Den thoracolumbale overgang - som. udgangspunkt for refereret smerte.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den thoracolumbale overgang - som. udgangspunkt for refereret smerte."

Transkript

1 Den thoracolumbale overgang - som udgangspunkt for refereret smerte. Ejnar Thorsen Case Rapport Fagforum for Muskeloskeletal Fysioterapi Denne opgave foreligger ukommenteret og er udelukkende udtryk for forfatterens egne synspunkter. I

2 Metodisk og faglig vejleder Per Kjær, seniorforsker, specialist i muskuloskeletal fysioterapi, ph.d. Indhold 1. Resumé Baggrund Formål Materialer og metoder...9 Design... 9 Målemetoder. 9 Patienten Prækliniske data Klinisk ræsonering efter præklinisk data.11 Anamnese Klinisk ræsonnering efter anamnese Hypoteser.15 Plan for undersøgelse Undersøgelse Klinisk ræsonnering efter undersøgelse Behandling Klinisk ræsonnering efter behandling Resultat Diskussion Referencer Bilag II

3 1. Resumé BAGGRUND Lænderygsmerter er en stor økonomisk og menneskelig udfordring i samfundet. Refereret smerte fra den thoracolumbale overgang til bl.a. lænderegionen er en subgruppe, som kræver mere opmærksomhed fra behandlerne. Symptomkomplekset er velbeskrevet og behandlingen i form af mobilisering synes at give gode resultater. FORMÅL Formålet med denne Case Rapport er at beskrive og diskutere et behandlingsforløb for en patient med refererede smerter, som er udløst fra den thoracolumbale overgang med hovedvægt på mobilisering af columnas led i dette område. MATERIALE OG METODER Patienten er en 67 årig kvinde med 10 år gamle smerter nederst i hø. side af abdomen, mangeårige smerter over lænd og 2 måneder gamle smerter i højre lyske og inderside af lår. Der blev undersøgt efter Muskuloskeletal fysioterapi konceptet, specielt med passive accessoriske og fysiologiske bevægelser. Behandlingen var mobilisering med samme type bevægelser, suppleret med neurodynamisk træning af området og udspænding af M. Psoas Major. Effektmål: Numeric Rating Scale, Patient Specific Funktion Scale, Roland Morris og selvraportering i % af smerte i forhold til smerte ved start af behandlingsforløbet. RESULTATER Pt. blev diagnostiseret med en mekanisk dysfunktion i thoracolumbale overgang øvre lumbalcolumna med deraf følgende refereret smerte til hø. side af lænd, øvre hø. glutealområde, nedre del af abdomen, hø. lyske og inderside af lår. Endvidere nedsat kraft i hø. M. Psoas Major og let forkortelse her. Patienten fik i alt 6 konsultationer gennem en 5 ugers periode med behandling med passive fysiologisk og accessoriske bevægelser til den thoracolumbale overgang/øvre lumbalcolumna suppleret med neuromuskolær træning og udspænding af M. Psoas Major. Der var ingen symptomer ved forløbets afslut- 3

4 ning og patienten var i fuld aktivitet og deltog i alle, for hende normale sociale aktiviteter. DISKUSSION I denne case blev patienten diagnostiseret som en patient med mekanisk dysfunktion i den thoracolumbale overgang og behandlet med ledmobilisering til området med et godt resultat. 2 andre case rapporter har ligeledes vist at patienten har opnået en lindring af symptomerne ved anvendelse af lignende behandling til samme område. En identification af denne subgruppe og en større opmærksomhed på området fra behandlerne, vil sandsynligvis betyde bedre resultater af behandling af lænderygpatienter. Der kræves undersøgelser, som bekræfter omfanget af dette problem og effekten af behandlingen. Centrale nøgleord: Refereret smerter, thoracolumbale overgang, ledmobilisering, lændesmerter, mekanisk dysfunktion. 2. Baggrund Manglende klassificering og dermed problemer med at behandle lænderygpatienter effektivt, afstedkommer betydelige økonomiske omkostninger i forbindelse med sygefravær fra arbejdsmarkedet, for ikke at tale om de menneskelige omkostninger og de resurser der anvendes i sundhedsvæsenet. 1 ud af 5 voksne til enhver tid vil angive, at de har lændesmerter. Hvis der spørges til lændesmerter indenfor den sidste måned vil 40% svare positivt. En stor del oplever tilbagevendende tilfælde og nogle har problemer over mange år. Der angives mange, både psykiske, sociale og fysiske grunde til opståen og vedligeholdelse af lændesmerter (f.eks.: tunge løft, fedme, rygning, depression og tilfredshed med job). En høj grad af funktionelle problemer og udstråling til benene tyder på en dårlig prognose (K.M. Dunn og P.R. Croft 2004). 6o 65% af den voksne danske befolkning forventes på et eller andet tidspunkt at få ondt i ryggen, og 15% angiver at have rygsmerter på det tidspunkt de bliver spurgt (SUSY 2005). Der er en stigning af tilfælde fra 16 til 67 år, hvorefter der er et fald, specielt for mænd p.g.a. en del osteoporose hos kvinderne (Maniche m.fl. 1999). I mange undersøgelser taler man om uspecifik lænderygbesvær. For det skal være muligt at behandle lænderygbesvær effektivt er nødvendigt at opdele patienterne i subgrupper i forbindelse med den kliniske undersøgelse. Det muskoloskeletale problem 4

5 der beskrives i denne Case Rapport defineres som refereret smerte, som er udløst fra den Thoracolumbale overgang (TLO), primært til lænden. Maigne beskriver at problemet udgør 30% af tilfælde med Low Back Pain (LBP) i hans patientmateriale, som ikke er nærmere beskrevet (Maigne 1998). Endvidere at det ses hos patienter over 50 år og ofte i forbindelse med degenerative forandringer lavt lumbalt, som klinikeren ofte fokuserer på (Maigne 1998). Dysfunktion i columna afstedkommer ofte refererede smerter (G. Grieve 1994). Refereret smerte opstår fordi forskellige påvirkede strukturer (Led, ledbånd, discus, viscera etc.), via afgivelse af neuropeptider fra nerveender i forbindelse med disse strukturer, skabes en sensitivering af neuroner i de bagre horn. Via denne proces kan der opstå muskulær hyperalgesi og refereret smerte i områder som innerveres fra det pågældende segment(er). Således kan en påvirkning af f.eks. led, discus, ligamenter og/eller ledkapsel i et eller flere segmenter i columna udløse refereret smerte (T. Graven Nielsen og L. Arendt-Nielsen 2002). Smerten opstår f.eks. når nociceptorerne i leddene påvirkes, som følge af en mekanisk dysfunktion. Neuronerne i medulla modtager afferente fibre fra flere strukturer indenfor samme embryologiske niveau. F.eks. afferente fibre fra led i TLO og fra huden over lænden. Populært sagt kan hjernen ikke konstatere, hvorfra smerten udløses. Ved embryologi forstås, den vækst og række af ændringer (forvandlinger), et befrugtede æg skal igennnem, før alle grundelementerne til de forskellige vævstyper, et nyt individ består af, er til stede ( Skjærbæk I. 2000). Her kan sammenlignes med neurogen smerte, som skyldes en mere direkte påvirkning af nerven. Maigne (1998) beskriver positiv hudrulletest, et ømt punkt på Crista Iliaca 7-8 cm fra kroppens midtlinie og positive triggerpunter i de muskler der inerveres fra TLO sammen med den refererede smerte. De biomekaniske forhold i TLO er specielle. Området er en overgang fra lumblcolumna, hvor der ikke er nogen rotation til thoracalcolumna, som har en rotationsfuktion (Maigne 1998). I thoracalcolumna står facetledene med en vinkel på 60 grader i forhold til horisontalplanet, hvor denne vinkel lumbalt er 90 grader. Dette betyder at forskelligrettede kræfter mødes her og giver anledning til dysfunktion. Denne kollision af kræfter bekræftes af at der ved traumer ofte forekommer fraktur i TLO (Maigne 1998). Det vil derfor være hensigtsmæssigt at undersøge om hyper eller hypomobilitet i området er medvirkende til symptomernes opståen og vedligeholdelse. Der kan f.eks. være 5

6 tale om hypomobilitet i et eller flere segmenter og kompenserende hypermobilitet i andre segmenter. I tilfælde af hypomobilitet vil det være hensigtssmæssigt at mobilisere og i tilfælde af hypermobilitet vil det være hensigtsmæssigt at stabilisere v.h.a. træning af den stabiliserende muskulatur og dens aktivering. R. Maigne (1998) beskriver endvidere, ud fra empiriske iagtagelser, at der normalt ikke forekommer lokal smerte i TLO, men kun refereret smerte fra området. Hyppigst til nedre lumbalcolumna, som minder om kendte smerter fra lumbosacralovergangen eller SacroIliaca-leddene. Også smerter i nedre del af abdomen, som minder om dybe organsmerter er almindeligt. Endvidere kan der en sjælden gang forekomme smerte på yderside af hofte, som minder om en trochanterbursit. Der findes normalt ikke degenerative forandringer i TLO ved billeddiagnostik. Syndromet kan diagnostiseres ved klinisk undersøgelse, som vil afsløre irritation af segmentet(erne) i området. Iflg. G.P.Grieve (2004) kan der ofte være tale om flere på hinanden følgende segmenter (op til 5). Dette kan, sammen med individuelle variationer af nerveudbredningen, være forklaringen på, at den referede smerte ikke begrænses til et enkelt dermatom. Ovennævnte indikerer, at det ofte vil være relevant at undersøge om det er TLO, der udløser symptomer i de nævnte områder. Figure 1: A) Distribution af spinal nerverne T12 and L1 1. Anteriore gren. 2. Posteriore gren. 3. Perforerende laterale kutane gren. B) Refereret smerte fra TLO er følt i den cutane distribution af disse nerver; huden og det subcutane væv er området med reflektorisk hudiritation. Imidlertid er smerten følt som dyb smerte, 1. Lændesmerter (posterior gren) 2. Pseudoviscerale smerte og lyskesmerter (anterior gren) 3. Pseudotrochantær smerte (lateral perforerende gren) Ofte er grunden minimal TLO dysfunktion. (Maigne 1998) 6

7 Da der kan være mange andre årsager til smerte i disse områder, vil være nødvendigt at udelukke flere diffrentialdiagnoser (Lumbo/sacral columna og hofteled) v.h.a. screening. Endvidere at undersøge for neurodynamik v.h.a. f.eks. SLUMP test, som beskrives under undersøgelse i denne rapport. De undersøgelses- og behandlingsprocedurer, der beskrives i denne Case Report tager udgangspunkt i Muskoloskeletal Fysioterapi (MF) konceptet, som er en syntese af forskellige undersøgelses og behandlingskoncepter indenfor det muskuloskeletale område. Der fokuseres primært på Maitland Conceptet, som har vist sig effektiv til bl.a. dette område i columna (Maitland 2005). Under anamnese vurderes patientens initiale symptombillede v.h.a. forskellige målemetoder, som beskrives i afnittet; Målemetoder. Under undersøgelsen og i det senere forløb vurderes patientens reaktioner på forskellige stimuli (aktive bevægelser, passive fysiologiske- og assesoriske bevægelser m.fl.). Endvidere vurderes om der er tale om kroniske symptomer og om patienten er SIN-patient. En SIN-patient kendetegnes ved at have høj smerteintensitet, at patienten stopper den aktivitet, som udløser den. Smerten skal være irritabel, hvilket vil sige at den let udløses og tager forholdsvis lang tid om at falde til ro. Endvidere at patientens fysiske eller psykiske ressourcer er af en sådan art, at der skal udvises forsigtighed (nature). Ved de efterfølgende konsultationer angives den mindste smerte og den værste smerte for hvert smerteniveau siden sidste konsultation. Endvidere vurderes patientens funktionsniveau og deltagelse i normale aktiviteter. Udvalgte undersøgelsesfund genvurderes under hver konsultation. Det er vigtigt, i forbindelse med palpationsundersøgelse, at kunne stadfæste og dermed være i stand til at behandle det rette segment med mekanisk dysfunktion i columna, samt at kunne vurdere stivhed og smerte i columna. Dertil anvendes Maitland Conceptets Passive Accessoric Intervertebral Movements (PAIVMs) og Passive Physiological Intervertebral Movements (PPIVMs). Formålet er at reproducere de kendte symptomer og dermed finde de segmenter, som symptomerne formentlig udløses fra. PAIVM er acesoriske bevægelser, hvilket vil sige at det er bevægelser, som patienten ikke selv er i stand til at udføre, men som udføres af terapeuten v.h.a. tryk, således at leddet påvirkes i forskellige retninger. PPIVM er mobilisering af et led, udført af terapeuten i bevægelser, som patienten selv er i stand til at udføre. D.R.Philips et all (1996) udførte et validitetsstudie af manuel segmentundersøgelse af lumbalcolumna ud fra disse teknikker, sammenlignet med røntgenvejledte diagnostiske facetleds- eller nerveblokader som Golden 7

8 standard. Her kunne en uddannnet manuel/muskuloskeletal terapeut (MF`er) i signifikant grad reproducere de symptomatiske facetled på korrekt niveau hos patienter med LBP, sammenlignet med anestetiske blokader (Undersøgelsen viste en sensitivitet på 94,12% og en specificitet på 100%). Det formodes at der har udviklet sig en mekanisk dysfunktion i segmenter i området med deraf følgende påvirkning af bløddele, hvis mekanoreceptorer udløser refereret smerte. Behandlingen går ud på at normalisere ledfunktionen i de dysfungerende segmenter og modulere smerten udløst herfra. Det tilstræbes v.h.a. nedenstående teknikker at åbne op for segmenterne i den smertefulde side og dermed aflaste de smertegivende strukturer og som følge heraf normalisere funktionen. De behandlingsmetoder der anvendes i dette patienforløb er transversel og Posterior Anterior (PA) påvirkning af TLO/øvre lumbalcolumna (PAIVM). Endvidere anvendes mobilisering i rotation (PPIVM) (se figur 3). Det har ikke været muligt at finde undersøgelser der beskriver validitet og reabilitet for disse behandlingsmetoder. I Maitlands Vertebral Manipulation (Maitland 2005) beskrives disse teknikker, som værende effektive i bl.a. denne region, hvorfor de vurderes som et minimum, at have konsensusvaliditet. Koes B.W. m.fl. (1996) har foretaget et review af randomiserede klinisk kontrolerede undersøgelser (RCT). De konkluderer at effekten af manipulation til akutte og kroniske lænderygpatienter ikke er blevet dokumenteret ved disse undersøgelser. Der ser dog ud til at være en indikationer, som viser at manipulation er effektiv til subgrupper med lænderygsmertersmerter. Bronfort G. m.fl.(2003) har ligeledes foretaget et review af RCT `er, som undersøger effekten mobilisering og mobilisering til lumbal- og cervicalcolumna. Denne datasyntese anbefaler at mobilisering og manipulation vekslende kan anvendes til både cervicale og lumbale smerter. Der har været få højkvalitets undersøgelser, som har skelnet imellem akutte og kroniske patienter og de fleste med kort tids opfølgning. De anbefaler bl.a. at fremtidige undersøgelser skal undersøge veldefinerede subgrupper af patienter, specielt akutte patienter. Endvidere at se på antal behandlinger og om omkostninger står mål med indsatsen (Bronfort G. m.fl. 2003). Der er fundet 2 case rapporter som omhandler TLO ved at søge på Pub Med med søgeordene: Thorecolumbar Junktion and Case Report. D. Sebastian (2006) har beskrevet et patientforløb med en 46 årig kvinde, med smerter i lumbalcolumna og hø. balde igennem 6 uger. Der blev fundet dysfunktion i TLO, og sv.t. L5. Endvidere irritation ved hudrulletest i glutealområdet. og nedsat kraft I M. Gluteus Medius. Aktive triggerpunkter i samme muskel og i M. Tensor Facie Lata. Pt. blev behandlet med ledmobilise- 8

9 ring og manipulation til TLO og bløddelsbehandling til spændt muskulatur med god effekt. K.L.Doubleday (2003) har beskrevet et patientforløb med en 36-årig politimand med lave lændesmerter igennem 5 år og smerter i lysken igennem 2 år. Den sidste måned smerter i hø. balde, hø. testikkel og parestesier i hø. ben. Der blev fundet en mindre central discusprotrusion i segmentet TH12-L1. Pt. blev behandlet med ledmobilisering her og symptomerne aftog 3. Formål Formålet med denne Case Rapport er at beskrive og diskutere et behandlingsforløb for en patient med refererede smerter, som er udløst fra den thoracolumbale overgang, med hovedvægt på mobilisering af columnas led i dette område. 4. Materiale og metoder Design Prospektiv Case Rapport. Målemetoder Patienten undersøges og behandles efter MF konceptet. Der anvendes stjernetegn(*), som dels angiver funktioner, der for patienten er specielt problematiske og som kan bruges til at evaluere igennem forløbet (patientstjernetegn) og dels undersøgelsesfund som ligeledes evalueres igennem forløber (terapeutstjernetegn). I denne Case Rapport er det forsøgt at vurdere patienten på kropsniveau, i dette tilfælde smerte. Endvidere via Roland Morris at vurdere på aktivitetsniveau og deltagerniveau. Patient Specifik Rating Scale er anvendt for at illustrere patientens udvikling på tre funktioner, som var angivet af patienten problematiske fra forløbets start. For at måle dokumentere ændringer hos patienten anvendes måleredskaberne: Numeric Rating Scale (NRS), som vurderer udviklingen i patientens smerter med et tal på en skala fra 0 til 10, hvor 0 er ingen smerte og 10 den værst tænkelige smerte. Roland Morris vurdere udviklingen i funktionsniveau og patientdeltagelse, ud fra et skema med 23 spørgsmål. Patient Specific Funktion Scale (PSFS) vurderer udviklingen i 3 af patien- 9

10 ten valgte funktioner, som er specielt symptomgivende. Her anvendes en skala fra 0 til 10, hvor 0 er en tilstand, hvor patienten er ude af stand til at udføre aktiviteten og 10 er en tilstand hvor patienten er i stand til at udføre aktiviteten, som før problemet opstod. NRS er valideret af J.A. Paice m.fl. (1997) i forbindelse med cancerpatienter. Roland Moris er valideret i en dansk udgave af H.B. Albert (2003) og PSFS af Donelly m.fl. (2002). Selvrapportering i % af udgangspunkt i forbindelse med terapeuttest. Her tages udgangspunkt i symptomerne ved første test (100%). Klinisk ræsonnering er skrevet med kursiv. Anvendte symboler er forklares første gang og er samlet i bilag 1. Patienten Patienten blev inkluderet i Case Rapporten ved at være den første patient efter d. 26. November 2008, der opfyldte følgende inklusionskriterier: 1. Smerter over lænd, øvre glut. og evt. nedre abdomen. 2. Ingen smerter i UE. 3. Ingen alvorlige sygdomme (cancer, systemiske ledlidelser etc.) Det viste sig senere at den inkluderede patient ind imellem havde smerter medialt på femur. Det blev vurderet, at hun trods det kunne tjene opgavens formål, da hun havde de øvrige symptomer, som ligger i inklusionskreterierne. Under første konsultation blev patienten spurgt om var indforstået med at indgå som patient i en case rapport og indformeret om, hvad det indebar. Patienten indvilligede i at deltage og underskrev skriftligt samtygge (bilag 2). Prækliniske data Patienten er en 67 årig pensioneret kvinde, tidligere hjemmehjælper Patienten klager over smerter i lænderyggen. Ingen udstråling. Laseque negativ. Ingen føleforstyrelser. Har haft lignenede smerter flere gange i årenes løb. Har haft tungt arbejde som hjemmehjælper i mange år. 10

11 Klinisk ræsonnering efter gennemgang af prækliniske data Der kan være degenerative forandringer og måske et kronisk islæt, da der har været symptomer igennem flere år og pt. har haft tungt arbejde. Symptomerne kan stamme fra TLO, Lumbo/sakral eller hofteled. Der er ikke umiddelbarre tegn på neurogen påvirkning. Symptomer fra bækkenled udelukkes indtil videre, da sandsynligheden for denne lidelse er lille i denne aldersgruppe p.g.a. minimal bevægelighed i leddene. 1. Konsultation Der udleveres Roland Morris undersøgelsesskema (bilag 3), hvorpå pt. scorer 7 point ud af 23. Dette vil sige at der d.d. er 7 af de 23 almindelige daglige funktioner, der er spurgt til i skemaet, som er blevet mere vanskelige for patienten p.g.a. den aktuelle lidelse (se bilag 4) Anamnese Social status og begrænsninger Pt. blev enke for ca. 1 år siden da hendes mand døde efter kræftsygdom. Pt. har voksne børn og børnebørn. Bor i eget hus med have som hun nyder at passe. Endvidere bruger hun meget af sin tid på at forarbejde madvarer ved køkkenbordet til familie, venner og bekendte. Der har været problemer med at stå længere tid med dette arbejde. Endvidere vågner hun om natten ved vending i seng. Pt. kører i egen bil, som hun har lidt problemer med at komme ud og ind af p.g.a. smerter. Pt. lader sig ikke væsentlig begrænse af smerterne. Pt. ønsker at blive fri for de kraftige smerter og forventer ikke at blive helt smertefri. Symptomer og opståen Symptomer er indtegnet på kropsskema fig refererer til sympromområdere på kropsskema. 2 startede for ca. 10 år siden, da pt. arbejdede som hjemmehjælper. 1 og 3 er kommet til indenfor de sidste 2 måneder. Dog har 1 været der lidt ind imellem igennem årene. Smerterne er intermitterende og har været specielt slemme ca. 3 dage pr. uge de sidste 2 måneder. Når 1 har været værst har den været 7/10 og 1/10 når 11

12 bedst, målt på Normeric Rating Scale (NRS). 2 har været 8/10 når værst og 2/10 når bedst. 3 har været 4/10 når værst i lænd og 0/10 når bedst. Når smerterne er værst kan pt. ikke, eller har meget svært ved at løfte hø. ben i siddende stilling. Endvidere får hun ind imellem et jag i hø. side af mave/lyske, når hun rejser sig fra en stol. Og som tidligere nævnt jag samme sted ved vending i seng. Denne smerte aftager straks igen. I disse situationer har hun samme fornemmelse i ryggen som når man knækker en finger. Figur 2 viser patientens smerteområder angivet med tal. Smertekarakter og sammenhæng 1 er en dyb jagende smerte, 2 er en dyb smerte og 3 er en overfladisk brændende smerte. Der er tydelig sammenhæng imellem 1 og 3, da 3 forekommer når 1 er værst. Pt. mener ikke umiddelbart at 2 har noget med de andre to smerteområder at gøre. Det er noget andet. Aktuelt Pt. har for få dage siden haft en af perioderne med kraftige smerter. I øjeblikket er smerterne på et lavt niveau; 1 2/10, 2 2/10 og 3 0/10. 12

13 Forværrende faktorer *Rejse sig fra stol (RFS): 1 og 3. Pt. får samme fornemmelse i lænden, som når man knækker en finger. Sidde: 2 *Stå foroverbøjet (SFB): 1 *Vende sig i seng (VIS): 1 *Se Patient Specifik Funktionel Status (PSFS) bilag 4 for vurdering af tre af disse funktioner: RFS: 3 VIS: 2 SFB: 3 Lettende faktorer Symptomerne letter lidt når pt. er i bevægelse. Ellers er det kun smertestillende, som giver lindring. Når pt. arbejder i foroverbøjet stilling i forbindelse med havearbejde, hjælper det at støtte ve. albue på ve. knæ. Døgnrytme Vågner om natten ved vending i seng. Ellers ingen døgnrytme. Generelt helbred og røde flag Pt. fejler ellers ikke noget, har god appetit, har ikke tabt i vægt, har ikke konstante smerter om natten og er ikke familiært disponeret for specielle sygdomme. Der er ingen gangforstyrelser og ingen klager over parestesier i fødder. Pt. er meget palpationsøm i hø. side, nederst i abdomen og er henvist til gynækolog for at blive udredt. Endvidere er alderen; 67 år et rødt flag i sig selv. 13

14 Medicin Når symptomerne er værst tager pt. 3x 2 panodil og 2 ipren daglig og ellers 1x af samme til natten. Traumer Pt. er faldet på isen som barn og har slået halebenet. Disse smerter blussede op, da hun var 18 år. Øvrigt Ingen operationer, ingen tidligere undersøgelser/behandling, ingen vandladningsforstyrelser og ingen parestesier. Ingen gangforstyrelser. Ingen bugpresse eller hoste/nyse agravasion. Pt. føler sig rask fraset det aktuelle problem. Pt. har vænnet sig til smerter i abdomen og i nogen grad over lænd gennem de sidste 10 år. Nu er disse smerter blevet kraftigere og smerterne i lyske og på inderside af lår er kommet til. Derfor har pt. søgt læge for at få toppen taget af disse smerter. Pt. er indstillet på, at smerterne ikke kan fjernes helt, men vil gerne undgå de kraftige smerteperioder, som hun har oplevet indenfor de sidste 2 måneder. Klinisk ræsonnering efter anamnese Der findes røde flag i form af tydelig palpationsømhed i hø. side af abdomen, som er på vej til at blive undersøgt. Pt. har netop mistet sin mand efter kræftsygdom og hun kan være bekymret for smerterne i maven i denne forbindelse. Det tyder på en mekanisk udløst smerte, da tilstanden påvirkes af stillinger og bevægelser. Det skal afklares om der er refereret smerte udløst fra TLO, lumbosacralt, hofte eller i bækken. Der kan være neurogen påvirkning fra nedre del af columna (TLO eller Lumbosacral -overgangen). Da der vurderes at være tale om en kronisk patient, som er længe om at reagere på interventionernevurderes patientens smerteniveau ikke efter hver enkelt intervension, men efter undersøgelse, samt inden og efter hver behandling. 14

15 Hypoteser 1. Dysfungerende facetled/discus i hø. side øverst lumbal med refereret smerte til lavt lumbalt, abdomen og lyske/mediale femur. 2. Hofteledsarthrose i hø. side. 3. Lav lumbal degeneration af facetled og/eller discus 4. Høj lumbal prolaps evt. med neurogen påvirkning. Plan for undersøgelse Det tyder ikke på at pt. aktuelt er SIN patient, hvorfor det ikke påtænkes at være speciel forsigtig. Smerteintensiteten er lav (2/10) og hun stopper ikke aktiviteter p.g.a. smerte. Iritabiliteten skal dog vurderes nærmere. Undersøgelse af - Hofteled - Nedre lumbalcol. - Øvre lumbalcol./tlo - Neurologisk undersøgelse af UE Pt. informeres om hypoteser og plan for undersøgelse. Undersøgelsens formål er at finde frem til de bevægelser og strukturer der udløser patientens symptomer.. Undersøgelse PP: 1 2/10, 2 2/10 og 3 0/10 Stående lumbal Ved inspektion ses der udrettet lændelordose lumbalt og sparsom muskelfylde paravertebralt her. Ingen diviation i sagitalplanet. Fleksion og lateral fleksion med overpres grad III++ udløser 1 og 2. Mest lateral fleksion til hø. Ingen smerte ved ekstension. Gentagne bevægelser i fleksion giver tænd/sluk 1 i yderstilling. 15

16 Kombineret bevægelse i ekstension/lateralfleksion/rotation til samme side giver smerter i TLO. Mest ve. Der ses generelt nedsat bevægelse i lumbalcolumna og der kompenseres med øget bevægelse i TLO. Trendelenburgs prøve er negativ. Pt. kan gå ned i hugsiddende stilling uden problemer (hofte) Siddende lumbal og TLO Rotation med overpres til begge sider udløser 1* Rotationen sker ved at lægge over pres på skuldre, som udløser rotation i både thoracal- og lumbalcolumna. Øvrige bevægelser med overpres grad III++ (fleksion, ekstension og lateral fleksion) giver ingen smerte. SLUMP: Patienten anbringes på kanten af briksen. Hun bedes om at falde sammen i ryggen og rette hovedet op. Der gives overpres på fleksion i columna. Knæene strækkes en efter en. Ved hver benstrækning bliver patienten bedt om at bøje i nakken og derefter bøjes bagover. Ligeledes bøjes og strækkes fodleddet i denne stilling. Det noteres om de kendte symptomer fremprovokeres i forbindelse med de forskellige bevægelser. Pt. angiver let stramning bag knæet og ellers ingenting. Rygliggende Neurologisk undersøgelse viser nedsat kraft i hoftefleksion i hø. side (Grad 4) * ellers intet abnormt (i.a.). Strakt benløft (SLR) i hø.side udløser ved 80 grader let 2 og 3. Screening af hofteled giver ingen mistanke om hofteartrose. Sideliggende Neurodynamisk undersøgelse med udgangspunkt i N. Femoralis i form af Passiv Knæ Fleksion (PKF) udløser 2 og 3 i hø. side i let grad. Der er ingen ændring ved aktiv nakkefleksion eller ekstension. 16

17 Passive Physiological InterVertebrale Movements (PPIVM) lumbalt udløser 1 og 3 ved lateral fleksion til ve. Ganske let smerte lokalt i lumbalcolumna ved samme bevægelse til hø (se fig. 3, længst til hø). Fremliggende Hudrulletest er positiv i hø. side af TLO. Positivt tender point (Maigne 1997) på hø. Crista Iliaca ca. 7 cm. fra columnas midtlinie. Aktivt triggerpunkt i hø. Gluteus Maximus udløser lokal smerte. Passive Asecoric Intervertebral Movements (PAIVM) giver lokal smerte ved Posterior Anterior (PA) bevægelser og unilateral PA i hø. side( k) af L1, L2, L3 og L4. Ved k trykkes anteriort posteriort umiddelbat lateralt for processus spinosi. k L2 og L3 udløser 2. Der påvirkes med grad IV, hvilket svarer til en lille bevægelse, som netop går ind i modstanden. Der mærkes stivhed i segmenterne lumbalt og lidt mere bevægelse i TLO (se figur 3). Formålet med dette er at identificere de symptomgivende segmenter og vurdere bevægelse i segmenterne). Klinisk ræsonnering efter undersøgelse De ovennævnte symptomer tyder på mekanisk dysfunktion i TLO/øvre lumb. Med refereret smerte til nedre lumbalcolumna/øvre glut., abdomen og lyske. Der er tender points på crista eliaca og i glut. Sammen med positiv hudrulletest i hø. øvre glut. Der kan være tale om neurogen påvirkning af L2- L3, da der er nedsat kraft i hø. psoas og udst. til mediale femur ind imellem. Der er palpationsømhed af de øvre lumbale segmenter og den nedre abdominale smerte kan provokeres fra L2 L3 (unilat. PA hø.) Der er tegn på hypomobilitet i lumbalcolumna og hypermobilitet i TLO. Mistanke om nedsat kraft i hø. sides hoftefleksorer bekræftes ved test. Overpres ved rotation i siddende(*) giver sammen med ve. lateral flekions i forbindelse med sideliggende PPIVM smerte og bekræfter at der kan udløses kendt smerte fra lumbale segmenter. Smerte ved SLR og PKF) kan tilskrives medbevægelse i lumbalcolumna, da det ikke er sansynligt, at der er tale om neurogen herkomst, da cerv-. fleksion. og ekstension i forbindelse hermed ikke påvirker smerten. Gentagne fleksioner i stående giver gentagne smerte i yderstilling, som ikke bygger op giver ikke mistanke om posterior discusprotrusion. Positiv hudrulletest i øvre hø. glut 17

18 og tenderpoint på Crista Iliaca bekræfter hypotesen om dysfunktion i TLO. Det kan nu overvejes hvilke strukturer her der udløser symptomerne. Det vil være naturligt at en kvinde, som har arbejdet mange år i hjemmeplejen på et tidspunkt, hvor der kun var få tilgængelige hjælpemidler, har degenerative forandringer i lænden. Sådanne forandringer ville kunne udløse aktuelle symptomer. Der er mest der tyder på at symptomerne stammer fra TLO og øvre lumbale segmenter. Som tidligere nævnt iflg. Grieve (1994) kan symptomerne stamme fra flere segmenter. Den specielle stilling som pt. indtager i forbindelse med havearbejde er interessant den åbner facetterne i hø. side og den stabiliserer samtidig columna. Altså noget degenerativt som klemmer og evt. noget instabilt. Pt. vurderes ikke aktuelt at være specielt smertepræget og irritabel og der er ikke noget der tyder på røde flag, fraset betydelig ømhed i hø. nedre abdomen, ud over alderen da pt. angiver i øvrigt at være sund og rask. Pt. er ikke tilbøjelig til at tro at smerten i abdomen udløses fra ryggen, da den har været der de sidste ca. 10 år. Hun mener det er noget dybere inde. Pt. lader sig ikke begrænse af smerterne, men fortsætter med at stå længere tid ved køkkenbordet med huslige sysler. I første omgang anbefales der ikke begrænsninger på patientens aktiviteter her. Prognosen er god, hvis alvorligere lidelse kan afkræftes ved gynækologisk undersøgelse. Neurologisk undersøgelse viser ikke tegn på neurogen påvirkning, fraset nedsat kraft i hø. hoftefleksorer. Der er gode chancer for at mobilisere en mekanisk dysfunktion, således at pt. undgår de kraftige smerteanfald. Det vil nok ikke være muligt at gøre pt. helt smertefri. Behandlingsplan Planen er v.h.a. acessoriske bevægelser i form af transversel mobiliseirng fra ve. mod hø.(p), PA (a) og rotationsmobilisering i rygliggende til venstre (t), at åbne og aflaste de smertegivende segmenter i øverst lumbalt i hø. side. PP: 1 2/10 2 2/10 3 0/10 18

19 Behandling Som det sidste under 1. konsultation gives udelukkende unilateral PA i hø. side øverst lumbalt (k). 25 ocilationer til L1, L2, L3 og L4 med en kraft, som netop når ind i modstanden (R1) og smerten (P) og en lille amplitude. (IV--) Dette for at kunne vurdere iritabiliteten. Påvirkning af L2 og L3 udløser let smerte sv.t 2. Den egentlige behandling udsættes til 2. konsultation. PP: 1 uændret - 2: ømt føler sig stiv over bækken/hofte. Klinisk ræsonnering efter behandling Tilstanden er ikke speciel irritabel da behandlingen ikke umiddelbart udløser tydelig smerte. Der ser ud til at være basis for at give en lidt mere intensiv behandling med lidt mere intensive teknikker, som løsner op i smertefuld side. 2. konsultation Der har ikke været nogen voldsom anfald af smerte siden sidst. Der har været lidt smerte ; 1 værst: 4-5/10 resten af dagen efter sidste konsultation og i forbindelse med arbejde i let foroverbøjet stilling. Bedst 1/10. 2 værst resten af dg. efter sidste kons. 4/10 og bedst 2/ /10. *Der har ikke været de store problemer i forbindelse med rejsning fra stol, vending i seng og ved stående foroverbøjet (se PSFS bilag 4): RFS: 4 VIS: 6 SFB: 6 * Rotation af TLO i siddende med overpres udløser smerte til begge sider, som ved 1. konsultation. * Muskelkraften i hø. sides hoftebøjere er uændret fra sidst. PP: 1=2/10, 2=2/10 og 3=0/10. Behandling Der behandles med 25x a og 25xp. på L1,L2,L3 og L4 med grad IV, som er en lille bevægelse 50 % ind i modstandszonen fra modstanden starter og til bevægelsens slutpunkt(eor). Herefter 25x t ( IV). Pt. angiver lokal smerte og smerte til hø. side af 19

20 abdomen ved påvirkning af L2 og L3. Endvidere angives lokal smerte under behandlingen. Pt. informeres om sammenhængen imellem dysfunktion i øverste del af lænden og de refererede smerter. *Rotation af TLO i siddende med overpres udløser 50 % af smerte før behandling i begge sider. *Ingen ændring i kraft i hø. sides hoftebøjere Figur 3 viser fra venstre PA (a), transersel mobilisering fra ve. mod hø. (p) og rotaion af bækken mod ve. (t). PP: Ingen ændring fraset let brændende fornemmelse sv.t. 1 Klinisk ræsonnering Det er positivt at den voldsomme smerte, som pt. tidligere har mærket ikke har været til stede. Pt. er positiv stemt og er tilbøjelig til at kunne se en sammenhæng i smerteudløsende aktiviteter og smertens udbredning. Dog har pt. ikke ladet sig begrænse i de daglige aktiviteter. Pt. har eksperimenteret med en lidt hårdere madras, hvilket bekræfter at der er tænkt over nogle sammenhænge. Pt. angiver at når hun rejser sig fra en stol føles det ligesom man knækker en finger. Dette og behovet for at stabilisere ryggen under foroverbøjning under havearbejde kan tyde på instabilitet i TLO og/eller lumbalcolumna. Endvidere når man ser på de situationer der primært udløser smerten (rejsning fra stol, stående foroverbøjet og vending i seng). Det overvejes derfor at instruere pt. i stabiliserende øvelser, som kan udføres i udgangsstillinger, som svarer til de nævnte situationer. Formålet med at anvende mobiliseringsteknikkerne er, at løsne stive vertebrale segmenter og åbne op i smertefuld side. Endvidere at normalisere ledfunktion og dæmpe smerterne. 20

Etiske regler. Etiske regler i forbindelse med kurser afholdt af Danske Fysioterapeuters Fagforum for Muskuloskeletal Terapi:

Etiske regler. Etiske regler i forbindelse med kurser afholdt af Danske Fysioterapeuters Fagforum for Muskuloskeletal Terapi: Etiske regler 0,00 Etiske regler i forbindelse med kurser afholdt af Danske Fysioterapeuters Fagforum for Muskuloskeletal Terapi: Under henvisning til straffelovens paragraf 264a-d omhandlende privatlivets

Læs mere

Case. Inge Ris, Specialist i Muskuloskeletal Fysioterapi MR, DipMT, Phd.- stud.

Case. Inge Ris, Specialist i Muskuloskeletal Fysioterapi MR, DipMT, Phd.- stud. Case Inge Ris, Specialist i Muskuloskeletal Fysioterapi MR, DipMT, Phd.- stud. Case Formål: Gennemgang undersøgelse, behandling og effektmåling af en pagent med kroniske nakkesmerter 58, rengøringsassistent,

Læs mere

Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter

Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter Bevægelighedstræning af knæ Fig. 25.30. Træning af fleksion Bøj og stræk knæet ledet aktivt. Foden glider på tæppeflise. Bevægelighedstræning af knæ A B C Fig. 25.31. Træning af fuld passiv fleksion i

Læs mere

Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter

Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter Fig. 22.11. M.transversus abdominis træning i rygliggende. Tænd og sluk m.transversus abdominis. Palper musklen lige over SIAS. Hold muskelspændingen i 5 sekunder. Gentag 3x25. Fig. 22.12. m.transversus

Læs mere

Klinisk Ræsonnering. Kvalitetsudviklingsprojekt DFFMT. Hans Kromann Knudsen, Kristoffer Dalsgaard, Inge Ris

Klinisk Ræsonnering. Kvalitetsudviklingsprojekt DFFMT. Hans Kromann Knudsen, Kristoffer Dalsgaard, Inge Ris Klinisk Ræsonnering Kvalitetsudviklingsprojekt DFFMT Hans Kromann Knudsen, Kristoffer Dalsgaard, Inge Ris Dagens plan! 1700 1810: Introduktion Hvad ved vi??? Egen og andres viden, erfaringer 1810-1830:PAUSE

Læs mere

Program. Hoften Anatomi og massagecases. Hofteleddet

Program. Hoften Anatomi og massagecases. Hofteleddet Program Hoften Anatomi og massagecases Københavns Massageuddannelse Knogler Led Muskler Røde flag og kontraindikationer Cases og massagegreb Os coxae Crista iliaca Spina iliaca posterior superior Spina

Læs mere

Undersøgelse. Refererede smerter facetled. Refererede smerter disci. 1. Alvorlig patologi 2. Nerverods smerter. 3. Refererede smerter

Undersøgelse. Refererede smerter facetled. Refererede smerter disci. 1. Alvorlig patologi 2. Nerverods smerter. 3. Refererede smerter 1. Alvorlig patologi 2. Nerverods smerter 3. Refererede smerter Refererede smerter facetled Stimulering af facetled C0 C7 og dorsale rami C3 C7 61 patienter med occipital, nakke og skulder smerter Stimulering

Læs mere

Ny diagnose Modic? Hvad er Modic forandringer? Viden om Modic forandringer. Modic forandringer på MR-skanning. Modic forandringer på MR-skanning

Ny diagnose Modic? Hvad er Modic forandringer? Viden om Modic forandringer. Modic forandringer på MR-skanning. Modic forandringer på MR-skanning Ny diagnose Modic? Modic - kroniske rygsmerter - Fagfestival for Fysioterapeuter Region Syddanmark, DipMT, MSc, PhD, Specialist i muskuloskeletal fysioterapi, Odense www.cfmf.dk Viden, uvidenhed og medier

Læs mere

Opgave. Vævsundersøgelse. Dagsorden. Repetition ANATOMI. Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi 05-08-2014. Hvilke af truncus muskler bliver brugt

Opgave. Vævsundersøgelse. Dagsorden. Repetition ANATOMI. Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi 05-08-2014. Hvilke af truncus muskler bliver brugt Opgave Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi Københavns Massageuddannelse Hvilke af truncus muskler bliver brugt ved. 1. Roning 2. Når man trækker sig op i et reb 3. Når man skal løfte en baby fra

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 DE FØRSTE DAGE Denne pjece indeholder øvelser til den første fase efter din

Læs mere

KLINISK RÆSSONERING INDIVIDUEL RYGBEHANDLING

KLINISK RÆSSONERING INDIVIDUEL RYGBEHANDLING KLINISK RÆSSONERING I INDIVIDUEL RYGBEHANDLING ABSTRAKT BAGGRUND- I Danmark andrager de samlede udgifter til ryg behandling ca. 10 mia. kroner om året. Det har ført til stigende interesse for effekten

Læs mere

Øvelser til dig med morbus Bechterew

Øvelser til dig med morbus Bechterew Øvelser til dig med morbus Bechterew Vi har udarbejdet et grundlæggende program, som indeholder de øvelser, der er nødvendige, for at du kan bevare bevægeligheden og forebygge, at ryggen bliver krum. Det

Læs mere

Dagsorden. Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse. Knæleddet. Knæleddet 7/8/14. Københavns Massageuddannelse

Dagsorden. Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse. Knæleddet. Knæleddet 7/8/14. Københavns Massageuddannelse Dagsorden Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse Københavns Massageuddannelse : Art. Genus Gennemgang af lårets muskulatur Udspring, hæfte og funktion Muskelfremkaldelse PAUSE Knæskader Praktisk

Læs mere

Gurli Thinghuus Petersen Babylonevej 14 3050 Humlebæk MT medl.nr. : 447 Dato for eksamen : 19. maj 2001.

Gurli Thinghuus Petersen Babylonevej 14 3050 Humlebæk MT medl.nr. : 447 Dato for eksamen : 19. maj 2001. Case-rapport : Specifik stabilitetstræning af lumbalcolumna og manuel terapi til kronisk lænderygpatient med recidiverende lænderygsmerter og muskulær dysbalance. Beskrivelse af behandlingsforløb. Gurli

Læs mere

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER Håndled Skulderled Albueled Nakke smerter Ryg smerter Hofte og lyske Træthedsbrud Forreste knæsmerter Løberknæ Knæskalssene Skinneben Achillessene

Læs mere

Træn maven flad med måtten som redskab

Træn maven flad med måtten som redskab Træn maven flad med måtten som redskab Af Birgitte Nymann www.birgittenymann.dk Double leg extension Det giver øvelsen: Styrker og former balder, baglår og rygmuskler, træner stabiliteten omkring skulderpartiet

Læs mere

Øvelser til patienter der har fået en ny hofte

Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Patientinformation Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 2 Rev. aug. 2010 Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Det er vigtigt at du medbringer

Læs mere

Undersøgelse, klinisk ræssonnering og resultat af behandling for en person med uspecifik Low Back Pain med fokus på neuromuskulær kontrol

Undersøgelse, klinisk ræssonnering og resultat af behandling for en person med uspecifik Low Back Pain med fokus på neuromuskulær kontrol Undersøgelse, klinisk ræssonnering og resultat af behandling for en person med uspecifik Low Back Pain med fokus på neuromuskulær kontrol Udarbejdet af Connie Linnebjerg Maj 2009 Fagforum for Muskeloskeletal

Læs mere

Museskader. Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100

Museskader. Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 Museskader Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Hvad kan du gøre for at undgå museskader? Museskader

Læs mere

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Næsten alle gravide bør motionere lige så meget som resten af den voksne befolkning. Det vil sige at man som gravid skal holde sig i god form

Læs mere

Alice Kongsted ULRUS - UDVIDET LÆNDERYG UNDERSØGELSE

Alice Kongsted ULRUS - UDVIDET LÆNDERYG UNDERSØGELSE Alice Kongsted ULRUS - UDVIDET LÆNDERYG UNDERSØGELSE KLASSIFIKATION & ULRUS SYSTEM Mekanisk Diagnostik & Terapi Behandlingsrettet klassifikation Muskulær kontrol Strukturbaseret klassifikation TÆNKT TIL

Læs mere

Fysioterapeut Gurli Thinghuus Petersen,

Fysioterapeut Gurli Thinghuus Petersen, Specifik stabilitetstræning af lumbalcolumna Case rapport om specifik stabilitetstræning af lumbalcolumna og manuel terapi til kronisk lænderygpatient med recidiverende lænderygsmerter og muskulær dysbalance

Læs mere

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 HOFTEALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig mobilisering

Læs mere

Viivaa.dk. Træningsprogram Viivaa genoptræningsprogram Bryst. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar

Viivaa.dk. Træningsprogram Viivaa genoptræningsprogram Bryst. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar 1 - Overkrop 3 Lig med det nederste af ryggen på bolden og god afstand mellem benene. Stræk armene op over hovedet og forsøg at lade resten af kroppen ligge afslappet. Når der mærkes stræk i ryggen og

Læs mere

HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? KIROPRAKTOR

HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? KIROPRAKTOR HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? LÆGE KIROPRAKTOR HVORNÅR? Kommunikation mellem kiropraktoren og den praktiserende læge er vigtig, når patienten har et parallelt forløb, som gør en tværgående indsats

Læs mere

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater.

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater. Smidighed er vigtig for at kroppen kan fungere og præstere optimalt. Og der er en vis range of motion (ROM) i leddene, som er optimal for forskellige sportsgrene og aktiviteter. Men smidighed alene er

Læs mere

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Gør det ondt? -- kan vi undgå muskel- og skeletbesvær? -v. Pia Jakobsen Program Forebyggelse af MSB i tre led Den bio-psyko-sociale model Egenindsats Virksomhedens indsats Drøftelser undervejs Ondt i kroppen

Læs mere

Mave- og rygtræningsøvelser

Mave- og rygtræningsøvelser Mave- og rygtræningsøvelser Rygsøjle twist Det træner du: den dynamiske stabilitet omkring lænd og bækken i samarbejder med hoftens muskler. Du bruger specielt de skrå mavemuskler til at dreje kroppen

Læs mere

En samling af de bragte månedens muskel

En samling af de bragte månedens muskel En samling af de bragte månedens muskel "" er et nyt indlæg i vores nyhedsbrev. En af læserne af nyhedsbrevet kontaktede os med en spændende idé. Hun havde siddet og talt med nogle af hendes veninder og

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Optræning Af bækkenbunden Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Indhold Bækkenbunden...3 Bughulen...4 Venepumpeøvelser...5 Træning af bækkenbunden...7 Knibeøvelser...9 Lette

Læs mere

Patientinformation. TRIN 1 Øvelserne i Trin 1 udføres 1-2 gange dagligt af ca. 15 gentagelser, medmindre andet er anført under den enkelte øvelse.

Patientinformation. TRIN 1 Øvelserne i Trin 1 udføres 1-2 gange dagligt af ca. 15 gentagelser, medmindre andet er anført under den enkelte øvelse. Generel information Øvelsesprogrammet består af 3 Trin. Start med øvelserne i Trin 1 og gå først til næste Trin i øvelsesprogrammet, når du kan udføre øvelserne uden, at du oplever forværring af smerter

Læs mere

WHIPLASH - PISKESMÆLD

WHIPLASH - PISKESMÆLD Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 324 Offentligt WHIPLASH - PISKESMÆLD Lars Uhrenholt lektor, ph.d., kiropraktor lu@retsmedicin.au.dk FOLKETINGETS SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESUDVALG

Læs mere

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik.

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik. Kroniske smerter Patientinformation Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Kroniske smerter en svær lidelse Smertens mange former Alle

Læs mere

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Løberknæ. (Iliotibial band syndrom) Af Fysioterapeut dennis K. sjøgren

Løberknæ. (Iliotibial band syndrom) Af Fysioterapeut dennis K. sjøgren Løberknæ (Iliotibial band syndrom) Af Fysioterapeut dennis K. sjøgren Løberknæ er den hyppigste årsag til smerter på ydersiden af knæet hos løbere. Og er relateret til stramhed af det iliotibiale bånd,

Læs mere

Hvor smidig vil du være? Uge 1

Hvor smidig vil du være? Uge 1 Hvor smidig vil du være? Uge 1 Smidighedstest Her er en række tests af din smidighed i nogle af de vigtigste bevægelser. Du skal kunne bestå hver test for at have tilstrækkelig bevægelighed til at kunne

Læs mere

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h Træningsprogram Rygklinikken PROMETHEUS h Begynd forsigtigt. Du må ikke få smerter, når du træner. Du må gerne føle at musklerne strækkes, og blive lidt muskeløm af de første træningsomgange. Lav udspændingsprogrammet

Læs mere

Case Rapport. Undersøgelse, klassifikation og behandling af en tegnsprogstolk. med nakkerelaterede symptomer i overekstremiteter

Case Rapport. Undersøgelse, klassifikation og behandling af en tegnsprogstolk. med nakkerelaterede symptomer i overekstremiteter Case Rapport Undersøgelse, klassifikation og behandling af en tegnsprogstolk med nakkerelaterede symptomer i overekstremiteter Klinisk ræsonnering og metode med udgangspunkt i Muskuloskeletal Fysioterapi

Læs mere

Behandling af graviditetsrelaterede bækkensmerter med mobiliseringsteknikker

Behandling af graviditetsrelaterede bækkensmerter med mobiliseringsteknikker Behandling af graviditetsrelaterede bækkensmerter med mobiliseringsteknikker Bibi Dige Heiberg Case Rapport Fagforum for Muskeloskeletal Fysioterapi Denne opgave foreligger ukommenteret og er udelukkende

Læs mere

Antistressøvelser for kroppen

Antistressøvelser for kroppen Antistressøvelser for kroppen For bedre at kunne slappe af... har nogle brug for øvelser der sætter gang i kroppen, andre har brug for afspænding. Prøv hvad der virker for dig. At afstresse kroppen handler

Læs mere

Genoptræning efter hofteartroskopi. Thomas Linding Jakobsen, MSc. Udviklingsfysioterapeut, Fysioterapien, Hvidovre Hospital

Genoptræning efter hofteartroskopi. Thomas Linding Jakobsen, MSc. Udviklingsfysioterapeut, Fysioterapien, Hvidovre Hospital Genoptræning efter hofteartroskopi Thomas Linding Jakobsen, MSc. Udviklingsfysioterapeut, Fysioterapien, Hvidovre Hospital Formål Øget kendskab til femoro-acetabulær impingement Øget kendskab til hofteartroskopi

Læs mere

Øvelser med elastik. www.fysiovel.dk

Øvelser med elastik. www.fysiovel.dk Øvelser med elastik Lig på ryggen med bøjede knæ, hoftebredde afstand mellem fødderne og elastikken over lysken. Tag fat om elastikken i hver side ud for hofterne, løft overkroppen og stræk begge arme

Læs mere

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Degenerative forandringer i rygsøjlen

Læs mere

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre 18 smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre Smerter i ryg og bækken er den hyppigste årsag til sygefravær blandt gravide kvinder og bækkenløsning i graviditeten koster det danske samfund 300.000 sygedage

Læs mere

stærk holdning Guide Guide: Træn dig til en sider Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ud af comfortzonen med Krisztina Maria

stærk holdning Guide Guide: Træn dig til en sider Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Foto: Scanpix Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider Guide: Træn dig til en stærk holdning Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Få en god holdning INDHOLD: Få en stærk

Læs mere

Træningsmanual. Hver lektion varer ca. 50 min.

Træningsmanual. Hver lektion varer ca. 50 min. 1 Træningsmanual Hver lektion varer ca. 50 min. Hver lektion indeholder følgende elementer: Opvarmning Kredsløbstræning Balance Styrke Stabilitet- og koordinationstræning Udspænding Kropsbevidsthedstræning

Læs mere

Gravide med ryg- og bækkensmerter

Gravide med ryg- og bækkensmerter Denne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi i september 2009. Tekst & Redaktion: Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi. Layout: Design 03 Illustration: Mikkel

Læs mere

WHIPLASH - PISKESMÆLD

WHIPLASH - PISKESMÆLD WHIPLASH - PISKESMÆLD Lars Uhrenholt lektor, ph.d., kiropraktor lu@retsmedicin.au.dk FOLKETINGETS SUNDHEDS-OG FOREBYGGELSESUDVALG - høring om funktionelle lidelser 19. marts 2014 EMNER Diagnosen placering

Læs mere

Dagsorden. Anamnese, journalføring og samtykke, arvævsbehandling samt bryst- og maveregion. Anamnese. Persondata. Ønsker/forventninger

Dagsorden. Anamnese, journalføring og samtykke, arvævsbehandling samt bryst- og maveregion. Anamnese. Persondata. Ønsker/forventninger Dagsorden Anamnese, journalføring og samtykke, arvævsbehandling samt bryst- og maveregion Københavns Massageuddannelse Anamneseoptagelse Journalføring og samtykke PAUSE Gennemgang af muskler i bryst- og

Læs mere

Skulderbrud. Gentofte Hospital Medicinsk afdeling F. Patientinformation. Ved et skulderbrud er knoglen i overarmen brækket tæt ved skulderleddet.

Skulderbrud. Gentofte Hospital Medicinsk afdeling F. Patientinformation. Ved et skulderbrud er knoglen i overarmen brækket tæt ved skulderleddet. Gentofte Hospital Medicinsk afdeling F Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Skulderbrud Ved et skulderbrud er knoglen i overarmen brækket tæt ved skulderleddet. Skulderbrud opstår oftest,

Læs mere

Har du smerter! Den officielle definition på smerter er ifølge IASP International Association for the Study of Pain:

Har du smerter! Den officielle definition på smerter er ifølge IASP International Association for the Study of Pain: Har du smerter! Disse informationer om smerter er inspireret af en temadag om smerter afholdt af Gigtforeningen, samt fra info-aftener med GynObs fysioterapeut Laila Breum for medlemmer af Endometriose

Læs mere

Dental ergonomi. Kroppen

Dental ergonomi. Kroppen Dental ergonomi METTE KREBS Normalt er det tandlægen, der spørger patienten, hvordan det går med tænderne. Men hvordan går det med tandlægerne? Inden for de sidste par år har undersøgelser fra både Dansk

Læs mere

Meniskoperation Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling

Meniskoperation Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling Meniskoperation Patientinformation Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling Menisk Et knæled indeholder 2 menisker - en indre og ydre menisk Ydre Indre Menisken er kileformet med sin tykkeste

Læs mere

DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning...

DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning... DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning... Maj - 3 ½ måned senere Januar Januar Maj - 3 ½ måned senere Operation kan ofte undgås, hvis en diskusprolaps

Læs mere

Øvelsesprogram til brystopererede

Øvelsesprogram til brystopererede Øvelsesprogram til brystopererede Regionshospitalet Randers Fysioterapien Hensigten med denne pjece er at give oplysninger og råd, som kan bidrage til at mindske gener efter brystoperationen. Efter en

Læs mere

Bevægelse og motion - inspirationsøvelser til kredsløb

Bevægelse og motion - inspirationsøvelser til kredsløb Bevægelse og motion - inspirationsøvelser til kredsløb Tidsgruppe 0 10 minutter: Hofteløft En god øvelse der træner både baglår, baller og det nederste af ryggen. Øvelsen bruges til at træne forskellige

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet 1 2 Diagnostiske strategier for muskuloskeletal

Læs mere

Undervisning i varmtvandsbassin. Med øvelser

Undervisning i varmtvandsbassin. Med øvelser Undervisning i varmtvandsbassin Med øvelser 2 Undervisning i varmtvandsbassin Undervisning i varmtvandsbassin Mange mennesker med gigt har stor gavn og glæde af undervisning i varmt vand. Det styrker muskler,

Læs mere

PROLAPSBEHANDLING OG PAKKEFORLØB

PROLAPSBEHANDLING OG PAKKEFORLØB KIROPRAKTIK 2014 Hvorfor pakkeforløb for prolaps? Baggrunden Faglige og politiske bevæggrunde Indholdet i en Lite version Faglige bevæggrunde: Uddannelse Billeddiagnostik Landsdækkende netværk Stort antal

Læs mere

Træningsprogram. Træning efter korsbåndsoperation 12. uge - 23. uge

Træningsprogram. Træning efter korsbåndsoperation 12. uge - 23. uge Træningsprogram Programtitel: Træning efter korsbåndsoperation 12. uge - 23. uge Udarbejdet af: Behandler: Regionshospitalet Horsens Sundvej 30 8700 Horsens Tlf. 79274700 Fysioterapien Bemærkninger: Programmet

Læs mere

INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL

INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk Efter en

Læs mere

Knæprotese. Øvelsesprogram. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Knæprotese. Øvelsesprogram. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Knæprotese Øvelsesprogram Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Øvelser for patienter med knæprotese Generel information Smertestillende medicin bør tages ca. en halv time

Læs mere

Thorakale og abdominale myogene smerter. Når det angår myogene smerter i nakke og ekstremiteterne, har de fleste et rimeligt

Thorakale og abdominale myogene smerter. Når det angår myogene smerter i nakke og ekstremiteterne, har de fleste et rimeligt Thorakale og abdominale myogene smerter Palle Rosted Factbox Cochrane review, der foreligger ingen review. Der foreligger ingen arbejder, der belyser emnet. Indledning Når det angår myogene smerter i nakke

Læs mere

zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio For kajakroere påasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcv 15-08-2013

zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio For kajakroere påasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcv 15-08-2013 qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfgh jklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwer tyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæø Basis pilates program zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

Litteraturliste Uddannelsen i Muskuloskeletal Fysioterapi - DFFMF

Litteraturliste Uddannelsen i Muskuloskeletal Fysioterapi - DFFMF Litteraturliste Uddannelsen i Muskuloskeletal Fysioterapi - DFFMF Opdateret: Februar 2013 Introduktion Oversigt over obligatorisk litteratur til den samlede uddannelse - gældende til eksamen. Litteraturlisten

Læs mere

Kommunikation kiropraktor-læge. Baggrund Aftaler Praktik Eksempler

Kommunikation kiropraktor-læge. Baggrund Aftaler Praktik Eksempler Baggrund Aftaler Praktik Eksempler Fordele - Praktiske fordele i patientforløb Kvalitet Service Faglig profilering Økonomi For at styrke kvaliteten i patientbehandlingen er RLTN og DKF enige om at

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om slidgigt mellem kraveben og skulderblad

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om slidgigt mellem kraveben og skulderblad Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om slidgigt mellem kraveben og skulderblad Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

Rigshospitalet. Træningsprogram når du ligger i sengen

Rigshospitalet. Træningsprogram når du ligger i sengen Rigshospitalet Træningsprogram når du ligger i sengen 2 Træningsprogram når du ligger i sengen Dette program er udarbejdet til dig, som er sengeliggende. Det består af otte øvelser, der træner de store

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

Styrketræning. Primære store muskelgrupper: Bug, ryggen, hoftebøjere, ballerne, hasen, knæstrækkere,, læggen.

Styrketræning. Primære store muskelgrupper: Bug, ryggen, hoftebøjere, ballerne, hasen, knæstrækkere,, læggen. Primære store muskelgrupper: Bug, ryggen, hoftebøjere, ballerne, hasen, knæstrækkere,, læggen. Sekundære muskelgrupper : Indad-/udadførere, armstrækkere og bøjere, nakke og skuldermuskler, brystmuskler.

Læs mere

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ SENIORØVELSER 60+ LET - LÅRØVELSE Sæt dig så langsomt ned på en stol som muligt uden at falde det sidste stykke Rejs dig op igen på letteste måde SENIORØVELSER 60+ LET

Læs mere

Orientering om rygoperation, permanent stivgørende operation

Orientering om rygoperation, permanent stivgørende operation Fysioterapeuter tilknyttet Ortopædkir. afd, RH RehabiliteringsCenter for Muskelsvind Orientering om rygoperation, permanent stivgørende operation Generelt Der er ventetid på at få foretaget en rygoperation.

Læs mere

Træning med Redondobold

Træning med Redondobold Øvelse 1 Rygstræk Læn forover med strakte arme og bolden mellem hænderne. Spænd i maven. Løft armene så langt op du kan uden at bukke armene. Øvelsen kan mærkes på skuldre og øvre ryg. Øvelse 2 Squat med

Læs mere

Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ

Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Patientinformation Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 2 Rev. aug. 2010 Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Det er vigtigt at du medbringer

Læs mere

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med søm og skruer

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med søm og skruer 2. korrektur Hoftebrud Opereret med søm og skruer Hensigten med denne pjece er, at give dig og dine pårørende information efter operation for hoftebrud. Indlæggelsen Indlæggelsestiden er meget individuel,

Læs mere

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent PAS PÅ RYGGEN Fra rygpatient til rygbetjent Træning eller genoptræning er i mange tilfælde centrale elementer i behandlingen af lidelser og sygdomme i ryg og nakke. Derfor tilbyder Center for Rygkirurgi

Læs mere

Sådan forebygger og behandler du rygsmerter

Sådan forebygger og behandler du rygsmerter Sådan forebygger og behandler du rygsmerter Hver anden dansker lider af rygsmerter, og det koster samfundet milliarder af kroner. Der er derfor mange gode grunde til at bekæmpe de ubehagelige smerter.

Læs mere

Testmanual for Constant-Murley Score 1

Testmanual for Constant-Murley Score 1 Testmanual for Constant-Murley Score 1 Subjektive Del A. Smerte Patienten bedes på en 15 cm linje angive sin værste smerte i skulderen oplevet indenfor de sidste 24 timer ved normale dagligdags aktiviteter.

Læs mere

Gravide med ryg- og bækkensmerter

Gravide med ryg- og bækkensmerter Denne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi i september 2009. Tekst & Redaktion: Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi. Layout: Design 03 Illustration: Mikkel

Læs mere

Denne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi

Denne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi Denne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi i september 2009. Tekst & Redaktion: Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi. Layout: Design 03 Illustration: Mikkel

Læs mere

Kroniske smerter i bevægeapparatet

Kroniske smerter i bevægeapparatet Kroniske smerter i bevægeapparatet deres årsager og behandling holistisk set livskvalitet til smertepatienter: Smertepakken Hvis du er parat til at se på en anden måde på kroppen, livet og smerterne, er

Læs mere

Behandling af Brud på skulderen

Behandling af Brud på skulderen ERGO- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 2210 Behandling af Brud på skulderen Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 10/2009-3647 patientinformation ERGOTERAPI- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN ÅRHUS

Læs mere

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med hemiprotese

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med hemiprotese 2. korrektur Hoftebrud Opereret med hemiprotese Hensigten med denne pjece er, at give dig og dine pårørende information efter operation for hoftebrud. Indlæggelsen Indlæggelsestiden er meget individuel,

Læs mere

Skadesforbyggende øvelser

Skadesforbyggende øvelser Ankel Skadesforbyggende øvelser 1. Ankel 2 & 2 balance Stå på et ben, undgå overstræk i standknæet, sæt håndfladerne mod hinanden og pres dem mod hinanden i mens der spændes i maven (navlen suges ind)

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER med rekonstruktion af knæskallens indvendige

Læs mere

Lærebog i Kranio-Sakral Terapi

Lærebog i Kranio-Sakral Terapi Lærebog i Kranio-Sakral Terapi Stanley Rosenberg W W W. S T A N L E Y R O S E N B E R G. C O M Stanley Rosenberg, forfatter til denne tekst, har copyright til denne tekst og er hermed fuldt beskyttet af

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

Lændesmerter. 1. auditregistrering. fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet. I samarbejde mellem:

Lændesmerter. 1. auditregistrering. fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet. I samarbejde mellem: Lændesmerter fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet 1. auditregistrering I samarbejde mellem: Region Syddanmark foråret 2011 Lændesmerter fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet

Læs mere

U T K N. Stole gymnastik

U T K N. Stole gymnastik S IN U TR T K N IO Stole gymnastik S I D E 2 S T O L E G Y M N A S T I K Opvarmning 1 Sæt dig godt til rette med ret ryg, men afslappet. Armene hænger ned langs siden. Lænden hviler på ryglænet Åndedræt

Læs mere

Patientinformation. Genoptræning efter fødsel. Fysioterapien

Patientinformation. Genoptræning efter fødsel. Fysioterapien Patientinformation Genoptræning efter fødsel Fysioterapien Indhold Efter fødslen... side 4 Bækkenbunden... side 5 Knibeøvelser... side 6 Knib inden belastninger... side 7 Målet med bækkenbundstræningen...

Læs mere

Kiropraktik for hunde. Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor

Kiropraktik for hunde. Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor Kiropraktik for hunde Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor Hvad er Kiropraktik? Selve ordet kiropraktik stammer fra græsk. Det græske ord cheir betyder hånd og praktike betyder at

Læs mere

Konditionstræningsprogram

Konditionstræningsprogram Træningsprogram mormorarme og bingovinger Sådan sammensætter du de forskellige programmer: Dag 1 Konditionstræning program 1 Dag 2 Styrketræning program 2 Dag 3 pause Dag 4 styrke- og konditionstræning

Læs mere

www.krop&fysik.dk GRAVIDITET & BÆKKENSMERTER

www.krop&fysik.dk GRAVIDITET & BÆKKENSMERTER Danske Fysioterapeuter www.krop&fysik.dk GRAVIDITET & BÆKKENSMERTER 2 www.krop-fysik.dk Graviditet og bækkensmerter Hvert år gennemfører 60.000 danske kvinder en graviditet. Ventetiden er præget af tanker

Læs mere

Vandladnings problemer og polio. Lise Kay, Anne Marie Eriksen

Vandladnings problemer og polio. Lise Kay, Anne Marie Eriksen Vandladnings problemer og polio Lise Kay, Anne Marie Eriksen Kontrol af kroppens funktioner Blærens dobbelt funktion Vandladnings symptomer Start besvær Bydende vandladnings trang Slap stråle Mangelfuld

Læs mere

"Whip-lash" - skade Piskesmældsskade af nakken Træningsprogram for tilskadekomne Finn Johannsen, speciallæge i reumatologi, fysiurgi og idrætsmedicin

Whip-lash - skade Piskesmældsskade af nakken Træningsprogram for tilskadekomne Finn Johannsen, speciallæge i reumatologi, fysiurgi og idrætsmedicin "Whip-lash" - skade Piskesmældsskade af nakken Træningsprogram for tilskadekomne Finn Johannsen, speciallæge i reumatologi, fysiurgi og idrætsmedicin Hvad er Whip-lash En whip-lash skade opstår oftest

Læs mere