GLA:D. Deltagermateriale. Godt liv med Artrose i Danmark (GLA:D) 1.4. Deltagermateriale. Godt Liv med Artrose i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GLA:D. Deltagermateriale. Godt liv med Artrose i Danmark (GLA:D) 1.4. Deltagermateriale. Godt Liv med Artrose i Danmark"

Transkript

1 GLA:D Deltagermateriale Godt liv med Artrose i Danmark (GLA:D) 1.4. Deltagermateriale Godt Liv med Artrose i Danmark 15

2 Hvad er artrose? Artrose er en lidelse, som er meget almindelig. Artrose rammer hele leddet, men frem for alt ledbrusken, som bliver tynd og skrøbelig. Dette kan skyldes, at frisk brusk udsættes for alt for stor belastning, eller at brusken af en eller anden årsag er sygt og ikke tåler normal belastning. Artrose er tidligere ofte blevet beskrevet som slitage. Dette er misvisende, idet brusken har behov for belastning for at nydannes, og eftersom en ubalance mellem opbygning og nedbrydning ikke behøver at skyldes nedslidning af ledet. Artrose kan derfor bedre betegnes som ledsvigt (Figur 1). Figur 1: I et raskt led er der balance mellem opbygning og nedbrydning af brusk, mens der i et led med artrose er større nedbrydning end opbygning af brusk. Artrose er den mest almindelige årsag til funktionsnedsættelse hos ældre mennesker, men er også almindelig hos yngre og midaldrende. Omtrent 5% i alderen år har artrose, af disse har mange skadet sit led tidligere i livet. Cirka 8 % af befolkningen i aldersgruppen år har besvær relateret til artrose og forekomsten øges i ældre aldersgrupper. 16 Godt Liv med Artrose i Danmark

3 Det raske led Et led er en forbindelse mellem to tilstødende knogler. Knoglernes ender er beklædt med brusk, som udgør leddets glideflader. Rundt om leddet er en ledkapsel, som stabiliserer leddet og forsyner den med ledvæske. Ledvæsken fungerer som smøremiddel og næring. For at kunne bevæge leddene har vi muskulatur rundt om og ledbånd, som stabiliserer (figur 2). Figur 2: Et raskt led Bruskoverfladerne er glatte og glinsende for at give minimal modstand ved bevægelse, og brusken er elastisk og solid for at give støddæmpning og fordele belastningen over ledoverfladen, når leddet belastes. Så vidt man ved i dag, har brusken ingen smertereceptorer og kan derfor ikke gøre ondt. Ledbrusken indeholder heller ikke nogen blodkar. I stedet kommer næringen til brusken fra den omgivende ledvæske. Brusken kan sammenlignes med en svamp; ved belastning presses væske og affaldsstoffer ud af brusken, og når trykket sænkes, suges ny næring ind i brusken. Det er det, som sker, når vi bevæger os og belaster vores led, f.eks. ved gang, og det at belaste leddene er således en forudsætning for, at brusken har det godt. I et raskt led sker en konstant nedbrydning og genopbygning af bruskceller, og der er balance mellem det, som bygges op, og det, som nedbrydes (figur 1). Forandringer i leddet ved artrose Ved artrose opstår en ubalance mellem opbygning og nedbrydning af brusken i leddet, hvor de nedbrydende faktorer er større. Brusken bliver flosset og kan få sprækker, og senere kan det forsvinde helt, så at de to knogleender glider direkte på hinanden. Det er ikke ualmindeligt med hævelse og forøget varme over det påvirkede led, som kan variere, uden at man helt ved hvorfor. Selv knogler og bløddele (f.eks. muskler) rundt om leddet påvirkes og kan stramme og gøre ondt. Godt Liv med Artrose i Danmark 17

4 Tre led som ofte påvirkes Knæled Symptomer kan være smerte ved belastning, stivhed og instabilitet. Artrose i knæleddet ses ofte i forbindelse med fejlstillinger som kalveknæ eller hjulben. Knase- og kliklyde kan høres og føles, når knæet bøjes og strækkes. Symptomerne kan give besvær ved at gå på trapper og bakker, sidde på knæ og hug samt rejse sig fra siddende. Hofteled Ved hofteledsartrose sidder smerten ofte på hoftens yderside, dybt ind i lysken (hvor hofteleddet faktisk sidder), eller på indersiden eller ydersiden af låret eller ned af dette. Af og til er der ingen hoftesmerte, i stedet føles smerten på knæets inderside. Hofteledsartrose fører ofte til en nedsat bevægelighed i leddet, hvilket kan giv besvær med at komme ind og ud af en bil, tage strømper på, samle ting op fra gulvet og ens skridt bliver oftere kortere, når man går. Fingerled De led i hænderne som oftest påvirkes er fingrenes yderled og tomlens rodled. Fingrene kan føles stive, blive knudrede, ømme, og lettere fejlstillinger kan opstå. Derudover er det heller ikke ualmindeligt med svaghed i hænderne. Det kan f.eks. være svært at knytte hænderne, bære noget tungt, skrive og anvende saks. Artrose kan forekomme i alle led, som har bruskbeklædte ledoverflader. Hvorfor får man artrose? Der findes et antal kendte risikofaktorer for at få artrose. Nogle kan vi ikke påvirke. Til disse hører blandt andet Alder Artrose forekommer allerede i 30-års-alderen, men forekomsten øges kraftigt efter 50-årsalderen. En forklaring er, at brusken, som er levende væv, også aldres og dermed ikke er lige så stærk som i de unge år. Køn Samlet set får noget flere kvinder end mænd artrose. Fordelingen ser lidt forskellig ud for hånd-, hofte- og knæartrose. Kvinder har oftere artrose i knæled og hænder, mens det er mere almindeligt med hofteartrose blandt mænd. Arvelighed Artrose i familien øger risikoen for selv at få artrose, idet man kan arve følsom brusk. 18 Godt Liv med Artrose i Danmark

5 Til de risikofaktorer som helt eller delvist kan påvirkes hører Overvægt Overvægt medfører forøget risiko for at udvikle frem for alt knæartrose pga. øget ledbelastning. Men risikoen øges desuden for hånd- og hofteartrose, hvilket tyder på, at der findes stofskifterelaterede og inflammatoriske faktorer, som indvirker hos overvægtige. Ledskade Halvdelen af alle med menisk eller korsbåndsskade i knæleddet udvikler artrose år efter skaden. Da mange skader knæene som teenager, betyder det, at man kan have artrose i trediverne. Stor/langvarig belastning på arbejde eller i fritiden En alt for stor belastning uden tilstrækkelig mulighed for at komme til hægterne igen efterfølgende, eller en ensidig belastning på leddene kan give artrose senere i livet. Personer som arbejder indenfor erhverv, som medfører stor ledbelastning i mange år, f.eks. landmænd, brandmænd og værftsarbejdere har en større risiko for at få hofteartrose, mens man kan se en noget øget risiko for håndartrose hos lærere. Eliteidræt medfører ofte en stor belastning af hele kroppen, og nedbrydningen af brusk kan ikke til fulde kompenseres gennem opbygning af ny brusk. Fysisk inaktivitet En alt for lav belastning af brusken gør, at opbygningen af ledbrusken stopper. Det medfører, at opbygningen bliver for lille sammenlignet med nedbrydningen. Brusken har brug for belastning for at have det godt. Muskelsvaghed Svaghed i muskulaturen omkring ledet kan øge risikoen før knæledsartrose. Det kan skyldes, at musklernes evne til at stabilisere knæleddet forringes og belastningen derfor påvirker dele af brusken, som ikke tåler belastning lige godt. Hvordan ved du, om du har artrose? Diagnosen stilles ofte vha. røntgen, men kan også stilles baseret på oplevede symptomer og undersøgelsesfund. Det har vist sig, at overensstemmelsen mellem røntgen og oplevede symptomer er lav; mange har store problemer uden synlige forandringer på røntgen og omvendt. Det er symptomer, og ikke røntgenfund, som styrer behandling. Et tidligt tegn på artrose kan være, at det gør ondt og leddet føles stift om morgenen, eller når man har siddet stille. Stivhed og nedsat bevægelighed kan gøre det svært at udføre ting, som man tidligere har kunnet, f.eks. at gå på hug, tage strømper på eller gribe om ting. Artrose starter ofte i et enkelt led, og symptomerne begynder snigende. Smerten opstår til at begynde med ved bevægelse og belastning af leddet, men senere i sygdomsforløbet kan smerten også forekomme i hvile. Artroseudviklingen er i de fleste tilfælde langsom og kan for nogen stoppe helt, mens andre forværres relativt hurtigt. En dårlig periode kan efterfølges af en bedre, og det er i dag ikke muligt at forudsige prognosen for den enkelte. Vi ved dog at træning og vægttab, hvis man er overvægtig, er effektivt og bremser eller forhindrer forværring av symptomer. De røntgenforandringer, som kan ses ved artrose, er mindsket ledspalte, osteofytter (udvækst af knoglevæv), cystedannelse (væskeholdigt hulrum) i knoglen og sklerosering (fortætning) af Godt Liv med Artrose i Danmark 19

6 knoglen under ledbrusken. Der kan gå år fra de første symptomer, inden lidelsen kan ses på røntgen, men allerede inden røntgenforandringerne opstår, er der forandringer i leddet, som man nogle gange kan se med en kikkertundersøgelse. Som tidligere påpeget, så er det symptomer og ikke fund ved røntgen eller kikkertundersøgelse, som styrer behandlingsvalg. Hvad kan man gøre ved artrose? Der findes på nuværende tidspunkt ingen pille, som kan forhindre, at artrose opstår, eller kan helbrede lidelsen. Behandlingen går ud på at formindske symptomer og forbedre funktionen i leddet ved bedre at forstå sygdommen, at træne for derefter at kunne være fysisk aktiv på et normalt niveau, og hvis der er behov for det, tabe sig. Artrosebehandling kan anskues som en pyramide, hvor den nederste del udgøres af information, træning og vægtreduktion (ved behov). Dette bør tilbydes alle, som har artrose, så tidligt som muligt i sygdomsforløbet. Figur 3: Behandlingspyramiden. Behandlingen i den nederste del af pyramiden bør tilbydes alle, som har artrose, så tidligt som muligt i sygdomsforløbet. Den midterste del bør tilbydes til dem, der ikke har tilstrækkelige effekt af den nederste del, mens operation (den øverste del) kun skal tilbydes, når al ikkeoperativ behandling er afprøvet uden tilfredsstillende effekt. Information Det er vigtigt, at alle med artrose får grundlæggende information om artrose, og om hvordan man selv kan påvirke sin situation. Det er vigtigt for at undgå uro og frygt, øge motivationen til træning og på den måde forbedre ens selvoplevede helbred og livskvalitet. Patientuddannelse er en god måde til at forbedre kundskab og tiltro til ens egen formåen. Ved uddannelsen kan man også møde andre i lignende situationer og udveksle erfaringer. Træning Træning er den behandling, som har den bedste effekt for de fleste mennesker med lette 20 Godt Liv med Artrose i Danmark

7 til store besvær pga. artrose. Træning har vist sig at mindske smerte og lette aktiviteter i hverdagen hos personer med artrose. En fysisk aktiv livsstil har desuden mange positive sideeffekter, såsom stærkere hjerte og bedre kondition. Vægtreduktion foregår også bedst sammen med træning. Vægtreduktion Overvægt er et mere og mere almindeligt problem og er en kendt risikofaktor for et flertal af sygdomme, herunder artrose i hofte, knæ og fingerled. Ved gang er den faktiske belastning på ledet to til tre gange større end kropsvægten, hvilket gør at selv små forskelle i kropsvægt kan have store konsekvenser for ledbelastningen. Overvægt medfører sandsynligvis forstyrrelser i stofskiftet, hvilket kan forklare den øgede risiko for fingerledsartrose. Overvægt hænger også sammen med en hurtigere forværring af røntgenforandringerne ved artrose. Ved overvægt er vægtreduktion et vigtigt mål, som kan reducere smerte og forbedre funktion. Daglige aktiviteter Man ved i dag, at der skal meget mere end almindelige daglige aktiviteter til for at skade led og muskler. Det er kun godt at være i gang med almindelig daglig aktivitet som at handle, lave mad og arbejde i haven. Det kan ses som en måde at holde krop og sjæl i form. Ved at holde fast ved fritidsaktiviteter og sociale aktiviteter, som giver glæde, kan man forebygge depression. Træning er med til at gøre dig mere parat at klare de daglige aktiviteter på en god måde. Mange synes, at dette er paradoksalt, men træning er med til at mindske smerten og forbedre din fysiske funktion. At egne sig til noget, som man har det godt med og/eller føler sig engageret i, kan også være en god strategi til at aflede smerte. I de tilfælde, hvor disse indsatser er utilstrækkelige, kan medicin, hjælpemidler, såsom ganghjælpemidler og skoindlæg fungere som supplement. Disse behandlinger findes i midten af behandlingspyramiden. Lægemidler Paracetamol (f.eks. Panodil, Pamol og Pinex) er oftest førstevalg til smertelindring ved artrose. Paracetamol er det lægemiddel, som giver færrest bivirkninger, og det passer godt til behandling efter behov. Man skal ikke overskride den ordinerede dosis, da dette kan give leverpåvirkning. NSAID/COX-hæmmere (f.eks. Ipren, Naproxen, Ibuprofen og Voltaren) anbefales, når paracetamol ikke har tilstrækkelig effekt, og hvis der findes tydelige inflammatoriske tegn. Disse lægemidler dæmper smerte, hævelse og stivhed, men kan relativt hyppigt give bivirkninger fra maven og anbefales derfor ikke, hvis du har blødende mavesår. Man er gennem de sidste år desuden blevet opmærksom på, at visse af disse lægemidler kan øge risikoen for hjertekarsygdomme. Binyrebarkhormon-indsprøjtning (kortison) kan anvendes, hvis leddet er blevet irriteret (inflammation), er hævet og varmt. Dette kan give smertereduktion i 1-4 uger, men ingen forskning har vist nogen langtidseffekter. Andre præparater Glukosamin findes naturligt i leddene, og man får disse byggesten via maden. Eventuelt kan et ekstra tilskud af glukosamin hjælpe med til at opbygge ledbrusken hos nogle få personer med artrose. Man ved på nuværende tidspunkt ikke, hvem der kan have effekt af det. Det er Godt Liv med Artrose i Danmark 21

8 nødvendigt med mere forskning for at afklare dette. Et enkelt råd for at afklare, om det hjælper for dig, er at prøve det i seks uger og derefter stoppe med behandlingen. Får du det dårligere, mens du ikke tager glukosamin, og bedre, hvis du starter igen, kan behandlingen opfattes at have en vis effekt. Hjælpemidler For at aflaste et led, skabe bedre forudsætninger for at leddet kan modstå belastning og give en stabiliserende effekt, kan et bind/en skinne, der sidder rundt om leddet, hjælpe. Et eksempel på dette er knæ- eller håndledsstøtte. Af og til kan det være nødvendigt at forbedre belastningsmønsteret i fod og/eller knæled ved at få skoindlæg lavet af en ortopædisk skomager eller fysioterapeut. I perioder kan det være nødvendigt at anvende ganghjælpemidler for at aflaste det smertefulde led uden at halte og dermed overbelaste andre led. Der findes også diverse hjælpemidler, som kan være til nytte ved håndartrose. Disse har oftest til formål at give et større greb og undgå belastende yderstillinger for håndens led. Operation (Kirurgi) Toppen af pyramiden udgøres af kirurgiske indgreb. De fleste kan leve med sin artrose ved hjælp af andre behandlinger, men hvis smerten bliver for høj, kan det blive nødvendigt med operation. Det er kun 10% af alle personer med artrose, som får brug for operation. Alloplastik. Det syge led skiftes helt eller delvist ud med kunstige ledflader i metal og plastik. Mest almindeligt er det, at man opererer hofte-, knæ-, og visse fingerled. Den største gevinst efter operationen er, at smerten formindskes eller forsvinder helt, mens bevægeligheden mange gange stadig er begrænset. Osteotomi. Ved svære fejlstillinger, hvor den ene af de to ledkamre i knæleddet er velbevaret, mens den anden har tynd eller ingen ledbrusk, kan man for at forbedre belastningen udføre en såkaldt osteotomi. En kileformet del af underbenet tages væk for at forskyde belastningen til det ledkammer, som stadig er relativt upåvirket af artrose. Herefter sættes der en metalskinne og skruer fast til knoglen, så knoglen heler som den skal. Alle har godt af træning Træning har mange positive effekter på helbredet. Kondition Konditionen, eller iltoptagelsesevnen, er et mål for kroppens evne til at optage ilten i indåndingsluften. Ved en god kondition mindskes den oplevede anstrengelse ved fysisk aktivitet, og man kommer sig hurtigere efter udført fysisk arbejde. Konditionen afhænger i stor grad af funktionen af hjerte og kar og på tilførelsen af ilt til muskulaturen. Hjerte og kar Træning gør, at hjertet bliver stærkere og formår at pumpe mere blod ud ved hvert slag. Det gør, at et bestemt arbejde kan udføres med en lavere puls og dermed en mindre belastning på hjertet. Træning bidrager til, at mængden af små blodkar øges, hvilket sænker blodtrykket og forbedrer blodtilførslen til muskulaturen, som dermed orker at arbejde i længere tid. Muskulatur Træning gør, at nerveimpulserne mellem hjernen og musklerne øger hastigheden og automatiseres mere og mere. Musklen aktiverer samtidig gradvist flere muskelfibre. Dette 22 Godt Liv med Artrose i Danmark

9 medfører, at musklernes kapacitet kan udnyttes bedre, og reaktionsevnen øges. Musklerne tilpasser sig den øgede belastning, som træning medfører, ved at muskelfibrene vokser i størrelse. Den forbedrede nerveledningshastighed, det øgede antal muskelfibre, som aktiveres, og den øgede størrelse på hver muskelfiber giver en større styrke og højere præcision. Knoglerne Knoglen er en levende substans, som reagerer på belastning ved at forstærkes, præcis som muskler. Ved at belaste knoglerne regelmæssigt kan knogletætheden øges. Det har vist sig, at intensiv fysisk træning i ungdomsårene, hvor nydannelse af knogle er størst, giver et stærkere skelet gennem hele livet. Selv ved aflastende træning som svømning og bassintræning kan knogletætheden forbedres ved at musklerne trækker sig sammen og dermed øger belastningen på skelettet. Vægt Både appetitten og kroppens energiomsætning påvirkes af træning. Hvis man har behov for at tabe sig, er der ingen grund til at holde pulsen nede, hvis man ellers har lyst og evne til at arbejde med en højere puls. Men det er også fint at træne med en moderat puls, hvis man vil tabe sig. Det vigtigste er, at man træner og har det godt med det. Fedt vejer mindre end muskler, og eftersom regelmæssig træning ofte medfører, at muskelmassen øges, kan nedgangen i kropsvægt i perioder være moderat, på trods af, at mængden af fedt mindskes. Mindsket vægt reducerer ledbelastningen i hverdagsaktiviteter, og det bliver lettere at bevæge sig. Derudover har en vægtreduktion mange gange andre positive helseeffekter som mindre belastning på hjerte og kar samt mindre risiko for diabetes. Smertelindring Ved træning frigives endorfiner, som er kroppens egen morfin og lykkepille. Frigivelsen af endorfiner fører til mindre smerte og øget velbefindende. Gennem træning stimuleres også andre sensoriske systemer via led og muskler. Det fungerer på samme måde, som når man gnider sig på huden efter at have slået sig. Hjernen bliver så optaget af at tage i mod information (impulser) fra led- og muskelnerver i stedet for impulser fra smertenerver, og oplevelsen af smerte mindskes. Derudover medfører regelmæssig træning, at du føler dig friskere, har lettere ved at klare hverdagen, forbedrer søvnen og får et bedre velbefindende. Verdenssundhedsorganisationen WHO anbefaler, at alle mennesker uanset skade, sygdom eller alder bør være fysisk aktive minimum 30 min. om dagen. Aktiviteten skal være med moderat intensitet og ligge ud over almindelige kortvarige dagligdagsaktiviteter. Hvis de 30 minutter deles op, skal aktiviteten vare mindst 10 minutter. Mindst 2 gange om ugen skal der indgå aktiviteter af mindst 20 minutters varighed, som vedligeholder eller øger konditionen og muskel- og knoglestyrken. Dette kræves for at bibeholde et godt helbred og undgår sygdomme som diabetes, visse former for cancer, forhøjet blodtryk og andre sygdomme, som skyldes inaktivitet. Denne anbefaling gælder selvfølgelig også for personer med artrose. Den optimale træning og træningsdosis er individuel og beror på alder, tidligere træningsvaner, graden af funktionsindskrænkning, fysisk kapacitet og helse tilstand. Hvis man ikke tidligere har lavet nogen træning, kan det være en god idé at begynde stille og roligt for at kunne vurdere effekten, og derefter gradvist at øge træningen. Træning er også godt for brusken Udover de almene effekter af træning, har træning også positive effekter ved artrose. Når brusken belastes og aflastes, som ved f.eks. gåture, får det næring gennem ledvæsken, som pumpes ind og ud. Desuden stimuleres nydannelsen af brusk, hvilket forbedrer dets holdbarhed. Godt Liv med Artrose i Danmark 23

10 Det man træner, bliver man god til. Ved at træne bevægeligheden i leddet, bliver det lettere at udføre aktiviteter som at tage strømper på, komme op og ned fra gulvet og komme ind og ud af en bil. Ved at træne styrke i de muskler, som bruges til f.eks. at gå på trapper eller rejse sig fra siddende, bliver det lettere at klare hverdagens aktiviteter. Træning af koordination, det vil sige at anvende den rigtige muskel på det rigtige tidspunkt med rigtig kraft, gør det lettere at kontrollere bevægelser som f.eks. at gå på ujævnt underlag. Træning som ikke udføres hjælper ikke, og de positive effekter af træning forsvinder, når man stopper med at træne. For at bibeholde træningseffekten skal man træne kontinuerligt og regelmæssigt. Det er derfor vigtigt at vælge træning, som udføres af lyst og er sjovt. Det handler også ofte om at få træningen til at blive en del af de daglige rutiner. Eksempler på træning/fysisk aktivitet, som ofte fungerer godt, er gåture, stavgang, bassintræning på hold, dans, cykling, håndtræning, gymnastik og styrketræning. Er det ok at træne, når det gør ondt? Når man går i gang med at træne, kan smerten midlertidigt stige. Den naturlige reaktion på smerte er at undgå det, som gør ondt. Denne reaktion er vigtig ved akut smerte for at undgå skade, som f.eks. når man lægger hånden på en varm kogeplade, men ved artrose er smerten mere langvarig, og så er det ikke farligt at bevæge sig trods smerte. Eftersom vi alle er forskellige, har vi også forskellige måder at reagere på smerten. Nogle stopper med aktiviteter, som gør ondt, for at give det hvile og få smerten væk på den måde. Dette fører ofte til et endnu større funktionstab. Andre ignorerer helt smerten som et advarselssignal, hvilket ofte medfører, at smerten gradvist øges. En model, som kan anvendes ved træning, er at finde grænsen for acceptabel smerte. Det er ikke farligt, at det gør ondt, når man træner, så længe smerten ikke overskrider grænsen for, hvad der opleves som acceptabel smerte og er formindsket 24 timer efter til samme niveau som før træningen. Denne grænse er individuel og kan variere fra dag til dag eller uge til uge. Hvis smerten under træningen overskrider grænsen for acceptabel smerte, eller er der længere end 24 timer efter, bør man skrue ned for intensiteten. Det er vigtigt at være lydhør overfor kroppen og finde en balance i træningen, hvor dit besvær med leddet ikke forværres. Ved at fokusere på mål med træningen i stedet for smerten, kan smerten opleves som værende mindre. Glem ikke at have det sjovt! 24 Godt Liv med Artrose i Danmark

11 Fysioterapi og ergoterapi Selvhjælp er den vigtigste del af behandlingen ved artrose. Af og til kan man imidlertid have behov for lidt ekstra hjælp i en kortere periode eller for at komme videre med træningen. Her kan fysioterapeuten hjælpe med: Individuel vurdering af dit ledbesvær, din funktion og dit aktivitetsniveau, for at du kan få den behandling, der passer til dig. Træning. Fysioterapeuten kan hjælpe dig med at finde passende træningsformer og skræddersy træningen efter dine behov. Viden. Hvis du føler dig usikker på, hvordan du skal gøre, eller hvor eller hvordan det skal føles, kan du få råd og vejledning. Smertelindring. Fysioterapeuten har mange metoder, som kan lindre din ledsmerte, så du kan træne, f.eks. TENS og akupunktur. Hjælpemidler. Ved behov kan fysioterapeuten hjælpe dig med at få et ganghjælpemiddel, hvis et smertefuldt led har behov for aflastning i en periode. Inspiration og motivation. Når det gør ondt, eller man ikke har trænet længe, kan det være svært at komme i gang. At træne hos fysioterapeuten i 6-8 uger, samtidig med at man kommer i gang med andre aktiviteter, kan lette overgangen til selvtræning. Af ergoterapeuten kan du få hjælp til: Individuel vurdering af ledbesvær og funktion i hånden. Træning. Ergoterapeuten kan hjælpe dig med at udforme et individuelt håndtræningsprogram. Viden. Hvis du føler dig usikker på, hvad du kan og ikke kan gøre, kan du få råd om ledaflastende arbejdsmåder. Hjælpemidler. Ergoterapeuten kan give dig gode råd om, hvilke hjælpemidler der kan lette din håndfunktion i hverdagen. Der er også mulighed for at få en individuelt tilpasset skinne, som giver hånden støtte og dermed letter funktionen. Godt Liv med Artrose i Danmark 25

12 Her kan du få yderligere information På Internettet kan du finde mere information på: Hjemmesiden for GLA:D og GLA:D-databasen Patientorganisationen for alle patienter, pårørende og andre interesserede. min.medicin.dk og Råd om sundhed, sygdom og lægemidler. Stil spørgsmål om artrose. Basisbehandling af artrose. Om behandling. Fysisk aktivitet - håndbog om forebyggelse og behandling. Om effekt og eventuelle bivirkninger ved fysisk aktivitet ved en række forskellige lidelser, herunder artrose (s. 288). Primært henvendt til fagpersoner. 26 Godt Liv med Artrose i Danmark

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt

Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt Flere og flere danskere rammes af slidgigt. Forskerne har nu et sikkert bud på, hvad der hjælper, og hvad der ikke gør. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 04. februar

Læs mere

Tag hånd om hundens led. For daglig bevægelse

Tag hånd om hundens led. For daglig bevægelse Tag hånd om hundens led En informationsguide til hundeejere For daglig bevægelse Mange år med et aktivt liv sætter sine spor Leg, apportering, hundesport, jagt og lange spadsereture er blot nogle af de

Læs mere

Tag hånd om hundens led. For daglig bevægelse

Tag hånd om hundens led. For daglig bevægelse Tag hånd om hundens led En informationsguide til hundeejere Mange år med et aktivt liv sætter sine spor Leg, apportering, hundesport, jagt og lange spadsereture er blot nogle af de aktiviteter, som du

Læs mere

Slidgigt GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

Slidgigt GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt Slidgigt Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

Manual til patientundervisning

Manual til patientundervisning Manual til patientundervisning Godt Liv med Artrose i Danmark (GLA:D ) Godt Liv med Artrose (GLA:D ) 2x90min 1. session Billede 1: Velkommen til GLA:D første session Præsentation af deltagere og vejledere.

Læs mere

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre 18 smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre Smerter i ryg og bækken er den hyppigste årsag til sygefravær blandt gravide kvinder og bækkenløsning i graviditeten koster det danske samfund 300.000 sygedage

Læs mere

Information og træningsprogram til hjertepatienter

Information og træningsprogram til hjertepatienter Patientinformation Information og træningsprogram til hjertepatienter Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 1 2 Rev. okt. 2010 Information om fysisk aktivitet Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle voksne

Læs mere

Slidgigt og (in)aktivitet Smertekontrol med Trocoxil

Slidgigt og (in)aktivitet Smertekontrol med Trocoxil Slidgigt hos hund Slidgigt og (in)aktivitet Smertekontrol med Trocoxil Din dyrlæge har udskrevet Trocoxil til behandling af din hund, fordi den lider af artrose (slidgigt). Slidgigt er en smertefuld og

Læs mere

Motion. Fordele og motionsformer. Oplæg af Merete Andreasen

Motion. Fordele og motionsformer. Oplæg af Merete Andreasen Motion Fordele og motionsformer Oplæg af Merete Andreasen 1 Motion / fysisk aktivitet Hvorfor motion / fysisk aktivitet? Forbedrer velværet Er nødvendigt for at vores krop fungerer ordentligt Der er både

Læs mere

Patientinformation april 2011 Ergoterapien Amager Hospital Amager Hospital Ergoterapien. Patientinformation. Ledaflastning

Patientinformation april 2011 Ergoterapien Amager Hospital Amager Hospital Ergoterapien. Patientinformation. Ledaflastning Ergoterapien Amager Hospital Amager Hospital Ergoterapien Patientinformation Ledaflastning Hvad er leddegigt Sygdommen er en betændelsesreaktion i leddene og ændringer i kroppens immunsystem. De hyppigst

Læs mere

Genoptræningsprincipper.

Genoptræningsprincipper. Genoptræningsprincipper. Genoptræning hvad gør jeg? Når skaden er sket, og den rigtige diagnose er stillet, er det vigtigt at få etableret det rigtige genoptræningsforløb. Akutte skader og overbelastningsskader

Læs mere

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen.

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Referat PolioCafé den 8. september 2014 Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Fra januar bliver poliocaféen afholdt den 1. mandag i måneden

Læs mere

Gigtmedicin. lindre og behandle gigt. Der findes mange former for. Denne brochure handler om medicin, som kan bruges til

Gigtmedicin. lindre og behandle gigt. Der findes mange former for. Denne brochure handler om medicin, som kan bruges til Gigtmedicin Denne brochure handler om medicin, som kan bruges til lindre og behandle gigt. Der findes mange former for gigt. Her omtales medicin til slidgigt og leddegigt. SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste

Læs mere

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år)

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år) Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år) 1) Vær fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige

Læs mere

Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ

Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Patientinformation Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 2 Rev. aug. 2010 Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Det er vigtigt at du medbringer

Læs mere

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER Håndled Skulderled Albueled Nakke smerter Ryg smerter Hofte og lyske Træthedsbrud Forreste knæsmerter Løberknæ Knæskalssene Skinneben Achillessene

Læs mere

Basalkursus i Idrætsskader og forebyggelse 1 KURSUS I BASAL IDRÆTSSKADE- BEHANDLING OG FOREBYGGELSE OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING

Basalkursus i Idrætsskader og forebyggelse 1 KURSUS I BASAL IDRÆTSSKADE- BEHANDLING OG FOREBYGGELSE OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING KURSUS I BASAL IDRÆTSSKADE- BEHANDLING OG FOREBYGGELSE OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER Håndled Skulderled Albueled Nakke smerter Ryg smerter Hofte og lyske Løberknæ Træthedsbrud

Læs mere

Primær knæledsprotese

Primær knæledsprotese Patientinformation Primær knæledsprotese - Førstegangs ledudskiftning af knæ Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling Primær knæledsprotese (Førstegangs ledudskiftning af knæ). Vigtige oplysninger

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Undervisning i varmtvandsbassin. Med øvelser

Undervisning i varmtvandsbassin. Med øvelser Undervisning i varmtvandsbassin Med øvelser 2 Undervisning i varmtvandsbassin Undervisning i varmtvandsbassin Mange mennesker med gigt har stor gavn og glæde af undervisning i varmt vand. Det styrker muskler,

Læs mere

Basalkursus i Idrætsskader og forebyggelse OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING

Basalkursus i Idrætsskader og forebyggelse OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING TEAM DANMARK KURSUS I BASAL IDRÆTSSKADE- BEHANDLING OG FOREBYGGELSE OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER KAN STORT SET ALLE FOREBYGGES VED AT LYTTE TIL SMERTEN OG STOPPE AKTIVITET TIDLIGT

Læs mere

CMT intro september 2016 Behandling og træning. Fysioterapeut Pia Zinck Drivsholm

CMT intro september 2016 Behandling og træning. Fysioterapeut Pia Zinck Drivsholm CMT intro 16-18 september 2016 Behandling og træning Fysioterapeut Pia Zinck Drivsholm Fysiske symptomer ved CMT Nedsat kraft Nedsat balance Ændret følesans Nedsat ledbevægelighed Smerter Træthed Hvorfor

Læs mere

Øvelser til patienter der har fået en ny hofte

Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Patientinformation Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 2 Rev. aug. 2010 Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Det er vigtigt at du medbringer

Læs mere

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE Slidgigt - en folkesygdom Stort set alle over 60 år har tegn på slidgigt i mindst ét led. Det er den hyppigste ledsygdom og en af de mest udbredte kroniske lidelser i Danmark.

Læs mere

Vi kan ikke stoppe toget, men vi kan sænke farten

Vi kan ikke stoppe toget, men vi kan sænke farten Din krop ændrer sig livet igennem. Men vi har en tendens til først rigtigt at lægge mere mærke til forandringerne, når vi bliver ældre. Styrken, kredsløbets formåen, stofskiftet, smidigheden, og reaktionstiden

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE

GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE Hellerup Tlf: 39 77 70 70 Lyngby Tlf: 45 93 39 33 Odense Tlf: 65 48 70 70 www.cfrhospitaler.dk 1 Ved en operation for spinalstenose, fjerner man det knoglevæv, der trykker

Læs mere

Meniskoperation Patientinformation

Meniskoperation Patientinformation Meniskoperation Patientinformation Regionshospitalet Horsens Ortopædkirurgisk afdeling Menisk Ydre Et knæled indeholder 2 menisker- en indre og ydre menisk Indre Menisken er kileformet med sin tykkeste

Læs mere

Langvarige rygsmerter

Langvarige rygsmerter Danske Fysioterapeuter www.krop&fysik.dk Langvarige rygsmerter 2 www.krop-fysik.dk Langvarige rygsmerter Smerter i ryggen er noget de fleste mennesker oplever i løbet af deres liv. Som regel forsvinder

Læs mere

Meniskoperation Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling

Meniskoperation Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling Meniskoperation Patientinformation Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling Menisk Et knæled indeholder 2 menisker - en indre og ydre menisk Ydre Indre Menisken er kileformet med sin tykkeste

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram - albue. Træningsprogram for smerter i albuen

Patientvejledning. Træningsprogram - albue. Træningsprogram for smerter i albuen Patientvejledning Træningsprogram - albue Træningsprogram for smerter i albuen Dette træningsprogram indeholder øvelser til at behandle og forebygge smerter i albuen, som skyldes seneirritation Generelt

Læs mere

Knæartroscopi Efter operationen

Knæartroscopi Efter operationen Patientinformation Knæartroscopi Efter operationen Ortopædkirurgisk Afdeling/ Ortopædkirurgisk Ambulatorium Grindsted Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse: Side 1 Indholdsfortegnelse Side 2 Efter kikkertundersøgelse

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

TOTAL KNÆ ALLOPLASTIK

TOTAL KNÆ ALLOPLASTIK TOTAL KNÆ ALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig

Læs mere

Sundhed og fysisk aktivitet

Sundhed og fysisk aktivitet Sundhed og fysisk aktivitet Sund levevis indebærer passende fysisk aktivitet og gode kostvaner Sundhed og fysisk aktivitet Ilinniarfissuaq 25. juni 2008. HBH. 1 Alle dele af kroppen, som er skabt til at

Læs mere

Springerknæ Informations- og træningsprogram

Springerknæ Informations- og træningsprogram Springerknæ Informations- og træningsprogram Information Springerknæ også kaldet Jumpers Knee er en meget almindelig overbelastningsskade hos idrætsfolk - både motionister og atleter. Tilstanden er karakteriseret

Læs mere

SPORTSSKADE KURSUS DEL 1 1 KURSUS I SPORTSSKADER - FOREBYGGELSE-TRÆNING -BEHANDLING FORMÅL MED KURSET SKADES DEFINITION ÅRSAG OPSTÅR BEDRING EKSEMPLER

SPORTSSKADE KURSUS DEL 1 1 KURSUS I SPORTSSKADER - FOREBYGGELSE-TRÆNING -BEHANDLING FORMÅL MED KURSET SKADES DEFINITION ÅRSAG OPSTÅR BEDRING EKSEMPLER KURSUS I SPORTSSKADER - FOREBYGGELSE-TRÆNING -BEHANDLING AKUT SKADE OG GENOPTRÆNING FORMÅL MED KURSET AT I LÆRER AT UDFØRE KORREKT AKUT SKADES- BEHANDLING AT I FÅR INDSIGT I KROPPENS ADVARSELSSIGNALER

Læs mere

Overrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit

Overrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Overrivning af achillessenen -operativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Generel vejledning Overrivning af achillessenen Lægmuskulaturen samles

Læs mere

Sådan tackler du kroniske smerter

Sådan tackler du kroniske smerter Sådan tackler du kroniske smerter 800.000 danske smertepatienter døjer med kroniske smerter, der har varet mere end seks måneder. Smerter kan være invaliderende i hverdagen, men der er meget, du selv kan

Læs mere

2.1 20-30 % bevæger sig så lidt, at det går ud over deres sundhed 4. 2.2 Gør hvad du vil, hvornår du vil bare gør noget! 4

2.1 20-30 % bevæger sig så lidt, at det går ud over deres sundhed 4. 2.2 Gør hvad du vil, hvornår du vil bare gør noget! 4 Sundhedsstyrelsens baggrundsnotat om fysisk aktivitet 2004 1 Indledning 3 2 Baggrunden for kampagnen 3 2.1 20-30 % bevæger sig så lidt, at det går ud over deres sundhed 4 2.2 Gør hvad du vil, hvornår du

Læs mere

Tag hånd om kattens led

Tag hånd om kattens led Tag hånd om kattens led En informationsguide til katteejere Mange år med et aktivt liv sætter sine spor At hoppe ned fra sengen, jage og vogte sit revir er bare nogle af de aktiviteter, der udfylder kattens

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 DE FØRSTE DAGE Denne pjece indeholder øvelser til den første fase efter din

Læs mere

INDSÆTTELSE AF KUNSTIGT KNÆLED

INDSÆTTELSE AF KUNSTIGT KNÆLED INDSÆTTELSE AF KUNSTIGT KNÆLED Knæleddet er et meget kompliceret led. Det er ikke et kugleled som skulder og hofte, det er heller ikke et hængselled som albue eller fingerled. Et knæled kan bedst sammenlignes

Læs mere

Velkommen til Tværfagligt Smertecenter - TSC. Introduktionsmøde

Velkommen til Tværfagligt Smertecenter - TSC. Introduktionsmøde Velkommen til Tværfagligt Smertecenter - TSC Introduktionsmøde Universitetshospitalet i Region Nordjylland Aalborg Universitetshospital INTRODUKTIONS-MØDE - afstemning af forventninger o Vi forudsætter

Læs mere

ved pludselige skader på knogler, muskler, sener, ledbånd eller hud. Hold den skadede legemsdel i ro Afkøl legemsdelen med koldt vand, is e.lign.

ved pludselige skader på knogler, muskler, sener, ledbånd eller hud. Hold den skadede legemsdel i ro Afkøl legemsdelen med koldt vand, is e.lign. Muskelskader Førstehjælp ved pludselige skader på knogler, muskler, sener, ledbånd eller hud. Har du været udsat for et traume (slag, forstrækning, forstuvning) mod knogle, muskel, sene, ledbånd eller

Læs mere

Tag hånd om kattens led

Tag hånd om kattens led Tag hånd om kattens led En informationsguide til katteejere Mange år med et aktivt liv sætter sine spor At hoppe ned fra sengen, jage og vogte sit revir er bare nogle af de aktiviteter, der udfylder kattens

Læs mere

INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION

INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk Du får udleveret denne pjece, fordi vi gerne vil give dig en grundig

Læs mere

CRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT

CRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT CRPS Komplekst Regionalt Smertesyndrom Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT Denne pjece er til personer, hvor der er mistanke om CRPS, eller hvor CRPS er diagnosticeret.

Læs mere

Museskader. Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100

Museskader. Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 Museskader Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Hvad kan du gøre for at undgå museskader? Museskader

Læs mere

Kikkertoperation i knæet, hvor menisken syes - information og træningsprogram

Kikkertoperation i knæet, hvor menisken syes - information og træningsprogram Kikkertoperation i knæet, hvor menisken syes - information og træningsprogram Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Idrætsklinikken Operation Du har haft en skade på din menisk, som var

Læs mere

Øvelsesprogram før og efter indsættelse af kunstigt hofteled ORTOPÆDKIRURGISK FYSIOTERAPI

Øvelsesprogram før og efter indsættelse af kunstigt hofteled ORTOPÆDKIRURGISK FYSIOTERAPI Øvelsesprogram før og efter indsættelse af kunstigt hofteled ORTOPÆDKIRURGISK FYSIOTERAPI Øvelsesprogram før og efter indsættelse af kunstigt hofteled Hensigten med denne pjece er at give information omkring

Læs mere

Basisbehandling af artrose. - en sammenstilling af evidensen for let til moderat artrose Af Carina Thorstensson og Ewa Roos

Basisbehandling af artrose. - en sammenstilling af evidensen for let til moderat artrose Af Carina Thorstensson og Ewa Roos Basisbehandling af artrose - en sammenstilling af evidensen for let til moderat artrose Af Carina Thorstensson og Ewa Roos 1 Forord Denne danske udgave af Basisbehandling af Artrose henvender sig til sundhedsprofessionelle

Læs mere

Basisbehandling af artrose. - en sammenstilling af evidensen for let til moderat artrose Af Carina Thorstensson og Ewa Roos

Basisbehandling af artrose. - en sammenstilling af evidensen for let til moderat artrose Af Carina Thorstensson og Ewa Roos Basisbehandling af artrose - en sammenstilling af evidensen for let til moderat artrose Af Carina Thorstensson og Ewa Roos 1 Forord Denne danske udgave af Basisbehandling af Artrose henvender sig til sundhedsprofessionelle

Læs mere

Løberknæ. (Iliotibial band syndrom) Af Fysioterapeut dennis K. sjøgren

Løberknæ. (Iliotibial band syndrom) Af Fysioterapeut dennis K. sjøgren Løberknæ (Iliotibial band syndrom) Af Fysioterapeut dennis K. sjøgren Løberknæ er den hyppigste årsag til smerter på ydersiden af knæet hos løbere. Og er relateret til stramhed af det iliotibiale bånd,

Læs mere

Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder

Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder i lysken Du er blevet opereret og har fået fjernet lymfeknuder i din lyske. Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til, hvordan du træner

Læs mere

INDLEDENDE ØVELSESPROGRAM EFTER REKONSTRUKTION AF DET FORRESTE KORSBÅND

INDLEDENDE ØVELSESPROGRAM EFTER REKONSTRUKTION AF DET FORRESTE KORSBÅND INDLEDENDE ØVELSESPROGRAM EFTER REKONSTRUKTION AF DET FORRESTE KORSBÅND Hellerup Tlf: 39 77 70 70 Lyngby Tlf: 45 93 39 33 Odense Tlf: 65 48 70 70 www.cfrhospitaler.dk 1 Vi har 2 korsbånd i knæet, et forreste

Læs mere

guide BLODPROP I BENET UNDGÅ DET KAN DU SELV GØRE April 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide BLODPROP I BENET UNDGÅ DET KAN DU SELV GØRE April 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide April 2015 UNDGÅ BLODPROP I BENET DET KAN DU SELV GØRE Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 UNDGÅ BLODPROP I BENET INDHOLD SIDE 4 Hævede ben, der gør ondt, kan vise sig at være en tidsindstillet

Læs mere

Af læge Carl J. Brandt, stifter af SlankeDoktor.dk. Hvad sker der med. Brugertræf 2. februar 2008. under vægttab. kroppen

Af læge Carl J. Brandt, stifter af SlankeDoktor.dk. Hvad sker der med. Brugertræf 2. februar 2008. under vægttab. kroppen Hvad sker der med kroppen under vægttab Brugertræf 2. februar 2008 Af læge Carl J. Brandt, stifter af SlankeDoktor.dk Hvad sker der med din krop Hovedet psykiske Muskler og kraft Hjerte og kredsløb Blodkar

Læs mere

PRP (Platelet Rich Plasma)

PRP (Platelet Rich Plasma) Patientinformation PRP (Platelet Rich Plasma) Behandling af kroniske seneskader med kroppens egne væksthormoner Velkommen til Middelfart Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling Idrætsklinikken - Middelfart Middelfart

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Indsættelse af nyt hofteled

Indsættelse af nyt hofteled Information og øvelsesprogram Indsættelse af nyt hofteled uden restriktioner Fysioterapien SVS Indholdsfortegnelse Information side 2 Bilkørsel side 3 Øvelsesprogram side 4 Liggende øvelser side 5 Stående

Læs mere

Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder

Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder i lysken Du er blevet opereret og har fået fjernet lymfeknuder i din lyske. Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til, hvordan du træner

Læs mere

Overrivning af achillessenen. -konservativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit

Overrivning af achillessenen. -konservativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Overrivning af achillessenen -konservativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Generel vejledning Overrivning af achillessenen Lægmuskulaturen samles

Læs mere

Hvad menes med øget bevægelighed i leddene?

Hvad menes med øget bevægelighed i leddene? Hvad menes med øget bevægelighed i leddene? Alle børn er født smidige, men i vores arbejde som fysioterapeuter ser vi en del børn, som er ekstra bevægelige i deres led. Det kan være arveligt. Det behøver

Læs mere

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 HOFTEALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig mobilisering

Læs mere

Informationsmateriale til patienter med gigt. Regionshospitalet Silkeborg

Informationsmateriale til patienter med gigt. Regionshospitalet Silkeborg Informationsmateriale til patienter med gigt Regionshospitalet Silkeborg I det følgende informationsmateriale kan du læse lidt om, hvordan du kan bruge kroppen så hensigtsmæssigt som muligt, så du tager

Læs mere

Sådan bliver du klar til at starte påp

Sådan bliver du klar til at starte påp Sådan bliver du klar til at starte påp Skadesforebyggende øvelser og træning Oplæg g ved Fysioterapeut Lotte Krebs Skader på Eliteskolen 2010/2011 Overbelastningsskader: Skinnebensbetændelse, irritation

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

Guide: Frygt ikke styrketræning

Guide: Frygt ikke styrketræning Guide: Frygt ikke styrketræning Kvinder i alle former har gavn af styrketræning. Og nej, kvinder får ikke store muskler af at styrketræne. Af Krisztina Maria, februar 2013 03 Frygt ikke styrketræning 05

Læs mere

Fakta om gigt Rigtigt gigtfodtøj

Fakta om gigt Rigtigt gigtfodtøj GIGT & FØDDER Gigt i fødderne Gigt kan gøre tilværelsen besværlig, men det behøver livet ikke at blive ringere af. Ofte drejer det sig om at gribe tingene lidt anderledes an. Den moderne behandling af

Læs mere

Patient information vedr. forreste korsbåndsskader

Patient information vedr. forreste korsbåndsskader Sportsmedicin Region Midt Patient information vedr. forreste korsbåndsskader En forreste korsbåndsskade er en meget almindelig idrætsskade. Årligt diagnosticeres ca. 4.500 nye korsbåndsskader i Danmark,

Læs mere

Efter en rekonstruktion af korsbåndet vil der gå ca. 1 år, før man føler, at knæet fungerer så optimalt som muligt.

Efter en rekonstruktion af korsbåndet vil der gå ca. 1 år, før man føler, at knæet fungerer så optimalt som muligt. En forreste korsbåndsskade er en meget almindelig akut knæskade. Årligt diagnosticeres ca. 4.500 nye korsbåndsskader i Danmark, hvoraf ca. 3.000 bliver opereret. Der findes to korsbånd i knæet, et forreste

Læs mere

Øvelsesprogram til knæ-opererede

Øvelsesprogram til knæ-opererede Patientinformation Øvelsesprogram til knæ-opererede www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Øvelsesprogram til knæ-opererede Denne pjece indeholder øvelsesprogram til dig, der er blevet opereret i knæet.

Læs mere

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med søm og skruer

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med søm og skruer 2. korrektur Hoftebrud Opereret med søm og skruer Hensigten med denne pjece er, at give dig og dine pårørende information efter operation for hoftebrud. Indlæggelsen Indlæggelsestiden er meget individuel,

Læs mere

Motion. for polioramte

Motion. for polioramte Motion for polioramte 2 Motion for polioramte Motion for polioramte Som polioramt kan man opleve, at kræfterne svinder, når man bliver ældre, og det er vigtigt at overveje, om den nedsatte styrke skyldes,

Læs mere

Information til patienter med stabilt brud i ryggen.

Information til patienter med stabilt brud i ryggen. Information til patienter med stabilt brud i ryggen. Ved spørgsmål rettes henvendelse til: Ergoterapien tlf. 96 17 61 35 Fysioterapien tlf. 96 17 61 45 Efter et stabilt brud på rygsøjlen, tilpasser bandagisten

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Sådan træner du, når du er opereret i knæet

Sådan træner du, når du er opereret i knæet Sådan træner du, når du er opereret i knæet Du skal træne efter din knæoperation for at styrke musklerne omkring knæet. Det er nødvendigt for at du kan opnå normal bevægelighed i knæleddet, og for at du

Læs mere

Kropslige øvelser til at mestre angst

Kropslige øvelser til at mestre angst Fysioterapien 2015 Psykiatrisk Center Nordsjælland Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Om pjecen I denne pjece kan du læse om, hvad der sker i kroppen, når du får angst,

Læs mere

Til patienter og pårørende. Knæet. Træningsprogram. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Rehabiliteringsklinikken

Til patienter og pårørende. Knæet. Træningsprogram. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Rehabiliteringsklinikken Til patienter og pårørende Knæet Træningsprogram Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Rehabiliteringsklinikken Knæet Udleveret af: Tlf.nr.: 79 97 61 63 Træningen begynder med det samme, hvis ikke andet er

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Der er forskel på, hvordan multipel sklerose påvirker den enkeltes mobilitet. For at få bedre viden om emnet, gennemførte man for nogle år siden en stor international undersøgelse.

Læs mere

Brud på anklen. -operativ/konservativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit

Brud på anklen. -operativ/konservativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Brud på anklen -operativ/konservativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Generel vejledning Brud på anklen Anklen kaldes også fodleddet. Det er i

Læs mere

Sådan får du stærke knogler hele livet

Sådan får du stærke knogler hele livet Sådan får du stærke knogler hele livet Knoglerne er sværere at træne end musklerne, men det kan godt lade sig gøre. Her følger en guide til, hvad du bør gøre. Af Julie Bach - redigering: Philip Dam - September

Læs mere

Operation for rodledsartrose / trapezektomi

Operation for rodledsartrose / trapezektomi Patientinformation Operation for rodledsartrose / trapezektomi Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling OPERATION FOR RODLEDSARTROSE/TRAPEZEKTOMI Hvad er rodledsartrose? Artrose, også kaldet

Læs mere

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan

Læs mere

ALT OM NEDSAT MOBILITET. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM NEDSAT MOBILITET. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM NEDSAT MOBILITET www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Hos patienter med MS defineres nedsat bevægelighed som enhver begrænsning af bevægelse forårsaget af summen af forskellige

Læs mere

Henoch-Schönlein s Purpura

Henoch-Schönlein s Purpura www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation

Læs mere

Fysisk træning. Energiforbrug 252

Fysisk træning. Energiforbrug 252 Fysisk træning Træning er sundt og det anbefales af sundhedsstyrelsen at voksne er fysisk aktive mindst 30 min. om dagen ved moderat intensitet 1 og børn minimum 60 min. dagligt. Det er desuden vigtigt

Læs mere

Har du også et ømt punkt? AquaPunkt

Har du også et ømt punkt? AquaPunkt Har du også et ømt punkt? AquaPunkt Hvor er dit ømme punkt? I lænden, knæet eller et helt tredje sted? Du er ikke alene. Over halvdelen af os har i de sidste par uger haft ondt i led, ryg eller muskler.

Læs mere

Stabiliserende operation for knæskallen (MPFL-rekonstruktion) - information og træningsprogram

Stabiliserende operation for knæskallen (MPFL-rekonstruktion) - information og træningsprogram Stabiliserende operation for knæskallen (MPFL-rekonstruktion) - information og træningsprogram Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Idrætsklinikken Stabiliserende operation for knæskallen

Læs mere

ACL rekonstruktion. Patientinformation. Forreste korsbåndsskade

ACL rekonstruktion. Patientinformation. Forreste korsbåndsskade ACL rekonstruktion Patientinformation Forreste korsbåndsskade En forreste korsbåndsskade er en meget almindelig idrætsskade. Årligt diagnosticeres ca. 4.500 nye korsbåndsskader i Danmark, hvoraf ca. 3.000

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER DER HAR FÅET FORETAGET TRILLAT-OPERATION I KNÆET

TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER DER HAR FÅET FORETAGET TRILLAT-OPERATION I KNÆET ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER DER HAR FÅET FORETAGET TRILLAT-OPERATION I

Læs mere

TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT

TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 2210 (i tidsrummet kl. 8-15) TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen,

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4 og 6

Model for risikovurdering modul 4 og 6 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med hemiprotese

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med hemiprotese 2. korrektur Hoftebrud Opereret med hemiprotese Hensigten med denne pjece er, at give dig og dine pårørende information efter operation for hoftebrud. Indlæggelsen Indlæggelsestiden er meget individuel,

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 MUSKELBALANCE OMKRING NAKKEN Det fleste steder i vores krop er knoglerne stablet

Læs mere

Sådan træner du, når du har graviditetsbetingede bækken- og rygsmerter

Sådan træner du, når du har graviditetsbetingede bækken- og rygsmerter Sådan træner du, når du har graviditetsbetingede bækken- og rygsmerter Formålet med træningen er at forebygge, lindre og/eller afhjælpe graviditetsbetingede smerter og gener i bækken, ryg og underliv.

Læs mere

Når sport giver smerter

Når sport giver smerter Når sport giver smerter Gode råd om, hvorledes du tackler smerter efter sport Smertestillende medicin hører ikke hjemme i sportstasken Sport og smertestillende medicin er generelt en dårlig kombination,

Læs mere