Borgere i Midtjylland og Nordsjælland scorer højest på velfærdsindikatorer

Transkript

1 Borgere i Midtjylland og Nordsjælland scorer højest på velfærdsindikatorer I denne analyse er der set på en række forskellige indikatorer for borgerne i de danske kommuner. Placeres kommunerne i forhold til hinanden på 16 forskellige områder inden for bl.a. uddannelse, arbejdsmarked, sundhed og indkomst ses nogle klare mønstre. et viser, at det primært er i Midtjylland og i Nordsjælland, at borgerne scorer højest. De dårligst placerede kommuner ligger generelt på Vestsjælland og Lolland-Falster, men også i Sønderjylland og i Nordjylland. af senioranalytiker Sune Enevoldsen Sabiers 8. november 2013 Analysens hovedkonklusioner I analysen ses på kommunernes placering i forhold til hinanden på 16 forskellige områder. Indikatorerne er opdelt i fem hovedområder dækkende uddannelse, arbejdsmarked, sundhed, demografi og indkomst Det er primært i Midtjylland og i Nordsjælland, at borgerne i gennemsnit scorer højest på de forskellige indikatorer. De dårligst placerede kommuner ligger generelt på Vestsjælland og Lolland-Falster, men også i Sønderjylland og i Nordjylland. En dårlig placering i indekset er dog ikke nødvendigvis udtryk for en dårlig levestandard for borgerne i de pågældende kommuner. Ser man på udviklingen, så er det særligt kommuner som Lyngby-Taarbæk, Dragør, Fredensborg, Viborg og Gentofte, der er de store højdespringere i forhold til før krisen. Kontakt Senioranalytiker Sune Enevoldsen Sabiers Tlf Mobil ses@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Velfærdsindikatorer for borgerne i de enkelte kommuner Sammenholdes en række indikatorer for borgernes velfærd i de enkelte kommuner, ser man nogle klare mønstre mellem de enkelte kommuner. Nogle kommuner placerer sig generelt godt på en række indikatorer, mens andre kommuner har store udfordringer. I analysen ses på kommunernes placering i forhold til hinanden på 16 forskellige områder. Indikatorerne er opdelt i fem hovedområder: - Uddannelse (Andel med ungdomsuddannelse, andel med erhvervsuddannelse eller videregående og andel studerende) - Arbejdsmarked (Andel beskæftigede, andel i arbejdsstyrken og løn) - Sundhed (Hospitalsbesøg, lægebesøg og brug af hjemmehjælp og plejehjem) - Demografi (Andel fødte, restlevetid ved 60 år, netto tilflytning) - Indkomst (Disponibel indkomst, andel af fattige, formue ex. pension) Kommunerne er rangordnet efter deres placering inden for de enkelte parametre. Det er ikke muligt at lave en objektiv sammenvejning af indikatorerne, men derimod kan kommunernes gennemsnitlige placering beregnes. For en række kommuner gælder det, at de generelt ligger enten i bunden eller toppen på en række af indikatorerne. Figur 1 viser de enkelte kommuners gennemsnitlige placering på de fem hovedområder. Dette bliver således til et gennemsnitligt velfærdsindeks for borgerne i kommunerne. Figur 1. for borgerne i de danske kommuner Kommuneindeks Skagerak Hjørring Frederikshavn Thisted Aalborg Kattegat Bornholm Viborg Grenaa Ringkøbing Herning Århus Helsingør Vejle Kalundborg Samsø Holbæk København Esbjerg Kolding Odense Slagelse Køge Møn Sønderborg Lolland Falster Østersøen 2

3 De bedst placerede kommuner et viser, at det primært er i Midtjylland og i Nordsjælland, at borgerne scorer højest. Det er således de midtjyske kommuner Skanderborg, Favrskov, Viborg og Silkeborg, der indtager pladserne 1, 3, 8 og 10, mens de nordsjællandske kommuner Egedal, Allerød, Gentofte, Lyngby-Taarbæk og Hillerød indtager pladserne 2, 4, 5, 6 og 7, jævnfør tabel 1. Desuden på plads 8 og 11 kommer kommunerne Solrød og Vallensbæk, der ligger syd for København. Tabel 1. De 15 højest placerede kommuner 2007 Kommune Uddannelse Arbejdsmarked Sundhed Demografi Indkomst 1 2 Skanderborg Egedal Favrskov Allerød Gentofte Lyngby-Taarbæk Hillerød Solrød Viborg Silkeborg Vallensbæk Fredensborg Furesø Dragør Vejle Indekset over borgernes velfærd er sammensat af fem indikatorer for henholdsvis uddannelse, arbejdsmarked, sundhed, demografi og indkomst. De enkelte kommuner placerer sig dog forskelligt på de enkelte indikatorer. Ud af de 15 bedst placerede kommuner ligger kun Skanderborg blandt de bedst placerede på alle indikatorer samtidigt. Således ligger Egedal relativt dårligt på sundhedsindikatoren, Favrskov ligger relativt dårligt på uddannelsesindikatoren, og Allerød ligger relativt dårligt på demografiindikatoren. I forhold til før krisen i 2007 er det særligt Lyngby-Taarbæk, Dragør, Fredensborg, Viborg, Solrød og Gentofte, der er de store højdespringere. De er sprunget 16 til 27 placeringer op af indekset og dermed kommet blandt de 15 bedst placerede kommuner. Ses udelukkende på uddannelsesindikatoren fremgår det, at Favrskov har en relativ lille andel af borgerne, som har en ungdomsuddannelse, men også at borgerne i Favrskov i mindre grad end de øvrige kommuner har en erhvervsrettet uddannelse som faglært eller videregående, jævnfør tabel 2. Det samme gælder de øvrige jyske kommuner Viborg, Silkeborg, Vejle og til dels Skanderborg. 3

4 Arbejdsmarkedsindikatoren er defineret ved andelen af borgerne, der er henholdsvis i beskæftigelse og i arbejdsstyrken, samt borgernes personlige lønindkomster. Generelt placerer de bedst placerede kommuner på Sjælland sig relativt dårligt målt på andelen af borgerne, der er i arbejdsstyrken, mens de jyske kommuner placerer sig relativt dårligt på lønindkomst, jævnfør tabel 2. En lav placering i forhold til andelen i arbejdsstyrken, er ikke ensbetydende med, at kommunerne har de relativt mindste arbejdsstyrker. Det skyldes, at der kan være store forskelle i alderssammensætningen af borgerne i de enkelte kommuner. I beregningerne er forskelle som følge af alderssammensætningen fjernet, ved at de enkelte aldersklasser vægtes i forhold til aldersfordeling i hele landet under et. Tabel 2. Uddannelses- og arbejdsmarkedsindeks Uddannelsesindikator Arbejdsmarkedsindikator Kommune Studerende Ungdomsuddannelse Erhvervsuddannelse Beskæftigede Arbejdsstyrke Løn mv. 1 Skanderborg Egedal Favrskov Allerød Gentofte Lyngby- Taarbæk Hillerød Solrød Viborg Silkeborg Vallensbæk Fredensborg Furesø Dragør Vejle For sundhedsindikatoren ses også store forskelle mellem de bedst placerede kommuner. Således har Skanderborg et relativt lavt forbrug af hospitalsydelser, men samtidigt et meget højt forbrug af plejehjemspladser, jævnfør tabel 3. Dette er dog ikke nødvendigvis et udtryk for borgernes velfærd, men kan også være udtryk for forskelle i service i de enkelte kommuner. Det ses også, at alle de bedst placerende kommuner har en relativ dårlig placering i forhold til borgernes brug af praktiserende læge, hvilket således også kan være udtryk for, at borgerne i nogle kommuner i højere grad gør brug af praktiserende læger. Ses på demografi-indikatoren er der fortsat store forskelle. Således ligger Vallensbæk helt i top, både når de gælder fødsler og restlevetid ved 60 år, mens flere af de nordsjællandske kommuner ligger i toppen, når det gælder restlevetid, men i bund i forhold til fødsler. I forhold til nettotilflytningen ligger Solrød bedst. I forhold til flyttemønsteret har det igen betydning, at der i indekset tages højde for for- 4

5 skelle i alderssammensætningen blandt borgerne i kommunen. Store uddannelseskommuner har således en høj til og fraflytning af unge, men samtidigt også et højt antal unge borgere, hvilket gør, at de tæller relativt mindre i forhold til flyttemønstrene for den enkelte borger. Tabel 3. Demografi- og sundhedsindeks Demografiindikator Sundhedsindikator (lavt forbrug = høj placering) Kommune Fødte Restlevetid v. 60 år Hospital Plejehjem Læge Netto tilflytning Hjemmehjælp 1 Skanderborg Egedal Favrskov Allerød Gentofte Lyngby- Taarbæk Hillerød Solrød Viborg Silkeborg Vallensbæk Fredensborg Furesø Dragør Vejle Indkomstindekset består af familiernes disponible indkomster, formuer (eksklusiv pensioner) og andelen af étårs-fattige, jævnfør tabel 4. Der synes at være stor sammenhæng mellem formuer og disponible indkomster, mens der blandt de 15 bedste kommuner er en næsten modsat sammenhæng mellem indkomster og andelen af fattige. Mange kommuner ligger dog tæt i rangordningen på de enkelte indikatorer, derfor kan små forskelle betyde meget for placeringen på de enkelte indeks. Ser man på andelen af étårs-fattige, ligger de fire bedst placerede kommuner også i top fire på velfærdsindikatorerne samlet, mens de ligger væsentligt længere nede, når det kommer til indkomst og formue. 5

6 Tabel 4. Indkomstindeks Kommune Disponibel indkomst (få) Étårs-fattige Formue (ex.pension) 1 Skanderborg Egedal Favrskov Allerød Gentofte Lyngby-Taarbæk Hillerød Solrød Viborg Silkeborg Vallensbæk Fredensborg Furesø Dragør Vejle De 15 dårligst placerede kommuner De dårligst placerede kommuner ligger generelt på Vestsjælland og Lolland-Falster, men også i Sønderjylland og i Nordjylland. En dårlig placering i indekset er ikke nødvendigvis udtryk for en dårlig levestandard for borgerne i de pågældende kommuner. Blandt de 15 dårligst placerede kommuner er seks kommuner rykket højere op på listen siden Det er blandt andet Slagelse, Albertslund og Guldborgsund samt Morsø, Lolland og Bornholm. Samtidigt er seks nye kommuner kommet til blandt de 15 dårligst placerede kommuner, det er Aabenraa, Halsnæs, Odsherred, Kalundborg, Vordingborg og Vesthimmerland, jævnfør tabel 5. 6

7 Tabel 5. De 15 lavest placerede kommuner Indeks 2007 Kommune Uddannelse Arbejdsmarked Sundhed Demografi Indkomst Aabenraa Kalundborg Slagelse Halsnæs Albertslund Vesthimmerlands Guldborgsund Morsø Brøndby Vordingborg Odsherred Lolland Tønder Bornholm Langeland Anm.: Læsø udgør rent teknisk nr 96 på listen, men på grund af størrelsen er Læsø ikke taget med i tabellerne.. Ser man på de fem hovedindikatorer for de 15 dårligst placerede kommuner, ligger flere kommuner relativt godt placeret når det gælder sundhedsindikatoren. Her er det kun Brøndby og Albertslund, som ligger helt i bund. Samtidigt ligger både Brøndby og Albertslund relativt godt placeret i forhold til demografiindikatoren. Opdeler man på uddannelsesindikatoren ses det, at både Slagelse og Albertslund har en meget høj andel af borgerne i uddannelse. Også Halsnæs har en relativ høj andel af borgerne, der har en erhvervsuddannelse, og en høj andel der har en ungdomsuddannelse, jævnfør tabel 5. Ser man på arbejdsmarkedsindikatoren, har Vesthimmerland en relativ god placering i forhold til andelen af borgerne i beskæftigelse og andelen af borgerne i arbejdsstyrken. 7

8 Tabel 6. Uddannelses- og arbejdsmarkedsindeks Kommune Studerende Ungdomsuddannelse Erhvervsuddannelse Beskæftigede Arbejdsstyrke Løn mv. 83 Aabenraa Kalundborg Slagelse Halsnæs Albertslund Vesthimmerlands Guldborgsund Morsø Brøndby Vordingborg Odsherred Lolland Tønder Bornholm Langeland For demografiindikatoren er det bemærkelsesværdigt, at Brøndby har en stor nettotilflytning, men også at både Albertslund, Morsø og Brøndby har relativt mange fødsler. I forhold til antallet af fødsler ligger Bornholm og Langeland derimod helt i bund, jævnfør tabel 7. Tabel 7. Demografi- og sundhedsindeks Kommune Fødte Restlevetid v. 60 år Hospital Plejehjem Læge 83 Aabenraa Kalundborg Slagelse Halsnæs Albertslund Netto tilflytning Hjemmehjælp Vesthimmerlands Guldborgsund Morsø Brøndby Vordingborg Odsherred Lolland Tønder Bornholm Langeland

9 I forhold til sundhedsindekset ses, at borgerne i de 15 dårligst stillede kommuner har et relativt lavt lægeforbrug, og at Guldborgsund har en meget lille andel af borgerne, der får hjemmehjælp. I forhold til indkomstindekset er det overraskende, at de dårligst stillede kommuner har relativt høje formuer, mens mange af kommunerne ligger relativt dårligt i forhold til familiernes disponible indkomster. Således ligger Lolland helt i bunden, når det gælder familiernes disponible indkomster, mens det ligger nummer 30, når det gælder formuer, jævnfør tabel 8. Tabel 8. Indkomstindeks Kommune Disponibel indkomst Étårs-fattige Formue (ex.pension) 83 Aabenraa Kalundborg Slagelse Halsnæs Albertslund Vesthimmerlands Guldborgsund Morsø Brøndby Vordingborg Odsherred Lolland Tønder Bornholm Langeland Boks 1. Metode Analyserne er baseret på en sammenvejning af forskellige parametre, der beskriver borgerne i de enkelte kommuner. Der er anvendt data for 2011, og udviklingen er baseret på perioden 2007 til Nogle data har ikke været tilgængelige for hele perioden. Oplysninger om borgernes lægebesøg i 2011 er baseret på 2010 data, og oplysninger om benyttelsen af hjemmehjælp i 2007 er baseret på data for En del af forskellene mellem borgerne i de enkelte kommuner skyldes forskelle i borgernes alder. Dette parameter er neutraliseret i analyserne ved at betragte gennemsnit for enkelte årgange, de enkelte årgange er efterfølgende vægtet sammen svarende til hele befolkningens aldersfordeling. De enkelte parametre er vægtet sammen i fem hovedkategorier bestående af uddannelse, arbejdsmarked, indkomst, sundhed og demografi. Kommuneindekset er defineret ved at rangordne kommunerne inden for de enkelte områder, og derefter finde den gennemsnitlige placering. Inden for de enkelte hovedkategorier er randordningen fundet ved at regne den gennemsnitlige placering for de enkelte kommuner inden for hver underlæggende parameter. Indekset anvender således samme vægtning af alle parametre. De enkelte kommuners placering i indekset vil ændres, hvis de enkelte parametre blev vægtet anderledes, eller hvis andre tilsvarende parametre i stedet blev anvendt. Generelt er de valgte parametre i høj grad samvarierende. 9

10 Bilag 1. Kommuneindeks 1 til 50 Kommune Indeks 2011 Indeks 2007 Kommune Indeks 2011 Indeks 2007 Skanderborg 1 2 Ringkøbing-Skjern Egedal 2 1 Odder Favrskov 3 4 Aalborg Allerød 4 3 Kolding Gentofte 5 20 Gladsaxe Lyngby-Taarbæk 6 32 Syddjurs Hillerød 7 6 Ringsted 32 8 Solrød 8 26 Horsens Viborg 8 31 Hedensted Silkeborg 10 7 Varde Vallensbæk 11 5 Glostrup Fredensborg Billund Furesø Hørsholm Dragør Ikast-Brande Vejle Gribskov Holstebro Randers Herning Tårnby Lejre 18 9 Odense Rudersdal Frederikssund Greve Herlev Aarhus Ballerup Frederiksberg Ærø Rebild Stevns Roskilde København Fanø Rødovre

11 Bilag 2. Kommuneindeks 51 til 98 Kommune Indeks 2011 Indeks 2007 Kommune Indeks 2011 Indeks 2007 Hvidovre Jammerbugt Køge Norddjurs Skive Struer Lemvig Kerteminde Middelfart Frederikshavn Svendborg Thisted Holbæk Ishøj Helsingør Aabenraa Næstved Kalundborg Faaborg-Midtfyn Slagelse Hjørring Halsnæs Fredericia Albertslund Nyborg Vesthimmerlands Sorø Guldborgsund Brønderslev Morsø Vejen Brøndby Haderslev Vordingborg Nordfyns Odsherred Assens Lolland Mariagerfjord Tønder Høje-Taastrup Læsø Faxe Bornholm Sønderborg Langeland Samsø Esbjerg Anm.: På grund af en datafejl er Ishøj i analysen fejlagtigt sprunget fra plads 92 i 2007 til plads 82 i Ishøj skulle have haft placering