Fredensborg den 7. marts Ansøgning om frikommunestatus Godkendt af Byrådet i Fredensborg Kommune den 28. februar 2011

Transkript

1 Fredensborg den 7. marts 2011 Ansøgning om frikommunestatus Godkendt af Byrådet i Fredensborg Kommune den 28. februar 2011

2 Indholds fortegnelse 1. Baggrund for ansøgningen Overordnede forsøgsbeskrivelser Modernisering af den politiske struktur Digital borgerservice fra vugge til grav Flere i beskæftigelse Den fleksible folkeskole Målrettede indsatser mod ældre og handicappede En klima-, miljø- og energilovgivning af tiden Ingen unødige regler Start og sluttidspunkter for forsøg Målsætninger, resultater og evaluering Det politiske ansvar og den administrative opbakning Fakta om Fredensborg Kommune

3 1. Baggrund for ansøgningen Regeringen har sammen med partierne bag finanslovsaftalen for 2011 besluttet, at der fra 2012 skal indledes et frikommuneforsøg. I alt 5 kommuner får mulighed for at deltage i forsøget. Fredensborg Kommune ønsker med denne ansøgning hermed at komme betragtning. Fredensborg Kommune er en ambitiøs kommune. Vi ønsker at være i front på det kommunale landkort, og vi ønsker ikke mindst, at vi er i front, når det gælder de serviceydelser, som vi leverer til borgerne, og som skal leveres inden for ansvarlige økonomiske rammer. I en tid hvor pengene ikke bliver flere kræver det mod til at tænke nyt - og ikke mindst mod til at lade tanke følge af handling. Allerede i dag er Fredensborg Kommune nået langt. Der er således gennemført en række politiske og administrative initiativer og reformer i indeværende byrådsperiode. Det gælder bl.a. En ny skolestruktur hvor 11 skoler fra undervisningsåret bliver til 6 skoler. Som en del af den nye skolestruktur frigøres der ressourcer til at styrke fagligheden bl.a. gennem flere undervisningstimer fra 2012 og etablering af indog udskolingsafdelinger. En ny daginstitutionsstruktur hvor nøgleordet er områdeledelse, og hvorved der gennem en samling af ledelserne fra de forskellige institutioner fremover bruges færre ressourcer på bureaukrati. En ambitiøs klima- og energistrategi der skal sikre, at ord bliver til handling bl.a. gennem en ny budgetmodel, der skal styrke incitamenterne til, at de mange kommunale institutioner og bygninger sparer på energien. På klimaområdet har Fredensborg Kommune taget initiativ til et tværkommunalt samarbejde med Hørsholm og Rudersdal Kommuner om klimatilpasning. Bl.a. i lyset af de oversvømmelser, som kommunen oplevede i august En ny administrativ struktur på Rådhuset fra 2011, hvor 16 afdelinger bliver til 12 nye centre. Med den nye administrative struktur bliver der færre ledere og en fladere ledelsesstruktur. Strukturændringerne ligger i forlængelse af tidligere gennemførte tilpasninger. Der er i alt sparet hen ved 55 årsværk som led i de løbende tilpasninger siden kommunesammenlægningen. 3

4 Byrådet i Fredensborg Kommune er med andre ord ikke bange for at tænke nyt og tænke ud af vante rammer. Imidlertid er det ofte sådan, at lovgivningen på en række områder kan være en hindring for at finde nye måder at gøre tingene på. Ikke med den målsætning at sænke serviceniveauet under de krav, som borgerne med rette kan forvente, men med den målsætning, at mindre bureaukrati kan frigøre ressourcer til kerneydelserne. Samtidig kan reglerne i visse tilfælde være en hindring for at lave forsøg med nye undervisningsformer i folkeskolen, indførelsen af mere digital borgerbetjening og en målrettet beskæftigelsesindsats for blot at nævne nogle enkelte områder. Derfor ønsker Fredensborg Kommune at afprøve forsøg på en række forskellige områder. Nogle mere vidtgående end andre, men alle med det fælles træk, at de har et landsdækkende perspektiv og sigter mod at opnå en bedre ressourceanvendelse. Ambitionerne rækker dog længere end det. Foruden de forsøg, der er skitseret i denne ansøgning, ønsker Fredensborg Kommune, at der med forsøget sættes nye standarder for borgerinddragelse. Det vil sige, at der i frikommuneforsøget arbejdes med en proces, hvormed borgerne inddrages i forhold til, hvilke forsøg der skal igangsættes. Dels for at sikre en forankring og opbakning hos borgerne, dels for at få igangsat forsøg, der ikke alene bygger på en administrativ og politisk vurdering af, hvor skoen trykker. Samlet set vil konstruktionen sikre det bedst mulige grundlag for et frikommuneforsøg, der både er demokratisk og som nyder bred folkelig, politisk og administrativ opbakning og som dermed også har de grundlæggende forudsætninger, der skal til for at frikommuneforsøget bliver en succes. Vision for frikommuneforsøget Fredensborg Kommune ønsker med frikommuneforsøget at bidrage til at få skabt en mere frisat offentlig sektor i Danmark, hvor borgere og ansatte oplever, at der er fokus på ydelser og resultater. Forsøgene skal derfor være ambitiøse, have perspektiv og give nogle brugbare landspolitiske erfaringer 2. Overordnede forsøgsbeskrivelser Fredensborg Kommune ønsker at gennemføre forsøg inden for en bred vifte af områder. Fælles for forsøgene er som nævnt, at de har et landsdækkende perspektiv, og at de enten sigter mod at frigøre ressourcer til kerneopgaverne eller har et direkte sigte mod at løse en række opgaver på forskellige politikområder mere smidigt og mindre bøvlet. Følgende overskrifter dækker de forsøgsområder, som Fredensborg Kommune ønsker skal være en del af et frikommuneforsøg: 1. Modernisering af den politiske struktur 4

5 2. Digital borgerservice fra vugge til grav 3. Flere i beskæftigelse 4. Den fleksible folkeskole 5. Målrettede indsatser til ældre og handicappede 6. En klima-, miljø- og energilovgivning af tiden 7. Ingen unødige regler Det skal bemærkes, at der af hensyn til kravet om ansøgning på maksimalt 10 sider, kun er medtaget et uddrag af forsøg, som Fredensborg Kommune ønsker at iværksætte. Endvidere er de kun beskrevet overordnet. Egentlige forsøgsbeskrivelser er udarbejdet, og vil i givet fald kunne rekvireres af ministeriet Modernisering af den politiske struktur Den politiske struktur og dermed det kommunale demokrati er under pres. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at det bliver stadigt vanskeligere at rekruttere til de politiske partier og finde kvinder og mænd, der ønsker at stille op til lokalvalg. Hvis de bliver valgt står de nemlig overfor en honorering der ikke står mål med den arbejdsindsats og de timer, der skal lægges i byrådsarbejdet. Sagerne til behandling bliver mere og mere komplekse som følge af mere detaillovgivning og den generelle samfundsudvikling. Sagernes kompleksitet er også vokset i takt med kommunens størrelse efter kommunalreformen. Her er ikke længere tale om simple sager der kan afgøres med simpelt stemmeflertal. Kravene til udvalgsstruktur og honoreringen af byrådsmedlemmer er eksempler på områder der trænger til modernisering. Samtidig er selve valghandlingen ikke fulgt med tiden. Fredensborg Kommune ønsker derfor at indlede en række forsøg med henblik på at modernisere den politiske struktur og det lokale demokrati. Nedenfor fremgår eksempler på forsøg, som Fredensborg Kommune gerne overvejer at igangsætte. Såfremt ministeriet er indstillet herpå, ønsker Fredensborg Kommune et særligt fokus på spørgsmålet om at gøre valghandlingen mere moderne ved at igangsætte yderligere og mere ambitiøse forsøg. Ikke mindst med henblik på at øge valgdeltagelsen blandt de grupper, som i dag ikke har så høj en stemmefrekvens som den øvrige del af befolkningen. Tabel 1. Uddrag af forsøg: Modernisering af den politiske struktur Mulighed for elektronisk brevafstemning evt. suppleret med særlige kampagner At få afprøvet de digitale muligheder inden for et afgrænset område. At sikre en højere valgdeltagelse Borgere i kommunen Mulighed for honorering af næstformænd i de At få nedsat antallet af politiske udvalg og samtidig frigøre At få nedsat antallet af fagudvalg og Byrådsmedlemmer og 5

6 politiske udvalg inden for eksisterende økonomiske rammer Mulighed for at udvalg, der efter lovgivningen skal være selvstændige, kan sammenlægges med øvrige stående udvalg administrative ressourcer i form af betjening af færre udvalg. Samtidig nedsættes mødefrekvensen for byrådsmedlemmerne At skabe incitamenter til, at den politiske struktur er tilpasset opgaverne frigjort administrative ressourcer Færre udvalg og en mere sammenhængende Byrådsmedlemmer og 2.2. Digital borgerservice fra vugge til grav Øget brug af digitalisering rummer store muligheder for at effektivisere den kommunale, og dermed frigøre ressourcer i en tid, hvor økonomien er stram. På visse områder er lovgivningen ikke fulgt med tiden, og på andre områder har hensynet til den enkeltes retssikkerhed spillet ind. Fredensborg Kommune ønsker at indlede en række forsøg, der skal bidrage til øget brug af de digitale muligheder, herunder at der stilles krav om, at borgerne benytter de elektroniske muligheder. Borgere der af den ene eller anden grund ikke har mulighed for at benytte de digitale muligheder tilbydes hjælp i Borgerservice, på biblioteket eller tilsvarende. Tabel 2. Uddrag af forsøg: Digitalisering fra vugge til grav Krav om anvendelse af elektroniske blanketter At gøre øget brug af de digitale muligheder Frigørelse af ressourcer Borgere og Udelukkende elektronisk offentliggørelse af lokalplaner, budget mv. At gøre øget brug af de digitale muligheder Frigørelse af ressourcer Borgere og Digital indskrivning af nyfødte kan ske i kommunen, sådan som det er tilfældet i Sønderjylland Øget digitalisering og tilpasning til samfundsudviklingen At borgere kan indskrive nyfødte i kommunen Borgerne 2.3. Flere i beskæftigelse Reglerne på beskæftigelsesområdet er omfattende. På trods af en nylig ændring af reglerne, der har bidraget til at rydde ud i lovgivningen, er den på mange områder fortsat så omfattende, at der bruges unødig meget tid på frem for at sikre, at de ledige kommer i arbejde. Fredensborg Kommune ønsker som udgangspunkt helt at blive fritaget for alle regler på beskæftigelsesområdet, hvor det er muligt, og i stedet stå på mål i forhold til de resultater, kommunen opnår. Midlet skal være en 6

7 blanding af pisk og gulerod og resultaterne skal sættes i forhold til sammenlignelige kommuner og vurderes under hensyntagen til de samfundsøkonomiske konjunkturer. Nedenfor er gengivet nogle af de forsøg, som Fredensborg Kommune i givet fald forestiller sig at gennemføre på beskæftigelsesområdet. Tabel 3. Uddrag af forsøg: Flere i beskæftigelse Mulighed for telefoniske/digitale samtaler frem for personligt fremmøde, hvor det ikke vurderes at være nødvendigt At borgerne oplever en meningsfuld kontakt med en, der beror på en konkret vurdering af den enkeltes situation. Endvidere at målrette ressourcerne mere end i dag At frigøre ressourcer til de borgere, hvor der er et reelt behov. Ledige borgere i alle match- og ydelseskategorier og en Fælles modtagelse for jobcenter, ydelser og borgerservice. I dag er der krav om adskillelse Lempelse af arbejdsgange ved placering i aktive tilbud At sikre en sammenhængende borgerservice uden en kunstig adskillelse, hvor borgerne bliver sendt frem og tilbage mellem borgerservice og Jobcentret Færre blanketter og mindre bureaukrati Mindre. Frigørelse af ressourcer, samtidig med at den enkelte oplever en mere sammenhængende borgerservice At frigøre ressourcer så der mere målrettet kan arbejdes på at få flere borgere i beskæftigelse Alle borgere i Fredensborg Kommune og Administrationen Borgere der skal placeres i aktive tilbud og en 2.4. Den fleksible folkeskole I Danmark bliver der brugt mange penge på folkeskolen. Resultaterne matcher ikke i alle de tilfælde de mange penge, der bruges. Samtidig bliver flere og flere elever henvist til specialundervisning. Fredensborg Kommune ønsker med en række forsøg at skabe en nytænkende, fleksibel, målrettet og inkluderende folkeskole, der sætter den enkelte elev i centrum. Tabel 4. Uddrag af forsøg: den fleksible folkeskole Udskoling med tematiske linjer eksempelvis en sciencelinje, en international linje, itlinje, idrætslinje mv. Øget faglighed, øget lærer- og elevmotivation, med flere valg og større inddragelse. At højne kvaliteten af undervisning og udvikle nye fagområder. At opnå større elevinddragelse i skolen At færre unge bliver skoletrætte, og at flere unge går videre med en uddannelse efter folkeskolen Elever, lærere og ledelse Forsøg med fagområder, fagblokke, trinmål, At undervisningen gøres mere tidssvarende, fleksibel og At højne kvaliteten af undervisningen, ny Elever, lærere, ledelse 7

8 fagmål, mødetider, antal timer og placering af skoledage. Frihed til klasse- og holddannelse i forhold til årgange, niveau, køn og tid. motiverende. At opnå større faglig og tværfaglig progression, så der opnås større helhed og sammenhæng. At målrette undervisningen til den enkelte elev. faglig viden og ressourceudnyttelse At frigøre ressourcer til mere undervisning og sikre, at flere unge går videre med en uddannelse efter folkeskolen. At færre elever visiteres til specialundervisning Elever, lærere og ledelse 2.5. Målrettede indsatser mod ældre og handicappede Kommunerne i hele landet oplever stadigt stigende udgifter til ældre og handicappede. Dette uden at de ældre og handicappede nødvendigvis oplever en forbedret service og livskvalitet. Desuden er der på flere områder ikke sammenhæng mellem beslutningskompetence og finansieringsansvar. Eksempelvis når det gælder reglerne om vederlagsfri fysioterapi. På den baggrund ønsker Fredensborg Kommune at indlede følgende forsøg: Tabel 5. Uddrag af forsøg: Målrettede indsatser til ældre- og handicappede Kommunal udfordringsret i forbindelse med lægehenvisning til yderligere vederlagsfri fysioterapeutisk behandling At sikre at der et dokumenteret behov for yderligere fysioterapeutisk behandling. Som reglerne er i dag, er der ikke krav om en egentlig faglig begrundelse for at fortsætte en behandling At frigøre ressourcer og sikre bedre sammenhæng mellem finansieringsansvar og beslutningskompetence Personer med visse diagnosticerede lidelser Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse til personer med erhvervspotentiale At der kun tilbydes særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) til personer med et erhvervsmæssigt perspektiv. Borgere med svære lidelser tilbydes i stedet et andet forløb, sådan at de ikke stilles dårligere At sikre at ressourcerne anvendes målrettet Unge udviklingshæmmede og unge med særlige behov Udover de ovenfor nævnte initiativer ønsker Fredensborg Kommune at indgå i en dialog med ministeriet om, at der helt generelt bliver bedre mulighed for at iværksætte målrettede og fleksible indsatser over for handicappede En klima-, miljø- og energilovgivning af tiden Fredensborg Kommune er en klimakommune, og opgaven bliver taget seriøst med krav om konkrete resultater. Imidlertid spænder lovgivningen i visse tilfælde ben for såvel borgernes frie valg, som mulighederne for at vedtage klimavenlige initiativer. Følgende 8

9 forsøg indgår som led i de samlede forsøg, som Fredensborg Kommune ønsker at gennemføre: Tabel 6. Uddrag af forsøg: En klima-, miljø- og energilovgivning af tiden Fravigelse af reglerne i bygningsreglementet og i varmeforsyningsloven om kollektiv varmeforsyning Borgere og Samtænkning af VVMundersøgelser og MVundersøgelser inden for rammerne af EUlovgivningen Fravigelse af kravet om mindste antal miljøtilsyn af virksomheder og landbrug Incitamenterne i lovgivningen forhindrer, at der kan gøres brug af alternative energikilder i større omfang. Formålet med forsøget er at se på, om man kan øge brugen af alternative energikilder, uden at de samlede omkostninger stiger mærkbart for den enkelte Mere bæredygtighed, mere miljø mindre bureaukrati Mere målrettede miljøtilsyn. Der skal fortsat gennemføres almindelige tilsyn, men der skal være færre af dem. I stedet skal de suppleres af tematilsyn, hvor tilsynet går i dybden med én særlig aktuel problemstilling At der i området Humlebæk Syd, der udbygges i de kommende år, opføres lavenergihuse kombineret med vedvarende energi Frigørelse af ressourcer. Øget fokus på lovgivningens formål: Mere miljø Et bedre og smidigere miljøtilsyn, der er målrettet aktuelle problematikker Administrationen Administration og virksomheder Udover disse initiativer ønsker Fredensborg Kommune også at blive frigjort for lovmæssige bindinger på trafikområdet. Det gælder f.eks. på trafiksikkerhedsområdet og på miljøområdet Ingen unødige regler Foruden de nævnte forsøg ønsker Fredensborg Kommune at indlede forsøg på en række områder, hvor reglerne vurderes at være en hindring for at opnå lovgivningens overordnede formål, eller hvor bureaukratiet ikke står mål med resultaterne. Nedenfor er overordnet beskrevet et uddrag af mulige forsøg. Tabel 7. Uddrag af forsøg: Ingen unødige regler Smartere brug af udbud og indkøbsaftaler Inden for rammerne af EUlovgivningen at få større At frigøre administrative Administrationen og erhvervsliv herunder også alternativer til traditionelle udbud - f.eks. med fokus på offentligt-privat samarbejde råderum i tilrettelæggelsen og prioriteringen af indkøbsstrategien ressourcer Kommunal At skabe en incitamentsstruktur, At der inddrives flere Administration og 9

10 tvangsinddrivelse af restancer Ny model for affaldsgebyrer Mulighed for kommunale tilkøbsydelser der sikrer, at de kommunale restancer bliver inddrevet At få skabt en mindre bureaukratisk model for opkrævning af affaldsgebyrer f.eks. ved opkrævning af dagrenovationsgebyrer gennem BBR-registret At kommunen sidestilles med private leverandører, og dermed kan bidrage til at skabe forøget konkurrence på området restancer, end det i dag er tilfældet Frigørelse af ressourcer for såvel kommune som erhvervsliv Billigere ydelser borgere Administration og erhvervsliv Udover de i tabellen nævnte forsøg, vil Fredensborg Kommune gerne indgå i en dialog om tryghedsskabende initiativer i udsatte boligområder. 3. Start og sluttidspunkter for forsøg Fredensborg Kommune ønsker, at forsøgene bliver igangsat så hurtigt som muligt dvs. i løbet af Som udgangspunkt er det hensigten, at forsøgene skal løbe i hele frikommuneperioden. Imidlertid kan det ikke udelukkes, at et eller flere forsøg ikke går som forudsat eller at lovgivningen ændres, så der ikke længere er tale om et forsøg. I de tilfælde vil Fredensborg Kommune indgå i en dialog med ministeriet om, hvorvidt forsøget skal afbrydes før tid. 4. Målsætninger, resultater og evaluering Forslagene til forsøg er udvalgt på baggrund af en række kriterier. Disse er: Kan forsøget sikre, at man på en anden (og bedre) måde lever op til lovgivningens formål? Kan forsøget bidrage til at sikre en kommunal service og kommunalt demokrati i takt med tiden? Er forsøget realistisk? Har forsøget et landsdækkende perspektiv? Den overordnede målsætning er med andre ord, at Fredensborg Kommune gennem en række ambitiøse forsøg ønsker at sikre et demokrati, der er nærværende og en kommunal service, hvor udvikling og nytænkning er i højsædet med det formål at skabe løsninger for vores borgere, der er bedre og billigere end dem, vi kan levere i dag. Men målsætningen er også at få afprøvet en række værktøjer i værktøjskassen, som eksperter peger på kan løse en række af de udfordringer, som samfundet står over for, men som der ikke hidtil har været lovgivningsmæssig hjemmel til at benytte. Det gælder eksempelvis forslagene på folkeskoleområdet. 10

11 Det forudsættes, at alle forsøgene evalueres i forhold til de opstillede målsætninger, og at der udarbejdes en evaluering per område dvs. 7 i alt. I de tilfælde hvor det giver mening, kan det tillige overvejes at gennemføre en midtvejsevaluering. Fredensborg Kommune vil selvsagt indgå i en dialog med ministeriet herom ikke mindst i forhold til omfang og tidspunkt for evalueringerne. 5. Det politiske ansvar og den administrative opbakning Denne ansøgning er godkendt af et enigt byråd i Fredensborg Kommune den 28. februar Med godkendelsen forpligter Byrådet sig til at påtage sig et politisk ansvar for forsøgene, herunder at sikre, at borgere og virksomheder er informeret om de konsekvenser forsøgene indebærer. Byrådet forpligter sig også til, at der afsættes de nødvendige administrative ressourcer til at gennemføre forsøgene. Kommunen vil i dialog med Indenrigs- og Sundhedsministeriet - og afhængig af hvilke forsøg der endeligt besluttes - nedsætte et sekretariat med reference til kommunaldirektøren, der er sammensat af de kompetencer, der kræves for at gennemføre forsøgene på professionel vis. 6. Fakta om Fredensborg Kommune Fredensborg Kommune består af 4 stort set lige store bysamfund. Kokkedal, Nivå, Fredensborg og Humlebæk. Dertil kommer nogle mindre landsbyer såsom Karlebo og Grønholt. I alt bor der ca indbyggere i kommunen. Indkomstgrundlaget er tæt på gennemsnittet for de øvrige kommuner i Nordsjælland, boligmassen er blandet og de sociale udfordringer er meget lig dem, man finder i en gennemsnitskommune. At Fredensborg Kommune på mange måder er et miniudsnit af Danmark, viser sig også i den måde borgerne har sammensat Byrådet på. Der er således en bred politisk repræsentation, og partierne er vant til at skulle samarbejde på tværs om politisk svære sager. Fredensborg Kommunes profil betyder også, at resultaterne af de forsøg, der gennemføres som led i frikommuneforsøget med stor sandsynlighed vil have en gyldighed i resten af landet. Der er samlet set derfor mange gode grunde til, at Fredensborg Kommune kommer i betragtning som frikommune. 11