Trintest 2017 Resultatrapport
|
|
- Lars Gregersen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Trintest 2017 Resultatrapport Uddannelsesstyrelsen Evalueringsafdelingen 2018
2 Trintest Resultatrapport Uddannelsesstyrelsen 2018 Forfattere: Peter Allerup, Ellen J. Karlsen og Esekias Therkelsen Layout og grafik: Uddannelsesstyrelsen 1. udgave, 1. oplag ISBN: ISSN:
3 1. Forord Hensigten med denne resultatrapport er at give en kort oversigt over elevernes er i Trintest Ligeledes er det hensigten at præsentere trintestresultaterne med brug af en sskala, der på mange måder ligner opgørelserne af de afsluttende prøver i 10. klasse. Rapportens oversigter viser elevernes faglige niveau og udvikling på landsplan samt i de 4 kommuner. Præstationer og den faglige udvikling på skoleniveau er ikke medtaget i denne rapport på grund af statistiske usikkerheder man møder på mange af skolerne med meget få elever. I en senere analyserapport vil resultaterne blive analyseret og beskrevet mere detaljeret ud fra flere vinkler og baggrundsoplysninger. De enkelte skolers resultater vil også fremgå af analyserapporten uden at de bliver genstand for dybere analyser. Trintest 2017 blev afholdt i dagene april, hvor elever fra 3. klasse og elever fra 7. klasse deltog. I god tid før afholdelse af trintest giver Uddannelsesstyrelsen de enkelte skoler detaljerede vejledninger og informationer om, hvorledes trintest bør afholdes. Inden for de førnævnte datoer bestemmer de enkelte skoler selv de dage, hvor de vil afholde trintest i de enkelte fag. De fleste opgaver benyttes uændret fra år til år, så det bliver muligt at sammenligne elevernes er over år. Det er hensigten at udskifte op til 10% af opgaverne i de enkelte fag fra år til år, dog således at testenes statistiske validitet ikke bliver forringet. Udskiftningen af opgaverne kan variere lidt fra år til år i omfang og inden for de enkelte fag. Det faglige niveau i faget grønlandsk i yngstetrinnet ligger under en tilfredsstillende i 2017 og den generelle udvikling er svagt negativt i perioden Præstationerne er tilfredsstillende i faget dansk med god positiv udvikling i perioden. I matematik ligger erne over det tilfredsstillende niveau og der sker stadig forbedringer i dette fag. I mellemtrinnet ligger erne i sprogfagene grønlandsk, dansk og engelsk over det tilfredsstillende niveau og disse fag oplever fremgang i perioden I faget matematik ligger mange elever under tilfredsstillende niveau i 7. klasse i 2017, som det har gjort i alle de år trintest har været gennemført, dog er der sket en mindre fremgang i perioden. Der er mulighed for at hente offentlig tilgængelig information om elevernes er i trintest i følgende hjemmeside: 3
4 Antal elever 2. Hovedresultater Opgørelse af elevernes er i Trintest 2017 præsenteres i dette afsnit og sammenlignes med de seneste fire år fra 2013 til Analyseperioden i denne rapport er begrænset til de sidste fem år primært af hensyn til overskueligheden i de grafiske illustrationer, som giver et overblik over niveauer og udviklingstendenser i løbet af denne periode. Den samlede database indeholder trintestresultater fra 2007 til Trintestdatabasen danner grundlaget for analyser og opgørelser på landsniveau og for de fire kommuner samt oversigter over den faglige udvikling i hvert af fagene. Skolernes resultater er, som nævnt ikke medtaget i denne resultatrapport på grund af størrelsen af den usikkerhed, som er forbundet med at fortolke resultaterne inden for de enkelte skoler. Elevtallene er generelt meget små på mange af landets skoler og der kan derfor være tale om en stor statistisk usikkerhed, når udviklingen på disse skoler vurderes fra år til år. Den socioøkonomiske baggrund hos eleverne i de enkelte skoler kan også spille ind i forhold til skoleresultaterne, hvilket også vanskeliggør vurderinger og sammenligninger af de enkelte skolers er ud fra de ikke-korrigerede trintestresultater over år. Denne usikkerhed gælder også til en vis grad for kommuner, idet mindre ændringer i elevtal og dermed beregningsgrundlaget kan medføre større udsving i de relative beregnede resultater. 2.1 Antallet af elever til trintest I 3. klasse deltog 694 elever i Trintest 2017 ud af i alt 758 indskrevne elever i skoleåret Det betyder, at 92% af de indskrevne elever i 3. klasse deltog i en eller flere test i elever eller 95% af de 694 deltagende elever gik op til alle tre test i 3. klasse i Figur 1: Antal deltagende elever i 3. klasse, I 3. klasse er antallet af deltagende elever i 2017 reduceret med ca. 1% i forhold til de fire foregående år, hvor der i gennemsnit var 716 elever pr. år, som gik til trintest. Antallet af deltagende 3. klasseelever i 2017 er således den laveste deltagelse i forhold til de fire tidligere år. 4
5 Antal elever I 7. klasse deltog 700 elever i Trintest 2017 ud af i alt 778 indskrevne elever i skoleåret Det betyder, at 90% af de indskrevne elever i 7. klasse deltog i en eller flere test i elever eller 93% af de 700 deltagende elever gik op til alle fire test i 7. klasse i Figur 2: Antal deltagende elever i 7. klasse, De 700 elever, der deltog i Trintest 2017 repræsenterer en forøgelse på 53 elever i forhold til de 647 elever, som deltog i 2016, hvor der var den laveste deltagelse i 7. klasse siden trintest blev indført i Fraværsprocent Alle elever i hhv. 3. og 7. klasse skal som udgangspunkt deltage i trintest, men i praksis deltager en vis andel af eleverne ikke i trintest. En del elever under vidtgående specialundervisning bliver fritaget for deltagelse efter gældende regler. I skoleåret er der på landsplan ca. 50 elever, der går i klasser under vidtgående specialundervisning på hvert klassetrin. Derudover kan sygdom og andre forhold medføre, at elever ikke deltager i testene. En del af fraværet i Trintest 2017 kan dermed tilskrives elever under vidtgående specialundervisning, sygdom eller lignende. Ud fra antallet af deltagende og indskrevne elever ligger fraværet i 3. klasse på 8% i I de foregående fire år lå fraværet i 3. klasse på 6-8%. Fraværet i 7. klasse ligger på 10% i Fraværsprocenten i 7. klasse har generelt ligget højt i alle år med trintest. De sidste fire år lå den gennemsnitlige fravær i 7. klasse på 8-15%. Oplysninger om den samlede elevgrundlag stammer fra skolernes 1. oktober-indberetninger. Der pågår i øjeblikket en validering af elevgrundlaget i Tabulex TEA. Beregningen af manglende deltagelse i trintest skal derfor tages med en vis forbehold indtil mere sikre tal for den samlede elevgrundlag foreligger. 5
6 Usikkerheden på opgørelsen af manglende deltagelse menes dog ikke at påvirke validiteten af de opgørelser og oversigter, som rapporteres senere i denne resultatrapport, idet den kun har betydning for beregningen af fraværsprocenten. Figur 3: Fraværsprocenter i hhv. 3. og 7. klasse, % klasse 7. klasse Det fremgår af figur 3, at der har været reduktion i fraværet fra 2013 til 2014 i 3. klasse og en gradvis forøgelse fra 2014 til 2016, og en mindre reduktion på ca. 1% fra 2016 til Totalt set har fraværet i 3. klasse været nogenlunde på samme niveau de sidste fem år med lidt ujævn variation fra år til år. Det fremgår også af oversigten, at fraværet i 7. klasse har øget markant fra 8% i 2013 til 15% i Denne forøgelse har dog aftaget i 2017, hvor fraværet nu ligger på 10%. Uddannelsesstyrelsen udfører ikke systematiske undersøgelser af gyldigt og ugyldigt fravær i forbindelse med trintest. 2.2 Løsningssikkerhed Trintestresultaterne formidles ud fra statistiske medianværdier og ikke ud fra det simple gennemsnit. Det skyldes at de statistiske fordelinger af de rå trintestresultater, procent-rigtige, i praksis ofte er skæve, hvilket medfører, at gennemsnitstallet ikke giver et retvisende billede af hele gruppen. 1 I stedet for benyttes medianværdier, 2 som bedre afspejler elevernes er. I Analyserapport for Trintest 2017 vil der blive redegjort nærmere for denne praksis. Den nuværende lovgivning indeholder ikke bestemmelser om, hvordan elevernes er ved trintest kan bedømmes efter en fastlagt sskala, som oversætter elevscoren, dvs. løsningssikkerheden, til en kvalitativ vurdering af en, f. eks. under middel middel over middel. Der har imidlertid været et voksende behov for at kunne oversætte trintestresultaterne kvalitativt over alle de år trintest har været benyttet som evalueringsredskab, således at der kan sættes mere præcise ord på elevernes er, også når der skal udarbejdes udtalelser om eleverne ved f. eks. 1 procent rigtige er antallet af rigtige besvarelser udregnet i forhold til antallet af opgaver, eleven har forsøgt at løse. Procent rigtige tilsvarer elev-scoren eller løsningssikkerheden. 2 den værdi, som ligger i midten af alle værdier i gruppen. 6
7 vidnesbyrd og handleplaner. Dette behov kan administrativt og simpelt imødekommes ved at benytte intervallet 50% - 60% løsningssikkerhed som udtryk for en tilfredsstillende. Fra og med resultatrapport fra Trintest 2016 har en mere detaljeret gruppering, meget lig den omsætning, som ECTS karakterskalaen anvender af løsningssikkerheden, ført til følgende sskala: Løsningssikkerhed Mindre end 10% Mellem 10% og 25% Mellem 25% og 50% Mellem 50% og 75% Mellem 75% og 90% Over 90% Præstationsskala Ikke tilstrækkelig Mangelfuld Jævn God Rigtig god Fremragende Ud over disse sgrupper vil gruppen af elever, de såkaldte eliteelever med løsningssikkerhed på 100%, blive inddraget særskilt i analyserapporten Landsresultater Den generelle faglige udvikling på landsplan måles som simple lineære skøn over udviklingen fra 2013 til 2017 i løsningssikkerheden. De sidste fem år viser to udviklingstendenser i hhv. yngste- og mellemtrinnet, hvilket fremgår af figur 4. Figur 4: Tendenser i fagene i hhv. 3. og 7. klasse, ,5 3 3,05 2,5 2 1,5 1 0,5 0 0,85 1,34 0,32 1,12 0,03 3. klasse 7. klasse -0,5-1 -0,72 Grønlandsk Dansk Matematik Engelsk I yngstetrinnet er der sket en markant positiv udvikling i fagene dansk og matematik i løbet af de sidste fem år, mens den tidligere positive faglige udvikling i faget grønlandsk nu er vendt. I mellemtrinnet er der sket en fremgang i faget dansk de sidste fem år mod en tydelig negativ udvikling i den forrige 7
8 periode. Der sker fortsat en tydelig positiv udvikling i faget engelsk, som er en fortsættelse fra den forrige periode. Der sker også positiv udvikling i faget grønlandsk, mens der ikke sker nævneværdig faglig udvikling i faget matematik i mellemtrinnet. Faget grønlandsk i 3. klasse Over den femårige periode er andelen af mangelfulde er i 3. klasse blevet større, mens andelen af fremragende er er reduceret. Dog opnår den største elevgruppe i faget grønlandsk jævne er i perioden. Den næststørste andel udgør god. Udviklingen i elever i faget grønlandsk i perioden er illustreret ved hjælp af en sskala i figur 5. Figur 5: Elevernes er i faget grønlandsk i 3. klasse, Samlet set består de fleste resultater i faget grønlandsk i 3. klasse af jævne og gode er i perioden Det man skal notere ud fra figur 5 er udviklingen fra 2013 til 2017 ud fra størrelsen af de farvede kasser i søjlediagrammet. Er kassen blevet større betyder det, at der er flere elever placeret i denne kategori. Man ser herfra, at der sker en svag forbedring i 2016 ved, at andelen af rigtig god er blevet noget større i forhold til perioden I 2017 er andelen af jævne er igen øget samtidig med, at rigtig gode er er blevet færre. Fremragende samt ikke tilstrækkelige er udgør hhv. 2 og 3% af eleverne i dette fag i Tabel 1 viser for 2017, hvorledes elevernes er fordeler sig numerisk i faget grønlandsk i 3. klasse. Tabel 1: 3. klasseelevers er i faget grønlandsk i 2017, opdelt i 6 niveauer og i procent. Fremragende Rigtig god God Jævn Mangelfuld Ikke tilstrækkelig Total 2% 15% 30% 38% 12% 3% 100% 8
9 Fremragende og rigtig gode er udgør tilsammen 17%, gode og jævne er 68% og mangelfulde og ikke tilstrækkelige er 15%. Trintest i faget grønlandsk i 3. klasse er udarbejdet som modersmåltest. Alle grønlandsk og dansk sprogede elever deltager i denne test, uanset om de har grønlandsk eller dansk som modersmål. Faget grønlandsk i 7. klasse I 7. klasse har eleverne ligget stabilt inden for god de sidste fem år, hvor andelen af rigtig god og god tilsammen udgør størstedelen af eleverne. Andel af jævne er er dog også tydeligt. Andelen af mangelfuld og ikke tilstrækkelig er meget lav, mens andelen af fremragende er er noget større, hvilket fremgår af figur 6. Figur 6: Elevernes er i faget grønlandsk i 7. klasse, Samlet set har faget i mellemtrinnet ligget stabilt over tilfredsstillende niveau de sidste fem år. I 2017 kan elevernes er i faget i 7. klasse inddeles numerisk i 6 niveauer og i procent, jfr. tabel 2. Tabel 2: 7. klasseelevernes er i faget grønlandsk i 2017, opdelt i 6 niveauer og i procent. Fremragende Rigtig god God Jævn Mangelfuld Ikke tilstrækkelig Total 5% 22% 46% 25% 2% 0% 100% Fremragende og rigtig gode er udgør tilsammen 27%, gode og jævne er 71% og mangelfulde og ikke tilstrækkelige er 2%. Trintest i faget grønlandsk i 7. klasse er udarbejdet som modersmåltest. Alle grønlandsk og dansk sprogede elever deltager i denne test, uanset om de har grønlandsk eller dansk som modersmål. 9
10 Faget dansk i 3. klasse I 3. klasse er der sket en markant fremgang i faget dansk både i 2016 og 2017 i forhold til de tre første år i perioden, idet specielt andelen af fremragende er og rigtig gode er tilsammen er øget markant, hvilket fremgår af figur 7. I 2017 er fremragende er dog blevet noget mindre og andelen af mangelfulde er vokset en lille smule fra 2016 til Figur 7: Elevernes er i faget dansk i 3. klasse, Præstationerne i faget dansk i 3. klasse har fortrinsvis ligget i den lave ende af en tilfredsstillende i de første tre år af perioden. Fra 2016 opnår eleverne bedre og tilfredsstillende resultater, så disse resultater nu ligger på et sikkert tilfredsstillende niveau i Trintest i faget dansk i 3. klasse er udarbejdet som et andet-sprogs test. Alle grønlandsk og dansk sprogede elever deltager i trintest i dette fag, uanset om de har grønlandsk eller dansk som modersmål. I 2017 kan elevernes er i faget dansk i 3. klasse inddeles numerisk i følgende 6 niveauer og i procent. Tabel 3: 3. klasseelevernes er i faget dansk i 2017, opdelt i 6 niveauer og i procent. Fremragende Rigtig god God Jævn Mangelfuld Ikke tilstrækkelig Total 13% 15% 27% 34% 8% 2% 100% Fremragende og rigtig gode er udgør tilsammen 28%, gode og jævne er 61% og mangelfulde og ikke tilstrækkelige er 10%. Faget dansk i 7. klasse Som det fremgår af figur 8 er der sket overvejende tilbagegang i faget dansk i 7. klasse over de første tre år af perioden , idet andelen af jævne er er blevet større og rigtig gode 10
11 er tilsvarende blevet mindre. Fra 2016 sker der forbedringer af erne, specielt er den samlede andel af fremragende, rigtig gode og gode er blevet større samtidig som andelen af jævne er er blevet mindre i løbet af de sidste to år. I 2017 ligger faget over det tilfredsstillende niveau. Figur 8: Elevernes er i faget dansk i 7. klasse, I 2017 kan elevernes er i faget dansk i 7. klasse inddeles numerisk i følgende 6 niveauer og i procent. Tabel 4: 7. klasseelevernes er i faget dansk i 2017, opdelt i 6 niveauer og i procent. Fremragende Rigtig god God Jævn Mangelfuld Ikke tilstrækkelig Total 13% 21% 30% 32% 4% 0% 100% Fremragende og rigtig gode er udgør tilsammen 34%, gode og jævne er 62% og mangelfulde og ikke tilstrækkelige er 4%. Faget engelsk i 7. klasse Over de sidste fem år er der sket en markant fremgang i faget engelsk, idet den samlede andel af fremragende, rigtig gode og gode er er øget markant, specielt i 2016 og 2017 samtidig med at jævne er er blevet mindre de sidste to år. Dog er andelen af mangelfulde er også øget en lille smule i Det højere faglige niveau i faget engelsk i denne periode adskiller sig markant fra tidligere års meget lave er i faget. 11
12 Figur 9: Elevernes er i faget engelsk i 7. klasse, I 2017 kan elevernes er i faget engelsk i 7. klasse inddeles numerisk i følgende 6 niveauer og i procent. Tabel 5: 7. klasseelevernes er i faget engelsk i 2017, opdelt i 6 niveauer og i procent. Fremragende Rigtig god God Jævn Mangelfuld Ikke tilstrækkelig Total 20% 16% 26% 30% 7% 0% 100% Fremragende og rigtig gode er udgør tilsammen 36%, gode og jævne er 56% og mangelfulde og ikke tilstrækkelige er 7%. Faget matematik i 3. klasse Det fremgår af figur 10, at der er sket forbedringer i faget i 3. klasse. Specielt i 2016 og i 2017 har den samlede andel af fremragende og rigtig gode er vokset, mens andele af mangelfulde og ikke tilfredsstillende er er blevet mindre. Samlet set har faget matematik i 3. klasse været det fag i yngstetrinnet, hvor eleverne opnår bedste resultater i forhold til sprogfagene. 12
13 Figur 10: Elevernes er i faget matematik i 3. klasse, I 2017 kan elevernes er i faget matematik i 3. klasse inddeles numerisk i følgende 6 niveauer og i procent. Tabel 6: 3. klasseelevernes er i faget matematik i 2017, opdelt i 6 niveauer og i procent. Fremragende Rigtig god God Jævn Mangelfuld Ikke tilstrækkelig Total 7% 23% 40% 23% 7% 0% 100% Fremragende og rigtig gode er udgør tilsammen 30%, gode og jævne er 63% og mangelfulde og ikke tilstrækkelige er 7%. Faget matematik i 7. klasse I 7. klasse er niveauet i faget hovedsageligt kendetegnet ved jævn i de sidste fem år. Denne tendens i mellemtrinnet har været karakteristisk for faget i de år trintest har virket. Andelen af mangelfulde er i matematik er mere markant i 7. klasse i forhold til andre trintestfag. Fremragende er opnås sjældent i dette fag i 7. klasse 13
14 Figur 11: Elevernes er i faget matematik i 7. klasse, I 2017 kan elevernes er i faget matematik i 7. klasse inddeles numerisk i følgende 6 niveauer og i procent. Tabel 7: 7. klasseelevernes er i faget matematik i 2017, opdelt i 6 niveauer og i procent. Fremragende Rigtig god God Jævn Mangelfuld Ikke tilstrækkelig Total 2% 6% 32% 51% 9% 0% 100% Fremragende og rigtig gode er udgør tilsammen 8%, gode og jævne er 83% og mangelfulde og ikke tilstrækkelige er 9%. Løsningssikkerhed i procent, 2017 De næste to figurer viser elevernes færdigheder i hvert fag opgjort på landsniveau som løsningssikkerhed for 2017, jfr. fodnote 1 på side klasse 7. klasse Grønlandsk 49 Grønlandsk 66 Dansk 55 Dansk Engelsk Matematik 63 Matematik Løsningssikkerned i % Løsningssikkerned i % 14
15 Løsningssikkerhed (%) Kommunale resultater I de følgende grafer benyttes enklere mål for elevernes er end de, der er anvendt ovenfor med hjælp af sskalaen. I den samlede database bestående af løsningssikkerhed for eleverne foretages gruppering efter de fire kommuner og inden for hver kommune beregnes mediantallet for elevernes løsningssikkerhed. De markerede tal repræsenterer den midterværdi (median), som halvdelen af eleverne ligger over/under i forhold til. De ledsagende vurderinger af tallenes størrelse stammer fra den tidligere angivne administrative retningslinje, hvor 50% - 60% løsningssikkerhed kan ses som udtryk for en tilfredsstillende. 3. klasse Figur 12: Kommunale resultater i 3. klasse i Kommune Kujalleq Kommuneqarfik Sermersooq Qeqqata Kommunia Qaasuitsup Kommunia Grønlandsk Dansk Matematik I Kommune Kujalleq ligger erne i fagene grønlandsk og dansk under tilfredsstillende niveau, mens faget matematik ligger over dette niveau. I Kommuneqarfik Sermersooq ligger erne i fagene dansk og matematik over tilfredsstillende niveau, mens erne i faget grønlandsk ligger under tilfredsstillende niveau. I Qeqqata Kommunia ligger erne i fagene grønlandsk og dansk på tilfredsstillende niveau, mens de ligger over tilfredsstillende niveau i faget matematik. I Qaasuitsup Kommunia ligger erne i fagene grønlandsk og dansk på tilfredsstillende niveau, mens de ligger over dette niveau i faget matematik. 7. klasse Elevernes er i sprogfagene i 7. klasse er markante og ligger på eller over tilfredsstillende niveau i samtlige kommuner, mens erne ligger markant lavere i faget matematik. 15
16 Løsningssikkerhed (%) Figur 13: Kommunale resultater i 7. klasse i Kommune Kujalleq Kommuneqarfik Sermersooq Qeqqata Kommunia Qaasuitsup Kommunia Grønlandsk Dansk Engelsk Matematik Præstationer i Kommune Kujalleq i 2017 ligger fra utilfredsstillende niveau i faget matematik til over tilfredsstillende niveau i faget grønlandsk, mens fagene dansk og engelsk ligger på tilfredsstillende niveau. I Kommuneqarfik Sermersooq varierer erne også meget fra lav i faget matematik til over tilfredsstillende niveau specielt i fagene dansk og engelsk. Faget grønlandsk ligger dog også på et meget tilfredsstillende niveau. I Qeqqata Kommunia ligger faget matematik lavest i forhold til de andre kommuner med en løsningssikkerhed på 42%, mens der opnås høje er i sprogfagene grønlandsk, dansk og engelsk. I Qaasuitsup Kommunia ligger erne under tilfredsstillende niveau i faget matematik. I fagene engelsk og dansk ligger erne på i den lave ende af tilfredsstillende niveau, mens eleverne opnår de højeste er i faget grønlandsk i denne kommune i 7. klasse Den kommunale udvikling i fagene, Simple lineære skøn over udviklingen af løsningssikkerheden fra 2013 til 2017 vises i følgende grafer for de enkelte fag i de fire kommuner. Det fremgår af figur 14, at der i perioden har sket tydelig tilbagegang i faget grønlandsk i 3. klasse i tre kommuner, men specielt i Kommune Kujalleq. Der sker dog en mindre fremgang i dette fag i Qaasuitsup Kommunia. Faget matematik oplever fortsat fremgang, specielt i Qeqqata Kommunia. Der sker også fremgang i faget dansk i samtlige kommuner, og specielt i Kommuneqarfik Sermersooq og Qaasuitsup Kommunia. 16
17 Figur 14: Kommunale trends i 3. klasse, ,85 1,5-0,75 0,3 0,6-0,1 2,3 2,3 0,9 1,9 0,1 Grønlandsk Dansk Matematik ,95 Kujalleq Sermersooq Qeqqa Qaasuitsoq Den faglige udvikling i 7. klasse varierer også en del. Mens der sker en overvejende positiv udvikling i næsten alle fag i Kommune Kujalleq, Kommuneqarfik Sermersooq og Qeqqata Kommunia, oplever Qaasuitsup Kommunia en tilbagegang i de fleste fag med undtagelse af faget grønlandsk i perioden Der sker en markant fremgang specielt i faget engelsk i Kommune Kujalleq, Kommuneqarfik Sermersooq og Qeqqata Kommunia. Generelt sker der en fremgang i faget dansk Kommuneqarfik Sermersooq og Qeqqata Kommunia, mens der sker en mindre tilbagegang i Kommune Kujalleq og en større tilbagegang i Qaasuitsup Kommunia i perioden. Der sker en mindre fremgang i faget matematik i Kommune Kujalleq og Kommuneqarfik Sermersooq, og mens faget beholder sin status i Qeqqata Kommunia oplever Qaasuitsup Kommunia en større tilbagegang i dette dag. Figur 15: Kommunale trends i 7. klasse, ,7 4,5 4, ,7-0,3 0,5 1,7 1 0,7 0,8 2,3-0,1 0,2-0,2 Grønlandsk Dansk Engelsk Matematik -2-1,3-3 -2,4 Kujalleq Sermersooq Qeqqa Qaasuitsoq 17
18 3.0 Afslutning De mere enkle og oversigtlige trintestrapporter i 2016 og i 2017 imødekommer et behov for en oversigtlig præsentation af elevernes er i trintest. Det er hovedsagelig niveauet og udviklingen af elevernes er, som præsenteres i disse rapporter. Derfor indeholder disse rapporter oversigter over løsningssikkerhed per fag set over en femårig periode. Disse oversigter er på lands- og kommuneniveau. Indførelsen af en sskala i forbindelse med trintest i 2016, og som bliver videreført i 2017, giver ny viden om niveauet og spredningen af eleverne på lands- og kommuneniveau, formidlet på en måde, som også anvendes ved traditionelle karakterskalaer. Denne nye viden skaber et overblik over, hvor store elevgrupper, der kan knyttes til et bestemt sniveau. Desuden giver oversigter over den faglige udvikling viden om, hvordan det går med fagene i yngsteog mellemtrinnet på lands- og kommuneniveau. Disse oversigter er også beregnet over en femårig periode. Trintest skaber således et overblik over det faglige niveau og udviklingen i de tre vigtigste sprogfag i folkeskolen samt i matematik. Efter indførelsen af en sskala i yngste- og mellemtrinnet, kan man således bedre sammenligne disse resultater med, hvad der opnås i de afsluttende prøver i 10. klasse. Der har været meget stor fokus på sprogfagene i trintest, mens de andre fag, såsom naturfag, samfundsfag mv., ikke har været præsenteret. Der er imidlertid plads til sådanne tests i lovgivningen, og derfor vil Uddannelsesstyrelsen arbejde på at udvikle en test i naturfag i den kommende år, således at der kommer overblik over niveauet og udviklingen i andre fagområder end sprogfag i de yngste klasser. 18
Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling
Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet
Læs mereResultaterne fra de obligatoriske nationale test 2017
Resultaterne fra de obligatoriske nationale test 2017 Resultaterne fra de obligatoriske nationale test i skoleåret 2016/2017 viser meget små udsving i forhold til resultaterne fra 2015/2016. Andelen af
Læs mereAnalyser og resultater af Trintest 2015 i den grønlandske folkeskole
Analyser og resultater af Trintest 215 i den grønlandske folkeskole Uddannelsesstyrelsen Evalueringsafdelingen 216 Analyser og resultater af Trintest 215 i den grønlandske folkeskole Uddannelsesstyrelsen
Læs mereNaturfag. Evaluering, orientering og vejledning
Folkeskolens afsluttende prøver Naturfag 2015 valuering, orientering og vejledning Institut for Læring Afsluttende evaluering i naturfag 2015 Skriftlig prøve Der blev afholdt skriftlige prøver i naturfag
Læs mereAnalyser og resultater af Trintest 2008 i den grønlandske folkeskole
Analyser og resultater af Trintest 2008 i den grønlandske folkeskole Institut for Læring Inerisaavik Naliliisarfik Oktober 2012 Analyser og resultater af trintest 2008 i den grønlandske folkeskole Institut
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Sølystskolen Silkeborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang
Læs mereOverblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15
Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15 Det samlede fravær i skoleåret 2014/15 for folkeskoleelever er på 5,4 procent, svarende til knap 11 skoledage for en helårselev
Læs mereAnalyser og resultater af Trintest 2009 i den grønlandske folkeskole
Analyser og resultater af Trintest 2009 i den grønlandske folkeskole Institut for Læring Inerisaavik Naliliisarfik November 2011 Analyser og resultater af trintest 2009 i den grønlandske folkeskole Institut
Læs mereAnalyser og resultater af Trintest 2010 i den grønlandske folkeskole
Analyser og resultater af Trintest 2010 i den grønlandske folkeskole Naliliisarfik Institut for Læring Inerisaavik Januar 2013 Analyser og resultater af trintest 2010 i den grønlandske folkeskole Institut
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 HØJE TAASTRUP KOMMUNE Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 RESULTATER... 5 Bliver alle så dygtige,
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18
KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 20 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Alle grafer bliver der ikke kommenteret på i selve rapporten men hovedkonklusionerne fremhæves i dette afsnit. Kompetencedækningen afspejler
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Anna Trolles Skole Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Lillebæltskolen Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de
Læs mereDette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende
PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede
Læs mereNOTAT. Folkeskolen afsluttende evaluering INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING. Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014
INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING NOTAT Ulloq/dato : 14. oktober 2014 Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014 Folkeskolen afsluttende evaluering Dette notat giver en status
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2
Læs mereDe nationale test foråret National præstationsprofil
De nationale test foråret 2016 National præstationsprofil De nationale test foråret 2016 National præstationsprofil Styrelsen for It og Læring Styrelsen for It og Læring, oktober 2016 Indhold Sammenfatning...
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune
FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Strandskolen Greve Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang til
Læs mereKarakterer fra folkeskolens prøver i 9. klasse 2018/2019
Karakterer fra folkeskolens prøver i 9. klasse 2018/2019 Resume Det samlede karaktergennemsnit i Folkeskolens afgangseksamen er i skoleåret 2018/2019 på. 15,8 pct. af eleverne opnåede et gennemsnit på
Læs mereTrivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017
Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Resumé Dette notat viser resultater fra den nationale trivselsmåling fra foråret 2017 for eleverne i 4.-9. klasse i folkeskolen. Elevernes trivsel præsenteres i
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Valsgaard Skole Mariagerfjord Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Mariagerfjord Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Sprog 9 2 TRIVSEL 10 2.1 Elevernes trivsel 10 2.2 Fravær 14 3 INKLUSION 15 4
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING...
Læs mereAnalyser og resultater af Trintest 2014 i den grønlandske folkeskole
Analyser og resultater af Trintest 214 i den grønlandske folkeskole Institut for Læring Inerisaavik Naliliisarfik Februar 215 Analyser og resultater af Trintest 214 i den grønlandske folkeskole Institut
Læs mereElevernes herkomst i grundskolen 2008/2009
Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen
Læs mereAnalyser og resultater af Trintest 2013 i den grønlandske folkeskole
Analyser og resultater af Trintest 213 i den grønlandske folkeskole Institut for Læring Inerisaavik Naliliisarfik Oktober 214 Analyser og resultater af Trintest 213 i den grønlandske folkeskole Institut
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2
Læs mereSTATUSRAPPORT 2017/2018. Rødovre Skole
STATUSRAPPORT 2017/201 Rødovre Skole INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RAMMEBETINGELSER... 2 1.1 Kompetencedækning... 2 1.2 Elever... 3 1.3 Undervisning... 3 2 ELEVERNES TRIVSEL... 4 2.1 Trivsel i 0.-3. klasse...
Læs mereElever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test
Elever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test Af Center for Data og Analyse Følgende notat belyser forskellen i faglige præstationer mellem elever med dansk herkomst og elever med
Læs mereKarakterer fra folkeskolens afgangseksamen 2017/2018
Side 1 af 5 Karakterer fra folkeskolens afgangseksamen 17/1 Resume Det samlede karaktergennemsnit blandt 9. klasseelever i folkeskolens afgangseksamen var i skoleåret 17/1 på 7,3. Beregnes det nye nøgletal
Læs mereBilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning
Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet Sammenfatning I efteråret 2014 blev der i alt gennemført ca. 485.000 frivillige nationale tests. 296.000 deltog i de frivillige test, heraf deltog
Læs mereSocioøkonomisk reference for grundskolekarakterer 2017/2018: Resultater på tværs af prøver og skoletyper
Socioøkonomisk reference for grundskolekarakterer 2017/2018: Resultater på tværs af prøver og skoletyper Elevernes karakterer hænger sammen med mange forskellige forhold herunder deres socioøkonomiske
Læs mereHovedresultater fra PISA Etnisk 2015
Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk
Læs mereMatematik. Evaluering, orientering og vejledning
Folkeskolens afsluttende prøver Matematik 2014 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring Evaluering af årets matematikprøver Følgende rapport er udformet således, at resultater fra karakterdatabasen
Læs mereGenerelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.
Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet 26.02.2016 Sammenfatning I efteråret 2014 blev
Læs mereHjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen
Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,
Læs mereFor at skabe overblik i forbindelse med analysen over perioden , opererer notatet med en opdeling af eleverne i fire grupper:
NALILIISARFIK Ulloq/dato : 30. September 2013 Allat/init. : Journal nr. : Brev nr. : Tunngatillugu/Vedr: Folkeskolens afgangsprøver 2013 1. Indledning Dette notat giver en status på resultaterne fra folkeskolens
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR 2017/18
KVALITETSRAPPORT FOR Mølleholmskolen 20 FORORD Her har du mulighed for at indsætte en tekst, der beskriver skolens forord til kvalitetsrapporten. LÆSEVEJLEDNING Formål med kvalitetsrapporten Her har du
Læs mereNotat. Til: Kompetencedækning i det fælles skolevæsen 2015/2016. Indhold
Notat Til: Fra: Notat til sagen: Anne Gaarde Fisker Kompetencedækning i det fælles skolevæsen 2015/2016 Ledelse & Udvikling Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 www.odder.dk Indhold 1.0 Baggrund... 1
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Kjellerup Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Kjellerup Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2 Elevernes
Læs mereSammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.
Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede
Læs mereUdviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014
Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Eleverne opnår især høje karakterer i mundtlig dansk og engelsk Karakterniveauet er stort set uændret over tid i de fleste fagdiscipliner i
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gullestrup skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereTrivslen hos elever i folkeskolen er stort set uændret
Trivslen hos elever i folkeskolen er stort set uændret Elevernes trivsel er vigtig for deres skolegang, og for at give de bedste muligheder for et godt læringsmiljø. De nye tal om trivslen i folkeskolen
Læs mereTil Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr Dokumentnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Oversigt over faglige resultater i folkeskolen i perioden 2008-2016 Baggrund På BUU-mødet den 7.12.2016
Læs mereSammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår
Læs mereElev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010
Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010 Af Anne Mette Byg Hornbek Elev/lærer ratioen er større i frie grundskoler (12,6) end i folkeskoler (11,2) for skoleåret 2009/2010. I folkeskolen har ratioen stort
Læs mereRetningslinjer for gennemførelse af
- Evalueringsafdelingen Postboks 1610 3900 Nuuk Tlf: +299 38 57 70 e-mail: inerisaavik@inerisaavik.gl Retningslinjer for gennemførelse af Trintest 2016 Indhold 1. Indledning... 3 2. Generelle bemærkninger...
Læs mereInstitut for Læring - Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk Tlf: +299 38 57 70 e-mail: inerisaavik@inerisaavik.gl. Retningslinjer for gennemførelse af
Institut for Læring - Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk Tlf: +299 38 57 70 e-mail: inerisaavik@inerisaavik.gl Retningslinjer for gennemførelse af Trintest 2015 Indhold 1. Indledning... 3 2. Generelle
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Mølleholmskolen 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes
Læs mereKvalitetsrapport 2015/16 Kommuneqarfik Sermersooq
Kvalitetsrapport 2015/16 Kommuneqarfik Sermersooq Forvaltningen for Børn, Skole og Familie Indtast skolen navn: Nuussuup Atuarfia Narsaviaq 12, 3905 Nuussuaq Hvad skal kvalitetsrapporten bruges til? Kvalitetsrapporten
Læs mereKarakterrapport 2011. Afgangsprøverne maj juni 2011. Ishøj Kommune
Karakterrapport Afgangsprøverne maj juni Ishøj Kommune Indhold Forord... Skoleledernes refleksion over karakterrapport... Rapportens forudsætninger... Det fælleskommunale gennemsnit ved Folkeskolens afgangsprøve
Læs mereIlisimatitsissut Notat. Profiler for restgruppen Lands- og kommunetotaler. 1. Indledning. Uunga Til. Assinga uunga Kopi til
Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Ilisimatitsissut Notat Uunga Til Assinga uunga
Læs mereBilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber
Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber Baggrund Der er ti obligatoriske test á 45 minutters varighed i løbet af elevernes skoletid. Disse er fordelt på seks forskellige fag og seks forskellige
Læs mereUddannelsesstyrelsen - Evalueringsafdelingen Postboks Nuuk Tlf: Vejledning til gennemførelse af
- Postboks 1610 3900 Nuuk Tlf: +299 34 50 00 e-mail: ILA@nanoq.gl Vejledning til gennemførelse af Trintest 2019 Indhold 1. Indledning... 3 2. Generelle bemærkninger... 4 3. Ansvar... 5 4. Trinledere og
Læs mereResultatet af den kommunale test i matematik
Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal
Læs mereElevfravær i folkeskolen 2018/2019
Elevfravær i folkeskolen 2018/2019 Af Center for Data og Analyse Eleverne i folkeskolen har i 2018/2019 i gennemsnit 11,5 dages samlet fravær Der er i år indsamlet elevfravær for 534.326 folkeskolelever
Læs mereElever i børnehaveklassen i skoleåret 2017/18
Side 1 af 5 Elever i børnehaveklassen i skoleåret 2017/18 Resume Omkring 62.000 elever startede i børnehaveklasser i grundskolen i skoleåret 2017/18. Den samlede årgang er dermed lidt mindre end tidligere
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten
Læs mereMatematikrapport for skoleåret , Egedal Kommune
1 af 14 Indhold Indledning...3 Resultater for hele Egedal Kommune...4 1.klasserne 15/16...6 2.klasserne 15/16...8 4. klasserne 15/16...10 7. klasserne 15/16...12 Anbefalinger...14 2 af 14 Indledning I
Læs merePERSONER MED HANDICAP
PERSONER MED HANDICAP STATISTISK OPGØRELSE OVER PERSONER MED VIDTGÅENDE HANDICAP Naalakkersuisut, 217 PERSONER MED HANDICAP STATISTISK OPGØRELSE OVER PERSONER MED VIDTGÅENDE HANDICAP 1. Data Kort introduktion
Læs mereSamlet oversigt over alle indikatorer i LIS
Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Fårvang Skole Silkeborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Fårvang Skole Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3.1 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at
Læs mereUdskoling og ungdomsuddannelse
Udskoling og Det langsigtede mål med indsatserne i udskolingen er, at andelen af unge på Frederiksberg der gennemfører en skal øges. Frederiksberg Kommune vil opnå dette mål via en række sammenhængende
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Reerslev Skoles landsbyordning 2017/18
KVALITETSRAPPORT FOR Reerslev Skoles landsbyordning 2017/18 FORORD Igennem de sidste fire år har vi arbejdet ihærdigt og intenst med Reerslev Skoles landsbyordning som en organisation bestående af daginstitution,
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Sjørslev Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Sjørslev Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige,
Læs mereElevtal for grundskolen 2009/2010
Elevtal for grundskolen 29/21 Af Alexander Uldall Kølving Elevtallet har været faldende i perioden 26/7 til 29/1. For skoleåret 29/1 var der sammenlagt 715.833 elever i den danske grundskole, og sammenlagt
Læs mereAnalyser og resultater af Trintest 2011 i den grønlandske folkeskole
Analyser og resultater af Trintest 2011 i den grønlandske folkeskole Naliliisarfik Institut for Læring Inerisaavik August 2013 Analyser og resultater af trintest 2011 i den grønlandske folkeskole Institut
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Kibæk skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Kibæk skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5
Læs mereHVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN
HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN Undervisningseffekten viser, hvordan eleverne på en given skole klarer sig sammenlignet med, hvordan man skulle forvente, at de ville klare sig ud fra forældrenes baggrund.
Læs mereUddannelse. Beskedne forbedringer på uddannelsesområdet. Mange begynder på en uddannelse, men stort frafald
Uddannelse Beskedne forbedringer på uddannelsesområdet Mange begynder på en uddannelse, men stort frafald De officielle tal overvurderer fremgangen i uddannelsesniveauet Ca. halvdelen af de 25 til 34 årige
Læs mereAnalyser og resultater af Trintest 2012 i den grønlandske folkeskole
Analyser og resultater af Trintest 2012 i den grønlandske folkeskole Institut for Læring Inerisaavik Naliliisarfik Marts 2014 Analyser og resultater af trintest 2012 i den grønlandske folkeskole Institut
Læs mereAppendiks 2: Progression i de nationale test og Beregneren
: Progression i de nationale test og Beregneren Følgende appendiks indeholder en sammenligning af testsystemets og Beregnerens progression-visninger. Formålet er at give et indblik i de forskellige måder,
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2017/18
KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 20 FORORD Denne kvalitetsrapport er udarbejdet under stort tidspres, da fristerne for aflevering har været meget kort. Bl.a. af denne årsag er kvalitetsrapporten forlagt
Læs mereDe gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012
De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden
Læs mereSådan er elevernes fravær i skoleåret 2016/17
Sådan er elevernes fravær i skoleåret 2016/17 Fravær kan få konsekvenser for, hvordan man trives i skolen, og hvor godt man klarer sig fagligt i skolen. Fravær kan også have konsekvenser for, hvordan hele
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Vildbjerg Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat
Læs mereKØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED
KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret
Læs mereUndersøgelse blandt folkeskolens lærere
Undersøgelse blandt folkeskolens lærere Esekias Therkelsen (Institut for Læring - Inerisaavik) Peter Allerup (Danmarks Pædagogiske Universitet) Carsten Petersen (Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning
Læs mereBaggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt
Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Side 1 af 11 I dette baggrundsnotat præsenteres et uddrag af analyser og fakta for 10. klasse i Aarhus Kommune: Udviklingen i søgningen
Læs mereUNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER
UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes
Læs mereGrundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1
Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Herningsholmskolen
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereLæring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret
Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang
Læs mereEjnar Mikkelsenila Aluarpia
Ejnar Mikkelsenila Aluarpia Atuarfiup aqqa /skolens navn Tlf._367862 Fax: 941132 _andp@sermersooq.gl Atuarfiup/skolens telefonnr., faxnr. og e-mailadresse Post box 504 Atuarfiup/skolens postadresse 3980
Læs mereSamlet oversigt over alle indikatorer i LIS
Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gjellerupskolen
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gjellerupskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereAndel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16
Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Dette notat giver overblik over andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad.
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2.0. Hjørring Kommune
KVALITETSRAPPORT 2.0 2015 Hjørring Kommune 0 Indholdsfortegnelse Forord Del 1 1.1 Sammenfattende resultatvurdering (s. 3-6) Resultater af nationale test i læsning og matematik. Resultater fra 9. klasses
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Tjørring skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Tjørring skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING
Læs mereDe gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013
De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden
Læs mereKvalitets-rapport for skoler / skoleåret 2013/14
Kuummiini Alivarpik Atuarfiup aqqa /skolens navn Tlf: 984172, Fax: 984101, mail kuumailivarpi@greennet.gl Atuarfiup/skolens telefonnr., faxnr. og e-mailadresse Kuummiut Atuarfiup/skolens postadresse 3913
Læs mereFaglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget 20. november 2017 Sagsnr. 2017-0351770 Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Skarrild Skole Herning Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Skarrild Skole Herning Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?
Læs mere