Momskarruselsvig Solidarisk hæftelse

Transkript

1

2 Forord Denne afhandling er udarbejdet i forbindelse med fjerde og sidste semester på studiet Master i Moms og Afgifter ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet. Afhandlingen omhandler indførelsen af solidarisk hæftelse for betalingen af salgsmoms for virksomheder, der deltager i momskarruselsvig i dansk lovgivning. Min interesse for momskarruselsvig er kommet gennem den store fokus, der har været på området, samt mit arbejde gennem fire år ved Skattecenter København med sort økonomi og økonomisk kriminalitet, dog uden at jeg direkte har beskæftiget mig med momskarruseller. Dennis Ramsdahl Jensen har været tilknyttet som vejleder i forbindelse med udarbejdelsen af afhandlingen. Afhandlingen indeholder tegn eksklusiv blanktegn, hvilket svarer til 51 normalsider med tegn pr. side, eksklusiv Forside, Forord, Indholdsfortegnelse, Resumé på engelsk og Litteraturliste, men inklusiv noter. Afhandlingen er afleveret den 20. maj Jesper Mortensen Side 1 af 51

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemformulering Afgrænsning Metode Problematikken omkring momskarruselsvig Systematikken i en momskarrusel Udviklingen i momskarruselsvig Tiltag fra EU til bekæmpelse af momskarruselsvig De danske myndigheders beføjelser til bekæmpelse af momskarruselsvig EF-domstolens retningslinier til bekæmpelse af momskarruselsvig Nægtelse af fradrag hos en broker, der har været i god tro Analyse med udgangspunkt i forenede sager, C-354/03, C-355/03 og C-484/ Nægtelse af fradrag hos en broker, der har været i ond tro Analyse med udgangspunkt i forenede sager, C-439/04 og C-440/ Indførelse af solidarisk hæftelse Analyse med udgangspunkt i sagen C-384/04, Federation of Technological Industries m.fl Nægtelse af momsfritagelse Analyse med udgangspunkt i C-146/05, Albert Collée Delkonklusion Indførelsen af solidarisk hæftelse Baggrunden for indførelsen af momslovens 46, stk. 8 og Redegørelse om momslovens 46, stk. 8 og De danske regler og EF-domstolens praksis Konklusion Resumé på engelsk/summary in English...48 Litteraturfortegnelse...50 Side 2 af 51

4 1. Indledning Siden indførelsen af det indre marked og EU's momssystem har EU-landene haft problemer med, at momssystemet er forsøgt udnyttet og misbrugt. 1 Det har både været i form af lovlig spekulation i at minimere en virksomheds momsbetaling eller optimere et momsfradrag og decideret misbrug af momssystemet i form af svig og svindel. En af de svindelformer, der har skabt de største problemer for EU-landene, er den såkaldte momskarruselsvig. 2 Denne svigsmetode er som oftest kendetegnet ved, at en handelsvare med en meget høj kilopris 3 indkøbes uden moms i et andet EU-land og herefter handles gennem en kæde af virksomheder, hvor mindst en af virksomhederne ikke har til hensigt at afregne moms til myndighederne. 4 Momskarruselsvig har vist sig at være en effektiv svigsmetode for svindlere, som ønsker at udnytte momssystemet, og som myndighederne har haft svært ved at sætte en stopper for, før statskassen har lidt store tab, da svindlens bagmænd ofte forsvinder med gevinsten inden myndighederne har afdækket forholdet og har kunnet gøre noget. 5 Momskarruselsvig har skabt problemer i mange af EU-landene, herunder også i Danmark, og derudover også for de virksomheder, der er blevet deltager i en momskarrusel uden at vide det. I Danmark opdagede myndighederne den første momskarrusel i 1995, hvor der blev unddraget for ca. 100 millioner kroner i moms ved handel med jern- og aluminiumsskrot. 6 Danmark har siden 1995 jævnligt været ramt af momskarruseller og det samlede konstaterede tab for den danske stat er i dag over 800 millioner kroner. 4 De store tab for Danmark og resten af EU-landene har selvfølgelig medført, at EU-landenes myndigheder har forsøgt at gøre noget ved problemet med de midler og beføjelser de havde. På grund af svindlens omfang og myndighedernes svære betingelser i deres forsøg på at ramme bagmændene, er deres midler og beføjelser forsøgt udnyttet til det yderste. Blandt andet har en række EU-landes myndigheder forsøgt at komme problemet til livs ved at nægte momsfradrag for de virksomheder, der har deltaget i en momskarrusel. Dette er forsøgt både i de tilfælde, hvor virksomheden har været i ond tro og i de tilfælde, hvor der har været tale 1 Knudsen, Mette m.fl. (2006) Momskarruselsvig hvor langt kan man gå for at løse problemet?, SU 2006, 37, Afsnit Dresager, Christian (2001) Momskarruselsvig med ydelser den nye svigstrend hvad gør myndighederne?, SR- SKAT 2/01, s. 179, afsnit 1 3 Dresager, Christian (1999) Moms-karruselsvig en svigsmetode der eskalerer, R&R nr , s. 27, Varetyper i moms-karruselsvigsager 4 Forslag til lov om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove, lov om næringsbrev til fødevarevirksomheder, lov om restaurations- og hotelvirksomhed m.v. og lov om miljøbeskyttelse. (Indsats mod skatte- og afgiftsunddragelse fair play II), Lovforslag nr. L 145 af , Punkt Dresager, Christian (2001) Momskarruselsvig med ydelser den nye svigstrend hvad gør myndighederne?, SR- SKAT 2/01, s. 180, Afsnit 2 6 Nielsen, Reino (2003) Momskarruselsvig Hvordan kan man sikre sig mod uforvarende at blive medspiller i en ulovlig momskarrusel?, SR-SKAT 2/03, s. 165, Konsekvenser Side 3 af 51

5 om god tro. Disse sager er selvfølgelig ofte blevet ført videre til domstolene og EF-domstolen har også i en række sager taget stilling til, hvor langt myndighederne kan gå. 1 Et af de seneste tiltag til at bekæmpe momskarruselsvig, som en række EU-lande har taget, heriblandt Danmark, er indførelsen af regler om solidarisk hæftelse for salgsmomsen for virksomheder, der deltager i en momskarrusel. Reglerne er en del af regeringens lovpakke om indsats mod skatte- og afgiftsunddragelse 2 og trådte i kraft den 1. juli Reglerne om solidarisk hæftelse er indført i momslovens 3 46, stk. 8 og 9 og giver myndighederne mulighed for at pålægge virksomheder, der har deltaget i en momskarrusel solidarisk hæftelse for den moms, en anden virksomhed i karrusellen er betalingspligtig for. Det er dog tvivlsomt, om reglerne om solidarisk hæftelse reelt giver myndighederne bedre midler i kampen mod momskarruseller og endnu mere tvivlsomt om reglerne vil kunne løse problemerne. En række af EF-domstolens afgørelser i sager med momskarruselsvig har nemlig muligvis overflødiggjort reglerne, stort set før de er taget i anvendelse. 2. Problemformulering Som nævnt i indledningen er det tvivlsomt om de nye regler om solidarisk hæftelse i momslovens 46, stk. 8 og 9 reelt giver myndighederne bedre midler i kampen mod momskarruseller. En række af EF-domstolens afgørelser i sager med momskarruselsvig har muligvis overflødiggjort reglerne. På den baggrund vil afhandlingen koncentrere sig om at undersøge, hvilke muligheder EFdomstolens praksis har givet medlemslandene til at bekæmpe momskarruselsvig og om de nye regler om solidarisk hæftelse reelt giver bedre midler for myndighederne i kampen mod momskarruseller. Der har været diskussion om, hvor langt myndighederne kan gå i kampen mod momskarruseller. Diskussionerne har drejet sig både om, hvilke muligheder EU-retten, momssystemdirektivet 4 og EF-domstolens praksis giver medlemslandene til at indføre værnsregler, og hvor langt lovgivere og myndighederne kan gå, før det går ud over virksomhedernes retssikkerhed. I Danmark har det konkret været diskuteret om indførelsen af solidarisk hæftelse i momslovens 46, stk. 8 og 9 giver myndigheder bedre midler end de retningslinjer, som EF-domstolens praksis har udstukket, og om det er for langt at gå, når man indfører solidarisk hæftelse overfor virksomheder, der ikke direkte har deltaget i svindlen, så det går ud over virksomhedernes retssikkerhed. 1 Forenede sager C-354/03, C-355/03 og C-484/03 og forenede sager C-439/04 og C-440/04 2 Lov om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove, lov om næringsbrev til fødevarevirksomheder, lov om restaurations- og hotelvirksomhed m.v. og lov om miljøbeskyttelse. (Indsats mod skatte- og afgiftsunddragelse fair play II), Lov nr. 408 af Lovbekendtgørelse nr. 966 af om merværdiafgift med senere ændringer 4 Rådets Direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem Side 4 af 51

6 Ud fra ovenstående problematikker og diskussionsområder, er denne afhandlings problemformulering udformet på følgende måde: Giver solidarisk hæftelse, som er indført med momslovens 46, stk. 8 og 9, reelt myndighederne bedre midler til at bekæmpe momskarruselsvig end de muligheder, som allerede eksisterer som følge af EF-domstolens praksis? 2.1 Afgrænsning Momskarruselsvig er reelt et problem i alle EU-landene og en momskarrusel vil som oftest involvere flere EU-lande. Derfor vil det oftest være det mest effektive i kampen mod en momskarrusel, såfremt flere landes myndigheder samarbejder. På den baggrund er der også etableret stærke samarbejder mellem EU-landene, så indsatsen mod momskarruseller kan intensiveres. 1 Denne afhandling er dog afgrænset til at undersøge hvilken indsats, der gøres i kampen mod momskarruseller i Danmark, og hvilken betydning EU og EF-domstolens praksis har for Danmark, selvom andre landes tiltag kunne have betydning for Danmark på grund af momskarrusellernes konstruktion og samarbejdet imellem EU-landene på området. Andre landes lovgivning, tiltag mv. inddrages kun, såfremt dette er relevant for indsatsen i Danmark og relevant i sammenhæng til denne afhandlings problemformulering. Momskarruseller findes i mange former og afarter. Denne afhandling vil ikke beskæftige sig med de specifikke problemstillinger, der kan findes for specielle former og afarter af momskarruseller, men kun med de overordnede problemstillinger, som momskarruseller medfører og specifikke problemstillinger vil kun blive inddraget, hvor dette er relevant. Som nævnt i problemformuleringen, har det været diskuteret om, hvor langt man kan gå i kampen mod momskarruseller, uden at det svækker virksomhedernes retssikkerhed. Dette spørgsmål vil ikke direkte blive behandlet i afhandlingen, men kun diskuteret i sammenhæng med problemformuleringen. Derudover afgrænses afhandlingen til at omhandle EU-retten i form af momssystemdirektivet og EF-domstolens praksis, hvorfor andre EU-retskilder, som EU-traktaten, ikke vil blive inddraget. 3. Metode Denne afhandling består af to hoveddele, en beskrivende del og en analyserende del, og den analyserende del består endvidere af to underdele. Den beskrivende del har til formål at redegøre for selve problematikken omkring momskarruseller. Problematikken beskrives for at give en forståelse af, hvordan momskarruselsvig fungerer, og hvorfor de skaber så store problemer for EU-landenes myndigheder. Herudover redegøres der 1 Rådets forordning (EF) nr. 1798/2003 af 7. oktober 2003 om administrativt samarbejde vedrørende merværdiafgift og ophævelse af forordning (EØF) nr. 218/92 Side 5 af 51

7 for, hvordan myndighederne forsøger at bekæmpe momskarrusellerne og hvilke tiltag, der tidligere er taget for at styrke indsatsen mod dem. Formålet med den analyserende del er at undersøge, hvad EF-domstolen er kommet frem til i en række domme, der vedrører momskarruselsvig og hvilke muligheder fortolkningen af momssystemdirektivet i disse domme giver lovgiverne og myndighederne i EU-landene for at indføre værnsregler mod momskarruselsvig og hvilke midler, der kan benyttes i kampen mod svindlen. Den analyserende del har endvidere til formål at redegøre for momslovens 46, stk. 8 og 9, herunder baggrunden for, at bestemmelsen er indført. I den forbindelse beskrives bestemmelsens indhold og hvilke betingelser, der skal være opfyldt for, at myndighederne kan benytte den og en virksomhed vil være omfattet af bestemmelsens anvendelsesområde. Derudover vil der blive lavet en analyse af sammenhængen med EF-domstolens praksis, som er blevet analyseret i første del af den analyserende del af afhandlingen. Formålet med afhandlingen er at redegøre for gældende ret på området, hvorfor afhandlingen er retsdogmatisk i sit udgangspunkt. Gældende ret er defineret som, hvad den højeste instans må antages at komme frem til i fremtidige afgørelser, baseret på korrekt anvendelse af juridisk metode. 1 Den problemstilling som beskrives og analyseres i afhandlingen fokuserer på anvendelsesområdet for momssystemdirektivet, hvorfor højeste instans er EF-domstolen. På den baggrund er formålet med afhandlingen at analysere, hvad EF-domstolen, som den højeste instans, må antages at komme frem til i fremtidige afgørelser på området. Derudover vil afhandlingen endvidere indeholde enkelte komparative elementer, hvor forskellene mellem den engelske og den danske lovgivning på området vil blive beskrevet kort. Afhandlingen vil blive udarbejdet på grundlag af relevante retskilder i form af momssystemdirektivet, momsloven, opkrævningsloven, forarbejderne til lovene, domme fra EF-domstolen, samt fortolkningsmæssige kilder, såsom momsvejledningen, bøger og artikler. 4. Problematikken omkring momskarruselsvig I forlængelse af indledningen og problemformuleringen har dette afsnit til formål at redegøre for problematikken omkring momskarruselsvig. I afsnittet beskrives hvordan en momskarrusel fungerer, hvilke aktører, der er involveret, og hvordan svindlen foregår. Derudover beskrives udviklingen i momskarruselsvigen, hvad myndighederne gør for at begrænse momskarrusellerne og hvilke tiltag, der tidligere er taget for at give myndighederne bedre midler til at bekæmpe svindlen. 1 Zahle, Henrik (2007) At Forske Ret, Essays om juridisk forskningspraksis, Forlaget Gyldendal, side 165 Side 6 af 51

8 4.1 Systematikken i en momskarrusel En momskarrusel har til formål at udnytte momssystemet ved at kombinere indenlandske transaktioner, der pålægges moms, og EU-transaktioner, der er fritaget for moms. 1 I en momskarrusel handles en vare mellem virksomheder i to eller flere EU-lande, for eksempel i en kæde, hvor varen som udgangspunkt returnerer til den oprindelige sælger. Varen kan eventuelt tage den samme tur flere gange, hvorved varen i princippet kører i en ring. Det er derfra navnet karruselsvig er opstået. I en momskarrusel vender varen dog ikke nødvendigvis tilbage til den oprindelige sælger, men kan for eksempel ende som et slagtilbud i detailhandelen, som eksportvare til lande uden for EU eller på det sorte marked. 2 For at der er tale om en momskarrusel, er det derfor ikke et krav, at en vare handles flere gange i en kæde og returnerer til den oprindelige sælger. En momskarrusel er en fælles betegnelse for en række beslægtede grænseoverskridende svigsformer, hvor momssystemet udnyttes, ved at kombinere indenlandske transaktioner og EU-transaktioner. 2 Svindlen går ud på, at et led i kæden genererer meget store beløb i skyldig moms, der efterfølgende ikke afregnes, mens et andet led får udbetalt en stor negativ moms. Den negative moms skyldes indenlandske køb, der er pålagt moms, og videresalg til andre lande, der er momsfritaget. 1 Den skyldige moms, der ikke afregnes, benyttes blandt andet til at finansiere, at varerne kan sælges meget billigt, ofte billigere end indkøbsprisen. Dette gør, at varerne kan afsættes meget hurtigt. Derudover finansierer den skyldige moms blandt andet transportomkostninger og så selvfølgelig fortjeneste til svindlerne. 1 Det er en fordel for svindlerne i en momskarrusel, at momssatsen er så høj som mulig. Jo højere momssatsen er, jo billigere kan varerne sælges, mens der stadig er fortjeneste til svindlerne. Når varerne sælges billigt, er det som nævnt nemmere at få afsat varerne, så varerne kører hurtigere rundt i kæden, så momskarrusellen kan give større afkast til svindlerne. Da Danmark har en høj momssats på 25 %, i forhold til andre EU-lande, er det oplagt for momskarruselsvindlere at placere ledet, hvor der generes skyldig moms her. 2 En simpel momskarrusel, hvor svindlen foregår i Danmark, består som udgangspunkt af handel mellem 3 virksomheder. 3 En virksomhed, der er beliggende i et andet EU-land. En virksomhed i Danmark, der genererer store beløb i skyldig moms, der ikke afregnes til myndighederne. Denne 1 Forslag til lov om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove, lov om næringsbrev til fødevarevirksomheder, lov om restaurations- og hotelvirksomhed m.v. og lov om miljøbeskyttelse. (Indsats mod skatte- og afgiftsunddragelse fair play II), Lovforslag nr. L 145 af , Punkt Nielsen, Reino (2003) Momskarruselsvig Hvordan kan man sikre sig mod uforvarende at blive medspiller i en ulovlig momskarrusel?, SR-SKAT 2/03, s Dresager, Christian (2001) Momskarruselsvig med ydelser den nye svigstrend hvad gør myndighederne?, SR- SKAT 2/01, Afsnit 2.1 Side 7 af 51

9 virksomhed er benævnt missing trader eller skraldespandsselskabet. 1 Og endnu en virksomhed i Danmark, der køber varerne hos missing trader i Danmark og sælger til virksomheden i et andet EU-land, og derved får et negativt momstilsvar, der udbetales af myndigheder, hvorved der tilføres likviditet til momskarrusellen. Denne virksomhed er en såkaldt broker. En broker er en engelsk betegnelse for en formidler eller en mægler mellem to parter i en handel. Når den skyldige moms skal opkræves af myndighederne hos missing trader, er dette selskab tømt for værdier, hvorfor det erklæres konkurs af myndighederne, der herefter står tilbage med tabet. 1 Nedenstående figur illustrerer, hvorledes en sådan simpel momskarrusel fungerer. B Missing Trader 900 kr. ekskl. moms kr. incl. moms C Broker Danmark kr. Andet EU-land 950 kr. ekskl. moms A Figur af momskarrusel 2 A er beliggende i et andet EU-land, mens B, missing trader, og C, broker, er beliggende i Danmark. I eksemplet forudsættes det, at betingelserne for, at der kan handles uden moms i en intern EU-handel er opfyldt. For at betingelserne er opfyldt, skal varerne transporteres fysisk mellem A, B og C, virksomhederne skal være momsregistrerede, fakturaerne skal overholde kravene for EU-handler og salgene skal indberettes til listesystemet 3. A sælger varer for kr. eksklusiv moms til B. Da der er tale om en intern EU-handel, skal A ikke afregne moms på denne transaktion. B skal angive erhvervelsesmoms til myndighederne på 250 kr. (25 % af kr.), som samtidig kan fratrækkes i den indgående moms. 1 Dresager, Christian (1999) Moms-karruselsvig en svigsmetode der eskalerer, R&R nr , s Knudsen, Mette m.fl. (2006) Momskarruselsvig hvor langt kan man gå for at løse problemet?, SU 2006, 37, Figur, Afsnit SKAT (2008) Momsvejledningen , afsnit N.4, Juridisk vejledning Side 8 af 51

10 Herefter sælger B varerne videre til C til en pris, der er noget lavere end markedsprisen, i dette eksempel til 900 kr. Da der er tale om et indenlandsk salg, opkræver B salgsmoms på 225 kr. (25 % af 900 kr.). C har nu et negativt momstilsvar på 225 kr. svarende til den indgående moms, der blev betalt til B. C sælger herefter varerne tilbage til A for 950 kr. Da der igen er tale om en intern EU-handel, beregner C ikke moms af salget. Myndighederne udbetaler herefter det negative momstilsvar på 225 kr. til C. Karrusellen kan herefter gentages flere gange med de samme varer, hvorved B s skyldige moms og C s negative momstilsvar bliver større og større. Eksemplet er en forsimplet konstruktion. Svindlerne anvender adskillige metoder til at komplicere forløbet og sløre svindlen overfor myndighederne. For at sløre svindlen kan karrusellen udvides ved, at der indskydes flere indenlandske mellemhandlere i kæden, såkaldte buffere, eller at der handles mellem flere lande, så der indgår flere missing traders i karrusellen. Endvidere kan varernes færd sløres ved at omdøbe varerne på fakturaen undervejs i karrusellen. 1 Som udgangspunkt foregår en momskarrusel i et samspil mellem parterne, der deltager i kæden, der således kender detaljerne i karrusellen og internt har aftalt en fordeling af fortjenesten. 2 Svindlen foregår i den virksomhed, der er missing trader. En missing trader er ofte formelt ledet af en stråmand 3, der mod betaling lægger navn til virksomheden som ejer eller direktør. 4 Stråmanden kender sjældent den reelle sammenhæng i karrusellen. 2 Missing trader er tiltænkt en meget kort levetid og ender oftest med at blive opløst af skifteretten, når de er blevet konstateret insolvente. 5 Brokeren, der får et negativt momstilsvar på grund af deltagelse i momskarrusellen, er ofte større kendte virksomheder med stort eksportsalg, der har kunnet erhverve varer billigere end de normale priser inden for branchen. 6 Brokeren kan godt deltage i en momskarrusel uden at være vidende om det. Eventuelle mellemhandlere mellem missing trader og brokeren opnår også en fordel ved momskarrusellen, ligesom brokeren, ved at kunne erhverve varer billigere end normalt. Mellemhandleren er som regel en almindelig virksomhed med orden i regnskaberne. 6 Mellemhandlerne kan ligeledes deltage i en momskarrusel uden at være vidende om det. Selvom en broker og en mellemhandler kan deltage i en momskarrusel uden at vide det, vil de dog som oftest være bekendt med, at de handler med en virksomhed, der ikke har planer om at 1 Knudsen, Mette m.fl. (2006) Momskarruselsvig hvor langt kan man gå for at løse problemet?, SU 2006, 37, Figur, Afsnit Dresager, Christian (1999) Moms-karruselsvig en svigsmetode der eskalerer, R&R nr , s En stråmand er en mellemmand i en transaktion, hvor de virkelige bagmænd ønsker at være ukendte 4 Dresager, Christian (1999) Moms-karruselsvig en svigsmetode der eskalerer, R&R nr , s Dresager, Christian (1999) Moms-karruselsvig en svigsmetode der eskalerer, R&R nr , s Dresager, Christian (1999) Moms-karruselsvig en svigsmetode der eskalerer, R&R nr , s Side 9 af 51

11 afregne sin udgående moms. Brokeren er i nogle tilfælde kontrolleret af missing trader, der styrer hele processen. 1 En broker og en mellemhandler vil dog forholdsvis let kunne hævde overfor myndighederne, at de blot har gjort en god handel og var uvidende om svindlen. 2 Jo flere led, der er i momskarrusellen, jo nemmere vil det være for en virksomhed at hævde, at man har været i god tro. Som udgangspunkt kan alle varetyper benyttes i momskarruselsvig. 3 I princippet gælder det om at fakturere så store beløb som muligt med det formål at generere et så stort momsprovenu som muligt. Det er dog oftest varer med en lav vægt og høj værdi, der har været anvendt til momskarruselsvig, såsom mobiltelefoner, computerkomponenter og tidligere guld 4. Der har også været eksempel på, at der har været anvendt metalskrot, biler og værdiløse maskiner til opskruede priser. Derudover har der også været eksempler på, at der slet ikke har været nogen varer, men svindlerne blot har sendt fakturaer rundt i en såkaldt papirkarrusel. 3 Ud over, at statskassen kan miste provenu på grund af momskarruseller, er der også mærkbare konsekvenser for blandt andet erhvervslivet. 1 Den almindelige del af erhvervslivet risikerer at miste markedsandele og blive direkte udkonkurreret fra markedet inden for visse brancher, på grund af at priserne dumpes i momskarrusellerne. Derudover risikerer de erhvervsdrivende ufrivilligt at komme til at handle med useriøse eller kriminelle leverandører og handlende. 5 Endvidere har myndighederne i deres forsøg på at bekæmpe momskarruseller rettet deres fokus mere og mere mod andre led i momskarrusellen end missing trader, da denne kan være svær at lokalisere, og hjemlen til at straffe andre led er blevet tydeligere. 2 Derfor er der også en risiko for straffesager for de erhvervsdrivende, der deltager i en momskarrusel, også selvom de ikke var klar over det. Det er derfor en meget god idé for erhvervsdrivende at tage visse forholdsregler, når der indledes samarbejde med en ny samarbejdspartner, så man ikke risikerer ufrivilligt at blive en del af en momskarrusel og i det mindste har gjort en indsats for at undgå det. 1 1 Nielsen, Reino (2003) Momskarruselsvig Hvordan kan man sikre sig mod uforvarende at blive medspiller i en ulovlig momskarrusel?, SR-SKAT 2/03, s Knudsen, Mette m.fl. (2006) Momskarruselsvig hvor langt kan man gå for at løse problemet?, SU 2006, 37, Afsnit Dresager, Christian (1999) Moms-karruselsvig en svigsmetode der eskalerer, R&R nr , s Forslag til lov om ændring af momsloven. (Investeringsguld m.v.), Lovforslag nr. L 24 af Forslag til lov om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove, lov om næringsbrev til fødevarevirksomheder, lov om restaurations- og hotelvirksomhed m.v. og lov om miljøbeskyttelse. (Indsats mod skatte- og afgiftsunddragelse fair play II), Lovforslag nr. L 145 af , Punkt Side 10 af 51

12 4.2 Udviklingen i momskarruselsvig Problemet med momskarruselsvig eksisterede allerede inden etableringen af Det Indre Marked i EU og EU-landenes fælles momssystem, da Belgien, Nederlandene og Luxembourg tidligere allerede havde et eksisterende internt indre marked, hvor de havde kendskab til problemet. 1 I Belgien, Nederlandene og Luxembourg foregik karruselsvindlen med guld som handelsvare. Svindlen adskilte sig dog ved, at guldet blev smuglet ind i landene og derefter handlet i en traditionel momskarruselkæde mellem landene. 2 Siden indførelsen af det indre marked i 1993 eskalerede problemet dog voldsomt og flere af EUlandene fik problemer med momskarruselsvig med guld som handelsvare. 2 For at dæmme op for svindlen blev transaktioner med investeringsguld fritaget for moms i år Momsfritagelsen af investeringsguld stoppede dog ikke momskarruselsvindlen, da andre varegrupper blot blev taget i brug i stedet for. Der var dog stadig tale om varegrupper, der ligesom guld, havde en høj pris i forhold til vægten, såsom mobiltelefoner og computerkomponenter. 2 I Danmark blev den første momskarrusel konstateret i Denne momskarrusel foregik med handel med metalskrot og endte med et tab på 100 millioner kroner for den danske stat, hvilket er det hidtil største enkeltstående tab for den danske stat. 4 Frem til år 2000 var momskarrusellerne i Danmark kendetegnet ved, at Danmark var tilholdssted for missing trader. Den form for momskarruseller er blevet kaldt første generation. 2 I den periode led den danske statskasse store tab, hvorfor der løbende, men primært i 1999, blev gennemført en række lovgivningsmæssige, kontrolmæssige og administrative tiltag for at dæmme op for svindlen. 2 Med disse tiltag ændredes myndighedernes fokus i deres kamp for at bekæmpe momskarruseller fra missing trader til brokeren, på trods af at brokeren ikke nødvendigvis er vidende om, at han deltager i karruselsvindel. Fokus blev ændret til brokeren, da det er i dette led, karrusellen tilføres likviditet. Med tiltagene blev det gjort mere risikabelt og besværligt at være broker og deltage i en momskarrusel. 2 Fra år 2000 og frem blev der ikke længere konstateret missing traders i Danmark. De danske virksomheders rolle i momskarruseller har herefter primært været som brokers, der oftest hand- 1 Dresager, Christian (2001) Momskarruselsvig med ydelser den nye svigstrend hvad gør myndighederne?, SR- SKAT 2/01, Afsnit Knudsen, Mette m.fl. (2006) Momskarruselsvig hvor langt kan man gå for at løse problemet?, SU 2006, 37, Afsnit Dresager, Christian (2001) Momskarruselsvig med ydelser den nye svigstrend hvad gør myndighederne?, SR- SKAT 2/01, Afsnit 1 4 Nielsen, Reino (2003) Momskarruselsvig Hvordan kan man sikre sig mod uforvarende at blive medspiller i en ulovlig momskarrusel?, SR-SKAT 2/03, s. 165 Side 11 af 51

13 lede med engelske missing traders. Denne konstruktion, der er benævnt anden generation af momskarruseller i Danmark, er stadig den hyppigst forekommende. 1 I år 2004 blev en tredje generation af momskarruseller, der involverer tredjelande, med blandt andet handel med Hong Kong og Dubai dog konstateret. Der er yderligere problemer med momskarrusellerne, der involverer tredjelande, da der ikke findes samarbejdsaftaler med de involverede lande, der er på niveau med samarbejdet i EU. 1 Tredje generation af momskarrusellerne fungerer som hovedregel med danske virksomheder som brokers, men der har været tilfælde, hvor missing trader har været placeret i Danmark. 1 Der har også været eksempler på momskarruselsvig med ydelser, hvilket blev opdaget første gang i Der har blandt andet været eksempler med karruselsvig med immaterielle rettigheder som licensrettigheder og ophavsrettigheder. 3 Momskarruselsvig med immaterielle rettigheder fungerer som udgangspunkt på samme måde som en momskarrusel med varer. Det, der har været særligt problematisk ved denne form for svindel, har været værdiansættelsen af de immaterielle rettigheder. Når køber og sælger er sammen om svindlen, er det let at presse handelspriserne op i urealistiske størrelser, hvilket gavner likviditeten i momskarrusellen Tiltag fra EU til bekæmpelse af momskarruselsvig I dette afsnit beskrives de tiltag som EU har foretaget for at begrænse problemet med momskarruseller og give myndighederne i medlemslandene bedre muligheder for at bekæmpe svindlen. De første problemer man havde med momskarruseller var, som tidligere beskrevet, med guld som handelsvare. Dette forsøgte man at løse ved at momsfritage investeringsguld, hvilket dog blot betød, at svindlerne kastede sig over andre brancher og problemet blev derfor langt fra løst. 1 Erfaringerne med at momsfritage investeringsguld viser, at det ikke er løsningen at momsfritage de vareområder, hvor der er størst risiko for, at de bliver benyttet i en momskarrusel. 4 Selvom momskarruseller primært har benyttet varetyper som mobiltelefoner og computerkomponenter 5, er der også eksempler på, at svindlerne har benyttet atypiske varer som cowboybukser, cola og fødevarer. 6 Dette viser, at svindlerne er temmelig opfindsomme, hvorfor det ikke ville løse problemet at momsfritage enkelte varegrupper som for eksempel guld. 1 Knudsen, Mette m.fl. (2006) Momskarruselsvig hvor langt kan man gå for at løse problemet?, SU 2006, 37, Afsnit Dresager, Christian (2001) Momskarruselsvig med ydelser den nye svigstrend hvad gør myndighederne?, SR- SKAT 2/01, Afsnit 3 3 Dresager, Christian (2001) Momskarruselsvig med ydelser den nye svigstrend hvad gør myndighederne?, SR- SKAT 2/01, Afsnit Knudsen, Mette m.fl. (2006) Momskarruselsvig hvor langt kan man gå for at løse problemet?, SU 2006, 37, Afsnit 2 5 Dresager, Christian (1999) Moms-karruselsvig en svigsmetode der eskalerer, R&R nr , s Dresager, Christian (2001) Momskarruselsvig med ydelser den nye svigstrend hvad gør myndighederne?, SR- SKAT 2/01, Afsnit 2 Side 12 af 51

14 En anden mulighed for at løse problemerne med momskarruselsvig i EU, kunne være at indføre et endeligt momssystem i EU med ens momssatser og regler i medlemslandene og så pålægge leveringer mellem medlemslandene moms. Det virker dog urealistisk, at landene skulle kunne blive enige om dette, og det vil heller ikke løse problemerne med momskarruseller, der involverer aktører i tredjelande. 1 Derudover vil det formentlig medføre andre problemstillinger, som svindlere ville forsøge at udnytte. Da løsningen på problemet med momskarruseller ikke umiddelbar er enkel, har EU lavet en række tiltag, der forbedrer de enkelte landes myndigheders muligheder for at bekæmpe svindlen indenfor rammerne af det nuværende momssystem, så antallet af momskarruseller i det mindste begrænses. 2 Det har blandt andet betydet, at de erhvervsdrivende i EU skal indberette deres salg af varer til virksomheder i andre EU-lande til listesystemet, eller VIES-systemet 3, som er det internationale navn, hvilket giver myndighederne mulighed for bedre at følge med i handler, der kunne være led i en momskarrusel. 4 VIES-systemet er dog et forældet system, der heller ikke omfatter grænseoverskridende handel med tjenesteydelser, hvorfor man er ved at oprette et nyt system, VIES II. 5 Udvekslingen af oplysninger imellem landenes myndigheder har været et vigtigt led i kampen mod momskarruseller, hvorfor kommissionen i 2003 har revideret forordningen om administrativt samarbejde, så der er indført fælles regler om afgivelse af oplysninger. 6 Oplysningerne kan dog ofte kun anvendes til efterfølgende at konstatere en momskarrusel, da fristen for indgivelse af oplysninger er 3 måneder, hvilket ofte er længere tid end missing trader eksisterer. 2 På den baggrund er der også mulighed for mere direkte samarbejde landene imellem, så missing trader kan afsløres så tidligt som muligt. Danmark og England har for eksempel en aftale om, at landene er forpligtiget til at svare på en forespørgsel fra det andet land inden for 72 timer. 2 Udvekslingen af oplysninger imellem landene i EU er dog hæmmet af, at myndighederne i de forskellige EU-lande har forskellige kulturer og interesser. Derudover er der en sprogbarriere mellem mange lande og de nationale lovgivninger kan også være til hinder for en hurtig udveksling af oplysninger. 2 1 Knudsen, Mette m.fl. (2006) Momskarruselsvig hvor langt kan man gå for at løse problemet?, SU 2006, 37, Afsnit 2 2 Knudsen, Mette m.fl. (2006) Momskarruselsvig hvor langt kan man gå for at løse problemet?, SU 2006, 37, Afsnit VIES står for VAT Information Exchange System 4 SKAT (2008) Momsvejledningen , afsnit N.4, Juridisk vejledning 5 Kommissionen for de europæiske fællesskaber (2004) Beretning fra Kommissionen til Rådet og Europa- Parlamentet om udnyttelse af administrative samarbejdsordninger i bekæmpelsen af momssvig, KOM(2004) 260 endelig, Punkt Rådets forordning (EF) nr. 1798/2003 af 7. oktober 2003 om administrativt samarbejde vedrørende merværdiafgift og ophævelse af forordning (EØF) nr. 218/92 Side 13 af 51

15 EU forsøger dog at effektivisere udvekslingen af oplysninger mellem medlemslandene, på trods af forskellene landene imellem, ved at fremme en egentlig EU-kultur. Dette gøres blandt andet ved øget sprogundervisning og efteruddannelse og ved løbende at forbedre de administrative muligheder for samarbejde og for at udveksle oplysninger. 1 Ved at undersøge, hvad en række af EU-landene har gjort for at bekæmpe momskarruseller har EU-kommissionen lavet en række anbefalinger vedrørende best practice, der omfatter forebyggende foranstaltninger og kontrolmetoder, som medlemslandene kan benytte. Best practice gør det muligt at udnytte erfaringer på tværs af landegrænser og er især relevant for nye medlemsstater, der skal opbygge et værn mod momskarruseller fra bunden. 2 Danmark har bidraget til udarbejdelsen af best practice, hvorfor de fleste anbefalinger derfra allerede er indført her De danske myndigheders beføjelser til bekæmpelse af momskarruselsvig I Danmark er der indført en række tiltag og bestemmelser, der blandt andet er indført for at give myndighederne midler til at bekæmpe momskarruseller og forhindre, at de overhovedet opstår. I dette afsnit beskrives nogle af de tiltag de danske myndigheder har taget og de beføjelser, de har til at bekæmpe og begrænse momskarruselsvig. Når nystartede virksomheder skal registreres for blandt andet moms foregår det i dag hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, men den endelige godkendelse foretages af SKAT, der kan udføre materiel registreringskontrol. 4 Derved er det muligt at foretage yderligere kontrol, når en virksomhed i en risikobranche ønsker at blive registreret. 3 Såfremt de, der forsøger at blive registreret, tidligere er gået konkurs, har restancer til det offentlige eller har påført det offentlige store tab, kan SKAT foretage yderligere undersøgelser og kontrol inden registreringen. 3 Siden 1999 har SKAT haft beføjelse til at føre register over personer og virksomheder, der har påført eller forsøgt at påføre staten tab. Denne beføjelse er udnyttet af SKAT til at oprette et kontrolinformationsregister 5, der kan benyttes til at holde særligt øje med virksomheder og personer, der tidligere har deltaget i momskarruseller eller lignende svindel. 3 1 Kommissionen for de europæiske fællesskaber (2004) Beretning fra Kommissionen til Rådet og Europa- Parlamentet om udnyttelse af administrative samarbejdsordninger i bekæmpelsen af momssvig, KOM(2004) 260 endelig, Punkt Kommissionen for de europæiske fællesskaber (2004) Beretning fra Kommissionen til Rådet og Europa- Parlamentet om udnyttelse af administrative samarbejdsordninger i bekæmpelsen af momssvig, KOM(2004) 260 endelig, Punkt Knudsen, Mette m.fl. (2006) Momskarruselsvig hvor langt kan man gå for at løse problemet?, SU 2006, 37, Afsnit SKAT (2008) Inddrivelsesvejledningen , afsnit D.1.4.2, Juridisk vejledning 5 Skattekontrolloven (Lovbekendtgørelse nr af ) 6 F Side 14 af 51

16 SKAT har endvidere en risikoanalysemodel, der kan benyttes til, at identificere virksomheder, der bør have ekstra kontrol. Risikoanalysen kan indikere karruselsvig ud fra kriterier som nyregistrerede virksomheder, brancher med høj risiko med videre. 1 For at opsøge igangværende momskarruseller foretager SKAT kontrolbesøg hos speditørfirmaer. Her identificeres importørerne og der foretages fysisk kontrol af varerne. En vigtig del af kontrollerne er at scanne varerne, for at følge disses cirkulation, så det eventuelt er muligt at bevise, at danske brokers indfører de samme varer flere gange. Desuden kan scanningerne være med til at identificere nye deltagere i momskarruseller. Oplysninger benyttes enten af de danske myndigheder eller videresendes til andre involverede lande. 1 Derudover foretager SKAT også løbende kontrol hos brokers i brancher med høj risiko for at indhente oplysninger om mulige missing traders og oplysninger, som kan videresendes til andre landes myndigheder. Oplysningerne bruges til at identificere missing traders så hurtigt som muligt, eventuelt endda før første afregning af moms. 1 Myndighederne forsøger at identificere potentielle deltagere i momskarruseller allerede i forbindelse med registreringen ved hjælp af kontrol på baggrund af risikobaserede kriterier og registre over personer og virksomheder, der tidligere har deltaget i momskarruseller og svindel generelt. Indsatsen besværliggøres dog af muligheden for at anvende en stråmand, til at drive virksomheden officielt. 2 Derfor er SKATs opsøgende kontroller hos speditørfirmaer og brokers i brancher med høj risiko også særdeles vigtige, da deltagere i momskarruseller, der er blevet registreret, derved kan opdages. Derudover giver disse kontroller vigtige kontroloplysninger, der kan videresendes til udlandet og derved styrke den samlede indsats mod momskarruselsvig i hele EU. 2 Desuden er der en række bestemmelser, der giver SKAT hjemmel til at gribe ind, når en potentiel eller igangværende momskarrusel er identificeret. SKAT har hjemmel i opkrævningslovens 3 11, stk. 2 til at kræve, at bestemte virksomheder stiller sikkerhed, som betingelse for at de kan registreres. 4 Betingelserne herfor er, at en person eller virksomhed, der er ejer af virksomheden, reelt driver virksomheden eller er medlem af virksomhedens bestyrelse eller direktion, er eller har været indblandet i en konkurs inden for de seneste 5 år, hvor staten er blevet påført et tab. Endvidere kan SKAT pålægge igangværende virksomheder at stille sikkerhed, såfremt en række betingelser i opkrævningslovens 11, stk. 1 er opfyldt. 5 Betingelserne herfor er blandt andet, at virksomheden mangler at afregne skatter og afgifter, og at virksomheden er i restance eller ikke rettidigt har indsendt angivelser, eller hvis virksomhedens kapitalgrundlag er trukket ud. 1 Knudsen, Mette m.fl. (2006) Momskarruselsvig hvor langt kan man gå for at løse problemet?, SU 2006, 37, Afsnit Knudsen, Mette m.fl. (2006) Momskarruselsvig hvor langt kan man gå for at løse problemet?, SU 2006, 37, Afsnit Lovbekendtgørelse nr. 289 af om opkrævning af skatter og afgifter m.v. med senere ændringer 4 SKAT (2008) Inddrivelsesvejledningen , afsnit D , Juridisk vejledning 5 SKAT (2008) Inddrivelsesvejledningen , afsnit D.2.3.1, Juridisk vejledning Side 15 af 51

17 I forbindelse med Fair Play-II-lovpakken blev der i 2006 skabt hjemmel til at kræve sikkerhedsstillelse hos missing traders i en momskarrusel for at effektivisere indsatsen mod momskarruselsvig med opkrævningslovens 11, stk. 1, nr Det forudsætter dog, at det i tilstrækkeligt omfang kan godtgøres, at den pågældende virksomhed deltager i en aktuel momskarrusel og ikke har til hensigt at afregne moms. Desuden blev der skabt hjemmel til at kræve sikkerhedsstillelse af en igangværende virksomhed, såfremt en person eller virksomhed, der er til stede i virksomheden, er ejer af virksomheden, reelt driver virksomheden eller er medlem af virksomhedens bestyrelse eller direktion er eller har været indblandet i en konkurs inden for de seneste 5 år, hvor staten er blevet påført et tab, som det allerede var gældende for virksomheder, der ønskede at blive registreret i opkrævningslovens 11, stk Bestemmelsen er indført for at hindre omgåelse af kravet om sikkerhedsstillelse ved at anvende en stråmand eller ved først efter registreringen at indtræde som ejer, direktions- eller bestyrelsesmedlem. 3 For at SKAT kan kræve, at en virksomhed stiller sikkerhed efter opkrævningslovens 11, kræves der dog efter stk. 3, at der efter et konkret skøn vurderes, at registreringen medfører en nærliggende risiko for tab. 1 SKAT kan ligeledes pålægge registrerede virksomheder og virksomheder, der anmeldes til registrering, at anvende en forkortet afregningsperiode, såfremt betingelserne i opkrævningslovens 11, stk. 1 eller 2 er opfyldt efter momslovens 62, stk. 1 og 4. 4 Tidligere har SKAT ikke haft nogen sanktionsmuligheder overfor virksomheder, der ikke efterkom kravet om sikkerhedsstillelse, hvorfor bestemmelserne i princippet har været ineffektive. Det er dog blevet ændret med Fair Play-II-lovpakken i 2006, hvorefter det blev muligt med opkrævningslovens 11, stk. 9 at inddrage virksomheders registrering, såfremt de ikke efterkom kravet om sikkerhedsstillelse i medfør af opkrævningslovens 11, stk. 1 og nægte virksomheder registrering, såfremt de ikke efterkom kravet om sikkerhedsstillelse i medfør af opkrævningslovens 11, stk Desuden har SKAT i opkrævningslovens 12, stk. 3 mulighed for at tilbageholde udbetalingen af negativ moms eller pålægge virksomheden at stille sikkerhed, såfremt der er forhold, der gør, at virksomheden ikke kan kontrolleres tilfredsstillende. 6 1 SKAT (2008) Inddrivelsesvejledningen , afsnit D.2.3.1, Juridisk vejledning 2 Forslag til lov om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove, lov om næringsbrev til fødevarevirksomheder, lov om restaurations- og hotelvirksomhed m.v. og lov om miljøbeskyttelse. (Indsats mod skatte- og afgiftsunddragelse fair play II), Lovforslag nr. L 145 af , Punkt Forslag til lov om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove, lov om næringsbrev til fødevarevirksomheder, lov om restaurations- og hotelvirksomhed m.v. og lov om miljøbeskyttelse. (Indsats mod skatte- og afgiftsunddragelse fair play II), Lovforslag nr. L 145 af , Punkt SKAT (2008) Momsvejledningen , afsnit P.5.1, Juridisk vejledning 5 SKAT (2008) Inddrivelsesvejledningen , afsnit D og D , Juridisk vejledning 6 SKAT (2008) Momsvejledningen , afsnit P.7, Juridisk vejledning Side 16 af 51

18 Som et led i indsatsen mod momssvig blev momslovens 81, stk. 4 og 5 indført i Momslovens 81, stk. 4 gør det strafbart for virksomheder at udstede urigtige fakturaer eller lignende dokumentation for levering eller køb af varer eller ydelser, hvilket kan straffes med bøde eller fængsel i op til 2 år. Bestemmelsen kan benyttes i sager med momskarruseller, hvor der ikke reelt handles nogen varer, hvor varerne ikke er dem, der er beskrevet på fakturaen eller hvor der benyttes et virksomhedsregistreringsnummer, der tilhører en anden virksomhed. 2 Momslovens 81, stk. 5 vedrører momshæleri og gør det strafbart at aftage varer eller ydelser på så fordelagtige vilkår, at leverandøren eller yderen ikke vil opfylde sin forpligtigelse til at medregne vederlaget til momstilsvaret. Bestemmelsen kan anvendes, hvis en broker eller mellemhandler ved, at missing trader ikke har til hensigt at afregne momsbeløbet. Bestemmelsen vil dog give bevismæssige problemer for myndighederne, medmindre der kan bevises en direkte sammenhæng mellem missing trader og broker eller mellemhandler. 3 Disse bestemmelser og tiltag giver myndighederne mulighed for både at forhindre momskarruseller før de opstår og at skride ind overfor igangværende momskarruseller. Bestemmelserne forhindrer dog langt fra momskarruseller i at opstå, da man ved at benytte stråmænd stadig giver myndighederne svære betingelser for at forhindre registreringen af missing traders, og derudover vil det som altid være svært at gardere sig mod nye aktører. 4 Selvom det umiddelbart ville være mest oplagt at rette indsatsen mod missing traders i momskarruseller, da det er hos dem, den egentlige unddragelse finder sted, kan det ofte give problemer, da bagmændene kan være svære at spore og virksomheden vil ofte være uden værdier, når den endeligt identificeres. 4 Derfor er fokus i større og større grad flyttet til, at myndighederne forsøger at ramme andre deltagere i momskarrusellerne end missing trader, såsom mellemhandlere og brokers. 4 Myndighederne vil dog ofte få svært ved at løfte bevisbyrden overfor andre deltagere i momskarruseller end missing traders, da den vigtigste indikation på, at der foreligger en momskarrusel, er underfaktureringen. Det kan dog være meget svært at bevise, at virksomheder har handlet til så fordelagtige priser, at de burde have indset, at de deltog i en momskarrusel, blandt andet på grund af, at markedspriser kan være meget svingende. 4 For at dæmme op for de bevismæssige problemer overfor deltagerne i en momskarrusel har Danmark i 2006 i forbindelse med Fair Play-II-lovpakken ligeledes indført regler om, at en deltager i en momskarrusel kan pålægges at hæfte solidarisk for betalingen af moms, i momslovens 46, stk. 8 og 9, såfremt en række betingelser er opfyldt. Disse regler beskrives nærmere i afsnit 6. 1 Lov om ændring af skattekontrolloven, kildeskatteloven, momsloven og lov om kommunal indkomstskat (Indgreb mod sort arbejde, socialt bedrageri m.v.), Lov nr. 388 af SKAT (2008) Momsvejledningen , afsnit V.2.10, Juridisk vejledning 3 SKAT (2008) Momsvejledningen , afsnit V.2.11, Juridisk vejledning 4 Knudsen, Mette m.fl. (2006) Momskarruselsvig hvor langt kan man gå for at løse problemet?, SU 2006, 37, Afsnit Side 17 af 51

19 Desuden har EF-domstolen i sine afgørelser udstukket en række retningslinier for, hvilke muligheder momssystemdirektivet giver myndighederne i medlemslandene til at bekæmpe momskarruselsvig. Dette analyseres i næste afsnit. 5. EF-domstolens retningslinier til bekæmpelse af momskarruselsvig I forlængelse af forrige afsnit, vil dette afsnit beskrive og analysere udvalgte domme fra EFdomstolen, der vedrører momskarruselsvig og dermed kan benyttes til at fortolke myndighedernes mulighed for at bekæmpe momskarruselsvig med hjemmel i momssystemdirektivet. Myndighedernes fokus har som nævnt ændret sig fra missing trader til andre deltagere i momskarruseller, hvorfor de følgende analyser vedrører dette område. For at beskrive og analysere dette, er der udvalgt fire hovedområder, hvor EF-domstolen har taget stilling i sager, der vedrører momskarruselsvig. Det første område er EF-domstolens retningslinier for at nægte fradrag hos en deltager i en momskarrusel, hvor deltageren ikke har været vidende om, at vedkommende deltog i en momskarrusel. Analysen vil tage udgangspunkt i forenede sager, C-354/03, C-355/03 og C-484/03. Det andet område er EF-domstolens retningslinier for at nægte fradrag hos en deltager i en momskarrusel, hvor deltageren var vidende om, at vedkommende deltog i en momskarrusel. Analysen vil tage udgangspunkt i forenede sager, C-439/04 og C-440/04. Det tredje område er EF-domstolens retningslinier for at indføre solidarisk hæftelse for deltagere i en momskarrusel. Analysen vil tage udgangspunkt i C-384/04, Federation of Technogical Industries m.fl. Det fjerde område er EF-domstolens retningslinier for at nægte at indrømme momsfritagelse for fællesskabstransaktioner, der egentlig er omfattet af fritagelsesbestemmelserne. Analysen vil tage udgangspunkt i C-146/05, Albert Collée. Analyserne af de fire hovedområder vil tage udgangspunkt i de nævnte domme fra EFdomstolen. Derudover vil der blive inddraget andre domme fra EF-domstolen i analyserne, der ikke specifikt vedrører momskarruselsvig, men som kan benyttes i fortolkningen af områderne. 5.1 Nægtelse af fradrag hos en broker, der har været i god tro I dette afsnit analyseres myndighedernes mulighed for at nægte fradrag for momsen hos en deltager i en momskarrusel, selvom den pågældende deltager ikke havde eller burde have haft kendskab til, at det var en momskarrusel, de var involveret i. Begrundelsen for at nægte fradrag ville altså blot være, at der er konstateret en momskarrusel. 1 1 Knudsen, Mette m.fl. (2006) Momskarruselsvig hvor langt kan man gå for at løse problemet?, SU 2006, 37, Afsnit 3 Side 18 af 51

20 Såfremt EF-domstolen accepterer denne mulighed, ville myndighederne have et meget effektivt redskab til at bekæmpe momskarruseller. 1 Myndighederne ville derved blot skulle lokalisere en deltager i momskarrusellen, som så kunne nægtes fradrag, uden at myndighederne skulle bevise, at deltageren var vidende om, at vedkommende deltog i en momskarrusel. Konsekvensen ville blive, at byrden med at bekæmpe momskarruseller ville skifte fra landenes myndigheder til de private virksomheder, der risikerer at blive deltagere i en momskarrusel, eventuelt uden at være klar over det. 1 De private virksomheder, der ønsker at være regelrette, ville i den situation være tvunget til at forsøge at gardere sig mod at blive involverede i momskarruseller. 1 Det kunne for eksempel være i form af tiltag, der gør risikoen for at blive involveret i en momskarrusel mindre, såsom nærmere undersøgelse af kommende leverandører, så man sikrer sig, at man kan stole på dem Analyse med udgangspunkt i forenede sager, C-354/03, C-355/03 og C-484/03 De engelske myndigheder har i tre prøvesager, der drejer sig om momskarruseller, forsøgt at nægte broker fradrag, selvom brokeren var involveret i momskarrusellen uden hverken at have eller burde have haft kendskab til det. Sagerne har været forelagt EF-domstolen som et præjudicielt spørgsmål. De tre sager vedrører de tre britiske selskaber, Optigen, Fulcrum og Bond House, hvis aktiviteter hovedsageligt var at indkøbe mikroprocessorer hos andre selskaber i England for derefter at videresælge dem til andre EU-lande. 3 De britiske myndigheder havde konstateret, at de tre selskaber havde deltaget som brokers i momskarruseller. De tre selskaber var dog uvidende om, at det var en momskarrusel, som de deltog i. 4 På den baggrund nægtede de engelske myndigheder de tre selskaber momsfradrag med den begrundelse, at de pågældende transaktioner var blevet udført i en række leveringskæder, hvori der optrådte en erhvervsdrivende, der ikke svarede salgsmoms af transaktionerne. Vedrørende Optigen og Fulcrum blev nægtelsen af fradrag begrundet med, at de ikke havde modtaget leveringer, der skulle anvendes til momspligtig virksomhed, og de efterfølgende salg var heller ikke økonomisk virksomhed, hvorfor de ikke gav ret til fradrag. 5 1 Knudsen, Mette m.fl. (2006) Momskarruselsvig hvor langt kan man gå for at løse problemet?, SU 2006, 37, Afsnit Nielsen, Reino (2003) Momskarruselsvig Hvordan kan man sikre sig mod uforvarende at blive medspiller i en ulovlig momskarrusel?, SR-SKAT 2/03, s Forenede sager C-354/03, C-355/03 og C-484/03, Præmis 8 4 Forenede sager C-354/03, C-355/03 og C-484/03, Præmis 12 5 Forenede sager C-354/03, C-355/03 og C-484/03, Præmis 16 Side 19 af 51