Rygbehandling i Ringkjøbing Amt. en behandlervejledning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rygbehandling i Ringkjøbing Amt. en behandlervejledning"

Transkript

1 Rygbehandling i Ringkjøbing Amt en behandlervejledning Juli 2001

2 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Anamnese og undersøgelse 4 Typiske henvisningsveje 5 Anbefalinger 6 A. Lette og gentagne lænderygtilfælde 6 B. Kraftige og længerevarende rygsmerter 7 uden udstråling til benene C. Lændesmerter med vedvarende 8 udstråling til benene Behandlingsregimer ved lumbal diskusprolaps 9 Henvisning til operativ vurdering af kroniske 11 ryggener på Holstebro Centralsygehus Operativ vurdering af kroniske ryggener 12 Den kroniske rygpatient i almen praksis 13 Tilgangen til/behandling af 14 kroniske rygsmertepatienter

3 Indledning Smerter i ryggen er en meget udbredt tilstand, og en stor del af befolkningen har på et eller andet tidspunkt rygproblemer. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at alle skal behandles, eller at de er syge. Opgaven er at skelne mellem sygdom, abnormiteter med øget tendens til belastningsrelaterede gener eller helt normale reaktioner. Formålet med denne vejledning er at sikre, at patienter med ryglidelser får ensartet information og behandling, uanset hvilken behandlergruppe de kommer i kontakt med i sundhedsvæsenet. Vejledningen er udarbejdet af en tværfaglig arbejdsgruppe, fordi det er vigtigt at arbejde i behandlernetværk for at kunne give borgerne de bedste tilbud. Nedennævnte arbejdsgruppe har udarbejdet vejledningen: Overlæge Ove Porsman, Holstebro Centralsygehus, Reumatologisk afdeling, Overlæge Søren Fruensgaard, Holstebro Centralsygehus, Ortopædkirurgisk afdeling, Kiropraktor Niels Claussen, Ringkøbing, Kiropraktor Jesper Andersen, Skjern, Fysioterapeut Kathrine Stege Philipsen, Ikast, Fysioterapeut Ellen Aavad, Herning Centralsygehus, Praktiserende læge Magnus Nørgaard, Sørvad, Praktiserende læge Niels Forsom, Sunds, Kontorchef Lars Oppenhagen, Sundhedsområdet, og Ekspeditionssekretær Leif Møller, Sundhedsområdet. Hvad gør primær behandlerne, når patienter henvender sig med A. Lette og gentagne lænderygtilfælde B. Kraftige og længerevarende lænderygtfifælde uden udstråling til benene C. Lændesmerter med vedvarende udstråling til benene 3

4 Anamnese og undersøgelse Alarmklokker Indledningsvis er der grund til at være opmærksom på en række alarmklokker, når en patient henvender sig med ondt i ryggen: Patienten er under 20 år eller over 55 år Patienten får det ikke bedre af at ligge ned Patienten har smerter i brystet Sygehistorie, for eksempel cancer, stofmisbrug og HIV Påvirket almentilstand Perkussionsømhed Neurologiske udfald Nyopståede rygdeformiteter Rodinkarceration Cauda equina Anamnese Ved gentagne samt kraftige og længerevarende tilfælde skal der optages en grundig anamnese. Denne omfatter også arbejdsanamnese og en afklaring af eventuelle psykosociale årsager samt beskrivelse af skadens opståen. Det videre forløb vil selvfølgelig være tilpasset anamnesen, men vil typisk indeholde en klinisk undersøgelse. Klinisk undersøgelse Den vigtigste undersøgelse er den kliniske undersøgelse hos praktiserende læge, fysioterapeut eller kiropraktor. Undersøgelsen tager sigte på - holdningsanomalier - gangfunktion og bevægelsesmønster - bevægelighed af rygsøjle og led - palpation af rygsøjle, muskler og ledbånd - neurologisk undersøgelse af benene - strakt benløftstest - eventuel rektalundersøgelse eller andre specielle undersøgelser. Røntgenundersøgelse Hos patienter, der for første gang har lette eller gentagne lette tilfælde med rygsmerter, er røntgen normalt ikke indiceret. Ved gentagne tilfælde af middelsvære til svære rygsmerter kan der udføres røntgenundersøgelse af columna lumbalis i to planer. Formålet med røntgenundersøgelsen er først og fremmest for at udelukke maligne og infektiøse tilstande, knoglebrud eller andre sjældne tilstande. Sekundært vil røntgenundersøgelsen kunne klarlægge, om de gentagne tilfælde af rygsmerter har en organisk årsag i form af degenerative forandringer - arcolyse (hvirvelbuebrist), spondylolistese (hvirvelskred), fraktur 4

5 seqv. etc. Specialoptagelser (funktions-, skråoptagelser etc.) bør reserveres specielle tilfælde. Det bør sikres, at eksisterende røntgenoptagelser indgår i undersøgelsen. Røntgenafdelingerne på sygehusene kan vurdere røntgenbilleder optaget af kiropraktorer efter konkret aftale. CT-, MR-scanning eller myelografi ordineres, når eventuelle positive fund vil medføre en operativ intervention. CT- og MR-scanning Vil som hovedregel kun blive anvendt inden en eventuel forestående operation. Det er i Ringkjøbing Amt alene speciallæger, der kan henvise til scanning. Behandlingsplan Det er vigtigt at lægge en plan efter nedenstående anbefalinger, så patienten håndteres hensigtsmæssigt. Typiske henvisningsveje AKUT Patient Kiropraktor Prakt. læge Prakt. fysioterapeut Reumatologisk afd. (Rygambulatoriet), Holstebro Ortopæd. afd., Holstebro Fysiurgisk afd., Herning KRONISK Patient Fysioterapi Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing, Tarm Kiropraktor Prakt. læge Prakt. fysioterapeut Reumatologisk afd. Holstebro Ortopæd. afd., Holstebro Fysiurgisk afd., Herning Fysioterapi Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing, Tarm 5

6 Anbefalinger A. Lette og gentagne lænderygtilfælde Tilstanden for den typiske patient Der er tale om patienter, der lider af pludseligt opståede smerter i lænderyggen eller akut hold i lænden. Årsagen kan være en fastlåsning forårsaget af muskelkramper, revner i diskus (intradiskal prolaps) eller et led, der låser sig fast inden for sit normale fysiologiske leje. Information til patienten Forsøg at få patienten til selv at finde frem til årsagerne til, at han/hun fik ondt i ryggen. Ved selv at erkende årsagssammenhænge øges motivationen til at ændre de forhold, der måske var årsag til rygsmerterne. Få patienten til at tænke efter, om en given aktivitet har været for hård eller har varet for længe. Anbefal ikke sengeleje, men gerne hvile. Det er anbefalelsesværdigt, at patienten bukker sig bagud efter fremadrettet arbejde eller efter løft på en tungere byrde. Undgå at flektere columna lumbalis, vride og løfte samtidigt. Sørg i øvrigt for begrænsning af tunge løft. Anbefal, at patienten ikke sidder for længe ad gangen og slet ikke i sammensunken stilling og opfordrer til at variere siddestillingeme. Det er generelt godt at strække muskulaturen. Man kan strække rygmuskulaturen ved at ligge på ryggen og bøje knæene mod maven. Mavemusklerne udspændes, og diskusskiveme presses fremad, ved at man ligger på maven, sætter hænderne i underlaget og svajer ryggen kraftigt tilbage (kan anbefales, hvis det ikke udløser smerter). Behandling For nogle patienters vedkommende kan der være behov for behandling, såfremt der ikke er bedring efter 3-4 dage. I de fleste tilfælde er forklaring, beroligelse og stimulation til regelmæssig motion tilstrækkelig. For andres vedkommende kan der være behov for egentlig behandling. Den kan indeholde mobilisering/ manipulation, medicin og rygøvelser efter individuel vejledning. Ved gentagne tilfælde af rygsmerter følges behandlingen op med et korrekt rygtræningsprogram (eventuelt Mc Kenzie eller lignende). Aktivering og øvelser I nogle tilfælde kan motion og træning anbefales. Her anbefales et af de mange udmærkede træningsprogrammer, der findes. I andre tilfælde anbefales det at 6

7 lade patienten påbegynde et personligt tilrettet træningsforløb under professionel instruktion hos en kiropraktor, en fysioterapeut eller en praktiserende læge. Sygemelding Patienter med førstegangs-, lette samt gentagne rygtilfælde bør så vidt muligt undgå sygemelding. B. Kraftige og længerevarende rygsmerter uden udstråling til benene Tilstanden for den typiske patient Der er tale om patienter, der over en periode af minimum 4-8 uger har kraftige smerter med udgangspunkt i lænderyggen. Der er tale om så alvorlige smerter, at patienten har svært ved - eller har opgivet - at fortsætte sine daglige gøremål og eventuelt er sygemeldt. Der er tale om patienter, der har behov for en grundig undersøgelse. Man kan udspænde m. piriformis ved at lægge den afficerede sides hæl på modsatte knæ og dreje udad. Patienten griber nu omkring det smertefrie lår og trækker det opad i en langsom og rolig bevægelse og holder det i minimum et halvt minut. Iskiasnerven kan udspændes, ved at patienten griber om afficerede sides lår (eller har et håndklæde omkring låret) og forsigtigt trækker benet strakt opad/indad og holde det i minimum et halvt minut. Der kan med fordel arbejdes med fod flexion/ekstension. Øvelserne bør gentages, hvis de har lindrende effekt. Information til patienten På dette stadie er det meget væsentligt at udrede provokerende og lindrende faktorer sammen med patienten. Herunder, om patienten er indstillet på livsstilsændringer - for eksempel at erkende og reducere for store stressmængder eller nødvendigt vægttab m.v. Mere motion vil ofte være at anbefale, helst under vejledning af kvalificeret personale, ligesom rygtræning kombineret med information om ryggens forhold kan anbefales. Sygemelding bør begrænses, og egentligt sengeleje bør kun anbefales i få dage. Det er vigtigt, at patienten fastholdes i arbejde og ikke sygeliggøres unødigt. 7

8 Vær opmærksom på, om problemerne udelukkende sidder i ryggen, eller om patienten har delvis udstråling til ballen eller underekstremiteterne. Hvis udstrålingen ikke er fulgt af positiv Laséque, nedsat sensibilitet og/eller refleksforstyrrelser, kan forsøges udspænding af kontraktvæv. Behandling Det vigtigste princip i behandlingen er hjælp til selvhjælp. Ud fra resultaterne af den kliniske undersøgelse kan der være behov for: Medikamentel behandling i en begrænset periode Ledmobilisering/manipulation Manuel terapi som manuelt stræk, myofascial release, ANT m.m. Bløddelsbehandling som massage, varme/kuldebehandling Øvelsesterapi Rygskole - vejledning i hensigtsmæssig brug af kroppen, smertemekanisnier/adfærd o.s.v. Passive behandlinger bør altid følges op af træning, så snart symptomerne tillader det og senest efter 6 uger. C. Lændesmerter med vedvarende udstråling til benene Tilstanden for den typiske patient Der er tale om patienter med kraftige smerter med udgangspunkt i lænderyggen og med udstråling til det ene eller i sjældne tilfælde begge ben. Der er tale om så alvorlige smerter, at patienten har svært ved - eller har opgivet - at fortsætte sine daglige gøremål og eventuelt er sygemeldt. Behandlingen afhænger af resultatet af den kliniske undersøgelse. Her henledes opmærksomheden på årsager til udstrålende smerter, som kan være: Diskusprolaps, recesstenose, spinalstenose, intraspinal tumor (conustumor) og piriformissyndrom. Information til patienten Det er vigtigt, at patienten bliver informeret om advarselssignalerne for den akutte forværring med inkontinens og ridebukseanæstesi, så de kan reagere sufficient på deres symptomer. Er der ingen akutte tegn på forværring, er det vigtigt at opnå et afbalanceret liv, hvor smerterne ikke fylder for meget, og hvor patienten opnår en accept af egen situation. Har patienten vedvarende udstråling til underekstremiteterne, kan han/hun instrueres i at ligge i fremliggende stilling flere gange dagligt 8

9 - eventuelt først med en pude under maven. Hvis symptomerne ikke forværres ved lidt mere ekstension i columna lumbalis, kan patienten instrueres i at hvile på albuerne. Dette skal være til hvile og aflastning af ryggen, idet patienten skal advares imod at lægge sig ned og vente på, at de kroniske smerter går over. Kan man finde en stilling eller en bevægelse, der reducerer smerterne i benene og får smerterne til at bevæge sig mere centralt mod ryggen, instrueres patienten i at udføre dette flere gange dagligt (for eksempel Mc Kenzie øvelser). Det er vigtigt, at patienten forstår, at en mere perifer smertetilstand er en forværring af symptomerne, selv om rygsmerterne måske er reduceret. I øvrigt gælder det stadig, at det er vigtigt for patienten at holde sig så aktiv, som tilstanden tillader. Patienten skal opfordres til at deltage i aktiviteter, der øger hans/hendes kropsbevidsthed, og til at lytte til kroppen. Det er vigtigt at finde balancen mellem fysisk træning og afslapning - for eksempel ved at gå til rygtræning (individuelt eller på hold). Behandling Er der mistanke om spinalstenose eller recesstenose på basis af degenerative forandringer, spondylolistese etc. som årsag til problemerne, henvises til vurdering på Rygambulatoriet, Holstebro, Ortopædkirurgisk afd., Holstebro, eller Fysiurgisk afd., Herning, med henblik på, om operativ behandling vil kunne afhjælpe generne. Behandlingsregimer ved lumbal diskusprolaps 1. AKUT RODAFFEKTIONS- FASE A. Konservativ behandling For at mindske trykket og irritationen af nerveroden tilrådes, at patienten aflaster ryggen med sengeleje i et omfang, som giver hvile, afslapning og gerne aftagende smerter. Aflastende sengeleje vil sige, at patienten ligger på et fladt underlag med 1-2 puder under eller mellem knæene. Patienten tilrådes så vidt muligt at være delvist oppegående og fortsætte med almindelige daglige aktiviteter i roligt tempo, uden at smerterne i ryg eller ben forværres. Det kan være tilrådeligt for den praktiserende læge eller kiropraktor at tilbyde telefonisk kontakt med patienten. Man har da mulighed for at drøfte ændringer i symptomer, virkning/bivirkning af eventuel smertestillende medicin samt praktiske problemer. Man har mulighed for at afprøve patientens 9

10 kræfter ved at spørge, om de kan stå på tæer eller gå på hæle. Ligeledes kan praktiserende fysioterapeuter tilbyde telefonisk kontakt med mulighed for at drøfte ændring i øvelser. Man må tilråde patienter med rodtrykssymptomer, at der straks iværksættes Mc Kenzie øvelser efter fysioterapeutisk anvisning eller kiropraktisk fleksion-distraktionsbehandling. Såfremt der ikke er bedring heraf, skal patienten tilbydes mobiliserende rygøvelser. Det er tilrådeligt, at smerterne dæmpes med analgetica, eventuelt først med Panodil/Paracetamol 1 g x 3-4, og såfremt dette ikke er tilstrækkeligt, tillægges Tramadol mg, op til 4 doser, eller Ibuprofen 600 mg, op til 4 doser dagligt. Såvel Paracetamol, Tramadol og Ibuprofen kan indtages sammen. Anxiolytica eller muskelrelaxantia tillægges ingen synderlig værdi ved behandling af rygpatienter. Det er tilrådeligt, at støtten fra praktiserende læge, fysioterapeut og kiropraktor i videst muligt omfang stimulerer patientens egenomsorg og evne til at tage vare på sig selv og symptomer. Såfremt der ikke efter 2 uger er bedring i tilstanden, kan patienten henvises til specialafdeling med henblik på videregående undersøgelser. Ved persisterende smerter og rodaffektion, som ikke efter konservativ behandling i 1 måned er i bedring, skal patienten henvises til rygkirurgisk vurdering. B. Operation Foretages på Ortopædkirurgisk afdeling, Holstebro Centralsygehus (amtsfunktion). Indikationen stilles typisk ved fælles reumatologisk/ortopædkirurgisk rygkonference, hvor neuroradiologien gennemgås. Patienten forundersøges herefter ideelt inden for 2 uger af rygkirurg, hvor endelig operationsindikation stilles (præoperative undersøgelser, anæstesivurdering). Patienten modtager præoperativ information om indgrebet. Patienten instrueres af fysioterapeut umiddelbart efter operationen og oplæres i øvelsesprogram inden udskrivelsen. Postoperativ optræning bestilles ved udskrivelsen. 2. HELINGSPERIODE/ REKREATIONSPERIODE A. Konservativt behandlede Ved fortsat fremgang i konservativt regi ordineres enten Mc Kenzie øvelser eller rygtrænende øvelser i stigende dosering. Patienten er fortsat oppegående og holder sig i gang med almindelige, 10

11 daglige aktiviteter. Må begynde at sidde i begrænset omfang. Patienten kan eventuelt tilrådes optræning i det lokale svømmebassin eller bassintræning i varmtvandsbassin på specialafdeling eller hos praktiserende fysioterapeutér. Må gradvist begynde at løfte, skal dog undgå tunge løft. Er forinden instrueret i rygergonomi. Ved afsluttende lægekontrol stillingtagen til nødvendigheden af eventuel fortsat genoptræning på hold eller individuel træning samt stillingtagen til forhold vedrørende patientens tilknytning til arbejdsmarkedet. B. Opererede Patienten udskrives typisk efter 3-5 dage. Herefter 6 ugers aflastningsregime. Kontrol hos operatøren efter aflastningsregime, hvorefter der henvises til rygskole på et af amtets sygehuse eller hos praktiserende fysioterapeut. Det tilstræbes, at patienten træner i hans/hendes lokale område. Det bør i informationen til patienten understreges, at årsagen til diskusprolaps er en dårlig båndskive, der ofte nødvendiggør livslang korrekt brug af ryggen. Henvisning til operativ vurdering af patienter med kroniske ryggener på Holstebro Centralsygehus Kirurgisk tilgang til kroniske lænde-rygpatienter (hyppigste lidelser) SPONDYLOLISTESE Hvirvelskred mellem to ryghvirvler, oftest på basis af arcolyse (hvirvelbuebrist). Som regel medfødt anomali. Kan også ses som en degenerativ instabilitet. Typisk symptomgivende i års alderen (kan dog også ses hos yngre). Opereres med spondylodese ( stivgøring ) af de afficerede led. SPINALSTENOSE (CENTRAL STENOSE) Forsnævring af rygmarvskanalen medførende neurogen claudicatio (obs. karlidelse). Typisk på basis af degenerative forandringer, herunder svær spondylose med forstørrede facetled og degenerative forandringer. Behandles med dekompression (foraminotomi), idet total laminektomi helst undgås m.h.p. at bevare så meget af stabiliteten som muligt. Ved svær instabilitet foretages samtidig spondylodese. RECESSTENOSE (LATERAL STENOSE) Påvirkning af nerverodsrecessen oftest p.g.a. prominerende facetled og/eller diskusprotusion på basis af 11

12 degenerative forandringer. Behandles med foraminotomi på afficerede niveau (niveauer). Spondylodese ved svær instabilitet. DISKUSDEGENERATION Sammenfald af båndskive mellem to eller flere ryghvirvler. Forsøges primært behandlet konservativt. Ved svære uudholdelige rygsmerter kan operativ behandling i egnede tilfælde overvejes. Består typisk i spondylodese af afficerede områder samt evt. supplerende dekompression ved nerverodspåvirkning. DISKUSPROLAPS SEQV. Svære smertefølger efter diskusprolaps kan i egnede tilfælde overvejes kirurgisk behandlet. Behandlingen vil bestå i spondylodese af afficeret niveau. SPONDYLODESE Fiksering af et eller flere segmenter i columna. Foretages med knogletransplantat og i flere tilfælde suppleret med pedikelskruer og skinner. Kaldes populært for stivgøring, men da segmenterne, der opereres, oftest har en naturlig stivhed, bliver ryggen typisk ikke mere stiv end før operationen. Selv efter stivgøring af 3-4 segmenter (f.eks. L3-S1) kan patienten ikke sjældent foroverfælde til en finger-gulvafstand på 0 cm. Efter spondylodeseoperation følges patienterne ambulant til 2 år efter operationen (typisk 6 uger, 3 mdr., 12 mdr., 24 mdr.). Af hensyn til knogleophelingen må patienten ikke få NSAID de første 3-4 mdr. Aftageligt BOB-korset (stift korset) anvendes som regel indtil 3 mdr. postoperativt. Herefter iværksættes optræning. Optræningen fokuserer specielt på de øvrige ikke-opererede niveauer. Operationen har effekt i op til 80% af tilfældene, afhængigt af grundlidelsen, således at de bedste resultater ses efter spondylolistese og de dårligste ved degenerative forandringer og prolaps seqv. Operativ vurdering af kroniske ryggener Henvises en patient til operativ vurdering i.h.t. de retningslinier, der er skitseret, er det vigtigt, at der på henvisningen er anført de for en evt. operativ behandling nyttige oplysninger. Det være sig hjerte-/ lungelidelser, hypertension, endokrinologisk lidelse etc. Endvidere den kliniske situation (sengeliggende, sygemeldt, pareser, medicinforbrug etc.). Ligeledes, om der foreligger røntgenundersøgelser, der kan rekvireres. På basis af henvisningen bestilles ofte yderligere røntgenundersøgelser (specialoptagelser). Ved forun- 12

13 dersøgelsen afgøres, om yderligere undersøgelser er nødvendige, ofte CT-, MR- eller myelografiske undersøgelser. Endvidere om testkorset i 3 uger er indiceret. Såfremt der stilles oprerations indikation, opskrives patienten på venteliste. Ventetiden kan afhænge af lidelsens art og karakter. Patienten vejledes med hensyn til forholdsregler i ventetiden (medicin, sygemelding, øvelser etc.). Postoperativt henvises til optræningsforløb, ligesom patienten vejledes med hensyn til fremtiden. Afhængigt af lidelsen og forløbet kontrolleres patienten løbende, indtil tilstanden er tilfredsstillende. Såfremt patientens lidelse ikke kan afhjælpes med operation, henvises til reumatologisk behandling eller til primærsektoren. Patienten vejledes med hensyn til arbejdssituation (feks. jobskifte), sygemelding, medicin etc. Kopi af notatet tilgår henvisende instans. Den kroniske rygpatient i almen praksis Blandt patienterne med rygsmerter er der en mindre gruppe, der trods alle tiltag vedbliver at have betydelige smerter i årevis/livsvarigt. De fleste patienter kan med hensyntagen føre en normal tilværelse og arbejde. Egen læge må støtte dem, men være lydhør over for bekymring for og tegn på forværring og tilbyde klinisk undersøgelse til vurdering, hvorved krav om unødvendige specialundersøgelser ofte kan forebygges. Gentagen behandling hos fysioterapeut og kiropraktor kan være nødvendig. Smertestillende medicin kan holdes på håndkøbsniveau det meste af tiden, men ved forværringer kan det være nødvendigt at supplere med andre midler. En mindre gruppe patienter ender med så svære kroniske rygsmerter, at de ikke kan arbejde. Altafgørende for forløbet på længere sigt er, at den sociale og økonomiske situation når en afklaring. I denne proces, der sjældent varer under 2 år - med undersøgelser, behandling i forskellige regi, tit alternativ behandling, flere er opererede en eller to gange uden varig bedring - må egen læge prøve at styre forløbet til størst mulig gavn for patienten. Slutforløbet består i arbejdsprøver, eventuelle revalideringsmedicinske tiltag, herunder psykologisk testning. Undervejs må behandling med smertestillende medicin løbende justeres. I denne gruppe er der stor risiko, for at nogen udvikler et overforbrug af medicin. Efter afklaring (førtidspension eller anden social ydelse) af den sociale situation er der mindre behov for 13

14 nye undersøgelser eller behandlingsforløb, men smerterne består og kræver fortsat håndtering. Afslag på for eksempel førtidspension medfører i de fleste tilfælde, at processen starter forfra, et nyt årevarende forløb med smerter og en ofte ydmygende følelse af at være mistænkt for at være arbejdssky, misbruger af medicin eller misbruger af systemet. Egen læge har her en opgave i at styre patientens vej mellem de mange indblandede instanser, så der er rimelighed i forløbet, og det er forståeligt for patienten - med mindst mulig medicin og behandling. Tilgangen til/behandling af kroniske rygsmertepatienter Patientens tilstand Hos nogle patienter udvikler rygsmerter sig til et kronisk problem. Trods lægelige undersøgelser og behandling vedvarer smerterne - eller vender tilbage i lange perioder ad gangen. Ofte kan der ikke findes en specifik biologisk/patologisk forklaring på smerterne. Under diagnosen hører også en gruppe af rygopererede patienter. Risikomarkører En række faktorer synes at øge risikoen for udvikling af kroniske rygsmerter. Det gælder for eksempel: Langvarig sygemelding Ventetider i behandlingssystemet Arvelig disposition Rigid personlighedsstruktur, aggraverende sygdomsadfærd Dårligt socialt netværk Dårlig fysisk form Lav jobtilfredshed Lav indkomst Ensidigt gentaget arbejde Mange tunge løft Psykisk stress Depression Storrygerstatus Løbende skades-/erstatningssag under behandling Behandling/støtte Behandling af kroniske smerter består primært af smertelindring og -støtte. Nøgleord i behandlingen er: Analgetica Udredning og sanering af medicinforbrug Oplysning og samtale Rygtræning Afspænding Fysioterapi Ergoterapi Kiropraktik Psykologisk smertebehandling 14

15 Udredning af patientens funktionelle, psykiske og sociale ressourcer Rådgivning om sociale forhold Hjælp til at blive i arbejde. Ansvaret for koordination, behandling/støtte og afslutning af patienter ligger hos den praktiserende læge. 15

16 A. RASMUSSENS BOGTRYKKERI RINGKJØBING

INFORMATION OM STIVGØRENDE OPERATION I LÆNDERYGGEN (Spondylodese)

INFORMATION OM STIVGØRENDE OPERATION I LÆNDERYGGEN (Spondylodese) INFORMATION OM STIVGØRENDE OPERATION I LÆNDERYGGEN (Spondylodese) Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk OM FORANDRINGERNE I LÆNDERYGGEN Degenerative

Læs mere

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Degenerative forandringer i rygsøjlen

Læs mere

TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT

TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 2210 (i tidsrummet kl. 8-15) TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen,

Læs mere

TIL PATIENTER OPERERET FOR DISCUSPROLAPS I LÆNDEN I DAGKIRURGISK CENTER

TIL PATIENTER OPERERET FOR DISCUSPROLAPS I LÆNDEN I DAGKIRURGISK CENTER ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 2210 (i tidsrummet kl. 8-15) TIL PATIENTER OPERERET FOR DISCUSPROLAPS I LÆNDEN I DAGKIRURGISK CENTER Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 10/2007-0216

Læs mere

Lænderygsmerter en karakteristik af området m. fokus på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde

Lænderygsmerter en karakteristik af området m. fokus på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde Lænderygsmerter en karakteristik af området m. fokus på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde Ole Kudsk Jensen RegionsRygcentret Forskningsenheden for Sygemeldte (Tidl. Center for Bevægeapparatlidelser)

Læs mere

FORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB)

FORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB) FORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB) Patienter med akutte nerverodssmerter hører til blandt de allermest forpinte patienter, som varetages i kiropraktorpraksis.

Læs mere

HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? KIROPRAKTOR

HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? KIROPRAKTOR HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? LÆGE KIROPRAKTOR HVORNÅR? Kommunikation mellem kiropraktoren og den praktiserende læge er vigtig, når patienten har et parallelt forløb, som gør en tværgående indsats

Læs mere

Langvarige rygsmerter

Langvarige rygsmerter Danske Fysioterapeuter www.krop&fysik.dk Langvarige rygsmerter 2 www.krop-fysik.dk Langvarige rygsmerter Smerter i ryggen er noget de fleste mennesker oplever i løbet af deres liv. Som regel forsvinder

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning af degenerative lidelser i columna - udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning af degenerative lidelser i columna - udsendes til relevante parter Retningslinjer for visitation og henvisning af degenerative lidelser i columna - udsendes til relevante parter 17-12-2010 Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en høj aktivitet

Læs mere

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent PAS PÅ RYGGEN Fra rygpatient til rygbetjent Træning eller genoptræning er i mange tilfælde centrale elementer i behandlingen af lidelser og sygdomme i ryg og nakke. Derfor tilbyder Center for Rygkirurgi

Læs mere

HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? KIROPRAKTOR

HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? KIROPRAKTOR HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? LÆGE KIROPRAKTOR HVORNÅR? Kommunikation mellem kiropraktoren og den praktiserende læge er vigtig, når patienten har et parallelt forløb, som gør en tværgående indsats

Læs mere

Overrivning af achillessenen. -konservativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit

Overrivning af achillessenen. -konservativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Overrivning af achillessenen -konservativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Generel vejledning Overrivning af achillessenen Lægmuskulaturen samles

Læs mere

Information til patienter med stabilt brud i ryggen.

Information til patienter med stabilt brud i ryggen. Information til patienter med stabilt brud i ryggen. Ved spørgsmål rettes henvendelse til: Ergoterapien tlf. 96 17 61 35 Fysioterapien tlf. 96 17 61 45 Efter et stabilt brud på rygsøjlen, tilpasser bandagisten

Læs mere

Overrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit

Overrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Overrivning af achillessenen -operativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Generel vejledning Overrivning af achillessenen Lægmuskulaturen samles

Læs mere

Henvisning til billeddiagnostisk udredning for almen lægepraksis og almen kiropraktorpraksis:

Henvisning til billeddiagnostisk udredning for almen lægepraksis og almen kiropraktorpraksis: Henvisning til billeddiagnostisk udredning for almen lægepraksis og almen kiropraktorpraksis: Kiropraktor Carsten Hviid Banegårdsplads 4 8000 Århus C Danmark 10-05-2012 E-mail: carsten@kiropraktor-hviid.dk

Læs mere

Forløbsprogram for lænderygsmerter

Forløbsprogram for lænderygsmerter Forløbsprogram for lænderygsmerter - casesamling Januar 2013 Nære Sundhedstilbud 1 Indledning En stor del af befolkningen oplever på et tidspunkt at have smerter i lænderyggen. Den typiske tilstand er,

Læs mere

Det er meget almindeligt at have ondt i ryggen...

Det er meget almindeligt at have ondt i ryggen... Ondt i ryggen... Det er meget almindeligt at have ondt i ryggen... Ny viden om rygsmerter Det er meget almindeligt at have ondt i ryggen. Der har de senere år nærmest været en revolution i den måde, man

Læs mere

Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ

Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Patientinformation Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 2 Rev. aug. 2010 Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Det er vigtigt at du medbringer

Læs mere

DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning...

DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning... DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning... Maj - 3 ½ måned senere Januar Januar Maj - 3 ½ måned senere Operation kan ofte undgås, hvis en diskusprolaps

Læs mere

- STABILISERENDE RYGOPERATION

- STABILISERENDE RYGOPERATION Rygklinikken - STABILISERENDE RYGOPERATION Rygsøjlen Rygsøjlen består af 24 hvirvler samt korsbenet og halebenet. Ryghvirvlerne er bagtil forbundet ved små led (bueleddene). Fortil er de forbundet med

Læs mere

Tlf. 8949 2210 (i tidsrummet kl. 8-15) vejledning efter. Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 7/2007-0208 ÅRHUS SYGEHUS, NØRREBROGADE

Tlf. 8949 2210 (i tidsrummet kl. 8-15) vejledning efter. Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 7/2007-0208 ÅRHUS SYGEHUS, NØRREBROGADE ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 2210 (i tidsrummet kl. 8-15) vejledning efter STIVGØRENDE OPERATION I LÆNDEN på Neurokirurgisk Afsnit Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS,

Læs mere

patient information til voksne patienter opereret for rygskævhed (Skoliose) Rygsektionen Ortopædisk Hospital afd. E

patient information til voksne patienter opereret for rygskævhed (Skoliose) Rygsektionen Ortopædisk Hospital afd. E patient information til voksne patienter opereret for rygskævhed (Skoliose) Rygsektionen Ortopædisk Hospital afd. E Århus Kommunehospital 1993 patient information FORMÅL MED OPERATIONEN Rygskævhed af typen

Læs mere

Har du behov for smertebehandling?

Har du behov for smertebehandling? Allévia tilbyder flere former for smertebehandling Ved det første møde med teamet lægges der en individuel plan, udarbejdet efter vores faglige vurdering men vi medinddrager også dine ønsker og forventninger

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER. ONDT I RYGGEN

DANSKE FYSIOTERAPEUTER.  ONDT I RYGGEN DANSKE FYSIOTERAPEUTER www.krop&fysik.dk ONDT I RYGGEN 2 www.krop-fysik.dk Av min ryg Ondt i ryggen, hold i ryggen, lumbago, iskias Der er mange navne for akutte smerter i lænden, og de fleste af os oplever

Læs mere

Opgave. Vævsundersøgelse. Dagsorden. Repetition ANATOMI. Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi 05-08-2014. Hvilke af truncus muskler bliver brugt

Opgave. Vævsundersøgelse. Dagsorden. Repetition ANATOMI. Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi 05-08-2014. Hvilke af truncus muskler bliver brugt Opgave Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi Københavns Massageuddannelse Hvilke af truncus muskler bliver brugt ved. 1. Roning 2. Når man trækker sig op i et reb 3. Når man skal løfte en baby fra

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

LUMBAL DISCUSPROLAPS. Peter Helmig Overlæge Ph.D.

LUMBAL DISCUSPROLAPS. Peter Helmig Overlæge Ph.D. LUMBAL DISCUSPROLAPS Peter Helmig Overlæge Ph.D. Forekomst af rygsmerter Prolaps genese Prolaps genese Objektiv undersøgelse Tensionstegn ( SBT, Laseque) Refleksundersøgelse Rectaleksploration Ryggens

Læs mere

Brud på anklen. -operativ/konservativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit

Brud på anklen. -operativ/konservativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Brud på anklen -operativ/konservativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Generel vejledning Brud på anklen Anklen kaldes også fodleddet. Det er i

Læs mere

INFORMATION OM FJERNELSE AF HALEBEN

INFORMATION OM FJERNELSE AF HALEBEN INFORMATION OM FJERNELSE AF HALEBEN Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk OM HALEBENET Halebenet (os coccygis) er den nederste del af rygsøjlen lige

Læs mere

Kikkertoperation i knæet, hvor menisken syes - information og træningsprogram

Kikkertoperation i knæet, hvor menisken syes - information og træningsprogram Kikkertoperation i knæet, hvor menisken syes - information og træningsprogram Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Idrætsklinikken Operation Du har haft en skade på din menisk, som var

Læs mere

Sådan forebygger og behandler du rygsmerter

Sådan forebygger og behandler du rygsmerter Sådan forebygger og behandler du rygsmerter Hver anden dansker lider af rygsmerter, og det koster samfundet milliarder af kroner. Der er derfor mange gode grunde til at bekæmpe de ubehagelige smerter.

Læs mere

Center for Rygkirurgi. Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke

Center for Rygkirurgi. Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke Center for Rygkirurgi Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke Vores patienter går efter eksperterne Kvalitet gennem specialisering Center for Rygkirurgi er det første

Læs mere

Patientvejledning. Diskusprolaps. I lænden

Patientvejledning. Diskusprolaps. I lænden Patientvejledning Diskusprolaps I lænden Denne patientvejledning handler om den operation, som du skal have foretaget. Vi anbefaler, at du også læser folderen Generel vejledning i forbindelse med din operation.

Læs mere

Øvelsesprogram til patienter efter pladsskabende rygoperation eller diskusprolaps

Øvelsesprogram til patienter efter pladsskabende rygoperation eller diskusprolaps Patientinformation Øvelsesprogram til patienter efter pladsskabende rygoperation eller diskusprolaps - Dekompression eller Diskusprolaps www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Denne pjece indeholder øvelsesprogram

Læs mere

Øvelser til patienter der har fået en ny hofte

Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Patientinformation Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 2 Rev. aug. 2010 Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Det er vigtigt at du medbringer

Læs mere

Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Øvelser for gravide. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk

Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Øvelser for gravide. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling Øvelser for gravide Patientinformation www.koldingsygehus.dk Bevægeøvelser for ryg og lænd Mange kvinder får problemer med lænde- og bækkensmerter i graviditeten. Det

Læs mere

Når ryggen giver problemer

Når ryggen giver problemer Et fokuseret behandlingskoncept til personer, der oplever problemer i forbindelse med lænderyg eller med gener fra sædemuskulatur eller ben. Et aktivt og fokuseret behandlingskoncept Ryglidelser er et

Læs mere

Knæartroscopi Efter operationen

Knæartroscopi Efter operationen Patientinformation Knæartroscopi Efter operationen Ortopædkirurgisk Afdeling/ Ortopædkirurgisk Ambulatorium Grindsted Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse: Side 1 Indholdsfortegnelse Side 2 Efter kikkertundersøgelse

Læs mere

Brud på anklen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi

Brud på anklen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Brud på anklen -operativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Generel vejledning Det er blevet konstateret, at du har et brud i dit ankelled, som kræver operation. Formålet

Læs mere

Visitation og behandling af kroniske smertepatienter

Visitation og behandling af kroniske smertepatienter Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 555 Offentligt Visitation og behandling af kroniske smertepatienter Jette Højsted Specialeansvarlig overlæge Hvorfor skal vi opleve smerter? Vi oplever

Læs mere

Information og træningsprogram til hjertepatienter

Information og træningsprogram til hjertepatienter Patientinformation Information og træningsprogram til hjertepatienter Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 1 2 Rev. okt. 2010 Information om fysisk aktivitet Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle voksne

Læs mere

Brud på anklen. - konservativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi

Brud på anklen. - konservativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Brud på anklen - konservativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Generel vejledning Det er blevet konstateret, at du har et brud i dit ankelled, som kræver behandling. Formålet

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER der har fået foretaget INforation under KNÆskallen

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER der har fået foretaget inforation i KNÆleddet

Læs mere

OPERATION FOR DISKUSPROLAPS I LÆNDERYGGEN

OPERATION FOR DISKUSPROLAPS I LÆNDERYGGEN OPERATION FOR DISKUSPROLAPS I LÆNDERYGGEN Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk OM DISKUSPROLAPS I LÆNDERYGGEN Diskus er betegnelsen for den elastiske

Læs mere

Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter

Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Udbredelse af lænderygsmerter og omkostninger Sundhedsprofilen (Hvordan har du det 2010) viser, at muskel-skeletsygdomme er den mest udbredte lidelse i

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

PROLAPSBEHANDLING OG PAKKEFORLØB

PROLAPSBEHANDLING OG PAKKEFORLØB KIROPRAKTIK 2014 Hvorfor pakkeforløb for prolaps? Baggrunden Faglige og politiske bevæggrunde Indholdet i en Lite version Faglige bevæggrunde: Uddannelse Billeddiagnostik Landsdækkende netværk Stort antal

Læs mere

Primær knæledsprotese

Primær knæledsprotese Patientinformation Primær knæledsprotese - Førstegangs ledudskiftning af knæ Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling Primær knæledsprotese (Førstegangs ledudskiftning af knæ). Vigtige oplysninger

Læs mere

Redegørelse fra arbejdsgruppe om ydelses- og tilskudsstrukturen på kiropraktorområdet

Redegørelse fra arbejdsgruppe om ydelses- og tilskudsstrukturen på kiropraktorområdet April 2016 Redegørelse fra arbejdsgruppe om ydelses- og tilskudsstrukturen på kiropraktorområdet Baggrund og kommissorium I forbindelse med den seneste ændring af overenskomst om kiropraktik, der trådte

Læs mere

Fokuserede spørgsmål NKR nr 30: National klinisk retningslinje for ikkekirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning

Fokuserede spørgsmål NKR nr 30: National klinisk retningslinje for ikkekirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning Fokuserede spørgsmål NKR nr 30: National klinisk retningslinje for ikkekirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning Indhold PICO 1 Bør patienter med nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning opfordres

Læs mere

Aarhus Universitetshospital. Information vedrørende rekonstruktion af indvendige sideledbånd. Forundersøgelse

Aarhus Universitetshospital. Information vedrørende rekonstruktion af indvendige sideledbånd. Forundersøgelse Ved forvridning af knæleddet ses hyppigst beskadigelse af indvendige sideledbånd. Beskadigelsen kan være ledsaget af meniskskade eller læsion af øvrige ledbånd eller korsbånd. Skaden vil dog ofte være

Læs mere

Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Terapiafdelingen. Træningsprogram efter hoftealloplastik

Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Terapiafdelingen. Træningsprogram efter hoftealloplastik Generel information Det er vigtigt, at du hele tiden tager hensyn til smerter i forbindelse med træning og dagligdags aktiviteter. Dvs. du må gerne mærke ømhed og let smerte under træningen, men ikke opleve

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram ved smerter i underlivet

Patientvejledning. Træningsprogram ved smerter i underlivet Patientvejledning Træningsprogram ved smerter i underlivet Smerter og spændinger i underlivet er et stort problem for mange kvinder. Det kan der være mange årsager til, og det er vigtigt at få klarlagt

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram efter Stabiliserende operation i lænden

Patientvejledning. Træningsprogram efter Stabiliserende operation i lænden Patientvejledning Træningsprogram efter Stabiliserende operation i lænden Træningen består af et øvelsesprogram kombineret med daglige gøremål som bad, påklædning, rejse og sætte sig. Generelt Mange, der

Læs mere

Sådan træner du efter pladsgørende operation i skulderleddet

Sådan træner du efter pladsgørende operation i skulderleddet Sådan træner du efter pladsgørende operation i skulderleddet Du har fået en pladsgørende operation i skulderleddet. Nu skal du begynde at træne skulderen, så du holder skulderens bevægelighed og styrke

Læs mere

Ekstern Springhofte. Seneforlængelse med Z plastik. Hoftesektoren, afsnit 180 ÅRHUS SYGEHUS, TAGE-HANSENS GADE. Hoftesektoren, afsnit 180

Ekstern Springhofte. Seneforlængelse med Z plastik. Hoftesektoren, afsnit 180 ÅRHUS SYGEHUS, TAGE-HANSENS GADE. Hoftesektoren, afsnit 180 Ekstern Springhofte Seneforlængelse med Z plastik Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 6/2007-3593 patientinformation Hoftesektoren, afsnit 180 ÅRHUS SYGEHUS, TAGE-HANSENS GADE patientinformation

Læs mere

Hvad kan man skrive til patientens læge i pakkeforløb?

Hvad kan man skrive til patientens læge i pakkeforløb? Kommunikation med læge i pakkeforløb Landsoverenskomst om Kiropraktik 2017-20 Hvad kan man skrive til patientens læge i pakkeforløb? Konkrete eksempler relateret til pakkeforløb (speciale 64) i Landsoverenskomst

Læs mere

Sygdomsspecifik Sundhedsaftale vedrørende patientforløb i primærsektoren for patienter med lænderygsmerter

Sygdomsspecifik Sundhedsaftale vedrørende patientforløb i primærsektoren for patienter med lænderygsmerter Sygdomsspecifik Sundhedsaftale vedrørende patientforløb i primærsektoren for patienter med lænderygsmerter Forkortet udgave Sygdomsspecifik Sundhedsaftale vedrørende patientforløb i primærsektoren for

Læs mere

Operation for diskusprolaps i lænden

Operation for diskusprolaps i lænden Operation for diskusprolaps i lænden Med denne vejledning vil vi gerne informere dig om din indlæggelse og operation i Neurokirurgisk Afdeling. Ligeledes vil vi informere om genoptræning og forholdsregler.

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 DE FØRSTE DAGE Denne pjece indeholder øvelser til den første fase efter din

Læs mere

Springerknæ Informations- og træningsprogram

Springerknæ Informations- og træningsprogram Springerknæ Informations- og træningsprogram Information Springerknæ også kaldet Jumpers Knee er en meget almindelig overbelastningsskade hos idrætsfolk - både motionister og atleter. Tilstanden er karakteriseret

Læs mere

Region Hovedstaden September 2014

Region Hovedstaden September 2014 Region Hovedstaden September 2014 Varighed /tidligere episoder Bensmerter Smerteintensitet Røde flag Tidligere eller aktuel cancer Uforklaret vægttab Ingen ændring gn. 1 måned eller mere Traume Konstante

Læs mere

Diskusprolaps-operation i lænderyggen. Patientinformation

Diskusprolaps-operation i lænderyggen. Patientinformation Operation for diskusprolaps i lænden Aarhus Universitetshospital Neurokirurgisk Afdeling NK Tlf. 7846 3390 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.auh.dk Med denne vejledning vil vi gerne give dig og dine

Læs mere

Øvelsesprogram til knæ-opererede

Øvelsesprogram til knæ-opererede Patientinformation Øvelsesprogram til knæ-opererede www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Øvelsesprogram til knæ-opererede Denne pjece indeholder øvelsesprogram til dig, der er blevet opereret i knæet.

Læs mere

Ekstern Springhofte. Seneforlængelse med Z plastik ÅRHUS SYGEHUS, TAGE-HANSENS GADE. Hoftesektoren, afsnit E9

Ekstern Springhofte. Seneforlængelse med Z plastik ÅRHUS SYGEHUS, TAGE-HANSENS GADE. Hoftesektoren, afsnit E9 Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen,, 5/2008-3593 patientinformation Ekstern Springhofte Seneforlængelse med Z plastik Hoftesektoren, afsnit E9 ÅRHUS SYGEHUS, TAGE-HANSENS GADE patientinformation

Læs mere

TOTAL KNÆ ALLOPLASTIK

TOTAL KNÆ ALLOPLASTIK TOTAL KNÆ ALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig

Læs mere

Knæprotese. Øvelsesprogram. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Knæprotese. Øvelsesprogram. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Knæprotese Øvelsesprogram Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Øvelser for patienter med knæprotese Generel information Smertestillende medicin bør tages ca. en halv time

Læs mere

Rodpåvirkning Relevant anamnese Den kliniske undersøgelse Bevægepræferencer Henvisning til kirurgisk vurdering (akut)

Rodpåvirkning Relevant anamnese Den kliniske undersøgelse Bevægepræferencer Henvisning til kirurgisk vurdering (akut) KIROPRAKTIK 2014 Rodpåvirkning Relevant anamnese Den kliniske undersøgelse Bevægepræferencer Henvisning til kirurgisk vurdering (akut) RODPÅVIRKNINGER, HVORNÅR SER VI DEM? Stenose på degenerativ basis

Læs mere

OPTRÆNING EFTER DEKOMPRESSION

OPTRÆNING EFTER DEKOMPRESSION OPTRÆNING EFTER DEKOMPRESSION Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 10/2007-1085 patientinformation Skulder-/albuesektoren afd. E ÅRHUS SYGEHUS, NØRREBROGADE patientinformation De har fået

Læs mere

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 HOFTEALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig mobilisering

Læs mere

Ortopædkirurgisk Afdeling. Træningsprogram. Pladsgørende operation i skulderleddet

Ortopædkirurgisk Afdeling. Træningsprogram. Pladsgørende operation i skulderleddet Ortopædkirurgisk Afdeling Træningsprogram Pladsgørende operation i skulderleddet 1 Efter operationen Du må få dage efter operationen i princippet bruge din arm frit inden for smertegrænsen, med mindre

Læs mere

Øvelsesprogram før og efter indsættelse af kunstigt hofteled ORTOPÆDKIRURGISK FYSIOTERAPI

Øvelsesprogram før og efter indsættelse af kunstigt hofteled ORTOPÆDKIRURGISK FYSIOTERAPI Øvelsesprogram før og efter indsættelse af kunstigt hofteled ORTOPÆDKIRURGISK FYSIOTERAPI Øvelsesprogram før og efter indsættelse af kunstigt hofteled Hensigten med denne pjece er at give information omkring

Læs mere

OPTRÆNING efter indsættelse af total / hemiprotese som følge af f.eks. RA, slidgigt, o.a.

OPTRÆNING efter indsættelse af total / hemiprotese som følge af f.eks. RA, slidgigt, o.a. Aktivt program OPTRÆNING efter indsættelse af total / hemiprotese som følge af f.eks. RA, slidgigt, o.a. Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 10/2007-0589 patientinformation Skulder-/albuesektoren

Læs mere

Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder

Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder i lysken Du er blevet opereret og har fået fjernet lymfeknuder i din lyske. Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til, hvordan du træner

Læs mere

Sådan træner du, når du har graviditetsbetingede bækken- og rygsmerter

Sådan træner du, når du har graviditetsbetingede bækken- og rygsmerter Sådan træner du, når du har graviditetsbetingede bækken- og rygsmerter Formålet med træningen er at forebygge, lindre og/eller afhjælpe graviditetsbetingede smerter og gener i bækken, ryg og underliv.

Læs mere

Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder

Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder i lysken Du er blevet opereret og har fået fjernet lymfeknuder i din lyske. Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til, hvordan du træner

Læs mere

Forsnævring af rygmarvskanalen i lænden (Spinalstenose)

Forsnævring af rygmarvskanalen i lænden (Spinalstenose) i lænden (Spinalstenose) Med denne vejledning vil vi gerne give dig og dine pårørende nogle generelle oplysninger om din indlæggelse og operation i Neurokirurgisk Afdeling. Ligeledes vil vi informere dig

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 MUSKELBALANCE OMKRING NAKKEN Det fleste steder i vores krop er knoglerne stablet

Læs mere

Rygbrud information om påsætning af korset

Rygbrud information om påsætning af korset Rygbrud information om påsætning af korset Generelt Har du behov for hjælp til tilretning af korsettet efter udskrivelse, skal du kontakte Terapiafdelingen, Sydvestjysk Sygehus, telefon nr. 7918 2375.

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE

GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE Hellerup Tlf: 39 77 70 70 Lyngby Tlf: 45 93 39 33 Odense Tlf: 65 48 70 70 www.cfrhospitaler.dk 1 Ved en operation for spinalstenose, fjerner man det knoglevæv, der trykker

Læs mere

Dagkirurgisk behandling af diskusprolaps i lænden

Dagkirurgisk behandling af diskusprolaps i lænden Dagkirurgisk behandling af diskusprolaps i lænden Med denne vejledning vil vi gerne informere dig og dine pårørende om operationen og dit ophold på patienthotellet. Ligeledes vil vi informere dig om forholdsregler

Læs mere

Patientens vej i Rygcenter Syddanmark. Sygehus Lillebælt

Patientens vej i Rygcenter Syddanmark. Sygehus Lillebælt Patientens vej i Rygcenter Syddanmark Sygehus Lillebælt 1 RYGCENTER SYDDANMARK Alle rygpatienter har én indgang til undersøgelse af rygsmerter Rygcenter Syddanmark er indgangen for alle ikke-akutte rygpatienter

Læs mere

Kursus om Prolapsforløb og speciale 64. For kiropraktorerne i Region Hovedstaden lørdag den 13. september 2014, Bispebjerg Hospital, København

Kursus om Prolapsforløb og speciale 64. For kiropraktorerne i Region Hovedstaden lørdag den 13. september 2014, Bispebjerg Hospital, København Kursus om Prolapsforløb og speciale 64 For kiropraktorerne i Region Hovedstaden lørdag den 13. september 2014, Bispebjerg Hospital, København Program Kl. 9.00: Ankomst - morgenkaffe Kl. 9.30 12.00 Velkomst

Læs mere

Henvisning af patienter til genoptræning

Henvisning af patienter til genoptræning Henvisning af patienter til genoptræning Hvilke patienter har gavn af et ophold på Montebello, og hvad kan vi tilbyde? Indhold Montebellos tilbud... 5 Om Montebello... 6 Plejens og behandlingens udgangspunkt...

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER MED REKONSTRUERET FORRESTE KORSBÅND (ACL)

TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER MED REKONSTRUERET FORRESTE KORSBÅND (ACL) ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER MED REKONSTRUERET FORRESTE KORSBÅND (ACL) Ophavsretten

Læs mere

Patientvejledning. Meniskskade. Knæartroskopi

Patientvejledning. Meniskskade. Knæartroskopi Patientvejledning Meniskskade Knæartroskopi Den hyppigste årsag til gener i knæet er meniskskader. Inde i knæleddet fungerer menisken som en støddæmper ved bevægelse. Uden menisken ville knoglebrusken

Læs mere

Skulderledsskred (Skulderluksation).

Skulderledsskred (Skulderluksation). Skulderledsskred (Skulderluksation). Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk 1 Information til patienter Beskrivelse, operativ behandling og

Læs mere

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret

Læs mere

Velkommen til Tværfagligt Smertecenter - TSC. Introduktionsmøde

Velkommen til Tværfagligt Smertecenter - TSC. Introduktionsmøde Velkommen til Tværfagligt Smertecenter - TSC Introduktionsmøde Universitetshospitalet i Region Nordjylland Aalborg Universitetshospital INTRODUKTIONS-MØDE - afstemning af forventninger o Vi forudsætter

Læs mere

Spinal stenose i lænden. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1

Spinal stenose i lænden. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1 Spinal stenose i lænden Patientinformation 4. november 2016 Version 1 Spinal stenose i lænden Patientinformation Kære Patient Hensigten med denne pjece er, at give dig grundig information om det at skulle

Læs mere

Patientvejledning. Diskusprolaps. og forsnævring i nakken

Patientvejledning. Diskusprolaps. og forsnævring i nakken Patientvejledning Diskusprolaps og forsnævring i nakken Denne patientvejledning handler om den operation, som du skal have foretaget. Vi anbefaler, at du også læser folderen Generel vejledning i forbindelse

Læs mere

YDELSESBESKRIVELSERNE FOR SPECIALE 53 OG 64, KRAVENE OM KOMMUNIKATION MED LÆGER OG HONORARTABELLERNE

YDELSESBESKRIVELSERNE FOR SPECIALE 53 OG 64, KRAVENE OM KOMMUNIKATION MED LÆGER OG HONORARTABELLERNE OK17 s ydelser Denne skrivelse gengiver YDELSESBESKRIVELSERNE FOR SPECIALE 53 OG 64, KRAVENE OM KOMMUNIKATION MED LÆGER OG HONORARTABELLERNE fra Landsoverenskomst om Kiropraktik, april 2017 Indhold Bilag

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Rygsmerter og Forfatter: Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent,

Læs mere

Dekompression i nakken. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1

Dekompression i nakken. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1 Dekompression i nakken Patientinformation 4. november 2016 Version 1 Dekompression i nakken Patientinformation Kære Patient Hensigten med denne pjece er, at give dig grundig information om det at skulle

Læs mere

Kick-off møde vedr. Forløbsprogram for lænderygsmerter 10. januar 2013

Kick-off møde vedr. Forløbsprogram for lænderygsmerter 10. januar 2013 Hospitalsenhed Midt Kick-off møde vedr. Forløbsprogram for lænderygsmerter 10. januar 2013 Indsatsen for rygpatienter i hospitalsregi Specialeansvarlig overlæge i reumatologi Søren Erik Holst Jensen Diagnostisk

Læs mere

Fokuserede spørgsmål NKR nr. 30: National klinisk retningslinje for ikkekirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning Version 2.0, 22.

Fokuserede spørgsmål NKR nr. 30: National klinisk retningslinje for ikkekirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning Version 2.0, 22. Fokuserede spørgsmål NKR nr. 30: National klinisk retningslinje for ikkekirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning Version 2.0, 22. juni 2015 Indhold PICO 1 Bør patienter med nylig opstået lumbal

Læs mere

Behandling af bruskskade i knæ med mikrofraktur - patellofemoralleddet

Behandling af bruskskade i knæ med mikrofraktur - patellofemoralleddet Behandling af bruskskade i knæ med mikrofraktur - patellofemoralleddet Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Idrætsklinikken Før operationen Du må ikke være syg eller have sår, udslæt,

Læs mere

Diskusprolaps i nakken. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1

Diskusprolaps i nakken. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1 Diskusprolaps i nakken Patientinformation 4. november 2016 Version 1 Diskusprolaps i nakken Patientinformation Kære Patient Hensigten med denne pjece er, at give dig grundig information om det at skulle

Læs mere

OPTRÆNING EFTER Skulderstabiliserende operation

OPTRÆNING EFTER Skulderstabiliserende operation SKULDER-/aLBUEektorEN ortopædkirurgisk afdeling e OPTRÆNING EFTER Skulderstabiliserende operation Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 10/2007-1189 patientinformation Skulder-/albuesektoren

Læs mere