Fødevareintolerance?

Transkript

1 Nr. 2 februar årgang til venteværelset POPULÆR LÆGEVIDENSKAB FOR HELE FAMILIEN LÆS INDE I BLADET Smerter i muskler og led Kender du til at blusse op af et enkelt glas vin? - eller får du det måske dårligt, når du spiser bestemte madvarer? Histamin intolerance Måske ikke så sjældent endda? Fødevareintolerance? Solbeskyttelse uden solcreme Så kan det være, at du er én af de mange danskere, som lider af histaminintolerance. Det minder om allergi - men er det ikke! Og alligevel får du måske mavebesvær eller irriteret hud som følge. Camucin hjælper din krop med at nedbryde den overskydende histamin, og dermed komme over ubehaget på min. Og Camucin kan tages både før og når du mærker noget er på vej. Søvnrædsel hos børn Forhandles hos Matas og i helsekostforretninger! Kunderservice: tlf Endometriose

2 Ibutop (ibuprofen) er en lokalvirkende creme til smerter i muskler og led. Ibutop creme indeholder det aktive, smertestillende stof ibuprofen. Cremen smøres direkte på det ømme område og giver smertelindring hele vejen gennem vævet og ind til knoglerne. Ibutop anbefales til: Smerter i nakke og skuldre Smerter i hofte og ryg Smerter i knæ og led Muse- og albueskader Sportsskader og ømme muskler Fås på apoteket. Smør smerten Lægemiddelform: Creme. Lægemidlets styrke: 1g IBUTOP creme indeholder 50 mg ibuprofen (50 mg/g). Registreringsindehaver: Dologiet Arzneimittel, Otto-von-Guericke strasse 1, D St. Augustin, Bonn, Tyskland. Dansk repræsentant: Actavis Nordic A/S, Ørnegårdsvej 16, DK-2820 Gentofte, tlf Her fås fuldt produktresumé. Indikationer: Anvendes mod lokale inflammatoriske lidelser. Kontraindikationer: IBUTOP creme må ikke anvendes af patienter med astma udløst af acetylsalicylsyre eller lignende stoffer. Særlige advarsler: Bør ikke anvendes på meget uren hud, åbne sår eller komme i kontakt med slimhinder og øjne. Bør ikke kombineres med andre lægemidler til anvendelse på huden, eller ved allergi overfor ibuprofen og andre indholdsstoffer i cremen. Bør ikke anvendes til børn under 15 år uden lægens anvisning. Graviditet og amning: Bør ikke benyttes af gravide de sidste tre måneder inden forventet fødsel. Kan anvendes under amning. Dosering: 4-10 cm IBUTOP creme masseres ind i huden på det angrebne område 3-4 gange i døgnet eller som foreskrevet af læge. Det anbefales at vaske hænder efter brug. Bivirkninger: Topikal anvendelse medfører overfølsomhedsreaktioner hos ca. 2% af patienterne i form af udslæt på huden, kløe eller andre eksemlignende irritationer. Opbevaring: Ved almindelig temperatur. Pakningsstørrelser: IBUTOP creme leveres i 50 g samt 100 g tuber. Læs desuden indlægssedlen i pakningen omhyggeligt. Udlevering: HF.

3 Ansvarshavende: John Vabø, cand. polit. Redaktionen: Speciallæge, oftalmologi, Pieter Zibrandtsen INDHOLD 2/08 Speciallæge i almen medicin og dyrlæge, Mogens Max-Christensen Speciallæge dr. med., Eivind Gudmand-Høyer Speciallæge i gynækologi og obstetrik, Tove Wisborg Klinikchef, overlæge dr. med., Jette Ingerslev Overlæge, psykiater, herbalist, Klavs Nicholson Speciallæge i gynækologi, Christine Felding Speciallæge i gynækologi, Claus Christoffersen Overlæge dr. med. Finn Ursin Knudsen Artikler, pressemeddelelser, produktinformationer m.v. modtages på cd i wordperfect eller på tbv@scanpublisher.dk, og skal være redaktionen i hænde senest 3 uger før udgivelsestidspunktet.illustrationer, fotos mv. skal leveres som orginalmateriale eller elektronisk som PDF, JPG. Power Point fi ler kan ikke bruges. Citat tilladt med kildeangivelse. Smerter i muskler og led AF PROFESSOR, OVERLÆGE DR. MED HENNING BLIDDAL 4 Histamin intolerance Måske ikke så sjældent endda? AF SPECIALLÆGE, DR.MED. LARS FRØLUND 10 Solbeskyttelse uden solcreme AF PROFESSOR, OVERLÆGE HANS CHRISTIAN WULF 12 Søvnrædsel hos børn AF OVERLÆGE DR. MED. FINN URSIN KNUDSEN 15 Endometriose AF LEDENDE OVERLÆGE JENS JØRGEN KJER 17 Sund vægt begynder med en tanke NLP-PSYKOTERAPEUT LONE LADEFOGED 20 Annoncer: Kirsten Waaben kw@scanpublisher.dk Layout: Glumsø Bogtrykkeri A/S Redaktionens og udgiver adresse: SCANPUBLISHER Forlaget John Vabø A/S Emiliekildevej 35, 2930 Klampenborg Tlf.: Fax: www. scanpublisher.dk ISSN Nr Administration Direktør Tina Brage Vabø tbv@scanpublisher.dk Tryk: Glumsø Bogtrykkeri A/S DIT LÆGEMAGASIN 2 3

4 SMERTER I MUSKLER OG LED AF PROFESSOR, OVERLÆGE DR. MED HENNING BLIDDAL, PARKER INSTITUTTET, FREDERIKSBERG HOSPITAL Omsorg og påpasselighed ved en sygdom hjælper intet, naar der ikke er diagnosticeret rigtigt S Kierkegaard. Smerter følger næsten alle skader eller sygdomme i bevægeapparatet. Op mod 20 % af den voksne befolkning i de europæiske lande har kroniske smerter i bevægeapparatet, og disse muskel/ led-smerter udgør en meget betydelig trussel mod personlig og social velfærd. Smerte er i sagens natur helt personlig, og diagnosen af tilstanden kan være en udfordring for fagfolk. Det betyder samtidig, at man ved lidt mindre oplagte symptomer og tegn kan komme ud for manglende forståelse. Da smertetilstande samtidig ledsages af en række andre ændringer i kroppens funktioner, f.eks. dårlig søvn, træthed, ændringer i afføringsmønster etc., opfatter mange kroniske smerter som et psykisk problem. Det rigtige i den betragtning er i alle tilfælde, at man selvfølgelig bliver psykisk påvirket af at gå rundt med smerter altid; imidlertid er både litteraturen og hverdagen fyldt med eksempler på oversete sygdomme, og alle patienter med kroniske smerter skal gennemgås omhyggeligt for medicinsk eller anden sygdom. Først derefter kan det ofte givne råd til kroniske smertepatienter komme: det må du leve med. I underbevidstheden kan der ved kroniske smerter ligge en bekymring for alvorlig sygdom, og det er påvist videnskabeligt, at netop den grundige undersøgelse i sig selv har betydning for det videre forløb. Modsat kan afvisning eller forflygtigelse af patientens problemer føre til uhensigtsmæssig fokusering på smerterne. Det kan være vanskeligt for både patient og læge at stedfæste smerten, fordi der ofte efter ganske kort tid kommer problemer i tilstødende muskler og sener. Det klassiske eksempel herpå er en diskusprolaps i ryggen, hvor selve sygdommen sidder inde i rygmarvskanalen, mens symptomerne ikke kun viser sig dér, men også kommer i det område nerveroden forsyner i arm eller ben. Der er imidlertid mange andre tilsvarende situationer, som gør både diagnose og behandling af smerter i bevægeapparatet til en vanskelig og udfordrende beskæftigelse. Desværre er det ikke altid muligt at finde facit på en tilstand, og langvarige smerter avler ofte behandlingsforsøg, der med et nøgternt tilbageblik forekommer omsonst. Der bliver brugt mange ærgerlige penge på sådanne behandlinger, og visse generelle råd kan være på sin plads. I det følgende lægges op til en systematisk inddeling af smertetilstandene og vejledning om behandling. FØLGENDE ALMENE REGLER GÆLDER FOR DISSE SMERTETILSTANDE: I det akutte forløb: 1) Akutte småskader går ofte over de skal ses an, dvs ikke behandles, før man har set, hvad det bliver til 2) Der skal skelnes mellem skader som

5 har betændelsesreaktioner, inflammation, og de øvrige skader, hvor smerten skyldes andre vævsreaktioner, f.eks. træk/tryk 3) Der er meget tit en forsinkelse på symptomerne, som typisk først rigtig dukker op efter hvile, f.eks. dagen efter. I det kroniske forløb: 4) Alle kroniske smerter i bevægeapparatet skal udredes nøje for at udelukke dybereliggende medicinsk sygdom 5) Det skal opklares, om smerterne stammer fra muskler eller fra led og sener. I begge tilfælde kan der være ledsagende muskelsmerter. 6) Kroniske smerter medfører ændringer i både nervesystemet og muskler. Det betyder, at man ikke ved behandling af den ene af delene kan løse problemet. Man skal med andre ord have funktionen til at ændre sig, og det sker kun ved aktiv behandling: læs træning. For både akutte og kroniske smerter gælder 7) Det skal opklares, om smerterne kun sidder et bestemt sted, eller om de er spredt i et større område 8) En undersøgelse afgør kun placeringen af smertekilden, hvis man ved påvirkning af stedet kan fremkalde en smerte, der helt svarer til det vanlige problem. 9) Let bevægelse hjælper på næsten alle former for smerter i bevægeapparatet. Det betyder samtidig, at smerter ofte forværres af fuld ro også om natten og at det gør ekstra ondt at komme i gang igen efter hvile. Selv når disse regler iagttages, må man regne med, at smerter i led, sener og muskler har en tendens til at komme igen. Populært sagt husker en struktur en skade for altid. Hvis man har haft et større uheld med et område og langt om længe fået det på plads, skal man undgå at få samme problem igen; det er meget sværere at behandle næste gang. Eksempel (figur 1). En ivrig windsurfer får et uheldigt træk i albuen og pådrager sig en yderst generende tennisalbue. Den bliver diagnosticeret med avanceret ultralydsudstyr og behandlet. Generne forsvinder, men ved næste wind-surfing kommer der igen en skæv vind, albuen får et uheldigt træk, tennisalbuen blusser op, og nu er det meget sværere at få den i ro. Morale: hvis man kender årsagen til sin skade, og denne har et betydende omfang så lad være at tage chancen. Lav om på belastningen, undgå risikoen, såfremt der er mulighed derfor. Næsten alle smertetilstande i bevægeapparatet inddeles efter følgende system: Akut eller kronisk Lokal, regional eller udbredt Inflammatorisk eller degenerativ 0 tid DIT LÆGEMAGASIN 2 5

6 Alene erkendelse af disse forhold er det første skridt mod forskellige behandlinger. AKUT ELLER KRONISK Her er det især vigtigt at tænke igennem, om en akut situation nu også er helt ny. Det viser sig ofte, at en såkaldt akut skade i virkeligheden blot er en forværring af en smertetilstand, som man har mødt før, blot ikke så kraftig. Et hold i lænden opstår ikke altid ud af det rene ingenting, men vil typisk ramme en ryg, som man har haft visse gener fra i længere tid. Det er vigtigt at fortælle behandleren om det, fordi det kan være afgørende for rådgivning og valg af behandling. Den akutte smerte kan ofte føres tilbage til en bestemt begivenhed. Det kan være et fald, slag, en fejl- eller overbelastning, en forløftning eller et skævt vrid. I det fleste tilfælde er det forståeligt for den, det går ud over, og det gør smerten lidt lettere at acceptere. Faktisk kan smerte paradoksalt nok være behagelig, som den man mærker efter at have gjort en stor indsats i haven eller første gang i sæsonen, hvor man har trænet hårdt, eller håndboldspilleren, der sidder efter kampene med sin medalje. Man kan så gå og ømme sig, mens man husker sin bedrift, i forvisningen om, at det går over igen efter lidt tid. I modsætning dertil er en smerte, som varer meget længe, helt anderledes bekymrende. Den kroniske smerte har desuden tendens til spredning til et større område end det umiddelbart ramte. Denne spredning skyldes flere forhold. Der kommer ændringer i funktion af andre dele af f.eks. ryg, arm eller ben, som sekundært komme til at fungere akavet, når det primære skadested har en fejl. Eksempel (figur 2). En meget skæv holdning kan opstå ved en rygskade; hvis man går rundt alligevel eller fortsætter med at løfte ting vil mange andre muskler skulle spænde unaturligt for at rette op på fejlbelastningen. LOKAL, REGIONAL ELLER VIDT UDBREDT? Som en anden naturlig, fysiologisk mekanisme, spredes impulserne fra det smertende område via selve nervesystemet. Mens skaden måske sidder i et afgrænset område, vil nervesystemet sætte naboområder under særlig bevågenhed. Både dyreforsøg og undersøgelser på kroniske smertepatienter viser, at en let stimulation af det ramte område efter nogen tids smerte bliver opfattet som mere udbredt af centralnervesystemet. Resultatet er, at kronisk smerte bliver mindre skarpt lokaliseret, og det bliver stedse mere svært at stille en præcis diagnose og f.eks. finde én bestemt struktur at behandle. Hos nogle er denne udbredning meget udtalt og kan omfatte store dele af kroppens muskulatur, der bliver usædvanligt øm: denne sygdom kaldes fibromyalgi (se senere). LOKALISEREDE SMERTETILSTANDE En smerte kan stamme fra både led, se-

7 ner og muskler eller en blanding af flere af disse. Den mest almindelige form er den akutte overbelastning af en muskel ved en forløftning. Den ømmer man sig over nogle dage, men med lidt kærlig pleje og aflastning vil den gå over af sig selv. Alle undersøgelser af disse akutte problemer viser, at langt de fleste, formentlig mere end 90 %, går over uanset behandling. Denne regel, at næsten alle ting går over af sig selv, går igen overalt i bevægeapparatet. Man kan tegne forløbet af disse skader som en kurve (figur 3), hvor alle i begyndelsen (tid 0) har gener, hvorefter flere og flere bliver raske over nogle dage til uger, afhængig, hvad der er tale om. I den periode, hvor de fleste er ved at blive raske ved naturens egen kraft, er der mange tilbud om behandling. Om den enkelte behandling så virker eller ej er umuligt at få hold på. Det billigste er varmepuden hjemme. Det er værre at pådrage sig en seneskade, som pga. senernes lange helingstid har svært ved at få ro nok. Eksempel. En overbelastning af achillessenen vil være meget svær at aflaste, fordi man hele tiden skal gå på foden. Her kan man ikke forvente, at skaden går over med uændret belastning, og indgreb i hverdagen bliver nødvendige. Man kan f.eks. gå med en forhøjelse under hælen for at slappe achillessenen af, andre sværger til udspænding, hvor de ømme senefibre strammes ud mange gange om dagen. De mange forskellige behandlingsforslag tyder også her på, at der ikke er ét, som er de andre overlegent. Endelig kan et led være ramt. Langt de mest almindelige ledskader sidder på skuldre og knæ, som er særlig udsatte ved arbejde og sport. Opbygning af begge disse led er kompliceret, og man gør klogt i at blive undersøgt af en kyndig behandler, hvis der opstår længere varende problemer. Regionale smerter: Det sker jævnligt, at problemet med smerter sidder ikke omkring et bestemt led, men i en hel arm eller ben. I daglig tale finder man ord som frosne skuldre, ischias mm. Her kommer fagligheden på en prøve, når specialisten skal løse gåden. Kernen i problemet kan sidde hvor som helst helt inde fra den del af ryggen, som leverer nerveforsyningen (nakken eller lænden) og hele vejen ud pga. den ovenfor nævnte spredning af smerten. Jo længere den har varet, desto sværere vil det være at lokalisere kilden. Med den stigende brug af computere i arbejdet kommer smertetilstande i nakke-skulder-albue til at fylde mere i hverdagen, og computerarm er blevet et hyppigt problem. Når først smertetilstanden involverer så stort et område, kan man ikke forvente lette løsninger. Det ligger i sagens natur, at problemet ikke er helt nyopstået, når det skal løses. Selv hvis det lykkes at finde den oprindelige årsag, vil de andre dele af arm eller ben være påvirket. Sådanne smerter er vanskelige at få helt væk. Det bliver ofte en gradvis proces at bedre tilstanden, samtidig med at f.eks. arbejdsplads eller hjem indrettes fornuftigt for at forebygge tilbagefald. Hurtige løsninger som blokader eller manipulation kan måske hjælpe i visse tilspidsede situationer, men de er helt utilstrækkelige som eneste behandlinger. Måske bliver der fundet forandringer, som lægger op til en operation, men man skal være helt sikker i sin sag, før den slags kommer på tale. Eksempel (figur 4). En patient med hårdt arbejde klager over smerter i hele højre arm. Der er forsøgt al tænkelig behandling på skulderen, men det har ikke hjulpet. Armen kan ikke løftes normalt, og det er svært blot at få hånden tilbage for at stoppe skjorten i bukserne. Dette er en ægte frossen skulder. De mange muskelgener i området kan måske have glæde af lidt varme eller massage, men behandlingen i dette tilfælde er medicin mod stivheden i skulderleddets kapsel. Først efter behandlingen kan en langsom genoptræning komme i gang, hvor muskler bliver vænnet til brug igen. UDBREDTE SMERTER Desværre rammes nogle patienter af spredning af smerterne til andre områder end den oprindelige skade. Hvis udbredningen er til alle 4 kvadranter af kroppen, dvs. ryggen og begge arme og ben, kan der være tale om fibromyalgi. Der kan fortsat være størst problemer med nogle bestemte områder, men det er vigtigt at opdage spredningen, fordi den betyder, at centralnervesystemet er blevet blandet i sygdommen. Man skal ved så udbredte problemer lave en behandlingsplan, der sigter på at dæmpe den generelle smertetilstand ned først, derefter kan der være specifikke, lokale skader at tage sig af. Man skal blot være klar over, at en sådan patient har ekstra årvågen smertesans, der reagerer kraftigt på yderligere lokal smerte. Udbredte smerter fører til en nedsat fysisk udfoldelse til hverdag og efterhånden en meget dårlig form. Når man så ved, at træning i sig selv giver DIT LÆGEMAGASIN 2 7

8 ømhed i musklerne dagene efter, bliver det mere forståeligt, at patienter med fibromyalgi oplever dette i svær grad. Dels er deres fysiske form dårlig, dels vil muskelsmerte blive forstærket pga. de centrale mekanismer. En større kraftudfoldelse kan derfor medføre, at patienten ligger brak i dagevis efter, og indsatsen bliver i træningsmæssig forstand negativ. Vi har fra engelsk det faglige udtryk, post-exercise intollerans. Patienter med fibromyalgi bør derfor træne forsigtigt og gerne hver dag, så man undgår sådanne udsving. Bevægelse i sig selv giver smertelindring, og en fibromyalgipatient må finde en form for motion, som kan gennemføres svømning, gang, cykling, fitness hjemme eller i center frit valg på alle hylder. Den lægelige opgave ved fibromyalgi er først og fremmest at erkende situationen. Her kan det måske hjælpe at lave en tegning over områder, man har besvær med (figur 5). Hvis der er udbredte problemer, f.eks. betydende problemer i de 4 kvadranter, må fibromyalgi mistænkes. En undersøgelse for en lokal/ regional smerte er ikke komplet, før der er taget stilling til, om det kan være led i en mere omfattende problematik. INFLAMMATION Ved gigt i led og sener er der vekslende grader af betændelse. Reaktionen minder meget om den, man ser ved infektioner, blot her uden bakterier. Hvis der er tale om egentlig leddegigt, er betændelsesreaktionen til tider så udtalt, at der kommer skader på ledflader og sener. Mere almindeligt er smerter omkring det angrebne område. Den type reaktion er ofte til stede ved akutte skader på led eller sene, og behandling kan være nødvendig for at komme videre med en genoptræning. Modsat led og sener er der yderst sjældent tale om inflammation i muskler, hvor smerter skyldes andre mekanismer. Det er derfor meget afgørende for det videre behandlingsvalg at skelne, og der benyttes både blodprøver og, hvis man Smerter i muskler Øget træningsømhed Træningsproblemet ved kroniske smerter Dårlig form Mindre aktivitet har adgang dertil, ultralydsundersøgelse for at søge at stille en mere præcis diagnose. Røntgenundersøgelser er ikke til megen hjælp, fordi man der kun kan se knoglerne, ikke de evt. inflammerede bløddele. Der kan imidlertid være inflammation i væv trods helt normale blodprøver. Det bliver ikke lettere af, at slidbetingede skader i perioder blusser op, f.eks. efter en uheldig belastning, og dér kompliceres af inflammation. Det ses ved slidgigt i knæled, som akut kan hæve pga. væskeansamling. Hvis der kommer for megen ledvæske i knæet, er der mindre styr på knæleddet, og musklerne kan ligefrem blive delvist lammet af denne reaktion. En tømning af leddet kan derfor blive nødvendig (figur 6). En gang imellem må der et behandlingsforsøg til for at afklare situationen inflammation eller ej, og her er der ingen vej uden om en test med det mest effektive middel mod inflammation, binyrebarkhormon (cortison, prednisolon). Dette hormon dæmper al inflammation, og kan uden større problemer anvendes i kort tid. Lokal inflammation kan på den måde afklares med indsprøjtning af binyrebarkhormon, ofte kaldet en blokade, mens mere omfattende problemer søges behandlet med samme medicin givet som tabletkur. Hvis der derimod ikke er inflammation, hjælper det intet at give binyrebarkhormon, som f.eks. ikke hjælper på simple muskelsmerter. MEDICIN MOD SMERTER I LED/ MUSKLER Man har som slogan haft talemåden, at træning er den bedste medicin. Der ligger det rigtige i det, at bevægelse og styrkelse af muskler og sener er altafgørende for led-muskelfunktionen og i alle tilfælde bør huskes som basisbehandling. Det kan dog være nødvendigt at supplere med egentlig medicin, og her gælder visse spilleregler. Som det frem-

9 Smerter i muskler Dårlig form træningsømhed Søvnproblemet ved kroniske smerter Dårlig søvn går af afsnittet ovenfor om inflammation, er der helt forskellige behandlingsmuligheder afhængig af diagnosen. Der er en beskeden effekt på alle smerteproblemer ved f.eks. ibuprofen og tilsvarende smertestillende gigtmedicin, men de hyppige mavegener, det forårsager, må medføre tilbageholdende brug deraf. Almindelige smertestillende piller, paracetamol, fås i håndkøb og kan tages uden samme risiko for maven. Til gengæld er virkningen beskeden. Ved de hyppige muskelsmerter er det bedst at forsøge at klare situationen uden medicin, idet der skal meget store doser til for overhovedet at hjælpe. KOSTENS BETYDNING Det er selvfølgelig vigtigt at få sine vitaminer, her i Danmark med beskeden sol især D-vitamin. Der findes en lang række kosttilskud, som anbefales for dette eller hint. Der er ikke megen videnskabelig baggrund for disse midler, dog med et par undtagelser. Generelt er kosttilskuddene på det danske marker harmløse, og man kan prøve dem et par mdr., føre bog over effekten og derefter gøre op med sig selv, om det er pengene værd. Mange har sammen med led-muskelproblemer en overvægt, og den skal man hellere koncentrere sig om at få væk end tage tilskud af noget som helst bortset fra en vitaminpille. Der er f.eks. til knæproblemer ingen anden behandling, som kan hamle op med et vægttab, hvis patienten samtidig er overvægtig. BLOKADER Indsprøjtninger af medicin giver en meget koncentreret lokal virkning. Der bliver som regel anvendt lokalbedøvende medicin som en del af indsprøjtningen, men det er ikke den bedøvende virkning, man efterspørger ved led/muskelsmerter. Her er det inflammation, Træthed om dagen og mindre aktivitet det drejer sig om, og der skal anvendes binyrebarkhormon, hvis der skal være idé med blokaden. Sygdommen skal derfor dels være inflammatorisk, dels veldefineret, dvs. sidde inden for et ganske bestemt område. Det giver sig selv, at man skal kunne ramme præcist, og her kan f.eks. ultralydsscanning hjælpe i behandlingen. Hvis ikke man har sikkerhed for placeringen af medicinen, er der ingen mening med at sprøjte den slags medicin ind på må og få. Samtidig er koncentrationen så stor lokalt, at man må forvente effekt inden for få gange. Der er med andre ord grænser for, hvor længe man kan blive ved. Inflammation: Der henvises til mere udførlige beskrivelser af behandling af egentlig gigt, som kræver speciel medicin med påvirkning af immunsystemet. Det er yderst vigtigt at få behandlingen i gang så hurtigt som muligt for at undgå blivende skader på ledfladerne. En mistanke om leddegigt vil oftest føre til indkaldelse til videre undersøgelse hos specialist med ganske kort ventetid. Ikke-inflammatorisk smerte: Der findes visse former for medicin, som kan hjælpe på udbredte muskelsmerter, men man skal ikke forvente sig mirakler. Et ekstra problem ved de udbredte smerter er at finde hvile. Muskler/sener giver i forvejen smerter, men hvis de sidder over det hele, kan smerter efter en drejning i sengen om natten vække patienten, og evige afbrydelser i søvnen fører til ekstra træthed, mindre aktivitet, endnu dårligere form en ond cirkel (figur 7 a og b). Desværre giver mange former for medicin, der dæmper smertemekanismen i centralnervesystemet, samtidig forståelige bivirkninger i form sløvhed/træthed. Lægen forsøger alligevel at finde et middel, ofte givet til natten, hvorved sløvhed måske kan undgås dagen efter. KONKLUSION Det er meget væsentligt, at der bliver stillet en så præcis diagnose som muligt. Udbredningen af sygdommen giver i sig selv anledning til valg inden for behandling, idet mulighederne for effektiv indgriben er bedre ved den akutte, lokale lidelse. Hvis der skal anvendes medicin, skal der skelnes mellem inflammation og ikke-inflammation, og i sidstnævnte tilfælde er der ingen mening i at anvende stærk anti-inflammatorisk medicin. Alle sygdommene ledsages af risiko for svækkelse pga. inaktivitet, og den skal man kæmpe imod lige fra begyndelsen ved så megen træning, som tilstanden tillader. En del tilfælde af kronisk smerte kan man ikke umiddelbart se en løsning på, men selv her skal patienten gennemgås omhyggeligt for at udelukke medicinsk sygdom. Først derefter kan der blive tale om at leve med smerten. Som en eftersætning ved alle sygdomme på benene gælder, at overvægt giver langt større risiko for skader, og når man først har pådraget sig en sygdom, gælder det om at holde sig på normal vægt. DIT LÆGEMAGASIN 2 9

10 AF SPECIALLÆGE, DR.MED. LARS FRØLUND HISTAMIN INTOLERANCE MÅSKE IKKE SÅ SJÆLDENT ENDDA? Flere reaktioner på alkohol, fødevarer, lægemidler og andre stoffer karakteriseres som allergilignende symptomer. Der tale om non-ige medierede reaktioner. Idet sædvanlig allergi udredning med priktest med såvel dråbeekstrakter som friske fødevarer, lappetest med friske fødevarer, allergenspecifik IgE og per oral dobbeltblind allergen provokationer er negative. Alligevel rapporterer en gruppe patienter både med og uden påvist IgE medieret fødevareallergi, at de oplever en sammenhæng mellem indtagelse af visse fødevarer og symptomerne og bedring af antihistamintabletter nogen gange som forbehandling. Og at de undgår forskellige fødeemner for ikke at fremkalde symptomer. Ofte er det fødeemner med et højt histamin indhold. Det kan dreje sig om mange forskellige symptomer: Hovedpine, diaré og andre gastrointestinale symptomer, kvalme, rødme eller flushing i ansigt og på overkroppen, urticaria, astma, høfeber og eksem. Her kunne mistænkes histamin intolerance, en nedsat omdannelse af histamin på grund af nedsat aktivitet af enzymet diaminoxidase. 1 2 Det drejer sig sandsynligvis om langt færre patienter, end det, som betegnelsen i øjeblikket lægger op til, men vi véd det i realiteten ikke. I øjeblikket er histamin intolerance nærmest blevet den hyppigste forklaring på symptomer, som ikke umiddelbart kan forklares ved en almindelig allergiudredning. En undersøgelse konkluderer endog, at det er den hyppigste grund til reaktioner i forbindelse med fødevarer. 3 Så her er det vigtigt at kende til tilstanden histamin intolerance, differentialdiagnoserne, IgE medieret allergi, coeliaci og andre tarmsygdomme f.eks. malignt carcinoid syndrom indtagelse af lægemidler, som stimulerer histaminfrigørelse eller nedregulerer histaminomsætningen. Så før eventuelle tiltag med diæt og kosttilskud er en grundig anamnese og udredning nødvendig. Dette kan foregå hos sædvanlig praktiserende læge, hvis denne interesserer sig for allergiudredning, men oftest vil det være i samarbejde med allergologer, som der ikke er mange af, pædiatere, gastroenterologer og dermatologer, idet visse af prøverne ikke er standard analyser. ÅRSAG Histamin intolerance er forårsaget af et misforhold mellem mængden af histamin og kapaciteten til at nedbryde histaminet. Dette kan være forårsaget af enten et højt histamin load via kosten eller /og manglende evne til at nedbryde histaminet ekstra- og intracellulært. Det vigtigste enzym til nedbrydelse af ekstracellulært histamin er diaminoxidase, 4 5 og det næst vigtigste enzym til den intracellulære nedbrydelse af histamin er histamin-n-methyltransferase. 6 Endelig er der muligt betydende cofaktorer som vitamin B 6, kobber og zink. 7 8 Histamin og andre aminer er til stede i varierende grad i forskellige fødevarer. Indholdet af histamin øges ved modnings og gæringsprocesser. Derfor er der f.eks. et højt indhold af histamin i vin og alkoholiske drikke, gammel ost, fisk, visse modnede pølser, brød bagt på gær, spinat, aubergine, tomat med flere. Desuden kan visse fødeemner stimulere til en histamin frigivelse så som alkohol og citrusfrugter. Histamin er en potent mediator ved flere biologiske reaktioner: Degranulering af mastceller også ved den IgE medierede provokation. Via forskellige histamin receptorer forår-

11 sager histamin kontraktion af den glatte muskulatur, vasodilatation, ødem og stimulation af mavesyre og nociceptive nerver. Heraf følger så de typiske symptomer, som kan forekomme i alle organer. Symptomerne reduceres ved en diæt med lavt histamin indhold og/eller per oral antihistamin. Der er en primær og en sekundær form af histamin intolerance, som skyldes mavetarm sygdomme f. eks. Mb. Chron, lægemidler særligt indenfor intensiv medicin. 14 Lav histamin-nmethyltransferase er fundet hos patienter med IgE medieret fødevare allergi 15 og astma. 16 DIAGNOSE Det er som ved alle andre komplicerede syndromer vigtigt med en omhyggelig udredning med grundig anamnese, hvor symptomerne fra de forskellige organer registreres og fastlægges, medicin og kost registreres, og ikke mindst anden sygdom, specielt mavetarmsygdom, udelukkes. Da mange patienter også rapporterer hovedpine som et vigtigt symptom, bør en omhyggelig hovedpineudredning også foretages, såfremt dette er hovedsymptomet. Udredning for IgE medieret allergi bør foretages sideløbende hermed. Diaminoxidase, der er en kobberholdig aminooxidase, er som nævnt det vigtigste enzym ved metabolisering af indtaget histamin. Mistænkes histamin intolerance måles tryptase, diaminoxidase aktiviteten i serum og plasmaniveau af histamin. Det er ikke standard prøver, så ofte vil målingen bestilles via sekundærsektor eller praktiserende speciallæge indenfor grenspecialet. Da mangel på vitamin B 6, kobber og zink i nogle studier har vist at kunne medføre nedsat omsætning af histamin, bør disse også måles, selvom man i andre studier ikke har kunnet påvise denne sammenhæng. BEHANDLING Det er vigtigt at udelukke andre årsager til symptomerne og behandle målrettet, hvis sådanne sygdomme påvises. Er der påvist mangel af vitamin B 6, Kobber og zink substitueres tilsvarende. Påvises diaminoxidase eller histamin-n-methyltransferase mangel og høj histamin koncentration tilrådes histaminfri diæt i kombination med antihistamin. Overholdes diæten, vil det som oftest ikke være nødvendigt med samtidigt fast brug af antihistamin. 10 Med hensyn til IgE medieret fødevare allergi, ser det ud som om, at histamin intolerance og fødevareallergi ofte ses samtidigt. Her skal begge tilstande vurderes og behandles adækvat. LitoMove er et unikt, patentanmeldt kosttilskud baseret på specielfremstillet hybenpulver. LitoMove er resultatet af et mangeårigt skandinavisk forskningsprojekt. Til fremstilling af LitoMove anvendes en særlig hybenart. Igennem forskning er det lykkedes identificere GOPO, som er patentanmeldt. For at sikre tilstedeværelsen af GOPO, er der udviklet en helt unik og skånsom fremstillingsmetode, som er patenteret. Deltag i konkurrencen på og vind en LitoMove taske med et LitoMove produkt DIT LÆGEMAGASIN 2 11

12 AF PROFESSOR OG OVERLÆGE HANS CHRISTIAN WULF SOLBESKYTTELSE UDEN SOLCREME Fig. 1: Kurverne viser, hvor kraftigt solens stråler virker på huden på forskellige tider af dagen sommer, forår, og vinter. Ved at holde sig ude af solen mellem 12 og 15 reduceres dagens stråling med 50% Danskerne bruger en stor del af deres fritid og ferier udendørs i solen. Efter en mørk vinter synes danskerne at have behov for lys, og desuden rejser et meget stort antal danskere på vinterferie til solrige områder. Denne tiltagende soleksponering har gennem de sidste 50 år ført til en meget øget risiko for at få modermærkekræft og almindelig hudkræft. For den enkelte dansker er risikoen for at få modermærkekræft steget 10 gange, og risikoen for almindelig hudkræft er steget 6 gange på 50 år. Da 85% af hudkræfttilfældene skyldes sol, må vi se, hvorledes vores ønsker om at være udendørs kan forenes med, at vi samtidig får mindre sol. Solskoldning menes at have størst betydning for, om man senere i livet får modermærkekræft og almindelig hudkræft, men den samlede mængde solstråling har også betydning. Jeg har valgt at lægge særlig vægt på, hvordan man undgår solforbrænding. Solcreme holder solen tilbage eller reflekterer solstrålingen så mindre trænger ned i huden. Brug af solcreme er derfor en måde at få mindre sol, men ofte bruges solcreme i for lille mængde og på for små områder. Desuden bruger ca. 1/3 af kvinderne slet ikke solcreme, når de er på stranden, og dette gør sig gældende for halvdelen af mændene. Desuden har der været megen presseomtale af mulig hormonforstyrrende virkning af solcremer, men undersøgelser på mennesker har ikke kunnet vise, at det har noget på sig, og man bør derfor ikke undlade at bruge solcreme af den grund. Imidlertid er det formålet med denne artikel at anvise alternative solbeskyttelsesmetoder og beskrive, hvor let det er at gøre brug af disse. HUDTYPER Hudens brune farve skyldes et pigment i huden. Man opdeler hvide mennesker efter, hvor godt de tåler solen, og hvor

13 Fig. 2: Figurerne viser, hvor mange % af den direkte solstråling man udsættes for ved ophold i skygge. Som det fremgår, kan man altid opnå en god beskyttelse uden anden form for forholdsregel. let de har ved at blive brune i 4 hudtyper. Hudtype 1 og 2 bliver let forbrændt, mens hudtype 3 og 4 tåler solen bedre. De fleste danskere har hudtype 2-3. Forskellige folkeslag har fra naturen forskellig farve. Vi kan bare tænke på en meget sortpigmenteret afrikaner, som vil kunne tåle ca. 20 gange mere end en mælkehvid englænder. Indimellem disse yderpunkter ligger danskerne, der tåler ca. 4 gange mere end den mælkehvide. Pigment er én af de vigtigste årsager til hudens egen beskyttelse mod sol og i løbet af sommeren hærdes huden af solen for sidst på sommersæsonen at tåle ca. det dobbelte af den mængde sol, som vi kunne tåle i foråret. Denne hærdning af huden skyldes ikke kun at pigmentet er forøget, men også at hudens tykkelse øges i løbet af sommeren. Sidst på sommeren kan vi derfor tåle mere sol end først på sæsonen, også selvom solen er stærkere end om foråret, som det kan ses af figur 1. SOLENS STYRKE Som det ses af figur 1 er solstrålingen kraftigst mellem kl. 12 og 15 i Danmark, og knap halvdelen af al solstråling på en dag forekommer på disse 3 timer. Dette er baggrunden for, at befolkningen rådgives om at undgå solen netop i de 3 timer, idet de fleste vil kunne være ude i solen uden at blive forbrændt både før og efter dette tidsrum. Det er solens højde på himlen, der bestemmer, hvor kraftig solen virker på huden, og når solen står lavt er den ufarlig. Solens styrke henover året fordeler sig på samme måde som henover døgnet, og der er meget lidt solstråling i vinterhalvåret, som kan give rødme af huden. Generelt er der ikke noget behov for at være særlig forsigtig i Danmark før midten af april og efter midten af september. Det vil sige, at kun i sommerhalvåret er beskyttelsesforanstaltninger nødvendige. SKYGGE Som det fremgår af figur 2 er der forskellige måder at opnå solbeskyttelse på. Den andel af den direkte solstråling, som man får ved at arbejde eller sidde direkte i solstråling reduceres til ca. det halve (50%), hvis man er under åben himmel uden direkte solstråling f.eks. i skyggen fra et træ. Det beskytter altså ligeså godt som at være inde mellem kl. 12 og 15. Går man ind under træets krone, falder solmængden til ca % og samme beskyttelse vil man typisk få i skyggen under en parasol. I Danmark vil nedsættelse af strålingen til ca. halvdelen som regel være tilstrækkelig til, at man ikke bliver forbrændt, og da man samtidig ikke opholder sig i direkte sollys, kan man ligge eller sidde i et behageligere klima uden at blive svedig. Yderligere beskyttelse og sikkerhed får man i de andre situationer, der er vist på figuren. Dette er en meget nem måde at opnå tilstrækkelig beskyttelse på samtidig med, at man har mulighed for at være ude hele dagen, også midt på dagen. Det bliver altså mindre farligt samtidig med, at man alligevel får en god bruning af huden, som jo er eftertragtet af mange. Babyer bør aldrig sættes i direkte sol og skal ikke med på strande, hvor der ikke er mulighed for skygge. Når børn selv kan gå omkring er beskyttelse med tynd påklædning og solhat ideelt. (Fig. 3) SOLBESKYTTELSE VED HJÆLP AF TØJ Der er i dag udviklet særligt tøj, der beskytter mod solens stråler ved at disse næsten ikke kan trænge igennem stoffet, og yderligere er der udviklet solbeskyttelseshuer til børn, der beskytter de områder, som ofte bliver forbrændt dvs. ører, næse og nakke. I tabel 1 kan du yderligere se, hvor stor beskyttelse du kan opnå ved hjælp af almindeligt tøj. Man vil i Danmark få tilstrækkelig beskyttelse blot ved at bruge en helt tynd bomuldsbluse, men man skal selvfølgelig fortsat være opmærksom på den bare hud, der ikke beskyttes af blusen, såsom ansigt, hals og arme. Men som det fremgår af tabel 1, er der meget få stoffer, der ikke holder over 90% af strålingen tilbage. Den letteste måde du kan overbevise dig om at stoffet vil beskytte dig tilstrækkelig er at holde det op imod lyset og se, om der går lysstråler direkte DIT LÆGEMAGASIN 2 13

14 Fig. 3: Solhat yder god beskyttelse af områder, der er særligt udsatte for at blive forbrændt af solen. situation være særlig opmærksom på risikoen og supplere med solcreme på de dele af huden der direkte eksponeres. Endvidere skal der særlig beskyttelse til, når vi rejser sydpå, idet soldosis ved middelhavet forår og efterår er det samme som midt på sommeren i Danmark. Yderligere skal vi huske på, at vores hud er særlig følsom om vinteren og om foråret, når det er længe siden, vi har fået sol, og der skal derfor særlig beskyttelse og omtanke til i disse situationer. På de få sommerdage hvor vi er ude hele dagen ved vandet, kan vi få op til 25% af al den stråling vi får på et helt år, og dette gælder også for rejser sydpå, at vi på 5-6 dage kan få 25% af al den stråling vi får på et helt år. Dette forklarer, hvorfor beskyttelse aldrig må forsømmes på sådanne dage. igennem. Er dette ikke tilfældet, vil der altid være tilstrækkelig beskyttelse i det tøj du har på både i Danmark og på solferien. HVORNÅR SKAL DU PASSE PÅ? Det viser sig, at næsten alle solforbrændinger fås på fridage og på dage, hvor vejret er tilstrækkelig varmt til, at man tager tøjet af overkroppen. Disse dage udgør ca. 15 dage pr. år for den almindelige dansker, og man bør i denne % af solstråling der højst går gennem stoffet Bluser af: Acryl 20% Bomuld/polyester 10% Bomuld 5% Silke 4% Bukser af: Bomuld 0,3% Denim 0,1% Tabel 1 Læs Ditlægemagasin direkte på nettet Nu har du mulighed for at læse hele magasinet i en LivePaper udgave på Som annoncør kan du linke direkte fra din annonce i magasinet til egen hjemmeside via LivePaperudgaven. Ring på for yderligere information

15 SØVNRÆDSEL HOS BØRN AF OVERLÆGE DR. MED. FINN URSIN KNUDSEN CHRISTIANSGAVE RUNGSTED KYST Den vandrette akse viser tidspunktet på natten. Den lodrette akse viser søvndybden. Den gule plet viser hvornår barnet får sit anfald af søvnrædsel (pil ved occurrence of parasomnias ). Mareridt og almindelige drømme (Nightmares & dreaming) kommer i næstsidste REM-søvn, dvs. sent på natten. Kristians forældre troede, han havde et rigtigt grimt mareridt. Men det var i virkeligheden noget helt andet, nemlig søvnrædsel. Mange forældre, der har oplevet disse anfald hos deres børn, har ikke vidst hvad det var og kaldt det mareridt, men det er forkert. De vil formentlig være enige med mig i, at det er en ret ubehagelig oplevelse, at overvære et anfald af søvnrædsel hos deres barn. Det gælder især, hvis man er uforberedt, ikke har oplevet det før, ikke ved hvad det er, og ikke ved hvad man skal gøre ved det. Det er med vilje, jeg ikke nævner Kristian, for næste morgen kunne han nemlig intet huske om anfaldet og hvordan han råbte og skreg og var ude af sig selv af skræk. Hvad søvnrædsel er, kan bedst beskrives ved Kristians historie. KRISTIANS HISTORIE Kristian er 4 år gammel og har altid været en sund og rask dreng. Den dag havde han været i børnehave hele dagen. Det havde været en ganske almindelig dag, og der var ikke sket noget særligt og han havde ikke oplevet noget, der havde gjort ham bange eller utryg. Han blev lagt i seng omkring kl. 21. Moren læste godnat historie for ham, og drengen faldt hurtigt i søvn, som han plejede. Han havde sovet roligt i godt og vel 1 ½ time, da forældrene blev opskræmte af nogle høje lyde inde fra børneværelset og de styrtede ind for at se, hvad der var galt. Drengen sad op i sengen, fægtede voldsomt med arme og ben og råbte og skreg. Man kunne se, han var angst. Han var bleg og svedende med store pupiller. Forældrene prøvede at trøste ham, men de kunne hverken komme i kontakt med ham eller vække ham. Det hjalp ikke at ruske ham, tale beroligende til ham eller tage ham op til sig. De havde tvært imod indtryk af, at han blev endnu mere angst af forældrenes forsøg på at hjælpe. De følte sig magtesløse, for ligegyldigt hvad de prøvede, fortsatte anfaldet. Efter et stykke tid faldt drengen gradvist til ro. For forældrene føltes det som en evighed, men i virkeligheden varede anfaldet kun 5-10 minutter. Han lagde sig ned og faldt i en dyb og rolig søvn og sov godt til næste morgen. Forældrene talte selvfølgelig med drengen næste morgen, og det viste sig, at han overhovedet ikke kunne huske noget om, hvad der var sket den foregående aften. Den følgende tid gentog anfaldene sig et par gange om ugen. De kom på samme tid hver gang, nemlig når drengen havde sovet ca. 1 ½ time, og de havde aldrig relation til det, der var sket i dagens løb. Familien kontaktede deres læge, der orienterede dem om, at Kristians anfald var en godartet søvnforstyrrelse, kaldet søvnrædsel og at anfaldene ville forsvinde af sig selv. Det beroligede familien meget. Drengens anfald tog efterhånden af og forsvandt helt efter et år. Da Kri- DIT LÆGEMAGASIN 2 15

16 stian blev 8 år gammel begyndte han at tale i søvne og gå i søvne. Forældrene måtte sætte låge for trappen ned til dagligstuen og sikkerhedshængsler for vinduerne. ALMENT OM SØVNRÆDSEL Søvnrædsel er en meget almindelig søvnforstyrrelse hos mindre børn. Det er en arvelig og fuldstændig godartet søvnlidelse, der hyppigst ses hos børn i førskolealderen og som svinder af sig selv uden behandling efter kortere eller længere tid. Det har ikke noget med mareridt at gøre, selv om det godt kunne se sådan ud. Nogle børn får kun et enkelt anfald eller to, andre har anfald flere gange om ugen. Endelig er der børn, der er hårdt ramt og har anfald hver eneste nat i årevis. Disse tilfælde er meget belastende for familien, der har svært ved at fungere af mangel på søvn. Mange børn med søvnrædsel får når de bliver ældre tendens til at gå i søvne og tale i søvne, idet de tre tilstande er i familie med hinanden. Tidligere mente man, at det især var problembørn, der led af søvnrædsel. Man ved nu, at søvnrædsel næsten altid ses hos ganske almindelige, sunde og raske børn uden særlige problemer. I modsætning til almindelige mareridt provokeres søvnrædsel ikke af dårlige oplevelser i dagens løb. HVORDAN SER ANFALDENE UD? Det er meget karakteristisk for søvnrædsel, at børnene virker angste med kraftig motorisk uro, idet de sparker og fægter voldsomt med arme og ben. Børnene kan ikke vækkes eller på anden måde trøstes. Anfaldene er ofte langvarige, måske 5-10 minutter, hvilket er lang tid for de magtesløse forældre. Nogle forældre er bange for, at børnene lider af natlige epileptiske anfald. Det skyldes de voldsomme bevægelser i kroppen og at man ikke kan komme i kontakt med barnet. Epileptiske anfald er dog meget kortere end søvnrædsel og varer kun 2-3 minutter. Desuden er bevægelserne ved de epileptiske anfald helt anderledes. Ved søvnrædsel er det typisk, at barnet slet ikke kan huske anfaldet næste dag, i modsætning til almindelige mareridt, der ofte huskes i grove træk. Man kan som forældre let blive i tvivl om barnet lider af mareridt eller søvnrædsel. De vigtigste forskelle er: Søvnrædsel kommer tidligt på natten, efter ca. 1 ½ times søvn. Mareridt kommer sent på natten. Det man oplever under søvnrædsel, kan man intet huske af næste morgen i modsætning til almindelige drømme og mareridt. Hvis et barn har mareridt, kan man vække det og på den måde afbryde anfaldet. Børn med søvnrædsel kan ikke vækkes under anfaldet. SØVNFASERNE For bedre at forstå årsagen til søvnrædsel, skal søvnens faser kort beskrives. Figuren viser søvndybden i løbet af natten, fra man falder i søvn til næste morgen. Søvnen inddeles i 4 faser. Lige efter indsovning indtræder første søvnfase, der er den lette overfladiske søvn. Så følger fase 2, hvor søvnen er dybere og endelig fase 3-4, som er den dybe, drømmeløse søvn. Efter ca. 1 1 / 2 times søvn overgår den dybe søvn pludselig til meget let søvn, den såkaldte REMsøvn, som er drømmesøvnen. REM står for Rapid Eye Movements, da øjnene under drømmesøvnen bevæger sig hurtigt frem og tilbage under øjenlågene. I løbet af natten er der typisk 4 REM-perioder. Det er specielt under den næstsidste lange REM-søvn, man har de almindelige drømme og mareridt. Søvnrædsel optræder på overgangen mellem den første dybe fase 3-4 søvn og REM-søvn. Det betyder, at søvnrædsel kommer ca. efter 1 ½ times søvn, medens de almindelige mareridt først optræder sent på natten under den sene REM- søvn. Man har REM-søvn hele livet, men mængden aftager med alderen. Omvendt stiger mængen af REM-søvn, jo yngre barnet er. Det nyfødte barn og måske endnu mere det ufødte barn har drømmesøvn det meste af døgnet. HVORDAN GÅR DET BØRN MED SØVNRÆDSEL? Anfaldene forsvinder altid og efterlader ingen psykiske problemer. I nogle tilfælde efter få måneder, i andre efter et års tid eller to. Børn med søvnrædsel begynder tit at tale i søvne og gå i søvne, når de kommer op i skolealderen. Det er vigtigt at vide, så man kan tage sine forholdsregler med trapper og vinduer, så man sikrer barnet mod ulykker. Det er vigtigt at understrege, at børn med søvnrædsel næsten altid er helt normale, sunde og raske børn og der er intet der tyder på, at de skulle være specielt psykisk sarte og skrøbelige. De har ingen specielle adfærdsproblemer og klarer sig normalt i skolen. Der er en enkelt undtagelse: Børn med ADHD (tidligere kaldet DAMP) og Tourette syndrom (børn med ufrivillige bevægelser og lyde) meget ofte har søvnproblemer, herunder søvnrædsel. BEHANDLING Den vigtigste del af behandlingen er oplysning og orientering til forældrene, om hvad søvnrædsel er og hvad det ikke er. En samtale hos egen læge kan være meget beroligende: Det er en arvelig søvnforstyrrelse, der i de fleste tilfælde ses hos helt normale børn. Årsagen er ikke psykiske problemer hos barnet eller en reaktion på problemer i barnets omgivelser, f. eks. mobning i skolen eller familiære problemer. Anfaldene forsvinder næsten altid af sig selv uden behandling og efterlader ingen spor. Søvnrædsel er i familie med søvngængeri og det at gå i søvne. I sværere tilfælde, hvor barnet har mange anfald, kan man forsøge følgende behandling, der hjælper i knap halvdelen af tilfældene, idet anfaldene forsvinder helt eller delvist i kortere eller længere tid. Man noterer hvad tid anfaldene starter nogle dage i træk. De begynder f. eks. omkring kl Man skal så vække barnet et kvarter før, dvs. kl , og gøre det nogle dage. Barnet skal være helt vågent i nogle minutter. Hvis ovenstående ikke hjælper og anfaldene er et stort problem og ødelægger familiens nattesøvn og dermed trivsel, kan man behandle tilstanden med medicin efter aftale med sin læge. Klonidin (Catapressan) i meget små doser(25-50 mikrogram) ved sengetid er ofte effektivt. Behandlingen har den fordel, at den stort set er uden bivirkninger i de små doser, der anvendes. Melatonin, der også anvendes ved jet-lag, kan også hjælpe. Begge medikamenter er i øvrigt effektive ved andre søvnproblemer hos børn som f. eks. indsovningsbesvær, afbrudt søvn og almindelige mareridt, til trods for at hverken klonidin eller melatonin er sovemedicin. Det siger sig selv, at man kun anbefaler medicinen ved svære problemer, som ikke kan løses på anden vis.

17 ENDOMETRIOSE AF LEDENDE OVERLÆGE JENS JØRGEN KJER GYNÆKOLOGISK- OBSTETRISK AFDELING GLOSTRUP HOSPITAL. Mange kvinder han have smerter og ubehag i forbindelse med menstruation. Dette opfattes af de fleste som værende normalt. Imidlertid har nogle kvinder stærkere menstruationssmerter, som kan kræve smertestillende medicin. Nogle af disse kvinder med stærke menstruationssmerter kan have endometriose. HVAD ER ENDOMETRIOSE? Endometriose er en sygdom som er kendetegnet ved at livmoderslimhindelignende væv ligger udenfor livmoderen. Hvis en kvinde har endometriose, vil hun hver måned ikke blot have menstruationsblødning, men også have blødning fra de områder hvor der sidder endometriose i bughulen, f. eks. på bughinde, på tarm, æggestokke og lignende. HVORDAN OPSTÅR SYGDOMMEN? Der er mange teorier om hvordan endometriose opstår. Den mest almindelige antagelse er, at kvinden ved menstruation ikke blot bløder ud gennem skeden, men også bløder baglæns ud igennem æggelederne og ud i den nederste del af bughulen. Celler fra livmoderslimhinden kan i bughulen sætte sig fast til de organer, der befinder sig i bækkenet. Der kan desuden være ændringer i immunsystemet, som gør at de abnorme celler fra livmoderslimhinden ikke går til grunde og fjernes fra bughulen. HVEM KAN FÅ SYGDOMMEN? Oftest ses endometriose hos kvinder som har været unge ved første menstruation, haft korte intervaller mellem menstruationerne og haft meget kraftige menstruationer. Der kan desuden være nogle miljøfaktorer som kan være ansvarlige for udvikling af sygdommen. ER ENDOMETRIOSE ARVELIG? Det er vist, at hvis ens søster eller mor har endometriose, vil en kvinde have 4-8 gange større risiko for at få endometriose end andre kvinder. HVOR HYPPIGT FOREKOMMER ENDOMETRIOSE? Det formodes, at endometriose forekommer hos 5-20 % af kvinder i den fødedygtige alder. Ofte kan det være et tilfældigt fund i forbindelse med f. eks. sterilisation og i sådanne tilfælde skal der naturligvis intet gøres. Ca. 40 % af kvinder med kroniske smerter og 25 % af kvinder med nedsat frugtbarhed har endometriose. HVILKE SYMPTOMER KAN SYGDOMMEN GIVE? Mange kvinder med endometriose har på et eller andet tidspunkt i teenageårene søgt læge på grund af stærke smerter i forbindelse med menstruation. Smerterne kan være cykliske, altså have relation til menstruationerne. Nogle kvinder har fået P-piller med god effekt på smerterne. Andre kvinder har smerter ved afføring eller ved samleje. Der kan også være hyppig og smertefuld vandladning. En del kvinder med endometriose klager over problemer med afføringen i form af varierende afføringsmønster, som i vis udstrækning kan forbindes med menstruationen. Hvis man har endometriose kan der være risiko for nedsat frugtbarhed (nedsat fertilitet). Hvis der er meget voldsomme forandringer med sammenvoksninger, vil der naturligvis være problemer med at få spermatozoer og ægcellen kan mødes. Det er mere usikkert hvor meget let endometriose påvirker fertiliteten. Kvinder med kendt endometriose, kan efter 6 12 måneders manglende graviditet, henvises til specialafdeling for barnløshed. Endelig lider mange kvinder med endometriose af træthed. Træthe- DIT LÆGEMAGASIN 2 17

18 den skyldes ikke alene smerter som forstyrrer søvnen. Trætheden kan formentlig også være et udtryk for en ændring i hele organismens immunsystem. HVAD SKAL JEG GØRE, HVIS JEG TROR JEG HAR ENDOMETRIOSE? I første omgang bør man henvende sig hos sin praktiserende læge. Hvis denne finder at det kunne dreje sig om endometriose, bør patienten henvises til en praktiserende speciallæge til gynækologisk undersøgelse og ultralydsskanning. Herfra kan henvisning til specialafdeling blive nødvendig. I svære tilfælde med endometriose i tarm, blære og mellem skeden og endetarmen, bør patienterne henvises til et af de to specialistcentre i Danmark (Skejby Sygehus og Glostrup Hospital). HVORLEDES STILLES DIAGNOSEN? Den mest effektive metode er at foretage en kikkertundersøgelse (laparoskopi) for at se om der er forandringer på bughinden eller på de tilstødende organer. Disse forandringer kan sidde på bughinden, tarmen, på livmoderen, i blærens væg og på æggestokkene. På æggestokkene vil de oftest kunne ses ved ultralydsskanning som cyster. I meget sjældne tilfælde kan endometriose ses i fjernere liggende organer, som f. eks. lungerne, som udtryk for at spredning også kan ske via blodbane og lymfesystem. HVORDAN BEHANDLES SYGDOMMEN? Behandling med hormoner: P-piller Gestagen GnRH-analoger. P-piller: Bør være lavdosis P-piller og kan tages i lange cykli, hvilket betyder at man tager flere pakker uden pause, f. eks. 3 pakker. Man kan tage P-pillerne i endnu længere tid uden pause, men risikerer så, at der kommer blødning (såkaldt gennembrudsblødning) på et tidspunkt hvor blødningen kan komme ubelejligt. Gestagenbehandling: Kan være i form af tabletter eller hormonspiral. Behandlingen er ret billig, men der kan være bivirkninger som kan begrænse behandlingen. Hormonspiralen udskiller gestagenet lokalt i livmoderhulheden og kun i vist omfang til de omkringliggende strukturer. Hormonspiralen kan ligge i 5 år. GnRH-analoger: Giver en kunstig årgangsalder, hvilket betyder at der kan komme væsentlige bivirkninger i form af hedestigninger, svedtendens og psykisk påvirkning. For at lindre disse bivirkninger kan man give lidt østrogen ved siden af. Som ren behandling må GnRH-analoger kun gives i max. 1/ 2 år. Alle tre nævnte hormonbehandlingsprincipper er udmærkede og det der væsentligst bestemmer hvilken behandling man skal have, er omfanget af bivirkninger. KIRURGISK BEHANDLING Hos kvinder med mistanke om endometriose vil en kikkertundersøgelse (laparoskopi) ofte være velbegrundet. Ved laparoskopien kan man overskue hele bækkenet med dets organer, dvs. livmoder, blærens overside, tarmen, æggestokke og æggeledere. Man kan vurdere om der er sammenvoksninger mellem tarm og livmoder. Bughinden kan vurderes. Hvis der er synlige forandringer som tyder på endometriose, kan disse forandringer klippes bort eller fjernes med laser. Undertiden kan forandringerne være så svære at det blive nødvendigt at fjerne den ene eller begge æggestokke. Hvis forandringerne er meget udtalte, og patienten har fået de børn, hun skal have, kan livmoderfjernelse også komme på tale. Ved operationen kan man reducere smerterne hos langt de fleste, men smerterne kan ikke med garanti fjernes fuldstændigt. Hos ca. 20 % vil smerterne komme igen indenfor få år. HVOR LÆNGE SKAL BEHANDLINGEN FORTSÆTTE? Endometriose er en kronisk sygdom og derfor skal man ofte fortsætte hormonbehandlingen i lang tid, hvis der ikke er nævneværdig bivirkning af behandlingen. KAN PATIENTER MED ENDOMETRIOSE GØRE NOGET SELV? Undertiden vil den kroniske træthed fordre at man lægger sit liv om, f. eks. sørger for at få hvilet ud i weekenderne, som ikke bør indeholde flere sociale arrangementer end højest nødvendigt. Det er også vigtigt at kvinden selv, familien og arbejdskolleger får information om sygdommen, således at patienten med endometriose udover sine symptomer ikke skal lide under manglende forståelse fra omgivelserne. Det er vigtigt at patienter med endometriose motionerer og undgår stress. Der kan også gives visse generelle kostråd i form af anbefalinger om, hvad der kan anbefales og hvad der må frarådes. Disse råd kan uddybes ved kontakt til Endometrioseforeningen (

19 Pinex paracetamol Kroniske smerter? Vælg en skånsom behandling Smertestillere med paracetamol har så få bivirkninger, at de er velegnede som førstevalg ved behandling af de fleste kroniske smerter. Pinex med paracetamol kan kombineres med de fleste lægemidler, inklusive andre smertepræparater, og har kun få kliniske lægemiddelinteraktioner. Pinex er derfor velegnet til basisbehandling af smerter. Ikke mindst hos ældre mennesker og andre patientgrupper med et bredspektret medicinforbrug. Pinex fås i håndkøb på apoteket. Pinex - når du har ondt Pinex (paracetamol). Anvendes ved svage smerter. Virker febernedsættende. Kan anvendes ved graviditet og amning. Dosering: Voksne: 1 g 3-4 gange dagligt, dog højst 4 g i døgnet. Børn: 50 mg/kg/døgn fordelt på 3-4 doser. Følg vejledningen på pakningen eller lægens anvisning. Bemærk: Paracetamol i doser over ca g indebærer risiko for leverskade, eventuelt også livstruende leversvigt samt akut nyreskade. Man bør være opmærksom på samtidig behandling med anden paracetamolholdig medicin, især til børn. Giv aldrig børn under 2 år medicin uden lægens anvisning. Pakninger og priser marts 2007 (excl. recepturgebyr): Tabletter á 500 mg 20 stk. i blisterpakning: 19,25 kr., 50 stk. i plastboks: 29,55 kr., 100 stk.: 39,10 kr., á 200 stk.: 65,60 kr., 300 stk.: 93,00 kr. Brusetabletter á 500 mg 20 stk. i blisterpakning: 25,75 kr. Pinex Junior oral opløsning á 24 mg/ml 60 ml: 23,00 kr. Pinex Junior Suppositorier á 125 mg 10 stk.: 25,65 kr., á 250 mg 10 stk.: 25,60 kr., Pinex Suppositorier á 500 mg 10 stk.: 29,50 kr., á 1 g 10 stk.: 30,65 kr. Produktresuméet er omskrevet og forkortet i fht. det af Lægemiddelstyrelsens godkendte produktresumé. Produktresuméet kan vederlagsfrit rekvireres fra Actavis A/S.

20 NLP-PSYKOTERAPEUT LONE LADEFOGED SUND VÆGT BEGYNDER MED EN TANKE Med de mange effektive lev-sundt-kampagner har der aldrig været nemmere adgang til den nødvendige viden om sund mad og motion. Det har bare ikke betydet færre overvægtige, tværtimod er antallet af mennesker med vægtproblemer steget markant gennem flere år. Derfor må det være logisk at antage, at der også er andre vigtige elementer i sund livsstil. I dag ved vi, at stress og manglende søvn har en ugunstig virkning på vægten. Og vi ved, det gavner helbredet at have det godt med sig selv og tænke sunde, positive tanker, huske at drikke vand nok, og sørge for at trække vejret dybt, så hele kroppen får ilt. Det er godt at synge og grine hver dag og ikke bære nag. Der er sådan set nok at tage fat på, hvis man vil ændre sin livsstil og sikre sig et godt liv som sund og slank. For de overvægtige kommer det nemt til at virke som en uoverkommelig opgave. Også fordi det stadig er almindeligt at betragte slankeprocessen som noget, der lige kan klares med venstre hånd, mens man har travlt med sit sædvanlige liv. For vi ved jo godt, hvad vi skal gøre, men jo mere viden, vi har om sund livsstil, jo værre er det, når vægten bliver ved med at stige og når lægen siger, at det nok ville være en god idé at gå hjem og tabe sig 25 kilo. For de overvægtige er det en højst frustrerende situation, som de ofte giver sig selv skylden for, og de tænker: Hvis det er så nemt, må jeg være dum, når jeg ikke kan klare det. Her ville det så være godt at minde dem om at sund livsstil er meget mere end mad og motion, og at det kræver særlig fokus i en periode og derefter almindelig opmærksomhed for at vedligeholde livsstilen. Og at det godt kan lade sig gøre med den rigtige planlægning. TANKER OG VANER STYRER Ens livsstil er et resultat af ens adfærd som igen er et resultat af ens tanker og vaner og den påvirkning, man har fået gennem livet. Den slags ligger mere eller mindre i det ubevidste og altså ikke noget, man ved om sig selv. Er man er sund og slank, er det fordi man er heldig at have fået gode påvirkninger i opvæksten, men er man ikke sund og slank og gerne vil være det, betyder det, at man må kigge sine tanker og overbevisninger grundigt efter i sømmene. Det er nemlig mest virksomt at begynde med ændringerne der. For hvis man altid har tænkt på sundhed som noget kedeligt, der mindskede ens livskvalitet og samtidig har haft overbevisninger om at det ligger til familien med fede gener og der er visse ting, man er nødt til at leve med, er det mere end nok til at skabe problemer. Tænker man derimod tanker som: jeg har det godt med for det meste at spise sundt og varieret og så skeje en lille smule ud i ny og næ, jeg plejer at kunne, hvad jeg vil, for der er altid en måde at finde ud af det på, betyder det helt andre valg i det daglige. Forskellen på de to måder at tænke på, er ganske enkelt afgørende for ens adfærd og dermed også for ens sundhed og vægt. Hvis vi kigger bagom vore spisevaner på madens funktion, er den først og fremmest næring til kroppen og nydelse for sanserne, men den opfattes også som alt muligt andet. I tidens løb har vi forbundet mad med hygge, omsorg, trøst, straf, samvær, kedsomhed, pause, ro og alt muligt andet. Den naturlige evne til at vælge, hvad der er bedst for kroppen, er blevet glemt og skubbet i baggrunden, og dermed er også kropsbevidstheden blevet glemt. Når man ikke er i god kontakt med sin krop, er det svært at mærke, hvad man har brug for, hvornår man er sulten og mæt og hvordan man ellers har det under huden. Maden er blevet til næring for sjælen, hvis man er ked af det, stresset eller urolig selvom man godt ved, det er en stakket frist. Mad og følelser hænger altså tæt sammen, og man kan spørge sig selv, om man spiser for meget og bliver overvægtig, fordi man er ked af det og føler mindreværd eller om man er ked af det og føler mindreværd, fordi man spiser for meget og er blevet overvægtig? Det er svært at svare på, men i hvert fald sidder man godt fast i den onde cirkel. Et mere relevant spørgsmål at stille er måske: Hvad kan jeg gøre for at komme ind i den gode cirkel i stedet for? SMÅ SKRIDT VIRKER Det er ikke nogen god idé at udsætte sin livsstil for de helt store revolutioner på kort tid, for det holder ikke. I stedet for at gå direkte til broccoli og kondicykel som mange er tilbøjelige til, er det langt bedre at sørge for et godt overblik først, og så tage små, sikre skridt i den rigtige retning, for det virker bedst på langt sigt og samtidig bevares livskvaliteten. Det gælder om at gribe sagen praktisk an, så man stille og roligt kan foretage små ændringer i retning af større sundhed, finde det sted i sig selv, hvor der er ro og planlægge præcist, hvad man stiler efter. Et godt overblik og et positivt fremtidsbillede, er den bedste begyndelse, for så kan man gå videre med at overveje de enkelte trin mod målet. SLANKEKURE OG FORTRÆNGNINGER HOLDER IKKE Når slankekure ikke lykkes, er det ofte fordi psyken ikke er med, eller fordi man glemmer det nødvendige daglige fokus, som skal være til stede, når nye vaner skal indøves effektivt. Det går heller