GLA:D. Deltagermateriale. Godt liv med Artrose i Danmark (GLA:D) 1.4. Deltagermateriale. Godt Liv med Artrose i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GLA:D. Deltagermateriale. Godt liv med Artrose i Danmark (GLA:D) 1.4. Deltagermateriale. Godt Liv med Artrose i Danmark"

Transkript

1 GLA:D Deltagermateriale Godt liv med Artrose i Danmark (GLA:D) 1.4. Deltagermateriale Godt Liv med Artrose i Danmark 15

2 Hvad er artrose? Artrose er en lidelse, som er meget almindelig. Artrose rammer hele leddet, men frem for alt ledbrusken, som bliver tynd og skrøbelig. Dette kan skyldes, at frisk brusk udsættes for alt for stor belastning, eller at brusken af en eller anden årsag er sygt og ikke tåler normal belastning. Artrose er tidligere ofte blevet beskrevet som slitage. Dette er misvisende, idet brusken har behov for belastning for at nydannes, og eftersom en ubalance mellem opbygning og nedbrydning ikke behøver at skyldes nedslidning af ledet. Artrose kan derfor bedre betegnes som ledsvigt (Figur 1). Figur 1: I et raskt led er der balance mellem opbygning og nedbrydning af brusk, mens der i et led med artrose er større nedbrydning end opbygning af brusk. Artrose er den mest almindelige årsag til funktionsnedsættelse hos ældre mennesker, men er også almindelig hos yngre og midaldrende. Omtrent 5% i alderen år har artrose, af disse har mange skadet sit led tidligere i livet. Cirka 8 % af befolkningen i aldersgruppen år har besvær relateret til artrose og forekomsten øges i ældre aldersgrupper. 16 Godt Liv med Artrose i Danmark

3 Det raske led Et led er en forbindelse mellem to tilstødende knogler. Knoglernes ender er beklædt med brusk, som udgør leddets glideflader. Rundt om leddet er en ledkapsel, som stabiliserer leddet og forsyner den med ledvæske. Ledvæsken fungerer som smøremiddel og næring. For at kunne bevæge leddene har vi muskulatur rundt om og ledbånd, som stabiliserer (figur 2). Figur 2: Et raskt led Bruskoverfladerne er glatte og glinsende for at give minimal modstand ved bevægelse, og brusken er elastisk og solid for at give støddæmpning og fordele belastningen over ledoverfladen, når leddet belastes. Så vidt man ved i dag, har brusken ingen smertereceptorer og kan derfor ikke gøre ondt. Ledbrusken indeholder heller ikke nogen blodkar. I stedet kommer næringen til brusken fra den omgivende ledvæske. Brusken kan sammenlignes med en svamp; ved belastning presses væske og affaldsstoffer ud af brusken, og når trykket sænkes, suges ny næring ind i brusken. Det er det, som sker, når vi bevæger os og belaster vores led, f.eks. ved gang, og det at belaste leddene er således en forudsætning for, at brusken har det godt. I et raskt led sker en konstant nedbrydning og genopbygning af bruskceller, og der er balance mellem det, som bygges op, og det, som nedbrydes (figur 1). Forandringer i leddet ved artrose Ved artrose opstår en ubalance mellem opbygning og nedbrydning af brusken i leddet, hvor de nedbrydende faktorer er større. Brusken bliver flosset og kan få sprækker, og senere kan det forsvinde helt, så at de to knogleender glider direkte på hinanden. Det er ikke ualmindeligt med hævelse og forøget varme over det påvirkede led, som kan variere, uden at man helt ved hvorfor. Selv knogler og bløddele (f.eks. muskler) rundt om leddet påvirkes og kan stramme og gøre ondt. Godt Liv med Artrose i Danmark 17

4 Tre led som ofte påvirkes Knæled Symptomer kan være smerte ved belastning, stivhed og instabilitet. Artrose i knæleddet ses ofte i forbindelse med fejlstillinger som kalveknæ eller hjulben. Knase- og kliklyde kan høres og føles, når knæet bøjes og strækkes. Symptomerne kan give besvær ved at gå på trapper og bakker, sidde på knæ og hug samt rejse sig fra siddende. Hofteled Ved hofteledsartrose sidder smerten ofte på hoftens yderside, dybt ind i lysken (hvor hofteleddet faktisk sidder), eller på indersiden eller ydersiden af låret eller ned af dette. Af og til er der ingen hoftesmerte, i stedet føles smerten på knæets inderside. Hofteledsartrose fører ofte til en nedsat bevægelighed i leddet, hvilket kan giv besvær med at komme ind og ud af en bil, tage strømper på, samle ting op fra gulvet og ens skridt bliver oftere kortere, når man går. Fingerled De led i hænderne som oftest påvirkes er fingrenes yderled og tomlens rodled. Fingrene kan føles stive, blive knudrede, ømme, og lettere fejlstillinger kan opstå. Derudover er det heller ikke ualmindeligt med svaghed i hænderne. Det kan f.eks. være svært at knytte hænderne, bære noget tungt, skrive og anvende saks. Artrose kan forekomme i alle led, som har bruskbeklædte ledoverflader. Hvorfor får man artrose? Der findes et antal kendte risikofaktorer for at få artrose. Nogle kan vi ikke påvirke. Til disse hører blandt andet Alder Artrose forekommer allerede i 30-års-alderen, men forekomsten øges kraftigt efter 50-årsalderen. En forklaring er, at brusken, som er levende væv, også aldres og dermed ikke er lige så stærk som i de unge år. Køn Samlet set får noget flere kvinder end mænd artrose. Fordelingen ser lidt forskellig ud for hånd-, hofte- og knæartrose. Kvinder har oftere artrose i knæled og hænder, mens det er mere almindeligt med hofteartrose blandt mænd. Arvelighed Artrose i familien øger risikoen for selv at få artrose, idet man kan arve følsom brusk. 18 Godt Liv med Artrose i Danmark

5 Til de risikofaktorer som helt eller delvist kan påvirkes hører Overvægt Overvægt medfører forøget risiko for at udvikle frem for alt knæartrose pga. øget ledbelastning. Men risikoen øges desuden for hånd- og hofteartrose, hvilket tyder på, at der findes stofskifterelaterede og inflammatoriske faktorer, som indvirker hos overvægtige. Ledskade Halvdelen af alle med menisk eller korsbåndsskade i knæleddet udvikler artrose år efter skaden. Da mange skader knæene som teenager, betyder det, at man kan have artrose i trediverne. Stor/langvarig belastning på arbejde eller i fritiden En alt for stor belastning uden tilstrækkelig mulighed for at komme til hægterne igen efterfølgende, eller en ensidig belastning på leddene kan give artrose senere i livet. Personer som arbejder indenfor erhverv, som medfører stor ledbelastning i mange år, f.eks. landmænd, brandmænd og værftsarbejdere har en større risiko for at få hofteartrose, mens man kan se en noget øget risiko for håndartrose hos lærere. Eliteidræt medfører ofte en stor belastning af hele kroppen, og nedbrydningen af brusk kan ikke til fulde kompenseres gennem opbygning af ny brusk. Fysisk inaktivitet En alt for lav belastning af brusken gør, at opbygningen af ledbrusken stopper. Det medfører, at opbygningen bliver for lille sammenlignet med nedbrydningen. Brusken har brug for belastning for at have det godt. Muskelsvaghed Svaghed i muskulaturen omkring ledet kan øge risikoen før knæledsartrose. Det kan skyldes, at musklernes evne til at stabilisere knæleddet forringes og belastningen derfor påvirker dele af brusken, som ikke tåler belastning lige godt. Hvordan ved du, om du har artrose? Diagnosen stilles ofte vha. røntgen, men kan også stilles baseret på oplevede symptomer og undersøgelsesfund. Det har vist sig, at overensstemmelsen mellem røntgen og oplevede symptomer er lav; mange har store problemer uden synlige forandringer på røntgen og omvendt. Det er symptomer, og ikke røntgenfund, som styrer behandling. Et tidligt tegn på artrose kan være, at det gør ondt og leddet føles stift om morgenen, eller når man har siddet stille. Stivhed og nedsat bevægelighed kan gøre det svært at udføre ting, som man tidligere har kunnet, f.eks. at gå på hug, tage strømper på eller gribe om ting. Artrose starter ofte i et enkelt led, og symptomerne begynder snigende. Smerten opstår til at begynde med ved bevægelse og belastning af leddet, men senere i sygdomsforløbet kan smerten også forekomme i hvile. Artroseudviklingen er i de fleste tilfælde langsom og kan for nogen stoppe helt, mens andre forværres relativt hurtigt. En dårlig periode kan efterfølges af en bedre, og det er i dag ikke muligt at forudsige prognosen for den enkelte. Vi ved dog at træning og vægttab, hvis man er overvægtig, er effektivt og bremser eller forhindrer forværring av symptomer. De røntgenforandringer, som kan ses ved artrose, er mindsket ledspalte, osteofytter (udvækst af knoglevæv), cystedannelse (væskeholdigt hulrum) i knoglen og sklerosering (fortætning) af Godt Liv med Artrose i Danmark 19

6 knoglen under ledbrusken. Der kan gå år fra de første symptomer, inden lidelsen kan ses på røntgen, men allerede inden røntgenforandringerne opstår, er der forandringer i leddet, som man nogle gange kan se med en kikkertundersøgelse. Som tidligere påpeget, så er det symptomer og ikke fund ved røntgen eller kikkertundersøgelse, som styrer behandlingsvalg. Hvad kan man gøre ved artrose? Der findes på nuværende tidspunkt ingen pille, som kan forhindre, at artrose opstår, eller kan helbrede lidelsen. Behandlingen går ud på at formindske symptomer og forbedre funktionen i leddet ved bedre at forstå sygdommen, at træne for derefter at kunne være fysisk aktiv på et normalt niveau, og hvis der er behov for det, tabe sig. Artrosebehandling kan anskues som en pyramide, hvor den nederste del udgøres af information, træning og vægtreduktion (ved behov). Dette bør tilbydes alle, som har artrose, så tidligt som muligt i sygdomsforløbet. Figur 3: Behandlingspyramiden. Behandlingen i den nederste del af pyramiden bør tilbydes alle, som har artrose, så tidligt som muligt i sygdomsforløbet. Den midterste del bør tilbydes til dem, der ikke har tilstrækkelige effekt af den nederste del, mens operation (den øverste del) kun skal tilbydes, når al ikkeoperativ behandling er afprøvet uden tilfredsstillende effekt. Information Det er vigtigt, at alle med artrose får grundlæggende information om artrose, og om hvordan man selv kan påvirke sin situation. Det er vigtigt for at undgå uro og frygt, øge motivationen til træning og på den måde forbedre ens selvoplevede helbred og livskvalitet. Patientuddannelse er en god måde til at forbedre kundskab og tiltro til ens egen formåen. Ved uddannelsen kan man også møde andre i lignende situationer og udveksle erfaringer. Træning Træning er den behandling, som har den bedste effekt for de fleste mennesker med lette 20 Godt Liv med Artrose i Danmark

7 til store besvær pga. artrose. Træning har vist sig at mindske smerte og lette aktiviteter i hverdagen hos personer med artrose. En fysisk aktiv livsstil har desuden mange positive sideeffekter, såsom stærkere hjerte og bedre kondition. Vægtreduktion foregår også bedst sammen med træning. Vægtreduktion Overvægt er et mere og mere almindeligt problem og er en kendt risikofaktor for et flertal af sygdomme, herunder artrose i hofte, knæ og fingerled. Ved gang er den faktiske belastning på ledet to til tre gange større end kropsvægten, hvilket gør at selv små forskelle i kropsvægt kan have store konsekvenser for ledbelastningen. Overvægt medfører sandsynligvis forstyrrelser i stofskiftet, hvilket kan forklare den øgede risiko for fingerledsartrose. Overvægt hænger også sammen med en hurtigere forværring af røntgenforandringerne ved artrose. Ved overvægt er vægtreduktion et vigtigt mål, som kan reducere smerte og forbedre funktion. Daglige aktiviteter Man ved i dag, at der skal meget mere end almindelige daglige aktiviteter til for at skade led og muskler. Det er kun godt at være i gang med almindelig daglig aktivitet som at handle, lave mad og arbejde i haven. Det kan ses som en måde at holde krop og sjæl i form. Ved at holde fast ved fritidsaktiviteter og sociale aktiviteter, som giver glæde, kan man forebygge depression. Træning er med til at gøre dig mere parat at klare de daglige aktiviteter på en god måde. Mange synes, at dette er paradoksalt, men træning er med til at mindske smerten og forbedre din fysiske funktion. At egne sig til noget, som man har det godt med og/eller føler sig engageret i, kan også være en god strategi til at aflede smerte. I de tilfælde, hvor disse indsatser er utilstrækkelige, kan medicin, hjælpemidler, såsom ganghjælpemidler og skoindlæg fungere som supplement. Disse behandlinger findes i midten af behandlingspyramiden. Lægemidler Paracetamol (f.eks. Panodil, Pamol og Pinex) er oftest førstevalg til smertelindring ved artrose. Paracetamol er det lægemiddel, som giver færrest bivirkninger, og det passer godt til behandling efter behov. Man skal ikke overskride den ordinerede dosis, da dette kan give leverpåvirkning. NSAID/COX-hæmmere (f.eks. Ipren, Naproxen, Ibuprofen og Voltaren) anbefales, når paracetamol ikke har tilstrækkelig effekt, og hvis der findes tydelige inflammatoriske tegn. Disse lægemidler dæmper smerte, hævelse og stivhed, men kan relativt hyppigt give bivirkninger fra maven og anbefales derfor ikke, hvis du har blødende mavesår. Man er gennem de sidste år desuden blevet opmærksom på, at visse af disse lægemidler kan øge risikoen for hjertekarsygdomme. Binyrebarkhormon-indsprøjtning (kortison) kan anvendes, hvis leddet er blevet irriteret (inflammation), er hævet og varmt. Dette kan give smertereduktion i 1-4 uger, men ingen forskning har vist nogen langtidseffekter. Andre præparater Glukosamin findes naturligt i leddene, og man får disse byggesten via maden. Eventuelt kan et ekstra tilskud af glukosamin hjælpe med til at opbygge ledbrusken hos nogle få personer med artrose. Man ved på nuværende tidspunkt ikke, hvem der kan have effekt af det. Det er Godt Liv med Artrose i Danmark 21

8 nødvendigt med mere forskning for at afklare dette. Et enkelt råd for at afklare, om det hjælper for dig, er at prøve det i seks uger og derefter stoppe med behandlingen. Får du det dårligere, mens du ikke tager glukosamin, og bedre, hvis du starter igen, kan behandlingen opfattes at have en vis effekt. Hjælpemidler For at aflaste et led, skabe bedre forudsætninger for at leddet kan modstå belastning og give en stabiliserende effekt, kan et bind/en skinne, der sidder rundt om leddet, hjælpe. Et eksempel på dette er knæ- eller håndledsstøtte. Af og til kan det være nødvendigt at forbedre belastningsmønsteret i fod og/eller knæled ved at få skoindlæg lavet af en ortopædisk skomager eller fysioterapeut. I perioder kan det være nødvendigt at anvende ganghjælpemidler for at aflaste det smertefulde led uden at halte og dermed overbelaste andre led. Der findes også diverse hjælpemidler, som kan være til nytte ved håndartrose. Disse har oftest til formål at give et større greb og undgå belastende yderstillinger for håndens led. Operation (Kirurgi) Toppen af pyramiden udgøres af kirurgiske indgreb. De fleste kan leve med sin artrose ved hjælp af andre behandlinger, men hvis smerten bliver for høj, kan det blive nødvendigt med operation. Det er kun 10% af alle personer med artrose, som får brug for operation. Alloplastik. Det syge led skiftes helt eller delvist ud med kunstige ledflader i metal og plastik. Mest almindeligt er det, at man opererer hofte-, knæ-, og visse fingerled. Den største gevinst efter operationen er, at smerten formindskes eller forsvinder helt, mens bevægeligheden mange gange stadig er begrænset. Osteotomi. Ved svære fejlstillinger, hvor den ene af de to ledkamre i knæleddet er velbevaret, mens den anden har tynd eller ingen ledbrusk, kan man for at forbedre belastningen udføre en såkaldt osteotomi. En kileformet del af underbenet tages væk for at forskyde belastningen til det ledkammer, som stadig er relativt upåvirket af artrose. Herefter sættes der en metalskinne og skruer fast til knoglen, så knoglen heler som den skal. Alle har godt af træning Træning har mange positive effekter på helbredet. Kondition Konditionen, eller iltoptagelsesevnen, er et mål for kroppens evne til at optage ilten i indåndingsluften. Ved en god kondition mindskes den oplevede anstrengelse ved fysisk aktivitet, og man kommer sig hurtigere efter udført fysisk arbejde. Konditionen afhænger i stor grad af funktionen af hjerte og kar og på tilførelsen af ilt til muskulaturen. Hjerte og kar Træning gør, at hjertet bliver stærkere og formår at pumpe mere blod ud ved hvert slag. Det gør, at et bestemt arbejde kan udføres med en lavere puls og dermed en mindre belastning på hjertet. Træning bidrager til, at mængden af små blodkar øges, hvilket sænker blodtrykket og forbedrer blodtilførslen til muskulaturen, som dermed orker at arbejde i længere tid. Muskulatur Træning gør, at nerveimpulserne mellem hjernen og musklerne øger hastigheden og automatiseres mere og mere. Musklen aktiverer samtidig gradvist flere muskelfibre. Dette 22 Godt Liv med Artrose i Danmark

9 medfører, at musklernes kapacitet kan udnyttes bedre, og reaktionsevnen øges. Musklerne tilpasser sig den øgede belastning, som træning medfører, ved at muskelfibrene vokser i størrelse. Den forbedrede nerveledningshastighed, det øgede antal muskelfibre, som aktiveres, og den øgede størrelse på hver muskelfiber giver en større styrke og højere præcision. Knoglerne Knoglen er en levende substans, som reagerer på belastning ved at forstærkes, præcis som muskler. Ved at belaste knoglerne regelmæssigt kan knogletætheden øges. Det har vist sig, at intensiv fysisk træning i ungdomsårene, hvor nydannelse af knogle er størst, giver et stærkere skelet gennem hele livet. Selv ved aflastende træning som svømning og bassintræning kan knogletætheden forbedres ved at musklerne trækker sig sammen og dermed øger belastningen på skelettet. Vægt Både appetitten og kroppens energiomsætning påvirkes af træning. Hvis man har behov for at tabe sig, er der ingen grund til at holde pulsen nede, hvis man ellers har lyst og evne til at arbejde med en højere puls. Men det er også fint at træne med en moderat puls, hvis man vil tabe sig. Det vigtigste er, at man træner og har det godt med det. Fedt vejer mindre end muskler, og eftersom regelmæssig træning ofte medfører, at muskelmassen øges, kan nedgangen i kropsvægt i perioder være moderat, på trods af, at mængden af fedt mindskes. Mindsket vægt reducerer ledbelastningen i hverdagsaktiviteter, og det bliver lettere at bevæge sig. Derudover har en vægtreduktion mange gange andre positive helseeffekter som mindre belastning på hjerte og kar samt mindre risiko for diabetes. Smertelindring Ved træning frigives endorfiner, som er kroppens egen morfin og lykkepille. Frigivelsen af endorfiner fører til mindre smerte og øget velbefindende. Gennem træning stimuleres også andre sensoriske systemer via led og muskler. Det fungerer på samme måde, som når man gnider sig på huden efter at have slået sig. Hjernen bliver så optaget af at tage i mod information (impulser) fra led- og muskelnerver i stedet for impulser fra smertenerver, og oplevelsen af smerte mindskes. Derudover medfører regelmæssig træning, at du føler dig friskere, har lettere ved at klare hverdagen, forbedrer søvnen og får et bedre velbefindende. Verdenssundhedsorganisationen WHO anbefaler, at alle mennesker uanset skade, sygdom eller alder bør være fysisk aktive minimum 30 min. om dagen. Aktiviteten skal være med moderat intensitet og ligge ud over almindelige kortvarige dagligdagsaktiviteter. Hvis de 30 minutter deles op, skal aktiviteten vare mindst 10 minutter. Mindst 2 gange om ugen skal der indgå aktiviteter af mindst 20 minutters varighed, som vedligeholder eller øger konditionen og muskel- og knoglestyrken. Dette kræves for at bibeholde et godt helbred og undgår sygdomme som diabetes, visse former for cancer, forhøjet blodtryk og andre sygdomme, som skyldes inaktivitet. Denne anbefaling gælder selvfølgelig også for personer med artrose. Den optimale træning og træningsdosis er individuel og beror på alder, tidligere træningsvaner, graden af funktionsindskrænkning, fysisk kapacitet og helse tilstand. Hvis man ikke tidligere har lavet nogen træning, kan det være en god idé at begynde stille og roligt for at kunne vurdere effekten, og derefter gradvist at øge træningen. Træning er også godt for brusken Udover de almene effekter af træning, har træning også positive effekter ved artrose. Når brusken belastes og aflastes, som ved f.eks. gåture, får det næring gennem ledvæsken, som pumpes ind og ud. Desuden stimuleres nydannelsen af brusk, hvilket forbedrer dets holdbarhed. Godt Liv med Artrose i Danmark 23

10 Det man træner, bliver man god til. Ved at træne bevægeligheden i leddet, bliver det lettere at udføre aktiviteter som at tage strømper på, komme op og ned fra gulvet og komme ind og ud af en bil. Ved at træne styrke i de muskler, som bruges til f.eks. at gå på trapper eller rejse sig fra siddende, bliver det lettere at klare hverdagens aktiviteter. Træning af koordination, det vil sige at anvende den rigtige muskel på det rigtige tidspunkt med rigtig kraft, gør det lettere at kontrollere bevægelser som f.eks. at gå på ujævnt underlag. Træning som ikke udføres hjælper ikke, og de positive effekter af træning forsvinder, når man stopper med at træne. For at bibeholde træningseffekten skal man træne kontinuerligt og regelmæssigt. Det er derfor vigtigt at vælge træning, som udføres af lyst og er sjovt. Det handler også ofte om at få træningen til at blive en del af de daglige rutiner. Eksempler på træning/fysisk aktivitet, som ofte fungerer godt, er gåture, stavgang, bassintræning på hold, dans, cykling, håndtræning, gymnastik og styrketræning. Er det ok at træne, når det gør ondt? Når man går i gang med at træne, kan smerten midlertidigt stige. Den naturlige reaktion på smerte er at undgå det, som gør ondt. Denne reaktion er vigtig ved akut smerte for at undgå skade, som f.eks. når man lægger hånden på en varm kogeplade, men ved artrose er smerten mere langvarig, og så er det ikke farligt at bevæge sig trods smerte. Eftersom vi alle er forskellige, har vi også forskellige måder at reagere på smerten. Nogle stopper med aktiviteter, som gør ondt, for at give det hvile og få smerten væk på den måde. Dette fører ofte til et endnu større funktionstab. Andre ignorerer helt smerten som et advarselssignal, hvilket ofte medfører, at smerten gradvist øges. En model, som kan anvendes ved træning, er at finde grænsen for acceptabel smerte. Det er ikke farligt, at det gør ondt, når man træner, så længe smerten ikke overskrider grænsen for, hvad der opleves som acceptabel smerte og er formindsket 24 timer efter til samme niveau som før træningen. Denne grænse er individuel og kan variere fra dag til dag eller uge til uge. Hvis smerten under træningen overskrider grænsen for acceptabel smerte, eller er der længere end 24 timer efter, bør man skrue ned for intensiteten. Det er vigtigt at være lydhør overfor kroppen og finde en balance i træningen, hvor dit besvær med leddet ikke forværres. Ved at fokusere på mål med træningen i stedet for smerten, kan smerten opleves som værende mindre. Glem ikke at have det sjovt! 24 Godt Liv med Artrose i Danmark

11 Fysioterapi og ergoterapi Selvhjælp er den vigtigste del af behandlingen ved artrose. Af og til kan man imidlertid have behov for lidt ekstra hjælp i en kortere periode eller for at komme videre med træningen. Her kan fysioterapeuten hjælpe med: Individuel vurdering af dit ledbesvær, din funktion og dit aktivitetsniveau, for at du kan få den behandling, der passer til dig. Træning. Fysioterapeuten kan hjælpe dig med at finde passende træningsformer og skræddersy træningen efter dine behov. Viden. Hvis du føler dig usikker på, hvordan du skal gøre, eller hvor eller hvordan det skal føles, kan du få råd og vejledning. Smertelindring. Fysioterapeuten har mange metoder, som kan lindre din ledsmerte, så du kan træne, f.eks. TENS og akupunktur. Hjælpemidler. Ved behov kan fysioterapeuten hjælpe dig med at få et ganghjælpemiddel, hvis et smertefuldt led har behov for aflastning i en periode. Inspiration og motivation. Når det gør ondt, eller man ikke har trænet længe, kan det være svært at komme i gang. At træne hos fysioterapeuten i 6-8 uger, samtidig med at man kommer i gang med andre aktiviteter, kan lette overgangen til selvtræning. Af ergoterapeuten kan du få hjælp til: Individuel vurdering af ledbesvær og funktion i hånden. Træning. Ergoterapeuten kan hjælpe dig med at udforme et individuelt håndtræningsprogram. Viden. Hvis du føler dig usikker på, hvad du kan og ikke kan gøre, kan du få råd om ledaflastende arbejdsmåder. Hjælpemidler. Ergoterapeuten kan give dig gode råd om, hvilke hjælpemidler der kan lette din håndfunktion i hverdagen. Der er også mulighed for at få en individuelt tilpasset skinne, som giver hånden støtte og dermed letter funktionen. Godt Liv med Artrose i Danmark 25

12 Her kan du få yderligere information På Internettet kan du finde mere information på: Hjemmesiden for GLA:D og GLA:D-databasen Patientorganisationen for alle patienter, pårørende og andre interesserede. min.medicin.dk og Råd om sundhed, sygdom og lægemidler. Stil spørgsmål om artrose. Basisbehandling af artrose. Om behandling. Fysisk aktivitet - håndbog om forebyggelse og behandling. Om effekt og eventuelle bivirkninger ved fysisk aktivitet ved en række forskellige lidelser, herunder artrose (s. 288). Primært henvendt til fagpersoner. 26 Godt Liv med Artrose i Danmark

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt

Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt Flere og flere danskere rammes af slidgigt. Forskerne har nu et sikkert bud på, hvad der hjælper, og hvad der ikke gør. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 04. februar

Læs mere

Tag hånd om hundens led. For daglig bevægelse

Tag hånd om hundens led. For daglig bevægelse Tag hånd om hundens led En informationsguide til hundeejere Mange år med et aktivt liv sætter sine spor Leg, apportering, hundesport, jagt og lange spadsereture er blot nogle af de aktiviteter, som du

Læs mere

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE Slidgigt - en folkesygdom Stort set alle over 60 år har tegn på slidgigt i mindst ét led. Det er den hyppigste ledsygdom og en af de mest udbredte kroniske lidelser i Danmark.

Læs mere

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre 18 smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre Smerter i ryg og bækken er den hyppigste årsag til sygefravær blandt gravide kvinder og bækkenløsning i graviditeten koster det danske samfund 300.000 sygedage

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER Håndled Skulderled Albueled Nakke smerter Ryg smerter Hofte og lyske Træthedsbrud Forreste knæsmerter Løberknæ Knæskalssene Skinneben Achillessene

Læs mere

Meniskoperation Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling

Meniskoperation Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling Meniskoperation Patientinformation Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling Menisk Et knæled indeholder 2 menisker - en indre og ydre menisk Ydre Indre Menisken er kileformet med sin tykkeste

Læs mere

INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION

INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk Du får udleveret denne pjece, fordi vi gerne vil give dig en grundig

Læs mere

Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ

Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Patientinformation Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 2 Rev. aug. 2010 Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Det er vigtigt at du medbringer

Læs mere

Øvelser til patienter der har fået en ny hofte

Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Patientinformation Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 2 Rev. aug. 2010 Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Det er vigtigt at du medbringer

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Patient information vedr. forreste korsbåndsskader

Patient information vedr. forreste korsbåndsskader Sportsmedicin Region Midt Patient information vedr. forreste korsbåndsskader En forreste korsbåndsskade er en meget almindelig idrætsskade. Årligt diagnosticeres ca. 4.500 nye korsbåndsskader i Danmark,

Læs mere

Efter en rekonstruktion af korsbåndet vil der gå ca. 1 år, før man føler, at knæet fungerer så optimalt som muligt.

Efter en rekonstruktion af korsbåndet vil der gå ca. 1 år, før man føler, at knæet fungerer så optimalt som muligt. En forreste korsbåndsskade er en meget almindelig akut knæskade. Årligt diagnosticeres ca. 4.500 nye korsbåndsskader i Danmark, hvoraf ca. 3.000 bliver opereret. Der findes to korsbånd i knæet, et forreste

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Undervisning i varmtvandsbassin. Med øvelser

Undervisning i varmtvandsbassin. Med øvelser Undervisning i varmtvandsbassin Med øvelser 2 Undervisning i varmtvandsbassin Undervisning i varmtvandsbassin Mange mennesker med gigt har stor gavn og glæde af undervisning i varmt vand. Det styrker muskler,

Læs mere

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med søm og skruer

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med søm og skruer 2. korrektur Hoftebrud Opereret med søm og skruer Hensigten med denne pjece er, at give dig og dine pårørende information efter operation for hoftebrud. Indlæggelsen Indlæggelsestiden er meget individuel,

Læs mere

Informationsmateriale til patienter med gigt. Regionshospitalet Silkeborg

Informationsmateriale til patienter med gigt. Regionshospitalet Silkeborg Informationsmateriale til patienter med gigt Regionshospitalet Silkeborg I det følgende informationsmateriale kan du læse lidt om, hvordan du kan bruge kroppen så hensigtsmæssigt som muligt, så du tager

Læs mere

Tag hånd om kattens led

Tag hånd om kattens led Tag hånd om kattens led En informationsguide til katteejere Mange år med et aktivt liv sætter sine spor At hoppe ned fra sengen, jage og vogte sit revir er bare nogle af de aktiviteter, der udfylder kattens

Læs mere

Basisbehandling af artrose. - en sammenstilling af evidensen for let til moderat artrose Af Carina Thorstensson og Ewa Roos

Basisbehandling af artrose. - en sammenstilling af evidensen for let til moderat artrose Af Carina Thorstensson og Ewa Roos Basisbehandling af artrose - en sammenstilling af evidensen for let til moderat artrose Af Carina Thorstensson og Ewa Roos 1 Forord Denne danske udgave af Basisbehandling af Artrose henvender sig til sundhedsprofessionelle

Læs mere

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med hemiprotese

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med hemiprotese 2. korrektur Hoftebrud Opereret med hemiprotese Hensigten med denne pjece er, at give dig og dine pårørende information efter operation for hoftebrud. Indlæggelsen Indlæggelsestiden er meget individuel,

Læs mere

Ortopædkirurgi ved fod, knæ, hånd og skulderlidelser

Ortopædkirurgi ved fod, knæ, hånd og skulderlidelser Zell eleven 2015 Ortopædkirurgi ved fod, knæ, hånd og skulderlidelser Uffe Jørgensen. Professor, overlæge, dr.med. Ortopædkirurgisk afd. O Odense Universitetshospital Syddansk Universitet uj@quattroclinic.dk

Læs mere

Kikkertoperation i knæet, hvor menisken syes - information og træningsprogram

Kikkertoperation i knæet, hvor menisken syes - information og træningsprogram Kikkertoperation i knæet, hvor menisken syes - information og træningsprogram Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Idrætsklinikken Operation Du har haft en skade på din menisk, som var

Læs mere

PRP (Platelet Rich Plasma)

PRP (Platelet Rich Plasma) Patientinformation PRP (Platelet Rich Plasma) Behandling af kroniske seneskader med kroppens egne væksthormoner Velkommen til Middelfart Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling Idrætsklinikken - Middelfart Middelfart

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Patientvejledning. Slidgigt i fingrene. Stivgørende operation eller ledprotese

Patientvejledning. Slidgigt i fingrene. Stivgørende operation eller ledprotese Patientvejledning Slidgigt i fingrene Stivgørende operation eller ledprotese Slidgigt i fingrene er meget almindeligt. Oftest er det tommelens rodled, der påvirkes, men også fingrenes yderled og mellemled

Læs mere

ACL rekonstruktion. Patientinformation. Forreste korsbåndsskade

ACL rekonstruktion. Patientinformation. Forreste korsbåndsskade ACL rekonstruktion Patientinformation Forreste korsbåndsskade En forreste korsbåndsskade er en meget almindelig idrætsskade. Årligt diagnosticeres ca. 4.500 nye korsbåndsskader i Danmark, hvoraf ca. 3.000

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning

Læs mere

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan

Læs mere

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 HOFTEALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig mobilisering

Læs mere

Når sport giver smerter

Når sport giver smerter Når sport giver smerter Gode råd om, hvorledes du tackler smerter efter sport Smertestillende medicin hører ikke hjemme i sportstasken Sport og smertestillende medicin er generelt en dårlig kombination,

Læs mere

Patientvejledning. HemiCAP. Miniprotese i knæ

Patientvejledning. HemiCAP. Miniprotese i knæ Patientvejledning HemiCAP Miniprotese i knæ Beskadigelse af brusken i knæet sker typisk i forbindelse med udøvelse af sport eller ved ekstreme fysiske belastninger af knæet under arbejde. Oftest opstår

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Patientvejledning. Meniskskade fiksering af løs menisk. (Ved syning eller med stifter)

Patientvejledning. Meniskskade fiksering af løs menisk. (Ved syning eller med stifter) Patientvejledning Meniskskade fiksering af løs menisk (Ved syning eller med stifter) Den hyppigste årsag til gener i knæet er meniskskader. Inde i knæleddet fungerer menisken som en støddæmper ved bevægelse.

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

Overrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit

Overrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Overrivning af achillessenen -operativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Generel vejledning Overrivning af achillessenen Lægmuskulaturen samles

Læs mere

Patientvejledning. Meniskskade. Knæartroskopi

Patientvejledning. Meniskskade. Knæartroskopi Patientvejledning Meniskskade Knæartroskopi Den hyppigste årsag til gener i knæet er meniskskader. Inde i knæleddet fungerer menisken som en støddæmper ved bevægelse. Uden menisken ville knoglebrusken

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 DE FØRSTE DAGE Denne pjece indeholder øvelser til den første fase efter din

Læs mere

Forreste korsbåndsoperation. Patientinformation. Regionshospitalet Silkeborg Ortopædkirurgisk afdeling Idrætsklinikken

Forreste korsbåndsoperation. Patientinformation. Regionshospitalet Silkeborg Ortopædkirurgisk afdeling Idrætsklinikken Forreste korsbåndsoperation Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Ortopædkirurgisk afdeling Idrætsklinikken Information vedrørende forreste korsbåndsskader En forreste korsbåndsskade er en meget

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE Knogleskørhed - en folkesygdom Knogleskørhed kaldes også for osteoporose. Sygdommen er kendetegnet ved, at knoglerne har mistet så meget styrke, at selv mindre belastninger

Læs mere

Løberknæ. (Iliotibial band syndrom) Af Fysioterapeut dennis K. sjøgren

Løberknæ. (Iliotibial band syndrom) Af Fysioterapeut dennis K. sjøgren Løberknæ (Iliotibial band syndrom) Af Fysioterapeut dennis K. sjøgren Løberknæ er den hyppigste årsag til smerter på ydersiden af knæet hos løbere. Og er relateret til stramhed af det iliotibiale bånd,

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Museskader. Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100

Museskader. Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 Museskader Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Hvad kan du gøre for at undgå museskader? Museskader

Læs mere

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Optræning Af bækkenbunden Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Indhold Bækkenbunden...3 Bughulen...4 Venepumpeøvelser...5 Træning af bækkenbunden...7 Knibeøvelser...9 Lette

Læs mere

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp?

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Maja Schick Sommer Fysioterapeut, cand.scient.san., Ph.d stud. Carina Nees Fysioterapeut, Master i Idræt og Velfærd Center for Kræft og Sundhed,

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

Aarhus Universitetshospital. Information vedrørende rekonstruktion af indvendige sideledbånd. Forundersøgelse

Aarhus Universitetshospital. Information vedrørende rekonstruktion af indvendige sideledbånd. Forundersøgelse Ved forvridning af knæleddet ses hyppigst beskadigelse af indvendige sideledbånd. Beskadigelsen kan være ledsaget af meniskskade eller læsion af øvrige ledbånd eller korsbånd. Skaden vil dog ofte være

Læs mere

Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi)

Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi) Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi) 2 Indholdsfortegnelse 1. Kikkertundersøgelse af knæ...4 2. Medicin...6 3. Undersøgelsesdagen...7 3.1 Forberedelse...7 3.2 Kikkertundersøgelsen/operationen...7 4.

Læs mere

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Gør det ondt? -- kan vi undgå muskel- og skeletbesvær? -v. Pia Jakobsen Program Forebyggelse af MSB i tre led Den bio-psyko-sociale model Egenindsats Virksomhedens indsats Drøftelser undervejs Ondt i kroppen

Læs mere

Guide: Gå dig i form - helt uden at løbe

Guide: Gå dig i form - helt uden at løbe Guide: Gå dig i form - helt uden at løbe Læs her hvordan du tager gåturen nogle skridt videre og gør den til motion, der sagtens kan konkurrere med løb. Af Line Felholt, december 2012 03 Gå dig i form

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER der har fået foretaget inforation i KNÆleddet

Læs mere

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Næsten alle gravide bør motionere lige så meget som resten af den voksne befolkning. Det vil sige at man som gravid skal holde sig i god form

Læs mere

Knæprotese. Øvelsesprogram. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Knæprotese. Øvelsesprogram. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Knæprotese Øvelsesprogram Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Øvelser for patienter med knæprotese Generel information Smertestillende medicin bør tages ca. en halv time

Læs mere

Øvelser til dig med morbus Bechterew

Øvelser til dig med morbus Bechterew Øvelser til dig med morbus Bechterew Vi har udarbejdet et grundlæggende program, som indeholder de øvelser, der er nødvendige, for at du kan bevare bevægeligheden og forebygge, at ryggen bliver krum. Det

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Kiropraktik for hunde. Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor

Kiropraktik for hunde. Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor Kiropraktik for hunde Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor Hvad er Kiropraktik? Selve ordet kiropraktik stammer fra græsk. Det græske ord cheir betyder hånd og praktike betyder at

Læs mere

fysisk aktivitet, motion, træning Har du ikke tid til at dyrke motion nu, må du sætte tid af til sygdom senere.

fysisk aktivitet, motion, træning Har du ikke tid til at dyrke motion nu, må du sætte tid af til sygdom senere. 10 nemme øvelser 40 råd om fitness FITNESS fysisk aktivitet, motion, træning Har du ikke tid til at dyrke motion nu, må du sætte tid af til sygdom senere. Fitness = allround motion og træning giver: VELVÆRE,

Læs mere

Patientvejledning. Leddegigt. I hånd- og fingerled

Patientvejledning. Leddegigt. I hånd- og fingerled Patientvejledning Leddegigt I hånd- og fingerled Leddegigt er en alvorlig sygdom, der påvirker mange led, ikke mindst i hånden og fingrene. Ofte angribes mange af kroppens led af en betændelses lignende

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

KOOS Spørgeskema til knæpatienter

KOOS Spørgeskema til knæpatienter Knee injury and Osteoarthritis Outcome Score (KOOS), Danish version, nov 1997. 1 KOOS Spørgeskema til knæpatienter Dato CPR nr. Navn Vejledning: Dette spørgeskema indeholder spørgsmål om, hvordan Du oplever

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

SYGDOMME FODEN OG ANKLENS ANATOMI

SYGDOMME FODEN OG ANKLENS ANATOMI SYGDOMME FODEN OG ANKLENS ANATOMI Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk FODENS ANATOMI Foden består af 26 knogler. 1 hælben (calcaneus), 1 rulleben

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om operation for ledskred af knæskallen (MPFL-rekonstruktion)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om operation for ledskred af knæskallen (MPFL-rekonstruktion) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om operation for ledskred af knæskallen (MPFL-rekonstruktion) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information

Læs mere

Øvelsesprogram til brystopererede

Øvelsesprogram til brystopererede Øvelsesprogram til brystopererede Regionshospitalet Randers Fysioterapien Hensigten med denne pjece er at give oplysninger og råd, som kan bidrage til at mindske gener efter brystoperationen. Efter en

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater.

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater. Smidighed er vigtig for at kroppen kan fungere og præstere optimalt. Og der er en vis range of motion (ROM) i leddene, som er optimal for forskellige sportsgrene og aktiviteter. Men smidighed alene er

Læs mere

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI Ergoterapi og fysioterapi, august 2012 Psykiatrisk Center Hvidovre Brøndbyøstervej 160 2605 Brøndby Psykiatrisk Center Hvidovre Psykiatrisk Center Hvidovre 2 Indledning På Psykiatrisk

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER med rekonstruktion af knæskallens indvendige

Læs mere

Træningsvejledning til. Fitmaster Axos Multitræner

Træningsvejledning til. Fitmaster Axos Multitræner Træningsvejledning til Trainingsanleitung für Kraftstation FITMASTER Fitmaster Axos Multitræner Art. No.: 7752-400 D GB F NL E I PL P DK CZ Auf 100 % Altpapier gedruckt! DK Træningsvejledning til FITMASTER

Læs mere

Vind over gigten med naturmedicin

Vind over gigten med naturmedicin Vind over gigten med naturmedicin 96 procent af landets gigtramte bruger naturmidler - knap halvdelen oplever er tydeligt positiv effekt Af Torben Bagge, 17. september 2012 03 Guide: Vind over gigten med

Læs mere

16 ØVELSER DER STYRKER DIG

16 ØVELSER DER STYRKER DIG 16 ØVELSER DER STYRKER DIG STRÆK DIG STÆRK - NÅR DU HAR 5 MINUTTER - I PAUSER PÅ ARBEJDET OG I FRITIDEN Øvelserne på disse ark kan ved lidt træning mindske smerter i nakke-, skulder- og armmusklerne. De

Læs mere

guide slidgigt få styr på dine led sider Februar 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide slidgigt få styr på dine led sider Februar 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide Februar 2015 14 sider slidgigt få styr på dine led Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 SLIDGIGT INDHOLD SIDE 4 Kan du med lethed nå gulvet med håndfladerne, når du står med strakte ben,

Læs mere

Patientinformation -om hoftebrud og hofteprotese

Patientinformation -om hoftebrud og hofteprotese Patientinformation -om hoftebrud og hofteprotese Regionshospitalet Randers/Grenaa Ortopædkirurgisk afdeling Denne pjece er en orientering om, hvad du kan og må med en kunstig hofte indsat efter hoftebrud.

Læs mere

Ansigtsløft. - information til patienter

Ansigtsløft. - information til patienter Ansigtsløft - information til patienter Ansigtsløft Ved et ansigtsløft opstrammes løs hud på siden af munden, langs kæben og under hagen. Samtidig opstrammes underliggende bindevæv og overflødigt fedt

Læs mere

a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft

a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft Motivation = motiv til at bevæge sig/flytte sig Motivation har en retning.(mål)og en intensitet. MOTIVATION

Læs mere

Arbejdsmiljø i landbruget

Arbejdsmiljø i landbruget Arbejdsmiljø i landbruget 2010 vfl.dk Det Europæiske Et Fællesskab løft til dine og Ministeriet led for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Et_løft_til_dine_led.indd

Læs mere

Halsbrand og sur mave

Halsbrand og sur mave Halsbrand og sur mave HALSBRAND, SUR MAVE OG MAVESÅR Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller store måltider. Andre kender til mavesmerter,

Læs mere

Fig. 1. Normal forfod som viser hallux valgus vinklen og intermetatarsal vinklen.

Fig. 1. Normal forfod som viser hallux valgus vinklen og intermetatarsal vinklen. Den smertende storetåknyst Hvad er en knyst? En knyst er et fremspring på en underliggende knogle. Årsagen til at knyster giver smerter er at bløddelsvævene udsættes for et tryk mellem knogle og fodtøj.

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER der har fået foretaget INforation under KNÆskallen

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

Har du smerter! Den officielle definition på smerter er ifølge IASP International Association for the Study of Pain:

Har du smerter! Den officielle definition på smerter er ifølge IASP International Association for the Study of Pain: Har du smerter! Disse informationer om smerter er inspireret af en temadag om smerter afholdt af Gigtforeningen, samt fra info-aftener med GynObs fysioterapeut Laila Breum for medlemmer af Endometriose

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Det er aldrig for sent at begynde at træne. - vi kan gøre det bedre!

Det er aldrig for sent at begynde at træne. - vi kan gøre det bedre! Hold dig aktiv hver dag Det er aldrig for sent at begynde at træne - vi kan gøre det bedre! Vejledning Når du bliver ældre og skridtene lidt kortere, kan det være fristende at give lidt efter og gøre mindre

Læs mere

Til dig, der har født ved kejsersnit

Til dig, der har født ved kejsersnit Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Til dig, der har født ved kejsersnit Råd og vejledning fra sygeplejersken og fysioterapeuten Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Når du

Læs mere

MASSAGEKURSET I HØNG. Skrevet af Marieanne Larsen

MASSAGEKURSET I HØNG. Skrevet af Marieanne Larsen MASSAGEKURSET I HØNG Skrevet af Marieanne Larsen Hvor tit er I selv ikke lidt ømbenet efter at have ligget forkert eller trådt forkert på en gåtur? Det samme sker også for vores hund, men den viser desværre

Læs mere

natur / teknik sjove forsøg med kroppen

natur / teknik sjove forsøg med kroppen Folde hånd og fod Papir, blyant og saks Prøv at folde hånd og fod Tag sko og strømper af Hold om fodsålen (undersiden af foden) og stik forsigtigt fingerspidserne ind mellem tæerne Prøv at slappe af i

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Sådan træner du dine knæ

Sådan træner du dine knæ Sådan træner du dine knæ 45.000 patienter humper hvert år ind på skadestuen med skader i bentøjet i forbindelse med sport og motion. 15 procent af alle skader i løb og fodbold sker i knæet. I denne guide

Læs mere

Senfølger af Polio og Post Polio Syndrom

Senfølger af Polio og Post Polio Syndrom Senfølger af Polio og Post Polio Syndrom Merete Bertelsen Afd. Fysioterapeut i poliogruppen / PTU PTUs Sundhedsdag d. 25.9.08 Polioens 4 faser 1. Akut fase 2. Rehabiliteringsfasen 3. Stabil fase 4. Senfølger

Læs mere

- Anatomi (musklerne og knoglernes anatomi) - Fysiologi og træning. - Fysiologi, kost og ernæring

- Anatomi (musklerne og knoglernes anatomi) - Fysiologi og træning. - Fysiologi, kost og ernæring - Anatomi (musklerne og knoglernes anatomi) - Fysiologi og træning - Fysiologi, kost og ernæring Knoglerne: Skelettet består af 208 knogler. - Rørknogler (arme, ben, fingre mm.) Funktion: sørger for kroppens

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix. December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. gigt. De kendtes. kur mod. sider.

Guide. Foto: Scanpix. December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. gigt. De kendtes. kur mod. sider. Foto: Scanpix Guide December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus De kendtes gigt kur mod 24 sider Råd mod slidgigt Slidgigt INDHOLD: Vores bedste kur mod gigt... 4 Stamceller reparerer...

Læs mere