Medicinsk behandling af børnegigt (juvenil idiopatisk artrit) Troels Herlin

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Medicinsk behandling af børnegigt (juvenil idiopatisk artrit) Troels Herlin"

Transkript

1 Medicinsk behandling af børnegigt (juvenil idiopatisk artrit) Troels Herlin Korrespondence: Troels Herlin Professor, overlæge, dr.med. Børneafdelingen Århus Universitetshospital Skejby 8200 Århus N 1

2 Juvenil idiopatisk artritis (børnegigt) er den hyppigste reumatiske sygdom der starter i barnealderen og er en samlebetegnelse for en række forskelligt forløbende kroniske ledlidelser. Der er sket en betydelig udvikling af behandlingsmulighederne for børnegigt de seneste år. Udviklingen af såkaldte biologiske midler har i den grad forbedret prognosen for børnegigt så opnåelse af fuldstændig ro i sygdommen (remission) ofte er en realistisk mulighed i dag. I denne artikel er der forsøgt beskrevet de aktuelle behandlingsmuligheder. Formålet med behandlingen af børnegigt er at få bragt gigtsygdommen i ro hurtigst muligt med færrest mulige bivirkninger, at reducere eller eliminere smerter, at bevare bevægeligheden, muskelstyrken og -funktionen, at sikre normal vækst og udvikling fysisk og psykisk som muligt, samt at undgå skader på led, muskler og øjne. Med moderne medicinsk behandling kan vi for en stor del af børnene bringe sygdommen så meget i ro, at blivende handicap forhindres og for manges vedkommende kan der opnås en stort set normal livsførelse. Behandlingen er en specialistopgave som bør varetages af børnereumatologer, primært på børnegigtcentrene med højt specialiseret funktion, Rigshospitalet og Århus Universitetshospital Skejby, samt på børneafdelingerne med regionsfunktion i børnereumatologi. Behandlingen tilrettelægges individuelt ud fra barnets alder, sygdommens type og sværhedsgrad (Fig. 1), og kræver involvering af mange forskellige faggrupper udover børnereumatologer (fysioterapeut, ergoterapeut, øjenlæger, børneortopædkirurg, specialtandlæger, socialrådgiver, psykolog og praktiserende læge). Det er vigtigt at huske på, at medicinsk behandling alene ikke altid er tilstrækkeligt til at få sygdommen i ro eller at forhindre følger af gigtsygdommen. Behandlingen kan ofte kombineres med fysioterapi, behandling i varmtvandsbassin og evt. skinnebehandling. Den følgende beskrivelse omfatter den medicin, som er mest anvendt til børneleddegigt. Beskrivelse af den medicinske behandling forudsætter kendskab til de forskellige typer af 2

3 børneleddegigt, hvilket findes på og Medicin til anvendelse ved børneleddegigt 1. Smertestillende a. Gigtsmertemidler, såkaldte NSAID (non-steroide antiinflammatoriske stoffer) med svag betændelsesdæmpende virkning b. Smertemidler med udelukkende smertestillende effekt 2. Gigtmidler a. Langtidsvirkende gigtmidler (methotrexat, salazopyrin etc.) b. Biologiske præparater (TNF-hæmmere etc.) c. Binyrebarkhormon (Prednisolon) 1. Smertestillende medicin a. Gigtsmertemidler, NSAID. Gigtsmertemidler er smertestillende medicin med svag betændelsesdæmpende effekt (Non-steroide antiinflammatoriske stoffer, NSAID). Stofferne i denne gruppe er blandt de mest anvendte både ved leddegigt og ved mange andre smerte- og betændelsestilstande (1). Fælles for stofferne er, at de medfører lindring af symptomerne på gigtsygdommen (ledsmerter, ledstivhed), men at de ikke har nogen virkning mod sygdommens forløb eller mod sygdommens skadelige virkninger på leddene på lang sigt. Kemisk set er stofferne forskellige, men med hensyn til virkninger og bivirkninger er der mange lighedspunkter. Det gælder for alle stofferne, at risikoen for bivirkninger øges med stigende dosis, men at effekten ikke øges tilsvarende, hvis dosis øges udover det anbefalede. Tilsvarende frarådes det at kombinere to eller flere præparater fra denne gruppe, da de negative virkninger herved oftest stiger mere end de positive. Det er altid en god idé at anvende de stoffer, som man har gode erfaringer med gennem længere 3

4 tids afprøvning, og at være særlig forsigtig med nye stoffer, som muligvis kan have bivirkninger, som endnu ikke er kendte. Stoffer med lang virkningstid er bedst ved langtidsbehandling af kronisk sygdom og hvis man ønsker at mindske morgenstivhed, mens kort virkningstid bør foretrækkes ved akutte smerter eller f. eks. hvis man har mistanke om at barnet ikke tåler medicinen. Den vigtigste bivirkning, irritation af maveslimhinden, kan ses ved samtlige stoffer i gruppen. Stofferne hæmmer blodets evne til at størkne, hvilket gør at nogle børn kan få øget tendens til blå mærker under behandlingen. Sjældnere kan der forekomme allergi mod stofferne. Denne kan bl. a. vise sig som udslet, hævelser, høfeber eller astma. Ibuprofen (Brufen, Ibumetin, Ipren, Burana). Ibuprofen har vist god effekt på smerterne og bivirkningerne er beskedne. Dosis ligger på mg/kg/døgn fordelt på 3 doser. Virkningstiden er 6-8 timer, hvilket betyder en relativ hurtigt indsættende effekt, som dog varierer i løbet af døgnet, og som medfører manglende effekt på morgenstivheden. Ibuprofen findes dog også i en langtidsvirkende form (depottablet) så døgndosis kan fordeles på færre doser. Stoffet kan fås i håndkøb i svag dosis som 200 mg tabletter (Ipren). Naproxen (Bonyl, Naproxen). Dosis er ca mg/kg/døgn fordelt på to doser. Stoffets virkningstid er længere end ibuprofens, hvilket er en fordel, idet det har større evne til at mindske morgenstivheden og dække smerterne i løbet af dagen. Naproxen er det eneste NSAID præparat som findes i flydende form (Bonyl) og som derfor er velegnet til behandling af mindre børn. Dog kan langtidsbehandling (mere end 1 år) medføre småsår i ansigtet hos ca 10 % at børnene - risikoen herfor er størst hos lyshårede. Piroxicam (Pirom) kan gives til børn over 2 år i en dosis på 0,4 mg/kg/døgn og behøver blot at gives én gang dagligt hvilket er en stor fordel hvis morgenstivhed skal nedbringes, og hvis man skal have medicinen gennem længere tid. Virkninger og bivirkninger minder om de øvrige stoffer i NSAID gruppen. Meloxicam kan anvendes til større børn (0,125 mg/kg/døgn). Gives én gang dagligt pga. lang virkningstid. Bivirkninger som ovenfor. 4

5 b. Udelukkende smertestillende effekt Svage smertestillende. Stoffet paracetamol (Panodil, Pamol, Pinex) er håndkøbsmedicin og vil være kendte af de fleste. Når den anbefalede dosis overholdes kan stoffet dog anvendes som et udmærket og ufarligt supplement til smertebehandlingen med NSAID. Vær opmærksom på at overdosering/forgiftning med paracetamol kan medføre livsfarlig leversygdom. Paracetamol er ikke betændelsesdæmpende på samme måde som de øvrige stoffer, som omtales her. Stoffet frembyder ingen risiko for påvirkning af maveslimhinden. Stærke smertestillende.tramadol (Dolol, Nobligan, Tradolan, Mandolgin) anvendes af og til ved svære smerter som supplerende til NSAID behandlingen, eller hvor denne ikke tåles. Bivirkninger kan være kvalme, opkastninger, svimmelhed og døsighed. 2. Gigtmidler a. Langtidsvirkende anti-reumatisk medicin Langtidsvirkende anti-reumatisk behandling kaldes også for den sygdomsmodificerende behandling (disease-modifying anti-rheumatic drugs eller DMARDs) som kan gives ved den polyartikulære sygdomstype, den systemiske type med polyartikulært forløb samt ved den udvidede oligoartikulære type. Methotrexat. Stoffet virker hæmmende på immunapparatet ved forskellige angrebspunkter og har været anvendt i gigtbehandlingen siden starten af 80'erne. I 1992 blev de første resultater af en såkaldt dobbelt-blind kontrolleret undersøgelse af methotrexat til børn med leddegigt offentliggjort (2). Resultaterne viste en sikker bedring af tilstanden hos 2/3 af børnene og var det første præparat der havde vist en sikker effekt på gigten ved en kontrolleret undersøgelse. På grund af stoffets kraftige virkning mod gigten er det nu det mest udbredte i behandlingen af polyartikulært forløbende leddegigt. Det gives i en samlet dosis én gang ugentligt enten som tabletter eller som indsprøjtning i underhuden. Doser svarende til mg/m 2 legemsoverflade/uge anbefales. Ved indsprøjtning i underhuden øges effekten uden at bivirkningerne forværres. Mellem % af de 5

6 behandlede børn har god effekt af behandlingen. Behandlingseffekten sætter normalt ind efter 6-8 ugers behandling og når højeste virkning inden for 3-4 måneder. Behandlingen kan om nødvendigt strække sig over mange år og nyere undersøgelser tyder på, at methotrexat mindsker udviklingen af blivende skader af gigtsygdommen. De almindeligt beskrevne bivirkninger kommer fra mave-tarm kanalen. Det drejer sig primært om appetitnedsættelse, kvalme og opkastninger. Disse gener kan være et stort problem for barnet, hvis behandlingen skal fortsætte. Samtidig behandling med B-vitaminet folinsyre kan modvirke disse bivirkninger. Leverenzymer (som måles i blodprøver) kan af og til påvirkes under methotrexat behandlingen, hvorfor hyppige blodprøvekontroller er vigtige. Hvis der kommer påvirkning af leverenzymer, vil man oftest holde pause med methotrexat, leverenzymerne vil herefter ofte blive normale, hvorefter man kan genoptage behandlingen. Kortvarig påvirkning af leverenzymerne er ikke skadelig for leveren på lang sigt, men er et godt mål for at man skal ændre på behandlingen. Ved store doser kan der ses betændelse af mundslimhinden. Ved voksne kan methotrexat hos 1-2 % af patienterne forårsage en lungesygdom med tør hoste, men det er yderst sjældent hos børn. Der kan desuden forekomme bivirkninger, som kan ramme nyrer eller de hvide blodlegemer, så børn i behandling med methotrexat må have kontrolleret urinprøver og blodprøver i starten én gang hver måned, senere sjældnere. Salazopyrin EN-tabs er kemisk opbygget af sulfonamid (antibiotika) og acetylsalicylsyre (antiinflammatorisk). Det blev oprindeligt introduceret til behandling af bindevævssygdomme, dengang man troede, at gigt var en infektionssygdom. Selvom dette ikke er korrekt, har det alligevel vist sig at have effekt på visse gigttyper og tarmsygdommene colitis ulcerosa og Crohn's sygdom. Stoffets effekt mod leddegigt har været kendt siden 80érne, og i 1998 påvistes ved en videnskabelig undersøgelse sikker effekt ved børnegigt af såvel oligoartikulær- som polyartikulær type (3). I praksis anvendes det i dag kun i beskedent omfang, da det kræver en del tabletter dagligt. Effekten er formentlig tydeligst hos patienter med entesitis relateret artritis (ERA) og juvenil psoriasis 6

7 artrit. Man kan udvikle allergi mod stoffet, hvilket kan medføre udslet eller nældefeber (10 15 %). En anden bivirkning er kvalme, mavesmerter og diaré. Sjældnere ses påvirkning af bloddannelsen i knoglemarven. Det anbefales at kontrollere antallet af hvide blodlegemer regelmæssigt under behandlingen. Det bør aldrig gives til patienter med systemisk børnegigt, idet det kan medføre svære hudreaktioner og opblussen af sygdommen. Leflunomid (Arava) er et nyt stof i gruppen af langsomt virkende midler. Det har et par år været anvendt til behandling af leddegigt hos voksne. I en kontrolleret undersøgelse fra 2005 hvor effekten af leflunomid og methotrexat blev sammenlignet, så man at børn der havde fået methotrexat havde opnået en større effekt end børn der havde fået leflunomid (4). Der var dog alligevel tale om en god effekt af leflunomidbehandlingen og i en 2-årig efterundersøgelse så man, at de patienter der havde effekt af leflunomid havde bibeholdt effekten. Det anvendes dog langt sjældnere end methotrexat. Cyclosporin A (Sandimmun) er et immunhæmmende præparat, som oprindeligt blev brugt i forbindelse med organtransplantation. Det har imidlertid været anvendt en del år til behandling af både voksne og børn med leddegigt, men efter brugen af de biologiske midler er anvendelsen stort set gledet ud. Der foreligger ingen kontrollerede undersøgelser af børneleddegigt behandlet med cyclosporin, men stoffet anvendes hyppigst sammen med methotrexat, hvor methotrexat alene ikke har haft effekt (5). Stoffet har især haft en positiv effekt ved behandling af en alvorlig komplikation til den systemiske børnegigt (makrofag aktiveringssyndrom). Vanlige behandlingsdoser (3-4 mg/kg/dag) giver som regel kun få bivirkninger, men ved større doser kan der komme nyre- og leverpåvirkning, øget behåring og øget vækst af tandkødet. Der er behov for hyppige kliniske undersøgelser samt blodprøvekontroller. b. Biologisk behandling (målrettet behandling rettet mod specifikke komponenter af betændelsesprocessen) Biologiske præparater er medicin der enten kopierer eller er målrettet effekten af substanser, der laves naturligt af menneskets immunsystem. Der er nu udviklet 7

8 biologiske præparater med forskellige angrebspunkter såsom TNF-alfa, interleukin- 1 (IL-1), interleukin-6 (IL-6), samt direkte påvirkning af immunceller (B- og T- celler). TNF-alfa hæmmere. Man ved nu at immunhormonet TNF-alfa (Tumor Nekrosis Factor-alfa) spiller en central rolle for immunsystemets aktivitet ved børnegigt (samt ved leddegigt hos voksne). Ved moderne bioteknologi har man kunnet fremstille forskellige lægemidler som kan hæmme virkningen af TNF-alfa. Der findes to principielt forskellige slags TNF-alfa-hæmmere: dels TNF-receptorer (etanercept (Enbrel)), som binder sig til TNF og neutraliserer effekten af stoffet, og dels antistoffer rettet specifikt mod TNF-alfa (infliximab (Remicade) og adalimumab (Humira) som har været kendt en del år og golimumab (Simponi) og certolizumab (Cimzia) hvor data på børn endnu ikke er offentliggjort. Der findes ingen undersøgelser der direkte sammenligner de forskellige TNF-hæmmere. I det store og hele virker de nogenlunde ligegodt på selve ledsygdommen og er omtrent lige dyre. Det ser ud til at anti-tnf-alfa antistofferne (Remicade, Humira og muligvis de nye Simponi, Cimzia) har en bedre effekt på svær uveitis (regnbuehindebetændelse) end Enbrel. Den systemiske type har mindst effekt af TNF-hæmmer behandlingen sammenlignet med de øvrige typer af børneleddegigt. Enbrel. Enbrel var det første præparat der blev godkendt til behandling af børnegigt og som har været anvendt siden slutningen af 90 erne til børnegigt. I en kontrolleret multicenterundersøgelse så man i løbet af 3 mdr. en effekt af Enbrel hos 74% af børn med svær polyartikulær børnegigt, som ikke havde haft effekt af methotrexat behandling (6). Efterfølgende blev gruppen delt op, så halvdelen fortsatte med Enbrel og resten fik inaktiv medicin (placebo). Der var klart større risiko for tilbagefald i den inaktive gruppe. Enbrel gives som indsprøjtninger i huden to gange ugentlig. Der kan specielt i starten komme lidt lokal rødme og kløe lige efter injektionen. Bivirkningerne er relativt beskedne selv efter mange års opfølgning (7). Enbrel bør dog ikke vælges ved svær 8

9 regnbuehindebetændelse, da effekten her er ringere end for de øvrige TNF-alfahæmmeres vedkommende. Remicade. Remicade har været kendt lige så længe som Enbrel. Ved kontrollerede undersøgelser af Remicade til børnegigt har virkningen været beskeden i de standarddoser (3 mg/kg) der anvendes til voksne med leddegigt (8). Præparatet synes dog at være ligeså effektivt som Enbrel i den dobbelte dosis (6 mg/kg). Stoffet gives som infusion i blodåre, i starten med 14 dages interval, senere øges intervallerne til 4-8 uger. Den største ulempe ved Remicade er, udover at det skal gives på hospitalet som infusion, at der er risiko for allergiske reaktioner, idet dele af stoffet er et museprotein, som immunsystemet kan reagere på. Derfor skal Remicade altid gives samtidig med methotrexat for at forhindre dette. Methotrexat fjerner ikke helt risikoen for reaktioner, hvorfor det altid skal gives under nøje observation. Remicade har ofte en eklatant effekt på svær regnbuehindetændelse. Humira er et antistof som Remicade, men som udelukkende består af menneskeprotein og som derfor ikke har samme overfølsomhedsreaktion som Remicade. Humira er ligeledes godkendt til behandling af børnegigt. Humira har i kontrollerede forsøg vist markant effekt ved børneleddegigt, især hvis det kombineres med methotrexat (9). Humira er stort set lige så effektivt som Enbrel til behandling af polyartikulært forløbende børnegigt. Det skal gives som injektion i underhuden én gang hver 14. dag. Stoffet tolereres generelt godt, men nogle børn klager over udtalt svien ved injektionen. Humira kan med fordel gives til børn med svær regnbuehindebetændelse. Simponi er et humaniseret antistof rettet mod TNF-alfa. Undersøgelser af børnegigt pågår men resultaterne er endnu ikke offentliggjorte. Fordelen ved dette præparat er at det kun skal gives hver 4. uge. Cimzia er et humaniseret antistof rettet mod TNF-alfa. Der foreligger endnu ikke data på børnegigt området. Forebyggelse mod infektioner: Alle TNF-hæmmer præparater hæmmer immunapparatet, hvorfor der er potentiel risiko for infektioner, specielt for at få opblussen af tuberkulose, hvis man er smittet, eller svært forløb af skoldkopper. 9

10 Derfor skal man forud for behandlingen testes for tuberkulosesmitte, samt om man har immunitet over for skoldkopper. Hvis der opstår alvorlige infektioner skal man ophøre med behandlingen. Virkningsvarigheden for de forskellige TNF-hæmmere er forskellig. Plasmahalveringstiden (tidsperioden fra medicinen er givet til der stadig halvdelen tilbage i blodet) er for de forskellige præparater etanercept ca. 3 dage adalimumab ca dage infliximab ca. 9 dage golimumab ca dage certolizumab pegol ca. 14 dage Dosering og administration: Præparat Dosis (adm.) Doseringsin terval Kontrolhyppig hed Krav om MTX Særlige forholdsregler Enbrel 0,8 mg/kg /uge (s.c.) 1 2 x ugentligt Hver 4-8 uge - Ambulant oplæring Remicade 6 mg/kg/dosis (i.v.) 4 6 ugers interval Hver 4-6 uger + Infusion under allergibehandling s beredskab Humira 24 mg/m 2 Hver 2. uge Hver 4-8 uge - Ambulant oplæring Simponi 50 mg/måned Hver 4. uge Hver 4-8 uge - Ambulant oplæring IL-1 hæmmere Kineret (anakinra). Interleukin 1 (IL-1) er et immunhormon med stor indflydelse på kroppens normale betændelsesreaktion, bl.a. er det med til at 10

11 producere feber og har en stor betydning for udvikling af den systemiske børnegigt type. Behandling med Kineret hæmmer virkningen af IL-1 og dermed betændelsesreaktionen. Kineret har vist en moderat effekt ved leddegigt hos voksne, til forskel fra TNF-hæmmerne som har vist markant effekt. Derimod synes Kineret at være velegnet til behandling af systemiske børnegigt (10), som netop ikke responderer så godt på TNF-alfa-hæmmere (11). Virkningen indtræder hurtigt, i løbet af få dage, og har en yderst god effekt på de systemiske symptomer (feber, udslæt) hos næsten alle, hvorimod ledsymptomerne bedres hos godt halvdelen. Ulempen ved denne behandling er at det ofte svier ved injektionen og skal gives dagligt. Canakinumab (Ilaris) er et antistof rettet mod IL-1 som har en betydelig længere virkningstid (skal gives hver 4. uge). Igangværende, kontrollerede forsøg med canakinumab er endnu ikke afsluttede. Det er dog væsentligt dyrere end Kineret. IL-6 hæmmer RoActemra (tocilizumab). Interleukin-6 spiller en særdeles vigtig rolle for udviklingen af systemisk børnegigt og måling af IL-6 i kroppen afspejler ændringer i sygdomsaktiviteten. RoActemra er et antistof der blokerer virkningen af IL-6. Resultater af 2 kontrollerede studier (12) har vist at RoActemra har en særdeles effektiv virkning mod den systemiske børnegigt, er effektiv både mod feber, bedrer hurtigt almensymptomer, og har også en god effekt på ledbetændelsen. Det gives i en dosis på 8-12 mg/kg hver 14. dag som infusion i blodåre. Hæmning af T-celler Orencia (abatacept) hæmmer immunapparatet på et trin tidligere end TNF-hæmmere ved at nedsætte aktiviteten af immunceller af såkaldt T-celle type. Orencia har i kontrollerede undersøgelser af polyartikulær børnegigt som ikke havde effekt af methotrexat vist markant effekt, endog hos patienter, der ikke havde tilstrækkelig effekt af TNF-hæmmere (her dog i mindre grad)(13). Orencia 11

12 (10 mg/kg) gives som infusion i blodåre hver 4. uge. Der indsættende virkning af Orencia er knap så hurtig som TNF-hæmmerne. Hæmning af B-celler MabThera (rituximab) som er et antistof rettet mod B-cellen (anti- CD20), som er ansvarlig for aktivering og dannelse af antistoffer. MabThera er anvendt til en række forskellige bindevævssygdomme og har også i enkelte eksempler vist god effekt ved børneleddegigt, hvor anden behandling ikke har været tilstrækkelig. Selvom MabThera er et etableret alternativ til TNF-hæmmere hos voksne med leddegigt, forligger der imidlertid ikke kontrollerede undersøgelser af børnegigt med dette præparat. MabThera gives som infusion i blodåre ugentligt i 4 uger hver måned. c. Binyrebarkhormon (Steroider) Injektion i led Direkte indsprøjtning af steroider med depotvirkning ind i leddet (Lederspan, Kenalog, Diprospan) anvendes meget ofte, både i starten af sygdommen og senere i forløbet ved evt. opblussen. Det har en hurtig og effektiv virkning på leddet, især Lederspan, (10). Behandlingen anvendes til alle former for børneleddegigt, hyppigst til de store led, såfremt den medicinske behandling ikke er tilstrækkelig. Hos mindre børn gives injektionerne sædvanligvis under bedøvelse. Virkningen er hurtigt indsættende, giver få bivirkninger (der kan ses ardannelse ved indstiksstedet hos omkring 5 %), men virkningen er tidsbegrænset. Systemisk behandling Systemisk behandling med steroider (corticosteroider) som tablet (Prednison, Prednisolon) eller som infusion i blodåre (Solu-Medrol(Methylprednisolon)) anvendes primært ved den systemiske form for børnegigt (1). Steroider har en kraftig betændelsesdæmpende virkning. Man oplever altså umiddelbart en gunstig effekt mod gigtsymptomerne. Men den gunstige effekt følges ofte af mere eller mindre ubehagelige bivirkninger, hvorfor dosis og behandlingsvarighed ikke skal være mere end højst nødvendigt. Moderat dosering af prednisolon (1-1,5 mg/kg) 12

13 er ofte tilstrækkelig, og der tilstræbes nedtrapning til hver anden dags dosering efter få uger. Desuden kan prednisolon anvendes ved svært forløbende polyartikulær sygdom i afventen af effekten af langtidsvirkende anti-reumatisk behandling, men i så fald sædvanligvis i lav hver anden dags dosering (0,1-0,2 mg/kg/døgn) for at undgå de sædvanlige kortikosteroidbivirkninger ved længere tids behandling. Ved betændelse i hjertesækken (perikarditis) eller ved svær synstruende regnbuehindebetændelse er højere steroiddosering nødvendig (methylprednisolon som intravenøs pulsterapi (10-30 mg/kg i 3 døgn) eller prednisolon 2 mg/kg/døgn som tablet). Bivirkningerne er proportionale med dosis og behandlingstid. Det er vigtigt at vide, at hvis man i nogen tid har været i behandling med steroider, vil kroppen reagere ved at nedsætte egenproduktionen af kortison i binyrerne. Det er derfor vigtigt at man aftrapper behandlingen langsomt over nogle uger, for at hindre at sygdommen igen blusser op og for at kroppens egenregulation af kortisonproduktion fra binyrerne kan genvindes. Den hyppigste bivirkning er øget appetit. Store doser vil derfor hurtigt medføre vægtøgning, især ses det på maven og ansigtet (måneansigt). Barnets vækst bremses under behandling med store doser, men under aftrapning eller ophør, kan væksten genvindes. Efter længere tids behandling kan der ses afkalkning af knoglerne, evt. med fare for knoglebrud. Ved meget høje doser (infusion af Solu-Medrol) kan der også forekomme rastløshed, hovedpine, muskelømhed. Problemet med mavekatar under NSAIDbehandling kan forstærkes af prednison. Steroid øjendråber Steroider benyttes også som lokalbehandling i øjet ved f. eks. øjenbetændelse ved leddegigt. Dog kan langvarig og hyppig behandling med steroid-øjendråber medføre udvikling af grå stær. Ved den lokale anvendelse optages kun meget begrænsede mængder af stoffet i blodbanen, hvorved man stort set kan se bort fra de systemiske bivirkninger. 13

14 Behandlingsstrategi Behandlingsstrategien for børnegigt har ændret sig en del de senere år i takt med en større viden om sygdommen samt nyudvikling af de medicinske behandlingsmuligheder, herunder biologiske præparater. I 2011 blev de amerikanske retningslinier for behandling af børnegigt for første gang offentliggjort (15) og med udgangspunkt i disse har Dansk Børnereumatologisk bestyrelse udarbejdet tilsvarende danske retningslinier, som let omskrevet er gengivet nedenunder. 1. Gigt i op til 4 led a. primært behandling med NSAID og steroidinjektion i led. Afhængig af sygdomsaktivitet eller tilstedeværelse af dårlige prognostiske faktorer (se nedenfor) kan MTX overvejes. b. Ved fortsat betydende aktivitet trods steroidinjektion suppleres med MTX. Ved betydende aktivitet forstås et samlet klinisk billede bedømt ud fra antal involverede led, blodprøver, og ledsmerter. c. TNF-hæmmer kan startes ved svigt af MTX behandlingen (manglende klinisk effekt eller intolerans), enten - efter 3 mdr med MTX ved betydende sygdomsaktivitet og dårlige prognostiske tegn - efter 6 mdr med MTX såfremt sygdomsaktiviteten ikke er i ro uafhængig af prognostiske tegn. Dårlige prognostiske tegn gigt i hofteled, nakke, håndled, kæbeled gigt i fodled samt vedvarende forhøjet blodsænkning 2. Gigt i 5 led eller flere. a. MTX startes enten - umiddelbart ved betydende sygdomsaktivitet uafhængig af dårlige prognostiske tegn, eller - efter 1-2 mdr med NSAID ved beskeden sygdomsaktivitet, men afhængig af dårlige prognostiske tegn. b. TNF-hæmmer startes 14

15 - efter 3 mdr med MTX og betydende sygdomsaktivitet uafhængig af prognostiske tegn eller - efter 6 mdr med MTX ved beskeden sygdomsaktivitet og dårlige prognostiske tegn. c. ved svigt af TNF-hæmmer (klinisk betydende aktivitet uafhængig af prognostiske tegn) vælges enten anden TNF-hæmmer eller abatacept. Dårlige prognostika gigt i hofteled, nakke, kæbeled positiv reumafaktor røntgen-påvist knogledestruktion 3. Aktiv gigt i bækkenled (sacroiliacaled) Aktivitet i bækkenled skal være bekræftet ved MR-scanning. a. Initialt behandles med MTX og NSAID b. Efter 3 mdr med MTX og klinisk betydende aktivitet startes TNF-hæmmer. 4. Systemisk JIA med aktive systemiske symptomer (feber,udslæt) a. Opstart med systemisk steroidbehandling anbefales ved aktiv febersygdom og/eller andre betydende systemiske sygdomstegn. Ved milde forløb kan NSAID behandlingen vise sig at være tilstrækkelig. b. Anti-IL-1 eller anti-il6 kan vælges - Ved behov for vedvarende systemisk steroidbehandling eller ved udvikling af systemiske symptomer under steroidbehandling. 5. Systemisk JIA med aktiv gigt men uden systemiske symptomer. a. MTX gives ved fortsat sygdomsaktivitet b. TNF-hæmmer kan gives efter 3 mdrs. MTX behandling og fortsat klinisk betydende sygdomsaktivitet. c. Anti-IL-1, anti-il-6 eller abatacept anbefales ved fortsat betydende aktivitet trods relevant behandlingsforsøg med TNF inhibitor. Nye, fremtidige præparater Der er en række nye præparater undervejs som formentlig i fremtiden kan komme til at have betydning for behandlingen af børnegigt, men som endnu ikke er færdigundersøgt. Rilonacept hæmmer IL-1 og har dermed en god virkning på den systemiske børnegigt. Det gives som injektion i underhuden med ugentlige 15

16 intervaller, hvorfor det er et brugbart alternativ til anakinra. Undersøgelserne har set lovende ud, men været længe undervejs og endnu ikke færdige. Tofacitinib er et præparat som hæmmer signalmolekyler inde i betændelsescellen. Det har vist lovende effekt til voksne med leddegigt og en multi-center, kontrolleret undersøgelse af polyartikulær børnegigt er netop iværksat. Dette præparat skal gives som tablet, hvilket gør det interessant i forhold til de øvrige biologiske præparater der alle gives som injektion i huden eller infusion i blodåre. Øvrige præparater Klorokin, Hydroxyklorokin har i mange år har været anvendt til behandling af leddegigt hos børn og voksne, men som nu kun i beskedent omfang anvendes pga. ringe effekt. Præparatet anvendes både ved forebyggelse og ved behandlingen af malaria. En række andre stoffer finder anvendelse specielt ved meget alvorlig sygdom, som ikke lader sig kontrollere på anden måde. Stofferne azathioprin (Imurel), thalidomid og cyclofosfamid (Endoxan) benyttes i særlige tilfælde, men altid efter nøje overvejelser mellem speciallæger og forældre, da der her findes større risiko for bivirkninger. Gigtmedicin, der ikke længere anvendes: Guld har været anvendt i behandlingen af rheumatoid arthritis i mere end 60 år, og Penicillamin blev anvendt i 1970erne og 80'erne. Begge stofferne har dog så ringe effekt i forhold til bivirkningerne, at de ikke længere anvendes til børn. Leukeran blev tidligere i sjældne tilfælde anvendt ved svær systemisk børneleddegigt, men bruges ikke længere efter at de nye biologiske præparater er kommet frem. Efterskrift: I medlemsorientering Nr. 71 i 1994; Nr. 84 i 1997; Nr. 101 i 2002 og Nr. 122 i 2007 har vi tidligere bragt oversigter over medicin ved børneleddegigt. 16

17 Artiklerne fra 1997, 2002 og 2007 kan findes på GBF's hjemmeside på adressen 17

18 Referencer: 1. Hashkes PJ, Laxer RM. Medical treatment of juvenile idiopathic arthritis. JAMA 2005; 294: Giannini EH, Brewer EJ, Kuzmina N, Shaikov A, Maximov A, Vorontsov I et al. Methotrexate in resistant juvenile rheumatoid arthritis. Results of the USA-USSR double-blind, placebo-controlled trial. N Engl J Med 1992; 326: van Rossum MA, Fiselier TJ, Franssen MJ et al. Sulfasalazine in the treatment of juvenile chronic arthritis: a randomized double-blind, placebo-controlled, multicenter study. Arthritis Rheum 1998; 41: Silverman E, Mouy R, Spiegel L, et al. Leflunomid or methotrexat for juvenil rheumatoid arthritis. N Engl J Med 2005; 352: Ruperto N, Ravelli A, Castell E et al. Cyclosporine A in juvenile idiopathic arthritis. Results of the PRCSG/PRINTO phase IV post marketing surveillance study. Clin Exp Rheumatol Sep-Oct;24(5): Lovell DJ, Giannini EH, Reiff A, Cawkell GD, Silverman ED, Nocton JJ et al. Etanercept in children with polyarticular juvenile rheumatoid arthritis. N Engl J Med 2000; 342: Lovell DJ, Reiff A, Ilowite NT, et al. Safety and efficacy of up to eight years of continuous etanercept therapy in patients with juvenile rheumatoid arthritis. Arthritis Rheum 2008 May;58(5): Ruperto N Lovell DJ, Cuttica R, et al. A randomized, placebo-controlled trial of infliximab plus methotrexate for the treatment of polyarticular-course juvenile rheumatoid arthritis. Arthritis Rheum 2007; 56(9):

19 9. Lovell DJ; Ruperto N, Goodman S et al. Adalimumab with or without methotrexate in juvenile rheumatoid arthritis. N Engl J Med 2008; 359: Quartier P, Allantaz F, Cimaz R et al A multicentre, randomised, double-blind, placebo-controlled trial with the interleukin-1 receptor antagonist anakinra in patients with systemic-onset juvenile idiopathic arthritis (ANAJIS trial). Ann Rheum Dis 2011; 70(5): Kimura Y, Pinho P, Walco G, Higgins G, Hummell D, Szer I, Henrickson M, Watcher S, Reiff A. Etanercept treatment in patients with refractory systemic onset juvenile rheumatoid arthritis. J Rheumatol 2005; 32: Yokota S, Imagawa T, Mori M, Miyamae T, Aihara Y, Takei S, Iwata N, Umebayashi H, Murata T, Miyoshi M, Tomiita M, Nishimoto N, Kishimoto T. Efficacy and safety of tocilizumab in patients with systemic-onset juvenile idiopathic arthritis: a randomised, double-blind, placebo-controlled, withdrawal phase III trial. Lancet (9617): Ruperto N. Et al. Abatacept in children with juvenile idiopathic arthritis: a randomized, double-blind placebo-controlled withdrawal trial. Lancet 2008; 372; Zulian F, Martini G, Gobber D et al. Triamcinolone acetonide and hexacetonide intra-articular treatment of symmetrical joints in juvenile idiopathic arthritis: a double-blind trial. Rheumatology 2004; 43: Beukelman T, Patkar NM, Saag KG et al American College of rheumatology recommendations for the treatment of juvenile idiopathic arthritis: Initiation and safety monitoring of therapeutic agents for the treatment of arthritis and systemic features. Arthritis Care Res 2011; 63:

20 Basisbehandling NSAID Fysioterapi/Skinnebehandling Ledpunktur/steroidinjektion Systemisk Polyartikulær RF-pos/RF-neg Oligoartikulær -persisterende Psoriasis artrit Enthesitis relateret artrit Prednisolon Kineret Tocilizumab Methotrexat TNF-hæmmer (Abatacept) Methotrexat TNF-hæmmer Abatacept (Rituximab) (Leflunomid) Suppl. behandling næppe indiceret Oligoartikulær -udvidet som polyartikulær Methotrexat TNF-hæmmer Fig. 1: Eksempel på behandlingsstrategi ved medicinsk behandling af børneleddegigt 20

GBFbladet Medlemsorientering nr. 142

GBFbladet Medlemsorientering nr. 142 GBFbladet Medlemsorientering nr. 142 37. Årgang. Nr. 2 maj 2012 ISSN 1903-0347 Gigtramte Børns Forældreforening Indholdsfortegnelse Dette nummer er redigeret af redaktionsudvalget. Indlæg fra medlemmerne

Læs mere

Baggrundsnotat for biologisk behandling af juvenil idiopatisk artritis (JIA)

Baggrundsnotat for biologisk behandling af juvenil idiopatisk artritis (JIA) Baggrundsnotat for biologisk behandling af juvenil idiopatisk artritis (JIA) Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er et rådgivende udvalg, som udarbejder udkast til behandlingsvejledning

Læs mere

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral Patientinformation - om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral - Ciclosporin Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling Rev. dec. 2008 Sandimmun Neoral (Ciclosporin) Sandimmun Neoral

Læs mere

Behandling med Enbrel

Behandling med Enbrel Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Behandling med Enbrel Hvad er Enbrel? Enbrel indeholder stoffet Etanercept og er et af de såkaldte biologiske

Læs mere

Reumatoid Artrit Hvad a er e r eu e mat a o t id i ar a trit i (RA)? Prævalens og forekomst

Reumatoid Artrit Hvad a er e r eu e mat a o t id i ar a trit i (RA)? Prævalens og forekomst Reumatoid Artrit Hvad er reumatoid artrit (RA)? Reumatoid artrit (RA) er en kronisk autoimmunologisk sygdom, som er karakteriseret ved inflammation i synovialmembranen (synovium), hvilket fører til leddestruktion,

Læs mere

Graviditet ved colitis ulcerosa og Crohns Sygdom

Graviditet ved colitis ulcerosa og Crohns Sygdom Graviditet ved colitis ulcerosa og Crohns Sygdom Colitis ulcerosa (blødende tyktarmsbetændelse) og Crohns sygdom (morbus Crohn, kronisk tarmbetændelse) er kroniske betændelsessygdomme i tarmen. Colitis

Læs mere

Mit barn har gigt. Gitramte Børns Forældreforening, december 2014, 2. udgave, 1. oplag

Mit barn har gigt. Gitramte Børns Forældreforening, december 2014, 2. udgave, 1. oplag Mit barn har gigt 1 Mit barn har gigt Gitramte Børns Forældreforening, december 2014, 2. udgave, 1. oplag Hæftet er en revideret version af det tidligere hæfte Værd at vide om at have et barn med gigt

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

guide FARLIG Undgå smertestillende medicin sider Oversigt: Den sikreste gigtmedicin Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide FARLIG Undgå smertestillende medicin sider Oversigt: Den sikreste gigtmedicin Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Undgå FARLIG smertestillende medicin Oversigt: Den sikreste gigtmedicin Smertestillende medicin INDHOLD I DETTE HÆFTE: Så

Læs mere

Juvenil Idiopatisk Artrit (Børneleddegigt)

Juvenil Idiopatisk Artrit (Børneleddegigt) Amy Sleimann 5.B Gimsing Skole Juvenil Idiopatisk Artrit (Børneleddegigt) Velkommen Med mor på arbejde Jeg skulle egentlig havde været med min mor på arbejde på B&O, men i stedet var jeg indlagt på Århus

Læs mere

www.pediatric-rheumathology.printo.it

www.pediatric-rheumathology.printo.it www.pediatric-rheumathology.printo.it JUVENILE SPONDYLOARTROPATIER Hvad er det? Juvenile spondyloarthropathier (JS) er en gruppe kroniske sygdomme med gigt (inflammation) i led og senetilhæftningssteder

Læs mere

Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter

Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter Denne information findes i 2 udgaver. Hvis du har købt en pakning med op til 20 tabletter, skal du læse den information, der starter

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Du kan tage Panodil mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskelog ledsmerter samt for at nedsætte feber.

Du kan tage Panodil mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskelog ledsmerter samt for at nedsætte feber. Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Du kan få Panodil uden recept. For at

Læs mere

Værd at vide om. at have et barn med gigt

Værd at vide om. at have et barn med gigt Værd at vide om at have et barn med gigt Udgivet af Gigtramte Børns Forældreforening www.gbf.dk Værd at vide om at have et barn med gigt Gitramte Børns Forældreforening Juni 2010, 1. udgave 2. oplag. Hæftet

Læs mere

Værd at vide om. at have et barn med gigt

Værd at vide om. at have et barn med gigt Værd at vide om at have et barn med gigt Udgivet af Gigtramte Børns Forældreforening www.gbf.dk Værd at vide om at have et barn med gigt Gitramte Børns Forældreforening Juni 2010, 1. udgave 2. oplag. Hæftet

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Orencia (abatacept) ved behandling af reumatoid artritisis (RA)

Orencia (abatacept) ved behandling af reumatoid artritisis (RA) Orencia (abatacept) ved behandling af reumatid artritisis (RA) Hvad er Orencia (abatacept)? Orencia (abatacept) er det første bilgiske lægemiddel, der bliver tilgængeligt både sm intravenøs infusin samt

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 146 Offentligt. Resumé

Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 146 Offentligt. Resumé Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 146 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelse med betingelser for lægemidlet

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Patientvejledning. Medicin. i forbindelse med operation

Patientvejledning. Medicin. i forbindelse med operation Patientvejledning Medicin i forbindelse med operation Denne folder beskriver kort den hyppigst brugte medicin i forbindelse med operation på Aleris-Hamlet. Personalet vil vejlede dig angående den medicin,

Læs mere

FOKUSRAPPORT Overvågning af bivirkninger hos børn med autoimmune 1 sygdomme i biologisk behandling. fokusrapport

FOKUSRAPPORT Overvågning af bivirkninger hos børn med autoimmune 1 sygdomme i biologisk behandling. fokusrapport FOKUSRAPPORT Overvågning af bivirkninger hos børn med autoimmune 1 sygdomme i biologisk behandling fokusrapport Overvågning af bivirkninger hos børn med autoimmune sygdomme i biologisk behandling FOKUSRAPPORT

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol

Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol OTC Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Læs mere

Patientvejledning. Leddegigt. I hånd- og fingerled

Patientvejledning. Leddegigt. I hånd- og fingerled Patientvejledning Leddegigt I hånd- og fingerled Leddegigt er en alvorlig sygdom, der påvirker mange led, ikke mindst i hånden og fingrene. Ofte angribes mange af kroppens led af en betændelses lignende

Læs mere

ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS

ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS Lise Helmsøe-Zinck, speciallæge i gynækologi og obstetrik Søborg hovedgade 221, 2860 Søborg Tlf. 60422613 ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS Inden du bestemmer dig for abort, bør du

Læs mere

Halsbrand og sur mave

Halsbrand og sur mave Halsbrand og sur mave HALSBRAND, SUR MAVE OG MAVESÅR Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller store måltider. Andre kender til mavesmerter,

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom og colitis ulcerosa med lægemidlet Prednisolon

Behandling af Crohn s sygdom og colitis ulcerosa med lægemidlet Prednisolon Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom og colitis ulcerosa med lægemidlet Prednisolon Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium I Hillerød Hospital

Læs mere

PRP (Platelet Rich Plasma)

PRP (Platelet Rich Plasma) Patientinformation PRP (Platelet Rich Plasma) Behandling af kroniske seneskader med kroppens egne væksthormoner Velkommen til Middelfart Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling Idrætsklinikken - Middelfart Middelfart

Læs mere

Biosimilær behandling med monoklonalt antistof i Danmark Synspunkter

Biosimilær behandling med monoklonalt antistof i Danmark Synspunkter Biosimilær behandling med monoklonalt antistof i Danmark Synspunkter Ulrik Tarp Ledende overlæge, lektor, dr.med. Reumatologisk afdeling Aarhus Universitetshospital Interessekonflikt Investigator/konsulent/underviser:

Læs mere

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Systemisk Lupus Erythematosus Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Du har fået stillet diagnosen SLE/Lupus, eller der er mistanke om, at du har sygdommen. Diagnosenetværket Vi

Læs mere

Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi)

Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi) Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi) 2 Indholdsfortegnelse 1. Kikkertundersøgelse af knæ...4 2. Medicin...6 3. Undersøgelsesdagen...7 3.1 Forberedelse...7 3.2 Kikkertundersøgelsen/operationen...7 4.

Læs mere

Når sport giver smerter

Når sport giver smerter Når sport giver smerter Gode råd om, hvorledes du tackler smerter efter sport Smertestillende medicin hører ikke hjemme i sportstasken Sport og smertestillende medicin er generelt en dårlig kombination,

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

Patientvejledning. Fillers. Ikke-permanente (Hyaluronsyre ) mod rynker Cosmetic

Patientvejledning. Fillers. Ikke-permanente (Hyaluronsyre ) mod rynker Cosmetic Patientvejledning Fillers Ikke-permanente (Hyaluronsyre ) mod rynker Cosmetic Fillers kan give din hud ny volumen og spændstighed. Ung hud er jævn og elastisk. Den inde holder bl.a. meget hyaluronsyre,

Læs mere

Til dig, der har født ved kejsersnit

Til dig, der har født ved kejsersnit Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Til dig, der har født ved kejsersnit Råd og vejledning fra sygeplejersken og fysioterapeuten Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Når du

Læs mere

LÆGEMIDDELLÆRE 17-08-2014. Mål for Medicinadministration. Hvad er medicin? Maj 2014

LÆGEMIDDELLÆRE 17-08-2014. Mål for Medicinadministration. Hvad er medicin? Maj 2014 Vibeke Rønnebech maj 2014 Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

Hvis man gennem en længere periode har behov for symptomlindrende

Hvis man gennem en længere periode har behov for symptomlindrende Allergivaccination Allergivaccination Denne brochure henvender sig til dig, der overvejer allergivaccination eller allerede har taget beslutningen om at begynde behandlingen. Formålet er at informere om

Læs mere

1. Hvad er åreknuder?... 4 2. Medicin... 4 3. Behandlingsdagen... 5 4. Udskrivelse... 7

1. Hvad er åreknuder?... 4 2. Medicin... 4 3. Behandlingsdagen... 5 4. Udskrivelse... 7 Åreknuder 2 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er åreknuder?... 4 2. Medicin... 4 3. Behandlingsdagen... 5 3.1 Forberedelse til behandlingen... 5 3.2 Faste... 6 3.3 Selve operationen... 6 3.4 Efter operationen...

Læs mere

Har du smerter! Den officielle definition på smerter er ifølge IASP International Association for the Study of Pain:

Har du smerter! Den officielle definition på smerter er ifølge IASP International Association for the Study of Pain: Har du smerter! Disse informationer om smerter er inspireret af en temadag om smerter afholdt af Gigtforeningen, samt fra info-aftener med GynObs fysioterapeut Laila Breum for medlemmer af Endometriose

Læs mere

Rynker i ansigtet er et alderdomstegn. Som du kan læse mere om under rynkereduktion, behandles rynker på flere måder.

Rynker i ansigtet er et alderdomstegn. Som du kan læse mere om under rynkereduktion, behandles rynker på flere måder. Fedtinjektion i ansigt - Amalieklinikken i København Rynker i ansigtet er et alderdomstegn. Som du kan læse mere om under rynkereduktion, behandles rynker på flere måder. Fedtinjektion er en permanent

Læs mere

D A N B I O Å R S R A P P O R T 2 0 1 0 DANBIO - DANSK REUMATOLOGISK DATABASE

D A N B I O Å R S R A P P O R T 2 0 1 0 DANBIO - DANSK REUMATOLOGISK DATABASE D A N B I O DANSK REUMATOLOGISK DATABASE Å R S R A P P O R T 2 0 1 0 LANDSDÆKKENDE KLINISK KVALITETSDATABASE FOR BEHANDLING AF REUMATOLOGISKE PATIENTER MED BIOLOGISKE OG KONVENTIONELLE LÆGEMIDLER DANBIO

Læs mere

Jumpers Knee (Springer knæ)

Jumpers Knee (Springer knæ) Jumpers Knee (Springer knæ) 2 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er springer knæ?... 4 2. Medicin... 5 3. Behandlingsdagen... 6 3.1 Forberedelse til behandlingen... 6 3.2 Selve operationen... 6 4. Udskrivelse...

Læs mere

17-08-2014. Smerte definition, I. Smerte definition, II. McCaffery, sygeplejerske. Gruppe N & M Smertestillende

17-08-2014. Smerte definition, I. Smerte definition, II. McCaffery, sygeplejerske. Gruppe N & M Smertestillende Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe N & M Smertestillende

Læs mere

BLODDONORER OG MEDICIN

BLODDONORER OG MEDICIN BLODDONORER OG MEDICIN BLODDONORER OG MEDICIN Hvis du anvender medicin, er det vigtigt, at blodbanken kender de lægemidler, du tager. Både af hensyn til dig selv og af hensyn til modtageren af dit blod.

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Fjernelse af brystimplantater Amalieklinikken i København

Fjernelse af brystimplantater Amalieklinikken i København Fjernelse af brystimplantater Amalieklinikken i København Nogle kvinder ønsker af forskellige grunde at få fjernet deres brystimplantater. Dette er en ret enkel operation, som nogle kan få foretaget i

Læs mere

Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12

Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12 Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12 Helle Vibeke Jensen Sygeplejerske, infektionsmedicinsk afdeling Q Århus universitetshospital, skejby Disposition Præsentation. Generelt

Læs mere

Operation med pandeløft. - information til patienter

Operation med pandeløft. - information til patienter Operation med pandeløft - information til patienter Pandeløft Ved et pandeløft løftes panden ved et kirurgisk indgreb. Afhængig af ønsket resultat kan operationen udføres på forskellige måder. Ønskes

Læs mere

Allergivaccination. Patientinformation. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Medicinsk Ambulatorium, lungeambulatoriet

Allergivaccination. Patientinformation. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Medicinsk Ambulatorium, lungeambulatoriet Allergivaccination Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Medicinsk Ambulatorium, lungeambulatoriet Allergivaccination Hvorfor vaccination mod allergi? En allergisk reaktion

Læs mere

Bedøvelse Fuld bedøvelse er nødvendigt for at kunne gennemføre indgrebet uden smerte og ubehag.

Bedøvelse Fuld bedøvelse er nødvendigt for at kunne gennemføre indgrebet uden smerte og ubehag. Kikkertoperation af underlivet gennem maveskindet (laparoskopi) Ved hjælp af en kikkertoperation kan man foretage forskellige indgreb, for eksempel åbning af æggeleder og fjernelse af æggeleder og æggestokke,

Læs mere

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Hvad er allergi i øjne og næse? Ved allergi i øjne og næse sker der en allergisk reaktion i øjets og næsens

Læs mere

Efter forundersøgelsen er der en betænkningstid på mindst 1 uge før endelig aftale om operation kan foretages.

Efter forundersøgelsen er der en betænkningstid på mindst 1 uge før endelig aftale om operation kan foretages. Brystløft - Amalieklinikken i København Hos nogle kvinder hænger brysterne allerede fra puberteten, men som regel er det en følge af graviditeter og amning eller en følgevirkning til stort vægttab. Et

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Aarhus Universitetshospital. Information vedrørende rekonstruktion af indvendige sideledbånd. Forundersøgelse

Aarhus Universitetshospital. Information vedrørende rekonstruktion af indvendige sideledbånd. Forundersøgelse Ved forvridning af knæleddet ses hyppigst beskadigelse af indvendige sideledbånd. Beskadigelsen kan være ledsaget af meniskskade eller læsion af øvrige ledbånd eller korsbånd. Skaden vil dog ofte være

Læs mere

KIH egastro. E-Health. Sygeplejerskens rolle. Klinisk Integreret Hjemmemonitorering

KIH egastro. E-Health. Sygeplejerskens rolle. Klinisk Integreret Hjemmemonitorering KIH egastro Klinisk Integreret Hjemmemonitorering E-Health Sygeplejerskens rolle Herlev Universits Hospital i København IBD sygeplejerske: Dorte Marker Gastroenheden Overskrifter Disease course in IBD

Læs mere

TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER

TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER Børnevaccinationer De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at børn vaccineres mod difteri, tetanus (stivkrampe), kighoste, polio, invasiv Hæmophilus influenzae type b (Hib)-infektion,

Læs mere

Sygepolitik for Børnehaven Spiren

Sygepolitik for Børnehaven Spiren Sygepolitik for Børnehaven Spiren Vi har nu udformet en ny sygepolitik i Spiren. Hensigten med at lave en sygepolitik er at give forældre og personale nogle overordnede retningslinjer. Sygepolitikken vil

Læs mere

Dagkirurgisk operation - Skulder

Dagkirurgisk operation - Skulder Patientinformation Dagkirurgisk operation - Skulder - B130 Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 1 2 Dagkirurgisk operation - Skulder Navn... Du bedes møde i afsnit B130... dag den... kl....

Læs mere

Dansk Dermatologisk Selskab Retningslinjer for behandling af psoriasis med biologiske lægemidler:

Dansk Dermatologisk Selskab Retningslinjer for behandling af psoriasis med biologiske lægemidler: Dansk Dermatologisk Selskab Retningslinjer for behandling af psoriasis med biologiske lægemidler: 1. Kommissorium Udarbejdelse af guidelines for biologisk behandling af psoriasispatienter, såvel i Speciallægepraksis

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Rygeafvænning Vejledning i brug af produkter Pjecens indhold Pjecen her er en vejledning i, hvilke midler

Læs mere

Patientvejledning. Indeklemt nerve i albuen - inderside. Lysis nervus ulnaris

Patientvejledning. Indeklemt nerve i albuen - inderside. Lysis nervus ulnaris Patientvejledning Indeklemt nerve i albuen - inderside Lysis nervus ulnaris På indersiden af albuen i en lille tunnel løber en af de tre hovednerver (nervus ulnaris), som går ud til ringefinger og lillefinger.

Læs mere

Patientvejledning. Kondylomer. Kønsvorter - kvinder

Patientvejledning. Kondylomer. Kønsvorter - kvinder Patientvejledning Kondylomer Kønsvorter - kvinder Kondylomer i daglig tale kaldet kønsvorter er små vortelignende knopper, der sidder enkeltvis eller i grupper. De kan være flade, stilkede eller blomkålslignende.

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Operation for åreknuder (varicer)

Operation for åreknuder (varicer) (varicer) Dagkirurgisk Afsnit og Karkirurgisk Ambulatorium Åreknuder er i de fleste tilfælde uden betydning, men kan dog forårsage gener i benene. Du har valgt at blive opereret for åreknuder. Når du møder

Læs mere

BØRNEVACCINATIONER DE ENKELTE VACCINER. Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut

BØRNEVACCINATIONER DE ENKELTE VACCINER. Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut 1 BØRNEVACCINATIONER Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at børn vaccineres mod mod difteri, tetanus (stivkrampe), kighoste, polio,

Læs mere

Hvad er atopisk eksem

Hvad er atopisk eksem Hvad er atopisk eksem Atopisk eksem, også kaldet børneeksem og astmaeksem giver tør hud med kløe og rødme. Omkring hvert 3. barn udvikler atopisk eksem. Eksemet starter ofte før 2 års alderen, og de fleste

Læs mere

Ansigtsløft. - information til patienter

Ansigtsløft. - information til patienter Ansigtsløft - information til patienter Ansigtsløft Ved et ansigtsløft opstrammes løs hud på siden af munden, langs kæben og under hagen. Samtidig opstrammes underliggende bindevæv og overflødigt fedt

Læs mere

Cannabis og gigt. Link til artiklen: http://www.theweedblog.com/does-marijuana-help-arthritis/ Tonny Nielsen 20-9-14. Kan cannabis hjælpe mod gigt..

Cannabis og gigt. Link til artiklen: http://www.theweedblog.com/does-marijuana-help-arthritis/ Tonny Nielsen 20-9-14. Kan cannabis hjælpe mod gigt.. Cannabis og gigt. Link til artiklen: http://www.theweedblog.com/does-marijuana-help-arthritis/ Tonny Nielsen 20-9-14 Kan cannabis hjælpe mod gigt.. Mere end 31 millioner amerikanere lider af gigt. Der

Læs mere

Idiopatisk Trombocytopenisk Purpura. - en håndbog for patienter og pårørende

Idiopatisk Trombocytopenisk Purpura. - en håndbog for patienter og pårørende Idiopatisk Trombocytopenisk Purpura - en håndbog for patienter og pårørende IDIOPATISK TROMBOCYTOPENISK PURPURA en håndbog for patienter og pårørende ISBN 87-90861-12-4 Manuskript og layout Danmarks Bløderforening

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi Tab dig 20-25 kg uden kirurgi På Privathospitalet Møn samarbejder den bariatriske speciallæge med dedikerede diætister fra Frk. Skrump om et vægttabsprogram, der sikrer optimalt udbytte af et intensivt

Læs mere

Et videnskabeligt forsøg med anastrozol eller letrozol til patienter med brystkræft.

Et videnskabeligt forsøg med anastrozol eller letrozol til patienter med brystkræft. Deltagerinformation Protokol inkl. Protokoltillæg 1 nr. CFEM345D2411 dateret 26-jan-2006. Et videnskabeligt forsøg med anastrozol eller letrozol til patienter med brystkræft. De Videnskabsetiske Komiteér

Læs mere

Nordisk spørgeskemaundersøgelse Binyrebarksvigt

Nordisk spørgeskemaundersøgelse Binyrebarksvigt Nordisk spørgeskemaundersøgelse Binyrebarksvigt www.addison.dk www.hypofyse.dk EN TAK TIL VORE MEDLEMMER Den nordiske spørgeskemaundersøgelse, som Addison Foreningen og Hypofysenetværket har deltaget i,

Læs mere

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit Patientvejledning Celleforandringer i livmoderhalsen Keglesnit Mere end 3.500 danske kvinder får hvert år konstateret celle forandringer i livmoderhalsen. Celleforandringerne er ikke kræft, men det kan

Læs mere

Patientvejledning. Kirurgisk abort. Uønsket graviditet

Patientvejledning. Kirurgisk abort. Uønsket graviditet Patientvejledning Kirurgisk abort Uønsket graviditet Siden 1973 har alle kvinder i Danmark haft ret til at få foretaget en abort. Loven fastslår, at dette skal ske inden udgangen af 12. graviditetsuge.

Læs mere

Hvorfor bliver øjet rødt? Den hvide del af øjet dækkes af en tynd slimhinde (bindehinden), som fortsætter

Hvorfor bliver øjet rødt? Den hvide del af øjet dækkes af en tynd slimhinde (bindehinden), som fortsætter FIGUR 1 Øjets slimhinde (bindehinde) dækker det hvide i øjet og bagsiden af øjenlågene Rødt øje et alarmsignal, når øjet er udsat for en ydre påvirkning, eller en øjensygdom er i anmarch Af Jørgen Bruun-Jensen

Læs mere

Hovedpine - nej tak!

Hovedpine - nej tak! Hovedpine - nej tak! Gode råd om, hvorledes du forebygger og behandler hovedpine Spændingshovedpine En folkesygdom Spændingshovedpine er den mest almindelige type af hovedpine. Næsten halvdelen af den

Læs mere

Små vaskulitter. GPA/Wegeners granulomatose, MPA og Churg-Strauss syndrom

Små vaskulitter. GPA/Wegeners granulomatose, MPA og Churg-Strauss syndrom Små vaskulitter GPA/Wegeners granulomatose, MPA og Churg-Strauss syndrom Små vaskulitter GPA/Wegeners granulomatose, MPA og Churg-Strauss syndrom Vaskulitis er en stor sygdomsgruppe, som har det fælles,

Læs mere

Vind over gigten med naturmedicin

Vind over gigten med naturmedicin Vind over gigten med naturmedicin 96 procent af landets gigtramte bruger naturmidler - knap halvdelen oplever er tydeligt positiv effekt Af Torben Bagge, 17. september 2012 03 Guide: Vind over gigten med

Læs mere

Patientvejledning. Slidgigt i fingrene. Stivgørende operation eller ledprotese

Patientvejledning. Slidgigt i fingrene. Stivgørende operation eller ledprotese Patientvejledning Slidgigt i fingrene Stivgørende operation eller ledprotese Slidgigt i fingrene er meget almindeligt. Oftest er det tommelens rodled, der påvirkes, men også fingrenes yderled og mellemled

Læs mere

Fedtsugning (Liposuction) - Amalieklinikken i København

Fedtsugning (Liposuction) - Amalieklinikken i København Fedtsugning (Liposuction) - Amalieklinikken i København En fedtsugning har primært til formål at fjerne fedtdepoter på de områder af kroppen, hvor disse depoter er uønskede. Det drejer sig typisk om topmaven,

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL Evoltra 1 mg/ml koncentrat til infusionsvæske, opløsning Clofarabin

INDLÆGSSEDDEL Evoltra 1 mg/ml koncentrat til infusionsvæske, opløsning Clofarabin B. INDLÆGSSEDDEL 24 INDLÆGSSEDDEL Evoltra 1 mg/ml koncentrat til infusionsvæske, opløsning Clofarabin Læs hele denne indlægsseddel omhyggeligt, inden De begynder at anvende dette lægemiddel. Gem indlægssedlen.

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne Videnskabelige konklusioner Under hensyntagen til PRAC s vurderingsrapport om PSUR en for

Læs mere

neuroblastom Børnecancerfonden informerer

neuroblastom Børnecancerfonden informerer neuroblastom i neuroblastom Der findes ingen kendt årsag til at sygdommen opstår, ej heller i de tilfælde, hvor sygdommen er medfødt. Kun i meget sjældne tilfælde kan der findes en øget risiko for, at

Læs mere

DANBIO. Udfordringer og barrierer når en forskningsdatabase implementeres som dagligt redskab

DANBIO. Udfordringer og barrierer når en forskningsdatabase implementeres som dagligt redskab DANBIO Udfordringer og barrierer når en forskningsdatabase implementeres som dagligt redskab Berit Schiø+z- Christensen Speciallæge i reumatologi, PhD Reumatoid artri,s Leddegigt Ca. 35.000 danskere 2/3

Læs mere

DANBIO. Landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase for behandling af reumatologiske patienter. National Årsrapport 2014

DANBIO. Landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase for behandling af reumatologiske patienter. National Årsrapport 2014 DANBIO Landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase for behandling af reumatologiske patienter National Årsrapport 2014 1. januar 2014 31. december 2014 Rapporten udgår fra Dataoprensning og -udtræk er foretaget

Læs mere

Information om Multipel Sclerose

Information om Multipel Sclerose Information om Multipel Sclerose - til den praktiserende læge Hvad er Multipel Sclerose Side 2 Sygdomsforløb ved Multipel Sclerose Side 3 Typiske symptomer ved Multipel Sclerose Side 4 Medicinske behandlingsmuligheder

Læs mere

HOVEDPINE HOVEDPINE. Næsten alle har oplevet hovedpine på et eller andet tidspunkt i deres liv, nogle har dagligt eller næsten dagligt hovedpine.

HOVEDPINE HOVEDPINE. Næsten alle har oplevet hovedpine på et eller andet tidspunkt i deres liv, nogle har dagligt eller næsten dagligt hovedpine. Hovedpine HOVEDPINE Næsten alle har oplevet hovedpine på et eller andet tidspunkt i deres liv, nogle har dagligt eller næsten dagligt hovedpine. Blandt dem, der har hovedpine, er de fleste kvinder specielt

Læs mere

Efter forundersøgelsen er der en betænkningstid på mindst 1 uge før endelig aftale om operation kan foretages.

Efter forundersøgelsen er der en betænkningstid på mindst 1 uge før endelig aftale om operation kan foretages. Behandling af løst maveskind Abdominalplastik - Amalieklinikken i København Der kan være forskellige årsager til at man ønsker behandling af løst maveskind. Oftest skyldes problemet følger efter graviditeter

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af brystimplantater

Patientvejledning. Fjernelse af brystimplantater Patientvejledning Fjernelse af brystimplantater Der kan være flere grunde til, at du ønsker at få fjernet dine brystimplantater igen. Det kan dreje sig om ændringer i brystets størrelse og form, lækage

Læs mere

Årehindelækage (stressøje) Værd at vide om

Årehindelækage (stressøje) Værd at vide om (den gule plet) Af Sara Brandi Bloch læge Øjenafdelingen Glostrup Hospital FIGUR 1 Det retinale pigmentepitel Værd at vide om Af Michael Larsen professor, overlæge, dr.med. Øjenafdelingen Glostrup Hospital

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

Meniskoperation Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling

Meniskoperation Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling Meniskoperation Patientinformation Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling Menisk Et knæled indeholder 2 menisker - en indre og ydre menisk Ydre Indre Menisken er kileformet med sin tykkeste

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på

Læs mere

Fiskeolie: Er dine penge spildt?

Fiskeolie: Er dine penge spildt? Fiskeolie: Er dine penge spildt? Omega3-tilskud siges at hjælpe på alt muligt - fra hjerte til hjerne. Men ny forskning rejser tvivl om effekten på hjertet. Se her hvilke. Af Torben Bagge og Trine Steengaard

Læs mere