O L I K I K I ^ I O I L ^

Transkript

1 OiZiiNliZSt'sl: Af / OiZitiLSc! b / O L I K I K I ^ I O I L ^ KsbsnkAvn / dvpekikazsn

2 ?ot" Os)I/smnZSl' OM Os)^3v nsr OZ bk'uzs^srtizkscisr; SS vsniizle vvvwv.l<b.cjl< ^0 «infot'marioli on cop/k'izkr Lnc! uss«" r^ k ls, pislss consull >wwv.l<b.c!l<

3

4 v k l K 0I^6kl_I6k 6I6I.I078X l)/^ II Z ^,. >

5

6

7 E t x a r 0 r k > til Ngsraadet om de ester Reduktionen i Militair-Etaten afskedigede Officerers Kaar. Af W ilh. Sommer, Ritmester, R. af Dbg, kstzsr- Kjsbenhavn. S. Triers Bogtrykkeri

8

9 ^ e r har gjennem Pressen ofte vceret anket over de uheldige K aar, under hvilke de afsiedigede slesvigske Embedsmamd vare stillede ved deres Pensionering. D er har vcrret opstillet Regnestykker for at bevise, at en saadan Embedsmand med en Pension af 1000 Rd. ikke var istand t il at erncere sin Fam ilie og opdrage sine B o rn, ja man er endog gaaet videre og har villet paastaae, at een med ovenncevnte Pension afskediget Embedsmand maatte flytte ud paa Landet og klcede sig i Vadmel. A t Beviset for denne Paastand gjennem et opskruet Regnestykke var haltende, behove vi neppe at tilbagekalde i Lcrsernes E rindring, lige saa lidet som at man forbausedes over, at see den Paastand fremsat, at 1000 Rd. var en utilstrækkelig Pension for en M and i sine bedste Aar, med fleersidige Kundskaber og, hvad der er det bedste, med Udsigt til atter at kunne og ville komme i Embede. V i have h id til tiet, thi det vilde vcere mindre nobelt at blande sig i D e batten, saalcenge man derved muligen kunde gribe fo r styrrende ind i hvad der foretoges fo r at bevirke F o r bedring i de afgaaede civile Embedsmcends V ilka ar,

10 4 dog nu, da deres endelige Skjabne synes afgjort, da Staten er kommen i Besiddelse af M id le r t il endeligt at ordne Pensionerne, og hvor disse skulle slaaes fast ved Lov, nu da mange as vore S tandsfaller med ZEugstelse vente Afgjorelsen af deres Fremtids Skjcebne, nu troe vi Dieblikket er kommet til at henlede saavel Rigsraadets som vore ovrige Medborgeres Opmærksomhed paa den store Forskjel der er imellem civile og m ilitaire afgaaede Embedsmcends K aar og fremtidige Udsigter. D et er en vitterlig Sandhed at de fleste af de nu fra Hertugdommerne fordrevne Embedsmamd efter B e givenhederne i i en sorholdsviis ung Alder kom i meget store Embeder. Adskillige kom med A n ciennitet som Candidater i 4 t il 8 Aar i Embeder paa 3 u 4000 Rd. og derover, ja vi kjende endog Adskillige, der saa at sige gik lige fra Examensbordet i Flensborg, hvor der som bekjendt holdtes baade juridisk og theologisk Embedsepamen, over i sorholdsviis store theologiske og juridiske Embeder. Folgen heraf er, at de nu ere blevne afskedigede med en sorholdsviis hoi Pension, saa hoi, at v i kunne paavise Epempler paa Embedsmand, der efter 10 Aars Tjeneste ere gaaede af med 1400Rd. og derover i Pension, altsaa med mere end mange Stabsofficerer have faaet efter 35 u 40 A ars Tjenestetid. Den unge civile Embedsmand har desuden havt den Fordeel strax at komme i et Embede, hvis Jndtcegter vare tilstrækkelige t i l at erncere en Fam ilie, hvorimod hans m ilitaire Collega forst, efter at have arbeidet sig igjennem smaa K aar i en Nakke af Aar, i

11 5 en fremrykket Alder har naaet en klcekkelig Jndtcegt, dog langtfra saa hoi som denet civilt Embede i Reglen gav. Den civile Embedsmand har ofte havt en J n d tcegt saa stor, at han kunde lcegge Formue op, Noget en M ilit a ir aldrig har kunnet naae. M en foruden denne store Fordeel har den civile Pensionist en tredie Fordeel, og det en meget stor, fremfor en afskediget M ilita ir ; H a n kan nemlig atter komme i Embede, Noget en tidligere K rig s ministers Eftergivenhed mod sin Collega Fiuantsm inisteren har um uliggjo rt for den m ilita ire Peusionist. V i ville langt fra paastaae, at det er heldigt at gjore en celdre afskediget M ilita ir enten t il Postmester eller Toldembedsmand, tvcrtimod vi troe tilvisse at de fleste af os, efter en lang m ilita ir Lobebane og efter den eensidige Retning, vor hele Uddannelse i A lm indelighed har havt, kun daarligt passe i civile Embeder, og vi indrsmme villig t, at Facta tale for denne vor Jndrsmmelses Rigtighed, men vi maae ikke desto m in dre bestemt fastholde, at det var u rig tig t, af deu omtalte Krigsm inister at han saaledes bortgav sine Undergivnes Ret uden nogetsomhelst Vederlag, thi at han fik Lofte om en Deel Smaaembeder t il sine Reservelieutenanter, for ved disse at lokke unge Mennesker ind paa denne Bane, vedkommer ikke Linieofficererne. H ar man saaledes den Gang berovet afskedigede Officerer Udsigten t il at blive forsorgede i civile Embeder uden at give dem noget Vederlag, Noget der muligen kan voere berettiget under ordinaire Forhold, da man under

12 6 saadanne kun afstediger Officerer for Svagelighed, Uduelighed eller anden fra dem selv hidrorende Aarsag, finde v i det aldeles b illig t om man nu, hvor F o rh o l dene ere extraordinaire, og hvor Ingen tor eller kan ncegte, a t mangen Officeer, der henregnedes til de hcederligste og bedste, er afskediget, ved en for denne Reduction gjceldende Lov forbedrede deres K aar ved et anstcendigt Tillceg t i l Pensionen. M en, v il man maaskee spsrge, have de afskedigede civile Embedsmand da virkelig saa gode Udsigter til atter at komme i Embede her i Landet, hvor der er saa stor Rigdom paa dygtige Candidater? V i ville her lade Facta tale for os, idet vi henscrtte en Liste over fordrevne Embedsmcend, der efter Wienerfreden atter have faaet Embede i Kongeriget. Postmester Deichmann. do. Krogh, do. Christensen, do. Schack. do. Clausen. Etatsraad Ussing. do. Kranold. do. Meyer. Iustitsraad Arnesen. do. Finsen. Cancelliraad Heide (dod). do. Goos. do. Hammerich. Kammerjunker Honnens. Etatsraad Koch. Amtsforvalter Worsaae. Amtsforvalter Weillach. Udfirivningschef Agerskov. Rector Povelsen. Adjunct Mussmann. Medicinal-Jnspect. Schleisner. Physicus Jespersen. do. Mathiesen. Iustitsraad Blom. Controlleur Tuchsen. Toldsorvalter d'origny. Gensdarmritmester Marcher, do. Lieut. Spangenberg. do. do. Haderup. Pastor Krogh-Meyer. do. Mårtens, do. Lassen.

13 Pastor Nissen. Pastor Bock. do. Barfoed. do. Feilberg. do. Rottboll. do. Ewaldsen. do. Brast. do. Petersen. do. Mohr. do. Hjorth. do. Taaffe. do. Gad. do. Schmidt-Phiseldech. do. Moller. do. Lund. do. Prip. do. Bech. do. Hertz. do. Roth. do. Hasselriis. do. Borch. do. Rose. do. Hansen. do. Hjorth. 7 Foruden de her anforte, ere en stor Deel under ordnede Told-Embedsmcend T id efter anden anbragte ved Grcendsen. D et v il af denne Liste kunne sees, hvor godt der alt er sorget for en Deel af de fra Hertugdommerne fordrevne Embedsmand, og vi ere overbeviste om at den ncermeste Fremtid endnu v il skaffe mange flere af dem i Embede. de muligen foretroekke Adskillige have saa store Pensioner at at forblive uden Embede, men foruden disse og de enkelte, der alt ere i en fremrykket Alder ville sikkert lid t efter lid t alle de fra H ertugdommerne fordrevne Embedsmcend atter komme i Embede. D e afskedigede Officerer derimod ere Alle uden A n sættelse, og ville sikkert vedblivende vcrre det, hvorfor der dog kunde vcrre al Anledning t il ved en Forhoielse af deres Pension at sorge for dem. Mange af dem, ja vi kunne godt paastaae de fleste, ere i deres kraftigste Alder uden egen S kyld udstodte af den S ta n d, de fra

14 8 Barndommen offrede sig t il, uden anden Udsigt t il Enhverv end den tarvelige Pension, der for saare mange er utilstrækkelig t il at erncere en Fam ilie og opdrage deres B o rn anstandigt. D et forekommer os at her er al Anledning for den lovgivende Myndighed t il at tage sig alvorligt af Sagen, og at Staten nu har M idle rne dertil ville vi tillade os at paavise. S o m bekjendt har Regjeringen modtaget en betydelig S u m for ogsaa at overtage Pensions-Byrden for de fraskilte Hertugdommers Vedkommende. D et er altsaa ikke meer end b illig t at denne S u m udelukkende kommer de, grundet paafraftillelsen afst'edigede Embedsmand tilgode, thi den tilhorer dem i en vis Forstand. Capitalens Storrelse er beregnet efter en M o rta lite ts Beregning, altsaa, naar den sidste, af de reducerede Embedsmand er dod, bor Capitalen vane fortcrret. De m ilitaire Embedsmand ere her lige saa berettigede som de civile. V i l man nu pensionere de Embedsmand, der gaae af for at give Plads for fordrevne Embedsmand as disse M id le r, forekommer det os ubilligt, og det v il let faae Udseende as at Regjeringen ad denne V ei v il gjore sig en Fordeel ved at bo rtskaffe Embedsmand, der muligen af en eller anden Grund ere mindre convenable, da den nn er istand til at pensionere dem uden at dette i egentlig Forstand kommer t il at falde Statskassen t il Byrde. V i troe saaledes at Regjeringen for Dieblikket har Evne t il at forbedre Pensionisternes Kaar og haabe at man v il benytte dette t i l at komme den Classe af Pensionister

15 t il Hjcrlp, der effectivt trcenger haardest, og det er de m ilitaire, hvis Pension er forholdsviis meget la v, og - hvis Udsigt t i l atter at komme i Embede er lig N u l. V i ville ikke paastaae at de crldre as de afgaaede Officerer ere stillede savledes ved Pensioneringen at de ikke kunne erncere deres Fam ilier anstcendigt, dette vilde vcrre at gaae for vidt. M en dog tillade vi os for vort Vedkommende at fremhceve at deres Pension ikke er stsrre end mange yngre slesvigske Embedsmamds, uagtet Stabsofficererne ofte have tjent Staten c. 30 Aar lcengere end disse Embedsmcend. Gjennemsnitssummen af Stabsofficerernes Pension er c Rd. D et er ikke meget, dog den M and, hvis B o rn s Opdragelse er fuldendt, kan t il Nod og Neppe komme ud af det dermed. D et er im idlertid langt fra alle S ta b s officerers Pension, der naaer denne S u m, og vi ville saaledes tillade os at anfore at der er afskediget S ta b s officerer med mellem 1100 og 1200 Rd. ester en Tjenestetid af A a r, og efter at have commanderet Regiment. H a r man nu fundet det nodvendigt, at fo r bedre Vilkaarene for en c iv il Embedsmand, med U d sigt til atter at komme i Embede, v il det dog sikkert vcere passende ogsaa at forhoie Pensionerne fo r de a f skedigede Stabsofficerer. D er er af den foregaaende Krigsminister ikke givet disse nogen Udsigt t il Forhoielse; der staaer udtrykkeligt i den Skrivelse, der fo r kyndte dem deres Afsted: at Ministeriet beklagede ikke at have Udsigt til at forbedre deres Kaar", dog denne Udtalelse kom udelukkende

16 10 fra M inisteriet og var ikke fremkaldt ved nogen Udtalelse fra Repræsentationen, og vi kunne sikkert trostigt stole paa, at den nuvcerende Krigsminister ikke v il forsomme Leiligheden t i l at serge fo r sine tidligere Kamerater, ligesom ogsaa paa at Repræsentationen v il komme ham imode i disse hans Bestræbelser. D et vilde forekomme os b illig t om der for Stabsofficererne blev fastsat selgende Pensions-Scala: for en Generalmajor 2600 Rd., for en Oberst 2100 Rd., for en Oberstlieutenant 1700 Rd. og for en M a jo r 1300 Rd., uanseet om han havde tjent lcrnge eller kort i denne Charge. V i kunne ikke sinde, at denne Scala er ubillig, saa meget mere som de civile Pensionister fra H ertugdommerne, hvis tidligere S tillin g og V ilkaar kunne scettes liig Stabsofficerernes efter lige saa lang Tjenestetid som disse, vilde have opnaaet denne Pension, ja der gives dem, der a lt, efter deres korte Tjenestetid, have opnaaet en saadan Pension. Langt uheldigere end Stabsofficererne ere de a f skedigede Capitainer og Ritmestere stillede. Disses Pensioner varierer mellem 1150 og 543 R d lr. De ere i deres bedste Alder, de fleste af dem endnu kraftige Mcrnd. De sidde som oftest med Fam ilie, og da de sjceldent have kunnet gifte sig forinden de bleve C apitainer, have de som oftest smaae B o rn, hvis O pdragelse sorst stal paabegyndes. Den eensidige Retning, deres Uddannelse har haft, gjor det vanskeligt for dem at faae privat Erhverv. V i kjende Mange blandt dem, der forgjcrves have ssgt endog de mindste p r i

17 11 vate Ansættelser, men der har altid voeret mere qvalisicerede Concurrenter, der bleve dem foretrukne. De ere altsaa fremdeles anviste t il den hoist utilstrækkelige Pension, og hjcelpes de ikke nu, v il det aldrig kunne skee. D et vilde sikkert ikke kaldes u b illig, om derfor deres Vedkommende opstilledes folgende S cala : For en Capitain af 1ste Classe 1200 R d lr. og for en Capitain af 2den Classe 1050 R d lr., ligeledes uanseet af, hvor lcenge han havde voeret i Chargen. A t deres Pension blev lcempet efter det Commando, de ved A f skedigelsen havde, er en S elvfolge, og burde ester vor Formening de characteriserede Capitainer, der under Krigen forte Compagni eller Escadron, betragtes som om de havde voeret virkelige Capitainer, ligesom B a - taillons- og Halvregiments-Commandeurer betragtes som M ajorer, thi der er dog virkelig meget U b illig t i, at en M and, der under Krigen har gjort Fyldest i en overordnet Post, naar han efter denne bliver afskediget, stal ansees og behandles som om han aldrig havde voeret i en saadan S tillin g. V a r han faldet i den overordnede S tillin g, vilde hans Enke, efter hvad Regjeringen udvirkede, vaere bleven behandlet som om han virkelig havde beklcrdt Chargen, hvorfor da ikke gjore det Samme ved ham, da han har voeret saa heldig, eller maaskee rettere uheldig, at beholde Livet. Dog Nationen viste sig hoimodig mod vore faldne Kammeraters Efterladte, hvorfor skulde vi da forsage og betvivle at dens Repræsentanter skulde voere det mod de Efterlevende, der dog ogsaa have gjort deres

18 12 P lig t. V i troe ikke, at man v il flaae Haanden af os, og ville ikke troe det, thi hvorfor skulle vore M e d borgere ville tvinge os t il hver Dag vi ikke kunne skaffe Vore det Nodvendigste, at beklage det vi den Gang kaldte et H eld, at vcere sparede af vore Fjenders Kugler. For de ccldre Lieutenanter stiller Forholdet sig ligeledes hoist uheldigt. Flere af dem ere gifte og have under Krigen med ZEre commanderet Compagni og Escadron, og nu ere de afskedigede med 400 ll 500 R d lr. Pension. Hvorledes skulle disse Mcend nu vcere istand t il at erncere en Familie. V i kjende saaledes en characteriseret Ritmester med 6 B o rn, der i en Alder af 48 A ar er afskediget med 490 R d lr. Hvad bliver en saadan Families fremtidige Lod? S u lt! Det vilde derfor voere en simpel RetM dighedshandling at komme Lieutenanterne t il Hjcelp, og her kunde b illig - viis opstilles solgende S cala : En Lieutenant, derunder hele Krigen har commanderet Compagni eller Escadron, afskediges som Capitain as 2den Classe, en Prem ier- Lieutenant med 500 R d lr. og en Secondlieutenant med 400 R d lr. V el sandt, at Mange af dem saaledes vilde komme t il at oppebcere mere end de vilde have haft, dersom de vare forblevne i Tjenesten, men del maae erindres, at de aldrig kunne komme videre i S ta tens Tjeneste og at deres Embedsbane er afsluttet uden egen B rode, samt at den T id, de have anvendt til deres m ilitaire Uddannelse, er aldeles spildt. Mange af dem tilhorte tidligere den studerende S ta n d ; de grebe

19 13 under forrige K rigs Begeistring Musketten, avancerede paa Grund af Tapperhed og Conduite t il Officerer og anede neppe, da de efter forrige hcederlige K rig forbleve i deres nye S tillin g for i denne fremdeles at gavne deres Fodeland, der, det var dem indlysende, atter vilde komme til at bruge deres A rm, at de efter 14 Aars Tjeneste skulde udkastes af denne, uskikkede t i l atter at tage fat paa Bogen, og med en utilstrækkelig Pension. M en, v il man maaskee sige, mange Officerer ere dog sikkert afgaaede paa G rund af Uduelighed. Dette hverken ville eller kunne vi bencegte. V i ere endog overbeviste om, at mange iblandt os vilde vcere blevne afskedigede, selv om Armeen ikke skulde have vcrret reduceret. Dog at M inisteriet ikke har gjort nogen Forfkjel imellem de gode og daarlige Elementer, er ikke vor Skyld. V i afskedigedes Alle under Eet, og Alle af den G rund: A t Forholdene gjorde det nsdvendigt", og vi ere derfor Alle lige gode, eller lige daarlige. Havde den davcerende M inister gjo rt, hvad han, ester vor Formening, burde have gjort, nemlig forsi afskediget de Officerer, der alt lcenge havde vcrret udpeget til Afsked tilligemed saadanne, der af en eller anden Grund havde fortjent Afsked for sit Forhold under Krigen, og havde han derncest, efterat en saadan Udrensning havde fundet Sted og efterat de saaledes afskedigede Officerer vare behandlede efter Pensions-Loven, stillet en O pfordring t il at ssge Afsked under forbedrede V ilkaar, dem han sikkert, da Repræsentationen dengang

20 14 var samlet, med Lethed havde kunnet opnaae, da var der handlet retfærdigt. Havde det tilstrækkelige Antal da ikke meldt sig godvilligt, nu vel, saa kunde man jo, da de tilbageværende Officerer maatte betragtes som lige gode, for Restens Vedkommende have lagt Alderen t il G rund for de O vriges Vedkommende. Armeens Officerer ventede for Reductionen at et saadant Hensyn var bleven taget, men de ventede her som saa ofte forgjcrves. D et vilde io vrig t ikke vcere vanskeligt for General Hansen at sinde en passende og practisk Maade at gaae frem paa ved Reductionen, en M aade, hvorpaa han vilde have undgaaet ethvert S kin af Uretfærdighed og hvorved han med eet S la g havde slaaet al Snak om Enkeltes Indflydelse paa Manges Skjcrbne t il Jorden. Han behovede kun at have tcenkt tilbage paa 1842, hvor man forst tilskrev saadanne, der vitterligt burde afskediges, om at indgive deres Ansogning, fo r inden man udstedte den almindelige O pfordring. Det vilde vcrret at handle aabent, thi troede Nogen sig fo r urettet ved at opfordres t il at soge Afsked, og havde han M o d d e rtil, solende at hans Forhold var dadelfrit, nu vel, da kunde han jo lrccde frem og forlange sit Forhold undersogt, og man vilde da neppe have undladt aabent at sige ham Grunden, hvorfor han a f skedigedes. Dog man valgte ikke at gaae denne Vei, og man maae derfor tilgive os, naar vi antage, at Navn, Forbindelser rc. ofte have vcrret det Ledende t il at beholde en Ofsiceer, samtidigt med at mange brave

21 ,5 Mcend ere afskedigede efter reent tilfceldige Aarsager, saasom anden M ening i administrative S a g e r, U d talelse af sin M ening en begrundet M e n in g) ligeoverfor en Generalstabsofficeer o. s. v. I 1842 behandledes Officererne i enhver Henseende nobelt, men dette kan man desvcerre ikke sige i I 1842, hvor Forholdene ogsaa vare extraordinaire, afskedigedes Officererne med Bibehold af deres Jndtcegter. S a m tidig hermed udjcrvnedes den Forskjel, Avancementet i de forskjellige Regimenter og Vaaben havde bevirket, og det hamdtes derfor i mange Tilfoelde, at en O fficeer gik af med en Pension langt hsiere end den Gage, han i Tjenesten havde oppebaaret, og dette var re t færdigt. D et var nemlig ofte Tilfceldet, at en Lieutenant i et Regiment stod med Capitains Anciennitet, fordi hans yngre Kammerat i et andet Regiment var avanceret til Kapitain, og saaledes opefter. Afskedigedes nu en saadan O fficeer, da betragtedes han som virkelig avanceret og fik den Pension, der tilkom ham efter den Grad han vilde beklcede, naar Alle indrangeredes efter Anciennitet, regnet fra den D a g, de bleve S e- condlieutenanter. V i ville kun tillade os at anfore eet Exempel: S tabscapitain Ringsted af 2det jydske I n fanteri-regiment tjente i sin Charge paa 480 R d lr. Han havde M a jo rs Anciennitet, havde tjent i 31 Aar og afskedigedes med 1050 R d lr. Sammenligne vi hans Vilkaar med den yngste af Cavalleriet i 1864 afskedigede Ritmester as 2den Classe, der under Krigen commanderede Escadron, da stiller Forholdet sig saa- 2

22 16 ledes: Denne oppebar i sin Charge faste Indtægter c R d lr. og afstedigedes med Pension 530 R dlr. 47 tz, der ved scer Gunst forogedes under Navn af Vartpenge t il 543 R d lr. 58 tz, altsaa med 13 R dlr. 11 H aa rligt. Ritmesteren havde tjent i 28^ pensionsberettigede A a r, havde gjort Krigen med, medens den omtalte S tabscapitain afstedigedes efter et langt G a rn i sonsliv. D et forekommer os, at dette langtfra enestaaende Epempel er staaende, og det v il heraf fremgaae, hvor uheldigt de nu afgaaede Officerer ere stillede frem for de i 1842 afgaaede. M en det er ikke alene en Sammenligning med Fortiden, der for mange Kammeraters Vedkommende forer t i l et ssrgeligt Resultat. Ogsaa mellem de nu afskedigede Officerers Pensionering er der ofte en uforholdsmæssig Forstjel. Dette hidrorer tildeels fra det gode Avancement de ovrige Vaaben have haft fremfor Cavalleriet, men undertiden i selve Vaabnene fra andre Aarsager, og det vilde dog sikkert vcere b illig t om der sorgedes fo r at udligne denne Forstjel, thi det er dog haardt om de tidligere Cavalleri-Officerer skulle lide hele deres Liv igjennem fordi forskjellige Omstændigheder, over hvilke de ikke vare Herrer, gav dem et slet Avancement, Noget, hvorunder de lcrnge nok have lidt, idet de have siddet i underordnede S tillin g e r paa smaae Jndtcegter, medens deres Kammerater alt i mange A ar ere avancerede dem forbi. Forstjellen mellem Cavallericts og In fante riets

23 17 Pensionering er i flere Classer meget betydelig, og gjcrlder dette navnlig om Aldersklasserne fra 1837 til B i ville her anfore et Exempel fra Aargangen To i dette Aar med samme Anciennitet afgangne Officerer, den Wldste i Cavalleriet, den Angste i In fa n te rie t, ere afgaaede med respective 470 R d lr. og 1082 R d lr., altsaa er der en F o rflje l i deres frem tidige Indtæ gter af 612 R d lr. aarligt. D e t forekommer os, at der er Grund for den lovgivende M a g t t il at udjevne denne Forfljel, saa meget mere som den hele S u m, dette aa rligt vilde krcrve, er en reent fo r svindende Storrelse, imod hvad der i andre Retninger udgives, og skulle mange Fam ilier ikke priisgives til Nod, er det nsdvendigt her at gjore Noget. M en det forfljellige Avancement i de forfljellige Vaaben er ikke den eneste Aarsag t il Uovereensstemmelse i Pensionisternes Kaar. M a n har ogsaa taget andre, efter vor Formening uretfærdige Hensyn. M a n har saaledes ved Pensionernes Bestemmelse ladet Folk undgjcclde for at have vaeret kommanderet til Tjeneste ved Exerceerskoler istedetsor t il den active Armee, hvor deres Jndtcegter vilde have vcrret storre, grundet paa deres Commando. Tage vi saaledes den ovenncevnte Cavalleri-Officeer med Anciennitet fra 1839, da er han afskediget med lavere Pension end flere yngre Kammerater i samme Vaaben, og dette er uretfcerdigt, thi han havde ikke selv valgt sin S tillin g. S om det er gaaet her, gaaer det Mange i samme Forhold. V i

24 ville, forinden vi flutte, endnu kun anfore et Exempel paa vilkaarlig Fremfcrrd imod Enkeltmand. En Capitain af 2den Classe, der havde tjent i 22^ A a r, havde paa G rund af Sygdom staaet u Is. suite i de sidste Aar. Han stilledes ved Kundgørelsen af 21 de Decbr lig sine ovrige Kammerater t il Disposition med fuld Gage, men overraskedes den 20de Februar 1865 med Underretning om, at han var definitivt afskediget, fordi han havde vcrret syg og grundet derpaa L la suite. D et var altsaa ikke nok, at Herren havde straffet ham, ogsaa M inisteriet gjorde det ved at scette ham paa en Pension as 396 R d lr. 57 h, altsaa langt mindre end hvad der tilstaaes hans jevnaldrende Kammerater t il Livets Ophold. Han er den eneste S u b a lte rn-o ffice e r, der reent ud er afskediget, og dette forekommer hans Kammerater uretfærdigt. V i have nu forsogt at fremstille de uheldige B e tingelser, under hvilke de reducerede Officerer ere afgaaede, og ere overbeviste om, at eu Henvendelse til Rigsraadet i denne for os saa vigtige S ag ikke v il vcere forgjcrves. M aatte vi kun see dette vort Haab bekrceftet!

25

26 ^ t z / -, L ^ M ". r -.