Teknik- og Miljøudvalget

Transkript

1 Referat Dato: Onsdag den 30. maj 2012 Mødetidspunkt: 17:30 Møde afsluttet: 20:40 Mødelokale: Medlemmer: Hvidovre-værelset, Hvidovre Rådhus Finn Gerdes, Anders Wolf Andresen, Mogens Leo Hansen, Gert Krogstad-Nielsen, Karl Erik Høholt Jensen, Mikkel Dencker, Katrine Høybye Frederiksen Bemærkninger:

2 Indholdsfortegnelse Punkter til dagsorden Side 1. Godkendelse af dagsorden Meddelelser fra formanden Udarbejdelse af ny lokalplan for Hvidovre Havn Ændring af deklaration for Grundejerforeningen Christiansdalparken Genvurdering af grøn manual for Avedørelejren Beslutning om og godkendelse af principper for udarbejdelse af forslag til lokalplan for Filmbyen Tilsynsberetning Orientering om brændeovne Godkendelse af projektforslag "Fjernvarmeforsyning af Strandmarkskvarteret Hvidovre Kommune" Godkendelse af projektforslag "Fjernvarmeforsyning af Svendebjergvej Hvidovre Kommune" Anlæg af København-Ringstedbanen. Orientering om jordudsætning (deponering af overskudsjord) Forslag til ny vægtning af gebyrer for husholdningsaffald Fremtidig ordning for kildesortering i haveboliger Hovedsti 15 i Kystagerparken, tilbagetrækning af beslutning om ekspropriation Hovedsti i Kystagerparken, overtagelse af stiareal Status på trafiktællinger Asfalt status Besigtigelsestur på cykel til aktuelle projekter i kommunen Program Det 62. Danske Byplanmøde den oktober 2012 i Svendborg: "Vækst og velfærd" Eventuelt Bilagsoversigt Underskriftsside

3 1. Godkendelse af dagsorden J.nr.: A21 Sagsnr.: 11/58571 BESLUTNING I TEKNIK- OG MILJØUDVALGET DEN Godkendt. INDSTILLING - 2

4 2. Meddelelser fra formanden J.nr.: A26 Sagsnr.: 11/58703 BESLUTNING I TEKNIK- OG MILJØUDVALGET DEN Intet. INDSTILLING Teknisk Forvaltning indstiller til 1. at tage orientering til efterretning. 3

5 3. Udarbejdelse af ny lokalplan for Hvidovre Havn J.nr.: P19 Sagsnr.: 11/26972 BESLUTNING I TEKNIK- OG MILJØUDVALGET DEN Udsat. Udvalget ønsker at få forslag til alternative placeringer, der ligger inden for masteplanens zone 3, områder uden særlige problemer. INDSTILLING Teknisk Forvaltning indstiller til 1. at udarbejdelsen af en ny lokalplan for Hvidovre Havn igangsættes 2. at lokalplanen gives en afgrænsning svarende til den i bilag 5 viste og med et indhold ud fra de principper, der fremgår af sagsfremstillingen. SAGSFREMSTILLING Baggrund Rambøll Danmark A/S har på vegne af Telenor A/S fremsendt en ansøgning om tilladelse til at opstille en 36 m høj antennemast samt 3-4 teknikkabiner på et areal der anvendes til bådoplagspladser på Hvidovre Havn. Ejendommen ejes af Hvidovre Kommune. Nord og øst for ligger Hvidovre Havn og vest og syd for ligger Hvidovre Forsynings pumpestation og tracé for afløbsledning. Vest for ligger en bevaringsværdig boligbebyggelse og syd for ligger et boligområde ud til den fredede strandsump, Kalvebodfredningen og strandbeskyttelseslinjen. Ejendommen er i dag omfattet af Lokalplan 316, der udlægger området til offentlige formål. Arealet er beliggende i byzone. Efter lokalplanens 4.2 må delområde 1 (dvs. den aktuelle placering) kun anvendes til bådebroer, slæbesteder, klubhuse, værksteder, skure, kiosker, cafeteria, toiletbygninger, ophalerplads for kølbåde samt parkering. Efter 7.2 må bebyggelsen inden for det oprindelige havneområde, dvs. i byzone, ikke opføres i en højde, der overstiger 8,5 m, og etageantallet må ikke overstige1½ etage. Den ønskede placering af masten er ikke direkte til hinder for realisering af den vedtagne helhedsplan for Hvidovre Havn. Men helhedsplanen indeholder opretning af arealerne til bådoplag/parkering og fjernelse af småbygningerne langs vestskellet mod matr.nr. 18dq, Hvidovre By, Strandmark (Hvidovre Forsynings ejendom). Dette skal der tages højde for ved placeringen af en evt. antennemast med tilhørende teknikkabiner. I Tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2009 (masteplanen) ligger arealet inden for zone 2. Denne zone er karakteriseret ved, at den foreslåede masteplacering ligger inden for 200 m fra en bevaringsværdig bebyggelse. Afstanden indikerer, at det inden for byområdet må anses for sandsynligt, at mast eller antenne kan ses fra det bevaringsværdige område/bygning. Inden for denne zone skal placering nøje overvejes. Alle ansøgninger bør vurderes på stedet og opsætning bør have en teknisk ufravigelig grund. Teknisk Forvaltning bestilte derfor i forbindelse med ansøgningen to sæt illustrationer af 4

6 henholdsvis forslag til en rørmast og til en gittermast, set dels fra havnen (fra vandsiden) og set fra HvidovreBo på Strandhavevej Ud fra disse illustrationer og besigtigelse på stedet vurderes det, at en rørmast bedst passer ind i havneområdet, da denne vil falde bedst ind i miljøet, der i forvejen er præget af master. Det vurderes desuden, at en rørmast ikke vil have en negativ indvirkning på bevaringsinteresserne i forhold til HvidovreBo eller de fredede naturområder langs Kalveboderne. Med henblik på en forelæggelse for Økonomiudvalget for meddelelse af fuldmagt til ansøger har ansøgningen i perioden fra 27. juni til 19. august 2011 været sendt i partshøring blandt brugerne af Hvidovre Havn, Hvidovre Forsyning, den bevaringsværdige bebyggelse HvidovreBo og nærmeste nabo mod syd. Bemærkninger fra havnens brugere, HvidovreBo og nærmeste nabo (Hvidovre Strandvej 35) har overvejende været negativt stemt overfor projektet. De fremsendte bemærkninger blev derfor sendt til udtalelse hos ansøger. Brugernes og naboernes bemærkninger resulterede i, at der blev justeret lidt på projektet. I den reviderede ansøgning blev masten således rykket fri af en spildevandsledning til pumpestationen, og teknikkabinerne blev rykket ned i hjørnet i skelzonen ved masteskuret, hvorved færrest mulige pladser til bådoplag vil blive berørt af projektet. Det reviderede projekt blev efterfølgende fremsendt til de parter, der havde haft bemærkninger til det første projektforslag. De bemærkninger, der indkom i denne forbindelse, har ikke resulteret i yderligere ændringer i projektet. Opstilling af antennemasten er i strid med Lokalplan 316, idet det ikke er tilladt at placere et teknisk anlæg som en antennemast inden for delområde 1, der kun må anvendes til nærmere angivne havnerelaterede bygninger og funktioner. Efter planlovens 19, stk. 1, kan Kommunalbestyrelsen dispensere fra bestemmelser i en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Efter 19, stk. 2, kan videregående afvigelser end omhandlet i stk. 1 kun foretages ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. Principperne i planen er navnlig formålsbestemmelsen og de anvendelsesbestemmelser, der er fastlagt ud fra formålet, den planlagte struktur og fordelingen mellem friarealer og bebyggede arealer. Formålet med Lokalplan 316 var at skabe mulighed for opførelse af klubhuse og lignende på nordmolen, at sikre mulighed for udvidelse af sydmolen med afskærmede opholdspladser samt etablering af læmole, at skabe mulighed for uddybning af havnebassinet herunder at kunne deponere opgravet sediment inden for havnens område, samt at angive bygge- og brugsfelter, hvor de enkelte foreninger har mulighed for at etablere bebyggelse, friarealer og oplag. Hverken i lokalplanens formålsbestemmelse eller anvendelsesbestemmelse er der givet mulighed for opstilling af et teknisk anlæg som en mobilantennemast. Det er praksis på området, at anvendelsesbestemmelsen skal anses som en udtømmende beskrivelse af, hvilken anvendelse der lovligt kan ske i området. Også selv om der med en antennemast kun vil være tale om en meget begrænset andel af områdets samlede areal. Forvaltningen vurderer, at opstillingen af en mobilantennemast inden for delområdet er en væsentlig afvigelse fra lokalplanens principper om områdets anvendelse, som ligger 5

7 uden for kommunens dispensationskompetence, og som derfor kræver tilvejebringelse af en ny lokalplan. Forvaltningen lægger i denne forbindelse navnlig en afgørelse af 11. marts 2011 fra Natur- og Miljøklagenævnet til grund (j.nr. NMK ). Forvaltningen vurderer desuden, at hensynet til en tilstrækkelig dækning med mobiltelefoni i området gør, at projektet bør gennemføres. Heri indgår også sikkerhedsaspektet, idet adgang til mobiltelefoni i området med havn og strand i yderste tilfælde kan have betydning for tilkald af redningsmandskab. Det anbefales derfor, at der udarbejdes en ny lokalplan, der blandt andet skal give mulighed for opstilling af en rørmast til mobilantenner som ansøgt. Kommuneplan 2009 Som en del af de grønne områder langs Kalveboderne er arealet i Kommuneplan 2009 planlagt anvendt til rekreativt område. Arealet ligger inden for rammeområde 3F6. Der gælder følgende rammebestemmelser for området: Generel Anvendelse: Rekreativt område Specifik Anvendelse: Lystbådehavn, klubhuse med tilhørende værksteder. Offentlige formål, kulturelle institutioner, undervisningsinstitutioner Max. bebyggelsesprocent: 10 Max. antal etager: 1½ Max. bygningshøjde: 8,5 m Bemærkninger: Stationsnært område Helhedsplan for Hvidovre Havn Helhedsplanen er en samlet vision for udviklingen af havnen, hvori der både indgår kortsigtede, konkrete forbedringer og mere langsigtede omdannelser af havneområdet. Et af elementerne i helhedsplanen er en ny lokalplan, der blandt andet skal give mulighed for: nye bebyggelser (f.eks. ved byggefelter) vest for kajakklubben en udvidelse af de eksisterende klubhusbebyggelser på havnen en forøgelse af etageantallet i Susets bygning en større udvidelse af sydmolen end den eksisterende lokalplan giver mulighed for etablering af mindre bygninger som f.eks. havneskure på sydmolen oplæg af både på en større del af den udvidede sydmole. Principper Det foreslås, at lokalplanen udarbejdes med henblik på en realisering af helhedsplanen, idet det dog forudsættes, at der også skabes mulighed for opstilling af den førnævnte rørmast til mobilantenner, og at kommuneplanens rammer i øvrigt overholdes. Afgrænsning af lokalplan Det foreslås, at en ny lokalplan gives en afgrænsning, der svarer til det område, der er indeholdt i helhedsplanen for Hvidovre Havn. Det vil sige de ejendomme, der er omfattet af Lokalplan 316 samt et areal på søterritoriet syd for sydmolen. Afgrænsningen er vist på bilag 5. Herved kan det under udarbejdelsen af lokalplanforslaget undersøges, om der kan opnås tilladelse til at opfylde en del af Kalveboderne med henblik på at udvide sydmolen. Det skal bemærkes, at en udvidelse af sydmolen forudsætter særlig tilladelse fra Kystdirektoratet, Naturstyrelsens dispensation fra strandbeskyttelseslinjen og fredningsnævnets dispensation fra Kalvebod-fredningen. Endelig er søterritoriet på dette sted er udpeget som Natura 2000-område. 6

8 BILAG: 1 Åben Rambølls brev af 17. maj 2011 om byggeansøgning for /12 opsætning af Telenor mast i forbindelse med etablering af antenneposition 2 Åben Rambølls brev af 27. september 2011 om SL730 Telenormast /12 ved Hvidovre Havn 3 Åben Samlede indkomne høringssvar i forbindelse med partshøring /12 4 Åben Helhedsplan for Hvidovre Havn, juli /12 5 Åben Teknisk Forvaltnings forslag af 27. april 2012 til afgrænsning af ny lokalplan for Hvidovre Havn /12 7

9 4. Ændring af deklaration for Grundejerforeningen Christiansdalparken J.nr.: G01 Sagsnr.: 12/8840 BESLUTNING I TEKNIK- OG MILJØUDVALGET DEN Tiltrådt. Det bemærkes, at kommunen i øvrigt arbejder for en maksimal udbredelse af fjernvarmeforsyningen. INDSTILLING Teknisk Forvaltning indstiller til at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen 1. at det fremsendte tillæg til deklarationen tinglyst den 16. juni 1993 godkendes. SAGSFREMSTILLING Grundejerforeningen Christiansdalparken har med brev af 25. april 2012 ansøgt om Kommunalbestyrelsens tilladelse til at ændre den gældende deklaration for grundejerforeningen, idet man ønsker at ændre varmeforsyningen i bebyggelsen. Desuden ønsker man at ændre deklarationens bestemmelser om fælles radio- og TVantenneanlæg, da dette nu er nedtaget. Deklarationen er tinglyst på de berørte ejendomme den 16. juni Hvidovre Kommunalbestyrelse er påtaleberettiget sammen med ejerne af de omfattede ejendomme og grundejerforeningens bestyrelse. Grundejerforeningen er en rækkehusbebyggelse med 30 parceller beliggende i Avedøre på Enghøjen, Engvænget og Vestre Strandvej. Grundejerforeningen driver en fælles varmecentral, hvor varmekilden er olie. Den eksisterende varmecentral ønskes nedlagt, og i stedet vil ejerne etablere naturgaskedler på hver enkelt parcel. Baggrunden for dette er dels, at omlægningen vil kunne betyde væsentlige besparelser for den enkelte grundejer, dels at den fælles varmecentral og varmtvandsrørene til og fra de enkelte boliger er 37 år gamle, hvilket blandt andet betyder, at der er et stort varmetab fra anlægget. Bebyggelsen er i varmeplanen udlagt til kollektiv varmeforsyning i form af naturgas. Den ønskede omlægning fra olie til naturgas er derfor helt i overensstemmelse med varmeplanens indhold. Af målsætningerne i Kommuneplan 2009 fremgår det, at udledningen af CO 2 fra bygningsopvarmning skal minimeres ved at udvide anvendelsen af fjernvarme mest muligt. I planperioden skal det derfor kortlægges, hvilke naturgasforsynede områder, der kan inddrages i fjernvarmeområderne, og eventuelle fordele og ulemper ved overlap mellem områderne med naturgas og fjernvarme skal afklares. Forvaltningen har derfor 8

10 været i kontakt med grundejerforeningen for om muligt at etablere fjernvarme i bebyggelsen i stedet for naturgas. Dette har grundejerforeningen ikke ønsket. Af det fremsendte tillæg til deklarationen fremgår det, at deklarationens nuværende punkt 2 om fælles varmecentral og varmeledninger udgår. I stedet indsættes en tekst om, at forsyning af ejendommene i grundejerforeningen er grundejerforeningen uvedkommende. Desuden udgår deklarationens punkt 5 om fælles radio- og TV-antenneanlæg. Tillægget til deklarationen opstiller nye overgangsbestemmelser, heriblandt at ejerne senest den 1. november 2012 skal have etableret individuel varmeforsyning. BILAG: 1 Åben Grundejerforeningen Christiansdalparkens ansøgning af 25. april / om godkendelse af ændringer i deklaration 2 Åben Advokatfirmaet Plesners tillæg til deklaration, dateret 25. april / Åben Deklaration, tinglyst den 16. juni /12 9

11 5. Genvurdering af grøn manual for Avedørelejren J.nr.: G14 Sagsnr.: 12/18583 BESLUTNING I TEKNIK- OG MILJØUDVALGET DEN Tiltrådt. INDSTILLING Teknisk Forvaltning indstiller til 1. at den grønne manual for Avedørelejren ikke revideres foreløbig. SAGSFREMSTILLING På Kommunalbestyrelsens møde den 27. november 2007, punkt 2, behandlede man en sag vedrørende ansøgning om dispensation fra Lokalplan 430 for Avedørelejren, 8.1, om mulighed for at etablere hække foran de flisebelagte terrasser mod havesiderne på A/B Magasingården, beliggende Østre Kvartergade I denne forbindelse besluttede Kommunalbestyrelsen, at skal tage den grønne manual for Avedørelejren op til revision. Grøn manual for Avedørelejren er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 27. februar 2001, punkt 19. Den er udarbejdet som et redskab til at varetage kravene i Lokalplan 430 til områdets udearealer, haverum, træer og anden beplantning. Lokalplan 430 indeholder således i bestemmelser til regulering af områdets friarealer og beplantning. Lokalplanen indeholder desuden et bilag 4, der angiver den bevaringsværdige beplantning (træer, trægrupper og haverum), og et bilag 5, der som en illustrationsplan blandt andet viser den fremtidige træbeplantning. Som delvis erstatning for Lokalplan 430 har Kommunalbestyrelsen i 2003/2004 vedtaget Lokalplan 442, der opstiller nye retningslinjer for ejendommene på Østre Messegade 2-4. Også denne lokalplan indeholder udpegning af bevaringsværdige træer. I forlængelse af lokalplanerne fastlægger den grønne manual retningslinjer for bevaring af træer, haverum og udearealer. Desuden indeholder den retningslinjer for pleje og vedligeholdelse af Avedørelejrens beplantning og udearealer samt for beskæring og nyplantning af træer. Den grønne manual er tinglyst som en servitut på alle ejendomme i området. Aktuelt pågår der en proces med overdragelse af hovedparten af friarealerne fra Hvidovre Kommune til Grundejerforeningen Avedørelejren. Det forventes, at der kan forelægges en sag herom for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen medio Når ejerforholdet til de grønne arealer overgår fra kommunen til grundejerforeningen bliver det endnu vigtigere at have et godt og entydigt administrationsgrundlag til sikring af områdets identitet, grønne og rumlige udtryk og de bevaringsværdige træer. Den gældende grønne manual rummer på sine steder mulighed for en vis fortolkning af retningslinjerne. Den er derfor ikke helt det præcise styringsredskab, der tager udgangspunkt i den nuværende situation. Fortolkningsmulighederne vil kunne medføre, 10

12 at området udvikler sig lidt anderledes end det, der var målet med området, inden det blev påbegyndt udviklet fra sidst i 1990 erne. Det er dog forvaltningens opfattelse, at samarbejdet mellem grundejerforening og forvaltning om udviklingen af området vil kunne fortsætte med en høj grad af kontinuitet. Den grønne manual og lokalplanerne for området er relativt tæt forbundne. Derfor giver det mest mening at gennemføre en revision af den grønne manual for Avedørelejren, hvis der samtidig sker en revision af Lokalplan 430 og Lokalplan 442. Aktuelt er der imidlertid kun overvejelser om at revidere plangrundlaget for den del af Avedørelejren, der ligger nord for adgangsvejen Filmbyen, samt for det såkaldte byggefelt H, der ligger ved hjørnet af Byvej/Avedøre Tværvej. Det anbefales derfor, at man lader revisionen af den grønne manual afvente det tidspunkt, hvor det af andre årsager anses som værende hensigtsmæssigt eller nødvendigt at revidere plangrundlaget for den del af Avedørelejren, der ligger syd for Filmbyen. ØKONOMISKE KONSEKVENSER Det må påregnes, at en revision af den grønne manual for Avedørelejren skal udarbejdes i samarbejde med en privat rådgiver (landskabsarkitekt). Der skal ske en gennemgang af den eksisterende beplantning og opstilles delvist ændrede retningslinjer for pleje og nyanlæg. Det anslås, at udgiften til en sådan konsulentopgave vil ligge på kr. Udformningen og anmeldelsen af servitutten kan enten udarbejdes af forvaltningen eller en landinspektør. I sidstnævnte tilfælde må påregnes en udgift på ca kr. Tinglysningsafgiften for servitutter er på kr. BILAG: 1 Åben Grøn manual for Avedørelejren, udarbejdet af Stig L. Andersson aps Landskabsarkitekter i samarbejde med Hvidovre Kommune, Teknisk Forvaltning, januar /12 11

13 6. Beslutning om og godkendelse af principper for udarbejdelse af forslag til lokalplan for Filmbyen J.nr.: P16 Sagsnr.: 11/34974 BESLUTNING I TEKNIK- OG MILJØUDVALGET DEN Tiltrådt. Gert Krogstad-Nielsen (H) kan ikke følge indstillingen, idet der ikke ønskes flere boliger i området. INDSTILLING Teknisk Forvaltning indstiller til 1. at der udarbejdes et forslag til lokalplan for et blandet byområde i Filmbyen. 2. at afgrænsningen og de anbefalede principper for udarbejdelse af lokalplanen godkendes. SAGSFREMSTILLING Baggrund Kommunalbestyrelsen godkendte den 28. februar 2012, punkt 9, at gennemføre en forudgående høring af kommuneplantillæg for et blandet byområde i Filmbyen. Den forudgående høring blev gennemført i perioden 6.marts april Forvaltningen har i denne periode modtaget otte høringssvar. De indkomne kommentarer og Forvaltningens bemærkninger hertil har været fremlagt på Økonomiudvalgets møde den 21. maj Økonomiudvalget har på mødet den 21. maj 2012, punkt 8, godkendt beslutning om udarbejdelse af kommuneplantillæg for et blandet byområde i Filmbyen. På baggrund af Økonomiudvalgets beslutning er det hensigten ligeledes at udarbejde en ny lokalplan for området. I skrivende stund kendes Økonomiudvalgets reaktion på de indkomne høringssvar ikke, men under forudsætning af at Økonomiudvalget på møde d 21. maj 2012 godkender, at der skal udarbejdes af kommuneplantillæg for et blandet byområde i Filmbyen, er det hensigten ligeledes at udarbejde en ny lokalplan for området. Planarbejdet med kommuneplantillæg og lokalplan er foranlediget af en henvendelse fra områdets ejer, Himmerige ApS, der ønsker at afhænde en række bygninger til anden anvendelse, hvilket vanskeliggøres på grund af områdets lokalplan. En konsekvens af denne situation kan på sigt være, at området ændrer karakter fra at have været et virksomt og kreativt erhvervsområde til at fremstå mere forladt og mindre attraktivt. Forvaltningen vurderer, at en sådan udvikling hverken er hensigtsmæssig eller 12

14 ønskværdig i forhold til områdets planmæssige og arkitektoniske kvaliteter og potentialer, dets fremtid som erhvervsområde eller de mennesker der færdes i og omkring området i dag. Planforhold Kommuneplan 2009 Området er i Kommuneplan 2009 udlagt til henholdsvis erhvervsområde og blandet byområde. Erhvervsområde 4E7: Generel Anvendelse: Erhvervsområde. Specifik Anvendelse: Kontor- og serviceerhverv, produktionserhverv, værksteder, detailhandel. Tekniske anlæg. Rekreative grønne områder. Max bebyggelsesprocent: 30 for området under ét. Max antal etager: 2. Max bygningshøjde: 8,5 m. Bemærkninger: Stationsnært område. Areal til sti nr. 63 skal sikres gennem området. Blandet byområde Avedørelejren 4A2: Generel Anvendelse: Blandet byområde. Specifik Anvendelse: Blandet bolig og erhverv, etagebolig, kontor- og serviceerhverv, detailhandel. Offentlige formål. Max bebyggelsesprocent: 30 for området under ét. Max antal etager: 2½. Max bygningshøjde: 12 m. Bemærkninger: Stationsnært område. Planforhold Lokalplan Gældende lokalplan for området er Lokalplan 430 for Avedørelejren. Lokalplanen fastlægger områdets anvendelse til: - erhvervsmål: servicevirksomhed, der understøtter de aktiviteter, der placeres i området samt restauranter, caféer og lignende og mindre butikker til områdets lokale forsyning - kulturelle formål, som for eksempel aktiviteter i forbindelse med film og medieproduktion, arbejdende værksteder, museer, arkiver og udstillingsfaciliteter - enkelte boliger - offentlige formål, institutioner med videre, der naturligt kan indpasses i området Bebyggelsesprocenten for området under ét må ikke overstige 30. Lokalplanen udlægger i alt fire byggefelter, der vedrører omtalte blandede byområde. Den samlede byggeret for de fire byggefelter udgør 3850 m 2. Herudover giver lokalplanen mulighed for opførelse af op til 1000 m 2 midlertidig kulisseby. Forslag til principper for indhold i ny lokalplan Forvaltningen anbefaler, at der igangsættes udarbejdelse af forslag til lokalplan for et blandet byområde i Filmbyen på grundlag af nedenstående principper: Afgrænsning Lokalplanområdet foreslås afgrænset som vist på bilag 1. Afgrænsningen omfatter hele det område, der i daglig tale benævnes den gule by, det vil sige, alle ejendomme nord for adgangsvejen Filmbyen. 13

15 Indhold Lokalplanen skal sikre en bredere erhvervsmæssig anvendelsesramme, så både kreative erhverv og andre liberale erhverv, der ikke nødvendigvis understøtter film- og medieproduktion også kan etableres. Samtidig skal lokalplanen sikre, at de udvidede muligheder for etablering af erhverv ikke er til hinder for, at der kan etableres et mindre antal boliger, grundet gener fra eksempelvis støj eller lugt. Lokalplanen skal fastholde og sikre områdets kvalitative karaktertræk i både bebyggelsen og friarealerne. ØKONOMISKE KONSEKVENSER En modernisering af plangrundlaget vil skabe grundlag for tiltrækning af nye virksomheder og/eller beboere. En udnyttelse af ny lokalplan vil derfor medføre ekstra kommunale skatteindtægter, som dog endnu ikke vil kunne vurderes. MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER Der er registreret forurening på matrikel nummer 2di, Filmbyen 20 samt matrikelnummer 2dn, Filmbyen 28. Ved miljøfølsom anvendelse på de pågældende matrikler, skal denne forurening afklares og eventuelt fjernes. BILAG: 1 Åben Lokalplanafgrænsning /12 14

16 7. Tilsynsberetning 2011 J.nr.: K07 Sagsnr.: 12/8004 BESLUTNING I TEKNIK- OG MILJØUDVALGET DEN Taget til efterretning. INDSTILLING Teknisk Forvaltning indstiller til 1. at tage orienteringen til efterretning. SAGSFREMSTILLING Baggrund Kommunerne skal hvert år senest 1. april indsende en beretning til Miljøstyrelsen om det foregående års udførte arbejde med miljøtilsyn med og regulering af virksomheder, og tilsynsberetningen skal offentliggøres. Beretningen er publiceret på Jævnfør Hvidovre Kommunes kvalitetssikringsprocedure 12.MO.01 skal tillige orienteres om indberetningen. To eksisterende virksomheder har fået revideret deres miljøgodkendelse. Der er til udarbejdelse af miljøgodkendelser blevet opkrævet kr. i brugerbetaling, men ikke særskilte beløb til fremmede tjenesteydelser. Årets tilsynstema udpeget af Miljøstyrelsen for 2011 var tilsyn med opbevaring og håndtering af farligt affald på virksomheder. Plan- og Miljøafdelingen har i forvejen fokus på dette område ved miljøtilsyn. Da det er frivilligt at deltage i årets tilsynstema, blev det af ressourcemæssige årsager fravalgt. Hvidovre Kommune overholder Miljøstyrelsens og KLs aftale om minimumsfrekvenser for miljøtilsyn inden for alle virksomhedskategorier. Resultat af miljøtilsyn 2011 indberettet til Miljøstyrelsen 1. april 2012 Virksomhedstype Virksomheder Antal besøgte virksom -heder Tilsynsbesøg Antal Samlede tilsyn Antal virksomheder besøgt i frekvensperiode Opkrævet brugerbetaling (kr.)** Fremmede tjeneste ydelser I-mærkede 1(3) listevirksomheder* Øvrige listevirksomheder* Bilag Autoværksteder Renserier Vindmøller Husdyrbrug (3-75 DE)

17 Øvrige landbrug I alt *Listevirksomheder er virksomheder, som kræver miljøgodkendelse. I-mærkede listevirksomheder er tillige omfattet IPPC-direktivet (Integrated Pollution Prevention and Control) og dermed nogle særlige regler for miljøgodkendelse. Kommunen er samlet myndighed på 1 virksomhed men kun godkendelsesmyndighed på 2 andre, hvor staten er tilsynsmyndighed. **Timetaksten for 2011 var 286,28 kr. (-) = skal/kan ikke indberettes I 2010 blev minimumsfrekvenserne ikke overholdt af Hvidovre Kommune, men det gav ikke anledning til henvendelser fra Miljøstyrelsen. Det skyldes formentligt, at det handlede om få tilsyn, og der blev allerede i indberetning for året redegjort for årsagen hertil, og hvordan efterslæbet indhentes i Udvikling i miljøtilsyn Tendensen de seneste 4 år er, at antallet af samlede tilsyn, som der måles på i forhold til overholdelse af minimumsfrekvenserne, er konstant, men i underkanten i forhold til Miljøstyrelsens anbefalinger. Antallet af besøgte virksomheder og antallet af tilsynsbesøg er markant faldende. BILAG: 1 Åben Fakta omkring minimumsfrekvenser for miljøtilsyn 91880/12 2 Åben Indberetningsskema for tilsyn på virksomheder /12 3 Åben Indberetningsskema for tilsyn på landbrug /12 16

18 8. Orientering om brændeovne J.nr.: K08 Sagsnr.: 10/11998 BESLUTNING I TEKNIK- OG MILJØUDVALGET DEN Taget til efterretning. Gert Krogstad-Nielsen (H) kan ikke tage sagen til efterretning. Hvidovrelisten ønsker, at kommunen fremadrettet går i dialog og samarbejde med Miljøministeriet for på forsøgsbasis at se på specifikke boligområder, der har brændeovne, som sekundær energikilde, med henblik på ændring til mere miljørigtige alternativer. INDSTILLING Teknisk Forvaltning indstiller til - at tage orienteringen til efterretning. SAGSFREMSTILLING Orientering om brændeovne Brug af brændeovne har i marts og april 2012 haft en del fokus i de danske medier. Baggrunden for den opblusede interesse er en rapport fra Ryan Lund, studerende på Roskilde Universitetscenter (RUC). Rapporten er et sammenlignende litteraturstudium, hvor de seneste 20 års forskning på området gennemgås. Rapporten er blevet markedsført som indeholdende videnskabelig dokumentation for, at brændeovnsforurening indeholder en lang række sundhedsskadelige stoffer som fx tobaksrøg. Dette har givet en del kritik, men særligt antallet af dødsfald som årligt forårsages af brændeovnsrøg ( dødsfald/år i Danmark jf. rapporten) har givet anledning til diskussion. Konklusionen i rapporten er, at brænderøgsemissionen i byzone med meget stor sandsynlighed udgør et så betydeligt sundhedsproblem i mange danske byer/kvarterer, at problemet påkalder sig handling fra det landspolitiske niveau. Forfatteren peger efterfølgende på en række hårde virkemidler til forureningsbekæmpelse: Forbud/påbud, Afgifter, ambitiøse grænseværdier og/eller forureningsminimerende grænseværdier. Mange af rapportens konklusioner og virkemidler er allerede blevet præsenteret af Kåre Press-Kristensen fra Det Økologiske Råd, hvor også Ryan Lund er tilknyttet, på henholdsvis Det Grønne Råd s møde den 18. november 2010 og møde i Teknik- og Miljøudvalget den 9. marts Miljøstyrelsen er enig i, at der en sundhedsskadelig effekt af brændeovnsfyring primært fra partiklerne - men farligheden og omfanget er mere usikkert. De hårde virkemidler, som rapporten peger på til bekæmpelse af brændeovnsforurening, er ikke et kommunalt anliggende. Det hører under staten, og miljøministeren har i den anledning udtalt, at bl.a. et forbud mod brug af brændeovne, vil være for vidtgående. Heller ikke en aftale om nye afgifter for brændeovne er indeholdt i den energipolitiske aftale for Teknisk Forvaltning deltog i en temadag om brændefyring og luftkvalitet med deltagelse 17

19 af brændeovnsproducenterne, Skorstensfejerlauget, Miljøstyrelsen, enkelte kommuner og i øvrigt de fleste af landets eksperter på området. Her kom det frem, at nye brændeovne efterhånden er så langt nede i partikelemission, som det teknisk er muligt. Derimod er der fortsat udfordringer med rensningen af røggassen, og pt. er der ingen løsninger, hvor økonomi og funktionalitet hænger sammen. Derfor var der bred enighed om, at skorstensforhold, og brændeovnsbrugernes adfærd er væsentlige fokuspunkter i den kommende tid. Erfaringerne fra temadagen har Miljøstyrelsen taget til sig, og de indgår i det pågående arbejde med at udarbejde en ny brændeovnsbekendtgørelse, som skal træde i kraft ved årsskiftet. Et arbejde, som Hvidovre Kommune deltager aktivt i. BILAG: 1 Åben Teknisk Forvaltnings notat af 3. april Orientering om brændeovne - baggrundsnotat til orientering af TMU 96755/12 18

20 9. Godkendelse af projektforslag "Fjernvarmeforsyning af Strandmarkskvarteret Hvidovre Kommune" J.nr.: K08 Sagsnr.: 12/6868 BESLUTNING I TEKNIK- OG MILJØUDVALGET DEN Tiltrådt. Finn Gerdes (A) deltog ikke i sagens behandling grundet inhabilitet. INDSTILLING Teknisk Forvaltning indstiller til 1. at godkende projektforslag Fjernvarmeforsyning af Strandmarkskvarteret Hvidovre Kommune SAGSFREMSTILLING Hvidovre Fjernvarme A.m.b.a. har med af 3. februar 2012 sendt projektforslag Fjernvarmeforsyning af Strandmarkskvarteret Hvidovre Kommune til kommunens godkendelse. Projektforslaget vedlægges. Efter 7, stk. 2, i Bekendtgørelse nr af 13. december 2005 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, kan en kommune godkende projekter, der omfatter og ændrer områdeafgrænsningen i den eksisterende varmeplan, hvis samfundsøkonomiske hensyn taler imod at opretholde områdeafgrænsningen, og hvis ændringen kan ske, uden at de berørte forsyningsselskaber økonomiske forhold forrykkes væsentligt. Området, der ønskes ændret fra naturgasforsyning til fjernvarmeforsyning, er afgrænset af Langhøjskolen/Langhøjparken, Strandengen, Avedøre Havnevej og Hvidovre Enghavevej. HMN Naturgas I/S er skriftligt blevet underrettet om projektforslaget. HMN Naturgas I/S har med af 7. marts 2012 oplyst, at HMN Naturgas I/S ikke har bemærkninger til projektforslaget. HMN Naturgas I/S har oplyst, at selskabet har gjort Hvidovre Fjernvarme A.m.b.a. opmærksom på, at der efter HMN" s opfattelse er anvendt urealistisk lave omkostninger til fjernvarmeinstallationerne hos brugerne, og at de brugerøkonomiske beregninger tager udgangspunkt i et højt enhedsforbrug, og de derfor ikke er repræsentative for den gruppe af brugere, som har et energiforbrug under gennemsnittet. Efter HMN"s opfattelse kan tilslutningstakt og slutdækning derfor være overvurderet. HMN Naturgas I/S har ingen bemærkninger til, at områderne ud fra samfundsøkonomiske hensyn overgår til fjernvarmeforsyning. Samfundsøkonomi 19

21 Projektforslag udviser et samfundsøkonomisk overskud over den 20-årige planperiode ( ) på ca. 4,3 mio. kr. For at undersøge resultaternes robusthed overfor ændringer i forudsætningerne, er der foretaget følsomhedsanalyser, hvor der er ændret på størrelsen af investeringerne, varmebehovet og kalkulationsrenten. Der er foretaget analyser, hvor investeringer og varmebehovet er sat 10 % højere og 10 % mindre end de i projektet anvendte størrelser. Analyserne viser, at fjernvarmeprojektet også med disse forudsætninger er rentabelt. Med hensyn til kalkulationsrenten er den i analyserne sat til 3 % og 7 %, hvor renten i projektet er sat til 5 %. Beregningerne viser, at fjernvarmescenariet er rentabelt med undtagelse af, når kalkulationsrenten sættes til 7 %. Den kalkulationsrente man i Danmark skal bruge på offentlige projekter, fastlægges af Finansministeriet. Kalkulationsrenten er for nylig blevet sat ned fra 6 % til 5 %, og mange mener, at den stadig er sat for høj. Det er Teknisk Forvaltnings vurdering, at en kalkulationsrente på 7 % vil være urealistisk høj, også set i lyset af, at markedsrenten for fast forrentede lån er ca. 4 %. Teknisk Forvaltning vurderer, at projektet er samfundsøkonomisk robust, og udviser et samfundsøkonomisk overskud, som taler imod at opretholde den eksisterende områdeafgrænsning. Selskabsøkonomi Beregningerne i projektforslaget viser, at selskabsøkonomien for Hvidovre Fjernvarme A.m.b.a. udvise et akkumuleret overskud på ca. 4 mio. kr. i en 20 års periode. Der er foretaget følsomhedsanalyser med hensyn til investeringer i det samlede fjernvarmesystem (+/- 10 %) og varmebehov (+/- 10 %). Alle analyserne viser, at fjernvarmescenariet er rentabelt. Teknisk Forvaltning vurderer, at projektet er selskabsøkonomisk robust, og udviser et selskabsøkonomisk overskud Projektforslaget viser, at HMN Naturgas I/S i slutåret 2031 vil miste et gassalg på ca m 3. HMN Naturgas s samlede distribuerede gasmængde var i 2010 ca mio. m 3. Den tabte distributionsmængde udgør derfor knap 0,04 %. Det kan oplyses, at der ikke er pålagt forbrugerne i området en tilslutningspligt eller forblivelsespligt. For nybyggeri, der er opført efter varmeplanens vedtagelse i februar 1983, gælder, at der er tilslutningspligt, medmindre der bl.a. anvendes vedvarende energi i byggeriet. Da området har været fuldt udbygget i mange år, er der ikke tilslutningspligtige naturgaskunder i området. Det betyder, at HNM Naturgas ikke kan forvente, at de forbrugere, der ikke er tilsluttet naturgasforsyningen, vil tilslutte sig naturgasforsyningen. HMN Naturgas I/S vil heller ikke have nogen berettiget forventning om, at fastholde allerede tilsluttede forbrugere. Det er på den baggrund Teknisk Forvaltnings vurdering, at de økonomiske forhold for forsyningsselskabernes ikke forrykkes væsentligt, hvis projekterne godkendes. 20

22 Brugerøkonomi Hver forbruger vil, ved et skift fra naturgas til fjernvarme, spare ca kr. pr. år. Hvis der skiftes fra olie til fjernvarme, vil der spares ca kr. pr. år Projektforslaget viser, at der vil være en økonomisk fordel for forbrugerne, hvis de vælger fjernvarme. Teknisk Forvaltning vurderer samlet, at projektforslaget er robust og udviser en god samfundsøkonomi, der taler imod at opretholde den eksisterende områdeafgrænsning, og at der ikke sker en væsentlig forrykkelse af berørte forsyningsselskabers økonomiske forhold: Teknisk Forvaltning kan på den baggrund anbefale godkendelse af projektet. MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER Hvis projektet gennemføres, vil der i en 20-årig periode være en reduktion af emissionen af drivhusgasserne CO2, CH4 og N2O omregnet CO2-ækvivalenter på ca ton. Derudover vil der være en reduktion af SO2 på ca. 190 kg, af NOx på ca kg og af fine partikler (PM2.5) på ca. 200 kg. Det er Teknisk Forvaltnings vurdering, at det vil være miljømæssigt fornuftigt, at gennemføre projektet BILAG: 1 Åben Hvidovre Fjernvarmeselskab A.m.b.a. Fjernvarmeforsyning af Strandmarkskvarteret Hvidovre Kommune. Projektforslag, December /12 21

23 10. Godkendelse af projektforslag "Fjernvarmeforsyning af Svendebjergvej Hvidovre Kommune" J.nr.: K08 Sagsnr.: 12/6870 BESLUTNING I TEKNIK- OG MILJØUDVALGET DEN Tiltrådt. Finn Gerdes (A) deltog ikke i sagens behandling grundet inhabilitet. INDSTILLING Teknisk Forvaltning indstiller til 1. at godkende projektforslag Fjernvarmeforsyning af Svendebjergvej Hvidovre Kommune. SAGSFREMSTILLING Hvidovre Fjernvarme A.m.b.a. har med af 3. februar 2012 sendt projektforslag Fjernvarmeforsyning af Svendebjergvej Hvidovre Kommune til kommunens godkendelse. Projektforslaget vedlægges. Efter 7, stk. 2, i Bekendtgørelse nr af 13. december 2005 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, kan en kommune godkende projekter, der omfatter og ændrer områdeafgrænsningen i den eksisterende varmeplan, hvis samfundsøkonomiske hensyn taler imod at opretholde områdeafgrænsningen, og hvis ændringen kan ske, uden at de berørte forsyningsselskaber økonomiske forhold forrykkes væsentligt. Området, der ønskes ændret fra naturgasforsyning til fjernvarmeforsyning, er afgrænset af Gammel Køge Landevej, Idrætsvej, Hvidovre Stadion, Hvidovrevej og Brostykkevej. HMN Naturgas I/S er skriftligt blevet underrettet om projektforslaget. HMN Naturgas I/S har med af 7. marts 2012 oplyst, at HMN Naturgas I/S ikke har bemærkninger til projektforslaget. HMN Naturgas I/S har oplyst, at selskabet har gjort Hvidovre Fjernvarme A.m.b.a. opmærksom på, at der efter HMN" s opfattelse er anvendt urealistisk lave omkostninger til fjernvarmeinstallationerne hos brugerne, og at de brugerøkonomiske beregninger tager udgangspunkt i et højt enhedsforbrug, og de derfor ikke er repræsentative for den gruppe af brugere, som har et energiforbrug under gennemsnittet. Efter HMN"s opfattelse kan tilslutningstakt og slutdækning derfor være overvurderet. HMN Naturgas I/S har ingen bemærkninger til, at områderne ud fra samfundsøkonomiske hensyn overgår til fjernvarmeforsyning. Samfundsøkonomi Projektforslag udviser et samfundsøkonomisk overskud over den 20-årige planperiode 22

24 ( ) på ca. 18 mio. kr. For at undersøge resultaternes robusthed overfor ændringer i forudsætningerne, er der foretaget følsomhedsanalyser, hvor der er ændret på størrelsen af investeringerne, varmebehovet og kalkulationsrenten. Der er foretaget analyser, hvor investeringer og varmebehovet er sat 10 % højere og 10 % mindre end de i projektet anvendte størrelser. Med hensyn til kalkulationsrenten er den i analyserne sat til 3 % og 7 %, hvor renten i projektet er sat til 5 %. Alle analyserne viser, at fjernvarmeprojektet også med disse forudsætninger er rentabelt. Teknisk Forvaltning vurderer, at projektet er samfundsøkonomisk robust, og udviser et samfundsøkonomisk overskud, som taler imod at opretholde den eksisterende områdeafgrænsning. Selskabsøkonomi Beregningerne i projektforslaget viser, at selskabsøkonomien for Hvidovre Fjernvarme A.m.b.a. udvise et akkumuleret overskud på ca. 12 mio. kr. i en 20 års periode. Der er foretaget følsomhedsanalyser med hensyn til investeringer i det samlede fjernvarmesystem (+/- 10 %) og varmebehov (+/- 10 %). Alle analyserne viser, at fjernvarmescenariet er rentabelt. Teknisk Forvaltning vurderer, at projektet er selskabsøkonomisk robust, og udviser et selskabsøkonomisk overskud Projektforslaget viser, at HMN Naturgas I/S i slutåret 2031 vil miste et gassalg på ca. 1,6 millioner m 3. HMN Naturgas s samlede distribuerede gasmængde var i 2010 ca mio. m 3. Den tabte distributionsmængde udgør derfor knap 0,075 %. Det kan oplyses, at der ikke er pålagt forbrugerne i området en tilslutningspligt eller forblivelsespligt. For nybyggeri, der er opført efter varmeplanens vedtagelse i februar 1983, gælder, at der er tilslutningspligt, medmindre der bl.a. anvendes vedvarende energi i byggeriet. Da området har været fuldt udbygget i mange år, er der ikke tilslutningspligtige naturgaskunder i området. Det betyder, at HNM Naturgas ikke kan forvente, at de forbrugere, der ikke er tilsluttet naturgasforsyningen, vil tilslutte sig naturgasforsyningen. HMN Naturgas I/S vil heller ikke have nogen berettiget forventning om, at fastholde allerede tilsluttede forbrugere. Det er på den baggrund Teknisk Forvaltnings vurdering, at de økonomiske forhold for forsyningsselskabernes ikke forrykkes væsentligt, hvis projekterne godkendes. Brugerøkonomi Hver forbruger vil, ved et skift fra naturgas til fjernvarme, spare ca kr. pr. år. Hvis der skiftes fra olie til fjernvarme vil der spares ca kr. pr. år. Projektforslaget viser, at der vil være en økonomisk fordel for forbrugerne, hvis de vælger fjernvarme. Teknisk Forvaltning vurderer samlet, at projektforslaget er robust og udviser en god samfundsøkonomi, der taler imod at opretholde den eksisterende områdeafgrænsning, og at der ikke sker en væsentlig forrykkelse af berørte forsyningsselskabers økonomiske forhold. Teknisk Forvaltning kan på den baggrund anbefale godkendelse af projektet. 23

25 MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER Hvis projektet gennemføres vil der i en 20-årig periode være en reduktion af emissionen af drivhusgasserne CO2, CH4 og N2O omregnet CO2-ækvivalenter på ca ton. Derudover vil der være en reduktion af NOx på ca kg. Omvendt vil der være en forhøjet emission af SO2 på ca kg og af fine partikler (PM2.5) på ca. 200 kg. Dette skyldes, at der er relativt få, der anvender olie til opvarmning i området. Samlet set vurderer Teknisk Forvaltning, at det vil være en miljømæssig fordel hvis projektet gennemføres. BILAG: 1 Åben Hvidovre Fjernvarme A.m.b.a. Fjernvarmeforsyning af Svendebjergvej Hvidovre Kommune. Projektforslag, December /12 24

26 11. Anlæg af København-Ringstedbanen. Orientering om jordudsætning (deponering af overskudsjord) J.nr.: G00 Sagsnr.: 12/17860 BESLUTNING I TEKNIK- OG MILJØUDVALGET DEN Taget til efterretning. Formanden oplyste, at der bliver rettet henvendelse til Brøndby Kommune om spørgsmålet vedrørende omlægning af Byvej/Brøndbyøstervej. Endvidere oplyste formanden, at omlægningen af busrute 22 skal drøftes mellem Movia, Brøndby Kommune og Hvidovre Kommune. INDSTILLING Teknisk Forvaltning indstiller til 1. at orienteringen tages til efterretning. SAGSFREMSTILLING Planlægningen/projekteringen af København-Ringstedbanen er nu inde i den fase, hvor nogle af de sidste aftaler søges afklaret inden der skal foretages besigtigelser, der danner grundlaget for eksproprieringerne. Teknisk Forvaltning har indgået aftaler om en række forhold/ændringer, der skal ske for at realisere projektet. De vigtigste er: - omlægningen Brøndbyøstervej/Byvej, som skal føres over motorvejen og jernbanen i stedet for som nu, under motorvejen, - flytning af Vestvoldsstien, der føres op på kronen af Vestvolden og over banen, i stedet for at etablere en ny vold øst for den eksisterende, hvor stien så skulle føres over banen. Teknisk Forvaltning er i øjeblikket i forhandling med Banedanmark om udformningen af stibroen ved Ulstrupvej samt stibroen ved Hvidovregade, som skal erstatte tunnelen under motorvejen fra Hvidovregade til Kirkegade. Der mangler også endelig aftale om placeringen af overskudsjorden fra projektet, hvor banen føres under Holbækmotorvejen og gennem Vestvolden. Teknisk Forvaltning holdt møde med Banedanmark den 16. april 2012 for at drøfte et oplæg fra Banedanmark om placering af m 3 jord på Kriminalforsorgens arealer på Avedøresletten. Dette forslag ville medføre at dele af terrænet ville blive hævet med op til 1,5 m. Avedøresletten har lige siden de første planer for Den Grønne Kile være tænkt som et slettelandskab og efter nedlæggelsen af amterne, og dermed regionplanerne, har 25

27 Hvidovre Kommune indarbejdet disse intentioner i kommuneplanen. Derfor gav Teknisk Forvaltning klart udtryk overfor Banedanmark, at Hvidovre Kommune ikke anså deres forslag til placeringen af overskudsjorden som værende i overensstemmelse med intentionerne for Avedøresletten og derfor ikke kunne acceptere det fremsendte forslag. Forvaltningen gjorde gældende, at Hvidovre Kommune, som udgangspunkt, mener, at overskudsjorden bør køres til deponering uden for Hvidovre Kommune, da det ikke fremgår af VVM-redegørelsen, at Banedanmark regnede med at deponere så store mængder overskudsjord i Hvidovre Kommune og derfor ikke umiddelbart er en del af grundlaget for Anlægsloven. På den baggrund udarbejdede Banedanmark og deres rådgiver nogle nye forslag, som blev drøftet på et møde den 2. maj. De nye forslag reducerede på mængden af jord, der ønskes placeret på Avedøresletten (Kriminalforsorgens arealer) ved at placere mere jord ved Quark og forlænge den støjvold der ligger på sydsiden af jernbanen. På mødet blev det drøftet om der kan at placeres mere jord vest for Quark hen mod Vestvolden. Banedanmark oplyste, at Kulturarvsstyrelsen ikke var afvisende for at hullet mellem den eksisterende støjvold og Vestvolden fyldes mere op end det var foreslået i de hidtidige skitser. Det blev derfor aftalt, at Banedanmark skulle udarbejde et nyt forslag hvor der placeres mere jord på Quark-arealet mellem jernbanen, motorvejen og Vestvolden, gerne kombineret med et udsigtspunkt, hvorfra man vil kunne se nedover Avedøresletten og se Vestvolden på begge sider af motorvejen. En sådan løsning vil formodentlig kunne reducere mængden af jord til placering på hele Kriminalforsorgens arealer til kun at omfatte et lag på 30 cm., hvilket ikke vil kunne ses når arealet er groet til. Banedanmark fremsendte den 7. maj 2012 de fire forslag der havde været drøftet, men har ikke imødekommet fuldt ud de forslag til ændringer, som Teknisk Forvaltning har foreslået idet man stadig foreslår at der deponeres jord på ca. en tredjedel af Kriminalforsorgens arealer i en højde på op til 1,0 meter, hvilket forvaltningen finder er i strid med intentionerne for Avedøresletten. Forslaget om at fordele overskudsjorden ud over hele Kriminalforsorgens arealer er ikke imødekommet med henvisning til at arealet så ikke kan bruges som foldeareal i 1½-2 år før terrænreguleringen foretaget og det nye græs er vokset op. Teknisk Forvaltning vil argumentere for at den maksimale terrænregulering, som Hvidovre Kommune kan acceptere, er 50 cm. over to tredjedele af Kriminalforsorgens arealer. MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER Ved behandlingen af ansøgningen om placering af overskudsjorden vil der naturligvis blive stillet krav om, at jorden ikke er forurenet. BILAG: 1 Åben Banedanmarks forslag nr. 1 af 27. april 2012 til jorddeponering /12 26

28 og terrænudformning, Hvidovre Kommune 2 Åben Banedanmarks forslag nr. 2 af 27. april 2012 til jorddeponering og terrænudformning, Hvidovre Kommune 3 Åben Banedanmarks forslag nr. 3 af 27. april 2012 til jorddeponering og terrænudformning, Hvidovre Kommune 4 Åben Banedanmarks forslag nr. 4 af 7. maj 2012 til jorddeponering og terrænudformning, Hvidovre Kommune 5 Åben Banedanmarks forslag nr. 5 af 10. maj 2012 til jorddeponering og terrænudformning, Hvidovre Kommune / / / /12 27

29 12. Forslag til ny vægtning af gebyrer for husholdningsaffald J.nr.: Ø02 Sagsnr.: 12/14069 BESLUTNING I TEKNIK- OG MILJØUDVALGET DEN Tiltrådt. INDSTILLING Teknisk Forvaltning indstiller til 1. at godkende forslag til ny vægtning af husholdningsaffaldsgebyrer med virkning fra 2013 SAGSFREMSTILLING RESUMÉ Til ikrafttrædelse i 2013 foreslår Teknisk Forvaltning en ændret vægtning af renovationsgebyrerne for administration og genbrugsplads baseret på en differentiering mellem forskellige husholdningstyper. BAGGRUND Renovationsområdet i Hvidovre Kommune er finansieret af en række gebyrer, som hver især fungerer som betaling for de enkelte affaldsordninger, husstandene er tilmeldt. For husholdningsaffald er der selvstændige gebyrer for følgende områder/ordninger: Administration Genbrugsplads Kasserede brugsgenstande Glas og papir Farligt affald Dagrenovation (fx 110 liter sæk) Herudover eksisterer en række særgebyrer (fx ekstrabetaling hvis renovationsstativet står mere end 10 meter inde på grunden). Gebyrerne for kasserede brugsgenstande, glas og papir og farligt affald skelner mellem, om der er tale om haveboliger eller etageboliger, idet de ordninger, der som udgangspunkt tilbydes disse to boligformer, er forskellige. Administrationsgebyret og genbrugspladsgebyret var tidligere en del af den faste renovationsafgift, som nu er afskaffet. Den faste renovationsafgift udgjorde en årlig promillesats af ejendomsværdien. Som konsekvens af ændret lovgivning på området, blev genbrugsplads- og administrationsgebyret oprettet som selvstændige gebyrer i henholdsvis 2010 og Gebyrerne for administration og genbrugsplads har hidtil været beregnet som gennemsnitsgebyrer for alle husstande i have- og etageboliger. En lejlighed i en etagebolig har således betalt det samme gebyr for administration og genbrugsplads som en havebolig. Ifølge affaldsbekendtgørelsen 60, stk. 1 og 7 [1] kan gebyret fastsættes som et gennemsnitsgebyr, men ifølge 60, stk. 2 kan kommunalbestyrelsen i gebyrbladet fastsætte fordelingen af omkostningerne mellem forskellige typer af husholdninger. 28