ær dier, vær dier Debataften 9. februar 2012

Transkript

1 Væ r di e r ær dier, vær dier et debatmagasin fra Københavns Stift Tilmeld dig Debataften 9. februar 2012 se side 2 Henrik Dahl + Geert Hallbäck + Merethe Stagetorn + Jens Blendstrup + Lars-Henrik Schmidt Svend Andersen + Arne Hardis + Mette Højbjerg + Erik Meier Carlsen + Naveed Baig Synne Garff + Michael Böss + Peter Callesen + mange flere

2 Indhold 2 Leder Sagt om værdier Et kærligt modspil 32 Synne Garff Værdiernes triumf 44 Lars-Henrik Schmidt Invitation til debatmøde Kristendommen og værdierne Svend Andersen 1 # Værdier og arbejdsliv Advokat Merethe Stagetorn At arbejde med værdier Henrik Dahl Værdikampen politisk set Arne Hardis og Mette Højbjerg Kristne værdier i en sekulær stat Michael Böss 2 # Værdier og arbejdsliv Tidl. admiral Torben Ørting Jørgensen Kærlighed, fællesskab og tanken om tidernes ende Geert Hallbäck Fædre Novelle af Jens Blendstrup 3 # Værdier og arbejdsliv Læge Lotte Hvas Med andre øjne Naveed Baig, Erik Meier Carlsen, Finn Schwarz 4 # Værdier og arbejdsliv Billedkunstner Peter Callesen Historien om et sammenfoldet håndklæde Peter Skov-Jakobsen Da enhver blev sin egen præst Bo Kristian Holm Præstetilgang og -afgang 4 Svend Andersen: Det turde være fremgået, at jeg finder det helt misvisende at tale om kristne værdier Merethe Stagetorn: Jeg har en basal tro på, at Vorherre har skabt os ens. Det er måske det allervigtigste, i forhold til det erhverv jeg har Jens Blendstrup: Når min næstældste bror blev interviewet i radioen af en pastor Basse, nedgjorde min far det brutalt bagefter. Der har for at sige det mildt været en ironisk omgang med troen i min slægt Værdier, værdier, værdier. Et debatmagasin. 2011/2012 Udgivet af Københavns Stift Redaktion: Peter Birch, Maj-Britt Boa, Elsebeth Grummesgaard Gjesing (ansvarshavende), Søren Johannsen, Sørine Gotfredsen (ansvarshavende), Christiane Gammeltoft-Hansen Foto: Maj-Britt Boa Forside og illustration: Rasmus Meisler/Spild af Tid ApS Layout: D-grafisk, David Lund Nielsen Tryk: Aka-Print, Aarhus ISSN: ISBN: Københavns Stift, stiftsadministrationen, Nørregade 11, 1165 København K, Tlf , kmkbh@km.dk,

3 Invitation til debataften Med debatmagasinet er det redaktionens ønske hvert år at inddrage så mange som muligt i samtale om emner, der er vigtige for folkekirken. Det mener vi i høj grad, at diskussionen om værdier er. Begrebet værdikamp har domineret samfundsdebatten i flere år, og det har på godt og ondt præget folks syn på kristendommen. Derfor ønsker vi at videreføre diskussionen i egne rækker og inviterer hermed til debataften: Torsdag den 9. februar 2012 klokken Helligåndshuset v. Helligåndskirken, Valkendorfsgade 23, 1 (ved Strøget, Kbh.) Debatten vil blive styret af journalist og litteraturredaktør Anna Libak Og i panelet sidder: Sociolog og debattør Henrik Dahl, Lektor kulturvidenskab Lillian Munk Rösing, Forfatter Jens Blendstrup og Sogne og indvandrerpræst Niels Nymann Eriksen Der serveres kaffe og vin, øl og vand kan købes. Tilmelding senest mandag den 5. februar sendes til: sgo@km.dk eller tlf Redaktionen ønsker alle en god aften og en spændende debat. 2 Værdier, Værdier, værdier 2011/2012

4 engang var det givet, hvad der var godt. Det er det ikke mere. I dag diskuterer vi i højre grad det gode og dermed også værdierne. Det moderne menneske tager ikke noget som en selvfølge og ser ikke umiddelbart nogen værdi i at overtage, hvad andre har tænkt. Det moderne menneske vil selv bestemme og selv vælge, hvad der skal være gældende i dets liv. Og hvis ikke vi allerede har en mening om, hvad der er værdifuldt, så anspores vi til at få det, når vi møder et andet syn på verden, end det vi selv har. Alt efter ståsted og overbevisning kan man se værdidebatten som enten et tegn på omtanke eller et tegn på krise. Det der betragtes som en selvfølge, kan man blive sløset med, fordi man ikke finder det nødvendigt at sætte ord på det. Og det man ikke sætter ord på, kan man komme på afstand af og dermed også føle sig mindre forpligtet på. En debat er i sit udgangspunkt en indbydelse til at overveje egne standpunkter og holdninger. En indbydelse til selvransagelse og eftertanke. Men en værdidebat handler også om at fastsætte værdierne, og her kan der vise sig et problem. For kan man gøre noget absolut gældende, der beror på ens eget valg? Gør man ikke værdierne relative, når man selv vælger dem, idet man jo kunne have valgt anderledes? For andet år i træk udkommer Københavns Stifts årbog i form af et debatmagasin, i år med titlen Værdier, værdier, værdier og tager fat på både det vigtige og det problematiske i at diskutere værdier. Det sker blandt andet ved at forsøge at efterspore vore værdiers oprindelse. Hvor meget skylder vi kristendommen i vores værdifastsættelse? Og hvad sker der, hvis vi løsriver værdierne fra deres rødder? For eksempel fra den kristendom, der lærer os, at det gode er givet. Magasinet angriber spørgsmålene både teologisk, filosofisk, etisk og socialanalytisk. Der bliver søgt tilbage til kilderne, Bibelen og traditionen, og der trækkes tråde ind i det konkret levede. Med magasinet ønsker vi at bidrage til en forståelse af den nuværende værdidebat gennem artikler, interviews med mennesker der i deres daglige arbejde forholder sig til værdibegrebet samt kommentarer fra personer fra andre trosretninger. Man kan opleve tilstedeværelsen af kristne værdier i Danmark på meget forskellig vis, og med magasinet ønsker at vi at inspirere til samtale og refleksion. Igen i år følger vi magasinet op med et debatmøde. Det finder sted torsdag den 9. februar 2012, og man kan læse mere om dette på modstående side. God læselyst Redaktionen Leder Fra venstre: Christiane Gammeltoft-Hansen, Peter Birch, Søren Johannsen, Sørine Gotfredsen, Maj-Britt Boa og Elsebeth Grummesgaard Gjesing Et debatmagasin 3

5 Kristendommen værdierne Af Svend Andersen Oprindeligt var værdi noget, man kun talte om i økonomien. En værdi var noget, man fastsatte, som man fastsætter en pris. I dag taler vi også om værdier i forbindelse med livsanskuelser, og det giver et problem. For kan man tale om det gode liv, som noget vi fastsætter og dermed som noget relativt, og kan man tale om kristne værdier, når kristendommen bygger på, at det er forud givet, hvad det gode er? e senere års megen tale om værdier har fået mig til at mindes min for længst afdøde teologiske lærer, K.E. Løgstrup. En af hans tilbagevendende bemærkninger var, at hvis han havde magt som han havde agt, var der visse ord, han ville forbyde. Et af dem var ordet værdi. Hvad havde Løgstrup mod ordet hvad er der i vejen med værdier? Spørgsmålet kan give os anledning til at se, hvor begrebet stammer fra. Meget kort fortalt bliver værdibegrebet efterhånden en erstatning for den traditionelle tanke om det gode. Det gode er grundbegrebet i den etik, vi finder hos det gamle Grækenlands tænkere, især Platon og Aristoteles. Der er her tale om det gode menneskeliv, og en afgørende forudsætning er, at der findes en almengyldig og objektiv målestok for, hvad et godt menneskeliv er. Mennesket er først og fremmest et fornuftsvæsen, der er i stand til at styre sine følelser og drifter ved at udvikle en række dyder, hvoraf retfærdighed, mod, besindighed og visdom er de vigtigste. Har man udviklet dyderne, er man ikke bare et godt menneske man lever også et godt liv. Kristendommen overtager denne klassiske forestilling om det gode liv, dog med nogle tilføjelser. For det første er det højeste gode nu Gud selv, og endemålet for 4 Værdier, Værdier, værdier 2011/2012

6 Man kan naturligvis ikke forbyde nogen at have en høj vurdering af ytringsfrihed. Men det er ikke særlig oplysende at kalde den en værdi. Svend Andersen Et debatmagasin 5

7 Næstekærlighed betyder ifølge traditionel forståelse selvudslettelse, og derfor betragter Nietzsche den kristne moral som en slavemoral. menneskelivet er at forenes med Gud i saligheden. For det andet bliver de fire nævnte klassiske dyder suppleret med tre teologiske : tro, håb og kærlighed. Men grundtanken forbliver den samme: det er forud givet, hvad det gode er. I kristendommen hedder det: mennesket er skabt til at leve et ganske bestemt liv. Den enkeltes lykke Denne grundtanke sættes der spørgsmålstegn ved med overgangen til den epoke, vi kalder moderne. Der sker kort sagt det, at det gode mister sin forud givne og objektive karakter for at blive individuel og subjektiv. Det gode liv bliver det liv, som hver enkelt finder godt og efterstræbelsesværdigt. Hvor lykken tidligere var defineret af det almene gode, bliver den nu den enkeltes lykke. Enhver er sin egen lykkes smed, også i den betydning, at enhver selv definerer lykken for sig selv. Det er i den sammenhæng, værdibegrebet dukker op. Det vil sige: det havde været kendt længe, nemlig i økonomien. Og det er netop en del af det problematiske ved begrebet, at det er blevet overført til et helt andet område, end hvor det oprindelig hørte hjemme og gav god mening. En værdi er noget, nogen fastsætter, måske ved at efterspørge på et marked. Værdi ligger dermed tæt op ad pris. Og, som filosoffen Immanuel Kant siger: hvad der har en pris, kan erstattes med noget andet, der har den samme pris. En syg kultur Men værdibegrebet overføres altså for alvor i 1800-tallet fra det økonomiske område til etikkens og livsanskuelsens. En af de første tænkere, der forstod betydningen af dette, var den tyske filosof Friedrich Nietzsche. Han taler om en omvurdering af alle værdier. En værdi er jo netop et resultat af en vurdering, altså en menneskelig aktivitet. Og ifølge Nietzsche er det et grundtræk hos mennesket, at vi vurderer. Det gør vi dybest set ud fra en vilje til magt, det vil sige en trang til livsudfoldelse og hævdelse i forhold til andre. Den europæiske kultur har hidtil været domineret af kristne værdier, for eksempel i form af næstekærlighedens moral. Næstekærlighed betyder ifølge traditionel forståelse selvudslettelse, og derfor betragter Nietzsche den kristne moral som en slavemoral. Resultatet af kristendom- 6 Værdier, Værdier, værdier 2011/2012

8 Det turde være fremgået, at jeg finder det helt misvisende at tale om kristne værdier. Hvad man kan sige er, at kristendommen med sin tanke om hvert menneske som skabt i Guds billede har været en medvirkende årsag til, at den europæiske kultur har udviklet den tanke om menneskerettigheder, der ligger til grund for demokratiet mens dominans er, at den europæiske kultur er blevet en syg kultur. Derfor er en omvurdering af værdierne nødvendig: nu skal det stærke menneske, der siger ja til sig selv og sin livsudfoldelse træde frem på scenen. Dette menneske giver Nietzsche den senere så skæbnesvangre betegnelse overmennesket. Fastsatte værdier Uanset om man deler Nietzsches tankegang i øvrigt, har han uden tvivl forstået værdibegrebet. Når vi i vore dage har været vidne til, at den ene erhvervsvirksomhed efter den anden fulgt af utallige offentlige institutioner har formuleret et værdigrundlag, er det jo netop et bevis på, at værdier er noget, mennesker fastsætter, og dermed noget relativt. LEGO koncernen orienterer sig for eksempel ud fra værdierne kreativitet, sjov, læring, fantasi og kvalitet. Disse størrelser er jo ikke i sig selv værdier. De er i virkeligheden ret forskellige: kreativitet og fantasi er personlige egenskaber, sjov og læring er aktiviteter, og kvalitet kan være en egenskab ved ting eller produkter. Hvad der gør disse meget forskellige størrelser til værdier, er at virksomheden LEGO har besluttet at fremhæve dem som pejlemærker for sine ansattes indsats og som brand i sin markedsføring. At en virksomhed på den måde vælger sine værdier er vel i orden. Men kan et samfund eller en stat have værdier? Talen om værdier i denne sammenhæng har det tilfælles med virksomheders og institutioners værdier, at de påståede værdier er kollektive. De formodes at være den fælles ledetråd for en hel befolkning. Eller, som man plejer at sige, et helt folk. Til forskel fra LEGOværdierne er samfundsværdierne derimod ikke blevet fastsat ved en beslutning. Vi har ikke haft folkeafstemninger om værdier. Hvis der findes danske værdier, må de være vokset frem af vores historie. Det afgørende spørgsmål er imidlertid: Kan vi udpege et sæt værdier, som vi er fælles om i det danske samfund? Frisind, lighed og fællesskab Samfundsforskere kan forsøge på det ved at lave såkaldte værdiundersøgelser. For nogle år siden fandt Peter Gundelach således frem til tre værdier eller mentalitetstræk som særligt danske: frisind, lighed og fællesskab. At der her er tale om danske værdier betyder, at mange af de Et debatmagasin 7

9 Men værdibegrebet overføres altså for alvor i 1800-tallet fra det økonomiske område til etikkens og livsanskuelsens adspurgte danskere har tilkendegivet en høj vurdering af de tre størrelser. I øvrigt kan vi igen se, at værdier kan være meget forskelligartede: frisind er en personlig egenskab, lighed kendetegner samfundsmedlemmers indbyrdes forhold, og fællesskab er nærmest en kollektiv indstilling. Det interessante ved Gundelachs undersøgelse er imidlertid, at disse tre positive værdier hver har en negativ bagside, nemlig henholdsvis ligegyldighed, middelmådighed og lukkethed. I den politiske debat også i den sidste valgkamp er der blevet peget på danske værdier. En af dem var ytringsfrihed. Man kan naturligvis ikke forbyde nogen at have en høj vurdering af ytringsfrihed. Men det er ikke særlig oplysende at kalde den en værdi. Der er netop tale om en frihed, hvilket er nogenlunde det samme som en rettighed. I Danmark er den formuleret i Grundlovens 77: Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Ytringsfriheden hører til de grundlæggende rettigheder ved siden af religionsfriheden og forsamlingsfriheden. Som det ofte er fremhævet, er disse rettigheder ikke specielt danske, men udsprunget af et fælles euro- 8 Værdier, Værdier, værdier 2011/2012

10 Det er meget nærliggende at sige, at tanken om menneskeværd ligger til grund for formuleringen af menneskerettigheder. pæisk tankegods fra den såkaldte oplysningstid. I nogle udgaver af Grundloven kaldes frihedsrettighederne for menneskerettigheder. Ved menneskerettigheder forstår vi som udtrykket siger rettigheder, som enhver borger har, ikke i kraft af at tilhøre et bestemt folk eller samfund, men i kraft af at være menneske. Hvis ytringsfrihed hører til menneskerettighederne, er den altså nærmest det modsatte af en værdi. Menneskeværd Immanuel Kant, der hører til oplysningsfilosofferne, stillede begrebet pris i modsætning til begrebet Würde, idet bæreren af denne egenskab ikke kan erstattes med noget andet. Hvert eneste menneske har Würde. Hvordan skal vi oversætte det til dansk? Vi kan under ingen omstændigheder bruge ordet værdi. Derimod kan to andre ord komme på tale, nemlig (menneskelig) værdighed og (menneske)værd. I begge tilfælde er meningen, at ethvert menneske har en sådan betydning, at det har krav på respekt. Det er meget nærliggende at sige, at tanken om menneskeværd ligger til grund for formuleringen af menneskerettigheder. Hvad har kristendommen med alt dette at gøre? Det turde være fremgået, at jeg finder det helt misvisende at tale om kristne værdier. Hvad man kan sige er, at kristendommen med sin tanke om hvert menneske som skabt i Guds billede har været en medvirkende årsag til, at den europæiske kultur har udviklet den tanke om menneskerettigheder, der ligger til grund for demokratiet. Hvis kristendommen ikke kun er tradition, men også levende nutid, er den samtidig et budskab, som inspirerer enhver troende til at arbejde for et samfund, hvor alle mennesker anses for at have det samme værd. Svend Andersen f Professor i etik og religionsfilosofi på Aarhus Universitet. Har udgivet en lang række bøger, blandt andet Som dig selv og Sprog og skabelse. Er derudover en aktiv debattør inden for det etiske område og har tidligere været medlem af det Etiske Råd. Et debatmagasin 9

11 1 # Værdier & arbejdsliv At tale den andens sag Interview ved Christiane Gammeltoft-Hansen Hvis de tiltalte siger, at de ikke har gjort det, som de er anklaget for, er det mit arbejde at forsøge at få dem frifundet, siger advokat Merethe Stagetorn. Men bag den nøgterne tilgang ligger der den overbevisning, at alle mennesker er skabt lige. Store Strandstræde ligger advokatfirmaet Stagetorn Wenzel Lund Poulsen. Advokatfirmaet har straffesager, som sit væsentligste arbejdsområde, og det er et travlt sted. En af dets ejere, Merethe Stagetorn, har således altid verserende sager. Sager der spænder lige fra mord, tung økonomisk kriminalitet til blendede guldfisk. Da interviewet finder sted, er det den store rockersag, der optager hende. Hun er forsvarer for en af de tiltalte, og endnu engang har det kastet hende ud i en intellektuel øvelse, for sagen er usædvanlig ved det, at den primært bygger på én mands vidneudsagn. Men for en stund lader hun sagsakterne ligge. Det skal nemlig handle om værdier, og Merethe Stagetorn har forberedt sig, så uden mange indledende øvelser får hun talt sig ind på det for hende grundlæggende: menneskeværd og ligeværd. Det sker engang imellem, at nogen spørger mig, hvordan jeg kan forsvare et menneske, der har begået en forfærdelig forbrydelse. Men for mig er det helt enkelt: det er ikke handlingen jeg forsvarer, det er personen. Forfærdelige handlinger må man altid tage afstand fra. Men uanset hvor rædselsfuld handlingen er, og uanset om klienten har tilstået den eller ej, er klienten værd at forsvare og skal forsvares. Jeg har en basal tro på, at Vorherre har skabt os ens. Det er måske det allervigtigste, i forhold til det erhverv jeg har, at jeg opfatter det lidt som et tilfælde, at jeg ikke har været sat i en situation, hvor jeg kunne have begået en forbrydelse. Der er ikke forskel på mennesker, men der er forskel på omstændigheder, og omstændighederne kan være af en sådan art, at vi handler i desperation. Eller omstændighederne kan gøre, at vi udvikler os på en måde, hvor vi kommer ind på en kriminel løbebane. Når jeg forbereder en sag, er det derfor også ofte af betyd- 10 Værdier, Værdier, værdier 2011/2012

12 Men uanset hvor rædselsfuld handlingen er, og uanset om klienten har tilstået den eller ej, er klienten værd at forsvare og skal forsvares. Merethe Stagetorn ning at afdække tiltaltes baggrund og forhold. Ikke for at undskylde det skete, men for at forklare hvorfor det kom dertil. For Merethe Stagetorn er ligeværd udgangspunktet, men derudover fornemmer man også tydeligt, at erhvervet har haft sin pragmatiske indvirkning, når det gælder hendes værdisæt. Det vedstår hun gerne og fremhæver i den forbindelse lovoverholdelse som en for hende grundlæggende værdi. Helt basalt er livet jo meget nemmere, hvis man overholder loven. Ud fra et bekvemmeligheds synspunkt giver det ingen mening at stjæle, bedrage og røve. Tænk hele tiden at skulle kigge sig over skulderen. Det er et usikkert liv at leve. En indskrænkelse af friheden, inden den reelt bliver taget fra en på grund af ens forbrydelse. Hvis vi alle sammen overholder de reguleringer og love der er, så havde vi jo også tid til alt muligt andet. Væsentlige ting, så som at sidde sammen, høre smuk musik, læse gode bøger, rejse. Det de fleste drømmer om. Lovoverholdelse er på den måde udgangspunktet for det gode liv. Og i Danmark har vi et godt regelsæt, der er med til skabe sammenhæng i samfundet. Et regelsæt der holder os fast på, hvad der er til fælles bedste. Nogle af mine klienter mener, at det, de har gjort, er rimeligt. Det kan for eksempel gælde klienter, der har unddraget sig skat. Men man må se det i en større sammenhæng. Det har betydning for samfundet, om vi betaler det i skat, som vi skal. Det har betydning for vores skoler, hospitaler, veje og så videre. Et reguleret samfund kan opleves som en stopklods for den frie udfoldelse, og hver især har vi sikkert også oplevet forhold, hvor den offentlige regulering virkede hæmmende i den nære Et debatmagasin 11

13 Tolerance hører til det uregulerede område og har at gøre med at kunne rumme og håndtere andre synspunkter end ens egne. sammenhæng. Men i et større perspektiv kan det ikke desto mindre gavne og bidrage til fællesskabet. Det kan forekomme meget lavpraktisk i forhold til at tale om værdier, men for mig er det en værdi i sig selv at overholde loven. Det ville de fleste af mine klienter også sige. De magter bare ikke altid at leve efter det, fordi deres netværk trækker dem i en anden retning, de har en stor gæld eller er psykisk ustabile. Tolerance, både som den kommer til udtryk i den politiske debat og i mellemmenneskelige sammenhænge, har optaget Merethe Stagetorn igennem årene. Hun var forsvarer for Glistrup, der blev dømt for gentagne gange at sige, at muhammeddanismen var en forbryderisk religion, ligesom hun også var forsvarer for Pia Kjærsgaard, der blev frifundet for at kalde de imamer, der rejste rundt i mellemøsten lige efter Muhammedkrisen, for landsforrædere. Man må sondre mellem tolerance i forhold til ytringer og handlinger. Den mundtlige ytringsfrihed skal og bør være større, end når det kommer til handlinger. Tolerance hører til det uregulerede område og har at gøre med at kunne rumme og håndtere andre synspunkter end ens egne. Min profession træner mig på sin vis i tolerance, idet jeg altid skal kunne se en sag fra to sider. Jeg skal kunne se den fra min klients side, samtidig med at jeg skal kunne sætte mig ind i anklagemyndighedens vurdering og holdning, så jeg ved, hvad jeg er oppe imod. Danskere holder gerne af at karakterisere sig selv som et tolerant folkefærd. Er det en karakteristik, du kan nikke genkendende til? Ud fra mine egne erfaringer må jeg sige nej. Jeg hører mange samtaler, der går efter devisen. Så sagde jeg også, og så sagde hun, og skal jeg finde mig i det!. Sådanne samtaler er ødelæggende for en egentlig dialog. Vi leger tit politibetjente overfor hinanden. Små irritationer får frit løb, og vi er hurtige til at klassificere hinanden efter vores opførsel, udseende og sociale status. 12 Værdier, Værdier, værdier 2011/2012

14 Det sker engang imellem, at nogen spørger mig, hvordan jeg kan forsvare et menneske, der har begået en forfærdelig forbrydelse. Men for mig er det helt enkelt: det er ikke handlingen, jeg forsvarer, det er personen Tolerance er væsentligt, og vi må derfor reagere, når vi møder intolerance. Vi må tale intolerancen imod. Der står jo også: Forlad os vor skyld, som vi forlader vores skyldnere. Det forpligter os på at dæmpe vores vrede og møde hinanden med tilgivelse også selv om der er noget, der irriterer og generer. Jeg ser tilgivelse som en vigtig side af tolerance, og i Fadervors bøn bliver vi holdt fast på, at som vi gerne vil tilgives, må vi også tilgive andre. Det viser så også de udfordringer, der er i tolerance, for det er svært at tilgive virkelig at tilgive. Vi holder gerne lidt tilbage, tilgiver på overfladen. Men det er netop en af grundene til, at det er vigtigt, at vi formulerer et værdisæt, for det giver os noget at stræbe imod. Jeg plejer at sige det sådan, at jeg er nødt til hver dag at gøre det bedre end i går. Men det er godt nok svært! Findes der efter din mening nogen særlige værdier der kendetegner danskere? Når jeg har rejst rundt i verden, har jeg ikke oplevet, at der er den store forskel på folkeslag. Det eneste jeg kan se, vi har til fælles som danskere, er at vi taler dansk. Der kan være fælles menneskelige værdier, men jeg har svært ved at se, at der skulle være nogle fælles nationale værdier. I mine øjne giver det derfor heller ikke meget mening at tale om særlige værdier, væremåder, holdninger gode eller dårlige som man kun kan forvente er til stede hos danskere. Og så alligevel: Jeg har lige været længere tid i det sydlige Afrika og Indien på grund af fondsarbejde, og der mødte jeg en utrolig spontan venlighed overfor fremmede. Sådan en venlighed tror jeg ikke fremmede møder i Danmark. Men det kan selvfølgelig være en fordom hos mig. Faktum er dog, at vi lever i relativ velstand i Danmark, og velstand kan gøre en befolkning hovmodig og rethaverisk. Er de værdier, du har, nogle du har defineret for dig selv, eller nogle du har arvet? Man udvikler vel altid det, man arver. Men grundlæggende er mine værdier, noget jeg har arvet. Arvet af mine morforældre, der var enkle og flittige landmennesker fra Store Heddinge. Af dem lærte jeg at arbejde. Fra jeg var lille, blev jeg sendt ud og luge roer med min morfar. Så gik den gamle og barnet og småsnakkede og lugede. Jeg betragter ikke mig selv som et særligt klogt menneske, men jeg er meget flittig, og det har jeg med mig hjemmefra. På mange måder er det også dem, der har været med til at forme min tro. Gud var en del af hverdagen på gården. Ikke sådan at der blev bedt bordbøn og sunget salmer i hjemmet, men mine morforældre havde en uanfægtet tro. Jeg har det på samme måde. Merethe Stagetorn f Beskikket forsvarer. Stifter af advokatfirmaet Stagetorn, Wenzel, Lund Poulsen. Hun har møderet for Højesteret og arbejder særligt med det strafferetlige område, hvorfor man ofte ser hende som en markant forsvarsadvokat i større sager. Hun er medlem af Strafferetsplejeudvalget. I 1998 udgav hun bogen Forsvarsadvokaten. Et debatmagasin 13

15 At arbejde med værdier Af Henrik Dahl Når hæderlige mennesker nøgternt observerer virkeligheden, ser de nogenlunde det samme, hvad enten de er teologer, sociologer eller noget helt syttende. Det, der har ændret sig de senere år, er derfor nok også snarere konfliktniveauet end værdierne. e sidste knap tyve år har jeg arbejdet med værdier. Både i form af statistiske undersøgelser som dem, der er grundlaget for bogen Hvis din nabo var en bil (1997) og i form af etnografisk inspirerede undersøgelser om mange forskellige emner. Det vigtigste, jeg har lært gennem alle disse år, er, at værdier ikke ændrer sig videre hurtigt. Hvad enten det drejer sig om de værdier, der regulerer forholdet til andre eller dem, der regulerer forholdet til en selv, så lød folk ikke væsentligt anderledes midt i halvfemserne, end de lyder nu, femten år senere. Hvordan kan det være? Den opfattelse, jeg selv er nået frem til, er, at det skyldes, at mennesker kun gør deres værdier eksplicitte, når det er strengt nødvendigt. Resten af tiden reguleres forholdet til en selv og omverdenen af sæd og skik, som man undertiden gengiver med det filosofisk ladede, tyske udtryk Sittlichkeit: De regler, flertallet i samfundet godtager, og som kan påkaldes normativt, når der skal holdes skål- og brandtaler, eller når man befinder sig i en konflikt med sig selv eller andre. Antallet af værdier er ikke relevant Hvad det indebærer, er, at det ikke giver mening at lede efter et bestemt antal værdier. Folk har det antal, de skal bruge, så at sige. Forestillede man sig, at et menneske aldrig kom ud i nogen konflikter, ville det på den ene side leve i overensstemmelse med sæd og skik, og på den 14 Værdier, Værdier, værdier 2011/2012

16 Det er veldokumenteret, at de fleste mennesker foretrækker at være sammen med andre, der har samme værdier, som de selv har. Henrik Dahl Værdikommissionen I forbindelse med forhandlingerne om finansloven for 2010, nedsatte daværende kulturminister Per Stig Møller en værdikommission. Dens kommissorium var at kortlægge hvilke værdier, der er vigtige for danskernes liv. Herunder i særlig grad: 1. Familien med særlig vægt på børns opvækst og opdragelse. 2. De nære fællesskaber i lokalsamfundet. 3. Den moderne livsstils påvirkning af vores liv. 4. Den enkeltes frihed og det personlige ansvar. Kommissionen fik en kort levetid, idet den blev nedlagt i forbindelse med regeringsskiftet. En af kommissionens medlemmer var Henrik Dahl. Et debatmagasin 15

17 Det vigtigste, jeg har lært gennem alle disse år, er, at værdier ikke ændrer sig videre hurtigt anden side aldrig have nødig at eksplicitere så meget som en enkelt værdi. Heraf kan man samtidig slutte, at når antallet af konflikter vokser, inddrages der flere værdier, som der skelnes finere imellem. Det, der har ændret sig de senere år, er nok konfliktniveauet snarere end værdierne. Værdikommissionens medlemmer var Elisabeth Dons Christensen (Formand), Biskop over Ribe Stift Farshad Kholghi Skuespiller, foredragsholder og samfundsdebattør Henrik Dahl Sociolog, forfatter og samfundsdebattør Iben Thranholm Teolog og journalist Jens Gaardbo Journalist Kristine Stricker Hestbech Sognepræst og foredragsholder Lene Andersen Forlægger og forfatter Per Schultz Jørgensen Børne- og familieforsker Rune Lykkeberg, Journalist og redaktør Søren Møller Landsformand for DGI Den anden ting, jeg har bemærket, er, at det kan være svært at tale om danskernes værdier i praksis. Det er veldokumenteret, at de fleste mennesker foretrækker at være sammen med andre, der har samme værdier, som de selv har. Det gælder både for bosættelse og i den almindelige, sociale omgang. Men registrerer man forskellene mellem grupper af danskere, dukker der store forskelle op, når det gælder for eksempel arbejdsetik eller mere generelt de normative forestillinger, man gør sig om det gode liv. Solid, statistisk dokumentation For at få fast grund under fødderne, har jeg været fortaler for, at man laver en specialanalyse af den store værdiundersøgelse, den danske sociolog Peter Gundelach har gennemført siden 1981, og som han endeligt afrapporterede tidligere på året. At få solid, statistisk dokumentation for danskernes værdier, vil være vigtigt og kunne virke positivt ind på debatten, for som det er blevet sagt: når man studerer værdier, gælder det frem for alt om at være nøgtern. Henrik Dahl f Sociolog, livsstilsforsker, forfatter og samfundsdebattør. Er medstifter og -ejer af analysefirmaet Explora. Adjungeret professor, Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, Handelshøjskolen i København. Blev i februar 2011 udpeget af den daværende kulturminister Per Stig Møller som medlem af Værdikommisionen. 16 Værdier, Værdier, værdier 2011/2012

18 Sagt om værdier Jeg ser gerne, at troen kommer på dagsordenen på en ny måde, så kirken også når de unge. Vi skal også have frem, hvor stor social funktion kirken har. Manu Sareen, kirkeminister, 2011 Om folk ikke vil spise svinekød eller frikadeller er vel deres eget valg. Hvorfor skal jeg bekymre mig og føle mig truet af det? Misforstå mig ikke. Jeg elsker jul og dansk sommer ved Vestkysten. Men danske værdier er for mig i lige så høj grad at cykle ud af Vesterbrogade med en Shawarma i hånden. Anders Lindegaard, fodboldmålmand, Manchester United, 2011 Jeg har en meget stærk forbindelse til nogle af de værdier, der ligger i kristendommen, og jeg føler mig forbundet med det kristne budskab om tilgivelse. Jeg er ikke en stor kirkegænger slet ikke. Men i budskabet om Jesus ligger værdier, som har gjort mit fundament i livet stærkere. Helle Thorning-Schmidt, statsminister, 2011 Det er uanstændigt, ikke at inddrage asylansøgere i vores samfund, mens deres ansøgning om opholdstilladelse bliver behandlet. Det bidrager ikke til at bevare den danske kultur at holde dem udenfor, for den kultur eksisterer ikke. Vi har en multikultur. Lars Mikkelsen, skuespiller, om den borgerlige regerings asylpolitik, 2007 Vi vil sætte mennesket før systemet. Den enkelte skal have større frihed til at forme sit liv. Vi vil gøre op med stive systemer, umyndiggørelse og ensretning. Vi tror på, at mennesker er bedst til selv at vælge. Vi behøver ikke eksperter og smagsdommere til at bestemme på vore vegne. Anders Fogh Rasmussens nytårstale, 2002 Jeg håber selvfølgelig at få en karriere indenfor tv, og det er også derfor jeg har stillet op til Paradise Hotel, men jeg har ikke gjort det for at se mig, se mig!, jeg har bare gjort det for oplevelsens skyld, og så håber jeg selvfølgelig, der er nogen der kan få øjnene op for mig, så jeg kan blive skuespiller eller sådan noget. Amalie Szigethy, deltager i realityprogrammet Paradise Hotel på TV3 Man skal jo være direkte uheldig for at få serveret en dansk ret på en restaurant i Danmark. Vores kultur er kartofler, kærnemælk, selleri, gulerødder, svinekød, oksekød. Sild med rugbrød, franskbrød med ost om morgenen, og den bliver ødelagt af videnstab, færdigretter og travlhed. Camilla Plum, gastronom & forfatter, 2009 Frihed for den enkelte, lige muligheder for alle, fællesskab, respekt og tolerance er vores værdier. Side 5 i regeringsgrundlaget for den nye regering Debatten kan have en undertone af, at tro og religion er noget gammeldags. Noget, der står i modsætning til demokrati og oplysning. (...) Jeg tror, at Grundtvig også i dag klart ville være imod, at man skulle skjule sin tro. Troen skal ikke skjules under en skæppe, men tages frem og sættes på en stage. Lars Løkke Rasmussens Vartov-tale, 2011 Jeg håber, at Værdikommissionens arbejde vil føre til øget debat og vil gøre danskerne mere bevidste om de værdier, der udgør grundlaget for den måde, vi enkeltvis og sammen lever på. Hvis vi mennesker er bevidste om vores egen identitet og egne værdier, får vi overskud og mod til at møde andre værdier og holdninger åbent og fordomsfrit. Elisabeth Dons Christensen, biskop, formand for den nu nedlagte værdikommision

19 Værd kampen De nye stuerene Af Arne Hardis Kommentator, anmelder og politisk journalist ved Weekendavisen under valgkampen kom enhedslistens Per Clausen under en tv-debat med en erklæring, som er god at blive klog af, når man diskuterer værdipolitik: Det hedder ikke dine penge, det hedder vores penge. En helt kommunistisk sentens, som afslører det lidt forvrøvlede i at reservere enkelte politikområder en særlig værdi, mens andre blot betragtes som politik. Der ligger dybe værdier bag, hvad enten man betragter folks indtægter som statens eller borgerens. Når skattespørgsmålet alligevel ikke i almindelighed kaldes værdipolitik, røber det en bred konsensus om, at der skal opkræves et vist beløb til fællesskabet; 40 eller 60 procent? Det sætter ikke for alvor skel. Det 20. århundredes værdikamp om kollektivets ret til at fortolde individet er vundet massivt af Socialdemokratiet og betragtes derfor ikke længere som værdikamp. Det er bare politik. Det stærke symbol Når udlændingespørgsmålet den seneste snes år næsten er blevet synonymt med værdikampen, skyldes det ikke kun dets dybe indvirken på samfundet helt ud i den fjerneste afkrog økonomisk, kulturelt, religiøst. Det skyldes også dets karakter af sort/hvid, alt eller intet, åbne eller lukkede grænser. Indvandringspolitikken har så at sige haft sine Per Clausen er. 24 års-reglen er blevet symbolet på denne værdikamp, fordi familiesammenføring siden 1983 har været den dør, den ukontrollerede indvandring er foregået gennem. Så stærkt er det symbol, at man uden videre kan bruge det til at afgøre det stillede dobbelte spørgsmål: Hvad skete der med værdikampen, hvem vandt den? Det korte svar: Værdikampen blev til almindelig politik, og den danske befolkning vandt den. Husk 1980erne, husk starten af 1990erne. Hele den politiske elite afviste indigneret at forholde sig til udlændingeloven af 1983 s betydning for befolkningssammensætning, økonomi, kultur og så videre. Kun ét parti, Fremskridtspartiet, foreslog år efter år at sætte udlændingespørgsmålet til folkeafstemning. Naturligvis forgæves. Det var i bredeste forstand eliten mod folket, så sandt som to tredjedel af befolkningen helt tilbage fra 1980erne har ønsket opstramninger, mens Glistrup som udlændingedissident aldrig samlede over 10 procent ved folketingsvalg. Enkel konklusion I dag er det hele omvendt. Folketingsvalget den 15. september var en sejr for 24-årsreglen som adgangsbillet til det man havde nær skrevet-stuerene selskab. I dag står hele det regeringsbærende Danmark med billetten i hånden: Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, De Radikale, SF og Konservative. 24-årsreglen er udhulet af EU-direktiver, men det afgørende her er reglens betydning som markør af ønsket om en stærkt styret familiesammenføring. Margrethe Vestager yder ganske vist kun tribut til magten, og Villy Søvndals politik er en taktisk ikke-politik, men konklusionen er enkel: 154 af 175 mandater udtrykker enighed med befolkningens flertal ved at tilslutte sig 24-årsreglen. Folketinget har erklæret sig enig med befolkningen i, at udlændingesagen ikke er værdipolitik, men politik. Kun Enhedslisten og Liberal Alliance står uden for det gode selskab med deres 21 mandater. Som Glistrup på en rigtig god dag. 18 Værdier, Værdier, værdier 2011/2012

20 politisk set Et forandret Danmark Af Mette Højbjerg debatredaktør, anmelder og lederskribent ved dagbladet Politiken hvis man mere grundlæggende ønsker at dreje et samfund i en anden retning, er det værdidebatten, man skal tage fat på. Sådan lød det fra Anders Fogh Rasmussen i et interview godt et år inde i hans første regeringsperiode. Og han fortsatte: At sætte dagsordenen i værdidebatten ændrer samfundet meget mere end de der lovgivningsændringer. Nu taler jeg kultur i bred forstand: Det er udfaldet af kulturkampen, der afgør Danmarks fremtid. Dermed satte Fogh Rasmussen ord på den dagsorden, han havde haft, før han indtog statsministeriet i Der skulle flyttes holdninger fra venstre mod højre i samfundet. Der skulle gøres op med slapheden i udlændinge- og retspolitik, der skulle sættes ind mod rundkredspædagogikken, mod de røde lejesvende, mod værdirelativismen, mod skattestigninger og smagsdommerne. Disciplin og strengere straffe Men de følgende år lykkedes det ikke Fogh Rasmussen at rykke nævneværdigt ved almindelige danskeres holdninger med sin værdikamp. For oftest placerede han sig netop dér, hvor flertallet af danskerne ifølge meningsmålinger befandt sig i forvejen. Til gengæld ændrede han den politiske elites opfattelse af tingene han rykkede ved konsensus i det politiske Danmark, der var ude af trit med befolkningen. Opgøret med folkeskoleverdenen og rundkredspædagogikken er eksempelvis endt med, at også venstrefløjens politikere nu går ind for mere disciplin, højere faglighed og test af eleverne. Og opgøret med blødsødenheden i retspolitikken i form af strengere straffe til kriminelle og udvisning af dømte indvandrere er blevet en så almindelig del af venstrefløjens politik, at den nye socialdemokratiske justitsminister ikke ser noget problem i for bestandig at udvise en kriminel, statsløs palæstinenser med hustru og otte børn, der alle er danske statsborgere. Dernæst ændrede Fogh Rasmussen udlændinge- og indvandringspolitikken så succesfuldt i overensstemmelse med vælgerne, at S og SF af angst for dem har godtaget stort set hele pakken af forandringer, der er sket på området de seneste ti år. Debatten om indvandrerne blev så skinger, at selv SF s formand hoppede på og højlydt bad folkene fra Hizb-ut-Tharir om at skride ad helvede til. Fra borger til forbruger På ét punkt lykkedes det dog imidlertid Anders Fogh Rasmussen at forandre danskerne. En af de mest oversete, men samtidig mest gennemgribende værdier, hans kamp har efterladt sig, er nemlig forbrugerismen. Et af hans ønsker i 2001 var at ændre danskernes indstilling til velfærdssamfundet og gøre op med statens monopol på det meste. Han ville med frit valg-tankegangen gøre danskerne fri til at gå et andet sted hen, hvis de var utilfredse med den offentlige service. Og pengene skulle følge med. Tankegangen blev indført i forhold til blandt andet hjemmehjælp, skoler og hospitaler. Han ændrede dermed danskerne fra at være borgere til at være forbrugere, og han gjorde det så grundigt, at danskerne i dag med Foghs egne ord ser på ydelser fra det offentlige, som de ser på ydelser fra en privat virksomhed. Men med valgfriheden fulgte også en krævementalitet i store dele af befolkningen og det er nok den dyreste arv, vi står tilbage med. Set i det lys endte Anders Fogh Rasmussen med at få ret i sin antagelse af, at det er udfaldet af kulturkampen, der afgør Danmarks fremtid. Et debatmagasin 19