Der er ca danskere, som indtager blodfortyndende

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Der er ca. 370.000 danskere, som indtager blodfortyndende"

Transkript

1 444 VIDENSKAB & KLINIK Abstract Oral kirurgi i antitrombotisk behandling Et stigende antal patienter med kardiovaskulære lidelser behandles med antitrombotiske midler. Denne behandling medfører en potentiel risiko for blødningskomplikationer i forbindelse med kirurgiske indgreb. For at mindske risikoen for blødning efter dentoalveolær kirurgi har der været tradition for at seponere den antitrombotiske behandling 2-5 dage præoperativt. Formålet med nærværende artikel er at vurdere behovet for seponering af den antitrombotiske behandling i forbindelse med mindre dentoalveolær kirurgi. Den kritiske gennemgang af tidligere publicerede undersøgelser viste, at mindre dentoalveolær kirurgi som hovedregel kan gennemføres med en»international Normalized Ratio«(INR) under 3,5 uden signifikant forøget risiko for intra- og postoperativ blødning til trods for opretholdelse af den antitrombotiske behandling. En forudsætning herfor er imidlertid, at der ikke er andre risikofaktorer til stede. Desuden er anvendelse af lokalt virkende hæmostatika ofte nødvendig. I modsætning hertil medfører seponering af antitrombotiske midler øget risiko for potentielt livstruende tromboemboliske komplikationer. Ved mindre dentoalveolær kirurgi forstås i denne sammenhæng kirurgisk parodontalbehandling af 1-6 tænder, ekstraktion af 1-3 tænder, kirurgisk fjernelse af retineret rod eller tand, denudering af retineret tand, kirurgisk endodonti svarende til 1-2 tænder, indsættelse af enkelttandsimplantat uden sinusløftprocedure eller anden form for knoglegenopbygning, kirurgisk påsættelse af abutment på implantat, samt biopsitagning og fjernelse af mindre patologiske forandringer svarende til mundslimhinden. Emneord: Anticoagulant agents; tranexamic acid; oral surgery; thromboembolism; international normalized ratio Mindre dentoalveolær kirurgi på patienter i antitrombotisk behandling Camilla Amtoft Lætgaard, tandlæge, privat praksis, Roskilde Søren Schou, professor, specialtandlæge, ph.d., dr.odont. Afdeling for Kæbekirurgi & Oral Patologi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Simon Storgård Jensen, overtandlæge, specialtandlæge Kæbekirurgisk Afdeling, Glostrup Hospital Jørn Dalsgaard Nielsen, overlæge, Trombosecentret, Gentofte Hospital, og Enheden for Trombose & Hæmostase, Hæmatologisk Klinik 4, Rigshospitalet Der er ca danskere, som indtager blodfortyndende medicin. Omkring af disse indtager vitamin K-antagonister (1). En lang række patienter med forskellige kardiovaskulære lidelser, som fx atrieflimren, hjerteklapinsufficiens,, tidligere akut myokardieinfarkt (AMI), lungeemboli og dyb venetrombose (DVT), er således i antitrombotisk behandling. Den antitrombotiske behandling involverer en lang række forskellige præparater, som acetylsalicylsyre (ASA) (Hjertemagnyl, Hjerdyl mfl.), dipyridamol (Persantin ), clopidogrel (Plavix ) og vitamin K-antagonisterne warfarin (Marevan ) og phenprocoumon (Marcoumar ). Særligt i forbindelse med indtagelse af vitamin K-antagonister har der været fokus på risikoen for forøget blødningstendens i forbindelse med dentoalveolær kirurgi. Som følge af den potentielt øgede risiko for postoperativ blødning efter dentoalveolær kirurgi har der derfor været tradition for at seponere den antitrombotiske behandling 2-5 dage præoperativt. Der har imidlertid de senere år været øget opmærksomhed på risikoen for livstruende tromboemboliske komplikationer ved seponering af den antitrombotiske behandling, især hos patienter med mekaniske hjerteklapproteser og iskæmisk hjertesygdom (2). Formålet med nærværende oversigtsartikel er at vurdere behovet for seponering af antitrombotisk behandling i forbindelse med mindre dentoalveolære kirurgiske indgreb. Gennemgangen vil endvidere beskrive de væsentligste virkningsmekanismer for de hyppigst anvendte antitrombotiske præparater samt deres vigtigste interaktioner med andre farmaka. Endelig vil metoder

2 VIDENSKAB & KLINIK 445 ANTITROMBOTISK BEHANDLING OG ORAL KIRURGI til sikring af optimal hæmostase efter dentoalveolær kirurgi blive beskrevet. Gennemgangen er baseret på en systematisk litteratursøgning i to elektroniske databaser (Medline/PubMed og Embase) ved anvendelse af følgende søgeord:»anticoagulants«,»warfarin«,»asa«,»dipyridamol«,»clopidogrel«,»tranexamic acid«,»antithrombotic agents/treatment«,»tooth extraction«,»oral surgery«,»thromboembolism«,»international normalized ratio«,»hemostatic techniques«,»postoperative complication/hamorrhage«,»contraindications«. Antitrombotiske præparater De antitrombotiske præparater inddeles i fire hovedgrupper (Tabel 1): Patienter i behandling med trombocytaggregationshæmmende og koagulationshæmmende præparater ses hyppigt i almen tandlægepraksis. Gennemgangen vil derfor fokusere på disse præparater, idet patienter i behandling med fibrinolytika og viskositetsnedsættende præparater oftest er hospitaliserede. Trombocytaggregationshæmmende præparater Denne gruppe indeholder bl.a. ASA, dipyridamol og clopidogrel. ASA hæmmer irreversibelt dannelsen af tromboksan A 2, som er en vigtig mediator i aggregationsprocessen. Der ordineres typisk mg dagl. som profylakse mod arteriel tromboemboli ved atrieflimren og arteriosklerotiske lidelser. Dipyridamol har primært vasodilaterende effekt, mens virkningen på thrombocytfunktionen er begrænset. Dipyridamol øger derfor ikke risikoen for blødning under eller efter en operation (3). Dipyridamol ordineres ofte i kombination med ASA (Asasantin Retard) som profylakse til patienter med transitorisk cerebral iskæmi og iskæmisk apopleksi. Clopidogrel omdannes i leveren til metabolitter, som bindes til ADP-receptorer på trombocytmembranen, hvorved der opnås en kraftig hæmning af trombocytaggregationen. Clopidogrel ordineres som tromboseprofylakse ved akut koronart syndrom og til patienter, som ikke tåler ASA (3). Koagulationshæmmende præparater Vitamin K-antagonister øger koagulationstiden ved at hæmme syntesen af vitamin K-afhængige koagulationsfaktorer. Vitamin K-antagonisterne omfatter som tidligere nævnt warfarin og phenprocoumon. Warfarin er i dag det hyppigst anvendte antikoagulantium og anvendes til patienter med venøs tromboembolisk sygdom og lungeemboli samt til patienter med stor risiko for arteriel tromboemboli (atrieflimren og hjerteklapproteser). Den antikoagulante effekt monitoreres med den såkaldte»international Normalized Ratio«(INR-værdi), som vil blive omtalt senere. Interaktion mellem koagulationshæmmende præparater og andre farmaka Et stort antal lægemidler har interaktion med vitamin K-antagonister. Langt de fleste interaktionsstudier er udført med warfarin, men med phenprocoumon ses som hovedregel de samme interaktionsproblemer. Som det fremgår af Tabel 2, øger de fleste Tabel 1. Eksempler på antitrombotiske præparater. Table 1. Examples of antitrombotic agents. Hovedgruppe Generisk navn Præparatnavn Trombocytaggregationshæmmende præparater Koagulationshæmmende præparater Acetylsalicylsyre Dipyridamol Clopidogrel Hjertemagnyl Hjerdyl Persantin Plavix Vitamin K-antagonister Lavmolekylære hepariner Warfarin Phenprocoumon Dalteparin Tinzaparin Enoxaparin Marevan Marcoumar Fragmin Innohep Klexane Trombinhæmmere Fibrinolytiske præparater Bivalirudin Dabigatran Alteplase Reteplase Streptokinase Angiox Pradaxa Actilyse Rapilysin Streptase Viskositetsnedsættende præparater Dextran Macrodex Promiten

3 446 VIDENSKAB & KLINIK Tabel 2. Interaktion mellem warfarin og andre farmaka. Table 2. Interactions between warfarin and other agents. Generisk navn Præparatnavn Påvirkning af warfarins virkning Erytromycin Abboticin, Erycin, Hexabotin + Fluconazol Diflucan + Miconazol Brentan + Metronidazol Flagyl, Elyzol + Acetylsalicylsyre Aspirin, Idotyl, Magnyl + NSAID Ibuprofen, Brufen, Ibumetin + Phenytoin Fenytoin + Tramadol Mandolgin, Dolol, Nobligan, Tradolan + Propranolol Propal Retard + Simvastatin Zocor + Paracetamol > 2 g dagl. Panodil, Pinex, Pamol, Panam + Vitamin K Vitamin K - præparater virkningen af warfarin. Opmærksomheden skal især henledes på interaktionen med erytromycin, metronidazol, fluconazol, miconazol, tramadol og ASA i analgetiske doser, som alle øger virkningen af warfarin. Disse præparater skal derfor hvis muligt undgås til patienter i antikoagulationsbehandling. Smertestillende behandling kan ordineres i form af paracetamol op til 2-4 g dagl., evt. i kombination med kodein op til 200 mg dagl. Behandling med paracetamol og kodein vil som alle andre smertestillende behandlinger føre til en gradvis dosisrelateret stigning i INR-værdien. INR-stigningen skyldes i nogle tilfælde interaktion, men nedsat fødeindtagelse, og dermed nedsat indtagelse af vitamin K, er formentlig oftere den egentlige årsag. Hvis den analgetiske behandling gives i flere dage, bør INR-værdien derfor kontrolleres efter 3-4 dage. Det anbefales i øvrigt, at ibuprofen og lignende non-steroide antiinflammatoriske farmaka anvendes med forsigtighed til patienter i antikoagulerende behandling, idet virkningen af warfarin også øges ved indtagelse af disse farmaka. Ved behov for antibiotikumbehandling kan phenoxymethylpenicillin anvendes. Ved penicillinallergi eller ved behov for behandling af infektioner forårsaget af anaerobe mikroorganismer kan clindamycin anvendes. Endelig skal patienter i antikoagulationsbehandling være opmærksomme på fødevarer, som indeholder store mængder vitamin K (spinat og broccoli). Stort indtag af disse fødevarer vil nemlig hæmme virkningen af warfarin. Anbefalet terapeutisk INR-værdi ved antikoagulationsbehandling med vitamin K-antagonister INR-værdien, som angiver forholdet mellem koagulationstiden for patientens plasma og normalt plasma, bestemmes på basis af en blodprøve og er et mål for koncentrationen af en række koagulationsfaktorer (II, VII og X). INR-værdien er dermed et indirekte mål for patientens blødningstendens. For personer, som ikke er i behandling med antikoagulantia, vil INR-værdien ligge mellem 0,9 og 1,2. Som tidligere anført vil flere kardiovaskulære lidelser nødvendiggøre, at patienterne er i behandling med koagulationshæmmende præparater. Dosis af warfarin og phenprocoumon justeres ud fra INR-værdien. For de fleste patienter anbefales et INR-interval på 2,0-3,0. For patienter med mekanisk mitralklap og andre med særlig høj tromboserisiko anbefales dog et INR-interval på 2,5-3,5 (3). Patientens INR-værdi kontrolleres med faste intervaller, oftest af egen læge, undertiden af en hospitalsafdeling og i sjældne tilfælde af patienten selv. Kun ca. 4 % af patienterne er selvmonitorerende. INR-værdien er således udelukkende relevant for patienter i behandling med vitamin K-antagonister, idet behandling med ASA, dipyridamol og clopidogrel ikke påvirker INR-værdien. Tromboembolisk risiko ved seponering af antikoagulationsbehandling For at mindske risikoen for intra- og postoperativ blødning har der været tradition for at seponere antikoagulerende præparater før elektiv dentoalveolær kirurgi. Denne praksis medfører imidlertid øget risiko for tromboemboliske komplikationer i form af DVT, lungeemboli og AMI med deraf følgende øget mortalitet (4). Undersøgelser har vist, at risikoen for udvikling af livstruende tromboemboliske komplikationer er forøget 2-3 gange ved seponering af AK-behandling ved dentoalveolær kirurgi (5). Midlertidig seponering af AK-behandling øger tromboserisikoen væsentligt, idet behandlingspause fører til en lang periode med en INR-værdi under det terapeutiske niveau. Faldet i INR-værdien er vanskelig at forudsige, hvorfor INR-værdien ofte ender under 1,5, hvilket i nogle tilfælde kan være livstruende. Baggrunden herfor er bl.a., at koagulationsfaktorerne har forskellig halveringstid (1-12 dage). Reetablering af en stabil INR-værdi sker således ofte først efter 5-6 dage. I denne periode vil risikoen for tromboemboliske komplikationer være forøget. En reduceret dosis er også blevet foreslået, men dette medfører ligeledes risiko for tromboemboliske komplikationer, specielt hos patienter med mekaniske hjerteklapper og tidligere tromboemboliske sygdomme. Det skal understreges, at det altid er kontraindiceret at seponere behandling med warfarin de første tre mdr. efter indsættelse af klapprotese (3). Den tromboemboliske risiko er ikke ens for alle patienter i koagulationshæmmmende behandling. Patienter med atrieflimren har således typisk en mindre risiko for at udvikle tromboemboli end patienter med mekaniske hjerteklapper. Risikoen øges imid-

4 VIDENSKAB & KLINIK 447 ANTITROMBOTISK BEHANDLING OG ORAL KIRURGI lertid med alderen og tilstedeværelse af andre risikofaktorer som fx tidligere tromboembolisk sygdom, diabetes og hypertension (6,7). Mindre dentoalveolær kirurgi på patienter i antitrombotisk behandling Ved mindre dentoalveolær kirurgi forstås i denne sammenhæng kirurgisk parodontalbehandling af 1-6 tænder, ekstraktion af 1-3 tænder, kirurgisk fjernelse af retineret rod eller tand, denudering af retineret tand, kirurgisk endodonti svarende til 1-2 tænder, indsættelse af enkelttandsimplantat uden sinusløftprocedure eller anden form for knoglegenopbygning, kirurgisk påsættelse af abutment på implantat, samt biopsitagning og fjernelse af mindre patologiske forandringer svarende til mundslimhinden (16-26). Det skal understreges, at der kan forekomme specielle risikofaktorer, hvor blot fjernelse af en enkelt tand må betragtes som en behandling med stor risiko for postoperativ blødning. Det kan fx dreje sig om dybtliggende retinerede visdomstænder. I sådanne tilfælde kan seponering af den antitrombotiske behandling være nødvendig. Der skal således altid foretages en individuel vurdering af risikoen ved et påtænkt kirurgisk indgreb og i tvivlstilfælde konfereres med behandlende læge og evt. kæbekirurgisk ekspertise. Acetylsalicylsyre, dipyridamol og clopidogrel Seponering af behandling med lav-dosis ASA er ikke nødvendig ved dentoalveolær kirurgi, idet blødningsrisikoen ikke er forøget i nævneværdig grad ved denne type af antitrombotisk behandling (4). Der er publiceret tre undersøgelser, som viste, at dentoalveolær kirurgi medførte ringe risiko for intra- og postoperativ blødning uden seponering af ASA-behandlingen. I alle tilfælde kunne der således etableres hæmostase (8-10). I modsætning hertil viste en nyere metaanalyse, at seponering af ASA kan medføre forøget risiko for akutte kardiovaskulære lidelser (11). Det blev konstateret, at hos 10 % af alle patienter med akutte kardiovaskulære lidelser opstod den tromboemboliske komplikation kort tid efter seponering af lav-dosis ASAbehandling. Det blev i øvrigt konkluderet, at der var let forøget intraoperativ blødning, men at dette ikke gav anledning til øget postoperativ blødning. Patienter, der tager ASA som analgetikum i høje doser, kan evt. erstatte ASA med paracetamol tre dage før indgrebet for at minimere blødningsrisikoen. Dipyridamol medfører ikke øget blødningstendens ved invasive procedurer og bør derfor ikke seponeres i forbindelse med dentoalveolær kirurgi. Der er få undersøgelser, som har fokuseret på dentoalveolær kirurgi på patienter i behandling med clopidogrel. Der er påvist forøget blødningsrisiko såvel intra- som postoperativt i forbindelse med hjertekirurgi på patienter i behandling med clopidogrel (12), og kasuistisk er der meddelt svær gingival blødning efter parodontalbehandling, når clopidogrel kombineres med ASA (13). Da de fleste patienter i behandling med clopidogrel har en meget høj tromboserisiko, anbefales det ikke at seponere clopidogel ved dentoalveolær kirurgi (14). Imidlertid må øget intraoperativ blødning forventes ved større kirurgiske indgreb i mundhulen. Dette er især tilfældet, når behandling med clopidogrel kombineres med ASA (15). Ved elektive indgreb på patienter i temporær behandling med clopidogrel bør det overvejes, om indgrebet kan udsættes, indtil behandlingen med clopidogrel er afsluttet. Ved uopsættelige indgreb på patienter med høj blødningsrisiko bør doseringen af den trombocythæmmende behandling og anvendelse af lokale hæmostatika konfereres med en koagulationsekspert. Warfarin Flere randomiserede kliniske undersøgelser har vist, at det er muligt at udføre mindre dentoalveolær kirurgi uden seponering af warfarin-behandlingen (Tabel 3) (16-26). De operative indgreb blev gennemført ved INR-værdier helt op til 4,0 uden alvorlige blødningskomplikationer. Der var en signifikant øget incidens af blødning det første døgn efter tandekstraktion på patienter, der havde en INR-værdi på mere end 3,0 sammenlignet med patienter med en INR-værdi på 2,0-3,0 (25). Derimod kunne der ikke påvises forskel mellem sidstnævnte gruppe og patienter, som havde en INR-værdi på mindre end 2,0. De udførte undersøgelser viser således, at det er muligt at foretage mindre dentoalveolære indgreb på patienter med INRværdier i det terapeutiske niveau, såfremt der benyttes relevant lokalt virkende hæmostatikum. Det er imidlertid en forudsætning, at der ikke er andre risikofaktorer til stede, herunder nedsat lever- og nyrefunktion, blodsygdom eller indtagelse af andre medikamenter, som øger blødningstendensen (27). Postoperativ blødning er især observeret ved ekstraktion af parodontalt svækkede molarer i maksillen (18,28). Dette kan sandsynligvis forklares ved, at maksillen er mere vaskulariseret end mandiblen. Desuden ses øget risiko for postoperativ blødning efter mobilisering af den faciale slimhinde mhp. at opnå primær lukning efter ekstraktion (22,24). Primær lukning bør derfor ikke udføres rutinemæssigt ved ekstraktion. Det skal understreges, at der i ovenstående undersøgelser hovedsageligt blev foretaget ekstraktion af op til tre tænder, mens de øvrige typer af mindre dentoalveolære indgreb blev udført på en væsentlig mindre del af de behandlede patienter. Der findes to konsensusrapporter fra henholdsvis American College of Chest Physicians og North West Medicines Information Centre (2,29). I førstnævnte rapport anbefales det at udføre mindre dentoalveolære kirurgiske indgreb på patienter med INRværdier inden for det terapeutiske behandlingsniveau, såfremt der postoperativt skylles med tranexamsyre (2). I sidstnævnte rapport anbefales det, at INR-værdien skal være mindre end 4,0 ved mindre dentoalveolær kirurgi under forudsætning af, at der ikke er andre risikofaktorer til stede (29). Ud fra de foreliggende konsensusrapporter, kliniske undersøgelser og oversigtsartikler kan det derfor konkluderes, at mindre dentoalveolær kirurgi som

5 448 VIDENSKAB & KLINIK Tabel 3. Undersøgelser af mindre dentoalveolær kirurgi på patienter i warfarinbehandling. Table 3. Studies of minor oral surgery of patients taking anticoagulant agents. Antal patienter Almen diagnose INR-værdi Behandling Hæmostatikum intraoperativt 92 Hjerteklapinsufficiens, TG: Seponering af W 2 dage præoperativt + LMH INR: 2,5-2,9 102 ekstraktioner. 10 patienter fik 2 tænder ekstraheret Alle patienter i både TG og KG skyllede med TXA eller EACA 65 Arytmi, AMI, hjerteklap-insufficiens,, LE, DVT KG: 2,8-3,5 TG: 2,2-3,9 KG: 1,6-2,6 249 IO Gr 1: 1,5-1,99 Gr 2: 2,0-2,49 Gr 3: 2,5-2,99 Gr 4: 3,0-3,49 Gr 5: > 3,5 133 ekstraktioner eller kirurgisk fjernelse af tænder 543 ekstraktioner uden elevering af mukoperiostal lap SU, S, kompres SP, S 109 IO TG: 1,2-4,7 500 AF, AMI, hjerteklap-insufficiens, KG: 1,2-2,3 TG: 1,8-4,0 Antal ekstraktioner: IO ekstraktion, elevering af mukoperiostal lap og fjernelse af knogle ekstraktioner af enkelte eller flere tænder, kirurgisk fjernelse af tænder SU, S, kompres TG: SP, S KG: 1,8-4,0 KG: S 70 AF, AMI, hjerteklap-insufficiens,, LE, DVT TG: 2,1-4,0 KG: 1,4-1,9 155 ekstraktioner, enkelte tilfælde med kirurgisk fjernelse af tænder, biopsier og lukning af 1 oro-antral fistel SU, S, kompres 298 Tromboemboli, AF, AMI, Patienter med INR < 4 og sammenligning af forskellige behandlinger: Gr 1: Sutur over alveole Gr 2: Kompres med kollagen Gr 3: Fibrinklæber Gr 4: Primær lukning med mukoperiostal lap Antal ekstraktioner: IO. Elevering af mukoperiostal lap, fjernelse af knogle, depuration og præparation af tænder Kollagen, fibrinklæber, individuel skinne med kompres, lukning med mukoperiostal lap 131 Tromboemboli, AF, AMI, TG: 2,47-3, ekstraktioner med elevering af mukoperiostal lap, kirurgisk fjernelse af tænder TG: SU, TXA KG: 1,8 168 IO Gr 1: 1,7 Gr 2: 2,3 Gr 3: 1,7 Gr 4: 2,6 Ingen patienter med INR > 3,0 255 Patienter med lav/moderat tromboembolisk risiko: kardiovaskulær sygdom, tidligere tromboemboli. Patienter med høj tromboembolisk risiko: hjerteklap 150 AF, AMI, DVT, emboli, 1,3-5,5 334 ekstraktioner. Lille blødningsrisiko: ekstraktion < 4 tænder. Stor blødningsrisiko: ekstraktion af > 5 tænder, biopsi, implantatindsættelse 2,5-4,0 279 ekstraktioner, heraf 30 kirurgisk fjernelse af tænder IO KG: S, kompres Gr 1: -W,-S Gr 2: +W,-S Gr 3: -W,+S Gr 4: +W,+S SU, kompres, TXA SU, S, kompres Forkortelser: AF: Atrieflimren, AMI: Akut myokardieinfarkt, DVT: Dyb venetrombose, EACA: Epsilon-aminocapron syre, Gr: Gruppe, IO: Ikke oplyst, KG: Kontrolgruppe, LE: Lungeemboli, LMH: Lavmolekylær heparin, S: Sutur, SP: Spongostan, SU: Surgicel, TG: Testgruppe, TXA: Tranexamsyre, W: Warfarin. Table 3. Studies of minor oral surgery in patients taking warfarin.

6 VIDENSKAB & KLINIK 449 ANTITROMBOTISK BEHANDLING OG ORAL KIRURGI Hæmostatikum anvendt ved evt. postoperativ blødning Gaze med adrenalin eller TXA SU, S, gaze Gaze med TXA, curettage, SP, S 2 patienter behandlet med kompres og S. Øvrige instrueret telefonisk i brug af gaze Resultat Konklusion af forfattere Ref. Signifikant sammenhæng mellem høj INR og postoperativ blødning. Ingen forskel på postoperativ blødning ved TXA og EACA TG: Et tilfælde af postoperativ blødning på 3. dag KG: Et tilfælde af postoperativ blødning på 2. dag Gr 1: 5,0 % Gr 2: 12,8 % Gr 3: 15,2 % Gr 4: 16,6 % Gr 5: 13 % Postoperativ blødning defineret som blødning efter 10 min: TG: 26 % KG: 14 % S, gaze med TXA TG: 1,6 % Ingen signifikant øget blødningstendens på patienter i KG frem for TG. Større blødningstendens ved LMHbehandlede patienter i TG. Lokalt hæmostatikum og mundskylning med TXA er sufficient. Muligt at udføre dentoalveolær kirurgi ved INR < 3,5 Muligt at udføre ekstraktion ved INR: Ingen signifikant relation mellem INR-værdi og postoperativ blødning. Postoperativ blødning efter ekstraktion sv.t. maksillen og tænder med marginal parodontitis. Mindre kirurgiske indgreb kan foretages ved INR < 4,0 Ingen signifikant forskel på postoperativ blødning. Muligt at ekstrahere tænder ved INR < 4,0 Ingen signifikant forskel på postoperativ blødning. Ingen sammenhæng mellem INR < 4,0 og postoperativ blødning. Muligt at ekstrahere tænder ved INR < 4, KG: 1,2 % SU, kompres TG: 2,8 % Ingen ukontrollérbar postoperativ blødning. Mindre kirurgiske indgreb kan foretages ved INR: KG: 4,3 % Kompres Gr 1: 11,1 % Gr 2: 7,7 % Gr 3: 15 % Gr 4: 33,3 % Ingen ukontrollérbar postoperativ blødning. Flest blødninger ved primær lukning. Mindre kirurgiske indgreb kan foretages ved INR < 4,0 22 TG: TXA 4 x dagl. i 6 dage TG: 9,2 % Ingen ukontrollérbar postoperativ blødning. Mindre kirurgiske indgreb kan foretages ved INR: KG: 15,2 % Hæmostatikum af ukendt art Gr 1: 12 % Gr 2: 23 % Gr 3: 18 % Gr 4: 31 % Ingen ukontrollérbar postoperativ blødning. Flest blødninger ved primær lukning. Mindre kirurgiske indgreb kan foretages ved INR < 3,0 24 TXA på gaze i 30 min. TG: Postoperativ blødning på 5 patienter med INR: 2,6-4,0 Større risiko for postoperativ blødning på patienter med sammenfald af svær kardiovaskulær lidelse og større kirurgiske indgreb. Lokale hæmostatika sufficiente. Muligt at udføre mindre dentoalveolær kirurgi ved INR < 4,0 25 SU, S, kompres 7 %, hvoraf 3,5 % med INR > 2,5 Ekstraktion kan udføres ved INR < 4,0. Lokale hæmostatika sufficiente 26

7 450 VIDENSKAB & KLINIK KLINISK RELEVANS Patienter bør fortsætte med deres antitrombotiske behandling, når de skal have mindre dentoalveolær kirurgi. Risikoen for livstruende tromboemboliske komplikationer er simpelthen større end risikoen for alvorlig postoperativ blødning efter mindre oral kirurgi. Såfremt behandlingen er velreguleret, kan følgende behandlinger udføres uden seponering af antikoagulationsbehandlingen: Kirurgisk parodontalbehandling af 1-6 tænder, ekstraktion af 1-3 tænder, kirurgisk fjernelse af retineret rod eller tand, denudering af retineret tand, kirurgisk endodonti svarende til 1-2 tænder, indsættelse af enkelttandsimplantat uden sinusløftprocedure eller anden form for knoglegenopbygning, kirurgisk påsættelse af abutment på implantat, biopsitagning og fjernelse af mindre patologiske forandringer svarende til mundslimhinden. hovedregel kan gennemføres uden seponering af AK-behandlingen, hvis INR-værdien er inden for det terapeutiske område (2,5,29-33). Risikoen for postoperativ blødning ved større dentoalveolær kirurgi uden seponering af AK-behandlingen er undersøgt i få undersøgelser med et begrænset antal patienter. Multiple ekstraktioner blev vurderet i to undersøgelser (34,35). Der blev ikke påvist alvorlige postoperative blødninger, som ikke kunne kontrolleres. Endvidere var der ingen statistisk signifikant sammenhæng mellem INR-værdien og forekomsten af postoperativ blødning. Derimod fandtes tendens til øget forekomst af postoperativ blødning efter 2-3 dage i gruppen, som var i antikoagulationsbehandling. Dog kunne alle postoperative blødninger kontrolleres ved brug af lokale hæmostatika. I to nyligt publicerede undersøgelser foreslås inddeling af de orale kirurgiske indgreb afhængigt af risikoen for postoperativ blødning (25,36). Risikoen for postoperativ blødning eller tromboemboli er ikke udelukkende afhængig af INR-værdien, men også af kompleksiteten af den kardiovaskulære lidelse og omfanget af det kirurgiske indgreb. Derfor må vurderingen af evt. seponering/justering af antikoagulationsbehandlingen ved større dentoalveolære indgreb fortsat anbefales at foregå i samråd med den behandlende læge. Såfremt det konkluderes, at behandlingen kan gennemføres efter seponering af antikoagulationsbehandlingen, bør INR-værdien kontrolleres på operationsdagen eller dagen før behandlingen, idet INR-værdien vil ændres med 0,5-1,2 pr. døgn (36). Phenprocoumon Vores viden om mindre dentoalveolære kirurgiske indgreb på patienter i behandling med phenprocoumon er mangelfuld. Der er dog intet, som tyder på, at der skal træffes andre forholdsregler ved disse patienter end ved patienter i warfarinbehandling. Lokalanalgetika Det diskuteres fortsat, om anlæggelse af lokalanalgesi medfører øget blødningsrisiko. Der er imidlertid ikke publiceret kliniske undersøgelser eller kasuistikker, der indikerer, at infiltrations- og ledningsanalgesi medfører en øget blødningsrisiko på patienter i antikoagulationsbehandling. Metoder til sikring af optimal hæmostase ved mindre dentoalveolær kirurgi Intra- og postoperativ blødning i mundhulen efter dentoalveolær kirurgi udgør generelt en lille risiko for alvorlige senkomplikationer. Der er således minimal risiko for lædering af store kar, og en evt. blødning kan relativt let observeres og behandles. For at undgå hæmostaseproblemer er såkaldt skånsom kirurgisk teknik vigtig. Anvendelse af gelatinesvamp (Spongostan, Ferrosan, København, Danmark), oxideret cellulosesvamp (Surgicel, Johnson & Johnson, Birkerød, Danmark), kollagensvamp (fx TissuFleece, Baxter, Allerød, Danmark), fibrinklæber (fx Tisseal, Baxter, Allerød, Danmark) eller kombinationsprodukter (fx TachoSil, Nycomed, Roskilde, Danmark, og GentaFleece, Baxter, Allerød, Danmark) samt væske til mundskylning såsom tranexamsyre (Cyklokapron, Pfizer, Ballerup, Danmark) kan overvejes til sikring af hæmostase. Spongostan er et resorbérbart hæmostatikum, som består af cellulose. Ved applikation af Spongostan opsuges blod i gelatinesvampen, hvorved trombocytter og koagulationen aktiveres lokalt, så der inden for 2-10 min. dannes et koagel. Spongostan resorberes fuldstændigt inden for 4-6 uger uden væsentlig vævsreaktion. Surgicel er ligeledes et resorbérbart hæmostatikum, som består af oxideret cellulose. Når Surgicel appliceres og gennemvædes med blod, dannes en barriere, hvorved der skabes hæmostase. Surgicel resorberes sædvanligvis efter 7-14 dage med begrænset vævsreaktion. Ved sammenligning af Surgicel og Spongostan fandtes ingen signifikant forskel i den hæmostatiske effekt (37). Kollagenprodukter fremstilles fra enten grise eller heste og leveres som fleece-plader eller granulat. Kollagen fremkalder hæmostase ved aktivering af både trombocytterne og koagulationssystemet. Tisseal er et humant fibrinogenkoncentrat, der leveres i en tocylindret sprøjte, hvor den anden cylinder indeholder trombin. De to cylindre har fælles udmunding, således at fibrinogen og trombin automatisk blandes, når sprøjten tømmes. Blandingen størkner i løbet af ½-1 minut, idet fibrinogen omdannes til fibrin. TachoSil er et kombinationsprodukt, idet den ene side af kollagensvampen er coatet med trombin og fibrinogen. GentaFleece er en kollagensvamp, som indeholder gentamycin. Tranexamsyre er en syntetisk aminokarboxylsyre, som nedsætter fibrinolyseaktiviteten, hvorved koageldannelsen fremmes. Munden skylles forsigtigt i 2-3 min., så dannede koagler ikke

8 VIDENSKAB & KLINIK 451 ANTITROMBOTISK BEHANDLING OG ORAL KIRURGI løsnes, enten med en blanding af 5 ml inj. Cyklocapron 100 mg/ ml og 5 ml vand eller en brusetablet Cyklocapron 1 g opløst i et snapseglas vand 4-6 x dagligt i 2-3 dage (38-39). Skylning med tranexamsyre i to dage vil i de fleste tilfælde sikre hæmostase (40). Surgicel, Spongostan og diverse kollagenprodukter kan med fordel kombineres med krydssutur over alveolen. Herved fastholdes det lokale hæmostatikum in situ, samtidig med at mindre blodkar komprimeres. Der er foretaget flere undersøgelser, hvor forskellige metoder til sikring af lokal hæmostase er blevet undersøgt og sammenlignet (28,41-43). Det er ikke muligt ud fra disse undersøgelser at konkludere, om den ene metode er bedre end den anden. Der kan således anvendes en række metoder til at sikre hæmostase. ske niveau mellem 2-3,5 ved behandling med warfarin og phenprocoumon. Dette er imidlertid også en forudsætning af, at der ikke er andre risikofaktorer til stede. i antitrombotisk behandling skal planlægges i samråd med den behandlende læge med henblik på eventuel justering/ seponering af behandlingen. og evt. lokalt hæmostatikum. Konklusion Efter gennemgang af den foreliggende litteratur kan det konkluderes at: trombotiske behandling 2-5 dage før mindre dentoalveolær kirurgi. Seponering af antitrombotisk behandling medfører imidlertid betydelig risiko for livstruende tromboemboliske komplikationer. ) og clopidogrel (Plavix ) skal ikke seponeres ved mindre dentoalveolær kirurgi. kirurgi er udelukkende relevant på patienter i behandling med koagulationshæmmende præparater som warfarin (Marevan ) og phenprocoumon (Marcoumar ). før det kirurgiske indgreb på patienter i koagulationshæmmende behandling med warfarin og phenprocoumon. af 1-3 tænder, kirurgisk fjernelse af retineret rod eller tand, denudering af retineret tand, kirurgisk endodonti svarende til 1-2 tænder, indsættelse af enkelttandsimplantat uden sinusløftprocedure eller anden form for knoglegenopbygning, kirurgisk påsættelse af abutment på implantat, biopsitagning og fjernelse af mindre patologiske forandringer svarende til mundslimhinden kan som hovedregel gennemføres uden seponering af antikoagulationsbehandlingen, såfremt behandlingen er velreguleret. Abstract (English) Minor oral surgery in patients taking antithrombotic agents An increasing number of patients with various cardiovascular diseases are treated with antithrombotic agents. The antithrombotic treatment may involve a potential risk of postoperative bleeding after oral surgery. To minimize the risk of postoperative bleeding, the antithrombotic treatment has previously been discontinued for a period of 2-5 days before oral surgery. The purpose of this review is to evaluate whether discontinuation of the antithrombotic treatment is indicated before minor oral surgery. Based upon a critical review of the literature, it is concluded that minor oral surgery can be performed in most cases despite continuation of the antithrombotic treatment. Minor oral surgery can be performed without an increased risk of intra- and postoperative bleeding on patients treated with oral anticoagulant drugs, provided the»international Normalized Ratio«(INR) is below 3.5 and no other risk factors are present. Moreover, the use of local haemostatics are generally recommended. In contrast, discontinuation of the antithrombotic treatment is associated with an increased risk of life threatening thromboembolic complications. Minor oral surgery is defined by periodontal surgery of 1-6 teeth, extraction of 1-3 teeth, surgical removal of a tooth or root, tooth denudation, surgical endodontics of 1-2 teeth, implant placement without the need for concomitant sinuslift procedure or other types of bone regenerative procedures, surgical exposure of implants (placement of abutment), biopsy, and removal of pathologic changes of the oral mucosa. Litteratur 1. Lægemiddelstyrelsens statistik, (www.laegemiddelstyrelsen.dk) 2. Douketis JD, Berger PB, Dunn AS, Jaffer AK, Spyropoulos AC, Becker RC et al. The perioperative management of antithrombotic therapy: American College of Chest Physicians Evidence-Based Clinical Practice Guidelines (8th ed.). Chest 2008; 133: Nielsen JD, Borris L, Husted SE, Rasmussen LH. Blod og bloddannende organer. I: Pedersen C, Bjerrum L, Dalhoff, Friis H, Hendel J, eds. medicindk. Informatum A/S, 2009; Armstrong MJ, Schneck MJ, Biller J. Discontinuation of perioperative antiplatelet and anticoagulant therapy in stroke patients. Neurol Clin 2006; 24: Wahl MJ. Myths of dental surgery in patients receiving anticoagulant therapy. J Am Dent Assoc 2000; 131: Odén A, Fahlén M. Oral anticoagulation and risk of death: a medical record linkage study. BMJ 2002; 325: Beirne OR. Evidence to continue oral anticoagulant therapy for ambulatory oral surgery. J Oral Maxillofac Surg 2005; 63:

9 452 VIDENSKAB & KLINIK 8. Ardekian L, Gaspar R, Peled M, Brener B, Laufer D. Does low-dose aspirin therapy complicate oral surgical procedures? J Am Dent Assoc 2000; 131: Partridge CG, Campbell JH, Alvarado F. The effect of plateletaltering medications on bleeding from minor oral surgery procedures. J Oral Maxillofac Surg 2008; 66: Madan GA, Madan SG, Madan G, Madan AD. Minor oral surgery without stopping daily low-dose aspirin therapy: a study of 51 patients. J Oral Maxillofac Surg 2005; 63: Burger W, Chemnitius JM, Kneissl GD, Rücker G. Low-dose aspirin for secondary cardiovascular prevention cardiovascular risks after its perioperative withdrawal versus bleeding risks with its continuation review and metaanalysis. J Intern Med 2005; 257: Kapetanakis EI, Medlam DA, Boyce SW, Haile E, Hill PC, Dullum MK et al. Clopidogrel administration prior to coronary artery bypass grafting surgery: the cardiologist s panacea or the surgeon s headache? Eur Heart J 2005; 26: Elad S, Chackartchi T, Shapira L, Findler M. A critically severe gingival bleeding following nonsurgical periodontal treatment in patients medicated with antiplatelet. J Clin Periodontol 2008; 35: Nielsen JD, Rasmussen HM, Husted SE. Den antitrombotisk behandlede patient. Ugeskr Læger 2006; 168: Daniel NG, Goulet J, Bergeron M, Paquin R, Landry PE. Antiplatelet drugs: is there a surgical risk? J Can Dent Assoc 2002; 68: Souto JC, Oliver A, Zuazu-Jausoro I, Vives A, Fontcuberta J. Oral surgery in anticoagulated patients without reducing the dose of oral anticoagulant: a prospective randomized study. J Oral Maxillofac Surg 1996; 54: Devani P, Lavery KM, Howell CJ. Dental extractions in patients on warfarin: is alteration of anticoagulant regime necessary? Br J Oral Maxillofac Surg 1998; 36: Blinder D, Manor Y, Martinowitz U, Taicher S. Dental extractions in patients maintained on oral anticoagulant therapy: comparison of INR value with occurrence of postoperative bleeding. Int J Oral Maxillofac Surg 2001; 30: Evans IL, Sayers MS, Gibbons AJ, Price G, Snooks H, Sugar AW. Can warfarin be continued during dental extraction? Results of a randomized controlled trial. Br J Oral Maxillofac Surg 2002; 40: Zanon E, Martinelli F, Bacci C, Cordioli G, Girolami A. Safety of dental extraction among consecutive patients on oral anticoagulant treatment managed using a specific dental management protocol. Blood Coagul Fibrinolysis 2003; 14: Cannon PD, Dharmar VT. Minor oral surgical procedures in patients on oral anticoagulants a controlled study. Aust Dent J 2003; 48: Kruse-Loesler B, Kelker M, Kleinheinz J. Comparison of laboratory and immediate diagnosis of coagulation for patients under oral anticoagulation therapy before dental surgery. Head Face Med 2005; 1: Sacco R, Sacco M, Carpenedo M, Moia M. Oral surgery in patients on oral anticoagulant therapy: a randomized comparison of different INR targets. J Thromb Haemost 2006; 4: Al-Mubarak S, Rass MA, Alsuwyed A, Alabdulaaly A, Ciancio S. Thromboembolic risk and bleeding in patients maintaining or stopping oral anticoagulant therapy during dental extraction. J Thromb Haemost 2006; 4: Ferrieri GB, Castiglioni S, Carmagnola D, Cargnel M, Strohmenger L, Abati S. Oral surgery in patients on anticoagulant treatment without therapy interruption. J Oral Maxillofac Surg 2007; 65: Salam S, Yusuf H, Milosevic A. Bleeding after dental extractions in patients taking warfarin. Br J Oral Maxillofac Surg 2007; 45: Scully C, Cawson R. Medical problems in dentistry. 5th ed. Edinburgh: Elsevier Churchill Livingstone, Carter G, Goss A, Lloyd J, Tocchetti R. Tranexamic acid mouthwash versus autologous fibrin glue in patients taking warfarin undergoing dental extractions: a randomized prospective clinical study. J Oral Maxillofac Surg 2003; 61: Randall C. Surgical management of the primary care dental patient on warfarin. Dent Update 2005; 32: 414-6, , Weibert RT. Oral anticoagulant therapy in patients undergoing dental surgery. Clin Pharm 1992; 11: Scully C, Wolff A. Oral surgery in patients on anticoagulant therapy. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod 2002; 94: Dunn AS, Turpie AG. Perioperative management of patients receiving oral anticoagulants: a systematic review. Arch Intern Med 2003; 163: Pototski M, Amenábar JM. Dental management of patients receiving anticoagulation or antiplatelet treatment. J Oral Sci 2007; 49: Bailey BM, Fordyce AM. Complications of dental extractions in patients receiving warfarin anticoagulant therapy. A controlled clinical trial. Br Dent J 1983; 155: Bodner L, Weinstein JM, Baumgarten AK. Efficacy of fibrin sealant in patients on various levels of oral anticoagulant undergoing oral surgery. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod 1998; 86: Ward BB, Smith MH. Dentoalveolar procedures for the anticoagulated patient: literature recommendations versus current practice. J Oral Maxillofac Surg 2007; 65: Petersen JK, Krogsgaard J, Nielsen KM, Nørgaard EB. A comparison between 2 absorbable hemostatic agents: gelatin sponge (Spongostan) and oxidized regenerated cellulose (Surgicel). Int J Oral Surg 1984; 13: Ramström G, Sindet-Pedersen S, Hall G, Blombäck M, Alander U. Prevention of postsurgical bleeding in oral surgery using tranexamic acid without dose modification of oral anticoagulants. J Oral Maxillofac Surg 1993; 51: Patatanian E, Fugate SE. Hemostatic mouthwashes in anticoagulated patients undergoing dental extraction. Ann Pharmacother 2006; 40: Carter G, Goss A. Tranexamic acid mouthwash a prospective randomized study of a 2-day regimen vs 5-day regimen to prevent postoperative bleeding in anticoagulated patients requiring dental extractions. Int J Oral Maxillofac Surg 2003; 32: Martinowitz U, Mazar AL, Taicher S, Varon D, Gitel SN, Ramot B, et al. Dental extraction for patients on oral anticoagulant therapy. Oral Surg Oral Med Oral Pathol 1990; 70: Halfpenny W, Fraser JS, Adlam DM. Comparison of 2 hemostatic agents for the prevention of postextraction hemorrhage in patients on anticoagulants. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod 2001; 92: Al-Belasy FA, Amer MZ. Hemostatic effect of n-butyl-2- cyanoacrylate (histoacryl) glue in warfarin-treated patients undergoing oral surgery. J Oral Maxillofac Surg 2003; 61:

Der er ca. 370.000 danskere, som indtager blodfortyndende

Der er ca. 370.000 danskere, som indtager blodfortyndende 444 VIDENSKAB & KLINIK Abstract Oral kirurgi i antitrombotisk behandling Et stigende antal patienter med kardiovaskulære lidelser behandles med antitrombotiske midler. Denne behandling medfører en potentiel

Læs mere

Nedsat blødning. Ingen påviselig effekt på mortalitet. Fibrin concentrate

Nedsat blødning. Ingen påviselig effekt på mortalitet. Fibrin concentrate Fibrin concentrate / Tranexamic Acid / Protrombin complex-concentrate / rfviia When do we use these drugs? What can we do when patients are treated with the new anticoagulant drugs? FFP Frosset/optøet

Læs mere

Nordjysk Praksisdag 12/9-14 AK-behandling - hvordan hjælper vi patienten bedst muligt? Helle Ravnslund Sørensen Sygeplejerske Trombosecenter Aalborg

Nordjysk Praksisdag 12/9-14 AK-behandling - hvordan hjælper vi patienten bedst muligt? Helle Ravnslund Sørensen Sygeplejerske Trombosecenter Aalborg Nordjysk Praksisdag 12/9-14 AK-behandling - hvordan hjælper vi patienten bedst muligt? Helle Ravnslund Sørensen Sygeplejerske Trombosecenter Aalborg Trombosecenter Aalborg, Funktioner Rådgivning Placering:

Læs mere

Et kirurgisk indgreb i mundhulen er hos alle patienter

Et kirurgisk indgreb i mundhulen er hos alle patienter VIDENSKAB & KLINIK Fokusartikel ABSTRACT Antitrombotisk behandling i tandlægepraksis Antallet af patienter i antitrombotisk behandling er stigende, og behandlingen omfatter hovedgrupperne antikoagulerende

Læs mere

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center ANAMNESE INDEN KIRURGI Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center Præoperative undersøgelse Subjektive undersøgelse (anamnese) sygehistorie - almen - specielle Objektive undersøgelse

Læs mere

Warfarin (Marevan ) er det mest anvendte orale

Warfarin (Marevan ) er det mest anvendte orale VIDENSKAB & KLINIK Fokusartikel ABSTRACT Håndtering af blødning med tranexamsyre 5 % ved orale antitrombotika og dento-alveolær kirurgi Håndtering af orale antitrombotika i tandlægepraksis I takt med at

Læs mere

Heling og komplikationer efter tandekstraktion

Heling og komplikationer efter tandekstraktion Heling og komplikationer efter tandekstraktion Heling af ekstraktionsalveolen Søren Schou Sektion for Kæbekirurgi & Oral Patologi Institut for Odontologi, Aarhus Universitet Komplikationer Definition Komplikationer

Læs mere

Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet

Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet Fokus på gynækologiske kræftpatienter Professor Claus K., The Gynecologic Clinic, The Juliane Marie Centre, Rigshospitalet,

Læs mere

Antikoagulantia: Præparatvalg, indikationer og dosering

Antikoagulantia: Præparatvalg, indikationer og dosering Antikoagulantia: Præparatvalg, indikationer og dosering Afdelingen anvender primært følgende præparater: 1. Farmaka der nedsætter dannelsen af normale koagulationsfaktorer: Marevan 2. Farmaka der øger

Læs mere

AVANCERET ANTITROMBOTISK BEHANDLING I ALMEN PRAKSIS VED JONAS B. OLESEN JANNE UNKERSKOV

AVANCERET ANTITROMBOTISK BEHANDLING I ALMEN PRAKSIS VED JONAS B. OLESEN JANNE UNKERSKOV KAP-H Store Praksisdag AVANCERET ANTITROMBOTISK BEHANDLING I ALMEN PRAKSIS VED JONAS B. OLESEN JANNE UNKERSKOV Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden RADS Rådet for anvendelse af dyr sygehusmedicin Nedsat

Læs mere

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer Alma B. Pedersen Outline Introduction to epidemiology of THA and KA Epidemiology of medical complications:

Læs mere

Denne instruks/vejledning/actioncard er udarbejdet af Giftlinjen, Bispebjerg Hospital.

Denne instruks/vejledning/actioncard er udarbejdet af Giftlinjen, Bispebjerg Hospital. Denne instruks/vejledning/actioncard er udarbejdet af Giftlinjen, Bispebjerg Hospital. Anvendes af læger/personale på Bispebjerg Hospital i forbindelse med behandling af akut forgiftede patienter. Giftlinjens

Læs mere

Vejledning om transfusionsmedicinsk. monitorering af blødende patienter

Vejledning om transfusionsmedicinsk. monitorering af blødende patienter Vejledning om transfusionsmedicinsk behandling og monitorering af blødende patienter Behandlingsanbefaling Version 1.0-7. Juni 2013 Dansk Selskab for Klinisk Immunologi ønsker at give en opdateret vejledning

Læs mere

Perorale antikoagulantia

Perorale antikoagulantia Klinisk brug af antikoagulantia: VKA vs NOAC Perorale antikoagulantia Erik Lerkevang Grove Afdelingslæge, ph.d., FESC Hjertesygdomme, AUH, Skejby Vitamin-K antagonister: Warfarin (Marevan ) Phenprocoumon

Læs mere

Heling og komplikationer efter tandekstraktion

Heling og komplikationer efter tandekstraktion Heling og komplikationer efter tandekstraktion Søren Schou Heling efter tandekstraktion 2 Heling efter tandekstraktion 3 Heling efter tandekstraktion 4 Heling efter tandekstraktion 5 Heling efter tandekstraktion

Læs mere

The IRF-list. A screening tool for irrational use of medication in the elderly

The IRF-list. A screening tool for irrational use of medication in the elderly The IRF-list A screening tool for irrational use of medication in the elderly Dorte Glintborg, cand.pharm, dip. clin.pharm. Danish Institute for Rational Pharmacotherapy Drugs where the indication should

Læs mere

Vejledning forud for parodontalkirurgi 2013

Vejledning forud for parodontalkirurgi 2013 Vejledning forud for parodontalkirurgi 2013 Tandlæger tilknyttet det kirurgiske afsnit: Mandag: Ole Steffensen Tirsdag: Morten Kaarup-Christensen Onsdag: Kecia Dyhring Torsdag: Morten Kaarup-Christensen

Læs mere

Der foretages i tandlægepraksis en række indgreb,

Der foretages i tandlægepraksis en række indgreb, videnskab & klinik Oversigtsartikel Abstract Hæmostatika i tandlægepraksis Blødning i forbindelse med kirurgiske indgreb i mundhulen er almindeligt forekommende, og oftest er der tale om ukomplicerede

Læs mere

Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes. Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG

Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes. Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG Metaanalyse af 39 studier med aktiv beh vs. placebo Død 10 %* CV-død

Læs mere

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC. Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in

Læs mere

Udfordringer og muligheder ved AK-behandling ved atrieflimmer anno 2014

Udfordringer og muligheder ved AK-behandling ved atrieflimmer anno 2014 Page 1 of 5 Udfordringer og muligheder ved AK-behandling ved atrieflimmer anno 2014 Af Torben Bjerregaard Larsen* Baggrund valg af antikoagulantia Nyeste opgørelse viser, at der i øjeblikket er omkring

Læs mere

Smertekontrol. Søren Schou. Sektion for Kæbekirurgi & Oral Patologi, Institut for Odontologi, Aarhus Universitet

Smertekontrol. Søren Schou. Sektion for Kæbekirurgi & Oral Patologi, Institut for Odontologi, Aarhus Universitet Smertekontrol Søren Schou Sektion for Kæbekirurgi & Oral Patologi, Institut for Odontologi, Aarhus Universitet Vævsskade Kirurgisk indgreb Vævsskade Aktivering af nervereceptorer (Nociceptorer) og smerteledende

Læs mere

Oral antikoagulationsbehandling ved non-valvulær atrieflimren.

Oral antikoagulationsbehandling ved non-valvulær atrieflimren. Behandlingsvejledning: Oral antikoagulationsbehandling ved non-valvulær atrieflimren. Fagudvalget under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er et rådgivende udvalg, som udarbejder udkast

Læs mere

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for tromboseprofylakse til parenkymkirurgiske patienter

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for tromboseprofylakse til parenkymkirurgiske patienter Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for tromboseprofylakse til parenkymkirurgiske patienter Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende

Læs mere

Behandling af akne i graviditeten Hedegaard, U., Larsen, J. & Damkier, P. 2008 I : Syddanske Læger. 1, s. 20 1 s.

Behandling af akne i graviditeten Hedegaard, U., Larsen, J. & Damkier, P. 2008 I : Syddanske Læger. 1, s. 20 1 s. Ulla Hedegaard Klinisk farmaceut, Ph.d.-studerende Klinisk Farmakologi Afd. for Klinisk Biokemi og Farmakologi Postaddresse: J. B. Winsløws Vej 19, 2. 5000 Odense C Danmark Postaddresse: J. B. Winsløws

Læs mere

Historisk. Behandlingsvejledning for tromboseprofylakse til parenkymkirurgiske patienter

Historisk. Behandlingsvejledning for tromboseprofylakse til parenkymkirurgiske patienter Behandlingsvejledning for tromboseprofylakse til parenkymkirurgiske patienter Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er et rådgivende udvalg, som udarbejder udkast til behandlingsvejledning

Læs mere

Octaplex - ved blødninger - akut revertering af vitamin K-antagonist (VKA)- behandling

Octaplex - ved blødninger - akut revertering af vitamin K-antagonist (VKA)- behandling Octaplex - ved blødninger - akut revertering af vitamin K-antagonist (VKA)- behandling Udgiver Region Hovedstaden Dokumenttype Vejledning Version 1.0, udkast september 2014 Forfattere Jørn Dalsgaard Nielsen

Læs mere

Siderne er skrevet af Søren Hillerup, PhD, dr.odont., specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi Besøg Søren Hillerups hjemmeside.

Siderne er skrevet af Søren Hillerup, PhD, dr.odont., specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi Besøg Søren Hillerups hjemmeside. Siderne er skrevet af Søren Hillerup, PhD, dr.odont., specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi Besøg Søren Hillerups hjemmeside. Implanter i kæberne: Billedserie Klik her Alment Et implantat er et

Læs mere

HJERTE-KAR FOR PRAKSISPERSONALE

HJERTE-KAR FOR PRAKSISPERSONALE HJERTE-KAR FOR PRAKSISPERSONALE Formålet med sessionen er, at give mulighed for at drøfte hjertekarbehandlingen med andre klinik-ansatte. Underviseren, der er praktiserende læge, vil forsøge at formidle

Læs mere

Anvendelse af Lægemiddelstatistikregistret til forskning: Fra opstart af evidensbaseret behandling til compliance og lægemiddelsikkerhed

Anvendelse af Lægemiddelstatistikregistret til forskning: Fra opstart af evidensbaseret behandling til compliance og lægemiddelsikkerhed Anvendelse af Lægemiddelstatistikregistret til forskning: Fra opstart af evidensbaseret behandling til compliance og lægemiddelsikkerhed Gunnar H. Gislason overlæge, ph.d. Kardiologisk afdeling Gentofte

Læs mere

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen Bilag III Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen Bemærk: Disse ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen er resultatet af referralproceduren. Præparatoplysningerne

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Perioperativ regulering af antitrombotisk behandling

Perioperativ regulering af antitrombotisk behandling Perioperativ regulering af antitrombotisk behandling Forfattere: Jørn Dalsgaard Nielsen, Birthe Søgaard Andersen, Karsten Nørgaard-Andersen, J. Michael Hasenkam og Jørgen Ingerslev Arbejdsgruppe: Birthe

Læs mere

Genvej til indhold. Formål. Målgrupper og anvendelsesområde. Definitioner. Antikoagulationsbehandling med non-vka orale antikoagulantia (NOAK)

Genvej til indhold. Formål. Målgrupper og anvendelsesområde. Definitioner. Antikoagulationsbehandling med non-vka orale antikoagulantia (NOAK) Antikoagulationsbehandling med non-vka orale antikoagulantia (NOAK) Udgiver Region Hovedstaden Dokumenttype Vejledning Version 1.0, UDKAST, marts 2015 Forfattere AK udvalget under RLK Gældende fra Fagligt

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering

Læs mere

Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI)

Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Istruksdokument Senest revideret d. 30 12 2014 Forfattere: Paul von Weitzel og Nicole Frandsen Referenter: Boris Modrau Godkender: Claus Z Simonsen, redaktionsgruppe

Læs mere

EKG og LVH. RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder. RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm

EKG og LVH. RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder. RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm EKG og LVH R S avl V3 RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm Skema til hjemmeblodtryksregistrering Dato Tidspunkt Måling 1 Måling 2 Måling 3 Morgen

Læs mere

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi : FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst

Læs mere

THROMBO-Base. En national database for patienter i AK-behandling Odense 22. april 2004

THROMBO-Base. En national database for patienter i AK-behandling Odense 22. april 2004 THROMBO-Base En national database for patienter i AK-behandling Odense 22. april 2004 Torben Bjerregaard Larsen Overlæge, Ph.D Afdeling KKA Odense Universitets Hospital Kvalitetssikring af behandlingen?

Læs mere

Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi)

Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi) Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi) 2 Indholdsfortegnelse 1. Kikkertundersøgelse af knæ...4 2. Medicin...6 3. Undersøgelsesdagen...7 3.1 Forberedelse...7 3.2 Kikkertundersøgelsen/operationen...7 4.

Læs mere

Behandlingsvejledning for oral antikoagulationsbehandling ved

Behandlingsvejledning for oral antikoagulationsbehandling ved Behandlingsvejledning for oral antikoagulationsbehandling ved Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der refererer til Rådet. Fagudvalgene

Læs mere

Fokuserede spørgsmål NKR om brug af antibiotika i forbindelse med tandlægebehandling NKR nr. 37 Version 1.0 07/01/2015 Indhold

Fokuserede spørgsmål NKR om brug af antibiotika i forbindelse med tandlægebehandling NKR nr. 37 Version 1.0 07/01/2015 Indhold Fokuserede spørgsmål NKR om brug af antibiotika i forbindelse med tandlægebehandling NKR nr. 37 Version 1.0 07/01/2015 Indhold PICO 1 Bør patienter med odontogene abscesser tilbydes antibiotika, hvis deres

Læs mere

Operation for Karpaltunnelsyndrom

Operation for Karpaltunnelsyndrom Operation for Karpaltunnelsyndrom 2 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er karpaltunnelsyndrom?... 4 2. Medicin... 4 3. Behandlingsdagen... 5 3.1 Forberedelse til behandlingen... 5 3.2 Selve operationen... 5 4.

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Baggrundsnotat Oral antikoagulationsbehandling ved non-valvulær atrieflimren.

Baggrundsnotat Oral antikoagulationsbehandling ved non-valvulær atrieflimren. Baggrundsnotat Oral antikoagulationsbehandling ved non-valvulær atrieflimren. Fagudvalget under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er et rådgivende udvalg, som udarbejder udkast til baggrundsnotat

Læs mere

1. Hvad er åreknuder?... 4 2. Medicin... 4 3. Behandlingsdagen... 5 4. Udskrivelse... 7

1. Hvad er åreknuder?... 4 2. Medicin... 4 3. Behandlingsdagen... 5 4. Udskrivelse... 7 Åreknuder 2 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er åreknuder?... 4 2. Medicin... 4 3. Behandlingsdagen... 5 3.1 Forberedelse til behandlingen... 5 3.2 Faste... 6 3.3 Selve operationen... 6 3.4 Efter operationen...

Læs mere

SKABELON TIL UDFORMNING AF BESKRIVELSE AF LITTERATURSØGTE OMRÅDER

SKABELON TIL UDFORMNING AF BESKRIVELSE AF LITTERATURSØGTE OMRÅDER SKABELON TIL UDFORMNING AF BESKRIVELSE AF LITTERATURSØGTE OMRÅDER Titel Forebyggelse af dyb venetrombose (DVT) i underekstremiteterne hos voksne hospitalsindlagte patienter gennem mobilisering Hovedsøgeord:

Læs mere

Historisk. Baggrundsnotatet omfatter udelukkende nye patienter, og behandlingstiden er begrænset til 12 måneder for ADP-receptor blokkere.

Historisk. Baggrundsnotatet omfatter udelukkende nye patienter, og behandlingstiden er begrænset til 12 måneder for ADP-receptor blokkere. Baggrundsnotat for lægemidler til trombocythæmning hos nye Patienter med Cardiologiske Lidelser: Akut Koronart Syndrom (AKS) Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er et rådgivende

Læs mere

Fokus på hovedtraumer hos patienter i behandling med blodfortyndende medicin

Fokus på hovedtraumer hos patienter i behandling med blodfortyndende medicin Fokus på hovedtraumer hos patienter i behandling med blodfortyndende medicin Til Dansk Patientsikkerhedsdatabase (DPSD) er rapporteret tre alvorlige utilsigtede hændelser hos patienter i behandling med

Læs mere

Highlights fra det forløbne år. Jens Heisterberg. DSKF Årsmøde, april 2016

Highlights fra det forløbne år. Jens Heisterberg. DSKF Årsmøde, april 2016 Highlights fra det forløbne år Jens Heisterberg DSKF Årsmøde, 14.-15.april 2016 Hvad skal jeg vælge som highlights? HPV vaccine-sagen GVK Bioscience-sagen Godkendelse af mange nye biosimilære produkter

Læs mere

Koagulationsprofil hos patienter som opereres for lungekræft - et randomiseret, kontrolleret studie

Koagulationsprofil hos patienter som opereres for lungekræft - et randomiseret, kontrolleret studie Deltagerinformation Forsøgets titel: Koagulationsprofil hos patienter som opereres for lungekræft - et randomiseret, kontrolleret studie Vi vil spørge, om De vil deltage i et videnskabeligt forsøg, der

Læs mere

April 2012. Henvisning til koloskopi eller udredning på organkirurgisk eller medicinsk afdeling, Kolding sygehus.

April 2012. Henvisning til koloskopi eller udredning på organkirurgisk eller medicinsk afdeling, Kolding sygehus. 1 April 2012. Henvisning til koloskopi eller udredning på organkirurgisk eller medicinsk afdeling, Kolding sygehus. 1. Oversigt 2. Undersøgelsen 3. Udrensningsprocedure 4. Henvisningen 5. Marevan, Plavix

Læs mere

Patientvejledning. Regulering af antikoagulationsbehandling

Patientvejledning. Regulering af antikoagulationsbehandling Patientvejledning Regulering af antikoagulationsbehandling Oprettet februar 2015 Indledning Denne vejledning henvender sig til personer i selvstyret antikoagulationsbehandling (AK-behandling) med warfarin

Læs mere

KLINISKE RETNINGSLINJER

KLINISKE RETNINGSLINJER KLINISKE RETNINGSLINJER for behandling af akutte blødninger hos palliative patienter juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef VI Akutte blødninger opstår oftest hos alvorligt syge og døende

Læs mere

Region Hovedstaden Bispebjerg Hospital, Frederiksberg og Rigshospitalet

Region Hovedstaden Bispebjerg Hospital, Frederiksberg og Rigshospitalet Behandling med blodkomponenter ved blødning Region Hovedstaden Bispebjerg Hospital, Frederiksberg og Rigshospitalet Generelle retningslinier Ved LIVSTRUENDE blødning præget af kredsløbssvigt, skal balanceret

Læs mere

Blødningsdefekter kan klassificeres som koagulationsdefekter,

Blødningsdefekter kan klassificeres som koagulationsdefekter, VIDENSKAB & KLINIK Fokusartikel ABSTRACT Behandling af patienter med medfødte koagulationsdefekter Hæmofili og von Willebrands sygdom er medfødte koagulationsdefekter, og den mest almindelige er von Willebrands

Læs mere

Kirurgiske indgreb i mundhulen og på kæberne medfører

Kirurgiske indgreb i mundhulen og på kæberne medfører 306 VIDENSKAB & KLINIK Abstract Smertekontrol efter oral kirurgi Oral kirurgi medfører altid en større eller mindre vævsskade med deraf følgende postoperative gener, typisk hævelse, trismus og smerte.

Læs mere

Antikoagulationsbehandling

Antikoagulationsbehandling Patientinformation Antikoagulationsbehandling med Marevan eller Marcoumar Revideret 21. november 2014 Forord Antikoagulationsbehandling (fremadrettet benævnt AKbehandling) anbefales til: Personer med uregelmæssig

Læs mere

Baggrundsnotat for lægemidler til trombocythæmning hos Patienter med Cardiologiske Lidelser: Stabil Iskæmisk Hjertesygdom

Baggrundsnotat for lægemidler til trombocythæmning hos Patienter med Cardiologiske Lidelser: Stabil Iskæmisk Hjertesygdom Baggrundsnotat for lægemidler til trombocythæmning hos Patienter med Cardiologiske Lidelser: Stabil Iskæmisk Hjertesygdom Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er et rådgivende

Læs mere

Videnskabelige konklusioner

Videnskabelige konklusioner Bilag II Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ophævelse af suspenderingen og ændring af markedsføringstilladelserne for lægemidler indeholdende aprotinin fremlagt af EMA 8 Videnskabelige konklusioner

Læs mere

Forebyggende behandling efter iskæmisk apopleksi og/eller TCI

Forebyggende behandling efter iskæmisk apopleksi og/eller TCI Forebyggende behandling efter iskæmisk apopleksi og/eller TCI Instruksdokument Senest revideret d. 10 01 2015 Forfattere: Dorte Damgaard og Sidsel Thorup Thomsen Referenter: Helle Iversen og Claus Z. Simonsen

Læs mere

Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen

Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen SERMs v/bente L Langdahl Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen receptor og/eller. Det er forskellen i affinitet for de to typer østrogen receptorer, der giver

Læs mere

Skal vi fortsat varetage AK-behandling i almen praksis?

Skal vi fortsat varetage AK-behandling i almen praksis? Hjertesygdom Skal vi fortsat varetage AK-behandling i almen praksis? Af Susanne Lis Larsen, Jacob Heeholm Sønderstrup, Dines Heeholm Sønderstrup og Jens Christian Toft Biografi Susanne Lis Larsen, Jacob

Læs mere

Sygehus Lillebælt - Organkirurgi, VS - 2 Kerneydelser - 2.01 Fælles - 2.01.02 Perioperativ sikkerhed

Sygehus Lillebælt - Organkirurgi, VS - 2 Kerneydelser - 2.01 Fælles - 2.01.02 Perioperativ sikkerhed Sygehus Lillebælt - Organkirurgi, VS - 2 Kerneydelser - 2.01 Fælles - 2.01.02 Perioperativ sikkerhed Dokumentbrugere: SLB/Vej Læseadgang: Alle Organkirurgi, VS Udskrevet er dokumentet ikke dokumentstyret.

Læs mere

Stabiliserende rygoperation i lænderyggen med skruefiksering (Instrumenteret dese)

Stabiliserende rygoperation i lænderyggen med skruefiksering (Instrumenteret dese) Stabiliserende rygoperation i lænderyggen med skruefiksering (Instrumenteret dese) 2 Indholdsfortegnelse 1. Stabiliserende rygoperation...4 2. Forundersøgelse...4 3. Generel information...5 3.1 Blodprøver...5

Læs mere

lingsindikation med antitrombotiske stoffer. I det følgende anvendes forkortelsen AF hos patienter med en oplagt valvulær

lingsindikation med antitrombotiske stoffer. I det følgende anvendes forkortelsen AF hos patienter med en oplagt valvulær Effekt Bivirkninger pris = Rationel Farmakoterapi Rationel Farmakoterapi Juni 2013 5 Antitrombotisk behandling ved atrieflimren Af Steen Husted* og Axel Brandes** Atrieflimen (AF) er den hyppigst forekommende

Læs mere

Traumatologisk forskning

Traumatologisk forskning Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er

Læs mere

Perioperativ regulering af antitrombotisk behandling

Perioperativ regulering af antitrombotisk behandling Perioperativ regulering af antitrombotisk behandling Redaktionsgruppe: Overlæge Jørn Dalsgaard Nielsen Enhed for Trombose & Hæmostase, Hæmatologisk Klinik 4, afsnit 4222 Rigshospitalet Blegdamsvej 9 2100

Læs mere

Type-2 2 diabetes mellitus Metabolisk syndrom d e b u t d i a g n o s e k o m p l i k død DFU 16.04.2009 Preben Holme Metabolisk syndrom Metabolisk syndrom Taljemål l > 102 cm for mændm > 88 cm for kvinder

Læs mere

Vejledning nr. 9079 af 12/02/15 om ordination og håndtering af lægemidler

Vejledning nr. 9079 af 12/02/15 om ordination og håndtering af lægemidler 1. RET OG PLIGT 2. FMK (FÆLLES MEDICIN KORT) 3. INDBERETNING AF BIVIRKNINGER 4. ORDINATION AF AFHÆNGIGHEDSSKABENDE LÆGEMIDLER 5. SMERTEBEHANDLING A. PARACETAMOL B. NSAID C. OPIOIDER D. BENZODIAZEPINER

Læs mere

Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database.

Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Final SmPC and PL wording agreed by PhVWP November 2011 PRODUKTRESUMÉ 4.2 Dosering og indgivelsesmåde

Læs mere

Mortons neurom Nerveknude i fod

Mortons neurom Nerveknude i fod Mortons neurom Nerveknude i fod 2 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er Mortons neurom?... 4 2. Medicin... 4 3. Behandlingsdagen... 5 4. Udskrivelse... 6 4.1 Hjemtransport... 6 4.2 Fjernelse af tråde... 6 5.

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Resume Titel: Klinisk retningslinje for perioperativ desinfektion af øje og øjenomgivelser til patienter til øjenoperation Forfattergruppe: Birgith Jakobsen, Udviklings- og uddannelsesansvarlig

Læs mere

Annex III Ændringer til produktresuméer og indlægssedler

Annex III Ændringer til produktresuméer og indlægssedler Annex III Ændringer til produktresuméer og indlægssedler Bemærk: Disse ændringer til produktresuméet og indlægssedlen er gyldige på tidspunktet for Kommissionens afgørelse. Efter Kommissionens afgørelse

Læs mere

Stabiliserende rygoperation i lænderyggen uden skruefiksering

Stabiliserende rygoperation i lænderyggen uden skruefiksering Stabiliserende rygoperation i lænderyggen uden skruefiksering 2 Indholdsfortegnelse 1. Stabiliserende rygoperation... 4 2. Forundersøgelse... 4 3. Generel information... 5 3.1 Medicin... 5 4. Behandlingsdagen...

Læs mere

Kæbeled. Intra-artikulære injektioner. Akut luksation og displacering af discus. Farmakologisk behandling af post-operative smerter

Kæbeled. Intra-artikulære injektioner. Akut luksation og displacering af discus. Farmakologisk behandling af post-operative smerter Kæbeled Akut luksation og displacering af discus Farmakologisk behandling af post-operative smerter Diskus displacering u. reduktion med nedsat gabeevne (Dislocatio disci (ad ant.) art. temp. mand.) Oplysning

Læs mere

Jumpers Knee (Springer knæ)

Jumpers Knee (Springer knæ) Jumpers Knee (Springer knæ) 2 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er springer knæ?... 4 2. Medicin... 5 3. Behandlingsdagen... 6 3.1 Forberedelse til behandlingen... 6 3.2 Selve operationen... 6 4. Udskrivelse...

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

Smertehåndtering i odontologisk praksis

Smertehåndtering i odontologisk praksis Smertehåndtering i odontologisk praksis Jan Tagesen Specialtandlæge i kæbekirurgi, afdelingstandlæge Afd. For Kæbekirurgi og Oral Patologi Århus Tandlægeskole Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Århus

Læs mere

Ti skarpe om antikoagulationsbehandling

Ti skarpe om antikoagulationsbehandling Hermed endnu et bidrag til artikelserien fra vores samarbejdspartnere vedrørende almindeligt forekommende problemstillinger i den kliniske hverdag. Her gælder det faldgruberne i forbindelse med antikoagulationsbehandling

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Dansk Cardiologisk Selskab

Dansk Cardiologisk Selskab Dansk Cardiologisk Selskab www.cardio.dk og Dansk Selskab for Apopleksi Dansk Thoraxkirurgisk Selskab Dansk Selskab for Klinisk Biokemi Dansk Selskab for Trombose og Hæmostase Antitrombotisk behandling

Læs mere

Patientvejledning. Hæmoride operation

Patientvejledning. Hæmoride operation Patientvejledning Hæmoride operation Over halvdelen af befolkningen har på et tidspunkt i deres liv gener fra hæmorider. Mange har en tendens til at gå med disse gener i lang tid, inden de søger læge af

Læs mere

Bilag III. Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne

Bilag III. Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne Bilag III Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne 38 PRODUKTRESUME 39 Pkt. 4.1 Terapeutiske indikationer [De aktuelt godkendte indikationer slettes og erstattes

Læs mere

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for farmakologisk tromboseprofylakse til medicinske patienter

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for farmakologisk tromboseprofylakse til medicinske patienter Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for farmakologisk Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der refererer til Rådet.

Læs mere

Hæmofili A Hæmofili B Von Willebrands sygdom

Hæmofili A Hæmofili B Von Willebrands sygdom Koagulationsforstyrrelser Pensum fra bogen Hæmatologi af H. Karle og analyseforskrifterne Arvelige Koagulopatier Erhvervede Koagulopatier Hyperfibrinolyse DICsyndrom Øget Trombose beredskab Analyser Arvelige

Læs mere

Korrektion af brystvorteområdet. - information til patienter

Korrektion af brystvorteområdet. - information til patienter Korrektion af brystvorteområdet - information til patienter Brystvorteområdet har stor æstetisk værdi for de fleste kvinder. Specielt efter graviditet og amning kan brystvorteområdet ændres markant. Nogle

Læs mere

DSTH Årsmøde 11. april 2008

DSTH Årsmøde 11. april 2008 DSTH Årsmøde 11. april 2008 Venøs og arteriel trombose er det samme sygdom? PROGRAM FOR DSTH ÅRSMØDE 11. APRIL 2008 SAS H.C ANDERSENS HOTEL, ODENSE Program DSTH s Årsmøde 2008 Kl. 13.00-14.00 Kl. 14.00-15.45

Læs mere

FOREBYGGELSE OG BEHANDLING AF BLØDNING I FORBINDELSE MED KIRURGISKE INDGREB

FOREBYGGELSE OG BEHANDLING AF BLØDNING I FORBINDELSE MED KIRURGISKE INDGREB FOREBYGGELSE OG BEHANDLING AF BLØDNING I FORBINDELSE MED KIRURGISKE INDGREB Jørn Dalsgaard Nielsen Københavns Amts Trombosecenter & Koagulationslaboratorium Amtssygehuset i Gentofte Normal hæmostase DET

Læs mere

Vedligeholdelse af implantater / behandling af Periimplantitis. Eva Karring, Tandlæge, Ph.D.

Vedligeholdelse af implantater / behandling af Periimplantitis. Eva Karring, Tandlæge, Ph.D. Vedligeholdelse af implantater / behandling af Periimplantitis Eva Karring, Tandlæge, Ph.D. Disposition Periimplantitis - problemidentifikation Periimplantitis (peri-implant mucositis)? Definition, faktuelle

Læs mere

Dine besvarelser for Hjerte, Lunge, Kar e14. Din karakter er udregnet på baggrund af antal fejl i tabellen (står med rødt)

Dine besvarelser for Hjerte, Lunge, Kar e14. Din karakter er udregnet på baggrund af antal fejl i tabellen (står med rødt) Dine besvarelser for Hjerte, Lunge, Kar e14. Din karakter er udregnet på baggrund af antal fejl i tabellen (står med rødt) Spr. Dit svar Rigtigt svar 1 Du bestiller en ambulance kørsel 1 til patientens

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg PANSAID PAracetamol og NSAID i kombinationsbehandling Forsøgsansvarlige: Kasper H. Thybo, læge, ph.d.-studerende, Anæstesiologisk afdeling,

Læs mere

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for farmakologisk tromboseprofylakse til medicinske patienter

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for farmakologisk tromboseprofylakse til medicinske patienter Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for farmakologisk tromboseprofylakse til medicinske patienter Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende

Læs mere

Farmakoepidemiologi Den grimme ælling

Farmakoepidemiologi Den grimme ælling Farmakoepidemiologi Den grimme ælling Jesper Hallas Professor i klinisk farmakologi Syddansk Universitet DSKFs jubilæumsmøde April 2016 Outline Datakilder i Danmark Anvendelser DKs position Hvilke ændringer

Læs mere

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus. Kort om forebyggelse

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus. Kort om forebyggelse Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Kort om forebyggelse Indhold Hvorfor betaler det sig at satse på forebyggelse? Hvorfor er det vigtigt at prioritere forebyggelse? Danskerne lever usundt Livsstilssygdomme

Læs mere

BETYDNINGEN AF FRIE RESEKTIONSRANDE VED BRYSTBEVARENDE OPERATIONER

BETYDNINGEN AF FRIE RESEKTIONSRANDE VED BRYSTBEVARENDE OPERATIONER BETYDNINGEN AF FRIE RESEKTIONSRANDE VED BRYSTBEVARENDE OPERATIONER Anne Bodilsen Verdenskort hvor marginern står?? - 21 studier (n: 48-3899) - 14,571 patienter European Journal of Cancer 46 (2010) 319-3232

Læs mere

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral Patientinformation - om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral - Ciclosporin Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling Rev. dec. 2008 Sandimmun Neoral (Ciclosporin) Sandimmun Neoral

Læs mere

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Trombose og Hæmostase

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Trombose og Hæmostase Fagområde Fagområdets officielle betegnelse Trombose og Hæmostase Baggrund Det kliniske fagområde beskrives bredt, dels historisk dels funktionsmæssigt med vægt på områdets udgangspunkt, udvikling og aktuelle

Læs mere

Bilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Bilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne Bilag II Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne 426 Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Læs mere

Patientvejledning. Hæmoride. THD behandling

Patientvejledning. Hæmoride. THD behandling Patientvejledning Hæmoride THD behandling Over halvdelen af befolkningen har på et tidspunkt i deres liv gener fra hæmorider. Mange har en tendens til at gå med disse gener i lang tid, inden de søger læge

Læs mere