Udskrift. forhandlingsprotokollen. for O V E R T A K S A T I O N S K O M M I S S I O N E N. For Århus og Holstebro. Forretning den 9.

Transkript

1 TS Udskrift af forhandlingsprotokollen for O V E R T A K S A T I O N S K O M M I S S I O N E N For Århus og Holstebro Forretning den 9. april 2018 Mandag den 9. april 2018, ca. kl samledes den af Transportministeriet i henhold til lov om offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr af dato , nedsatte Overtaksationskommissionen for Århus og Holstebro på Violvej 86B, 7620 Lemvig. Til stede ved overtaksationskommissionens behandling af sagen var formanden fhv. kommissarius, cand. jur. Erling Christensen, ejendomskonsulent Eigil Holm Nielsen, ingeniør Mikael Dahl-Jensen, teamkoordinator Hans Lang og ejendomsmægler Jens Meilvang. Kommissionen blev bistået af landinspektør Niels Jacob Stampe, Geopartner. Protokollen blev ført af juridisk sekretær, fuldmægtig Tia Andersen. Af ejerne, Bent Johansson og Grethe Jakobsen, mødte førstnævnte. Lemvig Kommune gav møde ved Hanne Underbjerg Nielsen, afdelingsleder, Vej og Park samt medlem af kommunalbestyrelsen Arne Noe. Sagen drejer sig om erstatning vedrørende Lemvig Kommunes ekspropriation af arealer til etablering af Planetstien på Gjellerodde til fodgængere og cyklister. Fra den pågældende ejendom er der eksproprieret ca. 220 m 2. Formanden bemærkede, at der for overtaksationskommissionen var fremlagt udskift af taksationskommissionens kendelse af 29. august 2016, ankeskrivelse af 30. januar 2017 fra Bent Johansson, fremsendelsesbrev af 15. februar 2017 fra taksationskommissionen, uddybende klage til overtaksationskommissionen af 5. marts 2017 samt de for taksationskommissionen fremlagte dokumenter. Sagen verserede for kommunen før 1. juli 2015 og behandles derfor efter reglerne i Lov om offentlige veje, lovbekendtgørelse nr af 3. november 2011 (Vejloven). Side 1 (7)

2 Taksationskommissionen har fastsat erstatningen således: Lemvig Kommune skal til lodsejerne Bent Johansson og Greta Jacobsen betale en samlet erstatning på kr., jfr. Udskrift af åstedsforretningen den 28. maj 2016 (lb nr. 3). Beløbet forrentes med procesrente fra den 23. oktober (Datoen for ekspropriationsbeslutningen). For fremmøde for kommissionen skal kommunen betale 400 kr. til lodsejerne. Afgørelsen er truffet med hjemmel i dagældende lov om offentlige veje, jf. 1. bkg nr af 3. november 2011 med senere ændringer og grundlovens 73, stk. 1, om ejendommens ukrænkelighed og fuld erstatning ved tvangsmæssig afståelse. Taksationskommissionen har begrundet sin afgørelse således: Der er kun tale om ekspropriation af en ganske ringe del af lodsejernes samledes ejendom (ca. 220 m2 af en samlet grund på m2). Stianlægget skønnes ikke at medføre væsentlige hindringer for brugen af lodsejernes ejendom, ligesom den hidtidige brug og den fremtidige udnyttelse heller ikke skønnes at være væsentlig indskrænket. Stien forløber ikke umiddelbart op til bebyggelsen, og stiens forløb er visuelt set heller ikke specielt skæmmende for lodsejernes ejendom. Lodsejernes antagelse om gener fra knallertkørsel og anden færdsel på stien er af ren hypotetisk karakter. Herefter, og henset til at lodsejernes erstatningskrav er ganske udokumenteret, finder kommissionen også henset til de erstatninger, der er ydet til andre lodsejere i området, at den af Lemvig Kommune tilbudte erstatning yder lodsejerne fuld erstatning for det tab, de har lidt som følge af ekspropriationen. De udgifter, som lodsejer har afholdt til advokatfirmaet Johansen & Bliddal, vedrører ikke nærværende taksationsforretning. Som følge heraf, og i øvrigt efter sagens udfald, tages lodsejernes påstand på dette punkt ikke til følge. Den af kommunen tilbudte erstatning på er sammensat således: 220 m 2 græsareal à 14 kr.: kr. For varige ulemper, indbliksgener, nærhed mm: For midlertidig arbejdsvej og areal: For møde ved åstedsforretningen, 2 x 400 kr.: I alt kr kr. 800 kr kr. Side 2 (7)

3 Overtaksationskommissionen besigtigede ejendommen og det eksproprierede areal. Den mundtlige fremsættelse af synspunkter fortsatte på Hotel Nørre Vinkel, Søgårdevejen 6, 7620 Lemvig. Bent Johansson har fremsat påstand om, at erstatningen forhøjes til kr , hvor af ejendomsværditab udgør kr Han har brugt kr til vurdering af værditabet på hans ejendom. Han indhentede vurderingerne, fordi taksationskommissionen i kendelsen har skrevet, at hans tab er udokumenteret. Vurderingerne er derfor først indhentet efter Taksationskommissionen har afsagt deres kendelse. Bent Johansson fremførte, at han herudover har haft kr i udgifter til advokatbistand. Omkostningerne til advokatudgifter har været nødvendige. Det var på foranledning af hans advokat, at den første åstedsforretning blev annulleret, og at der blev indkaldt til en ny. Han er ingeniør og har ikke forstand på ekspropriationsreglerne, og det var derfor nødvendigt for ham at tale med sin advokat omkring ekspropriationen og processen. Han ville gerne have forhandlet med kommunen, hvilket han mener, en åstedsforretning er til for, men det var kommunen ikke interesseret i. Bent Johansson har desuden opgjort sine egne udgifter i forbindelse med sagens behandling fra start til nu. Hans udgifter til kørsel alene udgør kr , herudover kommer den tid, han har brugt på. Bent Johansson fremførte desuden, at han tillægger beløbet procesrente. Bent Johansson fremførte, at der ikke tidligere har været en trampesti. Man har ikke tidligere kunnet komme op på hans område nede fra standen af. Der har kun været nogle meget ivrige vandrere, der har været kravlet op, men der var absolut ikke tale om, at der var en trampesti tidligere. Det tidligere hegn var sat op af hensyn til, at deres heste ikke skulle løbe ud. Hegnet var ikke sat op for at holde mennesker ude. Han er glad for det nye hegn, og kommunen har imødekommet hans ønske om udformningen af hegnet. Ved at sætte det nye hegn op, har man også samtidig hermed indikeret, at det, der ligger på den anden side af stien, er offentligt område, men der er altså tale om et privat område med privat standret. Strandarealet har ikke skiftet juridisk status, men i og med stien er blevet anlagt, har Lemvig Kommune indskrænket den private strandret. Lemvig Kommune har fremsat påstand om, at taksationskommissionens kendelse stadfæstes. Lemvig Kommune fastholdte den tilbudte erstatning og anførte, at den tilbudte erstatning er rimelig. Lemvig Kommune har etableret hegn samt bro i samarbejde med lodsejeren, hvilket også har været en udgift for kommunen. Hegnet blev som ønsket af lodsejeren. Der var et eksisterende hegn, som kommunen flyttede ca. 1 meter ind. Lemvig Kommune anførte, at det, der var grunden til den nye åstedsforretning var, at lokalavisen udkom 2 dage senere, end hvad der var annonceret på kom- Side 3 (7)

4 munes hjemmeside. Lemvig Kommune anførte desuden, at man forsøgte at forhandle med lodsejeren på åstedsforretningen, men at det ikke var muligt at opnå enighed. Lemvig Kommune fremførte, at der, hvor stien er anlagt, hele tiden har været en trampesti. Lemvig Kommune har fået mange positive tilkendegivelser omkring stien. Stien opfylder Lemvig Kommunes ønske og formål med den. Det er Lemvig Kommune, der skal vedligeholde stien. Bent Johansson tilkendegav, at taksationskommissionen efter hans mening burde have indhentet en vurdering af værditabet fra en uafhængig ejendomsmægler. Han ville endvidere gerne have en redegørelse for den rolle landinspektør Niels Jacob Stampe havde, og hvorfor han var med. Han fandt det besynderligt, at Niels Jacob Stampe den ene dag kunne repræsentere kommunen og den næste dag være rådgiver for Taksationskommissionen og Overtaksationskommissionen, hvor han også honoreres af kommunen. På forespørgsel fra overtaksationskommissionens formand oplyste landinspektør Niels Jacob Stampe, at han har udarbejdet ekspropriationsplaner og beskrivelser. Han har også deltaget i åstedsforretningerne, men hans rolle ved åstedsforretningerne var ikke at komme med kommunens tilbud eller forhandle med lodsejerne. Han har ikke repræsenteret kommunen ved forhandlingerne, men deltog kun med teknisk, sagkyndig bistand, ligesom han også ved overtaksationskommissionen kun er med for at yde sagkyndig bistand. Overtaksationskommissionens formand påpegede, at det i vejlovens 60, stk. 1 er fastsat, at medlemmerne af de takserende kommissioner skal have behørig indsigt i vurdering af ejendomme. Det er således forudsat, at kommissionerne selv har fornøden kompetence til at vurdere værditabet i en sag som den aktuelle, og der indhentes derfor normalt ikke særlige sagkyndige i en sag som denne. Formanden påpegede endvidere, at kommunen som vejbestyrelse i henhold til vejlovens 59, stk. 1, skal udpege en landinspektør til bistand for taksationsmyndighederne. Ifølge vejlovens 62, stk. 2, skal udgifterne herved betales af kommunen som vejbestyrelse. Det forhold, at landinspektøren har bistået kommunen ved den tekniske udformning af projektet gør ham ikke inhabil. Parterne fratrådte. Overtaksationskommissionen har herefter afsagt følgende Kendelse Overtaksationskommissionen finder, at taksationskommissionens afgørelse bør stadfæstes for så vidt angår erstatningsfastsættelsen. Beløbet skal dog rettelig være kr. Overtaksationskommissionen finder imidlertid, at der herudover bør tilkendes ejerne et beløb på kr. i godtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand. Overtaksationskommissionen har ingen bemærkninger til arealerstatningen eller til erstatningen for midlertidig brug af arbejdsareal. Side 4 (7)

5 Med hensyn til ulempeerstatningen finder overtaksationskommissionen ikke fornødent grundlag for at ændre det fastsatte beløb på kr. Som anført af taksationskommissionen er der tale om ekspropriation af en ringe del af ejendommen. Stien ligger ret langt fra bebyggelsen, og selve stien over ejendommen er næsten ikke synlig fra bygningerne, bortset fra broen over kløften. Adgangen til strandarealet er ikke besværliggjort af stien, snarere tværtimod, idet man nu kan komme ned på stranden via broen og trappen øst for broen. Strandarealets status ændres ikke ved ekspropriationen. Det, der er mest synligt fra bebyggelsen, er det nye hegn langs stien. Et almindeligt elektrisk hegn på træpæle ville efter kommissionens opfattelse være mindre skæmmende. Da kommunen har etableret hegnet i overensstemmelse med ejernes ønsker, uden at et hegn med denne udformning synes nødvendigt for at markere grænsen til det private areal, finder kommissionen ikke, at etableringen af hegnet kan begrunde en forøgelse af erstatningen. Overtaksationskommissionen finder ikke, at den ensidigt indhentede ejendomsmæglervurdering kan tillægges nogen afgørende betydning ved erstatningsfastsættelsen. Overtaksationskommissionen fastsætter herefter skønsmæssigt ulempeerstatningen til kr. i overensstemmelse med kommunens tilbud. Med hensyn til taksationskommissionens bemærkning om, at ejerens erstatningskrav er ganske udokumenteret, skal overtaksationskommissionen henlede opmærksomheden på, at der gælder et officialprincip i taksationsprocessen. Når det drejer sig om skønsmæssigt fastsatte erstatninger for ulemper eller værditab finder overtaksationskommissionen det ikke hensigtsmæssigt at efterlyse dokumentation for tabet, navnlig ikke, da der efter almindelig praksis ikke lægges vægt på ensidigt indhentede vurderinger. Hvis en takserende myndighed ikke finder, at den selv er i stand til at vurdere tabet, kan kommissionen i henhold til vejlovens 59, stk. 2, indkalde særlige sagkyndige til at afgive vejledende udtalelser. Overtaksationskommissionen finder det forståeligt, at ejerne på baggrund af den nævnte bemærkning i kendelsen har følt sig foranlediget til at indhente en ejendomsmæglererklæring til underbygning af erstatningskravet. Selv om sådanne vurderinger som nævnt ikke kan tillægges vægt, og selv om der normalt ikke ydes godtgørelse for udgifter hertil, finder overtaksationskommissionen, at der i den konkrete sag undtagelsesvist bør ydes ejerne en godtgørelse i anledning af de afholdte udgifter. Med hensyn til de advokatomkostninger, som ejerne har afholdt i forbindelse med den ukorrekte første indvarsling til åstedsforretning, skal overtaksationskommissionen påpege, at der er praksis for, at vejlovens 61 kan anvendes analogt vedrørende omkostninger til nødvendig sagkyndig bistand også forud for behandlingen af erstatningsspørgsmålet ved taksationsmyndighederne, forudsat at sagen i øvrigt er indbragt for taksationsmyndighederne af vejbestyrelsen. Der kan bl.a. henvises til kendelse afsagt den 5. maj 2000 af Overtaksationskommissionen for Fyns, Ribe og Sønderjyllands Amtsrådskredse, KFE med tilhørende note. I den aktuelle sag finder overtaksationskommissionen det rimeligt, at der ydes ejerne en vis godtgørelse efter princippet i 61, d.v.s. en passende godtgørelse for nødvendige udgifter til sagkyndig bistand. Overtaksationskommissionen fastsætter herefter den samlede godtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand til kr. inkl. moms. Side 5 (7)

6 Det bemærkes, at der efter rets- og taksationspraksis normalt ikke ydes ejere godtgørelse for tidsforbrug m.v. i forbindelse med ekspropriationssager. Overtaksationskommissionen finder ikke anledning til at foretage nogen ændringer i de beløb, som kommunen har tilbudt og taksationskommissionen har fastsat for fremmøde, men kommissionen kan ikke imødekomme ejernes krav om yderligere beløb. Erstatningen fastsættes således: Herefter bestemmes: For arealafståelse, 220 m 2 græsareal à 14 kr.: For varige ulemper, indbliksgener mm: For midlertidig brug af arbejdsareal For tidligere fremmøder: I alt kr kr kr kr kr. Ifølge vejlovens 63 forrentes erstatningen fra ekspropriationsbeslutningen, d.v.s. fra den 23. oktober 2015 med en rente svarende til den da gældende diskonto. I godtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand tilkendes der ejeren et beløb på kr. inkl. moms. Denne afgørelse er truffet i henhold til 54 og 61 i Lov om offentlige veje, lovbekendtgørelse nr af 3. november Desuden indgår Grundlovens 73, stk. 1, 3. pkt. (om fuldstændig erstatning), i det retlige grundlag. Erling Christensen Eigil Holm Nielsen Mikael Dahl-Jensen Hans Lang Jens Meilvang Udskriftens rigtighed bekræftes Viborg den 17. april 2018 Tia Andersen Side 6 (7)

7 Klagevejledning: Ovennævnte afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Evt. søgsmål vedrørende sagen skal i henhold til 65, stk. 1 i lov om offentlige veje, anlægges mod modparten i sagen inden 6 måneder efter at afgørelsen er meddelt. Side 7 (7)