RCT08 Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RCT08 Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre"

Transkript

1 RCT08 Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre Årsberetning 2008 Tema Rehabilitering for fremtiden TEMA REHABILITERING FOR FREMTIDEN

2 INDHOLD Forord 1 TEMA: Rehabilitering for fremtiden Ventelisten skal ned: RCT styrker rehabiliteringen 2 Rehabilitering er en holdindsats 4 Smerte er ikke en objektiv størrelse 5 Når sjælen er gået i stykker 6 RCT vil have mere tid til patienterne 9 Konference om den bedste rehabilitering 10 Hvordan diagnosticeres torturoverlevere? 14 Årskavalkade Frihed for tortur i globaliseringens tidsalder 18 Forskningen på RCT i rivende udvikling 20 Forskningsprojekter RCT Publikationer Årets donationer og tilsagn om støtte 24 Regnskab 25 Helt fra begyndelsen har RCTs tilgang til rehabilitering af torturoverlevere været tværfaglig. Den har taget højde for både fysiske, mentale og sociale følgevirkninger af tortur. Årsberetning 2008 Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT) Borgergade 13 Postboks København K Tlf.: Fax: SE-nr Giro BG Bank nr Dansk Bank nr Redaktion Simon Ankjærgaard Heidi Koch Tokle Tue Magnussen Anette Klahr Edith Montgomery Jan Ole Haagensen Bengt H. Sjölund (ansv.) Layout Eckardt ApS Tryk Sangill Grafisk ISBN: ISSN: Printed in Denmark 2009 Trykt på Cyklus Offset

3 Forord Det vigtigste formål, da Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre blev dannet i 1982, var rehabilitering af torturoverlevere. Det er fortsat en af vores vigtigste aktiviteter, og i dag modtager vi omkring 200 henvisninger hvert år fra danske læger i Danmark. Helt fra begyndelsen har RCTs tilgang til rehabilitering af torturoverlevere været tværfaglig. Den har taget højde for både fysiske, mentale og sociale følgevirkninger af tortur. Igennem årene har denne tilgang udviklet sig til en interdisciplinær tilgang, hvor de forskellige behandlerteams i RCT foretager omfattende fælles forundersøgelser og udarbejder behandlingsplaner i dialog med patienterne. RCTs behandlerteams, både i individuelle, gruppe- og familieprogrammer, arbejder ud fra de erfaringer, der er opnået hen over årene, samt de allernyeste vidensbaserede rehabiliteringsmetoder, hvilket også fremgår af denne årsrapport. I RCT er det en helt fast procedure ikke at se på torturoverlevernes problemer som kun mentale, f.eks. ved at være opmærksom på, at kroniske smerter kan stamme fra en forstyrret funktion i nervesystemet og fra uhensigtsmæssig brug af muskelgrupper. Tilsvarende er det vigtigt at forstå, at nogle af de mentale oplevelser, som disse personer har gennemlevet, i enkelte tilfælde kan føre til permanente ændringer i hjernen, hvilket komplicerer behandlingen. Derudover har torturoverleverne ofte store sociale problemer, både med hensyn til sammenhæng i familiestrukturen og opbygning af økonomiske støttefunktioner i de nye, somme tider fjendtlige og kulturelt uvidende, omgivelser. Det betyder, at det er nødvendigt at gennemføre forundersøgelser og behandling ved hjælp af teams, der besidder professionelle kompetencer inden for både medicin, fysioterapi, psykologi og socialrådgivning, og at fokusere på den enkelte person og hans/hendes livssituation frem for udelukkende på organsymptomer. Det er det, der kendetegner RCTs rehabiliteringsprogrammer. I løbet af de seneste år har RCT investeret meget i arbejdet med rehabilitering, både internt med opdatering af vidensbasen for vores programmer og eksternt ved at udgive RCT Field Manual on Rehabilitation, som er den første af sin art og som kan benyttes på steder, hvor ressourcer og kompetencer til at behandle torturoverlevere er få, men hvor tortur er udbredt. Erfarne nuværende og tidligere RCT-behandlere har samarbejdet med vores rehabiliteringsforskere og internationale program managers om at skrive en manual på ca. 400 sider, organiseret i overensstemmelse med WHOs International Classification of Functioning, Disability and Health. Anvisningerne i manualen gives på tre niveauer; til lægfolk, til ikke-specialiserede læger/sygeplejersker og til specialister. Der henvises endvidere til relevante nøglestudier, ligesom der findes et kapitel om de mest almindeligt forekommende behandlingsmetoder. Manualen er i 2008 blevet distribueret i kopier over hele verden. I løbet af efteråret blev der indsamlet feedback, som blev diskuteret på den internationale konference Rehabilitating Torture Survivors, som RCT arrangerede sammen med Rigshospitalets Videnscenter for Transkulturel Psykiatri i december 2008 og som omtales andetsteds i årsberetningen. Flere end 180 deltagere drøftede interdisciplinær rehabilitering fra alle vinkler i løbet af det tre dage lange program, der indeholdt både plenumforelæsninger og workshops med åbne diskussioner. Konferencens præsentationer kan downloades fra RCTs hjemmeside, og udgør et helt bibliotek af aktuel viden inden for området. Det input, vi har modtaget til manualen, vil blive brugt til en revideret 2. udgave, som vil blive oversat fra den nuværende engelske version til andre store sprog. Vi ved ikke, hvor mange af de flygtninge, der finder et tilflugtssted i Danmark, der har været udsat for tortur eller organiseret vold. Et nyligt studie foretaget af Amnesty-læger i Danmark viser, at næsten halvdelen af dem, der ansøger om asyl, har oplevet det. Køen til rehabiliteringstilbud har da også til tider været utåleligt lang for de torturoverlevere, der venter på at modtage behandling i Danmark. Imidlertid afsatte den danske regering for nylig flere midler til rehabilitering af traumatiserede flygtninge. Vi er derfor meget glade for at kunne fortælle, at vi i slutningen af 2008 fik ansat endnu et rehabiliteringsteam, der fra starten af 2009 vil bidrage fuldt ud til vores programmer. Desværre er det stadig et stort problem, at flygtninge, der venter på opholdstilladelse i Danmark, ikke har mulighed for at nyde godt af vores tilbud. Opsummerende ser fremtiden imidlertid lidt lysere ud, hvad angår rehabilitering af torturoverlevere: Vi har mere brugbar viden, der er blevet udarbejdet værktøjer til brug i Syd, og vores egne programmer har fået tilført ressourcer. Alligevel er det meget beklageligt, at vores behandlingsprogrammer overhovedet er nødvendige! Der burde slet ikke findes tortur, og RCTs vision er da også en verden uden tortur. Derfor er arbejdet i vores øvrige afdelinger, forskningsafdelingen og international afdeling, utroligt vigtigt i bestræbelserne på at forbedre menneskerettighedssituationen i lande, hvor tortur benyttes, og finde frem til mekanismer og interventioner, som kan føre til effektiv forebyggelse. Det er, hvad RCTs arbejde handler om; at kombinere kræfterne fra de forskellige aktiviteter for at opnå en effekt, der er større end nogen enkelt aktivitet ville være i stand til at frembringe. Lad os håbe, at vi år efter år kan komme nærmere dette mål. Professor Bengt H. Sjölund, direktør, RCT 1

4 TEMA: Rehabilitering for fremtiden Ventelisten skal ned: RCT styrker rehabiliteringen Med økonomisk støtte fra satspuljemidlerne har RCT udvidet sin rehabiliteringsindsats med et helt nyt tværfagligt team bestående af en læge, en fysioterapeut, en psykolog og en socialrådgiver. Den positive konsekvens kan allerede nu aflæses på ventelisten. Simon Ankjærgaard, kommunikationsmedarbejder Da 2008 blev til 2009 udvidede RCT sin rehabiliteringsindsats med et helt nyt team bestående af en læge, en fysioterapeut, en psykolog og en socialrådgiver. Det sker efter at RCT sammen med OASIS og RCT Jylland har fået del i de 75 mio kr., som i perioden er blevet afsat i de såkaldte satspuljemidler til udvidelse og styrkelse af de specialiserede tilbud til traumatiserede flygtninge. Med udvidelsen af rehabiliteringsafdelingen blæser RCT for alvor til kamp mod de alt for lange ventelister for torturoverlevere til at komme i rehabilitering. Efter den første undersøgelse den såkaldte assessment står patienter, der skal i individuel behandling (frem for gruppe- eller familiebehandling) overfor en ventetid på et til to år. Det er frustrerende for både patienter og behandlere, siger Anette Klahr, der er fysioterapeut og fagudviklingsleder i RCTs rehabiliteringsafdeling. - De alt for lange ventelister giver patienterne en følelse af at være i en fastlåst situation, og det er meget belastende, selvom vi i venteperioden og i samarbejde med den praktiserende læge forsøger at hjælpe dem så godt, vi kan. Individuel behandling styrkes Langt de fleste patienter, der henvises til rehabilitering på RCT, kommer i individuel behandling, og derfor er ventetiden for denne type behandling klart den længste. Af den grund er det nye team blevet dedikeret den individuelle behandling. - De lange ventelister kan ikke løses på anden måde end ved at øge antallet af behandlere, som det er sket i kølvandet på satspuljemidlerne, og da ventelisterne var længst til individuel behandling var det helt naturligt for os, at det nye team blev sat ind dér, siger Anette Klahr. Det nye individuelle team tiltrådte ved årsskiftet. Og allerede nu kan den positive effekt aflæses. Ventelisten til individuel behandling er på vej ned og det sender gode signaler til både patienter og behandlere. Satspuljemidlerne De såkaldte satspuljemidler anvendes til tiltag på social-, sundhedsog arbejdsmarkedsområdet med henblik på at forbedre vilkårene for samfundets svageste grupper. For perioden er der afsat 75 mio kr. til udvidelse af behandlingskapaciteten indenfor de specialiserede tilbud til traumatiserede flygtninge. Sammen med OASIS og RCT Jylland modtager RCT fra 2009 midler til i tre år at øge kapaciteten svarende til et ekstra behandlingsteam. Det svarer til 2,6 mio.kr. om året for hvert center. - Det er klart positivt for patienterne, at de nu kommer hurtigere fra den første assessment og til det egentlige rehabiliteringsforløb. Samtidig betyder det også meget for os behandlere, at vi kan se, at patienterne kommer hurtigere videre, siger Anette Klahr. Også hos Bengt H. Sjölund, direktør for RCT, er der tilfredshed at spore med de ekstra satspuljemidler og det nye individuelle team. - Det er meget glædeligt, at vi for at mindske ventelisterne har kunnet ansætte nye medarbejdere fra 1. januar. Og det er faktisk endnu mere glædeligt, når man ser det i et europæisk perspektiv. Vi ved nemlig fra en spørgeundersøgelse, at de fleste europæiske lande ikke fuldt ud finansierer specialiserede tilbud til torturramte flygtninge, heller ikke de andre nordiske lande, siger han og fortsætter: - Endnu en gang er Danmark gået i spidsen for at hjælpe disse hårdt ramte mennesker. Det er vi, som arbejder med torturerede flygtninge, glade for, og vi vil gøre vores bedste for at bruge de ekstra midler på en ansvarsfuld og effektiv måde. p Patienter i individuel behandling kommer nu hurtigere i behandling. Med ekstra midler fra satspuljerne er det blevet muligt for RCT at udvide sin rehabiliteringsindsats med et ekstra team og det er med til at forkorte de alt for lange ventelister. Foto: RCT 2 RCT ÅRSBERETNING 2008

5 3

6 TEMA: Rehabilitering for fremtiden Rehabilitering er en holdindsats En tværfaglig indsats er helt afgørende i rehabiliteringen af torturoverlevere. På RCT arbejder læger, psykologer, fysioterapeuter og socialrådgivere tæt sammen om at hjælpe patienterne tilbage til livet. Simon Ankjærgaard, kommunikationsmedarbejder VISITATION ASSESSMENT SOCIALRÅDGIVER LÆGE FYSIOTERAPEUT PSYKOLOG Når torturoverlevere henvises til Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre bliver de allerede fra den første tilbundsgående undersøgelse, den såkaldte assessment, vurderet af en læge, en psykolog, en fysioterapeut og en socialrådgiver, der herefter i fællesskab udarbejder et rehabiliteringsforløb, som tager højde for klientens psykiske, fysiske og sociale tilstand. Denne tværfaglige indsats er selve fundamentet for RCTs rehabilitering. Organisationens mangeårige erfaring med rehabilitering af torturoverlevere viser nemlig, at deres traumer er yderst komplekse og bunder i en blanding af psykiske, fysiske og sociale faktorer. De psykiske problemer kan give sig udtryk i depression, angstanfald, koncentrationsproblemer, indlæringsvanskeligheder og opfarenhed. Fysisk kan patienterne lide af kroniske smerter, der er opstået i forbindelse med den direkte tortur eller som er opstået som en reaktion på det voldsomme psykiske pres, som de har været udsat for. Dertil kommer de sociale problemer, som er en konsekvens af de psykiske og fysiske problemer og som forstærkes af den kendsgerning, at de som oftest er uarbejdsdygtige flygtninge, der har mistet alt og som har skullet tilegne sig en ny kultur og en ny social sammenhæng. Det kan give sig udtryk i problemer med at holde familien samlet, med at finde sig til rette i en bolig eller med at få eller fastholde et job. Netop derfor duer det ikke med en monofaglig rehabilitering, der udelukkende fokuserer på én type faktorer, MØDE I BEHANDLER- TEAMET MØDE MED PATIENT eksempelvis de psykiske. Et tværfagligt rehabiliteringsforløb er simpelthen en nødvendighed, hvis torturoverlevere skal hjælpes tilbage til et velfungerende liv. Det er teamet, der behandler I RCTs rehabiliteringsindsats er det ikke den enkelte behandler, der tager sig af patienten, men hele teamet. - Tag eksempelvis problemerne med patienternes søvnbesvær, som ikke kun er en opgave for psykologen. Her kan fysioterapeuten være med til at hjælpe patienten med at spænde af, og lægen kan ordinere medicin, der gør det lettere at falde i søvn, fortæller Anette Klahr, der er fysioterapeut i RCTs rehabiliteringsafdeling. - Som behandlere er vi tæt forbundet. Udover at det er et privilegium, at arbejde så tæt sammen med andre behandlergrupper, så er det den eneste rigtige fremgangsmåde, hvis man vil gøre en afgørende forskel for gruppen af traumatiserede torturoverlevere, siger hun. Tværfaglighed også udenfor murene For RCT er den tværfaglige indsats imidlertid ikke begrænset til arbejdet i Borgergade i København, hvor centret holder til. Fra den allerførste dybdegående undersøgelse af torturoverleverne arbejder RCTs socialrådgivere, læger, fysioterapeuter og psykologer tæt sammen. De problemer, som klienten oplever, behandles i fællesskab af de forskellige faggrupper. Model: RCT Det er af afgørende betydning for bæredygtigheden i indsatsen, at tværfagligheden rækker ud af huset. For patienten er der jo en hel verden udenfor. En verden, der blandt andet består af sociale myndigheder, af arbejdsgivere, af egen læge og af børnenes skolelærere eller pædagoger. - I nogle af disse kredse kan der være en afgørende mangel på viden om vores patientgruppe. Derfor må vi vedvarende yde en indsats for at gøre den kompleksitet, der præger patienternes livssituation, forståelig for omverdenen. Hvorfor reagerer vores klienter, som de gør? Og hvilke konsekvenser har det?, siger Anette Klahr. - I det team, der arbejder med familiebehandling, benytter vi os meget af netværksmøder med de instanser, der har med patienten at gøre. Udover at formidle patientens komplekse livssituation, er netværksmøderne også en unik mulighed for vidensdeling, hvilket gør det nemmere for alle parter at træffe de rigtige beslutninger sammen med den enkelte klient eller med familiens som helhed. Vi håber meget, at netværksmøde-modellen kan udbredes til de teams, der arbejder med henholdsvis individuel behandling og gruppebehandling, siger Anette Klahr. 4 RCT ÅRSBERETNING 2008

7 Smerte er ikke en objektiv størrelse RCTs behandling af klienternes smerter er et eksempel på vigtigheden af den tværfaglige indsats. Simon Ankjærgaard, kommunikationsmedarbejder PSYKOLOGISK M C SOCIAL M C LEGEMLIG M C f Smerter kan ikke forstås som udelukkende et fysisk fænomen. Psykologiske og sociale stressfaktorer kan være med til at øge oplevelsen af smerte. Netop derfor skal smerte behandles i et samarbejde mellem læger, fysioterapeuter, psykologer og socialrådgivere. Model: RCT Kroniske smerter og nedsat funktionsevne er problemer, som langt de fleste patienter har med sig i bagagen, når de kommer til den første tværfaglige undersøgelse på RCT. Det betyder imidlertid ikke, at der er én måde at behandle disse smerter på. Smerter er nemlig ikke en objektiv størrelse. En smerte er en oplevelse, der er unik fra person til person og som derfor har forskellige betydninger og konsekvenser for den enkelte klient. Samtidig er der rigtig mange forskellige faktorer fysiske, psykiske og sociale der påvirker måden, smerte opleves på. Løsningen er RCTs tværfaglige rehabilitering, der ikke kun snævert ser på den medicinske behandling af smerter, men i stedet fokuserer på hele livssituationen. - Psykiske stressfaktorer, eksempelvis frygt, kan forstærke følelsen af smerte. Det samme kan sociale stressfaktorer. Derfor er også psykologerne og socialrådgiverne og ikke kun lægerne og fysioterapeuterne med til at behandle patienternes smerter, siger Anette Klahr fra RCTs rehabiliteringsafdeling og fortsætter: - Fysioterapeuten arbejder med patientens bevægelsesapparat og ser på, hvordan patienten kan komme til at gå, sidde eller sove anderledes. Psykologen arbejder med patientens tankemønstre og psykiske opfattelse af smerterne, eksempelvis den passivitet, der kan være forbundet med smerterne. I samarbejde med patienten kigger socialrådgiveren blandt andet på, hvordan tilbud og hjælpemidler fra det offentlige system kan muliggøre aktiviter på trods af smerterne. I forbindelse med RCTs gruppebehandling er oprettet en smerteskole, der i ti uger sætter fokus på, hvordan det er, at leve med smerter, og hvordan kroniske smerter kan behandles. Smerteskolen er tværfaglig og såvel læge som psykolog, socialrådgiver og fysioterapeut medvirker med forskellige temaer, såsom diskussioner og undervisning i emner som smerte og stress, smertemekanismer, lægemidler mod smerter, smerter og bevægelse, smerter og søvn, smerter og depression, samt sociale konsekvenser af langvarig smertetilstand. Der bliver brugt megen tid på diskussion mellem behandlere og patienter. Når en klient starter i sit rehabiliteringsforløb på RCT, tegner han/hun en smertetegning, der viser, hvor smerterne opleves i kroppen. Tegning: RCT p

8 TEMA: Rehabilitering for fremtiden Når sjælen er gået i stykker Hvad sker der, når en torturoverlever kommer til Danmark og senere kommer i rehabilitering på RCT? Med udgangspunkt i en fiktiv patient fortæller vi historien. Simon Ankjærgaard, kommunikationsmedarbejder torturen, vendte også tilbage, og denne gang voldsommere end tidligere. Modelfoto Der går ikke en dag uden at Mohammed tænker på den vinduesløse, kolde celle, de vedvarende ydmygelser, de daglige slag på krop og i ansigt, og ikke mindst skrigene fra de andre fanger. Lokaliteten var et af Irans mest berygtede fængsler, og dér sad Mohammed fængslet udelukkende på grund af sin politiske overbevisning, der stred mod præstestyrets. I dag er Mohammed bosat i Danmark og er blevet genforenet med familien. Men oplevelserne i de iranske myndigheders varetægt er flyttet med som en både fysisk og psykisk bagage. Tiden efter at opholdstilladelsen var kommet i hus havde ellers været præg af ro og livsglæde for første gang i årevis. Familien havde fundet et sted at bo, og Mohammed havde skaffet sig et job. Men tiden i torturbødlernes vold ville ikke slippe taget i ham. Mareridtene vendte tilbage, og med dem angstanfaldene og den modløse tilstand. Mohammed fik svært ved at koncentrere sig om selv de mindste opgaver og blev opfarende både overfor kolleger og familien. Smerterne i hovedet, på ryggen og i nakken, der har præget ham siden En familie i forfald Det er meget normalt, at de torturoverlevere, som kommer i rehabilitering på Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre oplever en god periode, når de har fået opholdstilladelse i Danmark. Det er desværre også meget normalt, at de efterfølgende når hverdagen melder sig får det markant værre, fysisk såvel som psykisk. Det kan have store konsekvenser for deres sociale liv. Det samme gør sig gældende for Mohammed, der får sværere og sværere ved at gå på arbejde, dels på grund af smerterne og dels på grund af angstanfald og træthed. På hjemmefronten bliver skænderierne med hustruen og børnene voldsommere og voldsommere. Nattesøvnen bliver afbrudt flere gange, når Mohammed med et skrig sætter sig op i sengen. Da Mohammed endelig går til egen læge, tøver denne ikke med at henvise ham til rehabilitering på RCT. Efter en ventetid, der føles alt for lang for Mohammed, bliver han indkaldt til den første store undersøgelse i centrets lokaler i hjertet af København. På den anden side af glasdørene venter en læge, en psykolog, en fysioterapeut og en socialrådgiver for i samarbejde med Mohammed at kortlægge hans problemer og lægge en plan. Mohammed bliver undersøgt, og Mohammed åbner op og fortæller. Om oplevelserne i fængslet, om smerterne, om mareridtene, om de daglige bekymringer over ikke at slå til hverken i familien eller på jobbet. En familie i behandling Mohammeds oplevelser i det iranske fængsel har kastet en lang, sort skygge over hele familien, og særligt børnene er hårdt ramt. Først var der frygten. Hvor er far, hvad er der sket, og kommer han mon nogensinde hjem igen? Siden kom flugten og det efterfølgende liv i Danmark. Et liv, der har været præget 6 RCT ÅRSBERETNING 2008

9 Mohammed åbner op og fortæller. Om oplevelserne i fængslet, om smerterne, om mareridtene, om de daglige bekymringer over ikke at slå til hverken i familien eller i jobbet. Hvem kommer til RCT? RCT modtager patienter, der er traumatiserede af tortur, organiseret vold, krig, konflikt og/eller politisk forfølgelse, og som har fået opholdstilladelse i Danmark. 80% af patienterne er mænd med meget forskellig social baggrund. af farens magtesløshed og langsomme forfald. Behandlerne på RCT kan se det med det samme. Børnenes behov er ikke blevet dækket, og de har påtaget sig et enormt ansvar for at kunne opretholde en nogenlunde tilværelse som familie. Det har slidt på dem, og risikoen for at de reagerer på presset med søvnproblemer og aggressiv eller indadvendt adfærd vurderes at være overhængende. Derfor bliver Mohammed med hustru og børn tilbudt behandling i RCTs familieteam, der består af en læge, en fysioterapeut, en socialrådgiver, en psykolog og en familieterapeut. Et par gange om ugen tager familien ind til Borgergade for at blive hjulpet tilbage til livet. Psykologen og familieterapeuten arbejder sammen med den samlede familie børn såvel som voksne mens forældrene går til individuel behandling hos lægen og fysioterapeuten. Socialrådgiveren træder til med vejledning og lægger sammen med Mohammed og hans hustru en plan for, hvordan familien kommer på fode igen og etablerer sig i det danske samfund. Planen indeholder blandt andet søgning efter en bedre bolig, ansøgning om økonomisk tilskud til medicin, fritidstilbud til børnene og uddannelse til hustruen. Via netværksmøder orienteres de aktører, der jævnligt har komtakt med Mohammed og hans familie bl.a. arbejdsgivere, skolelærere og praktiserende læge om familiens problemer og planerne for fremtiden. Familien gør store fremskridt og er efter et års rehabilitering på RCT klar til at stå på egne ben. Minderne fra torturen kan aldrig slettes, men med den tværfaglige indsats fra RCTs behandlere har Mohammed og hans familie fået ballast nok til at træde ind i samfundet igen. Mohammed er en fiktiv person, men hans historie indeholder typiske elementer i de historier og forløb, der opleves på RCT. Hans sagsforløb er også beskrevet så typisk som muligt, men det skal understreges, at hver patient er unik, og at hvert patientforløb derfor også er det. 7

10 TEMA: Rehabilitering for fremtiden SKOLEN PRAKTISERENDE LÆGE RCT s BEHANDLERTEAM MOHAMMED OG HANS FAMILIE DAGINSTITUTIONER JOBCENTER SAGSBEHANDLER RCTs tværfaglige indsats rækker også ud af huset. Behandlerne gør en afgørende indsats for at få verden udenfor de sociale myndigheder, sundhedsmyndighederne og skolevæsnet, blandt andet til at forstå den komplekse situation, som patienterne er i. Model: RCT Tre former for rehabilitering RCT tilbyder individuel behandling, familiebehandling og gruppebehandling. Individuel behandling Individuel behandling tilbydes torturoverlevere med en sårbarhed, som nødvendiggør en individualiseret terapeutisk indsats for at undgå yderligere traumatisering. I den individuelle behandling indgår fysioterapi, socialrådgivning, lægelig behandling og psykoterapi. Langt de fleste patienter kommer i individuel behandling, hvilket betyder, at ventetiden til denne type behandling er klart den længste. Derfor er det også hér, at RCT ved årsskiftet har sat ind med et ekstra team. Familiebehandling Familieteamet på RCT hjælper flygtningefamilier, hvor flere i familien har fysiske, psykiske og sociale vanskeligheder som følge af tortur, organiseret vold, overgreb, krigsoplevelser og eksil. Her har den samlede familie mulighed for at få hjælp. Behandlingen tager altid udgangspunkt i den enkelte families problemstilling, hvor der arbejdes med en afklaring af familiens vanskeligheder og ressourcer, samt forældrenes individuelle behov for behandling. Behandlingens varighed er på 8-16 måneder, hvor enten den samlede familie eller de voksne skal regne med at komme på RCT en til to gange om ugen. Familieteamet består af en læge, en fysioterapeut, en socialrådgiver, en psykolog og en familieterapeut. Gruppebehandling Mange torturoverlevere lider af de samme symptomer, såsom dårligt søvnmønster, stress, depression, smerter og inaktivitet. Mange er tilbøjelige til at isolere sig, de har ofte konflikter med omgivelserne og har svært ved at integrere sig i de danske samfund. Formålet med at samle torturoverleverne i grupper er at skabe mulighed for, at de kan dele deres problemstillinger med andre ligestillede og i trygge rammer reflektere over deres nuværende livssituation og få viden om de symptomer, de har. I fællesskab udvikles strategier, der har til formål at lette deres hverdag og øge deres livskvalitet. I gruppebehandlingen deltager en psykolog, en læge, en socialrådgiver og en fysioterapeut. Det samlede forløb strækker sig over cirka 12 måneder, og patienterne mødes på RCT to-tre gange om ugen og er tilknyttet en fast gruppe. Se mere på 8 RCT ÅRSBERETNING 2008

11 RCT vil have mere tid til patienterne Hvad har den japanske LEAN tankegang med rehabilitering at gøre? Ja, det spørgsmål stillede flere af RCTs medarbejdere også sig selv i foråret 2008, da Rehabiliteringsafdelingen gik i gang med et større forandringsprojekt. Heidi K. Tokle, webeditor/sciencewriter Det er flere årtier siden, at LEAN-metoden blev udviklet hos bilproducenten Toyota. Siden har den vundet indpas i resten af verden og bruges i dag ikke kun i industrien, men også i serviceog sundhedssektoren. LEAN, der betyder slank på engelsk, går ud på at trimme en organisations arbejds processer helt ned til mindste detalje, så de bliver så optimale som muligt. I hospitalssektoren har man set særligt gode resultater, hvor ventetider er blevet forkortede og patienter oplever større tilfredshed. Forud for beslutningen om at indføre LEAN i RCTs rehabiliteringsafdeling er gået en periode, hvor afdelingen har været præget af en række krævende omstillinger. I 2006 blev afdelingen omfattet af sygehusloven. Voksende ventelister og ændrede krav til behandlerne bevirkede, at medarbejderne oplevede hverdagen som stressende og forvirrende. På samme tid blev organisationsstrukturen i afdelingen ændret. Nu tilbød man ikke kun individuel behandling, men også familie- og gruppebehandling. Den nye struktur skulle finde sit naturlige leje, og der var udfordringer med at få delt viden på tværs af teams, alt i mens sygefraværet og personale omsætningen voksede. En hverdag uden stress - Flere ydelser eller færre hænder har aldrig været formålet med LEAN-projektet. Målet var derimod, at kunne gennemføre det budgetterede antal ydelser uden stress og overarbejde. Kunne vi gøre arbejdsgangene mindre tunge, kunne afdelingen måske frigive såkaldt spildtid og på den måde få mere overskud og fuld fokus igen på patienterne, fortæller direktør Bengt H. Sjölund. En af de første beslutninger var at reducere mødeaktiviteten, så der blev mere tid for behandlerne til at rehabilitere. Afdelingen formåede i den sammenhæng at halvere antallet af møder stort set fra den ene dag til den anden. Den næste beslutning var at nedlægge teamsekretærfunktionen, sådan at hver sekretær ikke længere var knyttet til et bestemt team, hvilket kom til at betyde mindre mødetid og mere tid til administrative gøremål. Førhen havde hvert team forskellige arbejdsgange og journalopbygning. Der blev nu oprettet et fælles fysisk sekretariat og ens standarder for alle tre teams, hvilket har givet mulighed for bedre samarbejde om alle teams, eksempelvis ved ferier og sygdom. Bookingfunktionen er desuden blevet lagt helt ud til sekretærerne, så behandlerne har mere tid til at koncentrere sig om patienterne. - Et elektronisk journal- og bookingsystem er næste tiltag, og med dette bliver det blandt andet muligt, at sende påmindelsessms'er til patienterne for at undgå udeblivelser, som kan skyldes forglemmelser. Håbet er, at det vil nedbringe udeblivelserne yderligere, og i sidste ende afkorte ventetiden for kommende patienter, siger Bengt H. Sjölund. Alt i alt har LEAN-projektet dog indtil videre ikke været et nemt forløb. Rehabiliteringsafdelingen har endnu ikke evalueret projektet. Derfor er det for tidligt at udtale sig om i hvilken grad, det har indfriet forventningerne. 9

12 TEMA: Rehabilitering for fremtiden Konference om den bedste rehabilitering Med afsæt i evidensbaserede erfaringer og forskningsresultater var RCTs store internationale konference i december med til at kortlægge de bedste og mest effektive rehabiliteringsmetoder. Simon Ankjærgaard, kommunikationsmedarbejder En af milepælene for RCT i 2008 var afviklingen af organisationens største internationale konference til dato, Rehabilitating Torture Survivors, der fandt sted fra 3. til 5. december. Over 180 anerkendte forskere og praktikere fra hele verden var kommet til København for at udveksle og diskutere den seneste viden om og erfaring med rehabilitering af torturoverlevere. Konferencen blev arrangeret i samarbejde med Videnscenter for Transkulturel Psykiatri på Rigshospitalet og med økonomisk støtte fra Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom. Målet med konferencen var at samle og udbrede den evidensbaserede viden om rehabiliteringen af ofre for tortur og organiseret vold. I RCTs internationale arbejde har vi kunnet spore en stor mangel på sikker viden om rehabiliteringen af torturoverlevere, og det har understreget vigtigheden af et stærkere fokus på evidens på, hvad vi ved virker, snarere end hvad vi tror virker. Det har den internationale konference og den unikke RCT Field Manual on Rehabilitation været med til at kortlægge. Konferencen var bygget op om key note lectures og workshops, der fokuserede på forskellige aspekter af arbejdet med og forskningen i rehabilitering af torturoverlevere. Ordstyrere og oplægsholdere var alle førende eksperter indenfor deres områder, og alle oplæg og diskussioner havde samme formål, nemlig at kortlægge hvilke metoder, der sikrer den bedste og mest effektive rehabilitering af overleverne efter tortur og organiseret vold. Feltmanual og tværfaglighed Et af kerne-emnerne på konferencen var naturligvis den tværfaglighed, som RCT praktiserer i rehabiliteringen på centret i Borgergade, såvel som i samarbejdet med vores udenlandske samarbejdspartnere, og som fokuserer på de legemlige, psykologiske og sociale problemer, som torturoverlevere må kæmpe med. Konferencens planlægningskomité bestod af Bengt H. Sjölund, direktør for RCT, Marianne Kastrup, overlæge på Videnscenter for Transkulturel Psykiatri, Edith Montgomery, leder af RCTs forskningsafdeling og Ann Persson, seniorforsker på RCT. Denne tilgang løb som en rød tråd gennem de mange forskellige temaer, som blev behandlet på konferencen, og som blandt andet kredsede om torturens kontekst, torturoverlevernes mentale problemer, neurobiologi, kroniske smerter, samt torturoverlevernes sociale og familiære kontekst. Alle disse temaer, såvel som det tværfaglige perspektiv, er også behandlet indgående i RCT Field Manual on Rehabilitation, som blev særskilt diskuteret i en workshop, hvor manualens syv forfattere alle var til stede. Diskussionen var frugtbar og fremadrettet med ros til publikationen og gode, konstruktive forslag til, hvordan den kan blive endnu bedre og endnu mere nyttig for det fagpersonale, der skal benytte den i nogle af verdens mest ressourcefattige områder. Den nu engelsksprogede manual vil i 2009 blive opdateret og oversat til andre store sprog. Vigtige dialoger sat i gang Udover indsigtsfulde og konstruktive debatter om den rette rehabilitering af ofre for tortur og organiseret vold, resulterede den internationale konference også i etableringen af en lang række vigtige kontakter på tværs af lande- og faggrænser. Disse kontakter vil fremover udgøre et stærkt fundament i det internationale samarbejde i kampen mod tortur og organiseret vold. RCT vil gerne takke alle konferencedeltagerne og oplægsholderne for deres fremmøde og stærke engagement. 10 RCT ÅRSBERETNING 2008

13 De mange konferencedeltagere fyldte godt op i Forsikringens Hus, som RCT havde lejet til lejligheden. Program og oplægsholdere Konferencen foregik på engelsk. Tema og titler på oplæg gengives derfor på engelsk. Theme: Assessment of Torture Survivors Presentation and Mental Symptoms Allen Keller, New York. Chronic Pain Andrew O. Frank, London. An ICF Approach Bengt H. Sjölund, Copenhagen. Workshops: Controversies in Assessment Marianne Kastrup and Uwe Harlacher, Copenhagen. Outcome Studies in TOV* Survivors Jessica Carlsson, Birgit Lie, Inger Agger and Peter Polatin, Copenhagen. Theme: Rehabilitation of Torture Survivors Evidence for Psychotherapy in PTSD Stuart Turner, London. Evidence for Pharmacotherapy Jonathan Ipser, Stellenbosch. Pain Rehabilitation What is the Current Evidence? Amanda C. de C. Williams, London. Workshops: Team Work in TOV* Survivor Rehabilitation the RCT Model Example Uwe Harlacher, Bente Midtgaard, Lise Worm and Anette Klahr, Copenhagen. Internet-Based, Self-Management Treatment for PTSD Brett T. Litz, Boston, and Christine Knaevelsrud, Berlin. Children and the family of Torture Survivors Solvig Ekblad, Stockholm, and Edith Montgomery, Copenhagen. Theme: Critical Issues Imaging Studies in Torture Survivors J. D. Bremner, Atlanta. Eye Movement Desensitization and Reprocessing (EMDR) Mechanism, Procedure and Evidence Udi Oren, Jerusalem. Social Integration of Torture Survivors Cécile Rosseau, Montreal. Workshops: The RCT Field Manual on Rehabilitation an Update Uwe Harlacher, Gunilla Brodda Jansen, Marianne Kastrup, Ane-Grethe Madsen, Edith Montgomery, Karen Prip and Bengt H. Sjölund, Copenhagen. The Danish National Center Network Annual Meeting on Effect Studies Ulrik Jørgensen and Marianne Engberg, Copenhagen. * TOV: Torture and Organised Violence. På gengives en bred vifte af oplægsholdernes præsentationer. 11

14 Glimt fra konferencen Der var masser af debat om evidensbaseret rehabilitering, da over 180 forskere og praktikere fra 30 lande satte hinanden stævne ved RCTs store konference. Her er konferencen i fotografiske glimt. Spørgelysten fra RCTs udenlandske partnerorganisationer var stor, da RCTs feltmanual blev diskuteret. Uden mad og kaffe Debatten fortsatte som regel, når deltagerne forlod mødelokalerne for at få både flydende og fast næring. 12 RCT ÅRSBERETNING 2008

15 Alle forfatterne var til stede, da The RCT Field Manual on Rehabilitation var til debat. Fra venstre ses Uwe Harlacher, Gunilla Brodda Jansen, Marianne Kastrup, Edith Montgomery, Karen Prip, Ane-Grethe Madsen og Bengt H. Sjölund. Cécile Rosseau fra Canada fortalte om social integration af torturoverlevere. J. Douglas Bremner gav et indsigtsfuldt oplæg om neurobiologiske studier af post traumatisk stress syndrom. Solvig Ekblad holdt oplæg om børn af torturoverlevere. Uwe Harlacher, psykolog på RCT, fortalte om behandling af kronisk smerte. 13

16 TEMA: Rehabilitering for fremtiden Hvordan diagnosticeres torturoverlevere? Torturoverlevere diagnosticeres ofte med post traumatisk stress syndrom, men er det en tilstrækkelig beskrivelse, der dækker alle symptomer, eller bør der formuleres et særligt tortursyndrom? Det diskuterer Marianne Kastrup i denne gæsteartikel, der tager afsæt i hendes oplæg på den internationale konference i december. Marianne Kastrup, overlæge, Videnscenter for Transkulturel Psykiatri Helt op til anden verdenskrig mente man, at traumatiske begivenheder ikke i sig selv resulterede i vedvarende mentale konsekvenser for de involverede. Der herskede en opfattelse af, at dem som udviklede kroniske sygdomme var særligt følsomme sjæle. Der findes historisk mange navne, der beskriver tilstande hos personer som har oplevet forskellige traumatiske begivenheder: Railway Spine Disorder, Combat Fatigue, Soldiers Heart, irriteret hjerte, granatchok eller angstneurose er eksempler på sådanne. Undersøgelser af holocaustoverlevere har imidlertid vist, at denne gruppe havde langvarige psykologiske følgesygdomme efter de ekstremt traumatiserende begivenheder. Befolkningsgruppen havde umiddelbart ikke en tidligere høj prævalens af psykopatologi. Resultaterne af undersøgelserne pegede på, at ekstremt kronisk stress kan have mentale konsekvenser på normale individer. Senere er man nået frem til lignende resultater hos personer udsat for andre ekstreme stress situationer. I dag har vi tydelig dokumentation for, at udsættelse for ekstrem stress kan have konsekvenser for det mentale helbred som har fælles karakteristika, uanset geografi og omgivelser. Meget peger derfor på, at der er tale om de samme mekanismer. Post Traumatic Stress Disorder Siden Vietnam-krigen er langvarige symptomer efter traumatiske begivenheder blevet betegnet som Post Traumatic Stress Disorder (PTSD), introduceret i DSM-III klassifikationen i I senere udgaver af DSM-klassifikationen er der blevet lavet visse modifikationer af de oprindelige diagnosekriterier, men man antager, at forskellige typer af traumatiske begivenheder har ligheder i de psykopatologiske profiler. I WHOs ICD klassifikationssystem dukkede en lignende betegnelse op i den tiende udgave med en diagnostisk kategorisering som vedvarende personlighedsændringer efter udsættelse for katastrofale begivenheder. Torturofre har påpeget, at ingen af kategorierne er brugbare til at beskrive den individuelle oplevelse af, hvordan det føles at være torturoffer. Det virker ubegribeligt, at professionelle diagnosticerer individer uden at have en dybdegående forståelse og respekt for de oplevelser, der ligger til grund for lidelserne. Fra et klinisk perspektiv er den diagnostiske kategori PTSD imidlertid meningsfuld. Undersøgelser af de biologiske aspekter af PTSD indikerer, at en overreaktion på stimuli er en af de faktorer, som underbygger eksistensen af et universelt PTSDsyndrom. Men det er ikke alle, der udsættes for trauma, som udvikler PTSD, og vi har for lidt viden om de overlevelsesfaktorer, som kan reducere udviklingen af PTSD, på trods af udsættelse for traumatiserende oplevelser. Utilstrækkeligheden i PTSD Et af de spørgsmål, der rejser sig, er om diagnosen i tilstrækkelig grad reflekterer observerede symptom-komplekser hos torturofre. Eksistensen af et specifikt tortur-syndrom blev foreslået i de sene 1970 ere. Men det blev understreget, at mere forskning var nødvendig for at identificere om der eksisterer en brugbar specifik sygdomslære, som udtrykker konsekvenserne af tortur. Indtil nu har forsøgene på at beskrive et uafhængigt tortursyndrom ikke været overbevisende, og det har ikke været muligt, at skitsere et tortursyndrom. Symptomer hos meget traumatiserede flygtninge lå dog tæt op ad PTSD-diagnosen. I dag har interessefeltet rykket sig, og man er ikke længere interesseret i at påvise eksistensen af et unikt tortursyndrom. Undersøgelser fra de senere år har ikke kunnet påvise eksistensen af et specifikt tortursyndrom, der adskiller sig fra PTSD og en oversigt over nylige publikationer indikerer, at der pt. ikke hersker den store interesse for feltet. DESNOS en alternativ diagnose? Der hersker dog generel enighed om, at PTSD er et brugbart instrument til at beskrive symptomatologien hos traumatiserede individer. Et hovedspørgsmål er, om PTSD som diagnose dækker spektret af effekter oplevet af torturoverlevere, eller om det er på tide 14 RCT ÅRSBERETNING 2008

17 Torturofre har påpeget, at ingen af kategorierne er brugbare til at beskrive den individuelle oplevelse af, hvordan det føles at være torturoffer. Det virker ubegribeligt, at professionelle diagnosticerer individer uden at have en dybdegående forståelse og respekt for de oplevelser, der ligger til grund for lidelserne. Tegning: Shamal Adel Salim DSM og ICD The Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM) er et klassifikationssystem for mentale forstyrrelser anvendt af professionelle behandlere i USA. International Classification of Diseases (ICD) er et system til klassifikation af sygdomme og andre helbredsrelaterede lidelser udformet af WHO. Marianne Kastrup Marianne Kastrup er overlæge og ansat ved Videnscenter for Transkulturel Psykiatri ved Rigshospitalet. Hun har tidligere fra 1997 til 2001 været ansat som cheflæge ved Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre. Marianne Kastrup er cand.med. fra Aarhus Universitet fra 1973, lic.med. fra Københavns Universitet fra 1983 og speciallæge i psykiatri fra Hun beklæder adskillige tillidshverv indenfor feltet og har skrevet flere bøger og artikler om rehabilitering af torturoverlevere. at udvikle en bedre og mere præcis konceptualisering og diagnose af fænomenet. Opsummerende er PTSD-diagnosen blevet kritiseret for at fokusere for snævert på psykologiske symptomer og derved ikke at være en fyldestgørende diagnosekategori for mennesker, som lider af intense fysiske symptomer efter ekstreme traumer. Dette har ført til den konklusion, at overlevere efter tortur og organiseret vold på nogle måder ikke passer ind i PTSD-kategorien, da de - udover de psykologiske symptomer - også oplever en række fysiske symptomer som hovedpine, smerter i ben, fødder, hals, ryg, skuldre, mave og bryst. For at rumme kompleksiteten af disse symptomer, er det blevet foreslået, at udvikle en alternativ diagnose såsom et tortursyndrom, eller at anvende en definition af symptomer kendt som DESNOS - Disorder after Extreme Stress Not Otherwise Specified. En DESNOS-diagnose kræver modifikationer af seks funktionsområder; 1) regulering af påvirkning og impuls, 2) opmærksomhed eller bevidsthed, 3) selvopfattelse, 4) relationer med andre, 5) somatisering, og 6) betydningssystemer. Det er blevet foreslået, at diagnosen skal inkluderes i den næste udgave af det indflydelsesrige og bredt anvendte amerikanske klassifikationssystem, DSM. Men tendensen til at inkludere et biomedicinsk paradigme som DESNOS er blevet kritiseret fra adskillige sider. Kritikken går bl.a. på, at det er en vestlig trend, der ikke i tilstrækkelig grad medtager den socio-politiske kontekst. Dynamisk diagnose Diagnostiske koncepter er dynamiske størrelser, som forandrer sig i takt med nye oplevelser og erfaringer. Derfor er der et behov for systematisk indsamling af data, der indeholder detaljerede beskrivelser af: symptomatologien hos torturoverlevere i forskellige kulturelle omgivelser; forholdet til andre traumatiserede og den præmorbide personlighed hos de traumatiserede. Dette er nødvendigt for at videreudvikle det diagnostiske univers og dets evne til at afspejle konsekvenserne af traumatisering. 15

18 Årskavalkade 2008 Januar RCT får tildelt konsultativ status under FNs Økonomiske og Sociale Råd, ECOSOC. Det vil give RCT mulighed for at deltage i og blive hørt i fora som f.eks. FNs Menneskerettighedsråd. Den konsultative status er en vigtig anerkendelse af RCTs arbejde for at forebygge tortur og rehabilitere torturoverlevere. Marts I et brev til statsminister Anders Fogh Rasmussen opfordrer RCT til en dansk protest mod det veto, som præsident Bush har nedlagt mod forsøget på at begrænse CIAs brug af tortur, bl.a. waterboarding. I brevet fra RCTs direktør Bengt H. Sjölund understreges det, at Danmarks rolle som foregangsland i arbejdet mod tortur og det gode forhold til USA gør det særligt vigtigt, at Danmark klart tager afstand fra Bushs veto. April Et nyt lovforslag lægger op til, at straffeloven fremover vil medtage en straffeskærpende bestemmelse om tortur. Det mangeårige ønske fra bl.a. FNs Komite mod Tortur og RCT om et eksplicit torturforbud indfries dermed ikke, da der alene er lagt op til en bestemmelse, der vil skærpe straffen for tortur. Maj FNs særlige rapportør på torturområdet, Manfred Nowak, besøger Danmark og Grønland. September I et langtids-studie af 131 danske unge med flygtningebaggrund har forskere fra RCT dokumenteret, at tiden som flygtning i Danmark har større konsekvenser end børnenes medbragte traumer fra hjemlandet. Mange flygtningebørn er traumatiserede af krig og organiseret vold. Men det er ikke de medbragte traumer, der på lang sigt afgør, hvordan de udvikler sig. Det gør derimod de livsvilkår, de efterfølgende lever under i modtagerlandet. RCT advarer mod den udlændingeaftale, som blev indgået 22. september. Aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti om udlændingepolitikken indebærer en række skærpelser, som fremover vil ramme torturofre og traumatiserede flygtningeægtepar på kontanthjælp. Det drejer sig især om skærpelserne for at få kontanthjælp og dansk statsborgerskab. Oktober Torsdag 23. oktober kommer regeringens længe ventede rapport om CIAs hemmelige flyvninger i dansk luftrum. Den giver ikke svar på de basale spørgsmål, mener RCT. Regeringen kan hverken afvise eller bekræfte, at CIA har misbrugt dansk luftrum. RCT opfordrer regeringen til at igangsætte en uvildig undersøgelse. RCT er ligesom FN bekymret for konsekvenserne af Lene Espersens udmelding 22. oktober om at bruge diplomatiske garantier til at udvise udlændinge til lande, der er mistænkt for at bruge tortur. Hun Advokat Thorkild Høyer overtog i december 2007 posten som formand for RCTs bestyrelse fra advokat Steen Bech. Det blev markeret med en reception hos RCT 3.marts I april besøgte Thorkild Høyer som bestyrelsesformand RCTs lokale partnerorganisation Balay i Filippinerne. På billedet står han bagest i midten, flankeret af Bengt H. Sjölund, RCTs direktør, til venstre og Jan Ole Haagensen, leder af RCTs internationale afdeling, og Erik Wendt, program manager for Asien, til højre. Der er et stort behov for rehabilitering af torturofre i netop de lande, hvor de sundhedsfaglige ressourcer er få eller begrænsede. Derfor lancerede RCT i april den engelsksprogede RCT Field Manual on Rehabilitation, der er tænkt som en vejledning for lægfolk og sundhedspersonale på forskellige faglige niveauer og er den første af sin art. Den er problemorienteret og skal fungere som et praktisk redskab en ABC i rehabilitering af ofre for tortur og vold. I anledning af Forskningens Døgn 25. april holdt RCT åbent hus. RCTs sundheds- og samfundsfaglige forskere fortalte om følgerne af torturmetoden falanga (slag under fødderne), om at måle smerte og om torturbegrebet under forandring. Tillige kunne man besøge og få en introduktion til RCTs bibliotek. RCT har gennem årene opbygget verdens største og mest autoritative samling af dokumentation omkring tortur. 16 RCT ÅRSBERETNING 2008

19 kræver, at Danmark undersøger muligheden for at udvise med diplomatiske garantier. Det sker i forbindelse med sagen om den udviste tuneser, som Politiets Efterretningstjeneste mistænker for at ville dræbe tegneren Kurt Westergaard. Tuneseren får tålt ophold i Danmark, fordi Flygtningenævnet ikke kan garantere for hans sikkerhed i hjemlandet. RCT orienteres om at der ved satspuljeforhandlingerne er blevet afsat 75 mio kr. i årene til udvidelse og styrkelse af de specialiserede tilbud til traumatiserede flygtninge. RCT modtager 2,6 mio kr. om året i tre år. November FNs menneskerettighedskomité advarer Danmark mod diplomatiske garantier og amerikanske CIAflyvninger. December RCT mødes med regeringens arbejdsgruppe, der er nedsat i forlængelse af tuneser-sagen og debatten om tålt ophold og blandt andet skal vurdere, hvorvidt Danmark kan benytte sig af diplomatiske garantier. Med baggrund i et 12 siders notat, der er tilgængeligt på www. rct.dk, argumenterer RCT imod brug af diplomatiske garantier. Den langvarige konflikt på Sri Lanka, hvor RCT arbejder, er ved udgangen af 2008 ved at udvikle sig til folkedrab. Der er fundet klare indikationer på masseovergreb. Dette underbygges af en nylig udmelding fra den internationale organisation The Genocide Prevention Project, der overvåger konfliktområder verden over. Sri Lanka bliver 9. december sat på en liste med otte lande, hvor et folkedrab er forestående. Situationen for menneskeretsarbejdere er stærkt forværret, hvilket bl.a. hindrer RCTs partnerorganisation i at udføre et meget påkrævet stykke arbejde for at forebygge politi-tortur og genetablere retssamfundet. I forlængelse af RCTs tortur-forebyggelsesprojekt i Jordan, starter RCT i december et projekt, hvor torturofre kan få rehabilitering i Amman. Natten til 29. december bliver den bygning, hvori RCTs partnerorganisation Gaza Community Mental Health Programme (GCMHP) holder til, beskadiget, da israelske fly bomber en nærliggende politistation. GCMHP er en politisk uafhængig organisation og har intet samarbejde med hverken Hamas eller Fatah. Lykkeligvis befinder der sig kun en vagt i den fire-etagers høje bygning, hvor der i dagtimerne opholder sig op til 50 mennesker. Han slipper med livet i behold. RCT og fem andre danske humanitære organisationer opfordrer udenrigsminister Per Stig Møller til, at Danmark gennem EU arbejder for tilbagetrækning, en bæredygtig våbenhvile og fuld, uhindret adgang for al humanitær bistand til Gaza samt indtil da en suspension af forhandlingerne om en opgraderingsaftale mellem EU og Israel. Den internationale FN-dag mod tortur og til støtte for torturofre 26.juni blev markeret ved forevisning af dokumentarfilmen Taxi to the dark side i Gloria-biografen i København. Filmen stiller skarpt på USAs brug af tortur og brud på menneskerettigheder i Afghanistan, Irak og Guantánamo og vandt en Oscar i kategorien Bedste feature-dokumentar. Filmen blev introduceret af DRs programredaktør Mette Hoffmann Meyer og RCTs bestyrelsesformand, Thorkild Høyer. Kennedy Selskabet tildelte sin årlige Mænd af Mod-pris til RCT for vedholdende, saglig og modig indsats mod tortur og for rehabilitering af torturofre. Selskabet fremhæver i sin begrundelse RCTs protest mod Guantánamo og Abu Ghraib samt opfordringen til den danske statsminister om at protestere mod præsident Bushs veto mod begrænsning af CIAs brug af torturlignende afhøring. Prisoverrækkelsen fandt sted 3. december. På billedet takker RCTs direktør Bengt H. Sjölund (t.h.) Kennedy Selskabets formand, Svend Aage Nielsen, for prisen. RCT og forlaget Tiderne Skifter markerede 60-årsdagen for FNs Verdenserklæring om Menneskerettighederne 10. december med udgivelsen af Den Blå Skygge af den argentinske journalist Mariano Saravia på dansk. Bogen fortæller den sandfærdige historie om dansk-argentineren Luis Urquiza, der i 1980 flygtede til Danmark efter at have været udsat for tortur under Argentinas brutale militærregime. Da han efter demokratiets genindførelse i Argentina flyttede tilbage til landet med sin familie, opdagede han, at flere af hans torturbødler nu besad topposter. Det har gjort ham til en central skikkelse i det argentinske retsopgør, men også til genstand for dødstrusler, som til sidst har sendt ham i eksil i Danmark for anden gang. Luis Urquizas historie er den barske fortælling om tortur, smerte og frygt, om uvished og savn, om flugt og eksil, forfølgelser, mordtrusler og en splittet familie, om straffrihed og retsopgør i et demokrati med lig i lasten. På billedet ses Luis Urquiza yderst til venstre sammen med RCTs stifter Inge Genefke og journalist og Latinamerika-ekspert Jens Lohmann. 17

20 DET INTERNATIONALE ARBEJDE Frihed for tortur i globaliseringens tidsalder Tortur kender ingen grænser og det gør kampen mod tortur heller ikke. RCTs internationale arbejde bevæger sig på tværs af grænser og mellem mange niveauer. Jan Ole Haagensen, leder af RCTs internationale afdeling Mod slutningen af 2008 blev Gaza gentagne gange ramt af israelske bomber, der bl.a. ødelagde bygningerne hos RCT-partneren GCMHP. Ligesom tortur og torturmetoder er grænseoverskridende, er arbejdet mod tortur det også. RCT arbejder internationalt gennem lokale organisationer, som engagerer sig med deres respektive stater i forsøget på at forbedre forholdene og sikre frihed for tortur. Men intet land er en isoleret ø heller ikke når det drejer sig om at begrænse tortur. Derfor arbejder RCT også på tværs af landegrænserne, for på den måde at presse staterne til at overholde torturkonventionen og blive en del af det gode selskab. Her er samarbejdet med internationale organisationer og netværk vigtigt. Dette gælder især, når det lokale arbejde ikke slår til og de implicerede statslige parter ikke har viljen til at skabe de nødvendige forandringer. Udlandets pres er vigtigt i Israel-Palæstina konflikten I konflikten mellem Israel og Palæstina forsøger RCT og vores partnere så meget det er muligt, at påvirke de vigtigste parter, der alle overtræder de fundamentale internationale konventioner ved at begå mord og tortur. Både det palæstinensiske selvstyre og Hamas torturerer deres politiske modstandere og kriminelle. Israel står bag udenretslige mord og har med invasionen i Gaza i slutningen af 2008 ført krig i tætbefolkede områder med uacceptabelt mange civile dræbte og et endnu større antal krigstraumatiserede til følge. I Gaza arbejder RCT sammen med Gaza Community Mental Health Programme (GCMHP), der rehabiliterer traumatiserede børn og deres familier. Presset på organisationen er enormt og er ikke blevet mindre af, at centrets bygninger 29. december 2008 blev ødelagt af israelske bomber. Tortur er hverken tilladt i krigs- eller fredstid. Igennem årene er situationen kun blevet forværret, og udviklingen har vist, at parterne ikke selv kan løse problemerne. Der må derfor lægges pres på parterne fra udlandet. Gennem det internationale samfund påvirkes donorerne til at presse det palæstinensiske selvstyre og Hamas til at stoppe brugen af tortur. I forhold til Israel arbejdes der sammen med andre danske og europæiske organisationer på at få EU til at stille de samme krav til Israel på menneskerettighedsområdet, som de stiller til andre lande, der ønsker handelsfordele. Konsekvenser af konflikter i nabolande I Sydafrika, som stadig oplever problemer med tortur og organiseret vold, er RCTs partnere også i 2008 blevet påvirket af den massive tilstrømning af flygtninge fra især Zimbabwe. Flygtningestrømmen har påvirket tolerancen overfor flygtninge generelt og har forårsaget overgreb mod flygtninge i mange fattigkvarterer i Sydafrika. Som konsekvens har RCTs partner, The Centre for the Study of Violence and Reconciliation, måttet tilpasse sig den nye situation og tage sig af stærkt traumatiserede flygtninges umiddelbare behov. Kimen til disse problemer er at finde i de store politiske, økonomiske og sociale problemer, som Zimbabwe slås med under Robert Mugabes misregimente. I Sierra Leone kan en sårbar fred efter en brutal borgerkrig blive undermineret af sydamerikanske narkobaroners øgede brug af regionen som transit for markedet i Europa. Obama-effekten Politiske udviklinger i de rige vestlige lande har også indflydelse på arbejdet mod tortur. Valget af Barack Obama som USAs præ- 18 RCT ÅRSBERETNING 2008

Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge,

Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Formiddagens program > Eksilstress

Læs mere

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Børn og unge i flygtningefamilier, Allerød Kommune, 29. august 2013 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for

Læs mere

Teamsamarbejde i rehabilitering af torturoverlevere RCT s rehabiliteringsmodel. Af Bente Midtgaard, Ala Elczewska, Yvonne Gradert og Anette Klahr

Teamsamarbejde i rehabilitering af torturoverlevere RCT s rehabiliteringsmodel. Af Bente Midtgaard, Ala Elczewska, Yvonne Gradert og Anette Klahr Teamsamarbejde i rehabilitering af torturoverlevere RCT s rehabiliteringsmodel Af Bente Midtgaard, Ala Elczewska, Yvonne Gradert og Anette Klahr 1 Målgruppe Mennesker som har været udsat for: Tortur Organiseret

Læs mere

Flygtninge, familier og traumer

Flygtninge, familier og traumer Trine Brinkmann, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Flygtninge, familier og traumer Traumatiserede flygtningefamilier hvordan møder lærere, pædagoger og vejledere disse familier? - Fyraftensmøde,

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 1 At leve med traumer Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem kan få ophold i Danmark? Reguleres i udlændingeloven: Asyl

Læs mere

UC Diakonissestiftelsen, 15. september 2016 Udsatte flygtninge Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Side 0

UC Diakonissestiftelsen, 15. september 2016 Udsatte flygtninge Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Side 0 UC Diakonissestiftelsen, 15. september 2016 Udsatte flygtninge 15.09.2016 Side 0 DFH Integration 15.09.2016 Side 2 Side 2 Den næste time > Krig, vold, flugt > Traumer og PTSD > At møde traumatiserede KRIG,

Læs mere

- Om familiebehandling på Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) -

- Om familiebehandling på Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) - Når PTSD rammer hele familien - Om familiebehandling på Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) - 1 ved Dorte Uhd, fysioterapeut og Knud Eschen, socialrådgiver og familieterapeut Om ATT Psykiatrien,

Læs mere

Flygtninge og traumer

Flygtninge og traumer Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Flygtninge og traumer Flygtningefamilier og børn, Fyraftensmøde, Bornholm, 20. marts 2012 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for Udsatte Flygtninge,

Læs mere

Dette notat skitserer konsekvenserne heraf for flygtninges mentale sundhed, beskyttelses- og risikofaktorer samt effekter af interventioner.

Dette notat skitserer konsekvenserne heraf for flygtninges mentale sundhed, beskyttelses- og risikofaktorer samt effekter af interventioner. Flygtninge har ofte haft meget voldsomme oplevelser i deres hjemland og under flugten, som har sat dybe spor og præger deres liv i lang tid efter. Belastende omstændigheder før, under og efter flugten

Læs mere

Post traumatisk belastnings reaktion

Post traumatisk belastnings reaktion Rudolf Oderkerk, psykiater Hilda Oderkerk Nygaard, psykolog www.psykisksundhed.com Post traumatisk belastnings reaktion Foredrag om PTSD og behandling af PTSD 1 Indhold o PTSD Hvad er det / symptomer o

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Anden etnisk baggrund og smertebehandling Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Kroniske sygdom? Hjerte-kar sygdom Sukkersyge, overvægt og metabolisk syndrom (hyperlipidæmi og hypertension)

Læs mere

Silkeborg, 19.5.2015. Børn og Traumer. -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme

Silkeborg, 19.5.2015. Børn og Traumer. -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme Silkeborg, 19.5.2015 Børn og Traumer -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme Hvad skal dagen(e) handle om? Hvad er psykisk traumer og hvordan traumet

Læs mere

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Professionelles møde med flygtningemed traumer, Sundhedscentrum Tingbjerg, 21. februar 2013 Mette Blauenfeldt,

Læs mere

Sygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015

Sygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015 Sygeplejerskemanual Individuelle støttende samtaler med psykoedukation Opdateret maj 2015 Udarbejdet af: Charlotte Mohr og Marianne Østerskov Sygeplejersker ved Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri

Læs mere

VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER

VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER Arrangeret af Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark Finansieret af Social- og Integrationsministeriet I 2009 bevilgede

Læs mere

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Børn og unge I flygtningefamilier, Fyraftensmøde, Silkeborg Kommune 6. februar 2013 Mette Blauenfeldt, Leder

Læs mere

Fyraftensmøde I Kalundborg Nyankomne flygtningefamilier. 01.12.2015 Anja Weber Stendal, Center for udsatte flygtninge Side 1

Fyraftensmøde I Kalundborg Nyankomne flygtningefamilier. 01.12.2015 Anja Weber Stendal, Center for udsatte flygtninge Side 1 Fyraftensmøde I Kalundborg Nyankomne flygtningefamilier 01.12.2015 Anja Weber Stendal, Center for udsatte flygtninge Side 1 DFH Integration hvem er vi 01.12.2015 Anja Weber Stendal, Center for udsatte

Læs mere

Børn I flygtningefamilier

Børn I flygtningefamilier Side 1 Børn I flygtningefamilier Flygtningefamilier og børn, Fyraftensmøde, Ringsted Kommune 23. Oktober 2012 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem

Læs mere

Flygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel?

Flygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel? Flygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel? Edith Montgomery Gode børneliv for flygtninge i Danmark, den 18. maj 2017 Børn og unge med flygtningebaggrund Belastes af: Egne traumatiske oplevelser

Læs mere

De traumatiserede flygtninge hvem er de og hvor mange

De traumatiserede flygtninge hvem er de og hvor mange De traumatiserede flygtninge hvem er de og hvor mange Vidensbazar Traumer og job torsdag d. 31.januar 2008 Mette Blauenfeldt ~ Center for Udsatte Flygtninge Workshop 10.30 11.30 10.30-10.45: Hvem er de

Læs mere

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel Torsdag 9. oktober 2014 Psykiatridage i København Sigurd Wiingaard Uldall Læge Kompetence Center for Transkulturel Psykiatri Flygtninge

Læs mere

Pakkeforløb Regionsfunktionsniveau og højt specialiseret niveau

Pakkeforløb Regionsfunktionsniveau og højt specialiseret niveau Aarhus Universitetshospital, Risskov Afdeling Q Afdeling for Depression og Angst Skovagervej 2 DK-8240 Risskov Tel. +45 784 72100 www.regionmidtjylland.dk Pakkeforløb Regionsfunktionsniveau og højt specialiseret

Læs mere

ICF på vej mod et tværfagligt værktøj

ICF på vej mod et tværfagligt værktøj ICF på vej mod et tværfagligt værktøj Baggrund Proces Kritik Videre udvikling Samuel Olandersson Souschef/fysioterapeut Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri

Læs mere

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet 25.02.2016 Side 0 Side 1 Program 1. Flygtninges livssituation: flugt, eksil og traumer 2.

Læs mere

Traumatisere børn - sårene kan heles

Traumatisere børn - sårene kan heles Traumatisere børn - sårene kan heles Edith Montgomery Psykolog og seniorforsker Psykiatridage København, 11. november 2016 Børn og unge med flygtningebaggrund Belastes af: Egne traumatiske oplevelser

Læs mere

Flygtninge med traumer

Flygtninge med traumer Flygtninge med traumer Den første tid i Danmark og mødet med frivillige 1 Dansk Flygtningehjælp, årsmøde 27.9.2014 Oplæg v/azra Hasanbegovic, uddannelseskonsulent på ATT Uddrag af dronningens nytårstale

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Børn i flygtningefamilier

Børn i flygtningefamilier Børn i flygtningefamilier Sundhedsplejens indsatser I arbejdet med udsatte børn og deres familier DPU 12. Maj. 2015 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Mette Blauenfeldt,

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Redegørelse for behandlingstilbud til traumatiserede flygtninge og torturofre

Redegørelse for behandlingstilbud til traumatiserede flygtninge og torturofre Område: Psykiatri Administrationen Udarbejdet af: Berit Matzen Afdeling: Økonomi og Planlægningsafdelingen E-mail: Berit.Matzen@psyk.regionsyddanmark.dk Journal nr.: 09/5305 Telefon: 7664 6000 Dato: 17.

Læs mere

Børn I flygtningefamilier

Børn I flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn I flygtningefamilier Flygtningefamilier og børn, Fyraftensmøde, Lemvig Rådhus, 8. maj 2012 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for Udsatte

Læs mere

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer At møde nye flygtninge - kultursensitivitet

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer At møde nye flygtninge - kultursensitivitet Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer At møde nye flygtninge - kultursensitivitet 11.11.2015 Side 0 Side 1 Program 1. Rammesætning - flygtninges livssituation 2. Kultursensitivitet 3. At

Læs mere

Region Hovedstaden. Visioner for FREMTIDENS PSYKIATRI

Region Hovedstaden. Visioner for FREMTIDENS PSYKIATRI Region Hovedstaden Visioner for FREMTIDENS PSYKIATRI FORORD Region Hovedstaden har ansvaret for at diagnosticere, behandle og rehabilitere mennesker med psykisk sygdom. Det er et meget kompliceret sundhedsvidenskabeligt

Læs mere

The cultural interview

The cultural interview The cultural interview Til Videnscenterets internationale symposium blev der sat fokus på dilemmaer knyttet til diagnosticering på tværs af kulturer. Indlæg fra Danmark, Holland og USA bragte forskellige

Læs mere

Præsentation. MTV om behandling og rehabilitering af PTSD. herunder traumatiserede flygtninge

Præsentation. MTV om behandling og rehabilitering af PTSD. herunder traumatiserede flygtninge Præsentation MTV om behandling og rehabilitering af PTSD herunder traumatiserede flygtninge 1 Agenda Hvad er PTSD? Proces Styregruppen Projektgruppen Validering og kvalificering Formål MTV metoden Elementer

Læs mere

Flygtninge med traumer og den frivillige støtte

Flygtninge med traumer og den frivillige støtte Flygtninge med traumer og den frivillige støtte Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Bornholms Flygtningevenner 25. oktober 2016 DFH Integration hvem er vi Eftermiddagens

Læs mere

Flygtningebørn - sårene kan heles

Flygtningebørn - sårene kan heles Flygtningebørn - sårene kan heles Edith Montgomery Psykolog og seniorforsker Landssamrådet for PPR-ledere og KL Nyborg Strand 16. juni 2016 Om DIGNITY Dansk Institut Mod Tortur DIGNITY har siden 1982 arbejdet

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge 13. august 2008 Program 10.00 10.15 Velkommen ved direktør Kjeld Kristensen Myter, vi har om hinanden, fire mindre oplæg ved repræsentanter for børnefamilierådgivningen,

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Velkommen til Tværfagligt Smertecenter - TSC. Introduktionsmøde

Velkommen til Tværfagligt Smertecenter - TSC. Introduktionsmøde Velkommen til Tværfagligt Smertecenter - TSC Introduktionsmøde Universitetshospitalet i Region Nordjylland Aalborg Universitetshospital INTRODUKTIONS-MØDE - afstemning af forventninger o Vi forudsætter

Læs mere

Holdningspapir om fysioterapi til personer med psykisk sygdom

Holdningspapir om fysioterapi til personer med psykisk sygdom Notat Danske Fysioterapeuter Holdningspapir om fysioterapi til personer med psykisk sygdom Baggrund 10-20 pct. af den danske befolkning skønnes på et eller andet tidspunkt at få en psykisk sygdom 1. Psykisk

Læs mere

Kompleks PTSD efter seksuelt misbrug

Kompleks PTSD efter seksuelt misbrug Kompleks PTSD efter seksuelt misbrug Ved Sabina Palic Seksuelle overgreb forebyggelse og behandling Videnscenter for Psykotraumatologi 11. januar, 2013 BAGGRUND 2 Oktober 2009 Hvad er kompleks PTSD? Judith

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj

Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj FREDERIKSBERG KOMMUNE Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj Rikke Holm 2014 FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER - FOREBYGGELSEN Indledning Der har fra april 2014 frem til juni 2014,

Læs mere

Betydningen af kultur og sociale faktorer for kvinders psykiske sundhed. Marianne Kastrup

Betydningen af kultur og sociale faktorer for kvinders psykiske sundhed. Marianne Kastrup Betydningen af kultur og sociale faktorer for kvinders psykiske sundhed Marianne Kastrup 30.11.2010 Mænd og kvinder har: Forskellig biologi Forskellig livsstil Forskellige livsomstændigheder Eksponeret

Læs mere

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Uledsagede flygtninge og trauma Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Hvad er særligt kendetegnende for uledsagede flygtningebørn? En sårbar gruppe Rejser uden deres forældrer

Læs mere

Lysten til. livet. Det er fem

Lysten til. livet. Det er fem Psykiatri Af Eva Nitschke Lysten til På Glim Refugium har en gruppe sindslidende med misbrug mulighed for at skabe sig en anderledes hverdag langt væk fra det gængse hospitalsmiljø. Egen permanent bolig

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Mental sundhed blandt etniske mænd. Marianne C. Kastrup Overlæge, lic.med. Videnscenter for Transkulturel Psykiatri. Psykiatrisk Center Ballerup

Mental sundhed blandt etniske mænd. Marianne C. Kastrup Overlæge, lic.med. Videnscenter for Transkulturel Psykiatri. Psykiatrisk Center Ballerup Mental sundhed blandt etniske mænd. Marianne C. Kastrup Overlæge, lic.med. Videnscenter for Transkulturel Psykiatri. Psykiatrisk Center Ballerup Etniske Mænds M Psykiske Sundhed Marianne Kastrup Videnscenter

Læs mere

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER SIDE 1 INDHOLD ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER 3 Kort om baggrunden for Rådets arbejde 4 Fokus på adhd, depression og funktionelle lidelser 4 Diagnosen

Læs mere

ICF og kortlægning af ICF i Danmark. Susanne Hyldgaard & Claus Vinther Nielsen

ICF og kortlægning af ICF i Danmark. Susanne Hyldgaard & Claus Vinther Nielsen ICF og kortlægning af ICF i Danmark Deltagelsesevne / arbejdsevne hos 5 borgere med den samme sygdom Tid Sygdom Upåvirket Sygemeldt Opgiver sit arbejde Kan ikke arbejde mere Let artrose Patient 1 Patient

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforenings holdning til aktuelle social- og beskæftigelsespolitiske emner

Dansk Socialrådgiverforenings holdning til aktuelle social- og beskæftigelsespolitiske emner Notat Dato 1. december 2016 Side 1 af 5 Dansk Socialrådgiverforenings holdning til aktuelle social- og beskæftigelsespolitiske emner Socialpolitik: Forebyggelse Dansk Socialrådgiverforening er meget optaget

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Om DIGNITY Dansk Institut Mod Tortur

Om DIGNITY Dansk Institut Mod Tortur Om DIGNITY Dansk Institut Mod Tortur DIGNITY er en selvejende institution, der er uafhængig af partipolitik. I Danmark behandler DIGNITY flygtninge, der har overlevet tortur, og forsker samtidig i årsagerne

Læs mere

Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse

Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse Attesten udfærdiges på dansk. I det omfang, der anvendes latinske betegnelser, skal det danske udtryk tilføjes. Lægen skal

Læs mere

Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen

Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen Danske Fysioterapeuter har med interesse læst rapporten om evalueringen af

Læs mere

UlykkesPatientForeningen STRATEGI 2016-2018

UlykkesPatientForeningen STRATEGI 2016-2018 UlykkesPatientForeningen STRATEGI 2016-2018 9. marts 2016 OM ULYKKESPATIENTFORENINGEN UlykkesPatientForeningens formål er at forbedre livsvilkårene for de flere end 100.000 danskere, der har alvorlige

Læs mere

PolioForeningen STRATEGI 2016-2018

PolioForeningen STRATEGI 2016-2018 PolioForeningen STRATEGI 2016-2018 9. marts 2016 OM POLIOFORENINGEN PolioForeningen har som formål at forbedre livsvilkårene for de 5.000 danskere, der har alvorlige følger efter polio, således at disse

Læs mere

NÅR VETERANER SKAL VIDERE I ET CIVILT JOB INTRODUKTION TIL ARBEJDET MED VETERANER. Når VET skal videre i et civilt job.indd 1

NÅR VETERANER SKAL VIDERE I ET CIVILT JOB INTRODUKTION TIL ARBEJDET MED VETERANER. Når VET skal videre i et civilt job.indd 1 NÅR VETERANER SKAL VIDERE I ET CIVILT JOB INTRODUKTION TIL ARBEJDET MED VETERANER Når VET skal videre i et civilt job.indd 1 2/16/2016 3:08:56 PM INDHOLD INDLEDNING HVAD ER EN VETERAN OPLEVELSER UNDER

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande PTSD hos Flygtninge Psykolog Ann-Kathrine Jørgensen Socialkonsulent Annelise Matthiesen Fysioterapeut Jasmeen Maria Ryberg 29. September 2014 Dagens

Læs mere

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Velkommen til refleksionsspillet om patienters værdige og respektfulde møde med sundhedsvæsenet. Fokus i spillet er, at få en konstruktiv dialog om hvordan sundhedsprofessionelle

Læs mere

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge rådgivning, hjælp og støtte for familier til børn og unge med psykiske vanskeligheder Et 4-årigt projekt i Landforeningen BEDRE PSYKIATRI i perioden

Læs mere

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Baggrund WHO forudser, at psykisk sygdom de kommende år vil rykke op på andenpladsen over de meste belastende sygdomme både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

REDAKTION: NELL RASMUSSEN MENNESKE RETTIGHEDER I SOCIALT ARBEJDE. Nyt Juridisk Forlag

REDAKTION: NELL RASMUSSEN MENNESKE RETTIGHEDER I SOCIALT ARBEJDE. Nyt Juridisk Forlag REDAKTION: NELL RASMUSSEN MENNESKE RETTIGHEDER I SOCIALT ARBEJDE Nyt Juridisk Forlag Menneskerettigheder i socialt arbejde Nell Rasmussen Menneskerettigheder i socialt arbejde Nyt Juridisk Forlag 2013

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Post-traumatisk Stressforstyrrelse (PTSD): Diagnose Ask Elklit, Denmark 2 Kort oversigt over traumets historie Railway

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

Strandgårdens værdier

Strandgårdens værdier Strandgårdens værdier Tryghed Respekt Inddragelse Tværfaglighed Udarbejdelsen af værdigrundlaget Strandgårdens værdigrundlag er udarbejdet på baggrund af forskellige drøftelser og undersøgelser af værdierne

Læs mere

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom 1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.

Læs mere

Oplæg om recovery og 5 veje til et godt liv Erhvervs-, Vækst og Beskæftigelsesudvalget. Rudersdal Kommune september 2014

Oplæg om recovery og 5 veje til et godt liv Erhvervs-, Vækst og Beskæftigelsesudvalget. Rudersdal Kommune september 2014 Oplæg om recovery og 5 veje til et godt liv Erhvervs-, Vækst og Beskæftigelsesudvalget Rudersdal Kommune september 2014 Recovery og Psykosocial rehabilitering Recovery er den proces eller rejse, som det

Læs mere

Den svære ungdom Unge i gråzonen 10-års jubilæumskonference d. 24. marts 2010

Den svære ungdom Unge i gråzonen 10-års jubilæumskonference d. 24. marts 2010 Den svære ungdom Unge i gråzonen 10-års jubilæumskonference d. 24. marts 2010 Den svære ungdom Unge i gråzonen Den 1. januar 2010 fyldte Center for Ungdomsforskning 10 år. De mange projekter og arrangementer,

Læs mere

Traumer og PTSD Oplæg ved Maiken Lundgreen Rasmussen, Center for Udsatte Flygtninge. Tirsdag den 24.januar 2017.

Traumer og PTSD Oplæg ved Maiken Lundgreen Rasmussen, Center for Udsatte Flygtninge. Tirsdag den 24.januar 2017. 25.01.2017 Side 1 Traumer og PTSD Oplæg ved Maiken Lundgreen Rasmussen,. Tirsdag den 24.januar 2017. 25.01.2017 Side 2 Eftermiddagens program Præsentation Traumer og PTSD Forældrerollen Hvad kan du gøre?

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Arbejdet med udsatte flygtningefamilier

Arbejdet med udsatte flygtningefamilier Arbejdet med udsatte flygtningefamilier Landsforeningen for Socialpædagoger den 10.maj 2016 Oplæg v/ Anja Weber Stendal og Marie-Louise Steen, Dansk Flygtningehjælp Eftermiddagens program 17.30 Velkommen

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk

Psykisk arbejdsmiljø. SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk Psykisk arbejdsmiljø SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk Forløbet 12.30: Program og gruppesammensætning 12.45: Psykisk arbejdsmiljø Oplæg og diskussion

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Forskningsprojekt OASIS Behandling og rådgivning for flygtninge og Institut for Psykologi, Københavns Universitet Projektledere Else Ryding og Ingrid

Forskningsprojekt OASIS Behandling og rådgivning for flygtninge og Institut for Psykologi, Københavns Universitet Projektledere Else Ryding og Ingrid Forskningsprojekt OASIS Behandling og rådgivning for flygtninge og Institut for Psykologi, Københavns Universitet Projektledere Else Ryding og Ingrid Leth 2011-2013 1 Gøre det usynlige synligt 1. Projektets

Læs mere

Diagnosebegrebet - hvad er det? Hvad er det?

Diagnosebegrebet - hvad er det? Hvad er det? Diagnosebegrebet - hvad er det? Hvad er det? Spørgsmål, der søges besvaret. Hvad betyder diagnose? Hvorfor har vi diagnoser? Hvilke funktioner har diagnoser i dagens samfund? Afgrænsning Lidt historie

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Traumatiserede flygtninge og beskæftigelse Beskæftigelsestræf 16 session 5. Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

Traumatiserede flygtninge og beskæftigelse Beskæftigelsestræf 16 session 5. Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Traumatiserede flygtninge og beskæftigelse Beskæftigelsestræf 16 session 5. Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Kort om PTSD og eksil Mit oplæg i overskrifter Hvor mange

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme Ottawa Charter Om sundhedsfremme Forord Komiteen for Sundhedsoplysning ønsker med denne publikation at udbrede kendskabet til en væsentlig international aktivitet for at fremme sundhed. Charteret er udarbejdet

Læs mere

Har du behov for smertebehandling?

Har du behov for smertebehandling? Allévia tilbyder flere former for smertebehandling Ved det første møde med teamet lægges der en individuel plan, udarbejdet efter vores faglige vurdering men vi medinddrager også dine ønsker og forventninger

Læs mere

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 Psykolog joma@rcfm.dk Holdninger i familiearbejdet Handicaps/funktionsbegrænsninger påvirker hele familien Familien ses som en dynamisk helhed samtidig med, at der

Læs mere