1. Er fedme (bmi > 30) en kronisk sygdom

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. Er fedme (bmi > 30) en kronisk sygdom"

Transkript

1 29. april 2019 blev en af de største undersøgelser omkring barrierer i behandling af overvægt offentliggjort. Undersøgelsen ses i et perspektiv fra både mennesker der lever med og fra sundhedsprofessionelles side og har til formål at identificere antagelser, attituder, opførsel og potentielle barrierer i effektiv behandling af overvægt. ACTION IO står for Awareness, Care and Treatment In Obesity Management an International Observation. Der er tidligere gennemført både en ACTION US (USA er offentliggjort) og ACTION CA (Canada er endnu ikke offentliggjort). Der er tale om en meget omfattende undersøgelse, der desværre ikke inddrog danske patienter og læger. I alt har 11 lande deltaget i undersøgelsen på tværs af hele verden. Som det ses i nedenstående diagram, så har mere end mennesker, der lever med overvægt og næsten 2,800 sundhedsprofessionelle deltaget i undersøgelsen. Inden vi afviser undersøgelsen fordi ingen danskere deltager, så er det måske værd at vide, at der ikke var store variationer mellem de enkelte lande og at der heller ikke er den store variation i forhold til ACTION US, hvor mere end mennesker der lever med overvægt og mere end sundhedsprofessionelle deltog. Samlet må vi konstatere at mere end mennesker der lever med overvægt og mere end sundhedsprofessionelle over hele verden har givet nogenlunde samme svar, så med stor sandsynlighed vil der ikke være afgørende forskelle i forhold til Danmark. Undersøgelsen blev præsenteret til ECO 2019 som er den årlige kongres i EASO (European Association for the Study of Obesity). EASO består altså af de sundhedsprofessionelle som læger, forskere og andre. Det er

2 højt estimerede forskere og læger fra de deltagende lande, der sammen med NOVO Nordisk, har været projektledere på undersøgelsen. Der er således ingen som helst grund til at betvivle reliabiliteten i undersøgelsen. Heller ikke selvom den kommer med nogle overraskende og skræmmende konklusioner. I det følgende vil vi uddrage nogle af de vigtigste resultater fra undersøgelsen læs med hvis du selv er overvægtig, er ansat i sundhedsvæsenet, er journalist der vil have en spændende historie eller bare hvis du gerne vil blive klogere på, hvorfor behandling af overvægt ikke foregår optimalt i dag. 1. Er fedme (bmi > 30) en kronisk sygdom Det er interessant at der er så stor enighed mellem patienter og behandlere om at fedme er en kronisk sygdom. Det kan der være mange årsager til, men det er et klart tegn på, at de mennesker der lever med fedme og deres behandlere forstår det komplekse i sygdommen 2. Motivation for vægttab Det er interessant, at lægerne vurderer motivationen hos patienterne så meget lavere end patienterne selv. Vi er med på, at der kan være patienter der i en sådan undersøgelse svarer at de er motiverede uden reelt at være det, men det er alligevel en forholdsvis stor forskel. Det er kritisk, hvis ikke engang dem du møder i sundhedsvæsenet, tror på din motivation.

3 3. Ansvaret for vægttabet Tallene i diagrammet afspejler hvorvidt patienten/sundhedspersonalet vurderer at det alene er patientens ansvar at tabe sig Det interessante i dette svar er, at selvom patienter og sundhedspersonale er nogenlunde enige om, at fedme er en kronisk sygdom, ja så påtager patienterne sig alene ansvaret og næsten hver tredje i sundhedsvæsenet pålægger patienten ansvaret i forhold til at tabe sige. Nævn én anden sygdom, hvor patienterne på den måde alene vil påtage sig eller bliver pålagt ansvaret for at ændre på tilstanden. Forestil dig en patient komme ind til lægen og få besked om, at vedkommende har kræft, men at det må han selv påtage sig ansvaret for at ændre på. 4. Uinteresseret i et vægttab De her tal vidner om en total misopfattelse af patienterne fra sundhedspersonalets side. Næsten ingen patienter er i en situation hvor de ikke ønsker at tabe sig, men blandt sundhedspersonalet tror man at næsten 3 ud af 4 er uinteresseret i at tabe sig. Sundhedspersonalets udgangspunkt er, at vi ikke ønsker at tabe os. Det er ubehageligt nok i forvejen at have brug for sundhedspersonalet, men også at blive mødt af mistillid til et ønske om at tabe sig hjælper ikke. Til gengæld kan dette måske forklare, hvad vi hører fra vores medlemmer at mange oplever, nemlig at man i sundhedsvæsenet altid forsøger at skyde skylden for en hvilken som helst skavank på overvægten.

4 5. Patienternes rapporterede antal forsøg på vægttab Når sundhedspersonalet stort set ikke tror, at vi har ønsket at ændre på forholdene, så er det ret interessant at konstatere at 81 % af alle patienter på et tidspunkt har forsøgt at tabe sig og næsten hver tredje har mere end 5 forsøg bag sig. Det er dramatisk store tal og vidner om, at motivationen i hvert fald har været der på et tidspunkt.

5 6. Vægttabsforsøg ja eller nej Som patienter er det på en eller anden måde skræmmende at registrere, at sundhedspersonalet ikke tror vi ønsker at ændre på vores tilstand. Der er næppe mange overvægtige selvom de findes der ikke ønsker at de kunne ændre på der tilstand. Disse data er en klar melding til sundhedspersonalet om at se på deres patienter som motiverede patienter også selvom motivationen lige nu ikke er tilstede. Tilbyd patienten hjælpen og giv dem muligheder for at gøre noget ved overvægten. 7. Alder da fedme blev et alvorligt problem Det skal bemærkes at der er tale om statistisk beregnet alder, så nogle svært overvægtige har opfattet deres problem tidligere og andre senere. Gennemsnitligt gik der 6 år fra patienten erkendte sit problem til vedkommende konsulterede en læge. Når man sammenholder det med, at mange sygdomme kan relateres til overvægt, så er det klart, at en periode på 6 år inden man konsulterer en læge KAN få katastrofale følger. Det her en udfordring, der ligeledes skal adresseres. Men man skal huske de foregående tal, der viste et sundhedsvæsen, der ikke tror patienterne har forsøgt at ændre situationen eller tror de er motiverede. Hvis man som patient møder den tilgang, ja så er det ganske givet vanskeligere at spørge lægen om hjælp.

6 Det interessante bliver så, hvordan vi får skabt kommunikationen mellem de der lever med overvægt og de der arbejder i sundhedsvæsenet. Der er det så heldigt at ACTION IO også har spurgt ind til det. 8. Vægtrelaterede samtaler 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Vægtrelaterede samtaler 100% Totalt (n=14.502) 54% Vægtsamtale inden for de seneste 5 år 36% 21% Diagnose : fedme 1-3 Vægtrelateret opfølgningssamtale Det er altså kun ca. hver anden patient, der har haft en vægtrelateret samtale inden for de seneste 5 år og det er kun en tredjedel, der er blevet diagnosticeret med fedme. Det er vigtigt at huske at 88 % af sundhedspersonalet anså fedme for at være en kronisk sygdom og alligevel er kun 36 % diagnosticeret. Hvad der næsten er endnu værre er, at efterfølgende har kun 40 % af dem, der så har haft en vægtsamtale med deres læge inden for de seneste 5 år, også haft en opfølgende samtale efterfølgende. Det tyder på et meget dårligt kommunikativt setup omkring behandling af overvægt

7 9. Holdninger til og resultater af vægtrelaterede samtaler Første søjle i nedenstående graf viser at 77 % er glade for at sundhedspersonalet bragte vægten op ved en konsultation Anden søjle viser at 65 % ville ønske at sundhedspersonalet tog initiativ til en vægtrelateret samtale 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 23% 77% Tilfredshed med vægtrelateret samtale (haft samtale) 35% 65% Ønsker sundhedspersonalet tog initiativ til vægtrelateret samtale (har ikke haft samtale) Ser man så på den vægtrelaterede samtale, så ser vi i det følgende diagram at der generelt er en positiv reaktion på samtalen. Der har kunnet gives flere svar. Patienter med vægtrelateret samtale < 5 år reaktioner på samtalen Positiv (samlet) Motiveret Håbefuld Supporteret Beroliget Negativ (samlet) Ligegyldig Pinligt Demotiveret Bebrejdet Travlt Forvirret Fornærmet Andet (samlet) 13% 13% 11% 8% 8% 6% 3% 4% 16% 33% 32% 28% 44% 64% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70%

8 Det er interessant, at de fleste patienter faktisk ønsker at sundhedspersonalet tager en vægtrelateret samtale og at det oftest bliver positivt modtaget. Det er bekymrende at det så kun er hver anden der får en vægtrelateret samtale. I det følgende vil vi se på et par udsagn, hvor der er stor difference mellem patientens egenopfattelse og sundhedspersonalets opfattelse af patienten. Muligvis findes lidt af forklaringen der. 10. Årsager til at der ikke er en vægtrelateret samtale Årsager til at der ikke er en vægtrelateret samtale Patientens helbred er god og der er ikke vægtrelaterede følgesygdomme 10% 39% Patienten tror ikke på at vægttab er muligt Der er vigtigere ting at tale om til konsultationen 15% 16% 46% 47% Patienten er ikke motiveret for et vægttab 20% 68% Konsultationen er for kort 19% 54% Patienten er ikke interesseret i et vægttab 7% 71% Patienten Sundhedspersonale Når sundhedspersonalet ikke taler om vægt er det nærliggende at tro, at det skyldes manglende forståelse for patienten. Når kun 54 % af sundhedspersonalet tror et vægttab er muligt, når 68 % af sundhedspersonalet ikke tror patienten er motiveret og hele 71 % af sundhedspersonalet antager at patienten slet ikke er interesseret, ja så er det jo en nærliggende løsning, at man ikke inviterer patienten ind i en vægtrelateret samtale. Afrunding Der er flere interessante ting der kan trækkes ud fra ACTION IO, men for os er de her data de mest interessante. Som vi ser, så er der store forskelle i patienternes oplevelse og sundhedspersonalets oplevelse. Den barriere der på den måde opbygges, hæmmer helt givet behandlingen af fedme. Det er barrierer der skal brydes ned, hvis vi for alvor skal bryde kurven med flere og flere der rammes af overvægt og flere og flere der rammes af fedme.

9 Vi bliver nødt til at forstå hinanden og tallene viser tydeligt, at der er en kommunikations- og forståelseskløft mellem sundhedspersonalet og patienterne. Det er en kløft der må og skal bygges bro over, hvis vi i fremtiden skal sikre bedre behandling af patienter med fedme. Men det er også en afgørende bro at få bygget hvis vi skal få patienterne til at opsøge sundhedsvæsenet, mens de er i et tidligt stade af overvægten. Med overvægt er det sådan, at følgesygdomme, komplikationer mv. øges jo længere tid tilstanden har varet og jo værre tilstanden er. Derfor er det vores klare opfordring til læger og øvrigt sundhedspersonale om at tage jeres patienter alvorligt. Tilbyd dem seriøs hjælp i stedet for at sende dem hjem og lade dem kæmpe selv. Det er samtidig en lige så klar opfordring til sundhedsministeren om at følge trop på de flere og flere faglige kredse, der anerkender fedme som en kronisk sygdom. Det tror vi er afgørende for at få læger og sundhedspersonale til at tage problemet alvorligt. Og endeligt er det lige så stærk en opfordring til uddannelses- og forskningsministeren om at gennemtvinge en prioritering af behandling af fedme i undervisningen på de sundhedsrelaterede uddannelser og særligt på lægestudiet. Overvægt og fedme er en af de mest alvorlige trusler mod folkesundheden og det skal derfor prioriteres højt i undervisningen for de sundhedsprofessionelle der skal ud og møde patienterne. Læg så der til at mange sygdomme herunder en del kræftsygdomme kan relateres direkte dertil. Det er på tide at begynde at behandle mennesker der lider af fedme som mennesker først. Den respekt der ligger i det er et afgørende skridt for at få knækket kurven med antallet af danskere der lider af overvægt eller fedme. Aalborg, maj 2019 Bjarne Lynderup Sekretariatsleder Til de interesserede kan det oplyses at data i denne blog er hentet fra følgende kilder: Artikel: Gaps to bridge: Misalignment between perception, reality and actions in obesity: Præsentationer: Præsentationen af ACTION IO på ECO 2019 i Glasgow 29. april 2019 Websites: NOVO Nordisk hjemmeside om changing obesity:

Er borgerne tilstrækkeligt opmærksomme på kræft?

Er borgerne tilstrækkeligt opmærksomme på kræft? Dansk kræftbehandling i front har kræftplanerne løftet behandlingen i Danmark?«Er borgerne tilstrækkeligt opmærksomme på kræft? Line Hvidberg, ph.d.-studerende og Anette Fischer Pedersen, postdoc. Center

Læs mere

Børnepanel Styrket Indsats november 2016

Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak

Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak 1 Præsentation Om projektet Viden fra litteraturen Resultater: Involvering i

Læs mere

LEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd.

LEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd. LEADING Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd. HAR DU TALENT FOR AT UDVIKLE TALENT? DU SKAL SE DET, DER

Læs mere

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Velkommen til refleksionsspillet om patienters værdige og respektfulde møde med sundhedsvæsenet. Fokus i spillet er, at få en konstruktiv dialog om hvordan sundhedsprofessionelle

Læs mere

Den tolkede samtale. - Udfordringer og muligheder. v. Projektleder Stina Lou (Region Midtjylland & MedCom)

Den tolkede samtale. - Udfordringer og muligheder. v. Projektleder Stina Lou (Region Midtjylland & MedCom) Den tolkede samtale - Udfordringer og muligheder v. Projektleder Stina Lou (Region Midtjylland & MedCom) Udfordringer i tolkede samtaler Forsinkelser Tidspres Er symptomer forstået korrekt Tolkens kvalifikationer

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006 Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

Telemedicin i Danmark

Telemedicin i Danmark Telemedicin i Danmark 3 INDSIGTER om danskernes holdning til digitale sundhedsløsninger i eget hjem PUBLICERET DEN 5. JULI 2019 Forord I den nationale strategi for digital sundhed 2018-2022 står der, at

Læs mere

Nyt syn på Arbejdsmiljø en kortlægning af årsager til stress

Nyt syn på Arbejdsmiljø en kortlægning af årsager til stress Nyt syn på Arbejdsmiljø en kortlægning af årsager til stress Delrapport 3: Det psykiske arbejdsmiljø Dette er den tredje delrapport fra undersøgelsen Nyt syn på Arbejdsmiljø, som er en kortlægning af arbejdsmiljøet

Læs mere

Respekt men hvordan?

Respekt men hvordan? Respekt men hvordan? Forfattere: Gitte Bøgedal, fysioterapeut og Master i Læreprocesser (MLP), samt uddannet systemisk coach. Lene Plambech, ergoterapeut og Master i Publich Management (MPM), samt videreuddannelse

Læs mere

Hofteopereret på Ringkjøbing Amts Sygehuse

Hofteopereret på Ringkjøbing Amts Sygehuse Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Hofteopereret på Ringkjøbing Amts Sygehuse En undersøgelse af patienters tilfredshed med operation på Herning Sygehus og efterfølgende pleje og behandling

Læs mere

Interview med butikschef i Companys Original

Interview med butikschef i Companys Original Interview med butikschef i Companys Original Interviewer 1: Amanda Interviewer 2: Regitze Butikschef: Lene Interviewer 1: Ja, det er bare, som sagt, til os selv, så vi selv kan analysere på det, men vi

Læs mere

Hvad gør en kræftdiagnose ved unges brug af sociale medier?

Hvad gør en kræftdiagnose ved unges brug af sociale medier? Hvad gør en kræftdiagnose ved unges brug af sociale medier? Dette er en kort formidling af projektets afsluttende rapport, som kan læses her: projekter.au.dk/kraeftpatienter-og-some Unge danske kræftpatienters

Læs mere

Coaching forskning og praksis, Oplæg 09. september 2019 SVÆRE SAMTALER - SKAB BEDRE DIALOGER OM VANSKELIGE EMNER PÅ ARBEJDE

Coaching forskning og praksis, Oplæg 09. september 2019 SVÆRE SAMTALER - SKAB BEDRE DIALOGER OM VANSKELIGE EMNER PÅ ARBEJDE Coaching forskning og praksis, Oplæg 09. september 2019 SVÆRE SAMTALER - SKAB BEDRE DIALOGER OM VANSKELIGE EMNER PÅ ARBEJDE LENE FLENSBORG Erhvervspsykolog, partner i Organisation Fokus på leder- og talentudvikling

Læs mere

Helbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort?

Helbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort? Helbredt og hvad så? I foråret indledte vi tre kommunikationsstuderende fra Aalborg Universitet vores speciale, som blev afleveret og forsvaret i juni. En spændende og lærerig proces som vi nu vil sætte

Læs mere

Telemedicin i Danmark

Telemedicin i Danmark Telemedicin i Danmark 3 INDSIGTER om danskernes holdning til digitale sundhedsløsninger i eget hjem PUBLICERET DEN 5. JULI 2019 Forord I den nationale strategi for digital sundhed 2018-2022 står der, at

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog De fleste af os kender den situation, hvor vi efter en samtale med lægen kommer i tanke om alt det, vi ikke fik

Læs mere

Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet

Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet ifølge undersøgelsen At være pårørende til en kræftpatient Line Lund, Ph.D., cand.scient.san.publ. Mogens

Læs mere

Resultater Spor 2: Arbejdsvilkår

Resultater Spor 2: Arbejdsvilkår Resultater Spor 2: Arbejdsvilkår Sektorforskerne bruger størstedelen af deres tid (37%) på forskning, men der bruges også meget tid på rådgivning/myndighedsbetjening (31%). I alt bruges 42,3 timer, hvilket

Læs mere

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Antropolog Inge Wittrup Læring og mestring patientuddannelse på deltagernes præmisser Oversigt Formål med evalueringen Kerneværdier i L&M De sundhedsprofessionelle

Læs mere

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre 35 unges forhold til alkohol - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre Oktober 26 35 unges forhold til alkohol Børnerådet har spurgt 35 unge om deres oplevelser med og holdninger til alkohol.

Læs mere

At være pårørende til en kræftpatient

At være pårørende til en kræftpatient Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler At være pårørende til en kræftpatient Line Lund, Ph.D., cand.scient.san.publ. Mogens Grønvold, MD, Ph.D., DrMedSci Lone Ross Nylandsted, MD, Ph.D. Program Baggrund

Læs mere

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,

Læs mere

Hospitalsenheden Vest Serviceområdet Holstebro Personalemøde, 6. oktober 2014 Forandringer og psykologi

Hospitalsenheden Vest Serviceområdet Holstebro Personalemøde, 6. oktober 2014 Forandringer og psykologi Hospitalsenheden Vest Serviceområdet Holstebro Personalemøde, 6. oktober 2014 Forandringer og psykologi Hvilken psykologi kommer i spil, når der skal laves om på noget på en arbejdsplads og hvordan kan

Læs mere

Livet som forældre. Interview med Markus moder Specialundervisning på Italiensk - No. 4

Livet som forældre. Interview med Markus moder Specialundervisning på Italiensk - No. 4 Lasse Rydberg / Foto Lasse Rydberg. København Livet som forældre. Interview med Markus moder Specialundervisning på Italiensk - No. 4 Det smukke er at se livet i et andet perspektiv Det er lykkedes at

Læs mere

SÅDAN OPBYGGER DU EN PRIORITERINGSKULTUR

SÅDAN OPBYGGER DU EN PRIORITERINGSKULTUR OPBYG EN PRIORITERINGSKULTUR Side1 1 SÅDAN OPBYGGER DU EN PRIORITERINGSKULTUR Det er muligt at reducere antallet af mennesker der bliver ramt af stress, som følge af at de arbejder mere end, der er godt

Læs mere

TEMA Tværsektorielt samarbejde

TEMA Tværsektorielt samarbejde Ud med parallelsystemer og overlap. Ind med koordinering og fælles indsats LENE SKJELBO OG TINA GAARDEN GEERTSEN, HJØRRING KOMMUNE Tværsektorielt samarbejde Tegning: Niels Poulsen Nr. 01 februar 2018 årgang

Læs mere

Resultater fra evaluering af rehabiliteringsteamet

Resultater fra evaluering af rehabiliteringsteamet Retur Resultater fra evaluering af rehabiliteringsteamet I perioden d.. september til 3. november har borgere, der har været til møde i rehabiliteringsteamet, fået udleveret et spørgeskema om deres oplevelser

Læs mere

Hvorfor er det så svært at gå korrekt til lægen med symptomer på kræft?

Hvorfor er det så svært at gå korrekt til lægen med symptomer på kræft? Hvorfor er det så svært at gå korrekt til lægen med symptomer på kræft? Sara Marie Hebsgaard Offersen Seminar om kræft og patientoplevelser, Store Praksisdag Region Syd, 03.05.19 Forhandling af symptomer

Læs mere

Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering?

Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering? Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering? Rapport fra 25 telefoninterviews Undersøgelse for Jobcenter København Wanek & Myrner 2010 Formål Nærværende undersøgelse er en ud af seks undersøgelser,

Læs mere

FORBERED DIT PERSONALEMØDE OM MTU-RESULTATER

FORBERED DIT PERSONALEMØDE OM MTU-RESULTATER 1 FORBERED DIT PERSONALEMØDE OM MTU-RESULTATER Vejledning til lederen Udarbejdet af HR-afdelingen, Sygehus Sønderjylland, november 2011 Inspiration fra bogen Styrkebaseret ledelse Dansk Psykologisk forlag

Læs mere

Vis patienten vejen til accept

Vis patienten vejen til accept 6 Neil At overvinde udfordringerne Vis patienten vejen til accept Udover de fysiske barrierer for kateterisation kan patienterne også have psykiske barrierer, som skal bearbejdes. I denne artikel ser vi

Læs mere

"Jeg har ikke tid." "Jeg har ikke pengene."

Jeg har ikke tid. Jeg har ikke pengene. Lad ikke indvendinger skræmme dig. Se dem som en anmodning om hjælp til at se tingene i et nyt lys og din mulighed for at bringe dem ind i dette nye lys. En formel, der passer til alle indvendinger er

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse del 2 Afdeling for Kvalitet & Patientsikkerhed Mette Vinter: mmvi@cancer.dk Den kræftramtes

Læs mere

BILAG 2 - Interviewguide

BILAG 2 - Interviewguide BILAG 2 - Interviewguide Temaer Vi vil bygge interviewet op omkring tre overordnede temaer, som vil danne ramme om interviewet og som de enkelte spørgsmål kan indgå under. Disse temaer har til formål at

Læs mere

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder.

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. TO UNDERSØGELSER PROGRAM Om ViBIS og vores arbejde Hvad er patientinddragelse? Hvorfor er patientinddragelse vigtigt? To undersøgelser

Læs mere

PERSPEKTIVER PÅ SUNDHED OG FLYGTNINGE I DANMARK

PERSPEKTIVER PÅ SUNDHED OG FLYGTNINGE I DANMARK ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER PERSPEKTIVER PÅ SUNDHED OG FLYGTNINGE I DANMARK BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE ELEV PERSPEKTIVER PÅ SUNDHED OG FLYGTNINGE I DANMARK En undersøgelse i Børnerådets Børne-

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Emotionel intelligensanalyse

Emotionel intelligensanalyse Emotionel intelligensanalyse Denne analyse er designet til at hjælpe dig med at få en større indsigt i de evner og færdigheder, du har indenfor Daniel Colemans definitioner af de 5 områder af emotionel

Læs mere

Motivationssamtalen Af cand.psyk. Anne Kimmer Jørgensen

Motivationssamtalen Af cand.psyk. Anne Kimmer Jørgensen Motivationssamtalen Af cand.psyk. Anne Kimmer Jørgensen Indhold Grundlæggende principper Motivation Forandringsprocessen Ambivalens Modstand Udtrykke empati Støtte håbet Samtaleteknikker Stille åbne spørgsmål

Læs mere

HJERNETUMORFORENINGEN HJERNETUMORDAGEN 2013

HJERNETUMORFORENINGEN HJERNETUMORDAGEN 2013 HJERNETUMORFORENINGEN Vi arbejder målrettet for At patienter med hjernetumorer og deres pårørende har mulighed for at udveksle erfaringer med og få støtte fra andre i samme situation - Afholdt 11 temamøder

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Forandring i Det kommunikerende hospital Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Leder i kommunikationsafdelingen i Novo Nordisk Selvstændig kommunikationsforsker og rådgiver

Læs mere

Skab interesse, dialog og internalisering for. Ledelseskommissionens anbefalinger

Skab interesse, dialog og internalisering for. Ledelseskommissionens anbefalinger Skab interesse, dialog og internalisering for Ledelseskommissionens anbefalinger Skrevet af Mette Berner og Michael Meinhardt Skab interesse og internalisering for Ledelseskommissionens anbefalinger Tirsdag

Læs mere

DIALOGSPØRGSMÅL OG SCENARIER IFM. BORGERNES HURTIGE ADGANG TIL EGNE DATA

DIALOGSPØRGSMÅL OG SCENARIER IFM. BORGERNES HURTIGE ADGANG TIL EGNE DATA VORES SUNDHEDSVÆSEN DINE DATA VERSION 26. AUGUST 2015 DIALOGSPØRGSMÅL OG SCENARIER IFM. BORGERNES HURTIGE ADGANG TIL EGNE DATA Materiale til intern videndeling, dialog og drøftelse blandt sundhedsprofessionelle

Læs mere

en metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling)

en metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling) en metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling) Kan intervenere udelukkende på baggrund af viden om diagnoser

Læs mere

Progressionsrapport. Deltagerens navn: Cpr. Nr.: Sagsbehandler:

Progressionsrapport. Deltagerens navn: Cpr. Nr.: Sagsbehandler: Progressionsrapport Deltagerens navn: Cpr. Nr.: Adresse: Sagsbehandler: Startdato: Skånehensyn: Indsatsområder (jf. visitation): Særlige aftaler vedr. forløb: (fx mødetid) Tlf.nr.: Slutdato: Vurdering

Læs mere

Linda Jeffery: Det starter med farmaceuten. pharma januar 2013 5

Linda Jeffery: Det starter med farmaceuten. pharma januar 2013 5 »Virkeligheden er desværre, at nogle patienter cykler meget rundt i systemet. De er i behandling hos flere forskellige specialister, men de har det stadig skidt.,«fortæller Linda Jeffery, Klinik for Multisygdomme.

Læs mere

POPULATION HEALTH MANAGEMENT

POPULATION HEALTH MANAGEMENT POPULATION HEALTH MANAGEMENT DELING AF PATIENTDATA KMD Analyse Briefing August 2017 ANALYSE: LÆGER MANGLER DATA OM DERES PATIENTER (s.2) ANALYSE: LÆGER OG BORGERE KLAR TIL AT DELE SUNDHEDSDATA (s.4) FIGURER

Læs mere

Regionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven

Regionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven Skyggeforløb af patienter med ondt i maven 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Hvad er skyggemetoden?... 3 Fremgangsmåde... 3 Resultater... 4 Den faktiske ventetid... 4 Oplevelsen

Læs mere

Hvis din hest er død - så stå af

Hvis din hest er død - så stå af Roller Individuel øvelse 1. Hvilke roller har du på arbejdet? Jeg er den: 2. Hvilken rolle er du mest træt af, og hvorfor? 3. Er der roller, du føler, du er blevet påduttet af andre? 4. Hvilke roller sætter

Læs mere

Projektet: Fælles beslutningstagen i svangreomsorgen. Projektledere: Annika Yding, Katrine Skovsted, HEV & Annegrethe Nielsen, UCN

Projektet: Fælles beslutningstagen i svangreomsorgen. Projektledere: Annika Yding, Katrine Skovsted, HEV & Annegrethe Nielsen, UCN Projektet: Fælles beslutningstagen i svangreomsorgen Projektledere:, Katrine Skovsted, HEV & Annegrethe Nielsen, UCN Borgernes sundhedsvæsen Borgerne skal ikke opleve, at de er på besøg i sundhedsvæsenet.

Læs mere

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Nordjylland

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Nordjylland LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter Region Nordjylland 26-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte

Mobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte Mobning på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte September 2018 Mobning på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology, Engineering & Math) var der

Læs mere

Nyt syn på Arbejdsmiljø en kortlægning af årsager til stress. Delrapport 2: Fysisk og psykisk nedslidning

Nyt syn på Arbejdsmiljø en kortlægning af årsager til stress. Delrapport 2: Fysisk og psykisk nedslidning Nyt syn på Arbejdsmiljø en kortlægning af årsager til stress Delrapport 2: Fysisk og psykisk nedslidning Dette er den anden delrapport fra undersøgelsen Nyt syn på Arbejdsmiljø, som er en kortlægning af

Læs mere

Den Motiverende Samtale og børn

Den Motiverende Samtale og børn Den Motiverende Samtale og børn At arbejde med Den Motiverende Samtale og Stages of Change modellen med børn Af Gregers Rosdahl Implement Consulting Group Maj 2010 Om arbejdet med Den Motiverende Samtale

Læs mere

1. Survey 1: resultater

1. Survey 1: resultater 1. Survey 1: resultater 1.1 Samspilsrelationer Tabel 1.1: Hvordan vurderer du samlet set samarbejdsrelationen mellem projektpartnerne i kompetencecentret? (procent) Negativt 0 5 4 0 14 0 4 Hverken eller

Læs mere

Resultater fra projekt med fremskudt alkoholbehandling på Regionshospitalet Randers

Resultater fra projekt med fremskudt alkoholbehandling på Regionshospitalet Randers Resultater fra projekt med fremskudt alkoholbehandling på Regionshospitalet Randers Louise Baltzer Søndergaard SYGEPLEJERSKE OG FAGLIG LEDER RUSMIDDELCENTER RANDERS E-mail: Lbs@randers.dk Baggrund: Sundhedspersonale

Læs mere

Oplæg til Haveselskabet 2010

Oplæg til Haveselskabet 2010 Oplæg til Haveselskabet 2010 Dagsorden: 19:00 19:05 Velkomst (v. Thorvald) 19:05 19:50 Værdien af medlemmer og Haveselskabets ambition 19:50 20:05 Kaffepause 20:05 20:45 Dialog og interaktion 20:45 20:55

Læs mere

Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat.

Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat. Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat. I marginen har udenrigsråd Brun skrevet sine rettelser og tilføjelser, som

Læs mere

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale sfortegnelse Sundhedsprofil Motion i en travl hverdag Sund kost i en travl hverdag Ny livsstil - ny vægt Stresshåndtering Sundhed i 4D Food for Brains - Hjernemad Kostvejledning Individuel coaching Sundhedsambassadør

Læs mere

Ældre, værdighed og rehabilitering

Ældre, værdighed og rehabilitering Ældre, værdighed og rehabilitering Eksempler fra en kommunes undersøgelse af værdighed v. Louise Bjerre Bojsen, Substans Workshop 4 BORGERINDDRAGELSE - REHABILITERING Rehabilitering er en målrettet og

Læs mere

Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold

Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold Forebyggelsescenter Nørrebro Inddragelsespiloter - erfaringsbidrag,

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

En pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet

En pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet En pjece til almen praksis At tale om overvægt med din mandlige patient Rigshospitalet Indledning Den praktiserende læge er vigtig i indsatsen mod svær overvægt. Både i det forebyggende arbejde og i behandling

Læs mere

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer 8. juli 2016 Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer Der er en sammenhæng mellem og medlemmernes trivsel samt fysiske og psykiske sundhed. Det viser en undersøgelse, som FOA har udført blandt sine medlemmer.

Læs mere

Hvad mange af os mest af alt behøver, er nogen, som får os til at gøre det, vi kan. Ralph Waldo Emerson

Hvad mange af os mest af alt behøver, er nogen, som får os til at gøre det, vi kan. Ralph Waldo Emerson STYRK BORGERE VED ID AF PALLIATIVE BEHOV Inviterende Trine Wulff: Farmaceut, coach, udvikler, underviser og socialøkonomisk iværksætter Hvad mange af os mest af alt behøver, er nogen, som får os til at

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

kbossen@cancer.dk Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer

kbossen@cancer.dk Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer kbossen@cancer.dk Susanne Oksbjerg Dalton Livet efter Kræft Kræftens Bekæmpelses Forskningscenter Fokus på rehabilitering efter

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview

Læs mere

En pisk, en gulerod eller en gartner hvad driver dig?

En pisk, en gulerod eller en gartner hvad driver dig? Hospitalsenheden Vest Direkte link til denne side: http://vest.intra.rm.dk/mit-hospital/pa-vej-mod-godstrup/for-alle/ 2-1-godstrup/2018/nr-3/pisk-gulerod-eller-gartner--hvad-driver-dig/ En pisk, en gulerod

Læs mere

Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet

Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet De fleste tolke, der bruges hos læger og på hospitaler, har ingen uddannelse. Sundhedspersonalet oplever jævnligt, at der ikke oversættes korrekt, og

Læs mere

2. HERACLES Kick Off et tydeligt startsignal. 4. Den Digitale Kieler Uge HERACLES præsenterer sig selv 5. WORKSHOP DEN GODE PATIENTSAMTALE

2. HERACLES Kick Off et tydeligt startsignal. 4. Den Digitale Kieler Uge HERACLES præsenterer sig selv 5. WORKSHOP DEN GODE PATIENTSAMTALE Newsletter Nr. 1 / 2019 1. -projektet 2. Kick Off et tydeligt startsignal 3. E-HEALTH INNOVATION DAYS ` første optræden 4. Den Digitale Kieler Uge præsenterer sig selv 5. WORKSHOP DEN GODE PATIENTSAMTALE

Læs mere

Det, jeg hører dig sige, er Er det rigtigt forstået, at Vi har nu været omkring de her emner, og der, hvor vi står nu, er

Det, jeg hører dig sige, er Er det rigtigt forstået, at Vi har nu været omkring de her emner, og der, hvor vi står nu, er I Netwerks lærervejledning kan du læse om forberedelse, refleksioner og tilgange til den første indledende samtale med en elev. Dette dokument er et supplement til lærervejledningen, og giver dig nogle

Læs mere

Bilagsmappe til Brugerinvolvering i sundhedsvæsenet User involvement

Bilagsmappe til Brugerinvolvering i sundhedsvæsenet User involvement inhealthcare Specialevedinstitutforøkonomi ÅrhusUniversitet 24.august2009 Bilagsmappetil Brugerinvolveringi sundhedsvæsenet Userinvolvement Forfatter:RuneBysted Årskortnummer:20041678 Vejleder:AssocieretProfessorKristinaRisomJespersen

Læs mere

Undersøgelse af patienters holdning til sundhedsdata. April 2019

Undersøgelse af patienters holdning til sundhedsdata. April 2019 Undersøgelse af patienters holdning til sundhedsdata April 2019 Baggrund Data Redder Liv har undersøgt et bredt udsnit af danske patienters tilgang til sundhedsdata. Undersøgelsen er gennemført ud fra

Læs mere

GENERATION XXXL EN ON-LINE ANALYSE AF LÆSERNES KENDSKAB OG HOLDNING TIL ARTIKELSERIEN GENERATION XXXL

GENERATION XXXL EN ON-LINE ANALYSE AF LÆSERNES KENDSKAB OG HOLDNING TIL ARTIKELSERIEN GENERATION XXXL GENERATION XXXL EN ON-LINE ANALYSE AF LÆSERNES KENDSKAB OG HOLDNING TIL ARTIKELSERIEN GENERATION XXXL Analyse & Udvikling Bente Støttrup-Andersen December 2004 1. Indledning...2 2. Opsummering...3 3. Diskussion...6

Læs mere

Pårørendes forventninger og behov for inddragelse i patientforløbet til den voksne patient med kronisk nyresygdom

Pårørendes forventninger og behov for inddragelse i patientforløbet til den voksne patient med kronisk nyresygdom Pårørendes forventninger og behov for inddragelse i patientforløbet til den voksne patient med kronisk nyresygdom Sygeplejesymposium 29. April 2016 Hanne Agnholt Klinisk Sygeplejespecialist Nyremedicinsk

Læs mere

Tværkulturel Sygepleje Kommunikationens betydning

Tværkulturel Sygepleje Kommunikationens betydning Tværkulturel Sygepleje Kommunikationens betydning Dorthe Nielsen Lektor i tværkulturel sygepleje Indvandrermedicinsk klinik, afd. Q Odense Universitetshospital Patienter i Indvandrermedicinsk Klinik Svært

Læs mere

Overvægtige småbørn i den primære sundhedssektor

Overvægtige småbørn i den primære sundhedssektor Overvægtige småbørn i den primære sundhedssektor Kia Ditlevsen & Annemette Nielsen Institut for Fødevare og Ressourceøkonomi (IFRO) Københavns Universitet Dias 1 Baggrund Dias 2 Baggrund Førskolebørn 3-5

Læs mere

Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats Åboulevarden 70, 3 8000 Aarhus T: 8612 8855 www.cabiweb.dk

Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats Åboulevarden 70, 3 8000 Aarhus T: 8612 8855 www.cabiweb.dk Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats Åboulevarden 70, 3 8000 Aarhus T: 8612 8855 www.cabiweb.dk Nogle medarbejdere er mere syge end andre - Hvordan hjælper vi bedst de mest syge? Camilla Høholt Smith

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland. Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen

Læs mere

FSUIS 20. september 2017

FSUIS 20. september 2017 Patient- og pårørendeinvolvering i de nationale mål? Svaret er: Det kan sagtens være!! men vi ved ikke noget om det endnu Man ku osse spørge: Hvem skal egentlig bestemme? Lægen Sygeplejersken Patienten

Læs mere

Guide til Succesfuld Administration af Facebook Side Communities

Guide til Succesfuld Administration af Facebook Side Communities Guide til Succesfuld Administration af Facebook Side Communities Side 2 Indholdsfortegnelse: Succesfuld Facebook administration side 3 Den positive spiral Side 4 Sørg for at poste hver dag Side 5 Fokuser

Læs mere

Opfindsom. Styrkeakademiet ApS., Kilde: VIA-styrkerne

Opfindsom. Styrkeakademiet ApS., Kilde: VIA-styrkerne Opfindsom GENNEMSYN Opfindsom Du elsker at finde nye veje og måder at gøre ting på. Du får mange idéer og motiveres af udfordringer, hvor du skal tænke alternativt. Du interesserer dig for nytænkning og

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

Coaching. Et redskab der styrker engagement og ejerskab. Den menneskelige faktor og implementering

Coaching. Et redskab der styrker engagement og ejerskab. Den menneskelige faktor og implementering Coaching Et redskab der styrker engagement og ejerskab Den menneskelige faktor og implementering Trine Mottlau Divisionschef Privathospitalet Hamlet Breakthrough Qeep Coach, Qeep Danmark AS Chefjordemoder

Læs mere

Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom

Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom Indhold 3 Om Etisk Forum for Unge 2013 6 Kapitel 1 Etik og psykisk sygdom 11 Kapitel 2 Unge fortæller 17 Kapitel 3 Mødet med sundhedsvæsenet 22 Kapitel 4 Etik

Læs mere

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden 25-03-2015

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden 25-03-2015 LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter Region Hovedstaden 25-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten

Læs mere

Hvordan man omhyggeligt plejer

Hvordan man omhyggeligt plejer Hvordan man omhyggeligt plejer en person med meget alvorlig ME Denne brochure er oversat fra engelsk med tilladelse fra forfatteren Greg Crowhurst www.stonebird.co.uk - 2013 Dansk ME Forening 2013 www.dmef.dk

Læs mere

Sådan takles frygt og bekymringer

Sådan takles frygt og bekymringer Sådan takles frygt og bekymringer Frygt og bekymringer for reelle farer er med til at sikre vores overlevelse. Men ofte kommer det, vi frygter slet ikke til at ske, og så har bekymringerne været helt unødig

Læs mere

Pårørende - en rolle i forandring. Oplæg af Annette Wandel Chefkonsulent i Danske Patienter

Pårørende - en rolle i forandring. Oplæg af Annette Wandel Chefkonsulent i Danske Patienter Pårørende - en rolle i forandring Oplæg af Annette Wandel Chefkonsulent i Danske Patienter www.vibis.dk 9. oktober 2012 Mit oplæg 1. Hvilke roller har de pårørende? 2. Hvad ved vi om de pårørendes behov?

Læs mere