Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035 v. 2.0

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035 v. 2.0"

Transkript

1 Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 235 v. 2. Udgivet af Energianalyse, Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 7 Fredericia Tlf Dette notat er en opdatering af den version som blev offentliggjort marts 215. Opdateringen findes i bilag 1, hvor forventninger til gasforbruget i private hjem er beskrevet. December 215

2 Indhold 1. Sammenfatning Baggrund og rammebetingelser Metode Valg af varmeløsning Totaløkonomi (TØK) og S-kurve Fokusområder og afgrænsninger Samfundsøkonomiske beregninger Analysens fund og resultater Udviklingen i oliefyrsområderne Referencer... 1 Bilag 1: Forventninger til gasforbruget i private hjem 6. Referencer til bilag Dok. 13/ /14

3 Antal enheder, 1 stk. 1. Sammenfatning En omkostningseffektiv omstilling af den danske energiforsyning kræver, at der ses både på det korte sigt inden 22 såvel som det lange sigt frem mod 25. På den mellemlange bane frem mod 235 er det regerings målsætning, at individuelt opvarmede boliger omstilles fra olie og naturgas til vedvarende energi (VE) opvarmningsløsninger. Der er i nærværende analyse sammenholdt en forventet privatøkonomisk udvikling, på baggrund af den eksisterende afgiftsstruktur, med en samfundsøkonomisk hensigtsmæssig udvikling. Analysen konkluderer, at den nuværende afgiftsstruktur motiverer nogle boligejere til at vælge opvarmningsløsninger, som ikke er samfundsøkonomisk attraktive. Dette skaber en skævvridning af markedet og vil medføre et unødigt økonomisk tab. Af analysen fremgår det, at både naturgasfyr og varmepumper er omkostningseffektive løsninger. Dog betyder tillægget af energiafgifter og PSO på varmepumper og naturgasfyr, at disse to varmeløsninger i mange tilfælde ikke længere er økonomisk attraktive for privatpersoner sammenlignet med et træpillefyr, som hverken pålægges energiafgifter eller PSO. Dette medfører, at der især i eksisterende boliger udenfor fjernevarme- og naturgasområderne investeres i løsninger, som ikke er optimale ud fra en samfundsøkonomisk betragtning. På nedenstående figur 1 er dette illustreret ved at sammenholde de to fremskrivninger med den historiske udvikling År Figur 1: Oliefyrsområder: Fremskrivning af den samfundsøkonomiske (SØK) udvikling sammenholdt med den forventede privatøkonomiske (PØK) udvikling vist i forhold til den historiske udvikling. Sort: Oliefyr, grøn: Træpillefyr, blå: Varmepumpe, grå: Naturgasfyr. Kilde (historisk data): ENS, 214 På figur 1 ses, at det sammenfundsøkonomisk i vid udstrækning er mest hensigtsmæssigt at afvikle træpillefyr såvel som oliefyr og erstatte disse med varmepumper. Privatøkonomisk forudser analysen dog, at i takt med at oliefyrene udfases, vil størstedelen af disse erstattes af træpillefyr. Dok. 13/ /14

4 Energinet.dk analyserer løbende mulige udviklingsveje for energisystemet som helhed og inden for enkelte sektorer. Dette gøres blandt andet fordi Energinet.dk og andre aktører kontinuerligt foretager væsentlige investeringer i elnettet i Danmark. Disse investeringer har typisk lange levetider (2-3 år eller mere), så det er essentielt, at forskellige udfaldsrum for fremtidens energisystem afdækkes. Derudover er Energinet.dk forpligtet til at bidrage til en samfundsøkonomisk effektiv udvikling af energisystemet. 2. Baggrund og rammebetingelser Der er i Danmark bred politisk enighed om, at hele den danske energiforsyning skal omstilles til at være baseret på vedvarende energi på længere sigt. Endvidere er det en del af det nuværende regeringsgrundlag, at el- og varmeforsyningen skal være baseret på vedvarende energi i 235, samt at alle oliefyr skal være udfaset i 23. Det er i analysen forudsat, at den politiske målsætning om 1 pct. VE i el og varme er realiseret i 235. Danmarks samlede potentiale for vedvarende energi er stort. Imidlertid udgør vindkraft en meget stor del af det samlede potentiale, hvorimod brændsler er at finde i et mere begrænset omfang. Bland andet derfor forventes især elsystemet at udgøre et endnu mere centralt element end det er tilfældet i dag. Denne sammensætning fordrer derfor en elektrificering af blandt andet varmesektoren, hvorimod anvendelsen af VE-brændsler til opvarmning ikke synes nær så oplagt i et samfundsøkonomisk perspektiv. Den danske boligmasse uden for fjernvarmeområderne opvarmes i dag overvejende af brændselsbaserede teknologier, såsom naturgasfyr, oliefyr og i mindre grad brændefyr, træpillefyr og brændeovne. Analysen beskriver både en samfundsøkonomisk (SØK) og privatøkonomisk (PØK) udvikling af den individuelt opvarmede boligmasse frem mod Metode 3.1 Valg af varmeløsning Den foreliggende analyse inddeler den individuelt opvarmede boligmasse i to forskellige områder: 1. Naturgasområder 2. Oliefyrsområder inklusive eksisterende træpillefyr Der er i analysen indhentet data for, hvor mange af de individuelt opvarmede boliger som forventes at konvertere til fjernvarme i perioden Desforuden inkluderes også nybyggeri i analysen. Grundlæggende baserer metoden sig på samme fremgangsmåde, som er beskrevet i Analyserapporten (Dansk Energi, 213). Der arbejdes med begrebet Totaløkonomi (TØK), som beregnes for hvert af de to områder samt i nybyggeri og for hver af følgende teknologier: - Naturgasfyr (NG) - Luft-til-vand varmepumper (L/V VP) - Væske-til-vand varmepumper (V/V VP eller jordvarme) - Træpillefyr (TP) I alle tilfælde beregnes TØK for en 5-årig periode med en PØK realrente på 5 pct., dog 7 pct. Realrente i oliefyrsområderne. Denne højere realrente i oliefyrsområderne forklares med, at der er en forventning om, at Dok. 13/ /14

5 lånemulighederne for boligejere i dette område ikke er de samme som for boligejere, der bygger nyt eller ejer en bolig i et naturgasområde. Lånemulighederne for husejere med oliefyr er diskuteret af Lorenzen et al. (211). Uanset område antages det, at den nuværende varmeløsning udlever sin tekniske levetid. Når dette sker, skal ejerne af de berørte ejendomme træffe et valg. Skal der fortsættes med den nuværende varmeløsning, eller skal der skiftes til et alternativ? I oliefyrsområderne skiftes der dog altid til anden opvarmningsløsning, da de totaløkonomiske omkostninger ved oliefyr er væsentlig højere end andre individuelle opvarmningsløsninger (Dansk Energi, 213). I tabel 1 herunder findes en oversigt over det samlede antal installationer i hvert af de to områder, samt det tekniske potentiale for naturgas i hvert område. Installationstype Træpillefyr Oliefyr Naturgas Antal installationer primo 214 (1 stk.) Antal installationer uden for fjernvarmeområder i 235 (1 stk.) Heraf med mulighed for NG (1 stk.) Tabel 1: Antal installationer i eksisterende individuelle opvarmningsområder. Kilde: ENS, 214, Lorenzen, 211 og beregninger på baggrund af COWI, 214 For så vidt angår nybyggeri, er det antaget, at der kommer 4. nye installationer til pr. år uden for fjernvarmeområderne, og at 2. af disse ligger inden for eksisterende naturgasområder og derfor har mulighed for at vælge et naturgasfyr. 3.2 Totaløkonomi (TØK) og S-kurve Den 5-årige TØK beregnes for hver teknologi for hvert år, som er inkluderet i analysen ( ). Det første af de 5 år benævnes indkøbsåret og bestemmer blandt andet de faste udgifter til afskrivning og renter. Indeholdt i TØK er følgende: Postering SØK PØK Afskrivning og renter X X Drift og vedligehold X X Brændsel og el X X Tariffer, energitransport og lager X X PSO Energiafgifter Moms Luftemissioner Drivhusgasudledning fra fossile brændsler Forvridningstab fra afgifter Drivhusgasudledning fra Land Use Change (LUC) 1 X X X X X X X Tabel 2: Poster ved beregning af totaløkonomi ved både samfundsøkonomi og privatøkonomi. Teknologidata og brændselspriser stammer fra ENS (213) hhv. ENS (211). 1 Indeholdt i denne del er udledninger som hidrører fra dluc (direct land use change) og iluc (indirect land use change). Disse emissioner, deres oprindelse og størrelse er beskrevet i (Wenzel et al., 214). Dok. 13/ /14

6 I første omgang sammenholdes TØK for den billigste varmepumpeløsning med et træpillefyr. Da også andre forhold end blot de økonomiske har indflydelse på brugernes valg, introduceres her en fordelingsnøgle kaldet en S-kurve. Dette værktøj tager højde for blandt andet personlige præferencer, særlige forhold og fortæller, hvor tilbøjelige folk vil være til at vælge en given løsning alt efter de økonomiske rammebetingelser i indkøbsåret. Herefter sammenholdes TØK for de to VE-opvarmningsløsninger med et naturgasfyr. Igen anvendes en S-kurve til at beskrive fordeling imellem VEløsningen og naturgasfyret. Det er ikke i alle situationer, at et naturgasfyr vurderes at være relevant. Derfor er det kun en delmængde af installationerne, som gennemgår den S-kurve, som fordeler imellem naturgasfyr og den valgte VE-opvarmningsløsning. Efter beregning af den 5-årige TØK for alle teknologier beregnes den relative besparelse (B r ) således: Hvor: B r = (TØK ref - TØK alt ) / TØK ref TØK alt TØK ref er den totaløkonomiske omkostning ved at vælge alternativet. Dette er som udgangspunkt et træpillefyr. Sammenlignes en varmepumpe og et naturgasfyr, anses varmepumpen som alternativet. er den totaløkonomiske omkostning ved at vælge referencen. Dette er som udgangspunkt et naturgasfyr. Sammenlignes en varmepumpe og et træpillefyr, anses varmepumpen som referencen. Andel 1% 8% 6% 4% 2% % Figur 2: S-kurve til bestemmelse af fordeling imellem alternativet og referencen. B r Hvor stor en andel som vælger alternativet, afhænger altså af den relative besparelse og bestemmes af S-kurven (Dansk energi, 213). Der anvendes i beregningerne to forskellige S-kurver. Den første S-kurve er vist på figur 2 og anvendes ved fordeling imellem naturgasfyret og VEløsningen samt imellem træpillefyret og varmepumpen i oliefyrsområder. På figur 2 ses det, at såfremt omkostningerne til alternativet er de samme som omkostningerne til referencen (B r = %), vælger halvdelen af de berørte husstande denne løsning. Skulle alternativet være billigere (B r > %), vælger de fleste alternativet og modsat er alternativet dyrere, (B r < %) vælger de fleste referencen. Dok. 13/ /14

7 Andel 1% 8% 6% 4% 2% % Figur 3: S-kurve til bestemmelse af fordeling imellem VP og TP i naturgasområderne. I naturgasområderne samt ved nybyggeri anvendes den på figur 3 viste S-kurve til fordel-ing imellem et træpillefyr og en varmepumpe. Denne S-kurve afspejler de ulemper, som er forbundet med vedligehold af et træpillefyr. Det må forventes, at husejeren jævnligt skal afsætte tid til vedligehold af fyret, herunder indkøb af brændsel og bortskaffelse af aske. Som kompensation herfor kræves det, at træpillefyret er en betragteligt billigere varmeløsning, før flertallet ville vælge denne løsning. Argumentet for ikke at anvende denne S-kurve i oliefyrs-områder er, at husejere her er vant til tilsvarende ulemper ved deres oliefyr. 3.3 Fokusområder og afgrænsninger Analysen har fokus på tekniske løsninger, som må anses for at være gennemprøvede og som kan dække behovet for både varmt vand og rumopvarmning. Denne begrænsning betyder, at analysen eksempelvis ikke har set på muligheden for at installere en luft-til-luft varmepumpe eller en brændeovn. Endvidere er der heller ikke set på de muligheder, som ligger i brug af bioolie eller biogas. Analysen har begrænset sig til at belyse mulighederne for at anvende træpiller til opvarmning, og det er antaget, at de miljømæssige og samfundsøkonomiske forhold omkring anvendelsen af biobrændsler til opvarmning i et vist omfang er analoge uanset den specifikke teknologi. Endelig har analysen begrænset sig til at fokusere på varmebehovet og ikke på hustandens elforbrug. Dvs. at der ikke er taget højde for synergigevinster som boligejeren eller samfundet kan opnå ved at kombinere en varmeløsning med andre energiteknologier som eks. solceller eller en elbil. 3.4 Samfundsøkonomiske beregninger De samfundsøkonomiske beregninger er lavet efter Energistyrelsens beregningsforudsætninger for samfundsøkonomiske analyser (ENS, 211). Dog er Energinet.dk's fremskrivninger af elprisen anvendt (Energinet.dk, 214). 4. Analysens fund og resultater Der er i analysen foretaget beregninger af omstillingen fra de traditionelle opvarmningsløsninger til VE-opvarmningsløsninger. Centralt for analysens konklusioner er, at TØK for de forskellige teknologier er meget ens inden for det samme område. Dette betyder også, at ændres én eller flere centrale forudsætninger, vil dette få stor betydning for analysens fremskrivninger. Følgende faktorer vurderes at have betydning for analysens fremskrivninger. - Realrenten/diskonteringsrenten - Udviklingen i priser på varmepumper (modning af teknologien) - Fastholdelse af de politiske målsætninger for 235. B r Dok. 13/ /14

8 Naturgaskedel Varmepumpe Træpillefyr Naturgaskedel Varmepumpe Træpillefyr Naturgaskedel Varmepumpe Træpillefyr Naturgaskedel Varmepumpe Træpillefyr Naturgaskedel Varmepumpe Træpillefyr Naturgaskedel Varmepumpe Træpillefyr Energinet.dk I nedenstående figur 4 er vist de årlige privatøkonomiske omkostninger for en ny enhed indkøbt i Energiafgifter og PSO Afskrivning, D&V, brændsel og tariffer kr. Bygninger med oliefyr Bygninger med naturgasfyr Nybyggeri Figur 4: Årlige PØK varmeudgifter for en enhed i hhv. oliefyrsområder, naturgasområder og nybyggeri købt i 215. Det ses, at uden afgifter og PSO på el og gas ville disse løsninger være mere attraktive end træpillefyret. Imidlertid betyder beskatningen af el og gas, at disse løsninger bliver langt mindre konkurrencedygtige sammenlignet med træpillefyret kr. Energiafgifter og PSO Afskrivning, D&V, brændsel og tariffer Bygninger med oliefyr Bygninger med naturgasfyr Nybyggeri Figur 5: Årlige PØK varmeudgifter for en enhed i hhv. oliefyrsområder, naturgasområder og nybyggeri købt i 225. Ved brug af fremtidige teknologi- og brændselspriser (ENS, 213 & ENS, 211) ses, at en fastholdelse af den nuværende afgiftsstruktur fortsat vil gøre træpillefyret økonomisk attraktivt i 225. De årlige PØK varmeudgifter i 225 er vist på figur 5. Analysen peger på, at det især er i områder med oliefyr, at forskellen imellem en samfundsøkonomisk hensigtsmæssig udvikling og den forventede privatøkonomiske udvikling er størst. Samme skævvridning ses også i naturgasområderne og i nybyggeri, hvor analysen også peger på, at husejere oftere vil vælge et træpillefyr, end hvad der er samfundsøkonomisk optimalt. Dok. 13/ /14

9 Statens provenu mia. kr. 211 /år Antal enheder, 1 stk. Energinet.dk 4.1 Udviklingen i oliefyrsområderne Med den bestående afgiftsstruktur vil mange oliefyr blive erstattet af træpillefyr, hvorimod det kun er en mindre del, som vil blive erstattet af varmepumper År Figur 6: Oliefyrsområder: Fremskrivning af den samfundsøkonomiske (SØK) udvikling sammenholdt med den forventede privatøkonomiske (PØK) udvikling vist i forhold til den historiske udvikling. Sort: Oliefyr, grøn: Træpillefyr, blå: Varmepumpe, grå: Naturgasfyr. Kilde (historisk data): ENS, 214 Samfundsøkonomisk er det dog mest hensigtsmæssigt at afvikle de eksisterende træpillefyr, som i vid udstrækning bør erstattes af varmepumper. Oliefyrene bør fortsat afvikles og i stedet erstattes af varmepumper. Dette ses illustreret på figur 6 herover. Følges den samfundsøkonomiske udvikling vil der i 235 være ca. 38. træpillefyr tilbage imod ca træpillefyr i den privatøkonomiske fremskrivning. Ligeledes vil der i den samfundsøkonomiske udvikling være ca individuelle varmepumper i 235 imod ca. 7. i den privatøkonomiske fremskrivning. Den forventede privatøkonomiske udvikling vil betyde, at statens provenu fra energiafgifter vil falde markant frem mod 235. Dette er illustreret på figur 7 herunder. 1. Olie Naturgas Træpiller El.5. Figur 7: Fremskrivning af statens provenu fra energiafgifter til opvarmning i områder med oliefyr fra 214 til 235. Dok. 13/ /14

10 Med den nuværende afgiftsstruktur må der forventes et fald i statens provenu fra oliefyrsområderne. Analysen viser at statens årlige provenu forventes at falde fra ca. 9 mio. kr. 211 i dag til knap 6 mio. kr. 211 i 235. En del af dette forklares af, at der løbende gennemføres rentable energibesparelser, energieffektiviseringer og konvertering til fjernvarme. Størstedelen af faldet skyldes dog, at mange husejere udskifter deres nuværende oliefyr med et træpillefyr, som ikke er afgiftsbelagt. Analysen konkluderer derfor, at grundet den bestående afgiftsstruktur motiveres boligejere til at vælge opvarmningsløsninger, som ikke er samfundsøkonomisk attraktive. Dette skaber en skævvridning af markedet og vil medføre et unødigt økonomisk tab. 5. Referencer COWI, 214, FJERNVARMEANALYSE BILAGSRAPPORT, VARMEATLAS OG FJERNVARMEPOTENTIALE, Projektnr. A37744 Dansk Energi, 213, Varmepumper i Danmark Udviklingsforløb for omstilling af oliefyr frem mod 235, Analyse nr juli 213, Dansk Energi. ENS, 211, Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, Energistyrelsen, 211 ENS, 213, Technology data for Energy Plants, Individual Heating Plants and Energy Transport, Energistyrelsen, 213 ENS, 214, Energistatistik 213, 214, ISBN www, ISSN Energinet.dk, 214, Energinet.dk s egne analyseforudsætninger - Lorenzen, K. H., Steffensen, J., Larsen, S., Olsen, L., Rasmussen, P. & Kragh, J., 211, Afdækning af potentiale for varmepumper til opvarmning af helårshuse til erstatning for oliefyr, COWI, projektnr. P A-1 Wenzel et al., 214, Carbon footprint of bioenergy pathways for the future Danish energy system. University of Southern Denmark and COWI, 214. Dok. 13/ /14

11 BILAG 1: Forventninger til gasforbruget i private hjem Dette er et bilag til analysen "Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 235". I forhold til hovedanalysen, som havde fokus på omstilling af oliefyr til naturgas, varmepumper og træpiller, fokuseres der i denne delanalyse på omstillingen af naturgasfyr til varmepumper og træpiller. Naturgas anvendes i dag til opvarmning af ca. 4. hustande i Danmark. Den tidligere SR-regering havde en sektormålsætning for udfasning af naturgas i individuel opvarmning, som den nuværende V-regering ikke har opretholdt, hvorfor det er blevet aktuelt for Energinet.dk at lave en ny fremskrivning for det forventede gasforbrug til individuel opvarmning. Til dette formål er der lavet en fremskrivning for antallet af gaskedler til individuel opvarmning frem mod 235. Den anvendte metode til fremskrivningen, herunder det tekniske potentiale, er beskrevet i hovedanalysens afsnit 3. Afgørende for fremskrivningens udfald er den naturgaspris, som privatpersoner betaler. For at afdække et sandsynligt udfaldsrum for et fremtidigt gasforbrug, er der derfor lavet to variansstudier af fremskrivningen, hvor omkostningen til naturgas til individuel opvarmning varieres. Dette opnås ved at justere på energiafgiften i modellen. Disse to variansstudier tjener alene det formål at illustrere usikkerheden på fremskrivningen og anvendes derfor kun til at beskrive et potentielt udfaldsrum. Disse variansstudier skal således ikke lægges til grund for konkrete politiske anbefalinger eller forventninger til en fremtidig dansk politik på området. I det første variansstudie, kaldet frozen policy, fastholdes energiafgiften på sit nuværende niveau i hele perioden. Dette betyder, at forsyningssikkerhedsafgiften på 69,4 øre/m 3 bortfaldt pr. 1. januar 215. Dok. 13/ /14

12 Energiafgiften fastholdes i hele perioden på 199,3 øre/m 3. Afgifterne er opgivet i 211-prisniveau. I det andet variansstudie, kaldet reduceret afgift, reduceres energiafgiften på naturgas betragteligt. Bemærk, at NO x - og CO 2 -afgifter fastholdes på deres nuværende niveau. Energiafgiften på naturgas i variansstudiet reduceret afgift er angivet i Tabel 3 herunder. År Energiafgift øre/m 3 199,3 29,3 2 1 Tabel 3 Energiafgift på naturgas i variansstudiet reduceret afgift. Afgifterne er angivet i 211- prisniveau. Der er ikke gjort nogen antagelser om en eventuel ændring af beskatningen af de øvrige opvarmningsløsninger, herunder opkrævning af PSO på elregningen. Energiafgifter inkl. PSO Afskrivning, D&V, brændsel og transportomkostninger kr. Naturgaskedel "frozen policy" Naturgaskedel "reduceret afgift" Varmepumpe Træpillefyr Figur 8 Årlige privatøkonomiske totalomkostninger (PØK) på varmeudgifter for en enhed i naturgasområder indkøbt i 225. I Figur 8 vises de årlige privatøkonomiske totalomkostninger (PØK) på varmeudgifter ved forskellige opvarmningsløsninger i et eksisterende naturgasområde for et enfamilieshus, når opvarmningsløsningen er indkøbt i 225. Det ses, at antagelserne om energiafgiften har stor indflydelse på økonomien for en naturgaskedel i 225, hvilket forventes at have indflydelse på privates villighed til at konvertere til biomasse eller varmepumper. Afhængigt af afgiftsniveauet gives et udfaldsrum for antallet af gaskedler frem mod 235. Sammenholdes udfaldsrummet med den samfundsøkonomiske fremskrivning, ses det, at denne falder indenfor usikkerheden. Dette er vist i Figur 9 herunder. Dok. 13/ /14

13 1 stk Usikkerhed Historisk Samfundsøkonomisk prognose Figur 9 Udvikling i antallet af naturgasinstallationer i Danmark fra En stor del af gasfyrene erstattes af fjernvarme, og afhængigt af konkurrenceforholdet til varmepumper og træpillefyr vil også disse opvarmningsformer udkonkurrere gaskedler i den danske varmeforsyning. Uanset beskatningen af naturgas vil gaskedler fortsat være et relevant alternativ til mange oliefyrsinstallationer. Dette er dog ikke nok til at kompensere for de gasfyr, som konverteres i de eksisterende naturgasområder. Hermed forventes antallet af gaskedler til individuel opvarmning fortsat at aftage frem mod 235. Foruden en forventning til at antallet af gaskedler falder, er der også en forventning til at gasforbruget pr. installation er for nedadgående. Dette skyldes til dels en forbedring af den enkelte husstands klimaskærm (SBI, 214), men også dels en forventning om øget effektivitet i nye gaskedler. Herudover er nettovarmebehovet i huse, hvor oliefyr skiftes ud med naturgasfyr, forskelligt fra huse, hvor der er installeret naturgas fra starten. GJ Gasforbrug pr. installation Historik Fremskrivning Figur 1 Historisk gasforbrug pr. installation og fremskrivningens forudsætning for gasforbrug pr. hustand. Dok. 13/ /14

14 Det resulterende gasforbrug til individuel opvarmning, som vist i Figur 11, forventes derfor ligeledes at være for nedadgående. PJ Usikkerhed Historik Samfundsøkonomisk prognose Figur 11 Udvikling i gasforbruget til individuel opvarmning i Danmark fra Delanalysen konkluderer, at antallet af naturgasinstallationer i Danmark har toppet, men at hastigheden, hvormed naturgasfyrene afvikles, i stor udstrækning kommer til at afhænge af, hvordan beskatningen af energitjenester til varme bliver i fremtiden. 6. Referencer til bilag 1 SBI, 214, Potentielle varmebesparelser ved løbende bygningsrenovering frem til 25, Statens byggeforskningsinstitut, SBI 214:1 varmebesparelser-ved-lobende-bygningsrenovering-frem-til-25-1 Dok. 13/ /14

Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035

Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035 Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035 Udgivet af Energianalyse, Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia Tlf. 70 10 22 44 www.energinet.dk Marts 2015

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

Initiativer vedrørende varmepumper

Initiativer vedrørende varmepumper Initiativer vedrørende varmepumper Den lille blå om Varmepumper Kolding 2.november 2011 v. Lene K. Nielsen Energistyrelsen De energipolitiske udfordringer Regeringen vil hurtigst muligt fremlægge et forslag

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Nærmere beskrivelser af scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Perspektivplanen indeholder en række scenarieberegninger for regionens nuværende og fremtidige energiforsyning, der alle indeholder

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at

Læs mere

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem

Læs mere

Tema for miljø-, energi- og klimamedarbejdere

Tema for miljø-, energi- og klimamedarbejdere Tema for miljø-, energi- og klimamedarbejdere Miljørigtig opvarmning og rentable varmebesparelser Fokus på: Energimærke Hvad er aktuelt? Energibesparelser Fremtiden Uvildigt oplæg ved Carsten Sohl Energitjenesten,

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Hovedpointer r har en vigtig rolle i fremtidens energisystem Afgiftsfritagelsen gør biomasse mere attraktiv

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Varmepumper i Danmark - Udviklingsforløb for omstilling af oliefyr frem mod 2035

Varmepumper i Danmark - Udviklingsforløb for omstilling af oliefyr frem mod 2035 Varmepumper i Danmark - Udviklingsforløb for omstilling af oliefyr frem mod 2035 Analyse nr. 6 12. juli 2013 Udarbejdet af Dong Energy, Energinet.dk og Dansk Energi Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 3 2.

Læs mere

Grøn energi til område fire

Grøn energi til område fire Notat 05. nov 2013 Dokumentnr. 296204 Grøn energi til område fire Konklusioner Cirka hver femte kommune har en energiforsyning, hvor kun op til 50 procent er dækket af kollektiv forsyning Cirka hver tredje

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

BR15 høringsudkast. Tekniske installationer. Niels Hørby, EnergiTjenesten

BR15 høringsudkast. Tekniske installationer. Niels Hørby, EnergiTjenesten BR15 høringsudkast Tekniske installationer Niels Hørby, EnergiTjenesten Komponentkrav Kapitel 8 Ventilationsanlæg Olie-, gas- og biobrændselskedler Varmepumper (luft-luft varmepumper, luft-vand varmepumper

Læs mere

Gå-hjem-møde om fremtidens boligopvarmning - fjernvarme, naturgas eller varmepumper? 24. April 2013

Gå-hjem-møde om fremtidens boligopvarmning - fjernvarme, naturgas eller varmepumper? 24. April 2013 Gå-hjem-møde om fremtidens boligopvarmning - fjernvarme, naturgas eller varmepumper? 24. April 2013 Vejle 20. Marts 2012 Agenda: Hvorfor varmepumper Potentialet for opvarmning af enfamiliehuse Status

Læs mere

Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef

Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Hovedpointer r har en vigtig rolle i fremtidens energisystem Afgiftsfritagelsen gør biomasse mere attraktiv

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive

Læs mere

Energiscenarier for 2030

Energiscenarier for 2030 Energiscenarier for 2030 Niels Træholt Franck, Forskning og udvikling 30. november 2016. Dok 15/08958-162 1 Agenda Kort introduktion? Hvorfor lave scenarier? Tilblivelse af scenarierne De fire scenarier

Læs mere

TEMADAG OM GAS TIL FJERNVARME SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 6.

TEMADAG OM GAS TIL FJERNVARME SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 6. TEMADAG OM GAS TIL FJERNVARME SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 6. september 2016 SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN Det korte svar er

Læs mere

AKTUELT NYT FRA DANSK FJERNVARME. John Tang

AKTUELT NYT FRA DANSK FJERNVARME. John Tang AKTUELT NYT FRA DANSK FJERNVARME John Tang ENERGIBESPARELSER Energispareaftale af 13. november 2012 Nye regler og retningslinier siden 2009-aftalen. Samlet besparelsesindsats 2013-14 +75% i forhold til

Læs mere

Hvordan kan afgiftssystemet bedre understøtte energipolitikken? 5 februar 2015. Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.

Hvordan kan afgiftssystemet bedre understøtte energipolitikken? 5 februar 2015. Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea. Hvordan kan afgiftssystemet bedre understøtte energipolitikken? 5 februar 2015 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Energipriser er en international konkurrenceparameter Kr/GJ Energi og

Læs mere

Halver din varmeregning Skift oliefyret ud med en varmepumpe! Energi Fyn hjælper dig på vej

Halver din varmeregning Skift oliefyret ud med en varmepumpe! Energi Fyn hjælper dig på vej Bliv uafhængig af stigende oliepriser og gør samtidig noget godt for miljøet. Energi Fyn hjælper dig på vej Halver din varmeregning Skift oliefyret ud med en varmepumpe! 1 Energi Fyn har varmepumpeeksperter

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

Hvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017

Hvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017 Hvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017 Agenda Danmarks klimamål udenfor kvotesektoren 2021-2030 Energi og transportsektorens

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Muligheder i et nyt varmeanlæg

Muligheder i et nyt varmeanlæg Program Hvilke muligheder er der for et nyt varmeanlæg? Hvordan er processen i udskiftningen af varmeanlæg? Tilskudsmuligheder Hvor finder jeg hjælp i processen? Muligheder i et nyt varmeanlæg Fjernvarme

Læs mere

Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Bygningsdivisionen Projektteam Vest Herningvej 30 7470 Karup Sendt til fbe-bpv06@mil.

Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Bygningsdivisionen Projektteam Vest Herningvej 30 7470 Karup Sendt til fbe-bpv06@mil. Bygningsdivisionen Projektteam Vest Herningvej 30 7470 Karup Sendt til fbe-bpv06@mil.dk Godkendelse af projekt for naturgasfyret varmeanlæg på Flyvestation Karup Viborg Kommune har den 26. september 2014

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

Beregning af energibesparelser

Beregning af energibesparelser Beregning af energibesparelser Understøtter energibesparelser den grønne omstilling? Christian Holmstedt Hansen, Kasper Jessen og Nina Detlefsen Side 1 Dato: 23.11.2015 Udarbejdet af: Christian Holmstedt

Læs mere

Varmepumper i energispareordningen. Ordningens indflydelse på investeringer

Varmepumper i energispareordningen. Ordningens indflydelse på investeringer Varmepumper i energispareordningen Ordningens indflydelse på investeringer Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling,

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

Baggrundsnotat omhandlende metode for Energinet.dk's forventninger til kraftværksudviklingen i Danmark

Baggrundsnotat omhandlende metode for Energinet.dk's forventninger til kraftværksudviklingen i Danmark Til Energinet.dk Markedets aktører Baggrundsnotat omhandlende metode for Energinet.dk's forventninger til kraftværksudviklingen i Danmark 1. Indledning Dette notat redegør for den bagvedliggende analyse

Læs mere

Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang

Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang DISPOSITION Elektrificering sætter dagsordenen så langt øjet rækker Økonomiske rammer afgør, hvad vi skal investere i Uafhængighed

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe

Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe Sådan sikres fremtidens elproduktionskapacitet Kasper Nagel, Nina Detlefsen og John Tang Side 1 Dato: 25.02.2016 Udarbejdet af: Kasper Nagel, Nina Detlefsen

Læs mere

Notat. Varmeplan Aalborg - Fase 2 og fase 3

Notat. Varmeplan Aalborg - Fase 2 og fase 3 Notat Dato: 10.03.2014 Sagsnr.: 2013-35946 Dok. nr.: 2013-274023 Direkte telefon: 9931 9461 Initialer: LO Aalborg Forsyning Administration Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Varmeplan Aalborg

Læs mere

GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV.

GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV. GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV. Revision 3 Dato 2016-02-12 Udarbejdet af AD, TSR Kontrolleret af TSR Godkendt af Beskrivelse Projektforslag for ændring af projektforslag

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

Energipolitisk konference. Mål og strategi for køb af et kraftværk v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn.

Energipolitisk konference. Mål og strategi for køb af et kraftværk v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn. Energipolitisk konference. Mål og strategi for køb af et kraftværk v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn. 31. Marts 2016 Hvorfor købte vi Fynsværket? Vi vil sikre varmeforsyningen Vattenfall ønskede at lukke

Læs mere

Notat. Varmepriser ved grundbeløbets bortfald

Notat. Varmepriser ved grundbeløbets bortfald Notat Dok. ansvarlig: TCA Sekretær: Sagsnr.: s2015-731 Doknr: d2015-15740-15.0 10. marts 2016 Varmepriser ved grundbeløbets bortfald Baggrund Det er politisk aftalt, at grundbeløbet til decentral kraftvarme

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Danmarks energirejse 1972-2013

Danmarks energirejse 1972-2013 Danmarks energirejse 1972-2013 1972 Oliekrisen ulmer Det er året, før oliekrisen bryder løs, og Danmark er fuldstændig afhængigt af olie til strøm, varme og transport. 92 % af det samlede energiforbrug

Læs mere

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg)

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Gastekniske Dage 2015, Billund Svend Pedersen, Teknologisk Institut Baggrund Et ud af i alt 4 VE orienterede projekter

Læs mere

Omlægning af støtten til biogas

Omlægning af støtten til biogas N O T AT 11.april 2011 J.nr. 3401/1001-2919 Ref. Omlægning af støtten til biogas Med Energistrategi 2050 er der for at fremme udnyttelsen af biogas foreslået, dels at støtten omlægges, og dels at den forøges.

Læs mere

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne

Læs mere

NGF Nature Energy UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Kommentarer til Fjernvarme Fyn 2 OPDATEREDE SAMFUNDSØKONOMISKE BEREGNINGER

NGF Nature Energy UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Kommentarer til Fjernvarme Fyn 2 OPDATEREDE SAMFUNDSØKONOMISKE BEREGNINGER Notat NGF Nature Energy UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Kommentarer til Fjernvarme Fyn 14. januar 2015 Projekt nr. 215245 Dokument nr. 1214522924 Version 1 Udarbejdet af ACS Kontrolleret af NBA

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup

Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup Baggrund Projektets baggrund er et lokalt ønske i Haastrup om at etablere en miljøvenlig og CO2-neutral varmeforsyning i Haastrup. Projektet

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

Program for ny varmekilde

Program for ny varmekilde Program for ny varmekilde Hvilke muligheder er der for at udskifte olie- og naturgasfyr Hvordan er processen i udskiftningen af varmeanlæg Tilskudsmuligheder Hvor finder jeg hjælp i processen Uvildigt

Læs mere

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst

Læs mere

Høring af Analyseforudsætninger 2016. 1. Indledning. Markedets aktører m.fl. 8. april 2016 KNY/KNY

Høring af Analyseforudsætninger 2016. 1. Indledning. Markedets aktører m.fl. 8. april 2016 KNY/KNY Til Markedets aktører m.fl. Høring af Analyseforudsætninger 2016 8. april 2016 KNY/KNY 1. Indledning Energinet.dk udarbejder årligt en opdatering til analyseforudsætningerne, det centrale sæt af antagelser

Læs mere

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Indhold 1. Resumé 1 2. Indledning 2 3. Målsætninger og udmøntning af ForskEL 14 og ForskVE 14 4 4. Vurdering af projekternes miljøpåvirkninger 6 4.1

Læs mere

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Fjernvarmens udbredelse Varmeatlas præsentation ved Else Bernsen, COWI (ebe@cowi.dk) 1 Bygningsatlas 2013 for alle byområder i Danmark BBR oplyser

Læs mere

Kun boliger vil få støtte til solceller

Kun boliger vil få støtte til solceller Kun boliger vil få støtte til solceller Partierne bag energiforliget sætter nu et loft på 20 MW solceller om året, der kan opnå den forhøjede støtte. Det skal sikre en jævn og økonomisk ansvarlig udbygning

Læs mere

PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM

PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM Til Assens Fjenvarme Dokumenttype Rapport Dato februar 2012 PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM Revision V01 Dato 2012-02-28

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Det åbne land og de mindre byer

Det åbne land og de mindre byer Udkast strategi Det åbne land og de mindre byer Fælles mål Der anvendes ikke fossile brændsler i boligopvarmningen på landet i 2035. Der gennemføres energirenovering af boliger på landet koordineret med

Læs mere

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN FDKV UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. marts 2016 INDHOLD Den energipolitiske dagsorden De vigtigste sager lige nu Regulering

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier Status for energibalance Frederiksberg Kommunes endelige energiforbrug udgjorde 5.775 TJ i 2011. Energiforbruget per indbygger i Frederiksberg Kommune var

Læs mere

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY

Læs mere

CO2-reduktioner pa vej i transporten

CO2-reduktioner pa vej i transporten CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete

Læs mere

Vejledning om tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg

Vejledning om tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg Vejledning om tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg Vejledning om tilslutningspligt Indhold Varmeplanen... 3 Hovedprincipper for tilslutningspligt... 3 Tilslutningspligt og forblivelsespligt...

Læs mere

Der er foretaget følgende ændringer i den samfundsøkonomiske analyse:

Der er foretaget følgende ændringer i den samfundsøkonomiske analyse: Assens Fjernvarme A.m.b.a. Stejlebjergvej 4, Box 111 5610 Assens Kolding d. 16. september 2008 Vedr: Projektforslag for Etablering af fjernvarme i Ebberup På baggrund af møde hos Naturgas Fyn fredag d.

Læs mere

Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013

Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Ib Larsen, Energistyrelsen Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Bedre vilkår for danske virksomheder Regeringen vil gøre det mere attraktivt at

Læs mere

Udskiftning af oliefyr. Hvornår er det en god idé?

Udskiftning af oliefyr. Hvornår er det en god idé? Udskiftning af oliefyr Hvornår er det en god idé? 1 Indhold i oplæg Den energipolitiske virkelighed Energirenovering generelt Hvorfor energirenovering Tendenser og bevægelser Skal det kunne svare sig?

Læs mere

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Analyse nr. 3 28. september 2012 Resume Analysen kaster lys over konsekvenserne for Danmarks el- og fjernvarmesystemer af udviklingen i det nordeuropæiske

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007)

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) Notat 28. juni 2007 J.nr. Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) 1.Kan det bekræftes at den gaspris, de små værker betaler, er betydeligt højere end spotprisen på naturgas

Læs mere

s Udfordringer for dansk klimapolitik Peter Birch Sørensen Formand for Klimarådet Oplæg på Miljøstrategisk årsmøde den 23.

s Udfordringer for dansk klimapolitik Peter Birch Sørensen Formand for Klimarådet Oplæg på Miljøstrategisk årsmøde den 23. s Udfordringer for dansk klimapolitik Peter Birch Sørensen Formand for Klimarådet Oplæg på Miljøstrategisk årsmøde den 23. november 2015 Præsentation af Klimarådet Klimarådet skal bidrage med uafhængig

Læs mere

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune 2011-2012 November 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Svendborg Kommune

Læs mere

Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området

Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området Finn Bertelsen, Energistyrelsen Seminar har brændeovne en fremtid Det Økologiske Råd, februar 2009 Indhold Danmarks mål på klima- og VE-området

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Demonstrationsprojekt for gashybridvarmepumper, Understøttelse af udfasning af fossilt brændsel

Demonstrationsprojekt for gashybridvarmepumper, Understøttelse af udfasning af fossilt brændsel Demonstrationsprojekt for gashybridvarmepumper, task 3 Understøttelse af udfasning af fossilt brændsel Titel: Understøttelse af udfasning af fossilt brændsel Udarbejdet for: Energistyrelsen Amaliegade

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet

Læs mere

Tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Kommer der gang i de store eldrevne varmepumper, hvis PSO-tariffen fjernes? Christian Holmstedt Hansen Source: By Kuebi = Armin Ku belbeck Grøn Energi

Læs mere

Gassystemet - økonomi og udvikling 11. september 2013 Administrerende direktør Susanne Juhl

Gassystemet - økonomi og udvikling 11. september 2013 Administrerende direktør Susanne Juhl Gassystemet - økonomi og udvikling 11. september 2013 Administrerende direktør Susanne Juhl 10. september 2013 1 Status - gasnettet Teknisk/økonomisk velfungerende system stor transportkapacitet stor lagerkapacitet

Læs mere

Fokus for energianalyser 2016

Fokus for energianalyser 2016 4. januar 2016 Fokus for energianalyser 2016 Energianalyser er grundlag for Energinet.dk s planlægning Et grundigt analysearbejde er en nødvendig forudsætning for en vellykket planlægning og drift og i

Læs mere

Notat om PSO-fremskrivning ifm. Basisfremskrivning 2017

Notat om PSO-fremskrivning ifm. Basisfremskrivning 2017 Notat om PSO-fremskrivning ifm. Basisfremskrivning 2017 Kontor/afdeling Systemanalyse Dato -22. juni 2017 J nr. 2017-2206 Indhold Introduktion... 2 PSO-fremskrivningens metode... 2 Usikkerhed i elprisen

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet.

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Status for Handleplan for varme- og energiforsyning Roskilde Kommune 2010-2015 Emne/opgave (Aktører og opgavestart) Status pr. 31.12.2011 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Roskilde Kommune vil i

Læs mere

Kortlægning af energiforsyningen Jyllinge Roskilde Kommune Varmedata

Kortlægning af energiforsyningen Jyllinge Roskilde Kommune Varmedata Kortlægning af energiforsyningen Jyllinge Roskilde Kommune Varmedata Frederik Nørgaard Hansen, Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 4. august 2014 1. Introduktion

Læs mere

Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune

Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune Case.Dok.5.30 Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde

Læs mere

Notat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland

Notat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland Notat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland Vedrørende Dato: 24. Aug. 2011 Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan for 50 vedvarende energi i Region

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS GLOSTRUP KOMMUNE ENERGIBALANCE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energibalance 2 2.1 3 2.2

Læs mere

Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer

Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer Chefkonsulent Peter Bach Gastekniske Dage 2017 23. juni 2017 Side 1 Energiselskabernes indsats Side 2 Forbrug og effektiviseringer Store effektiviseringer

Læs mere

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Indblik Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Danmark har væsentlige styrker inden for energieffektivisering, der kan resultere i både mere eksport og jobskabelse.

Læs mere

Projektforslag Metso m.fl.

Projektforslag Metso m.fl. Horsens Varmeværk a.m.b.a. Februar 2014 Indholdsfortegnelse Side 2 af 29 Indholdsfortegnelse Resumé og indstilling... 3 Konklusion... 3 Indledning... 4 Ansvarlig... 4 Formål... 4 Myndighedsbehandling...

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Analyse af samspil til energisystemet

Analyse af samspil til energisystemet Analyse af samspil til energisystemet Konference for demoprojekter om varmepumper Dansk Fjernvarme, Kolding, 21. januar 2016 Anders Kofoed-Wiuff, Ea Energianalyse 2 Vestdanmark 2015 Energiforbrug til opvarmning

Læs mere

Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri

Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Perspektiver på den grønne omstilling - samspillet mellem energisystemet og bygningsmassen Dansk Energi og Dansk

Læs mere