DEN NY VERDEN 2005:1 Mens vi venter på miraklet

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DEN NY VERDEN 2005:1 Mens vi venter på miraklet"

Transkript

1 DEN NY VERDEN 2005:1 Mens vi venter på miraklet 1

2 Carsten Staur 2015 Målene og dansk udviklingspolitik Med 2015 Målene er der i FN-regi etableret en fælles politisk forpligtelse for alle verdens lande til at accelerere den globale udvikling, så målene og ikke mindst det overordnede og helt centrale mål om en halvering af den globale fattigdom rent faktisk nås i Ikke på noget tidligere tidspunkt har der været så bred international opbakning bag en udviklingsmålsætning. Det er 2015 Målenes helt afgørende politiske betydning Målene repræsenterer derimod ikke en forpligtelse for os eller for andre til at fastsætte, hvad der er vigtigst for det enkelte udviklingsland. Om Nepal, Tanzania eller Bolivia måtte finde, at grunduddannelse for alle er det højst prioriterede mål, eller om det er en reduktion af børnedødeligheden, der er mest hastende, skal vi ikke bestemme. Det er det enkelte udviklingsland selv, der skal afgøre, hvordan de konkrete udviklingsmæssige udfordringer skal håndteres og i hvilken rækkefølge, det skal ske. Det følger af det for længst knæsatte princip i alt udviklingsarbejde: nationalt ejerskab. Uden nationalt ejerskab fra samarbejdslandets side virker udviklingsprocessen ikke. Det er der mange sørgelige eksempler på. Hovedveje, der bygges på rekordtid af et hold vestlige ingeniører og asfaltarbejdere, og derefter lynhurtigt forfalder af mangel på den vedligeholdelse, som ingen har lært modtagerne værdien af, og som ingen egentlig tager ansvaret for, for vi har jo ikke selv besluttet at bygge den vej. Princippet om nationalt ejerskab i udviklingslandene er også grundlaget for at forstå 2015 Målenes forpligtelser for de enkelte aktører på globalt plan. De otte mål udgør en samlet pakke, men retter sig mod forskellige aktører. Mål 1-7, herunder ikke mindst den overordnede målsætningen om at halvere fattigdommen inden 2015 eller at stoppe spredningen af hiv/aids, er alle målsætninger, som udviklingslandene hver især har forpligtet sig på at arbejde hen imod. Det skal ske ved at sikre, at målene indarbejdes i de nationale fattigdomsstrategier, i konkrete udviklingsplaner og i de nationale budgetter. Men de fleste udviklingslande kan ikke gøre det alene. DEN NY VERDEN 2005: Målene og dansk udviklingspolitik 43

3 DEN NY VERDEN 2005:1 Carsten Staur 44 De har brug for både finansiel og teknisk bistand, og i det hele taget for et intensiveret internationalt samarbejde på snart sagt alle felter. Vi må derfor også fra dansk side gøre brug af vores viden og know-how på områder, der er dækket af 2015 Målene, og hvor vi samtidig føler, vi har særlige forudsætninger for at bidrage. Men altså ikke sådan, at vi bestemmer prioriteringen, eller for den sags skyld nødvendigvis kan eller skal identificere nøjagtigt, hvilket af de syv mål vi understøtter. Når vi giver generelle økonomiske bidrag til et udviklingsland (i form af budgetstøtte), er det uomtvisteligt et vigtigt bidrag til opfyldelsen af 2015 Målene i det pågældende land, da bistanden jo gives til gennemførelse af den nationale fattigdomsstrategi. Men hvilke konkrete mål midlerne går til det kan vi ikke altid se. Danmarks mere konkrete ansvar i forhold til 2015 Målene er forankret i mål 8, som rummer en forpligtelse til at etablere et globalt partnerskab for udvikling. Det er i sagens natur et lidt luftigt begreb, som kræver nærmere præcisering for at kunne anvendes i praksis. Der er enighed om, at dette partnerskab bl.a. indebærer en forpligtelse for udviklingslandene til at skabe de rette rammebetingelser, herunder at respektere principperne for demokrati og god regeringsførelse, som er væsentlige forudsætninger for udvikling. Der er også enighed om, at forpligtelserne for de industrialiserede lande bl.a. omfatter: En forøgelse af den statslige udviklingsbistand En forbedring af bistandens kvalitet En yderligere liberalisering af verdenshandlen Gældslettelse Adgang for udviklingslandene til teknologi og livsvigtig medicin FN har opstillet 48 indikatorer for opfyldelsen af 2015 Målene, heraf alene 15 for opfyldelsen af mål 8. Hovedparten af disse 15 indikatorer, fx den statslige bistand i forhold til bruttonationalindkomsten, er rettet mod de industrialiserede lande, herunder altså også Danmark. Det er i forhold til disse indikatorer, vi for alvor skal måles for vores indsats til fremme af 2015 Målene. Uden for den udviklingsmæssige dimension af 2015 Målene må for god ordens skyld nævnes, at mål 7 om sikring af miljømæssig bæredygtighed også indeholder direkte forpligtelser for de industrialiserede lande til at sikre orden i eget hus på det miljømæssige område, fx ved at sænke energiforbruget målt i forhold til bruttonationalindkomsten og at sænke forbruget pr. indbygger af ozonnedbrydende gasser. Endelig påkalder to af 2015 Målene sig en helt særlig opmærksomhed fra såvel industrilandene som udviklingslandene. Det drejer sig om Mål 1 om reduktion af fattigdom generelt og mål 6 om at standse spredningen

4 af hiv/aids og andre smitsomme sygdomme. Målet om reduktion af den globale fattigdom er som nævnt den helt overordnede målsætning og selve den paraply, der dækker hele formålet med den globale udviklingsindsats. Derfor drejer det sig for Danmark som industriland om at sikre fattigdomsorienteringen af vores bistand og for udviklingslandene om at indrette de nationale udviklingsplaner, så de grundlæggende har fattigdomsreduktion som sigte, bl.a. gennem den nationale fordelingspolitik. Det nytter jo ikke meget, at bruttonationalindkomsten fordobles, hvis det kun kommer de rigeste 10% af befolkningen til gode. For så vidt angår hiv/aids gælder det, at når op mod 30% af befolkningen i den arbejdsdygtige alder er smittet med sygdommen, som det er tilfældet i visse dele af det sydlige Afrika, så er det en fundamental trussel mod hele samfundsudviklingen. Uden at få styr på hiv/aids-epidemien nytter alle andre udviklingstiltag intet. Mål 6 bliver dermed ud over at være et specifi kt mål også en forudsætning for hele udviklingsprocessen. Udviklingsbistandens rolle Den primære udfordring for udviklingssamarbejdet er som nævnt at sikre, at både den danske udviklingsbistand og den internationale indsats generelt bidrager så effektivt og kompetent som muligt til at mindske fattigdommen i verden. Kort sagt: at udviklingsbistanden er fattigdomsorienteret. Mere end 30% af den totale danske bistand gives til de mindst udviklede lande. Det er en større andel end for langt de fleste andre donorer. Med fattigdomsorienteringen som sigtet i den danske udviklingsbistand er det naturligt at koncentrere en stor del af den bilaterale støtte om Afrika syd for Sahara det fattigste kontinent og det, der står over for de største udviklingsproblemer i de kommende år. I 2003 gik 58% af den danske bilaterale bistand til Afrika. Dansk bilateral bistand er koncentreret om forholdsvis få lande og ydes primært til de 15 programsamarbejdslande, som er blandt verdens fattigste lande. Disse lande er først og fremmest udvalgt på basis af studier af de pågældende landes behov og udviklingsmuligheder. Danmark lægger stor vægt på, at udviklingslandet selv forfølger en effektiv, fattigdomsorienteret politik med respekt for god regeringsførelse, demokrati og menneskerettigheder og med en fordelingspolitik, der sikrer, at de fattigste befolkningsgrupper også får del i udviklingsprocessen. Fattigdomsorienteringen i Danmarks udviklingsbistand afspejles i valget af de 15 programsamarbejdslande: Bangladesh, Benin, Bhutan, Bolivia, Burkina Faso, Egypten, Ghana, Kenya, Mozambique, Nepal, Nicaragua, Tanzania, Uganda, Vietnam og Zambia. Af disse 15 lande har vi netop med øjnene på fattigdomsorienteringen besluttet over en årrække at udfase bistanden til de to relativt bedrestillede lande, Bhutan og Egypten. DEN NY VERDEN 2005: Målene og dansk udviklingspolitik 45

5 DEN NY VERDEN 2005:1 Carsten Staur Det er vigtigt at følge gennemførelsen af 2015 Målene nøje i de enkelte lande for at kunne justere indsatsen, hvor det er nødvendigt. Det gælder efter dansk opfattelse også i forhold til donorlandenes forpligtelser ifølge Mål 8. Danmark offentliggjorde derfor i september 2003, som det første land i verden, en mål-8-rapport. Det skabte stor opmærksomhed ikke mindst i FN, og vi høstede megen anerkendelse også fra udviklingslandene. Danmark er gået i spidsen i OECD-kredsen for at udvikle en fælles standard for rapporteringen, og i september 2003 udsendte Danmark så sin anden mål-8-rapport baseret på et sådant fællesformat. Desuden har Danmark ydet teknisk bistand til de nye EU-landes fremtidige rapportering. Op gennem 1990erne lå den danske udviklingsbistand på 1% af BNI, dvs. et pænt stykke over FN s bistandsmål på 0,7%, og det er fortsat dansk politik, at Danmark skal være blandt de førende donorlande. Udviklingsbistanden forventes i 2004 at beløbe sig til omkring 0,85% af BNI, og Danmark ligger således fortsat højt, også i det lille i felt af donorlande, der opfylder 0,7% målet: Norge, Danmark, Holland, Luxembourg og Sverige. Også på europæisk hold presser Danmark på for at få forøget bistandsindsatsen. EU s medlemslande yder over halvdelen af verdens samlede udviklingsbistand. På Det Europæiske Råds møde i Barcelona i 2002 besluttede EU s medlemslande, ikke mindst efter pres fra Danmark og andre ligesindede lande, så hurtigt som muligt at tage konkrete skridt for at nå FN s mål på 0,7% af BNP. Mere konkret var det imidlertid, at EU-landene også blev enige om, at de medlemsstater, som endnu ikke opfyldte minimumsmålet på 0,7% af BNP, senest i 2006 skulle øge deres bistand til mindst 0,33%. Opfyldelsen af denne forpligtelse vil indebære en markant stigning i EU s samlede udviklingsbistand og indebære en samlet stigning fra 0,33% i 2001 til 0,39% i Udviklingen efter 2002 gør, at det er meget sandsynligt, at EU endda når Barcelonamålene før Faktisk tyder alt på, at EU-landenes bistand i 2006 samlet vil ligge på 0,42% af BNP. Under EUs forberedelser til FN-topmødet om fremskridt i gennemførelsen af Årtusindeerklæringen, som skal finde sted i New York i september 2005, vil Danmark igen presse på for, at EU går i spidsen med et konstruktivt fælles udspil til over en bred front at øge de globale ressourcer, der stilles til rådighed for udvikling. Der bør kunne sikres enighed om et nyt ambitiøst mål for de 25 EU-lande, som vil kunne fastlægges i løbet af første halvår Og man kan så håbe på, at et sådant udspil fra EU s side vil kunne få en gunstig indflydelse også på lande som USA og Japan, der i dag forholdsmæssigt yder langt mindre i udviklingsbistand. 46 Men udviklingsbistand er ikke kun er spørgsmål om kvantitet. Også kvaliteten af den samlede bistand må øges. Det er blandt andet et spørgs-

6 mål om at sørge for, at den danske bistand hænger sammen med den bistand, som andre donorer yder. Danmark har sammen med Finland, Irland, Holland, Norge, Sverige og Storbritannien udarbejdet en fælles handlingsplan om harmonisering af bistanden, dvs. anvendelse af samme regler og procedurer på bistandsområdet. Det er bestræbelser, der klart letter modtagerlandets administration og sikrer en højere effektivitet i indsatsen. Handlingsplanen består af en række strategiske og konkrete initiativer, som på landeniveau skal fremskynde og lette harmoniseringsog tilpasningsprocessen. Som et konkret resultat kan nævnes, at der nu findes fælles retningslinjer for samfinansiering mellem landene. I 2003 underskrev syv donorer, herunder Danmark, en aftale om harmonisering med Zambias regering. Aftalen pålægger både donorer og modtagerlandet en række forpligtelser for at fremme harmoniseringen og for at bane vej for en forbedret koordinering og en mere effektiv bistand. Effektiv udviklingsbistand kan i princippet ikke bindes til betingelser om indkøb af varer og tjenester i donorlandene. Som et konkret skridt mod afbinding besluttede den danske regering, at danske indkøb af varer og tjenesteydelser til brug i bistandssammenhæng fra og med 2004 skal leve op til EUs tjenesteydelsesdirektiv. Det betyder, at den danske bistand nu er blevet afbundet i forhold til andre EU-lande. Men vi vil videre, og vi støtter derfor de fortsatte bestræbelser på afbinding i OECD og i EU-regi. Handel og gældslettelse Forpligtelserne under mål 8 vedrører som nævnt ikke kun udviklingsbistand. Målet er udtryk for et partnerskab, hvor industrilandene forsøger at støtte udviklingslandenes egne bestræbelser, og her spiller udviklingslandenes aktive deltagelse i verdenshandlen selvsagt en afgørende rolle. EU har givet fri markedsadgang til eksportprodukter fra de allerfattigste lande i verden til EUs markeder. Alt undtagen våben, Everything But Arms med nogle få undtagelser. Sukker er en af undtagelserne, og den gælder nogle år endnu. Men det er et eksempel på, at den danske regering faktisk er rede til at tilsidesætte danske interesser og kæmpe for markedsadgang for sukker fra de fattigste lande selv om det betyder øget konkurrence for de danske sukkerproducenter. Det er imidlertid ikke tilstrækkeligt blot at have fri markedsadgang og slet ikke, hvis det fx kun er råvarer, som udviklingslandene eksporterer. De generelt faldende priser på andre råvarer end olie indebærer en stadig forringelse af bytteforholdet for de råvareeksporterende lande. Det betyder, at landenes eksportindtægter har svært ved at hævde sig på en måde, der gør, at de reelt kan fi nansiere deres egen udvikling. Derfor er vi optaget DEN NY VERDEN 2005: Målene og dansk udviklingspolitik 47

7 DEN NY VERDEN 2005:1 Carsten Staur af, hvordan vi kan øge forarbejdningsgraden og skabe eksportprodukter i udviklingslandene, og hvordan vi kan flytte disse lande fra at være producenter af råvarer til at være producenter af halvfabrikata, færdigvarer eller serviceydelser. Det er tydeligt, at specielt de fattigste udviklingslande har svært ved i praksis at udnytte den frie adgang til industrilandenes markeder, herunder EUs store indre marked, som de har fået i kraft af handelsliberaliseringen. Vi er derfor de seneste år gået ind i egentlige erhvervssektorprogrammer i Tanzania, Ghana og Vietnam og vil snart også begynde at tage fat i Kenya. Målet er at bistå med at skabe de rette rammebetingelser for erhvervslivet og dermed udbygge landenes eksportkapacitet. Vi bistår også en række afrikanske lande med at forberede deres forhandlinger med Verdenshandelsorganisationen, WTO. På virksomhedsniveau har vi desuden privatsektorprogrammer i programsamarbejdslandene. Her stiller vi bistand til rådighed for konkrete samarbejder mellem ulandsvirksomheder og danske virksomheder. Gennem overførsel af viden og teknologi kan det hjælpe udviklingslandenes produkter til en bedre platform på verdensmarkedet. Det handler fx om at styrke produktsikkerhed og kvaliteten i forarbejdningen selv om evalueringerne viser, at det i praksis er sværere end som så. Det er klart et problem i handelsmæssig sammenhæng, at EU s landbrugsstøtte er med til at fastholde en produktion i verden, som ikke er hensigtsmæssig ud fra ideen om global arbejdsdeling. Vi fastholder en produktion i Europa, som ikke er konkurrencedygtig. Det kan der være mange gode grunde til i forhold til landbrugserhvervets interesser, men Danmark hører faktisk til de lande i Europa, som ønsker at få afviklet det system, vi har i dag. Vi arbejder for at få reduceret og omlagt landbrugsstøtten, så den bliver mindre protektionistisk og mindre negativ i sin indvirkning over for udviklingslandenes produkter. Det kræver imidlertid et bredt flertal, og der er som bekendt forskellige interesser i EU. Danmark var også blandt de første lande, som anerkendte, at de fattigste og mest forgældede landes gældsproblemer kun kunne løses ved at reducere gældens størrelse. Efter vedtagelsen af en UNCTAD-resolution herom i 1978 begyndte Danmark at eftergive tilbagebetalinger på statslån til de mindst udviklede lande. Ved Det Sociale Topmøde i København i 1995 eftergav vi samtlige statslån til de mindst udviklede lande. Derfor støttede vi også Gældsinitiativet for de stærkt forgældede fattige lande (HIPC) helt fra begyndelsen i Og Danmark forpligter sig stadig til, at initiativet bliver gennemført fuldt ud. 48 Gældsreduktion bør imidlertid fortsat reserveres til de fattigste, stærkt forgældede lande, hvor behovet herfor er uomgængeligt. Ingenting kommer

8 af ingenting, undtagen lommeuld sagde Storm P., og det gælder også her: De midler, der anvendes til at eftergive gæld, er ofte donorlandenes generelle bistandsbevillinger; midler, som, hvis de ikke blev brugt til gældslettelse, kunne bruges til fx indsatser mod hiv/aids eller grunduddannelse. Derfor må princippet for hel eller delvis gældseftergivelse som udgangspunkt være need to have, ikke nice to have. Samtidig bør der dog også være større opmærksomhed om de enkelte landes behov for fi nansiering. Vi må undgå, at de lande, der allerede har draget fordel af HIPC-processen, påny ender i en gældsfælde. Det forudsætter bl.a., at der sker en styrkelse af udviklingslandenes kapacitet til at håndtere deres egen gæld. Derfor vil Danmark arbejde for, at Verdensbanken og Den Internationale Valutafond giver teknisk bistand, som sigter mod at integrere gældshåndtering bedre i udviklingslandenes makroøkonomiske politik. God regeringsførelse og bekæmpelse af korruption Som tidligere nævnt omfatter mål 8 også en direkte forpligtelse for udviklingslandene til at skabe de rette rammebetingelser for bistanden, herunder ikke mindst at sørge for at regeringsførelsen fremmer og ikke hindrer udviklingen. Det indebærer bl.a., at korruption, som desværre er et udbredt fænomen i mange udviklingslande, må bekæmpes. Verdensbanken skønner, at korruptionen på globalt plan beløber sig til over milliarder dollar det er næsten femten gange så meget som den samlede udviklingsbistand og mere end de globale militære udgifter. Bekæmpelse af korruption er ikke en forudsætning, som indgår blandt de mange indsatsområder, som udviklingslandene selv kan vælge at prioritere højt eller lavt. Det er et krav, vi fra donorside må stille, hvis vi over for os selv skal kunne forsvare at yde den nødvendige bistand. Til gengæld er vi også på det område klar til at støtte landenes egen indsats. Hvis man skal undgå korruption i et samfund, kræver det, at man har nogle fornuftige lønstrukturer, og at folk generelt selvsagt mere eller mindre godt, men i hvert fald uden at være nødt til at supplere den på ulovlig vis kan leve af den løn, de tjener. I mange udviklingslande kan man se, at lønningerne er meget lave og reelt baseret på, at de pågældende skal have penge for hver eneste ekspedition eller hver eneste sagsbehandling, de gennemfører. Det tager tid at flytte den slags; det kræver også penge til at øge lønningerne. Samtidig er der i de fleste udviklingslande mange og også for mange offentligt ansatte i forhold til de meget små offentlige økonomier. Udfordringen er derfor generelt at effektivisere den offentlige sektor. At flytte den del af medarbejderne, der i realiteten ikke er behov for, over i produktive sektorer, oftest i privat regi. Og samtidig give de tilbageværende bedre lønninger og flere kompetencer og få systemerne til at fungere bedre. DEN NY VERDEN 2005: Målene og dansk udviklingspolitik 49

9 DEN NY VERDEN 2005:1 Carsten Staur Korruptionsbekæmpelse indgår som et væsentligt element i dansk bistand til god regeringsførelse. I august 2003 lancerede Danmark en handlingsplan for korruptionsbekæmpelse. Formålet er at forebygge korruption i bistandsadministrationen; at forebygge korruption i modtagerlandenes brug af bistanden; og at hjælpe med at bekæmpe korruptionen bredt i de lande, der modtager dansk bistand. Siden september 2003 har det derfor været fast praksis at overveje, hvordan støtte til korruptionsbekæmpelse bedst kan indarbejdes i landeprogrammerne. En fortsættelse eller en udbygning af bistandssamarbejdet med et land er vitalt afhængig af, at korruptionsproblemerne kommer under kontrol. Kenya er et godt eksempel. Op gennem 1990erne var den politiske udvikling i landet præget af tiltagende korruption og hertil betydelige krænkelser af menneskerettighederne. I lyset heraf besluttede en række donorer, herunder Danmark, at neddrosle eller omlægge bistandssamarbejdet med landet. Efter valget i december 2002 blev der imidlertid igangsat en omfattende reformproces, bl.a. med sigte på at stoppe korruptionen. For at støtte regeringens bestræbelser besluttede Danmark påny at øge bistanden til Kenya, men det er klart, at vi omhyggeligt vil følge implementeringen af reformerne for at se, om der er basis for en fortsat opjustering af bistanden. Mål 1-7: Danmark støtter udviklingslandenes egen prioritering Mål 1-7 handler som nævnt i første række om udviklingslandenes egne forpligtelser til at bekæmpe fattigdom, om de sociale sektorer, sundhed, uddannelse og forbedring af kvinders forhold. Tidligere havde vi som donorlande vores egne programmer, vores egne projekter og vores eget samarbejde med myndighederne. Den situation er vi nu ved at arbejde os væk fra. I dag skal hele bistandsindsatsen gennemføres inden for en samlet ramme, hvor regeringer, parlamenter og folkelige bevægelser i udviklingslandene er dem, der i fællesskab definerer, hvad det er for mål, landet har, hvordan det vil nå disse mål, og hvordan vi, og andre lande der bistår, kan være med til at understøtte indsatsen. På en måde er vores handlefrihed som donorer på sæt og vis blevet begrænset. Vi kan ikke længere som tidligere gå ud og sige: Vi vil gerne lave det her, det synes vi er vigtigt. Nu er det blevet mere: Det her er vigtigt for det pågældende udviklingsland. Det har man taget politisk stilling til, vil Danmark være med? og hvis Danmark er med her, så er vi også bundet op på de prioriteter, som det pågældende land selv har lagt. 50 Dette sagt, så har vi naturligvis fortsat vore egne erfaringer, viden og holdninger at bidrage med i gennemførelsen af udviklingslandenes planer.

10 Værdien heraf skal ikke undervurderes. Et afgørende eksempel herpå er indsatsen for kvinders rettigheder. Kvinders adgang til at deltage i samfundet på lige fod med mænd er helt afgørende. Kvinder har som fuldgyldige individer de samme rettigheder som mænd til at være borgere i samfundet, til at deltage som erhvervsaktive og til at få tilgodeset deres behov. Det er en ret, som er vigtig ud fra en ligestillingsbetragtning. Men der er selvfølgelig også et andet element, som hedder kvinder som en ressource. Kvinder er en meget stærk ressource, som selvfølgelig skal aktiveres for at drive samfundene frem, for at øge produktionen og for at skabe den nødvendige økonomiske vækst. Inddragelsen af kvinder er vigtig for den måde, vi i det hele taget konstruerer vores bistandssamarbejde på. Når vi går ind i at støtte en sektor, sikrer vi, at der bliver taget højde for køns aspektet. Når man fx ser DANIDA-finansierede anlægsarbejder og vejprogrammer, kan det virke lidt overvældende at se en masse kvinder, som udfører hårdt fysisk arbejde. Man glemmer, at kvinderne i forvejen er vant til endog meget krævende fysisk arbejde, de er bare ikke vant til at få penge for det. Dermed bliver vejarbejdet egentligt grænseoverskridende og bidrager til at trække kvinderne ud af subsistensøkonomien og bringe dem ind i en pengeøkonomi, hvor de får indtægter og derved nye økonomiske muligheder. Det samme kan man sige om programmerne med mikrolån, som bl.a. er en meget central del af de danske landbrugssektorprogrammer. Ved at låne ud til kvinder, som ønsker at starte en lille produktion det kan være en lokal sæbeproduktion eller en beskeden landbrugsproduktion skaber man en økonomisk platform for, at de også kan blive en del af pengeøkonomien. Det har selvfølgelig en afgørende betydning. Der er ting, kvinderne lige pludselig kan købe til dem selv og til deres børn, og som hidtil har været lukket land. De får nogle muligheder, også for at hævde sig selv i den familiesituation, de befinder sig i. Det skaber en form for frigørelse, som på et helt basalt niveau er med til at styrke kvindernes placering i samfundet. Det betyder, at vi når vi fi nansierer programmer og projekter i fx Tanzania eller Uganda hele tiden er opmærksomme på, hvilken betydning det har for ligestillingen. Er det noget, der er med til at frigøre kvinder som ressource og styrke de rettigheder, som kvinder har, eller er det tværtimod noget, som vil kunne risikere at gå den modsatte vej? Uddannelse og sundhed DEN NY VERDEN 2005: Målene og dansk udviklingspolitik Uddannelse er ikke alene et mål i sig selv uddannelse har en omfattende indflydelse på udviklingsprocessen som sådan. Derfor har Dan- 51

11 DEN NY VERDEN 2005:1 Carsten Staur mark de seneste år besluttet at udvide indsatsen på uddannelsesområdet betydeligt. Vi bestræber os på at sikre den nødvendige balance mellem kvalitative og kvantitative elementer i vores bidrag til udvikling af uddannelsessektoren. Det indebærer bedre adgang til uddannelse gennem etablering af tilstrækkelige skolefaciliteter og forbedring af uddannelserne, hvad angår såvel indhold som kvalitet. Konkret kan det for eksempel dreje sig om forbedrede læseplaner, mere kompetenceudvikling af lærere og kapacitetsopbygning på alle niveauer i uddannelsessystemet. I denne sammenhæng er institutionel kapacitetsopbygning særlig vigtig for at nå de langsigtede mål om bæredygtighed. Vi regner med i 2008 at allokere omkring 15% af den danske bilaterale bistand til uddannelse. Fra 2007 vil uddannelsessektoren være den største enkeltsektor i dansk bilateral bistand. Til den tid vil vi være godt i gang med de fem nye bilaterale uddannelsessektorprogrammer, som er besluttet iværksat i Benin, Burkina Faso, Bolivia, Nicaragua og Bhutan. Der er i forvejen uddannelsesprogrammer i programsamarbejdslandene Mozambique, Nepal og Zambia. Desuden er der uddannelsesprogrammer i Afghanistan og Sydafrika. Multilateralt fortsætter Danmark med at støtte uddannelsesbistand gennem blandt andre UNICEF, Verdensbanken og UNESCO. Tre ud af de otte 2015-mål 4, 5 og 6 handler om sundhed. Det drejer sig hovedsagelig om at nedsætte dødeligheden blandt gravide og fødende, at bekæmpe hiv/aids og andre smitsomme sygdomme og at nedbringe børnedødeligheden. Forbedring af sundhedsforhold, herunder kampen mod hiv/aids, og befolkningsspørgsmål udgør hovedmålene i regeringens vision for nye prioriteter i den danske udviklingsbistand : Sikkerhed, vækst udvikling, der blev fremlagt i august Det afspejler også den vægt, som den danske regering tillægger opnåelsen af 2015 Målene. Den danske bistand på sundhedsområdet er fokuseret på at opbygge stærke nationale systemer, som er i stand til at stille helt basale sundhedsydelser til rådighed for befolkningerne. Velfungerende sundhedssystemer på centralt og regionalt niveau er en forudsætning for både basal sundhedspleje og for mere sygdomsspecifikke programmer. Selv om seksuel og reproduktiv sundhed på grund af den stigende modstand herimod i nogle lande ikke nævnes direkte i 2015 Målene, anser Danmark ligeledes gennemførelsen af handlingsprogrammet fra befolkningskonferencen i Cairo i 1994 som centralt for at nå 2015 Målene. 52 Vi støtter sundhedssektoren i syv af de femten programsamarbejdslande. Støtten kanaliseres gennem nationale sektorprogrammer og tager fat på

12 emner som sundhedssektorreform og regional sundhedspleje. I 2003 gik 11% af den danske bilaterale støtte til sundhed, og dette tal forventes at stige til 12% i Hiv/aids-epidemien påvirker i stadigt stigende grad udviklingsudsigterne for de hårdest ramte lande, specielt i det sydlige Afrika, hvor Danmark især har fokuseret sin bistand. Epidemiens indflydelse understreger behovet for at tage bredt baserede strategier i anvendelse i kampen mod hiv/aids ikke kun rettet mod sundhedssektoren, men også mod andre nøglesektorer som uddannelse, landbrug og infrastruktur. Denne bredt baserede multisektor-tilgang er udgangspunktet for den danske bistandsstrategi i kampen mod hiv/aids. De nationale planer for bekæmpelse af hiv/aids udgør grundlaget for danskstøttede programmer. Derudover holder Danmark fast i, at aktiviteter på landeniveau skal være velkoordinerede for at undgå overlappende programmer og høje administrationsomkostninger for de nationale myndigheder. Danskstøttede aktiviteter inden for både hiv/aids og reproduktiv sundhed fokuserer på kvinder og unge. Et eksempel er støtte til reproduktiv sundhed inden for sundhedssektorprogrammet i Mozambique, hvor særlige ungdomsvenlige klinikker er blevet etableret. Regeringen har besluttet at øge den bilaterale indsats i kampen mod hiv/aids ved at allokere yderligere 40 mio. kr. årligt i perioden 2005 til Danmark er også en stor bidragyder til flere internationale organisationer, som arbejder med hiv/aids såsom WHO, UNFPA, UNAIDS og Den Globale Fond. Regeringen har besluttet at allokere yderligere 45 mio. kr. i 2005 til arbejde inden for sundhed og befolkningsudvikling gennem FN og andre internationale organisationer, med særligt fokus på kampen mod hiv/aids og seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder. FN vurderer chancerne for succes i 2005 På det kommende FN-topmøde i september 2005 er det meningen, at stats- og regeringscheferne skal drøfte, hvordan det foreløbigt er gået med at gennemføre Årtusindeerklæringen. Det indebærer en drøftelse af en bred vifte af sikkerhedspolitiske, menneskeretlige og udviklingsspørgsmål foruden alle spørgsmålene om reformer af FN-systemet. Fra dansk side arbejder vi for at styrke FN s evne til at håndtere krisesituationer, herunder ikke mindst i Afrika, hvor de meget skrøbelige udviklingsperspektiver i høj grad afhænger af, at man kan få styr på de mange konflikter, der hærger eller truer med at hærge kontinentet. Det DEN NY VERDEN 2005: Målene og dansk udviklingspolitik 53

13 DEN NY VERDEN 2005:1 Carsten Staur 54 danske medlemskab af FN s sikkerhedsråd fra 1. januar 2005 skal bl.a. bruges til at fremme disse spørgsmål. På udviklingssiden er der næppe tvivl om, at stats- og regeringscheferne vil kunne konkludere, at 2015 Målene sandsynligvis nås globalt. Det sørger alene udviklingen i verdens to folkerigeste lande, Indien og Kina, for. Fra dansk side vil vi imidlertid stå fast på, at 2015 Målenes gennemførelse ikke med mening alene kan anskues globalt. De ekstremt fattige afrikanske lande syd for Sahara har ingen umiddelbar gavn af, at udviklingen i Kina og Indien går så stærkt. Man må nødvendigvis se på udviklingen i de enkelte lande, og ikke mindst inden for rammerne af EU s forberedelse af topmødet vil Danmark udfolde ganske betydelige anstrengelser for, at fokus også i de kommende ti år frem mod målstregen i 2015 bliver rettet mod at få Afrika med. Samtidig vil vi gøre en ekstra indsats for at bidrage konstruktivt til analysen af, hvordan man kan mobilisere de nødvendige ressourcer til at nå målene globalt. FN s egne analyser viser, at hvis man udelukkende sætter sin lid til, at udviklingsprocessen skal finansieres gennem en forøgelse af den statslige udviklingsbistand, vil det betyde, at denne skal øges med op til 125 mia. dollar årligt i forhold til de 68 mia. dollar årligt, den udgør i dag. Det vil sige op til en tredobling af bistanden, hvilket i øvrigt ikke engang tilnærmelsesvis vil bringe bistanden op på 0,7% af donorlandenes globale BNI. Sachs-rapporten fra december 2004 dokumenterer, at den samlede internationale udviklingsbistand til opfyldelse af 2015 Målene må bringes op på 0,54% af BNI, hvis vi på globalt plan skal gøre os håb om at opfylde målene. Det er ikke urealistisk, at EU-landene vil kunne løfte denne opgave, men det vil kræve en høj grad af politisk vilje at nå til enighed herom. Danmark vil selvsagt arbejde herfor. Men selv hvis EU-landene lever op til målsætningerne i Sachs-rapporten, vil dette ikke være nok. Også andre donorlande, og ikke mindst USA og Japan, må tage udfordringen op. Fra EU s side må vi presse på for at sikre dette, vel vidende at der ikke eksisterer nogen internationale mekanismer, der kan gennemtvinge den markante forøgelse af udviklingsbistanden, som der er behov for. Så samtidig med, at vi presser på for at få andre rige lande til at øge bistanden, må vi også tænke kreativt. Og omhyggeligt vurdere hvilke andre muligheder, der eksisterer for at øge omfanget af den internationale udviklingsfinansiering. Øget liberalisering af verdenshandelen, effektivisering af bistanden gennem bedre samarbejde og øget harmonisering, bedre brug af overførselsindkomster fra diasporaer, mobilisering af udviklings-

14 landenes egne ubrugte ressourcer ja, sågar et internationalt lotteri og internationale afgifter er mulige brikker i dette puslespil. Mulighederne er mange, og vi vil meget nøje analysere dem alle og flere til inden topmødet i september. Skal målene nås, også i Afrika, må der på 2005-topmødet bygges bro og skabes konsensus om midlerne ikke graves grøfter. Det vil være en vigtig opgave for Danmark at bidrage hertil. Manuskriptet er afsluttet primo januar Carsten Staur, udenrigsråd, ambassadør og chef for Sydgruppen (DANIDA) i Udenrigsministeriet. DEN NY VERDEN 2005: Målene og dansk udviklingspolitik 55

15 DEN NY VERDEN 2005:1 Carsten Staur 56

Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand

Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand Policy Advice Maj 2015 Hvis meningsmålingerne holder, vil der efter folketingsvalget være et politisk flertal - bestående af Venstre, Liberal Alliance og Dansk

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Notat

UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Notat UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 22.-23. november 2004 Notat 1. Effektiviteten af EU s eksterne aktioner

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om harmonisering og tilpasning af Danmarks bilaterale bistand til programsamarbejdslandene.

Notat til Statsrevisorerne om beretning om harmonisering og tilpasning af Danmarks bilaterale bistand til programsamarbejdslandene. Notat til Statsrevisorerne om beretning om harmonisering og tilpasning af Danmarks bilaterale bistand til programsamarbejdslandene November 2008 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING Indledning 1. Den Europæiske Union giver sin uforbeholdne støtte til De Forenede Nationer, er fast besluttet på at værne

Læs mere

Tidligere gik bevillingerne især til asiatiske lande, men på det seneste har Afrika overhalet Asien som største modtager.

Tidligere gik bevillingerne især til asiatiske lande, men på det seneste har Afrika overhalet Asien som største modtager. 2. juni 2006 af Frithiof Hagen direkte tlf. 3355 7719 BLANDEDE KREDITTER: Resumé: BEHOV FOR EN FORDOBLING AF RAMMEBELØBET Der har i de seneste år været en kraftig stigning i bevillingerne under ordningen

Læs mere

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober.

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober. Samrådsspørgsmål Æ: Ministeren bedes redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Washington den 11. - 13. oktober 2008 Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om

Læs mere

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Resumé Baggrund I slutningen af 1990érne afløstes betalingsbalancebistand og bistand til strukturtilpasning gradvis af budgetstøtte. I de

Læs mere

WTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne

WTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne IP/04/622 Bruxelles, den 10. maj 2004 WTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne For at tilføre WTO-forhandlingerne under Doha-udviklingsdagsordenen

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

grin? indsats mod aids Er Danmarks i verden helt til En statusrapport over Danmarks aids-indsats 2006 TEGNING I ROALD ALS

grin? indsats mod aids Er Danmarks i verden helt til En statusrapport over Danmarks aids-indsats 2006 TEGNING I ROALD ALS Er Danmarks indsats mod aids grin? i verden helt til En statusrapport over Danmarks aids-indsats 2006 TEGNING I ROALD ALS A I D S - F O N D E T ı I B I S ı F O L K E K I R K E N S N Ø D H J Æ L P H u m

Læs mere

FRA RØDE NÆSER...TIL RØDE ØRER

FRA RØDE NÆSER...TIL RØDE ØRER - Danmarks indsats mod aids skal under lup FRA RØDE NÆSER...TIL RØDE ØRER TEGNING I ROALD ALS A I D S - F O N D E T ı I B I S ı F O L K E K I R K E N S N Ø D H J Æ L P H u m o r m o d A i d s ı L i l l

Læs mere

Offentlige Private Partnerskaber i udviklingssamarbejdet. Oplæg til fem nye programmer

Offentlige Private Partnerskaber i udviklingssamarbejdet. Oplæg til fem nye programmer Offentlige Private Partnerskaber i udviklingssamarbejdet Oplæg til fem nye programmer Indhold Forord af udenrigsministeren...1 1. Regeringens initiativ følger op på internationale forpligtelser...2 2.

Læs mere

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15 Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 327 Offentligt Uofficiel oversættelse af Copenhagen Accord Foreløbig uredigeret udgave Partskonferencen Beslutning -/CP.15 tager Københavnssaftalen

Læs mere

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

International Partnership for Microbicides. 7,5 mio. kr. 2012-2013 06.35.02.11.41

International Partnership for Microbicides. 7,5 mio. kr. 2012-2013 06.35.02.11.41 UFT 104.c.100.b.. IPM. Ekstra generelt bidrag til International Partnership for Microbicides. International Partnership for Microbicides. 7,5 mio. kr. 2012-2013 2002: 2,0 mio. kr., 2003: 3,0 mio. kr.,

Læs mere

1. Introduktion. 2. Personlig information. Navn. E-mail adresse. Parti. nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj. Kære Folketingskandidat

1. Introduktion. 2. Personlig information. Navn. E-mail adresse. Parti. nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj. Kære Folketingskandidat 1. Introduktion Kære Folketingskandidat Sex & Samfund laver i samarbejde med avisen 24timer denne spørgeskemaundersøgelse om folketingskandidaternes holdninger til sex, seksuel sundhed og seksuelle rettigheder.

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand Af: Tobias Clausen, Policy Assistant, IBIS og Oliver Graner Sæbye, Policy & Research Officer, IBIS, November 2012 Hvert år forsvinder hundredvis

Læs mere

ÆVENTION RETTIGHEDER POLITIK FØDSEL SEKSUALUNDERVISNING KONDOM SEX & SAMFUNDS INTERNATIONALE ARBEJDE

ÆVENTION RETTIGHEDER POLITIK FØDSEL SEKSUALUNDERVISNING KONDOM SEX & SAMFUNDS INTERNATIONALE ARBEJDE SEKSUALITET RETTIGHEDER SEX & POLITIK REGERINGER R MÆND UNGE REGERINGER SUNDHEDSYDELSER RETTIGHEDER AVIDITETER MØDREDØDELIGHED ABORT PRÆVENTION ÆVENTION RETTIGHEDER POLITIK FØDSEL SEKSUALUNDERVISNING KONDOM

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-26

ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udviklingsudvalget 30.4.2010 PE441.160v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 (PE441.159v01-00) om EU s holdning i forbindelse med G20-topmødet i Toronto AM\814973.doc PE441.160v01-00

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder. fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder. fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder 2002/0052(COD) 16. september 2002 UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder til Udvalget om Udvikling

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Europaudvalget 2004-05 (1. samling) EUU Alm.del Info Note 28 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 6.8.2014 UDKAST TIL BETÆNKNING om de sociale og økonomiske følger af fejlernæring i AVS-landene Ordførere: Alban

Læs mere

FN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER

FN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER Juni 216 FN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER AF CHEFKONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK OG ANALYTIKER STANISLAV STANCHEV, STAN@DI.DK Danske virksomheder er blandt de bedste i verden til at vinde FN-kontrakter

Læs mere

16/05. Beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene

16/05. Beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene 16/05 Beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene Beretning fra rigsrevisor fremsendt til Folketinget i henhold til 18, stk. 1, i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. KØBENHAVN 2006

Læs mere

REGERINGENS UDVIKLINGSPOLITISKE PRIORITETER. Plan til udgiftsrammer for bistandssamarbejdet for 2010-2014

REGERINGENS UDVIKLINGSPOLITISKE PRIORITETER. Plan til udgiftsrammer for bistandssamarbejdet for 2010-2014 REGERINGENS UDVIKLINGSPOLITISKE PRIORITETER Plan til udgiftsrammer for bistandssamarbejdet for 2010-2014 August 2009 REGERINGENS UDVIKLINGSPOLITISKE PRIORITETER Plan til udgiftsrammer for bistandssamarbejdet

Læs mere

[Finanslov 2016] Finansloven for 2016 offentliggjort med oversendelse af ændringsforslaget. Lang proces og krævet svære valg.

[Finanslov 2016] Finansloven for 2016 offentliggjort med oversendelse af ændringsforslaget. Lang proces og krævet svære valg. Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 64 Offentligt BUDSKABER Møde i Udenrigsudvalget den 10. december 2015 Orientering om ny strategi for udviklingspolitik Det talte ord gælder [Finanslov

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 5. februar 2010

UDENRIGSMINISTERIET Den 5. februar 2010 Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 57 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 5. februar 2010 Center for Udviklingspolitik HUC, j.nr. 46.Haiti.5.b. Talepunkt til brug for udviklingsministeren

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Den danske ordning for blandede kreditter blev etableret i 1993 med et årligt rammebeløb på 300 mill.kr. til rentestøtte m.v.

Den danske ordning for blandede kreditter blev etableret i 1993 med et årligt rammebeløb på 300 mill.kr. til rentestøtte m.v. i:\maj-2001\udv-a-05-01.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 7719 RESUMÈ 29. juni 2001 BLANDEDE EKSPORTKREDITTER: EN SUCCES Den danske ordning for blandede kreditter blev etableret i 1993 med

Læs mere

Fempunktsplan for styrket anti-korruptionsindsats i Afghanistan

Fempunktsplan for styrket anti-korruptionsindsats i Afghanistan Fempunktsplan for styrket anti-korruptionsindsats i Afghanistan De fem elementer i planen er: 1. Etablering af en taskforce på ambassaden i Kabul for at styrke anti-korruptionsarbejdet og udvikle et særskilt

Læs mere

DEN NY VERDEN 2007:3 We ll always have Paris

DEN NY VERDEN 2007:3 We ll always have Paris DEN NY VERDEN 2007:3 We ll always have Paris 1 Ib Petersen Øget effektivitet i bistanden er nødvendig for at nå 2015-målene Bedre resultater i bistandssamarbejdet kædes i stigende grad sammen med øget

Læs mere

Få hindringer på de nære eksportmarkeder

Få hindringer på de nære eksportmarkeder ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juni 215 Få hindringer på de nære eksportmarkeder Danske virksomheder oplever få hindringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslande og emerging markets uden

Læs mere

Produktion og efterspørgsel efter landbrugsvarer i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk

Produktion og efterspørgsel efter landbrugsvarer i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk Produktion og efterspørgsel efter landbrugsvarer i fremtiden Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem 9 og 10 mia. (måske) Middelklassen

Læs mere

Danidas årsberetnin g

Danidas årsberetnin g 04 Danidas årsberetnin g Produktion 2005 Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 DK 1448 København K Danmark Telefon: 33 92 00 00 Fax: 32 54 05 33 Email: um@um.dk Internet:www.um.dk Design og tryk: Schultz

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

Overordnede konklusioner

Overordnede konklusioner Hvad er Seksuel og Reproduktiv Sundhed og Rettigheder? Reproduktiv sundhed dækker i bred forstand over mental og social velfærd igennem hele livet relateret til reproduktion- Reproduktive rettigheder er

Læs mere

Et kærligt hjem til alle børn

Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...

Læs mere

POLITISK OPLÆG NY UDVIKLINGS- BISTAND SEPTEMBER 2013 BEDRE FOKUS MERE SAMMENHÆNG KLARE PRINCIPPER

POLITISK OPLÆG NY UDVIKLINGS- BISTAND SEPTEMBER 2013 BEDRE FOKUS MERE SAMMENHÆNG KLARE PRINCIPPER POLITISK OPLÆG NY UDVIKLINGS- BISTAND SEPTEMBER 2013 BEDRE FOKUS MERE SAMMENHÆNG KLARE PRINCIPPER INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Udviklingsbistanden skal reformeres 4 En mere fokuseret udviklingsbistand

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Europaudvalget 2004-05 (1. samling) EUU Alm.del Bilag 110 Offentligt

Europaudvalget 2004-05 (1. samling) EUU Alm.del Bilag 110 Offentligt Europaudvalget 2004-05 (1. samling) EUU Alm.del Bilag 110 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer 1 400.C.2-0 EUK 5. januar 2005 Til orientering

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder Uretfærdig middag Befolkning Vand Verdens befolkning har meget forskellige levevilkår. Du mærkede nogle af forskellene på din egen krop ved den uretfærdige

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

Doha: Hvad står der på spil?

Doha: Hvad står der på spil? SPEECH/06/407 Peter Mandelson EU-kommissær for handel Doha: Hvad står der på spil? Canada-UK Chamber of Commerce London, den 23, juni 2006 EU-kommissær Peter Mandelson giver i denne tale en nøgtern vurdering

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 11.01.2010 UDKAST TIL BETÆNKNING om klimaforandringernes økonomiske og finansielle indvirkning på AVS-staterne

Læs mere

2. Motiver og interesser i bistandssamarbejdet 28

2. Motiver og interesser i bistandssamarbejdet 28 Indhold Oversigt over figurer Oversigt over tabeller Anvendte forkortelser Forord 10 11 12 16 1. Indledning Strukturen i fremstillingen Gennemgående temaer 20 20 23 2. Motiver og interesser i bistandssamarbejdet

Læs mere

Udviklingsbistand: En epoke rinder ud

Udviklingsbistand: En epoke rinder ud Udviklingsbistand: En epoke rinder ud Efter mere end 50 år med traditionel udviklingsbistand fra de rige til de fattige lande er bistandsbegrebet under fundamental forandring. Der tales om et nyt paradigme,

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0803 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0803 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0803 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 15.12.2004 KOM(2004) 803 endelig BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om

Læs mere

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 60 Offentligt Danida UDENRIGSMINISTERIET DAC sektor: 150 Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien evalueringresumé 2009.07

Læs mere

Ligestillingsrapport 2013 fra. Udenrigsministeriet

Ligestillingsrapport 2013 fra. Udenrigsministeriet Ligestillingsrapport 2013 fra Indledning Rammen for arbejdet med ligestilling i er på det personalepolitiske område vores ligestillingshandlingsplan, som blev udarbejdet i 2005. I forhold til ministeriets

Læs mere

Red Barnet Strategiske prioriteter 2016-2018

Red Barnet Strategiske prioriteter 2016-2018 Red Barnet Strategiske prioriteter 2016-2018 VORES FORMÅL Vi redder, beskytter og styrker de dårligst stillede børn i Danmark og resten af verden. VORES ORGANISATION Red Barnet Etableret i Danmark i 1945

Læs mere

VILJE TIL UDVIKLING. Regeringens udviklingspolitiske prioriteter

VILJE TIL UDVIKLING. Regeringens udviklingspolitiske prioriteter VILJE TIL UDVIKLING Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2011 August 2006 VILJE TIL UDVIKLING Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2011 August 2006 RESUMÉ Vilje til udvikling. Regeringen

Læs mere

2015 Målene. Statusrapport for Danmark

2015 Målene. Statusrapport for Danmark 2015 Målene Statusrapport for Danmark 2004 2015 Målene Statusrapport for Danmark 2004 Forord AF BERTEL HAARDER MINISTER FOR INTEGRATION OG UDVIKLING FN's Årtusindeerklæring, som blev vedtaget af stats-

Læs mere

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde.

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde. Oplæg af forsvarsminister Søren Gade på Venstres antiterrorkonference Fredag d. 27. januar 2006 kl. 9.30-15.30 Fællessalen på Christiansborg Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 293 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 293 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 293 Offentligt Notat Juridisk kontor Landområdet J.nr. 406-00041 Ref. CHP/LWE Dato: 6. marts 2006 Notat om Biodiversitetskonventionens 8. partskonference

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Bilag 134 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Bilag 134 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Bilag 134 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240

Læs mere

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Vores hovedbudskab Danmark spillede frem mod Accra en afgørende rolle i at sætte demokratisk ejerskab og civilsamfundets

Læs mere

Danske virksomheder spiller vigtig rolle i at nå FN s mål for bæredygtighed

Danske virksomheder spiller vigtig rolle i at nå FN s mål for bæredygtighed INDSIGT Indsigt går i dybden med et aktuelt tema. Denne gang FN s mål for bæredygtighed. Du kan abonnere særskilt på Indsigt som nyhedsbrev på di.dk/indsigt Af Nanna Bøgesvang Olesen, nabo@di.dk Konsulent

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

Hvad er børnearbejde?

Hvad er børnearbejde? Hvad er børnearbejde? 1 Børns arbejde er at gå i skole og udvikle sig. Det er den holdning, der de seneste år, har vundet stærkt frem i vores del af verden. Selvfølgelig ved vi, at der også hos os er problemer

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET SVAR PÅ SPØRGSMÅL TIL KOMMISSÆR CATHERINE ASHTON

EUROPA-PARLAMENTET SVAR PÅ SPØRGSMÅL TIL KOMMISSÆR CATHERINE ASHTON DA EUROPA-PARLAMENTET SVAR PÅ SPØRGSMÅL TIL KOMMISSÆR CATHERINE ASHTON Del B specifikke spørgsmål 1. Meddelelsen om det globale Europa betragtes som Kommissionens politiske erklæring om international handel

Læs mere

EU, Danmark og det globale kapløb om viden

EU, Danmark og det globale kapløb om viden Organisation for erhvervslivet 14. april 29 EU, og det globale kapløb om viden AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK og KONSULENT TORSTEN ASBJØRN ANDERSEN, TNA@DI.DK Et konkurrencedygtigt kræver et

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

Notat om. Statsrevisorernes besigtigelser i Vietnam og Thailand 3. - 13. marts 2006

Notat om. Statsrevisorernes besigtigelser i Vietnam og Thailand 3. - 13. marts 2006 Finansudvalget FIU alm. del - Bilag 162 Offentligt Notat om 14. juni 2006 Statsrevisorernes besigtigelser i Vietnam og Thailand 3. - 13. marts 2006 Efter en besigtigelsesrejse afgiver statsrevisorerne

Læs mere

10416/16 hsm 1 DG B 3A

10416/16 hsm 1 DG B 3A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. juni 2016 (OR. en) 10416/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne SOC 417 GENDER 28 ANTIDISCRIM 40 FREMP 118

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414. EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2008/2171(INI) 11.11.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 Johan Van Hecke (PE414.231v01-00) Samhandel og økonomiske forbindelser med Kina (2008/2171(INI)) AM\752442.doc

Læs mere

Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt S AM L E N OT AT 8. november 2006 J.nr. Ref. SVF/PEN Energidelen af rådsmøde (Transport, Telekommunikation og Energi) den 23. november

Læs mere

FN og verdenssamfundet står overfor store globale udfordringer. Gennem. de senere år er antallet af flygtninge og fordrevne vokset, så vi i dag står

FN og verdenssamfundet står overfor store globale udfordringer. Gennem. de senere år er antallet af flygtninge og fordrevne vokset, så vi i dag står Udenrigsudvalget 2016-17 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 103 Offentligt BUDSKABER Samrådsspørgsmål J: Reformer i FN Åbent Samråd i Udenrigsudvalget den 7. februar 2017 Taletid: 10-12 minutter Samrådsspørgsmål:

Læs mere

Ulla Tørnæs, Udviklingsminister

Ulla Tørnæs, Udviklingsminister Fra MÅL til resultater i dansk udviklingsbistand Regeringen har gjort det til sin mærkesag at opnå bedre resultater for hver bistandskrone. Det handler i høj grad om at effektivisere og fokusere bistanden.

Læs mere

Europaudvalget 2016 Uformelt møde i Det Europæiske Råd 7/3-16 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2016 Uformelt møde i Det Europæiske Råd 7/3-16 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2016 Uformelt møde i Det Europæiske Råd 7/3-16 Bilag 2 Offentligt Det Europæiske Råd Bruxelles, den 7. marts 2016 (OR. en) SN 28/16 NOTE Vedr.: Erklæring fra EU's stats- og regeringschefer

Læs mere

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt Udenrigsudvalget 2015-16 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt BUDSKABER Samrådsspørgsmål A: Redegørelsen for dansk implementering af verdensmålene nationalt og i udviklingspolitikken Samråd

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 15.4.2015 2014/2236(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om socialt iværksætteri og social innovation til bekæmpelse af arbejdsløshed

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 19.10.2011 AP/101.079/AA1-24 ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 Udkast til betænkning Amadou Ciré Sall (Senegal) og

Læs mere

The DAC Journal: Development Co-operation - 2004 Report - Efforts and Policies of the Members of the Development Assistance Committee Volume 6 Issue 1

The DAC Journal: Development Co-operation - 2004 Report - Efforts and Policies of the Members of the Development Assistance Committee Volume 6 Issue 1 The DAC Journal: Development Co-operation - 2004 Report - Efforts and Policies of the Members of the Development Assistance Committee Volume 6 Issue 1 Summary in Danish DAC Journalen: Udviklingssamarbejde

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2016 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN DANSK VELSTANDSUDVIKLING HOLDER TRIT Dansk økonomi har siden krisen i 2008 faktisk præsteret en stigning i velstanden, der er lidt højere end i Sverige og på

Læs mere

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3391 - udenrigsanliggender Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3391 - udenrigsanliggender Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3391 - udenrigsanliggender Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, sagsnr: 2015-245 Center for Europa og Nordamerika Den 12. maj 2015 Rådsmøde (udenrigsanliggender - udvikling)

Læs mere

Socialdemokraternes ordførertale Ved 1. behandling af budget 2013-2016

Socialdemokraternes ordførertale Ved 1. behandling af budget 2013-2016 Socialdemokraternes ordførertale Ved 1. behandling af budget 2013-2016 Ved Lotte Cederskjold, Politisk ordfører (S) (Det talte ord gælder) Indledning Aarhus er en dejlig by, og jeg er stolt af at være

Læs mere

Prioriteter for Danmarks miljøindsats i udviklingslandene

Prioriteter for Danmarks miljøindsats i udviklingslandene U DENRIGSMINISTERIET Danida Prioriteter for Danmarks miljøindsats i udviklingslandene Foto: Mikkel Østergaard Prioriteter for Danmarks miljøindsats i udviklingslandene 1 Del 1: Miljø i udviklingslandene

Læs mere

Bekendtgørelse om overenskomster angående dansk udviklingssamarbejde

Bekendtgørelse om overenskomster angående dansk udviklingssamarbejde BKI nr 21 af 06/07/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 7. januar 2017 Ministerium: Udenrigsministeriet Journalnummer: Udenrigsministeriet, j.nr. UDV. j.nr. 104.Dan.1. Senere ændringer til forskriften BKI nr

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om Danmarks bistand til Tanzania. Juni 2010

Beretning til Statsrevisorerne om Danmarks bistand til Tanzania. Juni 2010 Beretning til Statsrevisorerne om Danmarks bistand til Tanzania Juni 2010 BERETNING OM DANMARKS BISTAND TIL TANZANIA Indholdsfortegnelse I. Introduktion og resultater... 1 II. Indledning... 6 A. Baggrund...

Læs mere

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V 1. marts 2012 Den samlede danske frøbranches høringssvar på forslag til lov om ændring af lov om afgift af bekæmpelsesmidler Indsendes

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk

Læs mere

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. april 2005 Med henblik

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om International Handel 9.11.2012 2012/2225(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om vækst i udviklingslande via handel og investeringer (2012/2225(INI)) Udvalget om International

Læs mere

Vedr. udkast til "Malaysian-Danish Country Programme for Environmental Assistance, 2002-2006"

Vedr. udkast til Malaysian-Danish Country Programme for Environmental Assistance, 2002-2006 DANCED - Miljøstyrelsen Att. Einar Jensen Strandgade 29 1401 København K København, den 4. maj 2001 Vedr. udkast til "Malaysian-Danish Country Programme for Environmental Assistance, 2002-2006" Tak for

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

Komparativt syn på Danmarks og Norges mikrofinans sektor

Komparativt syn på Danmarks og Norges mikrofinans sektor Konklusion Komparativt syn på s og s mikrofinans sektor For både den danske og norske sektor gør de samme tendenser sig gældende, nemlig: 1. Private virksomheders engagement i mikrofinans har været stigende.

Læs mere

Sammenfatning af evaluering af Paris-erklæringens gennemførelse (første fase)

Sammenfatning af evaluering af Paris-erklæringens gennemførelse (første fase) Finansudvalget (2. samling) FIU alm. del - 6 Bilag 7 Offentligt Notits Udenrigsministeriet Sydsøjlen Til: J.nr.: 104.A.1.e.62. + 104.A.1.e.72. CC: Fra: Emne: EVAL (med bidrag fra UDV vedr. Udenrigsministeriets

Læs mere

EU som udviklingsaktør

EU som udviklingsaktør EU som udviklingsaktør Og EU s fælles landbrugspolitik efter 2013? Laust Leth Gregersen, sekretariatsleder llg@concorddanmark. CONCORD Concord Europe: 1600 udviklings- og nødhjælps-ngoer 18 internationale

Læs mere

Analyse 8. november 2013

Analyse 8. november 2013 Analyse 8. november 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Afrika: potentialer for dansk landbrug Stigende efterspørgsel for fødevarer Over

Læs mere

Strategi og handlingsplan Ulandsforeningen Diálogos 2009

Strategi og handlingsplan Ulandsforeningen Diálogos 2009 Strategi og handlingsplan Ulandsforeningen Diálogos 2009 Generelt Foreningen bygger på et humanistisk grundsyn. Den er uafhængig af politiske, religiøse og økonomiske interesser. Foreningens formål er

Læs mere

Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt

Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt Spørgsmål 9 dels Indien laves en formulering, der sikrer, at miljøproblemer, og ikke mindst klimaproblemerne kommer til at spille en vigtig

Læs mere