smertebehandling Temanummer Noget om medicinsk smertebehandling Lidt smertefysiologi August 2010 Udgives af Hospitalsapoteket Viborg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "smertebehandling Temanummer Noget om medicinsk smertebehandling Lidt smertefysiologi August 2010 Udgives af Hospitalsapoteket Viborg"

Transkript

1 Temanummer August 2010 Udgives af Hospitalsapoteket Viborg Noget om medicinsk V edvarende smerter er en af de hyppigste årsager til invaliditet og nedsat livskvalitet. Alle mennesker har prøvet at have smerter. Omkring 1/3 af alle danskere har inden for den sidste måned haft smerter af kortere eller længere varighed. Smerter er en af de hyppigste årsager til, at man kontakter sin læge. Smerter er ifølge International Association for the Study of Pain (IASP)... en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, der er forbundet med faktisk eller truende vævsbeskadigelse, eller som beskrives i vendinger, som om en sådan vævsskade foreligger Eller lidt mere simpelt: At nogen siger, det gør ondt! Lidt smertefysiologi Meget forenklet kan man beskrive en smertereaktion efter vævsbeskadigelse, nociceptiv smerte, på følgende måde: En vævsskade frigør kemiske stoffer, f.eks. prostaglandiner og bradykinin i det beskadigede væv. Stofferne aktiverer smertefølelegemer (nociceptorer), som ligger spredt i vævet med varierende tæthed. Disse kemiske stoffer tænder lunten. Fra nociceptoren løber signalet gennem den tilhørende nerve til rygmarven. Herfra sendes signalet videre gennem nye nerver frem til thalamus og videre til hjernebarken, hvor bevidstheden registrerer signalet som smerte. Man kan objektivt beskrive biokemi og fysiologi i smertens opståen og transport ad nervebanerne til hjernen, og man kan anskueliggøre smerters intensitet ved hjælp af f.eks. VAS (Visuel Analog Skala). Men oplevelsen af smerten er individuel. Den samme påvirkning kan blive vurderet vidt forskelligt af forskellige personer. Mange faktorer udover den fysiske skade påvirker oplevelsen af smerten, f.eks. personens psykiske tilstand, stressniveau, angst, alder, erfaring, forventninger, kulturbaggrund, træthed etc. God må derfor være individuel og kan indeholde mange andre elementer end smertestillende medicin. I rygmarv og hjerne påvirker smerteimpulsen et komplekst system af både hæmmende og fremmende mekanismer. Dette kan forklare, at smerteoplevelsen kan være forskellig afhængig af, hvilken tilstand personen befinder sig i. Porten til bevidstheden kan stå mere eller mindre åben for smerten. Mange analgetika virker i kroppens smertedæmpende system. Det gælder f.eks. morfin, som efterligner naturlige stoffer, der findes i hjerne og rygmarv (endorfiner). Endorfinerne har en slørende virkning på smerteoplevelsen. Smerte er en ubehagelig oplevelse, men evnen til at føle smerte er yderst hensigtsmæssig for organismen. Som svar på smertesignalet vil man reflektorisk så vidt muligt begrænse skaden. Man trækker hurtigst muligt den brændte finger væk fra ilden!

2 De nerver, der er aktiveret ved skaden, vil i en tid være mere følsomme for nye påvirkninger, end de var før skaden. Området er ømt. Selv berøring eller bevægelse gør ondt. På denne måde er området beskyttet, så skaden hurtigere heler op igen. Når helingen er til ende, vil aktiveringen af nociceptorerne høre op. Smerten kan dog blive kronisk uden en synlig skade. En teori er, at der i rygmarvens nerveforbindelser er opstået en overfølsomhed, så smertesignaler opstår spontant eller ved normal berøring. Smerte, der ikke skyldes en akut vævsskade, men skyldes en skade på nerven eller en sygelig tilstand i denne, f.eks. betændelse i nerven eller afklemning af nerven, kaldes neuropatisk eller neurogen smerte. Medicin mod smerter Det er altid væsentligt at forsøge at finde årsagen til smerten, og derefter rette behandling mod denne. Hvis smerten f.eks. skyldes migræne, bør behandling være medicin mod migræne, og ikke kun smertestillende medicin. I mange tilfælde kan årsagen til smerten ikke fjernes (slidgigt, kræft) eller man kan ikke finde årsagen. I de tilfælde er der ikke andet at gøre end at behandle smerten. Smertetypen afgør, hvilken medicin der bør forsøges. Nociceptive smerter kan dæmpes ved at hæmme produktionen i vævet af det stof, som udløser smerten, og derved forhindre at lunten tændes. Flere lægemidler hæmmer dannelse og frigørelse af bl.a. prostaglandiner. Dette er en del af virkningen af NSAID, f. eks. ibuprofen at forhindre nerven i at transportere smertesignalet ved at lamme natrium-kaliumudvekslingen i nerven, som er en forudsætning for, at signalet kan passere op igennem nerven. Lunten gøres våd. På denne måde virker de lokalbedøvende midler (f.eks. lidokain). Disse omtales ikke nærmere her at stimulere hjernens og rygmarvens signaldæmpende systemer, så smerteoplevelsen sløres, f.eks. ved aktivering af endorfinsystemet. Stoffer, der virker som endorfinerne, kaldes under ét for opioider eller morfika, f.eks. morfin Neuropatiske smerter behandles generelt dårligt med almindelige analgetika. I stedet kan præparater, som på forskellig vis dæmper nervesignalet i hjernen og rygmarven, være en mulighed. Bl.a. kan midler mod epilepsi og antidepressive midler forsøges. De systemiske lægemidler, som bruges ved nociceptiv smerte, opdeles traditionelt efter hvor kraftig, den opnåelige smertedæmpning er. Svage analgetika Til ikke-inflammatoriske, nociceptive smerter er førstevalget paracetamol. Er der tale om inflammatoriske smerter, er et NSAID ofte det bedste valg. Paracetamol (f.eks. Pinex) virker både analgetisk og antipyretisk (febernedsættende), men ikke antiinflammatorisk. Virkningsmåden er ukendt, men sandsynligvis er der tale om en central og i mindre grad en perifer virkning. Paracetamol doseres til normalvægtige voksne 1 gram x 3-4 per oralt. Højere doser øger ikke den analgetiske virkning. Virkningstiden efter en enkeltdosis på 1 gram er 4-6 timer. Den hurtigste virkning kan opnås ved at knuse tabletten inden indgift, eller ved at bruge brusetabletter, evt. smeltetabletter. Paracetamol absorberes relativt dårligt rektalt. Regn med et spild på ca. 1/3. Virkningen indtræder langsommere, og virkningsvarigheden er længere end efter peroral indgift. Ved rektal anvendelse kan doseres 1 gram x 4, evt. første dosis 1,5-2 gram for at opnå hurtigere indsættende virkning. Paracetamol er også markedsført til parenteral anvendelse (Perfalgan). Det kan overvejes, hvor peroral eller rektal indgift ikke er mulig eller uhensigtsmæssig. Men prisen er høj. Døgndosis af paracetamol bør ikke overstige 4-6 gram. Ved almindelig dosering ses sjældent bivirkninger af paracetamol. Dog kan forekomme hovedpine ved langtidsbehandling. Indtages paracetamol i store doser, gram på én gang, er der risiko for livstruende leverskader, idet der dannes levertoksiske metabolitter. Patienter med langvarigt, stort alkoholforbrug er særlig udsatte, muligvis efter indtagelse af væsentlig mindre Side 2

3 mængde paracetamol, ned til 2,6 gram dagligt i følge medcin.dk NSAID Non Steroidal Anti Inflammatory Drugs virker analgetisk, antiinflammatorisk og antipyretisk. Derfor foretrækkes NSAID, hvis smerten har et inflammatorisk islæt, f.eks. smerter fra muskler og led, menstruationssmerter og smerter i operationssår. NSAID virker inflammationshæmmende ved bl.a. at hæmme prostaglandinsyntesen, mens den analgetiske virkning antagelig er central. Der er ingen forskel i virkning af NSAID erne, men forskel i bivirkningsfrekvens og i virkningsvarighed (fra 4-6 timer op til ca. et døgn) når det gælder hæmning af inflammation. Hæmning af smerter varer kun 4-6 timer for alle ikke depotpræparater. Derfor er stoffer, der doseres en gang daglig næppe et godt valg, hvis indikationen er smerter. Til rene smerter er en 3-4 gange dosering af f.eks. ibuprofen et bedre valg. Skyldes smerterne inflammation, kan NSAID, der doseres en gang daglig, være OK.. Behandling med NSAID skal altid foregå med lavest mulige dosis i kortest mulig tid. Bivirkningsfrekvensen øges med stigende doser, men den terapeutiske effekt øges ikke tilsvarende. Bivirkningsproblematik og i mindre grad doseringshyppighed gør det relevant at have mere end ét NSAID til rådighed. Ibuprofen rekommanderes. Ibuprofen er et stof, der er gammelt og gennemprøvet og tilskrives i de fleste oversigter relativt få bivirkninger ved brug af almindelige doser. Ibuprofen (f.eks. Ibumetin) doseres normalt mg x 3-4, max 1800 mg/døgn evt. op til 2400 mg/døgn i kortere tid (4-6 uger). Vær opmærksom på, at bivirkningsfrekvensen stiger, hvis døgndosis overstiger ca mg/døgn. Det betyder, at 600 mg tabletter næppe skal bruges i længerevarende behandling. Diclofenac (f.eks. Diclon, Voltaren) doseres mg dagligt (højst 200 mg pr. døgn) fordelt på 2-3 doser eller 1-2 doser ved brug af depottabletter. Diclon Rapid virker i løbet af ca. ½ time. Ved fast behandling kan depottabletter anvendes. Enterotabletter har ingen relevans, idet virkningen forsinkes af entero-overtrækket, mens risiko for mavebivirkninger næppe påvirkes af dette. Diclofenac findes i modsætning til ibuprofen som suppositorier, der doseres som ved peroral indgift. Virkning indtræder efter ca. ½ time. Stoffet findes ligeledes som injektionsvæske, der især bruges ved nyre- og galdestensanfald. Dosis mg i.m. i højst to dage. De hyppigste bivirkninger ved brug af NSAID er mavegener. Der er tale om en systemisk effekt, hvorfor administrationsmåden er uden betydning. Der er derfor ikke mindre risiko ved brug af suppositorier eller enterotabletter i forhold til almindelige tabletter. Især ældre er udsat for mavepåvirkning, der kan resultere i blødende mavesår. Medicin.dk anslår, at mindst 100 mennesker hvert år dør på grund af maveblødning, som følge af brug af NSAID. Væskeretention og nyreskader ses også ved brug af NSAID. Nye data viser større risiko for AMI end først antaget efter brug af diclofenac i forhold til brug af bl.a. ibuprofen. Ibuprofen bør derfor være 1.valg og evt. periode, hvor diclofenac benyttes, bør være kortest mulig. En gruppe af NSAID, de såkaldte COX-2 selektive stoffer, f.eks. celecoxib, har været markedsført på grund af angiveligt færre mavebivirkninger. Til gengæld er der større risiko for kardiovaskulære bivirkninger end ved de konventionelle NSAID. Der er umiddelbart ingen indikationer for brugen af COX-2 hæmmere, hvorfor de ikke rekommanderes. Hvis NSAID er indiceret til en patient med risiko for mavebivirkninger, f.eks.: alder over ca. 65 år samtidig behandling med antikoagulantia (f.eks. Marevan) samtidig i steroidbehandling anamnese med tidligere eller nuværende blødende ulcus bør brugen af NSAID suppleres med lavdosis PPI som profylakse, f.eks. Pantoprazol 20 mg/dag. Kombinationen af paracetamol og NSAID er O.K. - selvom det modsatte har været postuleret. Den kan f.eks. være relevant til artrose (slidgigt). Grundbehandlingen bør her være paracetamol, idet der er tale om smerter, der ikke skyldes inflammation. Opblussen i form af tilstødende inflammation kan da behandles med tillæg af f.eks. Ibuprofen. Ved ledegigt (rheumatoid artrit), som er en inflammatorisk lidelse, er NSAID som regel basis behandling, mens paracetamol kan tilføjes ved behov. Side 3

4 Middelstærke analgetika De middelstærke analgetika virker analogt med morfin, men svagere det vil sige, at virkningen skyldes en efterligning af endorfinerne. Muligvis opnås virkningen også ad andre veje. De middelstærke analgetika kan bruges som supplement til svage analgetika, hvor disse ikke er tilstrækkelige. Dog næppe ved cancersmerter, hvor de svage analgetika i stedet suppleres med en passende dosis stærkt analgetikum, når behov for yderligere smertedæmpning opstår. Doseringen af det stærke analgetikum kan da øges i takt med en evt. intensivering af smerten. Tramadol (f.eks. Mandolgin) og Kodein er repræsentanter for de middelstærke analgetika. Af disse anbefales tramadol på grund af færre bivirkninger, især mindre tendens til forstoppelse og mindre afhængighedsrisiko end Kodein. For begge stoffer er der det problem, at cirka 10 % af patienterne ikke responderer, fordi de mangler evnen til at omdanne stofferne i leveren til det virksomme stof. Tramadol doseres mg (evt. op til 150 mg) x 3-4 uanset administrationsvej (peroralt, rektalt). Tramadol findes også til parenteral indgift, men denne dispenseringsform rekommanderes ikke. Til vedvarende behandling kan vælges Mandolgin Retard depottabletter mg x 2. Kodein doseres traditionelt mg x 4. Kodein virker i udpræget grad stoppende. Andre middelstærkt virkende analgetika er dextropropoxyfen og buprenorfin. Dextropropoxyfen bør ikke bruges, da det har en dårlig virkning og en stor giftighed. Buprenorfin (f.eks. Temgesic) kan i visse situationer være et alternativ, specielt hvor lægemiddelformen (resoribletter) er en fordel. En særlig anvendelse af Buprenorfin er til vedligeholdelsesbehandling af opioidmisbrugere (Subutex). Buprenorfin findes også som plaster (Norspan). Stoffet er ikke rekommanderet i Region Midt. Stærke analgetika (opioider) Opioider virker ved at hæmme en række forskellige opioidreceptorer i organismen. Disse findes både i centralnervesystemet og perifert. Forskellig balance imellem påvirkningen af de enkelte receptortyper kan forklare nuancer i de forskellige opioiders virkning og bivirkninger. Dette er dog fortsat kun sparsomt undersøgt. Morfin, som er udvundet af opium, er det traditionelle førstevalgsstof blandt de stærke analgetika. Det absorberes let fra mavetarmkanalen, men ca. 2/3 af dosis destrueres i leveren ved første passage metabolisme (first-pass effect). Virkningen efter en enkel peroral dosis indtræder efter minutter og varer i ca. 4 timer. Det betyder, at døgndækning med morfin tabletter vil kræve 6 doseringer. Ønskes døgndækning, bør morfindepotpræparater (f.eks. Contalgin) bruges. Contalgin doseres normalt to gange i døgnet (tabletter) eller 1 gang i døgnet (kapsler). Ved høj dosering (> 100 mg pr. dosis) kan døgndosis deles i tre for at mindske risikoen for bivirkninger. Ved brug af depotmedicin gives patienten mulighed for supplerende p.n. behandling med almindelig morfin. Enkeltdosis bør som tommelfingerregel være ca. 1/6 af døgndosis. Morfin kan gives rektalt som suppositorier. Doseringen er som ved p.o. indgift. Ved parenteral indgift skal dosis være ca. 1/3 af peroral dosis for at opnå samme smertestillende virkning på grund af høj first pass effekt ved peroral indgift. Der findes ingen maksimal dosis for morfin (eller andre opioider). Toleransudvikling kan nødvendiggøre dosisøgning i sjældne tilfælde 5-10 % dagligt. Ved brug af depotpræparater må dosisøgning ikke ske dagligt, men tidligst efter ca. 3 døgn, fordi en stabil plasmakoncentration ( steady state ) først skal være nået. Som tommelfingerregel kan man regne med, at denne er nået efter 1-2 døgn. Ved behov øges dosis typisk med 30-50%. Morfin har en række karakteristiske bivirkninger. Mange patienter vil opleve kvalme og opkastninger. Antihistaminer, f.eks. Marzine kan modvirke disse bivirkninger. Primperan og Emperal kan også anvendes. Forstoppelse ses næsten altid ved morfinbehandling. Derfor skal morfika, ud over enkelte doser, altid suppleres med et peristaltikfremmende afføringsmiddel (Perilax eller Picolon). Sedation og svimmelhed ses tit i starten af behandlingen. Sjældent ses kløe, som kan dæmpes med antihistaminer, og svedtendens, især nattesved, som kan forsøges dæmpet med Catapressan 25 mikrogram x 2-3. Side 4

5 Vandladningsbesvær kan forekomme, især hos prostata-besværede mænd. Mundtørhed kan genere ved langtidsbehandling. Sukkerfrit tyggegummi eller syntetisk spyt kan være en mulig hjælp. Psykisk afhængighed ses sjældent ved medicinsk brug af morfika, hvorimod fysisk afhængighed opstår i løbet af få ugers behandling. Det er derfor vigtigt at aftrappe en morfinbehandling langsomt for at undgå abstinenser. Respirationsdepression er en frygtet bivirkning. Den ses sjældent ved fortsat behandling, men oftest efter fejlagtig overdosering, indgift af morfika til alkohol- eller medicinforgiftede eller til patienter med alvorlig respirationsdepression. Naloxon er modgiften til opioider, og kan gives hvis der opstår respirationsdepression. Toleransudvikling, hvilket vil sige behov for opjustering af opioiddosis for at sikre fortsat virkning, kan ses i forbindelse med langtidsbrug. Ved rimelig dosering er der som regel tale om en langsom proces. Ved tolerans i generende grad, utilstrækkelig virkning eller uacceptable bivirkninger kan der ofte med fordel skiftes til et andet opioid. Oxycodon (f.eks. Oxycontin, Oxynorm) kan være et alternativ, bl.a. hvis morfin giver anledning til kløe, eller hvis morfin af anden årsag ikke kan bruges. Der ses ingen histaminfrigørelse ved brug af oxycodon. Til længerevarende behandling af nyresyge patienter, kan oxycodon være at fortrække frem for morfin, pga. morfins forlængede udskillelsestid for metabolitter. Der er publiceret et relativt lille antal randomiserede blindede studier hvor, analgetisk effekt og bivirkningsprofil sammenlignes mellem oxycodon og morfin. Det ser dog ud til, at oxycodon og morfin er effektmæssigt jævnbyrdige, og at præparaterne stort set har samme bivirkningsprofil. Biotilgængeligheden for oxycodon er god (60-80%) og halveringstiden er 4-6,5 timer. Som udgangspunkt skal p.n. dosis være ca. 1/4 af døgndækningen. Metadon er et godt og billigt alternativ. Det kræver lidt øvelse at dosere metadon rigtigt på grund af en vanskelig farmakokinetik. Ved skift fra morfin til metadon kan som udgangspunkt fjernes 1/3 af morfindosis pr. dag. Den første dag tillægges i stedet for det fjernede antal milligram morfin 1/10 så mange milligram metadon. De næste dage kan metadondosis øges i takt med, at resterende morfin fjernes, men kun hvis smerter indtræder. P.n. dosis metadon kan sættes til 10 % af døgndosis. Ketobemidon (f.eks. Ketogan) er ligeledes et alternativ. Ketogan tabletter og suppositorier indeholder ud over ketobemidon et spasmolytisk stof, der tilsyneladende også har en vis analgetisk effekt. Ketobemidon findes også i en ikke markedsført injektionsvæske (Ketogan Novum). Anvendelse af denne kræver særlig tilladelse fra Lægemiddelstyrelsen. Petidin har næppe længere nogen plads i en, da der ved brug i længere tid ses akkumulation af en metabolit, der kan påvirke CNS eksitatorisk og evt. medføre kramper. En særlig indikation for petidin er at modvirke kuldefølelse efter anæstesi. Fentanyl (f.eks Durogesic plastre) er et godt alternativ ved behandling af især cancersmerter, når patienten ikke kan tage tabletter f.eks. ved oesophaguscancer, eller hvis Contalgin- eller Oxycontinbehandling er ledsaget af mange bivirkninger. Plasteret skiftes hver 3. døgn. Prisen er høj. Alle opioidbehandlede får forstoppelse, men muligvis er forstoppelsen mindre svær ved brug af Durogesic. En anden virkningsmekanisme end påvirkning af endorfinreceptorer, er teorien om NMDA-hæmning. Den nævnes som forklaring på, at nogle opioider, angiveligt bl.a. ketobemidon og metadon, skulle besidde en særlig evne til at hæmme neuropatiske smerter og hyperalgesi-tilstande. Dette er endnu utilstrækkeligt undersøgt, men stoffet ketamin kan via denne mekanisme have en særlig effekt, som kan være relevant at udnytte ved utilstrækkelig effekt af opioider. Kombinationspræparater Der er i Danmark tradition for at bruge kombinationsprodukter indeholdende kodein og et eller flere svage analgetika. De ældre af slagsen (f.eks. Kodimagnyl, Kodamid) har ingen relevans på grund af et for lille kodeinindhold. Virkningen er næppe bedre end det svage analgetikum alene, men prisen er cirka den dobbelte og kodeinmængden er stor nok til at give forstoppelse. Et nyere kombinationspræparat er Pinex Comp. Her er acetylsalicylsyre udskiftet med paracetamol og kodeinindholdet er hævet, så to tabletter af gangen vil betyde en indgift af 1000 mg paracetamol og 60 mg kodein. Det betyder at Pinex Comp. kan bruges i en kortvarig behandling, hvor paracetamol ikke alene kan dæmpe en smerte, Side 5

6 f.eks. nogle operationssmerter. Men husk kodein i denne dosis virker kraftigt obstiperende. Andre analgetika Ved neuropatiske smerter er der andre muligheder f.eks. tricykliske antidepressiva (TCA): Imipramin Nortriptylin (Noritren) Amitriptylin (Saroten) eller antiepileptika: Carbamazepin (Tegretol) Gabapentin Antiepileptika og TCA har begge effekt på neuropatiske smerter. Nogle patienter responderer på et, andre på et andet stof. Desuden kan bivirkninger betinge et skift mellem stofferne. Benzodiazepiner (f.eks. diazepam Stesolid) har muligvis en vis smertedæmpende virkning. De kan især anvendes i, hvor angst og uro vurderes som væsentlige komponenter i smerteoplevelsen. På grund af den store risiko for afhængighedsudvikling bør de kun bruges i kort tid. Kortikosteroider (f.eks. prednisolon) kan indgå i behandlingen af nogle cancersmerter og til nogle inflammationssmerter. Deres bidrag til smertelindringen kan dels henføres til en dæmpning af inflammationsreaktionerne, herunder at hævelser og deraf følgende tryksmerter mindskes, dels til en vis stimulation af humørniveau. Desuden kan deres kvalmedæmpende potentiale være en fordel i denne sammenhæng. TNS (Transkutan NerveStimulation) er en ikkemedikamentel analgesiform, som ofte har god effekt ved akutte og kroniske smerter i bevægeapparatet. I øvrigt har alkohol svarende til to genstande en smertestillende virkning nogenlunde som 10 milligram morfin... De gamle antidepressiva er i denne sammenhæng bedre end SSRI-stofferne lykkepillerne. Neuroleptika (f.eks. levomepromazin Nozinan) hører ikke hjemme i de sløver uden at dæmpe smerten. De kan dog bruges til behandling af kvalme f.eks. på grund af opioider. Side 6

7 Rekommanderede Præparater i Region Midt Svage analgetika Paracetamol Pinex tabletter 500 mg suppositorier 125 mg suppositorier 250 mg suppositorier 500 mg suppositorier 1 g oral suspension 24 mg/ml Paracetamol suppositorier 50 mg Panodil brusetabletter 500 mg Ibuprofen Burana tabletter 400 mg tabletter 600 mg Brufen Retard depottabletter 800 mg Nurofen Junior mikstur 20 mg/ml 1. valg blandt NSAID på grund af lav risiko for bivirkninger og prisen. Tabletterne kan deles. Doseres 3-4 gange daglig. Middelstærke analgetika Tramadol Mandolgin kapsler 100 mg Tradolan tabletter 50 mg Tadol suppositorier 100 mg Tramadol Retard depottabletter 100 mg depottabletter 150 mg Depottabletterne skal synkes hele (monodepot). Stærke analgetika Morfinklorid Morfin tabletter 10 mg tabletter 30 mg mikstur 2 mg/ml (magistrel) suppositorier 20 mg inj. væske 0,4 mg/ml inj. væske 10 mg/ml 1. valg Tabletterne kan deles. 10 mg/ml i ampuller må ikke anvendes epiduralt. Øvrige er ukonserverede og kan bruges epiduralt. Side 7

8 Morfinsulfat Contalgin/Malfin depottabletter 5 mg depottabletter 10 mg depottabletter 30 mg depottabletter 60 mg depottabletter 100 mg Doseres 2 gange daglig. Ved døgndoser over 200 mg kan doseres x 3. Depottabletterne skal synkes hele (monodepot). Depottabletterne kan undtagelsesvis gives rektalt. Fentanyl Contalgin/Malfin depotgranulater 20 mg depotgranulater 30 mg Durogesic plaster 12 µg/time plaster 25 µg/time plaster 50 µg/time plaster 75 µg/time plaster 100 µg/time Plastret anbringes på tørt, hårfrit sted. Plastret skiftes hvert 3. døgn. Yderligere information om Lægemiddelkatalog-online Gå ind på Vælg Terapiområder Vælg Terapeutiske grupper For information om antireumatika og NSAID er: Vælg M Muskler, led og knogler Vælg Antiinflammatoriske og antireumatiske midler fra listen, eller Vælg Nonsteroide antiinflammatoriske midler (NSAID) Smerter en lærebog Troels Staehelin Jensen, Jørgen B Dahl og Lars Arendt-Nielsen Smerter og i klinisk praksis Ulla Fasting og Lena Lundorff For information om anden : Vælg N Centralnervesystem Vælg Smertebehandling eller Analgetika Side 8

Smertelindring i hospice og udgående hospiceteam. Suzi Kongsager Hanne Heegaard

Smertelindring i hospice og udgående hospiceteam. Suzi Kongsager Hanne Heegaard Smertelindring i hospice og udgående hospiceteam Suzi Kongsager Hanne Heegaard Smerter Definition: - subjektiv - ubehagelig - sansemæssig og følelsesmæssig oplevelse - forbundet med en aktuel eller truende

Læs mere

17-08-2014. Smerte definition, I. Smerte definition, II. McCaffery, sygeplejerske. Gruppe N & M Smertestillende

17-08-2014. Smerte definition, I. Smerte definition, II. McCaffery, sygeplejerske. Gruppe N & M Smertestillende Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe N & M Smertestillende

Læs mere

KLINISKE RETNINGSLINIER

KLINISKE RETNINGSLINIER KLINISKE RETNINGSLINIER for medicinsk smertebehandling juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef IV Paracetamol: Inhiberer produktionen af CNS prostaglandiner Nedsætter feber Sjældent behov

Læs mere

Patientvejledning. Medicin. i forbindelse med operation

Patientvejledning. Medicin. i forbindelse med operation Patientvejledning Medicin i forbindelse med operation Denne folder beskriver kort den hyppigst brugte medicin i forbindelse med operation på Aleris-Hamlet. Personalet vil vejlede dig angående den medicin,

Læs mere

N02 Analgetika. N02A Opioider. N02AB Phenylpiperidinderivater. N02AF Morfinanderivater. N02AG Opioider i komb. med antispasmodika

N02 Analgetika. N02A Opioider. N02AB Phenylpiperidinderivater. N02AF Morfinanderivater. N02AG Opioider i komb. med antispasmodika N02 Analgetika Bilag A N02A Opioider N02AA Naturlige opiumalkaloider N02AB Phenylpiperidinderivater N02AE Oripavinederivater N02AF Morfinanderivater N02AG Opioider i komb. med antispasmodika N02AX Andre

Læs mere

Medicintilskudsnævnet

Medicintilskudsnævnet 30. maj 2012 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S Revurdering af tilskudsstatus for stærke smertestillende lægemidler (opioider) i ATCgruppe N02A, N07BC og R05DA Sundhedsstyrelsen har

Læs mere

Medicintilskudsnævnet

Medicintilskudsnævnet 23. december 2011 Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S Revurdering af tilskudsstatus for stærke smertestillende lægemidler (opioider) i ATCgruppe N02A, N07BC og R05DA Baggrund og indhold

Læs mere

Smertemanual REGION NORDJYLLAND. side 1

Smertemanual REGION NORDJYLLAND. side 1 Smertemanual Håndbog om smertelindring med opioider REGION NORDJYLLAND side 1 Indhold Smertekvaliteter... 3 Opioidbehandling (i henhold til rekommandationer)... 5 Akutte smerter Kroniske smerter Omregning

Læs mere

Jan Bjørn Nielsen, Palliativt Team Temadag, Holstebro 21. maj 2014

Jan Bjørn Nielsen, Palliativt Team Temadag, Holstebro 21. maj 2014 Jan Bjørn Nielsen, Palliativt Team Temadag, Holstebro 21. maj 2014 Smertebehandling Smertetyper Nociceptive smerter Neurogene smerter Skyldes vævsbeskadigelse Skyldes læsion af det perifere eller centrale

Læs mere

Smertemanual REGION NORDJYLLAND. side 1

Smertemanual REGION NORDJYLLAND. side 1 Smertemanual Håndbog om smertelindring med opioider REGION NORDJYLLAND side 1 Indhold Hovedbudskaber ved smertelindring med opioider.... 2 Smertekvaliteter... 4 Opioidbehandling (i henhold til rekommandationer)...

Læs mere

Smerter, hvad er det og hvordan behandler vi det?

Smerter, hvad er det og hvordan behandler vi det? Smerter, hvad er det og hvordan behandler vi det? Smertesygeplejerske Mette Vagn-Hansen Allévia, Tværfagligt Smertecenter Ved Privathospitalet Mølholm Smerte Smerte er en mester, der gør os små, En ild

Læs mere

Smertebehandling ved avanceret cancer. Symptombehandling

Smertebehandling ved avanceret cancer. Symptombehandling Smertebehandling ved avanceret cancer Symptombehandling April 2012 SMERTEBEHANDLING VED AVANCERET CANCER Definition Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse forbundet med aktuel eller potentiel

Læs mere

Til Medicintilskudsnævnets medlemmer Den 16. august Revurdering af lægemidlers tilskudsstatus

Til Medicintilskudsnævnets medlemmer Den 16. august Revurdering af lægemidlers tilskudsstatus Til Medicintilskudsnævnets medlemmer Den 16. august 2011 Hermed indkaldes til møde i Medicintilskudsnævnet om Revurdering af lægemidlers tilskudsstatus Mødet er nr. 358 og finder sted tirsdag den 23. august

Læs mere

SMERTEBEHANDLING. Hovedbudskaber. Vejledning for hospitaler og almen praksis i Region Midtjylland

SMERTEBEHANDLING. Hovedbudskaber. Vejledning for hospitaler og almen praksis i Region Midtjylland SMERTEBEHANDLING Vejledning for hospitaler og almen praksis i Region Midtjylland Hovedbudskaber Morfin er 1. valg ved behandling med stærke opioider Indled altid laksantiabehandling samtidig med opioidbehandling

Læs mere

Smertestillende medicin

Smertestillende medicin Vibeke Rønnebech - København oktober 2013 Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér

Læs mere

Centralt virkende analgetika

Centralt virkende analgetika Centralt virkende analgetika Birgitte Brock Overlæge, lektor Klinisk farmakologisk afd og Farmakologisk Institut Århus Sygehus og Aarhus Universitet Fysiologisk inddeling af smertetilstande Nociceptive

Læs mere

Medicin ved hofte- og knæoperation

Medicin ved hofte- og knæoperation Gentofte Hospital Ortopædkirurgi Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Medicin ved hofte- og knæoperation Fordeling af tabletter Den normale fordeling og dosis af tabletterne er: Præparat

Læs mere

Smertebehandling. Nationellt kvalitetsregister för öron-, näs- & halssjukvård, Sveriges Kommuner och Landsting, Referensgruppen för tonsilloperation.

Smertebehandling. Nationellt kvalitetsregister för öron-, näs- & halssjukvård, Sveriges Kommuner och Landsting, Referensgruppen för tonsilloperation. Smertebehandling Her får du information om medicinsk smertebehandling efter mandeloperationen. Du kan beregne den rette dosis smertestillende medicin til dit barn. Bemærk, at denne anvisning om smertebehandling

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Behandling af cancersmerter

Behandling af cancersmerter Behandling af cancersmerter Smertebehandling til mennesker ramt af kræftsygdomme IRF 5.2.2009 Overlæge Gerd Leikersfeldt Palliativ medicinsk afdeling P20, Bispebjerg hospital gldoc@dadlnet.dk 1 IASP International

Læs mere

Smertehåndtering i odontologisk praksis

Smertehåndtering i odontologisk praksis Smertehåndtering i odontologisk praksis Jan Tagesen Specialtandlæge i kæbekirurgi, afdelingstandlæge Afd. For Kæbekirurgi og Oral Patologi Århus Tandlægeskole Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Århus

Læs mere

Sagsfremstilling Medicintilskudsnævnet har afgivet indstilling om lægemidlernes fremtidige tilskudsstatus den 26. januar 2015.

Sagsfremstilling Medicintilskudsnævnet har afgivet indstilling om lægemidlernes fremtidige tilskudsstatus den 26. januar 2015. Til de på vedlagte liste anførte virksomheder Afgørelse om fremtidig tilskudsstatus for NSAID er og lægemidler mod svage smerter i ATC-gruppe M01A (ekskl. glucosamin), M02A, N02BA, N02BB og N02BE Vi afslutter

Læs mere

Smertepakken Pixeludgave. Poul Lunau Christensen, Palliativ Enhed Onko.afd. SUH 14 september 2017 Baseret på ESMO Guidelines

Smertepakken Pixeludgave. Poul Lunau Christensen, Palliativ Enhed Onko.afd. SUH 14 september 2017 Baseret på ESMO Guidelines Smertepakken Pixeludgave Poul Lunau Christensen, Palliativ Enhed Onko.afd. SUH 14 september 2017 Baseret på ESMO Guidelines Incidence af smerter 64% af patienter med diss. Cancer og med metastaser oplever

Læs mere

Medicinsk smertebehandling i palliativ indsats

Medicinsk smertebehandling i palliativ indsats Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Palliativt Team Fyn Medicinsk smertebehandling i palliativ indsats Information til samarbejdspartnere rev. apr. 2009 International Association

Læs mere

Forbruget af stærke smertestillende lægemidler (opioider) i den primære sektor. Danmark 1999-2003

Forbruget af stærke smertestillende lægemidler (opioider) i den primære sektor. Danmark 1999-2003 Forbruget af stærke smertestillende lægemidler (opioider) i den primære sektor. Danmark 1999-2003 Indholdsfortegnelse RESUMÉ... 3 BAGGRUND... 5 OPIOIDER... 5 DATAMATERIALE OG METODE... 6 RESULTATER...8

Læs mere

Spændingshovedpine. Instruks. Formål: Beskrivelse af diagnose, udredning og behandling. Forkortelser: NSAID (non-steroide antiinflammatoriske midler)

Spændingshovedpine. Instruks. Formål: Beskrivelse af diagnose, udredning og behandling. Forkortelser: NSAID (non-steroide antiinflammatoriske midler) Spændingshovedpine Instruks Senest revideret d. 15.03.2016 Forfattere: Shabnam Ezzatian og Lars Bendtsen Referenter: Flemming Bach og Helge Kasch Godkender Lars Bendtsen, redaktionsgruppe F Formål: Beskrivelse

Læs mere

!"#$%&'()*&%(+,' -.%/0*+12'3'#45.6.0+2' $47%05&.0/&

!#$%&'()*&%(+,' -.%/0*+12'3'#45.6.0+2' $47%05&.0/& !"#$%&'()*&%(+,' -.%/0*+12'3'#45.6.0+2' $47%05&.0/& '()*&+,&-.(*()& /0.1234&56,7(13803&5!%"& 89*)'#%0/4':;)')?'@' %9!,!!!&:;(34(3&1(:0)?.@)4& A0,&$!!!&:();@*

Læs mere

KLINISKE RETNINGSLINIER. Metadon til cancer smerter

KLINISKE RETNINGSLINIER. Metadon til cancer smerter KLINISKE RETNINGSLINIER Metadon til cancer smerter ved overlæge Nan Sonne. Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital Gennemgået Januar 2008. Planlagt revideret September 2008 Målgruppe: Læger og

Læs mere

Velkommen. Program 12-05-2016. Centralnervesystemet gruppe N Psykofarmika Behandling af psykiske lidelser

Velkommen. Program 12-05-2016. Centralnervesystemet gruppe N Psykofarmika Behandling af psykiske lidelser Velkommen Medvirken ved lægemiddelbrug i Omsorgsarbejdet Dag 3 Velkommen Opsamling på i går. Program Dag 3 Hovedgruppe N centralnervesystemet Smertetilstande samt lægemidler til smertebehandling PN medicin

Læs mere

Gitte Handberg. Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@ouh.regionsyddanmark.dk Telefon: 65413869

Gitte Handberg. Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@ouh.regionsyddanmark.dk Telefon: 65413869 Gitte Handberg Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@ouh.regionsyddanmark.dk Telefon: 65413869 Oversigt Det ender meget konkret! Hvem er vi i Smertecenter Syd Hvem er patienterne

Læs mere

Smertemanual. Håndbog om Smertelindring REGION NORDJYLLAND. Version 2, April 2013. På vegne af Primær og Sekundær sektor

Smertemanual. Håndbog om Smertelindring REGION NORDJYLLAND. Version 2, April 2013. På vegne af Primær og Sekundær sektor På vegne af Primær og Sekundær sektor Lægemiddelenheden, Nord-Kap Den Regionale Lægemiddelkomité Smertemanual Håndbog om Smertelindring Version 2, April 213 REGION NORDJYLLAND Indhold Smertekvaliteter

Læs mere

LÆGEMIDDELLÆRE 17-08-2014. Mål for Medicinadministration. Hvad er medicin? Maj 2014

LÆGEMIDDELLÆRE 17-08-2014. Mål for Medicinadministration. Hvad er medicin? Maj 2014 Vibeke Rønnebech maj 2014 Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides

Læs mere

SMERTEBEHANDLING. Smerte. Psykisk. Fysisk. Kulturelt. Socialt. Vejledning for sygehuse og almen praksis i Region Sjælland. 1.

SMERTEBEHANDLING. Smerte. Psykisk. Fysisk. Kulturelt. Socialt. Vejledning for sygehuse og almen praksis i Region Sjælland. 1. SMERTEBEHANDLING Vejledning for sygehuse og almen praksis i Region Sjælland Smerte Psykisk Fysisk Socialt Kulturelt 1. udgave Forord Denne vejledning søger at balancere god klinisk praksis med den nyeste

Læs mere

RATIONEL SMERTEBEHANDLING

RATIONEL SMERTEBEHANDLING Anæstesiologisk afdeling R Nr.: RATIONEL SMERTEBEHANDLING SM 6 CANCERSMERTEPATIENTEN OG KRONISKE IKKE- MALIGNE SMERTETILSTANDE Udarbejdet af: Michael Crawford og Jette Skiveren Godkendt af: Kvalitetsudvalget

Læs mere

Smerter. Hvad er det? Og hvad kan jeg gøre?

Smerter. Hvad er det? Og hvad kan jeg gøre? Smerter Hvad er det? Og hvad kan jeg gøre? 1 Hvad er smerter? Smerter er den hyppigste årsag til henvendelser til sundhedsvæsenet. Smerter forstyrrer dagligdagen, koncentrations-og præstationsevnen, fysisk,

Læs mere

KLINISKE RETNINGSLINIER

KLINISKE RETNINGSLINIER December 2005 Tilrettet 2007 Henrik Larsen KLINISKE RETNINGSLINIER KETAMIN TIL CANCERSMERTER udarbejdet af Overlæge Nan Sonne Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital godkendt af kvalitetsudvalge.

Læs mere

Revurdering af tilskudsstatus for NSAID er og lægemidler mod svage smerter i ATC-gruppe M01A (ekskl. glucosamin), M02A, N02BA, N02BB og N02BE.

Revurdering af tilskudsstatus for NSAID er og lægemidler mod svage smerter i ATC-gruppe M01A (ekskl. glucosamin), M02A, N02BA, N02BB og N02BE. Medicintilskudsnævnet Revurdering af tilskudsstatus for NSAID er og lægemidler mod svage smerter i ATC-gruppe M01A (ekskl. glucosamin), M02A, N02BA, N02BB og N02BE. Baggrund og indhold Vi har revurderet

Læs mere

Tager De noget medicin? Okulære bivirkninger af systemisk medicin

Tager De noget medicin? Okulære bivirkninger af systemisk medicin Tager De noget medicin? Okulære bivirkninger af systemisk medicin Tak :l: Tager De noget medicin? Kilde: Den Na,onale Sundhedsprofil 2010 Tager De noget medicin? Tager De noget medicin? Kilde: Den Na,onale

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

Smertemanual. Håndbog om Smertelindring REGION NORDJYLLAND. Version 2, April 2013. På vegne af Primær og Sekundær sektor

Smertemanual. Håndbog om Smertelindring REGION NORDJYLLAND. Version 2, April 2013. På vegne af Primær og Sekundær sektor På vegne af Primær og Sekundær sektor Lægemiddelenheden, Nord-Kap Den Regionale Lægemiddelkomité Smertemanual Håndbog om Smertelindring Version 2, April 213 REGION NORDJYLLAND Indhold Smertekvaliteter

Læs mere

Arbejdet i et postoperativt smerteteam

Arbejdet i et postoperativt smerteteam Arbejdet i et postoperativt smerteteam Lone Nikolajsen, Forskningsoverlæge, ph.d. Det Postoperative Smerteteam & Dansk Smerteforskningscenter Aarhus Universitetshospital Danmark FSAIO, 19. September 2011

Læs mere

SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS

SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS DEMENSDAGEN D. 20. NOVEMBER 2014 Demenskonsulent Hanne Harrestrup & Demensfaglig leder Pia Østergaard "SMERTE ER EN UBEHAGELIG SENSORISK OG EMOTIONEL OPLEVELSE, FORBUNDET

Læs mere

Velkommen til Tværfagligt Smertecenter - TSC. Introduktionsmøde

Velkommen til Tværfagligt Smertecenter - TSC. Introduktionsmøde Velkommen til Tværfagligt Smertecenter - TSC Introduktionsmøde Universitetshospitalet i Region Nordjylland Aalborg Universitetshospital INTRODUKTIONS-MØDE - afstemning af forventninger o Vi forudsætter

Læs mere

Ibuprofen/NSAID-gruppe (Ibumetin, Ipren, Naproxen, Bonyl eller lignende), er det heller ikke tilstrækkeligt suppleres med

Ibuprofen/NSAID-gruppe (Ibumetin, Ipren, Naproxen, Bonyl eller lignende), er det heller ikke tilstrækkeligt suppleres med MEDICIN OG KØREKORT Smertebehandling og -medicin. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en vejledning vedrørende anvendelse af afhængigheds-skabende medicin, herunder morfin-præparater samt beroligende medicin.

Læs mere

Korrektion af brystvorteområdet. - information til patienter

Korrektion af brystvorteområdet. - information til patienter Korrektion af brystvorteområdet - information til patienter Brystvorteområdet har stor æstetisk værdi for de fleste kvinder. Specielt efter graviditet og amning kan brystvorteområdet ændres markant. Nogle

Læs mere

Har du smerter! Den officielle definition på smerter er ifølge IASP International Association for the Study of Pain:

Har du smerter! Den officielle definition på smerter er ifølge IASP International Association for the Study of Pain: Har du smerter! Disse informationer om smerter er inspireret af en temadag om smerter afholdt af Gigtforeningen, samt fra info-aftener med GynObs fysioterapeut Laila Breum for medlemmer af Endometriose

Læs mere

Operation af øvre og/eller nedre øjenlåg. - information til patienter

Operation af øvre og/eller nedre øjenlåg. - information til patienter Operation af øvre og/eller nedre øjenlåg - information til patienter Operation af øvre og/eller nedre øjenlåg 3. udgave, 4.6.15 Operation af øvre og/eller nedre øjenlåg Hængende øjenlåg er som regel et

Læs mere

Information om Lyrica (pregabalin)

Information om Lyrica (pregabalin) Information om Lyrica (pregabalin) Denne brochure er til dig, der er i behandling med lægemidlet Lyrica, og er et supplement til den information om din sygdom og medicin, som du har fået af din læge. Hvilke

Læs mere

Når sport giver smerter

Når sport giver smerter Når sport giver smerter Gode råd om, hvorledes du tackler smerter efter sport Smertestillende medicin hører ikke hjemme i sportstasken Sport og smertestillende medicin er generelt en dårlig kombination,

Læs mere

Metacam 20 mg/ml injektionsvæske, opløsning til kvæg, grise og heste.

Metacam 20 mg/ml injektionsvæske, opløsning til kvæg, grise og heste. 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Metacam 20 mg/ml injektionsvæske, opløsning til kvæg, grise og heste. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING En ml indeholder: Aktivt stof: Meloxicam Hjælpestof: Ethanol

Læs mere

Halsbrand og sur mave

Halsbrand og sur mave Halsbrand og sur mave HALSBRAND, SUR MAVE OG MAVESÅR Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller store måltider. Andre kender til mavesmerter,

Læs mere

Optageområde: Region Hovedstaden (Byen, Syd og Bornholm), Færøerne og Grønland Højt specialiseret funktion: bagstrengsstimulation

Optageområde: Region Hovedstaden (Byen, Syd og Bornholm), Færøerne og Grønland Højt specialiseret funktion: bagstrengsstimulation Jette Højsted, specialeansvarlig overlæge Thomas Larsen, fysioterapeut Elsa Bencke, psykolog Optageområde: Region Hovedstaden (Byen, Syd og Bornholm), Færøerne og Grønland Højt specialiseret funktion:

Læs mere

Nociceptorer Reagerer på stimuli, der opfattes som smerte fx mekaniske (tryk), termiske (kulde og varme) og kemiske stimuli

Nociceptorer Reagerer på stimuli, der opfattes som smerte fx mekaniske (tryk), termiske (kulde og varme) og kemiske stimuli Nociceptorer Reagerer på stimuli, der opfattes som smerte fx mekaniske (tryk), termiske (kulde og varme) og kemiske stimuli Organiske kemiske substanser = Algogene substanser. Frisættes i kroppen i forb.

Læs mere

Gitte Handberg. Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Telefon:

Gitte Handberg. Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Telefon: Gitte Handberg Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@rsyd.dk Telefon: 65413869 Kilde Formand for Dansk Smerteforum Formand for SmerteDanmark Lighedsambassadør for sundhedsministeren

Læs mere

Voksne patienter med brandsår optimering af smertebehandling fra Traumecentret til ambulatorium

Voksne patienter med brandsår optimering af smertebehandling fra Traumecentret til ambulatorium Voksne patienter med brandsår optimering af smertebehandling fra Traumecentret til ambulatorium Opgørelse af patientforløb efter ny behandling Indholdsfortegnelse Kontaktpersoner i de enkelte afsnit:...

Læs mere

Smerter. Smerter & medicin mod smerter. Underviser : Majbrith Schioldan Kusk SOPU Hillerød 1

Smerter. Smerter & medicin mod smerter. Underviser : Majbrith Schioldan Kusk SOPU Hillerød 1 Smerter Smerter & medicin mod smerter Underviser : Majbrith Schioldan Kusk 03-10-2016 SOPU Hillerød 1 Læringsmål Opnå viden om smerter Viden om virkningen af medicin til behandling af smerter Viden om

Læs mere

Rapport over 14 patientforløb efter colorektalresektion ved tarmendometriose

Rapport over 14 patientforløb efter colorektalresektion ved tarmendometriose Rapport over 14 patientforløb efter colorektalresektion ved tarmendometriose Indhold Indledning Resume og vurdering Konklusion Oplæg til smertebehandling Dataopgørelse Indledning En sufficient døgndækkende

Læs mere

Smertebehandling Per Rotbøll. Enheden for Akut Smerte og Rehabilitering (EASR) Anæstesi- og operationsklinikken, HovedOrtoCentret Rigshospitalet

Smertebehandling Per Rotbøll. Enheden for Akut Smerte og Rehabilitering (EASR) Anæstesi- og operationsklinikken, HovedOrtoCentret Rigshospitalet Smertebehandling Per Rotbøll Enheden for Akut Smerte og Rehabilitering (EASR) Anæstesi- og operationsklinikken, HovedOrtoCentret Rigshospitalet Akut smertebehandling Indledning Smertedefinition og smerteanalyse

Læs mere

FORSTOPPELSE OG SMERTEMEDICIN. En pjece til personer med forstoppelsesproblemer

FORSTOPPELSE OG SMERTEMEDICIN. En pjece til personer med forstoppelsesproblemer FORSTOPPELSE OG SMERTEMEDICIN En pjece til personer med forstoppelsesproblemer Forstoppelse er et hyppigt problem blandt både raske og syge og kan være meget ubehageligt. Især i forbindelse med medicinsk

Læs mere

BØRN med brandsår optimering af smertebehandling fra traumecentret til ambulatorium Opgørelse af patientforløb efter ny smertebehandling

BØRN med brandsår optimering af smertebehandling fra traumecentret til ambulatorium Opgørelse af patientforløb efter ny smertebehandling BØRN med brandsår optimering af smertebehandling fra traumecentret til ambulatorium Opgørelse af patientforløb efter ny smertebehandling Indholdsfortegnelse Kontaktpersoner i de enkelte afsnit:... Fejl!

Læs mere

Behandling af stærke smerter

Behandling af stærke smerter PATIENTVEJLEDNING Behandling af stærke smerter MÅ KUN UDLEVERES I FORBINDELSE MED LÆGEORDINERING Janssen-Cilag A/S Kære patient Til behandling af Deres smerter har Deres læge ordineret Jurnista. Jurnista

Læs mere

Salg af smertestillende håndkøbslægemidler 1996-2010

Salg af smertestillende håndkøbslægemidler 1996-2010 Salg af smertestillende håndkøbslægemidler 1996-2010 Indhold INDHOLD... 1 BAGGRUND... 2 SALGET AF SMERTESTILLENDE HÅNDKØBSLÆGEMIDLER DE SENESTE 15 ÅR... 3 Paracetamol sælger mest... 3 En del af håndkøbsmedicinen

Læs mere

Smertehåndtering. Ved smertesygeplejerske Mette Vagn-Hansen Allévia, Tværfagligt Smertecenter

Smertehåndtering. Ved smertesygeplejerske Mette Vagn-Hansen Allévia, Tværfagligt Smertecenter Smertehåndtering Ved smertesygeplejerske Mette Vagn-Hansen Allévia, Tværfagligt Smertecenter Smerte Smerte er en mester, der gør g r os små, En ild der brænder os fattigere, Som adskiller os fra vort eget

Læs mere

4.2 Terapeutiske indikationer med angivelse af dyrearter, som lægemidlet er beregnet til

4.2 Terapeutiske indikationer med angivelse af dyrearter, som lægemidlet er beregnet til 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Metacam 1 mg tyggetabletter til hunde Metacam 2,5 mg tyggetabletter til hunde 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING En tyggetablet indeholder: Aktivt stof: Meloxicam Meloxicam

Læs mere

Rationel farmakoterapi

Rationel farmakoterapi Rationel farmakoterapi - personalet spiller en vigtig rolle! Heidi Kudsk, farmaceut Agenda o Tørre tal o Farmakologiske fokuspunkter o Rationel farmakoterapi omsat til praksis BRAINSTORM aktiv deltagelse

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

Gynækologisk afdeling

Gynækologisk afdeling Slutrapport Gynækologisk afdeling Februar 2014 Enhed for Akut Smertebehandling 1 Indholdsfortegnelse Baggrund s. 3 Patientforløb-COVA s. 4 Patientforløb-tarmendometriose s. 6 Tiltag s. 8 Forslag til gynækologisk

Læs mere

Tværsnitsundersøgelse. Patientforløb på POTA 3 9 maj 2010

Tværsnitsundersøgelse. Patientforløb på POTA 3 9 maj 2010 Tværsnitsundersøgelse Patientforløb på POTA 3 9 maj 2010 Formål POTA: Er der en smerterelateret årsag til patientens ophold på POTA? Beskrivelse og analyse af peri-operative smerte- og bivirkningsbehandling

Læs mere

Standardordinationer og regimer i OPUS Medicin

Standardordinationer og regimer i OPUS Medicin Udfyldt blanket sendes til på mail til sortiment@rn.dk *Afdeling KARD *Dato 24.05.2012 *Lægemiddel Benzylpenicillin Pamol Nitrolingual Generisk navn Benzylpenicillin Paracetamol Glycerylnitrat *Lægemiddelform

Læs mere

escitalopram, fluvoxamin Tricykliske antidepressiva: imipramin Fra den 5. marts 2012 kan patienten kun få tilskud til disse lægemidler,

escitalopram, fluvoxamin Tricykliske antidepressiva: imipramin Fra den 5. marts 2012 kan patienten kun få tilskud til disse lægemidler, Til lægen Ændring af medicintilskud til glucosamin og visse lægemidler mod depression og angst Glucosamin Den 28. november 2011 bortfalder tilskuddet til glucosamin. Lægemidler mod depression og angst

Læs mere

Smertevurdering og smertebehandling

Smertevurdering og smertebehandling Patientinformation Smertevurdering og smertebehandling www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 2 Smertevurdering og smertebehandling Denne pjece er tænkt til dig, som skal have foretaget en operation. Pjecen

Læs mere

MMU Maksimal medicinsk uræmibehandling Nefrologisk afdeling Herlev Hospital

MMU Maksimal medicinsk uræmibehandling Nefrologisk afdeling Herlev Hospital MMU Maksimal medicinsk uræmibehandling Nefrologisk afdeling Herlev Hospital MAKSIMAL MEDICINSK URÆMIBEHANDLING Ikke alle nyresvigtspatienter afslutter livet i dialysebehandling: Nogle patienter vil ikke

Læs mere

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Link til artiklen: http://www.medicaljane.com/2014/06/13/chronic-pain-and-the-theraputic-benefitsof-medical-cannabis/ Hvad er kroniske smerter?..

Læs mere

4.2 Terapeutiske indikationer med angivelse af dyrearter, som lægemidlet er beregnet til

4.2 Terapeutiske indikationer med angivelse af dyrearter, som lægemidlet er beregnet til 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Metacam 1,5 mg/ml oral suspension til hunde 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING En ml indeholder: Aktivt stof: Meloxicam Hjælpestof: Natriumbenzoat 1,5 mg (svarer til

Læs mere

Smerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter

Smerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter Smerter Forord Pjecen henvender sig til alvorligt syge patienter og deres pårørende. Ikke alle alvorligt syge patienter har smerter, men mange er bange for at få smerter. Alle kan derfor med fordel læse

Læs mere

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral Patientinformation - om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral - Ciclosporin Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling Rev. dec. 2008 Sandimmun Neoral (Ciclosporin) Sandimmun Neoral

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

Intern prøve farmakologi den 29. januar 2008 kl. 9.00 til 11.00

Intern prøve farmakologi den 29. januar 2008 kl. 9.00 til 11.00 Intern prøve farmakologi den 29. januar 2008 kl. 9.00 til 11.00 Side 1 af 6 Case: Christina på 30 år indlægges på det psykiatriske hospital. Her observerer psykiatrilægen, at Christina lider af kontaktproblemer

Læs mere

KLINISKE RETNINGSLINJER

KLINISKE RETNINGSLINJER KLINISKE RETNINGSLINJER for behandling af kvalme og opkastninger hos palliative patienter juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef VII Kvalme og opkastninger forekommer hos mange palliative

Læs mere

Til virksomheden 21. juni 2016 Sagsnr Reference usk T E

Til virksomheden 21. juni 2016 Sagsnr Reference usk T E Til virksomheden 21. juni 2016 Sagsnr. 20160228 Reference usk T +4 4488930 E usk@dkma.dk Ændring af tilskudsklausul for duloxetin 30 og 60 mg Den 30. september 2011 afsluttede vi revurdering af tilskudsstatus

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Ketogan, suppositorier

PRODUKTRESUMÉ. for. Ketogan, suppositorier Produktinformation for Ketogan (Ketobemidon) Suppositorier 10 + 50 mg Markedsførte pakninger: Vnr Lægemiddelform og Pakningsstørrelse styrke 49 69 35 Suppositorier 10 + 50 mg 10 stk. Dagsaktuel pris findes

Læs mere

PROCEDURE Smertebehandling

PROCEDURE Smertebehandling Hospice Sønderjylland Oprettet d. oktober 2011 af: Kig 9 Sidst revideret d. af: Procedure for palliativ medicinsk smertebehandling Godkendt d. december 2011 af: Kirsten Voss Skal revideres d. december

Læs mere

Velkommen til Pacinggruppe. ved Tværfagligt Smertecenter Aalborg

Velkommen til Pacinggruppe. ved Tværfagligt Smertecenter Aalborg Velkommen til Pacinggruppe ved Tværfagligt Smertecenter Aalborg Introduktion I gruppen vil du møde andre mennesker med kroniske smerter, samt forskellige fagpersoner med mange års erfaring i smertebehndling.

Læs mere

Arkorrektion. - information til patienter

Arkorrektion. - information til patienter Arkorrektion - information til patienter Arkorrektion Ardannelse er kroppens måde at reparere en defekt i hudoverfladen på. Ar opstår efter tidligere operationer, skader eller uheld. Man danner kun ar,

Læs mere

Du kan tage Pinex mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskel- og ledsmerter samt for at nedsætte feber.

Du kan tage Pinex mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskel- og ledsmerter samt for at nedsætte feber. Indlægsseddel: Information til brugeren Pinex 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Du kan få Pinex uden recept. For at opnå

Læs mere

Metacam 20 mg/ml injektionsvæske, opløsning til kvæg, grise og heste.

Metacam 20 mg/ml injektionsvæske, opløsning til kvæg, grise og heste. 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Metacam 20 mg/ml injektionsvæske, opløsning til kvæg, grise og heste. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING En ml indeholder: Aktivt stof: Meloxicam Hjælpestof: Ethanol

Læs mere

Medicintilskudsnævnet

Medicintilskudsnævnet Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del, supplerende svar på spørgsmål 799 Offentligt Medicintilskudsnævnet Den 28. september 2012 Revurdering af lægemidlers tilskudsstatus Referat af Medicintilskudsnævnets

Læs mere

Operation med pandeløft. - information til patienter

Operation med pandeløft. - information til patienter Operation med pandeløft - information til patienter Pandeløft Ved et pandeløft løftes panden ved et kirurgisk indgreb. Afhængig af ønsket resultat kan operationen udføres på forskellige måder. Ønskes

Læs mere

Angreb på medicinlister

Angreb på medicinlister Angreb på medicinlister Farmaceut Dorte Glintborg Institut for Rationel Farmakoterapi Type 2-diabetes = polyfarmaci Medisam projekt 2008: 10,1 (4-24) lægemidler per patient 67 år (47-84) 1 Medicingennemgang:

Læs mere

Observation af smerter hos patienter med demens

Observation af smerter hos patienter med demens Observation af smerter hos patienter med demens, læge Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Definition af smerte "Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, forbundet med aktuel

Læs mere

Lægemiddelregning. Temaaften Dansk Sygeplejeråd 15. April 2015 Lotte Fock

Lægemiddelregning. Temaaften Dansk Sygeplejeråd 15. April 2015 Lotte Fock Lægemiddelregning Temaaften Dansk Sygeplejeråd 15. April 2015 Lotte Fock Typer af fejl i medicineringsprocessen 4356 rapporter om medicineringsfejl indsendt til Sundhedsstyrelsen (2007) 29% Ordinationsfejl

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

1. Panodil Retards virkning og hvad du skal bruge det til

1. Panodil Retards virkning og hvad du skal bruge det til Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil Retard 500 mg depottabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at

Læs mere

Rapport Opgørelse af 20 konsekutive patientforløb ved miundre rygkirurgi (Lumbal dese operation op til 3 niveauer)

Rapport Opgørelse af 20 konsekutive patientforløb ved miundre rygkirurgi (Lumbal dese operation op til 3 niveauer) Rapport Opgørelse af 20 konsekutive patientforløb ved miundre rygkirurgi (Lumbal dese operation op til 3 niveauer) Juni 2010 - februar 2011 Indledning: En sufficient døgndækkende procedure-specifik smerte-

Læs mere

Bilag C. (variationer vedrørende nationalt godkendte lægemidler)

Bilag C. (variationer vedrørende nationalt godkendte lægemidler) Bilag C (variationer vedrørende nationalt godkendte lægemidler) BILAG I VIDENSKABELIGE KONKLUSIONER OG BEGRUNDELSER FOR ÆNDRINGEN I BETINGELSERNE FOR MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN/MARKEDSFØRINGSTILLADELSERNE

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Ketogan, suppositorier

PRODUKTRESUMÉ. for. Ketogan, suppositorier 13. juli 2012 PRODUKTRESUMÉ for Ketogan, suppositorier 0. D.sp.nr. 0254 1. LÆGEMIDLETS NAVN Ketogan. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Ketobemidonhydrochlorid 10 mg og 3-dimethylamino-1,1-diphenylbuten-(1)hydrochlorid

Læs mere

4.2 Terapeutiske indikationer med angivelse af dyrearter, som lægemidlet er beregnet til

4.2 Terapeutiske indikationer med angivelse af dyrearter, som lægemidlet er beregnet til 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN MELOXIDYL 0,5 mg/ml oral suspension til katte 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING En ml MELOXIDYL 0,5 mg/ml oral suspension til katte indeholder: Aktivt stof: Meloxicam

Læs mere

4.2 Terapeutiske indikationer med angivelse af dyrearter, som lægemidlet er beregnet til

4.2 Terapeutiske indikationer med angivelse af dyrearter, som lægemidlet er beregnet til 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Metacam 5 mg/ml injektionsvæske, opløsning til hunde og katte 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING En ml indeholder: Aktivt stof: Meloxicam Hjælpestof: Ethanol 5 mg 150

Læs mere

Depression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression

Depression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression Depression Denne brochure handler om depression. Hvorfor det er vigtigt at få stillet diagnosen, og hvilken medicin man kan bruge. Men også om, hvordan man kan blive bedre til at undgå en ny depression.

Læs mere