Krav og rammer for kræftrehabilitering
|
|
- Bent Axelsen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Krav og rammer for kræftrehabilitering Kliniske erfaringer om rehabiliteringsbehov hos kvinder behandlet for brystkræft. 8th Breast Surgery Aarhus May 2019 Lise Bjerrum Thisted, Enhed for 1
2 Agenda Krav og rammer rehabilitering (og palliation) Behandlet for brystkræft og behov for støtte Sygepleje og kræftrehabilitering 8th Breast Surgery Aarhus May 2019 Lise Bjerrum Thisted, Enhed for 2
3 Rammer og krav Kræftplan IV, Patienternes Kræftplan, 2016 Videns opsamling på senfølger efter kræft hos voksne, 2017 Anbefalinger for den palliative indsats, 2017 Rev. forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft, udgivet af Sundhedsstyrelsen, th Breast Surgery Aarhus May 2019 Lise Bjerrum Thisted, Enhed for 3
4 Danske patientoplevelser Barometer undersøgelse, KB 2013
5 Danske patientoplevelser Barometer undersøgelse, KB 2013
6 Brystkræft Barometer undersøgelse, KB 2013
7 Case Jytte, 40 år, ny-skilt, har søn Peter på 5 år. Sygemeldt siden hun fandt knude i venstre bryst og fik konstateret brystkræft for 8 mdr. (mastektomeret) og under genetisk udredning. Der findes variant BRCA 2 og anbefales profylaktisk fjernelse af salpingo- ooforektomi, samt mastektomi dxt. Efterfølgende adjuverende kemoterapi (cycklofosfamid og epirubicin samt Taxol), samt antihormonbehandling med tamoxifen. Har nu afsluttet kemoterapi, er gyn.opr. og indkaldes til mastektomi og rekonstruktion. Hvad er Jyttes rehabiliteringsbehov? Hvilke data vil I gerne indhente for at støtte Jytte bedst? 8th Breast Surgery Aarhus May 2019 Lise Bjerrum Thisted, Enhed for 7
8 Rehabilitering ifølge WHO Rehabilitering af mennesker med nedsat funktionsevne er en række af indsatser, som har til formål at sætte den enkelte i stand til at opnå og vedligeholde den bedst mulige fysiske, sansemæssige, intellektuelle, psykologiske og sociale funktionsevne. Rehabilitering giver mennesker med nedsat funktionsevne de redskaber, der er nødvendige for at opnå uafhængighed og selvbestemmelse. Sundhedsstyrelsens oversættelse (maj 2010) af WHO definition
9 Palliation ifølge WHO Den palliative indsats har til formål at fremme livskvaliteten hos patienter og familier, som står overfor de problemer, der er forbundet med livstruende sygdom, ved at forebygge og lindre lidelse gennem tidlig diagnosticering og umiddelbar vurdering og behandling af smerter og andre problemer af både fysisk, psykisk, psykosocial og åndelig art. WHO (2002)
10 Elementer af rehabilitering endelig national-arbejdsgruppe.pdf
11 Brud på hverdagens selvfølgeligheder Spise og drikke Klæde sig i tøjet Tale Sove Gå på arbejde Være sammen med andre Gå på toilettet Dyrke sin hobby/sport/fritidsinteresse Sex og samliv Etc. 8th Breast Surgery Aarhus May 2019 Lise Bjerrum Thisted, Enhed for 11
12 Senfølger og brystkræft 8th Breast Surgery Aarhus May 2019 Lise Bjerrum Thisted, Enhed for 12
13 Definition på senfølger Senfølger er et helbredsproblem, der opstår under primær behandling og bliver kroniske, eller som opstår og manifesterer sig måneder eller år efter behandlingen er afsluttet. Senfølger omfatter ny primær kræftsygdom og fysiske, psykiske eller sociale forandringer, der er en følge af kræftsygdommen og/eller behandlingen af denne Sundhedsstyrelsen th Breast Surgery Aarhus May 2019 Lise Bjerrum Thisted, Enhed for 13
14 Senfølger Næsten 40% af kræftpatienter lider af komorbide sygdomme på tidspunktet for kræftdiagnosen Kombination af kemo- og stråleterapi øger risiko for senfølger Hyppigst rapporterede medicinske senfølger er dysfunktioner af hjertet, gonader, ny primær kræftsygdom, neurokognitiv dysfunktions og mavetarm problemer Vidensopsamling på senfølger efter kræft hos voksne, SST th Breast Surgery Aarhus May 2019 Lise Bjerrum Thisted, Enhed for 14
15 Distress Universelle senfølger på tværs af kræftdiagnoser Angst og depression (fra 1,5-50%) Angst for tilbagefald (fra 39-97%) Arbejde 62% kommer tilbage i arbejde indenfor 1 år, men arbejdsløshed er 34% versus 15 % Seksuel dysfunktion (fra %) Træthed (fatigue) (25-33 % persisterer 10 år eller mere) Søvnproblemer (30-50% - ses ofte i kombination med fatigue, smerter, angst og depression) Smerter (5-10% kroniske) Accelereret aldring Vidensopsamling på senfølger efter kræft hos voksne, SST th Breast Surgery Aarhus May 2019 Lise Bjerrum Thisted, Enhed for 15
16 Senfølger og brystkræft Kunstig overgangsalder Hjertepåvirkning især efter stråle- og kemobehandling Knogleskørhed Neuropatier Lymfødem Træthed Nedsat funktion af arm/skulder Kognitive deficit Krops- og seksuelle forandringer/påvirkninger Angst for tilbagefald Tristhed/sorg/depression Arbejdsliv mv. 8th Breast Surgery Aarhus May 2019 Lise Bjerrum Thisted, Enhed for 16
17 Hvilke senfølger vurderer du, at Jytte er i risiko for at få? 8th Breast Surgery Aarhus May 2019 Lise Bjerrum Thisted, Enhed for 17
18 Tre nye nationale senfølge enheder Senfølger til kræft i bækkenområdet såsom tyk- og endetarmskræft samt kræft i underliv og urinveje Centret er tilknyttet Aarhus Universitetshospital i et tæt samarbejde med Aalborg Universitetshospital. Forskningsleder for centret er klinisk professor og dr. med., Søren Laurberg. 8th Breast Surgery Aarhus May 2019 Lise Bjerrum Thisted, Enhed for 18
19 Senfølge centre i Danmark Center for senfølger om identificering og behandling af brystkræftpatienters senfølger Centret er et tæt samarbejde med Den Danske Brystkræftgruppe (DBCG) og placeret på Aarhus Universitetshospital og har professor og overlæge Peer Christiansen som forskningsleder. Centret har fokus på at skabe bedre viden om de senfølger, der går på tværs af kræftsygdomme Centret er placeret på og har professor og overlæge Christoffer Johansen som forskningsleder. 8th Breast Surgery Aarhus May 2019 Lise Bjerrum Thisted, Enhed for 19
20 Særlig udsatte patienter Enlige Kort uddannelse Medicinsk behandlet komorbiditet Komplicerede/talrige symptomer/bivirkninger/senfølger
21 Jytte Arbejder i større virksomhed med kommunikation og hun har god økonomi og har fx privat rengøring Bor i lejlighed og har søn 7:7 Lider ikke af andre sygdomme Er af brystkir. afd. henvist til genoptræning og rehabilitering i kommune Hvordan vil du vurdere Jyttes sårbar/udsathed? Hvilke initiativer vil du som spl. på dette tidspunkt i forløbet iværksætte/anbefale Jytte? 8th Breast Surgery Aarhus May 2019 Lise Bjerrum Thisted, Enhed for 21
22 Hvordan identificeres patientens behov? 8th Breast Surgery Aarhus May 2019 Lise Bjerrum Thisted, Enhed for 22
23 Behov ifølge Maslow? 8th Breast Surgery Aarhus May 2019 Lise Bjerrum Thisted, Enhed for 23
24 Behovsvurdering - fem regioner - fem modeller November
25 Husk at Støtte til livet med kræft er patientens skema! - ikke er et screeningsredskab, ikke dokumentationsredskab, ikke gradueringsskema, ikke et spørgeskema, ikke personalets skema 8th Breast Surgery Aarhus May 2019 Lise Bjerrum Thisted, Enhed for 25
26 Hvem er eksperten? Patienten er ekspert på eget liv, mening, drømme og ønsker. Den sundhedsprofessionelle er ekspert på sygdom, behandling og følger Identifikation af behov og behovsvurdering, sker i samspillet mellem sundhedsprofessionel og patient(pårørende) 8th Breast Surgery Aarhus May 2019 Lise Bjerrum Thisted, Enhed for 26
27 Er problem = behov? Hvordan afvejer jeg om der er tale om et behov? Problemets intensitet Problemets byrde Formulerede behov Vigtigheden/betydningen af behov Potentielle behov Synlige og usynlige behov
28 Problem? Dilemma? Vilkår? Behov for en indsats? Rehabilitering (og palliation) er også: Forebyggelse Sundhedsfremme Behandling Undervisning/information Støtte og vedligeholdelse af funktionsevne Lindring
29 Skitse over kræftpatientens behovsudredningsforløb F o r l ø b Individ Kræft patient Vurdering af behov for rehabilitering og/eller palliation ved diagnose samt initialbehandling Behandling Afrunding af kræft-behandling - Behovsvurdering Opfølgningsbesøg - Behovsvurdering B e h o v Specialiserede palliationsbehov Pall. team/afsnit Hospice Behov for rehabiliterende indsatser Kommunehnvisning Praktiserende læge Behov for lymfødem behandling Sygehus Henvisning Behov for genoptræning ift ændret funktionsevne Behov for hverdags rehabilitering Hjemmepleje palliative teams Senfølger Kommune Komplekse rehabiliterings Enhed for kræft behov rehabilitering Koordination GGOP 8th Breast Surgery Aarhus May 2019 Lise Bjerrum Thisted, Enhed for 29
30 Tværsektoriel kommunikation Indlæggelsesrapport (ILR) Plejeforløbsplan (PFP) Udskrivningsrapport (USR) Korrespondancemeddelelse (KM) Genoptræningsplan (GGOP) Udgående elektronisk kommune henvisning (REF) Jf. Kommunikationsaftale, Region Hovedstaden, okt Kræftrehab. spl. Lise Bjerrum Thisted og Jane Sannung 30
31 Hjælp til Jytte Hvilke indsatser har I erfaringer for er særlig hjælpsomt for jeres patienter? Hvad kunne I ønske var muligt på patienternes vegne? 8th Breast Surgery Aarhus May 2019 Lise Bjerrum Thisted, Enhed for 31
32 Enhed for kræftrehabilitering (og senfølger) - internt tilbud for patienter i forløb på Ansatte Kræftrehabiliteringssygeplejersker Lise Bjerrum Thisted og Charlotte Pedersen s samordningskonsulenter Helle Høstrup og Marie Kristine Schultz Forskningsansvarlig fysioterapeut Nina Høgdal samt fysio- og lymfeterapeut Lone Trier Damgaard samt ergoterapeuter Rebekka Gardy og May-Britt H. Rasmussen Henvisningsårsag Behovssamtale viser komplekse rehabiliteringsbehov Ydelser Intervention og vurdering omfatter: Samtale forløb med metoden Guidet Egen Beslutning til patienter, som er fastlåst i deres hverdag, synke-evnevurdering (FEES), AMPS vurdering, hjælp til bedre søvn, seksualitet og kropsforandringer, lymfødem, koordinering og samarbejde imellem sektorer bl.a. kommunikationscentre, udarbejdelse af funktionsevnebeskrivelse, ansøgning af hjælpemidler mv. 8th Breast Surgery Aarhus May 2019 Lise Bjerrum Thisted, Enhed for 32
33 Vores motto i Enhed for Kræftrehabilitering: Sammen finder vi vejen - På tværs af specialer - I tværsektorielt samarbejde - Ved tværfagligt team indsats - og med afsæt i patienten og de pårørendes behov 8th Breast Surgery Aarhus May 2019 Lise Bjerrum Thisted, Enhed for 33
34 Styrkeprøven 8th Breast Surgery Aarhus May 2019 Lise Bjerrum Thisted, Enhed for 34
35 8th Breast Surgery Aarhus May 2019 Lise Bjerrum Thisted, Enhed for 35
36 Rehabiliterende sygepleje - ifølge Kirkevold Bruge sin faglige viden om kroppens funktioner Yde en koordinerende rolle Yde en bevarende rolle Yde en fortolkende rolle Yde en trøstende rolle Yde en integrerende rolle
37 Film fra senfølgeforeningen Senfølger Seksualitet Træthed og søvn Tab af identitet Kognitive problemer Angst for tilbagefald Smerter 8th Breast Surgery Aarhus May 2019 Lise Bjerrum Thisted, Enhed for 37
38 Opsamling Hør patientens oplevelse af sin situation det er også rehabilitering (og palliation) Husk vi arbejder sammen med patient og pårørende, på tværs af specialer og faggrupper og ikke mindst tværsektorielt Rehabilitering (og palliation) er en proces, som hospitalet og især sygeplejersker iværksætter 26. maj 2015 Side 38
39 Tak for opmærksomheden Kræftrehabiliteringssygeplejerske Lise Bjerrum Thisted Mail: Tlf th Breast Surgery Aarhus May 2019 Lise Bjerrum Thisted, Enhed for 39
40 Forberedelsesskema 8th Breast Surgery Aarhus May 2019 Lise Bjerrum Thisted, Enhed for 40
41 ICF - en rehabiliteringsmodel af WHO
Anvendelse af forberedelsesskema til patienter og pårørende. - påvirker det dokumentationen?
Rigshospitalet Anvendelse af forberedelsesskema til patienter og pårørende - påvirker det dokumentationen? Dokumentationspraksis mellem faglighed og teknologi DASYS Kræftrehabilitering Lise Bjerrum Thisted
Læs mereSygeplejens rolle i tværfagligt team om kræftrehabilitering
Sygeplejens rolle i tværfagligt team om kræftrehabilitering -opgaver og erfaringer fra Enhed for Kræftrehabilitering ved European Cancer Nursing Day Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker 18. maj 2018
Læs merePlaner og tiltag for palliativ indsats i Danmark
Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO
Læs mereForløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith
Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Rehabilitering, nationale initiativer Indsatsen vedrørende rehabilitering
Læs mereHvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef
Hvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef Hvad vidste vi allerede? Rehabilitering har fokus på funktionsevne og palliation på lindring,
Læs mereSundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område
Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats
Læs mereRigshospitalet Hvordan får vi styrket henvisningen af kræftpatienter til kommunal rehabilitering?
Hvordan får vi styrket henvisningen af kræftpatienter til kommunal rehabilitering? Erfaringer fra Rigshospitalet og region Hovedstaden Kræftrehabiliteringssygeplejerske Lise Bjerrum Thisted, Rigshospitalet
Læs mereStatus for palliativ indsats i Danmark
Status for palliativ indsats i Danmark Lægedag Syd 2012 24.10.2012 Overlæge, MSc Tove Vejlgaard WHO definition 2002 Den palliative indsats fremmer livskvaliteten hos patienter og familier, som står over
Læs mereSpørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer:
Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer: 1) Implementering af anbefalinger fra nationale og regionale programmer 2) behovsvurdering 3)
Læs mereVil du vide mere? Vejledning af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner
Vil du vide mere? Du kan se Kræftens Bekæmpelses tilbud på www.cancer.dk. På www.sundhed.dk kan du læse om tilbud i din kommune og på sygehusene. På www.regionsyddanmark.dk/patientvejledning kan du læse
Læs mereR A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.
R A P P O R T Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. Sundhed og Omsorg Faglig drift og udvikling 2017 S i d e 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Definition af den
Læs mereSpørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer:
Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer: 1) Implementering af anbefalinger fra nationale og regionale programmer 2) behovsvurdering 3) koordination og sammenhængende forløb
Læs mereKortlægning af kræftrehabilitering på danske sygehuse Brystkræft. Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer:
Kortlægning af kræftrehabilitering på danske sygehuse 2016 Brystkræft Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer: 1) Implementering af anbefalinger fra nationale og regionale
Læs mereImplementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland
Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt
Læs mereTemadag: En værdig død
Temadag: En værdig død Dagens program Kl. 9: Velkomst v/underviserne Film Oplæg om den palliative indsats i Danmark Gruppeøvelse: Interviews om en værdig død opsamling Kl. 10.15-10.30: Pause Oplæg om værdighedsgivende
Læs mereOpbygning af sundhedsaftalen
Sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft v. oversygeplejerske Marie-Louise Ulsøe og leder af Sundhedscenter Vest Ulla Svendsen www.regionmidtjylland.dk Opbygning af sundhedsaftalen Sundhedsaftalen
Læs mereEr der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter?
Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter? Arbejdssituation Jeg har dage hvor jeg faktisk ikke kan gå, og må blive hjemme fra arbejde. Jeg arbejder stadig på nedsat
Læs mereYdelser og patientens vurdering
Evaluering af rehabilitering i Sundhedscenter for Kræftramte 2007-2009 Kræftrehabilitering i kommunerne Ydelser og patientens vurdering Nyborg Strand 17.marts 2010 Centerchef Jette Vibe-Petersen Sygeplejerske
Læs mereErfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1
Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter Karen la Cour, SDU, HMS 1 11 projekter i 15 kommuner Karen la Cour, SDU, HMS 2 TILLYKKE! Karen la Cour, SDU, HMS 3 Disposition Rammer
Læs mereKræftrehabilitering. Samarbejdsaftale under Sundhedsaftalen. Region Midtjylland, de 19 midtjyske kommuner og PLO-Midtjylland
Kræftrehabilitering Samarbejdsaftale under Sundhedsaftalen Region Midtjylland, de 19 midtjyske kommuner og PLO-Midtjylland 9. september 2019 Indholdsfortegnelse 1. Formål med samarbejdsaftalen... 3 2.
Læs mereResume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft
Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Sundhedsaftalen skal ses som et supplement til forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse kræft og som en tillægsaftale
Læs merePalliativ indsats i DK
1 Palliativ indsats i DK Palliativ indsats har i Danmark udviklet sig over de seneste 20 år og har primært været drevet af individuelle, faglige og politiske initiativer. Palliation er ikke et lægeligt
Læs mereBehovsvurdering en god måde at høre borgerens stemme på.
Behovsvurdering en god måde at høre borgerens stemme på. Gælder det også i praksis? v/henriette Knold Rossau Videnskabelig assistent, cand.scient.san.publ. 10. Årlige Rehabiliteringskonference Torsdag
Læs mereKræft og senfølger. Kræft og senfølger. Annika Norsk Jensen Spec. læge Almen Medicin, Ph.D.
Kræft og senfølger Kræft og senfølger Annika Norsk Jensen Spec. læge Almen Medicin, Ph.D. Senfølger helbredt men ikke rask Jeg føler mig på sin vis flov over, at jeg kan være så trist til mode og føle
Læs mereEn værdig død - hvad er det?
ÆLDREPOLITISK KONFERENCE Maj 2018 Lisbet Due Madsen Hospiceleder Arresødal Hospice FNs Verdenserklæring om Menneskerettigheder (1948), hvor det i artikel 1 hedder: "Alle mennesker er født frie og lige
Læs mereSenfølgerforeningens generalforsamling 10. april Formandsberetning 2017
Senfølgerforeningens generalforsamling 10. april 2018 Formandsberetning 2017 Året 2017 har været et uhyre vigtigt år på senfølgeområdet. For i dette år har anerkendelse af senfølger, forskning, senfølgeklinikker,
Læs mereGenerel forløbsbeskrivelse
Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato
Læs mereRehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune
Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune Centerchef Jette Vibe-Petersen, Sundhedscenter for Kræftramte, Københavns Kommune Årsmøde DSKS, 9. januar 2009 1 Hvad er kræftrehabilitering? Formålet
Læs mereVejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner
KRÆFTFORLØB Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner Behovsvurdering ved rehabilitering og palliation Samarbejde mellem de praktiserende
Læs mereNational klinisk retningslinje
National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje vedrørende tidlig identificering af palliative behov hos borgere>65 år med livstruende sygdom (KOL, kræft og/eller hjertesvigt)som bor i eget hjem Samarbejde
Læs mereAt leve med alvorlig livstruende sygdom Hvad kan REHPA bidrage med? Ann Dorthe Zwisler, Centerchef, professor
At leve med alvorlig livstruende sygdom Hvad kan REHPA bidrage med? Ann Dorthe Zwisler, Centerchef, professor Hvem er jeg? Fra hjerte- til kræftrehabilitering Fra rehabilitering til palliation Vi kommer
Læs mereTemamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)
Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende
Læs mereKort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft
Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse
Læs mereVelkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017
Velkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017 Program: Dagens program: Velkomst og kort præsentation Værdier og holdninger i den palliative indsats Rundvisning på Hospice Limfjord
Læs mereRehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv.
Kræftrehabilitering Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv. Titel på projektet: Patienten i fokus: Sammenhængende kræftrehabilitering fra sygehus til kommunalt regi. (Kræftrehabiliteringscoach
Læs mereNy nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra
1 Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra 1999. 2 Målgruppe: Patienter med livstruende sygdom og samtidig palliative behov samt deres pårørende.
Læs merePOLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.
Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål
Læs mereNational kortlægning af hospitalernes palliative indsats på basisniveau
National kortlægning af hospitalernes palliative indsats på basisniveau Kære Afdelingsledelse Dette spørgeskema henvender sig til ledelserne på alle danske hospitalsafdelinger, som har patientkontakt (og
Læs mereVI SAMLER KRÆFTERNE. Overordnet indsatsbeskrivelse
VI SAMLER KRÆFTERNE Overordnet indsatsbeskrivelse 1 Overordnet indsatsbeskrivelse 1. Titel Overordnet indsatsbeskrivelse for det tværkommunale samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med
Læs mereDansk Palliativ Database
Dansk Palliativ Database Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Palliativ Database Forekomsten af symptomer og problemer ved påbegyndelse af specialiseret palliativ indsats v/maiken
Læs mereGenerel forløbsbeskrivelse
Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato
Læs mereErfaringer fra praksis. v/ Tanja Schøller Nord Heidi Birkemose Lise Holm Wichmann
Erfaringer fra praksis v/ Tanja Schøller Nord Heidi Birkemose Lise Holm Wichmann Vi samler kræfterne Herlev Kommune og 5 andre kommuner er gået sammen om kræftrehabilitering. Der er oprettet diagnosespecifikke
Læs mereFå mere livskvalitet med palliation
PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende
Læs mereKræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.
Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med
Læs merePalliative faser Hvornår? Hvor dør danskerne? ( og af hvilke årsager?)
Palliative faser Hvornår? Hvor dør danskerne? ( og af hvilke årsager?) KLs konference: Ældre plads til forskellighed Hotel Comwell, Kolding, Mandag d. 26 september 2016 26-09-2016 Lene Jarlbæk, overlæge,
Læs merePatientrapporterede oplysninger (PRO) i almen praksis 6. WebPatient-brugergruppemøde
Patientrapporterede oplysninger (PRO) i almen praksis 6. WebPatient-brugergruppemøde Onsdag den 22. juni 2019 2 Dagsorden 10:00-10:15 Velkomst og kort præsentationsrunde 10:15-10:30 Status og projektforlængelse
Læs mereN O T A T. 1. Formål og baggrund
N O T A T Notat vedrørende vurdering af muligheden for at pege på et fælles redskab til den overordnede behovsvurdering i forbindelse med rehabilitering og palliation af kræftpatienter Resume: nedsatte
Læs mereMin historie med senfølger
7/5--2011 Min historie med senfølger v. Jette Schmidt Boje Foreningen for Kræftoverlevere med Senfølger PRÆSENTATION AF EN HISTORIE OM BRYSTKRÆFT OG SENFØLGER Ved SKA TEMAEFTERMIDDAG OM SENFØLGER FOR KRÆFTSYGEPLEJERSKER
Læs mereLINDRENDE TILBUD I HOLBÆK KOMMUNE
LINDRENDE TILBUD I HOLBÆK KOMMUNE AKTIV HELE LIVET Palliativ indsats handler om lindring og livskvalitet. Hvis du har fået en sygdom, som måske ikke kan behandles eller helbredes, er der stadig mange muligheder
Læs mereSOLRØD KOMMUNE GENOPTRÆNINGEN NOTAT. Rehabilitering til kræftramte i Solrød Kommune. Sundhedsgruppen. Dato: 1. november 2012
SOLRØD KOMMUNE GENOPTRÆNINGEN NOTAT Emne: Til: Rehabilitering til kræftramte i Solrød Kommune Sundhedsgruppen Dato: 1. november 2012 Sagsbeh.: Tina Asmussen og Rita Bonke Sagsnr.: Rehabilitering Følger
Læs mereKræftrehabilitering som indsatsområde i dag og i fremtiden
Kræftrehabilitering som indsatsområde i dag og i fremtiden Afslutningskonference Rehabilitering af borgere med kræft KOSAK projektet Mandag d. 30. marts 2009 Fire centrale temaer i kræftrehabilitering
Læs mereGitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital
Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Palliationskonference- for det kan gøres bedre Onsdag d 21.april 2010 Definition på palliativ indsats Palliativ indsats virker den? Anbefalinger til
Læs mereNationale visitationskriterier til specialiserede palliative enheder
Dato 09-11-2017 Version 1. Godkendt 25.08.2017 Nationale visitationskriterier til specialiserede palliative enheder LÆRINGS- OG KVALITETSTEAMS SIDE 1 Indledning Som led i arbejdet i Lærings- og Kvalitetsteam
Læs mereKommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS
Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer
Læs mereAftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau
Journal nr.: Dato: 30. november 2015 Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Grundlæggende principper for samarbejdet I oktober 2014
Læs mereKræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet
Kræftrehabilitering Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Temadage om kræftrehabilitering. Danske Fysioterapeuter 5.-6. december 2011 Hvorfor er kræftrehabilitering på dagsordenen?
Læs mereLindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom
Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder
Læs mereGenoptræningsplaner til kræftpatienter
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: Dato: 7. april 2015 Udarbejdet af: Morten Jakobsen/Annette Lunde Stougaard E mail: Morten.Jakobsen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631365
Læs mereKortlægning og udvikling af den palliative indsats
Kortlægning og udvikling af den palliative indsats Kommunal indsats status og perspektiver PAVI & KL Nyborg Strand 28.09.10 Helle Timm Centerchef Palliativt Videncenter, www.pavi.dk Temaer i oplægget Palliativt
Læs mereNår to bliver til en. - omsorg for ældre efterladte. Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter
Når to bliver til en - omsorg for ældre efterladte Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter Fakta: 15.100 dansker over 65 år mistede
Læs mereHvad ved vi i dag om palliation og demens? Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014
Hvad ved vi i dag om palliation og demens? Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014 PAVI, Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center under SIF/SDU, Målet er at styrke den
Læs mereDEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR
DEN PALLIATIVE INDSATS Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 1.2 Styregruppe...3 2. Mål...3 3. Målgruppen for den palliative indsats...4 4. Definitioner
Læs mereForløbspartner koordinering og sammenhæng ng for borgere med kræft. et projekt mellem Svendborg og Langeland kommuner
Forløbspartner koordinering og sammenhæng ng for borgere med kræft et projekt mellem Svendborg og Langeland kommuner 2007-2009 Program Rammer for forløbskoordinationen det tværkommunale projekt Erfaringer
Læs mereSkrøbelighed, funktionsevnetab og rehabiliteringsbehov hos ældre patienter, der modtager kemoterapibehandling for kræft i mavetarmkanalen
Skrøbelighed, funktionsevnetab og rehabiliteringsbehov hos ældre patienter, der modtager kemoterapibehandling for kræft i mavetarmkanalen Et prospektivt, eksplorativt, klinisk studie over 2 år Eva Jespersen,
Læs mereFaktaark. Palliativ omsorg til borgere i Kolding Kommune og Kolding Kommunes borgeres brug af hospice
Faktaark Senior- og Socialforvaltningen Dato 22. marts 2017 Sagsnr. 17/5340 Palliativ omsorg til borgere i Kolding Kommune og Kolding Kommunes borgeres brug af hospice 1. Palliative og lindrende indsatser
Læs mereKort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter
Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Udbredelse af lænderygsmerter og omkostninger Sundhedsprofilen (Hvordan har du det 2010) viser, at muskel-skeletsygdomme er den mest udbredte lidelse i
Læs mereUDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden?
UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden? Kontaktsygeplejersker Region Sjælland og Region Hovedstaden, Kræftens Bekæmpelse 16. november 2011 Helle Timm Centerchef
Læs mereHvad er specialiseret palliativ indsats i Danmark?
Hvad er specialiseret palliativ indsats i Danmark? Mogens Grønvold Forskningsenheden, Palliativ medicinsk afdeling, BBH Afdeling for Sundhedstjenesteforskning, IFSV, Københavns Universitet Spørgsmål Kan
Læs mereKompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen
Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative
Læs mereResume af forløbsprogram for depression
Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.
Læs mereRehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade
Rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade Opfølgning på forløbsprogrammerne i Region Midtjylland den 7. oktober 2013 Overlæge Bente Møller Hjerneskaderehabilitering i Danmark Kommunalreformen
Læs mereHøringssvar til udkast til sundhedsplan i Region Midtjylland fra Regionsudvalget Kræftens Bekæmpelse Region Midtjylland
Juni 2013 Region Midtjylland Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 8800 Viborg Att. Louise Møller Afdeling Region Midtjylland Elin Kristensen Telefon 30381509 elk@cancer.dk UNDER PROTEKTION AF HENDES MAJESTÆT
Læs mereFlere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?
25. oktober 2016 Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? Manglende tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked er forbundet
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2014
Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer
Læs mereAftaler om IT understøttelse
VI SAMLER KRÆFTERNE Dato: 1. maj 2015 Version: 3 Revision: revideret 5. august 2015 Aftaler om IT understøttelse De eksisterende nationale kommunikationsredskaber inden for sundhedsvæsenet (MedCom-standarderne)
Læs merekbossen@cancer.dk Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer
Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer kbossen@cancer.dk Susanne Oksbjerg Dalton Livet efter Kræft Kræftens Bekæmpelses Forskningscenter Fokus på rehabilitering efter
Læs mereområder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs mereSPECIALHOSPITALET.DK SPECIALHOSPITALET. for Polio- og Ulykkespatienter. Specialiseret tværfaglig rehabilitering af polio- og ulykkespatienter
SPECIALHOSPITALET.DK SPECIALHOSPITALET for Polio- og Ulykkespatienter Specialiseret tværfaglig rehabilitering af polio- og ulykkespatienter 2 Tværfaglig specialiseret rehabilitering Specialhospitalet for
Læs mereKræftrehabilitering gennem 10 år i CKSK udfordringer og succes er
Kræftrehabilitering gennem 10 år i CKSK udfordringer og succes er Jette Vibe-Petersen Centerchef, speciallæge i intern medicin Sundhedscenter for Kræftramte Åbnede 17. april 2007 Beliggende i lokaler i
Læs mereVelkommen til Faglig temadag den 9. marts 2011
Center for Kvalitet og Velkommen til Faglig temadag den 9. marts 2011 www.socialmedicin.rm.dk Faglig temadag 2011.. Center for 09.30 10.00 Hvad står for aktuelt og i fremtiden? 10.00 10.25 Hvordan kan
Læs mereFORLØBSPROGRAM FOR REHABILITERING OG PALLIATION I FORBINDELSE MED KRÆFT. del af samlet forløbsprogram for kræft
FORLØBSPROGRAM FOR REHABILITERING OG PALLIATION I FORBINDELSE MED KRÆFT del af samlet forløbsprogram for kræft 2012 Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft del afsamlet
Læs mereKræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet
Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse del 2 Afdeling for Kvalitet & Patientsikkerhed Mette Vinter: mmvi@cancer.dk Den kræftramtes
Læs mereHvordan støttes og lindres mennesker med ALS i deres sidste levetid? Susanne Jakobsen Sygeplejerske i RCFM
Hvordan støttes og lindres mennesker med ALS i deres sidste levetid? Susanne Jakobsen Sygeplejerske i RCFM RCFM Etableret på initiativ af muskelsvindfonden i 1976 og er i dag et selvejende offentligt finansieret
Læs mereVI SAMLER KRÆFTERNE. En beskrivelse af det tværkommunale samarbejde om rehabilitering og palliation ved kræft
En beskrivelse af det tværkommunale samarbejde om rehabilitering og palliation ved kræft 1 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indledning... 3 3. Målsætninger for samarbejdet... 3 4. Begrebsafklaring...
Læs merePå vej mod Sundhedsaftale 2015-2018 Dato: 2. marts 2014
På vej mod Sundhedsaftale 2015-2018 Dato: 2. marts 2014 Brevid: 2256494 Opsamling på Samarbejde om den palliative indsats Hvad er palliation? Palliation betyder lindring. Ordet anvendes om den professionelle
Læs mereKræftopfølgning i Almen Praksis. Annika Norsk Jensen Spec. læge Almen Medicin, Ph.D.
Kræftopfølgning i Almen Praksis Annika Norsk Jensen Spec. læge Almen Medicin, Ph.D. Kræft at være dødelig Den eksistentielle krise Jeg er jo helbredt, men hver gang jeg ser på nyt tøj, tænker jeg: Kan
Læs mereUdkast til samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende
ARBEJDSPROCESSEN 1 Opgaven aftalt i forbindelse med sundhedsaftalerne 2007 Kommissorium (uddrag), godkendt august 2007: Udarbejde forslag til fælles målsætninger for samarbejdet om alvorligt syge og døende,
Læs mereKøn, krop og kræft. Kønnet på Dagsordenen Torsdag den 13. marts Lene Seibæk, forskningssygeplejerske, lektor, ph.d., AUH
Køn, krop og kræft Kønnet på Dagsordenen Torsdag den 13. marts 2014 Lene Seibæk, forskningssygeplejerske, lektor, ph.d., AUH Præsentation Gynæklogisk-obstetrisk afdeling, Aarhus Universitetshospital Klinisk
Læs mereTemadag om PALLIATION Slagelse Sept. 2018
Temadag om PALLIATION Slagelse Sept. 2018 er en tænkning i palliativ praksis, som støtter de fagprofessionelle i at fokusere på, hvordan den enkelte patient eller borger er stillet inden for følgende dimensioner:
Læs mereForløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft - del af samlet forløbsprogram for kræft
Bilag TF-147 Version: 9. december 2011. Der kan efter nævnte dato indarbejdes få justeringer i forløbsprogrammet - wordformatering rettet fra 8. dec. Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse
Læs mereSundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge
Sundhedsaftalen 2015 18 i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/1 2016 1 Tredje generation 2001-14 2007-10 2 Selve aftalen Politisk del Målsætninger Udviklingsafsnit Administrativ
Læs mereIgangværende indsatser fra Sundhedsaftalen
1 Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen 2011-2014 Hjælp til selvmordstruede borgere Der er udarbejdet en oversigt over, hvor sundhedspersonale på tværs af sektorer kan få hjælp til en selvmordtruet
Læs mereSundhedsaftaler fra stafet til samarbejde og samtidighed
Sundhedsaftaler fra stafet til samarbejde og samtidighed Seminar for DS-ILPS mandag den 12. marts 2018 Lene Olesen og Elisabeth Skibsted, Sundhedsstyrelsen Agenda Sundhedsaftaler fra stafet til samarbejde
Læs mereDet palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem?
Det palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem? Strategisk forsknings- og udviklingsinitiativ TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse 27. april 2011 Helle Timm Centerchef Palliativt Videncenter
Læs mereFaglige visioner Palliation 04.10.2009
Faglige visioner Palliation 04.10.2009 Lise Pedersen Speciallæge i onkologi, Diplomuddannlse i Palliativ Medicin fra GB Ledende overlæge dr. med. Palliativ medicinsk afd., BBH WHO Definition af Palliativ
Læs mereKontrolforløb evidens eller vanetænkning? Kræftpatientens syn på kontrolforløb. Janne Lehmann Knudsen Kræftens Bekæmpelse 9.
Kontrolforløb evidens eller vanetænkning? Kræftpatientens syn på kontrolforløb Janne Lehmann Knudsen Kræftens Bekæmpelse 9. September 2009 Hvor mange liv ville blive kunnet reddet eller forlænget ved en
Læs mereFrede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Fo@feap.dk.
, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet Fo@feap.dk Sygdoms-rejsen Støtte til efterladte Døende Terminal Recidivdiagnostik Behandling Rehabilitering
Læs mereSårbare ældre tværsektorielt samarbejdsformer UCSF Fast Track Patientaktivering og implementering UCSF, Rigshospitalet Forår 2018
Sårbare ældre tværsektorielt samarbejdsformer UCSF Fast Track Patientaktivering og implementering UCSF, Rigshospitalet Forår 2018 Carsten Hendriksen Seniorforsker, Pensioneret overlæge, dr. med. E mail:
Læs mereÆldre medicinske patienters værdighed
Ældre medicinske patienters værdighed Værdighed hvad er det? Danske Ældreråd Konference 25. april 2017 Nyborg Carsten Hendriksen Seniorforsker, Pensioneret overlæge, dr. med. E mail: carsten.hendriksen@dadlnet.dk
Læs mereCarsten Hendriksen Seniorforsker, Pensioneret overlæge, dr. med. E mail:
Ældre medicinske patienter nye udfordringer for sundhedsvæsenet PrimærSektor konference 2017 Dansk Selskab for Patientsikkerhed Kolding 1. November 2017 Carsten Hendriksen Seniorforsker, Pensioneret overlæge,
Læs mere