Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger

Transkript

1 Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger Fagligt seminar Teknologisk Institut Marlene Plejdrup & Ole-Kenneth Nielsen Institut for Miljøvidenskab DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Aarhus Universitet

2 Disposition Introduktion Opgørelsesmetoden for træfyring i husholdninger Træforbrug Bestandsdata Emissionsfaktorer Usikkerheder i forbindelse med opgørelsen Fremskrivning Geografisk fordeling af emissioner Usikkerheder i forbindelse med den geografiske fordeling Igangværende forbedringsprojekter Opsummering

3 Introduktion DCE AU er ansvarlig for opgørelse af emissioner til luft og rapportering iht. internationale forpligtelser Træfyring i husholdninger er en væsentlig kilde til luftforurening i Danmark Andel af samlet udledning i 2013 Andel af samlet udledning i 2013 SO 2 2,5 % As 4,1 % NO x 1,9 % Cd 69,8 % NMVOC 9,2 % Cr 48,3 % CH 4 1,3 % Cu 2,9 % CO 22,9 % Hg 4,9 % PM ,1 % Pb 7,3 % HCB 5,7 % Zn 28,6 % PCDD/F 49,7 % PAH 66,5 %

4 Opgørelsesmetode Danmark er bundet af internationale regler for opgørelse og rapportering af emissioner De tekniske vejledninger er givet i EMEP/EEA Guidebook og IPCC 2006 Guidelines Hvis der er veldokumenterede nationale data, så anbefales det, at disse anvendes Metoden er i princippet ganske simpel: Emission = træforbrug * emissionsfaktor

5 Træforbrug Beregningen af udledningen fra træfyring i husholdninger baserer sig på brændeforbruget som inkluderet i den officielle danske energistatistik publiceret af Energistyrelsen (ENS) ENS får hvert andet år foretaget en undersøgelse af træforbruget, som danner grundlag for statistikken De nationale emissionsopgørelser er forpligtet til at anvende energistatistikken som basis I 2013 anvendtes 21,9 PJ brænde og 9,2 PJ træpiller svarende til ca. 1,4 og 0,6 mio. ton

6 Træforbrug Udviklingen i træforbruget siden 1985 viser en stigning på 224 % heraf en stigning på 113 % siden 2000 Forbruget af både træ toppede i 2010 og er siden faldet med 15 %

7 Bestandsdata Der regnes med 4 overordnede typer af brændeovne, pejse, 4 typer af brændekedler og træpilleovne/kedler Der regnes i alt med brændeovne i Danmark, og derudover godt pejse Der regnes pt. med en udskiftning på brændeovne om året. Dette har været tilfældet de senere år i perioden 2004 til 2007 blev der regnet med en større udskiftning Der regnes med at 90 % af nyinstallerede ovne lever op til svanemærkets krav

8 Brændeovne Antal i 2013 Træforbrug i TJ Gammel ovn Ovne uden DS mærke fra før Nyere ovn Ovne med DS mærke fra Moderne ovn Ovne som opfylder bekendtgørelsen Ny moderne ovn Svanemærket eller tilsvarende Anden ovn Pejse og lignende Der skelnes mellem 4 forskellige typer brændeovne samt en rodekasse fra 2015 vil kategorierne blive tilpasset, så de tager højde for den opdaterede bekendtgørelse

9 Brændekedler Antal i 2013 Træforbrug i TJ Gl. kedel med akku. tank Ikke-typegodkendte kedler fra før Gl. kedel uden akku. tank Ny kedel med akku. tank Nyere godkendte kedler fra efter Ny kedel uden akku. tank Pillekedler (og ovne) Der skelnes mellem kedler med og uden akkumuleringstank samt mellem kedler fra før og efter 1980 Pillekedler og -ovne estimeres separat og reguleres direkte efter forbruget af træpiller i energistatistikken Der antages en udskiftningsrate på 5 % om året

10 Træforbrug fordelt på teknologier Pga. udskiftning stiger forbruget på de nyeste teknologier og falder på ældre

11 Emissionsfaktorer Emissionsfaktorerne er meget usikre og er for det meste baseret på en fælleseuropæisk guidebog For langt hovedparten falder EF for nyere teknologier Emission factor (g/gj) NOx NMVOC CH 4 CO PM 2.5 BC PCDD/F Benzo(a)pyren Gammel ovn Nyere ovn Moderne ovn Ny moderne ovn Anden ovn Gl. kedel med akku. tank Gl. kedel uden akku. tank Ny kedel med akku. tank Ny kedel uden akku. tank Pillekedler (og ovne)

12 Emissionsudvikling

13 Usikkerheder Stor usikkerhed på fastlæggelse af træforbruget Stor usikkerhed på emissionsfaktorer. Afhænger af: Teknologi Forbrændingsbetingelser Målemetoder PM mg/mj Reference Brændekedel Johansson et al., 2004 Brændeovn Glasius et al., 2005 Brændeovn (Gammel) Klipper & Nussbaumer, 2007 Brændeovn (Ny) Klipper & Nussbaumer, 2007 Brændeovn (Moderne) 7-54 Klipper & Nussbaumer, 2007

14 Sammenligning med andre lande Meget højere emissioner i DK sammenlignet med f.eks. Sverige og Tyskland g pr. GJ Danmark Norge Sverige Tyskland TSP EF for brændeovne ,7 Den store forskel i emissionsfaktor skyldes hovedsageligt forskellige målemetoder Der måles i Tyskland og Sverige direkte i den varme røggas I Danmark og Norge måles der i fortyndingstunnel

15 Sammenligning mellem målemetoder Emissioner målt i fortyndingstunnel er 2,5-10 gange højere end hvis der måles i den varme røggas

16 Fremskrivning Seneste fremskrivning antager rimeligt konstant træforbrug Kombineret med forventningen til udskiftning af teknologier, så betyder det et markant fald i emissionen, f.eks. knap 60 % for PM 2,5 for

17 Geografisk fordeling af emissioner Danmark er forpligtet til at udarbejde en geografisk emissionsopgørelse for luftforurenende stoffer jf. internationale konventioner Emissionerne skal rapporteres på 50 km x 50 km grid. I de nyeste retningslinjer er opløsningen hævet til 0,1 x 0,1 ( 10 km x 10 km), gældende fra 2017 rapporteringen Siden 2010 er der udarbejdet geografiske emissioner i høj opløsning (1 km x 1 km) for Danmark. Disse indgår som input i luftkvalitetsmodeller Den geografiske fordeling forbedres løbende via deltagelse i forskningsprojekter, samt i takt med at nye data bliver tilgængelige

18 Nuværende metode Geografisk fordeling på kommuneniveau Estimering af træforbrug baseret på Bygnings og boligregistret (BBR) Model til estimering af træforbrug på kommuneniveau er udarbejdet af Energistyrelsen, og har i mangel af bedre været anvendt af DCE-AU, trods manglende dokumentation for metoden I modellen indgår muligvis også varmebehovsmodel og befolkningstæthed

19 Ny metode (1) Metoden er under udarbejdelse af DCE-AU Rumlig opløsning fastholdes på 1 km x 1 km Geografisk fordeling baseret på BBR Bygningsanvendelse Varmeinstallation Opvarmningsmiddel Supplerende varme En række fordelingsnøgler er udarbejdet og vurderet Jævn fordeling på husholdninger med træfyring Vægtning af primær hhv. sekundær opvarmning med træ Vægtning af boligtyper Vægtning af ovne hhv. kedler

20 Ny metode (2) Marlene Plejdrup & Ole-Kenneth Nielsen

21 Ny metode (3) Metoden udvides med inddragelse af nyt BBR udtræk fra 2015 Det vurderes om nye energidata i BBR kan inddrages i metoden Der laves en sammenligning af antal og placering af husholdninger med træfyring mellem nyt og ældre udtræk

22 Ny vs. gammel metode

23 Usikkerheder i forbindelse med den geografiske fordeling Fejl i BBR Antal anlæg nationalt Teknologi og alder af anlæg Placering af anlæg Træforbrug per anlæg Brændsel Fyringsteknik Variation fra år til år

24 Igangværende forbedringsprojekter Udvikling af ny metode, som præsenteret tidligere. Inddragelse af BBR data fra 2015 evt. inklusiv nye energidata Forbedring af emissionsfordeling for træfyring i husholdninger i Københavns kommune ud fra skorstensfejerdata Herunder sammenligning af BBR og skorstensfejerdata BBR 2500 ovne/kedler Skorstensfejerdata ovne/kedler

25 Igangværende forbedringsprojekter DCE forskningsprojekt Helbredseffekter og eksterne omkostninger fra luftforurening i Danmark over 25 år Videreudvikle modelsystemet EVA (Economic Valuation of Air pollution) til høj geografisk opløsning for hele Danmark mht. helbredseffekter fra luftforurening, eksterne omkostninger og kildeopgørelser Fællesnordisk forskningsprojekt Understanding the link between Air pollution and Distribution of related Health Impacts and Welfare in the Nordic countries (ADHIW) Skabe ny viden omkring sundhedseffekterne af luftforurening Samle en fælles nordisk database for geografisk fordelte emissioner for en række forureningskompnenter med en høj opløsning (1 km x 1 km)

26 Opsummering Betydelige usikkerheder på alle variable, der indgår! Uanset indsats, vil det altid være en aktivitet med stor usikkerhed En stor forbedring vil være et centralt nationalt register baseret på data fra skorstensfejere dette vil betydeligt nedbringe usikkerheden på antallet af enheder, aldersfordelingen af enheder samt den geografiske placering af enhederne Sammenligning af emissionsniveauer med andre lande skal gøres varsomt, pga. forskellige målemetoder

27 Tak for opmærksomheden