Årsagernes grænser. En kritisk diskussion af J. L. Mackies begreb om det kausale felt. Susanne N. Christensen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Årsagernes grænser. En kritisk diskussion af J. L. Mackies begreb om det kausale felt. Susanne N. Christensen"

Transkript

1 Susanne N. Christensen Årsagernes grænser En kritisk diskussion af J. L. Mackies begreb om det kausale felt Speciale 2014 Filosofi & Videnskabsteori Roskilde Universitet

2 En kritisk diskussion af J. L. Mackies begreb om det kausale felt Vejleder: Klaus Frovin Jørgensen Speciale RUC. Filosofi & Videnskabsteori, forår 2014 Faglige kriterier for rapporten: Filosofi. Rapporten er på antal tegn inkl. mellemrum, svarende til 83 ns. En stor tak til: Pedro Nuño Sampedro, Caroline Wiencken, Maria Louise Christensen, Natalie Kaye Jones, Mette Specht Andersen og mine forældre

3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Problemformulering En teori i to lag Specialets opbygning...6 Del I: Det kausale felt og vores almindelige kausalitetsbegreb 2 Årsager og betingelser Baggrund: Empirisme og regularitetsteori...8 David Hume - Kausale slutninger...9 John Stuart Mill - Årsagspluralisme Mackie om vores almindelige kausalitetsbegreb...13 INUS-betingelser og minimalt tilstrækkelige betingelser...14 Mackies formel...16 Det kontrafaktiske ræsonnement den implicitte forståelse af en nødvendig kausal forbindelse Det kausale felt Definition af begrebet om det kausale felt Den interessebestemte kontekst -Sammenhængen mellem det kausale spørgsmål og det kausale felt Opsamling: Delelementer i det kausale felt...25 Del II: Det kausale felt og de naturlige kausale relationer 4 En realistisk forståelsesramme Udsagnenes semantiske indhold Sprogfilosofiske grundbegreber...29 Forestilling, mening og betydning...29 Intensionelle og ekstensionelle kontekster Kausalitet og Forklaring Distinktion mellem det epistemologiske og ontologiske analyseniveau...32 Kritik af Mackies syn på den kausale relata J. L Mackie om kausale udsagn i intensionelle og ekstensionelle kontekster...36 Den minimalt fuldstændige kausale fremstilling af de kausalt relevante faktorer...36 Entydige referencer i vores intensionelle kausale udsagn...38

4 5 Forklaringer i dagligsproget og i videnskaben P. F. Strawson om vores forståelse af kausalitet...40 To eksempler på prototypiske forklaringsmodeller...42 Strawson om det teoretisk-generelle erkendelsesniveau...44 Vores fundamentale a priori begreber og det 'endelige aspekt' ved erkendelsen Mackie om forklaringernes grundlag...48 Tingenes dispositionelle egenskaber og deres grundlag...49 Det videnskabeliggjorte kausale felt...50 Den nødvendige 'kausale forbindelse'...51 Forklaringernes referencer til den 'kausale forbindelse'...53 Del III: Diskussion af begrebet om det kausale felt i en realistisk forståelsesramme 6 Diskussion af det kausale felt som vigtig komponent i en epistemisk model for vores kausale ræsonnementer Sammenligning af begrebet om det kausale felt og de prototypiske forklaringsmodeller Kontekst-afhængige forklaringer i dagligsproget og videnskaben To former for realisme Mackies videnskabelige realisme Strawsons neo-kantianske position Har kausaliteten et vigtigt a priori element?...65 Den nødvendige selvreflektion...65 Nødvendig sandhed eller relativ objektivitet? Kritik af Mackies reduktionisme og videnskabelige realisme Konklusion Summary Litteraturliste...78

5 1 Indledning Når vi foretager kausale slutninger i vores almindelige (før-teoretiske) omgang med verden, bunder det i nogle implicitte antagelser om bestemte kausale sammenhænge under nogle bestemte omstændigheder. Det er imidlertid en filosofisk udfordring at beskrive selve det kausale ræsonnement, der ligger bag vores kausale udsagn i dagligsproget, og endvidere at beskrive, hvordan de kausale udsagn relaterer sig til de faktiske kausale relationer, der måtte eksistere i verden. Som jeg sidenhen vil komme ind på, skelner jeg her mellem de 'naturlige' eller 'faktiske' kausale relationer, og vores forklaringer. De førstnævnte er relationer mellem to begivenheder som faktisk foregår i verden, uafhængigt af vores erkendelse af dem, mens forklaringer derimod er sproglige tilkendegivelser af, hvilke betingelser i årsags-begivenheden som var relevante for virkningen. 1 Problemet med at forstå ræsonnementet bag vores kausale slutninger viser sig bl.a. ved, at vi i en situation tilsyneladende kan udpege forskellige, og måske modstridende, årsager, som på hver deres måde kan forklare situationen på tilfredsstillende vis. Et eksempel på sådan en situation er en retssag, hvor en mand, der har fået kræft efter at have arbejdet på en kemifabrik, sagsøger sin arbejdsgiver. Hans advokat argumenterer her for, at årsagen til sygdommen er manglende sikkerhed for arbejderne, idet der på den omtalte fabrik procentvis er betydeligt flere arbejdsulykker end på andre kemiske fabrikker af lignende type. Til dette spørger forsvareren for kemifabrikken: 'Ville manden have fået kræft, hvis han ikke havde arbejdet på kemifabrikken?'. På baggrund af en nærmere undersøgelse påviser han endvidere, at der har været andre i mandens familie som har haft kræft, og at han i øvrigt har røget cigaretter de sidste 20 år. Følgelig konkluderer forsvarsadvokaten, at det var rygningen kombineret med den genetiske konstitution, der forårsagede mandens kræft. Vi har altså en situation, hvor to forskellige personer udpeger hver deres årsag til den samme virkning. Alligevel repræsenterer de begge tilfredsstillende forklaringer, såfremt de betingelser som fremhæves, faktisk er sande. Eksemplet illustrerer, hvordan vores forklaringer, ud fra en almindelige forståelse af kausalitet implicerer en vis kontekstafhængighed, i forhold til det felt vi spørger til. På den ene side udpeger den kræftramte mands advokat årsagen på baggrund af en sammenligning med andre lignende fabrikker. Forsvarsadvokaten taler på den anden side ud fra mandens personlige historie i forhold til, om der 1 Det er kontroversielt, hvorvidt alle forklaringer er kausale (Lipton, 2009;620ff.). Jeg bruger dog udelukkende termen i denne forstand, altså som en betegnelse for vores sproglige udpegninger af relevante kendsgerninger i en årsagsrelation. -1-

6 kunne være andre betingelser i hans liv, som kunne føre til kræft. I begge tilfælde må en kropslig disposition for at få kræft være en forudsætning for overhovedet at få sygdommen, og alligevel synes det mere relevant at fremhæve denne faktor som årsag i forsvarsadvokatens sammenhæng. Pointen er, at de to advokater på en eller anden måde refererer til den samme naturlige kausale relation, men det er imidlertid et kompliceret spørgsmål at besvare, hvordan vi kan forstå sammenhængen mellem de to forklaringer. En måde at gå til dette problem på er, at undersøge, hvordan vores almindelige kausale slutninger fungerer, og i den sammenhæng er det interessant at kigge nærmere på begrebet om det kausale felt. Begrebet blev første gang introduceret af John Anderson (1938), og er sidenhen blevet brugt af andre filosoffer, heriblandt den australske filosof John Leslie Mackie ( ). I artiklen Causes and Conditions fra 1965, samt i bogen Cement of the Universe - A Study of Causation (1974/1980), udvikler Mackie en generel kausalitetsteori, hvori der samtidig indgår en relativt simpel model for vores basale konceptuelle forståelse af kausale relationer. Modellen beskriver, hvordan vi almindeligvis, ved en gradvis proces, får sporet os ind på og udelukket bestemte mulige årsager - og her spiller begrebet om det kausale felt en vigtig rolle. Begrebet belyser menneskets evne til at udpege visse betingelser som relevante i forhold til at forklare en kausal sammenhæng ud fra den interesse, som sprogbrugeren går til konteksten med. Nærmere bestemt beskriver det, hvordan vi kommer frem til at udpege visse betingelser som årsager, mens vi abstraherer fra andre der, logisk set, faktisk også kan siges at have haft indflydelse på udfaldet. Det kausale felt kan således foreløbig defineres som en begrebslig ramme, der konstituerer grænserne for, hvilke mulige betingelser vi er villige til at ræsonnere om i vores kausale slutninger. Begrebet består af en række forhold, som kendetegner vores praksis i forhold til at forstå kausale sammenhænge, og som sådan tager vi dem for givet. Det har ikke desto mindre stor betydning for, hvordan vores forklaringer opnår deres mening i situationen, og dermed er det kausale felt et vigtigt begreb i forhold til generelt at forstå vores forklaringer i dagligsproget. Imidlertid er begrebet hverken særlig veldefineret eller videre udfoldet hos Mackie. Der ligger derfor en opgave i at undersøge, hvad begrebet kan lære os om de regler, der ligger til grund for den praksis, som vi faktisk mestrer, når vi ræsonnerer om kausale sammenhænge. Samtidig får begrebet om det kausale felt en ganske bestemt rolle inden for Mackies kausalitetsteori, som afspejler hans generelle metafysiske ståsted. -2-

7 1.1 Problemformulering Hovedfokus i dette speciale vil være at præcisere og diskutere begrebet om det kausale felt, som det kommer til udtryk hos J. L. Mackie, samt at undersøge, hvordan begrebet i en vis grad afspejler nogle metafysiske antagelser i Mackies generelle kausalitetsteori. I den forbindelse vil jeg undersøge, hvilke regler der, ifølge Mackie, gør sig gældende når vi taler og ræsonnerer om kausalitet. Dertil kommer spørgsmålet om, hvorledes vores kausale udsagn relaterer sig til de faktiske kausale forhold, som de måtte eksistere i verden. Det fører mig videre til en diskussion af, den form for metafysisk realisme der ligger til grund for Mackies begreb om det kausale felt. Dagligsprogsfilosoffen Peter Frederick Strawsons ( ) kommer i sin generelle metafysik og mere specifikt i sin kausalitetsteori med en række pointer, som kan supplere Mackies begreb om det kausale felt. Samtidig kan hans teori sætte begrebet i relation til en anden form for realisme end den, som ligger til grund for Mackies position. Jeg vil i specialet således fremhæve en række indsigtsfulde pointer, som Mackie fremfører i forbindelse med sin brug af begrebet om det kausale felt i beskrivelsen af vores kausale ræsonnementer. Men sidenhen vil jeg også følge Strawson i nogle af hans kritikpunkter af den form for metafysisk realisme, som ligger til grund for Mackies generelle kausalitetsteori. 1.2 En teori i to lag Skønt flere moderne filosoffer har arbejdet med begrebet, enten implicit eller eksplicit, siden det første gang blev introduceret, er det endnu meget sparsomt med litteratur, der behandler begrebet dybdegående. 2 Jeg afgrænser mig dog ved dels alene at analysere begrebet sådan som det optræder hos Mackie, og dels at sammenligne hans brug af begrebet med den kontekstafhængige erkendelse som Strawson præsenterer i sin generelle metafysik. Mackies udlægning af begrebet er dog også interessant i sig selv, netop fordi han med en relativt simpel model beskriver vores almindelige kausalitetsbegreb i forlængelse af den empiristiske tradition og ud fra en realistisk grundantagelse. I denne forbindelse skal det dog nævnes, at jeg, grundet pladsmangel, ikke kommer ind på David Lewis' kontrafaktiske analyse. I en fuldstændig analyse af Mackies beskrivelse af vores almindelige kausalitetsbegreb ville det være 2 Eksempler på videnskabelige artikler som behandler begrebet eksplicit: Einhorn & Hogarth (1982), Marc-Wogau (1962), Pedersen (1990). -3-

8 nødvendigt. 3 Mit fokus ligger således i højere grad på en analyse af Mackies brug af begrebet om det kausale felt i sammenhæng med hans generelle kausalitetsteori. I sin brug af begrebet om det kausale felt, lægger Mackie netop op til en teori i to lag: For det første er der en epistemologisk teori om, hvordan vi taler om årsager og virkninger, og for det andet er der en ontologisk teori om, hvordan disse udsagn relaterer sig til de kausale relationer som foregår i naturen. Således benytter han også begrebet om det kausale felt til at begrunde, hvordan vores almindelige kausale udsagn faktisk har en relation til de kausale relationer, som måtte eksistere i verden. Den ene del af min undersøgelse fokuserer således på det potentiale, som begrebet om det kausale felt har i forhold til at beskrive visse karakteristika i vores almindelige kausale ræsonnementer. Mackie bruger imidlertid også begrebet om det kausale felt indenfor en videnskabelig kontekst, hvilket har til formål at vise, hvordan vi faktisk kan opnå objektiv viden om de kausale relationer i verden. Dette viser sig dog i nogen grad, at føre til en urimelig grad af reduktionisme, og den anden del af min undersøgelse går derfor ud på at kritisere visse dele af Mackies brug af begrebet inden for en videnskabelig kontekst. Nærværende speciale indskriver sig således i traditionen fra kausalitetsteorien og nærmere bestemt diskussionen af, hvordan vi skal forstå karakteren af vores kausale slutninger og kausale udsagn. En udredning af begrebet om det kausale felt vil kunne bidrage til denne debat på flere punkter: For det første ved at præcisere nogle generelle kendetegn ved den måde, vi faktisk udpeger årsager på, og for det andet ved en eksplicitering af dele af strukturen for den baggrund af implicitte antagelser, der ligger til grund for vores kausale slutninger. Derudover kan begrebet om det kausale felt for det tredje beskrive, hvordan denne erkendelse er relativ i forhold til den interesse man har i konteksten. Undersøgelsens formål er derfor at beskrive en fundamental del af menneskets begrebsapparat, der gør os i stand til at forstå visse kausale sammenhænge, hvilket ikke kun har betydning for vores forklaringer i dagligsproget, men også i videnskabelige sammenhænge. Der ligger altså en vigtigt opgave i at få udfoldet begrebet om det kausale felt, fordi vi på den måde kan beskrive de regler, eller den grammatik, som regulerer vores kausale ræsonnement. Jeg adopterer i specialet udtrykket 'tænkningens grammatik', hvilket er lånt fra en analogi som Strawson bruger til at karakterisere sin beskrivende metafysik. Denne filosofiske metode forsøger ikke at komme med en 3 David Lewis har således opstillet den mest kendte og bedst udviklede kontrafaktiske analyse. Analysen bygger på en 'mulig verden' semantik, dvs. hvor de kontrafaktiske ræsonnementer bygger på en sammenligning mellem en komparativ lighed (comparative similarity) mellem verdner. (Menzies, 2014) Mackies analyse af, hvordan vi kommer frem til at kalde en bestemt betingelse for årsag bruger samme princip idet årsagen udgør en forskel i relation til nogle baggrundsbetingelser (det kausale felt). -4-

9 forklaring på, hvordan vores begrebsramme afhænger af kontingente baggrundsbetingelser. I stedet forsøger den at beskrive de forskellige forbindelser mellem de fundamentale begreber der konstituerer rammen, og på denne baggrund opstår en art grammatik over reglerne bag vores måde at tænke og tale, for som Strawson selv skriver: We have mastered our practise, but can't state the theory of our practise (Strawson, 1992; 7). Skønt det således ikke er et begreb som Mackie selv bruger, illustrerer analogien på en god måde, hvordan han faktisk beskriver de begrebslige strukturer, som ligger til grund for vores almindelige praksis, når vi udpeger årsager. En nærmere præcision af begrebet om det kausale felt vil derfor samtidig være en kvalificering af et filosofisk begreb, der beskriver vores basale forståelse af kausalitet. Når jeg i specialet bruger betegnelsen 'almindelig' om vores forståelse af kausalitet, henviser det til et voksent menneskes før-teoretiske og ikke videnskabelige forståelse. Som min analyse viser, kan dette imidlertid godt blive understøttet af en generel videnskabelig viden i samfundet om nogle kausale forhold. Pointen er dog, at vi i vores almindelige tilgang til kausale relationer ikke i samme grad går systematisk til værks, som det er tilfældet indenfor videnskaben. Selve analysen af begrebet om det kausale felt hører epistemologien til, og begrebet kunne derfor givetvis også indgå i en antirealistisk teori om kausalitet. Jeg vil dog sætte begrebet ind i en realistisk forståelsesramme, som ligger i tråd med min læsning af Mackie som udpræget metafysisk realist. Strawson er i denne sammenhæng væsentlig at inddrage, fordi han ud fra en grundlæggende realistisk antagelse også beskæftiger sig indgående med vores almindelige praksis i forhold til at udpege årsager. Dermed spiller Strawson en vigtig rolle i specialet, men samtidig bliver hans teori dog kun diskuteret i forhold til de kritikpunkter som Mackie fremfører mod ham. Hvad der ellers måtte være af indvendinger overfor Strawsons teori ligger udenfor fokus i nærværende speciale. Ved at sammenligne pointer fra Strawson og Mackies kausalitetsteorier, med udgangspunkt i begrebet om det kausale felt, viser der sig imidlertid en række spændende pointer om, hvordan man kan forstå vores almindelige kausalitetsbegreb. Således viser der sig en række begrebsdistinktioner som går igen hos dem begge. Vigtigst er i denne sammenhæng begrebet om det kausale felt, som jeg argumenterer for, ligger implicit i Strawsons kausalitetsteori, og som kan supplere Mackies begreb på flere måder. Jeg vil i specialet altså først og fremmest undersøge begrebet om det kausale felt, som en vigtig komponent i en epistemisk model for vores kausale ræsonnementer, ud fra en deskriptiv tilgang til vores almindelige forståelse af kausalitet. Inddragelsen af Strawson har dog også til formål at diskutere den epistemologiske model for vores kausale ræsonnementer i konteksten af to forskellige -5-

10 ontologiske standpunkter dvs. to forskellige former for realisme. 1.3 Specialets opbygning Specialet er inddelt i tre hoveddele. Del I består af en baggrund for, præcision og analyse af begrebet om det kausale felt. Først vil jeg således kort gennemgå den filosofihistoriske baggrund for Mackies kausalitetsteori, hvor de to klassiske empirister David Hume ( ) og John Stuart Mill ( ) på hver deres måde har spillet en vigtig rolle for Mackies projekt. Dernæst vil jeg redegøre for Mackies beskrivelse af vores almindelige praksis, når vi udpeger årsager. Dette udgør rammen for den efterfølgende redegørelse og begrebsanalyse af begrebet om det kausale felt. Jeg vil på den baggrund opstille nogle delelementer, som overordnet karakteriserer begrebet om det kausale felt, sådan som det kommer til udtryk hos Mackie. Del II omhandler forholdet mellem de antagelser om de kausale forhold, som konstituerer det kausale felt, og de naturlige kausale relationer, som faktisk måtte eksistere i verden. Dermed bliver det en undersøgelse af, hvordan det kausale felt som begrebsligt objekt opnår sit semantiske indhold. Her vil jeg, ud fra nogle af Friedrich Ludwig Gottlob Freges ( ) sprogfilosofiske begreber, sammenligne og diskutere en række filosofiske begreber og distinktioner, som går igen hos Strawson og Mackie. Denne del består nærmere betegnet i en filosofisk begrebsanalyse, der undersøger semantikken af vores kausale udsagn. Dette viser, hvordan begge filosoffer arbejder inden for en realistisk forståelsesramme, og fører endvidere til en præcision af forholdet mellem forklaringer i dagligsproget og i videnskaben. Del III består i en sammenlignende diskussion af pointer fra Mackie og Strawsons ud fra de to lag som Mackie lægger op til i sin kausalitetsteori; dels det epistemologiske og dels det ontologiske niveau. I løbet af diskussionen bliver det netop tydeligt, at Mackie og Strawson overordnet er enige i forhold til den epistemologiske del af teorien. Alligevel adskiller de sig dog på nogle væsentlige punkter i forhold til den form for realisme, der kommer til udtryk i deres teorier. Jeg vil derfor først diskutere, hvordan man kan forstå begrebet om det kausale felt som en vigtig komponent i en epistemologisk model for vores kausale ræsonnementer, ud fra Mackie og Strawsons kausalitetsteorier. Derefter vil jeg diskutere, hvordan de adskiller sig i forhold til deres ontologiske ståsteder: På den ene side lægger Mackie op til en form for videnskabelig realisme, og på den anden side kan Strawsons udgangspunkt forstås som en nyfortolkning af Immanuel Kants ( ) empiriske realisme og transcendentale idealisme. Denne -6-

11 diskussion lægger samtidig op til en kritik af Mackies objektivitetsbegreb, hvor jeg på flere punkter følger Strawsons indvendinger mod den form for videnskabelig realisme, som kommer til udtryk hos Mackie. -7-

12 Del I: Det kausale felt og vores almindelige kausalitetsbegreb 2 Årsager og betingelser John Leslie Mackie har beskæftiget sig med mange forskellige emner indenfor filosofien udover kausalitetsteori. 4 Det er kendetegnende for hans arbejde, at han var en del af den Angel-Saksiske tradition fra 1960'erne og 1970'erne. Det er således karakteristisk for Mackie, at han skriver i forlængelse af den empiristiske tradition, og at han udtrykker dyb respekt for videnskaben og common sense. 5 Som jeg vil vise, kommer det tydeligt til udtryk i Mackies kausalitetsteori. I artiklen Causes and Conditions (1965) analyserer Mackie indgående, hvordan vi taler om årsager og virkninger, og på den baggrund kritiserer og modificerer han nogle af de klassiske empiristiske årsagsdefinitioner. I Cement of the Universe (1974) uddybes teorien i nogen grad og sættes ind i rammen af Mackies generelle kausalitetsteori. På baggrund af en sprogfilosofisk tilgang beskriver Mackie på den måde nogle af de regler, der ligger til grund for vores praksis med at udpege årsager, dvs. en slags grammatik for vores kausale tænkning. Som McDowell (1990) bemærker om Cement of the Universe, kan bogen kan ses som et sofistikeret forsvar for en empiristisk kausalitetsteori. Som Mackie selv bemærker: Regularity has at least the merit that it involves no mysteries (Mackie, 1974/1980;60) For at forstå baggrunden for hans teori, og den kontekst han skriver i, vil jeg derfor i første omgang kigge på nogle af de empiristiske teorier som Mackie skriver op imod. 2.1 Baggrund: Empirisme og regularitetsteori Empirismen er en erkendelsesteoretisk retning som oprindeligt hævder, at al viden om virkeligheden stammer fra sanseerfaringen, hvorfor man udelukker eksistensen af a priori begreber dvs. begreber som går forud for erfaringen (Lübke, 2010;173). Et generelt træk ved empirismen er således, at den søger et grundlag for den menneskelige viden i erfaringen. Den regularitetsteori som kommer til udtryk hos David Hume og John Stuar Mill er vigtig for at 4 Bl.a. normativ etik, metaetik og religionsfilosofi 5 Se bl.a. McDowell (1990), Graßhoff & May (2001) Sherratt (2005) -8-

13 forstå Mackies kausalitetsteori, og hans brug af begrebet om det kausale felt. For det første er Humes karakteristik af vores implicitte forståelse af nødvendighed i de kausale relationer vigtig. Dette mener Mackie nemlig er en central del af vores almindelige forståelse af kausalitet. For det andet ligger Mackies udvikling af årsagsbegrebet og hans forståelse af de kausale forhold, som de måtte eksistere i verden meget tæt op ad Mills kausalitetsteori. David Hume - Kausale slutninger David Hume ( ) er kendt for at applicere empirismens grundprincipper stringent på kausalitet og nødvendighed. Han har således et positivt og negativt projekt: På den ene side er han skeptisk overfor vores ide om en nødvendig relation mellem årsag og virkning. På den anden side opstiller han to forskellige definitioner af årsager, som har til formål at fundere vores kausale viden i erfaringen. For at anskueliggøre tankegangen hos Hume og de senere empirister, er det i første omgang vigtigt at forstå Humes begreb om tænkning som association of ideas. Hume opdeler i den forbindelse vores perception (dvs. erkendelse) i 'sanseindtryk' (impressions), og 'ideer' (ideas). Derudover hævder Hume, at alle ideer enten består af simple ideer der er kopieret fra sanseindtryk der minder om hinanden, eller komplekse ideer der er sammensat af mere de simple ideer. På den måde argumenterer han for, at alle vores begreber er funderet i erfaringen (Garrett, 2005). Hume overfører denne tanke på kausalitetsteorien. Han udfordrer således forståelsen af, at der skulle være en nødvendighed i de kausale relationer, som ikke kan erfares rent empirisk: One event follows another; but we never can observe any tye between them. They seem conjoined, but never connected. (EHU 7.26 SBN 74). 6 Vi kan således ikke med erfaringen sanse kausalitet, hvilket leder Hume frem til den konklusion, at ideen om en nødvendig relation stammer fra os selv i form af komplekse ideer. Hvis vi observerer en billardkugle der rammer en anden, forventer vi, at den anden kugle vil sættes i bevægelse. Humes pointe er dog, at der ikke er noget i selve denne hændelse, som kan bevise at den første kugle nødvendigvis vil forårsage, at den anden flytter sig. Den eneste måde vi kan slutte os til resultatet, er ved en sammenligning med tidligere erfaringer. På denne baggrund konkluderer Hume, at vi ikke kan generalisere til fremtidige tilfælde på baggrund af et endeligt antal af observationer, hvilket sidenhen er blevet kendt som induktionsproblemet. Den ene del af arven fra Hume, består derfor i en skepticisme vedrørende vores kausale slutninger samt problemet i at forstå, 6 Referencen følger standarden hos tidsskriftet Hume Studies. 'EHU' refererer til Humes An enquiry concerning human understanding, 'SBN' henviser til de officielle afsnit ifølge L. A. Selby-Bigges version. -9-

14 hvordan vi kan sige noget generelt på baggrund af én eller få observationer. Hume har dog også et positivt projekt, som er et forsøg på at komme ud over en ren skepticisme. Hans kausalitetsteori lægger således op til en teori om regulariteter, som dels handler om vores måde at opfatte verden på, og dels hvordan de kausale forhold i verden faktisk er. I relation til dette formulerer han to forskellige årsagsdefinitioner, hvor de begge lægger op til en forståelse af årsagen som nødvendig og tilstrækkelig for virkningen. Dette er vigtigt for Mackie og andre senere empirister. For det første definerer Hume en årsag til at være an object, followed by another, and where all the objects, similar to the first, are followed by objects similar to the second. Or in other words, where, if the first object had not been, the second had not existed (EHU 7.29 SBN 76). 7 Til mit formål vil jeg især fremhæve, hvordan Hume argumenterer for en nødvendig relation mellem objekterne i årsagen ud fra et kontrafaktisk konditionale. Hvis man f.eks. observerer en billardkugle der støder ind i en anden, kan man konstatere, at det samme mønster vil gentage sig uanset hvor mange gange man gentager forsøget. Dertil kommer dog at kugle nummer to alene sættes i bevægelse, når den første kugle rammer den. Eller sagt med andre ord: Hvis den anden kugle ikke havde ramt den, ville den ikke være blevet sat i bevægelse. Som Morris (2003) også bemærker, kan man forstå denne definition som 'ekstern' i betydningen, at den lægger sig op ad nogle sanseindtryk som vi opnår i situationen. Hume understreger således også at vi i disse tilfælde faktisk sanser regulariteterne, for vi ville ikke kunne opnå de nødvendige sanseindtryk af billardkuglen der ramte den anden kugle, hvis hændelsen ikke havde fundet sted, for: where we cannot find any impression, we may be certain that there is no idea. (EHU 7.30 SBN 78). I den anden definition sætter Hume årsagen til at være an object followed by another, and whose appearance always conveys the thought to that other. (EHU 7.29 SBN 77). Dermed tager den fat på en, for subjektet, 'intern' følelse af determination (Morris, 2003). Denne følelse udgøres af en række sammensatte ideer, som er opstået på baggrund af vores sanseindtryk. Humes begreb om vanen er her vigtig, fordi det netop er den 'mekanisme', som tvinger os til at fælde domme om kausalitet. For det første dækker begrebet således over vores hukommelse og evnen til at sammenligne forskellige begivenheder og erfaringer. For det andet repræsenterer begrebet noget, der ligger ud over vores 7 Hume taler i denne forbindelse årsagsrelationer mellem objekter, hvilket i moderne forstand er problematisk. Jeg vil i det følgende udelukkende tale om årsagsrelationer som relationer mellem begivenheder, selvom det ikke følger Hume i streng forstand. -10-

15 sanseindtryk, for som Hume skriver, er det et princip som renders our experience useful to us (EHU 5.6 SBN 44-5). Dvs. at vanen, på baggrund af erfaringer fra lignende situationer, giver os ideen om, at der sandsynligvis vil ske det samme i dette tilfælde. Vanen gør os på den måde i stand til forstå årsagsrelationer og forvente lignende sekvenser i fremtiden i lignende situationer, og det er derfor også et fundamentalt aspekt af vores forståelsesapparat. Dette betyder dog samtidig, at den nødvendighed, som vi mener at finde i de kausale relationer, er en projektion af vores egne komplekse ideer og følgelig opstår der en tvivl om, hvorvidt vi kan vide noget som helst om de nødvendige relationer som måtte eksistere i verden. Hume mener dog, at vi i nogen grad er berettiget i visse deduktive slutninger: Hvis vi f.eks. en dag observerer en billardkugle, der bevæger sig vil vi, på baggrund af tidligere erfaringer, kunne slutte os til, at der må have været en anden kugle, som har ramt den. Tankegangen er, at hvis dette ikke havde været tilfældet, ville billardkuglen ikke have bevæget sig på denne måde. Hovedpointen er netop, at vi kan retfærdiggøre vores kausale slutninger ved at fundere dem i erfaringen. Det vil sige, at vi kan opnå viden om de faktiske kausale forhold ved at observere gentagne kausale hændelser, og på den baggrund slutte til os til noget generelt. En vigtig pointe i denne sammenhæng er, hvordan Humes to definitioner kan udlægges som en form for teori på to niveauer: I første omgang opnår vi nogle sanseindtryk, som bliver givet til os fra verden, og først efterfølgende opstår der med vanen en række komplekse ideer som får os til at slutte til nogle generelle kausale relationer. Her opstår der imidlertid mindst to problemer: For det første bliver det store spørgsmål, hvor mange observationer man skal foretage førend man kan hævde en sikker viden. For det andet giver Humes forståelse af årsager som nødvendige og tilstrækkelige for virkningen, et tvivlsomt grundlag for deduktive slutninger. I eksemplet med billardkuglen, kunne der have været andre grunde til at billardkuglen var i bevægelse, f.eks. hvis en person havde kastet kuglen hen ad bordet. Et af de helt store problemer for Humes teori i forhold til regulariteter er derfor, at nogle af de regulariteter vi kan sanse, faktisk ikke er kausale. Et eksempel som Mill tager frem, illustrer pointen meget godt (Mill, CW VII; 338): Dagen har altid, så længe Jorden har eksisteret, gået forud for natten, men det synes absurd at hævde, at dagen er årsagen til at det bliver nat. Dette problem forsøger Mill selv at komme udenom i sin teori. Humes pointer har haft stor betydning for Mackie i forhold til selve udgangspunktet for hans -11-

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen

Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen 12 Det filosofiske hjørne Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen Det virker måske som et spøjst spørgsmål, men ved nærmere eftertanke virker det som om, at alle vores definitioner af tal refererer til andre

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

t a l e n t c a m p d k Matematiske Metoder Anders Friis Anne Ryelund 25. oktober 2014 Slide 1/42

t a l e n t c a m p d k Matematiske Metoder Anders Friis Anne Ryelund 25. oktober 2014 Slide 1/42 Slide 1/42 Hvad er matematik? 1) Den matematiske metode 2) Hvad vil det sige at bevise noget? 3) Hvor begynder det hele? 4) Hvordan vælger man et sæt aksiomer? Slide 2/42 Indhold 1 2 3 4 Slide 3/42 Mængder

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Spilstrategier. 1 Vindermængde og tabermængde

Spilstrategier. 1 Vindermængde og tabermængde Spilstrategier De spiltyper vi skal se på her, er primært spil af følgende type: Spil der spilles af to spillere A og B som skiftes til at trække, A starter, og hvis man ikke kan trække har man tabt. Der

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Gør din tekst klar Fremgangsmåde Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE. Skrevet af: Mads Marius

Gør din tekst klar Fremgangsmåde Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE. Skrevet af: Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE Skrevet af: Mads Marius Credits går til: Christina Pontoppidan for informationerne fra sin bog Gør Teksten Klar 1 Indholdsfortegnelse Inden du skriver... s. 3 Første møde

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet It may be that genuine learning may always have this dark side, this not-fully knowing what one is doing. It may be learning

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben?

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Jacob Birkler, cand.mag., ph.d.-stipendiat, Syddansk Universitet / Lektor, University College Vest. jbirkler@health.sdu.dk. Når et videnskabeligt

Læs mere

Forelæsninger om it i det færøske sundhedsvæsen. Program.

Forelæsninger om it i det færøske sundhedsvæsen. Program. Forelæsninger om it i det færøske sundhedsvæsen. Program. 19:30 Velkomst og præsentation 19:40. Oplæg v/lektor 20:15 **** Spørgsmål 20:25 Kaffepause 20:50 Effektmåling. Oplæg v/ Lektor Povl Erik Rostgaard

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Giv en redegørelse for argumenter for og imod dualismen

Giv en redegørelse for argumenter for og imod dualismen Giv en redegørelse for argumenter for og imod dualismen Indledning Indenfor den klassiske strid om sjæl-legeme relationens natur findes der fire forskellige hovedstandpunkter: dualisme, dobbeltaspekt-teorien,

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Broer, skak og netværk Carsten Thomassen: Naturens Verden 10, 1992, s. 388-393.

Broer, skak og netværk Carsten Thomassen: Naturens Verden 10, 1992, s. 388-393. Broer, skak og netværk Side 1 af 6 Broer, skak og netværk Carsten Thomassen: Naturens Verden 10, 1992, s. 388-393. Eksempler på praktiske anvendelser af matematik og nogle uløste problemer Indledning Figur

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold ZBC, Vordingborg HHX FILOSOFI C Bjarke Jensen

Læs mere

Mundtlighed i matematikundervisningen

Mundtlighed i matematikundervisningen Mundtlighed i matematikundervisningen 1 Mundtlighed Annette Lilholt Side 2 Udsagn! Det er nemt at give karakter i færdighedsregning. Mine elever får generelt højere standpunktskarakter i færdighedsregning

Læs mere

Fag- og indholdsplan 9. kl.:

Fag- og indholdsplan 9. kl.: Fag- og indholdsplan 9. kl.: Indholdsområder: Tal og algebra: Tal - regneregler og formler Størrelser måling, beregning og sammenligning. Matematiske udtryk Algebra - teoretiske sammenhænge absolut og

Læs mere

Gennemsnit og normalfordeling illustreret med terningkast, simulering og SLUMP()

Gennemsnit og normalfordeling illustreret med terningkast, simulering og SLUMP() Gennemsnit og normalfordeling illustreret med terningkast, simulering og SLUMP() John Andersen, Læreruddannelsen i Aarhus, VIA Et kast med 10 terninger gav følgende udfald Fig. 1 Result of rolling 10 dices

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Ludwig Wittgenstein & ledelse. - Bud på hvad en sprogfilosof kan give af perspektiver på ledelse.

Ludwig Wittgenstein & ledelse. - Bud på hvad en sprogfilosof kan give af perspektiver på ledelse. Ludwig Wittgenstein & ledelse. - Bud på hvad en sprogfilosof kan give af perspektiver på ledelse. Andreas Juhl & Thorkil Molly Søholm (c) 2003 Målet med denne artikel er at give en præsentation af udvalgte

Læs mere

Kan anbefalinger af anbefalere anbefales?

Kan anbefalinger af anbefalere anbefales? Kan anbefalinger af anbefalere anbefales? Gå hjem møde ved center for kommunikation December 2003 Timme Bisgaard Munk Formål Hvad er krydssalg? hvordan og hvorfor virker anbefalinger på Internettet til

Læs mere

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter, AAU. Info-møde INS 240907 tbk@learning.aau.dk

De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter, AAU. Info-møde INS 240907 tbk@learning.aau.dk De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter, AAU 1 Hvorfor en ny karakterskala? Baggrund Væk fra undtagelseskarakteren 13 Færre trin omkring middelkarakteren (7,8,9) Væk fra pr. automatik

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. Side 1 af 9 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. At vide Hvordan får man mest mulig brugbar viden? Når man læser tekster, finder materiale og opsøger

Læs mere

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Den 17. september 1992 satte Elisabeth Arnold fokus på det væsentlige og meget omtalte problem om den fremtidige udvikling af EF-samarbejdet,-

Læs mere

# $ % & ' % # ) * * + # ' # '

# $ % & ' % # ) * * + # ' # ' ! " " # $ % & ' ( &) % # ) + # ' # ', -. (. /! 0'$$ " 1 ) 1 2 & () 2 & 2 3 ) ) # & 2 3 ), ) 2 2 2 3 # 2 4 & 2 2 2 & 2 & 5 & & &) ) & & ) & ) 6&2 & ) & 2 ) ( & ) 2 3 2, ) & ) 2 & & Opgavens opbygning, afgrænsning

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Krisehåndtering og ledelse i forbindelse med kritiske hændelser. Rikke Høgsted Chefpsykolog Falck Healthcare Samarbejdspartner med Seahealth Denmark

Krisehåndtering og ledelse i forbindelse med kritiske hændelser. Rikke Høgsted Chefpsykolog Falck Healthcare Samarbejdspartner med Seahealth Denmark Krisehåndtering og ledelse i forbindelse med kritiske hændelser Rikke Høgsted Chefpsykolog Falck Healthcare Samarbejdspartner med Seahealth Denmark The responsibility or the legal obligation of a person

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Videnskabsteori. Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter. To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme

Videnskabsteori. Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter. To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme Videnskabsteori Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme Hvorfor videnskabsteori? Bedre forståelse af egen praksis (aktivitet)

Læs mere

Maurice Merleau-Ponty og fænomenologien

Maurice Merleau-Ponty og fænomenologien Perspektiv, vol. 12, no. 3, pp. 34-37, 1964 Maurice Merleau-Ponty og fænomenologien Niels Egebak Egebak. N. (1964). Maurice Merleau-Ponty og fænomenologien. Perspektiv, vol. 12, no. 3, pp. 34-37. Denne

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

Invarianter. 1 Paritet. Indhold

Invarianter. 1 Paritet. Indhold Invarianter En invariant er en størrelse der ikke ændrer sig, selv om situationen ændrer sig. I nogle kombinatorikopgaver hvor man skal undersøge hvilke situationer der er mulige, er det ofte en god idé

Læs mere

En spekulativ teori om hvad det vil sige at være en normal person

En spekulativ teori om hvad det vil sige at være en normal person En spekulativ teori om hvad det vil sige at være en normal person Introduktion Jeg har i længere tid gået og spekuleret over hvad dette egentlig vil sige; hvad vi mener når vi siger, at en person er normal

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Jens Otto Kjær Hansen 9:07 AM (17/3-2015) to, Thomas Kære Jeg overlader det 100 % hvad du mener der skal skrives og indestår på ingen måde for hvad du skriver,

Læs mere

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Synonym: vidensproblem DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Lek$on 3 v/ Anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Opgaveformalia 2. Pointer fra lek$on 2 3. Fra emne $l problemformulering 4. Hermeneu$k

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

I begyndelsen er bevægelse. - betragtninger om krop, bevægelse og sansning

I begyndelsen er bevægelse. - betragtninger om krop, bevægelse og sansning I begyndelsen er bevægelse - betragtninger om krop, bevægelse og sansning Michael Blume, VIA University College, januar 2010 Bevægelse 2 videnskabelige positioner Cogito, ergo sum: et naturvidenskabeligt

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Matematiske kompetencer handle hensigtsmæssigt i situationer med handle med overblik i sammensatte situationer med handle med dømmekraft

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

RentCalC V2.0. 2012 Soft-Solutions

RentCalC V2.0. 2012 Soft-Solutions Udlejnings software Vores udvikling er ikke stoppet!! by Soft-Solutions RentCalC, som er danmarks ubetinget bedste udlejnings software, kan hjælpe dig med på en hurtigt og simple måde, at holde styr på

Læs mere

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10 Navn: Emil Kirkegaard Årskortnr. 20103300 Hold nr. 10 Det stillede spørgsmål 1. Redegør for forholdet mellem det vellykkede liv (eudaimonia) og menneskelig dyd eller livsduelighed (areté) i bog 1 og bog

Læs mere

Per Ankjærs artikler. Introduktion & oversigt

Per Ankjærs artikler. Introduktion & oversigt Per Ankjærs artikler. Introduktion & oversigt Plan98 er en organisation der udvikler sine metoder på basis af erfaringer. Enhver artikel der henviser til eller omhandler en praksis kan derfor risikere

Læs mere

BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER

BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER Multimediedesigner uddannelsen 2. semester Mandag d. 25. februar 2002 Morten Bach Jensen / mbj@itu.dk AGENDA 09.00 09.45 MORTEN Forelæsning Branding Strategi 9.45

Læs mere

Argumentationsteknik og retorik en forberedelse til projektopgaven

Argumentationsteknik og retorik en forberedelse til projektopgaven Argumentationsteknik og retorik en forberedelse til projektopgaven Side 1 af 9 Rem tene, verba sequentur! Behersk emnet, så kommer ordene af sig selv! Indledning: Argumentation kan defineres som ræsonnementer,

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

FACILITERING Et værktøj

FACILITERING Et værktøj FACILITERING Et værktøj Af PS4 A/S Velkommen til PS4s værktøj til facilitering Facilitering af møder Ved møder sker det ofte, at den indholdsmæssige diskussion sluger al opmærksomheden fra deltagerne,

Læs mere

GODE PENGE. Et kontant svar på gældskrisen OLE BJERG. Informations Forlag

GODE PENGE. Et kontant svar på gældskrisen OLE BJERG. Informations Forlag GODE PENGE Et kontant svar på gældskrisen OLE BJERG Informations Forlag Indhold Indledning 9 Så sikkert som penge i banken 11 Penge og den økonomiske videnskab 19 Gæld, Geld, Guilt 25 Fra guldstandard

Læs mere

Lær med cases. Checkliste til individuel forberedelse

Lær med cases. Checkliste til individuel forberedelse Denne checkliste er tænkt som en guide til studerende som skal i gang med at bruge cases i undervisningen. Den indeholder en oversigt over aktiviteter du med fordel kan benytte under forberedelsen, så

Læs mere

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole.

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole. Danskuddannelse 3 på VUF - modulbeskrivelse 1 Modul 1 Du lærer at beskrive, fortælle og kommunikere om hverdagssituationer i et meget enkelt sprog både skriftligt og mundtligt, og du kan til sidst forstå

Læs mere

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger Coaching - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger At coache er en færdighed som at cykle. Når først du har fået det lært, er det meget let og det vil kunne gøre det uden at tænke over det.

Læs mere

Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007

Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007 Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007 "Recycle" er en vandring ad eftertankens og følelsens veje. En aften med kærlighedssange, billeder og citater. (fra programmet) Kærlighedssange er banale, men så inderligt

Læs mere

Forord. Preben Bertelsen, Lars Hem, Jens Mammen

Forord. Preben Bertelsen, Lars Hem, Jens Mammen Forord Preben Bertelsen, Lars Hem, Jens Mammen Erkendelse, stræben og følelse - eller kognition, konation og emotion - er den klassiske tredeling af de psykiske fænomener, som kan føres tilbage til Augustins

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende David Lindholm, AAUE DUNk12 Hvem er jeg? PhD fellow ved Centre for Design, Learning & Innovation, Inst. for læring og filosofi,

Læs mere

Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger

Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger Generelt: I denne opgave omhandler pensum generelt koblingen mellem IT-systemer, som et medium hvorved brugerne af disse systemer udfører sproghandlinger.

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Professor Hanne Kathrine Krogstrup Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Stofmisbrug Bedre behandling for færre

Læs mere

Hvordan kan rygning være et personligt anliggende, når røgen er fælleseje?

Hvordan kan rygning være et personligt anliggende, når røgen er fælleseje? a f o r i s m e r Hvordan kan rygning være et personligt anliggende, når røgen er fælleseje? Introduktion Rygestop? Du kan tro, du kan! er en opdatering af den oprindelige samling aforismer, som udkom

Læs mere

Ordliste over anvendt fagterminologi

Ordliste over anvendt fagterminologi Ordliste over anvendt fagterminologi Adjektiv / tillægsord Adverbial / biled Adverbium / biord Akkusativ m. infinitiv Ord, der beskriver eksempelvis en person eller en genstand, f.eks. er stor, god og

Læs mere