Discipelskab og bøn. Ugens vers

Transkript

1 3 TIL SABBATTEN 18. JANUAR 2014 Discipelskab og bøn Ugens vers Introduktion Ikke for dem alene beder jeg, men også for dem, som ved deres ord tror på mig, at de alle må være ét, ligesom du, fader, i mig og jeg i dig, at de også må være i os, for at verden skal tro, at du har udsendt mig. (Joh 17,20-21). Uanset hvad vi ellers gør for at vinde sjæle, uanset hvilke programmer vi skaber, må vi intenst bede for de mennesker, vi ønsker at nå. Dette er centralt for, hvad det vil sige at være en kristen, endnu mere, hvis man ønsker at gøre andre til disciple. Hvilke mægtige forandringer kunne ikke indtræffe, hvis vedvarende, inderlig bøn var en central del af vores metoder for at skabe og bevare disciple! Lad arbejderne gribe fat i Guds løfter og sige: Du har lovet, Bed, så skal der gives jer. Jeg må lede denne sjæl til omvendelse til Jesus Kristus. Bed for dem, du arbejder for; nævn dem for menigheden, så den kan bede for dem... Vælg en ny person at bede for, og tilføj endnu en, mens du dagligt søger vejledning fra Gud. Læg da alt frem for ham i inderlig bøn, idet du arbejder med guddommelig visdom. (Ellen White, Medical Ministry, s ) Ugens tekster Dan 9,2-19 Matt 14,22-23; 26,36 Joh 17,6-26 Hebr 2,17 1 Pet 4,7 30

2 SØNDAG 12. JANUAR 2014 Velafprøvet medfølelse Ofte bliver bøn meget selvcentreret. De troende kommer med deres ønskeseddel til Gud og håber at få det, de beder om. Selv om vi bliver fortalt, at vi skal bringe vores begæringer frem for Gud, er vores motiver ikke altid rene. Er vores hjerter trods alt ikke fordærvede, onde og svigefulde? Kan det tænkes, at vores bønner ofte er en genspejling af vores indre syndighed? Forbøn derimod, fokuserer på et andet menneskes behov og mindsker dermed sandsynligheden for selviske motiver. Ned igennem historien har forbøn været et udtryk for den højeste form for åndelig samtale. Ubesmittede af ønsket om personlig tilfredsstillelse udtrykker disse samtaler uselviskhed, medfølelse og inderlig længsel efter andres frelse. Dan 9,2-19 Hvad er det, der tynger Daniel i hans bøn? Hvilken rolle spiller bekendelse i bønnen? Pga. Daniels høje alder var det ikke sandsynligt, at han selv ville nyde godt af Jerusalems genopbyggelse, så hvad var motivet for hans bøn? Der var gået 70 år, siden Jeremias udtalte den profeti, som Daniel nu studerede. Efter så mange år er det sandsynligt, at Daniels venner fra Jerusalem allerede er døde. Jerusalems genopbygning ville heller ikke genoprette Daniels personlige formue. Der er intet i Daniels bøn, som antyder selviske motiver. Den aldrende profet beder Gud udtrykkeligt mht. de landflygtige jøders fremtid og Jahves eget omdømme. En lang bekendelse går forud for hans anmodninger. I bekendelsen inkluderer Daniel sig selv blandt de ulydige. Profeten er ikke villig til at tage sin egen uskyld for givet. Daniel påtager sig selv ansvaret, mens han først og fremmest beder om genoprettelse, som vil gavne andre. Til at tænke over Tænk over dit bønneliv, hvad du beder om, hvorfor og for hvem. Hvor meget tilsidesættelse af selvet er der inkluderet? Hvordan kan du lære at blive mindre selvcentreret i dine bønner? Hvordan kan dine bønner, også for dig selv, blive mindre selviske? 31

3 MANDAG 13. JANUAR 2014 Tid til bøn Kristus var selv et eksempel på det bønneliv, han opfordrede sine disciple til at have. Om morgenen, om aftenen, efter at have prædiket, før han prædikede, hver gang han havde mulighed for det, bad han. I en have, på bjerget, på ensomme steder, hver gang alle distraktioner forsvandt, bad Jesus. Adskilt fra sin Faders fysiske nærhed var Jesus i nær åndelig kontakt med Faderen gennem bøn. Jesu åndelige hjerteblod kom til ham gennem bønnens åndelige pulsåre. Skal moderne Jesu efterfølgere, som er svækkede af syndige tendenser, kvalt af verdslige bekymringer, frustreret over nederlag, nøjes med et bønneliv, der er mindre aktivt end Jesu? Bøn er at åbne hjertet for Gud som for en ven. Dette er ikke nødvendigt for at underrette Gud om, hvad vi er, men for at gøre os i stand til at tage imod ham. Bøn bringer ikke Gud ned til os, men løfter os op til ham. (Ellen White, Steps to Christ, s. 93). Mark 11,22-26 Luk 11,13 Joh 14,12-14 Hvordan skal vi forstå løfterne om bøn i disse tekster? Hvordan har du oplevet det, som Jesus siger her? Hvordan har du lært at være udholdende, når det, du har bedt om, ikke er sket, som du havde håbet? 32

4 TIRSDAG 14. JANUAR 2014 Tidløs undervisning På mirakuløs måde forbinder bøn dødelige mennesker med deres udødelige Skaber. Bøn er som åndeligt lim. Forbundet med deres himmelske far kan de troende løftes ud over deres jordiske natur og syndige tendenser. Forvandlingen adskiller dem fra verden. Hvis det skulle lykkes for Satan at fordreje bøn til en selvcentreret handling og derved frarøve den dens mulighed for at forvandle os, ville vi i høj grad blive kompromitteret og vores vidnesbyrd hæmmet. Matt 6,7-8; 7,7-11; 18,19-20 Hvad lærer disse vers os om bøn? Den oprigtige troende stoler på Guds evne til at holde sine løfter. Der er aldrig nogen, som er fremkommet med en bøn, som har kunnet intimidere Gud. Hans autoritet er uden grænser, hans magt uden lige. Guds folk nærmer sig himlens porte med tillid til, at Gud vil gøre det, som er det bedste for os, selv om vi på det tidspunkt ikke kan se, at det er det. Tro er ikke kun at stole på det, vi kan se; sand tro er at stole på Gud, når vi ikke kan se det resultat, vi ønsker og forventer (se Hebr 11,1-7). Så længe du tjener Gud, så længe du vandrer i tro, vil du utvivlsomt skulle stole på Gud, også når du oplever, at ting ikke går, som du havde håbet på eller bedt om. Selv en hurtig læsning af Bibelen vil vise dig, at du ikke vil være ene om en sådan erfaring. Matt 6,9-15; 26,39 Hvad lærer disse vers os? Tillid må ikke forveksles med hovmod eller respektløshed. At træde frem for Guds trone med frimodighed indbefatter ingen tro på egen fortjeneste. Den troendes holdning præges af frimodighed og ydmyghed. I Getsemane udtrykte Jesus klart sit foretrukne ønske, men afsluttede med ordene Ske ikke min vilje, men din. I tillæg til fuldstændig overgivelse er en tilgivende holdning et andet tegn på ydmyghed. Vi, som selv er blevet tilgivet, må tilgive andre. Til at tænke over Er du vred på nogen og har svært ved at tilgive? Bring det til Gud i bøn. Bed for dig selv om, at du vil lære at tilgive. Bed for den anden person. Hvad tror du, der vil ske efter nogen tid? 33

5 ONSDAG 15. JANUAR 2014 Tidløs medfølelse Kristus var legemliggørelsen af al fuldkommenhed; dvs. al Guds fuldkommenhed blev åbenbaret i ham. Derfor har der aldrig været nogen, som havde større medfølelse end Kristus. Hvem har haft et stærkere ønske om at lindre menneskers nød end Jesus? Luk 22,31-32 Joh 17,6-26 Hebr 2,17 Hvilken sammenhæng er der mellem discipelskab og Kristi medfølelse og forbøn? Hvilken indflydelse havde det på Jesu forbøn for andre, at han var blevet et med os mennesker? Hvad er det ultimative formål med Jesu forbøn? Jesus kunne effektivt gå i forbøn for sine disciple, fordi han aktivt tog del i deres liv, forstod dem til fulde og lidenskabeligt ønskede det bedste for dem. Effektiv forbøn i dag kræver det samme. De, som ønsker at gøre andre til disciple i det 21. århundrede, vil tilsidesætte tidskrævende aktiviteter, som hæmmer deres forhold til fortabte mennesker. At tjene penge, opnå berømmelse, ja selv akademisk dygtighed må underlægges det større mål at frelse de fortabte. Dette er en vigtig sandhed, som let tabes af syne, fordi vi så tit fanges af hverdagens gøremål. Jesus brugte tid på sine disciple. Han besøgte deres hjem, blev kendt med deres familie, tilbragte fritid sammen med dem og arbejdede sammen med dem. Intet af betydning i deres liv gik ham forbi. At gøre andre til disciple i dag kræver mere end at uddele traktater og have de rigtige bibelske argumenter. Bøn, som i medlidenhed er klar over andres nød, og som ivrigt ønsker at lindre denne nød, er stadig væk opskriften på effektiv forbøn, når det gælder at nå andre med evangeliet. Selv om det kan lyde mærkeligt, er der megen sandhed i ordsproget: Folk bryder sig kun lidt om, hvad du ved, indtil de bliver klar over, hvor meget du bryder dig om dem. 34

6 TORSDAG 16. JANUAR 2014 Tidløs medlidenhed gentaget Den største ros, der kan gives, er efterligning. De første disciple efterlignede deres Herres bønneliv. De bad naturligvis om personlig sikkerhed, for deres daglige behov og for individuel åndelig vejledning. Men forbøn blev også en vigtig del af deres discipelskab. ApG 1, Tim 2,1-4 Jak 5, Joh 5,16 Jud Pet 4,7 Til at tænke over Hvilken rolle spillede bøn i den første kristne kirke? I hvilke specifikke situationer bad de? Hvad kan vi lære fra disse eksempler? Vedvarende bøn forankrede den tidlige kirke. Hver gang Paulus tog af sted på missionsrejse, blev han kommisioneret gennem bøn (ApG 13,3; 14,23). Selv deres afrejser var omgivet med bøn (ApG 20,36; 21,5). Ofte blev deres bønner forbøn for andre. De bad for regeringsledere, medtroende og generelt for alle mennesker. Paulus bad for høvedsmanden Publius far, som led af dysenteri. Stefanus bad for sine mordere, da han selv var ved at dø. Bønnens betydning for de første kristne kan næppe overdrives. Skriften siger, at bøn er velbehagelig for Gud; for han ønsker, at alle skal frelses og at sandheden skal udbredes. Den første kristne kirke voksede hurtigt pga. bøn kombineret med apostlenes undervisning, glødende forkyndelse, mirakler og kærligt fællesskab. På trods af kraftig forfølgelse nåede kristendommen ud til hele Romerriget. Tusinder og atter tusinder tog imod evangeliet. Forvandlede mennesker var lysende vidner lige fra kejserens palads til små ukendte steder. Hvor meget tid bruger du i bøn for andre? Tænk over dit svar. Måske skulle spørgsmålet egentlig være: Hvor meget tid burde du bruge på at bede for andre? 35

7 FREDAG 17. JANUAR 2014 Læs Ellen White Testimonies for the Church, 9. bind, A Reformatory Movement, s. 126 Medical Ministry, By Personal Efforts and Living Faith, s Den, som ikke bestiller andet end at bede, vil snart holde op med det, eller hans bønner vil blive en vanemæssig formsag. Når et menneske unddrager sig al omgang med sine medmennesker og søger at undgå sine kristelige pligter og kors, når han ophører med at arbejde flittigt for Mesteren, som arbejdede så flittigt for ham, så taber bønnen sit indhold for ham, og han har intet, der kan tilskynde ham til overgivelse. Hans bønner bliver personlige og selviske. Han kan ikke bede for sine medmenneskers nød eller Kristi riges fremgang og trygle om styrke til at udføre arbejdet. (Ellen White, Steps to Christ, s. 101.) Spørgsmål til drøftelse 1. Hvorfor hæmmer mangel på forbøn kirkens vækst? Hvordan stimulerer et aktivt bønneliv for andre iveren for at gøre andre til Jesu efterfølgere? Hvad er nøglerne til effektiv forbøn? Hvordan kan den, der beder for andre, vide, hvad han/hun skal bede om? 2. Hvad bør medlemmer gøre for dem, de beder for, udover deres private bønner derhjemme? Hvordan kan kirkens medlemmer opbygge et venskabsforhold til naboer, slægtninge eller kolleger, som de beder for? Hvorfor bør privat bøn for andre altid kombineres med vedvarende indsats for at opbygge venskaber? 3. Hvad kan moderne kristne gøre for at erfare et dynamisk bønneliv? Hvilket forhold er der mellem succes med at vinde andre for Kristus og vores møde med Guds hellige nærhed gennem bøn? Kan bøn forandre dem, der bliver bedt for, uden først at forandre dem, der beder? Hvordan kan bønnens indhold blive ændret ved, at vi har en længsel efter at nå andre? Hvilken indflydelse har personlig hellighed og bøn på evnen til at dele Kristus med andre hos den, som ønsker at gøre dette? 4. Hvad kan de troende gøre for at udvide deres kontakt med dem, som ikke har taget imod Kristus? Hvordan opnår man mere end et overfladisk venskab med sin omgangskreds, så man bliver klar over specifikke behov hos andre, som man kan bede for? 36

8 DIALOG TIL SABBATTEN 18. JANUAR 2014 Aktiviteter og dialog Guds Ord Lav en liste over eksempler på uselviske bønner i Bibelen. Del den med din klasse og se, hvor mange I kan finde. Hvilke elementer i Fader Vor udtrykker i særlig grad en uselvisk holdning? Personligt kristenliv Forstå det bedre Tænk over dine private bønner. Kredser de mest om dine egne ønsker og behov, eller er du optaget af hjælp til andre mennesker og af Guds evangeliums vækst og fremgang. Er dine bønner et udtryk for dit ønske om at tilgive og hælpe mennesker, du møder? Beder du også for mennesker, som udviser modvilje mod dig og dem, du holder af? At bede i Jesu navn (se Joh 16,23-28) forstås ofte som en slags automatik, hvor bønner opfyldes, blot man bruger vendingen i Jesu navn som en magisk formel. Men navn er ofte i Bibelen anvendt om personlighed og karakter, og udtrykket i Jesu navn betyder, at man beder i overensstemmelse med Jesu karakter og sindelag. Det indebærer derfor, at den bedende deler Jesu holdning din vilje ske, og at den bedende søger at ønske og ville, hvad Jesus vil. Man kan altså bruge vendingen uden rent faktisk at bede i Jesu navn! Det er her, at Helligånden kommer os til hjælp og viser os hen til Jesus, så vi bedre og bedre forstår at bede med Jesu sindelag (se Rom 8,26-27). Den, der kun beder for sig selv og ikke beder for andre, beder ikke i Jesu navn. Jesu løfte er givet i lyset af den opgave, han har givet sine disciple om at gøre andre til hans disciple. Til at tænke over At følge Jesus er at følge en person. Jesu disciple har et personligt trosforhold til Gud. Bøn er en del af vores samtale med Gud. Samtale, der kun giver ordrer eller finder sted, når der er problemer, er ikke et ægte udtryk for personligt venskab. Med vore venner deler vi tanker og drømme og ønsker. Vi taler ikke kun med dem, når der er noget, vi ønsker at opnå eller få. Og vores samtale med dem er ikke baseret på automatik. Hvorfor skulle det være anderledes i vort forhold til Gud? 37

9 38 NOTER TIL SABBATTEN 18. JANUAR 2014

10 MISSIONSBERETNING DEN VEST-CENTRALAFRIKANSKE DIVISION 18. JANUAR 2014 EN AIR CONDITION EVANGELIST I SENEGAL Francis var ikke glad for, at hans søster var blevet syvende dags adventist. Hun var blevet så forandret. Hun klædte sig anderledes, og der var mad, hun ikke længere spiste. Men det værste var, at hun ikke ville arbejde om lørdagen. Hvad er det for slags en mennesker, som ikke vil arbejde om lørdagen? tænkte han. De er dovne! Det er ikke let at finde arbejde, så hvad skal de leve af, hvis de ikke vil arbejde om lørdagen? Francis lagde mærke til, at hans søster altid var glad, når hun kom hjem fra kirke. Hun fortalte ham, hvad præsten havde talt om, og af og til sang hun sange for ham, som hun havde lært. En dag bad han hende om at forklare, hvorfor hun gik i kirke om lørdagen. Hun læste flere tekster fra Bibelen for ham, og han kunne godt se, at det gav mening. Men jeg vil aldrig selv blive en syvende dags adventist, tænkte han. Men en onsdag aften gik han med hende til bedemøde, fordi hun havde bedt ham om det. Han blev meget påvirket af det, han hørte, og snart gik han regelmæssigt i kirke og sugede de bibelske sandheder til sig. Han besluttede sig for at følge Kristus resten af sit liv. Da han kom op af vandet efter sin dåb, lo han; for han var blevet syvende dags adventist, selv om han havde sagt, at han aldrig ville blive det. Francis var i gang med at uddanne sig til at blive air condition installatør; men nu kunne han ikke længere deltage i undervisningen om lørdagen. Efter i mange dage at have bedt Gud om hjælp, talte han med sin chef, som blev så vred, at han fyrede ham på stedet. Hvad skulle han nu gøre? Det var en vanskelig tid for ham, uden arbejde og uden penge. Men han var overbevist om, at Gud skulle komme først i hans liv. Han begyndte at gå fra dør til dør og fortælle andre om Jesus, mens han overvejede, hvad han skulle gøre. Gennem gode forbindelser fandt han en ny læreplads, som ikke krævede, at han arbejdede om lørdagen. Han havde gode evner og gjorde sin uddannelse færdig som den bedste i sin klasse. Francis var taknemlig over, at så mange af menighedens medlemmer havde bedt for ham. Han var glad for al deres hjælp og støtte, og de var stolte af ham og hans trofasthed. I løbet af ganske få år har han fået ry for at være en ærlig og dygtig arbejder. Han er glad for sit arbejde som air condition installatør; men han holder især af at være evangelist. For nyligt blev syv mennesker døbt som et resultat af hans arbejde for dem. Hans personlige motto er: Spørg Gud; han svarer altid. FAKTA OM SENEGAL Senegal er det vestligste land i Afrika. Hovedstaden hedder Dakar. Det officielle sprog er fransk; men næsten alle taler også mindst et afrikansk sprog. Ca. 94% af befolkningen er muslimer; de resterende 6% er enten kristne eller følger traditionelle religioner. 39