Namminersomerullutik Oqartussat Gronlands Hjemmestyre Sanaartortitsinermut Aqutsisoqarfik Bygge- og AnlzgsstyreIsen

Transkript

1 Namminersomerullutik Oqartussat Gronlands Hjemmestyre Sanaartortitsinermut Aqutsisoqarfik Bygge- og AnlzgsstyreIsen Saaffiginnissut Deres ref. Saaffigisassaq I suliap nr. Vor ref. /journal nr. JaK/mkp 200 AH. nr. ullorlu Brev nr og dato , Orientering om vindlast pa bygninger Vedlagt sendes Redegq5rels.e for bygningsreglernentets regler om vindlast pa bygningskonstruktioner udarbejdet af Bygge- og Anlzgsstyrelsen. I redegorelsen forklares om baggrunden for fastszttelsen af vindhastighed og hastighedstryk i Forskrifter for last pb konstruktioner, Gronlands Hjemmestyre, april Det er disse vardier der ligger til grund for besegning af vindlasten ved dimensionering af husbygnings konstruktioner. Bygningsreglernentets krav om, at et hvert byggeri skal kunne modsts nosmale mekaniske pgvirkninger, kan anses for opfyldt, nar konstruktionerne dimensioneres og udfares pa grundlag af de forskrifter, som H jemmestyret udgiver. Ved siden af Xastforskrifterne findes desuden en serie konstruktionsforskrifter, hvoraf de fleste i vid udstrzkning baserer sig pa Ingeniorforeningen i Danmarks norrner. Yderligere oplysninger f&s hos Bygge- og Anlagsstyrelsen. Med venlig hilsen Janus KOster sektionsingenipr

2 Sanaartortitsinemut Aqutsisoqarfik Bygge- og Anlzgsstyrelsen DO/ den l.rnaj.95 RedegQrelse for bygningsreglementets regler om vindlast på bygningskonstruktioner, 3ygningsreglementets regler for vindlast p5 bygninger, udmq5ntet i Forskrifter for last p å konstruktioner af aprif 1995, baserer sig pg sandsynligheden for, hvor ofte - eller rettere hvor sjaldent, den fastsatte maksimale vindlast optrzder i en bygnings levetid, Den absolutte rnaksimale vindhastighed kan nemlig ikke angives, da de store vindhastigheder er et statistisk problem, hvor resultaterne kun kan angives sorn sandsynligheder for, hvor sjzldent de overskrides pr. Sr. Men sandsynlighedsbegrebet indebzrer, at der p6 et eller andet tidspunkt vi1 optrzde en storm, som er mindst Xige sg kraftig som den, der er lagt til grund for den dimensionerende vindhastighed, m ed risiko for, at der vi1 opstå st@rre eller mindre storrnskader. I vurderingen af vindklimaet i relation til. vindlast pa bygninger, rn6 Gronland betegnes som et storrnomsust land med vindhastigheder, som de farreste lande i verden kender til bade hvad angsr styrke og hyppighed. Bestemmelserne i bygningsreglementet rn& derfor afpasses efter disse forhold tillige med de hhdvarksmzssige betingelser for at bygge huse samtidig med, at der samfundsmassigt skal vare et fornuftigt niveau rned hensyn til risikoen for storrnskader. Vi har i Forskrifter for last på konstruktioner af april 1995 f@lgende bestemmelser for basisvindhastigheden, sorn ligger til grund or beregning af husenes stabilitet: Huse i Kanortalik, Icaniitsoq, Sisirniut, Kangaatsiaq, Aasiaat, Ilulissat, Qeqertarsuaq og Uummannaq skal beregnes for en vindlast svarende til en vindhastighed pa ca. 45 meter pr. sekund, (Et vindhastighedstryk pa 1,2 kn/m2 I Qaqortoq, hrarsaq, Paamiut, Nuuk, Qasigiannguit, Upanavik og Qaanaaq, skal husene beregnes for en vindlast svarende til en vindhastighed ps ca, 50 meter pr. sekund. (Et vindhastighedstryk p& 1,6 kn/m').

3 Endelig skal husene i Ammassalik og Ittoqqortoormiit beregnes for en vindlast svarende til en vindhastighed pb ca. 60 meter pr. sekund. (Et vindhastighedstryk p5 2,4 kn/m ). Niveauet for disse dirnensionerende vindhastigheder blev oprindeligt fastlagt i 1965, hvor 3 Ars m&linger fra Meteorologisk Institut blev bearbejdet. I 1970 blev Ammassalik udsat for en voldsom orkan, hvor vindhastigheden var oppe pa ca metes pr. sekund, og som gav omfattende materielle Qdelaggelser iser pb bygninger. De vindhastigheder gav dog ikke anledning til at have den dirnensionerende vindhastighed i Ammassalik i erkendelsen a, at den kun sj-aldent vi1 blive overskredet, og at det derudover var - og fortsat er - nasten umuligt - og i hvert fald m eget dyrt - at dimensionere for hojere vindhastighed end de ca. 60 meter pr. sekund. I stedet er der for Arnmassalik udarbejdet anvisninges PA, hvilke forhold des skal ofres saerlig oprnzrksomhed ps i forbindelse med projektering af bygninger. I 1974 blev Qasigiannguit ramt af en storm, som blev registreret til ca meter pr. sekund, og som gav en del materielle skader. Denne storm gav anledning til, at den dimensionerende vindhastighed for Qasigiannguit blev hzvet fra de ca. 45 til de ca. 50 meter pr. sekund. Som navnt var fastsattelsen af de dimensionerende vindhastigheder baseret p5 alene 3 drs rndlinger fra Meteorologisk Institut. Dengang var det et kampe fremskridt, at der trods alt var kontinuerlige rnalinger over 3 &r. Ken bygninger skal jo have langt lzngere levetid, og efterhgnden sorn mgleteknikken udviklede sig, f ik vi rnuligheden for i perioden fra 1973 til 1986 at lave rndlinger af vindens ojebliksvardier i Narsaq, Nuuk, Sisimiut, Aasiaat, Ilulissat og Arnmassalik til brug for vurderingen af de hidtidige fastsettelser. Af de omfattende mgleresultater kan der til vurdering af de fastsatte dimensionerende vindhastigheder kor-t uddrages folgende data: - Den hojeste vindhastighed i Narsaq blev n ia1t den til 56 meter pr. sekunc ( ca. 200 km:timen). (Senere har Misissueqqaarnerit den registreret 65,4 meter pr. sekund ( 235 km/tinenl. - Den hpjeste vindhastiyhed i Kuuk blev m alt der ti? 49 meter pi-. sekund ( ca, 175 km timen ).

4 k:m/tirnen), og der var 267 dogn rned maksimale vindhastigheder storre end 20 meter pr. sekund (72 km/timen). - I Nuuk blev der i mglepesioden p& 13 Ar i perioden fra 1973 til 1986 m5lt 6 d@gn med over 43 meter pr. sekvnd (155 km/timen), mens der var 9 d@gn med vindhastigheder rnellam 40 og 43 m eter pr, sekund. For det f@rste bekrzfter mslingerne, at vi umiddelbart ikke opererer rned for lave vindhastigheder i forskrifterne. For det andet beskrzfter rnalingerne tillige, at vi opererer med vindlaste, som forekornmer med hyppig sandsynlighed. For det tredje viser rn$lingerne, at de fastlagte maksimale vindhastigheder i mgleperioderne sjzldent er blevet overskredet. Den danske vindnorm opererer rned, at den dimensionerende vindhastighed er en 50 Ars-srind, hvilket vi1 sige, at i Danmark overskrides den dimensionerende basisvindhastighed, (sorn i@vrigt er 27 meter pr. sekund) kun i middel een gang pr. 50 br. Ovennavnte malinger viser, at den vindlast, som vore bygninger dirnensioneres for, sandsynligvis i gennemsnit optrzde 1 gang hvert &r i en rakke byer. PA den made far vi i de byer rned stor sandsynlighed hvert 6r afprovet husenes stabilitet svarende til den last, sorn vi beregner dem for. N&r vi ikke regner med 30-8rsvinden henger det sammen med, at vi derved ville komme op p5 dimensionerende vindhastigheder, sorn vi1 v#re SA hqje, at det vi1 VZXE vanskeligt overhovedet at bygge huse i Granlsnd. Hvis vi skulle operere rned 50-2trsvinden, ville det f.eks, for Narsaq betyde, at den dirnensionerende vindhastighed ikke kom til at ligge p$ denne side af ca. 70 meter pr. sekund. YAr vi opererer med I- drsvinden kunne vi nmvendt sporge, om vi ikke korer rned for lav sikkerhed for stabiliteten zf husene. Det ser heldigvis ikke ud til at vzre Vtilfzldet - der er endnu ingen huse, sorn er fzidet s ammen pd grund af manglende stabilitet beregnet ud f rz de nuvzerencie dimensicnerends vin65astigheder. Et hus og dens bygningsdele kan sdledss nsrtfialx inc<~-t$ vindkrzfterne fra en fastsat inaksimal vindlast, n$r dzt er crcent1ig-c projekrere:, detzljeret cg udfort ned fgrst5else for, at viriden ~?ovcr at op~r-z.de san i.an?.ret t-yk cgsa, J

5 skaber sugningskrefter af anselig stosselse omkring hjorner, udhzng og andre bygningsspring. Til gengzld ved vi, at der kan forekomme skader, nsr der kommer storme, som er starkere, hvilket erfaringer Era bl. a. Narsaq, Qasigiannguit og Ammassalik viser. Men indtil videre sex det heldigvis ud til, at sandsynligheden for at disse storme optrader, er relativ lille.

6 Sanaartortitsinermut Aqutsisaqarfik Bygge- og RnLzgsstyrelsen DO/ den 1. maj 1935 Sanaartukkat/f 1 lul i at anorirnik swerneqartarneraut atati 1 l up sanaartornermi malerugasanut maleruagassamik nassuiaateqarneq. Sanaartukkat~illuliat anorimik s~nnerneqartarnerann~~ atatillugu sanaartornermi maleruagassanut maleruagassiaasut, april 1995-imi sanaartukkat surmernegartarnerat pillugu inassusi aasuni, tunngavigineqarpoq naatsarsugaq, qanoq akulikitsigisumik - irnal - eqqornerusumik taallugu qanop qaqutigaoxtigismik, illuliaasut atanerminnianorip sakkortunerpaarnik sunniisarneranlk eqqomeqartamer at. Tassami anorip sakkortunerpaaffia taanegarsin~aanngilaq, anorit sakkort.uutnastsarsuegqissaarnernitaama1laat~aakkartorn~qsrtarnata, tassanllu inernerit taamaallaat tassaasarlutik naatsorsuinerit takussutissiillutik ukiumut tamakkuqanoq qaquligoortigisumik qaangerneqartarnerannik. Akulfkissutsirnflli naatsorsuiniarnerit iluaniippoq, arlaatigut irnal, piffissami allami anorersuaqarurnaartoq, ima sakkortussuseqartumi k, t as sannga anguneqa rumaa r L un L sakko rtussus eq an0 ri P sakkortussusianik a~ertussusil~!rs~inermi tunng~viliunn~qarsimasoq, tassanilu naatsorsuutigipeqartar~~qar~uni anorersuarrnit annlkimerusumik annertunerusllmilluunnit as~ruatiterisoqarnissaa. hrmrip qmoq issuslala illunut qanoq suniisinnaassuseqarnerata nalilersorniarnerani, Kalaallit Nunaat taaneqartariaqarpoq tassaasusut, nunanut allanut sanilliulfugu, anoreqarnerup tungaatigut anoreqakulanerpaat aorertunerpaallu ilaat. I1 luliornermi maleruagsassat iluini aaliangersagaasut taamaattumik pfssutsit taaneqartut tunnqavigalugft naleqqussartariaqarput sa~asutut suliaaneri eqqarsaat~galugit aammalu eqparsaatigineqartariaqarluni illuliaasut, inuiaqatigiit atugaat eqqarsaatigalugit, anorerzuarnik as~ruas~qarsinnaanermut ulorianartorsiorsinnaanerat piviuso~siorpalaartumik nalilfiffigjneaassamnat. Sanaartugaasut sunnerneqartarnerat pillugu apxil Inassusiaa- ~uni makku ariorip sukkasusaanik aaliangersaanermi, illup n i nngus s usegarn i s s ads anaa t 60 rsarneqa r i n gtunngav i 1 i unlneqars i mapput J Nanortalimi, Maniitsumi, Sfsimiuni, Kangaatsiami, Aasiarmi, Ilulissani, Qeqertarsuarmi Uummannarr.ilui1lunutnaatsorsuutigizleqassaaq anorip sunni inera anori sekund-imut 45 meter-isut sukkassdseqartillugu. (Anorip sukkassusia patsisigalugu naqitsineq kvddratrnerer-imut 1,2 kn).

7 Qagorturni, Narsami I Paamiuni, N u m i Qasigiannguani, Upernavimmi Qaanaammflu illut sananeqassapput naatsarsuutigalugu anorimik sunnerneqarnissaat anorip Gekund-imut sukkassusia 50 meteriutillugu. (Anorip sukkassusia patsisigalugu naqitsineq kvadratmeter-imut 1.6 kn), Kiisalu Ammassalimmi Ittoqqartoorrniinilu illut morimik sekundimut 60 meter-isut sukkassuseqarluni sunnerneqarnissaanik naatsorsuullugit s~atleqartussaallu~ik. (Anarip sukkasusia patsisigalugu naqitsineq kvadratmeter-imut 2,4 kn). Anorip sakkortussuslan13t tunngavissiat taakku slullerrnik tunngaviliunneqarsimapput 196S-irni, ukiuni Qingasuni silasiortut naimaarsugaat tunngsvigalugit suliarineqarsimasut imi Ammassalimi anarersuarsirnavoq, sekund-hut meterisut sukkassuseqarsimasuik assulle minnerunngitsmik illunik asezuatiterisimasumlk. Anorilli taakku patsisigalugit illuliornermi anarimut ninngusagaanissamut piumasaqaataasut gaffa~~eqarsimanngillat, tassani akuersaarneqaannarsimalluxliiaaarnakpisoqarsinnaa~eraqaqutsigoortuussammattassanilu aamma eqqarsaatigineqarsirnallu~~ttaaq anorit sekund-imut 5~meter-lsutsukkassuseqartut tunngavigiunnaarlugit, piumasarisaasulli gaffallugit sanaartorneqallssagaluarpat qanoq illullaasussat akisutigilernissaat imi Qasigiannguit anorersuarmik egqorneqarsirnapput sekundimut 40-5U meter-isut sukkatigisutut uuttorneqarsimasumik, sanaartukkanillu aseruatitetingaatsiarsimasumik. Anare rsuaq taaneqa r toq pats i 6 i ga 1 ugu Qas i g i annguan i i Z 1 uc ninngusarneqarnissaa~n~~ tunngavissiaasog 45-miit qaffanneqarsimavoq sekund-imut 50 meter-inngorlugu. Taaneqareersutut kisitsisiliussat Silaslorfeqarfimmit ukiuni pingasuinnarni misissukkat tunngavigalugit aaliangiunneqarsimapput. Taamanimi ukiuni pingasuni ataannartumik misissuinerit qagutigoort~usimappu~- Kisiannili ilfut ukiuni amerlanerujussuarni nap2sussaappu-k aammalu ukiut ingerlanerini anorinik uuttuutinik pitsanngoriartulnnartunik peqalersimavoq, taamaattumillu 1973-imiit 1986-imut Narsarni, nuumi, Sisimiuni, Aasianni, Ilulissani kiisalu Ammassalimmi anorip sakkortunerpa~ffiinik, ninngussusissamuz kisitsislliussat nalilersorneqarnissaa~n~~ tunngavissanik katersuisinnaaslmavugut. Uttortaalluni katersukkanit annertuujusunit rnakku paasissutissat tigulaariffigalugit ilisimatitsissutigin~q~r~~~~~appu~: - h arsami anori sakkartunerpaaq uuttorneqarslnavoq, tassa 56 mis-iulluni (akunnermut 200 km miss.), (Kingusinnerusukkut Misissueqqaarnerit, anori 65,4 s/m-isut sukkassuseqartcq uuttorsirnavaat (tassa anori akunfiermut 235 km-inik sukkassuseqartaq), L

8 - Nuui~+uni anari sakkortunerpaaq 49 m/s-iusoq uuttorneqarsimavoq (akunenrmut 175 krn miss, sukkassuseqartoq). - Narsami ukiuni uuttortaaviusuni arfineq-pingas~usuni. tassa 1973-imiit 1981-imut ullut 5-it SO m/s sinnerlugu anorlerfiusut ( 180 kit miss.) nalunaarsorneqarsimapput ~ it ~ 20 m/s (72 km/t) sinnerlugu anoreqarfiusutut nalunaarsotneqarsiapput. - Nuurnmi ukiuni 13-ini rnisissuiffiusuni, tassalu 1973-imiit hut, ullut 6-it 43 m/s-irnik sakkortunerusumik anor%arf iusut (I55 km/t) nafunaars~rneqarsimapput, ulluflu 40-miit 43-mut (m/s) anoreqarf iusut 9-t nalunaarsofneqarsimapput Oqartoqartariaqarpoq uuttortaanerit siullermik tassa uppernarsigaat, anorit sakortussusaat tunngavigalugu inassusiornitsinni anorit s~kkukinaarsimanngikkigut. Aappassaanik uuttortaanerit uppernarsivaat, anorimik sunnerneqarnissarnik tunngaviliussaget, akuttunngitsumik piviusunngortaxtut. Pingajussaanik uuttartaasimanerit takutippaat, pif fissarni uuttortaaviusumi anorit sakk~rtunerpaaffittut tunngaviliunneqarsirnasut qaqutigorluinnaq qaangerneqartarsimasut. Qallunaat Nunaanni anorimik sak~ox~us~usilersuinerit ukiut 50- i kkrrut aat ifuini ~orlerxlerpaaffiusar~ut tunngavigalugit suliaapput, tassa imaappoq Qallunaat Nunaanni, tunngaviusumik anorimik agguaqatigiissillugu sakk~~t~ssusiliussaasoq ( 27 m/siusoq) aqguaqatigiissi llugu taamallaat ukiut 50-ikkutaat qaangerneqar t ar-toq U%tortakkat qulaani taaneqartut takutippa*t, tunngavittut anorimut kisitsisiliussat/killiliussat, illutsinnik suunniisarnerat, illoqarfinni assigiinngitsuni ukiumut ataasiarlutik anguneqartartut. Taamak ililluta iloqarfinni ukiut tamarluinnnangajaasa illut qumm~tkilliliussa.ttunngavigalugit ninngussusii misilittar-tarpagut. Uagut ukiut SO-ikkutaarlugit anorinik naatsorsuutiginninngl~~itsinnut patsisaavoq, taamak ilioraluarutta anorit ima sakkortutigisut tunnqaviginialersussaassagatsigit Kalaallit Nurdanni illuliorsinnaapeq ajornarluinnartuflngqrtingajassallugu, Ukiut 50-ikkuutaat anorai tunngavigissagu~sigit, taava assersuutigalugu soorlu ru arsami ima isumaqasseac, anorit sekgnd-inut 70 meter-i c ataannagit sukkassuse~artutninnngussusissamut atatiilugu tcrifi9avigl sar iaqal i ssal. lugi t, Ukiut ataasiakkaat iluini anorit tunngevigigutsigit killornut taava aperisinnaevugut, taavzl kiliiliussagut appasippailaannginnersut. Qujanarturnik taamazkkunanngilaq - tassami mar,na tikiilucu suli ill.unik anori patsisicalugu isasoorto~a~nikuuc~gilau - tassa maanna ninngussusissamut kicitsisili,ussat tunngavigalugit.., 3

9 Taamaattumik illut illunullu atasut nalinginnaasumik isigalugu anorimut annerpaaffittut killiliussat anoraatillugilluunniit illuliat - sanalluagaatillugit, tassa illuliornermi naatsorsuutigineqarlunilu psasi~~issuseqarfigineqarsima~il~~~~, anori sanninngaamut naqitsinerrni saniatigut anori aamma millugussinermik annerturunikteqeqqut aniingarnillu tungaasigut pinngortitsisartoq - isasooratlk skiuussinnaasuseqartarput. Ilisirnavarpulli, aserortaqarsinnaasarmat, anoreqaleraangat sakkortunerusunik, soorlu taamak pisartut takusarsirnagigut Narsami, Qasigiannguani Ammassalimilu. Pisiannili tassa manna tikillugu ~janartumikisumaqarnarpoq,taamarujussuaganorersuarsinnaanerit qaquriguinnaq pisassasut. 4

10 Eastighd kt0 Retning Anta1 d w m d rraksinale virl&astigh&.er (v-) st@rre eller lig 20 m/s (72 h/t) : i alt 267 dggn Lhieskrivexen var hdstillet til at registrere v op til 60 m/s (216 km/t). I Narsaq optrzder f$nstom q andre stom, F$nstorme kcrmx fra retnkqeme Y-&S$, For stom med max vindhastigheder mer 30 m/s er f$nstormene helt d&iermde (-95%). For stom med v mellm 20 clg 30 m/s max er forholdetmllem antdl csg f$nstor;rte cq andre stom af st@rrelsesorden 1:1. En storm defineres i dame sasmmhm g sm en samerhmgede pride af bhst rned & s M v*astighed stgrre eller lig 20 m/s.

11 fra ssgi -sv - # - =@ - w -sv -. st$rre eller lig 40 m/. (144 h/t) : ialt 15dggn Antal d&n IIsed mks;;_rrale vindhastigheder (v max ) st$r?re eller lig 30 m/s (108 h/t) : i dt 137 d&n Anta1 d#y rnd mdksifidle vhdhastighder (v-) st@me eller Iig 20 m/~ (72 h/t) : i alt 578 d&n (:

12 3a stgrre eller lig 20 m/s (72 Wt) : i alt 126 d@p

13 Liniewiveren var MstiLlet til at kunne registrere v ap til 72 m/s (140 kndb = 260 'm/t). Stcmrihyppighden i sarme&&eme lige vinter&n&er, to perider, er wentlig Lavere end i de qent- men stomtyrkeme er Lkke m et forskellige i de En stom defheres i d q e forbindelse sm en sammikngende pride af bkt IT& mkshl vin&astighd stglrre dler lig IRA 213 m/s.

14 c- Linieskriverm var indstillet til at kunne rqistrere v op til 60 m/s (216 h/t) I &leperiden foreirmmr lmgt de fleste stom (q i $mi$ ogs; de krafkigste) i vinterpxicden. stom defineres i denne forbindelse sm en saxmenhmgende pride af bkst rml imksirral vin&astigh& st#rre eller lig re3 20 m/s.

15 fra N (piterzq) I N ( N ( N ( - ) - N I N ( - - a ( - ) i alt 129 Z$gn