Krav og rammer for kræftrehabilitering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Krav og rammer for kræftrehabilitering"

Transkript

1 Krav og rammer for kræftrehabilitering Kliniske erfaringer om rehabiliteringsbehov hos kvinder behandlet for brystkræft. 8th Breast Surgery Aarhus May 2019 Lise Bjerrum Thisted, Enhed for 1

2 Agenda Krav og rammer rehabilitering (og palliation) Behandlet for brystkræft og behov for støtte Sygepleje og kræftrehabilitering 8th Breast Surgery Aarhus May 2019 Lise Bjerrum Thisted, Enhed for 2

3 Rammer og krav Kræftplan IV, Patienternes Kræftplan, 2016 Videns opsamling på senfølger efter kræft hos voksne, 2017 Anbefalinger for den palliative indsats, 2017 Rev. forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft, udgivet af Sundhedsstyrelsen, th Breast Surgery Aarhus May 2019 Lise Bjerrum Thisted, Enhed for 3

4 Danske patientoplevelser Barometer undersøgelse, KB 2013

5 Danske patientoplevelser Barometer undersøgelse, KB 2013

6 Brystkræft Barometer undersøgelse, KB 2013

7 Case Jytte, 40 år, ny-skilt, har søn Peter på 5 år. Sygemeldt siden hun fandt knude i venstre bryst og fik konstateret brystkræft for 8 mdr. (mastektomeret) og under genetisk udredning. Der findes variant BRCA 2 og anbefales profylaktisk fjernelse af salpingo- ooforektomi, samt mastektomi dxt. Efterfølgende adjuverende kemoterapi (cycklofosfamid og epirubicin samt Taxol), samt antihormonbehandling med tamoxifen. Har nu afsluttet kemoterapi, er gyn.opr. og indkaldes til mastektomi og rekonstruktion. Hvad er Jyttes rehabiliteringsbehov? Hvilke data vil I gerne indhente for at støtte Jytte bedst? 8th Breast Surgery Aarhus May 2019 Lise Bjerrum Thisted, Enhed for 7

8 Rehabilitering ifølge WHO Rehabilitering af mennesker med nedsat funktionsevne er en række af indsatser, som har til formål at sætte den enkelte i stand til at opnå og vedligeholde den bedst mulige fysiske, sansemæssige, intellektuelle, psykologiske og sociale funktionsevne. Rehabilitering giver mennesker med nedsat funktionsevne de redskaber, der er nødvendige for at opnå uafhængighed og selvbestemmelse. Sundhedsstyrelsens oversættelse (maj 2010) af WHO definition

9 Palliation ifølge WHO Den palliative indsats har til formål at fremme livskvaliteten hos patienter og familier, som står overfor de problemer, der er forbundet med livstruende sygdom, ved at forebygge og lindre lidelse gennem tidlig diagnosticering og umiddelbar vurdering og behandling af smerter og andre problemer af både fysisk, psykisk, psykosocial og åndelig art. WHO (2002)

10 Elementer af rehabilitering endelig national-arbejdsgruppe.pdf

11 Brud på hverdagens selvfølgeligheder Spise og drikke Klæde sig i tøjet Tale Sove Gå på arbejde Være sammen med andre Gå på toilettet Dyrke sin hobby/sport/fritidsinteresse Sex og samliv Etc. 8th Breast Surgery Aarhus May 2019 Lise Bjerrum Thisted, Enhed for 11

12 Senfølger og brystkræft 8th Breast Surgery Aarhus May 2019 Lise Bjerrum Thisted, Enhed for 12

13 Definition på senfølger Senfølger er et helbredsproblem, der opstår under primær behandling og bliver kroniske, eller som opstår og manifesterer sig måneder eller år efter behandlingen er afsluttet. Senfølger omfatter ny primær kræftsygdom og fysiske, psykiske eller sociale forandringer, der er en følge af kræftsygdommen og/eller behandlingen af denne Sundhedsstyrelsen th Breast Surgery Aarhus May 2019 Lise Bjerrum Thisted, Enhed for 13

14 Senfølger Næsten 40% af kræftpatienter lider af komorbide sygdomme på tidspunktet for kræftdiagnosen Kombination af kemo- og stråleterapi øger risiko for senfølger Hyppigst rapporterede medicinske senfølger er dysfunktioner af hjertet, gonader, ny primær kræftsygdom, neurokognitiv dysfunktions og mavetarm problemer Vidensopsamling på senfølger efter kræft hos voksne, SST th Breast Surgery Aarhus May 2019 Lise Bjerrum Thisted, Enhed for 14

15 Distress Universelle senfølger på tværs af kræftdiagnoser Angst og depression (fra 1,5-50%) Angst for tilbagefald (fra 39-97%) Arbejde 62% kommer tilbage i arbejde indenfor 1 år, men arbejdsløshed er 34% versus 15 % Seksuel dysfunktion (fra %) Træthed (fatigue) (25-33 % persisterer 10 år eller mere) Søvnproblemer (30-50% - ses ofte i kombination med fatigue, smerter, angst og depression) Smerter (5-10% kroniske) Accelereret aldring Vidensopsamling på senfølger efter kræft hos voksne, SST th Breast Surgery Aarhus May 2019 Lise Bjerrum Thisted, Enhed for 15

16 Senfølger og brystkræft Kunstig overgangsalder Hjertepåvirkning især efter stråle- og kemobehandling Knogleskørhed Neuropatier Lymfødem Træthed Nedsat funktion af arm/skulder Kognitive deficit Krops- og seksuelle forandringer/påvirkninger Angst for tilbagefald Tristhed/sorg/depression Arbejdsliv mv. 8th Breast Surgery Aarhus May 2019 Lise Bjerrum Thisted, Enhed for 16

17 Hvilke senfølger vurderer du, at Jytte er i risiko for at få? 8th Breast Surgery Aarhus May 2019 Lise Bjerrum Thisted, Enhed for 17

18 Tre nye nationale senfølge enheder Senfølger til kræft i bækkenområdet såsom tyk- og endetarmskræft samt kræft i underliv og urinveje Centret er tilknyttet Aarhus Universitetshospital i et tæt samarbejde med Aalborg Universitetshospital. Forskningsleder for centret er klinisk professor og dr. med., Søren Laurberg. 8th Breast Surgery Aarhus May 2019 Lise Bjerrum Thisted, Enhed for 18

19 Senfølge centre i Danmark Center for senfølger om identificering og behandling af brystkræftpatienters senfølger Centret er et tæt samarbejde med Den Danske Brystkræftgruppe (DBCG) og placeret på Aarhus Universitetshospital og har professor og overlæge Peer Christiansen som forskningsleder. Centret har fokus på at skabe bedre viden om de senfølger, der går på tværs af kræftsygdomme Centret er placeret på og har professor og overlæge Christoffer Johansen som forskningsleder. 8th Breast Surgery Aarhus May 2019 Lise Bjerrum Thisted, Enhed for 19

20 Særlig udsatte patienter Enlige Kort uddannelse Medicinsk behandlet komorbiditet Komplicerede/talrige symptomer/bivirkninger/senfølger

21 Jytte Arbejder i større virksomhed med kommunikation og hun har god økonomi og har fx privat rengøring Bor i lejlighed og har søn 7:7 Lider ikke af andre sygdomme Er af brystkir. afd. henvist til genoptræning og rehabilitering i kommune Hvordan vil du vurdere Jyttes sårbar/udsathed? Hvilke initiativer vil du som spl. på dette tidspunkt i forløbet iværksætte/anbefale Jytte? 8th Breast Surgery Aarhus May 2019 Lise Bjerrum Thisted, Enhed for 21

22 Hvordan identificeres patientens behov? 8th Breast Surgery Aarhus May 2019 Lise Bjerrum Thisted, Enhed for 22

23 Behov ifølge Maslow? 8th Breast Surgery Aarhus May 2019 Lise Bjerrum Thisted, Enhed for 23

24 Behovsvurdering - fem regioner - fem modeller November

25 Husk at Støtte til livet med kræft er patientens skema! - ikke er et screeningsredskab, ikke dokumentationsredskab, ikke gradueringsskema, ikke et spørgeskema, ikke personalets skema 8th Breast Surgery Aarhus May 2019 Lise Bjerrum Thisted, Enhed for 25

26 Hvem er eksperten? Patienten er ekspert på eget liv, mening, drømme og ønsker. Den sundhedsprofessionelle er ekspert på sygdom, behandling og følger Identifikation af behov og behovsvurdering, sker i samspillet mellem sundhedsprofessionel og patient(pårørende) 8th Breast Surgery Aarhus May 2019 Lise Bjerrum Thisted, Enhed for 26

27 Er problem = behov? Hvordan afvejer jeg om der er tale om et behov? Problemets intensitet Problemets byrde Formulerede behov Vigtigheden/betydningen af behov Potentielle behov Synlige og usynlige behov

28 Problem? Dilemma? Vilkår? Behov for en indsats? Rehabilitering (og palliation) er også: Forebyggelse Sundhedsfremme Behandling Undervisning/information Støtte og vedligeholdelse af funktionsevne Lindring

29 Skitse over kræftpatientens behovsudredningsforløb F o r l ø b Individ Kræft patient Vurdering af behov for rehabilitering og/eller palliation ved diagnose samt initialbehandling Behandling Afrunding af kræft-behandling - Behovsvurdering Opfølgningsbesøg - Behovsvurdering B e h o v Specialiserede palliationsbehov Pall. team/afsnit Hospice Behov for rehabiliterende indsatser Kommunehnvisning Praktiserende læge Behov for lymfødem behandling Sygehus Henvisning Behov for genoptræning ift ændret funktionsevne Behov for hverdags rehabilitering Hjemmepleje palliative teams Senfølger Kommune Komplekse rehabiliterings Enhed for kræft behov rehabilitering Koordination GGOP 8th Breast Surgery Aarhus May 2019 Lise Bjerrum Thisted, Enhed for 29

30 Tværsektoriel kommunikation Indlæggelsesrapport (ILR) Plejeforløbsplan (PFP) Udskrivningsrapport (USR) Korrespondancemeddelelse (KM) Genoptræningsplan (GGOP) Udgående elektronisk kommune henvisning (REF) Jf. Kommunikationsaftale, Region Hovedstaden, okt Kræftrehab. spl. Lise Bjerrum Thisted og Jane Sannung 30

31 Hjælp til Jytte Hvilke indsatser har I erfaringer for er særlig hjælpsomt for jeres patienter? Hvad kunne I ønske var muligt på patienternes vegne? 8th Breast Surgery Aarhus May 2019 Lise Bjerrum Thisted, Enhed for 31

32 Enhed for kræftrehabilitering (og senfølger) - internt tilbud for patienter i forløb på Ansatte Kræftrehabiliteringssygeplejersker Lise Bjerrum Thisted og Charlotte Pedersen s samordningskonsulenter Helle Høstrup og Marie Kristine Schultz Forskningsansvarlig fysioterapeut Nina Høgdal samt fysio- og lymfeterapeut Lone Trier Damgaard samt ergoterapeuter Rebekka Gardy og May-Britt H. Rasmussen Henvisningsårsag Behovssamtale viser komplekse rehabiliteringsbehov Ydelser Intervention og vurdering omfatter: Samtale forløb med metoden Guidet Egen Beslutning til patienter, som er fastlåst i deres hverdag, synke-evnevurdering (FEES), AMPS vurdering, hjælp til bedre søvn, seksualitet og kropsforandringer, lymfødem, koordinering og samarbejde imellem sektorer bl.a. kommunikationscentre, udarbejdelse af funktionsevnebeskrivelse, ansøgning af hjælpemidler mv. 8th Breast Surgery Aarhus May 2019 Lise Bjerrum Thisted, Enhed for 32

33 Vores motto i Enhed for Kræftrehabilitering: Sammen finder vi vejen - På tværs af specialer - I tværsektorielt samarbejde - Ved tværfagligt team indsats - og med afsæt i patienten og de pårørendes behov 8th Breast Surgery Aarhus May 2019 Lise Bjerrum Thisted, Enhed for 33

34 Styrkeprøven 8th Breast Surgery Aarhus May 2019 Lise Bjerrum Thisted, Enhed for 34

35 8th Breast Surgery Aarhus May 2019 Lise Bjerrum Thisted, Enhed for 35

36 Rehabiliterende sygepleje - ifølge Kirkevold Bruge sin faglige viden om kroppens funktioner Yde en koordinerende rolle Yde en bevarende rolle Yde en fortolkende rolle Yde en trøstende rolle Yde en integrerende rolle

37 Film fra senfølgeforeningen Senfølger Seksualitet Træthed og søvn Tab af identitet Kognitive problemer Angst for tilbagefald Smerter 8th Breast Surgery Aarhus May 2019 Lise Bjerrum Thisted, Enhed for 37

38 Opsamling Hør patientens oplevelse af sin situation det er også rehabilitering (og palliation) Husk vi arbejder sammen med patient og pårørende, på tværs af specialer og faggrupper og ikke mindst tværsektorielt Rehabilitering (og palliation) er en proces, som hospitalet og især sygeplejersker iværksætter 26. maj 2015 Side 38

39 Tak for opmærksomheden Kræftrehabiliteringssygeplejerske Lise Bjerrum Thisted Mail: Tlf th Breast Surgery Aarhus May 2019 Lise Bjerrum Thisted, Enhed for 39

40 Forberedelsesskema 8th Breast Surgery Aarhus May 2019 Lise Bjerrum Thisted, Enhed for 40

41 ICF - en rehabiliteringsmodel af WHO

Anvendelse af forberedelsesskema til patienter og pårørende. - påvirker det dokumentationen?

Anvendelse af forberedelsesskema til patienter og pårørende. - påvirker det dokumentationen? Rigshospitalet Anvendelse af forberedelsesskema til patienter og pårørende - påvirker det dokumentationen? Dokumentationspraksis mellem faglighed og teknologi DASYS Kræftrehabilitering Lise Bjerrum Thisted

Læs mere

Sygeplejens rolle i tværfagligt team om kræftrehabilitering

Sygeplejens rolle i tværfagligt team om kræftrehabilitering Sygeplejens rolle i tværfagligt team om kræftrehabilitering -opgaver og erfaringer fra Enhed for Kræftrehabilitering ved European Cancer Nursing Day Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker 18. maj 2018

Læs mere

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO

Læs mere

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Rehabilitering, nationale initiativer Indsatsen vedrørende rehabilitering

Læs mere

Hvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef

Hvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef Hvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef Hvad vidste vi allerede? Rehabilitering har fokus på funktionsevne og palliation på lindring,

Læs mere

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats

Læs mere

Rigshospitalet Hvordan får vi styrket henvisningen af kræftpatienter til kommunal rehabilitering?

Rigshospitalet Hvordan får vi styrket henvisningen af kræftpatienter til kommunal rehabilitering? Hvordan får vi styrket henvisningen af kræftpatienter til kommunal rehabilitering? Erfaringer fra Rigshospitalet og region Hovedstaden Kræftrehabiliteringssygeplejerske Lise Bjerrum Thisted, Rigshospitalet

Læs mere

Status for palliativ indsats i Danmark

Status for palliativ indsats i Danmark Status for palliativ indsats i Danmark Lægedag Syd 2012 24.10.2012 Overlæge, MSc Tove Vejlgaard WHO definition 2002 Den palliative indsats fremmer livskvaliteten hos patienter og familier, som står over

Læs mere

Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer:

Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer: Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer: 1) Implementering af anbefalinger fra nationale og regionale programmer 2) behovsvurdering 3)

Læs mere

Vil du vide mere? Vejledning af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner

Vil du vide mere? Vejledning af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner Vil du vide mere? Du kan se Kræftens Bekæmpelses tilbud på www.cancer.dk. På www.sundhed.dk kan du læse om tilbud i din kommune og på sygehusene. På www.regionsyddanmark.dk/patientvejledning kan du læse

Læs mere

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. R A P P O R T Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. Sundhed og Omsorg Faglig drift og udvikling 2017 S i d e 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Definition af den

Læs mere

Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer:

Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer: Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer: 1) Implementering af anbefalinger fra nationale og regionale programmer 2) behovsvurdering 3) koordination og sammenhængende forløb

Læs mere

Kortlægning af kræftrehabilitering på danske sygehuse Brystkræft. Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer:

Kortlægning af kræftrehabilitering på danske sygehuse Brystkræft. Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer: Kortlægning af kræftrehabilitering på danske sygehuse 2016 Brystkræft Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer: 1) Implementering af anbefalinger fra nationale og regionale

Læs mere

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt

Læs mere

Temadag: En værdig død

Temadag: En værdig død Temadag: En værdig død Dagens program Kl. 9: Velkomst v/underviserne Film Oplæg om den palliative indsats i Danmark Gruppeøvelse: Interviews om en værdig død opsamling Kl. 10.15-10.30: Pause Oplæg om værdighedsgivende

Læs mere

Opbygning af sundhedsaftalen

Opbygning af sundhedsaftalen Sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft v. oversygeplejerske Marie-Louise Ulsøe og leder af Sundhedscenter Vest Ulla Svendsen www.regionmidtjylland.dk Opbygning af sundhedsaftalen Sundhedsaftalen

Læs mere

Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter?

Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter? Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter? Arbejdssituation Jeg har dage hvor jeg faktisk ikke kan gå, og må blive hjemme fra arbejde. Jeg arbejder stadig på nedsat

Læs mere

Ydelser og patientens vurdering

Ydelser og patientens vurdering Evaluering af rehabilitering i Sundhedscenter for Kræftramte 2007-2009 Kræftrehabilitering i kommunerne Ydelser og patientens vurdering Nyborg Strand 17.marts 2010 Centerchef Jette Vibe-Petersen Sygeplejerske

Læs mere

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1 Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter Karen la Cour, SDU, HMS 1 11 projekter i 15 kommuner Karen la Cour, SDU, HMS 2 TILLYKKE! Karen la Cour, SDU, HMS 3 Disposition Rammer

Læs mere

Kræftrehabilitering. Samarbejdsaftale under Sundhedsaftalen. Region Midtjylland, de 19 midtjyske kommuner og PLO-Midtjylland

Kræftrehabilitering. Samarbejdsaftale under Sundhedsaftalen. Region Midtjylland, de 19 midtjyske kommuner og PLO-Midtjylland Kræftrehabilitering Samarbejdsaftale under Sundhedsaftalen Region Midtjylland, de 19 midtjyske kommuner og PLO-Midtjylland 9. september 2019 Indholdsfortegnelse 1. Formål med samarbejdsaftalen... 3 2.

Læs mere

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Sundhedsaftalen skal ses som et supplement til forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse kræft og som en tillægsaftale

Læs mere

Palliativ indsats i DK

Palliativ indsats i DK 1 Palliativ indsats i DK Palliativ indsats har i Danmark udviklet sig over de seneste 20 år og har primært været drevet af individuelle, faglige og politiske initiativer. Palliation er ikke et lægeligt

Læs mere

Behovsvurdering en god måde at høre borgerens stemme på.

Behovsvurdering en god måde at høre borgerens stemme på. Behovsvurdering en god måde at høre borgerens stemme på. Gælder det også i praksis? v/henriette Knold Rossau Videnskabelig assistent, cand.scient.san.publ. 10. Årlige Rehabiliteringskonference Torsdag

Læs mere

Kræft og senfølger. Kræft og senfølger. Annika Norsk Jensen Spec. læge Almen Medicin, Ph.D.

Kræft og senfølger. Kræft og senfølger. Annika Norsk Jensen Spec. læge Almen Medicin, Ph.D. Kræft og senfølger Kræft og senfølger Annika Norsk Jensen Spec. læge Almen Medicin, Ph.D. Senfølger helbredt men ikke rask Jeg føler mig på sin vis flov over, at jeg kan være så trist til mode og føle

Læs mere

En værdig død - hvad er det?

En værdig død - hvad er det? ÆLDREPOLITISK KONFERENCE Maj 2018 Lisbet Due Madsen Hospiceleder Arresødal Hospice FNs Verdenserklæring om Menneskerettigheder (1948), hvor det i artikel 1 hedder: "Alle mennesker er født frie og lige

Læs mere

Senfølgerforeningens generalforsamling 10. april Formandsberetning 2017

Senfølgerforeningens generalforsamling 10. april Formandsberetning 2017 Senfølgerforeningens generalforsamling 10. april 2018 Formandsberetning 2017 Året 2017 har været et uhyre vigtigt år på senfølgeområdet. For i dette år har anerkendelse af senfølger, forskning, senfølgeklinikker,

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune

Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune Centerchef Jette Vibe-Petersen, Sundhedscenter for Kræftramte, Københavns Kommune Årsmøde DSKS, 9. januar 2009 1 Hvad er kræftrehabilitering? Formålet

Læs mere

Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner

Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner KRÆFTFORLØB Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner Behovsvurdering ved rehabilitering og palliation Samarbejde mellem de praktiserende

Læs mere

National klinisk retningslinje

National klinisk retningslinje National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje vedrørende tidlig identificering af palliative behov hos borgere>65 år med livstruende sygdom (KOL, kræft og/eller hjertesvigt)som bor i eget hjem Samarbejde

Læs mere

At leve med alvorlig livstruende sygdom Hvad kan REHPA bidrage med? Ann Dorthe Zwisler, Centerchef, professor

At leve med alvorlig livstruende sygdom Hvad kan REHPA bidrage med? Ann Dorthe Zwisler, Centerchef, professor At leve med alvorlig livstruende sygdom Hvad kan REHPA bidrage med? Ann Dorthe Zwisler, Centerchef, professor Hvem er jeg? Fra hjerte- til kræftrehabilitering Fra rehabilitering til palliation Vi kommer

Læs mere

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende

Læs mere

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse

Læs mere

Velkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017

Velkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017 Velkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017 Program: Dagens program: Velkomst og kort præsentation Værdier og holdninger i den palliative indsats Rundvisning på Hospice Limfjord

Læs mere

Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv.

Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv. Kræftrehabilitering Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv. Titel på projektet: Patienten i fokus: Sammenhængende kræftrehabilitering fra sygehus til kommunalt regi. (Kræftrehabiliteringscoach

Læs mere

Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra

Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra 1 Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra 1999. 2 Målgruppe: Patienter med livstruende sygdom og samtidig palliative behov samt deres pårørende.

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012. Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål

Læs mere

National kortlægning af hospitalernes palliative indsats på basisniveau

National kortlægning af hospitalernes palliative indsats på basisniveau National kortlægning af hospitalernes palliative indsats på basisniveau Kære Afdelingsledelse Dette spørgeskema henvender sig til ledelserne på alle danske hospitalsafdelinger, som har patientkontakt (og

Læs mere

VI SAMLER KRÆFTERNE. Overordnet indsatsbeskrivelse

VI SAMLER KRÆFTERNE. Overordnet indsatsbeskrivelse VI SAMLER KRÆFTERNE Overordnet indsatsbeskrivelse 1 Overordnet indsatsbeskrivelse 1. Titel Overordnet indsatsbeskrivelse for det tværkommunale samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med

Læs mere

Dansk Palliativ Database

Dansk Palliativ Database Dansk Palliativ Database Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Palliativ Database Forekomsten af symptomer og problemer ved påbegyndelse af specialiseret palliativ indsats v/maiken

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Erfaringer fra praksis. v/ Tanja Schøller Nord Heidi Birkemose Lise Holm Wichmann

Erfaringer fra praksis. v/ Tanja Schøller Nord Heidi Birkemose Lise Holm Wichmann Erfaringer fra praksis v/ Tanja Schøller Nord Heidi Birkemose Lise Holm Wichmann Vi samler kræfterne Herlev Kommune og 5 andre kommuner er gået sammen om kræftrehabilitering. Der er oprettet diagnosespecifikke

Læs mere

Få mere livskvalitet med palliation

Få mere livskvalitet med palliation PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende

Læs mere

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med

Læs mere

Palliative faser Hvornår? Hvor dør danskerne? ( og af hvilke årsager?)

Palliative faser Hvornår? Hvor dør danskerne? ( og af hvilke årsager?) Palliative faser Hvornår? Hvor dør danskerne? ( og af hvilke årsager?) KLs konference: Ældre plads til forskellighed Hotel Comwell, Kolding, Mandag d. 26 september 2016 26-09-2016 Lene Jarlbæk, overlæge,

Læs mere

Patientrapporterede oplysninger (PRO) i almen praksis 6. WebPatient-brugergruppemøde

Patientrapporterede oplysninger (PRO) i almen praksis 6. WebPatient-brugergruppemøde Patientrapporterede oplysninger (PRO) i almen praksis 6. WebPatient-brugergruppemøde Onsdag den 22. juni 2019 2 Dagsorden 10:00-10:15 Velkomst og kort præsentationsrunde 10:15-10:30 Status og projektforlængelse

Læs mere

N O T A T. 1. Formål og baggrund

N O T A T. 1. Formål og baggrund N O T A T Notat vedrørende vurdering af muligheden for at pege på et fælles redskab til den overordnede behovsvurdering i forbindelse med rehabilitering og palliation af kræftpatienter Resume: nedsatte

Læs mere

Min historie med senfølger

Min historie med senfølger 7/5--2011 Min historie med senfølger v. Jette Schmidt Boje Foreningen for Kræftoverlevere med Senfølger PRÆSENTATION AF EN HISTORIE OM BRYSTKRÆFT OG SENFØLGER Ved SKA TEMAEFTERMIDDAG OM SENFØLGER FOR KRÆFTSYGEPLEJERSKER

Læs mere

LINDRENDE TILBUD I HOLBÆK KOMMUNE

LINDRENDE TILBUD I HOLBÆK KOMMUNE LINDRENDE TILBUD I HOLBÆK KOMMUNE AKTIV HELE LIVET Palliativ indsats handler om lindring og livskvalitet. Hvis du har fået en sygdom, som måske ikke kan behandles eller helbredes, er der stadig mange muligheder

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE GENOPTRÆNINGEN NOTAT. Rehabilitering til kræftramte i Solrød Kommune. Sundhedsgruppen. Dato: 1. november 2012

SOLRØD KOMMUNE GENOPTRÆNINGEN NOTAT. Rehabilitering til kræftramte i Solrød Kommune. Sundhedsgruppen. Dato: 1. november 2012 SOLRØD KOMMUNE GENOPTRÆNINGEN NOTAT Emne: Til: Rehabilitering til kræftramte i Solrød Kommune Sundhedsgruppen Dato: 1. november 2012 Sagsbeh.: Tina Asmussen og Rita Bonke Sagsnr.: Rehabilitering Følger

Læs mere

Kræftrehabilitering som indsatsområde i dag og i fremtiden

Kræftrehabilitering som indsatsområde i dag og i fremtiden Kræftrehabilitering som indsatsområde i dag og i fremtiden Afslutningskonference Rehabilitering af borgere med kræft KOSAK projektet Mandag d. 30. marts 2009 Fire centrale temaer i kræftrehabilitering

Læs mere

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Palliationskonference- for det kan gøres bedre Onsdag d 21.april 2010 Definition på palliativ indsats Palliativ indsats virker den? Anbefalinger til

Læs mere

Nationale visitationskriterier til specialiserede palliative enheder

Nationale visitationskriterier til specialiserede palliative enheder Dato 09-11-2017 Version 1. Godkendt 25.08.2017 Nationale visitationskriterier til specialiserede palliative enheder LÆRINGS- OG KVALITETSTEAMS SIDE 1 Indledning Som led i arbejdet i Lærings- og Kvalitetsteam

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Journal nr.: Dato: 30. november 2015 Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Grundlæggende principper for samarbejdet I oktober 2014

Læs mere

Kræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet

Kræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Kræftrehabilitering Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Temadage om kræftrehabilitering. Danske Fysioterapeuter 5.-6. december 2011 Hvorfor er kræftrehabilitering på dagsordenen?

Læs mere

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder

Læs mere

Genoptræningsplaner til kræftpatienter

Genoptræningsplaner til kræftpatienter Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: Dato: 7. april 2015 Udarbejdet af: Morten Jakobsen/Annette Lunde Stougaard E mail: Morten.Jakobsen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631365

Læs mere

Kortlægning og udvikling af den palliative indsats

Kortlægning og udvikling af den palliative indsats Kortlægning og udvikling af den palliative indsats Kommunal indsats status og perspektiver PAVI & KL Nyborg Strand 28.09.10 Helle Timm Centerchef Palliativt Videncenter, www.pavi.dk Temaer i oplægget Palliativt

Læs mere

Når to bliver til en. - omsorg for ældre efterladte. Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter

Når to bliver til en. - omsorg for ældre efterladte. Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter Når to bliver til en - omsorg for ældre efterladte Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter Fakta: 15.100 dansker over 65 år mistede

Læs mere

Hvad ved vi i dag om palliation og demens? Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014

Hvad ved vi i dag om palliation og demens? Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014 Hvad ved vi i dag om palliation og demens? Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014 PAVI, Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center under SIF/SDU, Målet er at styrke den

Læs mere

DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR DEN PALLIATIVE INDSATS Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 1.2 Styregruppe...3 2. Mål...3 3. Målgruppen for den palliative indsats...4 4. Definitioner

Læs mere

Forløbspartner koordinering og sammenhæng ng for borgere med kræft. et projekt mellem Svendborg og Langeland kommuner

Forløbspartner koordinering og sammenhæng ng for borgere med kræft. et projekt mellem Svendborg og Langeland kommuner Forløbspartner koordinering og sammenhæng ng for borgere med kræft et projekt mellem Svendborg og Langeland kommuner 2007-2009 Program Rammer for forløbskoordinationen det tværkommunale projekt Erfaringer

Læs mere

Skrøbelighed, funktionsevnetab og rehabiliteringsbehov hos ældre patienter, der modtager kemoterapibehandling for kræft i mavetarmkanalen

Skrøbelighed, funktionsevnetab og rehabiliteringsbehov hos ældre patienter, der modtager kemoterapibehandling for kræft i mavetarmkanalen Skrøbelighed, funktionsevnetab og rehabiliteringsbehov hos ældre patienter, der modtager kemoterapibehandling for kræft i mavetarmkanalen Et prospektivt, eksplorativt, klinisk studie over 2 år Eva Jespersen,

Læs mere

Faktaark. Palliativ omsorg til borgere i Kolding Kommune og Kolding Kommunes borgeres brug af hospice

Faktaark. Palliativ omsorg til borgere i Kolding Kommune og Kolding Kommunes borgeres brug af hospice Faktaark Senior- og Socialforvaltningen Dato 22. marts 2017 Sagsnr. 17/5340 Palliativ omsorg til borgere i Kolding Kommune og Kolding Kommunes borgeres brug af hospice 1. Palliative og lindrende indsatser

Læs mere

Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter

Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Udbredelse af lænderygsmerter og omkostninger Sundhedsprofilen (Hvordan har du det 2010) viser, at muskel-skeletsygdomme er den mest udbredte lidelse i

Læs mere

UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden?

UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden? UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden? Kontaktsygeplejersker Region Sjælland og Region Hovedstaden, Kræftens Bekæmpelse 16. november 2011 Helle Timm Centerchef

Læs mere

Hvad er specialiseret palliativ indsats i Danmark?

Hvad er specialiseret palliativ indsats i Danmark? Hvad er specialiseret palliativ indsats i Danmark? Mogens Grønvold Forskningsenheden, Palliativ medicinsk afdeling, BBH Afdeling for Sundhedstjenesteforskning, IFSV, Københavns Universitet Spørgsmål Kan

Læs mere

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade

Rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade Rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade Opfølgning på forløbsprogrammerne i Region Midtjylland den 7. oktober 2013 Overlæge Bente Møller Hjerneskaderehabilitering i Danmark Kommunalreformen

Læs mere

Høringssvar til udkast til sundhedsplan i Region Midtjylland fra Regionsudvalget Kræftens Bekæmpelse Region Midtjylland

Høringssvar til udkast til sundhedsplan i Region Midtjylland fra Regionsudvalget Kræftens Bekæmpelse Region Midtjylland Juni 2013 Region Midtjylland Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 8800 Viborg Att. Louise Møller Afdeling Region Midtjylland Elin Kristensen Telefon 30381509 elk@cancer.dk UNDER PROTEKTION AF HENDES MAJESTÆT

Læs mere

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? 25. oktober 2016 Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? Manglende tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked er forbundet

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Aftaler om IT understøttelse

Aftaler om IT understøttelse VI SAMLER KRÆFTERNE Dato: 1. maj 2015 Version: 3 Revision: revideret 5. august 2015 Aftaler om IT understøttelse De eksisterende nationale kommunikationsredskaber inden for sundhedsvæsenet (MedCom-standarderne)

Læs mere

kbossen@cancer.dk Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer

kbossen@cancer.dk Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer kbossen@cancer.dk Susanne Oksbjerg Dalton Livet efter Kræft Kræftens Bekæmpelses Forskningscenter Fokus på rehabilitering efter

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

SPECIALHOSPITALET.DK SPECIALHOSPITALET. for Polio- og Ulykkespatienter. Specialiseret tværfaglig rehabilitering af polio- og ulykkespatienter

SPECIALHOSPITALET.DK SPECIALHOSPITALET. for Polio- og Ulykkespatienter. Specialiseret tværfaglig rehabilitering af polio- og ulykkespatienter SPECIALHOSPITALET.DK SPECIALHOSPITALET for Polio- og Ulykkespatienter Specialiseret tværfaglig rehabilitering af polio- og ulykkespatienter 2 Tværfaglig specialiseret rehabilitering Specialhospitalet for

Læs mere

Kræftrehabilitering gennem 10 år i CKSK udfordringer og succes er

Kræftrehabilitering gennem 10 år i CKSK udfordringer og succes er Kræftrehabilitering gennem 10 år i CKSK udfordringer og succes er Jette Vibe-Petersen Centerchef, speciallæge i intern medicin Sundhedscenter for Kræftramte Åbnede 17. april 2007 Beliggende i lokaler i

Læs mere

Velkommen til Faglig temadag den 9. marts 2011

Velkommen til Faglig temadag den 9. marts 2011 Center for Kvalitet og Velkommen til Faglig temadag den 9. marts 2011 www.socialmedicin.rm.dk Faglig temadag 2011.. Center for 09.30 10.00 Hvad står for aktuelt og i fremtiden? 10.00 10.25 Hvordan kan

Læs mere

FORLØBSPROGRAM FOR REHABILITERING OG PALLIATION I FORBINDELSE MED KRÆFT. del af samlet forløbsprogram for kræft

FORLØBSPROGRAM FOR REHABILITERING OG PALLIATION I FORBINDELSE MED KRÆFT. del af samlet forløbsprogram for kræft FORLØBSPROGRAM FOR REHABILITERING OG PALLIATION I FORBINDELSE MED KRÆFT del af samlet forløbsprogram for kræft 2012 Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft del afsamlet

Læs mere

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse del 2 Afdeling for Kvalitet & Patientsikkerhed Mette Vinter: mmvi@cancer.dk Den kræftramtes

Læs mere

Hvordan støttes og lindres mennesker med ALS i deres sidste levetid? Susanne Jakobsen Sygeplejerske i RCFM

Hvordan støttes og lindres mennesker med ALS i deres sidste levetid? Susanne Jakobsen Sygeplejerske i RCFM Hvordan støttes og lindres mennesker med ALS i deres sidste levetid? Susanne Jakobsen Sygeplejerske i RCFM RCFM Etableret på initiativ af muskelsvindfonden i 1976 og er i dag et selvejende offentligt finansieret

Læs mere

VI SAMLER KRÆFTERNE. En beskrivelse af det tværkommunale samarbejde om rehabilitering og palliation ved kræft

VI SAMLER KRÆFTERNE. En beskrivelse af det tværkommunale samarbejde om rehabilitering og palliation ved kræft En beskrivelse af det tværkommunale samarbejde om rehabilitering og palliation ved kræft 1 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indledning... 3 3. Målsætninger for samarbejdet... 3 4. Begrebsafklaring...

Læs mere

På vej mod Sundhedsaftale 2015-2018 Dato: 2. marts 2014

På vej mod Sundhedsaftale 2015-2018 Dato: 2. marts 2014 På vej mod Sundhedsaftale 2015-2018 Dato: 2. marts 2014 Brevid: 2256494 Opsamling på Samarbejde om den palliative indsats Hvad er palliation? Palliation betyder lindring. Ordet anvendes om den professionelle

Læs mere

Kræftopfølgning i Almen Praksis. Annika Norsk Jensen Spec. læge Almen Medicin, Ph.D.

Kræftopfølgning i Almen Praksis. Annika Norsk Jensen Spec. læge Almen Medicin, Ph.D. Kræftopfølgning i Almen Praksis Annika Norsk Jensen Spec. læge Almen Medicin, Ph.D. Kræft at være dødelig Den eksistentielle krise Jeg er jo helbredt, men hver gang jeg ser på nyt tøj, tænker jeg: Kan

Læs mere

Udkast til samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende

Udkast til samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende ARBEJDSPROCESSEN 1 Opgaven aftalt i forbindelse med sundhedsaftalerne 2007 Kommissorium (uddrag), godkendt august 2007: Udarbejde forslag til fælles målsætninger for samarbejdet om alvorligt syge og døende,

Læs mere

Køn, krop og kræft. Kønnet på Dagsordenen Torsdag den 13. marts Lene Seibæk, forskningssygeplejerske, lektor, ph.d., AUH

Køn, krop og kræft. Kønnet på Dagsordenen Torsdag den 13. marts Lene Seibæk, forskningssygeplejerske, lektor, ph.d., AUH Køn, krop og kræft Kønnet på Dagsordenen Torsdag den 13. marts 2014 Lene Seibæk, forskningssygeplejerske, lektor, ph.d., AUH Præsentation Gynæklogisk-obstetrisk afdeling, Aarhus Universitetshospital Klinisk

Læs mere

Temadag om PALLIATION Slagelse Sept. 2018

Temadag om PALLIATION Slagelse Sept. 2018 Temadag om PALLIATION Slagelse Sept. 2018 er en tænkning i palliativ praksis, som støtter de fagprofessionelle i at fokusere på, hvordan den enkelte patient eller borger er stillet inden for følgende dimensioner:

Læs mere

Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft - del af samlet forløbsprogram for kræft

Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft - del af samlet forløbsprogram for kræft Bilag TF-147 Version: 9. december 2011. Der kan efter nævnte dato indarbejdes få justeringer i forløbsprogrammet - wordformatering rettet fra 8. dec. Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse

Læs mere

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge Sundhedsaftalen 2015 18 i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/1 2016 1 Tredje generation 2001-14 2007-10 2 Selve aftalen Politisk del Målsætninger Udviklingsafsnit Administrativ

Læs mere

Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen

Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen 1 Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen 2011-2014 Hjælp til selvmordstruede borgere Der er udarbejdet en oversigt over, hvor sundhedspersonale på tværs af sektorer kan få hjælp til en selvmordtruet

Læs mere

Sundhedsaftaler fra stafet til samarbejde og samtidighed

Sundhedsaftaler fra stafet til samarbejde og samtidighed Sundhedsaftaler fra stafet til samarbejde og samtidighed Seminar for DS-ILPS mandag den 12. marts 2018 Lene Olesen og Elisabeth Skibsted, Sundhedsstyrelsen Agenda Sundhedsaftaler fra stafet til samarbejde

Læs mere

Det palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem?

Det palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem? Det palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem? Strategisk forsknings- og udviklingsinitiativ TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse 27. april 2011 Helle Timm Centerchef Palliativt Videncenter

Læs mere

Faglige visioner Palliation 04.10.2009

Faglige visioner Palliation 04.10.2009 Faglige visioner Palliation 04.10.2009 Lise Pedersen Speciallæge i onkologi, Diplomuddannlse i Palliativ Medicin fra GB Ledende overlæge dr. med. Palliativ medicinsk afd., BBH WHO Definition af Palliativ

Læs mere

Kontrolforløb evidens eller vanetænkning? Kræftpatientens syn på kontrolforløb. Janne Lehmann Knudsen Kræftens Bekæmpelse 9.

Kontrolforløb evidens eller vanetænkning? Kræftpatientens syn på kontrolforløb. Janne Lehmann Knudsen Kræftens Bekæmpelse 9. Kontrolforløb evidens eller vanetænkning? Kræftpatientens syn på kontrolforløb Janne Lehmann Knudsen Kræftens Bekæmpelse 9. September 2009 Hvor mange liv ville blive kunnet reddet eller forlænget ved en

Læs mere

Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Fo@feap.dk.

Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Fo@feap.dk. , Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet Fo@feap.dk Sygdoms-rejsen Støtte til efterladte Døende Terminal Recidivdiagnostik Behandling Rehabilitering

Læs mere

Sårbare ældre tværsektorielt samarbejdsformer UCSF Fast Track Patientaktivering og implementering UCSF, Rigshospitalet Forår 2018

Sårbare ældre tværsektorielt samarbejdsformer UCSF Fast Track Patientaktivering og implementering UCSF, Rigshospitalet Forår 2018 Sårbare ældre tværsektorielt samarbejdsformer UCSF Fast Track Patientaktivering og implementering UCSF, Rigshospitalet Forår 2018 Carsten Hendriksen Seniorforsker, Pensioneret overlæge, dr. med. E mail:

Læs mere

Ældre medicinske patienters værdighed

Ældre medicinske patienters værdighed Ældre medicinske patienters værdighed Værdighed hvad er det? Danske Ældreråd Konference 25. april 2017 Nyborg Carsten Hendriksen Seniorforsker, Pensioneret overlæge, dr. med. E mail: carsten.hendriksen@dadlnet.dk

Læs mere

Carsten Hendriksen Seniorforsker, Pensioneret overlæge, dr. med. E mail:

Carsten Hendriksen Seniorforsker, Pensioneret overlæge, dr. med. E mail: Ældre medicinske patienter nye udfordringer for sundhedsvæsenet PrimærSektor konference 2017 Dansk Selskab for Patientsikkerhed Kolding 1. November 2017 Carsten Hendriksen Seniorforsker, Pensioneret overlæge,

Læs mere