Der er ca danskere, som indtager blodfortyndende

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Der er ca. 370.000 danskere, som indtager blodfortyndende"

Transkript

1 444 VIDENSKAB & KLINIK Abstract Oral kirurgi i antitrombotisk behandling Et stigende antal patienter med kardiovaskulære lidelser behandles med antitrombotiske midler. Denne behandling medfører en potentiel risiko for blødningskomplikationer i forbindelse med kirurgiske indgreb. For at mindske risikoen for blødning efter dentoalveolær kirurgi har der været tradition for at seponere den antitrombotiske behandling 2-5 dage præoperativt. Formålet med nærværende artikel er at vurdere behovet for seponering af den antitrombotiske behandling i forbindelse med mindre dentoalveolær kirurgi. Den kritiske gennemgang af tidligere publicerede undersøgelser viste, at mindre dentoalveolær kirurgi som hovedregel kan gennemføres med en»international Normalized Ratio«(INR) under 3,5 uden signifikant forøget risiko for intra- og postoperativ blødning til trods for opretholdelse af den antitrombotiske behandling. En forudsætning herfor er imidlertid, at der ikke er andre risikofaktorer til stede. Desuden er anvendelse af lokalt virkende hæmostatika ofte nødvendig. I modsætning hertil medfører seponering af antitrombotiske midler øget risiko for potentielt livstruende tromboemboliske komplikationer. Ved mindre dentoalveolær kirurgi forstås i denne sammenhæng kirurgisk parodontalbehandling af 1-6 tænder, ekstraktion af 1-3 tænder, kirurgisk fjernelse af retineret rod eller tand, denudering af retineret tand, kirurgisk endodonti svarende til 1-2 tænder, indsættelse af enkelttandsimplantat uden sinusløftprocedure eller anden form for knoglegenopbygning, kirurgisk påsættelse af abutment på implantat, samt biopsitagning og fjernelse af mindre patologiske forandringer svarende til mundslimhinden. Emneord: Anticoagulant agents; tranexamic acid; oral surgery; thromboembolism; international normalized ratio Mindre dentoalveolær kirurgi på patienter i antitrombotisk behandling Camilla Amtoft Lætgaard, tandlæge, privat praksis, Roskilde Søren Schou, professor, specialtandlæge, ph.d., dr.odont. Afdeling for Kæbekirurgi & Oral Patologi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Simon Storgård Jensen, overtandlæge, specialtandlæge Kæbekirurgisk Afdeling, Glostrup Hospital Jørn Dalsgaard Nielsen, overlæge, Trombosecentret, Gentofte Hospital, og Enheden for Trombose & Hæmostase, Hæmatologisk Klinik 4, Rigshospitalet Der er ca danskere, som indtager blodfortyndende medicin. Omkring af disse indtager vitamin K-antagonister (1). En lang række patienter med forskellige kardiovaskulære lidelser, som fx atrieflimren, hjerteklapinsufficiens,, tidligere akut myokardieinfarkt (AMI), lungeemboli og dyb venetrombose (DVT), er således i antitrombotisk behandling. Den antitrombotiske behandling involverer en lang række forskellige præparater, som acetylsalicylsyre (ASA) (Hjertemagnyl, Hjerdyl mfl.), dipyridamol (Persantin ), clopidogrel (Plavix ) og vitamin K-antagonisterne warfarin (Marevan ) og phenprocoumon (Marcoumar ). Særligt i forbindelse med indtagelse af vitamin K-antagonister har der været fokus på risikoen for forøget blødningstendens i forbindelse med dentoalveolær kirurgi. Som følge af den potentielt øgede risiko for postoperativ blødning efter dentoalveolær kirurgi har der derfor været tradition for at seponere den antitrombotiske behandling 2-5 dage præoperativt. Der har imidlertid de senere år været øget opmærksomhed på risikoen for livstruende tromboemboliske komplikationer ved seponering af den antitrombotiske behandling, især hos patienter med mekaniske hjerteklapproteser og iskæmisk hjertesygdom (2). Formålet med nærværende oversigtsartikel er at vurdere behovet for seponering af antitrombotisk behandling i forbindelse med mindre dentoalveolære kirurgiske indgreb. Gennemgangen vil endvidere beskrive de væsentligste virkningsmekanismer for de hyppigst anvendte antitrombotiske præparater samt deres vigtigste interaktioner med andre farmaka. Endelig vil metoder

2 VIDENSKAB & KLINIK 445 ANTITROMBOTISK BEHANDLING OG ORAL KIRURGI til sikring af optimal hæmostase efter dentoalveolær kirurgi blive beskrevet. Gennemgangen er baseret på en systematisk litteratursøgning i to elektroniske databaser (Medline/PubMed og Embase) ved anvendelse af følgende søgeord:»anticoagulants«,»warfarin«,»asa«,»dipyridamol«,»clopidogrel«,»tranexamic acid«,»antithrombotic agents/treatment«,»tooth extraction«,»oral surgery«,»thromboembolism«,»international normalized ratio«,»hemostatic techniques«,»postoperative complication/hamorrhage«,»contraindications«. Antitrombotiske præparater De antitrombotiske præparater inddeles i fire hovedgrupper (Tabel 1): Patienter i behandling med trombocytaggregationshæmmende og koagulationshæmmende præparater ses hyppigt i almen tandlægepraksis. Gennemgangen vil derfor fokusere på disse præparater, idet patienter i behandling med fibrinolytika og viskositetsnedsættende præparater oftest er hospitaliserede. Trombocytaggregationshæmmende præparater Denne gruppe indeholder bl.a. ASA, dipyridamol og clopidogrel. ASA hæmmer irreversibelt dannelsen af tromboksan A 2, som er en vigtig mediator i aggregationsprocessen. Der ordineres typisk mg dagl. som profylakse mod arteriel tromboemboli ved atrieflimren og arteriosklerotiske lidelser. Dipyridamol har primært vasodilaterende effekt, mens virkningen på thrombocytfunktionen er begrænset. Dipyridamol øger derfor ikke risikoen for blødning under eller efter en operation (3). Dipyridamol ordineres ofte i kombination med ASA (Asasantin Retard) som profylakse til patienter med transitorisk cerebral iskæmi og iskæmisk apopleksi. Clopidogrel omdannes i leveren til metabolitter, som bindes til ADP-receptorer på trombocytmembranen, hvorved der opnås en kraftig hæmning af trombocytaggregationen. Clopidogrel ordineres som tromboseprofylakse ved akut koronart syndrom og til patienter, som ikke tåler ASA (3). Koagulationshæmmende præparater Vitamin K-antagonister øger koagulationstiden ved at hæmme syntesen af vitamin K-afhængige koagulationsfaktorer. Vitamin K-antagonisterne omfatter som tidligere nævnt warfarin og phenprocoumon. Warfarin er i dag det hyppigst anvendte antikoagulantium og anvendes til patienter med venøs tromboembolisk sygdom og lungeemboli samt til patienter med stor risiko for arteriel tromboemboli (atrieflimren og hjerteklapproteser). Den antikoagulante effekt monitoreres med den såkaldte»international Normalized Ratio«(INR-værdi), som vil blive omtalt senere. Interaktion mellem koagulationshæmmende præparater og andre farmaka Et stort antal lægemidler har interaktion med vitamin K-antagonister. Langt de fleste interaktionsstudier er udført med warfarin, men med phenprocoumon ses som hovedregel de samme interaktionsproblemer. Som det fremgår af Tabel 2, øger de fleste Tabel 1. Eksempler på antitrombotiske præparater. Table 1. Examples of antitrombotic agents. Hovedgruppe Generisk navn Præparatnavn Trombocytaggregationshæmmende præparater Koagulationshæmmende præparater Acetylsalicylsyre Dipyridamol Clopidogrel Hjertemagnyl Hjerdyl Persantin Plavix Vitamin K-antagonister Lavmolekylære hepariner Warfarin Phenprocoumon Dalteparin Tinzaparin Enoxaparin Marevan Marcoumar Fragmin Innohep Klexane Trombinhæmmere Fibrinolytiske præparater Bivalirudin Dabigatran Alteplase Reteplase Streptokinase Angiox Pradaxa Actilyse Rapilysin Streptase Viskositetsnedsættende præparater Dextran Macrodex Promiten

3 446 VIDENSKAB & KLINIK Tabel 2. Interaktion mellem warfarin og andre farmaka. Table 2. Interactions between warfarin and other agents. Generisk navn Præparatnavn Påvirkning af warfarins virkning Erytromycin Abboticin, Erycin, Hexabotin + Fluconazol Diflucan + Miconazol Brentan + Metronidazol Flagyl, Elyzol + Acetylsalicylsyre Aspirin, Idotyl, Magnyl + NSAID Ibuprofen, Brufen, Ibumetin + Phenytoin Fenytoin + Tramadol Mandolgin, Dolol, Nobligan, Tradolan + Propranolol Propal Retard + Simvastatin Zocor + Paracetamol > 2 g dagl. Panodil, Pinex, Pamol, Panam + Vitamin K Vitamin K - præparater virkningen af warfarin. Opmærksomheden skal især henledes på interaktionen med erytromycin, metronidazol, fluconazol, miconazol, tramadol og ASA i analgetiske doser, som alle øger virkningen af warfarin. Disse præparater skal derfor hvis muligt undgås til patienter i antikoagulationsbehandling. Smertestillende behandling kan ordineres i form af paracetamol op til 2-4 g dagl., evt. i kombination med kodein op til 200 mg dagl. Behandling med paracetamol og kodein vil som alle andre smertestillende behandlinger føre til en gradvis dosisrelateret stigning i INR-værdien. INR-stigningen skyldes i nogle tilfælde interaktion, men nedsat fødeindtagelse, og dermed nedsat indtagelse af vitamin K, er formentlig oftere den egentlige årsag. Hvis den analgetiske behandling gives i flere dage, bør INR-værdien derfor kontrolleres efter 3-4 dage. Det anbefales i øvrigt, at ibuprofen og lignende non-steroide antiinflammatoriske farmaka anvendes med forsigtighed til patienter i antikoagulerende behandling, idet virkningen af warfarin også øges ved indtagelse af disse farmaka. Ved behov for antibiotikumbehandling kan phenoxymethylpenicillin anvendes. Ved penicillinallergi eller ved behov for behandling af infektioner forårsaget af anaerobe mikroorganismer kan clindamycin anvendes. Endelig skal patienter i antikoagulationsbehandling være opmærksomme på fødevarer, som indeholder store mængder vitamin K (spinat og broccoli). Stort indtag af disse fødevarer vil nemlig hæmme virkningen af warfarin. Anbefalet terapeutisk INR-værdi ved antikoagulationsbehandling med vitamin K-antagonister INR-værdien, som angiver forholdet mellem koagulationstiden for patientens plasma og normalt plasma, bestemmes på basis af en blodprøve og er et mål for koncentrationen af en række koagulationsfaktorer (II, VII og X). INR-værdien er dermed et indirekte mål for patientens blødningstendens. For personer, som ikke er i behandling med antikoagulantia, vil INR-værdien ligge mellem 0,9 og 1,2. Som tidligere anført vil flere kardiovaskulære lidelser nødvendiggøre, at patienterne er i behandling med koagulationshæmmende præparater. Dosis af warfarin og phenprocoumon justeres ud fra INR-værdien. For de fleste patienter anbefales et INR-interval på 2,0-3,0. For patienter med mekanisk mitralklap og andre med særlig høj tromboserisiko anbefales dog et INR-interval på 2,5-3,5 (3). Patientens INR-værdi kontrolleres med faste intervaller, oftest af egen læge, undertiden af en hospitalsafdeling og i sjældne tilfælde af patienten selv. Kun ca. 4 % af patienterne er selvmonitorerende. INR-værdien er således udelukkende relevant for patienter i behandling med vitamin K-antagonister, idet behandling med ASA, dipyridamol og clopidogrel ikke påvirker INR-værdien. Tromboembolisk risiko ved seponering af antikoagulationsbehandling For at mindske risikoen for intra- og postoperativ blødning har der været tradition for at seponere antikoagulerende præparater før elektiv dentoalveolær kirurgi. Denne praksis medfører imidlertid øget risiko for tromboemboliske komplikationer i form af DVT, lungeemboli og AMI med deraf følgende øget mortalitet (4). Undersøgelser har vist, at risikoen for udvikling af livstruende tromboemboliske komplikationer er forøget 2-3 gange ved seponering af AK-behandling ved dentoalveolær kirurgi (5). Midlertidig seponering af AK-behandling øger tromboserisikoen væsentligt, idet behandlingspause fører til en lang periode med en INR-værdi under det terapeutiske niveau. Faldet i INR-værdien er vanskelig at forudsige, hvorfor INR-værdien ofte ender under 1,5, hvilket i nogle tilfælde kan være livstruende. Baggrunden herfor er bl.a., at koagulationsfaktorerne har forskellig halveringstid (1-12 dage). Reetablering af en stabil INR-værdi sker således ofte først efter 5-6 dage. I denne periode vil risikoen for tromboemboliske komplikationer være forøget. En reduceret dosis er også blevet foreslået, men dette medfører ligeledes risiko for tromboemboliske komplikationer, specielt hos patienter med mekaniske hjerteklapper og tidligere tromboemboliske sygdomme. Det skal understreges, at det altid er kontraindiceret at seponere behandling med warfarin de første tre mdr. efter indsættelse af klapprotese (3). Den tromboemboliske risiko er ikke ens for alle patienter i koagulationshæmmmende behandling. Patienter med atrieflimren har således typisk en mindre risiko for at udvikle tromboemboli end patienter med mekaniske hjerteklapper. Risikoen øges imid-

4 VIDENSKAB & KLINIK 447 ANTITROMBOTISK BEHANDLING OG ORAL KIRURGI lertid med alderen og tilstedeværelse af andre risikofaktorer som fx tidligere tromboembolisk sygdom, diabetes og hypertension (6,7). Mindre dentoalveolær kirurgi på patienter i antitrombotisk behandling Ved mindre dentoalveolær kirurgi forstås i denne sammenhæng kirurgisk parodontalbehandling af 1-6 tænder, ekstraktion af 1-3 tænder, kirurgisk fjernelse af retineret rod eller tand, denudering af retineret tand, kirurgisk endodonti svarende til 1-2 tænder, indsættelse af enkelttandsimplantat uden sinusløftprocedure eller anden form for knoglegenopbygning, kirurgisk påsættelse af abutment på implantat, samt biopsitagning og fjernelse af mindre patologiske forandringer svarende til mundslimhinden (16-26). Det skal understreges, at der kan forekomme specielle risikofaktorer, hvor blot fjernelse af en enkelt tand må betragtes som en behandling med stor risiko for postoperativ blødning. Det kan fx dreje sig om dybtliggende retinerede visdomstænder. I sådanne tilfælde kan seponering af den antitrombotiske behandling være nødvendig. Der skal således altid foretages en individuel vurdering af risikoen ved et påtænkt kirurgisk indgreb og i tvivlstilfælde konfereres med behandlende læge og evt. kæbekirurgisk ekspertise. Acetylsalicylsyre, dipyridamol og clopidogrel Seponering af behandling med lav-dosis ASA er ikke nødvendig ved dentoalveolær kirurgi, idet blødningsrisikoen ikke er forøget i nævneværdig grad ved denne type af antitrombotisk behandling (4). Der er publiceret tre undersøgelser, som viste, at dentoalveolær kirurgi medførte ringe risiko for intra- og postoperativ blødning uden seponering af ASA-behandlingen. I alle tilfælde kunne der således etableres hæmostase (8-10). I modsætning hertil viste en nyere metaanalyse, at seponering af ASA kan medføre forøget risiko for akutte kardiovaskulære lidelser (11). Det blev konstateret, at hos 10 % af alle patienter med akutte kardiovaskulære lidelser opstod den tromboemboliske komplikation kort tid efter seponering af lav-dosis ASAbehandling. Det blev i øvrigt konkluderet, at der var let forøget intraoperativ blødning, men at dette ikke gav anledning til øget postoperativ blødning. Patienter, der tager ASA som analgetikum i høje doser, kan evt. erstatte ASA med paracetamol tre dage før indgrebet for at minimere blødningsrisikoen. Dipyridamol medfører ikke øget blødningstendens ved invasive procedurer og bør derfor ikke seponeres i forbindelse med dentoalveolær kirurgi. Der er få undersøgelser, som har fokuseret på dentoalveolær kirurgi på patienter i behandling med clopidogrel. Der er påvist forøget blødningsrisiko såvel intra- som postoperativt i forbindelse med hjertekirurgi på patienter i behandling med clopidogrel (12), og kasuistisk er der meddelt svær gingival blødning efter parodontalbehandling, når clopidogrel kombineres med ASA (13). Da de fleste patienter i behandling med clopidogrel har en meget høj tromboserisiko, anbefales det ikke at seponere clopidogel ved dentoalveolær kirurgi (14). Imidlertid må øget intraoperativ blødning forventes ved større kirurgiske indgreb i mundhulen. Dette er især tilfældet, når behandling med clopidogrel kombineres med ASA (15). Ved elektive indgreb på patienter i temporær behandling med clopidogrel bør det overvejes, om indgrebet kan udsættes, indtil behandlingen med clopidogrel er afsluttet. Ved uopsættelige indgreb på patienter med høj blødningsrisiko bør doseringen af den trombocythæmmende behandling og anvendelse af lokale hæmostatika konfereres med en koagulationsekspert. Warfarin Flere randomiserede kliniske undersøgelser har vist, at det er muligt at udføre mindre dentoalveolær kirurgi uden seponering af warfarin-behandlingen (Tabel 3) (16-26). De operative indgreb blev gennemført ved INR-værdier helt op til 4,0 uden alvorlige blødningskomplikationer. Der var en signifikant øget incidens af blødning det første døgn efter tandekstraktion på patienter, der havde en INR-værdi på mere end 3,0 sammenlignet med patienter med en INR-værdi på 2,0-3,0 (25). Derimod kunne der ikke påvises forskel mellem sidstnævnte gruppe og patienter, som havde en INR-værdi på mindre end 2,0. De udførte undersøgelser viser således, at det er muligt at foretage mindre dentoalveolære indgreb på patienter med INRværdier i det terapeutiske niveau, såfremt der benyttes relevant lokalt virkende hæmostatikum. Det er imidlertid en forudsætning, at der ikke er andre risikofaktorer til stede, herunder nedsat lever- og nyrefunktion, blodsygdom eller indtagelse af andre medikamenter, som øger blødningstendensen (27). Postoperativ blødning er især observeret ved ekstraktion af parodontalt svækkede molarer i maksillen (18,28). Dette kan sandsynligvis forklares ved, at maksillen er mere vaskulariseret end mandiblen. Desuden ses øget risiko for postoperativ blødning efter mobilisering af den faciale slimhinde mhp. at opnå primær lukning efter ekstraktion (22,24). Primær lukning bør derfor ikke udføres rutinemæssigt ved ekstraktion. Det skal understreges, at der i ovenstående undersøgelser hovedsageligt blev foretaget ekstraktion af op til tre tænder, mens de øvrige typer af mindre dentoalveolære indgreb blev udført på en væsentlig mindre del af de behandlede patienter. Der findes to konsensusrapporter fra henholdsvis American College of Chest Physicians og North West Medicines Information Centre (2,29). I førstnævnte rapport anbefales det at udføre mindre dentoalveolære kirurgiske indgreb på patienter med INRværdier inden for det terapeutiske behandlingsniveau, såfremt der postoperativt skylles med tranexamsyre (2). I sidstnævnte rapport anbefales det, at INR-værdien skal være mindre end 4,0 ved mindre dentoalveolær kirurgi under forudsætning af, at der ikke er andre risikofaktorer til stede (29). Ud fra de foreliggende konsensusrapporter, kliniske undersøgelser og oversigtsartikler kan det derfor konkluderes, at mindre dentoalveolær kirurgi som

5 448 VIDENSKAB & KLINIK Tabel 3. Undersøgelser af mindre dentoalveolær kirurgi på patienter i warfarinbehandling. Table 3. Studies of minor oral surgery of patients taking anticoagulant agents. Antal patienter Almen diagnose INR-værdi Behandling Hæmostatikum intraoperativt 92 Hjerteklapinsufficiens, TG: Seponering af W 2 dage præoperativt + LMH INR: 2,5-2,9 102 ekstraktioner. 10 patienter fik 2 tænder ekstraheret Alle patienter i både TG og KG skyllede med TXA eller EACA 65 Arytmi, AMI, hjerteklap-insufficiens,, LE, DVT KG: 2,8-3,5 TG: 2,2-3,9 KG: 1,6-2,6 249 IO Gr 1: 1,5-1,99 Gr 2: 2,0-2,49 Gr 3: 2,5-2,99 Gr 4: 3,0-3,49 Gr 5: > 3,5 133 ekstraktioner eller kirurgisk fjernelse af tænder 543 ekstraktioner uden elevering af mukoperiostal lap SU, S, kompres SP, S 109 IO TG: 1,2-4,7 500 AF, AMI, hjerteklap-insufficiens, KG: 1,2-2,3 TG: 1,8-4,0 Antal ekstraktioner: IO ekstraktion, elevering af mukoperiostal lap og fjernelse af knogle ekstraktioner af enkelte eller flere tænder, kirurgisk fjernelse af tænder SU, S, kompres TG: SP, S KG: 1,8-4,0 KG: S 70 AF, AMI, hjerteklap-insufficiens,, LE, DVT TG: 2,1-4,0 KG: 1,4-1,9 155 ekstraktioner, enkelte tilfælde med kirurgisk fjernelse af tænder, biopsier og lukning af 1 oro-antral fistel SU, S, kompres 298 Tromboemboli, AF, AMI, Patienter med INR < 4 og sammenligning af forskellige behandlinger: Gr 1: Sutur over alveole Gr 2: Kompres med kollagen Gr 3: Fibrinklæber Gr 4: Primær lukning med mukoperiostal lap Antal ekstraktioner: IO. Elevering af mukoperiostal lap, fjernelse af knogle, depuration og præparation af tænder Kollagen, fibrinklæber, individuel skinne med kompres, lukning med mukoperiostal lap 131 Tromboemboli, AF, AMI, TG: 2,47-3, ekstraktioner med elevering af mukoperiostal lap, kirurgisk fjernelse af tænder TG: SU, TXA KG: 1,8 168 IO Gr 1: 1,7 Gr 2: 2,3 Gr 3: 1,7 Gr 4: 2,6 Ingen patienter med INR > 3,0 255 Patienter med lav/moderat tromboembolisk risiko: kardiovaskulær sygdom, tidligere tromboemboli. Patienter med høj tromboembolisk risiko: hjerteklap 150 AF, AMI, DVT, emboli, 1,3-5,5 334 ekstraktioner. Lille blødningsrisiko: ekstraktion < 4 tænder. Stor blødningsrisiko: ekstraktion af > 5 tænder, biopsi, implantatindsættelse 2,5-4,0 279 ekstraktioner, heraf 30 kirurgisk fjernelse af tænder IO KG: S, kompres Gr 1: -W,-S Gr 2: +W,-S Gr 3: -W,+S Gr 4: +W,+S SU, kompres, TXA SU, S, kompres Forkortelser: AF: Atrieflimren, AMI: Akut myokardieinfarkt, DVT: Dyb venetrombose, EACA: Epsilon-aminocapron syre, Gr: Gruppe, IO: Ikke oplyst, KG: Kontrolgruppe, LE: Lungeemboli, LMH: Lavmolekylær heparin, S: Sutur, SP: Spongostan, SU: Surgicel, TG: Testgruppe, TXA: Tranexamsyre, W: Warfarin. Table 3. Studies of minor oral surgery in patients taking warfarin.

6 VIDENSKAB & KLINIK 449 ANTITROMBOTISK BEHANDLING OG ORAL KIRURGI Hæmostatikum anvendt ved evt. postoperativ blødning Gaze med adrenalin eller TXA SU, S, gaze Gaze med TXA, curettage, SP, S 2 patienter behandlet med kompres og S. Øvrige instrueret telefonisk i brug af gaze Resultat Konklusion af forfattere Ref. Signifikant sammenhæng mellem høj INR og postoperativ blødning. Ingen forskel på postoperativ blødning ved TXA og EACA TG: Et tilfælde af postoperativ blødning på 3. dag KG: Et tilfælde af postoperativ blødning på 2. dag Gr 1: 5,0 % Gr 2: 12,8 % Gr 3: 15,2 % Gr 4: 16,6 % Gr 5: 13 % Postoperativ blødning defineret som blødning efter 10 min: TG: 26 % KG: 14 % S, gaze med TXA TG: 1,6 % Ingen signifikant øget blødningstendens på patienter i KG frem for TG. Større blødningstendens ved LMHbehandlede patienter i TG. Lokalt hæmostatikum og mundskylning med TXA er sufficient. Muligt at udføre dentoalveolær kirurgi ved INR < 3,5 Muligt at udføre ekstraktion ved INR: Ingen signifikant relation mellem INR-værdi og postoperativ blødning. Postoperativ blødning efter ekstraktion sv.t. maksillen og tænder med marginal parodontitis. Mindre kirurgiske indgreb kan foretages ved INR < 4,0 Ingen signifikant forskel på postoperativ blødning. Muligt at ekstrahere tænder ved INR < 4,0 Ingen signifikant forskel på postoperativ blødning. Ingen sammenhæng mellem INR < 4,0 og postoperativ blødning. Muligt at ekstrahere tænder ved INR < 4, KG: 1,2 % SU, kompres TG: 2,8 % Ingen ukontrollérbar postoperativ blødning. Mindre kirurgiske indgreb kan foretages ved INR: KG: 4,3 % Kompres Gr 1: 11,1 % Gr 2: 7,7 % Gr 3: 15 % Gr 4: 33,3 % Ingen ukontrollérbar postoperativ blødning. Flest blødninger ved primær lukning. Mindre kirurgiske indgreb kan foretages ved INR < 4,0 22 TG: TXA 4 x dagl. i 6 dage TG: 9,2 % Ingen ukontrollérbar postoperativ blødning. Mindre kirurgiske indgreb kan foretages ved INR: KG: 15,2 % Hæmostatikum af ukendt art Gr 1: 12 % Gr 2: 23 % Gr 3: 18 % Gr 4: 31 % Ingen ukontrollérbar postoperativ blødning. Flest blødninger ved primær lukning. Mindre kirurgiske indgreb kan foretages ved INR < 3,0 24 TXA på gaze i 30 min. TG: Postoperativ blødning på 5 patienter med INR: 2,6-4,0 Større risiko for postoperativ blødning på patienter med sammenfald af svær kardiovaskulær lidelse og større kirurgiske indgreb. Lokale hæmostatika sufficiente. Muligt at udføre mindre dentoalveolær kirurgi ved INR < 4,0 25 SU, S, kompres 7 %, hvoraf 3,5 % med INR > 2,5 Ekstraktion kan udføres ved INR < 4,0. Lokale hæmostatika sufficiente 26

7 450 VIDENSKAB & KLINIK KLINISK RELEVANS Patienter bør fortsætte med deres antitrombotiske behandling, når de skal have mindre dentoalveolær kirurgi. Risikoen for livstruende tromboemboliske komplikationer er simpelthen større end risikoen for alvorlig postoperativ blødning efter mindre oral kirurgi. Såfremt behandlingen er velreguleret, kan følgende behandlinger udføres uden seponering af antikoagulationsbehandlingen: Kirurgisk parodontalbehandling af 1-6 tænder, ekstraktion af 1-3 tænder, kirurgisk fjernelse af retineret rod eller tand, denudering af retineret tand, kirurgisk endodonti svarende til 1-2 tænder, indsættelse af enkelttandsimplantat uden sinusløftprocedure eller anden form for knoglegenopbygning, kirurgisk påsættelse af abutment på implantat, biopsitagning og fjernelse af mindre patologiske forandringer svarende til mundslimhinden. hovedregel kan gennemføres uden seponering af AK-behandlingen, hvis INR-værdien er inden for det terapeutiske område (2,5,29-33). Risikoen for postoperativ blødning ved større dentoalveolær kirurgi uden seponering af AK-behandlingen er undersøgt i få undersøgelser med et begrænset antal patienter. Multiple ekstraktioner blev vurderet i to undersøgelser (34,35). Der blev ikke påvist alvorlige postoperative blødninger, som ikke kunne kontrolleres. Endvidere var der ingen statistisk signifikant sammenhæng mellem INR-værdien og forekomsten af postoperativ blødning. Derimod fandtes tendens til øget forekomst af postoperativ blødning efter 2-3 dage i gruppen, som var i antikoagulationsbehandling. Dog kunne alle postoperative blødninger kontrolleres ved brug af lokale hæmostatika. I to nyligt publicerede undersøgelser foreslås inddeling af de orale kirurgiske indgreb afhængigt af risikoen for postoperativ blødning (25,36). Risikoen for postoperativ blødning eller tromboemboli er ikke udelukkende afhængig af INR-værdien, men også af kompleksiteten af den kardiovaskulære lidelse og omfanget af det kirurgiske indgreb. Derfor må vurderingen af evt. seponering/justering af antikoagulationsbehandlingen ved større dentoalveolære indgreb fortsat anbefales at foregå i samråd med den behandlende læge. Såfremt det konkluderes, at behandlingen kan gennemføres efter seponering af antikoagulationsbehandlingen, bør INR-værdien kontrolleres på operationsdagen eller dagen før behandlingen, idet INR-værdien vil ændres med 0,5-1,2 pr. døgn (36). Phenprocoumon Vores viden om mindre dentoalveolære kirurgiske indgreb på patienter i behandling med phenprocoumon er mangelfuld. Der er dog intet, som tyder på, at der skal træffes andre forholdsregler ved disse patienter end ved patienter i warfarinbehandling. Lokalanalgetika Det diskuteres fortsat, om anlæggelse af lokalanalgesi medfører øget blødningsrisiko. Der er imidlertid ikke publiceret kliniske undersøgelser eller kasuistikker, der indikerer, at infiltrations- og ledningsanalgesi medfører en øget blødningsrisiko på patienter i antikoagulationsbehandling. Metoder til sikring af optimal hæmostase ved mindre dentoalveolær kirurgi Intra- og postoperativ blødning i mundhulen efter dentoalveolær kirurgi udgør generelt en lille risiko for alvorlige senkomplikationer. Der er således minimal risiko for lædering af store kar, og en evt. blødning kan relativt let observeres og behandles. For at undgå hæmostaseproblemer er såkaldt skånsom kirurgisk teknik vigtig. Anvendelse af gelatinesvamp (Spongostan, Ferrosan, København, Danmark), oxideret cellulosesvamp (Surgicel, Johnson & Johnson, Birkerød, Danmark), kollagensvamp (fx TissuFleece, Baxter, Allerød, Danmark), fibrinklæber (fx Tisseal, Baxter, Allerød, Danmark) eller kombinationsprodukter (fx TachoSil, Nycomed, Roskilde, Danmark, og GentaFleece, Baxter, Allerød, Danmark) samt væske til mundskylning såsom tranexamsyre (Cyklokapron, Pfizer, Ballerup, Danmark) kan overvejes til sikring af hæmostase. Spongostan er et resorbérbart hæmostatikum, som består af cellulose. Ved applikation af Spongostan opsuges blod i gelatinesvampen, hvorved trombocytter og koagulationen aktiveres lokalt, så der inden for 2-10 min. dannes et koagel. Spongostan resorberes fuldstændigt inden for 4-6 uger uden væsentlig vævsreaktion. Surgicel er ligeledes et resorbérbart hæmostatikum, som består af oxideret cellulose. Når Surgicel appliceres og gennemvædes med blod, dannes en barriere, hvorved der skabes hæmostase. Surgicel resorberes sædvanligvis efter 7-14 dage med begrænset vævsreaktion. Ved sammenligning af Surgicel og Spongostan fandtes ingen signifikant forskel i den hæmostatiske effekt (37). Kollagenprodukter fremstilles fra enten grise eller heste og leveres som fleece-plader eller granulat. Kollagen fremkalder hæmostase ved aktivering af både trombocytterne og koagulationssystemet. Tisseal er et humant fibrinogenkoncentrat, der leveres i en tocylindret sprøjte, hvor den anden cylinder indeholder trombin. De to cylindre har fælles udmunding, således at fibrinogen og trombin automatisk blandes, når sprøjten tømmes. Blandingen størkner i løbet af ½-1 minut, idet fibrinogen omdannes til fibrin. TachoSil er et kombinationsprodukt, idet den ene side af kollagensvampen er coatet med trombin og fibrinogen. GentaFleece er en kollagensvamp, som indeholder gentamycin. Tranexamsyre er en syntetisk aminokarboxylsyre, som nedsætter fibrinolyseaktiviteten, hvorved koageldannelsen fremmes. Munden skylles forsigtigt i 2-3 min., så dannede koagler ikke

8 VIDENSKAB & KLINIK 451 ANTITROMBOTISK BEHANDLING OG ORAL KIRURGI løsnes, enten med en blanding af 5 ml inj. Cyklocapron 100 mg/ ml og 5 ml vand eller en brusetablet Cyklocapron 1 g opløst i et snapseglas vand 4-6 x dagligt i 2-3 dage (38-39). Skylning med tranexamsyre i to dage vil i de fleste tilfælde sikre hæmostase (40). Surgicel, Spongostan og diverse kollagenprodukter kan med fordel kombineres med krydssutur over alveolen. Herved fastholdes det lokale hæmostatikum in situ, samtidig med at mindre blodkar komprimeres. Der er foretaget flere undersøgelser, hvor forskellige metoder til sikring af lokal hæmostase er blevet undersøgt og sammenlignet (28,41-43). Det er ikke muligt ud fra disse undersøgelser at konkludere, om den ene metode er bedre end den anden. Der kan således anvendes en række metoder til at sikre hæmostase. ske niveau mellem 2-3,5 ved behandling med warfarin og phenprocoumon. Dette er imidlertid også en forudsætning af, at der ikke er andre risikofaktorer til stede. i antitrombotisk behandling skal planlægges i samråd med den behandlende læge med henblik på eventuel justering/ seponering af behandlingen. og evt. lokalt hæmostatikum. Konklusion Efter gennemgang af den foreliggende litteratur kan det konkluderes at: trombotiske behandling 2-5 dage før mindre dentoalveolær kirurgi. Seponering af antitrombotisk behandling medfører imidlertid betydelig risiko for livstruende tromboemboliske komplikationer. ) og clopidogrel (Plavix ) skal ikke seponeres ved mindre dentoalveolær kirurgi. kirurgi er udelukkende relevant på patienter i behandling med koagulationshæmmende præparater som warfarin (Marevan ) og phenprocoumon (Marcoumar ). før det kirurgiske indgreb på patienter i koagulationshæmmende behandling med warfarin og phenprocoumon. af 1-3 tænder, kirurgisk fjernelse af retineret rod eller tand, denudering af retineret tand, kirurgisk endodonti svarende til 1-2 tænder, indsættelse af enkelttandsimplantat uden sinusløftprocedure eller anden form for knoglegenopbygning, kirurgisk påsættelse af abutment på implantat, biopsitagning og fjernelse af mindre patologiske forandringer svarende til mundslimhinden kan som hovedregel gennemføres uden seponering af antikoagulationsbehandlingen, såfremt behandlingen er velreguleret. Abstract (English) Minor oral surgery in patients taking antithrombotic agents An increasing number of patients with various cardiovascular diseases are treated with antithrombotic agents. The antithrombotic treatment may involve a potential risk of postoperative bleeding after oral surgery. To minimize the risk of postoperative bleeding, the antithrombotic treatment has previously been discontinued for a period of 2-5 days before oral surgery. The purpose of this review is to evaluate whether discontinuation of the antithrombotic treatment is indicated before minor oral surgery. Based upon a critical review of the literature, it is concluded that minor oral surgery can be performed in most cases despite continuation of the antithrombotic treatment. Minor oral surgery can be performed without an increased risk of intra- and postoperative bleeding on patients treated with oral anticoagulant drugs, provided the»international Normalized Ratio«(INR) is below 3.5 and no other risk factors are present. Moreover, the use of local haemostatics are generally recommended. In contrast, discontinuation of the antithrombotic treatment is associated with an increased risk of life threatening thromboembolic complications. Minor oral surgery is defined by periodontal surgery of 1-6 teeth, extraction of 1-3 teeth, surgical removal of a tooth or root, tooth denudation, surgical endodontics of 1-2 teeth, implant placement without the need for concomitant sinuslift procedure or other types of bone regenerative procedures, surgical exposure of implants (placement of abutment), biopsy, and removal of pathologic changes of the oral mucosa. Litteratur 1. Lægemiddelstyrelsens statistik, (www.laegemiddelstyrelsen.dk) 2. Douketis JD, Berger PB, Dunn AS, Jaffer AK, Spyropoulos AC, Becker RC et al. The perioperative management of antithrombotic therapy: American College of Chest Physicians Evidence-Based Clinical Practice Guidelines (8th ed.). Chest 2008; 133: Nielsen JD, Borris L, Husted SE, Rasmussen LH. Blod og bloddannende organer. I: Pedersen C, Bjerrum L, Dalhoff, Friis H, Hendel J, eds. medicindk. Informatum A/S, 2009; Armstrong MJ, Schneck MJ, Biller J. Discontinuation of perioperative antiplatelet and anticoagulant therapy in stroke patients. Neurol Clin 2006; 24: Wahl MJ. Myths of dental surgery in patients receiving anticoagulant therapy. J Am Dent Assoc 2000; 131: Odén A, Fahlén M. Oral anticoagulation and risk of death: a medical record linkage study. BMJ 2002; 325: Beirne OR. Evidence to continue oral anticoagulant therapy for ambulatory oral surgery. J Oral Maxillofac Surg 2005; 63:

9 452 VIDENSKAB & KLINIK 8. Ardekian L, Gaspar R, Peled M, Brener B, Laufer D. Does low-dose aspirin therapy complicate oral surgical procedures? J Am Dent Assoc 2000; 131: Partridge CG, Campbell JH, Alvarado F. The effect of plateletaltering medications on bleeding from minor oral surgery procedures. J Oral Maxillofac Surg 2008; 66: Madan GA, Madan SG, Madan G, Madan AD. Minor oral surgery without stopping daily low-dose aspirin therapy: a study of 51 patients. J Oral Maxillofac Surg 2005; 63: Burger W, Chemnitius JM, Kneissl GD, Rücker G. Low-dose aspirin for secondary cardiovascular prevention cardiovascular risks after its perioperative withdrawal versus bleeding risks with its continuation review and metaanalysis. J Intern Med 2005; 257: Kapetanakis EI, Medlam DA, Boyce SW, Haile E, Hill PC, Dullum MK et al. Clopidogrel administration prior to coronary artery bypass grafting surgery: the cardiologist s panacea or the surgeon s headache? Eur Heart J 2005; 26: Elad S, Chackartchi T, Shapira L, Findler M. A critically severe gingival bleeding following nonsurgical periodontal treatment in patients medicated with antiplatelet. J Clin Periodontol 2008; 35: Nielsen JD, Rasmussen HM, Husted SE. Den antitrombotisk behandlede patient. Ugeskr Læger 2006; 168: Daniel NG, Goulet J, Bergeron M, Paquin R, Landry PE. Antiplatelet drugs: is there a surgical risk? J Can Dent Assoc 2002; 68: Souto JC, Oliver A, Zuazu-Jausoro I, Vives A, Fontcuberta J. Oral surgery in anticoagulated patients without reducing the dose of oral anticoagulant: a prospective randomized study. J Oral Maxillofac Surg 1996; 54: Devani P, Lavery KM, Howell CJ. Dental extractions in patients on warfarin: is alteration of anticoagulant regime necessary? Br J Oral Maxillofac Surg 1998; 36: Blinder D, Manor Y, Martinowitz U, Taicher S. Dental extractions in patients maintained on oral anticoagulant therapy: comparison of INR value with occurrence of postoperative bleeding. Int J Oral Maxillofac Surg 2001; 30: Evans IL, Sayers MS, Gibbons AJ, Price G, Snooks H, Sugar AW. Can warfarin be continued during dental extraction? Results of a randomized controlled trial. Br J Oral Maxillofac Surg 2002; 40: Zanon E, Martinelli F, Bacci C, Cordioli G, Girolami A. Safety of dental extraction among consecutive patients on oral anticoagulant treatment managed using a specific dental management protocol. Blood Coagul Fibrinolysis 2003; 14: Cannon PD, Dharmar VT. Minor oral surgical procedures in patients on oral anticoagulants a controlled study. Aust Dent J 2003; 48: Kruse-Loesler B, Kelker M, Kleinheinz J. Comparison of laboratory and immediate diagnosis of coagulation for patients under oral anticoagulation therapy before dental surgery. Head Face Med 2005; 1: Sacco R, Sacco M, Carpenedo M, Moia M. Oral surgery in patients on oral anticoagulant therapy: a randomized comparison of different INR targets. J Thromb Haemost 2006; 4: Al-Mubarak S, Rass MA, Alsuwyed A, Alabdulaaly A, Ciancio S. Thromboembolic risk and bleeding in patients maintaining or stopping oral anticoagulant therapy during dental extraction. J Thromb Haemost 2006; 4: Ferrieri GB, Castiglioni S, Carmagnola D, Cargnel M, Strohmenger L, Abati S. Oral surgery in patients on anticoagulant treatment without therapy interruption. J Oral Maxillofac Surg 2007; 65: Salam S, Yusuf H, Milosevic A. Bleeding after dental extractions in patients taking warfarin. Br J Oral Maxillofac Surg 2007; 45: Scully C, Cawson R. Medical problems in dentistry. 5th ed. Edinburgh: Elsevier Churchill Livingstone, Carter G, Goss A, Lloyd J, Tocchetti R. Tranexamic acid mouthwash versus autologous fibrin glue in patients taking warfarin undergoing dental extractions: a randomized prospective clinical study. J Oral Maxillofac Surg 2003; 61: Randall C. Surgical management of the primary care dental patient on warfarin. Dent Update 2005; 32: 414-6, , Weibert RT. Oral anticoagulant therapy in patients undergoing dental surgery. Clin Pharm 1992; 11: Scully C, Wolff A. Oral surgery in patients on anticoagulant therapy. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod 2002; 94: Dunn AS, Turpie AG. Perioperative management of patients receiving oral anticoagulants: a systematic review. Arch Intern Med 2003; 163: Pototski M, Amenábar JM. Dental management of patients receiving anticoagulation or antiplatelet treatment. J Oral Sci 2007; 49: Bailey BM, Fordyce AM. Complications of dental extractions in patients receiving warfarin anticoagulant therapy. A controlled clinical trial. Br Dent J 1983; 155: Bodner L, Weinstein JM, Baumgarten AK. Efficacy of fibrin sealant in patients on various levels of oral anticoagulant undergoing oral surgery. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod 1998; 86: Ward BB, Smith MH. Dentoalveolar procedures for the anticoagulated patient: literature recommendations versus current practice. J Oral Maxillofac Surg 2007; 65: Petersen JK, Krogsgaard J, Nielsen KM, Nørgaard EB. A comparison between 2 absorbable hemostatic agents: gelatin sponge (Spongostan) and oxidized regenerated cellulose (Surgicel). Int J Oral Surg 1984; 13: Ramström G, Sindet-Pedersen S, Hall G, Blombäck M, Alander U. Prevention of postsurgical bleeding in oral surgery using tranexamic acid without dose modification of oral anticoagulants. J Oral Maxillofac Surg 1993; 51: Patatanian E, Fugate SE. Hemostatic mouthwashes in anticoagulated patients undergoing dental extraction. Ann Pharmacother 2006; 40: Carter G, Goss A. Tranexamic acid mouthwash a prospective randomized study of a 2-day regimen vs 5-day regimen to prevent postoperative bleeding in anticoagulated patients requiring dental extractions. Int J Oral Maxillofac Surg 2003; 32: Martinowitz U, Mazar AL, Taicher S, Varon D, Gitel SN, Ramot B, et al. Dental extraction for patients on oral anticoagulant therapy. Oral Surg Oral Med Oral Pathol 1990; 70: Halfpenny W, Fraser JS, Adlam DM. Comparison of 2 hemostatic agents for the prevention of postextraction hemorrhage in patients on anticoagulants. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod 2001; 92: Al-Belasy FA, Amer MZ. Hemostatic effect of n-butyl-2- cyanoacrylate (histoacryl) glue in warfarin-treated patients undergoing oral surgery. J Oral Maxillofac Surg 2003; 61:

AVANCERET ANTITROMBOTISK BEHANDLING I ALMEN PRAKSIS VED JONAS B. OLESEN JANNE UNKERSKOV

AVANCERET ANTITROMBOTISK BEHANDLING I ALMEN PRAKSIS VED JONAS B. OLESEN JANNE UNKERSKOV KAP-H Store Praksisdag AVANCERET ANTITROMBOTISK BEHANDLING I ALMEN PRAKSIS VED JONAS B. OLESEN JANNE UNKERSKOV Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden RADS Rådet for anvendelse af dyr sygehusmedicin Nedsat

Læs mere

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer Alma B. Pedersen Outline Introduction to epidemiology of THA and KA Epidemiology of medical complications:

Læs mere

Udfordringer og muligheder ved AK-behandling ved atrieflimmer anno 2014

Udfordringer og muligheder ved AK-behandling ved atrieflimmer anno 2014 Page 1 of 5 Udfordringer og muligheder ved AK-behandling ved atrieflimmer anno 2014 Af Torben Bjerregaard Larsen* Baggrund valg af antikoagulantia Nyeste opgørelse viser, at der i øjeblikket er omkring

Læs mere

Der foretages i tandlægepraksis en række indgreb,

Der foretages i tandlægepraksis en række indgreb, videnskab & klinik Oversigtsartikel Abstract Hæmostatika i tandlægepraksis Blødning i forbindelse med kirurgiske indgreb i mundhulen er almindeligt forekommende, og oftest er der tale om ukomplicerede

Læs mere

Behandling af akne i graviditeten Hedegaard, U., Larsen, J. & Damkier, P. 2008 I : Syddanske Læger. 1, s. 20 1 s.

Behandling af akne i graviditeten Hedegaard, U., Larsen, J. & Damkier, P. 2008 I : Syddanske Læger. 1, s. 20 1 s. Ulla Hedegaard Klinisk farmaceut, Ph.d.-studerende Klinisk Farmakologi Afd. for Klinisk Biokemi og Farmakologi Postaddresse: J. B. Winsløws Vej 19, 2. 5000 Odense C Danmark Postaddresse: J. B. Winsløws

Læs mere

Perioperativ regulering af antitrombotisk behandling

Perioperativ regulering af antitrombotisk behandling Perioperativ regulering af antitrombotisk behandling Forfattere: Jørn Dalsgaard Nielsen, Birthe Søgaard Andersen, Karsten Nørgaard-Andersen, J. Michael Hasenkam og Jørgen Ingerslev Arbejdsgruppe: Birthe

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Siderne er skrevet af Søren Hillerup, PhD, dr.odont., specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi Besøg Søren Hillerups hjemmeside.

Siderne er skrevet af Søren Hillerup, PhD, dr.odont., specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi Besøg Søren Hillerups hjemmeside. Siderne er skrevet af Søren Hillerup, PhD, dr.odont., specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi Besøg Søren Hillerups hjemmeside. Implanter i kæberne: Billedserie Klik her Alment Et implantat er et

Læs mere

Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi)

Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi) Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi) 2 Indholdsfortegnelse 1. Kikkertundersøgelse af knæ...4 2. Medicin...6 3. Undersøgelsesdagen...7 3.1 Forberedelse...7 3.2 Kikkertundersøgelsen/operationen...7 4.

Læs mere

1. Hvad er åreknuder?... 4 2. Medicin... 4 3. Behandlingsdagen... 5 4. Udskrivelse... 7

1. Hvad er åreknuder?... 4 2. Medicin... 4 3. Behandlingsdagen... 5 4. Udskrivelse... 7 Åreknuder 2 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er åreknuder?... 4 2. Medicin... 4 3. Behandlingsdagen... 5 3.1 Forberedelse til behandlingen... 5 3.2 Faste... 6 3.3 Selve operationen... 6 3.4 Efter operationen...

Læs mere

Fokus på hovedtraumer hos patienter i behandling med blodfortyndende medicin

Fokus på hovedtraumer hos patienter i behandling med blodfortyndende medicin Fokus på hovedtraumer hos patienter i behandling med blodfortyndende medicin Til Dansk Patientsikkerhedsdatabase (DPSD) er rapporteret tre alvorlige utilsigtede hændelser hos patienter i behandling med

Læs mere

Antikoagulationsbehandling

Antikoagulationsbehandling Patientinformation Antikoagulationsbehandling med Marevan eller Marcoumar Revideret 21. november 2014 Forord Antikoagulationsbehandling (fremadrettet benævnt AKbehandling) anbefales til: Personer med uregelmæssig

Læs mere

Region Hovedstaden Bispebjerg Hospital, Frederiksberg og Rigshospitalet

Region Hovedstaden Bispebjerg Hospital, Frederiksberg og Rigshospitalet Behandling med blodkomponenter ved blødning Region Hovedstaden Bispebjerg Hospital, Frederiksberg og Rigshospitalet Generelle retningslinier Ved LIVSTRUENDE blødning præget af kredsløbssvigt, skal balanceret

Læs mere

FOREBYGGELSE OG BEHANDLING AF BLØDNING I FORBINDELSE MED KIRURGISKE INDGREB

FOREBYGGELSE OG BEHANDLING AF BLØDNING I FORBINDELSE MED KIRURGISKE INDGREB FOREBYGGELSE OG BEHANDLING AF BLØDNING I FORBINDELSE MED KIRURGISKE INDGREB Jørn Dalsgaard Nielsen Københavns Amts Trombosecenter & Koagulationslaboratorium Amtssygehuset i Gentofte Normal hæmostase DET

Læs mere

Dansk Cardiologisk Selskab

Dansk Cardiologisk Selskab Dansk Cardiologisk Selskab www.cardio.dk og Dansk Selskab for Apopleksi Dansk Thoraxkirurgisk Selskab Dansk Selskab for Klinisk Biokemi Dansk Selskab for Trombose og Hæmostase Antitrombotisk behandling

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Vejledning nr. 9079 af 12/02/15 om ordination og håndtering af lægemidler

Vejledning nr. 9079 af 12/02/15 om ordination og håndtering af lægemidler 1. RET OG PLIGT 2. FMK (FÆLLES MEDICIN KORT) 3. INDBERETNING AF BIVIRKNINGER 4. ORDINATION AF AFHÆNGIGHEDSSKABENDE LÆGEMIDLER 5. SMERTEBEHANDLING A. PARACETAMOL B. NSAID C. OPIOIDER D. BENZODIAZEPINER

Læs mere

Jumpers Knee (Springer knæ)

Jumpers Knee (Springer knæ) Jumpers Knee (Springer knæ) 2 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er springer knæ?... 4 2. Medicin... 5 3. Behandlingsdagen... 6 3.1 Forberedelse til behandlingen... 6 3.2 Selve operationen... 6 4. Udskrivelse...

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Patientvejledning. Medicin. i forbindelse med operation

Patientvejledning. Medicin. i forbindelse med operation Patientvejledning Medicin i forbindelse med operation Denne folder beskriver kort den hyppigst brugte medicin i forbindelse med operation på Aleris-Hamlet. Personalet vil vejlede dig angående den medicin,

Læs mere

Vedligeholdelse af implantater / behandling af Periimplantitis. Eva Karring, Tandlæge, Ph.D.

Vedligeholdelse af implantater / behandling af Periimplantitis. Eva Karring, Tandlæge, Ph.D. Vedligeholdelse af implantater / behandling af Periimplantitis Eva Karring, Tandlæge, Ph.D. Disposition Periimplantitis - problemidentifikation Periimplantitis (peri-implant mucositis)? Definition, faktuelle

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Resume Titel: Klinisk retningslinje for perioperativ desinfektion af øje og øjenomgivelser til patienter til øjenoperation Forfattergruppe: Birgith Jakobsen, Udviklings- og uddannelsesansvarlig

Læs mere

Retningslinjer for Perioperativ regulering af antitrombotisk behandling

Retningslinjer for Perioperativ regulering af antitrombotisk behandling RETNINGSLINJER 2011 2. UDGAVE Retningslinjer for Perioperativ regulering af antitrombotisk behandling Udarbejdet af Dansk Selskab for Trombose og Hæmostase et tværfagligt selskab med fagområde under Organisationen

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

Region Hovedstaden. Generelle retningslinier. Behandling med SAGM. Ved LIVSTRUENDE blødning, skal balanceret transfusion

Region Hovedstaden. Generelle retningslinier. Behandling med SAGM. Ved LIVSTRUENDE blødning, skal balanceret transfusion Behandling med blodkomponenter ved blødning Region Hovedstaden Generelle retningslinier Ved LIVSTRUENDE blødning, skal balanceret transfusion af erytrocytter (SAGM), plasma og trombocytkoncentrat (TK)

Læs mere

Patientvejledning. Skæv næseskillevæg

Patientvejledning. Skæv næseskillevæg Patientvejledning Skæv næseskillevæg En skæv næseskillevæg kan give problemer med at trække vejret gennem næsen og tørhed af slimhinden evt. med skorper og gentagne næseblødninger. Næseskillevæggen deler

Læs mere

Operation med pandeløft. - information til patienter

Operation med pandeløft. - information til patienter Operation med pandeløft - information til patienter Pandeløft Ved et pandeløft løftes panden ved et kirurgisk indgreb. Afhængig af ønsket resultat kan operationen udføres på forskellige måder. Ønskes

Læs mere

... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand

... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand ... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand Henrik Højgaard Rasmussen Overlæge Ph.d Leder af Center for Ernæring og Tarmsygdomme CET Medicinsk Gastroenterologisk afdeling Aalborg Universitetshospital

Læs mere

Ansigtsløft. - information til patienter

Ansigtsløft. - information til patienter Ansigtsløft - information til patienter Ansigtsløft Ved et ansigtsløft opstrammes løs hud på siden af munden, langs kæben og under hagen. Samtidig opstrammes underliggende bindevæv og overflødigt fedt

Læs mere

og generalforsamling 2014

og generalforsamling 2014 27. NOVEMBER 2014 DSTH efterårsmøde og generalforsamling 2014 Forskningens hus Søndre Skovvej 15 Aalborg Universitetshospital HER LIGGER FORSKNINGENS HUS HUSK Foredragskonkurrence kl. 10.00 - kl. 11.30

Læs mere

Information, til læger og andet sundhedspersonale

Information, til læger og andet sundhedspersonale Dansk Geriatrisk Selskab v. Søren Jacobsen 13. maj 2013 Information, til læger og andet sundhedspersonale Vigtige, nye begrænsninger for anvendelse af Protelos/Osseor (strontiumranelat) efter at nye data

Læs mere

Medicin, oversigt over pauseintervaller før operation

Medicin, oversigt over pauseintervaller før operation Sygehus Sønderjylland - Ortopædkirurgi SHS - 2 Generelle/tværgående dokumenter Ortopædkirurgi SHS Udskrevet er dokumentet ikke dokumentstyret. Medicin, oversigt over pauseintervaller før operation Niveau:

Læs mere

DOFT Efterårskursus 2014

DOFT Efterårskursus 2014 DOFT Efterårskursus 2014 på Nyborg Stand d.25. og 26. september 2014 Forord Vi har i år valgt at give efterårskursus titlen: Nutidens cariologi og fremtidens tandpleje. Det betyder, at vi sætter fokus

Læs mere

N r. 2 4. Visdomstænder

N r. 2 4. Visdomstænder N r. 2 4 Visdomstænder Visdomstænder Hvad er visdomstænder? De fleste får deres visdomstænder omkring 20-års alderen. Man kan i alt få fire visdomstænder, nemlig to i overkæben og to i underkæben. Navnet

Læs mere

Kontrol af implantater Vejledning for tandlæger, tandplejere og klinikassistenter

Kontrol af implantater Vejledning for tandlæger, tandplejere og klinikassistenter Kontrol af implantater Vejledning for tandlæger, tandplejere og klinikassistenter Søren Schou, Eva Sidelmann Karring, Andreas Stavropoulos, Søren Ahlmann, Flemming Isidor og Palle Holmstrup Afdelingerne

Læs mere

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral Patientinformation - om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral - Ciclosporin Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling Rev. dec. 2008 Sandimmun Neoral (Ciclosporin) Sandimmun Neoral

Læs mere

BIOKEMIEN (DEN LETTE DEL ) OG VURDERINGEN AF SVARET?!

BIOKEMIEN (DEN LETTE DEL ) OG VURDERINGEN AF SVARET?! ANTIFOSFOLIPID ANTISTOFSYNDROM BIOKEMIEN (DEN LETTE DEL ) OG VURDERINGEN AF SVARET?! Mads Nybo Afd. for Klinisk Biokemi og Farmakologi Odense Universitetshospital APS :: initial statement In general, apl

Læs mere

Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter

Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter Denne information findes i 2 udgaver. Hvis du har købt en pakning med op til 20 tabletter, skal du læse den information, der starter

Læs mere

Rynker i ansigtet er et alderdomstegn. Som du kan læse mere om under rynkereduktion, behandles rynker på flere måder.

Rynker i ansigtet er et alderdomstegn. Som du kan læse mere om under rynkereduktion, behandles rynker på flere måder. Fedtinjektion i ansigt - Amalieklinikken i København Rynker i ansigtet er et alderdomstegn. Som du kan læse mere om under rynkereduktion, behandles rynker på flere måder. Fedtinjektion er en permanent

Læs mere

Krone- og rodfrakturer med pulpakomplikation

Krone- og rodfrakturer med pulpakomplikation Krone- og rodfrakturer med pulpakomplikation Department of Dental Pathology, Operative Dentistry and Endodontics, Royal Dental College, Faculty of Health Sciences, Aarhus University, Denmark Henrik Løvschall

Læs mere

Dødelighed i ét tal giver det mening?

Dødelighed i ét tal giver det mening? Dødelighed i ét tal giver det mening? Jacob Anhøj Diagnostisk Center, Rigshospitalet 2014 Hospitalsstandardiseret mortalitetsrate, HSMR Definition HSMR = antal d/odsfald forventet antal d/odsfald 100 Antal

Læs mere

BLODDONORER OG MEDICIN

BLODDONORER OG MEDICIN BLODDONORER OG MEDICIN BLODDONORER OG MEDICIN Hvis du anvender medicin, er det vigtigt, at blodbanken kender de lægemidler, du tager. Både af hensyn til dig selv og af hensyn til modtageren af dit blod.

Læs mere

Hvad bør klinikkens medicinskab indeholde?

Hvad bør klinikkens medicinskab indeholde? Hvad bør klinikkens medicinskab indeholde? jens kølsen petersen Alle tandlæger har lægemidler på deres klinik, men hvad er egentligt rationelt at have liggende og hvad med doseringer? I det følgende skal

Læs mere

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i tand-, mund-, og kæbekirurgi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner

Læs mere

Fjernelse af brystimplantater Amalieklinikken i København

Fjernelse af brystimplantater Amalieklinikken i København Fjernelse af brystimplantater Amalieklinikken i København Nogle kvinder ønsker af forskellige grunde at få fjernet deres brystimplantater. Dette er en ret enkel operation, som nogle kan få foretaget i

Læs mere

18. december 2014 PRODUKTRESUMÉ. for. Pradaxa 150 mg, hårde kapsler 1. LÆGEMIDLETS NAVN 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

18. december 2014 PRODUKTRESUMÉ. for. Pradaxa 150 mg, hårde kapsler 1. LÆGEMIDLETS NAVN 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING 18. december 2014 PRODUKTRESUMÉ for Pradaxa 150 mg, hårde kapsler 1. LÆGEMIDLETS NAVN Pradaxa 150 mg, hårde kapsler 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Én hård kapsel indeholder 150 mg dabigatranetexilat

Læs mere

Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens?

Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens? Juni 2011 Årgang 4 Nummer 2 Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens? af Palle Larsen Ph.d. studerende, Britta Hørdam Ph.d., Projektleder, Steen Boesby,

Læs mere

Hvordan går det danske patienter med testis cancer?

Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Landsdækkende database for patienter med germinalcelle tumorer (GCC) Databasen dækker patienter behandlet i perioden 1984-2007 Mere end 230 variable

Læs mere

17-08-2014. Smerte definition, I. Smerte definition, II. McCaffery, sygeplejerske. Gruppe N & M Smertestillende

17-08-2014. Smerte definition, I. Smerte definition, II. McCaffery, sygeplejerske. Gruppe N & M Smertestillende Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe N & M Smertestillende

Læs mere

Operation for discusprolaps i nakken

Operation for discusprolaps i nakken Operation for discusprolaps i nakken 2 Sidst revideret d. 14. januar 2013 Indholdsfortegnelse 1. Discusprolaps i nakken... 4 2. Årsag... 5 3. Debut... 5 4. Symptomer... 5 5. Udredning og diagnose... 5

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning?

Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning? Morten Steensen: Hvordan opnår man "forskningsforståelse? Hvordan integreres forskning(stræning) bedst i videreuddannelsen? Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning? Hvordan implementeres

Læs mere

Venøs tromboseprofylakse

Venøs tromboseprofylakse Nr. 3 2000 KLARINGSRAPPORT Venøs tromboseprofylakse ISSN: 1398 1560 Dansk Selskab for Trombose og Hæmostase, Dansk Selskab for Intern Medicin Dansk Ortopædkirurgisk Selskab Dansk Kirurgisk Selskab KLARINGSRAPPORT

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital Evolutionen Adherence - historie Hippokrates tid: Effekten af diverse miksturer bliver noteret! 1979:

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

YNGRE HÆMOSTASIOLOGERS 1. FORÅRSSEMINAR

YNGRE HÆMOSTASIOLOGERS 1. FORÅRSSEMINAR DANSK SELSKAB FOR TROMBOSE OG HÆMOSTASE YNGRE HÆMOSTASIOLOGERS 1. FORÅRSSEMINAR Vejle Fjord Center, 4. 5. marts 2005 PROGRAM FREDAG D. 4. MARTS Kl. 12.30 13.00 : Tjek ind Kl. 13.15 13.30 : Velkomst, Jørn

Læs mere

Danske erfaringer med hjemme-niv

Danske erfaringer med hjemme-niv Danske erfaringer med hjemme-niv Gentofte Hospital Torgny Wilcke Lungemedicinsk afdeling Y Gentofte Hospital Ingen interesse konflikter i forhold til aktuelle emne Princip i Non Invasiv Ventilation To

Læs mere

Du kan tage Panodil mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskelog ledsmerter samt for at nedsætte feber.

Du kan tage Panodil mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskelog ledsmerter samt for at nedsætte feber. Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Du kan få Panodil uden recept. For at

Læs mere

Standardordinationer og regimer i OPUS Medicin

Standardordinationer og regimer i OPUS Medicin Udfyldt blanket sendes til på mail til sortiment@rn.dk *Afdeling KARD *Dato 24.05.2012 *Lægemiddel Benzylpenicillin Pamol Nitrolingual Generisk navn Benzylpenicillin Paracetamol Glycerylnitrat *Lægemiddelform

Læs mere

IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI

IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI Psykiatrisk Afdeling Middelfart 2015 og frem 10. december VÆRDIER - RELATIONELLE EVNER Vi udfolder Psykiatriens værdier: respekt, faglighed og ansvar, ved at handle i tiltro til,

Læs mere

Gonadebeskyttelse og valg af projektion

Gonadebeskyttelse og valg af projektion Gonadebeskyttelse og valg af projektion som dosisreducerende metoder til ovarierne ved konventionel røntgen af columna lumbalis. Benjamin Gjerrild Nielsen, radiograf Radiologisk Afd. - Regionshospitalet

Læs mere

TROMBOEMBOLISK SYGDOM

TROMBOEMBOLISK SYGDOM TROMBOEMBOLISK SYGDOM UNDER GRAVIDITET OG POST PARTUM RISIKOVURDERING, PROFYLAKSE OG BEHANDLING Retningslinje 2014 RETNINGSLINJEN ER UDARBEJDET AF: Dansk Selskab for Trombose og Hæmostase » Vi vil gerne

Læs mere

Efter fjernelse af en tand

Efter fjernelse af en tand N r. 3 2 Efter fjernelse af en tand Hvad kan man spise? Får man eftersmerter? Hvad gør man, hvis kinden hæver? Læs mere om, hvad du kan forvente, når du har fået en tand trukket ud Efter fjernelse af en

Læs mere

Efter forundersøgelsen er der en betænkningstid på mindst 1 uge før endelig aftale om operation kan foretages.

Efter forundersøgelsen er der en betænkningstid på mindst 1 uge før endelig aftale om operation kan foretages. Brystløft - Amalieklinikken i København Hos nogle kvinder hænger brysterne allerede fra puberteten, men som regel er det en følge af graviditeter og amning eller en følgevirkning til stort vægttab. Et

Læs mere

fokus på patientsikkerhed

fokus på patientsikkerhed 2. årgang - nr. 3-15. oktober 2010 fokus på patientsikkerhed En patient udviklede under indlæggelse tegn på tarmslyng (ileus). Den vagthavende læge ordinerede akut oversigt over abdomen. Denne undersøgelse

Læs mere

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Tranexamsyre Pfizer, injektionsvæske, opløsning, til intravenøs anvendelse

PRODUKTRESUMÉ. for. Tranexamsyre Pfizer, injektionsvæske, opløsning, til intravenøs anvendelse 11. december 2012 PRODUKTRESUMÉ for Tranexamsyre Pfizer, injektionsvæske, opløsning, til intravenøs anvendelse 0. D.SP.NR. 22646 1. LÆGEMIDLETS NAVN Tranexamsyre Pfizer 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Læs mere

Information om deltagelse i et videnskabeligt forsøg.

Information om deltagelse i et videnskabeligt forsøg. Information om deltagelse i et videnskabeligt forsøg. Forsøgets titel: Forandringer Af Implantat Stabilitet For Forskellige Præparations Teknikker; Konventionel Bor Vs. Piezokirurgi Vi vil spørge, om du

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af kolesteatom. Mastoidectomi Benæder

Patientvejledning. Fjernelse af kolesteatom. Mastoidectomi Benæder Patientvejledning Fjernelse af kolesteatom Mastoidectomi Benæder Hvad er kolesteatom / benæder? I forbindelse med kronisk mellemørebetændelse bliver trommehinden tynd og uelastisk, og hvis en svækket trommehinde

Læs mere

Patientvejledning. Leddegigt. I hånd- og fingerled

Patientvejledning. Leddegigt. I hånd- og fingerled Patientvejledning Leddegigt I hånd- og fingerled Leddegigt er en alvorlig sygdom, der påvirker mange led, ikke mindst i hånden og fingrene. Ofte angribes mange af kroppens led af en betændelses lignende

Læs mere

Patientvejledning. Børnepolypper

Patientvejledning. Børnepolypper Patientvejledning Børnepolypper Polypper er en forøgelse af det normale lymfevæv i næsesvælget. Polypper forekommer typisk fra 1-års alderen til omkring skolealderen og kaldes derfor også børnepolypper.

Læs mere

Patientvejledning. Kirurgisk abort. Uønsket graviditet

Patientvejledning. Kirurgisk abort. Uønsket graviditet Patientvejledning Kirurgisk abort Uønsket graviditet Siden 1973 har alle kvinder i Danmark haft ret til at få foretaget en abort. Loven fastslår, at dette skal ske inden udgangen af 12. graviditetsuge.

Læs mere

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det?

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede forløb - konceptet alle operationer ambulante? hvorfor er patienten på hospitalet i dag? hvad er det vi ikke kan kontrollere?

Læs mere

Intern prøve farmakologi den 5. januar 2009 kl. 9.00 til 11.00

Intern prøve farmakologi den 5. januar 2009 kl. 9.00 til 11.00 Intern prøve farmakologi den 5. januar 2009 kl. 9.00 til 11.00 Side 1 af 5 Case: Hr. Kristensen er 50 år gammel og har i flere år haft ledsmerter, især i fingrene. Han har fået stillet diagnosen rheumatoid

Læs mere

Operation af ydre næse (rhinoplastik) - Amalieklinikken i København

Operation af ydre næse (rhinoplastik) - Amalieklinikken i København Operation af ydre næse (rhinoplastik) - Amalieklinikken i København Der kan være mange årsager til, at man ikke er tilfreds med sin næses udseende. Enten kan næsen have ændret sig med tiden, eller man

Læs mere

Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig?

Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig? Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig? Karin Dam Petersen Seniorforsker, MPH, PhD Center for Folkesundhed, MarselisborgCentret Resumé Baggrund Forskningsspørgsmål 1-5 Diskussion

Læs mere

Bilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Bilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne Bilag II Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne 12 Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Læs mere

Helkeramik og cementering med Jacob Slavensky.

Helkeramik og cementering med Jacob Slavensky. Kursus 1 Helkeramik og cementering med Jacob Slavensky. Vi har alle hørt om, hvor pæne restaureringer vi kan lave med helkeramik. Vi har også alle hørt om, hvor besværligt det er med præparation, aftrykstagning,

Læs mere

Patientvejledning. Kronisk bihulebetændelse

Patientvejledning. Kronisk bihulebetændelse Patientvejledning Kronisk bihulebetændelse Bihulebetændelse ses oftest hos voksne og større børn, men meget sjældent hos mindre børn. Betændelsestilstande kan opstå i en eller flere af bihulerne, når afløbskanalen

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Mini-Pe, tabletter

PRODUKTRESUMÉ. for. Mini-Pe, tabletter Produktinformation for Mini-Pe (Norethisteron) Tabletter 0,35 mg Markedsførte pakninger: Vnr Lægemiddelform og Pakningsstørrelse styrke 17 53 23 Tabletter 0,35 mg 3 x 28 stk. (blister) Dagsaktuel pris

Læs mere

Fedtsugning (Liposuction) - Amalieklinikken i København

Fedtsugning (Liposuction) - Amalieklinikken i København Fedtsugning (Liposuction) - Amalieklinikken i København En fedtsugning har primært til formål at fjerne fedtdepoter på de områder af kroppen, hvor disse depoter er uønskede. Det drejer sig typisk om topmaven,

Læs mere

LÆGEMIDDELLÆRE 17-08-2014. Mål for Medicinadministration. Hvad er medicin? Maj 2014

LÆGEMIDDELLÆRE 17-08-2014. Mål for Medicinadministration. Hvad er medicin? Maj 2014 Vibeke Rønnebech maj 2014 Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides

Læs mere

NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT

NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT EFFEKTER AF D-VITAMIN PÅ NYREFUNKTION OG HJERTEKARSYSTEMET Af Læge Ph.D. Thomas Larsen November 2013 Du modtager dette nyhedsbrev, da du i perioden 2010-2012 deltog

Læs mere

Behandlingsvejledning Cancer og venøs tromboembolisme

Behandlingsvejledning Cancer og venøs tromboembolisme CA NC ER OG V ENØ S TR OMBOEMBOLISME BEHAND LINGSV EJLED NING 2009 N R. 1 Behandlingsvejledning Cancer og venøs tromboembolisme Denne behandlingsvejledning er den første der specifikt adresserer spørgsmålet

Læs mere

Brystforstørrende operation med eget fedt Amalieklinikken i København

Brystforstørrende operation med eget fedt Amalieklinikken i København Brystforstørrende operation med eget fedt Amalieklinikken i København En brystforstørrende operation kan enten foretages med implantater eller med dit eget fedtvæv. Teknikken med implantater kan du læse

Læs mere

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Seminar om implementeringen af EU direktivet 2910/32/EU af 10. maj 2010 Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Skal forbedringer

Læs mere

Patienter henvender sig tit til tandlægen på grund af

Patienter henvender sig tit til tandlægen på grund af VIDENSKAB & KLINIK Oversigtsartikel ABSTRACT Smertestillende og antiinflammatoriske lægemidler i tandlægepraksis Artiklen giver en aktuel oversigt over de almindeligste smertestillende og anti-inflammatoriske

Læs mere

Jordemoderuddannelsen Aalborg. INTERN PRØVE FARMAKOLOGI J08V D. 6. april 2009 kl. 9.00 12.15

Jordemoderuddannelsen Aalborg. INTERN PRØVE FARMAKOLOGI J08V D. 6. april 2009 kl. 9.00 12.15 Jordemoderuddannelsen Aalborg INTERN PRØVE FARMAKOLOGI J08V D. 6. april 2009 kl. 9.00 12.15 1 Kortsvarsopgaver ingen hjælpemidler tilladt Varighed 2 time (65 point kan opnås) 1. En fødende kvinde er i

Læs mere

DANSK APOPLEKSIREGISTER. Datadefinitioner

DANSK APOPLEKSIREGISTER. Datadefinitioner DANSK APOPLEKSIREGISTER Datadefinitioner April 2014 Dansk Apopleksiregister er en landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase, godkendt af Statens Serum Institut (SSI). Postadresse: Kompetencecenter for Klinisk

Læs mere

FotoSanNewsletter. Lysaktiveret Desinfektion (LAD) Hvad er status lige nu? LAD til PA- behandling KÆRE TANDLÆGE

FotoSanNewsletter. Lysaktiveret Desinfektion (LAD) Hvad er status lige nu? LAD til PA- behandling KÆRE TANDLÆGE FotoSanNewsletter Lysaktiveret Desinfektion (LAD) Hvad er status lige nu? KÆRE TANDLÆGE Når du har læst dette nyhedsbrev håber jeg du vil tænke over de tre følgende spørgsmål: 1 EFFEKTIVITET I PA Kender

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af modermærke. Hudforandring hudtumor

Patientvejledning. Fjernelse af modermærke. Hudforandring hudtumor Patientvejledning Fjernelse af modermærke Hudforandring hudtumor Modermærker eller hudforandringer er heldigvis oftest godartede, men hudkræft og modermærkekræft er stigende i Danmark, formentlig grundet

Læs mere

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Link til artiklen: http://www.medicaljane.com/2014/06/13/chronic-pain-and-the-theraputic-benefitsof-medical-cannabis/ Hvad er kroniske smerter?..

Læs mere

Bedøvelse Fuld bedøvelse er nødvendigt for at kunne gennemføre indgrebet uden smerte og ubehag.

Bedøvelse Fuld bedøvelse er nødvendigt for at kunne gennemføre indgrebet uden smerte og ubehag. Kikkertoperation af underlivet gennem maveskindet (laparoskopi) Ved hjælp af en kikkertoperation kan man foretage forskellige indgreb, for eksempel åbning af æggeleder og fjernelse af æggeleder og æggestokke,

Læs mere

Gigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk

Gigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk Gigt i kæben Gigt hos børn rammer ofte kæben Kæbeledspåvirkning hos børn med gigt Røntgenundersøgelser af børn med børnegigt har vist, at ca. 60 % får forandringer i kæbeleddet. fra leddet (foran øret)

Læs mere

Dentoalveolær kirurgi Live operationer

Dentoalveolær kirurgi Live operationer Dentoalveolær kirurgi Live operationer Jens Lætgaard Visdomstænder? Irreversibel patologi Profylaktisk - v. risiko for udvikling af patologi Tæt/kompleks relation til can. mand. taler imod Coronectomi

Læs mere

Nethindeløsning infektion i øjet. (endoftalmitis) to alvorlige komplikationer til grå stær operation. Nyt fra forskningsfronten

Nethindeløsning infektion i øjet. (endoftalmitis) to alvorlige komplikationer til grå stær operation. Nyt fra forskningsfronten 1 Linsens bagvæg er i tæt kontakt med glaslegemet, der udfylder det indre øje Glaslegemet Linsen Nyt fra forskningsfronten Søren Solborg Bjerrum Læge, ph.d.-stud. Øjenafdelingen, Glostrup Universitetshospital

Læs mere