Budgetproces207 og overslagsår Et bæredygtigt Stevns. Benchmarking. Ungdomsskolen

Transkript

1 Budgetproces207 og overslagsår Et bæredygtigt Benchmarking Ungdomsskolen Juni

2 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD..... side 3 METODE... side 3 DATAGRUNDLAG... side 4 ANALYSE.. side 5 Tabel 1: Antallet af årige i de enkelte kommuner pr. 1. januar 2010 side 5 Tabel 2: Antal holdelever i skoleår 2009/2010. side 5 Tabel 3: Samlede nettodriftsudgifter på konto 3.76 i budget 2010:.. side 5 Tabel 4: Samlede nettodriftsudgifter til almindelig ungdomsskolevirksomhed - (kerneydelsen) Side 6 Tabel 5: Nettodriftsudgifter til ungdomsskoleklub samt elevtal:. Side 6 Tabel 6: Samlede nettodriftsudgifter vedr. fritidsklubber for 9-13 årige. Side 7 Tabel 7: Øvrige nøgletal vedr. drift af fritidsklubber for 9-13 årige side 8 Tabel 8: Heldagsskoletilbud i ungdomsskolen nettodriftsudgifter samt elevtal.. side 8 Tabel 9: Øvrige tilbud organiseret i ungdomsskoleregi i de deltagende kommuner side 8 KONKLUSION VEDR. STEVNS KOMMUNE.. side 9 AFSLUTNING / KONKLUSION. side 9 2

3 FORORD Som en del af projekt Bæredygtigt er det besluttet, at der hvert år skal gennemføres en analyse af budgettet. Til brug for budgetanalysen blev der i marts 2010 udarbejdet en analyse/oversigt med et overblik over de overordnede nøgletal dels nogle generelle nøgletal og dels en række overordnede nøgletal fordelt på de enkelte fagudvalg. Materialet blev udarbejdet med udgangspunkt i ECO-nøgletal, som Kommune abonnerer på. ECO-nøgletallene går generelt et spadestik dybere end f.eks. IM s nøgletal, ligesom der foretages sammenligninger med kommuner, som er sammenlignelige i forhold til demografi, socioøkonomiske forhold m.v. Nøgletal er imidlertid bare informationer, der i kort og overskuelig form belyser strukturen og udviklingen i en kommune. Nøgletal giver ikke forklaringen på forskelle, men kan være udgangspunkt for at gå i dybden og formulere nye relevante spørgsmål. Nøgletal bør således aldrig fortolkes isoleret. Hvis der eksempelvis ses på de samlede udgifter budgetteret under ungdomsskolen (konto 3.76) er de i på 6,4 mio. kr. og 27,7 mio. kr. i, selvom de to kommuners antal af årige er næsten det samme. Dette giver et billede af, at der er store forskelle i hvilke tiltag de enkelte kommuner har organiseret og budgetteret på konto Med baggrund heri, blev det i Kommune besluttet at forsøge at lave en slags benchmarking på ungdomsskoleområdet, hvor formålet skulle være at identificere udgifterne til kerneydelsen på området det vi betragter som den almindelige ungdomsskolevirksomhed. De kommuner, som ECO-nøgletallene sammenligner Kommune, er inviteret til at deltage i undersøgelsen, tillige med vores nabokommuner Faxe og Køge. I alt 10 kommuner incl. Kommune har fundet tid til at svare på hovedparten af spørgsmålene i det fremsendte skema og indgår således i den efterfølgende benchmarking. De involverede kommuner vil få undersøgelsesresultatet fremsendt når undersøgelsen er tilendebragt. De 10 deltagende kommuner er: Kommune METODE En dybdegående benchmarking foregår normalt på den måde, at medarbejderne fra de involverede kommuner sætter sig sammen og analyserer i dybden, hvad forskellighederne er imellem kommunerne. Dette gøres ofte mellem bare to eller ganske få kommuner. 3

4 Kommune har valgt, at gennemføre en benchmarking light, forstået på den måde, at der er udarbejdet et skema, hvor der foretages en specifikation af udgifterne og tilføjes en række andre relevante oplysninger. Når vi kalder det en light metode, er det fordi der ikke er gået i dybden med f.eks. hvilke fag de enkelte kommuners ungdomsskoler tilbyder udover de ungdomsskoletilbud, som kommunerne skal tilbyde. Derudover kunne man tænke sig måske at se lidt nærmere på, hvor mange elever, der er tilmeldt de forskellige hold m.v. Både i forbindelse med fremskaffelsen af data og i forbindelse med den efterfølgende analysefase, har Kommune været i dialog med de involverede kommuner. Alle kommuner har ikke kunnet svare på alle spørgsmål i skemaet. Det betyder, at sammenligningen på nogle områder bliver mellem færre kommuner. DATAGRUNDLAG Analysen er foretaget med baggrund i kommunernes budgetter for 2010 samt Danmarks Statistiks befolkningstal for de årige i kommunerne pr. 1. januar Når det er antallet af årige der anvendes, skyldes det, at det er inden for den aldersgruppe ECO-nøgletallene måler, desuagtet at der faktisk er mange 13 årige (7.klasseelever), der frekventer ungdomsskolerne i kommunerne. Budgettallene samt en specifikation af disse er oplyst af ungdomsskolerne i de forskellige kommuner. Det skal dog bemærkes, at det har været vanskeligt for nogen kommuner at dele budgettet op p.g.a. for eksempel samkøring af nogle aktiviteter med folkeskolen. Det betyder, at nogen kommuner har valgt ikke at specificere deres udgifter og andre har valgt at komme med nogle skøn på tallene. Dataindsamlingen er foregået via mail i april/maj 2010, ligesom der har været en løbende korrespondance via mail eller pr. telefon. 4

5 ANALYSE Antal årige i de enkelte kommuner pr. 1. januar 2010: Tabel 1 Antal årige i kommunen pr ifølge DS: Antallet af årige i de deltagende kommuner svinger fra i Kommune til i. Aldersgruppen årige er valgt, idet det er den aldersgruppe, som ECO-nøgletal anvender i forhold til ungdomsskoleområdet. Da ungdomsskoletilbuddene tilbydes til elever fra 7. klasse, vil der imidlertid være et forholdsvis stort antal 13 årige, som også deltager i ungdomsskolens tilbud. I den anden ende, er det forholdsvis få 18 årige, der frekventerer tilbuddene. Antal holdelever i skoleår 2009/2010: Tabel 2 Antal holdelever sæson 2009/ Holdelever i % af samtlige årige Antallet af holdelever kan være flere end antallet af årige i kommunen. Det skyldes flere forhold: 1) Én elev er ofte tilmeldt flere hold 2) Der er mange 13 årige, der er tilmeldt ungdomsskolen Kommune har ikke oplyst antallet af holdelever. Samlede nettodriftsudgifter i budget 2010 på konto 3.76: Tabel 3 Fåbrog-Midtfyn Samlet nettobudget (hele 1000 kr.) Udgift pr årige i kommunen (hele kr.) Ovenstående skema viser de samlede udgifter, som kommunerne har budgetteret på konto 3.76 i

6 Budgettet indeholder således også aktiviteter, som ikke er den almene lovpligtige ungdomsskole-virksomhed. Det er f.eks. heltidsundervisning, specialskole/-klasser, SSP m.v. I det efterfølgende skema (tabel 4) er vist, udgifterne til det, der er kategoriseret som almindelig ungdomsskolevirksomhed den kerneydelse, som alle kommuner tilbyder. Samlede nettodriftsudgifter til den almindelige ungdomsskolevirksomhed incl. administration og ungdomsskoleklub (kerneydelsen): Tabel 4 Ungdomsskolevirksomhed (lovpl. og ikke lovpl.) incl. ledelse, administration og evt. ungdomsskoleklub i (hele 1000 kr.) Udgift pr årige i hele kr Udgift pr. holdelev i hele kr Udgifterne pr årige spænder fra kr. i Kommune til kr. i Faaborg- Midtfyn Kommune. Gennemsnittet for de 9 kommuner pr årige er på kr. Udgifterne pr. holdelev spænder fra 905 kr. i til i. Gennemsnittet for de 8 kommuner er på kr. Ungdomsskolen skal ifølge loven udbyde 1) almen undervisning, 2) prøveforberedende undervisning 3) specielundervisning og 4) undervisning særligt tilrettelagt for unge indvandrere i dansk sprog og danske samfundsforhold. Når det samlede elevgrundlag i en kommune er lille, betyder det at driftsudgifterne pr. elev vil blive forholdsvis store p.g.a. forholdsvis små hold. En dybere analyse af forskelligheden i udgifterne pr årige eller pr. holdelev vil være at undersøge, hvilke fag de enkelte kommuner tilbyder og hvor mange unge, der frekventerer de enkelte fag. har ikke specificeret deres budget og har ikke oplyst antallet af holdelever. Andre kommuner har foretaget en skønsmæssig fordeling af udgifterne. Nettodriftsudgifter til ungdomsskoleklub samt elevtal: Tabel 5 Nettodriftsbudget vedr. ungdomsskoleklubber (hele 1000 kr.) Udgift til ungdomsskoleklub pr årige (hele kr.) Udgift til ungdomsskoleklub pr. holdelev (hele kr.) Antal unge tilmeldt ungdomsskoleblubben Udgifterne til ungdomsskoleklubber er også meget forskellige kommuner imellem. Kommunes udgift på 215 kr. pr. år pr årige i kommunen, er den laveste blandt de undersøgte kommuner. 6

7 Kommune er den dyreste med en udgift på kr. pr. elev pr. år. Når der beregnes i forhold til holdelever ligger Kommune fortsat lavest, og og i den dyreste ende. Der er ikke beregnet på udgifterne i forhold til antallet af tilmeldte i ungdomsklubberne, idet disse som udgangspunkt er åbne klubber uden tilmelding. Det er ikke undersøgt, hvad der er af forskelle i den ugentlige åbningstid i ungdomsskoleklubberne. Kommunernes samlede nettodriftsudgifter vedr. fritidsklubber for 9-13 årige: Tabel 6 - funktion 3.76 Fritidsklubber for 9-13 årige incl. fripladser heraf udgift til fripladser 694 Normerede pladser i fritidsklub 9-13 årige (eftermiddag) Normerede pladser i fritidsklub 9-13 årige (aften) 275 Udgift pr. plads excl. fripladser (aftenpladser ikke indregnet) Fritidsklubberne i kommunerne kan organiseres efter Serviceloven, efter Folkeskoleloven (SFO), efter Folkeoplysningsloven og efter Ungdomsskoleloven. For få år tilbage var stort set alle fritidsklubber for de 8-13 årige organiseret efter Serviceloven. Servicelovens bestemmelser fastlægger en maksimumbetaling. Det har betydet, at kommunerne for at sikre en bedre betaling for tilbuddet, har valgt at organisere efter ét af de andre regelsæt. Af de 10 involverede kommuner i undersøgelsen, er der 5 af kommunerne, der har organiseret klubberne for børn i alderen 9-13 år efter Ungdomsskoleloven. Det er kun,, og, som har angivet antallet af normerede pladser i deres fritidsklubordninger. Udgifterne pr. plads pr. år spænder fra kr. i Kommune til kr. i Faaborg- Midtfyn Kommune. I Kommune fungerer fritidsklubberne også som pasningssted/klub for specielbørn. Det er udelukkende Kommune, der har registreret udgiften til fripladser under kontoområde 3.76 vedr. ungdomsskolen. Flere andre kommuner bevilger fripladserne via sociallovgivningen og betaler det herfra. 7

8 Øvrige nøgletal vedr. drift af fritidsklubber for 9-13 årige: Tabel 7: - funktion 3.76 Børnerelaterede udgifter pr. barn pr. år - eftermiddag Børnerelaterede udgifter pr. barn pr. år - aften 566 Egenbetaling pr. plads pr. måned - eftermiddag Egenbetaling pr. plads pr. måned - aften 170 Der er generelt store forskelle mellem nøgletallene vedr. fritidsklubberne for de 9-13 årige i de 4 kommuner. Egenbetalingen i Kommuner er mere end det dobbelte af betalingen i og også væsentligt større end i de øvrige 3 kommuner. Udgifterne til børnerelaterede udgifter (udflugter, beskæftigelsesmaterialer, inventar m.v.) er også meget forskellige spændende over 800 kr. pr. år pr. barn i til kr. i. Heldagsskoletilbud i ungdomsskolen nettodriftsudgifter i alt samt elevtal: Tabel 8 Heltidsundervisning klasse organiseret i ungdomsskoleregi Specialskole/-klasser Ovenstående viser at fem af ti kommuner har tilbud om heltidsundervisning organiseret under ungdomsskolen og to kommuner har organiseret 10. klasse i ungdomsskoleregi. Derudover har Kommune etableret specialskoletilbud i ungdomsskoleregi. Det er ikke undersøgt nærmere, hvad de enkelte tilbud indeholder og hvor mange de omfatter. Nettodriftsudgifterne ved ovenstående heldagskoletilbud er indeholdt i de samlede nettodriftsudgifter i tabel 1 og er i øvrigt dette tal, som ECO-nøgletal, IM s nøgletal og Danmarks Statistik anvender, når de beregner nøgletallene vedr. ungdomsskolen. Øvrige tilbud organiseret i ungdomsskoleregi i de deltagende kommuner: Tabel 9 SSP Ungdomsråd, international virksomhed (EVS) 300 andre sociale tiltag EGU - erhvervsgrunduddannelse 1185 Feriekoloni 350 8

9 I ovenstående tabel er opsamlet de aktiviteter, som kommunerne har organiseret i ungdomsskoleregi og som er budgetteret på konto 3.76 ungdomsskolen, og som ikke er specificeret andre steder i undersøgelsen som f.eks. klubvirksomhed for den 9-13 årige. Aktiviteternes spændvidde afspejles i tabellen. KONKLUSION VEDR. STEVNS KOMMUNE Kommune er den kommune med færrest årige, som indgår i undersøgelsen. Herefter ligger, som har ca. 1/3-del flere årige. har godt fire gange så mange årige som Kommune. Udgangspunktet for undersøgelsen, var at identificere udgifterne til kerneydelsen de tilbud der traditionelt ligger i ungdomsskoleregi. Hvis der alene ses på udgiften til kerneydelsen (tabel 4) pr årige ligger Kommunes udgifter 31 % over gennemsnittet for kommunerne. Hvis der ses på udgiften pr. holdelev ligger Kommune udgifter godt 5 % over gennemsnittet. Når udgiften pr. holdelev kommer tættere på gennemsnittet, skal dette ses i sammenhæng med, at Kommune har en høj andel af de årige, som frekventerer ungdomsskolens tilbud (jfr. i øvrigt tabel 2). Det er vigtigt at være opmærksom på, at Kommune uanset størrelse skal leve op til lovens krav om ungdomsskoletilbud. Ifølge Ungdomsskoleloven skal ungdomsskoletilbuddet omfatte 1) almen undervisning, 2) prøveforberedende undervisning, 3) speciel-undervisning og 4) undervisning særligt tilrettelagt for unge indvandrere i dansk sprog og danske samfundsforhold. Et lavt elevgrundlag i en lille kommune, betyder at udgifterne pr. elev bliver forholdsvis store p.g.a. forholdsvis små hold. Men udgifterne pr. elev hænger naturligvis også sammen med aktivitets- og serviceniveauet i kommunen altså hvor mange og hvilke tilbud der udbydes. En dybere analyse af forskelligheden i udgifterne pr årige eller pr. holdelev vil være at undersøge, hvilke fag de enkelte kommuner tilbyder og hvor mange unge, der frekventerer de enkelte fag. AFSLUTNING Kommune siger tak til de kommuner, som har taget sig tid til at indgå i undersøgelsen og vi håber, at de deltagende kommuner kan anvende materialet til evt. at gå mere i dybden med egne tal. 9