1 / JANUAR 2012 GRØNT MILJØ 1/2012 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1 / JANUAR 2012 GRØNT MILJØ 1/2012 1"

Transkript

1 1 / JANUAR 2012 METROEN OG DE EFTERLADTE TRÆER Mange træer skal fjernes under metrobyggeriet i København. De tages op med hydraulisk træspade og videresælges. Men kommunen siger nej tak og forsker protesterer. Side 4. DET SER SORT UD, MEN SKAL NOK BLIVE GRØNT ALLIGEVEL Den permanent stramme økonomi i kommunerne gør det nødvendigt med intelligente omprioriteringer, hvor de grønne områder samtidig tilpasses en ny tids behov. Side 13. FALDET I PESTICIDFORBRUGET FALDER Undersøgelse af forbruget på offentlige arealer i 2010 viser tegn på faldende opbakning. Der kan bl.a. konstateres et stigende forbrug i kommunerne generelt. Side 21. GRØNT MILJØ 1/2012 1

2 I kontakt med faget Telefonbogen med landskabsarkitekter, park- og naturforvaltere, anlægsgartnere, planteskoler, træplejere, brolæggere m.fl. er sendt ud lige efter nytår. Ekstra eksemplarer kan bestilles på VIDEN, RÅDGIVNING & PLANTER TIL TIDEN Indhent uforpligtende tilbud på dit næste projekt Damhusvej 103 Brøndsted 7080 Børkop Tlf Fax GRØNT MILJØ 1/2012

3 RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT SMÅ RULLER: 61 x 164 x 1,5 cm = 1m 2 pr. rulle STORE RULLER: Bredde cm. Længde op til 35 meter. Priser pr. m 2 excl. moms & transport: 1-24 m 2... kr. 30, m 2... kr. 25, m 2...kr. 18, m 2...kr. 15, m 2... kr. 13,- Over 3000 m 2... kr. 12,- Græstage, 1-39 m 2... kr. 40,- Græstage, over 40 m 2... kr. 30, Ringsted Tlf info@leopolds-rullegraes.dk KOMMENTAR PESTICIDER I EN KRISETID Af passe grønne områder uden pesticider er ikke bare udtryk for miljømæssig forsigtighed. Det er også et klar miljøpolitisk signal der giver en grøn profil. Og det giver driftsfolket et simpelt og indiskutabelt sigte. Mange forvaltere - kommuner, regioner, selskaber - har derfor en politik om at undgå pesticider eller fase dem ud. De er bl.a. ansporet af den frivillige aftale fra 1998 om frivilligt at udfase pesticider på offentlige arealer. Her er forbruget af pesticider siden faldet drastisk. Og selv om forbruget endnu ikke er kommet helt i bund, har initiativet været en succes. Men forbruget kommer nok aldrig helt i bund. De kommunale vej- og parkafdelinger er under pres med stadige besparelser. Alt det nemme er forlængst gjort. At undgå de sidste pesticider kræver meget, også økonomisk. Og i forvejen er kvaliteten i de grønne områder truet. Hvorfor så bruge penge på at få de sidste pesticider af banen? Sådan ræsonnerer man flere og flere steder. Som den seneste undersøgelse af pesticidforbruget på de offentlige arealer viser, er der en færre andel kommuner der er pestidcidfri i 2010 end der var i Og det samlede forbrug er steget. Kun fordi en enkelt storforbruger, nemlig Banedanmark, har sænket sit forbrug markant, er forbruget mindre i 2010 end det var fire år før. Og Banedanmark vil vel at mærke ikke helt udfase pesticider, men kun minimere forbruget ved hjælp af behovsstyret strategi der udnytter den nyeste sprøjteteknologi maksimalt. Og derved også gør strategien økonomisk fordelagtig. Man kan i forvejen argumentere med at det af miljømæssige grunde kan være uklogt at spare de sidste pesticider. Alene prisen i form af afbrænding af fossil energi med udslip af bl.a. CO 2 er for høj. Euforien om at blive 0-bruger af pesticider er klinget af i takt med at økonomien er presset, miljøbegrebet er gjort bredere og behovet for signalværdier er tonet til fordel for reelle miljøgevinster. Hvis man skal sænke forbruget af pesticider skal det være en dokumenteret fordel, økonomisk og økologisk - og her er det ofte et teknologisk gennembrud der afgør sagen. Det er fremtidens udgangspunkt, men man skal have langtidsperspektivet med og finde balancen. Det bør man bl.a. tænke over i de kommuner og regioner der endnu ikke har handlingsplaner for deres pesticidforbrug og bruger alt for meget. SØREN HOLGERSEN FORSIDEN. Med en hydraulisk træspade placeres træet i hullet som maskinen har gravet inden - og derfor passer som fod i hose. Hullet med denne træspade bliver 2,2 meter i diameter og 1,8 meter i dybden. Foto: By & Havn. GRØNT MILJØ Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). SH@dag.dk. Tlf Lars Lindegaard Thorsen, (sign.: lt). LT@dag.dk. Tlf Abonnement: Inge Andersen, ia@teknovation.dk. Tlf Annoncer: Carsten Pedersen, Danske Fagmedier A/S. cp@licitationen.dk. Tlf Tlf Udgiver: Danske Anlægsgartnere / ProVerte A/S. Tryk: Jørn Thomsen / Elbo A/S. Trykoplag: Oplag: : ifølge Specialmediernes Oplagskontrol. Yderligere 617 distribueres til bl.a. erhvervsskoler. Medlem af Danske Specialmedier. 30. årgang. ISSN Grønt Miljø er et fagligt magasin om planlægning, anlæg og drift af have, park og landskab. Målgruppen er fagfolk i privat eller offentlig virksomhed samt fagets kunder, leverandører og uddannelsessøgende. Grønt Miljø udkommer med 10 årlige numre. Et årsabonnement koster 425 kr. inklusive moms. Kollektive abonnementer kan aftales. GRØNT MILJØ 1/2012 3

4 Metroen og de efterladte træer Mange træer skal fjernes under metrobyggeriet i København. Miljøpunkt Nørrebro har fået lov til at videresælge dem, men kommunen siger nej tak, og forsker protesterer mod idéen Af Lars Thorsen Den største, danske byforvandling i årtier er i fuld gang. Det er Metroselskabet som frem til 2018 graver København op i alle ender for at bygge Metro Cityringen og dens 17 nye stationer. Dette arbejde har igen og igen vakt voldsom debat. F.eks. da Metroselskabet valgte at grave et stort hjørne af Assistens Kirkegård op, eller da de benyttede samme graveteknik lige under Marmorkirken som fik et byggeri til at styrte sammen i Tyskland. Uanset polemikken om Metrobyggeriet, så er én ting sikker: Aldrig har en dansk by fået skabt og genskabt så mange byrum på så kort tid som København under etableringen af Cityringen. En af de mest iøjefaldende byggezoner er på Kongens Nytorv. Her har allerede siden 2002 ligget en Metrostation, men der bliver nu etableret en storstation som skal fungere som samlingspunkt for de forskellige metrolinjer. Det betyder at store dele af pladsen omkring Krinsen er blevet opgravet hvilket også har vakt opsigt. Krinsen er den indhegnede cirkel i midten af Kongens Nytorv med rytterstatuen af Christian V. Efter elmesygen tog livet af kransen af elmetræer i 1998, blev pladsen renoveret for cirka 100 millioner kroner med støtte fra Oticon Fonden, og der blev i 2001 plantet 80 kejserlindetræer. De blev sat i gartnermakadam hvis stenskelet med muld imellem gør det lettere for træets rødder at brede sig. Det var da også tanken at de skulle stå og folde sig ud i hundrede år. I stedet kom de til at stå der i blot ti. Sådan er det at bygge by I Københavns Kommunes Center for Anlæg og Udbud mener projektleder Jørgen Poulstrup dog ikke at kommunen har handlet forkert. Han understreger at Krinsen vil få det præcist samme udtryk som efter renoveringen fra Hvis man havde taget en tidsmaskine efter plantningen af lindetræerne i 2001 og fløjet frem til f.eks. 2025, så ville man ikke kunne se at der havde været et metrobyggeri. Eneste forskel ville være ventilationsskaktene anlagt i jordplan for ikke at forstyrre pladsens visuelle udtryk. Samtidig mener han langt fra at der er tale om at den ene hånd ikke ved hvad den anden laver i kommunen. Sådan er det nu engang at bygge by. Hvis du sætter dig Midlertidigt arbejdsareal (A) anvendt 1. januar februar 2016 Midlertidigt arbejdsareal (A) anvendt 1. januar april 2013 Midlertidigt arbejdsareal (A) anvendt 1. maj oktober 2012 Helt frem til 2017 vil der bliver bygget på Kongens Nytorv. Her ses en del af Metroselskabets ekspropriationsplan for fase 1 hvor de 80 lindetræers placering er indtegnet. Den indhegnede del af Krinsen med rytterstatuen af Christian den 5. forbliver uberørt i byggeperioden. Den nye nedgang til metrostation bliver i venstre side af tegningen i område C. Den nuværende indgang ligger indtegnet som en halvcirkel umiddelbart syd for område C. Illustration: Metroselskabet. ned og venter på at hver eneste interesser er blevet hørt, så kommer du aldrig til at grave et hul. I dette tilfælde tilbød en fond at medfinansiere renoveringen af Kongens Nytorv omkring årtusindskiftet. Samtidig beslutter Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og staten i 2002 et helt andet sted at gå i gang med det indledende arbejde til at få etableret en cityring som jo først i 2007 blev vedtaget ved lov, fortæller Jørgen Poulstrup. Byen er simpelthen blevet så stor at den har fået sit eget liv, og i disse dage banker metrobyggeriet blodet hurtigere rundt end nogensinde før. Jørgen Poulstrup nævner også et andet eksempel på at metrobyggeriets store linjer har skå- En del af de træer som Miljøpunkt Nørrebro har fået lov til at grave op af Metroselskabet, stod på et tidligere DSB-areal i Københavns sydhavn. I alt blev 225 træer først omplantet da der skulle lægges fjernvarme gennem området, og siden er en stor del af træerne blevet solgt til forskellige projekter og genplantet rundt omkring i København, bl.a. i Ørestaden og i en ny aktivitetspark ved Mjølnerparken på Nørrebro. Træerne har en stammediameter på centimeter. Foto: Miljøpunkt Nørrebro. 4 GRØNT MILJØ 1/2012

5 ret andre byrumsprojekter over, og hvor kommunens byplanlæggere igen har måttet forholde sig til byens foranderlige væsen. I var Nørrebroparken i færd med at blive renoveret da det blev klar at metrobyggeriet ville komme til at lægge beslag på en del af arealet. Her spurgte kommunen de lokale borgere om de ønskede at se parken bygget færdig selv om dele af Nørrebroparken alligevel skulle graves op igen tre år senere. Det svarede de ja til og har således kunnet nyde den færdige park i et par år inden Metroselskabet rykkede ind. Og metroen rykker hurtigt. Metrobyggeriets parter har lovet hinanden at det massive anlægsprojektet skal afsluttes inden for den aftalte tidsramme. Derfor har Teknik & Miljøforvaltningen valgt at ansætte Jørgen Poulstrup som koordinator til netop at sørge for at alle godkendelser og tilladelser til anlægsarbejdet falder så hurtigt som muligt. De hemmelige træer Kejserlindetræerne var ti år gamle da de blev plantet på Et af træerne fra Krinsen på Kongens Nytorv er netop taget op med en hydraulisk træspade, en maskine som Nordisk Træflyt & Træpleje har brugt siden En afspærring er lagt hen over hullet. I alt fik Miljøpunkt Nørrebro flyttet 52 af Krinsens 80 lindetræer på denne måde, og en del af træerne har allerede fundet købere, bl.a. har forsvarsadvokaten Merethe Stagetorn købt 12 styk. Foto: Miljøpunkt Nørrebro. Opgravning af et træ med hydraulisk træspade. GRØNT MILJØ 1/2012 5

6 Her ses prøveopgravningen af det første test-træ fra Kongens Nytorv. Fortalerne for at genplante store bytræer fastholder at der ikke bliver overskåret rødder i nævneværdigt omfang i denne opgravning, og at træerne vil klare sig fint efter genplantningen. Foto: Miljøpunkt Nørrebro. Krinsen i Her stod de i ti år inden de for nyligt blev fjernet i forbindelse med det nye metrobyggeri. Det er i sig selv en sørgelig begivenhed for en forsker som seniorkonsulent Palle Kristoffersen fra Skov & Landskab på Københavns Universitet, men den udgør også en unik mulighed for at undersøge store træers udvikling i bymæssige omgivelser, en mulighed som ikke er set før på verdensplan. Det ville være et meget dyrt forskningseksperiment at udføre hvis træerne ikke alligevel skulle væk, fortalte Palle Kristoffersen til Berlingske da 11 af lindetræerne blev fældet midt i november 2011 og overdraget til Skov & Landskab. I foråret forventer Palle Kristoffersen at have de første resultater af de mange undersøgelser som de fældede træer står over for. Bl.a. vil forskerne se på hvor effektiv gartnermakadammen har været. I perioden på Krinsen er træerne vokset cirka 2,5 meter. Det er dog ikke alle kejserlindene som har måttet lade livet. 52 af træerne er blevet gravet op af Nordisk Træflyt & Træpleje og flyttet med hele rodklumpen. Ifølge både DR og Berlingske bliver træerne nu opbevaret et hemmeligt sted, men træerne er faktisk bare blevet overdraget til Miljøpunkt Nørrebro. Det gælder i øvrigt alle træer som skal fjernes i forbindelse med byggeriet på alle 17 nye metrostationer. Aftalen er indgået mellem Metroselskabet, Københavns Kommunes Center for Anlæg og Udbud. Den aftale er centerleder Erik Jørgensen rigtig glad for: Her på Nørrebro har vi enormt få træer, og vi ser en enorm værdi i hvert eneste træ. Vi har derfor i en håndfuld år prøvet at få fingre i så mange træer som muligt der ellers ville have ladet livet i forbindelse med diverse byggeprojekter, siger Erik Jørgensen. Plantet rundt om i byen Ved næsten hver eneste af de 17 metrostationer står en mængde træer som Miljøpunkt Nørrebro altså har fået lov til at finde et nyt hjem til. Idéen til den store aftale kom da ekspropriationskommissio- nen for metrobyggeriet valgte at tage et hjørne af Assistens Kirkegård. Vi sagde at det kunne simpelthen ikke være rigtigt og prøvede forgæves at få lov til at få træerne. Men der lå jo mange lig derinde, i tre-fire lag oven på hinanden, så der er ikke noget at sige til at vi ikke fik lov til at køre rundt i FLYTNING AF STORE TRÆER Træerne fra metrobyggeriet er flyttet af Nordisk Træflyt & Træpleje med en såkaldt hydraulisk træspade - en metode der blev udviklet i USA i 1960 erne. Maskinens hydrauliske spader stikkes i jorden på det sted hvor kunden ønsker at placere et træ. Med spaderne i jorden løftes jordklumpen op, køres bort og deponeres. Herefter køres der til det træ man ønsker flyttet. Med træet placeret i centrum af de 6 spader trykkes de enkelte spader i jorden én efter én. Hullet med denne træspade bliver 2,2 meter i diameter og 1,8 meter i dybden. Når alle spader er helt nede i jorden, løftes træet med op til 3 tons jordklump. Eventuelle rødder der strækker sig længere ud end klumpen, skæres over. De skarpe spader skærer rødderne over i et skarpt snit som giver den mindst mulige sårflade, understreger firmaet. Træet køres nu til den ønskede placering hvor det sænkes i det hul som tidligere er gravet med den samme træspade. Træklumpen passer derfor som hånd i handske, og klumpens masse er så stor at opbinding ikke er påkrævet. Kilde: byen med knogler i jordklumpen. Til gengæld havde Metroselskabet en fredsskov ved Vasbygade i Københavns Sydhavn som også skulle ryddes, og det var de første træer vi fik, forklarer Erik Jørgensen. Disse træer - og mange andre - er nu blevet plantet overalt i Københavnsområdet, hos børnehaver, skoler, golfbaner 6 GRØNT MILJØ 1/2012

7 og hos private folk. I modsætning til markedsprisen for træer i denne størrelse, som Miljøpunkt Nørrebro anslår til kroner, blev disse træer solgt til samme pris som det kostede at flytte dem, nemlig kroner pr. træ inklusiv plantning. Det gælder også træerne fra Kongens Nytorv. Store træer, stor debat Det er dog ikke alle der er begejstrede for denne løsning. Specielt seniorforsker Palle Kristoffersen er meget skarp i sin kritik af initiativet. Jamen det her, det kan man bare ikke. Man kan godt flytte et træ af den størrelse, men det kommer til at gå ud på et tidspunkt. Jeg ved at bl.a. By & Havn er blevet tilbudt at købe træer af Miljøpunkt Nørrebro til en tiendedel af den rigtige pris fra en planteskole, men jeg har gjort det helt klart at de skulle sige nej tak. Rent fagligt er det fuldstændigt sindssygt. Problemet er jo også at når træerne begynder at gå ud hos kunderne, så breder der sig en lægmandsholdning om at man ikke kan plante store træer, understreger Kristoffersen. Den holdning bliver også delt i Københavns Kommune. Her har Center for Park og Natur pænt sagt nej tak til at modtage de store, opgravede bytræer. Kommunen vil hellere plante mindre træer der kommer fra planteskoler. Kvalitetschef i Københavns Kommunes Center for Park og Natur, Jens Ole Juul, forklarer: Vi har god erfaring med at plante skolede træer. Den metode er opdyrket og gennemprøvet gennem mange år, og den er vi fortrolig med og den giver store veludviklede bytræer. Oftest kan vi indkøbe og plante træer billigere på den måde end ved at flytte dem med træspade, så for os er det både kvalitativt og økonomisk mere fordelagtigt at plante skolede træer. I forhold til den metode som Miljøpunkt Nørrebro bruger til at grave træerne op, er vi lidt mere usikre. Men vi er blevet tilbudt meget store træer, der oftest får skåret store hæfterødder af, og selv om vi ikke ved hvad der sker på sigt, kan vi godt frygte at beskadigede rødder er den bedste måde at få svampeinficeret træet på. Grunden til at kommunen kan få billigere træer er at de slet ikke ønsker træer i den størrelse som Miljøpunkt Nørrebro graver op for tiden. Vi planter generelt ikke meget store træer i kommunen, forklarer Jens Ole Juul. Vi vil hellere plante i størrelserne 18/20 og 20/25 som vi kan beskære tidligt så de får så små og få snit ved etableringsplejen. Desuden giver det os også en rodvolumen som vi kan styre, og et voksested hvor træets rødder kan få lov til at udvikle sig. Jeg kan ikke udtale mig om den konkrete opgravning på Kongens Nytorv, men hvis man skærer store hæfterødder over, så vil jeg helst ikke have noget at gøre med træet bagefter. Vi er usikre på om man på den måde får plantet et risikotræ, og efter dommen i forbindelse med det væltede bøgetræ i Fælledparken på Østerbro har vi Nordisk Træflyt & Træpleje er ved at placere en lind i Ørestaden. Den er gravet op efter 25 år uden omplantning. Foto: By & Havn. fået øget fokus på ikke at beskadige hæfterødderne. Forstår ikke skepsis Forskerens og kommunens skepsis over for genplantning af de store træer forstår centerleder Erik Jørgensen fra Miljøpunkt Nørrebro ikke: Jeg har ikke anden forklaring end at de må have investeret i en planteskole. Men spøg til side, det er en meget konservativ holdning. Vi har genplantet omkring 300 træer hos et væld af kunder i de sidste fire år, og vi har endnu ikke fået besked om at et eneste træ skulle være gået ud. Vi fortæller kunderne at de skal regne med at 98 ud af 100 træer klarer flytningen fint og tilbyder dem også at tegne en forsikring på 300 kroner for træet. Så får de ganske enkelt et nyt hvis det går ud, fortæller Erik Jørgensen. Og hvis man skal tro på direktør Jesper Nielsen fra Nordisk Træflyt & Træpleje, så kan Miljøpunkt Nørrebro roligt sælge disse forsikringer. Da rødderne på træerne fra Kongens Nytorv næsten ikke led nogen skade ved opgravningen, vil han faktisk gå så langt som til at garantere at disse overlever. Vi ramte simpelthen ikke rødderne på træerne derinde. Derfor kan jeg med hundrede procents sikkerhed sige at de kommer til at klare sig. Det er i hvert fald ikke flytningen der bliver problemet. Igennem 25 Miljøpunkt Nørrebro har bl.a. været med til at plante 100 træer i Ørestaden i denne lille park. Billedet er lige efter plantningen. Træerne går i foråret ind i deres anden vækstsæson. Foto: By & Havn. GRØNT MILJØ 1/2012 7

8 MILJØPUNKT OG LOKALUDVALG Siden 2002 har Københavns Kommune støttet det lokale miljøarbejde gennem såkaldte Agenda 21-centre og satellitter i otte ud af de daværende femten bydele. Politikerne besluttede i 2007 at udbrede det lokale miljøarbejde til samtlige bydele i København, og de gjorde den årlige støtte til en permanent driftsbevilling. I 2009 oprettedes de sidste centre, og de skiftede navn fra bl.a. Agenda 21 til det fælles Miljøpunkt. I forbindelse med kommunens budget for 2012 har politikerne besluttet at sammenlægge Miljøpunkter og lokaludvalg. Det er derfor de københavnske lokaludvalg som nu varetager opgaven med at sætte fokus på miljøspørgsmål i lokalområdet og understøtte det lokale miljøarbejde. Kilde: år har vi flyttet omkring træer med stammeomkreds på op til 75 cm, og har holdt øje med dem. Det er på den baggrund at vi kan sige at 98 ud af 100 træer overlever flytningen, og de sidste 2 kan jo være gået ud på grund af alt muligt andet. Det var mine træer At 98 ud af 100 træer overlever er også den besked som den navnkundige forsvarsadvokat Merethe Stagetorn fik da hun inden jul købte 12 af lindetræerne fra Kongens Nytorv til sin private bolig. Hun havde derfor ingen betænkeligheder ved at benytte sig af Miljøpunkt Nørrebros tilbud. Jeg har færdedes meget på Kongens Nytorv og har på en måde altid syntes at de i gåseøjne var mine træer. De bliver flyttet ud til mig med 3 tons jordklump, og jeg er indstillet på at de nok står i stampe i tre år, før de får fat, fortæller Merete Stagetorn der håber på at hendes nye kejserlindetræer kan nå at komme i jorden inden frosten kommer takket været den milde vinter. Den ansvarlige for træprojektet på Kongens Nytorv, Jørgen Dahl Madsen, ser intet galt i den vurdering som kunder som Merethe Stagetorn får. Vi bevæger os jo ikke i blinde. Vi har de praktiske erfaringer, så vi lover ikke noget som vi ikke kan holde. På Kongens Nytorv lavede vi bl.a. en prøveopgravning og tog et test-træ op. Her var der praktisk talt ingen rødder som stak ud af den jordklump vi gravede op sammen med træet. De har åbenbart ikke bredt sig nævneværdigt ud under belægningen, og et uskadt rodnet giver en god mulighed for overlevelse. Og desuden har alle træer fra Krinsen fået beskåret kronen, så den svarede til størrelsen på rodnettet, inden de blev gravet op. Det øger også sandsynligheden for, at de overlever, forklarer Jørgen Dahl Madsen. Med en vis skepsis Græsrodsinitiativet fra Miljøpunkt Nørrebro møder mest hovedrysten fra planteskoleejer Jørn Jørgensen fra P. Kortegaards Planteskole, men han vil dog ikke afskrive metoden fuldstændig. Man har lov til en vis skepsis i forhold til succeskriterierne. Der er jo en grund til at man planter om med visse intervaller på planteskolerne. Men hvis man kan tilbyde træerne meget gode forhold, så kan de godt etablere sig. Og det er godt at de har beskåret kronen, så der er genskabt en balance mellem top og rødder, siger Jørn Jørgensen. Han understreger dog at den hellige grav ikke er velforvaret bare fordi træet springer ud året efter genplantningen. Det er først andet år at man kan begynde at sige noget om om man har fat i den lange ende. Miljøpunkt Nørrebro har plantet omkring 300 træer siden initiativets begyndelse og har endnu ikke fået henvendelser fra utilfredse kunder. Men mon ikke der bliver holdt et ekstra vågent øje med de træer som i disse år bliver genplantet i kølvandet på metrobyggeriet? SE SELV STORE FLYTTEDE TRÆER Det er snart fem år siden at Miljøpunkt Nørrebro fik flyttet syv lindetræer fra Nørre Allé som ellers skulle have været fældet på grund af byggeriet af et parkeringsanlæg. Træerne står nu ved kantinen i De Gamles By på Nørrebro. Ved hjælp af billedet kan nysgerrige læsere forhåbentligt finde træerne igen hvis de vil se, hvordan de genplantede træer opfører sig i den kommende vækstsæson. Foto: Erik Jørgensen. Hvis nogen er interesserede i at se hvordan store bytræer - der har stået i en længere årrække uden omplantning og pludselig bliver flyttet - klarer sig, kan de eksempelvis tage: De Gamles By på Nørrebro. Her blev syv lindetræer plantet foran kantinen efter at være blevet fjernet fra Nørre Allé. De har i april 2012 stået i De Gamles By i fem år. Indtil videre klarer de sig fint som det ses til venstre. Ørestaden på Amager. På højre side af Ørestad Boulevard - mellem Bella Center og Fields - ligger en park hvor Miljøpunkt Nørrebro har plantet 100 træer. De 15 største træer stammer fra metroens område ved Sydhavnen hvor de har stået i 25 år uden omplantning. For tre år siden skulle der laves fjernvarme på arealet, så Miljøpunkt Nørrebro, der på det tidspunkt havde fået træerne, måtte grave i alt 225 træer op og flytte dem ti meter. Året efter - i vinteren blev træerne så gravet op igen og plantet i den forblæste Ørestad. Den kommende vækstsæson er altså den anden siden genplantningen i Ørestaden og den tredje siden den første genplantning. Nørrebro-området mellem den berygtede Mjølnerparken og Bispebjerg Station. Her blev 20 opgravede træer med en diameter på cm, primært lindetræer, men også kastanje, genplantet for to år siden. Dette areal som i dag ejes af DSB, får kommunen tilbage når etableringen af en aktivitetspark i området er færdigt. Så bliver kommunen alligevel ejer af nogle af de opgravede træer som de ellers har takket nej til. Til foråret skal de 20 træer endda graves op igen og placeres et andet sted på samme areal. Her vil tiden give et praj om hvorvidt kommunens beslutning var for konservativ eller helt korrekt. 8 GRØNT MILJØ 1/2012

9 USKADELIG OG SMUK LAV Laver skader ikke træer og buske og er heller ikke et sygdomstegn. Lavet er derimod et typisk tegn på at den plantedel som lavet sidder på, er meget langsom og måske ikke har det for godt. Kraftig lav på nyplantede træer og buske er f.eks. et signal om at der er noget galt. Buske skal måske udtyndes og hække skæres tilbage, forklarer plantedoktor Magnus Gammelgaard i Haven 12/2011. Årsagen er at lav selv vokser meget langsomt og derfor trives bedst på bark der ikke udvider sig ret meget. Lav ses derfor mest på gamle træer og buske, især på skyggefulde steder og derfor også mest på en stammes nordside. Lav er uden rødder og behøver ikke konstant vandforsyning. Den gror på mure, tage, belægninger, havemøbler - og på bark. Det kan lade sig gøre fordi lav er sammensat af en alge og en svamp der lever i symbiose. Algen danner energi gennem fotosyntese, mens svampen beskytter algen mod bl.a. udtørring. Formeringen sker med svampens sporer. De skal lande i en helt bestemt algeslægt for at spire. Der er mange forskellige slags lav som har hver sine krav til voksestedet. Nogle foretrækker en ph på 5-7 som f.eks. findes på elme- og askebark. Andre foretrækker en mere sur bark som f.eks. hos birk, eg og nåletræer. Lavet snylter ikke, men vokser kun på planterne. Som sådan defineres lav også som en epifyt. Da luftforureningen med svovl toppede forsvandt mange laver i byerne. Nu er de tilbage. Heldigvis skriver Gammelgaard der betegner lav som en spændende og fascinerende organisme som dækker grenene med grønne, gule, grå eller orange belægninger. Og så de er uundværlige for blomstredekoratører. Tørrer de ud, skal man fugte dem, så kommer de hurtigt til live. sh Lavarterne kan studeres på og på Almindelig kvistlav (Hypogymnia physodes) er skovens almindeligste lav. Den gror på bl.a. eg, fyr og gran. Foto fra Almindelig væggelav (Xanthoria parietina) er en smuk gul lav som ses både på bark og på sten. Foto fra GRØNT MILJØ 1/2012 9

10 Byens puls skal gøres op i penge Kan man måle byens puls? Og kan den gøres op i penge? Det vil miljøminister Ida Auken undersøge for at sikre at livet i de danske byer udvikler sig. For hvis man direkte kan påvise en økonomisk gevinst, når man øger bykvaliteten, så kan man få flere private til at investere i bykvalitet, lyderræsonnementet. Undersøgelsen der skal tage udgangspunkt i København og Aarhus, skal først afdække borgernes ønsker. Dernæst skal man beregne hvad ønskerne er værd. Resultaterne kan kommunerne bruge i dialogen med fremtidige investorer. Undersøgelsen er inspireret af en tilsvarende i Stockholm. Projektet til to mio. kr. udføres af Københavns Universitet og svenske Spacescape. En lille apoibirk til de små haver Den japanske dværgbirk apoibirk (Betula apoiensis) er ret ukendt i Danmark, men smuk til mindre haver, skriver havekonsulent Aksel Hougaard Sørensen i Haven 1/2012. Han plantede selv en apoibirk i sin have for ti år siden, og nu er den tre meter høj. Med sin lette vækst er den god som overstander i et bed med planter der tåler let skygge. Træet trives bedst i læ, lys og veldrænet jord og hvor der er god plads uden store trykkende nabotræer. Apoibirk produceres af Freys Planteskole som en klon med kort stamme. Barken er brunlig på unge træer, men ellers mere hvidlig og begynder at skalle efter nogle år. Bladene ligner almindelige birkeblade, men er lidt større. Foto gengivet fra Haven Kvalitetsordningen skal medvirke til at skabe, fremme og markedsføre et netværk af grønne områder af høj oplevelsesmæssig og rekreativ kvalitet i bymiljøet. Grønt stempel til grønne områder I det nordiske samarbejde Green Space Award fokuseres på kvalitet En fælles nordisk kvalitetsordning for parker og grønne områder. Det er sigtet med det nordiske samarbejde Green Space Award der har sat kvalitet i det grønne på dagsordenen. Kvalitetsordningen skal medvirke til at skabe, fremme og markedsføre et netværk af grønne områder af høj oplevelsesmæssig og rekreativ kvalitet i bymiljøet. Citatet er fra frontfigurerne i de tre skandinaviske kommunale foreninger af grønne forvaltere: Lene Holm fra Kommunale Park- og Naturforvaltere i Danmark, Helene Bugge fra Bad, Park & Idrett i Norge og Sten Göransson fra Foreningen Sveriges Stadsträdsgårdsmästere. De tre foreninger er projektansvarlige for hver deres del af projektet der ledes og koordineres af Skov & Landskab KU. Med i projektet er også flere andre partnere, hovedsagelig kommuner. Idéen kommer fra den tilsvarende engelske kvalitetsordning Green Flag Award der siden 1990 erne er blevet en stor succes. Sidney Sullivans indlæg på Danske Parkdage i 2009 inspirerede en kreds af danske og norske forvaltere til at drøfte mulighederne for en lignende ordning. Det blev et dansk-norsk-svensk projekt der blev indledt i 2011 og ventes afsluttet i 2012 med uddelingen af kvalitetsstemplet til de første parker på Danske Parkdage i Ålborg. Centralt i arbejdet er de to spørgsmål: Hvad forstår vi ved kvalitet i parker og grønne områder? Og hvordan kan vi i praksis arbejde med at øge kvaliteten af parker og grønne områder? For at indkredse det, har deltagerne selv sat ord på de aspekter de finder er vigtige kvaliteter. Man har også undersøgt og sammenlignet kvalitetsordninger i andre lande. Der er desuden afholdt et åbent kvalitetssymposium for at få eksperters syn på hvad kvalitet er, og hvordan man bruger det i praksis. Vi kender betydningen af gode og velfungerende parker og grønne områder i vores byer, men det er et åbent spørgsmål hvordan vi konkrete definerer sådanne kvaliteter i forhold til den praktiske parkforvaltning, forklarer Holm, Bugge og Göransson. Erkendelsen af betydningen af parker og grønne områder er stigende, og vores mål er at vi med ordningen kan løfte bevidstheden om dette blandt fagfolk, brugere og beslutningstagere, skriver de om baggrunden for projektet. Ikke mindst skal der være indspil til politikerne som skal prioritere parker og grønne områder blandt mange andre aktiviteter. Holm, Bugge og Göransson mener dog ikke at den engelske ordning kan bruges direkte. Den bedømmes som meget bureaukratisk og som tilpasset en engelsk kulturopfattelse af hvad den gode park er. I stedet tages udgangspunkt i den nordiske tradition for ude- og friluftsliv, design og arkitektur samt bevarelse af lokale variationer, fællesskab og lige rettigheder. Projektet er finansieret gennem egne midler og tilskud fra Realdania og Friluftsrådet i Danmark samt Movium i Sverige. Projektarbejdet er organiseret i syv arbejdspakker, herunder projektstyring, kvalitetskriterier, bedømmelse, dommergerning, formidling og sponsorering. I hver pakke er der etableret en ledelse bestående af en nøgledeltager fra hvert land. Brugerrepræsentanter, vidensinstitutioner samt park- og naturforvaltere inddrages i processen hvor man også vil tilknytte en ekstern referencegruppe, bl.a. for at udfordre selvforståelsen. sh KILDE Lene Holm, Helene Bugge, Sten Göransson (2011): Kvalitetsstempel til parker og grønne områder. Teknik & Miljø 12/ GRØNT MILJØ 1/2012

11 Med et specielt træbor tages en lille prøve ud af træerne. Den lille trækerne på cirka 5 cm kan vise om træet vokser i et forurenet område Fotos: Mette Algreen Nielsen. Forurenet jord og vand måles i træprøver Hurtig og billig screening kan nok snart erstatte dyre jordprøver Istedet for at lave dyre og tidskrævende boringer i jorden, kan man opdage forurenet jord og grundvand ved hjælp af nemme og billige boreprøver fra træer. Metoden er ved at blive testet på Danmarks Tekniske Universitet som led i Mette Algreen Nielsens ph.d. på Danmarks Tekniske Universitet. Metoden er inden for kategorien fytoscreening der betyder at man bruger planter til at undersøge forurening. Me- toden udnytter at træet optager vand fra jorden som transporteres op i stammen til grene og blade. Er jorden forurenet, kan de forurenende stoffer spores i en lille prøve, en typisk 5 cm lang og 6 mm bred kerne der bores ud af træet. Metoden kan måle forureninger helt ned i 5-8 meters dybde. For flygtige stoffer der både bevæger sig op og ned gennem jorden, kan metoden også påvise forurening fra dybere jordlag hvis stofferne bevæger sig op hvor træernes rødder kan suge dem til sig. Den primære begrænsning er lerlag der kan hæmme røddernes adgang ned i jorden og stoffernes opdrift i jorden, forklarer Mette Algreen Nielsen. Træboremetoden kan ikke påvise eksakte forureningskoncentrationer i jorden, men afslører om der er jordforurening eller ej. Da metoden samtidig er hurtig og billig, er den velegnet til forundersøgelser over store områder så man kan få et overblik over forureningens omfang og spredning. Derefter kan man målrette de videre undersøgelser. Metoden er også velegnet til at finde hot spots, pletter med stor forurening. De er svære at opdage med traditionelle metoder fordi der kun er få målepunkter. Desuden kan metoden bruges i sumpområder eller andre følsomme områder hvor traditionelle metoder ikke kan bruges. Indtil videre har metoden været i stand til at påvise forurening med f.eks. benzen, toluen, vinylklorid, og trichloroethen som er typiske forureninger i Danmark. Mette Algreen Nielsen arbejder på at udvide metoden til at omfatte flere stoffer som tungmetaller og mindre PAH-forbindelser. Derudover arbejder hun på at udvide metoden til at kunne daterer forureningsåret ved hjælp af dedrokronologi, dvs. tidsbestemmelse ved hjælp af træets årringe. sh KILDE Simon Auken Beck (2011): Træer finder forurenet jord og grundvand DET STORE NAVN OGSÅ I SMÅ MASKINER JYLLAND - FYN - ØST for STOREBÆLT TLF jcb@jcb.dk GRØNT MILJØ 1/

12 Det ser sort ud, men skal nok blive grønt alligevel... bare på en ny måde. Den permanent stramme økonomi i kommunerne gør det nødvendigt med intelligente omprioriteringer hvor de grønne områder samtidig tilpasses en ny tids behov. Af Tilde Tvedt Søndag den 27. november var Marselisborgskoven og Risskov i Århus lukket for besøgende. Det blæste en hård kuling med vindstød af stormstyrke, og afdelingschef Kim Gulvad fra Natur og Miljø i Aarhus Kommune turde ikke andet end at lade politiet spærre de to skove af. Efter mange år med besparelser er vi også bagefter med driften af skovene, så en del af træerne kan potentielt være farlige når det blæser meget. Derfor ville vi ikke lade folk færdes i skovene den søndag, fortæller Kim Guldvad. Kommunerne har problemer med at opretholde de grønne værdier efter flere år med nedskæringer. Alle de lavthængende frugter er plukket, og effektiviseringsmulighederne ved at være udtømt. Nu handler det om at tænke de grønne områder på en ny måde der passer til fremtidens behov og permanent stramme økonomi. Måske er der et par hellige køer som må slagtes. Gnaver af kvaliteten Et påkørt træ bliver ikke udskiftet. Bede nedlægges. En bænk i skoven forsvinder når Intelligente omprioriteringer er næsten altid mulige ifølge Lene Holm, formand for Kommunale Park- og Naturforvaltere. Selv gadetræer kan underkastes kritiske overvejelser. Måske passer de ikke længere ind i sammenhængen og kan med fordel fældes. Det er der dog ingen planer om lige her. Foto: Odense Kommune. den er slidt op. Stille og roligt æder den stramme økonomi sig ind på de grønne værdier. I Vordingborg konstaterer naturchef Flemming Kruse at kommunens grønne områder ikke kan blive ved med at se ud som de gør hvis besparelserne fortsætter. De sidste fem år er der blevet skåret 20% af vores centrale driftsomkostninger. Hidtil har vi klaret det med effektivisering og organisationsændringer, men sidste år konstaterede vi at vi ikke kunne klemme mere ud ad den vej. Vi har nogle fine haveanlæg som vi prioriterer meget højt, så nogle af de andre anlæg kommer til at betale prisen. De bliver lagt om til noget mere naturnært, fortæller Kruse. I Aarhus mærker Kim Gulvad tydeligt skruen stramme efter flere besparelser de seneste år: Hidtil har vi holdt kvaliteten, bl.a. ved hjælp af udbud hvor vi har fået billigere priser. Men nu reducerer besparelserne på kvaliteten. F.eks. har man nedlagt en række bede i Botanisk Have. Dels var de dyre at holde, dels var der efterhånden ikke så mange andre bede at nedlægge. Nu har vi så en botanisk interessant park og ikke længere en rigtig botanisk have. Haven mister noget af sin karakter, siger Kim Gulvad. Han har gjort politikerne i byrådet opmærksom på at nye besparelser i høj grad vil være irreversible. Vi kommer ud i at nedlægge ting det vil være meget dyrt at genskabe. Forfaldet sniger sig ind på de grønne områder efter mange år med besparelser. Her en bro i Mollerup ved Aarhus. Foto: Aarhus Kommune. Et broget billede Som formand for Kommunale Natur- og Parkforvaltere ser Lene Holm situationen i kommunerne som et broget billede. Nogle steder har man råd til at lave nye, flotte anlæg. Andre steder er situationen status quo, og andre steder igen er de grønne områder presset af besparelser. Men konsekvenserne kommer meget an på udgangspunktet, fremhæver Lene Holm: Hvis kommunen i forvejen har et højt niveau, kan 12 GRØNT MILJØ 1/2012

13 der sikkert godt blive plads til at spare lidt. Og de steder hvor man tilfører penge, er det måske kun for at kommunen kan leve op til sit basale ansvar. Lene Holm peger desuden på at besparelser ikke altid er lig med forringelser. Det kan også handle om at tilpasse sig ændrede behov. Som eksempel nævner hun villaområdet der efterhånden er blevet til et sølvbryllupskvarter. Hvis kvarteret f.eks. har fem legepladser, kan det give god mening at nedlægge nogle af dem. Det sparer selvfølgelig kommunen for penge, men afspejler også det aktuelle behov. I bedste fald kan pengene så bruges til at etablere en ny legeplads et andet sted, siger Lene Holm. Permanent stram økonomi Det hårde pres på kommunernes økonomi - og dermed på de grønne områder - har stået på i cirka ti år. Så længe har staten styret kommunerne stramt af hensyn til den samlede samfundsøkonomi. De årlige aftaler har givet stadigt snævrere rammer, og pengene øremærkes tit til bestemte formål, konstaterede professor Bent Greve fra Roskilde Universitet på Danske Parkdage i september Helt aktuelt er mange kommuner også ramt af den økonomiske krise. Færre jobs betyder mindre overskud i virksomhederne og færre skatteindtægter. Samtidig forventer borgerne løbende nye ydelser. Bent Greve forudser at økonomien fortsat vil være stram i kommunerne med skrappe krav fra staten. Og der vil være krav om at dokumentere med kolde facts at investeringer betaler sig, også på kort sigt. Med andre ord ingen udsigt til luft i det grønne budget. Intelligent omprioritering Alligevel er Lene Holm ikke meget for at klynke. Omprioriteringer er næsten altid mulige. Men de skal være intelligente på den måde at man kombinerer besparelser med andre hensyn, siger Lene Holm der også er kontorchef for Park & Natur i Odense Kommune. I sommeren 2011 var hun ude at sige, at kommunen nu vil fælde sunde gadetræer for at spare penge til drift. Det var en provokation for at gøre opmærksom på at alle de lavthængende frugter i Odense allerede er plukket. Derfor er det nu en større udfordring af omprioritere, og vi kan blive nødt til at gå ind at se på nogle af de hellige køer. Gadetræerne er en af dem. Træer betragtes af mange som noget urørligt der skal have lov at stå til de selv falder. Men vi må indse at træer der er plantet for 50 år siden, ikke nødvendigvis passer godt ind i byen i dag. Måske står der 20 andre træer lige i nærheden, eller måske er der bygget nye huse som gør at træet står mindre hensigtsmæssigt, siger Lene Holm. Ud fra en nøje analyse har Odense derfor vurderet at man kan undvære 200 træer uden at det bliver noget tab for byen. Dyrt at spare Seniorrådgiver Palle Kristoffersen fra Skov & Landskab er helt enig i at omprioriteringer skal være intelligente, også i den løbende drift. Besparelser er nemlig ikke altid billige på længere sigt. F.eks. er det en dårlig idé at lade unge gadetræer passe sig selv uden beskæring. Så udvikler de ofte alt for kraftige bundgrene som hurtigt vil genere trafikken. Dermed bliver træerne ikke som man har forventet og lovet bevillingsgiverne. Det ser vi mange eksempler på. Og i virkeligheden koster det kun få kroner pr. træ hvert år at lave den nødvendige beskæring, siger Kristoffersen. På samme måde er det ikke nødvendigvis nogen god idé at spare på gadefejningen. Så skal man bare suge jord og snavs op af vejbrøndene i stedet, og det kan være dyrere. Desuden er der større risiko for at ukrudt begynder af vokse i det, der ligger langs kantstenen, påpeger Palle Kristoffersen. Han ser besparelser på fejning som en trussel mod den pesticidfri drift af belægningerne i byen. Strategiplan styrer I Vordingborg har man samlet sine omprioriteringer i en strategiplan. Vi indså at vi skal tilpasse os en permanent stram økonomi, og samtidig efterspørger borgerne mere natur. Derfor lader vi nu en del af de grønne områder i de mindre byer ændre karakter. Ikke ved bare at lade al ting gro, men ved at omlægge områderne sådan at de får et nyt indhold og samtidig en billigere drift, fortæller Flemming Kruse. Strategiplanen giver samtidig gode muligheder for at formidle ændringerne til borgerne. Og det er afgørende. Hvis vi ikke informerer godt nok, så konkluderer borgerne automatisk at det er en besparelse og ser ikke at ændringerne også er en tilpasning til nye behov, siger Flemming Kruse. Et godt omdømme hos borgerne er i det hele taget vigtigt, og det har Vordingborg bygget op over mange år. Naturvejlederen har også parkerne som sit arbejdsområde, og I Vordingborg omlægges flere grønne områder til mere naturprægede anlæg for at spare penge på driften og imødekomme borgernes ønsker om mere natur. Kommunen gør meget for at kommunikere det dobbelte formål for at fastholde borgernes opbakning. Foto: Vordingborg Kommune. GRØNT MILJØ 1/

14 Vordingborg har en række fine haveanlæg der har høj prioritet, f.eks. Historisk-botanisk have. Det giver goodwill hos borgerne, men betyder også at andre områder må klare sig med færre ressourcer. Foto: Vordingborg Kommune. afdelingen er opmærksom på at skabe gode historier, fortæller naturchefen. F.eks. har vi prioriteret at lave nogle nye staudeplantninger i flere af parkerne i de senere år. Det er virkelig noget folk værdsætter, og det giver os goodwill. Mindre affald, mere grønt I Aarhus har Kim Gulvad kig på de næsten 9 millioner kroner forvaltningen hvert år bruger på at samle affald op. Beløbet skal ses i forhold til et samlet grønt driftsbudget på 37 millioner kroner kr. Aarhusianerne er heldigvis meget glade for byens grønne områder, men de bruger dem ikke altid på den mest hensigtsmæssige måde. Desværre er trenden i alt for høj grad at folk efterlader kaffekrus, gratisaviser osv. i parkerne, fordi det ikke repræsenterer nogen værdi for dem, forklarer Kim Gulvad. Han ville gerne bruge affaldspengene på andre ting. Kommunen har da også haft flere kampagner for at få folk til at efterlade mindre affald. Et stykke hen ad vejen handler det om uopmærksomhed og dårlige vaner, især hos yngre mennesker, vurderer Kim Gulvad der mener at borgerne må tage mere ansvar og selv bidrage til, at de grønne områder kan opretholdes. Styrk politisk opbakning Både Aarhus og Vordingborg har god opbakning til de grønne områder hos politikerne. Hos os handler besparelserne ikke om at politikerne ikke vil prioritere de grønne områder. Det handler om generelle besparelser, hvor stort set ingen områder går fri, siger Flemming Kruse. I 2007 var kommunen med i Skov & Landskabs forskningsprojekt om grønne områder og sundhed. Det indebar bl.a. at parkgæsterne blev talt op. Det viste sig at vi havde mange flere besøgende end vi havde forstillet os, og projektet blev en god anledning til en positiv diskussion af de grønne værdier med politikerne, oplser Kruse. Lene Holm fremhæver i den forbindelse et godt argument: nemlig at det grønne er meget billigere end så mange andre tilbud til borgerne. I Odense Kommune har vi beregnet at de grønne områder koster cirka 300 kr. pr. borger hvert år. Det er det samme beløb som staten giver i tilskud til billetten hver gang en borger går i Odense Teater, konstaterer hun. Affald i Mindeparken og andre grønne områder koster Aarhus Kommune 9 millioner kroner om året. De kunne have været brugt på den grønne drift i stedet. Foto: Aarhus Kommune. 14 GRØNT MILJØ 1/2012

15 Palle Kristoffersen peger på en ny mulighed for at argumentere for grønne værdier. Vejfolk taler om vejkapitalen, dvs. den værdi alle vejene derude repræsenterer for samfundet. På samme måde skulle vi måske se på f.eks. trækapitalen - den værdi byens træer har. Vi opgør dem normalt i antal, men måske skal træerne hellere opgøres i volumen. Så kan man nemmere kvantificere hele den række af positive effekter, træer har på miljøet, f.eks. den kølende effekt i et kommende varmere klima og evnen til at optage vand og CO 2, foreslår Palle Kristoffersen fra Skov & Landskab. De nye argumenter Netop klimatilpasning giver de grønne områder ny vægt i de økonomiske og politiske diskussioner. Fremover skal byens grønne struktur f.eks. være med til at aftage regnvand for ikke at overbelaste kloaksystemet. I Vordingborg har Flemming Kruses afdeling ansvaret for alt overfladevand. Hvis vi f.eks. laver en sø med en sti rundt om, løser den både et regnvandsproblem og skaber rekreative muligheder. Det giver os argumenter med en vis vægt på hånden, siger han. Sundhedsdagsordenen er nemlig den anden nye leverandør af argumenter for grønt. Af hensyn til økonomien er samfundet meget interesseret i at forebygge sygdomme. Og her kan de grønne områder noget særligt. De er en fantastisk ramme om fysisk aktivitet og afstresning som vi har meget brug for i hverdagen. Desuden er de gratis og holder åbent hele døgnet, fremhæver Lene Holm. En række forskningsresultater dokumenterer den positive effekt på sundhed og velbefindende. I Aarhus Kommune lavede Natur og Miljø ret tidligt et sports- og fritidspolitisk program sammen med Magistraten for kultur og borgerservice. Det førte bl.a. til etablering af en lang række udendørs fitnesspladser. Penge til driften var med i budgettet. Det kan ellers tit være et problem, fortæller Kim Gulvad. Der er mange der gerne vil At tilpasse sig stram økonomi og nye behov med en aktiv indsats. Det er målet med Vordingborg Kommunes strategiplan. lege med os og etablere sundhedsfremmende anlæg i de grønne områder. Det kan f.eks. være en forening der har fået fondspenge til en oplevelsessti. Men de har typisk ikke fået penge til driften, og så må vi sige nej tak. Vi har ikke de penge selv, konstaterer Kim Gulvad. Det samme sker jævnligt i Vordingborg. Trods det er Kim Gulvad og Flemming Kruse enige om at sundhed og klima giver de grønne områder bedre kort på hånden, end de har haft i mange år. Nødvendigt at flytte sig Selv om økonomien også frem over vil være stram, er hverken Kim Gulvad, Flemming Kruse eller Lene Holm fortvivlede. Alle tre peger på behovet for at tænke nyt - på en ny måde. Samfundet er dynamisk, og derfor er de grønne forvaltninger også nødt til at tilpasse sig. Vi grønne forvaltere har nok en tendens til kun at se os selv som en succes hvis vi holder fast i tingene som de er. Men nu er vi nødt til at skabe en helt ny generation af grønne områder. De er jo heller ikke de samme i 2011 som de var i 1901, siger Flemming Kruse. KILDER Interview med Kim Gulvad , Flemming Kruse , Lene Holm , Palle Kristoffersen Bent Greve (2011): De økonomiske vilkår i fremtiden i kommunerne. Indlæg på Danske Parkdage SKRIBENT Tilde Tvedt er landskabsarkiteekekt og freelancejournalist. Hun er desuden deltidsansat som seniorkonsulent på Skov & Landskab, KU. ENEMARK GRUPPEN H.G. ENEMARK A/S Baldersbæksvej 40, 2635 Ishøj hge-enemark.dk Vi lagerfører et meget bredt udvalg inden for snerydningsmateriel. 2- og 4-hjulede traktorer leveres i flere forskellige modeller med både diesel- og benzinmotorer og tilhørende fejemaskiner Ring for oplysning om nærmeste forhandler. GRØNT MILJØ 1/

16 Stier i landskabet er bedre end deres rygte Kritikere og gnavne lodsejere bliver mere positive over for rekreative stier med tiden Af Lars Thorsen Jeg frygtede alle tænkelige gener. Sådan fortæller en lodsejer i den nye rapport Fakta og myter om stier. Lodsejeren troede at en ny rekreativ sti gennem et hjørne af hans grund ville resultere i larm, hærværk og affald, men ingen af hans bekymringer viste sig at holde stik. Der er mange fordomme om hvad stier i landskabet medfører for de lokale jordejere. De bliver afprøvet i en undersøgelse som foreningen Landskabsværkstedet har udført med støtte fra Friluftsrådet. Med i undersøgelsen er erfaringer fra 50 lodsejere der har været involveret i syv stiprojekter landet rundt. En del myter afkræftes. Enkelte bekræftes. Og samtidig er der skabt klarhed over hvad der skal til for at sikre en god proces når man anlægger en ny sti. Man har handlet lidt i blinde tidligere for der var sparsom konkret viden om f.eks. hvad rekreative stier medførte af gener og fordele for de lokale, fortæller chefkonsulent Jørgen Nimb Lassen fra Landskabsværkstedet. Det viser sig at efter stierne er blevet anlagt, er den overordnede tendens at folk bliver glade for stien, og 74% af lodsejerne ender faktisk med at bruge stien selv. Det er altså værd at overveje om indledende modstand mod en rekreativ sti er nok til at sløjfe et stiprojekt. Vejen til stien I dag prøver næsten alle kommuner at gøre deres grønne arealer og naturområder mere tilgængelige for borgere og andre besøgende. Det sker både for at sikre mere aktive - og dermed sundere - borgere, men også fordi naturen har stor herlighedsværdi som smitter af på alt fra huspriser til den lokale turistindustri. Men inden en ny sti kan begynde at sno sig rundt i bakkedal, skal der træffes en masse beslutninger. Der er i de seneste 100 år nedlagt tusindvis af stier over hele landet - markveje, skolestier, kirkestier m.m. - i forbindelse med bilens fremmarch, fraflytning fra udkantsområder og sammenlægning af landbrug. Og selv om det ikke har været svært at nedlægge en sti, så kræver det en stor indsats at oprette en. I hvert fald hvis man som kommunal planlægger eller lokal ildsjæl vil sikre en effektiv proces og en god stemning. De syv stiprojekter som der er set nærmere på. Stierne er udvalgt så både små lokale og store regionale stiprojekter er blevet undersøgt. Illustration: Landskabsværkstedet. Skiltningen ved stien i Vellerup Vig er sat op på lodsejernes opfordring efter problemer med knallertkørsel. Stien blev etableret i 2009 efter næsten ti år på tegnebordet. Forsinkelsen skyldtes bl.a. uoverensstemmelser mellem lodsejere og myndigheder om stiens placering. Løsningen blev ekspropriation. Det kom bag på mange lodsejere der troede at de havde mere indflydelse. Også kommunalreformen i 2007 forklarer noget af forsinkelsen. I dag er flere af lodsejerne dog blevet mere positive over for stien. Projektet er en del af Fjordstien som løber 275 km langs Isefjorden og Roskilde Fjord. Foto: Landskabsværkstedet. Vi har set på forskellige typer af stiprojekter. Det er tydeligt at dem hvor initiativet kommer nedefra fra lokale kræfter, lettere bliver accepteret af lodsejerne. Der er også eksempler hvor processen er gået skævt. Det har tit rod i manglende inddragelse. Lodsejerne vil ofte stille sig på hælene hvis de hører om kommunens planer i lokalpressen før de selv er blevet spurgt. Desuden er det vigtigt at spille med åbne kort. Man skal forklare præmissen for den kommende sti. Har lodsejeren ret til at sige nej, eller kan han påvirke udviklingen og foreslå alternative ruter? Og hvis der skal eksproprieres, hvilke rettigheder har man så, og hvad er kompensationen? Nøgleordet er tidlig og ærlig dialog, lyder det fra Landskabsværkstedets formand, geograf Søren Præstholm. Uanset hvor fintfølende dialogen med lodsejerne er, kan planlæggere alligevel løbe panden mod en mur. Nogle gange har lodsejere været utilfredse med myndighederne i forbindelse med en anden sag - eksempelvis en tidligere fredning af en del af deres grund eller en uheldig tvist med kommunen - og så slår de bak, så snart idéen præsenteres. Her kan den eneste løsning være ekspropriation. Men selv om man således har retten på sin side, anbefaler Landskabsværkstedet at man forsøger at holde dialogen kørende og er bevidst om at visse af lodsejerens bekymringer kan være velbegrundede. Eksempelvis mister en øde ejendom en stor del af sin privathed ved at få åbnet en offentlig sti tæt på, og så bør man eksempelvis etablere en afskærmende beplantning eller lignende. Bider hunden? Kun én af lodsejernes fordomme om stier holder virkelig 16 GRØNT MILJØ 1/2012

17 Slaggeren på Langøya ANBEFALINGER TIL PLANLÆGGERE Indgå tidligt i dialog, og skab klare linjer for præmissen for inddragelse. Informér ærligt om lodsejerens rettigheder. Inddrag lokale kræfter, og forsøg at skabe engagement om projektet nedefra. Lyt til lodsejerne, både for at de kan føle sig hørt og for at drage nytte af deres lokalkendskab. Sørg for klare aftaler om stiens drift. Hundeskove og indhegnede arealer ved indgangen til stien kan afhjælpe problemer med løse hunde. Der skal være tydelig skiltning samt oplysninger om forbud mod f.eks. løse hunde og åben ild så lodsejerne ikke skal optræde som politibetjente. I Oslofjorden ligger den aflange ø Langøya. Her holder affaldsvirksomheden Noah A/S til, og her anvendes slagger fra bl.a. Kommunekemi i Nyborg som bærelag i områdets køreveje. Det må man i Norge, men ikke i Danmark. Slaggeren kommer fra bl.a. medicinalbranchen der brændes i 1200 grader varme rotérovne. Det er et godt og stabilt underlag. Det har fantastisk god bæreevne, så rent underlagsmæssigt er det meget lig stabilgrus, forklarer forbrændingschef Per Andreasen fra Kommunekemi. I Norge anvendes der normalt skærver (pukk) som bærelag hvilket er en bedre løsning end stabilgrus. Skærver beholder nemlig bæreevnen selv om det bliver vådt. Det gør stabilgrus ikke. Så hvorfor ikke bare bruge pukk når man bare kan knuse al det fjeld man vil? Fordi de interne køreveje på Langøya hele tiden opsluges i takt med at øens affaldsdeponier vokser. Man har altså et vedvarende behov og et materiale lige ved hånden. Veje med slagger som bærelag kan tåle lige så stor belastning som en tilsvarende løsning med stabilgrus og kan sagtens håndtere den tunge lastbiltrafik på deponiet. Og man kan godt bruge denne løsning til rigtige veje herhjemme, forklarer Per Andreasen. Derfor har virksomheden ansøgt om at få lov til at lave køreveje på virksomhedens egne arealer med slagger som bærelag. Men svaret var nej. Hele Kommunekemis danske deponiområde er anlagt således at der ikke sker nogen form for nedsivning til grundvandet herfra, men vi fik alligevel ikke tilladelsen. Det er Miljøstyrelsen som ikke har anerkendt produktet til konstruktionsformål, og styrelsen var heller ikke glad for at vejene skulle anlægges oven på tidligere affaldsdepoter hvorved disse lag og det nye slaggelag ville blive blandet, forklarer Per Andreasen. lt stik. Hundene. De skaber gener for omkring halvdelen af de adspurgte lodsejere. Danskerne lader i udpræget grad deres hunde løbe uden snor selv om det er forbudt på en sti. For nogle ejere der selv benytter stien, skaber det utryghed, også selv om ejeren mener at have fuldt herredømme over den løse hund. Men det er især lodsejere der går på jagt som oplever det som en gene at hundene løber løs i skoven og skræmmer dyrene og skambider både vildt og fugle - også selv om kun en enkelt lodsejer kan nævne konkrete eksempler på skambidt vildt. Og rent psykologisk er det irriterende at se folk overtræde adgangsreglerne. De færreste lodsejere bryder sig hverken om rollen som politimand eller de nedladende svar der nogle gange falder når reglerne påtales. Tydeligere skiltning og oprettelse af såkaldte hundeskove, særligt ved indgangen til den nye sti, kan være med til at afhjælpe problemet. Til gengæld er de forventede gener som affald, larm, nedtrampning af afgrøder og hærværk alle mindre end halvt så udbredte som lodsejerne frygtede før stien blev lavet. Uanset hvor planlæggere og ildsjæle vil skabe et stiprojekt, er de nødt til at forholde sig konstruktivt til et væld af fordomme og bekymringer. Men med Fakta og myter om stier i hånden er det blevet lettere at skabe adgang til naturen og gøre det muligt for flere danskere at bevæge sig ud i det bølgende landskab uden at skulle traske langs landevejens hurtige trafik. Rapporten kan hentes på Her kan man bl.a. læse mere om hvert enkelt af de syv stiprojekter. Der kan også downloades en 40 siders opsummering af overordnede erfaringer fra de undersøgte stiprojekter. På Langøya i Oslofjorden holder affaldsvirksomheden Noah A/S til. Her bruges affaldsslagger som bærelag under vejene. GRØNT MILJØ 1/

18 Da ilden fik fat i det brandfarlige underlag kunne røgen ses mange kilometer væk. Foto: Poul Petersen. Gummiflisen spredte ilden til hele legepladsen Den 8. oktober nedbrændte en hel ny legeplads i boligbebyggelsen Klosterparken i Ringsted. Når det gik så slemt, skyldes det at belægningen også brændte og derved spredte ilden til hele legepladsen på 500 m 2 - også selv om det havde regnet lige inden. Belægningen bestod af den såkaldte gummiflis der danner en rustik struktur med store luftporer der kan nære ilden med ilt. Gummiflis er en variant af de moderne gummibelægninger som ofte bruges som faldunderlag på legepladser. Det ligner flis, men er lavet af genbrugsgummi. Det har mange fine egenskaber, farverigt, permeabelt, støddæmpende mv. Men gummi kan brænde. Især gummiflis. Brandfaren er en faktor som man bør tage med når man bruger gummi som belægninger. Det anvendte faldunderlag reagerede helt anderledes end forventet, skrev Dina Ingerslev Heldt (landskabsarkitekt i Gladsaxe Kommune) og Jesper H. Mortensen (legepladsinspektør i Roskilde Kommune) i Legepladsen 4/2011. De opfordrer til at se nærmere på de materialer der bruges til legepladser. Branden på legepladsen i Ringsted var i øvrigt påsat, måske uoverlagt efter leg med ild og cigaretter. Ingen kom heldigvis til skade. sh KILDER Dina Ingerslev Heldt, Jesper H. Mortensen (2011): At nære en ild. Legepladsen 4/2011. Flere beboere i boligbebyggelsen optog film af branden som kan ses på Søg f.eks. på Klosterparken legeplads. Faskiner med tæt bund og regnbede med salttålende planter Overfladevandet fra befærdede veje og gader er så forurenet med især tungmetaller at det ikke bare kan nedsives. Men man kan opstuve og forsinke vandet i regnbede og underjordiske bassiner med tæt bund før det ledes videre i kloakken. Og man kan i mellemtiden bruge vandet til at få en grønnere vej. Løsningen skal bruges til Amager Landevej, lyder det fra Tårnby Kommune og GrontMij A/S. Bassinerne anlægges af faskiner der forbindes med rør der leder til det eksisterende kloaksystem. Under faskinerne er der en vandtæt membran. Over faskinerne er der regnbede med bevoksning. Bevoksningen skal tåle salt, for vejvandet er salt en stor del af året. Og skal elske meget veldrænet jord. Det er derfor planter fra det kystnære hedelandskab man skal have fat i, f.eks. klitrose, havtorn og engelskgræs. Systemet dimensiones til en såkaldt 5 års-regnhændelse. Med i beregningen indgår det regnvand der kan komme fra de tilstødende matrikler. Visualisering af en kommende Amager Landevej. Ud over regnbede med faskiner under har cykelstierne - med begrænsede mængder salt - permeable belægninger. Bedene med vejtræer har kantsten og drænes på normal vis. De modtager intet saltvand. Løsningen anføres som dyrere end hvis man restaurerer eksisterende brønde og ledninger, men billigere end hvis man udskifter ledningerne for at få større kapacitet. Desuden understreges det at et anlæg med lokal håndtering af regnvand også bør betragtes som et led i byforskønnelsen fordi det tilfører beplantning og arkitektoniske fordele. sh KILDE Rikke Hedegaard Jeppesen, Mikas Schmidt Christiansen, Stig Falkerberg (2011): Fra oversvømmede veje til øget sikkerhed og æstetiske byrum. Teknik & Miljø 11/2011. Fem bud på nye og bedre multibaner Arkitekter, designere og producenter har sammen med Lokale- og Anlægsfonden udviklet fem bud på fremtidens multibaner der er smukkere at se på, er mere tilgængelige for piger og har flere aktivitetsmuligheder. Samtidig skal de kunne opføres for højst kr. De fem forslag kan ses på Forslagene skal op at stå ude i virkeligheden - og derfor indbyder Fonden alle interesserede kommuner og foreninger til at henvende sig hvis fremtidens multibaner vækker interesser. Fonden støtter nemlig etableringen af den første udgave af hvert bud med op til halvdelen af etableringsudgiften. Det er muligt at tilpasse hvert projekt efter lokale behov. Derefter kan man - som nu - få kr. når man anlægger en multibane. Kviksølvlamper må væk inden 2015 Fra 1. januar 2015 er det ikke mere tilladt at markedsføre lyskilder baseret på kviksølv i EU. Det fremgår af EU s ecodesigndirektiv fra I Danmark er der mellem og lygter med kviksølvlyskilder, ofte i de klassiske Albertslund-lygter der lyser på stier og boligveje. Tallet anslås af Thim Nørgaard Andersen og Allan Ruberg fra ÅF Lighting der i Trafik & Veje (12/2011) fastslår at kommunerne står over for en stor opgave med at få skiftet lyskilderne. Og ganske vist er mange belysningsanlæg så gamle (25-40 år) at de alligevel snart skal skiftes, men tit er der ikke afsat midler til det. Andersen og Ruberg foreslår derfor at kommunerne laver en handlingsplan for udskiftningen af kviksølvlamperne. Ofte kan man bare erstatte kviksølvlyskilden med en anden lyskilde, især kompaktlysstofrør. F.eks. bruger Albertslund-lygter en 80 W kviksølvlyskilde der kan erstattes af et 42 W kompaktlysstofrør. Det betaler sig tit at etablere hel ny belysning der udnytter de billigste lyskilder, især LED-lys, og udnytter lyset optimalt. sh 18 GRØNT MILJØ 1/2012

19 Skyggetolerant mosebunke tjekket Plæneegenskaberne holder, viser forsøg og erfaringer gennem ti år Mosebunke blev for en halv snes år siden introduceret som plænegræsart af forædlingsfirmaet Barenbrug. Den tuedannende lysegrønne græsart var tæmmet til sorten Barcampsia så man kunne udnytte artens fordele, især den store skyggetolerance. Den har derfor indgået i skyggeblandinger til f.eks. stadions med skyggende tribuner. Siden er arten afprøvet i praksis og i forsøg. Og den er bestået, selv om det ikke er til topkarakter. Skyggetolerencen ser ud til at holde. Den er bl.a. testet i Midtaksen i Oslo hvor store ahorn skygger plænen stærkt. I sommeren 2010 blev græsset renoveret med en blanding med 50% mosebunke og 50% rødsvingel. Det har levet op til forventningerne. Plantedækket er tæt, og de to græsarter går godt sammen, også i farven selv om mosebunken strækker sig mere i højden, lyder det fra Oslos parkvæsen. Slidstyrken er moderat. På den norske forsøgsstation Bioforsk sammenlignede man i Barcampsia med sorter af engrapgræs og rajgræs. De blev - med 2-3 cm klippehøjde - udsat for kraftig slitage som i 2-3 fodboldkam- pe. Barcampsia var på linje med en middel rapgræs, men dårligere end de bedste engrapgræsser og klart dårligere end de fleste rajgræssorter. Mosebunken tåler at blive klippet pænt langt ned. Den markedsføres mest til græs der klippes i 2,5-5 cm højde, men forsøgene på Bio-forsk viser at Barcampsia tåler nedklipning til 1 cm bedre end de fleste engrap-græssorter. Forsøg i med sortsblandinger viste at man får det bedste helhedsudtryk med 50-70% mosebunke og 30-50% engrapgræs. Alene gav mosebunken et dårligt indtryk ud på sæsonen med lys farve og dårlig klippekvalitet. Forholdet mellem de to arter var stabilt. Hvis der kom rajgræs med, blev væksten mere ustabil med fare for at mosebunken ville danne tuer. Mosebunke (Descampsia caespitosa) danner i naturen tætte stive tuer. Sorten Barcampsia kan også danner tuer i plæner hvis der ikke klippes tit nok. Desuden er tuerne lysegrønne og skiller sig ud fra det øvrige græs. Det er da også grunden til at de fleste rullegræsproducenter ikke bruger mosebunke selv om flere prøvede da Barcampsia kom på markedet. Når kunderne ikke klippede græsset tit nok, dukkede de lyse tuer op. Erfaringer peger på at man i hvert fald undgår tuer når man klipper med skarpe klippeaggregater ned til 2-4 cm mindst to gange om ugen. I naturen går græssende dyr uden om mosebunke på grund af de riflede ru blade der indeholdet silicium. Det gør mosebunke modstandsdygtig over for de fleste svampe, bl.a. sneskimmel. Effekten er dog også at græsset kan blive meget lyst hvis man klipper tørt græs med en sløv klipper. Mosebunke danner ikke udløbere og spirer langsomt, så den er ikke oplagt til eftersåning. Derimod er den vinterhårdfør og spirer tidligt om foråret. Og så tåler den altså meget skygge. Barenbrugs skyggeblanding Shadow / Bar 62 indeholder 40% Barcampsia. Prodanas Skygge Masterline indeholder kun 5% Barcampsia og domineres af relativt skyggetålende sorter af rødsvingel og almindelig rapgræs. sh KILDE Trygve S. Aamlid, Frank Enger (2011): Mosebunke til golfbaner, fodboldbaner og skyggefulde græsarealer i Norden? Greenkeeperen 4/2011. På Bioforsks forsøgsstation i Landvik såede man i 2007 logoet i den mørkegrønne rødsvingel Darwin på en bund af den lysere Barcampsia. Begge sorter danner ikke udløbere. Foto Tryge S. Aamlid. Svend Andersen Professionel træ- og planterådgivning Din direkte vej til faglig sparring og udvikling. Tlf.: Nye modeller til at betale spildevand Ved at dele spildevandsregningen op i et regnvandsbidrag og et spildevandsbidrag, bliver det tydeligt hvad det koster at komme af med regnvandet, og dermed også hvad der kan spares. Forslaget er fra Spildevandsudvalget der blev nedsat af miljøminister Karen Ellemann bl.a. for at se på hvordan man kan få grundejere til lade regnvandet sive ned i jorden fremfor at lade det strømme ud i kloakken. Et eventuelt regnvandsbidrag kan f.eks. beregnes ud fra det areal på en ejendom som afleder regnvand til kloakken i stedet for grundarealet. Udvalget er dog opmærksom på at det er en model, der er svær at administrere. For at få vand væk fra vejene - uden om kloakkerne - har udvalget analyseret en ændring af vejbidraget der kan tilskynde til alternativ afledning af regnvand fra veje. Udvalget skulle også set på hvordan man kan lave en mere kostægte betaling så udgifterne til rensning bedre afspejler hvad kunderne får for deres penge. I så fald bliver det dyrere for boliger og små virksomheder, men billigere for de store vandforbrugende virksomheder. Udvalget anviser forskellige betalingsmodeller, men anbefaler ingen. Udvalget var sammensat af folk fra Kommunernes Landsforening, DANVA, Danmarks Naturfredningsforening, Forbrugerrådet, Parcelhusejernes Landsforening, Landbrug & Fødevarer og Ejendomsforeningen Danmark. sh GRØNT MILJØ 1/

20 Faldet i pesticidforbruget falder Undersøgelse af forbruget på offentlige arealer i 2010 viser stigende forbrug i kommuner Pesticidforbruget på de offentlige arealer var i 2010 på 3,1 ton aktivstof og udgjorde 0,1% af det årlige salg af pesticider i Danmark. Forbruget er siden 1995 faldet med 88% fra 25,7 ton. Den største reduktion fandt sted frem til Forbruget synker stadig, men med faldende tendens. Samtidig stiger ukrudtsproblemerne flere steder. Det samme gør pesticidforbruget generelt i kommunerne. Det fremgår af Undersøgelse af pesticidforbruget på offentlige arealer i 2010 som rådgivere fra Cowi har udført for Miljøstyrelsen. Det er sket som led i aftalen fra 1998 om en frivillig udfasning af pesticider på offentlige arealer. Siden er pesticidforbruget gjort op fire gange. Undersøgelsen viser at kommuner, regioner og stat er nået langt med udfasningen af pesticider på offentlige arealer, hedder det i rapporten. Her forklares også hvorfor reduktionen er faldet. I begyndelsen kunne man uden de store problemer undlade en del af pesticidforbruget, f.eks. hvor det var rent æstetisk begrundet, eller hvor man let kunne bruge andre metoder. Det resterende forbrug har givet større tekniske, praktiske og økonomiske udfordringer. Det langt mest brugte pesticid er ukrudtsmidlet glyphosat (Roundup m.fl.) som bl.a. bruges mod kæmpebjørneklo - en anvendelse der er undtaget i udfasningsaftalen. Alt i alt ligger knap halvdelen af forbruget i kommunerne, godt halvdelen i staten, mens regionernes forbrug er minimalt. Største enkeltforbruger er Banedanmark der på jernbanerne står for 30% af det samlede forbrug på offentlige arealer. Stiger i kommunerne Det samlede forbrug på offentlige arealet er faldet 23% siden 2006, men kommunernes forbrug er steget 9%. Hvorfor, forklares ikke. Et bud kan være kommunalreformen hvor kommunerne i 2007 overtog amternes naturforvaltning og det tilhørende pesticidforbrug. 56% af de sprøjtende kommuner angiver da også at de bruger pesticider i skov og natur, typisk mod bjørneklo. Amternes forbrug var imidlertid minimalt. Tallene afspejler derfor et reelt øget kommunalt forbrug. Herfor taler også at kun 22 kommuner i 2010 helt undgik pesticider. Det svarer til 23%. I 2006 var det 37%. Ser man helt tilbage til 1995, er kommunernes forbrug dog faldet med 90% til nu kg aktivstof. 64 kommuner har en pesticidhandlingsplan. De fleste tillader at bruge pestcider under særlige omstændigheder, typisk mod kæmpebjørneklo og andre invasive arter. Kommuner der har en pesticidhandlingsplan, har i gennemsnit et langt mindre forbrug end de kommuner der ingen plan har. MEST BRUGTE MIDLER Glyphosat (Roundup m.fl.) er et systemisk middel der bruges til totalbekæmpelse af ukrudt på veje og belægninger samt til at bekæmpe kæmpe-bjørneklo og andre invasive arter. MCPA er et hormonmiddel der bruges mod tokimbladet ukrudt i plæner og andet græs. Pelargonsyre er en organisk fedtsyre godkendt til ukrudtsbekæmpelse på belægninger og under træer og buske. Alle tre er ukrudtsmidler (herbicider). Ud over herbicider er der et meget begrænset brug af fungicider (svampemidler), insecticider (insektmidler) og vækstregulerende midler. De fleste kommuner tillader pestcider under særlige omstændigheder, typisk mod kæmpebjørneklo. PESTICIDFORBRUG Udviklingen i forbruget af pesticider på offentlige arealer fra 1995 til Tallene angiver de indrapporterede mængder aktivstof målt i kg. Uden for aftalen er der et forbrug på forsknings- og forsøgscentre. Det omfattede kg i ved de følgende undersøgelser var forbruget henholdsvis kg, 736 kg, kg og 632 kg. I alt Kommuner Stat Amter/regioner / SPØRGSMÅL OG SVAR Undersøgelsen i 2010 er baseret på spørgeskemaer til alle 98 kommuner (94 svar), alle 5 regioner (5 svar), 11 statslige styrelser (11 svar), 5 statslige selskaber (4 svar) samt 1883 menighedsråd (951 svar). Oplysningerne blev indsamlet i august-november Undersøgelsen i 2010 inddrager i modsætning til tidligere også de statslige selskaber og de menighedsdrevne kirkegårde. Desuden er svarprocenten i kommunerne bedre end i Udliciterede arealer er dog ikke medtaget. 20 GRØNT MILJØ 1/2012

Fakta og myter om stier

Fakta og myter om stier Fakta og myter om stier set med lodsejernes øjne Søren Præstholm Emil Moreau Braunstein www.landskab.nu Fakta og myter om stier set med lodsejernes øjne Den grimme ælling baggrund for projekt Fakta og

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS s. 12 _ MAGASIN BENSPÆND _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ budget BUDGET i byggeriet INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS Der er en tendens til, at man

Læs mere

Beskæring af vejens træer. - en vejledning

Beskæring af vejens træer. - en vejledning Beskæring af vejens træer - en vejledning FORORD I 2009 besluttede Vejlauget, at gøre en ekstra indsats for, at vi kan få en endnu flottere og harmonisk Håbets Allé og Karlstads Allé med fine nauer vejtræer.

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

TM35 Begrønning flere træer i København

TM35 Begrønning flere træer i København Teknik- og Miljøforvaltningen BUDGETNOTAT TM35 Begrønning flere træer i København 24-03-2014 Sagsbehandler Peter Andreasen Eksekveringsparat? Udvalgsbehandlet Kan igangsættes uden yderligere udvalgsbehandling

Læs mere

Tekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen

Tekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen Tekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen Træerne kan ses på hjemmesiden dn.dk/evighed - klik på Danmarkskortet og zoom ind på kortet, så de enkelte træer kan klikkes frem. Træer i naturområdet Gjæven Gjæven

Læs mere

Generalforsamling i Ø-Kvarterets Grundejerforening

Generalforsamling i Ø-Kvarterets Grundejerforening Generalforsamling i Ø-Kvarterets Grundejerforening Tirsdag den 24. marts 2015 Bestyrelsens beretning ved formanden. Vi vil fra bestyrelsens side endnu engang byde alle rigtig hjertelig velkommen her til

Læs mere

lblidahpark - Træregistrant

lblidahpark - Træregistrant lblidahpark - Træregistrant oprettet 13.oktober 2015 opdateret 09.12.2015 efter gennemgangen med Landskabsarkitekt og TreeCare d. 26-10-2015 Blok 7 S 221A, Ma 1 Retning Robinie S 150år 15m 200år 15m Har

Læs mere

Tag din have med, når du flytter

Tag din have med, når du flytter Tag din have med, når du flytter Kan du ikke bære at skulle forlade de planter i haven, som betyder meget for dig? Bare rolig du kan tage mange af dem med. Læs hvordan her. Har du fået et frugttræ på din

Læs mere

Aarhus Byråd onsdag den 9. september 2015. Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område

Aarhus Byråd onsdag den 9. september 2015. Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område Og vi kan gå videre til næste, og det er rammeaftale for 2016 på det sociale område. Hvem ønsker ordet til den? Hüseyin Arac, Socialdemokraterne. Værsgo.

Læs mere

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering!

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering! 1. maj-tale, Langå (Det talte ord gælder) Tak for ordet! Og tak for invitationen. Det er altid noget særligt at være til 1. maj her i Langå. Det er selvfølgelig fordi 1. maj er en særlig dag. Og også fordi

Læs mere

Tak til: Peter Møller for din uundværdlige støtte og hjælp. Rikke Vestergaard Petersen for kritik og råd.

Tak til: Peter Møller for din uundværdlige støtte og hjælp. Rikke Vestergaard Petersen for kritik og råd. Molly Den Magiske Ko Copyright Lene Møller 2012 Illustrationer: Lene Møller Forlag: Books On Demand GmbH, København, Danmark Trykt hos: Books On Demand GmbH, Norderstedt, Tyskland Bogen er sat med Georgia.

Læs mere

Bårse Søerne et rekreativt område

Bårse Søerne et rekreativt område Bårse Søerne et rekreativt område Introduktion til området I Bårse har vi et vidunderligt sted, et grønt område med to store søer. Søerne skulle egentligt havde været til brug af vandski, og derfor har

Læs mere

Bilag 2: Transskription af feltstudier

Bilag 2: Transskription af feltstudier 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 Feltstudie 1 Interviewer: Int Trine: T Jane: J Int: Hvor gamle er i? T: Vi er 21 J:

Læs mere

Generalforsamling i Ø-Kvarterets Grundejerforening

Generalforsamling i Ø-Kvarterets Grundejerforening Generalforsamling i Ø-Kvarterets Grundejerforening Tirsdag den 29. marts 2016 Bestyrelsens beretning ved formanden Fra bestyrelsens side vil gerne endnu engang byde jer rigtig hjertelig velkommen her til

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

mal byen grøn Amager Vest Lokaludvalgs grønne høringssvar til Københavns Kommunes Kommuneplan 2019

mal byen grøn Amager Vest Lokaludvalgs grønne høringssvar til Københavns Kommunes Kommuneplan 2019 mal byen grøn Amager Vest Lokaludvalgs grønne høringssvar til Københavns Kommunes Kommuneplan 2019 Når vi taler med borgerne i Amager Vest, fylder en grøn og bæredygtig by meget. Især grønne områder tæt

Læs mere

Forslag til kvalitetsstandard for Vejtræer -Højstammede træer til by- og vejformål

Forslag til kvalitetsstandard for Vejtræer -Højstammede træer til by- og vejformål PartnerLandskab Palle Kristoffersen 13. august 2010 Forslag til kvalitetsstandard for Vejtræer -Højstammede træer til by- og vejformål Dette forslag til kvalitetsstandard er udarbejdet i regi af PartnerLandskab

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Formandens beretning for året 2014

Formandens beretning for året 2014 Formandens beretning for året 2014 Velkommen. Så gik der endnu et år. Og dette har budt på nye udfordringer. Selvfølgelig har de sidste detaljer vedr. overtagelsen fyldt meget, da den er en vigtig del

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Nærbillede af den store sten. Da isen er smeltet væk har stenen ligget tilbage på jordoverfladen.

Nærbillede af den store sten. Da isen er smeltet væk har stenen ligget tilbage på jordoverfladen. Dyrespor Dyrene der lever i skoven, laver også spor. Der findes for eksempel spor efter de mange rådyr, der lever i skoven. Prøv selv at finde ét næste gang du kommer til noget mudder. Istidens spor Denne

Læs mere

Rekreative stier. Velkommen til konferencen. Konference for alle med interesse for at etablere stier

Rekreative stier. Velkommen til konferencen. Konference for alle med interesse for at etablere stier Velkommen til konferencen Rekreative stier Konference for alle med interesse for at etablere stier Den 5. oktober 2011 Kl. 9.30-16.00 Comwell Roskilde Stier i natur, landskaber og grønne områder giver

Læs mere

Evaluering af varmepumper

Evaluering af varmepumper Her er et samlet dokument for alle cases. De kommer ikke i nogen specifik rækkefølge, men med kommandoen ctrl+f kan man finde den case man ønsker. Held og lykke :) Evaluering af varmepumper Hej mit navn

Læs mere

mal byen grøn Amager Vest Lokaludvalgs grønne høringssvar til Københavns Kommunes Kommuneplan 2019

mal byen grøn Amager Vest Lokaludvalgs grønne høringssvar til Københavns Kommunes Kommuneplan 2019 mal byen grøn Amager Vest Lokaludvalgs grønne høringssvar til Københavns Kommunes Kommuneplan 2019 Når vi taler med borgerne i Amager Vest, fylder en grøn og bæredygtig by meget. Især grønne områder tæt

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Spar 10.000-50.000 kr ved at omlægge dit realkreditlån

Spar 10.000-50.000 kr ved at omlægge dit realkreditlån Spar 10.000-50.000 kr ved at omlægge dit realkreditlån At tage et realkreditlån, er formentligt den største økonomiske beslutning, du kommer til at træffe i dit liv. De fleste af os erkender, at vi ikke

Læs mere

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Dansk Skovforening 1 Hvad er klima? Vejret, ved du altid, hvordan er. Bare se ud ad vinduet. Klimaet er, hvordan vejret opfører sig over længere tid, f.eks. over

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Interview med chefgreenkeeper Adam Evans

Interview med chefgreenkeeper Adam Evans Interview med chefgreenkeeper Adam Evans v/mogens Damm Dette interview blev lavet d. 21.januar, 2016, nogle dage før Adam tiltræder sit nye arbejde som chefgreenkeeper i Frederikshavn Golf Klub. Adam Evans

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE KOMMUNEPLAN Tema om træpolitik

SOLRØD KOMMUNE KOMMUNEPLAN Tema om træpolitik SOLRØD KOMMUNE KOMMUNEPLAN 2017 Tema om træpolitik Indhold Mål for træer Træer er med til at danne det grønne billede i kommunen, der understøtter Byrådets vision om "det bedste sted at leve og bo i hovedstadsområdet".

Læs mere

Stier set med lodsejernes øjne. Syv stieksempler

Stier set med lodsejernes øjne. Syv stieksempler Stier set med lodsejernes øjne Syv stieksempler Vi ved hvad vi har Vi ved ikke hvad vi får. Asger Jorn Politisk niveau Vi ønsker at anlægge flere stier hvad skal vi huske? Skønt at de kunne blive enige

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

Velkommen til Claus Tingstrøm A/S

Velkommen til Claus Tingstrøm A/S Velkommen til Claus Tingstrøm A/S Er jeres kantineløsning den bedste? Der var en gang, hvor maden i kantinen kom fra frostposer, dåser og halvfabrikata. Sådan er det heldigvis sjældent i dag. Nu forventer

Læs mere

Midlertidige rekreative byrum Sagen kort fortalt

Midlertidige rekreative byrum Sagen kort fortalt Midlertidige rekreative byrum Byens Netværk arrangement 2009.06.10 Tekst: Charlotte Seidenberg, Teddy Olsen og Henriette Sofie Larsen Foto: Teddy Olsen Daglig leder af Byens Netværk Henriette Sofie Larsen

Læs mere

Den vertikale have Økologi på højkant

Den vertikale have Økologi på højkant Den vertikale have Økologi på højkant Marijke Zwaan er en energisk kvinde og ildsjælen bag Den vertikale have på Otto Krabbes Plads i København. Projektet har efter lange og seje godkendelsesforløb resulteret

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

INTELLIGENT BELYSNING

INTELLIGENT BELYSNING Alberte Maria Lodahl & Alberte Emma Ahrensbøll Antvorskovskole 7. a Vores projekt indeholder: INTELLIGENT BELYSNING - En rapport - En model af en vej med intelligent belysning - To plakater - En model

Læs mere

Strategi for Bytræer. - et element i en attraktiv og levende by

Strategi for Bytræer. - et element i en attraktiv og levende by Strategi for Bytræer - et element i en attraktiv og levende by 1 Strategi for Bytræer Strategi for Bytræer i Odense Kommune 2013 2023 er udarbejdet i 2013. Odense Kommune By og Kulturforvaltningen Park

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

AFSLUTTENDE OPGAVE. Lad Grønsted forblive Grøn

AFSLUTTENDE OPGAVE. Lad Grønsted forblive Grøn AFSLUTTENDE OPGAVE Lad Grønsted forblive Grøn Lad Grønsted forblive Grøn Indledning Til dette afsluttende projekt har jeg valgt at fokusere på udemiljøet i en park, og om hvordan et godt udemiljø kan påvirke

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

Interviewer: Ej, vi skal lige gå en god tur i det dejlige vejr. Hvor bor du henne? I forhold til.

Interviewer: Ej, vi skal lige gå en god tur i det dejlige vejr. Hvor bor du henne? I forhold til. Samtalevandring d. 9. maj 2012. Sanne, 23 år. Studerende på KEA. Bor på Jagtvej. Interviewer: Så lad os gå den her vej. Sanne: Ja. Interviewer: Fedt, you re mine nej. Sanne: Ej fuck, Maria har jo ikke

Læs mere

Træpolitik i København. Jens Ole Juul, enhedschef i Bynatur, Teknik- og Miljøforvaltningen

Træpolitik i København. Jens Ole Juul, enhedschef i Bynatur, Teknik- og Miljøforvaltningen Træpolitik i København Jens Ole Juul, enhedschef i Bynatur, Teknik- og Miljøforvaltningen Træpolitikken 2018-2025 Træpolitik 2016-2025 vedtaget 26. maj 2016 Træpolitik 2018-2025 revideret 1. november 2018

Læs mere

BØRNS LEG PÅ LETTERE FORURENET JORD

BØRNS LEG PÅ LETTERE FORURENET JORD BØRNS LEG PÅ LETTERE FORURENET JORD T I L M E DA R B E J D E R E I DAG I N S T I T U T I O N E R O G DAG P L E J E 13 JORDEN I KØBENHAVN ER FORURENET MEN IKKE MERE END, AT VI SELV KAN TAGE HÅND OM DET

Læs mere

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket.

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket. KLAUSUL: DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Tale til stormøde om efterløn den 2. februar 2011 i Odense Indledning Harald Børsting Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere.

Læs mere

Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8)

Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8) Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8) Og nu står vi her på trappen på det øverste trin Nyorienteringsfasen, måske med den ene fod på trinnet lige under, nemlig i Bearbejdningsfasen.

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Islands Brygges Lokalråd Leifsgade 7 st 2300 København S

Islands Brygges Lokalråd Leifsgade 7 st 2300 København S XXX Medlem af Miljø- og Teknikudvalget xxx@tmf.kk.dk 2. marts 2018 Emne: Havneparken - fælde Kirsebæralleen Kære xxx, Vi har set fra dagsorden til næste møde den 6. marts 2018 i Miljø- og Teknikudvalget,

Læs mere

Det er et af planlovens hovedformål at sikre, at der ikke sker spredt bebyggelse i det åbne land.

Det er et af planlovens hovedformål at sikre, at der ikke sker spredt bebyggelse i det åbne land. Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 95 Offentligt J.nr. NST-101-01570 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. E stillet af Folketingets Miljøudvalg Spørgsmål E: Vil ministeren på baggrund af henvendelsen

Læs mere

Dyrskueplads med mangfoldige muligheder

Dyrskueplads med mangfoldige muligheder Dyrskueplads med mangfoldige muligheder Roskilde Kommune, Park- og Vejafdelingen der har været store arrangementer på Dyrskuepladsen siden sidst i 1960erne, og det største antal besøgende var på Roskilde

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Hvor? Problem Hvad gør vi? Bestyrelsens beslutning Æbletræer på trekanten v. stien til skoven

Hvor? Problem Hvad gør vi? Bestyrelsens beslutning Æbletræer på trekanten v. stien til skoven Noter fra havevandring på Terrasserne 14. september 2015.09.15 Vi havde en rigtig fin vandring sammen med Allan. 10 12 medlemmer trodsede udsigten til regn og deltog nogle stødte til, andre faldt fra.

Læs mere

Budgettale Der er kun én ting, jeg synes ville være endnu mere trist og det er, hvis vi står i samme situation næste år.

Budgettale Der er kun én ting, jeg synes ville være endnu mere trist og det er, hvis vi står i samme situation næste år. 1 Budgettale 2014 Lige nu henter forældre i hele Odense deres børn. På gangene møder de andre forældre og frustrerede medarbejdere. Og de undrer sig. Hvorfor skal vi nu fyre på børnenes område igen? Det

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

I den bedste mening. Sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende

I den bedste mening. Sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende I den bedste mening Sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende I den bedste mening sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende De fleste mennesker oplever det en eller flere gange i løbet

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk Side 1 Trin 1. Seletræning. Kaninen er minimum 10 uger gammel og du har brugt masser af tid på at oprette et tillidsforhold til den. Den er tryg ved at du tager den ud af buret så nu er tiden kommet hvor

Læs mere

Planlægningen for byggerier overser biodiversitet

Planlægningen for byggerier overser biodiversitet Planlægningen for byggerier overser biodiversitet Den nuværende måde at tilgå planlægningsprocesser for byggerier er med til at skade den værdifulde biodiversitet, vi har tilbage. Det mener Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så?

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så? Transskribering af interview med EL Udført tirsdag den 27. November 2012 Interviewer: Hvordan fik du kendskab til Pinterest? EL: Øj, det er et godt spørgsmål! Hvordan gjorde jeg det? Det ved jeg ikke engang.

Læs mere

Widex et ægte CO2 neutralt byggeri

Widex et ægte CO2 neutralt byggeri Widex et ægte CO2 neutralt byggeri Byens Netværk 14.01.10. Tekst og foto: Christina Bennetzen Hvordan bygger man ægte CO2 neutralt? Det får vi svar på i Vassingerød, hvor høreapparatproducenten Widex nu

Læs mere

Vedligeholdelse - Pleje af grønne områder

Vedligeholdelse - Pleje af grønne områder Vedligeholdelse - Pleje af grønne områder Som faglært havemand med grønt speciale vedligeholder vi haver og grønne områder. Opgaverne kan være: Beskæring af træer og buske Hæk og purklipning Lugning og

Læs mere

Modtagelse af midler fra Nordea-Fonden til projektet Smag på Aarhus.

Modtagelse af midler fra Nordea-Fonden til projektet Smag på Aarhus. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 2. september 2015 Finansiering af projektet Smag på Aarhus Modtagelse af midler fra Nordea-Fonden til projektet Smag på Aarhus. 1.

Læs mere

Hvorfor skal vi have vejtræer i Krarup?

Hvorfor skal vi have vejtræer i Krarup? Hvorfor skal vi have vejtræer i Krarup? Smukke omgivelser tiltrækker ressourcestærke nytilflyttere Træerne vil skjule grimme facader langs vejen, så byen opleves som smuk, istedet for grim og nedslidt

Læs mere

Dialogmødets bemærkninger sammenfattes i notat fra samtlige dialogmøder. Se link under statusmeddelelser.

Dialogmødets bemærkninger sammenfattes i notat fra samtlige dialogmøder. Se link under statusmeddelelser. Søg i lokalområdebøger Lokalområde t fagområde Vælg Dialogmøde Fra: Efterår 2013 Til: Efterår 2013 : Nej: Fritekst Søg Demokratieksperimentariet, Dialogudvalgets fremlæggelse, understøttelse og oplæg Strategi

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Blik på helheden giver nye muligheder

Blik på helheden giver nye muligheder Blik på helheden giver nye muligheder Vores samfund forandrer sig. Blot inden for de seneste årtier er store industriområder blevet forladt. Mange egne i Danmark er samtidig blevet tydeligt mærket af,

Læs mere

Grundejerforeningen Trankær Af 7. maj 1997

Grundejerforeningen Trankær Af 7. maj 1997 30. april 2014 Referat af ordinær generalforsamling 2. april 2014 Der var til generalforsamlingen fremmødt 17 medlemmer samt 6 fra bestyrelsen. Følgende dagsorden var udsendt: 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens

Læs mere

Generalforsamling i Ø-Kvarterets Grundejerforening den 20. Marts Bestyrelsens beretning.

Generalforsamling i Ø-Kvarterets Grundejerforening den 20. Marts Bestyrelsens beretning. Generalforsamling i Ø-Kvarterets Grundejerforening den 20. Marts 2018. Bestyrelsens beretning. Endnu engang vil jeg benytte lejligheden til fra bestyrelsens side at byde alle rigtig hjertelig velkommen

Læs mere

Rough Der er kommentarer om at: - Den er meget svær at finde bolden i grundet højt kløvergræs og brombærkrat.

Rough Der er kommentarer om at: - Den er meget svær at finde bolden i grundet højt kløvergræs og brombærkrat. Referat fra møde i baneudvalg 1. august kl. 17.00 i klubhuset Til stede: Jesper Thøger Christensen, Jørgen Pedersen, Christian Balzer og Leif Jensen Afbud: Kristian Jeppesen Referent: Jesper Thøger Christensen

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Det gamle Kastanjetræ på Enghave plads

Det gamle Kastanjetræ på Enghave plads [1] Det gamle Kastanjetræ på Enghave plads Det gamle Kastanjetræ på Enghave Plads skal fældes for at gøre plads til en metrostation. Vores idé går ud på at overtage det gamle Kastanjetræ, når det er fældet,

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Aarhus Byråd onsdag den 26. april Sag 9: Opfølgning på investeringsmodeller. Der gøres opmærksom på, at der ikke er læst korrektur på afskriften

Aarhus Byråd onsdag den 26. april Sag 9: Opfølgning på investeringsmodeller. Der gøres opmærksom på, at der ikke er læst korrektur på afskriften Sag 9: Opfølgning på investeringsmodeller Der gøres opmærksom på, at der ikke er læst korrektur på afskriften Så går vi videre til næste sag på dagsordenen, det er sag nummer 9, som er opfølgning på investeringsmodeller.

Læs mere

Info til Kerteminde Sommerbys ejere og lejere. Efterår 2012

Info til Kerteminde Sommerbys ejere og lejere. Efterår 2012 Info til Kerteminde Sommerbys ejere og lejere Kære sommerhusejere og lejere Efterår 2012 Vi vil igen informere om det arbejde der er foregået i 2012 og prøve at se lidt frem mod 2013. Dette skrift vil

Læs mere

Skolelederens beretning, generalforsamling 31. marts 2016

Skolelederens beretning, generalforsamling 31. marts 2016 Skolelederens beretning, generalforsamling 31. marts 2016 Det har igen - været et travlt år på skolen, denne gang ikke mindst pga. Byggeriet af børnehaven og faglokalerne. Men måske er det på sin plads

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Danske Parkdage 2014 Strategier for driften i Roskilde Kommune Af Ivan Hyllested Pedersen. Veje og Grønne områder, By, Kultur og Miljø

Danske Parkdage 2014 Strategier for driften i Roskilde Kommune Af Ivan Hyllested Pedersen. Veje og Grønne områder, By, Kultur og Miljø Danske Parkdage 2014 Strategier for driften i Roskilde Kommune Af Ivan Hyllested Pedersen Veje og Grønne områder, By, Kultur og Miljø Strategi for udvikling af driften. Citater fra i går: Israels Plads

Læs mere

Hvem vil sige nej tak til en gevinst på 1,1-6 milliarder? Se beregningen på næste side.

Hvem vil sige nej tak til en gevinst på 1,1-6 milliarder? Se beregningen på næste side. Hvem vil sige nej tak til en gevinst på 1,1-6 milliarder? Se beregningen på næste side. Hvorfor kun spare millioner på nedskæringer, når kommuner kan spare milliarder på forebyggel En god start som forældre

Læs mere

Kløverstier Brøndbyøster

Kløverstier Brøndbyøster Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Efterår Brøndby kommune Naturbeskrivelse I løbet af efteråret skifter skoven karakter. Grønne blade skifter farve og gule, orange, røde og brune nuancer giver et fantastisk

Læs mere

Borgertilfredshed en nøgle til succes

Borgertilfredshed en nøgle til succes Borgertilfredshed en nøgle til succes De syv virksomheder bag Kloakpartner bruger store ressourcer på borgerinformation og på at minimere generne for borgerne. Vi anvender en række forskellige værktøjer

Læs mere

Sommerferie 2012. Jeg vil gerne fortælle om vores sommerferie. Det var spændende i år, fordi vi skulle på ferie i vores nye Cabby 620.

Sommerferie 2012. Jeg vil gerne fortælle om vores sommerferie. Det var spændende i år, fordi vi skulle på ferie i vores nye Cabby 620. Sommerferie 2012. Jeg vil gerne fortælle om vores sommerferie. Det var spændende i år, fordi vi skulle på ferie i vores nye Cabby 620. Vi fik den midt i maj måned, og kunne lige nå en enkelt week-end på

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af i hvor høj grad vi oplever

Læs mere

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10 M E R K U R A N D E L S K A S S E T I D S S K R I F T F O R N Y B A N K K U L T U R N R. 2 2 0 1 5 PENSIONSMEDLEMMER FRAVÆLGER FOSSIL ENERGI 14 SÆT OPSPARINGEN I FREMTIDENS BÆREDYGTIGE TEKNOLOGI 18 TEMA:

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Tips & ideer om kommunikation

Tips & ideer om kommunikation Tips & ideer om kommunikation Hvis du gerne vil vide Hvad du er gået glip af de sidste mange måneder, så fortvivl ej. Her er et uddrag af de (helt gratis og ultra nyttige) nyhedsbreve, der hver måned lander

Læs mere

Rådmand Tina French Nielsens tale ved 1. spa- destik til Fremtidens Plejehjem, 30. marts 2012 FREMTIDENS PLEJEHJEM

Rådmand Tina French Nielsens tale ved 1. spa- destik til Fremtidens Plejehjem, 30. marts 2012 FREMTIDENS PLEJEHJEM Rådmand Tina French Nielsens tale ved 1. spadestik til Fremtidens Plejehjem, 30. marts 2012 Jeg vil gerne byde jer alle rigtig hjertelig velkommen til 1. spadestik på havnefronten i Nørresundby. Det er

Læs mere

Hvorfor tage bilen!...

Hvorfor tage bilen!... Hvorfor tage bilen!... Når du kan tage toget? Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning:

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

Drift Lokal og vedligeholdelse

Drift Lokal og vedligeholdelse Drift Lokal og vedligeholdelse nedsivning af LAR Anlæg af regnvand Praktiske erfaringer Fordele og muligheder som grundejer Forord I forbindelse med et udført LAR Projekt er det vigtigt med en god overlevering

Læs mere

Bevar vinduerne. www.bygningskultur.dk/vinduer

Bevar vinduerne. www.bygningskultur.dk/vinduer Bevar vinduerne Hjemmeside viser vej www.bygningskultur.dk/vinduer www.bygningskultur.dk/vinduer Et nyt tema om vedligehold af vinduer giver gode oplysninger til bygningsejere og -administratorer Se en

Læs mere