Vejledning i geologisk karakterisering af Istidssedimenter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning i geologisk karakterisering af Istidssedimenter"

Transkript

1 Vejledning i geologisk karakterisering af Istidssedimenter Knud Erik Klint GEUS 2011 Kompendium 3

2 Indhold Vejledning i geologisk karakterisering af Istidssedimenter 3 Geologisk karakterisering 6 Fremgangsmåde... 6 Det geologiske kort Det geomorfologiske kort... 8 Glaciale landskabsformer... 8 Postglaciale landskabsformer... 9 Feltarbejde og indsamling af data 11 Blotningstyper Udgravning Hovedbetegnelser for prøvebeskrivelse Præsentation af data Opmåling af geologisk tværprofil Systematisk beskrivelse af sedimenter og strukturer 16 Opmåling af glaciale sedimenter Det kinetostratigrafiske princip Klastfabrikanalyse og skurestriber Glaciale deformationsstrukturer... 3 Geotekniske egenskaber... 4 Opmåling og beskrivelse af sprækker Blotlæggelse af sprækker Beskrivelse af sprækker og andre makropore... 5 Kemiske og biologiske data:... 7 Opmåling af sprækkesporsfrekvens Opmåling af sprækkesporsdensitet Dataanalyse 12 Sedimentanalyse Fingrusanalyse og kornstørrelsesanalyse Glødetab Geotekniske parametre Sprækkeanalyse Beregning af kvantitative sprækkeparametre Tolkning af data 17 Till klassifikation Referencer 20 4 G E U S

3 Appendix 1 dataark til logbeskrivelse i felten...21 Appendix 2: Sprækketyper i dansk moræneler

4 Geologisk karakterisering Opstilling af en geologisk model for et givet område omfatter dels en indledende dataindsamling og opstilling af foreløbig geologisk model på baggrund af eksisterende data. Typisk baseret på data fra forskellige geologiske og geografiske databaser (JUPITER, GERDA). På baggrund af denne model planlægges supplerende feltundersøgelser med indsamling af yderligere data. Den praktiske feltdel omfatter indsamling af geologiske, geofysiske og geotekniske data. Derefter gennemføres en analysedel hvor de indsamlede data analyseres og organiseres. Til slut sammenstilles analyseresultaterne med de eksisterende data og en geologisk model opstilles. Fremgangsmåde Enhver geologisk karakterisering af et område bør tilpasses opgavens formål hvad enten det drejer sig om forureningsundersøgelser, hydrogeologiske undersøgelser eller opstilling af stratigrafiske modeller. En komplet geologisk karakterisering af et glacialt dannet område omfatter typisk følgende rækkefølge. 1. Indledende undersøgelser baseret på eksisterende data for opstilling af regional geologisk model Udtræk af eksisterende geologisk kortafsnit fra GIS-databasen. Geomorfologisk landskabsanalyse, herunder konstruktion af geomorfologisk kort fra højdemodel eller udtræk fra eksisterende geomorfologisk kort fra GIS databasen. Sammenstilling af kort temaer. Udtræk af kort med boreplaceringer fra Jupiterdatabasen. Opstilling af foreløbig geologisk model, herunder placering og konstruktion af tværprofiler og på baggrund af eksisterende boredata/geofysiske data fra Jupiter og Gerda databasen. 2. Supplerende feltundersøgelser for opstilling af detaljeret lokal geologisk model Geologisk detailkortlægning i felten (spydkartering eller geofysiske opmålinger) Indsamling af 3-D feltdata fra eksisterende blotninger i området og/eller udførelse af udgravninger og boringer på udvalgte steder, samt indsamling af prøver til laboratorie analyser. Heraf både til teksturelle, strukturelle, og kemiske analyser. Beskrivelse af de glaciale aflejringer, herunder optegning af geologisk log og tværprofiler, samt opmåling af klastfabrik, skurestriber på sten, folder, sprækker og forkastninger m.m. 3. Analyse af feltdata og opstilling af geologisk model. Plotning af strukturelle data i stereografiske projektioner Laboratorie analyse af kornstørrelses fordeling, kalkindhold, Beskrivelse og plot af resultater. Konstruktion af geologisk log og geologisk tværprofil. 6 G E U S

5 Tolkning og beskrivelse af den geologiske historie. Det geologiske kort. Det geologiske kort (fig. 1) er det vigtigste kortgrundlag for opstilling af geologisk model i et område, suppleret med geomorfologiske data vil det i de fleste tilfælde være muligt at opstille en regionalgeologisk forståelsesmodel for områdets dannelseshistorie. Fig. 1. Geologisk kort med fordeling af sedimenttyper samt boredata indgår i konstruktionen af 3D geologiske modeller, der angiver dels tykkelse af de enkelte lerenheder, men også sammensætningen af de underliggende lag. 7

6 Ved hjælp af boredata og geofysiske opmålinger kan den tredje dimension (dybden) inddrages til konstruktion 3D-geologiske modeller. Det geologiske kort vil således altid udgøre grundlaget for opstilling af en geologisk model for et givet område. Det meste af Danmark er kortlagt i skalaen 1: og publiceret i 1: og 1: Kortlægningen er udført med et såkaldt karteringsspyd, hvorfra der indsamles en prøve fra ca 1 meters dybde. Prøverne er indsamlet med ca. 200 meters mellemrum. Det geomorfologiske kort På baggrund af en detaljeret analyse af især de topografiske forhold sammenholdt med det geologiske kort kan et geomorfologisk kort konstrueres Fig. 2. Det geomorfologiske kort kan opdeles i glacialmorfologiske landskabselementer og postglaciale landkabselementer. Glaciale landskabsformer De primære glaciale landskabformer i det danske istidslandskab er bundmorænelandskaber dannet under en aktiv gletscher, randmoræner dannet foran gletscheren, dødislandskaber dannet under nedsmeltning af en stagneret gletscher og og smeltevandssletter dannet foran den aktive gletscher. Inden for disse hovedområder findes en række markante landskabselementer der er tæt sammenknyttet med det glaciale miljø de er afsat i. Disse landskabstyper har alle forskellige dannelsesmekanismer og er associeret med bestemte sedimenttyper. Det er derfor vigtigt at inddrage landskabsanalyse i tolkningen af glaciale sedimenters aflejringshistorie og udbredelse. Bundmorænelandskab Bundmorænelandskab er landskabet dannet under en fremrykkende gletscher. Landskabet er generelt udglattet og fremtræder med en mere eller mindre småbølget topografi afhængig af underlaget isen har overskredet. Subglaciale smeltevandsløb vil stedvis efterlade åse oven på morænefladen eller tunneldale eroderet dybt ned i morænefladen under isen. Landskabet er mere eller mindre strømlinet i isbevægelsesretningen og strømlinede bundformer såsom mega liniationer, og drumlins er vigttge isbevægelsesindikatore. Bølget moræneflade. Undulating moraines Drumlins Tunnel dale,tunnel valleys Åse, Eskers Bundstribninger, mega lineations Mindre bundstribninger Flutes Dødislandskab I situationer hvor dele af en gletscher går i stå (stagnerer) opstår småbakket landskab med mange små afløbsløse lavninger og stærk variation i sedimenttyper. Dødislandskab vil ofter draperer sig henover et underliggende bundmorænelandskab eller evt. en randmo- 8 G E U S

7 ræne, hvis form kan anes igennem dødislalandskabet. De primære landformer der dominerer i dette landskab er følgende: Småbakket moræne Hilly moraine Smeltevandsdale Meltwater valleys Dødishuller, Dead ice holes Hatformede bakker Cupular hills Kame bakker, Kames Randmoræner Randmoræner er store eller mindre ofte lobate bakkesystemer der markerer en stilstandslinie under en gletscherfremrykning. Randmoræner varierer i størrelse fra over 100 meter høje komplekse systemer til ganske små rande der er afsat et enkelt år. Ablationsmoræner, mellemstørrelse moræner afsat ved længere tids stilstand af en gletscherand Opskudte randmoræner, Large composit hills Vintermoræner, Winter moraines Smeltevandsslette Smeltevandssletten er generelt afsat foran isranden som en udbredt sandurflade, men mindre lokale faner af smeltevandssedimenter kan også afsættes lokalt. Da smeltevandssedimenter ofte begraver foranliggende landskaber herunder dødisområder kan lokale områder med dødistopografi opstå under senere afsmeltning af begravet is. Hochsandur Sandur plain Postglaciale landskabsformer Omhandler de landskabselementer der er opstået siden isens afsmeltning. Her kan især terrestriske former nævnes herunder erosionsdale, å-dale, klit og flyvesandsområder, og landskabsformer dannet af havet: Klinter, barrierer-øer, strandvoldssystemer krumodder, laguner, hævet havbund. Endelig har neotektoniske bevægelser i undergrunden dannet karakteristiske lineamenter over forkastningszoner resulterende i bl.a. spaltedale og markante landskabslineamenter. 9

8 Figur 2. Digitalt geomorfologisk kort over Sjælland, Lolland, Falster og Møn. Oprindelig målestok 1: G E U S

9 Feltarbejde og indsamling af data Blotningstyper Langt størsteparten af geologiske undersøgelser foretages i dag på baggrund af boredata. Boringer kan imidlertid kun give begrænsede oplysninger om jordens sammensætning, dannelse og geologiske oprindelse. Hvis en geologisk undersøgelse f.eks. skal bruges til at vurderer f.eks. forureningsspredning i et givet område, er der brug for oplysninger om f.eks. sprækkefordelingen og fordelingen af eventuelle sandlinser. Hvis man således ønsker at lave en fuld undersøgelse, er det vigtigt at finde lokaliteter med god blotningsgrad og helst lokaliteter med blotninger i flere retninger, da det ellers kan være svært at få f.eks. alle sprækkesystemer med. Kystklinter råstofgrave eller større udgravninger i forbindelse med anlægsopgaver kan bruges, men hvis der ingen blotninger findes, kan man med fordel konstruere sin egen udgravning. Udgravning En udgravning bør konstrueres så der er to profilvægge vinkelret på hinanden (fig. 3). Det er af sikkerhedsmæssige årsager ikke tilladt at have lodrette vægge over 1,80 meter og en grav skal altid konstrueres så der ikke sker sammenskridning. Derfor kan man med fordel lave en udgravning med trappetrin af 1,5 meters højde. Max. Grave dybde for en rendegraver er ca. 5 meter under terræn. Disse udgravninger har mange fordele idet man kan studere skurestriber på sten of foretage fabrikanalyse på horisontale flader samt opmåle sprækker i 3 dimensioner og dermed være sikker på at få alle repræsentative systemer med. Sprækkerne kan opmåles både på vertikale og horisontale flader. Det er vigtigt at udgravningen foretages med en skovl med en flad kant og på en måde så sedimentet forstyrres minimalt. 11

10 Laidlaw ned til 6 meter under terræn Flakkebjerg ned til 5 meter under terræn Fig. 3 eksempel på udgravning ved Højstrup på Stevns. 12 G E U S

11 Hovedbetegnelser for prøvebeskrivelse For hver skift i sedimenttypen beskrives en række parametre. Den systematiske beskrivelse af sedimenter følger vejledning i prøvebeskrivelse (Larsen et al 1988 side 21-48). 1. Hovedbetegnelse: De overordnede bjergarter nævnes først: f.eks. Moræneler (ML), Morænesand (MS) eller Smeltevands ler/sand/grus DL/DS/DG m.m. 2. Konsolidering: blød, svagt hærdnet, hærdnet, stærkt hærdnet meget stærkt hærdnet. 3. Kornstørrelse og sorteringsgrad med angivelse af de underordnede fraktioner i de usorterede sedimenter bagefter. (ler-silt-sand-grus-sten fraktion). 4. Bikomponenter: som f.eks. fyld, slagger, plantedele, humusindhold m.m. angives. 5. Matrix struktur: sedimentstruktur som massiv, lagdelt, krydslejret eller tektoniske strukturer som folder, forkastninger, sprækker, mm nævnes. 6. Farve: olivengrå, olivenbrun etc. (Brug Mounsell evt. farvekode diagram) 7. Mineralogi: hvor der er særlige mineraler ud over de sædvanlige kvarts, feldspat, glimmer, kalk, flint, m.m. 8. Kalkindhold. (Kalkfri, svagt kalkholdig, kalkholdig. Stærk kalkholdig) (bedømmes ud fra hvor stærkt sedimentet bruser med 10%HCL) 9. Trivialbetegnelse som feks. grønsandskalk m.m. kan nævnes Endelig afsluttes med en genetisk tolkning af aflejringsmiljøet samt en klassificering af enheden. Selv et kvalificeret gæt kan være vigtig information. Især hvis der er flere boringer, kan det være godt på stedet at inddele sedimenterne i enheder man kan genkende fra den ene boring til den anden. Præsentation af data Rent praktisk opmåles et profil ved at lave en systematisk opmåling og beskrivelse af lagfølgen på et repræsentativt sted og indtegne observationerne på en lithologisk log. Lithologisk log Den lithologiske log er grundelementet i enhver geologisk beskrivelse af et givet område. Der findes mange måder at konstruerer en log afhængig af behov og formål. De fleste logs er baseret på beskrivelser af boreprøver, der kan have meget vekslende kvalitet, hvorimod beskrivelser af lagfølgen i blotninger kan udføres langt mere detaljeret. Den geologiske log er typisk opdelt i en lithologisk og strukturel del (Fig. 4), hvor den overordnede lithologi som f.eks. moræneler angives yderst til venstre og ved siden af særlige strukturer i matrix såsom lagdelinger, sandslire, store sten, rødder, redoxgrænse, kalkgrænse og evt. sprækker (typisk klumper der knækker langs brudflader og nogle gange med med røde overfladebelægninger). Glaciale brolægninger er særligt vigtige at få med da de ofte angiver grænse mellem to enheder, og i mange tilfælde har veludviklede skurestriber. Endelig kan man tilføje analyseresultater som isbevægelses retninger og markerer prøvetagningsdybder og fotos, m.m. Yderst til højre kan man tilføje det tolkede aflejringsmiljø eller sedimenttype. 13

12 Fig. 4 Eksempel på komposit log fra Kötlujökull Island (Klint et al 2009) Opmåling af geologisk tværprofil En opmåling af lagfølgen i et område kan yderligere raffineres ved opmåling af de enkelte lithologiske enheders rumlige udbredelse og indbyrdes relationer. Optimalt opmåles og udtegnes et tværprofil. Et tværprofil skal altid indeholde en skala, angivelse af profilets retning, verdenshjørner, og en legende (Fig. 5). Profilets primære formål er at øge læserens forståelse ved at illustrerer de geologiske lags udbredelse, strukturer og indbyrdes kontakter imellem forskellige lag/enheder. Opmålingsprocedure 1. Udvælgelse af repræsentativt profil 2. Afrensning af profil og relevante strukturer 3. Markering af profilinie (med målebånd og landmålerstokke) 4. Fotografering af profil. 5. Indmåling af profilets retning og højde. 6. Konstruktion af princip skitse af profilet med opdeling af umiddelbare forskellige lithologiske enheder. 7. Indmåling og optegning af vertikal log, beskrivelse af de enkelte enheder. 14 G E U S

13 8. Detailbeskrivelse og opmåling på udvalgte strukturer (fabrik, skurestriber, sprækker folder forkastninger m.m.) 9. Indsamling af relevante prøver (typisk 2 kg pr prøve) til laboratorieanalyser (kornstørrelse og fingrusnalyse, kalkbestemmelse glødetab m.m.) Fig. 5 Geologisk tværprofil opmålt i udgravning. 15

14 Systematisk beskrivelse af sedimenter og strukturer Opmåling af glaciale sedimenter Det kinetostratigrafiske princip De fleste till-aflejringer kan henføres til bestemte gletscherfremstød i den sidste istid (Weichel-istiden) der sluttede for ca år siden. Danmark blev i den periode overskredet af gletschere fra flere retninger, men specielt de sidste tre fremstød fra henholdsvis NØ (Hovedfremstødet ca år siden) og SØ (to Ungbaltiske fremstød ca år siden) præger de fleste områder i dag Fig. 6 (Houmark-Nielsen, 1987, 2007). Da det kan være meget vanskeligt at relaterer en bestemt till enhed til et bestemt isfremstød er der udviklet forskellige metoder til at korrelerer till enheder med hinanden. Fig 6. Isbevægelses retninger i Danmark er relateret til de overordnede isfremstød. (A) Regionale bevægelser I Nordeuropa under det baltiske fremstød. (B) Isbevægelser og prominente Sen Saale (W) og Sen Weichsel (MSL, E, B) israndslinier I Danmark (Houmark Nielsen 2007) 16 G E U S

15 Det kinetostratigrafiske princip blev formuleret af Asger Bertelsen i 1978 og benyttes til at klassificere enkeltstående till-enheder i stratigrafiske enheder på baggrund af bevægelsesretningen på den is der afsatte till en (Fig. 7). Studierne af deformationstrukturer og skurestriber er i dag den mest benyttede metode til at lave en stratigrafisk opdeling af tillenheder der stammer fra forskellige isfremstød.. Klastfabrikanalyse og skurestriber Der foretages klastfabrikanalyse (Krüger 1994) ved at måle langakseorienteringen af 25 aflange klaster på en horisontal flade i samme niveau. Klasterne skal være minimum 1 cm lange og have et længde bredde forhold på min 1,5. Målinger kan gentages i flere dybdeintervaller eller hvor der ses tydelige lithologiske skift som f.eks. glaciale brolægninger (Boulderpavements). Skurestriber på sten og blokke måles og noteres. Generelt kan fabrik benyttes til at bestemme isbevægelses retninger, og til en hvis grad også til at klassificere tillén. Bennett, et al konkluderer at det ikke er muligt på fabrik analyse alene (Woodcock, 1977) at skelne imellem forskellige former for basale tills (Lodgement, meltout og deformation tills), men overordnet kan metoden bruges til at skelne imellem basale tills, flow-tills og drop-tills.. Fig. 7. Isbevægelses indikatorer i glaciale aflejringer kan afbilledes på stereografiske projektioner. Følgende typer kan opmåles. 1: Glaciale striationer på grundfjeld. 2: Glaciale striationer på store sten (brolægninger) 3: Storskala glacialtektoniske komplekser med overskydninger, folder, o.s.v. 4: Tillfabrik, langakseorienteringen er målt på aflange sten med en længde breddeforhold på minimum 1,5. Orienteringen af aflange sten indikerer isbevægelsesretningen og kan orienteres på følgende måder: a: parallel fabrik (orientering parallel med isbevægelsesretning) b: tranvers fabric (orientering vinkelret på isbevægelsesretning) c: Blandet orientering hvor der både er en dominerende retning parallel og vinkelret på isbevægelsesretningen. 5: Striationer på mylonitiske tillsåler. Især i lerrige tills vill tynde sandstriber vise retninger parallelt med isens bevægelsesretning. (Berthelsen 1978) 17

16 Glaciale deformationsstrukturer Glaciale deformationsstrukturer såsom folder, forkastninger, sprækker og udshearede linser afspejler ofte isbevægelsesretninger. Ved at måle disse strukturers orientering og sammenholde dem med andre isbevægelsesindikatorer, kan isens bevægelsesretning estimeres Fig. Det er vigtigt at bemærke at yngre deformationer kan overpræge ældre sedimenter der oprindeligt ikke er relateret til det deformerende isfremstød. Hvis en deformation strækker sig under den till der evt. er afsat i forbindelse med et givet isfremstød taler vi om ekstradomænale eller overprægede deformationer, hvorimod deformationer indlejret i det samme isfremstøds aflejringer kaldes domænale deformationer (se fig.8 ). Til slut skal det nævnes at småskala deformationer også kan sammenholdes storskala deformationer på landformskala såsom store dislocerede overskydningskomplekser som f.eks. Møns Klint og Lønstrup Klint, eller markante randmoræner, drumlins, og megastriationer. Alt i alt er disse strukturer vigtigt isbevægelses indikatorer og generelt tæller de for mere end småskala strukturer som f.eks. klast fabrik og skurestriber. Fig. 8. Diagrammet viser vigtige typer af glaciale strukturer og deres relative betydning som isbevægelsesindikatore (isbevægelsen er fra højre imod venstre).(indikeret ved størrelsen på den stiplede ramme). 1: Grænse mellem øvre kinetostratigrafiske enhed med domænal deformation og underliggende lag med ekstra domænal deformation.. Base af overliggende basal til. 3: Stratigrafisk op i smeltevandssedimenter. 4:Område med kombinerede glacialtektoniske strukturer. 5: Overskydning. 6: Konjugerede forkastninger (back thrusts). 7:Slæbefolder. 8: Striationer i mylonitisk till ). 9: Torpedo strukturer. 10: Mikrofolder i cm størrelse. 11: Till fabric analyser. 12: Glacialedynamiske makrostrukturer i m størrelse. (Berthelsen 1978) G E U S 38

17 Geotekniske egenskaber Specielt de belastningsmæssige forhold anses for at have stor betydning for dannelsen af sprækker. Velkonsolideret moræneler er som oftest kraftigere opsprækket end dårlig konsolideret moræneler. I boringer kan udføres en række geotekniske undersøgelser, Generelt måler man intakt forskydningsstyrke og omrørt forskydningsstyrke samt udtager volumetriske prøver til beregning af forskellige jordfysiske parametre. I særlige tilfælde måles intakte stressforhold/retninger, men dette kræver specielt udstyr. Til bedømmelse af styrkeforhold i udgravninger og på blotninger kan der udføres simple CPT-test (cone penetration test) ved hjælp af et såkaldt håndpenetrometer for hver 10 cm fra overfladen til bunden af udgravningerne. For en mere præcis angivelse af styrkeparametre kan anvendes et såkaldt vingeudstyr. Anvendelse af eksisterende geotekniske boredata kan med fordel benyttes til en generel vurdering af den geologiske variabilitet i et område. Geoteknisk parameter: De geotekniske undersøgelser omfatter opmåling af; 1) Vandindhold W% og vandmætning Sr%; 2) mættet rumvægt ρ og tørrumvægt ρd g/cm 3 ; 3) poretal e og porøsitet n; 4) mættede korn rumvægt γ, tørt kornrumvægt γd og den effektive kornrumvægt γ kn/m 3 ; 5) in-situ vertikalt spænding σv kn/m 2 ; 6) den effektive in-situ vertikale spænding σv kn/m 2 ; 7) overkonsolidering ratioen OCR og 8) porevand trykket U kn/m 2. Forskydningsstyrke: Til bedømmelsen af stressforholdet in-situ udrænet forskydningsstyrke, måltes maksimal forskydningsspænding i to tilstande; 1) Intakt forskydningsstyrke Cv og 2) omrørt forskydningsstyrke Cv CPT-forsøg: Til bedømmelsen af kompression styrken i udgravningernes jordprofiler instiu Pockt Penetrometer opmålinger foretages. 39 G E U S

18 Opmåling og beskrivelse af sprækker Når udgravningen er færdig kan opmålingen begynde. Som oftest kan sprækkerne ikke ses ved første øjekast. Det skyldes at skovlen fra gravkoen smører et tyndt lerlag ud overalt. På kystklinter eller på gamle vægge i udgravninger er der derimod alt for mange sprækker idet udtørring af overfladen har frembragt et utal af nye sprækker. Derfor skal de originale sprækker først blotlægges. 1. Blotlæggelse af sprækker Profilvæggene skrabes rene med skrabejern (et almindeligt hakkejern er fortrinligt). Alle større sprækker frigraves ved hjælp af kniv og murske så en lille del af sprækkeoverfladen er blottet. Dette gøres for at kunne måle sprækken orientering ved hjælp af et kompas. På særligt hårde overflader kan det være nødvendigt at benytte hammer og koben for at blotlægge sprækkeoverfladen. For at undgå sprækker dannet i forbindelse med udgravningsarbejdet, skal kun sprækker der angiveligt har været hydraulisk aktive beskrevet, d.v.s. sprækker der har en eller anden form for overfladebelægning eller spor efter biologisk aktivitet. (rustfarve, lerdrapering, rodgange, gravegange etc.). Inden sprækkerne beskrives monteres et målebånd vandret på profilet i den dybde man ønsker at opmåle. Dette er referencelinien. Liniens længde dybde og orientering noteres (evt. GPS postion måles). Landmålerstokke placeres med passende mellemrum og hele profilet fotograferes omhyggeligt. Det kan være nødvendigt at bortgrave nogle sprækker for at blotte nogle andre under opmålingsproceduren, derfor bør man opmåle sprækkerne systematisk fra en ende af. 2. Beskrivelse af sprækker og andre makropore Sprækkerne opmåles i forhold til deres skæringspunkt på referencelinien (fig. 9) og følgende data nedfældes på vedlagte sprækkebeskrivelsesdiagram Anneks 1: G E U S 38

19 Fig. 9 Sprækkernes position (placing beskrives i forhold til en skæringspunktet på en referencelinie (her et målebånd). Spacing beregnes denne dybde. Man gentager derefter proceduren i typisk 3 dybde intervaller 2-3,5 og 5 meter under terræn. Fysiske data: Sprække position (placing): Benyttes til at rekonstruere sprækkerne på et geologisk profil for beregning af sprække frekvens og spacing (gennemsnitsafstand imellem parallelle sprækker). Sprækkkesystem/orden: Det har vist sig praktisk at dele sprækker op i 1 ste ordens sprækker der skære alle andre sprækker (typisk >1meter), 2 nden ordens sprækker der ofte ender i 1 ste ordens sprækker men ellers skære alle andre sprækker (typisk 0,5 1meter) og 3 die ordens sprækker der som oftest er for små og irregulære til at opmåle (typisk < 0,5 meter) (fig. 6). Skalaen er imidlertid relativ afhængig af bjergarten kan 1 ste ordens sprækker være fra få meter til km skala og de andre ordens sprækker tilsvarende store. Normalt opmåles kun orienteringen af 1 ste og 2 nden ordens sprækker hvorimod frekvensen af sprækkespor optælles for alle sprækker incl. 3 die ordens sprækker. 39 G E U S

20 Fig.10 Store gennemgående sprække er 1 ste ordens sprækker hvorimod mindre sprækker der ender i 1 ste ordens sprækker betegnes som 2 nden ordens sprækker, og de mindste irregulære sprækker er 3 die ordens sprækker. Sprækkeorientering: Sprækkeplanets strygning og hældning måles med et kompas og benyttes til beregning af sprækkeintensitet, sprækkespacing og sprækkefrekvens samt til opdeling af sprækkerne i systemer af sprækker med samme oprindelse eller genese. Sprækkestørrelse: Den synlige minimums størrelse af sprækkerne kan måles (sprækkesporslængde), dette gøres typisk med en tommestok, men det er også muligt at benytte digital billedanalyse af gode fotografier til at bedømme sprækkernes størrelse. Sprækkeform: Beskrives som planar, undulating, irregular, listric (buet) eller sigmoidal (konkav-konveks-buet). Formen benyttes til at karakterisere og klassificere sprækker. Sprækkeruhed: Beskrives som rough, smooth eller slickenside (striation på overfladen der indikere forkastningsbevægelse). Kemiske og biologiske data: Beskrivelse af kemiske og biologiske parametre, der kan have indflydelse på eller afspejle den hydrauliske ledningsevne er vigtige, og derfor beskrives flg. parametre: Overfladeudfældninger på sprækker: Afspejler sandsynligvis kemiske forhold og hydraulisk aktivitet i sprækkerne. Der opdeles i: 1. grå overfladebelægning i den øvre del. G E U S 38

21 Denne grå farve skyldes normalt lerdrapering med reduceret jern. 2. rød rustfarvet overfladebelægning af jernoxider (fig. 11). 3. sort belægning af Manganoxider ofte sammen med jernoxider (fig Endelig ses dybest en gråblå drapering på sprækkeovefladen der skyldes udfældning af kalk. Fig. 11. Overflade udfældning på sprække. Her jernoxider (rust) 39 G E U S

22 Fig. 12 Mangan og jernudfældninger på sprækkeoverflade. Regnormehuller og andre gravegange: Har stor betydning særligt i den øverste meter af profilerne. I denne dybde sker praktisk taget alt flow i disse biopore. Antallet varierer en del afhængig af konsolidering og kalkindhold. Der findes ligeledes forskellige arter med forskellig tykkelse i forskellige dele af landet. Regnormehuller tælles på en vandret flade ved at placere tændstikker i alle huller inden for et fastsat areal (typisk 50 X 50 cm) og til slut tælle tændstikkerne (fig. 13). Opmålingen gentages i flere dybdeintervaller typisk for hver 25 eller 50 cm. G E U S 38

23 Fig. 13 Regnormehuller optælles på vandret flade ved at placere en tændstik i alle huller og optælle dem til sidst. Rødder på sprækkeoverflader: Er normalt et tegn på hydraulisk aktive sprækker (fig. 14). Farvetracerforsøg har påvist at de mest hydraulisk aktive sprækker ofte er dem med rødder på overfladen. Da kun en fraktion af sprækkerne normalt gennemsætter hele lagpakken og dermed transportere stoffer igennem moræneleret er dette en vigtig parameter at opmåle. Større rodhuller kan påvirke den hydrauliske ledningsevne i jorden ved at virke som kanaler på sprækkeoverfladen. Fig. 14 Rødder på sprækkeoverflade domineret af grå reduceret jern belægning. 39 G E U S

24 Opmåling af sprækkesporsfrekvens Sprækkesporsfrekvensen er antallet af sprækkespor/m. Denne værdi kan hurtigt opmåles ved at tælle antal sprækkespor langs enten en vertikal eller horisontal referencelinie. Da de fleste sprækker er enten subvertikale eller subhorisontale opmåles frekvensen både på lodrette og vandrette referencelinier (f.eks. en tommestok) På denne måde kan selv de mindste sprækker registreres og lange profiler opmåles hurtigt. Sprækkesporsfrekvensen kan derfor benyttes til at kalibrere ens sprækkemodel og udfylde hullerne imellem de tidskrævende opmålinger af sprækkeorienteringer. Man kan også lave hurtige opmålinger og beskrive laterale variationer på meget lange profiler i råstofgrave og på kystklinter med denne metode. Metoden kan ikke direkte benyttes til at beregne spacing, men kender man forholdet imellem den kumulative spacing og sprækkesporsfrekvensen på et eller flere dybdeintervaller kan sprækkesporsfrekvensen omregnes til spacing for de resterende områder. Man måler typisk antallet af de subhorisontale sprækker langs et lodret udspændt målebånd eller en tommestok i 20 cm intervaller fra overfladen til bunden af udgravningen. Dernæst placeres en tommestok vandret og alle subvertikale sprækker tælles på 1 m i 20 cm intervaller fra overfladen og ned. Proceduren gentages 2-3 gange på forskellige steder for at få variationen bestemt. Opmåling af sprækkesporsdensitet Sprækkesporsdensitet: Specielt med udtørringssprækker kan det være svært at opmåle en sprækkespacing da sprækkerne ikke er parallelle. Her kan man med fordel beregne den kumulative sprækkesporslængde ved at opmåle den samlede længde af sprækkespor inden for et kendt areal (fig. 15). Fig. 15. Sprækkesporsdensitet kan måles ved at måle den samlede sprækkesporslængde pr areal enhed. G E U S 38

25 Dataanalyse Dataanalyse omfatter henholdsvis Sedimentanalyse og sprækkeanalyse Sedimentanalyse Sedimentanalyse omfatter plotning af fabric data, skurestribedata og foldeakser der afspejler isbevægelsesretninge i stereografisk projektion. Til belysning af morænelerens petrologiske sammensætning kan foretages fingrusanalyse ellers udtages prøver til kornstørrelsesanalyse for at karakterisere moræneleren, ligesom kalkindholdet bestemmes. Fingrusanalyse og kornstørrelsesanalyse Ved hjælp af petrografiske studier (Ehlers 1979) kan man opdele glaciale aflejringer efter deres indhold af forskellige bjergarter. Bjergarterne opdeles typisk i stabile korn der ikke opløses og ustabile korn som kalksten og opal flint der typisk opløses af nedsivende surt regnvand. Glaciale aflejringers indhold af stabile korn i størrelsen 2-4 mm eller 3-5 mm opdeles således i flint, quartz, krystallinske bjergarter og sedimentære bjergarter, og de ustabile korn: forskellige typer kalksten og opal flint (Fig. 12). Sammensætningen varierer stærkt afhængig af det underlag isen er skredet hen over og har opsamlet materiale. Ved at sigte en prøve og sorterer minimum 300 korn i denne størrelsesorden kan en typisk sammensætning for en givet till-enhed bestemmes. Metoden har den svaghed at det er vanskeligt at korrelerer over længere afstande, men metoden er effektiv til for eksempel at opdele en succession af flere forskellige till-enheder, der er aflejret oven på hinanden i individuelle enheder der kan relateres til separate isfremstød. meter under terræn 1,7 4-4,5 Fingrusanalyse Højstrup % Kornstørrelsesfordeling Højstrup 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 0,5 1 1,5 2 STABILE KORN (0-100%) Kvarts Krystaline Flint Sedimentære Skifer USTABILE KORN (>100%) Pal. kalk (grøn) Pal. Kalk (rød) Kret. Kalk Kalksandsten Kalk Uidentificeret 2,5 3 3,5 4 4,5 m u.t. %grus %sand %silt %ler Fig. 16 Fingrusanalyse samt kornstørrelsesvariation for hver 50 cm med dybden ved Højstrup på Stevns, bemærk hvorledes der sker en markant ændring omkring 3,5 meter under terræn. Grænsen afspejler sandsynligvis en kontakt imellem to forskellige till-enheder. 39 G E U S

26 Glødetab Indholdet af organisk materiale i sedimentet kan måles i laboratoriet ved at lave glødetab. D.v.s. at prøven opvarmes så kraftigt at det organiske materiale afbrændes og vægtforskellen før og efter angiver mængden af organisk materiale i udgangsprøven. Geotekniske parametre CPT-test (cone penetration test) plottes typisk som funktion af dybden og kan indsættes direkte i en lithologisk log eller præsenteres i et særskilt diagram (Fig. 17). For en mere præcis angivelse af styrkeparametre kan anvendes et såkaldt vingeudstyr. Anvendelse af eksisterende geotekniske boredata kan med fordel benyttes til en generel vurdering af den geologiske variabilitet i et område. Fig. 17. Eksempel på CPT-test med håndpenetrometer ved 4 lokaliteter I Danmark. Till fabrik Tillfabrik plottes i stereografisk projektion (typisk arealtro Schmidt net). Ved hjælp af en såkaldt Kamb statistisk analyse kan Eigenvalue S 1 bestemmes for langakseorienteringen og styrken af fabrik kan beregnes (Se Fig. 18) Den stereografiske projektion indsættes om muligt i loggen ellers indsættes tolket isbevægelsesretning. G E U S 38

27 Skurestribe målinger Plottes på samme måde som fabrik data, blot kan man også anvende et Rosediagram til at illustrerer isbevægels esretninger. Fig. 18 Eksempel på tolkning af isbevægelsesretninger på baggrund af sprække orientering og klast fabrik målinger og skurestribemålinger (facies og beskrivelseskode efter Krüger og Kjær 1999). Folde akser Foldeakser kan beregnes ved at måle flankeorienteringer (Strygning/hældning) og konstruerer et såkaldt β-diagram, eller plotte foldeaksen direkte som retning/dyk på et stereonet. 39 G E U S

28 Sprækkeanalyse Når hver sprækkes orden, position, orientering, minimumsstørrelse, form, overfladekarakter samt overfladebelægning er blevet opmålt og beskrevet, efter ovenstående metoder kan sprækkerne plottes i en såkaldt stereografisk projektion, der giver et godt visuelt billede af sprækkernes orientering. Derved kan sprækkerne opdeles i familier af sprækker med ensartet udseende, størrelse og orientering. Systematiske parallelle sæt af sprækker kan identificeres som et culotter på stereonettet og sæt der har en naturlig forbindelse, f.eks. to konjugerede sæt af shearsprækker, klassificeres de i systemer hvorimod tilfældigt orienterede, uregelmæssige sprækker behandles i en gruppe for sig. Antallet af sprækker pr. m (sprækkeintensiteten) samt den gennemsnitlige afstand imellem sprækkerne (spacing) kan dernæst beregnes for hvert enkelt sprækkesystem. Sprækkeintensiteten er den kumulative inverse værdi af spacing i de opmålte niveauer under overfladen, d.v.s. antallet af sprækker pr meter i et system af parallelle sprækker. Summen af alle sprække systemers intensitet angives som bulk intensiteten, og gennemsnitsafstanden imellem alle sprækkerne hvis de blev arrangeret parallelt med hinanden angives som den kumulative spacing. De mindre 3 die ordens sprækker kan ikke opmåles med denne metode og de er derfor groft inddelt i vertikale/subvertikale og horisontale/subhorisontale sprækker. Det totale antal sprækkespor angives typisk i 20 cm intervaller fra overfladen til bunden af udgravningen. Denne værdi angives som sprækkespors frekvensen, og vil typisk være mindre end sprækkeintensiteten, da værdien ikke er målt vinkelret på sprækkernes orientering. Beregning af kvantitative sprækkeparametre De væsentligste sprækkeparametre i flowmodeller er sprækkeapertur (åbningsdiameteren) og sprækkespacing, der begge indgår i den såkaldte kubiske lov. Derudover benyttes orientering, spacing, frekvens og densitet af sprækker (se fig. 19). Sprække orientering har betydning for foretrukne flowretning. Orienteringen illustreres ved hjælp af stereografiske projektioner (Fig. 18). Sprække spacing (S) er den gennemsnitlige afstand imellem sprækker i et sprækkesæt. I områder med tilfældig orientering af sprækker er det vanskeligt at måle en decideret spacing. Sprækkeintensitet (I): 1/S (antal sprækker pr m) Spacing omregnes normalt til sin reciprokke værdi sprækkeintensiteten (1/S), der lettere kan illustreres i f.eks. rosediagrammer eller indgå i beregninger. Intensiteten angives normalt som antal sprækker pr/m for et sprækkesæt, men en samlet sprækkeintensitet for et givet jordvolumen kan angives ved at lægge alle intensiteter fra hvert enkelt sprækkesæt sammen og derved angive det totale antal sprækker pr m 3. Sprækkespors frekvens (N/Lw) beskriver antal sprækkespor pr m i et bestemt dybde niveau. Metoden er hurtig og derfor velegnet til at beskrive den generelle variation af opsprækning. Sprækkesporsdensitet: Specielt med udtørringssprækker kan det være svært at opmåle en sprækkespacing da sprækkerne ikke er parallelle. Her kan man med fordel beregne den kumulative sprækkesporslængde ved at opmåle den samlede længde af sprækkespor inden for et kendt areal (fig. 11). G E U S 38

29 North α α FRACTURE ORIENTATION Stereographic projection Equal Area N (Schmidt) L 2 (vertical scanline)= 5m L 3 =8,5 m System 3 System 2 System 1 Axial N = 15 L 1 (horizontal scanline )= 8 m Data necessary for calculating fracture parameters Strike of wall: 5 0 L 1 Length of horizontal scanline = 8 m L 2 Length of vertical scanline = 5 m L 3 Length of scanline normal to system 3 = 8,5 m α = 35 0 Angle between mean fracture strike for system 1 and strike of wall (Always the angle < 90 0 ) Total number of fractures N = 15 System 1: Vertical fractures N 1 = 5 System 2: Horizontal fractures N 2 = 6 System 3: Oblique Fractures N 3 = 4 Fracture Planes (Strike) Rose Diagram N System System 3 N = 9 40 Fracture Spacing (S) Mean distance between fractures in one set of parallel fractures Spacing System 1(S 1 ): Sin α x ((L 1 /(N 1 +1)+(L 1 /(N 1-1))/2= S = Sin (35) x ((8/(5+1)+(8/(5-1))/2 = 0.96 m Spacing System 2(S 2 ): ((L 2 /(N 2 +1)+(L 2 /(N 2-1))/2 = (Frac. perpendicular to scanline) S = ((6/(5+1)+6/(5-1))/2 = = 0,86 m Spacing System 3(S 3 ): (L 3 (/(N 3 +1) + L 3 /(N 3-1))/2= (Frac. perpendicular to scanline) S = ((8,5/(4+1) + 8,5/(4-1))/2 = 2.27 m Cumulative Spacing (S total ) S total = 1/ I total = 0.38 m Fracture Intensity (I) Number of fractures/ m (1/S) Intensity System 1 I 1 = 1/S 1 : 1/0.96 = 1,05 fracture/m Intensity System 2 I 2 = 1/S 2 : 1/0.86 = 1.16 fracture/m Intensity System 3 I 3 = 1/S 3 : 1/2,27 = 0,44 fracture/m Fracture Bulk Intensity (I total ) I total = I 1 + I 2 + I 3 = 2,65 fractures/m 3 Fracture Trace Frequency (F t ): N vertical/ L 1 + N horizontal/l 2 F t = (9/8)+(6/5) = 1,1 frac. traces +1.2 frac. traces /m = 2,3 frac. traces/m Fracture Trace Density (D t ) Total tracelength/area: 93m/40m 2 (vertical plane facing west) = 2,32 m frac. trace/m 2 Fig. 19. Beskrivelse af metode til beregning af sprækkeparametre der kan indgå som input parametre i numeriske hydrauliske modeller. 39 G E U S

30 Tolkning af data Till klassifikation Termen moræneler benyttes bredt om lerede dårligt sorterede sedimenter, der er aflejret i et glacialt miljø. Der findes imidlertid mange forskellige glaciale miljøer hvorunder moræneler kan aflejres. Det er derfor nødvendigt at lave en detaljeret analyse af moræneleret og klassificere det. For at kunne lave en yderligere opdeling i specielle aflejringsmiljøer og processer relateret til bestemte isfremstød benyttes her den engelske procesrelaterede term till i stedet for moræneler. Till er sedimenter direkte afsat fra en gletscher (iskontaktsediment), enten gletscheren som basal till der kan opdeles i deformation till, lodgement-till eller subglacial melt-out-till (bundmoræne), eller oven på isen (supraglacialt), ved udsmeltning og nedglidning fra selve isen som meltout eller flow-till (flydemoræne). Classification of Fine-grained Diamict Deposits Till type Deposition process Special characteristics Basal till Type-A Type-B Basal tills are formed as a result of two processes: by plastering and deformation of glacial debris from the sliding base of a moving glacier (lodgement process), and as a result of incorporation into the till of the substratum under the sliding base of a moving glacier (pure deformation). Most basal tills are formed by a combination of these two processes. They may be separated by the mode of deformation as: A-type (ductile) and B-type (brittle) basal tills. Glacitectonite A glacitectonite is a glacial breccie formed as a result of basal squeezing and crushing of the substratum by a moving glacier. Subglacial melt-out till Supraglacial Flow till Supraglacial melt-out till Waterlain diamicts (drop-till) Melt-out till is deposited by a slow release of glacial debris from the sole of a stagnant glacier by subglacial melting. Flow-tills derived from any glacial material that is released from glacier ice or from freshly deposited till and which is redeposited by gravitational processes. Derived from any glacial material that is slowly released from glacier-ice without being redeposited Glaciers and icebergs floating in lakes or oceans will release drop material to the sea or lake-floor sediments, and sometimes deform them directly by grounding. Occasional turbidites occur. Generally massive, ice scoured stoss-lee side blocks. Boulder pavements. Consist of exotic material mixed with locally derived sediment. A-type (ductile deformation). Generally low to medium strength till, massive matrix with occasional water-escape structures and intrusion of hydro-fractures into the subsurface. Medium/strong fabric. Often drag folding or slump structures along base. (Poorly drained till) B-type (brittle deformation): High strength till, massive matrix, generally strong clast fabric. Often low dipping fissile shear zones, systematic fractured or faulted. (well-drained till) Medium-high strength, highly deformed (brecciated) transition towards underlying substratum primarily consisting of the still recognisable basement material mixed with till. Low strength. Very strong clast fabric, layers draped over clasts. Clasts are less rounded than in the lodgement till. Often embedded rafts of substratum. Occasional isoclinal folds of sandy/silty bands. Low strength. Varied clast fabric, sometimes layered with inclusions of glaciofluvial sediments. Random orientation of foldaxes fractures and faults. Sometimes stacked sequences of debrisflows. Low strength. Sorted and unsorted sediments. Small basins with primary sedimentary structures, sometimes with small-scale faulting from collapse after melting of buried ice. Glaciolacustrine, usually clay-rich, thick, sometimes laminated matrix mixed with drop material. Random fabric, occasional randomly deformed sand bodies/lenses. Glacio-marine: as above but with marine fauna, foraminifer, shells etc. Tabel 1 Genetisk klassifikation af moræneler/sand i forhold til aflejringsmiljø, strukturelle, teksturelle og geotekniske egenskaber (Klint 2001). G E U S 38

31 Moræneler/sand opdeles i: Flydemoræne: (Flow-till) generelt blød med mange sandslirer og indslag af smeltevandssedimenter Bundmoræne: (Basal-till type B (hård opsprækket) og type A (blød uden tektoniske sprækker) Typisk massiv moræneler, ofte opsprækket med få eller ingen sandlinser. Ofte med brolægninger i kontakten til underliggende enheder. Udsmeltningsmoræne (melt-out till): massiv/lagdelt, blød, Vandaflejret moræne (drop-till). Lagdelt fed ler-silt matrix, med enkelte sten (dropsten). Normalt velsorteret. Generelt skelnes der i ikke imellem de forskellige typer basale tills, men deres interne deformationsmekanisme er afgørende for dannelse af f.eks.sprækker og der skelnes derfor imellem deformationsmekanismerne i to typer basale tills: A-type der er deformeret blødt Ductile og B-type der er deformeret sprødt Brittle (se tabel 1). Forkastninger og Sprækker Forkastninger og sprækker plottes som strygning hældning i et stereonet. Ved at plotte data som punkter (poler til storcirkler) i stedet for storcirkler kan de opdeles i systematiske eller tilfældigt orienterede sprækker, idet systematiske sæt af parallelle sprækker vil danne et cluster, der kan bruges til at beregne retningen på de principielle stressakser der er et resultat af den deformationsreting till en har været udsat for. Især ved basale tills er der en klar sammenhæng imellem sprækkeorientering og isbevægelsesretninger (Fig. 20). I Appendix 2 er sammenstillet en generel oversigt over sprækketyper i tills. 39 G E U S

32 Fig. 20 Typisk orientering af sprækker i forskellige typer till. G E U S 38

33 Referencer Bennett, M. R., Waller, R. I., Glasser, N. F., Hambrey, M. J. and Huddart, D Glacigenic clast fabrics: genetic fingerprint or wishful thinking? J. Quaternary Sci., Vol. 14, pp ISSN Berthelsen, A., The methodology of kineto-stratigraphy as applied to glacial geology. Bulletin of the Geological Society of Denmark, 27, Special Issue, Ehlers, J. 1979: Fine gravel analysis after the Dutch method as tested out on Ristinge Klint, Denmark. Bulletin of the geological Society of Denmark 27, Houmark-Nielsen M., Pleistocene Stratigraphy and Glacial History of the Central Part of Denmark. Bulletin of the Geological Society Denmark, Vol. 36, part 1-2, Houmark-Nielsen, M. 2007: Extent and age of Middle and Late Pleistocene glacations andperiglacial episodes in southern Jylland, Denmark. Bulletin of the Geological Societyof Denmark. Volume55, pp ISSN Klint, KES., Abildtrup, CA., Gravesen, P., Jakobsen, PR., Vosgerau, H Sprækkers oprindelse og udbredelse i moræneler i Danmark. Vand og Jord 8, 3, Krüger, J., Glacial Processes, Sediments, Landforms, and Stratigraphy in the Terminus Region of Myrdalsjökull, Iceland. (Two Interdisciplinary case studies). Folia Geographica Danica TOM.XXI. 233 p. Krüger, J., Kjær K.H., A data chart for field description and genetic interpretation of glacial diamict and associated sediments - with examples from Greenland, Iceland and Denmark. Boreas, 28, Larsen G., Frederiksen A., Willumsen J., Fredericia J., Gravesen P., Fged N., Knudsen J. og Baumann J. 1988: Vejledning i Ingeniørgeologisk prøvebeskrivelse. DGF Bulletin 1 pp Woodcock, N. H Specification of fabric shapes using an eigenvalue method. Geological Society of America Bulletin, 88, G E U S

34 Appendix 1 dataark til logbeskrivelse i felten G E U S 38

35 39 G E U S

36 G E U S 38

37 Appendix 2: Sprækketyper i dansk moræneler Aflejringsmiljø og Landskabsystemer Subglacialt landskab (dannet under en gletscher) Indbefatter alle de landkabstyper der formes under en gletscher. Morænefladen er den mest udbredte landskabstype, og består primært af moræneler/sand imens andre subglaciale landskabs-former såsom åse og drumlins ofte er domineret af sandede grusede sedimenter. Rand og supraglacialt landskab (Umiddelbart langs og foran gletscherranden). Her dominere moræneflader med dødis-relief samt randmorænelandskabet, der består af materiale skubbet op eller udsmeltet direkte fra en gletscher. Derudover dominere smeltevands-aflejringer af forskellig type. Deformationsmekanismer og tilhørende sprækketyper Sprække typer samt andre deformations strukture: Slæbefolder, reverse og normal forkastninger. Intrusive sedimentfyldte sprækker, konjugerende stejlthælende shearsprækker, sub-vertikale ekstensions sprækker, lavvinklede shearplaner, breccier, og udshearede sandlinser. Processer. Glacialtektonik. Direkte tektonisk belastning hidrørende fra gletscherens tyngde og bevægelse hen over underlaget skaber en mængde deformationer. Ved lav vandmætning dominerer forkastninger og sprækker, imens folder og hydrosprækker (intrusioner) dominere ved høj vandmætning. Sprækketyper samt andre deformations strukture: Konjugerende lav/stejlt-hældende shear sprækker og forkastinger. Reverse forkastninger, overskydninger, folder og intrusioner i form af sand/mudder diapire og hydrosprækker i de sub-glaciale sedimenter. Tilfældigt orienterede forkastninger og folder i de proglaciale sedimenter. Processer: Proglacial opskydning af flager i specielle tilfælde. Nedsmeltning af dødis. (down-backwasting) med indsynking og udbredt jordflydning. Associerede sedimenttyper Subglaciale sedimenter Moræneler/sand (Lodgement-till). Basal udsmeltnings moræne ler/sand (sub-glacial melt-out till). Glacial breccie (glacitecto-nite) er en knust bjergart ved overgang fra moræneler/sand til underliggende sediment f.eks. kalk) Supraglaciale sedimenter Udsmeltnings moræne-ler/sand (supra-glacial melt-out till). Flydemoræneler/sand (flow-till). Smeltevandsler/silt/sand og grus. Proglacialt landskab Her dominerer smeltevandssletten ofte med opragende partier af det ældre landskab (Bakkeøer). De områder der ikke har været dækket af is under sidste istid har været kraftigere påvirket af permafrost og heraf følgende udglatning af landskabet som følge af jordflydning. Interglacialt landskab Det interglaciale landskab er det landskab vi ser i dag. Som følge af isens smeltning er vandstanden i verdenshavene steget, men dele af landet har siden hen hævet sig, og marine aflejringer ses specielt i den nordlige del af landet, der har hævet sig mest. Landskabet er ydermere stærkt præget af menneskelig påvirkning såsom dræning og intensivt landbrug samt byer og større anlægsarbejder. Under tidligere interglacialer var Danmark primært dækket af skov. Sprækketyper samt andre deformations strukture: Frost sprækker, sand/iskiler, evt. vand og sediment intrusioner samt flydestrukture. Normalforkastinger og sprækker optræder over ældre forkastningszoner. Processer: Fryse-tø processer og permafrost skaber iskiler, og såkaldt grydejord (cryoturbation) samt jordflydning af typisk de øverste 2 meter sediment på hældende flader. Neotektonik, typisk på grund af isostatisk landhævning ved tilbagesmeltning af gletschere (glacial rebound) Sprække/forkastningstyper: Udtørringssprækker samt frostsprækker. Neotektoniske sprækker er typisk stejlthældende parallelt med større forkastninger (primært normalforkastninger). Processer: Neotektonik, som følge af mindre jordskælv, kendes fra områder over forkastningszoner eller saltstrukture. Lokal trykaflastning som følge af erosion af f.eks. kystklinter kan danne sprækker. Udtørring i sommerhalvåret skaber sprækker i den umættede zone. Menneskelig påvirkning (traktose ved brug af tunge maskiner eller kunstig sænkning af grundvandsspejl m.m). Kemisk og biologisk påvirkning af sprækker. (kemisk forvitring, rodhuller, gravende organismer som orme påvirker sprækkers hydrauliske egenskaber) Proglaciale sedimenter Smeltevandsler silt/sand /grus Ferskvands ler/silt Marin ler/silt/sand (hævet havbund) Flydejord Interglaciale sedimenter Ferskvands ler/silt/sand Marin ler/silt/sand (Hævet eller inddæmmet havbund) 39 G E U S

Geologisk karakterisering af

Geologisk karakterisering af Geologisk karakterisering af områder dækket d af moræneler ATV-møde Vingsted 8 marts 2011 Knud Erik S. Klint ; Bertel Nilsson, Timo Kessler, Peter Roll Jakobsen Geological Survey of Denmark and Greenland

Læs mere

KARAKTERISERING AF MORÆNELER

KARAKTERISERING AF MORÆNELER KARAKTERISERING AF MORÆNELER Knud Erik Klint Bertel Nilsson Bjarni Pjetursson Timo Kesseler GEUS Den Nationale Geologiske Undersøgelse for Grønland og Danmark ATV MØDE SCHÆFERGÅRDEN 18 Januar 2012 Formål

Læs mere

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved 9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region

Læs mere

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014 Geologisk datering En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A Philip Jakobsen, 2014 Spørgsmål og forslag til forbedringer sendes til: pj@sg.dk 1 Indledning At vide hvornår noget er sket er en fundamental

Læs mere

Begravede dale i Århus Amt

Begravede dale i Århus Amt Begravede dale i Århus Amt - undersøgelse af Frijsenborg-Foldby-plateauet Af Jette Sørensen, Rambøll (tidl. ansat i Sedimentsamarbejdet); Verner Søndergaard, Århus Amt; Christian Kronborg, Geologisk Institut,

Læs mere

Beskrivelse/dannelse. Tippen i Lynge Grusgrav. Lokale geologiske interesseområder for information om Terkelskovkalk og om råstofindvinding i Nymølle.

Beskrivelse/dannelse. Tippen i Lynge Grusgrav. Lokale geologiske interesseområder for information om Terkelskovkalk og om råstofindvinding i Nymølle. Regionale og lokale geologiske interesseområder i Allerød Kommune Litra Navn Baggrund for udpegning samt A. B. Tippen i Lynge Grusgrav Tipperne i Klevads Mose Lokale geologiske interesseområder for information

Læs mere

Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser

Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser Startside Forrige kap. Næste kap. Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser Copyright Trafikministeriet, 1996 1. INDLEDNING Klienten for de aktuelle geologiske/geotekniske undersøgelser

Læs mere

Jammerbugtens glacialtektonik

Jammerbugtens glacialtektonik Jammerbugtens glacialtektonik sasp@geus.dk Glacialtektonisk tolkning af seismisk arkitektur i Jammerbugten Stig A. Schack Pedersen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Energi-,

Læs mere

HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN

HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN Civilingeniør Jesper Aarosiin Hansen Chefkonsulent Lars Møller Markussen Rambøll ATV MØDE KALK PÅ TVÆRS SCHÆFFERGÅRDEN 8. november 26 1.

Læs mere

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S M I L J Ø C E N T E R R I B E M I L J Ø M I N I S T E R I E T Fase 1 Opstilling af geologisk model Landovervågningsopland 6 Rapport, april 2010 Teknikerbyen 34 2830 Virum Denmark Tlf.: +45 88 19 10 00

Læs mere

Fælles grundvand Fælles ansvar Geologisk model for Odense Vest - Ny viden om undergrundens opbygning

Fælles grundvand Fælles ansvar Geologisk model for Odense Vest - Ny viden om undergrundens opbygning Fælles grundvand Fælles ansvar Geologisk model for Odense Vest - Ny viden om undergrundens opbygning Peter B. E. Sandersen, seniorforsker, GEUS Anders Juhl Kallesøe, geolog, GEUS Natur & Miljø 2019 27-28.

Læs mere

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

Bilag 4. Geokemiske og fysiske parametre - repræsentativitet GEUS: Vibeke Ernstsen

Bilag 4. Geokemiske og fysiske parametre - repræsentativitet GEUS: Vibeke Ernstsen Bilag 4. Geokemiske og fysiske parametre - repræsentativitet GEUS: Vibeke Ernstsen I forbindelse med feltarbejdet på de udvalgte KUPA lokaliteter blev der indsamlet jordog sedimentprøver til analyse i

Læs mere

Danmarks geomorfologi

Danmarks geomorfologi Danmarks geomorfologi Formål: Forstå hvorfor Danmark ser ud som det gør. Hvilken betydning har de seneste istider haft på udformningen? Forklar de faktorer/istider/klimatiske forandringer, som har haft

Læs mere

NV Europa - 55 millioner år Land Hav

NV Europa - 55 millioner år Land Hav Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige

Læs mere

2. Undersøgelse af de geologiske forhold ved Gjorslev, Højstrup, Mammen og Grundfør

2. Undersøgelse af de geologiske forhold ved Gjorslev, Højstrup, Mammen og Grundfør 2. Undersøgelse af de geologiske forhold ved Gjorslev, Højstrup, Mammen og Grundfør Knud Erik S. Klint (GEUS) 2.1 Indledning Den geologiske variabilitet inden for undersøgelsesområderne er af afgørende

Læs mere

LER. Kastbjerg. Randers Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING. Region Midtjylland Regional Udvikling. Jord og Råstoffer

LER. Kastbjerg. Randers Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING. Region Midtjylland Regional Udvikling. Jord og Råstoffer LER Kastbjerg Randers Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING NR. 2 2009 Region Midtjylland Regional Udvikling Jord og Råstoffer Udgiver: Afdeling: Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. 8728 5000 Jord og

Læs mere

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark Work Package 1 The work will include an overview of the shallow geology in Denmark (0-300 m) Database and geology GEUS D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer

Læs mere

Referenceblad for vingeforsøg

Referenceblad for vingeforsøg Referenceblad for vingeforsøg Dansk Geoteknisk Forenings Feltkomité Revision August 999. INDLEDNING Dette referenceblad beskriver retningslinier for udførelse af vingeforsøg i kohæsionsjord. Ved vingeforsøg

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

Conefaktor i Søvindmergel, Septarieler og fedt moræneler

Conefaktor i Søvindmergel, Septarieler og fedt moræneler Conefaktor i Søvindmergel, Septarieler og fedt moræneler Nik Okkels GEO, Danmark, nio@geo.dk Marianne Bondo Hoff GEO, Danmark, mbh@geo.dk Morten Rasmussen GEO, Danmark, msr@geo.dk Abstract: I forbindelse

Læs mere

Geologisk detailmodellering til brug for risikovurderinger af grundvand overfor forureningstrusler

Geologisk detailmodellering til brug for risikovurderinger af grundvand overfor forureningstrusler Geologisk detailmodellering til brug for risikovurderinger af grundvand overfor forureningstrusler Hvordan opnår vi en tilstrækkelig stor viden og detaljeringsgrad? Et eksempel fra Odense Vest. Peter B.

Læs mere

Landskabselementer og geotoper på Østmøn PROJEKTRAPPORT. Rapport til Natur- og Geologigruppen, Pilotprojekt Nationalpark Møn

Landskabselementer og geotoper på Østmøn PROJEKTRAPPORT. Rapport til Natur- og Geologigruppen, Pilotprojekt Nationalpark Møn PROJEKTRAPPORT Østsjællands Museum Rambøll Landskabselementer og geotoper på Østmøn af Tove Damholt, Østsjællands Museum og Niels Richardt, Rambøll Rapport til Natur- og Geologigruppen, Pilotprojekt Nationalpark

Læs mere

Begravede dale på Sjælland

Begravede dale på Sjælland Begravede dale på Sjælland - Søndersø-, Alnarp- og Kildebrønde-dalene Søndersø en novemberdag i 28. Søndersøen ligger ovenpå den begravede dal,, ligesom en af de andre store søer i Danmark, Furesøen. Søernes

Læs mere

Geologiske kort i Danmark

Geologiske kort i Danmark Geologiske kort i Danmark - hvad viser de kvartærgeologiske kort Af Peter Gravesen, Stig A. Schack Pedersen, Knud Erik S. Klint og Peter Roll Jakobsen, alle fra Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse

Læs mere

TRANSPORT I SPRÆKKET KALK VED SIGERSLEV

TRANSPORT I SPRÆKKET KALK VED SIGERSLEV TRANSPORT I SPRÆKKET KALK VED SIGERSLEV Seniorforsker, Peter Roll Jakobsen Civil Ingeniør, Annette Rosenbom GEUS ATV MØDE TRANSPORT I SPRÆKKET KALK VED SIGERSLEV HELNAN MARSELIS HOTEL 24. oktober, 2002

Læs mere

Bestemmelse af plasticitetsindeks ud fra glødetab på uorganisk materiale

Bestemmelse af plasticitetsindeks ud fra glødetab på uorganisk materiale Bestemmelse af plasticitetsindeks ud fra glødetab på uorganisk materiale Peter Stockmarr Grontmij Carl Bro as, Danmark, peter.stockmarr@grontmij-carlbro.dk Abstract Det er muligt at vise sammenhæng mellem

Læs mere

Skiverod, hjerterod eller pælerod

Skiverod, hjerterod eller pælerod Træernes skjulte halvdel III Skiverod, hjerterod eller pælerod Den genetiske styring af rodsystemernes struktur er meget stærk. Dog modificeres rodarkitekturen ofte stærkt af miljøet hvor især jordbund

Læs mere

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN. Svogerslev, Roskilde Kommune

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN. Svogerslev, Roskilde Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN Svogerslev, Roskilde Kommune Udgiver: Afdeling: Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Regional Udvikling Udgivelsesår: 2011 Titel: Råstofkortlægning,

Læs mere

Istider og landskaberne som de har udformet.

Istider og landskaberne som de har udformet. Istider og landskaberne som de har udformet. På ovenstående figur kan man se udbredelsen af is (hvid), under den sidste istid. De lysere markerede områder i de nuværende have og oceaner, indikerer at vandstanden

Læs mere

Naturens virke i princip Landskabet formes Jordlag skabes www.furmuseum.dk. Landskabets former skabt af mægtige gletschere og smeltvandsstrømme.

Naturens virke i princip Landskabet formes Jordlag skabes www.furmuseum.dk. Landskabets former skabt af mægtige gletschere og smeltvandsstrømme. Istiderne og Danmarks overflade Landskabet. Landskabets former skabt af mægtige gletschere og smeltvandsstrømme. På kurven og kortet er vist hvad vi ved om de store istider. Vores kloede er udstyret med

Læs mere

Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov

Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov Aabenraa Statsskovdistrikt Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov Maj 2004 Udarbejdet af: Henrik J. Granat DRIFTSPLANKONTORET SKOV- & NATURSTYRELSEN 0 Indholdsfortegnelse 1 Arbejdets genneførelse 2 Undersøgelsesmetode

Læs mere

De kolde jorde 3.04 AF BO ELBERLING

De kolde jorde 3.04 AF BO ELBERLING 3.04 De kolde jorde AF BO ELBERLING Kulden, mørket og vinden får det meste af året jordbunden på Disko til at fremstå gold og livløs. Men hver sommer får Solen magt, og sneen smelter. Hvor jorden ikke

Læs mere

Geologisk model af RTA-Grunden ved Villavej i Ringe

Geologisk model af RTA-Grunden ved Villavej i Ringe Danmarks og Grønlan Geologiske Undersøgelse Rapport 2006/9 Geologisk model af RTA-Grunden ved Villavej i Ringe En 3-D geologisk model af kildeområde og faneområde Ved den forurenede grund ved den tidligere

Læs mere

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag ATV Jord og Grundvand Vintermøde om jord- og grundvandsforurening 10. - 11. marts 2015 Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag Lars Troldborg

Læs mere

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen Bilag 2 Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen 1. Landskabet Indsatsplanområdet ligger mellem de store dale med Horsens Fjord og Vejle Fjord. Dalene eksisterede allerede under istiderne i Kvartærtiden.

Læs mere

Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering

Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering Med fokus på: Tolkningsmuligheder af dybereliggende geologiske enheder. Detaljeringsgrad og datatæthed Margrethe Kristensen GEUS Brugen af seismik

Læs mere

KARAKTERISERING OG STIMULERING AF MORÆNELER/LERJORD

KARAKTERISERING OG STIMULERING AF MORÆNELER/LERJORD KARAKTERISERING OG STIMULERING AF MORÆNELER/LERJORD Seniorforsker Knud Erik Klint Seniorforsker Bertel Nilsson GEUS Den Nationale Geologiske Undersøgelse for Grønland og Danmark Formål 1. Præsenterer en

Læs mere

Blue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé

Blue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé Blue Reef Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé Skov og Naturstyrelsen Dansk resumé 060707 Agern Allé 5 2970 Hørsholm Blue Reef BLUEREEF Tlf: 4516 9200 Fax: 4516 9292 dhi@dhigroup.com www.dhigroup.com

Læs mere

Maringeologiske undersøgelser på Mejl Flak. Århus Bugt

Maringeologiske undersøgelser på Mejl Flak. Århus Bugt Maringeologiske undersøgelser på Mejl Flak. Århus Bugt POUL E. NIELSEN OG LARS BEKSGAARD JENSEN Nielsen, P. E. og Jensen, L. B.: Maringeologiske undersøgelser på Mejl Flak, Århus Bugt. Dansk geol. Foren.,

Læs mere

LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE

LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE MOGENS H. GREVE OG STIG RASMUSSEN DCA RAPPORT NR. 047 SEPTEMBER 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER

Læs mere

Petrografiske analyser anvendt til korrelation af den kvartære lagserie på Fyn og herunder de vigtigste grundvandsmagasiner

Petrografiske analyser anvendt til korrelation af den kvartære lagserie på Fyn og herunder de vigtigste grundvandsmagasiner Gør tanke til handling VIA University College Petrografiske analyser anvendt til korrelation af den kvartære lagserie på Fyn og herunder de vigtigste grundvandsmagasiner Jette Sørensen og Theis Raaschou

Læs mere

D1 1 Partikelformede bjergarter

D1 1 Partikelformede bjergarter D1 1 Partikelformede bjergarter Af Kurt Kielsgaard Hansen Sigteanalyse Kornstørrelser kan defineres ved hjælp af sigter med trådvæv med kvadratiske masker. Et korn, som ved en nærmere specificeret forsøgsprocedure

Læs mere

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne.

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne. Søvindmergel Nik Okkels GEO, Danmark, nio@geo.dk Karsten Juul GEO, Danmark, knj@geo.dk Abstract: Søvindmergel er en meget fed, sprækket tertiær ler med et plasticitetsindeks, der varierer mellem 50 og

Læs mere

Peter Roll Jakobsen Annette Elisabeth Rosenbom Erik Nygaard GRUNDVANDSSTRØMNING I SPRÆKKET KALK VED SIGERSLEV

Peter Roll Jakobsen Annette Elisabeth Rosenbom Erik Nygaard GRUNDVANDSSTRØMNING I SPRÆKKET KALK VED SIGERSLEV Peter Roll Jakobsen Annette Elisabeth Rosenbom Erik Nygaard GRUNDVANDSSTRØMNING I SPRÆKKET KALK VED SIGERSLEV FRACFLOW WWW.FRACFLOW.DK Contaminant transport, monitering technique, and remediation strategies

Læs mere

Notat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen

Notat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen Notat Sag BNBO beregninger Projektnr. 04779 Projekt Svendborg Kommune Dato 04-03-07 Emne Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer MAON/DOS Syd modellen Baggrund I forbindelse med beregning af

Læs mere

Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien?

Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien? Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien? Flemming Jørgensen, GEUS og Peter Sandersen, Grontmij/Carl Bro a/s Geofysikken har haft stor betydning for

Læs mere

Grøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen

Grøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen Grøn Viden Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen 2 Mekanisk løsning af kompakt jord er en kompleks opgave, både hvad

Læs mere

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN.

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. Efterforsknings aktiviteter støder ofte på overraskelser og den første boring finder ikke altid olie. Her er historien om hvorledes det først olie selskab opgav

Læs mere

Marselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde

Marselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde Marselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde Kystklinter med fedt ler, dødislandskaber, smeltevandsdale, randmorænelandskaber og hævet havbund fra Stenalderen Det geologiske interesseområde, der strækker

Læs mere

Boretilsyn Prøvekvalitet og udtagning af jordprøver fra boringer

Boretilsyn Prøvekvalitet og udtagning af jordprøver fra boringer Gør tanke til handling VIA University College Boretilsyn Prøvekvalitet og udtagning af jordprøver fra boringer Jette Sørensen 28. november 2014 Prøvekvalitet Prøvekvaliteten for jordprøver fra boringer

Læs mere

Langtidsmonitering for geotekniske parametre på soil mixing

Langtidsmonitering for geotekniske parametre på soil mixing Langtidsmonitering for geotekniske parametre på soil mixing Case studier fra Skuldelev og Hagfors i Sverige VINTERMØDE 2019, TEMADAG 1, Klaus Weber, M.Sc.,Seniorprojektleder Langtidsmonitering for geotekniske

Læs mere

GEOTEKNISK RAPPORT NR. 1 ODDER ØSTERLUNDEN 21 SAKSILD

GEOTEKNISK RAPPORT NR. 1 ODDER ØSTERLUNDEN 21 SAKSILD GEOTEKNISK RAPPORT NR. 1 ODDER ØSTERLUNDEN 21 SAKSILD JUNI 2006 Sag 24.0683.01 Geoteknisk rapport nr. 1 Odder, Østerlunden 21, Saksild Side 1 Orienterende jordbundsundersøgelse Klient : Odder Kommune Rådhusgade

Læs mere

DS/EN 1997-2 DK NA:2013

DS/EN 1997-2 DK NA:2013 Nationalt anneks til Eurocode 7: Geoteknik Del 2: Jordbundsundersøgelser og prøvning Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af DS/EN 1997-2 DK NA:2011 og erstatter dette fra fra 2013-05-15.

Læs mere

UNDERSØGELSER OG TOLKNINGER AF DISLOCEREDE ISSØBAKKER

UNDERSØGELSER OG TOLKNINGER AF DISLOCEREDE ISSØBAKKER UNDERSØGELSER OG TOLKNINGER AF DISLOCEREDE ISSØBAKKER af H. WIENBERG RASMUSSEN Abstract Studies and interpretations of hills consisting of disturbed glacial lake deposits. The hills discussed were first

Læs mere

Styrkeforholdet for rene kalkmørtler hvad kan tyndslibet sige?

Styrkeforholdet for rene kalkmørtler hvad kan tyndslibet sige? Styrkeforholdet for rene kalkmørtler hvad kan tyndslibet sige? Fremlagt på Nordisk Forum for Bygningskalks medlemsmøde i Raadvad d. 15. februar 2012 Torben Seir SEIR-materialeanalyse A/S H.P. Christensensvej

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

Geologisk kortlægning

Geologisk kortlægning Lodbjerg - Blåvands Huk December 2001 Kystdirektoratet Trafikministeriet December 2001 Indhold side 1. Indledning 1 2. Geologiske feltundersøgelser 2 3. Resultatet af undersøgelsen 3 4. Det videre forløb

Læs mere

Sammenstilling af et atlas over resistivitet af danske geologiske aflejringer

Sammenstilling af et atlas over resistivitet af danske geologiske aflejringer Sammenstilling af et atlas over resistivitet af danske geologiske aflejringer Ingelise Møller, Anders V. Christiansen*, Verner H. Søndergaard, Flemming Jørgensen og Claus Ditlevsen Geological Survey of

Læs mere

Hvis I har en I-Phone bør I installerer en af disse apps:

Hvis I har en I-Phone bør I installerer en af disse apps: Opgaver til brug ved ekskursion til Karlstrup Kalkgrav Huskeliste til læreren: Kompasser, GPS, målebånd, murehammere, sikkerhedsbriller, plastbægerglas og plastbokse, måleglas, saltsyre, tændstikker, fugeskeer,

Læs mere

På kryds og tværs i istiden

På kryds og tværs i istiden På kryds og tværs i istiden Til læreren E u M b s o a I n t e r g l a c i a l a æ t S D ø d i s n i a K ø i e s a y d k l s i R e S m e l t e v a n d s s l e t T e a i s h u n s k u n d f r G l n m r æ

Læs mere

Situationsplan. OBS Ryttervænget 32 er delt mellem nr. 30 og nr. 34. Ryttervænget 34 har herefter fået nummeret 32.

Situationsplan. OBS Ryttervænget 32 er delt mellem nr. 30 og nr. 34. Ryttervænget 34 har herefter fået nummeret 32. Situationsplan OBS Ryttervænget 32 er delt mellem nr. 30 og nr. 34. Ryttervænget 34 har herefter fået nummeret 32. Oversigtskort JORDBUNDSUNDERSØGELSE FOR PARCELHUS TOFTLUND, RYTTERVÆNGET 26 GEOTEKNISK

Læs mere

Bilag 2. Kornstørrelsesfordeling og organisk stof - Repræsentativitet DJF: Mogens H. Greve, Bjarne Hansen, Svend Elsnab Olesen, Søren B.

Bilag 2. Kornstørrelsesfordeling og organisk stof - Repræsentativitet DJF: Mogens H. Greve, Bjarne Hansen, Svend Elsnab Olesen, Søren B. Bilag 2. Kornstørrelsesfordeling og organisk stof Repræsentativitet DJF: Mogens H. Greve, Bjarne Hansen, Svend Elsnab Olesen, Søren B. Torp Teksturdata fra de otte landskabselementtyper er blevet sammenholdt

Læs mere

Calcium- og magnesiummålinger - et muligt glacialstratigrafisk hjælpemiddel DGF

Calcium- og magnesiummålinger - et muligt glacialstratigrafisk hjælpemiddel DGF Calcium- og magnesiummålinger - et muligt glacialstratigrafisk hjælpemiddel LARS KRISTIANSEN DGF Kristiansen, L.: Measurements of calcium and magnesium a possible glacio Stratigraphic tool. Dansk geol.

Læs mere

Deskriptiv statistik. Version 2.1. Noterne er et supplement til Vejen til matematik AB1. Henrik S. Hansen, Sct. Knuds Gymnasium

Deskriptiv statistik. Version 2.1. Noterne er et supplement til Vejen til matematik AB1. Henrik S. Hansen, Sct. Knuds Gymnasium Deskriptiv (beskrivende) statistik er den disciplin, der trækker de væsentligste oplysninger ud af et ofte uoverskueligt materiale. Det sker f.eks. ved at konstruere forskellige deskriptorer, d.v.s. regnestørrelser,

Læs mere

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Sorø Kommune FREDERIKSBERG INTERESSEOMRÅDERNE I-324, I-292 OG I-297

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Sorø Kommune FREDERIKSBERG INTERESSEOMRÅDERNE I-324, I-292 OG I-297 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Sorø Kommune FREDERIKSBERG INTERESSEOMRÅDERNE I-324, I-292 OG I-297 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Sorø Kommune

Læs mere

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen:

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen: Alder: 250 mio. år Oprindelsessted: Oslo, Norge Bjergart: Magma (Vulkansk-bjergart) Genkendelse: har en struktur som spegepølse og kan kendes på, at krystaller har vokset i den flydende stenmasse/lava.

Læs mere

Kolding Kommune. Geologisk forståelsesmodel for Kolding Kommune

Kolding Kommune. Geologisk forståelsesmodel for Kolding Kommune Kolding Kommune Geologisk forståelsesmodel for Kolding Kommune December 2009 Kolding Kommune Geologisk forståelsesmodel for Kolding Kommune 14-Dec-09 Ref.: 09409010 A00005-3-JETS Version: Version 1 Dato:

Læs mere

1. Status arealer ultimo 2006

1. Status arealer ultimo 2006 1. Status arealer ultimo 2006 Ribe Amt Sønderjyllands Amt Ringkøbing Amt Nordjyllands Amt Viborg Amt Århus Amt Vejle Amt Fyns Amt Bornholm Storstrøms Amt Vestsjællands amt Roskilde amt Frederiksborg amt

Læs mere

FarmTest nr. 62 2010. Udtagningsteknik. i ensilagestakke KVÆG

FarmTest nr. 62 2010. Udtagningsteknik. i ensilagestakke KVÆG FarmTest nr. 62 2010 i ensilagestakke KVÆG i ensilagestakke Indhold Indledning... 3 Fotos og videosekvenser... 4 Hvilken type skal man vælge?... 4 Skrælleteknik... 4 Enklere udtagningsteknik... 5 Præcision,

Læs mere

NOTAT Dato 2011-03-22

NOTAT Dato 2011-03-22 NOTAT Dato 2011-03-22 Projekt Kunde Notat nr. Dato Til Fra Hydrostratigrafisk model for Beder-Østerby området Aarhus Kommune 1 2011-08-17 Charlotte Agnes Bamberg Theis Raaschou Andersen & Jette Sørensen

Læs mere

Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10

Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10 Region Syddanmark Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10 FYN - SKALLEBJERG Rekvirent Rådgiver Region Syddanmark Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Projektnummer 1321700127 Projektleder

Læs mere

1 Generel karakteristik af Vanddistrikt 35

1 Generel karakteristik af Vanddistrikt 35 1 Generel karakteristik af Vanddistrikt 35 Foto: Storstrøms Amt Vanddistrikt 35 omfatter Storstrøms Amt samt de dele af oplandene til Suså, Saltø Å og Tryggevælde Å, som ligger i Vestsjællands Amt og Roskilde

Læs mere

Naturparkens geologi

Naturparkens geologi Foreningen Naturparkens Venner Naturparkens geologi Naturparken er præget af tunneldalene, som gennemskærer Nordsjælland. De har givet anledning til udpegning som naturpark og nationalt geologisk interesseområde.

Læs mere

7 QNL /LJHY JW VDPPHQVDWWHYDULDEOH +27I\VLN

7 QNL /LJHY JW VDPPHQVDWWHYDULDEOH +27I\VLN 1 At være en flyder, en synker eller en svæver... Når en genstand bliver liggende på bunden af en beholder med væske er det en... Når en genstand bliver liggende i overfladen af en væske med noget af sig

Læs mere

LANDSKABSANALYSE OG TEKTONIK HVAD SIGER TERRÆNET OM DEN DYBE GEOLOGI?

LANDSKABSANALYSE OG TEKTONIK HVAD SIGER TERRÆNET OM DEN DYBE GEOLOGI? LANDSKABSANALYSE OG TEKTONIK HVAD SIGER TERRÆNET OM DEN DYBE GEOLOGI? Peter B. E. Sandersen & Flemming Jørgensen Geological Survey of Denmark and Greenland Ministry of Climate and Energy ATV Jord og Grundvand

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 2 Kortlægningsmetode

Indholdsfortegnelse. 2 Kortlægningsmetode Roskilde Amt Geofysisk kortlægning i Skovbo Kommune Landbaserede TEM-målinger COWI A/S Parallelvej 2 00 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse 1 Indledning

Læs mere

Bilag 6.B Petrografisk analyse af 2 borekerner fra brodæk

Bilag 6.B Petrografisk analyse af 2 borekerner fra brodæk Bilag 6.B Petrografisk analyse af 2 borekerner fra brodæk Dette bilag indeholder en petrografisk analyse på mikroniveau af tyndslib fra overfladen af 2 borekerner mrk. hhv. C og D, udtaget fra overside

Læs mere

NYK1. Delområde Nykøbing F. Nakskov - Nysted. Lokalitetsnummer: Lokalitetsnavn: Figur 1: Oversigtskort: Figur 2: TEM middelmodstandskort kote -50 m:

NYK1. Delområde Nykøbing F. Nakskov - Nysted. Lokalitetsnummer: Lokalitetsnavn: Figur 1: Oversigtskort: Figur 2: TEM middelmodstandskort kote -50 m: Delområde Nykøbing F. Lokalitetsnummer: NYK1 Lokalitetsnavn: Nakskov - Nysted Figur 1: Oversigtskort: Figur 2: TEM middelmodstandskort kote -50 m: Figur 3: TEM middelmodstandskort kote -100 m: Figur 4:

Læs mere

22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område

22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område 22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område Tunneldal Birket Kuperet landskabskompleks dannet under to isfremstød i sidste istid og karakteriseret ved markante dybe lavninger i landskabet Nakskov

Læs mere

Perspektiv i udnyttelsen af jordens makroporer til byens nedsivning. Hvilken jordstruktur er hensigtsmæssig? ssig? Eksempler påp

Perspektiv i udnyttelsen af jordens makroporer til byens nedsivning. Hvilken jordstruktur er hensigtsmæssig? ssig? Eksempler påp Perspektiv i udnyttelsen af jordens makroporer til byens nedsivning. Hvilken jordstruktur er hensigtsmæssig? ssig? Eksempler påp teknisk udnyttelse af jordstruktur til miljøform formål Knud Erik S. Klint

Læs mere

Gennemgang af den geologiske og hydrostratigrafiske model for Jylland

Gennemgang af den geologiske og hydrostratigrafiske model for Jylland D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 11/ 43 Gennemgang af den geologiske og hydrostratigrafiske model for Jylland DK-model2009 Jacob Kidmose,

Læs mere

FOTOGEOLOGISKE OG FELTGEOLOGISKE UNDERSØGELSER I NV-SJÆLLAND

FOTOGEOLOGISKE OG FELTGEOLOGISKE UNDERSØGELSER I NV-SJÆLLAND FOTOGEOLOGISKE OG FELTGEOLOGISKE UNDERSØGELSER I NV-SJÆLLAND ASGER BERTHELSEN BERTHELSEN, A.: Fotogeologiske og feltgeologiske undersøgelser i NV- Sjælland. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1970, side

Læs mere

Grundvandsmodel for infiltrationsbassin ved Resendalvej

Grundvandsmodel for infiltrationsbassin ved Resendalvej Grundvandsmodel for infiltrationsbassin ved Resendalvej Figur 1 2/7 Modelområde samt beregnet grundvandspotentiale Modelområdet måler 650 x 700 m Der er tale om en kombination af en stationær og en dynamisk

Læs mere

Det er vigtigt, at de geologiske landskabsformer, deres indbyrdes overgange og sammenhæng ikke ødelægges eller sløres.

Det er vigtigt, at de geologiske landskabsformer, deres indbyrdes overgange og sammenhæng ikke ødelægges eller sløres. Geologiske interesser i Haderslev Kommune Baggrundsnotat til Haderslev Kommuneplan 2009 Lokalitetsbeskrivelse Hovedopholdslinjen fra Mølby til Vojens A1 Strøg langs isens hoved-opholdslinie mellem Oksenvad

Læs mere

Brabranddalens geologiske udvikling og de resulterende grundvandsmagasiner DGF. Indledning. Prækvartære forhold

Brabranddalens geologiske udvikling og de resulterende grundvandsmagasiner DGF. Indledning. Prækvartære forhold Brabranddalens geologiske udvikling og de resulterende grundvandsmagasiner INGA SØRENSEN DGF Sørensen, I.: Brabranddalens geologiske udvikling og de resulterende grundvandsmagasiner. Dansk geol. Foren.,

Læs mere

KLINTEN VED MOLS HOVED, EN KVARTÆRGEOLOGISK UNDERSØGELSE

KLINTEN VED MOLS HOVED, EN KVARTÆRGEOLOGISK UNDERSØGELSE KLINTEN VED MOLS HOVED, EN KVARTÆRGEOLOGISK UNDERSØGELSE KJELD THAMDRUP THAMDRUP, K.: Klinten ved Mols Hoved, en kvartærgeologisk undersøgelse. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1969, side 2-8. København,

Læs mere

Prøveudtagning i forbindelse med bestemmelse af fugt i materialer

Prøveudtagning i forbindelse med bestemmelse af fugt i materialer Prøveudtagning i forbindelse med bestemmelse af fugt i materialer Når du skal indsende prøver af materiale til analyse i Teknologisk Instituts fugtlaboratorium, er det vigtigt, at du har udtaget prøverne

Læs mere

FORHØJELSE AF DIGE I NIVÅ HAVN

FORHØJELSE AF DIGE I NIVÅ HAVN Fredensborg Kommune Juni FORHØJELSE AF DIGE I NIVÅ HAVN Geoteknisk undersøgelse PROJEKT Forhøjelse af dige i Nivå Havn Geoteknisk forundersøgelse Fredensborg Kommune. juni Bilagsfortegnelse: Version Udarbejdet

Læs mere

Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint.

Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint. Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint. Indhold: Sangstrup Karlby Klinter (Århus amt) Side 02 Bredstrup, Sangstrup, Karlby, Gjerrild Klinter (Skov- og Naturstyrelsen)

Læs mere

KONCEPT FOR HÅNDTERING AF ISTEKTONISKE FORSTYRRELSER I GEOLOGISKE OG HYDROGEOLOGISKE MODELLER

KONCEPT FOR HÅNDTERING AF ISTEKTONISKE FORSTYRRELSER I GEOLOGISKE OG HYDROGEOLOGISKE MODELLER KONCEPT FOR HÅNDTERING AF ISTEKTONISKE FORSTYRRELSER I GEOLOGISKE OG HYDROGEOLOGISKE MODELLER Chefkonsulent, ph.d. Niels Richardt Rambøll ATV JORD OG GRUNDVAND VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

SSOG Scandinavian School of Gemology

SSOG Scandinavian School of Gemology SSOG Scandinavian School of Gemology Lektion 12: Syntetisk smaragd Indledning Det er min forventning, med den viden du allerede har opnået, at du nu kan kigge på dette 20x billede til venstre af en syntetisk

Læs mere

DJM 2734 Langholm NØ

DJM 2734 Langholm NØ DJM 2734 Langholm NØ Rapport til bygherre Med rødt lokalplansområdet syd for den eksisterende sommerhusbebyggelse Resumé. Prøvegravning af 1,2 ha ved Gjerrild Nordstrand med levn fra bondestenalder (Tragtbægerkultur

Læs mere

Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg

Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg Esbjerg museum I forbindelse med udvidelsen af parkeringspladsen ved Superbrugsen i Tjæreborg, blev der foretaget en kort forundersøgelse, som viste et behov for

Læs mere

Søndergade 57A, Hundested ORIENTERENDE GEOTEKNISK UNDERSØGELSESRAPPORT

Søndergade 57A, Hundested ORIENTERENDE GEOTEKNISK UNDERSØGELSESRAPPORT Halsnæs Kommune Søndergade 57A, Hundested ORIENTERENDE GEOTEKNISK UNDERSØGELSESRAPPORT Februar 2010 Halsnæs Kommune Søndergade 57A, Hundested ORIENTERENDE GEOTEKNISK UNDERSØGELSESRAPPORT Februar 2010 1

Læs mere

VURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET

VURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET Notat NIRAS A/S Birkemoseallé 27-29, 1. sal DK-6000 Kolding DONG Energy A/S VURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET Telefon 7660 2600 Telefax 7630 0130 E-mail

Læs mere

20. Falster åskomplekset

20. Falster åskomplekset Figur 98. Åsbakken ved Brinksere Banke består af grus- og sandlag. 20. Falster åskomplekset 12 kilometer langt åskompleks med en varierende morfologi og kompleks dannelseshistorie Geologisk beskrivelse

Læs mere

Sammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model

Sammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model Sammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model Margrethe Kristensen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet Du sidder med ALLE data! Alle

Læs mere