Regeringsudspil om Den nye affaldssektor. Februar Regeringen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Regeringsudspil om Den nye affaldssektor. Februar 2007. Regeringen"

Transkript

1 Regeringsudspil om Den nye affaldssektor Februar 2007 Regeringen

2 Regeringsudspil om Den nye affaldssektor Februar 2007 Publikationen kan bestilles hos: Frontlinien Miljøministeriets informationscenter Rentemestervej København NV Telefon Hjemmeside: Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Miljøstyrelsen Strandgade København K Telefon Design: Operate A/S Forsidefoto: Age / Scanpix Tryk: Schultz Oplag: 500 Pris: Gratis ISBN: Publikationen kan hentes på Miljøministeriets hjemmeside: eller på Må citeres med kildeangivelse 2

3 Indhold 1. Indledning 2. Styrket konkurrence og øget gennemsigtighed på markedet for genanvendeligt erhvervsaffald 3. Effektiv service og administrativ forenkling 4. En effektiv forbrændings- og deponeringssektor 5. Innovation nye teknologier til affaldsbehandling 6. Økonomiske konsekvenser 7. Perspektiver for en ny affaldssektor 3

4 1. Indledning Danmark har i dag en velfungerende affaldssektor, både økonomisk og miljømæssigt. Affaldet fra danske husholdninger og virksomheder bliver for en stor dels vedkommende genanvendt eller forbrændt og udnyttet, til opvarmning af vores huse. Farligt affald bliver håndteret forsvarligt. Danskerne tager selv i høj grad ansvar for miljøet, når de sorterer deres affald og afleverer det på genbrugsstationerne. Internationalt set er Danmark i front på affaldsområdet. Men sektoren kan blive endnu bedre. Analyser viser, at et tre-cifret millionbeløb årligt kan spares til direkte gavn for virksomheder, borgere og myndigheder, uden at gå på kompromis med miljøkravene. Regeringen ønsker med dette idéoplæg at starte den proces, der skal lede frem til en mere effektiv, fremtidssikret dansk affaldssektor. Regeringen vil Styrke konkurrencen på genanvendelsesmarkedet Forenkle reglerne så der opnås mere effektiv service Skabe mere gennemsigtighed og effektivitet i deponerings- og forbrændingssektorerne Styrke innovationen Det vil sige, at virksomhederne kan vælge mellem anlæg, der kan genanvende affaldet forsvarligt, og som konkurrerer på pris og kvalitet. Tiden er inde til at lade markedet løse flere opgaver. Det vil sige, at det skal være nemt og billigt for borgerne at komme af med affaldet, ligesom borgere og virksomheder skal kunne se, hvad de får for pengene, når de betaler for at komme af med deres affald. Det vil sige, at forbrændingsanlæg og deponeringsanlæg skal drives effektivt og med stor gennemsigtighed. Kommunale myndigheds- og driftsopgaver skal adskilles klart, gebyrfastsættelsen skal være entydig og det skal være muligt at sammenligne de forskellige anlæg. Det vil sige, at den nyeste teknologi skal fremmes. Udvalgte nye miljøteknologier skal have et løft, så de miljømæssige udfordringer løses bedre og danske virksomheder samtidig opnår et konkurrencemæssigt forspring. Målet er, at miljøbeskyttelsesniveauet bevares eller højnes, og at service og kontrol forbedres, samtidig med at sektorerne gøres mere effektive til gavn for borgere, virksomheder, affaldsbehandlere, myndigheder og dermed for samfundet som helhed. 4

5 Baggrund for ny organisering af affaldssektoren Dette udspil om Den nye affaldssektor er en opfølgning på regeringens udspil Grøn markedsøkonomi mere miljø for pengene fra Her varslede regeringen bl.a. et serviceeftersyn af sektoren med henblik på at gøre den mere effektiv og gennemsigtig. I december 2004 anbefalede en arbejdsgruppe med repræsentanter for alle relevante aktører en række ændringer af området. Anbefalingerne findes i rapporten En effektiv affaldssektor. Anbefalinger fra arbejdsgruppen om organisering af affaldssektoren. Der var mange forslag herunder forslag, der ikke var enighed om i arbejdsgruppen. Regeringen går i dette udspil videre med de forslag, der er enighed om. Det sker bl.a. som opfølgning på regeringsgrundlaget Nye mål (2005). På deponerings- og forbrændingsområdet var der ikke enighed i arbejdsgruppen i Derfor blev der nedsat en embedsmandsgruppe, som har afsluttet sit arbejde på deponeringsområdet. De endelige anbefalinger på forbrændingsområdet afventer udfaldet af et nyt europæisk affaldsdirektiv, der forventes at ændre en række af forudsætningerne for regulering af forbrændingsområdet. Der forventes klarhed om direktivets udfald i løbet af Samtidig skal arbejdet på forbrændingsområdet koordineres med den kommende energistrategi. Regeringens redegørelse om fremme af miljøeffektiv teknologi fra foråret 2006 er en del af baggrunden for udspillets afsnit om innovation. Regeringen ser frem til en grundig debat med alle relevante aktører. På baggrund heraf vil regeringen fremsætte forslag til ændringer af regelgrundlaget. Efter tre år vil de nye tiltag blive evalueret. 5

6 2. Styrket konkurrence og øget gennemsigtighed på markedet for genanvendeligt erhvervsaffald Regeringen ønsker større fleksibilitet, øget konkurrence og en mere effektiv organisering i affaldssektoren. For det genanvendelige erhvervsaffald betyder det, at virksomhederne som affaldsproducenter i fremtiden skal kunne agere på et reelt marked, hvor de frit kan vælge, hvem der skal transportere, indsamle eller behandle deres genanvendelige affald. Virksomhederne skal endvidere have fri adgang til de kommunale genbrugspladser for mindre mængder husholdningslignende affald. Målet er, at transport, indsamling og behandling af erhvervsaffald skal ske på markedsøkonomiske vilkår, hvormed der skabes øget konkurrence på tværs af transportører, indsamlere og anlæg relateret til samme affaldstype. Anvendelsen af markedsprincipper giver en mere økonomisk effektiv genanvendelse af erhvervsaffaldet, men det er samtidig afgørende, at det ikke sker på bekostning af miljøet. Et frit valg skal derfor følges op af afklaring af den ændrede ansvarsfordeling for genanvendeligt erhvervsaffald kombineret med et effektivt tilsyn. Udfordring Styrket konkurrence og øget gennemsigtighed på markedet for farligt og ikke farligt genanvendeligt erhvervsaffald Nye initiativer Adskillelse af kommunernes rolle som myndighed og driftsherre Frit valg for virksomheder - ny ansvarsfordeling for genanvendeligt erhvervsaffald Centrale behandlingskrav for udvalgte affaldstyper Mere fleksibel brug af genbrugspladserne Evaluering af frit valg Genanvendeligt erhvervsaffald i dag Genanvendelse af affald sker allerede i dag i et vist omfang på et konkurrenceudsat marked. Der findes både private og kommunale genanvendelsesanlæg. I dag er det kommunerne, der beslutter, om affald er genanvendeligt og på hvilket anlæg, affaldet skal genanvendes. Affaldsproducenterne har dermed kun begrænset valg af anlæg. Grunden til, at konkurrencen ikke fungerer optimalt indenfor nogle typer genanvendelse er, at reglerne for, hvordan affaldet skal genanvendes, kan være forskellige fra kommune til kommune, så der ikke er lige konkurrencevilkår for anlæg og affaldsproducenter. Der er dog nationale regler om, at udvalgte affaldstyper, som f.eks. emballageaffald af plast, metal og træ og PVC, skal genanvendes. I 2004 blev der genanvendt ca. 6,12 mio. tons erhvervsaffald¹. Det genanvendelige erhvervsaffald svarer til ca. 46 % af den samlede affaldsmængde. Det skønnes, at der eksporteres ca. 1,3 mio. tons erhvervsaffald til genanvendelse og forbrænding, og at den tilsvarende import er ca. 0,7 mio. tons. I Danmark findes der mange forskellige typer af genanvendelse fra støjvolde til omsmeltning af glas til genanvendelse, der indebærer avancerede kemiske behandlinger. Der findes både private og offentligt ejede anlæg. Der er flest private aktører indenfor de dele af genanvendelsesområdet, hvor der allerede er etableret markeder nationalt og internationalt, som f.eks. skrot og papir. ¹ Tallet dækker affald fra service, industri og bygge- og anlægssektoren 6

7 Nye udfordringer nye mål Regeringen ønsker, at konkurrencen og gennemsigtigheden på markedet for genanvendeligt affald øges samtidig med at miljøhensynet fastholdes både hvad angår transport, indsamling og behandling af affaldet. En økonomisk og miljømæssig forsvarlig implementering af markedsprincipper fordrer, at kommunernes myndigheds- og driftsopgaver adskilles skarpt. Samtidig skal der skabes en klar ansvarsfordeling mellem de forskellige markedsaktører, og der skal gennemføres en central registrering for transportører, affaldsindsamlere og genanvendelsesanlæg. På baggrund heraf indgår en evaluering af systemets økonomiske og miljømæssige bæredygtighed som et vigtigt initiativ. Nye initiativer For at møde de nye udfordringer for genanvendeligt erhvervsaffald vil regeringen konkret foreslå, at følgende initiativer gennemføres: Adskillelse af kommunernes rolle som myndighed og driftsherre Regeringen vil sikre, at kommunernes rolle som myndighed og driftsherre er klart adskilt på affaldsområdet også i praksis. Adskillelsen skal sikre, at der fortsat kan være fuld tillid til, at myndighedsudøvelse sker på et objektivt grundlag, og samtidig at driftsøkonomiske beslutninger udelukkende træffes ud fra driftsøkonomiske betragtninger. Herudover tjener adskillelsen til at skabe større gennemsigtighed i den kommunale økonomi ved at skabe en klar opdeling mellem gebyr- og skattefinansierede aktiviteter. Som følge heraf skal de fælleskommunale selskaber udelukkende formes som driftsfællesskaber uden tildeling af myndighedskompetence på affaldsområdet. Samtidig skal de kommunale og fælleskommunale selskaber ikke kunne tillægges opgaver, der indebærer, at selskaberne får mulighed for at få kendskab til konkurrentoplysninger. Der lægges dermed ikke op til en begrænsning i kommunernes muligheder for at overføre driftsopgaver til kommunale fællesskaber, så længe opgaverne løses samfundsøkonomisk og miljømæssigt effektivt. Derimod vil alle myndighedsopgaver såsom klassifikation af affald, tilsynsførelse med virksomheder, udstedelse af påbud eller meddelelse af dispensationer fremover blive varetaget af de individuelle kommuner. Styrket konkurrence for genanvendeligt erhvervsaffald De virksomheder, som skal af med deres genanvendelige erhvervsaffald, skal selv kunne vælge mellem godkendte behandlingsanlæg. Kommunerne skal altså ikke længere anvise genanvendeligt erhvervsaffald til behandling. I stedet skal der nationalt tages stilling til, hvilket affald, der skal genanvendes, og for udvalgte affaldstyper skal der stilles krav til kvaliteten af genanvendelsen. Det skal fortsat være kommunerne, der har kompetencen til at klassificere affald. Ny ansvarsfordeling for genanvendeligt erhvervsaffald For at sikre at affaldet fortsat indsamles, transporteres og behandles miljømæssigt fornuftigt, skal der være en klar ansvarsfordeling mellem aktørerne for genanvendeligt erhvervsaffald. Det gælder også for affald, der eksporteres. Det er vigtigt, at der aldrig er usikkerhed om aktørens juridiske ansvar og pligt. Fastlæggelse og fordeling af ansvaret er derfor en udfordring, da en aktør kan have flere forskellige roller. En virksomhed, der er affaldsproducent, kan f.eks. også være eksportør. 7

8 Affaldsproducenter Virksomhederne skal fremover kunne vælge frit mellem godkendte transportører, affaldsindsamlere og behandlingsanlæg i forbindelse med håndteringen af affald fra centrale registre. En virksomhed skal desuden altid kunne vælge at aflevere sit affald på et genanvendelsesanlæg, der er godkendt til at behandle den bestemte affaldstype, uanset om der er stillet landsdækkende krav om genanvendelse af affaldet eller ej. Virksomhederne skal sørge for, at affaldet sorteres, hvor der er krav om kildesortering og genanvendelse af affaldet. De har også ansvaret for affaldet, indtil det er afleveret til behandling, eller indtil ansvaret er overdraget til en godkendt affaldsindsamler. Tilsvarende skal virksomheden overfor tilsynsmyndigheden altid kunne dokumentere, at det affald, som er genanvendt, er ført til et godkendt genanvendelsesanlæg. Affaldstransportører Det skal fortsat være muligt for en vognmand at transportere affaldet fra ét sted til et andet uden samtidig at påtage sig ansvaret for, at affaldet sendes til en miljømæssig fornuftig genanvendelse. Dette ansvar har affaldsproducenten fortsat. Transportører skal som i det nuværende system godkendes efter Færdselsstyrelsens regler og desuden registreres, men til forskel fra i dag skal registret være nationalt og ikke kommunalt. Kun transportører, der er godkendt kan optages i registret. Affaldsproducenter kan frit vælge en transportør fra registret. Affaldsindsamlere I dag har virksomhederne endegyldigt ansvaret for affaldet, indtil det er afleveret til behandling. I fremtiden skal det være muligt for virksomhederne at overdrage ansvaret for, at affaldet håndteres og behandles korrekt til en godkendt affaldsindsamler. Ved anvendelse af en affaldsindsamler overdrages retten til at vælge, hvor affaldet skal genanvendes. For at garantere en miljømæssig forsvarlig affaldshåndtering skal alle affaldsindsamlere registreres i et nationalt register for affaldsindsamlere, uanset om affaldet behandles i Danmark eller eksporteres til behandling i udlandet. Ordningen skal være i overensstemmelse med de krav, der allerede stilles til transportører i EU og i nationale miljøregler, og desuden skal der stilles krav til affaldsindsamlerens viden om miljø og affald. Den individuelle affaldsindsamlers registrering skal til hver en tid være betinget af, at registreringskravene fortsat er opfyldt, og registreringen skal som følge heraf være tidsbegrænset. Det nationale register indgår som en del af udbudsviften i virksomhedernes valg af affaldshåndtering. Genanvendelsesanlæg Ifølge EU-regler skal alle genanvendelsesanlæg miljøgodkendes eller være omfattet af nationale regler, der kan sidestilles med en godkendelse f.eks. regler for slam og jord, der genanvendes. Som de øvrige aktører på genanvendelsesmarkedet skal også genanvendelsesanlæg optages i et centralt register, som affaldsproducenterne og affaldsindsamlerne kan vælge fra. Et anlæg kan kun modtage og behandle de affaldstyper, det er godkendt til at behandle. Hvis et anlæg mister sin godkendelse eller ikke overholder de nationale regler vil anlægget blive udelukket fra registeret. Centrale behandlingskrav for udvalgte affaldstyper Det er vigtigt, at det affald, der kan genanvendes også bliver genanvendt, når det er miljømæssigt og økonomisk fornuftigt. Derfor skal det nationalt bestemmes hvilke affaldstyper, der skal genanvendes. Udgangspunktet bliver, at det affald, som allerede i dag 8

9 betragtes som genanvendeligt fortsat skal genanvendes (eksempelvis pap, papir, glas og metalskrot), men i takt med at der kommer nye genanvendelsesmetoder, forventes det, at flere typer affald kan klassificeres som genanvendeligt. Der findes i dag også EU-krav til kvaliteten af behandlingen af en række affaldstyper som f.eks. bilskrot og elektronikaffald. For at sikre en fortsat høj miljøkvalitet i genanvendelsen vil der i tillæg hertil løbende blive stillet nationale krav til kvaliteten af genanvendelsen i overensstemmelse med udviklingen af effektive miljømæssige løsninger. Mere fleksibel brug af genbrugspladserne For at fremme miljøhensynet i affaldshåndteringen og samtidig sikre fuld fleksibilitet på markedet for genanvendeligt affald, skal alle virksomheder have adgang til den kommunale genbrugsplads på lige fod med private husstande. Allerede i dag tilbyder mange kommuner denne service til virksomhederne. Formålet er at sikre en bedre sortering af det affald, som den enkelte virksomhed kun har i mindre mængder, så mere affald genanvendes, samt at gøre det nemmere for kommunerne at administrere genbrugspladserne. Mange virksomheder ønsker at kunne benytte genbrugspladserne, som er en enkel måde at komme af med affaldet på. Forenklingen ligger i, at der ikke skelnes mellem affald fra husholdninger og husholdningslignende affald fra erhverv, og at der etableres landsdækkende principper for gebyropkrævning. De skal sikre, at både borgerne og virksomhederne, som har mulighed for at benytte den enkelte genbrugsplads betaler for, at pladsen stilles til rådighed. Hermed fremmes den generelle markedsgennemsigtighed og ens konkurrencevilkår for virksomhederne. Principperne skal endvidere modvirke krydssubsidiering, det vil sige forhindre at borgere indirekte betaler for virksomhederne eller omvendt. Krydssubsidiering strider mod princippet om, at forureneren betaler. Kommunernes gebyr for brug af genbrugspladserne skal afspejle omkostningen ved, at genbrugspladsen er åben for den enkelte borger eller virksomhed, og ikke nødvendigvis kun deres faktiske forbrug. Det skyldes blandt andet, at det er meget vanskeligt at fastlægge, hvad det faktiske forbrug er, da det affald, som brugerne afleverer på genbrugspladsen, er forskelligt med hensyn til behandlingsomkostning, farlighed og mængde. Derfor vil hverken etablering af vægte eller betaling pr. besøg sikre, at gebyrerne bliver retfærdige. Principperne vil blive evalueret 3 år efter reglerne er trådt i kraft blandt andet for at vurdere, om der sker krydssubsidiering. For at sikre bedst mulig miljøbeskyttelse, er det vigtigt, at virksomheder, der har små mængder farligt affald, skal kunne aflevere det på de kommunale genbrugspladser, uanset om det er genanvendeligt eller ej. Kommunerne kan ikke forpligtes til at modtage affald fra borgere og virksomheder fra andre kommuner. Der er dog intet til hinder for, at kommunerne på frivillig basis åbner deres genbrugspladser for virksomheder og borgere fra andre kommuner, og regeringen opfordrer kommunerne til at udvise fleksibilitet på dette område. Evaluering af ny ordning for genanvendeligt erhvervsaffald Det er afgørende, at virksomhedernes nye muligheder ikke fører til en lavere grad af genanvendelse eller en miljømæssig forringelse. Tre år efter implementeringen skal det 9

10 derfor vurderes, om den nye organisering har ført til, at de administrative lettelser er opnået, at andelen af erhvervsaffald, der genanvendes, ikke er faldet, og at kvaliteten af genanvendelsen ikke er forringet. Inden det nye system træder i kraft, skal der fastlægges indikatorer, så udviklingen i miljøeffekten kan følges. Når evalueringen er gennemført, skal det vurderes, om der er behov for at ændre reguleringen. Mere konkurrence også for genanvendeligt farligt erhvervsaffald Hvis farligt affald ikke behandles rigtigt, har det store miljømæssige konsekvenser. En klar ansvarsfordeling kombineret med det nødvendige tilsyn betyder, at frit valg af transportør, indsamler og genanvendelsesanlæg også kan lade sig gøre for genanvendeligt farligt erhvervsaffald. I fremtiden skal kommunerne stadig spille en central rolle for farligt affald. De har fortsat ansvaret for at afgøre, hvornår affald er farligt. Det skal ske på baggrund af virksomhedens egne oplysninger. Kommunerne får også fortsat ansvaret for at indsamle og sørge for, at alt farligt affald fra husholdningerne behandles miljømæssigt forsvarligt. Virksomheder, der har små mængder farligt affald, skal kunne aflevere det på de kommunale genbrugspladser, uanset om det er genanvendeligt eller ej. Som noget nyt gives der mulighed for, at virksomhederne for genanvendeligt farligt erhvervsaffald frit kan vælge mellem godkendte transportører, indsamlere og behandlingsanlæg, som findes i det nationale register. Der gives også mulighed for at små mængder farligt erhvervsaffald både genanvendeligt og ikke-genanvendeligt kan afleveres på kommunale genbrugsstationer, og at kommunen har pligt til at anvise ikke-genanvendeligt farligt erhvervsaffald. Tiltagene vedrørende genanvendeligt farligt affald indgår også i evalueringen, der gennemføres tre år efter implementeringen. 10

11 3. Effektiv service og administrativ forenkling For at opfylde regeringens ambition om en fleksibel, konkurrencepræget og effektiv affaldssektor er det en forudsætning, at de lovgivningsmæssige rammer er gennemsigtige for alle, og at de administrative byrder for virksomhederne minimeres. Virksomhederne og borgerne skal således let og ubesværet kunne finde ud af, hvilke regler der gælder på affaldsområdet, og hvad det koster at komme af med affaldet. Samtidig skal det være lettere for kommunerne at udforme og håndhæve reglerne. Udfordring At skabe forenkling og effektivisering Nye initiativer Færre og enklere kommunale regler om affald Enkel og effektiv indberetning af data om affald Gennemsigtige kommunale affaldsgebyrer Administration og service i dag Gennem affaldsregulativer bestemmer kommunerne, hvordan affaldet skal håndteres. Det betyder, at reglerne kan variere fra kommune til kommune. Kommunerne har valgt mange forskellige måder at håndtere affaldet på, så der i dag er mere end 8000 forskellige kommunale regulativfastsatte ordninger for erhvervsaffald. Indberetning af affaldsdata og opbygningen af de kommunale affaldsgebyrer er ikke standardiseret og fungerer ikke optimalt for virksomheder og borgere. Kommunerne varetager i dag mange opgaver på affaldsområdet, og mange forskellige modeller er blevet prøvet af i praksis. Det har givet værdifulde erfaringer, men det har også afdækket en række ulemper. De administrative byrder ved at have forskellig håndtering af affaldet i de enkelte kommuner, står ofte ikke mål med miljøgevinsten. De mange forskellige ordninger for erhvervsaffald, gør det svært for virksomheder at overskue reglerne, især når de opererer på tværs af kommunegrænserne. Indberetningen af affaldsdata er præget af dobbeltindberetninger og unødigt bureaukrati. Samtidig er det svært at gennemskue for borgere og virksomheder, hvad de betaler for via de kommunale affaldsgebyrer. Nye udfordringer nye mål Forenkling og effektivisering indbefatter, at det skal være let at gennemskue, hvilke regler der gælder på affaldsområdet, og at reglerne er sammenlignelige på tværs af kommuner. Tilsvarende bør administrationen af affaldsområdet forenkles og effektiviseres mest muligt, så byrderne for borgere, virksomheder og myndigheder lettes. Det er målet at forenklingen vil reducere antallet af ordninger til 25 % af de eksisterende ordninger. Nye initiativer For at opnå disse mål ønsker regeringen at gennemføre en række initiativer: Færre og enklere kommunale regler om affald De kommunale regulativer skal have samme opbygning, definitioner og begreber, så de på landsplan bliver ensartede. Virksomheder, indsamlere og transportører, som opererer på tværs af kommunegrænserne, vil dermed få bedre mulighed for at gennemskue og 11

12 sammenligne reglerne i forskellige kommuner. På baggrund heraf skal der udformes landsdækkende standardregulativer. Hver kommune skal kun have ét regulativ for husholdningsaffald og ét for erhvervsaffald. Standardregulativet vil ikke i større omfang indskrænke den enkelte kommunes mulighed for selv at tilrettelægge affaldshåndteringen. Formålet er at foretage funktionelle og strukturelle forenklinger i de kommunale regulativer. Det opbygges efter en skabelon med standardiserede formuleringer af tekster og obligatorisk brug af affaldsbekendtgørelsens definitioner og centrale begreber i de kommunale regulativer. Nationale regler vil på den måde hurtigt og korrekt blive omsat i den kommunale regulering. Der hvor den nationale lovgivning giver frie hænder til kommunerne, skal der være mulighed for at kommunerne selv formulerer reglerne. Det gælder især for husholdningsaffald. Der vil blive oprettet et landsdækkende internetbaseret system for affaldsregulativer, som alle kommuner skal anvende. Gevinsterne ved standardregulativerne er, at erhvervslivets administrative byrder nedbringes væsentligt, og at den enkelte kommune sparer tid og ressourcer, når der skal udarbejdes regulativer. Enkel og effektiv indberetning af data om affald Regeringen vil lette de administrative byrder for virksomhederne ved at etablere et nyt system for indberetning og håndtering af affaldsdata. Indberetning af data om affald skal gennemgående forenkles, og dobbeltindberetninger skal forhindres. Et solidt datagrundlag er samtidig vigtigt for at kunne følge udviklingen i miljøbelastningen fra affald, og for at den enkelte virksomhed kan dokumentere sin egen miljøbelastning f.eks. i forbindelse med de grønne regnskaber. Målet er, at datamaterialet har en kvalitet, så det kan anvendes til tilsyn, affaldsplanlægning og andre myndighedsopgaver, og dermed behøver kommunerne ikke selv at indsamle data. Affaldsdatamodellen vil gøre både indberetning og brug af affaldsdata enklere og mindre ressourcekrævende for alle aktører. Den vil i fremtiden være det sted, hvor alle aktører indberetter og henter data om affald. Indberetningen vil være baseret på ensartede definitioner af affald og behandlingsformer mv. Når det skønnes hensigtsmæssigt, vil nye databehov løbende blive indarbejdet i modellen så det bliver overflødigt for kommunerne selv at indsamle data. Der skal være et rimeligt forhold mellem de ressourcer, der anvendes til indberetninger og anvendelsen af data, og det er vigtigt, at der blandt aktørerne er bred opbakning til hvilke data, der skal indberettes, og til modellen som helhed. Det nye system vil erstatte de eksisterende krav om data for virksomheders affaldsproduktion i affaldsreguleringen. Gennemsigtige kommunale affaldsgebyrer Det skal i fremtiden være nemmere for borgere og virksomheder at se, hvilken service de modtager for det kommunale affaldsgebyr. Det skal være ligeledes gøres nemmere at gennemskue, hvad de enkelte ordninger koster, så de forskellige kommuners gebyrer bedre kan sammenlignes. Den større gennemsigtighed vil samtidig være til gavn for de enkelte kommuner og anlægsejere, fordi øget fokus på omkostningerne, f.eks. gennem benchmarking af de enkelte anlæg, vil synliggøre de gode erfaringer. Samlet set er det regeringens forhåbning, at den øgede gennemsigtighed vil medføre effektiviseringer. Det kommunale budget- og regnskabssystem bliver fra den 1. januar 2007 gjort mere 12

13 tidssvarende, så kommunerne fremover opgør deres omkostninger til forskellige affaldsordninger særskilt. De årlige regnskaber skal bedre dokumentere balancerne for de enkelte ordninger, så indtægter og udgifter fremgår mere tydeligt. For at sikre, at de reelle omkostninger afspejles i gebyrerne, skal det fremover kun være muligt for kommunerne at skattefinansiere herreløst affald. Resten skal gebyrfinansieres. Der skal opstilles ens kriterier for, hos hvilke typer af virksomheder der kan opkræves gebyr, og der tilstræbes ens principper for fordeling af omkostninger for de forskellige brugergrupper. Det kommunale renovationsgebyr skal fortsat hvile-i-sig-selv. Initiativerne skal blandt andet forebygge krydssubsidiering både mellem forskellige brugergrupper og forskellige affaldsordninger. Det vil både styrke forureneren betaler princippet, og at brugerne kun betaler for de ydelser, der stilles til rådighed. Der skal også indføres mekanismer, der bidrager til, at gebyrudviklingen følger de effektiviseringsgevinster, der opnås i affaldssektoren, så en mere effektiv sektor også kommer borgere og virksomheder til gode. 13

14 4. En effektiv forbrændingsog deponeringssektor Forbrændings- og deponeringssektoren kan blive mere effektiv. Der er et påvist et samlet effektiviseringspotentiale på over 300 mio. kr. om året. Den årlige besparelse fordeler sig ligeligt på husstande og erhverv. Hvis hele besparelsen kommer affaldskunderne til gode, sparer den enkelte husstand op mod 70 kr. pr. år og virksomhederne omkring 150 mio. kr. årligt. Regeringen ønsker at realisere besparelsen, så borgere og virksomheder får del i den. For at opnå dette mål, skal forbrændings- og deponeringssektoren være mere effektiv og gennemsigtig. Den ny organisering skal samtidig ruste sektoren til fremtidens udfordringer, uden at gå på kompromis med kravene til miljø og forsyningssikkerhed. Udfordringer Øget gennemsigtighed i sektorerne Øget effektivitet i sektorerne Sikring af tilstrækkelig kapacitet på længere sigt Nye initiativer for forbrændings- og deponeringssektoren Drifts- og myndighedsopgaver skal være klart adskilt Forbrændings- og deponeringsanlæg skal gøres til selvstændige selskaber Anlæggene skal aflægge regnskab efter årsregnskabsloven og etablere åbningsbalance Anlæggene skal udskille sideordnede aktiviteter Anlæggene skal benchmarkes Der skal oprettes et Affaldssekretariat (systemansvar) Særligt for deponeringssektoren Midlertidig nedlukning af deponier Hvile-i-sig-selv-princippet afskaffes og erstattes af prisloftsregulering og mulighed for overskud Særligt for forbrændingssektoren Forbrændingsanlæggene forberedes på en ny organisering Regeringen vil fremlægge yderligere initiativer, når udfaldet af EU s forslag til et nyt affaldsdirektiv er kendt Forbrænding og deponering i dag Kommunerne har i dag ansvaret for at sikre den nødvendige forbrændingskapacitet. Det kan ske ved, at kommunerne selv ejer og driver anlæg, eller ved at de indgår kontrakter med andre anlæg kommunale eller private. Samtidig bestemmer kommunen hvilket forbrændingsanlæg, der skal behandle kommunernes affald. Virksomheder har pligt til at benytte det eller de forbrændingsanlæg, som kommunen anviser til. Kommunerne har som på forbrænding ansvaret for at stille den nødvendige deponeringskapacitet til rådighed svarende til det affald, der frembringes i kommunen. Dette kan ske enten ved at kommunen selv etablerer kapaciteten, eller ved at indgå i et samarbejde med andre kommuner. Virksomheder er forpligtet til at aflevere affaldet på de deponeringsanlæg, kommunen anviser til. 14

15 Forbrændingssektoren Der er 29 anlæg, med samlet kapacitet på 3,5 mio. tons. I 2004 blev der brændt 3,4 mio. ton. Sektorens omsætning i 2005 var 2,3 mia. kr. 6 anlæg er privatejede, mens resten er kommunalt ejet. Deponeringssektoren Der er 54 anlæg, der modtager ca. 1 mio. ton om året. Der er kapacitet frem til anlæg er privatejet, mens resten er kommunalt ejet. Alle nye anlæg skal være offentligt ejet. Både forbrændings- og deponeringsanlæg er omfattet af hvile-i-sig-selv-princippet. Det betyder, at der over en årrække skal være balance mellem det enkelte anlægs udgifter og indtægter. Princippet indebærer, at der er fuld brugerfinansiering, dvs. anlæggenes udgifter til etablering, drift, vedligeholdelse, administration samt forrentning af lån skal dækkes fuldt ud af bidrag fra brugerne. Omvendt tilskynder princippet ikke til en selvdrevet effektivisering af sektorerne. Nye udfordringer nye mål Danmark har i dag et velfungerende affaldssystem, hvor affaldet behandles på et miljømæssigt højt niveau. Det skal der bygges videre på, så systemet løbende udvikles til gavn for virksomheder, borgere og miljøet. Men forbrændings- og deponeringssektoren står over for en række udfordringer. Anlæggene skal drives effektivt og økonomien skal være mere gennemsigtig, så affaldet behandles til så lave omkostninger så muligt. På længere sigt er det en udfordring at sørge for, at der er tilstrækkeligt deponerings- og forbrændingskapacitet. Desuden er det vigtigt at den danske regulering af forbrændingsanlæggene er i overensstemmelse med affaldsdirektivet, så der tages højde for de europæiske regler i Danmark. I første omgang skal økonomien i forbrændings- og deponeringsanlæg gøres mere gennemsigtig, og deponeringsanlæggene skal være mere effektive. Yderligere effektivitetsfremmende reformer af forbrændingssektoren afventer udfaldet af EU s affaldsdirektiv. En mere effektiv sektor Der er et effektiviseringspotentiale i sektoren, som den aktuelle regulering og organisering ikke har kunnet realisere. En sammenligning af forbrændingsanlæg viser, at potentialet for forbrændingsanlæg er på 8-10 % af de samlede omkostninger. Potentialet udgør op imod 230 mio. kr. årligt. På deponeringsområdet er potentialet på mellem 80 og 125 mio. kr. om året, hvilket svarer til op mod halvdelen af de samlede omkostninger. Effektiviseringspotentialet for forbrænding og deponering skyldes både, at driften kan effektiviseres og strukturelle problemer f.eks. overkapacitet. Målet er, at effektiviseringspotentialet skal komme borgere og virksomheder til gode i form af lavere priser. Det skal sikres ved at gøre sektoren mere gennemsigtig og give anlæggene et incitament til at effektivisere driften. En mere gennemsigtig sektor I dag er økonomien i forbrændings- og deponeringssektoren svær at gennemskue, og det er vanskeligt at sammenligne priser og ydelser for forskellige anlæg. Det skyldes bl.a., at de kommunale selskaber driver mange forskellige aktiviteter f.eks. genbrugs- 15

16 pladser, komposteringsanlæg og sorteringsanlæg sammen med de enkelte anlæg. Når disse forskellige aktiviteter er samlet i ét regnskab, er der risiko for krydssubsidiering mellem de forskellige aktiviteter. Det betyder, at overskud på en aktivitet kan anvendes til at finansiere et eventuelt underskud på andre aktiviteter. Sektoren skal indrettes, så der sikres en større gennemsigtighed, samtidig med at virksomheder og borgere betaler en rimelig og gennemskuelig pris for at få behandlet deres affald. Ny økonomisk regulering Forbrændings- og deponeringssektoren er i dag underlagt en økonomisk regulering baseret på hvile-i-sig-selv-princippet. Princippet giver ikke anlæggene økonomisk tilskyndelse til at begrænse omkostningerne, idet omkostningerne kan overføres til gebyrerne og anlægsejerne ikke kan opnå et overskud ved en mere effektiv drift. Den økonomiske regulering skal derfor tilrettelægges, så der sikres incitamenter til at realisere effektiviseringspotentialet vel at mærke uden, at det fører til miljø- eller forsyningsmæssige forringelser. Adskillelse af myndigheds- og driftsopgaver Kommunernes rolle som myndighed og driftsherre skal adskilles klart i separate organisatoriske og økonomiske enheder, så det undgås, at kommunerne har flere kasketter på. En klar adskillelse vil også mindske risikoen for, at der kan ske en sammenblanding af kommunens almindelige økonomi (som er skattefinansieret) og anlæggenes økonomi (som er brugerbetalt). Derfor skal de deponerings- og forbrændingsanlæg, der endnu ikke er adskilt fra den kommunale forvaltning udskilles i selvstændige selskaber. Tilstrækkelig forbrændings- og deponeringskapacitet til dansk affald Der er i dag tilstrækkelig kapacitet til at deponere og forbrænde dansk affald. Det skal der også være i fremtiden. På deponeringsområdet er udfordringen på meget lang sigt at sikre steder til placering af nye deponeringsanlæg. Udfordringen på forbrændingsområdet er, at sikre tilstrækkelig forbrændingskapacitet til de stadigt stigende affaldsmængder, samtidig med at investeringer i nye anlæg er omfattende og tidskrævende. Samtidig betyder EU s nye affaldsdirektiv formentlig, at det meste affald til forbrænding kan transporteres over grænserne inden for EU, hvis der er et anlæg, der vil behandle det miljømæssigt forsvarligt, og transporten foregår på tilsvarende forsvarlig vis. Det vil dog stadig være muligt at forhindre import af husholdningsaffald som følge af den nye transportforordning. Det vil stille nye krav til planlægning af kapaciteten, så den svarer til behovet, og til organiseringen af allokeringen af affald mellem de danske forbrændingsanlæg. Nye initiativer For at gøre forbrændings- og deponeringssektoren mere gennemsigtig og effektivisere deponeringssektoren, foreslår regeringen en række konkrete initiativer. Forbrændings- og deponeringsanlæg skal gøres til selvstændige selskaber Formålet med selskabsgørelse er at gøre sektoren mere gennemsigtig, ved at anlæggenes værdier og omkostninger fastsættes ens, så anlæggenes behandlingspriser kan sammenlignes. Samtidig sikres en klar adskillelse af drifts- og myndighedsrollen, og krydssubsidiering mellem anlæggene og øvrige områder begrænses. Kravet om selskabsgørelse indebærer, at de deponerings- og forbrændingsanlæg, der endnu ikke er adskilt fra den kommunale forvaltning, udskilles i selvstændige selskaber. For de eksisterende fælleskommunale interessentselskaber de såkaldte 60-selskaber indskærpes, at de ikke kan udføre myndighedsopgaver. 16

17 Målene med en selskabsgørelse er at gøre anlæggenes økonomi mere gennemsigtig ikke at privatisere anlæggene. Allerede i dag har kommunerne mulighed for at sælge deres forbrændingsanlæg det ændrer en selskabsgørelse ikke på. Det er fortsat kommunerne selv, der bestemmer, om de vil sælge, eller om de vil beholde ejerskabet af anlæggene. På deponeringsområdet ændrer en selskabsgørelse ikke de nuværende forhold, så der også fremover fortsat skal være kommunalt ejerskab af deponeringsanlæggene. Anlæggene skal aflægge regnskab efter årsregnskabsloven og etablere åbningsbalance Årsregnskabsloven sikrer økonomisk gennemsigtighed og mulighed for sammenligninger af finansielle forhold mellem virksomheder. Det er i denne forbindelse nødvendigt, at omkostninger, ressourceforbrug, aktivernes værdier, investeringsbehov mv. bliver identificeret og synliggjort ud fra ensartede kriterier. I forbindelse med selskabsgørelse udarbejder alle anlæggene desuden en åbningsbalance, hvor anlæggets aktiver værdisættes ud fra samme principper. Åbningsbalancen er vigtig for anlæggenes fremtidige regnskabspraksis og dermed også for den fremtidige prispolitik. Anlæggene skal udskille sideordnede aktiviteter For at hindre krydssubsidiering, som medfører, at nogle affaldsproducenter betaler for de ydelser, andre modtager, og for at øge gennemsigtigheden skal de sideordnede aktiviteter f.eks. genbrugsstationer udskilles fra forbrændings- og deponeringsanlæggene. Dermed adskilles økonomien klart for de forskellige aktiviteter, og myndigheder, borgere og virksomheder kan gennemskue økonomien i de enkelte selskaber. Hvis krydssubsidiering imødekommes opnås også, at forureneren betaler, idet de enkelte ydelser prisfastsættes ud fra deres omkostninger. På deponeringsområdet betyder det også, at prisloftsreguleringen kan fastsættes mere præcist. Anlæggene skal benchmarkes Benchmarking skal anvendes til en systematisk sammenligning af anlæg ud fra en række nøgletal, som udtrykker de enkelte anlægs præstationer på en række områder. Det gør sektoren mere gennemsigtig, fordi de enkelte anlægs præstationer sammenlignes, mens der tages hensyn til det enkelte anlægs rammevilkår. Benchmarking anvendes allerede i el-sektoren og på frivillig basis i affaldssektoren. Benchmarking sætter ikke kun fokus på omkostningerne på de enkelte anlæg, men også på miljøeffekterne. Samtidig synliggøres anlæggenes præstationer, og der skabes et klart grundlag for debat om effektivitet og kvalitet, som skal danne grundlag for den nye økonomiske regulering. Det foreslås, at benchmarking gøres obligatorisk for både forbrændings- og deponeringsanlæg. Der skal oprettes et Affaldssekretariat Der er behov for en central myndighed et Affaldssekretariat når der skal benchmarkes og indføres prisloftsregulering af deponeringsanlæggene. En sådan central myndighed findes i dag på energiområdet Energitilsynet. Sekretariatet skal benchmarke både forbrændings- og deponeringsanlæggene i samarbejde med branchen. På deponeringsområdet skal Affaldssekretariatet fastsætte individuelle prislofter, der suppleres med effektiviseringskrav, så anlæggene drives effektivt, og der bliver en stabil prisudvikling. Affaldssekretariatet skal også sikre, at der sker en strukturtilpasning på deponeringsområdet, så antallet af anlæg reduceres og tilpasses behovet. 17

18 Særligt for deponeringssektoren Regeringen foreslår en ny organisering af deponeringsområdet, der bygger videre på den gældende organisering. Regeringen foreslår følgende nye initiativer: Kommunerne skal indenfor de nye regioner samarbejde om at sikre, at den tilstrækkelige deponeringskapacitet er til stede. Kommunerne har fortsat ansvaret for det husholdningsaffald, der skal deponeres, til et eller flere anlæg i regionen. Målet med regionerne er at sikre en geografisk spredning af anlæg over hele Danmark, så virksomheder ikke får ulige konkurrencevilkår i forhold til transportomkostninger. Kommunerne i regionen har i fællesskab ansvaret for at sikre kapaciteten i regionen. De skal planlægge, hvordan kapaciteten udnyttes, så der er sikkerhed for, at alle almindelige affaldstyper kan deponeres i en region. Anlæggene har som følge af benyttelsespligten sikkerhed for at modtage affald, og kan dermed planlægge behovet for udbygning af kapaciteten i regionen. Princippet om, at der skal være kapacitet til det danske affald, og at der fortsat ikke skal importeres affald til deponering fastholdes. Virksomheder skal have bedre vilkår ved at de nemt og frit kan vælge de mest optimale deponeringsanlæg i regionen. Herved får virksomhederne mulighed for at vælge mellem de åbne deponier, der er økonomisk mest hensigtsmæssigt. Midlertidig nedlukning af deponier Der deponeres i dag 0,75 mio. tons affald. Antallet af deponeringsanlæg er ikke løbende blevet reduceret samtidig med, at det er lykkedes at reducere mængderne af affald, der deponeres. Derfor modtager deponeringsanlæggene i dag ikke tilstrækkeligt med affald til at blive drevet effektivt. En stor del af effektiviseringspotentialet, der er identificeret i sektoren, kan inddrives ved at nedlukke en del af deponeringsanlæggene midlertidigt, så driften på de åbne anlæg kan ske mere effektivt. Nye EU-regler for deponering vil betyde, at en række anlæg lukkes inden 2009 som følge af nye og skrappere miljøkrav. Efter 2009 skal kommunerne i fællesskab og i samarbejde med Affaldssekretariatet blive enige om hvilke anlæg, der skal holdes åbne, og hvilke der skal lukkes midlertidigt for at tilpasse deponeringskapaciteten yderligere. Restkapaciteten for de danske deponeringsanlæg skønnes t at være mio. tons. På landsplan er der først behov for nye anlæg efter Det er vigtigt, at de midlertidigt nedlukkede anlæg, kan åbnes igen, da det er særdeles vanskeligt at lokalisere nye anlæg. Kun de anlæg, der miljømæssigt overholder alle krav, holdes åbne. Herefter er princippet, at de billigste anlæg fyldes først, men at der tages hensyn til geografisk spredning, affaldstyper og miljø. Der skal indføres en kompensationsordning mellem midlertidigt nedlukkede og åbne anlæg, så de midlertidigt lukkede anlæg fortsat kan betale de faste driftsomkostninger. Ny økonomisk regulering af deponeringssektoren Hvile-i-sig-selv-princippet afskaffes, og der indføres en prisloftregulering af deponeringsanlæggene for at sikre lavere og mere ensartede priser, så effektiviseringspotentialet indfries. Prisloftsregulering betyder, at der indføres en grænse for, hvor meget priserne må stige. Reguleringen skal baseres på benchmarking og løbende effektiviseringskrav. Dermed sikres, at prisloftskravene til de enkelte anlæg tilpasses det enkelte anlægs præstationer og rammebetingelser. 18

19 Deponeringsanlæggene skal have mulighed for at optjene overskud inden for rammerne af prisloftet, så de får incitament til at effektivisere driften. Anlæggenes mulighed for selv at træffe beslutninger fastholdes indenfor de ændrede økonomiske rammer. Særligt for forbrændingssektoren Regeringen foreslår en trinvis modernisering af forbrændingssektoren. Dette indebærer, at gennemsigtigheden i sektoren øges ved at forbrændingsanlæggene selskabsgøres. Dernæst, når udfaldet af forhandlingerne af affaldsdirektivet er kendt, fremlægger regeringen forslag til yderligere reformer af forbrændingssektoren særligt af sektorens økonomiske regulering. Affaldsdirektivet kan forventes at få indflydelse på kapacitetsplanlægning, prisdannelsen og organiseringen af forbrændingssektoren i Danmark. Det er endnu for tidligt at sige, hvor forhandlingerne af affaldsdirektivet ender, og der er på nuværende tidspunkt så mange juridiske og økonomiske usikkerheder, at det ikke er muligt at pege på én oplagt reguleringsmodel på forbrændingsområdet. Derfor vil Regeringen vente med at træffe beslutning om en fremtidig reguleringsmodel for forbrændingsområdet, indtil de dele af affaldsdirektivet, der handler om forbrænding, er fastlagt. Mens direktivet forhandles færdig, skal de økonomiske rammer for forbrændingsanlæggene moderniseres, så anlæggene er rustede til de kommende europæiske udfordringer. 19

20 5. Innovation nye teknologier til affaldsbehandling Regeringen vil fremme udviklingen af miljøeffektive teknologier, som kan være med til at løse nogle af de globale miljø- og ressourceproblemer. Det fremgår også af regeringens redegørelse om fremme af miljøeffektiv teknologi og er med i aftalerne om finansloven for Som et led i denne strategi vil regeringen bl.a. understøtte, at det i fremtiden vil blive muligt at fremstille biobrændstof af affald. Danske virksomheder har et stort know-how indenfor behandlingsteknologier på affaldsområdet og er i front med udvikling af nye teknologier. En målrettet indsats kan bidrage til, at udvalgte nye teknologier går fra idéfase til fuld skala til gavn for miljøet. Regeringen vil sikre, at den danske regulering bidrager til at skabe bedre rammer for nye miljøeffektive teknologier. For at understøtte det potentiale virksomhederne har for at eksportere know-how og teknologi, vil regeringen medvirke ved konkrete eksportfremstød samt søge at påvirke den internationale miljøpolitik, så den understøtter en højere miljømæssig kvalitet i affaldsbehandlingen. Udfordringer At udnytte et stort dansk kompetencepotentiale og en række teknologiudviklingsmæssige førerpositioner Nye initiativer Mere fleksibel udnyttelse af energien i affaldet biobrændstof At fremme at udvalgte udviklede behandlingsteknologier bliver etablerede i fuld skala til gavn for miljøet Innovation i affaldssektoren i dag Der findes allerede en række nye behandlingsteknologier, der kan fjerne en del af tungmetallerne fra affaldet. Det gælder f.eks. behandling af pvc-affald, affald af imprægneret træ samt røggasrensningsprodukter fra affaldsforbrændingsanlæg. Nogle af disse teknologier kan desuden med fordel behandle flere miljøproblematiske affaldstyper sammen, så behandlingen foregår miljømæssigt forsvarligt, samtidig med at ressourceforbruget til behandlingen minimeres. Nye udfordringer og nye mål Der er løbende behov for at udvikle nye teknologier og forberede affaldssektoren på at tage dem i brug, så fremtidens affald kan behandles miljømæssigt forsvarligt. I dag forbrændes store mængder affald og energien udnyttes i form af el og varme. Et fremtidigt mål er, at energien i affaldet udnyttes endnu mere fleksibelt end i dag f.eks. ved at kombinere forbrænding af affald med produktion af biobrændstof. Der er derfor generelt behov for at understøtte, at nye teknologier kommer fra tegnebrættet til praksis og at de kommer til at fungere teknisk og kommercielt. Nye initiativer Mere fleksibel udnyttelse af energien i affaldet biobrændstof Regeringen har i Energistrategi 2025 sat fokus på forskning og udvikling af biobrændstoffer ved brug af såkaldte 2. generationsteknologier. Disse teknologier skal også kunne anvendes til produktion af biobrændstof ud fra affald. Det vil give en bedre mulighed 20

21 for at udnytte energipotentialet og kan bidrage til en større fleksibilitet i vores fremtidige anvendelse af affaldet. Regeringen har i sin redegørelse om fremme af miljøeffektive teknologier foreslået etableringen af et strategisk partnerskab for biobrændstoffer i samarbejde med erhvervslivet. Fremstilling af biobrændstof fra affald forventes at blive inddraget i partnerskabets arbejde. For at sætte fokus på affaldets potentiale i udviklingen af biobrændstoffer vil Danmark også arbejde for, at styrke danske virksomheders og forskeres mulighed for at deltage i EU s forsknings- og innovationsprogrammer på dette område. En af de store udfordringer ved at omdanne affald til biobrændstof er affaldets inhomogene karakter. I dag er det realistisk at anvende teknologien på sorterede affaldsfraktioner som f.eks. papir. For at sikre, at energien udnyttes bedst muligt, er målet på sigt at videreudvikle teknologien, så biobrændstof kan produceres ud fra usorteret affald. Fra affald til biobrændstoffer Mængden af forbrændingsegnet affald forventes at stige med knap 30 % i perioden Stigningen forventes primært at ske på grund af et større forbrug af varige forbrugsgoder og en øget produktion, mens mængden af dagrenovation forventes at forblive nogenlunde konstant. Forudsat at alt forbrændingsegnet affald stadig skal forbrændes i 2020 vil kapaciteten på de eksisterende forbrændingsanlæg ikke være tilstrækkelig. Det vil derfor være nødvendigt enten at udbygge den eksisterende kapacitet eller at finde alternative behandlingsmetoder til det forbrændingsegnede affald. Et alternativ kan være at anvende husholdningsaffald til at fremstille biobrændstoffer ved 2. generationsteknologi. Energieffektiviteten ved de nuværende 2. generationsteknologier er endnu ikke på niveau med de eksisterende affaldsforbrændingsanlæg, men det forventes dog, at effektiviteten stiger i takt med, at teknologierne udvikles. Omdannelse af affald til biobrændstoffer vil give en øget fleksibilitet i energiforsyningen. Det største potentiale ligger i at anvende biobrændstofferne i transportsektoren og dermed bidrage til CO ² -reduktion i denne sektor. Udviklede behandlingsteknologier i fuld skala Erfaringerne på affaldsområdet viser, at nye teknologier til at behandle særlige typer af affald har svært ved at finde fodfæste på markedet. Grunden til det er, at nye anlæg ofte er forbundet med store investeringer, uden der er sikkerhed for, at der også kommer affald til anlægget. Affaldsproducenterne skal have incitamenter til at vælge de nye og miljømæssigt bedre behandlingsmetoder. Der findes allerede en række nye behandlingsteknologier, der kan fjerne en del af tungmetallerne fra affaldet. Det gælder f.eks. behandling af pvc-affald, affald af imprægneret træ samt røggasrensningsprodukter fra affaldsforbrændingsanlæg. Nogle af disse teknologier kan desuden med fordel behandle flere miljøproblematiske affaldstyper sammen, så behandlingen foregår miljømæssigt forsvarligt, samtidig med at ressourceforbruget til behandlingen minimeres. 21

22 I boksen nedenfor beskrives en teknologi, der er klar til overgangen fra pilotanlæg til fuld skala og hvad der skal overvejes, når den skal fremmes. Eksempel på innovativt potentiale Affald af imprægneret træ Affaldstype og Miljøproblem: Imprægneret træ med indhold af tungmetaller (kobber, krom og arsen) Mængde: tons årligt stigende til tons årligt i Nuværende bortskaffelse: Deponeres på danske lossepladser eller eksporteres til forbrænding. Innovativt potentiale: De nye teknologier behandler imprægneret træ termisk eller kemisk. Det betyder, at de farlige stoffer opkoncentreres, energien udnyttes, og der kan fremstilles produkter til videresalg ved nogle af teknologierne. Markedspotentiale: Mængden af imprægneret affaldstræ forventes at stige i de kommende år. Samfundsøkonomisk analyse: Viser at de nye teknologier kan være et fornuftigt alternativ til de eksisterende bortskaffelsesmetoder. Forslag til indsats: Der arbejdes for EU-lovgivningsmæssige krav, om at imprægneret træ skal behandles så tungmetallerne fjernes fra træet og energien i træet udnyttes. De anlæg, der anvender de nye tek-nologier optages på listen over godkendte behandlingsanlæg (jf. forslag til Styrket konkurrence på genanvendelsesområdet ). De danske behandlingskrav notificeres i EU. For at understøtte markedsetablering og eksport af udvalgte nye danske teknologier foreslås, at der arbejdes for behandlingskrav til udvalgte miljøproblematiske affaldstyper i EU. Kravene skal eksempelvis sikre, at tungmetaller og dioxiner fjernes eller isoleres ved affaldsbehandlingen. For at opnå enighed om fælles EU-behandlingskrav for de særlige affaldsfraktioner, viser erfaringerne, at det er vigtigt at kunne vise, at behandlingsteknologierne fungerer effektivt i praksis. Hvis det lykkes, kan danske virksomheder, som har udviklet nye teknologier, endvidere få konkurrencefordelen ved at være først på markedet. Ligeledes vil regeringen generelt søge at påvirke den internationale miljøpolitik, så den understøtter en højere miljømæssig kvalitet i affaldsbehandlingen. Herudover vil der i samarbejde med Danmarks Eksportråd blive gennemført struktureret eksportfremme og konkrete eksportfremstød af danske teknologier. 22

Høringsudkastet giver os anledning til at komme med følgende kommentar.

Høringsudkastet giver os anledning til at komme med følgende kommentar. Miljøstyrelsen Att. Marianne Moth Strandgade 29 1401 København K joaff@mst.dk København, den 15. marts 2007 Høring om regeringens udspil den nye affaldssektor GenvindingsIndustrien (GI) har modtaget ovennævnte

Læs mere

Resume af En effektiv affaldssektor anbefalinger fra arbejdsgruppen om organisering af affaldssektoren

Resume af En effektiv affaldssektor anbefalinger fra arbejdsgruppen om organisering af affaldssektoren MILJØstyrelsen 14. december 2004 Jord & Affald CFM; MHY Resume af En effektiv affaldssektor anbefalinger fra arbejdsgruppen om organisering af affaldssektoren Baggrunden for arbejdsgruppen gennemgås kort

Læs mere

Ny Affaldsbekendtgørelse

Ny Affaldsbekendtgørelse Ny Affaldsbekendtgørelse Introduktion Ny affaldsbekendtgørelse udstedt 18. december 2009. Justeret bekendtgørelse udstedt 13. januar 2010. Fodnoten til bilag 6 B om forbrænding slettet Undtagelse for restprodukter

Læs mere

2.1 Styrket konkurrence og øget gennemsigtighed på markedet for genanvendeligt erhvervsaffald

2.1 Styrket konkurrence og øget gennemsigtighed på markedet for genanvendeligt erhvervsaffald Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 486 Offentligt 21. juni 2007 Politisk aftale om organisering af affaldssektoren Regeringen har den 21.6.2007 indgået aftale med Dansk Folkeparti, Det

Læs mere

Marianne Moth Miljøstyrelsen. Ny organisering af affaldssektoren Politisk udspil

Marianne Moth Miljøstyrelsen. Ny organisering af affaldssektoren Politisk udspil Marianne Moth Miljøstyrelsen Ny organisering af affaldssektoren Politisk udspil Historie Anbefalinger fra bredt sammensat arbejdsgruppe, december 2004 Baggrundsrapporter om forskellige emner findes på

Læs mere

Sammenfatning af de nye regler på affaldsområdet

Sammenfatning af de nye regler på affaldsområdet Notat Fra: Lars Høier 05. februar 2010 Dokumentnr.: 51042 Sammenfatning af de nye regler på affaldsområdet Der er i januar 2010 kommet to nye bekendtgørelser på affaldsområdet: Affaldsbekendtgørelsen,

Læs mere

Tak for det udsendte regeringsudspil om den nye affaldssektor, som Reno Djurs I/S hermed ønsker at knytte nogle bemærkninger til.

Tak for det udsendte regeringsudspil om den nye affaldssektor, som Reno Djurs I/S hermed ønsker at knytte nogle bemærkninger til. Miljøstyrelsen Jord & Affald Strandgade 29 1401 København K!"#$%&$$$$ '(#$%&$$)) ***" " + " )",--$ Tak for det udsendte regeringsudspil om den nye affaldssektor, som Reno Djurs I/S hermed ønsker at knytte

Læs mere

Hovedplanen. http://affaldsplan.affaldsportal.dk/haderslev/print.aspx?ixrapportdel=1

Hovedplanen. http://affaldsplan.affaldsportal.dk/haderslev/print.aspx?ixrapportdel=1 Side 1 af 25 Hovedplanen Side 2 af 25 Side 3 af 25 1 Forord 2 Indledning 2.1 Rammerne for affaldsplanen 3 Affaldsplanens opbygning 4 Haderslev Kommunes målsætninger 4.1 Målsætninger for perioden 2009-2012

Læs mere

Affaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren

Affaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren Miljøudvalget 2011-12 MIU alm. del Bilag 340 Offentligt 7. oktober 2010 hjo/j.nr. 02.01.0011-12 Affaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren Der har længe været

Læs mere

?genbrugsstationer. Fremtidens affaldssektor. Idéoplæg om. retssikkerhed og opgavefordeling. farligt affald. regelforenkling

?genbrugsstationer. Fremtidens affaldssektor. Idéoplæg om. retssikkerhed og opgavefordeling. farligt affald. regelforenkling retssikkerhed og opgavefordeling?genbrugsstationer farligt affald regelforenkling genanvendeligt erhvervsaffald Idéoplæg om Fremtidens affaldssektor I N D H O Forord 3 Indledning 4 L D?Genbrugsstationer

Læs mere

KORTLÆGNING & PROGNOSE

KORTLÆGNING & PROGNOSE 2014 2024 KORTLÆGNING & PROGNOSE 2 FORORD I forbindelse med udarbejdelsen af den kommunale affaldshåndteringsplan 2014-2024 er denne kortlægnings- og prognoserapport udarbejdet. Affaldsbekendtgørelsens

Læs mere

Notat om Miljøstyrelses lovforslag til implementering af batteridirektivet

Notat om Miljøstyrelses lovforslag til implementering af batteridirektivet Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 105 Offentligt Notat om Miljøstyrelses lovforslag til implementering af batteridirektivet Notatet uddyber RenoSams bemærkninger til lovforslag

Læs mere

Analyse af forsyningssikkerheden i affaldssektoren

Analyse af forsyningssikkerheden i affaldssektoren Analyse af forsyningssikkerheden i affaldssektoren Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K T: +45 3392 6700 E: ens@ens.dk Side 1/8 www.ens.dk Indhold 1. Indledning - Forståelse af forsyningssikkerhed

Læs mere

- Orientering og uddybning af forliget

- Orientering og uddybning af forliget En ny og forbedret regulering af den danske vandsektor - Orientering og uddybning af forliget Kontorchef Inger Bergmann, Naturstyrelsen, Miljø- og Fødevareministeriet Dagsorden 1. Baggrund for vandsektorforliget

Læs mere

Konference for skuemestre, LUU-medlemmer og skolerepræsentanter ejendomsserviceteknikeruddannelsen. Onsdag d. 29. august 2012 i Middelfart Lovgivningen på miljøområdet (samt et bud på udviklingen de kommende

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 734 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 734 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 734 Offentligt Notat J.nr. MST-771-00018 Ref. JESJU/LLN/KAVJE Den 8. september 2010 NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens

Læs mere

Idekatalog. Idekatalog til affaldsplan 2005 Pandrup Kommune

Idekatalog. Idekatalog til affaldsplan 2005 Pandrup Kommune - et idékatalog Idekatalog Vi er nu nået godt halvvejs i arbejdet med den nye affaldsplan. Indtil nu er der arbejdet med at gøre status over, hvilke ordninger vi tilbyder brugerne, mængden af affald, der

Læs mere

U dvalg Teknik- og Miljøudvalget

U dvalg Teknik- og Miljøudvalget REGNSKAB 2013 U dvalg Teknik- og Miljøudvalget Bevillings område 10.26. 10.26 Renovation mv. Udvalgets sammenfatning og vurdering I 2013 har der været en stabil bortskaffelse af alle former for affald

Læs mere

Tids- og aktivitetsoversigt Affaldsplan 2009-2020

Tids- og aktivitetsoversigt Affaldsplan 2009-2020 Husholdninger Dagrenovation Information om sortering og om eksisterende ordninger En øget udsortering af genanvendelige materialer fra husholdningsaffald. Etablere affaldsøer i kolonihaver Optimere mulighederne

Læs mere

Fremtidens forhold mellem kommunen og affaldsselskaberne Disposition Formål med selskabsdannelsen af Odense Renovationsselskab A/S og Odense

Fremtidens forhold mellem kommunen og affaldsselskaberne Disposition Formål med selskabsdannelsen af Odense Renovationsselskab A/S og Odense Fremtidens forhold mellem kommunen og affaldsselskaberne Disposition Formål med selskabsdannelsen af Odense Renovationsselskab A/S og Odense Vandselskab as 1994 Styringsgrundlaget i 1994 og indtil nu Erfaringer

Læs mere

Sorø Kommunes affaldsplan 2010-2020

Sorø Kommunes affaldsplan 2010-2020 Page 1 of 49 Sorø Kommunes affaldsplan 2010-2020 Bilag 1 Page 2 of 49 Page 3 of 49 1 Affaldsplanens opbygning 2 Planopslag 2.1 Husholdninger 2.1.1 Dagrenovation 2.1.2 Papir og pap 2.1.3 Glas 2.1.4 Emballageaffald:

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Forord... 3. 2. Læsevejledning... 4. 3. Opsamling... 4. 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4

Indholdsfortegnelse. 1. Forord... 3. 2. Læsevejledning... 4. 3. Opsamling... 4. 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Læsevejledning... 4 3. Opsamling... 4 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4 3.2 Supplerende data-2013 vedrørende kommunale indsamlingsordninger... 5 3.2.1 Genanvendelsesprocent

Læs mere

På hvilke genbrugspladser skal ordningen etableres og hvad er anlægsomkostningerne?

På hvilke genbrugspladser skal ordningen etableres og hvad er anlægsomkostningerne? På hvilke genbrugspladser skal ordningen etableres og hvad er anlægsomkostningerne? Klippekortmodel Vægtmodel Abonnementsmodel Der skal tages stilling til, hvor mange genbrugspladser i kommunen/oplandet,

Læs mere

Regulativ for erhvervsaffald Brønderslev Kommune Indholdsfortegnelse

Regulativ for erhvervsaffald Brønderslev Kommune Indholdsfortegnelse Regulativ for erhvervsaffald Brønderslev Kommune Indholdsfortegnelse 1 Formål.......................................................... 2 2 Lovgrundlag..................................................

Læs mere

Udvalg Teknik- og Miljøudvalget

Udvalg Teknik- og Miljøudvalget REGNSKAB 2012 Udvalg Teknik- og Miljøudvalget Bevillingsområde 10.26 Renovation mv. Udvalgets sammenfatning og vurdering I 2012 har der været kontinuerlig bortskaffelse af alle former for affald fra borgere

Læs mere

Status licitation/regulering husholdningsaffald. Niels Bukholt, Chefkonsulent, Energistyrelsen

Status licitation/regulering husholdningsaffald. Niels Bukholt, Chefkonsulent, Energistyrelsen Status licitation/regulering husholdningsaffald Niels Bukholt, Chefkonsulent, Energistyrelsen Energistyrelsen 27. januar 2016 Side 1 Emner Status forbrænding Status evaluering på affaldssektoren Affaldsmængder

Læs mere

Ny ordning for virksomheders adgang til MiljøCenter Greve fra 1. januar 2012

Ny ordning for virksomheders adgang til MiljøCenter Greve fra 1. januar 2012 Notat Dato: 6. oktober 2012 Vedrørende: Virksomheders adgang til MiljøCenter Greve fra 1. januar 2012 Notat udarbejdet af: Forvaltningerne i Solrød og Greve Kommune samt Greve Solrød Forsyning Ny ordning

Læs mere

Prisloft i udbud for Kriegers Flak

Prisloft i udbud for Kriegers Flak Prisloft i udbud for Kriegers Flak Der er på baggrund af energiaftalen fra 2012 igangsat et udbud for opførelsen af en 600 MW havmøllepark på Kriegers Flak. Udbuddet forventes afsluttet i november 2016,

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

til forbrænding Hvis erhvervsaffaldet blev frit - hvordan skal forbrænding i Danmark så organiseres?

til forbrænding Hvis erhvervsaffaldet blev frit - hvordan skal forbrænding i Danmark så organiseres? DEBATOPLÆG Frit erhvervsaffald til forbrænding Hvis erhvervsaffaldet blev frit - hvordan skal forbrænding i Danmark så organiseres? Europas mest effektive affaldsbehandling RenoSam har dokumenteret, at

Læs mere

Jordregulativ. Dato XXXX

Jordregulativ. Dato XXXX Jordregulativ Dato XXXX Indholdsfortegnelse 1. Formål, lovgrundlag og definitioner... 3 Formål... 3 Lovgrundlag... 3 Definitioner... 3 2. Gyldigheds - og anvendelsesområder... 3 Ordning for jord som er

Læs mere

Strategiplan 2017-2020

Strategiplan 2017-2020 Målsætninger for Strategiplan 2017-2020 Aalborg Renovation 1. Målsætninger De overordnede mål for Aalborg Renovation fremgår af de følgende sider. Målene kan sammendrages til, at Aalborg Renovation vil

Læs mere

Inden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014.

Inden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014. Bilag 1 Rebild Kommunes Affaldsplan 2014-24: udkast til målsætninger og handlingsplaner Affaldsplanen skal udarbejdes i henhold til reglerne i affaldsbekendtgørelsen. Affaldsplanen skal bestå af 3 dele:

Læs mere

Affaldsplan 2005-2016

Affaldsplan 2005-2016 Affaldsplan 2005-2016 FORORD Affaldsplan 2005-2016 er Greve Kommunes affaldsplan for de kommende år. Planen erstatter Affaldsplan 2001-2012. Der er en række miljøproblemer, der knytter sig til affaldsområdet.

Læs mere

Udnyttelse af ressourcerne i det organiske affald

Udnyttelse af ressourcerne i det organiske affald Udnyttelse af ressourcerne i det organiske affald v/suzanne Arup Veltzé, DAKOFA Konference Fossil frit Thy den 21. juni 2012 Disposition Ressourceeffektivt Europa Ressourceeffektivitet og organisk affald

Læs mere

Regulativ for jord Vesthimmerlands Kommune

Regulativ for jord Vesthimmerlands Kommune Regulativ for jord Vesthimmerlands Kommune Postadresse: Himmerlandsgade 27 9600 Aars Tlf.: 99 66 70 00 www.vesthimmerland.dk Indholdsfortegnelse I Generel del...3 1 Formål m.v....3 1.1 Affaldshåndtering...3

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Pressemeddelelse Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Materialet er klausuleret til torsdag den 28. februar 2013 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske

Læs mere

Indhold 1. Formål... 2 2. Gyldigheds- og anvendelsesområde... 2 3. Lovgrundlag og definitioner... 2 4. Definitioner... 3 5. Områdeklassificering...

Indhold 1. Formål... 2 2. Gyldigheds- og anvendelsesområde... 2 3. Lovgrundlag og definitioner... 2 4. Definitioner... 3 5. Områdeklassificering... Regulativ for jord Holbæk Kommune Gældende fra 28.6 2012 Indhold 1. Formål... 2 2. Gyldigheds- og anvendelsesområde... 2 3. Lovgrundlag og definitioner... 2 4. Definitioner... 3 5. Områdeklassificering...

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger Principper for kommunal-statsligt samarbejde Principper for kommunal-statsligt samarbejde I aftalen om kommunernes økonomi for 2008 indgik en række principper for god decentral styring, der tager afsæt

Læs mere

Økonomi og genanvendelse ved husstandsindsamling af emballager, opdatering

Økonomi og genanvendelse ved husstandsindsamling af emballager, opdatering Notat Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 2. december 2013 Økonomi og genanvendelse ved husstandsindsamling af emballager, opdatering Indledning Administrationen fremlagde 12. december 2012 notat

Læs mere

Affaldsplan 2009-2020

Affaldsplan 2009-2020 Affaldsplan 2009-2020 Affaldsplan 2009-2020 Denne affaldsplan for Gentofte Kommune gælder for årene 2009 2020 med særlig vægt på de første fire år fra 2009-2012. Hvis du er interesseret i detaljer om kommunens

Læs mere

Mere sortering Mindre bøvl

Mere sortering Mindre bøvl Mere sortering Mindre bøvl Ny affaldshåndteringsplan: Det hele bliver hentet ved husstanden TEKNIK OG MILJØ Du får to beholdere I Horsens Kommunes affaldshåndteringsplan lægger vi op til et nyt system,

Læs mere

Området er brugerfinansieret, således at alle indtægter skal dække samtlige udgifter ved de forskellige affaldsordninger.

Området er brugerfinansieret, således at alle indtægter skal dække samtlige udgifter ved de forskellige affaldsordninger. MÅL OG RAMMEBESKRIVELSE Bevillingsområde 10.26 Renovation mv. Udvalg Teknik- og Miljøudvalget Afgrænsning af bevillingsområdet Bevillingsområdet omfatter konto 01.38 og vedrører indsamling, transport og

Læs mere

Indledning... 1 Tilbud omfattet af Styringsaftalen... 2 Fælles ambitioner og initiativer... 3 Ambitioner og initiativer 2014...

Indledning... 1 Tilbud omfattet af Styringsaftalen... 2 Fælles ambitioner og initiativer... 3 Ambitioner og initiativer 2014... Styringsaftale 2014 Indledning... 1 Tilbud omfattet af Styringsaftalen... 2 Fælles ambitioner og initiativer... 3 Ambitioner og initiativer 2014... 3 Håndtering af lukning af tilbud eller selvstændige

Læs mere

Strategi for Energitilsynet 2013 og 2014

Strategi for Energitilsynet 2013 og 2014 Strategi for Energitilsynet 2013 og 2014 1. Indledning: Præsentation af Energitilsynet Energitilsynet arbejder for velfungerende sektorer inden for el, gas og varme. Energitilsynet består af en formand,

Læs mere

Orientering om gennemførsel af ny organisering af affaldssektoren (fase 1)

Orientering om gennemførsel af ny organisering af affaldssektoren (fase 1) Alle kommuner Jord & Affald J.nr. 7759-00014 Ref. bpc, awd, cfm Den 10. juli 2009 Orientering om gennemførsel af ny organisering af affaldssektoren (fase 1) Den 28. maj 2009 vedtog Folketinget en ændring

Læs mere

Faktaark. Forbrugerpolitisk eftersyn: Trygge forbrugere, aktive valg. I. Information

Faktaark. Forbrugerpolitisk eftersyn: Trygge forbrugere, aktive valg. I. Information Faktaark 20. august 2012 Forbrugerpolitisk eftersyn: Trygge forbrugere, aktive valg Regeringens forbrugerpolitiske eftersyn indeholder 23 initiativer fordelt på fire hovedområder: - Information - Klagemuligheder

Læs mere

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2012 (data fra 2011) Deponering

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2012 (data fra 2011) Deponering BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2012 (data fra 2011) Deponering Rapporten er udarbejdet af Dansk Affaldsforening, DI og Dansk Energi. Redskabet til indsamling af data er stillet til rådighed af Miljøstyrelsen.

Læs mere

Udviklingen i prislofterne i vandsektoren

Udviklingen i prislofterne i vandsektoren Udviklingen i prislofterne i vandsektoren December 2015 SIDE 2 KAPITEL 1 RESUMÉ OG HOVEDKONKLUSIONER Udviklingen i prislofterne i vandsektoren Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Forsyningssekretariatet

Læs mere

Orienteringsmøde onsdag den 29. april 2015

Orienteringsmøde onsdag den 29. april 2015 Miljøstyrelsens sagsbehandling af kommunale behandlingsanlægs anmeldelse om fortsat behandling af kildesorteret erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse Orienteringsmøde onsdag den 29. april 2015

Læs mere

Ressourcestrategi for. drivere, mulige mål og initiativer

Ressourcestrategi for. drivere, mulige mål og initiativer Ressourcestrategi for affaldshåndtering 2013-18/24: 18/24: drivere, mulige mål og initiativer v/morten Carlsbæk, Miljøstyrelsen Den tørre del af husholdningsaffaldet DAKOFA konference 5. februar 2013 Er

Læs mere

Sorø Kommune REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD

Sorø Kommune REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD Sorø Kommune REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD 2 REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD Sorø Kommune Indhold: 1 Formål m.v. 3 2 Lovgrundlag 3 3 Definitioner 3 4 Registrering af udenlandske virksomheder 3 5 Gebyrer 4

Læs mere

Vedr. gebyr for erhvervsaffald

Vedr. gebyr for erhvervsaffald X 01-09- 2011 Vedr. gebyr for erhvervsaffald Ved breve af 23. september 2010 og 25. januar 2011 har du rettet henvendelse til Statsforvaltningen Hovedstaden i anledning af, at Gentofte Kommune den 21.

Læs mere

KL s høringssvar til bekendtgørelse om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer

KL s høringssvar til bekendtgørelse om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K Att: joaff@mst.dk KL s høringssvar til bekendtgørelse om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer KL har modtaget ovennævnte bekendtgørelse

Læs mere

Forenkling af kommunale affaldsregulativer. Fase 4: Elektronisk videndeling

Forenkling af kommunale affaldsregulativer. Fase 4: Elektronisk videndeling Forenkling af kommunale affaldsregulativer. Fase 4: Elektronisk videndeling Birgit Holmboe, Anders Christiansen og Berit Hallam Rambøll Birgitte Refn Wenzel Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & Partnere Miljøprojekt

Læs mere

Den nye affaldsbekendtgørelse - hvad betyder den for din virksomhed?

Den nye affaldsbekendtgørelse - hvad betyder den for din virksomhed? Den nye affaldsbekendtgørelse - hvad betyder den for din virksomhed? Morten Therkildsen Peter L. Madsen Reno Djurs I/S Disposition Baggrund for de nye regler Ny ansvarsfordeling i forhold til genanvendeligt

Læs mere

Velkommen til Odense Renovation!

Velkommen til Odense Renovation! Velkommen til Odense Renovation! Kort om Odense Renovation A/S Non-profit Affaldshåndtering siden ca. 1882 Kommunalt aktieselskab siden 1994 Bestyrelsen består af 9 medlemmer, 6 udpeget af kommunen og

Læs mere

Ny Affaldsbekendtgørelse

Ny Affaldsbekendtgørelse Ny Affaldsbekendtgørelse Introduktion Ny affaldsbekendtgørelse udstedt 18. december 2009. Justeret bekendtgørelse udstedt 13. januar 2010. Fodnoten til bilag 6 B om forbrænding slettet Undtagelse for restprodukter

Læs mere

NYHEDSBREV AFFALDSDATASYSTEMET OG AFFALDSREGISTERET (December 2012)

NYHEDSBREV AFFALDSDATASYSTEMET OG AFFALDSREGISTERET (December 2012) NYHEDSBREV AFFALDSDATASYSTEMET OG AFFALDSREGISTERET (December 2012) Beskrivelse af ændringer i ADS Den 19. november opdaterede vi Affaldsdatasystemet. Opdateringen har rettet nogle fejl og har forbedret

Læs mere

NOTAT (PTU) Affald i Stevns Kommune. Maj Affald i Stevns Kommune

NOTAT (PTU) Affald i Stevns Kommune. Maj Affald i Stevns Kommune NOTAT (PTU) Maj 2015 1 INDLEDNING Stevns Kommune samarbejder med KaraNoveren omkring udvikling af nye affaldsløsninger. Hvordan får vi borgerne i Stevns Kommune til at være mere bevidste omkring affald

Læs mere

januar 2010 Af Jacob Brandt

januar 2010 Af Jacob Brandt januar 2010 Af Jacob Brandt A F FA L D S G E B Y R E R EFTER DEN REVIDEREDE AFFALDSBEKENDTGØRELSE Med den nye affaldsbekendtgørelse er der indført en mere detaljeret regulering af de kommunale affaldsgebyrer,

Læs mere

Ressourcestrategi med. fokus på organisk affald. v/linda Bagge, Miljøstyrelsen

Ressourcestrategi med. fokus på organisk affald. v/linda Bagge, Miljøstyrelsen Ressourcestrategi med fokus på organisk affald v/linda Bagge, Miljøstyrelsen Køreplan for et ressourceeffektivt EU fra 2011 - Vision frem til 2050 I 2020 bliver affald forvaltet som en ressource. Affaldet

Læs mere

4 Styrket samarbejde om affaldsforebyggelse kordinering af mål og midler 5 Pap og papir identificering af optimal indsamlingsmetode

4 Styrket samarbejde om affaldsforebyggelse kordinering af mål og midler 5 Pap og papir identificering af optimal indsamlingsmetode Til: Miljø-, Teknik- og Erhvervsudvalget Kopi til: Byrådet Fra: Center for Drift og Teknik Status for realisering af Furesø Kommunes Affaldsplan 2009-2020 Furesø Kommunens Affaldsplan 2009 2020 blev udarbejdet

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Ressourcer og Affald Mindre affald Bedre sortering fra borgere og erhverv Mere effektiv og miljøvenlig affaldsindsamling Bedre affaldsbehandling December 2015. Teknik-

Læs mere

Konkurrenceudsættelse af affaldsforbrændingssektoren

Konkurrenceudsættelse af affaldsforbrændingssektoren Konkurrenceudsættelse af affaldsforbrændingssektoren Louise Brix, Energistyrelsen Energistyrelsen 2. Februar 2017 Agenda Baggrund Forsyningsstrategi Udspil om Konkurrenceudsættelse af affaldsforbrænding

Læs mere

Bilag 1. Principper for kommunaltstatsligt

Bilag 1. Principper for kommunaltstatsligt Regeringen KL Bilag 1. Principper for kommunaltstatsligt samarbejde Nyt kapitel 25.09.2015 Regeringen og KL er enige om, at udviklingen af velfærdsområderne er et fælles ansvar for stat og kommuner, og

Læs mere

Debatoplæg - Fremtidens affaldssystem i Albertslund

Debatoplæg - Fremtidens affaldssystem i Albertslund Debatoplæg - Fremtidens affaldssystem i Albertslund Kommunalbestyrelsen vedtog i 2012 en ambitiøs affaldsplan, herunder at vi skal genanvende mindst 50 % af vores husholdningsaffald senest i 2018. Det

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 7. marts 2002

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 7. marts 2002 Europaudvalget 2001-02 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 427 Offentligt Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Europaudvalget

Læs mere

4. At mindre etageejendomme tilbydes bokse til opsamling af farligt affald og småt elektronikaffald. Boksene tømmes efter bestilling.

4. At mindre etageejendomme tilbydes bokse til opsamling af farligt affald og småt elektronikaffald. Boksene tømmes efter bestilling. Notat til indsamling af elektronikaffald og farligt affald Bygge, Plan og Miljø (BPM) har gennemført et forsøg med indsamling af småt elektronik i beholdere fra ca. 90 ejendomme. Desuden er der gennemført

Læs mere

restaffald til forbrænding Madaffald metal plast glas papir karton Vi tager skraldet du skal bare sortere det Affaldssortering i fire kamre

restaffald til forbrænding Madaffald metal plast glas papir karton Vi tager skraldet du skal bare sortere det Affaldssortering i fire kamre restaffald til forbrænding Madaffald papir karton metal plast glas Vi tager skraldet du skal bare sortere det Affaldssortering i fire kamre restaffald til forbrænding Madaffald papir karton metal plast

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem. Revas og Teknik og Miljø

Dialogbaseret aftale mellem. Revas og Teknik og Miljø Dialogbaseret aftale mellem Revas og Teknik og Miljø 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås mellem forvaltningen og den enkelte budgetansvarlige enhed.

Læs mere

Opdateret vejledning om kommunale affaldsplaner

Opdateret vejledning om kommunale affaldsplaner Opdateret vejledning om kommunale affaldsplaner Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 5 2004 Indhold 1 INDLEDNING 5 1.1 VEJLEDNINGENS FORMÅL OG INDHOLD 5 1.2 BAGGRUND 6 1.2.1 Affaldsstrategi 2005-08 6 1.2.2

Læs mere

Hvad kan der konkluderes om effekterne af affaldsreformens Side 1 af 10

Hvad kan der konkluderes om effekterne af affaldsreformens Side 1 af 10 Hvad kan der konkluderes om effekterne af affaldsreformens første fase? 08.02.2016 Side 1 af 10 J.nr. 4.10.1.1 Indledning KL og Dansk Affaldsforening vil med dette notat lave en komprimeret gennemgang

Læs mere

Horsens Kraftvarmeanlæg Måbjerg Kraftvarmeanlæg Affaldplus (Slagelse og Næstved)

Horsens Kraftvarmeanlæg Måbjerg Kraftvarmeanlæg Affaldplus (Slagelse og Næstved) Affaldsforbrænding Stranded cost 1. Indledning Miljøstyrelsen overvejer i øjeblikket forskellige modeller for modernisering af forbrændingssektoren. Som led i den proces herunder Kammeradvokatens undersøgelse

Læs mere

Ringsted Kommunes affaldsplan 2010-2020

Ringsted Kommunes affaldsplan 2010-2020 Side 1 af 53 Ringsted Kommune Ringsted Kommunes affaldsplan 2010-2020 Bilag 1 Side 2 af 53 Side 3 af 53 1 Affaldsplanens opbygning 2 Planopslag 3 Planopslag 3.1 Husholdninger 3.1.1 Dagrenovation 3.1.2

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

ORIENTERING OM SORTERING OG BORTSKAFFELSE AF BYGGE- OG ANLÆGSAFFALD

ORIENTERING OM SORTERING OG BORTSKAFFELSE AF BYGGE- OG ANLÆGSAFFALD ORIENTERING OM SORTERING OG BORTSKAFFELSE AF BYGGE- OG ANLÆGSAFFALD Denne orientering indeholder en vejledning om bortskaffelse af bygge- og anlægsaffald samt andre praktiske oplysninger herom. Formålet

Læs mere

Fleksible udbudsmodeller på ældreområdet

Fleksible udbudsmodeller på ældreområdet Fleksible udbudsmodeller på ældreområdet Ofte får udbudslovgivning skyld for at være rigid og ufleksibel og gøre det svært for kommunerne at lave gode udbudsforløb. På ældreområdet er mulighederne for

Læs mere

VELKOMMEN TIL MØDE OM AFFALDSPLAN 2014 TIRSDAG D. 14. MAJ 2013

VELKOMMEN TIL MØDE OM AFFALDSPLAN 2014 TIRSDAG D. 14. MAJ 2013 VELKOMMEN TIL MØDE OM AFFALDSPLAN 2014 TIRSDAG D. 14. MAJ 2013 Program 18.00-18.15 Velkomst og præsentation 18.15-18.45 Orientering om rammerne for den nye affaldsplan 18.45-19.15 Præsentation af tankerne

Læs mere

KORTLÆGNING & PROGNOSE

KORTLÆGNING & PROGNOSE KORTLÆGNING & PROGNOSE 2 FORORD Affaldsbekendtgørelsens 13, stk. 2, punkt 1 om kortlægning opfyldes med denne rapport. Rapporten rummer kortlagte affaldsmængder fra 2009 samt en prognose for affaldsmængderne

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

REGULATIV FOR JORD. Side 1 af 6

REGULATIV FOR JORD. Side 1 af 6 REGULATIV FOR JORD Side 1 af 6 1 Formål 1.1 Affaldshåndtering Formålet med dette regulativ er at fastsætte regler for håndtering af jord, som er affald, fra alle borgere, grundejere og virksomheder i Frederikshavn

Læs mere

Aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0

Aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0 Den. 9. april 2010 Aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0 Landbrugs- og fødevareerhvervet bidrager væsentligt til den danske eksport og beskæftigelse. Der er i alt 139.000 beskæftigede

Læs mere

Ressource- og Livscyklusperspektivet - nye rammebetingelser - nyt netværk. v/kirsten Henriksen

Ressource- og Livscyklusperspektivet - nye rammebetingelser - nyt netværk. v/kirsten Henriksen Ressource- og Livscyklusperspektivet - nye rammebetingelser - nyt netværk v/kirsten Henriksen Møde i DAKOFAs netværksgruppe vedr. Livscyklus- og ressourceforvaltning den 11. april 2011 Disposition Et hurtigt

Læs mere

Affald fra husholdninger ALBERTSLUND

Affald fra husholdninger ALBERTSLUND Affald fra husholdninger 2014 ALBERTSLUND Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for affald indsamlet via genbrugsstationer...

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

DIREKTIONENS STRATEGIPLAN

DIREKTIONENS STRATEGIPLAN DIREKTIONENS STRATEGIPLAN INDLEDNING Direktionens strategiplan angiver den overordnede retning for Direktionens arbejde i 2015 og 2016. Direktionen har arbejdet med emnet hen over efteråret for at afklare

Læs mere

Udvalg Teknik- og Miljøudvalget

Udvalg Teknik- og Miljøudvalget REGNSKAB 2014 Udvalg Teknik- og Miljøudvalget Bevillingsområde 10.26. 10.26 Renovation mv. Udvalgets sammenfatning og vurdering I 2014 har der været en stabil bortskaffelse af alle former for affald fra

Læs mere

Definition af affaldsproducent vurderet i forhold til affald frembragt ved håndværkeres og anlægsgartneres aktiviteter hos private

Definition af affaldsproducent vurderet i forhold til affald frembragt ved håndværkeres og anlægsgartneres aktiviteter hos private Notat Jord & Affald J.nr. MST-7779-00105 Ref. bpc Den 12. april 2011 Definition af affaldsproducent vurderet i forhold til affald frembragt ved håndværkeres og anlægsgartneres aktiviteter hos private I

Læs mere

Kommunens nuværende affaldsordninger

Kommunens nuværende affaldsordninger 7 Kommunens nuværende affaldsordninger Ordninger for private husstande Lejre Kommune er forpligtet til, at etablere indsamlingsordninger for affald fra private husstande. De private husstande er samtidig

Læs mere

Indsamling af pap, plast og metal

Indsamling af pap, plast og metal Forsøg med Indsamling af pap, plast og metal Resultater og konklusioner for service, økonomi og miljø - 2011 Indhold 1 Resumé...3 2 Indledning...3 3 Indsamling i tre forsøgsområder...4 4 Sortering af affaldet

Læs mere

Først beskrives den nuværende situation på Djursland, herunder økonomien ved afsætning af affaldet fra de nuværende kuber til flasker/glas/dåser.

Først beskrives den nuværende situation på Djursland, herunder økonomien ved afsætning af affaldet fra de nuværende kuber til flasker/glas/dåser. NOTAT Dato: 2. marts 2016 Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Muligheder for optimering af bringeordninger (kuber) 1 Indledning Dette notat beskriver overordnet resultaterne af forsøgsprojektet med

Læs mere

Præsentation. Udviklingsplan 2011-2013. Middelfart Kommune Renovationsvæsenet. Virksomhedens navn. Adresse Fynsvej 100 5500 Middelfart

Præsentation. Udviklingsplan 2011-2013. Middelfart Kommune Renovationsvæsenet. Virksomhedens navn. Adresse Fynsvej 100 5500 Middelfart Præsentation Virksomhedens navn Middelfart Kommune Renovationsvæsenet Adresse Fynsvej 100 5500 Middelfart Telefonnummer E-mail adresse Antal pladser eller antal elever Personalenormering Budgetramme i

Læs mere

Strategi for Energitilsynet 2015-2017

Strategi for Energitilsynet 2015-2017 1 Strategi for Energitilsynet 2015-2017 2 Strategi 2015-2017: I 2012 fik Energitilsynets sin første strategi som selvstændig organisation. Forud for formuleringen af denne var gået et omfattende forarbejde,

Læs mere

Den nationale affaldsplan Hvor langt er vi og hvor skal vi hen?

Den nationale affaldsplan Hvor langt er vi og hvor skal vi hen? Den nationale affaldsplan Hvor langt er vi og hvor skal vi hen? Mette Marie Nielsen & Alan Sørensen Miljøstyrelsen De 4 tog - Input til ny affaldsplan Advisory board for CØ EU s CØpakke Evaluering af RS1

Læs mere

Jeg har valgt at besvare de 3 spørgsmål samlet. Men først vil jeg gerne gennemgå reguleringen af elektronikaffald i

Jeg har valgt at besvare de 3 spørgsmål samlet. Men først vil jeg gerne gennemgå reguleringen af elektronikaffald i Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 329 Offentligt J.nr. 3034-0278 Den 5. april 2006 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål V, W og X (alm. del) stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

Læs mere

Mission mulig Da ordbogen blev udvidet

Mission mulig Da ordbogen blev udvidet Mission mulig Da ordbogen blev udvidet Mission Mulig, værdiagent, værdibeholder og værdiselskab. Renosyd fik sat dagsordenen, da den nye indsamlingsordning skulle træde i kraft i 2012 Noget af det vigtigste

Læs mere

Hovedkonto 1 Forsyningsvirksomheder m.v.

Hovedkonto 1 Forsyningsvirksomheder m.v. Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.1 - side 1 Dato: Januar 2015 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2015 Hovedkonto 1 Forsyningsvirksomheder m.v. Denne hovedkonto omfatter udgifter og indtægter vedrørende

Læs mere