Handlingsplan for læsning på Præstemarkskolen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Handlingsplan for læsning på Præstemarkskolen"

Transkript

1 Handlingsplan for læsning på Præstemarkskolen RETUR TIL INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse: Indledning Præstemarkskolens grundlæggende betragtninger om læsning Læsning i indskolingen (Kærhus) Trinmål i indskolingen Evaluering i indskolingen Skole-/hjemsamarbejdet i indskolingen Overgangen mellem børnehave og indskolingen Overgangen mellem indskoling og mellemtrin Læsning på mellemtrinnet (Bakkehus) Mål for læsning i dansk på mellemtrinnet Læsning i fagene på mellemtrinnet Skole-/hjemsamarbejdet på mellemtrinnet Overgangen mellem mellemtrin og udskoling Læsning i udskolingen Mål for læsning i dansk og faglig læsning i udskolingen Skole-/hjemsamarbejdet i udskolingen Præstemarkskolens forebyggende indsats i forhold til læsning Hvem gør hvad på Præstemarkskolen Litteraturliste SIDE 1 AF 106!!

2 Indledning RETUR TIL INDHOLDSFORTEGNELSE Præstemarkskolens handlingsplan for læsning har sit udgangspunkt i Favrskov kommunes sprog- og læsepolitik, der som overordnet mål har, at unge ved grundskolens ophør har sikre kompetencer i læsning og skrivning, så de kan gennemføre en uddannelse og har mulighed for at deltage aktivt i samfundslivet. Præstemarkskolens handlingsplan er en del af implementeringen af den kommunale læse- og sprogpolitik og har til formål at Give en kort målsætning for læsning for de enkelte årgange. Beskrive Præstemarkskolens arbejde med læseundervisning herunder læsning i alle fag. evalueringsplan for læsning. særlige tiltag til fremme af læselyst og læsefærdighed samt indsats i forhold til elever i læsevanskeligheder, herunder også brug af it. samarbejde omkring læsning med forældrene. opgavefordeling blandt skolens aktører på læseområdet. overgange og sammenhænge samt SFO s arbejde med læsning. Præstemarkskolens overordnede målsætning for læsning er at eleverne skal blive gode læsere, der er i stand til at anvende læsning funktionelt på alle trin og i alle læringsprocesser. Elevernes læseresultater bør altid ligge over landsgennemsnittet i standardiserede læsetest. at eleverne udvikler læselyst og læseglæde gennem hele skoleforløbet. at der arbejdes målbevidst med læsning med udgangspunkt i skolens handlingsplan for læsning. at ansvaret for læsning og læseundervisning ligger hos alle teamets lærere. På Præstemarkskolen ligger ansvaret for elevernes læseudvikling hos alle lærere, og læsning er en del af alle boglige fag. Selv om det ikke decideret er en del af Fælles Mål for alle folkeskolens fag, er det praksis på Præstemarkskolen, at alle faglærere har fokus på læsning og afsætter tid til læseundervisning i eget fag. Handlingsplanen skal fungere som et dynamisk arbejdsredskab for alle lærerne, en hjælp og en rød tråd for læseundervisningen gennem alle skolens afdelinger og er blevet til i et samarbejde mellem skolens læsevejledere og ledelse og de enkelte afdelingers lærere i efteråret Handlingsplanen evalueres første gang juni SIDE 2 AF 106!!

3 Præstemarkskolens grundlæggende betragtninger om læsning Læsning vil sige at forstå skrevne meddelelser. Det er en aktiv meningssøgende proces, hvor læseren genskaber et forestillingsindhold på basis af en identifikation af tekstens ord og forhåndskendskab til tekstens begrebsverden. Læsefærdigheder og skrivefærdigheder er to sider af samme sag, og de udvikles sammen. Skrive-udviklingen er derfor også i nogen grad medtænkt, når der i handleplanen står læseudvikling eller læsefærdigheder. Den interaktive læsemodel Læsefærdighed udvikles i samspil mellem elevens forudsætninger, læselyst, læseerfaring og den undervisning, eleven deltager i. Læsefærdighed består af to hovedkomponenter, afkodning og læseforståelse. Afkodning er den færdighed, der sætter os i stand til at se, at krusedullerne på papiret repræsenterer bogstaver, at bogstaverne har hver sit navn og hver sin lyd, og hvis man sætter lydene sammen, opstår der ord. Afkodning er første led i læseudviklingen, men først, når man opnår en forståelse af det, man afkoder, kan man tale om, at man læser. God læsefærdighed drejer sig om mere og andet, hvilket kan illustreres i den interaktive læsemodel, hvor det anskueliggøres, hvilke områder, det er nødvendigt at arbejde med, hvis man skal opnå en god læsefærdighed. Alle enkeltdele har betydning og er altså områder, vi som undervisere skal tage højde for i læseundervisningen. Den interaktive læsemodel kan illustreres således: RETUR TIL INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 3 AF 106!!

4

5 Se bilag 1 Retur 2 Se bilag 2 Læseforståelsesstrategier En læseforståelsesstrategi er en bevidst, målstyret handling, der kan udføres før, under eller efter læsningen af en tekst med henblik på forskellige elementer af læse-forståelsen. Det er vigtigt at benytte sig af og lære eleverne forskellige læseforståelsesstrategier allerede fra tidligt i læseudviklingsprocessen. Strategierne opdeles i 4 hovedkategorier: Hukommelsesstrategier bruges til at repetere dele af teksten for at huske den. Organisationsstrategier bruges til at skabe overblik. Elaboreringsstrategier bruges til at bearbejde den nye viden, så den integreres med elevernes baggrundsviden. Overvågningsstrategier bruges til at evaluere egen forståelse. Se bilag 3 LUS Præstemarkskolen benytter evaluerings- og planlægningsværktøjet LUS (LæseUdviklingsSkema) i arbejdet med den enkelte elevs læseudvikling. Børnene på skolen luses hvert år i forbindelse med udarbejdelse af elevplaner, til de når lustrin 15, almindeligvis ved overgangen til udskolingen. Se bilag 4 Retur 4 Vejledning i, hvordan man skelner mellem LUStrin lettal og lixtal RETUR TIL INDHOLDSFORTEGNELSE Se bilag 5 Om LUS generelt se bilag 6 Skrivning Læsning, skrivning og stavning er gensidigt forbundne processer. Der er derfor vigtigt, at der arbejdes med alle tre områder. Børns skriveudvikling gennemløber 5 faser, nemlig: Leg og skriv Skriv løs Skriv med idé Skriv med overblik Skriv avanceret Se bilag 7 Retur 7 Stavning Staveudviklingen kan beskrives i udviklingstrin, hvor rækkefølgen af de enkelte trin, er den samme for alle elever. Forskellen er, hvor hurtigt udviklingen foregår, og hvor langt eleven når. Hvert trin bygger på forudsætninger fra foregående trin. Se bilag 8 Se bilag 9 Retur 9 SIDE 5 AF 106!!

6 Læsning i indskolingen (Kærhus) RETUR TIL INDHOLDSFORTEGNELSE Barnets tidlige sproglige udvikling er af afgørende betydning for den senere læseudvikling. Børnene møder i skolen med forskellige forudsætninger for at lære at læse, men vi prioriterer at arbejde med at understøtte og udvikle den umiddelbare lyst, glæde og forventning om at lære at læse, som alle børn møder i skole med. I Kærhus arbejdes der hen mod trinmålene for læsning, 2. kl. Eleverne skal tilegne sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: anvende sikre og automatiserede færdigheder til afkodning af almindeligt brugte ord i alderssvarende tekster. læse sprogligt udviklende tekster og bruge enkle strategier til læseforståelse. genfortælle indholdet og udtrykke forståelse af det læste. læse fiktive og ikke-fiktive børnebøger af passende sværhedsgrad nogenlunde ubesværet og begynde at læse sig til viden i faglige tekster og på internet. søge forklaring på ukendte ord. opnå passende læsehastighed og præcision. udvikle begyndende læserutiner. læse med begyndende bevidsthed om udbyttet af det læste. finde og vælge bøger til egen læsning. læse lette norske og svenske ord og sætninger. I Kærhuset arbejder vi målbevidst med læsningen. Der arbejdes primært med fokus på afkodning og gode læsestrategier. Det er vigtigt, at eleverne præsenteres for mange forskellige læsestrategier. Til dette arbejde anvendes blandt andet læseuglerne. En god læsefærdighed består helt overordnet af to hovedkomponenter, nemlig afkodning og læseforståelse. Afkodning ses som altafgørende for en god læseudvikling. Det er vigtigt, at afkodningen sker hurtigt og sikkert. En sikker afkodning er en nødvendig forudsætning for læseforståelse. Så længe afkodningen er usikker, vil eleven ikke få nogen god selvstændig læseforståelse. Afkodningen handler om, at eleven skal have erfaringer med ords stavemåde, hvilke bogstaver der er i ordene, og hvordan forskellige bogstavkombinationer lyder. Samtidig med, at afkodningen skal foregå sikkert og hurtigt, er det også væsentligt, at den bliver automatiseret, dvs at eleven skal kunne koncentrere sig om det der læses, og ikke at der læses. Automatiseringen opnås gennem øvelse, og det er derfor vigtigt at hver enkelt elev får mulighed for at læse meget. Læseundervisningen foregår både i emnetimer og i ugens arbejde timer. Der er afsat læsetid i alle grupper 4 x om ugen. Her arbejdes med både stillelæsning og højtlæsning, hvor børnene læser i individuelt materiale, alt efter hvor langt de er kommet i læseprocessen. Vi har i alle grupper en stor samling bøger, både skønlitteratur og faglitteratur, ordnet efter sværhedgrad i forskellige kasser og farver. Børnene skifter sværhedsgrad efter aftale med læreren/pædagogen. Læseundervisningen i Kærhus tager udgangspunkt i, at der så vidt muligt skal læses enkeltvis med alle børn 4 dage om ugen. Læsningen kan være med en voksen, alternativt læser børnene højt i et makkersamarbejde eller i et samarbejde, hvor en øvet læser læser højt for en af de yngste. Eleverne har faste læsemakkere, der læser højt for hinanden, bl.a. for at kontinuiteten i læsning ikke spoleres af evt. personalefravær. Den daglige træning og højtlæsning er uhyre vigtig! Ligeledes bygger læseundervisningen på, at børnene træner derhjemme 15 min hver dag. Forældrene introduceres ved skolestart i deres vigtige rolle bl.a. ved udleveringen af Kærhusets SIDE 6 AF 106!!

7 læsebrochure. Onsdagslæsning De 7-8 årige har om onsdagen et forløb omkring læseforståelse på 13 ugers varighed. Her arbejdes blandt andet med!" ord- og begrebsforråd #" arbejde med ordkort, fokus på elevernes baggrundsforståelse ved hjælp af fx tankekort, betydningskort, associationsnetværk $" Arbejde med genrekendskab som læseforståelsesstrategi fokus på fortællestruktur og fortællingsansigt Læseundervisning i Kærhuset er også: At læse og stave ord fra dagens kalender, stor-lille bog i forbindelse med morgensamling, bog-bånd, rim og remser, højtlæsning, læsespil både brætspil og computerspil, diverse computerprogrammer, boganmeldelser både mundtlige og skriftlige, hentediktater. Endelig er det vigtigt at huske mundtlighed i danskundervisning- herunder fortælling, arbejde med tekstarbejde, ordbogsarbejde og dramaarbejde. Arbejdet med norske og svenske tekster ligger bl.a. i forbindelse med indskolingens faste start-på-dagen ritualer. Læsekontrakter indgår også som en fast del af læsningen for de mellemste og ældste elever, mens læsekontrakter for de yngste elever tilbydes efter behov. Læsekontrakterne løber over forskellige perioder af året, ligesom mængden af læsestof tilpasses den enkelte elev. Kærhus og Bakkehus har en årlig fælles læsedag, der planlægges I forbindelse med planlægningen af årets arbejde. Læsevejlederne har ansvaret for afviklingen af denne dag. I årsplanen for de 7-8 årige indgår hvert år et litteraturemne, hvor der lægges vægt på litteraturarbejde, herunder arbejdet med læseforståelse og fælles samtale om litteratur. Et større litteraturemne indgår i årsplanen hver 3. år, hvor også de yngste deltager. Det er omkring arbejdet med materialet Pelle Pamfilius og Molly Morgenfrues store eventyr et differentieret materiale, hvor eleverne arbejder med dels den umiddelbare læseoplevelse og dels med forskellige læseforståelsesstrategier. I materialet indgår en fælles oplæsningstekst, differentierede læsetekster, oplæg til førlæsningssamtale med fokus på øget ordforråd, differentierede spørgsmål til litterær samtale, lytteopgaver, skriveopgaver, læsestrategiopgaver, oplæg til arbejde med bogstav/lyd. Faglig læsning i indskolingen I læsekasserne med individuelt læsestof præsenteres eleverne for forskellige typer af tekster, herunder også faglige læsetekster. Derudover inddrages den faglige læsning ligeledes i de perioder af året, hvor der arbejdes med natur/teknik emner. Alle elever er gennem it-undervisningen om onsdagen fortrolige med elevintra, og de muligheder, der er for at arbejde med faglig læsning her. Kanonlæsning i Kærhuset Tekster fra kanon inddrages i årets løb blandt andet som højtlæsning ved fælles samlinger, ved skolestarts-fællesmøderne, ved samlinger omkring højtider og dels i gruppernes højtlæsning fx ved spisning/afslutning på skoledagen. SIDE 7 AF 106!!

8 Læsning og skrivning Læsning og skrivning er to processer, der løber parallelt, og som løbende udvikles. Vi betragter læsning og skrivning som ligeværdige elementer i den samlede læse-udvikling. Børnene i Kærhuset bliver opfordret til at skrive, selvom de ikke har lært bogstaverne endnu. I løbet af året som yngst i Kærhuset forventes det, at børnene gradvist udvider deres sproglige kompetencer til at omfatte både tale- og skriftsprog. Til de ældste elever i Kærhuset bruger vi materialet Stav 2. Sprogstimulering i musik for de yngste En gang ugentlig har de 6-årige musik, 75 min - hvor der bl.a. også er fokus på sprogstimuleringen. Sproget udvikles bl.a. ved sansestimulering, og der har musikken en vigtig betydning. Musikundervisningen foregår i hold af børn. Vi arbejder med forskellige typer musik hurtige-langsomme, rock-klassisk, sanglege, rim og remser samt nye og gamle sange. Alt dette stimulerer og udvikler børnenes sprog og forståelsen af sprogets betydning. SFO s rolle Børnene i SFO har mulighed for at bruge forskellige sproglige udtryksformer bl.a vha bræt- og kortspil, let adgang til bøger, blade og tegneserier, fokus på musik og drama, højtlæsning, organiserede rollespil mm. Personalet i SFO underviser de 6-årige i skoletiden, så kendskabet til børnenes læsefaglige standpunkt og hermed også til de børn, der måske har brug for et ekstra lille skub er stort. SFO tilbyder lektielæsning hver dag kl , og her prioriteres især de børn, der har brug for lidt ekstra hjælp. SIDE 8 AF 106!!

9 Trinmål for de 6-årige Læsning Kan læse eget navn Kender den korrekte læseretning bogstavernes navn, form og lyd Kan høre et ords begyndelseslyd Læser små tekster Lege, improvisere og eksperimentere med rim, rytme, sproglyde og ord Videreudvikle og nuancere ordforråd og begrebsforståelse LUS-punkt 6 bruger bogstavlyden, ofte det første bogstavs lyd for at afkode nye ord i teksten Skrivning Kan skrive sit eget navn Kan legeskrive til egne tegninger Forstår at skrift kan bruges til noget Trinmål for de 7-årige Læsning LUS-punkt 10 anvender og skifter mellem formålsbestemte strategier i en efterhånden funktionel læsning af enkelte tekster Læse alderssvarende tekster Arbejde med de 120 mest almindelige ord Udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Skrivning Skrive små tekster, som eleven selv kan gengive for andre evt. ved hjælp af børnestavning Her kan der arbejdes med : Skrive til en tegning Skrive huskesedler og ønskesedler Arbejde med sætningsdannelse SIDE 9 AF 106!!

10 Stavning Kunne anvende stavning svarende til trin 1 (sproglig opmærksom) gerne godt på vej mod trin 2 (lydret stavning) Hvad kan der arbejdes med: Skelne mellem vokaler og konsonanter Opdele lydrette ord i fonemer (enkelte lyde) og stavelser Finde, tilføje, og fjerne forlyd i lydrette ord Læse rim og remser Lege med sammensatte ord Tale om lange og korte ord snakke bagvendt Trinmål for de 8-årige Læsning Anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af alm. brugte ord i alderssvarende tekster. Læse sprogligt udviklende tekster og bruge enkle læseforståelsesstrategier. Søge forklaring på ukendte ord. Genfortælle indholdet og udtrykke forståelse for det læste. Læsehastighed: Let børnelitteratur for aldersgruppen: 100 ord/min Udfordrende tekst: 6o ord/ min. LUS-punkt 12 læser selvstændigt en ukendt tekst af et vist omfang inden for egen erfaringsverden, læsning er endnu ikke flydende, afkodningen kræver fortsat opmærksomhed, læsningen går i stå under afkodningen af ukendte ord i den løbende tekst. Skrivning Skrive enkelte tekster om egne oplevelser, skrive ud fra fantasi, billeder, læste tekster i enkle fiktive genrer som historie og eventyr. Her kan der arbejdes med: Skrive huskesedler, breve og beskeder som andre kan læse Lære at opbygge en historie Lære om sætninger og punktum SIDE 10 AF 106!!

11 Få et begyndende genrekendskab Skrive dagbøger/logbøger Lade eleven skrive så meget som muligt Stavning Udnytte det fonematiske princip (stave lydret) = stavetrin 2 Være klar over, at der forekommer en del undtagelser fra den indlærte staveregel Her kan arbejdes med: Prikke vokale og opdele i stavelser Skrive lydret fx lydrette diktater Kende til forskellige ordklasser Arbejde med to konsonanter i forlyd Alfabetisering Evaluering i indskolingen Sprogvurderingerne Børnene i Kærhuset sprogvurderes i løbet af de første par måneder efter deres skolestart. Resultaterne bruges ved tilrettelæggelsen af undervisningen, således at den kan tage udgangspunkt i det enkelte barns sproglige kompetencer og forudsætninger med særligt fokus på de usikre skolestartere. Sprogvurderingen omfatter flg. områder: Sprogforståelse (KTI-test) Bogstavkendskab Fonemkendskab Ordkendskab Områderne er væsentlige, fordi de alle har en dokumenteret betydning for den senere skolefaglige udvikling generelt og for udviklingen af læsefærdigheder i særdeleshed. Forskning viser, at elever som klarer sig godt i læsningen i de første skoleår, også klarer sig godt i læsning i slutningen af deres skoleforløb. Tilsvarende gælder det, at de børn, der som regel klarer sig godt i den første læseindlæring, er de børn, der allerede i førskolealderen kender mange bogstaver. Undersøgelser peger desuden på betydningen af børnenes sproglige forudsætninger for at klare sig godt. Forskellige talesproglige færdigheder er næst efter børns skrift-og bogstavkendskab det, der bedst forudsiger børnenes læseudvikling. En vigtig færdighed i forudsigelsen af, hvor let børn får ved at lære at læse, er børnenes opmærksomhed på det talte sprog, og her især opmærksomheden på de enkelte lyde. SIDE 11 AF 106!!

12 Udover bogstavkendskab, opmærksomhed på sproglyde er også ordforrådets omfang en væsentlig indikator for læseudvikling. I Kærhuset anvender vi prøver fra materialet Læseevaluering på begyndertrinnet som er udarbejdet af Ina Borstrøm og Dorthe Klint Petersen. Det er prøverne Vokaler og Find billedet. Derudover afklares det, hvor mange bogstaver eleven kender samt kendskab til bogstavernes lyde, ligesom eleven laver en KTI-test. Resultaterne af sprogvurderingen indgår i elevplanen og uddybes yderligere ved en skole-hjemsamtale (hjemmebesøg). I Kærhus tages desuden følgende faste prøver/test: KTI - kontrolleret tegneprøve samt sprogvurdering. Prøven tages af pædagogerne i gruppen og er en prøve for de 6-årige. 1. gang: lige før første hjemmebesøg. 2. gang: umiddelbart før næste skole/hjem samtale (ca 3/4 år senere). Ansvarlig for prøven: Gruppepædagogen. KTI og sprogvurdering afvikles i de enkelte grupper læsevejlederne involveres i konferencen. KTI (kontrolleret tegneiagttagelse) for nye børn tages første gang inden første samtale / hjemmebesøg, hvor den tages med. Pædagogerne kan indbyrdes aftale at tage hinandens børn med til KTI prøven. Anden gang umiddelbart før næste skole / hjem samtale, hvor den kan tages med. Vejledningen til KTI prøven er i depotet i den grønne mappe, Samtaler KTI yngste. Sprogvurderingsprøven, som består af 4 dele laves ligeledes på alle nye børn før første hjemmebesøg. Enkeltprøverne er store bogstaver, små bogstaver, find vokaler og find billedet. Mappe med prøverne samt opgørelsesark udleveres til alle pædagoger ved start i Kærhus. OS 64 Prøven tages i slutningen af maj med de elever, som skal være ældste gruppe efter sommerferien. Ansvarlig for prøven: Kærhusets specialuv lærer/læsevejleder. OS 120 Prøven tages ligeledes i slutningen af maj med de elever, som skal i 3. klasse efter sommerferien. OS 120 tages i samarbejde med de modtagende 3. klasses lærere. Ansvarlig for prøven: Kærhusets special uv lærer/læsevejleder. ST 2 Prøven tages i slutningen af skoleåret med de elever, som skal i 3. klasse efter sommerferien. Ansvarlig for prøven: Kærhusets special uv lærer/læsevejleder. Klassekonferencer OS 64 og OS 120 behandles på et møde i starten af juni. OS 64: I mødet deltager klasselærerne, husets specialuv lærer, læsevejleder samt skoleledelsen. OS 120: I mødet deltager klasselærerne fra Kærhus, de kommende 3. klasse lærere, Kærhus og Bakkehus s specialuv lærer og læsevejledere fra Kær- og Bakkehus samt skoleledelsen. Alle prøver gemmes efter gennemgang i elevernes mapper på kontoret. RETUR TIL INDHOLDSFORTEGNELSE I tilknytning til prøvemødet afholdes overleveringsmøde af specialundervisnings børn. I mødet SIDE 12 AF 106!!

13 deltager Kær- og Bakkehus specialundervisningslærere samt de afgivende klasselærere, de kommende klasselærere og skoleledelsen. Skoleledelsen indkalder til disse møder. Nationale test Kærhusets ældste børn deltager hvert efterår i de frivillige nationale test, således at eleverne er forberedt til den obligatoriske i test i foråret i læsning for 2. klasse. Forældrene orienteres om opfølgen på resultatet af de obligatoriske test i elevplanen og ved skole-/ hjemsamtalen i foråret. Skole-/hjemsamarbejde i indskolingen I Kærhuset prioriteres et tæt skole-hjemsamarbejde. Allerede på første skoledag introduceres forældrene for skolens læsebrochure. Pædagogen i den gruppe, hvor der modtages nyt barn, holder møde med forældrene, og fortæller blandt andet om skolens forventninger til forældrene i forhold til læsning. Vi forventer, at forældrene afsætter daglig tid til læsning/læseforberedende aktiviteter med barnet. Forældrene orienteres gennem elevplaner, skole-hjemsamtaler og på forældremøder om deres muligheder for at støtte deres barn i læseudviklingen samt vigtigheden af at afsætte tid til læsning i dagligdagen. I løbet af de første par måneder efter skolestart laves sprogvurdering og KTI-test af de 6-årige. Prøverne vises til forældrene ved hjemmebesøget. Der laves opfølgning på de børn, vi er bekymrede for. Resultaterne skrives løbende ind i elevplanen. Vi forventer, forældrene afsætter daglig tid til læsning med deres barn, ligesom vi afsætter tid og læser så ofte som muligt individuelt med børnene i gruppens læsetid. Vi bruger læselister til samarbejdet med forældrene, her er der mulighed for at kommunikere om elevens læsning, bøgernes sværhedsgrad mm. Elevplanen indgår som et vigtigt redskab i forhold til skole-hjemsamarbejdet. I elevplanen beskrives elevens LUS-punkt, de fremadrettede mål samt opfølgningen på de nationale test. Elevplanen danner udgangspunkt for skole-hjemsamtalen. Elever, som af forskellige grunde ikke kommer godt i gang med læsning, tilbydes individuelt læseløft. Læseløft er et intensivt forløb over 12 uger med 20 minutters læsetræning 4 dage om ugen. Læseløftet varetages af en specialundervisningslærer tilknyttet indskolingshuset. og elevernes klasselærere kan indstille eleverne til læseløft. Læseløftet forudsætter et meget tæt samarbejde med elevens forældre. Overgangen mellem børnehave og indskoling Præstemarkskolen har et tæt samarbejde med de afleverende børnehaver i form af mange årlige besøg i børnehaverne af de to pædagoger med ansvaret for overgangen, månedlige besøg af de kommende skolebørn, særlige fokusmøder i forbindelse med sprog- og talebørns skolestart mm. Børnehaverne udarbejder i forbindelse med skolestart i samarbejde med forældrene et overleveringsskema, - heraf fremgår også resultat af og evt. opfølgende indsats på sprogscreeningen i 3- års alderen. Indskolingens læsevejleder og børnehavernes 3 sprogvejledere mødes 2 x årligt for at evaluere og diskutere de 6-åriges sprogvurderinger (sidste halve års skolestartere), for at udveksle erfaringer, sparre, diskutere emner af fælles interesse mm. SIDE 13 AF 106!!

14 Overgang mellem indskoling (Kærhus) og mellemtrin (Bakkehus) Elevplaner, testresultater samt LUS Trin afleveres til modtagende team både skriftligt og ved et overleveringsmøde. Der er særligt fokus på og afholdes særskilte møder for børn, der har faglige udfordringer. Ved slutningen af Kærhus tiden er målet, at eleven er nået til LUS punkt 12 Den udforskende fase. Alle elever i Kærhus luses løbende, og resultaterne skrives ind i elevplanen. Læsehastighed: Ved overgangen til Bakkehus er koden nu knækket (for de fleste), men der bruges stadig megen energi på afkodningen. Den ubesværede læsning foregår i tekster, hvor 95 % af ordene læses umiddelbart. Mål ved Kærhus-afslutningen: Flydende læsning ord pr. min. Se mere materiale om begynderlæsning her: Bilag 10 Retur 10 Bilag 11 SIDE 14 AF 106!!

15 Læsning på mellemtrinnet (Bakkehus) I undervisningen på mellemtrinnet bygges videre på de læsevaner og -kompetencer, som eleverne har med fra Kærhus. Undervisningen på mellemtrinnet skal lede frem mod, at eleverne efter 6. klasse har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i forskellige teksttyper. læse sprogligt udviklende tekster og bruge varierede læseforståelsesstrategier. søge forklaringer på ord og fagudtryk i trykte og elektroniske ordbøger. anvende forskellige læseteknikker (f.eks. skimme, nærlæse, punktlæse m.m.). udvikle læsehastighed og tilpasse læsemåde til genre og sværhedsgrad. fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form. læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster hurtigt og sikkert med god forståelse og indlevelse. læse sig til danskfaglig viden. læse med øget bevidsthed om eget udbytte af det læste. udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner og oparbejde læsekultur. søge skøn- og faglitteratur på bibliotek og internet til egen læsning og opgaveløsning. læse lette norske og svenske tekster. Når eleverne begynder på mellemtrinnet, forudsættes det, at afkodningen for langt de flestes vedkommende er mere eller mindre sikker. For at sikre en progressiv læseudvikling skal elevernes fokus nu flyttes til de øvrige elementer af den interaktive læsemodel først og fremmest skal eleverne udvikle en aktiv læseindstilling. For at have en aktiv læseindstilling og en god læseforståelse kræves det, at læseren har en god sprogforståelse, dvs. et godt ordforråd, en god syntaktisk forståelse og et godt kendskab til tekstbånd. Læserens viden om verden, viden om tekster og læserens aktive brug af sin viden har også stor betydning for læseforståelsen. Dertil kommer evnen til at kunne danne inferenser, dvs. at kunne læse mellem linjerne og evnen til at stoppe op i sin læsning i mødet med noget svært forståeligt. Læsebånd Fra og med skoleåret 11/12 er der indført læsebånd for alle klasser i Bakkehus. Med læsebånd forstås et tidsrum på 20 min. i løbet af dagen, hvor eleverne øver sig på at læse. Tidsrummet er forskelligt fra årgang til årgang og vil ofte skifte hen over året, så læsetiden ligger i forskellige fag. De 20 min. bruges både til højtlæsning og frilæsning i egen læsebog, men også til undervisning i forskellige læseteknikker og læseforståelsesstrategier. Formålet med læsebåndet er at sætte læsning på dagsordenen og på den måde sætte fokus på værdien af den daglige træning og forhåbentlig øge læselysten hos eleverne. En anden gevinst ved læsebåndet er elevernes mere bevidste arbejde med brugen af læseforståelsesstrategier. SIDE 15 AF 106!!

16 Mål for læsning i dansk - 3. klasse Målet med undervisningen i læsning er, at eleverne efter 3. klasse lever op til de mål, der er beskrevet i Fælles mål. De fælles mål uddybes og konkretiseres med følgende: Mål at elevernes lyst til og interesse for læsning og skrivning fortsat styrkes. at eleverne er bevidste om, at man skal læse dagligt for at udvikle sin læsning. at eleverne efterhånden udvikler en evne til at være kritiske og reflekterende i forhold til det, eleverne læser. at eleverne ved afslutningen af 3. klasse er nået til LUS-punkt 15 eleven læser flydende med god forståelse. at eleverne foretrækker stillelæsning, og læsehastigheden bør være ord i minuttet, eller højere. at eleverne læser bøger med en sværhedsgrad svarende til lix eller højere. at eleverne kan skrive sammenhængende tekster opbygget efter Hoved, krop og hale - modellen. At eleven får kendskab til sprogets opbygning(f.eks. hvad er en sætning? - syntaks). at eleverne forlader børnestavningen og ved hjælp af lydfølgeregler bliver klar over, at en række ord ikke kan staves korrekt udelukkende vha. det fonematiske princip (Stavetrin 3: Lydfølgeregler). at eleverne får kendskab til forskellige genrer. Typiske kendetegn for en læser på dette klassetrin: Læseren læser nu flydende med god forståelse. Læseren har et fundament af funktionelle læsestrategier og udvider sin læsning til også at omfatte bøger med et væsentligt større omfang end tidligere. Læseren foretrækker typisk stillelæsning. Læsehastigheden påvirkes af forforståelsen for teksten, interessen for tekstens indhold, elevens koncentrationsevne og læseformålet. Tiltag læsebånd 4-5 gange om ugen i klassen(á ca. 20 min. varighed). Alle teamets lærere har ansvaret for planlægningen dette læsebånd, som inddrager flere aspekter af læsning, herunder hastighedstræning, faglig læsning, læsestrategier, frilæsning mm læreren læser med eleverne og forsøger at finde bøger af passende sværhedsgrad, så eleven kan læse ca. 90 % af ordene uden at stoppe op og på den måde arbejde med læsehastigheden. makkerlæsning -gruppelæsning. læsekontrakter f.eks. på ElevIntra. Kærhus og Bakkehus har en årlig fælles læsedag, der planlægges I forbindelse med planlægningen af årets arbejde. Læsevejlederne har ansvaret for afviklingen af denne dag. lærerens oplæsning (gode lyttevaner, lettere at læse oplæste, svære tekster, øger ordforrådet, giver bedre forforståelse, inspirerer til videre læsning). ugentlig biblioteksbesøg og anbefaling af læste bøger for hinanden i klassen. brug af Stav 3 med fokus på staveregler(lang og kort vokal, stumme bogstaver, forvekslingsvokaler, dobbelt konsonant) gerne suppleret med opgaver fra Når bogstaver mødes. brug af Ord der betyder noget med henblik på kendskab til de tre ordklasser(navneord, SIDE 16 AF 106!!

17 tillægsord og udsagnsord) samt kendskab til opbygningen af en sætning og brug af punktum, variation i ordvalg. arbejde med udvidelse af ordforråd herunder faste vendinger og udtryk/vendinger med overført betydning. arbejde med genrer herunder opbygning af en historie, f.eks. udfra Fra første linje arbejde med forfatterskab f.eks Ole Lund Kirkegaard. introduktion til stavekontrol og ti-fingersystem. inddragelse af IT kompenserende programmer for udvalgte elever (CD-ord). arbejde med tekster fra dansk litteraturs kanon Materialer Stav 3, suppl. med opgaver fra Når bogstaver mødes, Dansklærerforeningen. Ord der betyder noget, Dansklærerforeningen (vi har klassesæt). Fra første linje, Dansklærerforeningen (evt.). tid til læseforståelse Alinea Evaluering LUS (to gange om året). læserselvvurdering f.eks. i logbogen. elevsamtale om elevens motivation for at læse. elevplaner. tæt samarbejde med forældrene om læsevaner. DVO dysleksiscreening (opfulgt af yderligere test, hvis resultatet af nonords-stavningen er mindre end 8 rigtige) i august-september. SL60 tages i maj. ST3 tages i maj. klassekonference om ST og SL-prøver. Mål for læsning i dansk - 4. klasse Mål at elevernes lyst til og interesse for læsning og skrivning fortsat styrkes. at elevenerne bliver bevidste om at forholde sig reflekterende og kritiske til det de læser (være aktive, bruge læseforståelsesstrategier). at eleverne er bevidste om, at man skal læse dagligt for at udvikle sin læsning. at eleverne ved afslutningen af 4. klasse er nået til LUS-punkt 16 dvs. at eleven læser flydende med god forståelse og kan læse en instruktion, en arbejdsbeskrivelse, en opskrift eller en matematikopgave i flere led og viser forståelse gennem handling. at eleverne foretrækker stillelæsning og læser ca. 150 ord i minuttet, eller højere. at eleverne læser bøger med en sværhedsgrad svarende til lix 20-25, eller højere. at eleverne kan skrive sammenhængende tekster opbygget efter hoved, krop og hale - modellen. at eleverne får et kendskab til sprogets opbygning (syntaks). at eleverne kan skrive både fiktive og ikke-fiktive tekster. at eleverne har forladt børnestavningen og ved hjælp af lydfølgeregler bliver klar over, at en del ord (de ikke-lydrette) ikke kan staves korrekt udelukkende vha. det fonematiske princip SIDE 17 AF 106!!

18 (Stavetrin 3: Lydfølgeregler). at eleverne stifter bekendskab med forskellige læseteknikker (overblikslæsning, punktlæsning, nærlæsning) og bliver bevidste om valget af læseteknik. at eleverne får kendskab til forskellige genrer. Tiltag læsebånd 4-5 gange om ugen i klassen(á ca. 20 min. varighed). Alle teamets lærere har ansvaret for planlægningen dette læsebånd, som inddrager flere aspekter af læsning, herunder hastighedstræning, faglig læsning, læsestrategier, frilæsning mm. læsekontrakter f.eks. på ElevIntra. Kærhus og Bakkehus har en årlig fælles læsedag, der planlægges I forbindelse med planlægningen af årets arbejde. Læsevejlederne har ansvaret for afviklingen af denne dag. lærerens oplæsning (gode lyttevaner, lettere at læse oplæste, svære tekster, øger ordforrådet, giver bedre forforståelse, inspirerer til videre læsning). ugentlig biblioteksbesøg og anbefaling af læste bøger for hinanden i klassen. fokus på staveregler (lang og kort vokal, stumme bogstaver, forvekslings-vokaler, dobbelt konsonant). kendskab til de tre ordklasser(navneord, tillægsord og udsagnsord) samt kendskab til opbygningen af en sætning og brug af punktum. arbejde med udvidelse af ordforråd herunder faste vendinger og brug af ordbog. arbejde med genrer, herunder opbygning af en historie, f.eks. udfra Fra første linje. inddragelse af IT kompenserende programmer for udvalgte elever (CD-ord). introduktion til stavekontrol og ti-fingersystem arbejde med tekster fra dansk litteraturs kanon Materialer Stav 4, suppl. med opgaver fra Når bogstaver mødes, Dansklærerforeningen. Ord der betyder noget, Dansklærerforeningen. Fra første linje, Dansklærerforeningen (evt.). Tid til læseforståelse Alinea. Evaluering LUS (to gange om året for de elever der ikke er nået pkt. 15). løbende evaluering i f.eks. logbog. elevsamtale om elevens motivation for at læse. SL40 tages i maj. ST4 tages i maj. nationale test i dansk, læsning forår. klassekonference om ST- og SL-prøver og nationale test. RETUR TIL INDHOLDSFORTEGNELSE Mål for læsning i dansk - 5. klasse Mål at elevernes lyst til og interesse for læsning og skrivning fortsat styrkes. at eleverne er bevidste om, at man skal læse dagligt for at udvikle sin læsning. at eleverne er bevidste om at forholde sig reflekterende og kritiske til det, de læser. SIDE 18 AF 106!!

19 at eleverne ved afslutningen af 5. klasse er nået til LUS-punkt 16 dvs. læser flydende med god forståelse og kan læse en instruktion, en arbejdsbeskrivelse, en opskrift eller en matematikopgave i flere led og viser forståelse gennem handling. at eleverne foretrækker stillelæsning, og læsehastigheden bør være ord i minuttet, eller højere. at eleverne læser bøger med en sværhedsgrad svarende til lix 15-20, eller højere. at eleverne kan afpasse læsemåde efter formål, genre og medie. at eleverne bruger forskellige læsemåder efter formålet (orienteringslæsning, skimming, nærlæsning og overblikslæsning). at eleverne kan bruge forskellige læseforståelsesstrategier(notatteknik). at eleverne har kendskab til sprogets opbygning (syntaks). at eleverne har kendskab til de tre ordklasser, deres bøjninger, sætningsop-bygning af forskellige led. at eleverne kan skrive både fiktive og ikke-fiktive tekster. at eleverne kan opbygge en historie, der følger spændingskurven og bevidst varierer sproget. at eleverne benytter det morfematiske princip om, at det samme morfem skrives på samme måde, hver gang det optræder uafhængigt af lydlige variationer. (Stavertrin 4: Morfemer). Tiltag læsebånd 4-5 gange om ugen i klassen (á ca. 20 min. varighed). Alle teamets lærere har ansvaret for planlægningen dette læsebånd, som inddrager flere aspekter af læsning, herunder hastighedstræning, faglig læsning, læsestrategier, frilæsning mm læsekontrakter f.eks. på ElevIntra. læsekursus med udgangspunkt i Læs med! - læsemåder(skimme, nærlæse, orienteringslæse), samt referat og resumé. Kærhus og Bakkehus har en årlig fælles læsedag, der planlægges I forbindelse med planlægningen af årets arbejde. Læsevejlederne har ansvaret for afviklingen af denne dag. lærerens oplæsning (gode lyttevaner, lettere at læse oplæste, svære tekster, øger ordforrådet, giver bedre forforståelse, inspirerer til videre læsning). ugentlig biblioteksbesøg og anbefaling af læste bøger for hinanden i klassen. brug af Stav 5 med fokus på det morfematiske princip f.eks. suppleret med opgaver fra Når bogstaver mødes. stavekursus 3-4 uger niveaudelt. arbejde med udvidelse af ordforråd herunder faste vendinger og udtryk/vendinger med overført betydning. arbejde med genrer, herunder opbygning af en historie, f.eks. ud fra Fra første linje. forfatterskab. arbejde med tekster fra dansk litteraturs kanon. Materialer Ord bliver til sætninger, Dansklærerforeningen, klassesæt på skolen. Stav 5, suppleret med opgaver fra Når bogstaver mødes, Dansklærerforeningen. Fra første linje (evt.). Tid til læseforståelse Alinea. Læs med Evaluering LUS (to gange om året) primært for de elever, der endnu ikke er nået til trin 15. SIDE 19 AF 106!!

20 læserselvvurdering f.eks. logbog. elevsamtale om elevens motivation for at læse. elevplaner. tæt samarbejde med forældrene om læsevaner. Læs5 tages i februar. ST5 tages i maj. klassekonference om læse- og staveprøver. Mål for læsning i dansk - 6. klasse Mål at elevernes lyst til og interesse for læsning og skrivning fortsat styrkes. at eleverne er bevidste om, at man skal læse dagligt for at udvikle sin læsning. at eleverne er bevidste om at forholde sig reflekterende og kritiske til det, de læser. at eleverne ved afslutningen af 6. klasse er nået til LUS-punkt 18a er i bogslugerfasen og læser med udbytte såvel skønlitterære bogserier i et større omfang som faglige tekster og kan anvende læsefærdigheden til forskellige formål. at eleverne foretrækker stillelæsning og læser med en hastighed på ord i minuttet, eller højere. at eleverne læser bøger med en sværhedsgrad svarende til lix 30-35, eller højere. at eleverne kan afpasse læsemåde efter formål, genre og medie. at eleverne bruger forskellige læsemåder efter formålet (orienteringslæsning, skimming, nærlæsning og overblikslæsning). at eleverne kan bruge forskellige læseforståelsesstrategier (notatteknik). at eleverne kan skrive både fiktive og ikke-fiktive tekster. at eleverne kan opbygge en historie, der følger spændingskurven og bevidst varierer sproget. at eleverne har kendskab til sprogets opbygning (syntaks). at eleverne har kendskab til de tre ordklasser, deres bøjninger, sætnings-opbygning af forskellige led, kendskab til hel- og ledsætninger. (For nogle af eleverne). at eleverne benytter det morfematiske princip om, at det samme morfem skrives på samme måde, hver gang det optræder uafhængigt af lydlige variationer (Stavertrin 4: Morfemer). at eleverne arbejder med forskellige genrer. at eleverne arbejder med et forfatterskab. arbejde med tekster fra dansk litteraturs kanon. Tiltag læsning 4-5 gange om ugen i klassen(á ca. 20 min. varighed). læsekontrakter f.eks. på ElevIntra. tre ugers læsekampagne i december med forskellig fokus. læsekursus med udgangspunkt i Læs med! læsemåder (skimme, nærlæse, orienteringslæse), samt referat og resumé, notatteknik, læsehastighed. lærerens oplæsning (gode lyttevaner, lettere at læse oplæste, svære tekster, øger ordforrådet, giver bedre forforståelse, inspirerer til videre læsning). ugentlig biblioteksbesøg og anbefaling af læste bøger for hinanden i klassen. brug af Stav 6 med fokus på udvikling af staveregler. brug af Min femte danskbog (evt.). brug af Ord bliver til sætninger med henblik på kendskab til de tre ordklasser, deres bøjninger, SIDE 20 AF 106!!

21 sætningsopbygning af forskellige led, kendskab til hel- og ledsætninger. arbejde med udvidelse af ordforråd herunder faste vendinger og udtryk/vendinger med overført betydning. arbejde med genrer, herunder opbygning af en historie, f.eks. ud fra Fra første linje. oplæg til novelleskrivning med Fortsæt historien. genrer: fantastiske fortællinger, robinsonade, avisen. forfatterskab: Louis Jensen (Bent Haller). Materialer Ord bliver til sætninger, Dansklærerforeningen, klassesæt på skolen. Stav 6, suppl. med opgaver fra Når bogstaver mødes, Dansklærerforeningen. Fra første linje (evt.). Fortsæt historien, oplæg til novelleskrivning, klassesæt på skolen. Tid til læseforståelse Alinea. Læs med Evaluering LUS (to gange om året) - primært for de elever, der endnu ikke er nået til trin 15. elevsamtale om elevens motivation for at læse. elevplaner. tæt samarbejde med forældrene om læsevaner. TL1 tages i okt/nov. ST6 tages i maj. nationale test i dansk, læsning forår. klassekonference om ST- og SL-prøver og nationale test. Læsning i fagene på mellemtrinnet I dansk lægges grundlaget for, at eleverne udstyres med faglige læsestrategier, men den faglige læsning er et anliggende for alle lærere og et område, der ofte skal være på dagsordenen til klasseteammøder. (Fælles mål 2009) Efter 2. klassetrin skal undervisningen lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at begynde at læse sig til viden i faglige tekster. Af Fælles Mål for de enkelte fag fremgår det, hvilke mål faget har i forhold til læsning. Alle lærere skal undervise i at anvende de tekster og faglige begreber, som er typiske for deres fagområde. Den faglige læsning stiller krav om, at eleverne kan læse blandingstekster med forskellige former for tekst, illustrationer, grafer, diagrammer m.v. Læsning i fagene stiller derfor krav til undervisningen, som også skal omhandle forskellige læseteknikker. I skitseform kan arbejdet med den faglige læsning se sådan ud: Hvad er læseformålet? Hvad ved jeg i forvejen? Hvad skal jeg lære? Hvilken læsestrategi skal jeg anvende? SIDE 21 AF 106!!

22 Hvilken læseteknik skal jeg vælge? Er der fagord, jeg skal have forklaret? Hvordan er teksten opbygget/struktureret? Hvordan skal jeg holde rede på det, jeg læser? Har jeg fået det forventede udbytte af teksten? Tiltag Der arbejdes med før, under og efter læseaktiviteter (Brug meget tid på FØR læsning, ca. 40 %). Der undervises i fagbøgernes indhold og opbygning. De enkelte fags særlig fagudtryk og sprogbrug gives fokus i undervisningen. Der læses forskellige teksttyper (berettende, beskrivende, instruerende, forklarende, diskuterende, argumenterende og forskellige blandinger), og eleverne øves i at læse og forstå tabeller, grafer, kort, faktabokse m.m. Der arbejdes med notatteknikker (se herunder) med henblik på bedre at kunne forstå de faglige tekster. Læseforståelsesstrategierne og læseteknikker kunne være: Logbogsskrivning. Billednotat (eleverne tegner eller finder billeder af det, de har tilegnet sig ved læsning af en tekst). Mindmaps/tankekort (eleven skal skabe overblik over sin eksisterende viden om bogens/ tekstens emne). Brainstorm. VØL-modellen (Hvad ved jeg, hvad ønsker jeg at vide mere om? Hvad har jeg lært?). Begrebskort (giver eleverne et hurtigt overblik over væsentlige informationer om et fagords betydning og funktion, og de hjælpes til at strukturere deres viden om ordbetydninger). To-kolonne-notat og fler-kolonne-notat (forskellige kolonner, hvor man før læsningen har besluttet, hvad man vil søge sin læsning mod f.eks. rækkefølgen af begivenheder undervejs noteres årstal og begivenhed). Venn-diagram (bruges hvis man skal sammenligne to ting giver overblik over forskelle og ligheder). Læsehuskeliste (skal gøre eleven aktiv i sin læsning ved at gøre sig overvejelser både før, under og efter læsning). Stikord, resumé og referat. Tidslinje. Procesnotat (Hvad ved jeg? Hvad skal jeg finde ud af? Hvordan kan jeg tegne opgaven? Hvad gør jeg? Udregn, Løsning). SIDE 22 AF 106!!

23 Tiltag i matematik Fra 4. klasse, hvor matematiksystemet går fra at være et engangsmateriale til at være en flergangsbog med betydelig mere tekst, sætter vi fokus på faglig læsning. Vi har valgt at arbejde med faglig læsning i matematik på fire niveauer; forberedelse, før læsning, under læsning og efter læsning. Forberedelse I første omgang handler det om at lære bogens opbygning at kende, så eleverne ved, at hvert emne i bogen, er opbygget af de samme elementer. Før læsning Inden eleverne går i gang med at løse selve opgaven, er det vigtigt, at de får aktiveret deres forforståelse om emnet. Det kan gøres ved brug af tankekort, mindmaps og klassesamtaler. En klassesamtale kan tage udgangspunkt i følgende spørgsmål; Hvilket kapitel skal du arbejde med? Hvor i kapitlet skal du arbejde? Hvad handler emnet om? Hvad ved du om emnet? Hvad skal du lære om emnet? Under læsning Eleverne skal vide, at de, for at kunne løse opgaverne skal søge informationer både selve i teksten, på illustrationerne og tegninger, i diagrammer og grafer samt tekstbokse. Eleverne skal kende til denne læsevej gennem forskellige elementer i den multimodale tekst. En metode til at komme i gang med at løse matematiske problemopgaver kunne være at benytte et procesnotat. Et andet fokus kunne være at lære eleverne at holde øje med matematikordene, når de læser opgaverne, så de bliver i stand til at skelne med relevante og ikke-relevante oplysninger. Et tredje fokus kunne være at arbejde med opgavernes sprog. Hvad betyder det, når der i en opgave står; aflæs, bestem, beskriv, forklar, afsæt m.m.? (alle disse ord i bydeform, der når de optræder i matematikbogen ofte får en anden betydning) Det kunne også handle om læsning af en opgave, hvor der f.eks. står Hvad er den mest almindelige måde at køre sammen på? Kan man så tale om at køre sammen, hvis der kun er én person i bilen? Ved på den måde at dykke ned i sproget, tilegner elevernes sig evne til at forklare og argumentere for deres læsning. SIDE 23 AF 106!!

24 Efter læsning Emnet afsluttes med en evaluering, som har flere formål. Dels at eleverne ud fra målene bliver bevidste om, hvilke af dem, de har nået og hvilke de stadig skal arbejde med og dels at læreren får den fornødne viden om elevens standpunkt, som gør det muligt at tilrettelægge kommende forløb. Evalueringen tilrettelægges, så det snarere er forståelsen end resultatet, der er i højsædet. I udformningen af evalueringen lægges vægt på, at eleverne både skriftligt og mundtligt enten individuelt eller sammen med en makker, kan gøre rede for, hvad arbejdet med et givent emne har bibragt af forståelse. I praksis vil en del af CL-øvelserne med fordel kunne inddrages. Det kunne f.eks. Mix og match, Ekspertkarussellen, Svar-bazar, Quiz og byt eller Flip-over stafet. En anden mulighed kunne være at filme eleverne imens de f.eks. på tavlen viser og sætte ord på, hvordan de løser en given opgave. Skole-/hjemsamarbejdet på mellemtrinnet På mellemtrinnet er forældresamarbejdet om læsning fortsat vigtigt. Forældrene gøres på det første forældremøde opmærksom på, at der fortsat skal arbejdes med læsning både på skolen og hjemme. Af brochuren Vi læser og staver i Bakkehus (udleveres til alle forældre ved overgangen til Bakkehus) fremgår det, at vi forventer, at deres børn læser hjemme hver dag enten alene eller sammen med en forælder. Læsningen skal med andre ord holdes ved lige også selvom koden er knækket. På forældremødet gøres forældrene også opmærksomme på, at der skal læses rigtig meget, for at læsehastigheden øges, hvilket er den største opgave på mellemtrinnet. En anden vigtig ting i forbindelse med læsning, er forståelse af det, deres børn læser. Forældrene opfordres til at stille spørgsmål til tekstens indhold, så de får en fornemmelse af udbyttet. Endelig er det vigtigt at gøre opmærksom på, at der i en travl hverdag med mange tilbud til børnene på mellemtrinnet, skal skabes frirum i løbet af dagen til læsning. Forældrene orienteres gennem elevplaner, skole-hjemsamtaler og på forældremøder om undervisningen i læsning og skrivning samt deres barns læseudvikling. På forældremødet i 4. klasse holder læsevejlederen et lille oplæg om læsning i fagene, som får en større plads i undervisningen i løbet af årene i Bakkehus. Bøgerne i de forskellige fag indeholder nu mere tekst, og man kan sige, at eleverne nu skal læse for at lære. At læse sig til læring kræver redskaber (notatteknikker), der sikrer udbyttet af faglige tekster. Elevplanen indgår som et vigtigt redskab i forbindelse med forældresamarbejdet. Heri beskrives elevens LUS-punkt, resultater af diagnostiske læse- og staveprøver samt den enkelte elevs læringsmål som opfølgning på de nationale test. Elevplanen danner udgangspunkt for skolehjemsamtalen. Forældrene opfordres til, f.eks. via Intra, at tage kontakt til læreren, hvis de oplever ændringer i forhold til elevens læseudvikling, manglende motivation for læsning, bøgers sværhedsgrad, læsehastighed m.m. SIDE 24 AF 106!!

25 Overgangen mellem mellemtrin (Bakkehus) og udskoling (Tofthus) Elevplaner, testresultater samt LUS Trin afleveres til modtagende team både skriftligt og ved et overleveringsmøde. Der er særligt fokus på og afholdes særskilte møder for børn, der har faglige udfordringer. LUS trin Ved slutningen af 6. klasse er eleven er nået til LUS punkt 18a. Kendetegn: Læser med udbytte såvel skønlitterære bogserier i et større omfang som faglige tekster, og kan anvende læsefærdigheden til forskellige formål. Alle elever Bakkehus luses løbende, og resultaterne skrives ind i elevplanen indtil eleverne er nået til trin 15. Derefter kun ved overgangen til udskolingen. Læsehastighed Læsehastigheden måles løbende ud fra alderssvarende tekster for elever, der følger den normale læsekurve. Mål for 6. klasse: ord pr. min. Læsehastigheden måles ved stillelæsning i en bog af passende sværhedsgrad i 3 min. Antal læste ord optælles og divideres med 3. Se mere om LUS i bilag 12 Læseforståelsesstrategier bilag 18 Tjek din læseforståelse bilag 19 Retur 12 SIDE 25 AF 106!!

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE December 2012 På Sankt Birgitta Skole er læsning et indsatsområde. I indskolingen har vi særligt fokus på den tidlige indsats. Allerede i 0. klasse har vi fokus

Læs mere

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Læseboost i børnehaveklassen! Formålet med at give vores elever et læseboost, når de begynder i børnehaveklassen er, at udviklingen i

Læs mere

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Evaluering Samtale og dialog deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig tale om sprog videreudvikle og nuancere ordforråd

Læs mere

Læsepolitik for Snedsted Skole

Læsepolitik for Snedsted Skole September 2014 Læsepolitik for Snedsted Skole Snedsted Skole Hovedgaden 5 7752 Snedsted Tlf. 99173425 snedsted.skole@thisted.dk www.snedsted-skole.skoleintra.dk Indholdsfortegnelse Forord... 3 Læsning

Læs mere

Brug af IT for elever i sprog-, læse- og skrivevanskeligheder.. 30

Brug af IT for elever i sprog-, læse- og skrivevanskeligheder.. 30 Handleplan Skovbyskolen Overordnet målsætning for læseområdet 2 Delmål... 2 Mål, indsats og evaluering for de enkelte årgange... 3 Rødt hold... 3 Grønt hold 5 Blåt hold 7 3.klasse 9 4.klasse.. 11 5.klasse..

Læs mere

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog. . bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde

Læs mere

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som

Læs mere

Krumsø Fri- og Kostskoles. Læsepolitik

Krumsø Fri- og Kostskoles. Læsepolitik Krumsø Fri- og Kostskoles Læsepolitik Indhold: Formål med Krumsøs læsepolitik...2 Krumsø Fri- og Kostskoles mål med læsning...2 Forventet læseniveau på de enkelte klassetrin...3 Læsehastighed...4 Fremgangsmåde

Læs mere

Handleplan for læsning; mellemtrin. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; mellemtrin. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF

Læs mere

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Handleplan for læsning 1 Indhold Forord side 3 Indledning side 4 1. Læsning og skrivning side 5 Læsning i alle fag side 5 Forældrene i samarbejde om læsning side 6 Når det er svært at lære at læse side

Læs mere

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin: DANSK Basismål i dansk på 1. klassetrin: at kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig at udvikle ordforrådet, bl.a. ved at fortælle om et hændelsesforløb at gengive og udtrykke sig i tegning, drama eller

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx Vejledende læsehandleplan for lærerteamet i 1. klasse Slagelse Kommune, Center for Skole, maj 2010 1. udgave cvbnmrtyuiopasdfghjklæøzx [Skriv tekst]

Læs mere

LÆSEPOLITIK UDARBEJDET AF ARBEJDSGRUPPEN OM LÆSNING

LÆSEPOLITIK UDARBEJDET AF ARBEJDSGRUPPEN OM LÆSNING JUELSMINDE SKOLE 1. UDGAVE EFTERÅRET 2013 UDARBEJDET AF ARBEJDSGRUPPEN OM LÆSNING KÆRE KOLLEGER Med den megen fokus på PISA undersøgelser og lignende, er det især indenfor området faglig læsning, der er

Læs mere

Handleplan for. læsning. Skovboskolen

Handleplan for. læsning. Skovboskolen Handleplan for læsning på Skovboskolen - 1 Handleplan for læsning på Skovboskolen 09/10 1. Indledning 1.1. Mål Målet med denne læseplan for Skovboskolen er, at: Sætte fokus på læsning og læseniveauet på

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

Handleplan for læsning. Skals Skole

Handleplan for læsning. Skals Skole Handleplan for læsning Skals Skole Indhold Mål for læsning på Skals Skole... 3 Overlevering fra dagtilbud til 0. klasse... 3 0. klasse...3 Aktiviteter... 4 Overlevering fra 0. klasse til 1. klasse... 4

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E -

Læs mere

Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring. Skoleområdet. Mellemtrin

Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring. Skoleområdet. Mellemtrin Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Skoleområdet Mellemtrin På mellemtrinnet skifter fokus fra at lære at læse til fokus på at læse for at lære; læsning styrkes i og

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse 2015 2016

Årsplan dansk 2. klasse 2015 2016 Årsplan dansk 2. klasse 2015 2016 For at opfylde nedenstående mål fra Undervisningsministeriet, slutmålet efter 2. klasse, arbejder vi med følgende: Indhold: Læsebog og arbejdsbog til Den første læsning

Læs mere

Læseplan med del- og slutmål for faget dansk på Bøvling Friskole

Læseplan med del- og slutmål for faget dansk på Bøvling Friskole Efter 2. klasse prioriteres følgende højt: Sproglig opmærksomhed Bogstavindlæring/repetition Angrebsteknikker til stavning/læsning stavelsesdeling (prikke vokaler) morfemdeling (deling efter ordets stamme)

Læs mere

Tandslet Friskole. Slutmål for dansk

Tandslet Friskole. Slutmål for dansk Tandslet Friskole Slutmål for dansk Marts 2013 På Tandslet Friskole arbejder vi ud fra de samme mål, som man gør i folkeskolen - Fælles Mål. På grund af skolens pædagogiske tilgang til undervisningen,

Læs mere

Årsplan dansk 1. klasse 2015 2016

Årsplan dansk 1. klasse 2015 2016 Årsplan dansk 1. klasse 2015 2016 For at opfylde nedenstående mål fra Undervisningsministeriet, slutmålet efter 2. klasse (dvs., at vi blot skal være undervejs ), arbejder vi med følgende: Indhold: Bogstavbogen

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet; mellemtrin På mellemtrinnet skifter fokus fra at lære at læse til fokus

Læs mere

ÅRSPLAN FOR DANSK I 2. KLASSE 2013-2014 Betina Bremer Jørgensen

ÅRSPLAN FOR DANSK I 2. KLASSE 2013-2014 Betina Bremer Jørgensen ÅRSPLAN FOR DANSK I 2. KLASSE 2013-2014 Betina Bremer Jørgensen Eleverne i 2. klasse har gennem det sidste halvår i 1. klasse arbejdet med ipad som arbejdsredskab i undervisningen, og de har opnået kompetence

Læs mere

HANDLEPLAN FOR LÆSNING STOHOLM SKOLE

HANDLEPLAN FOR LÆSNING STOHOLM SKOLE HANDLEPLAN FOR LÆSNING STOHOLM SKOLE Indholdsfortegnelse HANDLEPLAN FOR LÆSNING... 1 INDSKOLING... 2 0. klasse... 2 INDSKOLING... 3 1.klasse... 3 INDSKOLING... 4 2. klasse... 4 INDSKOLING... 5 3. klasse...

Læs mere

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation

Læs mere

Læsehandleplan for Bøgeskovskolen:

Læsehandleplan for Bøgeskovskolen: Læsehandleplan for Bøgeskovskolen: Mål At alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Når børn begynder i skolen,

Læs mere

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Evaluering Samtale og dialog deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig tale om sprog videreudvikle og nuancere ordforråd

Læs mere

Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen. Læseevaluering. på begyndertrinnet

Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen. Læseevaluering. på begyndertrinnet Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen Læseevaluering på begyndertrinnet Indhold Indledning........................................................ 4 Hvordan skal læseevalueringsen gennemføres?.....................

Læs mere

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Handleplan for læsning Handleplan for læsning på Hejnsvig Skole På Hejnsvig Skole anser vi læsning som den grundlæggende forudsætning for læring i alle fag. Vi vil gerne arbejde for at eleverne igennem

Læs mere

Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK.

Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK. Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK. Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget dansk og plan 3. forløb, der dækker 5.- 6.- klassetrin. Derfor vil der være emner,

Læs mere

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling.

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling. Fællesmål efter bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk fremlægge, referere, fortælle og dramatisere give

Læs mere

Læseprofil for Ulsted Skole

Læseprofil for Ulsted Skole Læseprofil for Ulsted Skole Udarbejdet af læsevejleder, personale og ledelse på Ulsted Skole En morgen med læsning på Ulsted Skole... 3 Et balanceret læsesyn... 4 Mål for læseindsats... 6 Handleplan for

Læs mere

Gistrup Skole, Hadsundvej 406, 9260 Gistrup. Indhold

Gistrup Skole, Hadsundvej 406, 9260 Gistrup. Indhold Indhold Handleplan for læsning... 3 Formålet med en læsepolitik... 3 Læsning... 3 Viden om verden... 3 Viden om sprog... 4 Viden om tekster... 4 Grafem - fonem kendskab... 4 Ordkendskab... 4 Hukommelse

Læs mere

Handlingsplan for læsning på Præstemarkskolen

Handlingsplan for læsning på Præstemarkskolen Handlingsplan for læsning på Præstemarkskolen RETUR TIL INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse: Indledning Præstemarkskolens grundlæggende betragtninger om læsning Læsning i indskolingen (Kærhus) Trinmål

Læs mere

Ejbyskolens handlingsplan for læsning 2010

Ejbyskolens handlingsplan for læsning 2010 Ejbyskolens handlingsplan for læsning 2010 EJBYSKOLENS HANDLINGSPLAN FOR LÆSNING 2010...3 EJBYSKOLENS SYN PÅ LÆSNING...4 LÆSEFORSTÅELSE...4 LÆSEOPLEVELSE...4 LÆRINGSCENTRET...5 LÆSNINGENS MANGE FACETTER...5

Læs mere

1. Læsepolitik 2. Læsehandleplan Indskolingen Mellemtrinnet Udskolingen 3. Læseforståelsesstrategier en oversigt 4. Hjælp og vejledning

1. Læsepolitik 2. Læsehandleplan Indskolingen Mellemtrinnet Udskolingen 3. Læseforståelsesstrategier en oversigt 4. Hjælp og vejledning V E S T E R VA N G S KO L E N L Æ S E P O L I T I K A U G U S T 2 0 1 1 1. Læsepolitik I N D H O L D S F O R T E G N E L S E : 2. Læsehandleplan Indskolingen Mellemtrinnet Udskolingen 3. Læseforståelsesstrategier

Læs mere

Slotsskolens handleplan for læsning 2010/11 WEBUDGAVE SLOTSSKOLEN

Slotsskolens handleplan for læsning 2010/11 WEBUDGAVE SLOTSSKOLEN Slotsskolens handleplan for læsning 2010/11 SLOTSSKOLEN Indhold Forord...3 Fælles indsatsområder...5 Fælles indsatsområde 1: Udvikling af børnenes læselyst...5 Fælles indsatsområde 2: Kurser og efteruddannelse...6

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Vejledende læsehandleplan asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd for teamet

Læs mere

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION Læringsmål Udtryk og find på idéer via gruppediskussioner. Forklar, hvordan scenerne hænger sammen og skaber kontinuitet, samt hvordan de danner grundlaget for en historie, et stykke eller et digt. Lav

Læs mere

Gl. Hasseris skole. Handleplan for læsning

Gl. Hasseris skole. Handleplan for læsning Gl. Hasseris skole Handleplan for læsning 1 Indholdsfortegnelse Hvorfor læsepolitik s. 4 Om læsning s. 5 Den interaktive læsemodel s. 5 Viden om verden s. 6 Viden om sprog s. 6 Viden om tekster s. 6 Bogstav-lyd

Læs mere

Dansk i 2. klasse. de opnår det basalt kendskab til EDB...arbejde i et tekstbehandlingsprogram.

Dansk i 2. klasse. de opnår det basalt kendskab til EDB...arbejde i et tekstbehandlingsprogram. Dansk i 2. klasse Danskfagets overordnede formål: at eleverne oplever sproget som en kilde til personlig og kulturel identitet at eleverne får lyst til at bruge sproget alsidigt og i samspil med andre

Læs mere

Årsplan for 4.A Brobyskolerne, Allested-Vejle afd. Hanna Vett 2013-2014. Indhold

Årsplan for 4.A Brobyskolerne, Allested-Vejle afd. Hanna Vett 2013-2014. Indhold Indhold Status... 2 Fagligt... 2 Socialt... 2 Sociale mål:... 2 Fysisk... 2 Klassens lærere... 2 Overordnet kalenderplan 2013 2014... 3 Dansk... 5 Formål... 5 Trinmål... 5 Det talte sprog... 5 Det skrevne

Læs mere

Handleplan for læsning på Knudsøskolen.

Handleplan for læsning på Knudsøskolen. Status: En målrettet indsats i læsning på alle klassetrin, der giver positive resultater i diverse læseevalueringer. (LUS, sprogscreening, DVO, OS, SL samt Nationale test). Af tiltag kan nævnes: 1. Målrettet

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

LÆSEPOLITIK. på Landsgrav Friskole

LÆSEPOLITIK. på Landsgrav Friskole LÆSEPOLITIK på Landsgrav Friskole Forfatter: Læsevejleder Pia Hansen, Landsgrav Friskole, med hjælp fra alle på skolen. Tak til Merete Brudholm for stor hjælp. Læsepolitik Forord Indholdsfortegnelse FORORD

Læs mere

Årsplan for dansk i 2. klasse

Årsplan for dansk i 2. klasse Årsplan for dansk i 1 I 2 klasse bliver eleverne undervist og opdraget til at leve i et demokratisk samfund. Undervisningen vil derfor være præget af en demokratisk tankegang, ved at eleverne oplever en

Læs mere

Læsepolitik. for folkeskolerne i Allerød Kommune 2010

Læsepolitik. for folkeskolerne i Allerød Kommune 2010 Læsepolitik for folkeskolerne i Allerød Kommune 2010 Indhold Forord.. 3 Formål for læseundervisningen. 4 Læsevejledere.. 4 Dansklærerens ansvar i forbindelse med læsning... 5 Faglærerens ansvar i forbindelse

Læs mere

Strategiplan for sprog og læsning fra vuggestue til 6.kl

Strategiplan for sprog og læsning fra vuggestue til 6.kl Strategiplan for sprog og læsning fra vuggestue til 6.kl Udarbejdet i samarbejde mellem Skalmejeskolen og Skalmejegården Sprog er forudsætningen for at udtrykke sig og kommunikere med andre. Der findes

Læs mere

Læsehandleplan 2011 / 2012

Læsehandleplan 2011 / 2012 Læsehandleplan 2011 / 2012 Indhold: Målsætning for læsning Hvad vil det sige at læse Skema / Læseforståelse 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9.

Læs mere

Læsning og skrivning i 7. til10. klasse

Læsning og skrivning i 7. til10. klasse Læsning og skrivning i 7. til10. klasse Undervisningen i 7. til 10. klasse skal hjælpe eleverne med at blive bevidste om læsformål, læseteknik, læringsstrategier og læsehastighede, så de er klar til at

Læs mere

Årsplan dansk 1. klasse 2015/2016

Årsplan dansk 1. klasse 2015/2016 Årsplan dansk 1. klasse 2015/2016 Fokuspunkter i 1. klasse: Hovedvægten lægges på arbejdet med læsning, fremstilling, fortolkning og kommunikation. Den enkelte elev og eleverne i fællesskab arbejder med

Læs mere

Skoleåret 2013 / 2014 Velkommen i skole - børnehaveklasse og skolefritidsordning

Skoleåret 2013 / 2014 Velkommen i skole - børnehaveklasse og skolefritidsordning 1 Skoleåret 2013 / 2014 Velkommen i skole - børnehaveklasse og skolefritidsordning Center for Børn & Kultur 2 Indhold Velkommen i skole!... 3 Hvornår skal mit barn i skole?... 4 Den røde tråd fra daginstitution

Læs mere

Års og aktivitetsplan for DANSK 2. klasse 2013 2014

Års og aktivitetsplan for DANSK 2. klasse 2013 2014 Års og aktivitetsplan for DANSK 2. klasse 2013 2014 Undervisningen vil tage sit udgangspunkt i systemet Nisserne i Ådal, som børnene kender fra 1. klasse. Materialet består af læsebogen Viggos verden (som

Læs mere

Årsplan for dansk i 4.klasse

Årsplan for dansk i 4.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

ÅRSPLAN FOR BØRNEHAVEKLASSEN.

ÅRSPLAN FOR BØRNEHAVEKLASSEN. ÅRSPLAN FOR BØRNEHAVEKLASSEN. Sociale mål: At hver elev oplever glæde og tryghed ved at gå på skolen. At eleverne for tryghed til lærerne og hinanden. At hver enkelt elev har mod på, og lyst til, at fortælle

Læs mere

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Udskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Når eleverne forlader folkeskolen, skal de læse sikkert, varieret og hurtigt med forståelse, indlevelse

Læs mere

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015 Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Årsplan for dansk i 6.klasse

Årsplan for dansk i 6.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 6.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Vemmedrupskolens handleplan for læsning

Vemmedrupskolens handleplan for læsning Vemmedrupskolens handleplan for læsning Indskoling Læseindlæringen bygger på elevens sproglige forudsætninger. Der arbejdes med elevernes ordforråd, viden om verden og sprog- og læseforståelse. Målet for

Læs mere

Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune

Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse af

Læs mere

Årsplan for dansk i 6. kl. 2014-15

Årsplan for dansk i 6. kl. 2014-15 Årsplan for dansk i 6. kl. 2014-15 Forenklede mål for 5.-6. klasse: http://ffm.emu.dk/maal-struktur/humanistiske-fag/dansk Uge Emne Beskrivelse Trinmål Evaluering August/ September Tegneserier Der arbejdes

Læs mere

Dit barn skal stadig undervises i at læse, så det bliver en bedre og hurtigere læser, og dit barn skal øve sig i at læse.

Dit barn skal stadig undervises i at læse, så det bliver en bedre og hurtigere læser, og dit barn skal øve sig i at læse. ~ 2 ~ Læsefolder til forældrene i 3. og 4. klasse Kære forælder I 3. og 4. klasse er dit barn godt i gang med at læse og skrive. Barnets læsning vil i løbet af 3. og 4. klasse udvikle sig, så barnet læser

Læs mere

Risbjergskolen læsehandleplan

Risbjergskolen læsehandleplan Risbjergskolen læsehandleplan Læsning på Risbjergskolen På Risbjergskolen tilstræber vi at tilrettelægge læseundervisningen ud fra nedenstående læsemodel. Ehris interaktive læsemodel Modellen indeholder

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Læse- skrivepolitik Mariagerfjord Kommune

Læse- skrivepolitik Mariagerfjord Kommune Læse- skrivestrategi Læse- skrivepolitik Mariagerfjord Kommune Mariagerfjord Kommune 2012 2012 Vision: At skabe bedst mulige læseresultater for alle. At skabe inklusion via læsning. Mission: At sikre at

Læs mere

Dansk a rsplan 1. a rgang 2014/2015

Dansk a rsplan 1. a rgang 2014/2015 Dansk a rsplan 1. a rgang 2014/2015 Dansk på 1.årgang Lærer: MK Uge Fælles mål Læringsmål Materiale og aktiviteter Organisering Evaluering og opfølgning Uge 33-38 Hvad er målet med perioden? Klassen skal

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne

Læs mere

HANDLEPLAN FOR LÆSNING

HANDLEPLAN FOR LÆSNING GRØNVANGSKOLEN HANDLEPLAN FOR LÆSNING JUNI 2013 AF HENRIETTE RASK KÆRE KOLLEGER Når eleverne forlader Grønvangskolen for at fortsætte deres videre uddannelsesforløb, skal de kunne læse sikkert og hurtigt

Læs mere

Klart på vej - til en bedre læsning

Klart på vej - til en bedre læsning FORLAG Lærerguide til LÆSEKORT Klart på vej - til en bedre læsning Af Rie Borre INTRODUKTION Denne vejledning er udarbejdet til dig, der gerne vil gøre din undervisning mere konkret og håndgribelig for

Læs mere

Det er desuden et mål for os, at barnet bliver præsenteret for forskellige genrer indenfor litteraturen. (se bilag).

Det er desuden et mål for os, at barnet bliver præsenteret for forskellige genrer indenfor litteraturen. (se bilag). Sproglig udvikling Sammenhæng: Dit barns sproglige udvikling- et fælles ansvar. Der er ingen tvivl om at sproget er en vigtig del af vores hverdag. Vi bruger sproget til at tænke med, og til at kommunikere

Læs mere

Spurvelundskolens læsehandleplan.

Spurvelundskolens læsehandleplan. Spurvelundskolens læsehandleplan. Læsning er en kilde til glæde og gode oplevelser. At mestre læsningens kunst er desuden en nødvendighed i et samfund med en stigende mængde skriftlig information og ikke

Læs mere

Animeret til læsning

Animeret til læsning Animeret til læsning - et udviklingsprojekt under Nationalt Videncenter for Læsning Hanne Pedersen, Jette Hagelskjær, Aase Holmgaard VIA University-College Hvordan kan animationsfilmens og skriftsprogets

Læs mere

Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012

Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012 Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012 I 5. klasse bliver eleverne undervist og opdraget til at leve i et demokratisk samfund. Undervisningen vil derfor være præget af en demokratisk tankegang, ved at

Læs mere

Læseindsats og handleplan for læsning på Skolen ved Sundet

Læseindsats og handleplan for læsning på Skolen ved Sundet Læseindsats og handleplan for læsning på Skolen ved Sundet Glade børn lærer bedst (citat af Hans Henrik Knopp) På Skolen ved Sundet mener vi dermed, at: Læseglade børn læser bedst Vi ønsker derfor på Skolen

Læs mere

Læsepolitik Skolen på Duevej

Læsepolitik Skolen på Duevej Læsepolitik Skolen på Duevej 1 Læsepolitik for Skolen på Duevej At læse er at leve. Det moderne samfund kræver læsekundskaber, og evnen til at læse og forstå er en forudsætning for uddannelse, stillingtagen

Læs mere

Undervisningsplan for engelsk

Undervisningsplan for engelsk Undervisningsplan for engelsk Formål: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan og tør udtrykke

Læs mere

Evalueringsrapport klasselæseprøver 8. klasse november 2008

Evalueringsrapport klasselæseprøver 8. klasse november 2008 Evalueringsrapport klasselæseprøver 8. klasse november 2008 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Idrætsvej 1 6580 Vamdrup v. læsekonsulenterne Lotte Koefoed Jensen og Majbrit Jensen 1 Indhold 1. Indledning

Læs mere

Selam Friskole. Fagplan for 0. klasse

Selam Friskole. Fagplan for 0. klasse Selam Friskole Fagplan for 0. klasse Formål Undervisningen i børnehaveklassen skal være med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling ved at give det enkelte

Læs mere

ENDRUPSKOLEN INDSKOLINGEN

ENDRUPSKOLEN INDSKOLINGEN ENDRUPSKOLEN INDSKOLINGEN Indholdsfortegnelse Indledning ----------------------------------------------------------- 3 Værdigrundlag...3 Vi er fokuserede og udadrettede...3 Vi er ambitiøse og fornyende...3

Læs mere

En læseindsats. der virker!

En læseindsats. der virker! En læseindsats der virker! Program Jeg har til hensigt at snakke ret meget de næste 90 minutter. Det eneste, der kan stoppe mig, er spørgsmål fra jer. Når mange er sammen kan man godt synes, det er lidt

Læs mere

Årsplan for dansk i 2. 2015-2016

Årsplan for dansk i 2. 2015-2016 Årsplan for dansk i 2. 2015-2016 Formål: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling og kulturel identitet, der bygger på æstetisk og historisk

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog.

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog. Læseplan for engelsk fra 0. 2. klasse Engelskundervisningen fra 0. 2. klasse tilstræber en alsidig, eksperimenterende, varieret og særdeles udviklende undervisning. I arbejdet med engelsk i indskolingen

Læs mere

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Objective/ Formål OMRÅDE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Det talte sprog Year Learning Outcomes Activities/Assessments

Læs mere

! Årsplan Team Vega 2014 / 2015

! Årsplan Team Vega 2014 / 2015 Årsplan Team Vega 2014 / 2015 Sådan vil vi have det i indskolingen de øvrige underviseres mål, at jeres barn skal være glad for at gå i skole. Vores læringsmål er: Hvis man vil behandle & undervise børn

Læs mere

Madopskrift forløbsvejledning

Madopskrift forløbsvejledning Madopskrift forløbsvejledning Af Tatjana Novovic Færdigheds- og vidensmål i forløbet Klik på billedet eller scroll ned i bunden af dokumentet for at se, hvilke mål forløbet opfylder. Niveau 3. 4. klasse

Læs mere

At lære at læse er noget af det mest bemærkelsesværdige, der sker i løbet af barndommen. Gennem det skrevne sprog åbnes en ny verden af muligheder.

At lære at læse er noget af det mest bemærkelsesværdige, der sker i løbet af barndommen. Gennem det skrevne sprog åbnes en ny verden af muligheder. At lære at læse er noget af det mest bemærkelsesværdige, der sker i løbet af barndommen. Gennem det skrevne sprog åbnes en ny verden af muligheder. (Ingvar Lundberg, svensk professor i læsning) Denne pjece

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Læsning Eleven kan læse og forstå enkle Eleven kan læse og forstå fiktive og ikkefiktive Eleven

Læs mere

Indskolingen 0.-3. klasse - læring, trivsel og glæde

Indskolingen 0.-3. klasse - læring, trivsel og glæde Indskolingen 0.-3. klasse - læring, trivsel og glæde Når børn starter i skole, glæder de sig til at lære nyt og få nye udfordringer. Langt de fleste børn er vant til at gå i børnehave og er dermed vant

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Fagformål for faget dansk som andetsprog Tosprogede elever skal i dansk som andetsprog udvikle sproglige kompetencer med udgangspunkt i deres samlede sproglige forudsætninger, sådan at eleverne kan forstå

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Årsplan ⅚ klasse dansk 2013/14 Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet

Læs mere

Bekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål i børnehaveklassen (Fælles Mål)

Bekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål i børnehaveklassen (Fælles Mål) BEK nr 855 af 01/07/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 030.08S.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Fælles mål for dansk. for tosprogede elever på AL SALAHIYAH SKOLEN

Fælles mål for dansk. for tosprogede elever på AL SALAHIYAH SKOLEN Fælles mål for dansk for tosprogede elever på AL SALAHIYAH SKOLEN Udarbejdet af dansklærerne, skoleåret 2005-2006 20. januar 2010 Side 1 af 55 Forord Undervisning i dansk på Al-Salahiyah Skolen tager udgangspunkt

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe

Læs mere

Generelt om Holmebækskolen

Generelt om Holmebækskolen Generelt om Holmebækskolen Skolen er tosporet fra 0-9 kl.. Undtagen 3 årgange, der er etsporet. Der er 17 normalklasser og 6 specialklasser. På skolen går 410 elever, der er delt op i 3 fløje. Lille fløj

Læs mere