud og mod til at møde andre værdier og holdninger åbent og fordomsfrit. Elisabeth Dons Christensen, biskop, formand for den nu nedlagte værdikommision

19 Værd kampen De nye stuerene Af Arne Hardis Kommentator, anmelder og politisk journalist ved Weekendavisen under valgkampen kom enhedslistens Per Clausen under en tv-debat med en erklæring, som er god at blive klog af, når man diskuterer værdipolitik: Det hedder ikke dine penge, det hedder vores penge. En helt kommunistisk sentens, som afslører det lidt forvrøvlede i at reservere enkelte politikområder en særlig værdi, mens andre blot betragtes som politik. Der ligger dybe værdier bag, hvad enten man betragter folks indtægter som statens eller borgerens. Når skattespørgsmålet alligevel ikke i almindelighed kaldes værdipolitik, røber det en bred konsensus om, at der skal opkræves et vist beløb til fællesskabet; 40 eller 60 procent? Det sætter ikke for alvor skel. Det 20. århundredes værdikamp om kollektivets ret til at fortolde individet er vundet massivt af Socialdemokratiet og betragtes derfor ikke længere som værdikamp. Det er bare politik. Det stærke symbol Når udlændingespørgsmålet den seneste snes år næsten er blevet synonymt med værdikampen, skyldes det ikke kun dets dybe indvirken på samfundet helt ud i den fjerneste afkrog økonomisk, kulturelt, religiøst. Det skyldes også dets karakter af sort/hvid, alt eller intet, åbne eller lukkede grænser. Indvandringspolitikken har så at sige haft sine Per Clausen er. 24 års-reglen er blevet symbolet på denne værdikamp, fordi familiesammenføring siden 1983 har været den dør, den ukontrollerede indvandring er foregået gennem. Så stærkt er det symbol, at man uden videre kan bruge det til at afgøre det stillede dobbelte spørgsmål: Hvad skete der med værdikampen, hvem vandt den? Det korte svar: Værdikampen blev til almindelig politik, og den danske befolkning vandt den. Husk 1980erne, husk starten af 1990erne. Hele den politiske elite afviste indigneret at forholde sig til udlændingeloven af 1983 s betydning for befolkningssammensætning, økonomi, kultur og så videre. Kun ét parti, Fremskridtspartiet, foreslog år efter år at sætte udlændingespørgsmålet til folkeafstemning. Naturligvis forgæves. Det var i bredeste forstand eliten mod folket, så sandt som to tredjedel af befolkningen helt tilbage fra 1980erne har ønsket opstramninger, mens Glistrup som udlændingedissident aldrig samlede over 10 procent ved folketingsvalg. Enkel konklusion I dag er det hele omvendt. Folketingsvalget den 15. september var en sejr for 24-årsreglen som adgangsbillet til det man havde nær skrevet-stuerene selskab. I dag står hele det regeringsbærende Danmark med billetten i hånden: Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, De Radikale, SF og Konservative. 24-årsreglen er udhulet af EU-direktiver, men det afgørende her er reglens betydning som markør af ønsket om en stærkt styret familiesammenføring. Margrethe Vestager yder ganske vist kun tribut til magten, og Villy Søvndals politik er en taktisk ikke-politik, men konklusionen er enkel: 154 af 175 mandater udtrykker enighed med befolkningens flertal ved at tilslutte sig 24-årsreglen. Folketinget har erklæret sig enig med befolkningen i, at udlændingesagen ikke er værdipolitik, men politik. Kun Enhedslisten og Liberal Alliance står uden for det gode selskab med deres 21 mandater. Som Glistrup på en rigtig god dag. 18 Værdier, Værdier, værdier 2011/2012

20 politisk set Et forandret Danmark Af Mette Højbjerg debatredaktør, anmelder og lederskribent ved dagbladet Politiken hvis man mere grundlæggende ønsker at dreje et samfund i en anden retning, er det værdidebatten, man skal tage fat på. Sådan lød det fra Anders Fogh Rasmussen i et interview godt et år inde i hans første regeringsperiode. Og han fortsatte: At sætte dagsordenen i værdidebatten ændrer samfundet meget mere end de der lovgivningsændringer. Nu taler jeg kultur i bred forstand: Det er udfaldet af kulturkampen, der afgør Danmarks fremtid. Dermed satte Fogh Rasmussen ord på den dagsorden, han havde haft, før han indtog statsministeriet i Der skulle flyttes holdninger fra venstre mod højre i samfundet. Der skulle gøres op med slapheden i udlændinge- og retspolitik, der skulle sættes ind mod rundkredspædagogikken, mod de røde lejesvende, mod værdirelativismen, mod skattestigninger og smagsdommerne. Disciplin og strengere straffe Men de følgende år lykkedes det ikke Fogh Rasmussen at rykke nævneværdigt ved almindelige danskeres holdninger med sin værdikamp. For oftest placerede han sig netop dér, hvor flertallet af danskerne ifølge meningsmålinger befandt sig i forvejen. Til gengæld ændrede han den politiske elites opfattelse af tingene han rykkede ved konsensus i det politiske Danmark, der var ude af trit med befolkningen. Opgøret med folkeskoleverdenen og rundkredspædagogikken er eksempelvis endt med, at også venstrefløjens politikere nu går ind for mere disciplin, højere faglighed og test af eleverne. Og opgøret med blødsødenheden i retspolitikken i form af strengere straffe til kriminelle og udvisning af dømte indvandrere er blevet en så almindelig del af venstrefløjens politik, at den nye socialdemokratiske justitsminister ikke ser noget problem i for bestandig at udvise en kriminel, statsløs palæstinenser med hustru og otte børn, der alle er danske statsborgere. Dernæst ændrede Fogh Rasmussen udlændinge- og indvandringspolitikken så succesfuldt i overensstemmelse med vælgerne, at S og SF af angst for dem har godtaget stort set hele pakken af forandringer, der er sket på området de seneste ti år. Debatten om indvandrerne blev så skinger, at selv SF s formand hoppede på og højlydt bad folkene fra Hizb-ut-Tharir om at skride ad helvede til. Fra borger til forbruger På ét punkt lykkedes det dog imidlertid Anders Fogh Rasmussen at forandre danskerne. En af de mest oversete, men samtidig mest gennemgribende værdier, hans kamp har efterladt sig, er nemlig forbrugerismen. Et af hans ønsker i 2001 var at ændre danskernes indstilling til velfærdssamfundet og gøre op med statens monopol på det meste. Han ville med frit valg-tankegangen gøre danskerne fri til at gå et andet sted hen, hvis de var utilfredse med den offentlige service. Og pengene skulle følge med. Tankegangen blev indført i forhold til blandt andet hjemmehjælp, skoler og hospitaler. Han ændrede dermed danskerne fra at være borgere til at være forbrugere, og han gjorde det så grundigt, at danskerne i dag med Foghs egne ord ser på ydelser fra det offentlige, som de ser på ydelser fra en privat virksomhed. Men med valgfriheden fulgte også en krævementalitet i store dele af befolkningen og det er nok den dyreste arv, vi står tilbage med. Set i det lys endte Anders Fogh Rasmussen med at få ret i sin antagelse af, at det er udfaldet af kulturkampen, der afgør Danmarks fremtid. Et debatmagasin 19

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

I det lys er der et særligt aspekt af Marias højsang, jeg synes, er meget væsentligt for os i dag.

I det lys er der et særligt aspekt af Marias højsang, jeg synes, er meget væsentligt for os i dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 13. marts 2016 Kirkedag: Mariæ bebudelse/b Tekst: Luk 1,46-55 Salmer: SK: 721 * 71 * 72 * 73 LL: 721 * 71 * 441 * 72 * 481,2 * 73 Jeg vil gerne tage en

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke / , s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl Matt.

Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke / , s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl Matt. Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke 754-397 - 396 / 277-287,2+3 52 6.s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl.10.00. Matt. 5,20-26 BØN: I Faderens, Sønnens og Helligåndens navn! Amen.

Læs mere

Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok

Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok Nytår 2015 Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok Prædiken af præst Kristine S. Hestbech salmer 720, v1,4,5 synges af Anette, 524, 588, 720 6,8,10 synges af Anette,

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl. 10 6. søndag efter trinitatis Matt. 5, 20-26 Salmer: 754, 396, 617 14, 725

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl. 10 6. søndag efter trinitatis Matt. 5, 20-26 Salmer: 754, 396, 617 14, 725 Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl. 10 6. søndag efter trinitatis Matt. 5, 20-26 Salmer: 754, 396, 617 14, 725 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus

Læs mere

Sognepræst Christian de Fine Licht 11. s. e. Trin. 31/8 2014 - Haderslev Domkirke 10.00 745 396 482 / 151 472 518 Dette hellige evangelium skriver

Sognepræst Christian de Fine Licht 11. s. e. Trin. 31/8 2014 - Haderslev Domkirke 10.00 745 396 482 / 151 472 518 Dette hellige evangelium skriver Sognepræst Christian de Fine Licht 11. s. e. Trin. 31/8 2014 - Haderslev Domkirke 10.00 745 396 482 / 151 472 518 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas (Luk 7,36-50): En af farisæerne indbød

Læs mere

Replique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 20.s.e.trinitatis Prædiken til 20.søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 21,28-44.

Bruger Side Prædiken til 20.s.e.trinitatis Prædiken til 20.søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 21,28-44. Bruger Side 1. 10-10-2016 Prædiken til 20.søndag efter trinitatis 2016. Tekst. Matt. 21,28-44. Hvor skal vi sætte skellet? Et skel sættes omkring en have eller et stykke jord for at vise hvad der er mit.

Læs mere

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21.

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. 1 Der findes et folkeligt udtryk, der taler om at slå tiden ihjel. Det er jo som regel, når man keder sig, at man siger: Hvad skal vi slå tiden ihjel med? Men det er jo i

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 1 4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 Åbningshilsen Denne søndag handler om næstekærlighed. Du skal elske din

Læs mere

Forslag til spørgeark:

Forslag til spørgeark: Forslag til spørgeark: Tekst 1 : FAIDON linieangivelse 1. Hvad er dialogens situation? 2. Hvad er det for en holdning til døden, Sokrates vil forsvare? 3. Mener han, det går alle mennesker ens efter døden?

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

ETIK I TEORI OG PRAKSIS

ETIK I TEORI OG PRAKSIS ETIK I TEORI OG PRAKSIS - Hvad gør vi?! Etik og Kristen etik i en bioetisk sammenhæng Ved Anne Mette Fruelund Andersen Bioetik Definition: Overvejelser over etiske problemer i tilknytning til udvikling

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Folkehøring. Folketinget samler mini-danmark til Folkehøring om EU på Christiansborg. Christiansborg februar 2017

Folkehøring. Folketinget samler mini-danmark til Folkehøring om EU på Christiansborg. Christiansborg februar 2017 Folkehøring Christiansborg 25.-26. februar 2017 Folketinget samler mini-danmark til Folkehøring om EU på Christiansborg Derfor holder Folketinget Folkehøringen Hvad er en folkehøring? Hvordan er deltagerne

Læs mere

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 1 11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 Åbningshilsen Vi er i kirke på sensommerens sidste dag. Festugen er begyndt,

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

20.s.e.trin. II. Strellev

20.s.e.trin. II. Strellev For nogen tid siden var det meget moderne at iføre sig en ja-hat. Når man har en ja-hat på, så fokuserer man på muligheder frem for begrænsninger. Man kalder problemer for udfordringer, for man kan klare

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

5 TIP FRA EN TVIVLER

5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER MANUEL VIGILIUS Credo Forlag København 2007 5 TIP FRA EN TVIVLER 1. udgave, 1. oplag Copyright Credo Forlag 2007 Forfatter: Manuel Vigilius Omslag: Jacob Friis

Læs mere

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42 VENDEPUNKT? Et dobbelt så gæstfrit land Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Maria Jeppesen @MariaJeppesen Tirsdag den 15. september 2015, 05:00 Del: Danskernes vilje til at tage imod flygtninge er vokset

Læs mere

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 3. maj 2015 Kirkedag: 4.s.e.påske/A Tekst: Joh 6,5-15 Salmer: SK: 722 * 393 * 600* 310,2 * 297 LL: 722 * 396 * 393 * 600* 310,2 * 297 Kristne menneskers

Læs mere

Etik og ledelsesfilosofi

Etik og ledelsesfilosofi Etik og ledelsesfilosofi - når filosofi bliver til praksis Man bliver mere sikker men mindre skråsikker Et dialogisk foredrag DSR den 3. november 2010 Af Civilingeniør Master fra DPU (Filosofi og ledelse)

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Af sognepræst Kristine S. Hestbech. Salmer: 290, 302, 31, 725, 724

Af sognepræst Kristine S. Hestbech. Salmer: 290, 302, 31, 725, 724 Man kan sige, at Gud tilbyder den eneste kærlighed, der varer evigt, nemlig troen på at vi er så elsket, at døden og dermed ensomheden ophæves i det evige liv. Prædiken til søndag den 1.juni 2014, dagen

Læs mere

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Salmer. Lem 10.30: 435 Aleneste Gud, 306 O Helligånd kom til os ned, 675 Gud vi er i gode hænder, 41 Lille Guds barn, 438 Hellig, 477 Som korn, 10 Alt hvad

Læs mere

8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at

8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at 8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at jeg skal udpege den og den som falsk profet. Dér må

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten.

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten. Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 27. juli 2014 Kirkedag: 6.s.e.Trin/B Tekst: Matt 19,16-26 Salmer: Gørløse: 402 * 356 * 414 * 192 * 516 LL: 402 * 447 * 449 *414 * 192 * 512,2 * 516 I De

Læs mere

Søndag 4. oktober også kaldet 18.søndag efter trinitatis. Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på saddukæerne, samledes

Søndag 4. oktober også kaldet 18.søndag efter trinitatis. Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på saddukæerne, samledes NU er næsten her Prædiken af Kristine S. Hestbech Søndag 4. oktober også kaldet 18.søndag efter trinitatis. Jeg prædiker over Matthæus kap.22, 34 46: Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på

Læs mere

En lille sten i skoen!

En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! Det er noget mærkeligt noget! Jeg har opdaget, at når jeg cykler eller løber en tur en morgenstund, så er der én ting, der er værre end mine ømme og trætte

Læs mere

Bøn: Vor Gud og far Lad os være ét i dig den levende og opstandne Gud Amen. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs.

Bøn: Vor Gud og far Lad os være ét i dig den levende og opstandne Gud Amen. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs. 6. s. e. påske II 8. maj 2016 Sundkirken 10 Salmer: 252 Til himmels fór 299 Ånd over ånder 334 Guds kirkes grund 289 Nu bede vi den Helligånd 217 Min Jesus lad 288 Drag ind af disse porte Bøn: Vor Gud

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker,

Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker, Prædiken Fastelavnssøndag 2014, 2.tekstrække, Luk 18,31-43. Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker, der pludselig er blevet meget klogere end alle vi andre. Mennesker

Læs mere

7.s.e.trin.A. 2015 Luk 19,1-10 Salmer: 753-494-385 260-476-7 Det er en pudsig lille historie om Zakæus i træet. Den rige mand, -overtolderen, -den

7.s.e.trin.A. 2015 Luk 19,1-10 Salmer: 753-494-385 260-476-7 Det er en pudsig lille historie om Zakæus i træet. Den rige mand, -overtolderen, -den 7.s.e.trin.A. 2015 Luk 19,1-10 Salmer: 753-494-385 260-476-7 Det er en pudsig lille historie om Zakæus i træet. Den rige mand, -overtolderen, -den store, magtfulde mand, -han er lille af vækst, og da han

Læs mere

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere!

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere! ALLEHELGEN 2012 HA. Der er dage, hvor jeg slet ikke har lyst til at stå ud af sengen Jeg tænker på hende hele tiden. Der er ikke noget, der er, som det var før. Sådan udtrykte en mand sig. Han havde mistet

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 1 5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 Åbningshilsen Det har været en særlig uge, i aftes frydede alle sportselskere

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

KONFLIKTER. i byggeriet

KONFLIKTER. i byggeriet konflikter _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 31 KONFLIKTER i byggeriet INTERVIEW med professor Kristian Kreiner, Center for ledelse i byggeriet / CBS I en virkelighed,

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod

6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod En gang i mellem kan man som præst opleve at skulle skrive en begravelsestale over et menneske, der har levet sit liv, som om han eller hun var lige der, hvor han eller hun skulle være. Set ude fra kan

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Semesterstart pastoralseminariet 313 Kom regn af det høje Hilsen kollekt-læsning 684 o Jesus du al nådes væld Læsning trosbekendelse 396 Min mund

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015.docx 12-07-2015. side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015.docx 12-07-2015. side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26. Ord udgør en meget stor og vigtig del af vores liv. Man kan næsten sige det, at ord er liv. Nogen af os er snakker meget, andre snakker

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den.

Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 9. marts 2014 Kirkedag: 1.s.i fasten/b Tekst: Luk 22,24-32 Salmer: SK: 614 * 698 * 199,1-4 * 199,5+6 * 679,1 LL: 614 * 698 * 624 * 199,1-4 * 199,5+6 *

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest

365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest Joel 3,1-5, Rom 8,31b-39, Joh 17,20-26 Salmer: Lihme 9.00 749 I Østen, 292 Kærligheds og sandheds Ånd!, 365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest Lem 10.30 749 I Østen, Dåb: 448, 292

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Årsplan for kristendom i 2.a

Årsplan for kristendom i 2.a Årsplan for kristendom i 2.a Fællesmål: Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige

6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige 6. s. e. Trin. - 27. juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken 10.00 754 691 392 / 385 472 655 Christian de Fine Licht Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (19, 16 26): Og

Læs mere

21. søndag efter trinitatis II

21. søndag efter trinitatis II 21. søndag efter trinitatis II»Fædrene spiser sure druer, og sønnerne får stumpe tænder.«sådan hørte vi før ordsproget fra Ezekiels bog. Et ordsprog der heldigvis, vil ligge fjernt fra de fleste menneskers

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 30. august 2015 13.s.e. Trin. Lukas 10,23-37 Salmer: 750-69 v.1-4 -683 52-697 --- Godmorgen.

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 30. august 2015 13.s.e. Trin. Lukas 10,23-37 Salmer: 750-69 v.1-4 -683 52-697 --- Godmorgen. Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 30. august 2015 13.s.e. Trin. Lukas 10,23-37 Salmer: 750-69 v.1-4 -683 52-697 Godmorgen. I Slotskirken står vi op, når vi synger salmer, vi sidder ned,

Læs mere

Samfundsfag, niveau C Appendix

Samfundsfag, niveau C Appendix Samfundsfag, niveau C Appendix SAMFUNDSFAG, NIVEAU C APPENDIX 1 Den politiske situation i Danmark efter valget i juni 2015 I maj 2015 udskrev den daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt folketingsvalg

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. 30-08-2015 side 1 Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. En kollega sagde engang noget, som jeg kom til at tænke på, da jeg skulle forberede prædikenen til i dag over den barmhjertige

Læs mere

L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven).

L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven). Page 1 of 5 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven). Af Skatteministeren

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Epistel: 1. Korintherbrev 13 Evangelielæsning: Johannes 14, 1-7 Frygt ikke, kære folkevalgte. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Derfor Danmark, frygt kun ikke, frygt er ej af kærlighed

Læs mere

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl 1 RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl. 16.00 Emne: Hvorfor tro på en gud? Præludium: Beautiful things Velkomst v. Steen - Vi har sat tre meget grundlæggende spørgsmål som overskrifter for de rytmiske gudstjenester

Læs mere

14.s.e.trin.A. 2015 Luk 17,11-19 Salmer: 2-42-5 508-371-697 Kun én vender tilbage for at takke og give Gud æren. En samaritaner, en fremmed.

14.s.e.trin.A. 2015 Luk 17,11-19 Salmer: 2-42-5 508-371-697 Kun én vender tilbage for at takke og give Gud æren. En samaritaner, en fremmed. 14.s.e.trin.A. 2015 Luk 17,11-19 Salmer: 2-42-5 508-371-697 Kun én vender tilbage for at takke og give Gud æren. En samaritaner, en fremmed. Og vi forarges. Hvad med de 9 andre? De har da vidst, at det

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Nollund Kirke. Søndag d. 21. juni 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Nollund Kirke. Søndag d. 21. juni 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Nollund Kirke. Søndag d. 21. juni 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 3. søndag efter trinitatis, Luk. 15,1-10. 1. tekstrække. Salmer. DDS 403 Denne er dagen, som Herren har gjort. Dåb: DDS

Læs mere

Nye standpunkter og 2020-forlig

Nye standpunkter og 2020-forlig En kommentar fra Kritisk Debat Nye standpunkter og 2020-forlig Skrevet af: Bent Gravesen Offentliggjort: 15. april 2011 Man kan ikke tage patent på bevingede ord. Det gælder også politikere. Derfor behøver

Læs mere

Fokus på barnet, som behøver en familie

Fokus på barnet, som behøver en familie VERDENS BEDE-WEEKEND FOR BØRN I NØD 2010 Silkeborg Baptistkirke - søndag d. 6. juni 2010. Viva Network kalder hvert år kristne over hele verden til bøn for børn i nød. Ved dagens gudstjeneste sluttede

Læs mere

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige 1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl. 10 4. søndag efter påske - Joh 8,28-36 15-338 - 679 / 492-476 - 426 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Jesus sagde da til

Læs mere