Af bibliotekar Richard Juhre. Opdateret af cand.mag. Madeleine Saunte, ibureauet/dagbladet Information

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Af bibliotekar Richard Juhre. Opdateret af cand.mag. Madeleine Saunte, ibureauet/dagbladet Information. 2012."

Transkript

1 Cubakrisen Af bibliotekar Richard Juhre. Opdateret af cand.mag. Madeleine Saunte, ibureauet/dagbladet Information Cubakrisen var Den Kolde Krigs varmeste øjeblik. I tretten nervepirrende døgn i løbet af oktober 1962 vippede verden på grænsen af en atomkrig mellem de to supermagter USA og Sovjetunionen, efter at man havde opdaget langtrækkende missiler opsat på Cuba. Begge parter gik i beredskab. Man klargjorde beskyttelsesrum og gjorde sig parat til at anvende atomvåben mod fjenden, og befolkningen holdt vejret. Alt afhang af den magtkamp præget af uvished, trusler og gensidig mistillid, som udspillede sig mellem præsident John F. Kennedy i det Hvide Hus, og præsident Nikita Khrusjtjov i østblokkens Kreml. En cubansk dreng tager sine handsker på til boksetræning i et træningscenter i Havana. Den 19. maj Foto: STR / Scanpix Baggrund og historie Hvad er Cubas historie? Cuba, den største ø i det caribiske hav, blev opdaget af den spanske søfarer Christoffer Columbus ( ) i Knap tyve år senere, i 1511, indledte spanierne en erobring af øen under conquistadoren Diego Velázquez de Cuéllar (ca ). De besejrede den oprindelige befolknings modstand og bosatte sig på øen, som forblev under spansk herredømme frem til 1898, hvor USA greb ind i en lokal frihedskrig, der endte med at fordrive spanierne fra magten. Samtidig fik USA flådebasen Guantánamo i det østlige Cuba, en base som stadig opretholdes. Cuba fik sin officielle uafhængighed i 1902, men landet var under betydelig amerikansk indflydelse, og denne dominans, der bl.a. gav amerikanerne formel ret til at intervenere i landet for at beskytte liv, ejendom og individuel frihed varede helt frem til Hvad betød den amerikanske tilstedeværelse i Cuba? I de første årtier af det 20. århundrede satte amerikanerne sig tungt på den cubanske økonomi. Ikke blot kom centrale funktioner som telefonvæsnet, elektricitetsforsyningen og jernbanedriften på amerikanske hænder, men også sukkerproduktionen, den cubanske livsnerve, blev i stort omfang overtaget af amerikanere. I 1920'erne stod amerikanere for mere end halvdelen af den cubanske sukkerproduktion, og ved at koncentrere kræfterne om denne produktion, blev andre afgrøder og industrier forsømt i en sådan grad, at landet måtte importere næsten alt andet. For den cubanske befolkning betød dette et liv i fattigdom uden udsigt til forbedringer, og samtidig blev Cuba et forlystelsesparadis for rige amerikanere, der i stort tal kom til øen og levede det søde liv. side 1 af 12

2 Hvordan var det politiske system? Formelt var Cuba et demokratisk land med frie valg, men reelt fungerede demokratiet ikke. I perioden blev landet styret af diktatoren Gerardo Machado y Morales, som med amerikansk billigelse blev styrtet efter en generalstrejke, der truede med at udvikle sig til en regulær borgerkrig. Machado flygtede til USA med en anselig bagage bestående af guldbarrer. Herpå fulgte nogle svage regeringer, mens den reelle magt gradvist gled over i den selvudnævnte hærchef Fulgencio Batista y Zaldívars hænder. Batista stillede i 1940 op til valg, og efter nogle politiske intriger lykkedes det ham at blive præsident. På trods af et ihærdigt samarbejde med både amerikanerne og mafiaen, opnåede han ikke genvalg i Alligevel forblev han stadig en reel magtfaktor, og i 1952 tog han magten ved et ublodigt statskup. Batistas styre var både ineffektivt og gennemkorrupt, hvilket skabte grobund for revolutionen i Hvad var optakten til revolutionen? Initiativtageren til den væbnede kamp mod Batistas styre var Fidel Castro, som havde dannet en lille revolutionær gruppe. Der fandtes også andre grupper, hvoraf universitetsprofessoren Rafael García Bárcena stod i spidsen for den vigtigste, men da Bárcena i 1953 blev arresteret, stod Castro som modstandsbevægelsens centrale repræsentant. I 1953 angreb Castro sammen med 125 mand militærkasernen Moncada i Santiago de Cuba. Denne første aktion endte imidlertid tragisk: Gruppen blev opdaget, tre oprørere blev straks dræbt og 55 siden myrdet af politiet. Sammen med en lille gruppe oprørere undslap Castro ved at flygte ud i Sierra Maestra-bjergene, men nogle dage senere blev de omringet og taget til fange. Den kommanderende officer nærede en hemmelig sympati for oprørerne, og i stedet for at skyde Castro, som han havde ordre til, arresterede han ham. Castro blev stillet for en domstol, hvor han i en fem timer lang tale førte sit eget forsvar. Denne forsvarstale blev siden genskrevet og udgivet under titlen Historien vil frikende mig. Sagen endte med, at Castro blev idømt 15 års fængsel, men efter et folkeligt pres blev han løsladt allerede i Ved at løslade Castro håbede Batista at opnå en folkelig opbakning. Hvem var Fidel Castro? Fidel Castro blev født i 1926 på faderens sukkerplantage i Cubas nordøstlige provins Oriente. Faderen, Angel Castro y Argiz, var indvandret som landarbejder fra Spanien og havde i uafhængighedskrigen kæmpet på spansk side. Fidel gik i de bedste katolske skoler og endte med at få en juridisk embedseksamen fra Havanas universitet. Derpå praktiserede han som advokat, hvilket ikke skaffede ham de store indtægter, fordi han påtog sig at forsvare de fattige, der ikke kunne betale. I 1952 stillede han op til valget i kongressen, men da dette valg blev aflyst, fordi Batista kuppede sig til magten, erkendte Castro, at der ikke kunne opnås sociale forbedringer ad parlamentarisk vej. Han bestemte sig derfor for en væbnet revolution. side 2 af 12

3 Hvornår startede det endelige oprør? Efter sin løsladelse slog Fidel Castro sig ned i Mexico, hvor han gik i gang med at hverve folk til støtte for den kommende revolution. Samtidig tog han flere gange til USA, hvor han hentede støtte i form af penge, våben og ammunition. Den 2. december 1956 gik 83 oprørere under ledelse af Castro og den unge argentiner Che Guevara i land på det østlige Cuba. De havde været ude i storm, og mange af dem led af søsyge. Det var derfor en let sag for Batistas hær at overvinde dem, men det lykkedes 15 af folkene herunder Castro, broren Raul samt Che Guevara igen at flygte op i Sierra Maestra-bjergene. Den følgende tid gik med at overbevise landsbyboerne om nødvendigheden af at indføre landboreformer, og at disse kun kunne gennemføres efter en revolution. Castro havde indset, at revolutionen kun var mulig med bøndernes opbakning. Derfor oprettede han faciliteter som skoler og sundhedsklinikker i landsbyerne, og fra 1958 tog han radiostationen Radio Rebelde i anvendelse som propagandamiddel. Castro fik sit internationale gennembrud efter et interview i The New York Times den 17. februar Det romantiske billede af en revolutionshelt, som blev tegnet deri, gik rent ind hos venstreorienterede i store dele af verden, hvilket gav hans undergrundshær en større tilslutning. I byerne organiserede studenterne deres egen revolutionsstyrke, men efter et mislykket angreb på præsidentpaladset den 13. marts 1957, hvis formål var at likvidere Batista, men som i stedet endte med at 32 blev dræbt, stod Castros oprørshær M 26-7 som den samlende styrke. Hvornår blev revolutionen gennemført? De første år arbejdede Fidel Castro ihærdigt på at skaffe våben og ammunition til revolutionen, blandt andet med overraskelsesangreb på hæren som middel, og efterhånden fik han opbygget et militært hovedkvarter i La Plata i Sierra Maestra. I maj 1958 mislykkedes Batistas styrker i et forsøg på at forcere dette hovedkvarter, og efterhånden skiftede mange regeringssoldater side og sluttede sig til Castro. Oprørshæren fik gradvist erobret den østlige del af Cuba bortset fra Santiago de Cuba. Det stod dog klart, at byen ikke ville kunne holde stand i længden, og da Batista den 31. december fik meddelelse om, at byen var ved at falde, valgte han nytårsdag at forlade landet og flygte til Den Dominikanske Republik med 40 mio. US dollars til sikring af et ubekymret pensionistliv i Portugal og Spanien. Dagen efter indtog Che Guevara Havana, og den 8. januar 1959 kunne Castro efter et sandt triumftog gennem landet lade sig hylde i hovedstaden. Hvad betød revolutionen for det cubanske samfund? Revolutionen medførte straks store omvæltninger i det cubanske samfund. Castro udnævnte sig selv til premierminister, og selv om han havde indsat Manuel Urrutia, forsvarsadvokaten fra sagen om angrebet på Moncada-kasernen, som præsident, lå den reelle magt hos ham. Urrutia blev da også hurtigt afsat og erstattet af den mere Castro-loyale Osvaldo Dorticos. Alle Batista-tro embedsmænd og politikere blev fjernet, og i hundredvis blev tiltalt ved revolutionære domstole. Retssagerne blev ført for åben tv-skærm, og resulterede i flere hundrede henrettelser og endnu flere fængselsdomme. Samfundsforandringerne skete i stor hast. Alene i 1959 vedtog regeringen nye love. På landbrugssiden indførtes en regel om, at intet landbrug måtte være på over 400 hektarer. Resten blev overtaget af staten, der side 3 af 12

4 på denne måde oprettede statsbrug til fordel for de mange løsarbejdere, der tidligere var arbejdsløse i perioden mellem to høstperioder. Endvidere gik man i gang med at afamerikanisere landet, og alle udenlandskejede industrivirksomheder blev nationaliseret. På det sociale og sundhedsmæssige område skete store forbedringer, og man gik i gang med en storstilet kampagne for at komme den udbredte analfabetisme til livs. Der blev bygget skoler og sundhedsklinikker overalt, og de mange nye jobs som regeringen skabte i den offentlige sektor var til stor gavn for de mange arbejdsløse i byerne. Endelig blev straffene for alle former for snyd over for staten skærpet, og prostitution og spil blev forbudt. Hvem bekæmpede revolutionen? For den tidligere cubanske mellem- og overklasse var det vanskeligt at se det positive i revolutionen, som både betød tab af indflydelse og penge. Adskillige tusinde valgte derfor at emigrere til USA. De fleste slog sig ned i Florida, hvor især Miami blev et center for eksilcubanere. Ved udgangen af 1960 levede der ca eksilcubanere i USA, hvoraf de ca boede i Miami. Det var disse eksilcubanere som USA satte sin lid til i kampen mod Castro. Det var fra denne gruppe at deltagerne i Svinebugtaffæren blev rekrutteret, og det var eksilcubanere, der blev sat til at udføre mange af de mere eller mindre fantasifulde attentatforsøg mod Castro. Hvordan reagerede USA på revolutionen? Efter den cubanske revolution forholdt USA sig i de første måneder afventende med hensyn til, hvordan man skulle reagere. For den republikanske præsident Dwight David Eisenhower ( ) var verdenskommunismen hovedfjenden, og gradvist bestemte man sig til, at Castro var kommunist. Det skete både i takt med afamerikaniseringen af Cuba og i takt med Castros støtte til andre revolutionære grupper i Latinamerika. Efter revolutionens gennemførelse i 1959 nød Castro stor popularitet i store dele af den venstreorienterede verden. Det er et omstridt spørgsmål, om Castro var kommunist. Ganske vist erklærede han sig i 1961 marxistleninist, men han var nok først og fremmest pragmatiker. Cuba eksporterede sukker til USA og importerede olie fra Sovjetunionen. I marts 1960 eksploderede det franske skib Coubre, der var lastet med belgiske våben, i havnen i Havana, hvilket Castro udlagde som et attentat udført af eksilcubanere og CIA. En måned senere nægtede de amerikansk ejede raffinaderier på Cuba at arbejde med den sovjetiske olie med den begrundelse, at den var af for ringe kvalitet. Castro svarede igen ved at nationalisere raffinaderierne, hvilket blev besvaret med en drastisk nedskæring af den amerikanske sukkerimport. Samtidig iværksatte USA en handelsblokade af Cuba, der dog ikke omfattede fødevarer og medicin. Året efter, i 1961, afbrød USA de diplomatiske forbindelser med Cuba, og amerikanske statsborgere fik forbud mod at rejse dertil. Hermed var Castro henvist til at basere sin udenrigshandel på Østeuropa og især Sovjetunionen. Hvad var Svinebugtaffæren? Via CIA satte USA sig nu det politiske mål at starte en modrevolution på Cuba og styrte Castro. Det skete i hemmelighed, og officielt udtalte præsident John Fitzgerald Kennedy ( ), at USA ikke havde den slags planer. Det var der ikke mange, der troede på, og i junglen i Guatemala uddannede CIA eksilcubanere til et militant modoffensiv. side 4 af 12

5 I april 1961 satte angrebet ind. Amerikanske bombemaskiner påmalet det cubanske luftvåbens kendingsmærker bombede cubanske lufthavne og tilintetgjorde halvdelen af det cubanske luftvåben. Samtidig blev eksilcubanere nedkastet med faldskærm og andre landsat i Playa Giron, Svinebugten. Men aktionen blev en total fiasko: Castro var forberedt på angrebet, og i løbet af 72 timer havde hans styrker dræbt ca. 200 eksilcubanere og taget til fange. Disse blev senere byttet mod mad og medicin fra USA til en værdi af 53 mio. dollars. På Cuba blev op mod mennesker arresteret for at undgå en folkelig opstand. Hermed fik Castro effektivt luget ud blandt sine politiske modstandere, og sad nu fastere på magten end før. Cubakrisens forløb Hvad var Cubakrisen? Cubakrisen var efterkrigstidens mest alvorlige konfrontation mellem de to supermagter USA og Sovjetunionen. Krisen var på nippet til at kaste verden ud i en atomkrig, idet beslutningen om i givet fald at anvende atomvåben var truffet i Washington, ligesom de sovjetiske styrker på Cuba var rede til at svare igen på samme måde. Krisen opstod, da amerikanerne opdagede, at Sovjetunionen i hemmelighed var i fuld gang med at opstille atombevæbnede raketter på Cuba kun 140 km fra den amerikanske kyst. Opdagelsen skete ved en analyse af fotografier, som et amerikansk spionfly havde taget den 14. oktober 1962 under en overflyvning af Cuba. Opstillingen blev foretaget på trods af at den sovjetiske ministerpræsident Nikita Khrusjtjov ( ) havde lovet præsident Kennedy, at Sovjetunionen ikke ville forsyne Cuba med angrebsvåben. Amerikanerne opfattede raketterne som en uacceptabelt stor sikkerhedsrisiko, og de var fast besluttet på at få raketterne fjernet, om nødvendigt med magt. Hvem traf beslutningerne? Den 16. oktober 1962 nedsatte præsident Kennedy et sikkerhedsråd, som skulle afgøre, hvordan USA skulle reagere på krisen. I dette råd sad vicepræsident Lyndon Johnson, udenrigsminister Dean Rusk, forsvarsminister Robert McNamara, forsvarschef general Maxwell Taylor, sikkerhedsrådgiver McGeorge Bundy, finansminister Douglas Dillon, chefen for CIA John McCone, justitsminister Robert F. Kennedy, viceudenrigsminister George Ball, departementschef i udenrigsministeriet U. Alexis Johnson, viceudenrigsminister for Latinamerika Edwin Martin, rådgiver i russiske anliggender Llewellyn Thompson, viceforsvarsminister Roswell Gilpatric, departementschef i forsvarsministeriet Paul Nitze samt præsidentens personlige rådgiver Theodore (Ted) C. Sorensen. Hvorfor blev raketterne opstillet? Spørgsmålet om, hvorfor Sovjetunionen besluttede sig til at opstille atomraketter på Cuba optog naturligvis deltagerne i det nationale sikkerhedsråd i Washington. Her nåede man frem til fem mulige hypoteser: 1. Raketterne kunne bruges i en eventuel fremtidig byttehandel, f.eks. med de amerikanske raketter i Tyrkiet. 2. Raketterne på Cuba skulle bortlede verdens opmærksomhed fra Berlin. Hvis USA angreb Cuba, ville dette splitte NATO, og stemningen i Latinamerika ville år frem være uforsonlig antiamerikansk. Angrebet ville over for Sovjetunionen og Kina demonstrere amerikanernes aggressive politik, og mens den amerikanske regering måtte koncentrere sig om en negativ opinion hjemme og ude i verden, ville Sovjetunionen få fred til at stramme grebet om Berlin. side 5 af 12

6 3. Raketterne skulle sikre, at USA efter Svinebugtaffæren ikke igen forsøgte at invadere Cuba. 4. Raketterne skulle skræmme USA fra at reagere og derved demonstrere USA's manglende troværdighed ved ikke at leve op til løfter over for andre lande i verden. 5. Raketterne skulle på en billig måde styrke Sovjetunionens atomslagkraft. Ved at placere kortrækkende atomraketter på Cuba ville Sovjetunionen kunne bøde på det forhold, at man, hvad angik langtrækkende raketter, var håbløst bagefter amerikanerne Hvilke alternativer havde man? I sikkerhedsrådet var der stort set almindelig enighed om, at USA var nødt til at reagere på den opbygning af sovjetiske atomraketter, som var i gang på Cuba. Man var enige om, at man ikke blot kunne optage forhandlingen med modparten. Efter erfaringerne fra Svinebugten stod det også klart, at et luftangreb med efterfølgende invasion af Cuba heller ikke var en brugbar fremgangsmåde, selv om nogle af de militære rådgivere gik ind for denne løsning. Som sikkerhedsrådet opfattede situationen havde USA reelt kun to muligheder: Enten kunne man bombe ramperne eller også kunne man indføre en blokade af Cuba og således sikre sig, at anlæggene ikke blev fuldført og forsynet med raketter. Enden på rådets drøftelser blev, at man valgte den sidste mulighed. Hvordan reagerede USA? Efter nøje overvejelser i det nationale sikkerhedsråd traf præsident Kennedy den beslutning, at USA skulle udsætte Cuba for en flådeblokade, der skulle sikre, at der ikke nåede flere forsyninger frem til øen. Man vidste, at der var adskillige sovjetiske skibe på vej til Cuba. Disse ville man standse, og hvis de medbragte raketter eller dele til raketopstilling, ville de blive afvist med magt. Det viste sig, at Sovjetunionen holdt de ømtålige skibe tilbage. Ingen af de skibe, som den amerikanske flåde stoppede, medførte krigsmateriel, og de fik lov til at fortsætte. Hvad var det mest kritiske tidspunkt? Krisens mest højspændte tidspunkt var den 27. oktober, da et amerikansk spionfly blev skudt ned over Cuba, og piloten blev dræbt. Det viste sig senere, at dette ikke var sket efter ordre fra Kreml, men denne episode var meget tæt på at udløse et amerikansk gengældelsesangreb, hvilket kunne have bragt krisen helt ud af kontrol. I sidste øjeblik besindede Kennedy sig til trods for, at mange af hans generaler var ivrige efter af angribe. Nu endte krisen med, at piloten, major Rudolf Anderson Jr., blev det eneste offer. Hvordan blev krisen løst? Dybest set ønskede ingen af de to statsledere en atomkrig, men problemet var at få afsluttet krisen uden tab af prestige. Under krisen sendte Khrusjtjov to breve til Kennedy. I det første erklærede han sig rede til at fjerne raketterne, hvis USA ville love ikke at angribe Cuba. I det andet var tonen skærpet, og Khrusjtjov krævede nu også de amerikanske raketter i Tyrkiet fjernet. side 6 af 12

7 Kennedy valgte at se bort fra det andet brev. Han svarede, at USA var villig til at give det ønskede løfte. Samtidig fik Khrusjtjov ad diplomatisk vej at vide, at raketterne i Tyrkiet ikke ville komme til at stå i vejen. De ville senere blive fjernet. I virkeligheden var de amerikanske raketter i Tyrkiet forældede, og USA havde allerede inden krisen besluttet, at de skulle fjernes. Nu blev de blot stående lidt længere, end planen var. Hermed var krisen løst, og verden kunne ånde lettet op. Hvad er kronologien i Cubakrisen? 16. oktober 1962 Præsident John F. Kennedy fik om morgenen at vide, at en analyse af fotografier foretaget af et U-2 fly under en fotorekognoscering over Cuba viste, at Sovjetunionen i hemmelighed var ved at opstille strategiske missiler og atomvåben i Cuba. Præsidenten nedsatte en krisegruppe, der skulle tage stilling til, hvordan USA skulle reagere. I realiteten havde man seks muligheder: 1. Intet at foretage sig. 2. At anvende diplomatiske midler. 3. I hemmelighed at gøre Fidel Castro klart, at hvis han ikke smed russerne ud, ville han løbe en risiko for amerikansk invasion. 4. At foretage en fysisk blokade af Cuba for at sikre, at de militære anlæg ikke kunne færdiggøres. 5. At bombe de militære anlæg og eventuelt andre mål i Cuba. 6. At invadere Cuba og fjerne Castro. Kennedy traf ikke noget valg på stående fod, men beordrede, at hverken offentligheden eller Sovjetunionen måtte få kendskab til den amerikanske afsløring. Den amerikanske generalstab blev informeret, og her var den generelle opfattelse, at der skulle bombes. 17. oktober 1962 En analyse af nye fotografier afslørede, at missiludbygningen gik overraskende hurtigt. I alt kunne man nu udpege 28 affyringsramper. 18. oktober 1962 Præsident Kennedy fik besøg af den sovjetiske udenrigsminister Andrej Gromyko. Samtalen drejede sig først og fremmest om Berlin, men da talen kom ind på Cuba, luftede Kennedy sin bekymring over de massive sovjetiske våbentransporter dertil. Gromyko svarede, at der kun var tale om antiluftskytsvåben, der ikke kunne nå USA. Kennedy afslørede ikke sin viden om sagen. I krisestaben blev det stadig overvejet, hvordan USA skulle reagere, Man hældte mere og mere til en blokade, og de juridiske eksperter blev bedt om at undersøge konsekvenserne af en sådan. side 7 af 12

8 19. oktober 1962 Den amerikanske flåde sendte lavtgående F8-rekognosceringsfly ind over Cuba. Herved blev det afsløret for russerne og cubanerne, at amerikanerne vidste, hvad der foregik. Fotoanalytikere anslog, at raketterne på Cuba ville være klar i løbet af en uge. Kennedy deltog som normalt i valgkampene i Ohio og Illinois. I Chicago modtog han om aftenen den seneste vurdering og besluttede at tage tilbage til Washington. 20. oktober 1962 Præsidentens pressechef gav om morgenen besked om, at præsidenten var forkølet og havde feber, og at hans læge havde rådet ham til at vende hjem til Washington. Her bestemte han sig endeligt for en blokade. Alle offensive våben på vej til Cuba skulle konfiskeres af den amerikanske flåde. Amerikanske styrker overalt i verden blev sat i alarmberedskab og den amerikanske styrke på basen på den cubanske sydøstkyst blev forstærket. Samtidig blev kvinder og børn evakueret. 21. oktober 1962 Kennedys rådgivere søgte at skabe forvirring blandt journalisterne ved at indkalde rådgivere og specialister for henholdsvis Berlin, Mellemøsten og Fjernøsten og sende dem i arbejdsgrupper. Knebet syntes at virke, og rygterne om en krise alle andre steder end på Cuba florerede livligt. Da journalister fra The New York Times og Washington Post var ved at lugte lunten, ringede Kennedy til chefredaktørerne og fik dem til at undlade at skrive andet end, at præsidenten næste dag ville tale til nationen. 22. oktober 1962 Det amerikanske luftvåben var nu i højeste alarmberedskab. Amerikanske atomvåben var gjort klar til affyring, og de strategiske bombeeskadriller til stadighed i luften. Flådens atomubåde var på plads og ville kunne ramme mål i Sovjetunionen, og hæren var parat til udrykning. Sovjetunionens ambassadør blev kaldt til udenrigsministeriet og fik overrakt præsidentens svar på missilopstillingen. Klokken 19 talte Kennedy i radio og TV, hvor han orienterede den amerikanske befolkning om situationens alvor. Han fortalte om blokaden mod Cuba, og sagde, at en atomraket affyret fra Cuba mod en nation på den vestlige halvkugle ville blive opfattet som et sovjetisk angreb og blive besvaret i fuld udstrækning. 23. oktober 1962 Begge parter gik i beredskab: Amerikanerne klargjorde beskyttelsesrum og hamstrede fødevarer i forberedelsen på atomkrig, og Fidel Castro talte til det cubanske folk og beordrede hæren og befolkningen til at gøre sig klar til at modstå en amerikansk invasion. 24. oktober 1962 De amerikanske blokadeskibe var nu på plads. Samtidig kunne man se, at det første af de sovjetiske skibe, der havde kurs mod Cuba, ville nå øen inden 24 timer. I Moskva holdt Khrusjtjov krisemøde med sine rådgivere. Han var tilsyneladende overrasket over den unge amerikanske præsidents håndtering af sagen. Han anså det for sandsynligt, at USA ville invadere Cuba, hvis missilerne ikke blev trukket tilbage. side 8 af 12

9 25. oktober 1962 Den amerikanske flåde prajede det sovjetiske skib Bukarest. Det viste sig kun at være lastet med olie og fik lov at fortsætte. I FN skændtes de to supermagters FN-ambassadører, USAs Adlai Stevenson og Sovjets Valerian Zorin. Den danske efterretningstjeneste meddelte at to sovjetiske skibe, der henholdsvis den 21. og 22. var sejlet gennem dansk farvand med Cuba som formodet destination, var vendt om. Lignende meddelelser kom fra andre kilder, og i Pentagon anslog man, at 12 ud af 25 sovjetiske skibe var vendt om. 26. oktober 1962 Den amerikanske destroyer Joseph P. Kennedy Jr. bordede det sovjetiske skib Marucla. Lasten var dog ufarlig, og skibet fik lov at fortsætte. Amerikanerne fastslog, at færdiggørelsen af raketramperne på Cuba fortsatte og forventedes færdige i løbet af to dage. Kennedy besluttede at optrappe krisen og overvejede alvorligt et bombardement af Cuba. Khrusjtjov erfarede, at Kennedy gjorde klar til bombninger og erkendte, at han ikke længere kunne trække tiden ud. Khrusjtjovs problem var nu at komme ud af krisen uden at tabe ansigt. Han sendte et brev til Kennedy, hvori han lovede at trække raketterne tilbage på tre betingelser: 1. Demonteringen og tilbagesendingen skulle ske under overvågning af FN. 2. Fidel Castro forpligtede sig til ikke fremover at modtage offensive våben. 3. USA forpligtede sig til ikke at invadere Cuba. 27. oktober 1962 Mens den amerikanske krisestab arbejdede på et svar på brevet fra Khrusjtjov, indløb endnu et brev. Heri stilledes det krav, at USA skulle fjerne de amerikanske Jupiter-raketter i Tyrkiet. Disse var i virkeligheden forældede, og det var blevet besluttet at fjerne dem, men i den nuværende situation kunne Kennedy ikke gå ind på kravet. Et amerikansk U-2 fly blev skudt ned over Cuba, og et andet forvildede sig ind over Sibirien. Dette sidste kunne man frygte ville blive opfattet som et atombevæbnet fly. I den amerikanske krisestab anså man nu en atomkrig med Sovjetunionen for overvejende sandsynlig. Derfor valgte man i svaret på Khrusjtjovs brev at se bort fra det andet brev. USA accepterede de tre betingelser, men man understregede, at tiden var ved at løbe ud. 28. oktober 1962 Robert F. Kennedy mødtes hemmeligt med den sovjetiske ambassadør Anatolij Dobrynin og lovede ham, at raketterne i Tyrkiet nok skulle blive fjernet, men at det ville ske i stilhed og ikke i forbindelse med den nuværende krise. Khrusjtjov offentliggjorde et nyt brev til Kennedy. Heri stod, at de offensive våben på Cuba ville blive pakket sammen og sendt tilbage. En tredje verdenskrig var undgået. Kronologien er baseret på Kim Rubergs Pokerspillet om Cuba (se kilder). side 9 af 12

10 Betydningen af Cubakrisen Hvordan placerede Cuba sig politisk efter missilkrisen? Hvor Castro havde fået en politisk sejr over USA under Svinebugtaffæren, stod amerikanerne med en politisk triumf efter missilkrisen. Castro blev nødt til at orientere sig mod Sovjetunionen, men politisk var der en del uoverensstemmelser mellem Havana og Moskvas interesser: Castros mål var en voldelig revolution i hele Latinamerika, hvilket man ingen ønsker havde om i Moskva. I første omgang deltog Cuba i 1963 i flere forsøg på at afsætte regeringen i Venezuela, men Castro fik ingen opbakning af det lokale kommunistparti, og forsøgene mislykkedes. Når Venezuela blev valgt som prøvesten for den latinamerikanske revolution, var grunden rimeligvis landets store olieproduktion, som kunne være af betydning for den cubanske økonomi. Samtidig manøvrerede Castro taktisk dygtigt i den ideologiske strid mellem Sovjetunionen og Kina, hvilket bl.a. kom offentlig til skue, da han efter kinesisk råd i 1963 undlod at skrive under på aftalen om atomprøvestop. Men økonomisk var Cuba dybt afhængig af Sovjetunionen. Mens den cubanske eksport til Østeuropa i 1959 udgjorde 2,2 %, var denne procent i 1983 steget til 83. I samme periode steg Cubas import fra Østeuropa fra 0,3 % til 70 %. Hvad medførte Cubakrisen? Den umiddelbare lære af Cubakrisen var den, at de to supermagter i fremtiden måtte søge at undgå, at udviklingen pludselig løb løbsk. Man var enige om, at en relativt banal hændelse i fremtiden ikke måtte kunne udløse en atomkrig. Dette førte umiddelbart til oprettelsen af den såkaldte varme linje mellem Kreml og Det Hvide hus. Forbindelsen bestod af en fjernskriverforbindelse, der hurtigt kunne bringe de to statsledere i kontakt med hinanden. Dertil kom, at den nye forståelse allerede i 1963 kunne cementeres med en aftale om et prøvestop for atomvåbenforsøg. Hvorfor holdt tøbruddet ikke? Afslutningen af Cubakrisen medførte med andre ord et vist tøbrud mellem de to supermagter, der var bestemt af et godt forhold mellem de to statsledere Kennedy og Khrusjtjov. Dette tøbrud fik ikke noget langt forløb, og snart blev Den Kolde Krig igen optrappet. Det skyldtes, at de to hovedpersoner forsvandt fra den politiske scene. Allerede i november 1963 blev præsident John F. Kennedy myrdet, og i oktober 1964 blev Khrusjtjov afsat. Herefter rykkede begge lande i konservativ retning. I USA overtog Lyndon Johnson præsidentembedet og i Sovjetunionen kom Leonid Bresjnev til magten. Under Johnson blev Vietnamkrigen voldsomt optrappet, og tilliden mellem de nye statsledere blev aldrig etableret. Hvordan stod Cuba ved Den Kolde Krigs afslutning? Den Kolde Krigs afslutning, fra Berlinmurens fald i 1989 til Sovjetunionens endelige kollaps i 1991, fik store konsekvenser for Cuba. I det faldne Sovjet mistede det sin primære handelspartner, og med den stadige embargo fra sin rige nabo, den sejrende supermagt USA, stod ønationen nu meget isoleret. Cuba havde fokuseret på produktionen af sukker og rom til eksport og importerede næsten alle sine fødevarer og energi. side 10 af 12

11 Det kom derfor ud i en krise som nærmede sig sultkatastrofe, og som er blevet stående i Cubas historie som den specielle periode. Ifølge artiklen Fremtidens landbrug findes på Cuba (se kilder), mistede cubanerne i gennemsnit ni kg af deres kropsvægt mellem 1990 og 1994, og man reagerede ved at omstille fra industrielt landbrug til agroøkologi. Siden har en stor del af redningen for Cuba været den oliestærke Sydamerikanske nation Venezuela, hvis socialistiske præsident siden 1999, Hugo Chávez (f. 28. juli 1954), er en stor beundrer af Fidel Castro og den cubanske samfundsmodel. De tætte handelsforbindelser til Venezuela er i højere grad drevet af Hugo Chávez sympati end af reelle markedsvilkår, og den isolerede østat er meget afhængig af den venezuelanske støtte. Hvad er situationen på Cuba i dag? Et halvt århundrede efter krisen sidder Castro stadig tungt på magten i Cuba. I 2008 blev den 82-årige statsleder nødt til at give posten fra sig af helbredsmæssige årsager, men kun til lillebroren Raúl Castro som, til trods for lovning om reformer, i store træk har videreført storebrors politik. Selv om enkelte liberaliseringer nu gør det muligt at bygge sig et hus, købe en bil og drive et lille firma, er det cubanske folk stadig i det store hele prisgivet en stærk paternalistisk stat med planøkonomi og offentlige ydelser. En stat, som nok giver uddannelse, sundhed og underholdning, men samtidig fratager ytringsfrihed, valgfrihed, og friheden til at skabe sig et bedre liv. Regeringen viser ingen tegn på at ville slippe magten. Tværtimod forsøger den at sælge kosmetiske ændringer til befolkningen for at beholde den. Ligesom det er sket i Kina. siger eksilsystemkritikeren Carlos Payá Sardiñas, i artiklen Paven skal vække cubanerne fra 2012 (se kilder). Som noget unikt handles der i Cuba med to valutaer: Peso Cubano, den lokale valuta, som lønnen udbetales i, og Peso Convertible, som er den hårde valuta, turisterne handler med. De to valutaer er med til at opretholde et parallelsamfund i Cuba, med særlige forretninger og typer varer for hver af de to kategorier handlende. Forholdet mellem USA og Cuba er stadig fjendtligt. USA s handelsblokade fra 1962 varer ved, noget som gør den til verdens ældste eksisterende embargo. I marts 2012 besøgte Pave Benedikt XVI Cuba, hvor han holdt en messe under åben himmel for titusindvis af fremmødte, og hvor han mødtes med Fidel Castro. Under sit ophold kritiserede paven både det cubanske regime for at være lukket og ude af trit med virkeligheden, og USA for sin blokade, som er med til at holde landet nede i fattigdom. Cuba skal åbne sig over for verdenen, og verdenen skal åbne sig over for Cuba. sagde han ifølge artiklen Paven til Cuba: Kom nu videre (se kilder). Kilder til baggrund Danske materialer på nettet DR SkoleBilledserie på DR Skole, blandt andet med de historiske fotografier som udløste krisen. DFIUndervisningsmateriale til filmen Thirteen Days, der består af lærevejledning, handlingsreferat, temaafsnit, opgaveforslag og links. LangelandsfortetFortet på Langeland spillede en vigtig rolle under Cubakrisen, hvor det rapporterede til NATO om observationen af russiske fragtskibe lastet med missiler. Fortet er i dag et koldkrigsmuseum. Læs mere om Danmarks rolle i Den Kolde Krig og Cubakrisen på museets hjemmeside. EMUKontrafaktisk artikel om, hvad der kunne være sket, hvis Cubakrisen ikke var blevet standset. Udenlandske materialer på nettet The National Security ArchiveGod hjemmeside fra den amerikanske regering med kildemateriale fra perioden bl.a. fotografier, lydarkiv og dokumenter. Think QuestDenne side giver et godt overblik over Cubakrisens forløb. Cuban History ArchiveSom navnet antyder et alternativt blik på begivenhederne under Cubakrisen, som er interessant at bruge til sammenligning med de amerikanske hjemmesider. side 11 af 12

12 Fagbøger Dobbs, Michael:Kennedy, Khrusjtjov og Castro på randen af atomkrig. Information, En grundig researchet journalistisk gennemgang af Cubakrisens tretten dage.bibliotek.dk Chrisp, Peter:Om Cubakrisens baggrund, forløb, tidslinje samt tiden efter. Faktabokse med bl.a. kommentarer fra Kennedy og Khrusjtjov.bibliotek.dk Bejder, Peter:Cubas historie fra Columbus til Castro. Af Peter Bejder og Kim Boye Holt sider. Bogen rummer en kronologisk gennemgang af Cubas historie samt en samling af kilder, hvis hovedvægt ligger på det 20. århundrede.bibliotek.dk Castro, Fidel:Historien vil frikende mig sider. Castros forsvarstale den 16. oktober 1953 under retssagen efter det mislykkede angreb på Moncada-militærbasen i Santiago de Cuba.bibliotek.dk Dokumentarfilm Oliver Stone:Commandante. HBO Documentary, Roger Donaldson:Thirteen Days. Constantin Film, Søgning i bibliotek.dk Emnesøgning på 'Cubakrisen'bibliotek.dk Kilder citeret i artiklen Artikler Ritzau:Paven til Cuba: Kom nu videre. DR Udland, Patel, Raj:Fremtidens landbrug findes på Cuba. Information, Pedersen, Jens Ulrich:Paven skal vække cubanerne. Kristeligt Dagblad, Ruberg, Kim:Pokerspillet om Cuba. Jyllands-Posten, side 12 af 12

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling DEN KOLDE KRIG... Krigserklæringen Trumandoktrinen Der var to, der startede Den Kolde Krig: USA og Sovjetunionen (USSR) eller som man sagde: Vesten og Østen, Den kapitalistiske verden og Den kommunistiske.

Læs mere

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier.

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier. Arbejderen, udsender temaudgave for sandheden om de fem Sammen med hundredevis af aktivister og internationale personligheder har Ignacio Ramonet manden bag ATTAC og Verdens Sociale Forum netop deltaget

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Kronologi i punktform for krigen i Vesteuropa: 10. maj - 25. juni 1940. Kort Udtrykket "den allierede hovedstyrke" skal her forstås som den belgiske hær og de dele

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Historie - Cuba. Fra nationalisme til socialisme:

Historie - Cuba. Fra nationalisme til socialisme: Historie - Cuba Fra nationalisme til socialisme: Revolution, sociale reformer, USA boycot, socialisme, Girón, atombomber, dagligdag og verdensrevolution, Che, PCC, alliance med Sovjet, sundhed, uddannelse

Læs mere

OPLÆG TIL STUDIERETNINGSPROJEKT I MATEMATIK-HISTORIE OM CUBA-KRISEN OG MATEMATISKE SPIL

OPLÆG TIL STUDIERETNINGSPROJEKT I MATEMATIK-HISTORIE OM CUBA-KRISEN OG MATEMATISKE SPIL OPLÆG TIL STUDIERETNINGSPROJEKT I MATEMATIK-HISTORIE OM CUBA-KRISEN OG MATEMATISKE SPIL Indledning Den kolde krig er betegnelsen for perioden 1948 til 1989, hvor USA og USSR i kølvandet på anden verdenskrig

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Optakten til 2. verdenskrig

Optakten til 2. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 2. verdenskrig Optakten til 2. verdenskrig Da 1. verdenskrig sluttede i 1918, lå store dele af Europa i ruiner. Alle var enige om, at krigen aldrig måtte gentage sig. Men

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger Handelspolitikken som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Indholdsfortegnelse Forord 9 Per Boje Danmarks tredje samhandelspartner 1945-1960

Læs mere

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

Fremtidens krige udkæmpes på nettet Illustrer...

Fremtidens krige udkæmpes på nettet Illustrer... Fremtidens krige udkæmpes på nettet KRIGSTEKNOLOGI: Cyberkrigen vil i fremtiden rase via massive hackerangreb og skjult cyberspionage. Kina har allerede en hær på titusindvis af militære cyberspioner,

Læs mere

DEADLINE ATHEN. et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER

DEADLINE ATHEN. et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER DEADLINE ATHEN et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER INDHOLD Klar, parat, start flygt ind i spillet 3 Fakta 4 Sådan arbejder du journalistisk med Deadline Athen 5 Aktiviteter 6 Indledende aktiviteter

Læs mere

Brian Rasmussen. Cuba. en ø i Caribien HIS2RIE FRYDENLUND

Brian Rasmussen. Cuba. en ø i Caribien HIS2RIE FRYDENLUND Brian Rasmussen Cuba en ø i Caribien HIS2RIE FRYDENLUND Cuba en ø i Caribien Frydenlund og forfatteren 2. udgave, 1. oplag, 2011 Isbn : 978-87-7887-707-9 Grafisk tilrettelæggelse : Marianne Burkhardt Omslag

Læs mere

Klassiske St. Petersburg

Klassiske St. Petersburg Klassiske 5 Dage / 4 Nætter Mandag til : DAG 1 Mandag DAG 2 Tirsdag DAG 3 Onsdag Transfer fra lufthavnen Pulkovo til hotellet Byrundtur I St. Petersburg Flygt til Eremitage Museet DAG 4 Torsdag DAG 5 Besøg

Læs mere

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Udgivet på Ræson ( http://raeson.dk/ ) Hjem > Flyt fokus: Demokratiske valg løser ikke Afrikas problemer FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Der er for meget fokus på kritisable

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter.

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Arbejdet som fredsvagt er meget afhængig af, hvor man er og hvad situationen er. Man kan bl.a. hjælpe med at dele mad

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

arbejdsplads ligger på et befærdet sted. Med

arbejdsplads ligger på et befærdet sted. Med Tryghed mod terrortruslen. Danmark opleves generelt som et trygt samfund. Men når danskerne bevæger sig på steder med mange mennesker, falder følelsen af tryghed. Det viser en undersøgelse, som TrygFonden

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Grønnegårds Allé 5, 5300 Kerteminde, tlf. 63 32 46 03 Mail: adm@fph.dk, www.fph.dk. Program

Grønnegårds Allé 5, 5300 Kerteminde, tlf. 63 32 46 03 Mail: adm@fph.dk, www.fph.dk. Program Grønnegårds Allé 5, 5300 Kerteminde, tlf. 63 32 46 03 Mail: adm@fph.dk, www.fph.dk Program Temadage 4. maj 8. maj 2013 Valg 1 Den kolde krig Fra 1945 til starten af 90 erne levede verden med frygten for

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer

Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer Historie: Eksempler på emner Historie - engelsk Martin Luther King og De Sorte Pantere deres forskellige måder at kæmpe på The Blitz IRA Nordirland Forhold

Læs mere

Intuition og inspiration

Intuition og inspiration Intuition og inspiration Jeg havde en følelse af skæbne, at selv om jeg var blevet tildelt livet af skæbnen, så havde jeg noget, jeg skulle opfylde. Det gav mig en indre sikkerhed. Ofte havde jeg den følelse,

Læs mere

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Det talte ord gælder Godaften. Jeg tror, at mange har det ligesom jeg: Nytåret er den tid på året, hvor vi gør status. Hvor vi tænker over

Læs mere

Af Lars Erslev Andersen, Idehistoriker og forfatter, Thomas Kingo Sogn

Af Lars Erslev Andersen, Idehistoriker og forfatter, Thomas Kingo Sogn Identitet, overvågning og tillid i kontrolsamfundet Af Lars Erslev Andersen, Idehistoriker og forfatter, Thomas Kingo Sogn I gave her my heart, but she wanted my soul, sang Bob Dylan i nummeret Don t Think

Læs mere

Karakteropslag dato:

Karakteropslag dato: Opgaven udleveres til følgende EKA er: EKA 4210720001 Prøvens navn: Civilproces Opgavetype: Alm. opgave Antal sider i opgavesættet (inkl. forsiden): 5 Hovedområde: BSS/Jura Eksamensdato: 19. februar 2015

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Talen følger efter et kort oplæg fra USA's tidligere ambassadør til NATO Professor Nicolas Burns og er en del af universitetets

Læs mere

Ministrene lagde vægt på, at nye sygdomme som muskelskader, stress og også problemer med alkohol, narkotika og medicin skal have mere opmærksomhed.

Ministrene lagde vægt på, at nye sygdomme som muskelskader, stress og også problemer med alkohol, narkotika og medicin skal have mere opmærksomhed. (82ULHQWHULQJ )UD/2.RQWRUHW±%UX[HOOHV 1U±MXQL 'DQPDUNNU YHU WRWDOWVWRSIRUDVEHVW (8ODQGHQHVDUEHMGVPLQLVWUHVWUDPPHUUHJOHUIRUDUEHMGH PHGDVEHVWPHQUHJHULQJHQNU YHURJVnHWWRWDOWVWRS IRUSURGXNWLRQDIVDOJDIDVEHVWKROGLJHPDWHULDOHU

Læs mere

NYHEDSBREV NOVEMBER 2013

NYHEDSBREV NOVEMBER 2013 NYHEDSBREV NOVEMBER 2013 Indhold: 1. maj i Fælledparken Tur til Heideruh maj 2013 22. juni i Horserød og Røde Blades Gadefest Nørrebro K-festival i Nørrebroparken 29. august 1943, 70-året Mini-festival

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Idræt Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University Land: USA Periode: Fra: 20/8-2012 Til: 14/12-2012 Udvekslingsprogram: MAUI Hvorfor

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Blair redder dansker fra at drukne

Blair redder dansker fra at drukne Blair redder dansker fra at drukne 1 1 Den britiske premierminister, Tony Blair, har under et ophold på Seychellerne angiveligt reddet en dansk turist fra druknedøden.turisten - der ifølge det franske

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

To verdenskrige og en halvleg (side 210-231)

To verdenskrige og en halvleg (side 210-231) To verdenskrige og en halvleg (side 210-231) Karakteriser perioden Beskriv situationen i verden omkring periodens begyndelse. Beskriv situationen i verden omkring periodens afslutning. Hvordan blev Europa

Læs mere

Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland

Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland Kim Frederichsen Cand.mag., Ph.d. stipendiat, ToRS, Københavns Universitet Christiansborg 15. november 2013 Opbygning Et kort tilbageblik

Læs mere

FANT Årsberetning 2012

FANT Årsberetning 2012 FANT Årsberetning 2012 FANT Årsberetning 2012 Fremlagt og godkendt på generalforsamlingen mandag den 26. august 2013. Erik Rasmussen Louise Dalsgaard Ingo Jensen Maya Christensen Mikkel Thygesen Simon

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Live-rollespil. Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760

Live-rollespil. Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760 Live-rollespil Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760 Spiloplæg Både IT-rollespillet og liverollespillet Fæstning og Fristed drejer sig om byens første hundrede år. Byens blev grundlagt som en militær

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 DR Radiosymfoniorkestret Du skal til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere. I et symfoniorkester

Læs mere

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige.

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige. MITZVAH Det lykkedes den danske regering at undgå særlige jødelove i Danmark efter den tyske besættelse i 1940: Ingen jødestjerne, ingen udelukkelse fra erhverv eller beslaglæggelse af ejendom. Efter regeringens

Læs mere

Det er dog meget svært at tro på, at Perisic ikke vidste, hvad planen gik ud på i Bosnien og hvad hans støtte faktisk blev brugt til.

Det er dog meget svært at tro på, at Perisic ikke vidste, hvad planen gik ud på i Bosnien og hvad hans støtte faktisk blev brugt til. Kære venner, Nu har nogle af Jer måske læst de to artikler, som jeg sendte rundt, og jeg tænker, at det måske er rigtigst, at jeg lige tilføjer nogle personlige betgragtninger til det, som I har læst.

Læs mere

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen Metodeopgave Denne opgave har jeg valgt at inddele i tre afsnit: Erik Dahlbergs rolle Karl X Gustavs rolle Corfitz Ulfelds rolle Jeg vil undersøge og diskutere hver af de tre personers roller i overgangen

Læs mere

Sager om menneskehandel efter straffelovens 262 a har gennem de senere år haft en stor bevågenhed.

Sager om menneskehandel efter straffelovens 262 a har gennem de senere år haft en stor bevågenhed. Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret Med henblik på at forbedre mulighederne for en mere koordineret styring af, hvilke sager der på det strafferetlige område søges indbragt for Højesteret,

Læs mere

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

DIO (Det internationale område del 2)

DIO (Det internationale område del 2) Bilag til: HH DIO (Det internationale område del 2) Eksamen nr. 2 Se video: Intro Forbered opgaven Se video: Eksamen 2 Diskuter elevens præstation og giv en karakter Se video: Votering Konkluder hvad der

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

VALGOBSERVATIONER FRA TYRKIET

VALGOBSERVATIONER FRA TYRKIET VALGOBSERVATIONER FRA TYRKIET 16-06-2011 - Rapport fra Tyrkiets parlamentsvalg den 12. juni 2011 Udarbejdet af: Serdal Benli og Kjeld Aakjær Valgobservationer fra Tyrkiet Valgets resultat i Tyrkiet er

Læs mere

Miami - de moderate eksil-cubanere tager til genmæle. Heidi S. Dueholm, Cand. Mag, VUC Holstebro-Lemvig-Struer

Miami - de moderate eksil-cubanere tager til genmæle. Heidi S. Dueholm, Cand. Mag, VUC Holstebro-Lemvig-Struer Miami - de moderate eksil-cubanere tager til genmæle Heidi S. Dueholm, Cand. Mag, VUC Holstebro-Lemvig-Struer For 3 ½ år siden var jeg i Miami. I forbindelse med mit speciale havde jeg til hensigt at belyse

Læs mere

Her slutter historien om Kasper.

Her slutter historien om Kasper. KASPERS HISTORIE Hvert år forsvinder der hundredevis af danskere uden at give deres familie eller andre pårørende besked : en mand går ned i kiosken på hjørnet en søndag eftermiddag og kommer aldrig tilbage.

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Link til Helle Thorning-Schmidts tale (Det talte ord gælder) Historien om hvordan Danmark fik sin grundlov fortæller meget om os som nation. Det

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 19. juni 2013 blev der i sag 186-2012 Dansk Ejendomsmæglerforening mod DK BOLIGSALG ApS Damhustorvet 5 2610 Rødovre afsagt sålydende Kendelse Ved e-mail modtaget den 2. juli 2012 har Dansk Ejendomsmæglerforening

Læs mere

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af Terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. 31. januar 2012 Særligt genoptrykningen af tegningerne af profeten Muhammed i

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2010 Institution Silkeborg Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Samtidshistorie

Læs mere

RUSLAND: OLIGARKERNE STØTTER STADIG PUTIN DE HAR INTET VALG

RUSLAND: OLIGARKERNE STØTTER STADIG PUTIN DE HAR INTET VALG RUSLAND: OLIGARKERNE STØTTER STADIG PUTIN DE HAR INTET VALG Engang var det oligarkerne, der styrede russisk politik. I dag bakker de op om Putin trods sanktioner og valutakrise. Ruslands stærke mand er

Læs mere

Spanien. Hvilket land tilhører De Kanariske Øer? Svar: Spanien. Ryk 4 felter frem. Ryk 2 felter tilbage. Spanien

Spanien. Hvilket land tilhører De Kanariske Øer? Svar: Spanien. Ryk 4 felter frem. Ryk 2 felter tilbage. Spanien Hvor ligger De Kanariske Øer? Hvilket land tilhører De Kanariske Øer? Hvilken sportsgren er mest populær i? Svar: Ud for Afrikas kyst Svar: Svar: Fodbold Hvor ligger vulkanen Teide? Hvad hedder det træ,

Læs mere

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN 35-årige Amara Kamara er fra Liberia. Med sig i bagagen har han flugt fra 2 borgerkrige; en opvækst uden en

Læs mere

Lytternes og seernes redaktør DR Byen 0999 København C. Kære Jacob Christian Mollerup

Lytternes og seernes redaktør DR Byen 0999 København C. Kære Jacob Christian Mollerup Lytternes og seernes redaktør DR Byen 0999 København C Kære Jacob Christian Mollerup Som det blev tilkendegivet inden jul, ønsker Den Uafhængige Politiklagemyndighed at indgive en formel klage over Danmarks

Læs mere

D O M. afsagt den 26. maj 2014

D O M. afsagt den 26. maj 2014 D O M afsagt den 26. maj 2014 Rettens nr. 18A-6340/2012 Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1 (T1) Tiltalte 2 (T2) Tiltalte 3 (T3) Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er

Læs mere

70 året for D-dagen Af Sven-Erik Bolt Magnussen

70 året for D-dagen Af Sven-Erik Bolt Magnussen 70 året for D-dagen Af Sven-Erik Bolt Magnussen Den største landgangsoperation, der er foretaget i historien, var de allieredes landgang i Normandiet den 6. juni 1944. Den fik kodenavnet Overlord. Der

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

NATO UNCLASSIFIED. Tale. Af NATO s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen Københavns Universitet, tirsdag den 31. august, 2010

NATO UNCLASSIFIED. Tale. Af NATO s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen Københavns Universitet, tirsdag den 31. august, 2010 1 Tale Af NATO s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen Københavns Universitet, tirsdag den 31. august, 2010 Klausuleret til 31. august kl. 17 Kære studerende, Mine damer og herrer Tak for invitationen

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Historisk Bibliotek. Englandskrigene. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Englandskrigene. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Englandskrigene Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2014-15 UPN Alm.del Bilag 186, FOU Alm.del Bilag 80 Offentligt 1 Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet Militær overvågning af

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Optakten til 1. verdenskrig

Optakten til 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 1. verdenskrig Optakten til 1. verdenskrig Krigen varede fra 1. august 1914 til 11. november 1918 og fandt mest sted i Europa, hvor skyttegravskrigen på Vestfronten er mest

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Klassiske Moskva 4 Dage / 3 Nætter

Klassiske Moskva 4 Dage / 3 Nætter Klassiske 4 Dage / 3 Nætter Afgang : Fredag til Ankomst til DAG 1 Fredag Transfer Hotel DAG 2 Byrundtur Lørdag DAG 3 Kremlin Søndag DAG 4 Transfer til lufthavnen Mandag Hotel Marriott Tverskaya 4*+ www.marriott.com

Læs mere

USA og deres magt efter 1945

USA og deres magt efter 1945 USA og deres magt efter 1945 Studieretningsprojekt i samfundsfag A & historie A Michael Rimborg, 3J Abstract USA og deres magt efter 1945 I will try to make a review of the phases in American foreign policy

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Michael Rohde var stødt på vej op ad karrierestigen, inden han valgte at ændre kurs. I dag hjælper han andre mennesker med at leve et bedre liv i pagt med deres

Læs mere

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Guide: Sådan håndterer i familiekonflikter

Guide: Sådan håndterer i familiekonflikter Guide: Sådan håndterer i familiekonflikter I hver femte af de konfliktramte familier strækker striden sig overen periode på mere end ti år, viser Gallup-undersøgelse Af Christian Krabbe Barfoed og Charlotte

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere