smertebehandling Temanummer Noget om medicinsk smertebehandling Lidt smertefysiologi August 2010 Udgives af Hospitalsapoteket Viborg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "smertebehandling Temanummer Noget om medicinsk smertebehandling Lidt smertefysiologi August 2010 Udgives af Hospitalsapoteket Viborg"

Transkript

1 Temanummer August 2010 Udgives af Hospitalsapoteket Viborg Noget om medicinsk V edvarende smerter er en af de hyppigste årsager til invaliditet og nedsat livskvalitet. Alle mennesker har prøvet at have smerter. Omkring 1/3 af alle danskere har inden for den sidste måned haft smerter af kortere eller længere varighed. Smerter er en af de hyppigste årsager til, at man kontakter sin læge. Smerter er ifølge International Association for the Study of Pain (IASP)... en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, der er forbundet med faktisk eller truende vævsbeskadigelse, eller som beskrives i vendinger, som om en sådan vævsskade foreligger Eller lidt mere simpelt: At nogen siger, det gør ondt! Lidt smertefysiologi Meget forenklet kan man beskrive en smertereaktion efter vævsbeskadigelse, nociceptiv smerte, på følgende måde: En vævsskade frigør kemiske stoffer, f.eks. prostaglandiner og bradykinin i det beskadigede væv. Stofferne aktiverer smertefølelegemer (nociceptorer), som ligger spredt i vævet med varierende tæthed. Disse kemiske stoffer tænder lunten. Fra nociceptoren løber signalet gennem den tilhørende nerve til rygmarven. Herfra sendes signalet videre gennem nye nerver frem til thalamus og videre til hjernebarken, hvor bevidstheden registrerer signalet som smerte. Man kan objektivt beskrive biokemi og fysiologi i smertens opståen og transport ad nervebanerne til hjernen, og man kan anskueliggøre smerters intensitet ved hjælp af f.eks. VAS (Visuel Analog Skala). Men oplevelsen af smerten er individuel. Den samme påvirkning kan blive vurderet vidt forskelligt af forskellige personer. Mange faktorer udover den fysiske skade påvirker oplevelsen af smerten, f.eks. personens psykiske tilstand, stressniveau, angst, alder, erfaring, forventninger, kulturbaggrund, træthed etc. God må derfor være individuel og kan indeholde mange andre elementer end smertestillende medicin. I rygmarv og hjerne påvirker smerteimpulsen et komplekst system af både hæmmende og fremmende mekanismer. Dette kan forklare, at smerteoplevelsen kan være forskellig afhængig af, hvilken tilstand personen befinder sig i. Porten til bevidstheden kan stå mere eller mindre åben for smerten. Mange analgetika virker i kroppens smertedæmpende system. Det gælder f.eks. morfin, som efterligner naturlige stoffer, der findes i hjerne og rygmarv (endorfiner). Endorfinerne har en slørende virkning på smerteoplevelsen. Smerte er en ubehagelig oplevelse, men evnen til at føle smerte er yderst hensigtsmæssig for organismen. Som svar på smertesignalet vil man reflektorisk så vidt muligt begrænse skaden. Man trækker hurtigst muligt den brændte finger væk fra ilden!

2 De nerver, der er aktiveret ved skaden, vil i en tid være mere følsomme for nye påvirkninger, end de var før skaden. Området er ømt. Selv berøring eller bevægelse gør ondt. På denne måde er området beskyttet, så skaden hurtigere heler op igen. Når helingen er til ende, vil aktiveringen af nociceptorerne høre op. Smerten kan dog blive kronisk uden en synlig skade. En teori er, at der i rygmarvens nerveforbindelser er opstået en overfølsomhed, så smertesignaler opstår spontant eller ved normal berøring. Smerte, der ikke skyldes en akut vævsskade, men skyldes en skade på nerven eller en sygelig tilstand i denne, f.eks. betændelse i nerven eller afklemning af nerven, kaldes neuropatisk eller neurogen smerte. Medicin mod smerter Det er altid væsentligt at forsøge at finde årsagen til smerten, og derefter rette behandling mod denne. Hvis smerten f.eks. skyldes migræne, bør behandling være medicin mod migræne, og ikke kun smertestillende medicin. I mange tilfælde kan årsagen til smerten ikke fjernes (slidgigt, kræft) eller man kan ikke finde årsagen. I de tilfælde er der ikke andet at gøre end at behandle smerten. Smertetypen afgør, hvilken medicin der bør forsøges. Nociceptive smerter kan dæmpes ved at hæmme produktionen i vævet af det stof, som udløser smerten, og derved forhindre at lunten tændes. Flere lægemidler hæmmer dannelse og frigørelse af bl.a. prostaglandiner. Dette er en del af virkningen af NSAID, f. eks. ibuprofen at forhindre nerven i at transportere smertesignalet ved at lamme natrium-kaliumudvekslingen i nerven, som er en forudsætning for, at signalet kan passere op igennem nerven. Lunten gøres våd. På denne måde virker de lokalbedøvende midler (f.eks. lidokain). Disse omtales ikke nærmere her at stimulere hjernens og rygmarvens signaldæmpende systemer, så smerteoplevelsen sløres, f.eks. ved aktivering af endorfinsystemet. Stoffer, der virker som endorfinerne, kaldes under ét for opioider eller morfika, f.eks. morfin Neuropatiske smerter behandles generelt dårligt med almindelige analgetika. I stedet kan præparater, som på forskellig vis dæmper nervesignalet i hjernen og rygmarven, være en mulighed. Bl.a. kan midler mod epilepsi og antidepressive midler forsøges. De systemiske lægemidler, som bruges ved nociceptiv smerte, opdeles traditionelt efter hvor kraftig, den opnåelige smertedæmpning er. Svage analgetika Til ikke-inflammatoriske, nociceptive smerter er førstevalget paracetamol. Er der tale om inflammatoriske smerter, er et NSAID ofte det bedste valg. Paracetamol (f.eks. Pinex) virker både analgetisk og antipyretisk (febernedsættende), men ikke antiinflammatorisk. Virkningsmåden er ukendt, men sandsynligvis er der tale om en central og i mindre grad en perifer virkning. Paracetamol doseres til normalvægtige voksne 1 gram x 3-4 per oralt. Højere doser øger ikke den analgetiske virkning. Virkningstiden efter en enkeltdosis på 1 gram er 4-6 timer. Den hurtigste virkning kan opnås ved at knuse tabletten inden indgift, eller ved at bruge brusetabletter, evt. smeltetabletter. Paracetamol absorberes relativt dårligt rektalt. Regn med et spild på ca. 1/3. Virkningen indtræder langsommere, og virkningsvarigheden er længere end efter peroral indgift. Ved rektal anvendelse kan doseres 1 gram x 4, evt. første dosis 1,5-2 gram for at opnå hurtigere indsættende virkning. Paracetamol er også markedsført til parenteral anvendelse (Perfalgan). Det kan overvejes, hvor peroral eller rektal indgift ikke er mulig eller uhensigtsmæssig. Men prisen er høj. Døgndosis af paracetamol bør ikke overstige 4-6 gram. Ved almindelig dosering ses sjældent bivirkninger af paracetamol. Dog kan forekomme hovedpine ved langtidsbehandling. Indtages paracetamol i store doser, gram på én gang, er der risiko for livstruende leverskader, idet der dannes levertoksiske metabolitter. Patienter med langvarigt, stort alkoholforbrug er særlig udsatte, muligvis efter indtagelse af væsentlig mindre Side 2

3 mængde paracetamol, ned til 2,6 gram dagligt i følge medcin.dk NSAID Non Steroidal Anti Inflammatory Drugs virker analgetisk, antiinflammatorisk og antipyretisk. Derfor foretrækkes NSAID, hvis smerten har et inflammatorisk islæt, f.eks. smerter fra muskler og led, menstruationssmerter og smerter i operationssår. NSAID virker inflammationshæmmende ved bl.a. at hæmme prostaglandinsyntesen, mens den analgetiske virkning antagelig er central. Der er ingen forskel i virkning af NSAID erne, men forskel i bivirkningsfrekvens og i virkningsvarighed (fra 4-6 timer op til ca. et døgn) når det gælder hæmning af inflammation. Hæmning af smerter varer kun 4-6 timer for alle ikke depotpræparater. Derfor er stoffer, der doseres en gang daglig næppe et godt valg, hvis indikationen er smerter. Til rene smerter er en 3-4 gange dosering af f.eks. ibuprofen et bedre valg. Skyldes smerterne inflammation, kan NSAID, der doseres en gang daglig, være OK.. Behandling med NSAID skal altid foregå med lavest mulige dosis i kortest mulig tid. Bivirkningsfrekvensen øges med stigende doser, men den terapeutiske effekt øges ikke tilsvarende. Bivirkningsproblematik og i mindre grad doseringshyppighed gør det relevant at have mere end ét NSAID til rådighed. Ibuprofen rekommanderes. Ibuprofen er et stof, der er gammelt og gennemprøvet og tilskrives i de fleste oversigter relativt få bivirkninger ved brug af almindelige doser. Ibuprofen (f.eks. Ibumetin) doseres normalt mg x 3-4, max 1800 mg/døgn evt. op til 2400 mg/døgn i kortere tid (4-6 uger). Vær opmærksom på, at bivirkningsfrekvensen stiger, hvis døgndosis overstiger ca mg/døgn. Det betyder, at 600 mg tabletter næppe skal bruges i længerevarende behandling. Diclofenac (f.eks. Diclon, Voltaren) doseres mg dagligt (højst 200 mg pr. døgn) fordelt på 2-3 doser eller 1-2 doser ved brug af depottabletter. Diclon Rapid virker i løbet af ca. ½ time. Ved fast behandling kan depottabletter anvendes. Enterotabletter har ingen relevans, idet virkningen forsinkes af entero-overtrækket, mens risiko for mavebivirkninger næppe påvirkes af dette. Diclofenac findes i modsætning til ibuprofen som suppositorier, der doseres som ved peroral indgift. Virkning indtræder efter ca. ½ time. Stoffet findes ligeledes som injektionsvæske, der især bruges ved nyre- og galdestensanfald. Dosis mg i.m. i højst to dage. De hyppigste bivirkninger ved brug af NSAID er mavegener. Der er tale om en systemisk effekt, hvorfor administrationsmåden er uden betydning. Der er derfor ikke mindre risiko ved brug af suppositorier eller enterotabletter i forhold til almindelige tabletter. Især ældre er udsat for mavepåvirkning, der kan resultere i blødende mavesår. Medicin.dk anslår, at mindst 100 mennesker hvert år dør på grund af maveblødning, som følge af brug af NSAID. Væskeretention og nyreskader ses også ved brug af NSAID. Nye data viser større risiko for AMI end først antaget efter brug af diclofenac i forhold til brug af bl.a. ibuprofen. Ibuprofen bør derfor være 1.valg og evt. periode, hvor diclofenac benyttes, bør være kortest mulig. En gruppe af NSAID, de såkaldte COX-2 selektive stoffer, f.eks. celecoxib, har været markedsført på grund af angiveligt færre mavebivirkninger. Til gengæld er der større risiko for kardiovaskulære bivirkninger end ved de konventionelle NSAID. Der er umiddelbart ingen indikationer for brugen af COX-2 hæmmere, hvorfor de ikke rekommanderes. Hvis NSAID er indiceret til en patient med risiko for mavebivirkninger, f.eks.: alder over ca. 65 år samtidig behandling med antikoagulantia (f.eks. Marevan) samtidig i steroidbehandling anamnese med tidligere eller nuværende blødende ulcus bør brugen af NSAID suppleres med lavdosis PPI som profylakse, f.eks. Pantoprazol 20 mg/dag. Kombinationen af paracetamol og NSAID er O.K. - selvom det modsatte har været postuleret. Den kan f.eks. være relevant til artrose (slidgigt). Grundbehandlingen bør her være paracetamol, idet der er tale om smerter, der ikke skyldes inflammation. Opblussen i form af tilstødende inflammation kan da behandles med tillæg af f.eks. Ibuprofen. Ved ledegigt (rheumatoid artrit), som er en inflammatorisk lidelse, er NSAID som regel basis behandling, mens paracetamol kan tilføjes ved behov. Side 3

4 Middelstærke analgetika De middelstærke analgetika virker analogt med morfin, men svagere det vil sige, at virkningen skyldes en efterligning af endorfinerne. Muligvis opnås virkningen også ad andre veje. De middelstærke analgetika kan bruges som supplement til svage analgetika, hvor disse ikke er tilstrækkelige. Dog næppe ved cancersmerter, hvor de svage analgetika i stedet suppleres med en passende dosis stærkt analgetikum, når behov for yderligere smertedæmpning opstår. Doseringen af det stærke analgetikum kan da øges i takt med en evt. intensivering af smerten. Tramadol (f.eks. Mandolgin) og Kodein er repræsentanter for de middelstærke analgetika. Af disse anbefales tramadol på grund af færre bivirkninger, især mindre tendens til forstoppelse og mindre afhængighedsrisiko end Kodein. For begge stoffer er der det problem, at cirka 10 % af patienterne ikke responderer, fordi de mangler evnen til at omdanne stofferne i leveren til det virksomme stof. Tramadol doseres mg (evt. op til 150 mg) x 3-4 uanset administrationsvej (peroralt, rektalt). Tramadol findes også til parenteral indgift, men denne dispenseringsform rekommanderes ikke. Til vedvarende behandling kan vælges Mandolgin Retard depottabletter mg x 2. Kodein doseres traditionelt mg x 4. Kodein virker i udpræget grad stoppende. Andre middelstærkt virkende analgetika er dextropropoxyfen og buprenorfin. Dextropropoxyfen bør ikke bruges, da det har en dårlig virkning og en stor giftighed. Buprenorfin (f.eks. Temgesic) kan i visse situationer være et alternativ, specielt hvor lægemiddelformen (resoribletter) er en fordel. En særlig anvendelse af Buprenorfin er til vedligeholdelsesbehandling af opioidmisbrugere (Subutex). Buprenorfin findes også som plaster (Norspan). Stoffet er ikke rekommanderet i Region Midt. Stærke analgetika (opioider) Opioider virker ved at hæmme en række forskellige opioidreceptorer i organismen. Disse findes både i centralnervesystemet og perifert. Forskellig balance imellem påvirkningen af de enkelte receptortyper kan forklare nuancer i de forskellige opioiders virkning og bivirkninger. Dette er dog fortsat kun sparsomt undersøgt. Morfin, som er udvundet af opium, er det traditionelle førstevalgsstof blandt de stærke analgetika. Det absorberes let fra mavetarmkanalen, men ca. 2/3 af dosis destrueres i leveren ved første passage metabolisme (first-pass effect). Virkningen efter en enkel peroral dosis indtræder efter minutter og varer i ca. 4 timer. Det betyder, at døgndækning med morfin tabletter vil kræve 6 doseringer. Ønskes døgndækning, bør morfindepotpræparater (f.eks. Contalgin) bruges. Contalgin doseres normalt to gange i døgnet (tabletter) eller 1 gang i døgnet (kapsler). Ved høj dosering (> 100 mg pr. dosis) kan døgndosis deles i tre for at mindske risikoen for bivirkninger. Ved brug af depotmedicin gives patienten mulighed for supplerende p.n. behandling med almindelig morfin. Enkeltdosis bør som tommelfingerregel være ca. 1/6 af døgndosis. Morfin kan gives rektalt som suppositorier. Doseringen er som ved p.o. indgift. Ved parenteral indgift skal dosis være ca. 1/3 af peroral dosis for at opnå samme smertestillende virkning på grund af høj first pass effekt ved peroral indgift. Der findes ingen maksimal dosis for morfin (eller andre opioider). Toleransudvikling kan nødvendiggøre dosisøgning i sjældne tilfælde 5-10 % dagligt. Ved brug af depotpræparater må dosisøgning ikke ske dagligt, men tidligst efter ca. 3 døgn, fordi en stabil plasmakoncentration ( steady state ) først skal være nået. Som tommelfingerregel kan man regne med, at denne er nået efter 1-2 døgn. Ved behov øges dosis typisk med 30-50%. Morfin har en række karakteristiske bivirkninger. Mange patienter vil opleve kvalme og opkastninger. Antihistaminer, f.eks. Marzine kan modvirke disse bivirkninger. Primperan og Emperal kan også anvendes. Forstoppelse ses næsten altid ved morfinbehandling. Derfor skal morfika, ud over enkelte doser, altid suppleres med et peristaltikfremmende afføringsmiddel (Perilax eller Picolon). Sedation og svimmelhed ses tit i starten af behandlingen. Sjældent ses kløe, som kan dæmpes med antihistaminer, og svedtendens, især nattesved, som kan forsøges dæmpet med Catapressan 25 mikrogram x 2-3. Side 4

5 Vandladningsbesvær kan forekomme, især hos prostata-besværede mænd. Mundtørhed kan genere ved langtidsbehandling. Sukkerfrit tyggegummi eller syntetisk spyt kan være en mulig hjælp. Psykisk afhængighed ses sjældent ved medicinsk brug af morfika, hvorimod fysisk afhængighed opstår i løbet af få ugers behandling. Det er derfor vigtigt at aftrappe en morfinbehandling langsomt for at undgå abstinenser. Respirationsdepression er en frygtet bivirkning. Den ses sjældent ved fortsat behandling, men oftest efter fejlagtig overdosering, indgift af morfika til alkohol- eller medicinforgiftede eller til patienter med alvorlig respirationsdepression. Naloxon er modgiften til opioider, og kan gives hvis der opstår respirationsdepression. Toleransudvikling, hvilket vil sige behov for opjustering af opioiddosis for at sikre fortsat virkning, kan ses i forbindelse med langtidsbrug. Ved rimelig dosering er der som regel tale om en langsom proces. Ved tolerans i generende grad, utilstrækkelig virkning eller uacceptable bivirkninger kan der ofte med fordel skiftes til et andet opioid. Oxycodon (f.eks. Oxycontin, Oxynorm) kan være et alternativ, bl.a. hvis morfin giver anledning til kløe, eller hvis morfin af anden årsag ikke kan bruges. Der ses ingen histaminfrigørelse ved brug af oxycodon. Til længerevarende behandling af nyresyge patienter, kan oxycodon være at fortrække frem for morfin, pga. morfins forlængede udskillelsestid for metabolitter. Der er publiceret et relativt lille antal randomiserede blindede studier hvor, analgetisk effekt og bivirkningsprofil sammenlignes mellem oxycodon og morfin. Det ser dog ud til, at oxycodon og morfin er effektmæssigt jævnbyrdige, og at præparaterne stort set har samme bivirkningsprofil. Biotilgængeligheden for oxycodon er god (60-80%) og halveringstiden er 4-6,5 timer. Som udgangspunkt skal p.n. dosis være ca. 1/4 af døgndækningen. Metadon er et godt og billigt alternativ. Det kræver lidt øvelse at dosere metadon rigtigt på grund af en vanskelig farmakokinetik. Ved skift fra morfin til metadon kan som udgangspunkt fjernes 1/3 af morfindosis pr. dag. Den første dag tillægges i stedet for det fjernede antal milligram morfin 1/10 så mange milligram metadon. De næste dage kan metadondosis øges i takt med, at resterende morfin fjernes, men kun hvis smerter indtræder. P.n. dosis metadon kan sættes til 10 % af døgndosis. Ketobemidon (f.eks. Ketogan) er ligeledes et alternativ. Ketogan tabletter og suppositorier indeholder ud over ketobemidon et spasmolytisk stof, der tilsyneladende også har en vis analgetisk effekt. Ketobemidon findes også i en ikke markedsført injektionsvæske (Ketogan Novum). Anvendelse af denne kræver særlig tilladelse fra Lægemiddelstyrelsen. Petidin har næppe længere nogen plads i en, da der ved brug i længere tid ses akkumulation af en metabolit, der kan påvirke CNS eksitatorisk og evt. medføre kramper. En særlig indikation for petidin er at modvirke kuldefølelse efter anæstesi. Fentanyl (f.eks Durogesic plastre) er et godt alternativ ved behandling af især cancersmerter, når patienten ikke kan tage tabletter f.eks. ved oesophaguscancer, eller hvis Contalgin- eller Oxycontinbehandling er ledsaget af mange bivirkninger. Plasteret skiftes hver 3. døgn. Prisen er høj. Alle opioidbehandlede får forstoppelse, men muligvis er forstoppelsen mindre svær ved brug af Durogesic. En anden virkningsmekanisme end påvirkning af endorfinreceptorer, er teorien om NMDA-hæmning. Den nævnes som forklaring på, at nogle opioider, angiveligt bl.a. ketobemidon og metadon, skulle besidde en særlig evne til at hæmme neuropatiske smerter og hyperalgesi-tilstande. Dette er endnu utilstrækkeligt undersøgt, men stoffet ketamin kan via denne mekanisme have en særlig effekt, som kan være relevant at udnytte ved utilstrækkelig effekt af opioider. Kombinationspræparater Der er i Danmark tradition for at bruge kombinationsprodukter indeholdende kodein og et eller flere svage analgetika. De ældre af slagsen (f.eks. Kodimagnyl, Kodamid) har ingen relevans på grund af et for lille kodeinindhold. Virkningen er næppe bedre end det svage analgetikum alene, men prisen er cirka den dobbelte og kodeinmængden er stor nok til at give forstoppelse. Et nyere kombinationspræparat er Pinex Comp. Her er acetylsalicylsyre udskiftet med paracetamol og kodeinindholdet er hævet, så to tabletter af gangen vil betyde en indgift af 1000 mg paracetamol og 60 mg kodein. Det betyder at Pinex Comp. kan bruges i en kortvarig behandling, hvor paracetamol ikke alene kan dæmpe en smerte, Side 5

6 f.eks. nogle operationssmerter. Men husk kodein i denne dosis virker kraftigt obstiperende. Andre analgetika Ved neuropatiske smerter er der andre muligheder f.eks. tricykliske antidepressiva (TCA): Imipramin Nortriptylin (Noritren) Amitriptylin (Saroten) eller antiepileptika: Carbamazepin (Tegretol) Gabapentin Antiepileptika og TCA har begge effekt på neuropatiske smerter. Nogle patienter responderer på et, andre på et andet stof. Desuden kan bivirkninger betinge et skift mellem stofferne. Benzodiazepiner (f.eks. diazepam Stesolid) har muligvis en vis smertedæmpende virkning. De kan især anvendes i, hvor angst og uro vurderes som væsentlige komponenter i smerteoplevelsen. På grund af den store risiko for afhængighedsudvikling bør de kun bruges i kort tid. Kortikosteroider (f.eks. prednisolon) kan indgå i behandlingen af nogle cancersmerter og til nogle inflammationssmerter. Deres bidrag til smertelindringen kan dels henføres til en dæmpning af inflammationsreaktionerne, herunder at hævelser og deraf følgende tryksmerter mindskes, dels til en vis stimulation af humørniveau. Desuden kan deres kvalmedæmpende potentiale være en fordel i denne sammenhæng. TNS (Transkutan NerveStimulation) er en ikkemedikamentel analgesiform, som ofte har god effekt ved akutte og kroniske smerter i bevægeapparatet. I øvrigt har alkohol svarende til to genstande en smertestillende virkning nogenlunde som 10 milligram morfin... De gamle antidepressiva er i denne sammenhæng bedre end SSRI-stofferne lykkepillerne. Neuroleptika (f.eks. levomepromazin Nozinan) hører ikke hjemme i de sløver uden at dæmpe smerten. De kan dog bruges til behandling af kvalme f.eks. på grund af opioider. Side 6

7 Rekommanderede Præparater i Region Midt Svage analgetika Paracetamol Pinex tabletter 500 mg suppositorier 125 mg suppositorier 250 mg suppositorier 500 mg suppositorier 1 g oral suspension 24 mg/ml Paracetamol suppositorier 50 mg Panodil brusetabletter 500 mg Ibuprofen Burana tabletter 400 mg tabletter 600 mg Brufen Retard depottabletter 800 mg Nurofen Junior mikstur 20 mg/ml 1. valg blandt NSAID på grund af lav risiko for bivirkninger og prisen. Tabletterne kan deles. Doseres 3-4 gange daglig. Middelstærke analgetika Tramadol Mandolgin kapsler 100 mg Tradolan tabletter 50 mg Tadol suppositorier 100 mg Tramadol Retard depottabletter 100 mg depottabletter 150 mg Depottabletterne skal synkes hele (monodepot). Stærke analgetika Morfinklorid Morfin tabletter 10 mg tabletter 30 mg mikstur 2 mg/ml (magistrel) suppositorier 20 mg inj. væske 0,4 mg/ml inj. væske 10 mg/ml 1. valg Tabletterne kan deles. 10 mg/ml i ampuller må ikke anvendes epiduralt. Øvrige er ukonserverede og kan bruges epiduralt. Side 7

8 Morfinsulfat Contalgin/Malfin depottabletter 5 mg depottabletter 10 mg depottabletter 30 mg depottabletter 60 mg depottabletter 100 mg Doseres 2 gange daglig. Ved døgndoser over 200 mg kan doseres x 3. Depottabletterne skal synkes hele (monodepot). Depottabletterne kan undtagelsesvis gives rektalt. Fentanyl Contalgin/Malfin depotgranulater 20 mg depotgranulater 30 mg Durogesic plaster 12 µg/time plaster 25 µg/time plaster 50 µg/time plaster 75 µg/time plaster 100 µg/time Plastret anbringes på tørt, hårfrit sted. Plastret skiftes hvert 3. døgn. Yderligere information om Lægemiddelkatalog-online Gå ind på Vælg Terapiområder Vælg Terapeutiske grupper For information om antireumatika og NSAID er: Vælg M Muskler, led og knogler Vælg Antiinflammatoriske og antireumatiske midler fra listen, eller Vælg Nonsteroide antiinflammatoriske midler (NSAID) Smerter en lærebog Troels Staehelin Jensen, Jørgen B Dahl og Lars Arendt-Nielsen Smerter og i klinisk praksis Ulla Fasting og Lena Lundorff For information om anden : Vælg N Centralnervesystem Vælg Smertebehandling eller Analgetika Side 8

17-08-2014. Smerte definition, I. Smerte definition, II. McCaffery, sygeplejerske. Gruppe N & M Smertestillende

17-08-2014. Smerte definition, I. Smerte definition, II. McCaffery, sygeplejerske. Gruppe N & M Smertestillende Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe N & M Smertestillende

Læs mere

Patientvejledning. Medicin. i forbindelse med operation

Patientvejledning. Medicin. i forbindelse med operation Patientvejledning Medicin i forbindelse med operation Denne folder beskriver kort den hyppigst brugte medicin i forbindelse med operation på Aleris-Hamlet. Personalet vil vejlede dig angående den medicin,

Læs mere

Smertemanual REGION NORDJYLLAND. side 1

Smertemanual REGION NORDJYLLAND. side 1 Smertemanual Håndbog om smertelindring med opioider REGION NORDJYLLAND side 1 Indhold Hovedbudskaber ved smertelindring med opioider.... 2 Smertekvaliteter... 4 Opioidbehandling (i henhold til rekommandationer)...

Læs mere

SMERTEBEHANDLING. Hovedbudskaber. Vejledning for hospitaler og almen praksis i Region Midtjylland

SMERTEBEHANDLING. Hovedbudskaber. Vejledning for hospitaler og almen praksis i Region Midtjylland SMERTEBEHANDLING Vejledning for hospitaler og almen praksis i Region Midtjylland Hovedbudskaber Morfin er 1. valg ved behandling med stærke opioider Indled altid laksantiabehandling samtidig med opioidbehandling

Læs mere

Smertestillende medicin

Smertestillende medicin Vibeke Rønnebech - København oktober 2013 Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér

Læs mere

Centralt virkende analgetika

Centralt virkende analgetika Centralt virkende analgetika Birgitte Brock Overlæge, lektor Klinisk farmakologisk afd og Farmakologisk Institut Århus Sygehus og Aarhus Universitet Fysiologisk inddeling af smertetilstande Nociceptive

Læs mere

Forbruget af stærke smertestillende lægemidler (opioider) i den primære sektor. Danmark 1999-2003

Forbruget af stærke smertestillende lægemidler (opioider) i den primære sektor. Danmark 1999-2003 Forbruget af stærke smertestillende lægemidler (opioider) i den primære sektor. Danmark 1999-2003 Indholdsfortegnelse RESUMÉ... 3 BAGGRUND... 5 OPIOIDER... 5 DATAMATERIALE OG METODE... 6 RESULTATER...8

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

!"#$%&'()*&%(+,' -.%/0*+12'3'#45.6.0+2' $47%05&.0/&

!#$%&'()*&%(+,' -.%/0*+12'3'#45.6.0+2' $47%05&.0/& !"#$%&'()*&%(+,' -.%/0*+12'3'#45.6.0+2' $47%05&.0/& '()*&+,&-.(*()& /0.1234&56,7(13803&5!%"& 89*)'#%0/4':;)')?'@' %9!,!!!&:;(34(3&1(:0)?.@)4& A0,&$!!!&:();@*

Læs mere

LÆGEMIDDELLÆRE 17-08-2014. Mål for Medicinadministration. Hvad er medicin? Maj 2014

LÆGEMIDDELLÆRE 17-08-2014. Mål for Medicinadministration. Hvad er medicin? Maj 2014 Vibeke Rønnebech maj 2014 Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides

Læs mere

Arbejdet i et postoperativt smerteteam

Arbejdet i et postoperativt smerteteam Arbejdet i et postoperativt smerteteam Lone Nikolajsen, Forskningsoverlæge, ph.d. Det Postoperative Smerteteam & Dansk Smerteforskningscenter Aarhus Universitetshospital Danmark FSAIO, 19. September 2011

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

Tager De noget medicin? Okulære bivirkninger af systemisk medicin

Tager De noget medicin? Okulære bivirkninger af systemisk medicin Tager De noget medicin? Okulære bivirkninger af systemisk medicin Tak :l: Tager De noget medicin? Kilde: Den Na,onale Sundhedsprofil 2010 Tager De noget medicin? Tager De noget medicin? Kilde: Den Na,onale

Læs mere

Når sport giver smerter

Når sport giver smerter Når sport giver smerter Gode råd om, hvorledes du tackler smerter efter sport Smertestillende medicin hører ikke hjemme i sportstasken Sport og smertestillende medicin er generelt en dårlig kombination,

Læs mere

Har du smerter! Den officielle definition på smerter er ifølge IASP International Association for the Study of Pain:

Har du smerter! Den officielle definition på smerter er ifølge IASP International Association for the Study of Pain: Har du smerter! Disse informationer om smerter er inspireret af en temadag om smerter afholdt af Gigtforeningen, samt fra info-aftener med GynObs fysioterapeut Laila Breum for medlemmer af Endometriose

Læs mere

Smertehåndtering. Ved smertesygeplejerske Mette Vagn-Hansen Allévia, Tværfagligt Smertecenter

Smertehåndtering. Ved smertesygeplejerske Mette Vagn-Hansen Allévia, Tværfagligt Smertecenter Smertehåndtering Ved smertesygeplejerske Mette Vagn-Hansen Allévia, Tværfagligt Smertecenter Smerte Smerte er en mester, der gør g r os små, En ild der brænder os fattigere, Som adskiller os fra vort eget

Læs mere

Standardordinationer og regimer i OPUS Medicin

Standardordinationer og regimer i OPUS Medicin Udfyldt blanket sendes til på mail til sortiment@rn.dk *Afdeling KARD *Dato 24.05.2012 *Lægemiddel Benzylpenicillin Pamol Nitrolingual Generisk navn Benzylpenicillin Paracetamol Glycerylnitrat *Lægemiddelform

Læs mere

Lægemiddelregning. Temaaften Dansk Sygeplejeråd 15. April 2015 Lotte Fock

Lægemiddelregning. Temaaften Dansk Sygeplejeråd 15. April 2015 Lotte Fock Lægemiddelregning Temaaften Dansk Sygeplejeråd 15. April 2015 Lotte Fock Typer af fejl i medicineringsprocessen 4356 rapporter om medicineringsfejl indsendt til Sundhedsstyrelsen (2007) 29% Ordinationsfejl

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Ketogan, suppositorier

PRODUKTRESUMÉ. for. Ketogan, suppositorier Produktinformation for Ketogan (Ketobemidon) Suppositorier 10 + 50 mg Markedsførte pakninger: Vnr Lægemiddelform og Pakningsstørrelse styrke 49 69 35 Suppositorier 10 + 50 mg 10 stk. Dagsaktuel pris findes

Læs mere

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral Patientinformation - om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral - Ciclosporin Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling Rev. dec. 2008 Sandimmun Neoral (Ciclosporin) Sandimmun Neoral

Læs mere

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Link til artiklen: http://www.medicaljane.com/2014/06/13/chronic-pain-and-the-theraputic-benefitsof-medical-cannabis/ Hvad er kroniske smerter?..

Læs mere

Halsbrand og sur mave

Halsbrand og sur mave Halsbrand og sur mave HALSBRAND, SUR MAVE OG MAVESÅR Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller store måltider. Andre kender til mavesmerter,

Læs mere

Operation med pandeløft. - information til patienter

Operation med pandeløft. - information til patienter Operation med pandeløft - information til patienter Pandeløft Ved et pandeløft løftes panden ved et kirurgisk indgreb. Afhængig af ønsket resultat kan operationen udføres på forskellige måder. Ønskes

Læs mere

Mennesker med kroniske smerter IC foreningen 1. maj 2012

Mennesker med kroniske smerter IC foreningen 1. maj 2012 Mennesker med kroniske smerter IC foreningen 1. maj 2012 www.gitte-stagis.dk Sygeplejerske Anne Pickering, Tværfagligt Smertecenter, Herlev Hospital 1 Disposition: 1. Kroniske smerter og smertebehandling

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Smertebehandling til børn. Torben Worsøe Jespersen Overlæge Det Palliative Team

Smertebehandling til børn. Torben Worsøe Jespersen Overlæge Det Palliative Team Smertebehandling til børn Torben Worsøe Jespersen Overlæge Det Palliative Team Hovedbudskab Hvad er god klinisk praksis, og hvad er evidensbaseret smertebehandling til børn? Giv dig tid til en smerteanamnese

Læs mere

Palliativt Team Roskilde Sygehus. Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013

Palliativt Team Roskilde Sygehus. Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013 Palliativt Team Roskilde Sygehus Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013 Hvem er Palliativt Team. Vi er en tværfagligt team bestående af: 2 overlæger 4 sygeplejersker, 1 klin. oversygeplejerske 2 fysioterapeuter

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen, Aalborg. Intern prøve i farmakologi Den 3. februar 2006 Kl. 9.00-11.00

Sygeplejerskeuddannelsen, Aalborg. Intern prøve i farmakologi Den 3. februar 2006 Kl. 9.00-11.00 Intern prøve i farmakologi Den 3. februar 2006 Kl. 9.00-11.00 1 Case: Bente Andersen er 35 år. Hun har reumatoid artritis og behandles derfor med Voltaren. Hun har tidligere haft ulcus ventriculi. Ved

Læs mere

Vejledning nr. 9079 af 12/02/15 om ordination og håndtering af lægemidler

Vejledning nr. 9079 af 12/02/15 om ordination og håndtering af lægemidler 1. RET OG PLIGT 2. FMK (FÆLLES MEDICIN KORT) 3. INDBERETNING AF BIVIRKNINGER 4. ORDINATION AF AFHÆNGIGHEDSSKABENDE LÆGEMIDLER 5. SMERTEBEHANDLING A. PARACETAMOL B. NSAID C. OPIOIDER D. BENZODIAZEPINER

Læs mere

Ansigtsløft. - information til patienter

Ansigtsløft. - information til patienter Ansigtsløft - information til patienter Ansigtsløft Ved et ansigtsløft opstrammes løs hud på siden af munden, langs kæben og under hagen. Samtidig opstrammes underliggende bindevæv og overflødigt fedt

Læs mere

Anvendes både i den akutte og kroniske smertebehandling Synonymer:

Anvendes både i den akutte og kroniske smertebehandling Synonymer: Nr.: Emne Opioider Gruppe af lægemidler der udøver deres analgetiske effekt ved stimulereing af centrale opioidreceptorer. Opdeles, afhængig af affinitetsmønsteret til receptorerne i (1) rene og (2) partielle

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Alvegesic, injektionsvæske, opløsning

PRODUKTRESUMÉ. for. Alvegesic, injektionsvæske, opløsning 21. december 2012 PRODUKTRESUMÉ for Alvegesic, injektionsvæske, opløsning 0. D.SP.NR 22970 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Alvegesic 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Injektionsvæske, opløsning 10

Læs mere

Du kan tage Panodil mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskelog ledsmerter samt for at nedsætte feber.

Du kan tage Panodil mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskelog ledsmerter samt for at nedsætte feber. Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Du kan få Panodil uden recept. For at

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter

Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter Denne information findes i 2 udgaver. Hvis du har købt en pakning med op til 20 tabletter, skal du læse den information, der starter

Læs mere

Hovedpine - nej tak!

Hovedpine - nej tak! Hovedpine - nej tak! Gode råd om, hvorledes du forebygger og behandler hovedpine Spændingshovedpine En folkesygdom Spændingshovedpine er den mest almindelige type af hovedpine. Næsten halvdelen af den

Læs mere

MEDICIN, STOFFER OG KØRSEL. Cecilie Bryld, afdelingslæge Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen Øst & Tilsyn

MEDICIN, STOFFER OG KØRSEL. Cecilie Bryld, afdelingslæge Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen Øst & Tilsyn MEDICIN, STOFFER OG KØRSEL Cecilie Bryld, afdelingslæge Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen Øst & Tilsyn Embedslægeinstitutioner Sundhedsstyrelsen Lokaliteter Randers (Nord) Kolding (Syd) København

Læs mere

Smertebehandling af af opioidafhængige

Smertebehandling af af opioidafhængige Overlæge Nan Sonne Enhed for Akut Smertebehandling og Palliation Rigshospitalet www.easp.rh.dk Smertebehandling af af opioidafhængige Addiktiv sygepleje Landskursus 2011 Stofrelateret smertelindringsadfærd

Læs mere

Tværfaglig audit om. smertebehandling i almen praksis 2015. Bedre smertebehandling i Region Nordjylland

Tværfaglig audit om. smertebehandling i almen praksis 2015. Bedre smertebehandling i Region Nordjylland Tværfaglig audit om smertebehandling i almen praksis 15 Bedre smertebehandling i Region Nordjylland Nord-KAP, APO og Almen Praksis kortlægger smertebehandlingen i Region Nordjylland Læge/behandlersygeplejerske

Læs mere

Jordemoderuddannelsen Aalborg. Svarnøgle FARMAKOLOGI J08V D. 11. maj 2009 kl. 9.00 12.15

Jordemoderuddannelsen Aalborg. Svarnøgle FARMAKOLOGI J08V D. 11. maj 2009 kl. 9.00 12.15 Jordemoderuddannelsen Aalborg Svarnøgle FARMAKOLOGI J08V D. 11. maj 2009 kl. 9.00 12.15 1 Kortsvarsopgaver ingen hjælpemidler tilladt Varighed 2 timer (65 point kan opnås) 1. Analgetika. a. Dårligt skrig,

Læs mere

HOVEDPINE HOVEDPINE. Næsten alle har oplevet hovedpine på et eller andet tidspunkt i deres liv, nogle har dagligt eller næsten dagligt hovedpine.

HOVEDPINE HOVEDPINE. Næsten alle har oplevet hovedpine på et eller andet tidspunkt i deres liv, nogle har dagligt eller næsten dagligt hovedpine. Hovedpine HOVEDPINE Næsten alle har oplevet hovedpine på et eller andet tidspunkt i deres liv, nogle har dagligt eller næsten dagligt hovedpine. Blandt dem, der har hovedpine, er de fleste kvinder specielt

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

BILAG III ÆNDRINGER TIL RELEVANTE AFSNIT AF PRODUKTRESUME, ETIKETTERING OG INDLÆGSSEDDEL

BILAG III ÆNDRINGER TIL RELEVANTE AFSNIT AF PRODUKTRESUME, ETIKETTERING OG INDLÆGSSEDDEL BILAG III ÆNDRINGER TIL RELEVANTE AFSNIT AF PRODUKTRESUME, ETIKETTERING OG INDLÆGSSEDDEL Note: Produktresume og indlægsseddel vil muligvis blive ændret efterfølgende af den nationale myndighed, evt. i

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

Jordemoderuddannelsen Aalborg. EKSTERN PRØVE FARMAKOLOGI J07S D. 14. november 2008 kl. 9.00 12.00

Jordemoderuddannelsen Aalborg. EKSTERN PRØVE FARMAKOLOGI J07S D. 14. november 2008 kl. 9.00 12.00 Jordemoderuddannelsen Aalborg EKSTERN PRØVE FARMAKOLOGI J07S D. 14. november 2008 kl. 9.00 12.00 1 DEL I - ingen hjælpemidler tilladt Varighed 2 timer (65 point kan opnås) 1. Beskriv de 3 faser som farmakokinetikken

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol

Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol OTC Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Læs mere

Kliniske retningslinier

Kliniske retningslinier Kliniske retningslinier - Palliation i Udgivet af Palliationssygeplejerskerne i Hjørring, Thisted, Hobro, Farsø og Aalborg 1 Kliniske retningslinier Palliationssygeplejerskerne i har i fællesskab udarbejdet

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Panodil Zapp, filmovertrukne tabletter

PRODUKTRESUMÉ. for. Panodil Zapp, filmovertrukne tabletter 7. januar 2013 PRODUKTRESUMÉ for Panodil Zapp, filmovertrukne tabletter 0. D.SP.NR. 20501 1. LÆGEMIDLETS NAVN Panodil Zapp 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver tablet indeholder 500 mg paracetamol.

Læs mere

Fra metadon til buprenorphin erfaringer fra praksis

Fra metadon til buprenorphin erfaringer fra praksis STOF nr. 22, 2013 Fra metadon til buprenorphin erfaringer fra praksis - Det kan volde problemer for patienter i substitutionsbehandling at skifte præparat. I Viborg har man arbejdet med at lette processen.

Læs mere

BLODDONORER OG MEDICIN

BLODDONORER OG MEDICIN BLODDONORER OG MEDICIN BLODDONORER OG MEDICIN Hvis du anvender medicin, er det vigtigt, at blodbanken kender de lægemidler, du tager. Både af hensyn til dig selv og af hensyn til modtageren af dit blod.

Læs mere

Smertestillende medicin (håndkøbs)

Smertestillende medicin (håndkøbs) Håndkøbsmedicin, anfaldsmedicin og forebyggende medicin M igræne er en sygdom, som i høj grad er arvelig, som udløses af en række triggere (nogle af dem kender vi endnu ikke), og som kan behandles med

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Felden, gel. Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på: Propylenglycol

PRODUKTRESUMÉ. for. Felden, gel. Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på: Propylenglycol Produktinformation for Felden (Piroxicam) Gel, 0,5% Markedsførte pakninger: Vnr Lægemiddelform og styrke 15 23 48 Gel 0,5% 06 14 65 Gel 0,5% 08 58 16 Gel 0,5% Pakningsstørrelse 25 g 50 g 112 g Dagsaktuel

Læs mere

PRP (Platelet Rich Plasma)

PRP (Platelet Rich Plasma) Patientinformation PRP (Platelet Rich Plasma) Behandling af kroniske seneskader med kroppens egne væksthormoner Velkommen til Middelfart Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling Idrætsklinikken - Middelfart Middelfart

Læs mere

Vind over gigten med naturmedicin

Vind over gigten med naturmedicin Vind over gigten med naturmedicin 96 procent af landets gigtramte bruger naturmidler - knap halvdelen oplever er tydeligt positiv effekt Af Torben Bagge, 17. september 2012 03 Guide: Vind over gigten med

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Voltaren Ophtha, øjendråber i enkeltdosisbeholder

PRODUKTRESUMÉ. for. Voltaren Ophtha, øjendråber i enkeltdosisbeholder 15. april 2013 PRODUKTRESUMÉ for Voltaren Ophtha, øjendråber i enkeltdosisbeholder 0. D.SP.NR. 3588 1. LÆGEMIDLETS NAVN Voltaren Ophtha 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING 1 ml Voltaren Ophtha indeholder

Læs mere

INDHOLD. Indledning 5 Forfattere 6

INDHOLD. Indledning 5 Forfattere 6 INDHOLD Indledning 5 Forfattere 6 Opslagsdel: Angst 8 Appetitløshed 11 Ascites 13 Blødning 15 Den døende patient 18 Depression 23 Diarré 27 Dysfagi 29 Dyspnø 31 Familiesamtalen 34 Fatigue (træthed) 37

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Zaditen, øjendråber, opløsning, enkeltdosisbeholder

PRODUKTRESUMÉ. for. Zaditen, øjendråber, opløsning, enkeltdosisbeholder 18. februar 2015 PRODUKTRESUMÉ for Zaditen, øjendråber, opløsning, enkeltdosisbeholder 0. D.SP.NR. 20678 1. LÆGEMIDLETS NAVN Zaditen 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING 0,4 ml indeholder 0,138 mg

Læs mere

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt Mundtørhed MUNDTØRHED Alle mennesker oplever at have mundtørhed af og til. Det kan skyldes flere forskellige ting, fx nervøsitet, stress eller angst. Hvis du oplever mundtørhed af disse årsager, forsvinder

Læs mere

De mest almindelige symptomer hos lungekræftpatienter

De mest almindelige symptomer hos lungekræftpatienter De mest almindelige symptomer hos lungekræftpatienter UFFL seminar Lørdag d. 25/4 2009 - Hotel Kongebrogården - Middelfart Sygeplejerske Charlotte Evertsen og overlæge Svend Ottesen Afsnit for Lindrende

Læs mere

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt

Læs mere

Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning

Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning Side 1 af 7 Forord Hvordan være sikker på, at en medarbejder har et problem med alkohol, medicin eller stoffer? Det kan være svært at vurdere,

Læs mere

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z Værd at vide om Bedøvelse ved operation Patientinformation Anæstesi / Operation Afdeling Z Før bedøvelsen Før du skal opereres, skal du tale med en anæstesilæge om den forestående bedøvelse. Ved denne

Læs mere

HVAD ER SPÆNDINGSHOVEDPINEt er den mest almindelige form for hovedpine. Anfaldet opfylder typisk mindst to af disse kriterier: Juicy

HVAD ER SPÆNDINGSHOVEDPINEt er den mest almindelige form for hovedpine. Anfaldet opfylder typisk mindst to af disse kriterier: Juicy HVAD ER SPÆNDNGSHOVEDPNEt Spændingshovedpine er den mest almindelige form for hovedpine. Anfaldet opfylder typisk mindst to af disse kriterier: -7 Mild til moderat intensitet. -7 Smerte i begge sider af

Læs mere

Lægemiddelregning. Opgaver og e-læring

Lægemiddelregning. Opgaver og e-læring Lægemiddelregning Opgaver og e-læring Regn den ud! Hospitalsapoteket har udarbejdet dette sæt opgaver i lægemiddelregning. Flere sygeplejersker har efterspurgt dette, og flere undersøgelser har vist, at

Læs mere

Intern prøve farmakologi den 5. januar 2009 kl. 9.00 til 11.00

Intern prøve farmakologi den 5. januar 2009 kl. 9.00 til 11.00 Intern prøve farmakologi den 5. januar 2009 kl. 9.00 til 11.00 Side 1 af 5 Case: Hr. Kristensen er 50 år gammel og har i flere år haft ledsmerter, især i fingrene. Han har fået stillet diagnosen rheumatoid

Læs mere

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Rygeafvænning Vejledning i brug af produkter Pjecens indhold Pjecen her er en vejledning i, hvilke midler

Læs mere

Patientvejledning. Leddegigt. I hånd- og fingerled

Patientvejledning. Leddegigt. I hånd- og fingerled Patientvejledning Leddegigt I hånd- og fingerled Leddegigt er en alvorlig sygdom, der påvirker mange led, ikke mindst i hånden og fingrene. Ofte angribes mange af kroppens led af en betændelses lignende

Læs mere

PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ

PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ Misbrug Fysioterapiuddannelsen Forår 2011 PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ Rusmidler generelt En urgammel tradition alkohol, opium, svampe De seneste 100 år syntetiske stoffer Prisen på designerdrugs

Læs mere

Danish Headache Center. Hovedpine. Song Guo, læge, ph.d.-studerende. Dansk Hovedpinecenter Neurologisk afdeling Glostrup Hospital.

Danish Headache Center. Hovedpine. Song Guo, læge, ph.d.-studerende. Dansk Hovedpinecenter Neurologisk afdeling Glostrup Hospital. Hovedpine Song Guo, læge, ph.d.-studerende Dansk Hovedpinecenter Neurologisk afdeling Glostrup Hospital Sted 22-03-2015 og dato (Indsæt Song Guo Dias 1 International Classification of Headache Disorders

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

guide FARLIG Undgå smertestillende medicin sider Oversigt: Den sikreste gigtmedicin Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide FARLIG Undgå smertestillende medicin sider Oversigt: Den sikreste gigtmedicin Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Undgå FARLIG smertestillende medicin Oversigt: Den sikreste gigtmedicin Smertestillende medicin INDHOLD I DETTE HÆFTE: Så

Læs mere

Aarhus Universitetshospital. Information vedrørende rekonstruktion af indvendige sideledbånd. Forundersøgelse

Aarhus Universitetshospital. Information vedrørende rekonstruktion af indvendige sideledbånd. Forundersøgelse Ved forvridning af knæleddet ses hyppigst beskadigelse af indvendige sideledbånd. Beskadigelsen kan være ledsaget af meniskskade eller læsion af øvrige ledbånd eller korsbånd. Skaden vil dog ofte være

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Antistina-Privin, øjendråber, opløsning

PRODUKTRESUMÉ. for. Antistina-Privin, øjendråber, opløsning 25. marts 2013 PRODUKTRESUMÉ for Antistina-Privin, øjendråber, opløsning 0. D.SP.NR 1222 1. LÆGEMIDLETS NAVN Antistina-Privin 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Antazolinsulfat 5 mg/ml + naphazolinnitrat

Læs mere

ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS

ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS Lise Helmsøe-Zinck, speciallæge i gynækologi og obstetrik Søborg hovedgade 221, 2860 Søborg Tlf. 60422613 ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS Inden du bestemmer dig for abort, bør du

Læs mere

Medicineringsfejl 2008

Medicineringsfejl 2008 H:S Enhed for Patientsikkerhed og H:S Klinisk Farmakologisk Enhed Medicineringsfejl 2008, Risikomanager, Hvidovre Hospital Defintioner Omfang og inddeling af medicineringsfejl Hvis skyld er det? Systemanalyse

Læs mere

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Dette projekt lægger op til et samarbejde med biologi eller idræt, men kan også gennemføres som et projekt i matematik, hvor fokus er at studere forskellen på lineære

Læs mere

Patientvejledning. Kondylomer. Kønsvorter - kvinder

Patientvejledning. Kondylomer. Kønsvorter - kvinder Patientvejledning Kondylomer Kønsvorter - kvinder Kondylomer i daglig tale kaldet kønsvorter er små vortelignende knopper, der sidder enkeltvis eller i grupper. De kan være flade, stilkede eller blomkålslignende.

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Rapport Opgørelse af 30 konsekutive patientforløb ved stor rygkirurgi

Rapport Opgørelse af 30 konsekutive patientforløb ved stor rygkirurgi Rapport Opgørelse af 30 konsekutive patientforløb ved stor rygkirurgi Oktober 2009 - marts 2010 Indhold: Indledning Vurdering af resultater fra retrospektiv opgørelse Forslag til ny smerteplan Resultater

Læs mere

Jaydess (levonorgestrel) minispiral

Jaydess (levonorgestrel) minispiral Jaydess (levonorgestrel) minispiral Brugervejledning Indhold Hvad er en minispiral? Virkning? Påvirkning? Velkommen Alle har forskellige prioriteringer, og på det her tidspunkt i dit liv er graviditet

Læs mere

Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt

Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt Flere og flere danskere rammes af slidgigt. Forskerne har nu et sikkert bud på, hvad der hjælper, og hvad der ikke gør. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 04. februar

Læs mere

Fjernelse af brystimplantater Amalieklinikken i København

Fjernelse af brystimplantater Amalieklinikken i København Fjernelse af brystimplantater Amalieklinikken i København Nogle kvinder ønsker af forskellige grunde at få fjernet deres brystimplantater. Dette er en ret enkel operation, som nogle kan få foretaget i

Læs mere

Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges.

Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges. Hospice Sønderjylland Oprettet d.18.03.13 af: JM, TK, BP, EJO, BD. Sidst revideret d. af: Pleje og behandling af patienter med dyspnø Godkendt d. 19.03.2013 af: HLE Skal revideres d. 19.03.2015 af KIG

Læs mere

Rynker i ansigtet er et alderdomstegn. Som du kan læse mere om under rynkereduktion, behandles rynker på flere måder.

Rynker i ansigtet er et alderdomstegn. Som du kan læse mere om under rynkereduktion, behandles rynker på flere måder. Fedtinjektion i ansigt - Amalieklinikken i København Rynker i ansigtet er et alderdomstegn. Som du kan læse mere om under rynkereduktion, behandles rynker på flere måder. Fedtinjektion er en permanent

Læs mere

Forfattere: Overlæge Per Rasmussen, Afd.spl. Pernille Greisen, UKK er Anne Pontoppidan, klinisk sygeplejerskespecialist Louise Andersen Steen

Forfattere: Overlæge Per Rasmussen, Afd.spl. Pernille Greisen, UKK er Anne Pontoppidan, klinisk sygeplejerskespecialist Louise Andersen Steen Lattergas i Ortopædkirurgisk Ambulatorium Instruks Forfattere: Overlæge Per Rasmussen, Afd.spl. Pernille Greisen, UKK er Anne Pontoppidan, klinisk sygeplejerskespecialist Louise Andersen Steen Formål:

Læs mere

Gorm Thusgaard 7/5-2013

Gorm Thusgaard 7/5-2013 Gorm Thusgaard 7/5-2013 Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger, sygeplejersker og plejepersonale siden 2002.

Læs mere

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Udviklet for www.endozone.org af Ellen T. Johnson, med bidrag fra professor Philippe Koninckx, universitetsprofessor Jörg Keckstein

Læs mere

Planlægning af den farmakologiske lindring. 13.11.2014 Gorm Thusgaard

Planlægning af den farmakologiske lindring. 13.11.2014 Gorm Thusgaard Planlægning af den farmakologiske lindring 13.11.2014 Gorm Thusgaard Gorm Thusgaard Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning

Læs mere

Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK 500 mg/9,6 mg/150 mg filmovertrukne tabletter Acetylsalicylsyre/codeinphosphat/magnesiumoxid

Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK 500 mg/9,6 mg/150 mg filmovertrukne tabletter Acetylsalicylsyre/codeinphosphat/magnesiumoxid INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK 500 mg/9,6 mg/150 mg filmovertrukne tabletter Acetylsalicylsyre/codeinphosphat/magnesiumoxid Læs denne indlægsseddel grundigt. Den

Læs mere

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik.

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik. Kroniske smerter Patientinformation Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Kroniske smerter en svær lidelse Smertens mange former Alle

Læs mere

Klinisk retningslinje for smertebehandling med stærke opioider til voksne cancerpatienter i palliativt forløb

Klinisk retningslinje for smertebehandling med stærke opioider til voksne cancerpatienter i palliativt forløb Klinisk retningslinje for smertebehandling med stærke opioider til voksne cancerpatienter i palliativt forløb CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER Dato: Godkendt dato: Revisionsdato: Udløbsdato: Titel Klinisk

Læs mere

Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi)

Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi) Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi) 2 Indholdsfortegnelse 1. Kikkertundersøgelse af knæ...4 2. Medicin...6 3. Undersøgelsesdagen...7 3.1 Forberedelse...7 3.2 Kikkertundersøgelsen/operationen...7 4.

Læs mere

Behandling med Enbrel

Behandling med Enbrel Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Behandling med Enbrel Hvad er Enbrel? Enbrel indeholder stoffet Etanercept og er et af de såkaldte biologiske

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Rusmidlerne og konsekvenserne

Rusmidlerne og konsekvenserne Rusmidlerne og konsekvenserne Henrik Rindom Overlæge i Lænkeambulatorierne Stofrådgivningen Kriminalforsorgen rindom@dadlnet.dk Afhængighed Aktiv dosis / dødelig dosis Hvor skadelige er stofferne 40 L

Læs mere

Medicinering og hovedpine. Organisation i DHC. Hovedpine. Dansk Hovedpinecenter. Dansk Hovedpinecenter

Medicinering og hovedpine. Organisation i DHC. Hovedpine. Dansk Hovedpinecenter. Dansk Hovedpinecenter Hovedpine Medicinering og hovedpine Lars Bendtsen, overlæge, Ph.D., dr.med. Dansk Hovedpinecenter Neurologisk afd., Glostrup Hospital Hovedpine Temadag, Skejby, 26. november 2009 Dansk Hovedpinecenter

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af modermærke. Hudforandring hudtumor

Patientvejledning. Fjernelse af modermærke. Hudforandring hudtumor Patientvejledning Fjernelse af modermærke Hudforandring hudtumor Modermærker eller hudforandringer er heldigvis oftest godartede, men hudkræft og modermærkekræft er stigende i Danmark, formentlig grundet

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Mini-Pe, tabletter

PRODUKTRESUMÉ. for. Mini-Pe, tabletter Produktinformation for Mini-Pe (Norethisteron) Tabletter 0,35 mg Markedsførte pakninger: Vnr Lægemiddelform og Pakningsstørrelse styrke 17 53 23 Tabletter 0,35 mg 3 x 28 stk. (blister) Dagsaktuel pris

Læs mere

Kroniske smerter i bevægeapparatet

Kroniske smerter i bevægeapparatet Kroniske smerter i bevægeapparatet deres årsager og behandling holistisk set livskvalitet til smertepatienter: Smertepakken Hvis du er parat til at se på en anden måde på kroppen, livet og smerterne, er

Læs mere