Resultatkontrakt 2015

Transkript

1 Resultatkontrakt 2015

2 Indhold Miljøministeriets koncernstrategi... 3 Introduktion til Naturstyrelsens kerneopgaver... Naturstyrelsens udmøntning af koncernstrategien... 5 Påtegning... 6 Strategiske mål og succeskriterier for Bilag 1: Miljøministeriets koncernfælles målhierarki... 1 Bilag 2: Miljøministeriets strategiske pejlemærker og koncernmål Resultatkontrakt 2015

3 Miljøministeriets koncernstrategi Miljøministeriets koncernledelse har i 201 fastlagt en fælles mission, vision og strategi - en koncernstrategi - med det formål at sikre, at vi i Miljøministeriet fokuseret og sammenhængende tager fat på og får løst de udfordringer, vi har foran os. Koncernstrategien er ministeriets fælles værktøj, som understøtter målet om en ambitiøs, effektiv og resultatskabende miljøpolitik. Koncernstrategien sætter retning og den prioriterer, hvilke områder Miljøministeriet som helhed - og ministeriets enkelte institutioner - særligt skal arbejde med. Den sikrer, at vi prioriterer vores ressourcer, så miljøministerens hovedprioriteter understøttes. Foruden den fælles mission og vision består koncernstrategien af 8 koncernstrategiske pejlemærker og 20 underliggende koncernmål, der fastsætter mål og hovedprioriteter for ministeriets arbejde med et 1 - års sigte. Det samlede koncernfælles målhierarki fremgår af bilag 1 og 2. Koncernstrategiens pejlemærker, koncernmål er omsat i en række institutionsspecifikke mål for de enkelte institutioner, som definerer de væsentligeste prioriterede indsatsområder for I de institutionsspecifikke mål konkretiseres det dermed, hvordan institutionen bidrager til at indfri de fælles koncernmål. Resultatkontrakt

4 Introduktion til Naturstyrelsens kerneopgaver Naturstyrelsen arbejder for at natur og mennesker trives. Vi er som myndighed ansvarlig for den overordnede regulering af naturbeskyttelse, natur- og vandforvaltning, klimatilpasning samt fysisk planlægning i byer og det åbne land. Vi varetager endvidere driften af de statslige skov- og naturarealer, og understøtter flersidige formål med fokus på friluftsliv og naturbeskyttelse. Under hensyn til disse forhold gennemføres en økonomisk rentabel arealdrift. Vi stræber efter at være en troværdig og professionel faglig institution, der leverer rådgivning og afgørelser af høj kvalitet og bidrager til at styrke administrationsgrundlaget for andre miljømyndigheder. Vi fokuserer ressourcerne på vores kerneopgaver og på at skabe værdi. Naturstyrelsen samarbejder med og inddrager miljøområdets interessenter, store som små. Det er nødvendigt for at levere politikudvikling og forvaltning af høj faglig kvalitet. Vi har et helhedssyn, hvor vi arbejder på tværs af Miljøministeriet, centraladministrationen og den offentlige sektor med tidlig inddragelse af andre offentlige myndigheder i tværgående sager. I 2015 arbejder vi bl.a. med udfoldelsen af Naturplan Danmark, hvor fundamentet for de mange projekter bliver støbt det kommende år. Forberedelsen og udrulning af vandplanernes 2. generation er en anden helt central opgave, ligesom natura 2000 planerne, som skal være klar inden årets udgang. Vi vil se på udviklingen af planlovens muligheder for at sætte gode rammer for vækst og udvikling i landets kommuner. Med baggrund i vækstaftalen fra 201 er der etableret en frivillig ordning, hvor vi giver tilskud til at udtage landbrugsjord af drift, og vi skal have færdiggjort grundvandskortlægningen inden årets udgang. Endvidere er der et fortsat fokus på flersidigheden i driften af de offentlige skov- og naturarealer, eksport af miljøløsninger, styrelsens internationale engagement mv. Resultatkontrakt 2015

5 Naturstyrelsens udmøntning af koncernstrategien Naturstyrelsens kerneopgaver falder særligt inden for følgende koncernmål. Miljøministeriet arbejder for rent vand, en balanceret udvikling af land og by og en rig og varieret natur med særlig strategisk fokus på Natura 2000, vandrammedirektivet og på at stoppe tilbagegangen i biodiversitet. (Koncernmål 1a) Miljøministeriet skaber borgernær velfærd; renere luft, forbrugerprodukter uden problematiske stoffer, udvikling af friluftsaktiviteter og målrettet klimatilpasning. (Koncernmål 1c) Miljøministeriet fremmer - under hensyntagen til et fortsat højt miljøbeskyttelsesniveau - vækst og beskæftigelse på strategisk udvalgte områder. (Koncernmål 2a) Miljøministeriet skaber frem mod 2020 en af Europas mest effektive offentlige miljøadministrationer for at understøtte en høj produktivitet i den offentlige og private sektor. (Koncernmål 2b) Miljøministeriet gennemfører ministeriets internationale strategi med fokus på kerneprioriteterne ressourceeffektivitet, vand, kemikalier og luft. (Koncernmål 3a) Naturstyrelsens institutionsmål har særlig fokus på ministeriets pejlemærke om natur og velfærd og er fordelt på cirka halvdelen af koncernmålene. Derudover medvirker Naturstyrelsen aktivt til opfyldelsen af de øvrige pejlemærker og koncernmål. Institutionsmålene har ud fra styrelsens store opgaveportefølje fokus på at bidrage til at opfylde koncernstrategien. Naturstyrelsen har endvidere et mål om udvikling af styrelsens faglige identitet samt koncernfælles mål om økonomistyring, trivsel og ministerbetjening. Samlet set har de valgte institutionsmål til formål at understøtte Miljøministeriet som en effektiv, fagligt stærk og troværdig organisation. Resultatkontrakt

6 Påtegning Resultatkontrakten indgås mellem Naturstyrelsen og Miljøministeriets departement og gælder for året Resultatkontrakten udgør en del af den samlede mål- og resultatstyring i Miljøministeriet. Resultatkontrakten er ikke retsligt bindende og tilsidesætter ikke ministerens beføjelser og ansvar. Ministeren har stadig det sædvanlige parlamentariske ansvar, og gældende lovgivning og hjemmelskrav, budget- og bevillingsregler, overenskomster osv. skal følges, med mindre der på sædvanlig måde er skaffet hjemmel til fravigelse. Resultatkontrakten ændrer ikke det almindelige over-/underordnelses forhold mellem departement og styrelse. Resultatkontrakten er i overensstemmelse med Finansministeriets vejledning og henstillinger for kontraktstyring. Status på resultatopfyldelsen og hermed forbundet ressourceforbrug skal rapporteres til departementet og koncernledelsen kvartalsvis eller når departementet i øvrigt anmoder herom. Statusrapporteringen skal følge departementets instrukser. Departementet kontrollerer målopfyldelse og kvalitet i afrapporteringen og melder tilbage til styrelsen med korrektionen, hvis det vurderes nødvendigt. Den endelige resultatopfyldelse i resultatkontrakten skal rapporteres i styrelsens årsrapport i overensstemmelse med Moderniseringsstyrelsens og departementets vejledninger. Direktøren har ansvaret for overholdelse og rapportering af resultatkontrakten. København den 5. december 201 København den 1. november Resultatkontrakt 2015

7 Strategiske mål og succeskriterier for 2015 Naturstyrelsens resultatkontrakt 2015 Kvartalsvise milepæle Koncernmål nr. Institutionsspecifikke mål (num m ereres fortløbende inden for pejlem ærket) Vægt i % 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal. kvartal Hvordan opgøres måles graden af målopfyldelse ved årets udgang? (på en skala fra pct.) Måltype (E, A, P, K) Kobling til Finanslovsmål Kvarta lsvis opfølgn ing Bemærkninger Koncernstrategisk pejlemærke 1. Vækst og udvikling af velfærd 38 1.a - Koncernm ål om Natur 1.1 Natursty relsen arbejder for rent v and til gav n for m ennesker og natur. De v æsentlige indsatser for de kom m ende 6 år fastlægges i de kom m ende v andom rådeplaner. Mål A: Sty relsen arbejder i sam arbejde m ed kom m uner og andre interessenter for, at et fagligt v elfunderet grundlag for endelige v andom rådeplaner for 2. planperiode (VP2) er klar decem ber Mål B: NST understøtter im plem enteringen af v andløbsindsatserne i VP1 aktiv iv t og følger op på frem driften, herunder sikrer afløb fra bev illinger. Mål C: I relation til arbejdet m ed VP2 udarbejder NST en kom m unikationsplan sam t en plan for at sam le op på de forskellige VP-indsatser. 6 A: Høringen af udkast til bekendtgørels er om indsatsprogra m m er og m iljøm ål sam t forslag til v andom rådep laner er iv ærksat. C: Kom m unikati onsplan v edr. VP2 sendes til DEP. A: Høring af udkast til bekendtgørels er og v andom rådep laner er afsluttet. A: Behandling af høringssv ar er afsluttet. C: Monitorerings plan v edr. VP2 indsatser sendes til DEP. A: Grundlaget for endelig v edtagelse af bekendtgørels er og v andom rådep laner er klar decem ber A: Grundlaget for endelig v edtagelse af bekendtgørelser og v andom rådeplaner er klar decem ber 201 5, og det m øder ikke v æsentlig faglig kritik fra forskningsinstitutionerne. Dette sv arer til en m ålopfy ldelse på 50 %. Ev entuel v æsentlig faglig kritik reducerer m ålopfy ldelsen efter en konkret v urdering. Hv er af de øv rige m ål (B og C) v ægter m ed hv er 25 pct. RENT VAND 1.a Koncernm ål om Natur 1.2 Natursty relsen følger op på Rigsrev isionens beretning og statsrev isorernes bem ærkninger om v andplanerne. Mål: NST tager de nødv endige initiativ er og tilpasser sine ressourcer til at løfte v andplanopgav erne tilfredsstillende. 6 Handleplan for opfølgning på Rigsrev ionens kritik frem sendes til DEP. Status på handleplan frem sendes til DEP. NST har udarbejdet en handleplan inkl. allokering af de nødv endige ressourcer. 1 00% m ålopfy ldelse sv arer til, at opgav erne i handleplanen for 2015 er løst inden årets udgang. RENT VAND 1 a Koncernm ål om natur 1.3 Natursty relsen arbejder for at forbedre m iljøtilstanden og den biologiske m angfoldighed i de danske hav om råder. Natur- og m iljøforbedringer bidrager til v ækstgrundlag for bæredy gtig produktion, bl.a. fiskeri. Indsatser for hav m iljøet sker inden for ram m erne af den danske hav strategi. Mål A: Hav strategiens indsatsprogram er udarbejdet inden udgangen af Mål B: NST udarbejder oplæg om de ønskede effekter og forslag til hv ordan disse kan følges i kom m ende resultatkontrakter. 3 A: A: Socioøkonom is ke analy ser af udv algte indsatser er igangsat. Interessentind dragelse er gennem ført. Indsatsprogra m m et har v æret forelagt ØU. A: Offentlig høring er igangsat. B: Oplæg om effektindikato rer aflev eres til DEP. A: A: Der er truffet politisk Hav strategien beslutning om er udarbejdet. indsatsprogram m et der danner grundlag for opnåelse af hav strategiens m iljøm ål. En endelig politisk beslutning udløser 80% m ålopfy ldelse. Manglende politisk beslutning udløser 0%. B: Oplæg om frem adrettede effektindikatorer v ægter m ed 20%. RENT VAND Resultatkontrakt

8 Kvartalsvise milepæle Koncernmål nr. Institutionsspecifikke mål (num m ereres fortløbende inden for pejlem ærket) Vægt i % 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal. kvartal Hvordan opgøres måles graden af målopfyldelse ved årets udgang? (på en skala fra pct.) Måltype (E, A, P, K) Kobling til Finanslovsmål Kvarta lsvis opfølgn ing Bemærkninger Koncernstrategisk pejlemærke 1. Vækst og udvikling af velfærd 38 1 a Koncernm ål om natur 1. Natursty relsen udarbejder i dialog m ed kom m uner, interesseorganisationer og lodsejere Natura 2000-planer for at sikre lev esteder for dy r og planter i de særligt besky ttede og v ærdifulde naturom råder (Natura 2000 om råder). Mål: Grundlaget for endelige Natura 2000 planer for 2. planperiode er klar i. kv artal A: Høringssv ar er m odtaget, og dialogen om færdiggørelse n af planerne er indledt. Status for frem drift giv es til DEP inden udgangen af kv artalet. B: Ov erbliksnota t m ed v æsentlige politiske problem stillin ger fra den offentlige høring er lev eret til DEP. C: Udkast til høringsnotat og natura 2000 planer (inkl indstilling om tiltrædelse) lev eret til DEP. Aftale om sam arbejde m l. NST's decentrale enheder og kom m unerne om handleplanlæ gningen indgået. A: Planforslag er offentligt annonceret og høringen gennem ført. Der er endv idere aftalt m øde m ed de v æsentligste interessenter. Vægter 25%. B: Ov erbliksnotat m ed v æsentlige politiske problem stillinger udarbejdet. Vægter 25%. C: Endelige planer (inkl tilhørende m ateriale) udarbejdet. Vægter 5 0%. RIG NATUR OG EN BALANCERET UDVIKLING AF BY OG LAND 1 a Koncernm ål om natur 1.5 Miljøm inisteriet har fået sat en am bitiøs dagsorden for udv iklingen af den danske natur m ed lanceringen af Naturplan Danm ark. De kom m ende års arbejde er koncentreret inden for indsatsom råderne 1 ) Bedre og m ere sam m enhængende natur, 2) Sty rket indsats for v ilde dy r og planter, og 3) Fællesskab gennem naturoplev elser. Mål: Natursty relsen v il i fokusere på en række indledende initiativ er i Naturplan Danm ark og sikre et langsigtet og koordineret forløb for besky ttelse og forbedring af det sam lede naturgrundlag i Danm ark. 5 Lov forslag (om handlende det grønne danm arkskort og gødskning) v edtages inden udgangen af februar. Der udsendes v ejledning til det grønne danm arkskort til kom m unerne inden udgangen af 2. kv artal. Der gennem føres 2 workshops om det Grønne Danm arkskort for kom m unerne inden udgangen af 3. kv artal Lov forslaget er v edtaget inden udgangen af februar (v ægter 5 0 %). De to øv rige m ilepæle v ægter m ed 25 % hv er. RIG NATUR OG EN BALANCERET UDVIKLING AF BY OG LAND 1 a Koncernm ål om natur 1.6 Natursty relsen arbejder for at øge biodiv ersiteten på sty relsens egne arealer, herunder v ed gennem førelse af Natura 2000 plejeplaner og initiativ er til opfølgning på Naturplan Danm ark og det nationale skov program som fx udpegningen af liv stræer. Mål A: Natura2000-plejeplanerne for NST arealer for 1. planperiode er gennem ført v ed årets udgang. Mål B: Der er udpeget liv stræer i sam arbejde m ed friv illige. 3 B: liv stræer udpeget C: NST B: udv ikler i liv stræer sam arbejde udpeget m ed DCE en indikator for biodiv ersitet på sty relsens arealer ud fra NOVANA data for artsindeks. A: De tiltag, som frem går af Natura2000- plejeplanerne for NST arealer for 1. planperiode er gennem ført v ed årets udgang. Gennem førelse af de næv nte tiltag (A, B og C) inden årets udgang udløser hv er 33,3 %. RIG NATUR OG EN BALANCERET UDVIKLING AF BY OG LAND Mål C: Der udarbejdes indikator for biodiv ersitet på sty relsens egne arealer m hp. at følge effekterne frem adrettet fra Resultatkontrakt 2015

9 Kvartalsvise milepæle Koncernmål nr. Institutionsspecifikke mål (num m ereres fortløbende inden for pejlem ærket) Vægt i % 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal. kvartal Hvordan opgøres måles graden af målopfyldelse ved årets udgang? (på en skala fra pct.) Måltype (E, A, P, K) Kobling til Finanslovsmål Kvarta lsvis opfølgn ing Bemærkninger Koncernstrategisk pejlemærke 1. Vækst og udvikling af velfærd 38 1 a Koncernm ål om natur 1.7 Natursty relsen arbejder for at genskabe og forbedre natur og reducere udledning af driv husgasser fra kulstofrige lav bundsjorder. Arbejdet sker m ed baggrund i v ækstaftalen i 201, hv or det er besluttet at afsætte m idler til en friv illig ordning, hv or NST giv er tilskud til at udtage landbrugsjord af drift. Indsatsperioden kører frem til og m ålsætningen er sam let ca ha. 3 Tilsagn om 50 ha (akkum uleret data) Tilsagn om 1 00 ha (akkum uleret data) Tilsagn om 35 0 ha (akkum uleret data) Tilsagn i for 35 0 ha eller derov er udløser 1 00 % m ålopfy ldelse. Under 300 ha 0 %. Derim ellem fastsættes procenten proportionalt. RIG NATUR OG EN BALANCERET UDVIKLING AF BY OG LAND Tilsagn giv es til forundersøgelser og/eller gennem førelse. Mål: I skal udtages 35 0 ha. jord. 1 c. Koncernm ål om velfærd 1.8 Natursty relsen arbejder for at sikre rent drikkev and for nuv ærende og kom m ende generationer. Et centralt redskab i planlægning for rent drikkev and er at kortlægge grundv andet i Danm ark. Afslutning af grundv andskortlægningen udløser 1 00 % m ålopfy ldelse. RENT VAND Antal km 2 følges kv artalsv ist. Mål: I afsluttes den planlagte kortlægning, herunder de resterende km 2, og det frem adrettede arbejde tilrettelægges. 1 c. Koncernm ål om velfærd 1.9 Natursty relsen følger op på tidligere års indsats indenfor klim atilpasningen og sam arbejder m ed Ky stdirektoratet og kom m unerne om at foreby gge ov ersv øm m elser m v. som følge af klim aforandringer. Arbejdet fokuserer på at skabe try ghed og besky tte v ærdier, herunder opfølgningen på EU's ov ersv øm m elsesdirektiv. Mål A: Kom m unerne øger sine aktiv iteter til foreby ggelse af klim aændringer. Mål B: Der er afrapporteret fy ldestgørende til EU senest 22. decem ber C: Endeligt oplæg til koncept for den ny planperiode er aflev eret til departem ente t. C: Oplæg til B: koncept for den ny planperiode er drøftet og godkendt i departem ente t. Kom m unerne har senest den 22. oktober 2015 aflev eret deres risikosty rings planer. C: Senest den 22. decem ber er risikosty rings planerne afrapporteret til EU. A: Surv ey blandt Forsy ningssekretariatets godkendelser af prisloft til klim atilpasning for alle landets kom m uner v iser øget aktiv itetsniv eau i ift (før klim atilpasningsplanerne). Vægter m ed 50 %. B: Afrapporteret fy ldestgørende til EU den 22. decem ber Vægter m ed 25 %. Effekt / RENT VAND Et øget aktiv itetsniv eau m åles i m io. kr. Mål C: Oplæg til koncept for den næste planperiode inkluderer forslag til sam tænkning af Ov ersv øm m elsesdirektiv et og Klim atilpasningsplanerne. (m ed KDI) C: Aflev eret et koncept for den næste planperiode, som er drøftet m ed departem entet. Vægter m ed 25 %. Resultatkontrakt

10 Kvartalsvise milepæle Koncernmål nr. Institutionsspecifikke mål (num m ereres fortløbende inden for pejlem ærket) Vægt i % 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal. kvartal Hvordan opgøres måles graden af målopfyldelse ved årets udgang? (på en skala fra pct.) Måltype (E, A, P, K) Kobling til Finanslovsmål Kvarta lsvis opfølgn ing Bemærkninger Pejlemærke 2. Produktivitet og konkurrenceevne. 1 2a Koncernm ål om vækst og beskæftigelse 2.1 Natursty relsen m edv irker til igangsættelse af projekter, der fører til bedre og billigere m iljøløsninger på v andteknologiom rådet, hv or også kom m unikationssporet herom sty rkes. Indsatsen bidrager til at frem m e v ækst og beskæftigelse i Danm ark. Mål A: I gennem føres en effektv urdering af den hidtidige indsats m ed fokus på frem adrettede anbefalinger og inddragelse af interessenter. Mål B: Bev illingerne til MUDP og Grøn Innov ationspulje er udm øntet og har afledt en række positiv e om taler i pressen. A: Der er gennem ført en effektv urderi ng af MIM s hidtidige v ækstindsats på v andteknologiom rådet A: Møder m ellem NST direktion og DANVA, DI og Dansk Miljøteknologi v edrørende NST's indsats på v andteknologi. B: MUDP bev illing for sam t Grøn Innov ationspu lje uddelt til projekter, der fører til bedre og billigere m iljøløsninger. A: Gennem førelse af effektv urderingen v ægter m ed 0 %. B: Bev illingerne er blev et udm øntet, og der har i v æret m indst 30 positiv e om taler af MUDP støttede v andteknologiprojekter i pressen. Vægter m ed 60 %. Effekt / kv alitet RENT VAND 2a Koncernm ål om vækst og beskæftigelse 2.2 Natursty relsen understøtter m ulighederne for v ækst og udv ikling inden for Planlov ens ram m er. Mål: Natursty relsen udarbejder i en faglig platform for, hv ordan planlov en kan anv endes til at understøtte v ækst og udv ikling, og sam tidigt besky tte natur- og landskabsinteresser. 6 I sam arbejde m ed DI og KL afholdes tre sem inarer om, hv ordan erhv erv splanl ægning kan bidrage til v ækst og attraktiv e by er. Udv algsarbejd e (KL) om udv iklingen af planlov en afsluttes. Detailhandels redegørelsen udarbejdes og ov ersendes til Folketinget. Natursty relsens arbejde m ed den faglige platform for planlov en har resulteret i afholdelse af sem inarer m ed erhv erv sinteressenter, v æret igennem udv algsarbejdet og detailredegørelsen er udarbejdet og ov ersendt til Folketinget. Såfrem t hele processen er gennem ført, som beskrev et, udløses 1 00 % m ålopfy ldelse. For hv ert af de tre m ilepæle, der ikke er opfy ldt, fratrækkes 1 /3. / kv alitet RIG NATUR OG EN BALANCERET UDVIKLING AF BY OG LAND 2b Koncernm ål om effektivitet 2.3 Natursty relsen bidrager til at sikre fuldt udby tte af og fuld transparens om kring forskningsbev illingerne under Miljøm inisteriet. Mål A: Natursty relsen bidrager aktiv t til at skabe m ere transparens (sam m enhæng m ellem opgav e og pris) i en arbejdsgruppe m ed Departem entet for bordenden, m ed henblik på bedre grundlag for prioritering af den bev illing, som MIM årligt tildeler DCE, jf. ram m eaftalen for Mål B: Ram m eaftalen m ellem DCE og MIM for herunder DCEs arbejdsprogram er klar senest 1 decem ber. B: DEP og NST har drøftet udkast til kom m ende års prioriteringer sam t skitse til tidsplan for arbejdet. A: NST bidrager aktiv t i arbejdsgruppe om øget transparens. B: Prim o nov foreligger oplæg til prioriteringer for opgav erne i m ellem DCE og MIM, som er forelagt for sty regruppen for ram m eaftalen. A: 5 0 % af den sam lede m ålopfy ldelse betragtes som opfy ldt, når NST har lev eret aktiv t ind til arbejdsgruppen v edrørende øget transparens inden udgangen af 2. kv artal B: 50 % af den sam lede m ålopfy ldelse er baseret på, at DCEs arbejdsprogram er på plads og aftalt m ellem parterne senest d. 1. decem ber RIG NATUR OG EN BALANCERET UDVIKLING AF BY OG LAND 10 Resultatkontrakt 2015

11 Kvartalsvise milepæle Koncernmål nr. Institutionsspecifikke mål (num m ereres fortløbende inden for pejlem ærket) Vægt i % 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal. kvartal Hvordan opgøres måles graden af målopfyldelse ved årets udgang? (på en skala fra pct.) Måltype (E, A, P, K) Kobling til Finanslovsmål Kvarta lsvis opfølgn ing Bemærkninger Pejlemærke 3. Internationalt engagement. 7 3a Koncernm ål om international strategi 3.1 Natursty relsen bidrager til at sty rke Miljøm inisteriets internationale engagem ent, både for at frem m e danske prioriteter og øge m erv ærdien i politikudv iklingen og im plem enteringen. Mål A: NST har fortsat stort fokus på det internationale v andarbejde, både i regi af EU-Kina sam arbejdet og det proaktiv e arbejde m ed at frem m e EU-regulering af effektiv v andudny ttelse. Mål B: Strategi for ev t. rev ision af EU's habitat- og fuglebesky ttelsesdirektiv (herunder et proaktiv t strategioplæg til håndtering af hjem lig- sam t EUprocedure). Mål C: NST skal sikre det faglige bidrag til EU s arbejde m ed en m idtv ejsev aluering af biodiv ersitetsstrategien der forv entes frem lagt i juli Mål D: NST skal aktiv t bidrage til forhandlingsprocessen v edr. post bæredy gtighedsm ålene. Forhandlingerne intensiv es frem m od septem ber 201 5, hv ilket stiller stadigt stigende krav til forberedelse og deltagelse v ed forhandlingsm øder, m inisterplatform e, m v. Mål A: I regi af EU-Kina sam arbejdet gennem føres CEWP årsm øde (China Europe Water Platform, high-lev el). Mål C: Bidrag til EU's m idtv ejsev alu eringen af biodiv ersitetss trategien er aflev eret. Mål D: Bidrag til processen v edr. post m ed det nødv endige faglige input. Mål A: Oplæg til beslutning om v idereførelse af dansk lederskab af Kina-EU's v andplatform frem lægges. Mål A: Status v edr. NSTs Mål D er opfy ldt når NST har proaktiv e bidraget til processen m ed det indsats nødv endige faglige input. om handlende EU-regulering Hv ert m ål tæller for 25 %. for effektiv v andudny ttel se Mål B: Der er udarbejdet en strategi for Danm arks proaktiv e indsats i forbindelse m ed EU's ev aluering af direktiv erne. Mål A v urderes på baggrund af, hv ordan det ly kkedes m ed de tre forskellige m ilepæle. Mål B er opfy ldt når MIM har udarbejdet en strategioplæg. Mål C er opfy ldt når bidrag til m idtv ejsev alueringen er aflev eret. RENT VAND / RIG NATUR OG EN BALANCERET UDVIKLING AF BY OG LAND 3.a Koncernm ål om international strategi og 2.c om afsætning af miljøløsninger 3.2 Eksport af m iljøløsninger kræv er en fokuseret, stabil og koordineret indsats. I er der fokus på sam arbejdet m ed den ny e v ækstrådgiv er i Kina for at frem m e danske m iljøløsninger i sam arbejde m ed v irksom hederne og m y ndigheder. Endv idere arbejdes der m ålrettet på gennem førelse af regeringens strategi for eksportfrem m e og økonom isk diplom ati i den kom m ende eksportfrem m estrategi. Mål: Natursty relsen bidrager til at sty rke Miljøm inisteriets arbejde m ed eksportfrem m e af danske m iljøløsninger inden for v and. 3 Natursty relse n har udarbejdet køreplan for eksportfrem m eaktiv iteter i Kina, som bidrag til eksportfrem m e strategien. Enighed om et setup for organisatorisk ram m e for sam arbejde m ellem MIM, UM og den danske am bassade i Kina. Målet er opfy ldt når Natursty relsen har bidraget til eksportfrem m estrategien og en beskriv else af det organisatoriske setup for sam arbejdet m ed v ækstrådgiv eren er godkendt. Hv er m ilepæl gælder 50%. RENT VAND Pejlemærke. Interessentinddragelse. 0 Interessentinddragelse indgår i en række af de øv rige m ål. Resultatkontrakt

12 Kvartalsvise milepæle Koncernmål nr. Institutionsspecifikke mål (num m ereres fortløbende inden for pejlem ærket) Vægt i % 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal. kvartal Hvordan opgøres måles graden af målopfyldelse ved årets udgang? (på en skala fra pct.) Måltype (E, A, P, K) Kobling til Finanslovsmål Kvarta lsvis opfølgn ing Bemærkninger Pejlemærke 5. Sammenhængende miljøforvaltning. 5c Koncernm ål om implementering 5.1 Natursty relsen sikrer en opfølgning på ev aluering af v andsektorlov en. Indsatsen skal bidrage til at realisere regeringens m ålsætning om, at realisere gev inster i sektoren for sam let set 1,3 m ia. kr. i Mål: I udarbejder Natursty relsen i dialog m ed kom m uner og erhv erv et fagligt v elfunderet regelgrundlag, der skaber ram m er for gennem førelse af de politisk fastsatte effektiv iseringer i v andsektoren. Status giv et til departem ente t om arbejdets frem drift m hp. im plem enteri ngs- og opfølgningstilt ag. Status giv et I udarbejder til Natursty relsen i dialog m ed departem ente kom m uner og erhv erv et t om arbejdets rev ideret lov forslag v edr. frem drift v andsektorlov en, der skaber m hp. ram m er for gennem førelse af im plem enteri de politisk fastsatte ngs- og effektiv iseringer i opfølgningstilt v andsektoren. ag. RENT VAND Pejlemærke 6. Sagsbehandlingstider og produktivitet. 8 6a Koncernm ål om sagsbehandling 6.1 Rettidighed i sager til minister og departementschef. Det har afgørende bety dning for m inisteriets arbejde herunder betjening af m inister og Folketing, at frister holdes. Mål: 80 % af sagerne til m inister og departem entschef aflev eres rettidigt. Opgøres kv artalsv ist og forelægges KCL. Rettidighed opgøres for hv er institution i F2 i forbindelse m ed m odtagelse af sv ar på bestillinger. 80 % og derov er udløser 1 00 % m ålopfy ldelse. Derunder fastsættes procenten proportionalt ned til 0 %. Produktiv itet MINISTERBETJ ENING OG GENEREL LEDELSE Data trækkes fra F2 i DEP. Der etableres fælles ov erblik ov er data for fristov erholdelse. 6a Koncernm ål om sagsbehandling 6.2 Kvalitet i sager til minister og departementschef: Kv aliteten i institutionernes frem sendte sager til m inister og departem entschef skal v ære anv endelig i departem entet. Kv alitet om handler form, sprog, indhold og politisk linje. Det skaber en trov ærdig betjening af m inisteren og har bety dning for om v erdnen og arbejdet m ed at forbedre m iljøet. Mål: kv aliteten skal v ære anv endelig i m indst 80 % af sagerne til m inister og departem entschef (m åles fra og m ed 2. kv artal ). Opgøres kv artalsv ist og forelægges KCL fra og m ed 2. kv artal. Kv alitet opgøres i F2 i forbindelse m ed sv ar på bestillinger til DEP. 80 % udløser 1 00 %. Derunder fastsættes procenten proportionalt ned til 0 pct. Målingerne påbegy ndes fra og m ed 2. kv artal. Kv alitet MINISTERBETJ ENING OG GENEREL LEDELSE Kv alitetskriterier udarbejdes i koncernfælles arbejdsgruppe. Der sikres teknisk understøttelse af kv alitetsv urderingern e. Begge dele m ed v irkning pr. 2. kv artal. Der følges v ed siden af op m ed halv årlige dialogm øder. Pejlemærke 7. Forvaltning og økonomistyring a Koncernm ål om økonomistyring 7.1 Prognosepræcision. MIM skal fastholde en stærk økonom isty ring m ed høj prognosepræcision og en løbende tæt opfølgning på forbruget som afsæt for at kunne prioritere ressourcer på tv ærs af koncernen. Mål: I efterlev es m ilepælene for prognosepræcision. 8 Grundbudget (nov em ber 201 ) +/- 20 pct. Udgiftsopfølgn ing 1 (april) +/- 1 5 pct. Udgiftsopfølgn Udgiftsopfølgn ing 2 (juni) +/- ing pct. (oktober) +/- 5 pct. Departem entet opgør Kv alitet m ålopfølgelsen. Ov erholdelse af prognosepræcisionen i grundbudgettet udløser 0 %, UO1 udløser 30 %, UO2 udløser 20 %, og OU3 udløser 1 0 %. MINISTERBETJ ENING OG GENEREL LEDELSE 12 Resultatkontrakt 2015

13 Kvartalsvise milepæle Koncernmål nr. Institutionsspecifikke mål (num m ereres fortløbende inden for pejlem ærket) Vægt i % 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal. kvartal Hvordan opgøres måles graden af målopfyldelse ved årets udgang? (på en skala fra pct.) Måltype (E, A, P, K) Kobling til Finanslovsmål Kvarta lsvis opfølgn ing Bemærkninger Pejlemærke 7. Forvaltning og økonomistyring a Koncernm ål om økonomistyring 7.2 NST følger op på rigsrev isionens kritik af regnskabet og foreby gger ny kritik. Mål: Der sikres retv isende regnskab for Der er gennem ført rigtige og v eldokum ente rede periodeafslutn inger for 1. kv artal. Der er gennem ført rigtige og v eldokum ente rede periodeafslutn inger for 2. kv artal. Miniårsafslutninge n kører efter den aftalte tidsplan. Ev entuelle udeståender for R201 er løst. Der er gennem ført rigtige og v eldokum ente rede periodeafslutn inger for 3. kv artal. Den løbende årsrev ision for indeholder ikke v æsentlige kritikpunkter. Der giv es 1 00 % for opfy ldelse af alle 3 m ilepæle. For hv er m ilepæl, der ikke er opfy ldt, fratrækkes 33,3 % MINISTERBETJ ENING OG GENEREL LEDELSE 7 c Koncernm ål om fagligt velfunderet forvaltning 7.3 Natursty relsen sty rker sty relsens faglige trov ærdighed og gennem slagskraft i om giv elserne. Mål: Natursty relsen skaber i en fælles forståelse i sty relsen for, hv ilke forv entninger borgere og sam fund kan hav e til sty relsens arbejde, og hv ordan sty relsen skal opfy lde disse forv entninger. Det sker v ed en konkretisering af sty relsens arbejde for natur og m enneskers triv sel på fem fagligt geografiske delom råder (by erne, det åbne land, skov ene, grundv andet, ky sterne/fjordene/hav ene). 3 NST har efter drøftelser blandt chefer og m edarbejdere udm øntet den faglige identitet i geografiske delom råder Der er udarbejdet strateginoter Kv alitet for hv ert geografisk delom råde. MINISTERBETJ ENING OG GENEREL LEDELSE Pejlemærke 8. Attraktiv arbejdsplads. 8 8a Koncernm ål om attraktiv arbejdsplads 8.1 Natursty relsen er en attraktiv og m angfoldig arbejdsplads, m ed fokus på udv ikling af højt kv alificerede ledere og m edarbejdere. Mål A: Der konstateres i en frem gang i Ledertriv selsm ålingens resultat for arbejdsglæde. Mål B: Der konstateres et fald i det årlige sy gefrav ær. A: Resultat for LT-m ålingens m ål for "Arbejdsglæde ", der udgøres af "Tilfredshed" og "Motiv ation" stiger fra 7 5 til 80 point. B: NSTs gennem snitlig e sy gefrav ær for falder til 6,7 dage per m edarbejder. Ledertriv selm ålingen forv entes i gennem ført i 3. kv artal. Opfy ldelse af m ilepælene 3 og udløser hv er især 5 0 %. Hv is der ikke konstateres frem gang udløser dette 0 pct. Derim ellem fastsættes procenten proportionalt. Kv alitet MINISTERBETJ ENING OG GENEREL LEDELSE A: I v ar NST på 7 5 point. B: Gennem snittet for NST v ar 7,1 dage per m edarbejder i efteråret b Koncernm ål om resultatskabelse og feedback 8.2 Natursty relsen skal løbende sty rke resultatskabelse, feedback og talentudv ikling. Mål: Der konstateres en stigning på m indst 1 0 procentpoint i resultatet om udby ttet af MUS i sty relsens Leder- og Triv selsm åling. Set i forhold til LT-m ålingen i LT-m åling gennem føres i efteråret Resultaterne er klar i. kv artal. Fuld m ålopfy ldelse udløser 1 00 %. Øges m ed kun 5 procentpoint, udløses 5 0 %. Konstateres ingen stigning, udløses 0 %. Kv alitet MINISTERBETJ ENING OG GENEREL LEDELSE Ved m ålingen i v ar tallet for NST 29%. I alt 100 Resultatkontrakt

14 Bilag 1: Miljøministeriets koncernfælles målhierarki Mission Vision Koncernstrategiske pejlemærker (i alt 8) Finanslovs formål Koncernmål (i alt 20) Institutionsspecifikke mål Arbejdsprogram 1 Resultatkontrakt 2015

15 Bilag 2: Miljøministeriets strategiske pejlemærker og koncernmål KONCERNSTRATEGISK PEJLEMÆRKE 1. Miljøministeriet skal bidrage til, at vækst og udvikling af velfærd sker med respekt for naturgrundlaget samt markant nedsat forbrug af naturressourcer og påvirkning af miljøet. KONCERNMÅL Koncernmål 1 Koncernmål 2 Koncernmål 3 1a. Koncernmål om natur Miljøministeriet arbejder for rent vand, en balanceret udvikling af land og by og en rig og varieret natur med særlig strategisk fokus på Natura 2000, vandrammedirektivet og på at stoppe tilbagegangen i biodiversitet. 1b. Koncernmål om ressourcer og genanvendelse Miljøministeriet fremmer genanvendelse og mindre brug af ressourcer i samfundshusholdningen. 1c. Koncernmål om velfærd Miljøministeriet skaber borgernær velfærd; renere luft, forbrugerprodukter uden problematiske stoffer, udvikling af friluftsaktiviteter og målrettet klimatilpasning. 2. Miljøministeriet skal også prioritere samfundsmæssig vækst, produktivitet og forbedring af Danmarks konkurrenceevne. 2a. Koncernmål om vækst og beskæftigelse Miljøministeriet fremmer - under hensyntagen til et fortsat højt miljøbeskyttelsesniveau - vækst og beskæftigelse på strategisk udvalgte områder. 2b. Mål om effektivitet og produktivitet Miljøministeriet skaber frem mod 2020 en af Europas mest effektive offentlige miljøadministrationer for at understøtte en høj produktivitet i den offentlige og private sektor. 2c. Koncernmål om afsætning af miljøløsninger Miljøministeriet arbejder nationalt og internationalt for at fremme afsætning af danske miljøløsninger gennem aktivt samarbejde med virksomheder og andre offentlige myndigheder. 3. Miljøministeriet vil skabe et stærkt og mere målrettet internationalt engagement, som fremmer danske prioriteter og tilfører merværdi til den nationale politikudvikling og implementering. 3a Koncernmål om international strategi Miljøministeriet gennemfører ministeriets internationale strategi med fokus på kerneprioriteterne ressourceeffektivitet, vand, kemikalier og luft.. Miljøministeriet er opsøgende og inddrager borgere, organisationer og virksomheder tidligt i a. Koncernmål om ekstern interessentbedømmelse b. Koncernmål om plan for interessentinvolvering Resultatkontrakt

16 politikudvikling og regulering. I 2016 er den eksterne interessentbedømmelse af Miljøministeriet forbedret for så vidt angår den del der vedrører opsøgende og tidlig inddragelse. Miljøministeriet udvælger årligt institutionsmål, hvor der sker særlig interessentinvolvering. Involvering sker på baggrund af fælles evaluering af metoder og resultater fra tidligere processer.. 5. Miljøministeriet skal bidrage til en effektiv og sammenhængende miljøforvaltning på tværs af stat, regioner og kommuner, bl.a. gennem størst mulig digitalisering og udveksling af data. 5a. Koncernmål om regelforenkling/- sammenhæng Miljøministeriet arbejder for en enklere, klarere og mere sammenhængende lovgivning. 5b. Koncernmål om autoritative data og åben IT- og datainfrastruktur. Miljøministeriet etablerer en ramme for aktiv og effektiv brug af autoritative miljø-, natur- og geodata til politikudvikling og forvaltning og fremmer en fælles IT- og datainfrastruktur i ministeriet og på tværs af den offentlige sektor. 5c. Koncernmål om tæt dialog og fælles implementering Miljøministeriet sikrer effektive løsninger sammen med de kommunale og/eller regionale parter gennem integreret udrulning af nye initiativer. 6. Miljøministeriet arbejder målrettet med at reducere sagsbehandlingstiden og forbedre produktiviteten på de sagsområder, som berører borgere, organisationer og virksomheder 6a. Koncernmål om sagsbehandling Miljøministeriet har opsat mål for forventede sagsbehandlingstider for afgørelser, der vedrører virksomheder og borgere. Miljøministeriet arbejder for faldende sagsbehandlingstider på prioriterede områder. 6b. Koncernmål om produktivitet Miljøministeriet arbejder for at øge produktiviteten og sikre faldende gennemsnitlige enhedsomkostninger på prioriterede områder. Miljøministeriet har fokus på at løse opgaver på nye og mere effektive og innovative måder. 7. Miljøministeriets forvaltning skal være korrekt og fagligt velfunderet og en strategisk økonomistyring skal sikre nødvendige prioriteringer og effektiv ressourceudnyttelse på tværs af koncernen. 7a. Koncernmål om økonomistyring Miljøministeriet har en stærk økonomistyring, hvor overholdelse af opsatte mål for prognosepræcision og en løbende tæt opfølgning på forbruget, er afsættet for at kunne prioritere ressourcer på tværs af koncernen. 7b. Koncernmål om evaluering Miljøministeriet har ved formuleringen af nye større projekter opsat effektmål og evalueringskriterier og følger op herpå. 7c. Koncernmål om fagligt velfunderet forvaltning Miljøministeriets forvaltning og administration skal af omverden opfattes som fagligt velfunderet og professionel. 16 Resultatkontrakt 2015

17 8. Miljøministeriet skal være en ambitiøs, attraktiv og mangfoldig arbejdsplads, der arbejder systematisk med resultatskabelse og udvikling af højt kvalificerede ledere og medarbejdere. 8a. Koncernmål om attraktiv arbejdsplads Miljøministeriets resultater på arbejdsglæde i Leder- og Trivselsmålingen stiger fra 75 point til mindst 80 point i b. Koncernmål om resultatskabelse og feedback Miljøministeriet styrker resultatskabelse, feedback og talentudvikling, hvilket bl.a. afspejles i en stigning på mindst 10 procentpoint i resultatet om udbyttet af MUS i ministeriets Lederog Trivselsmåling i c. Koncernmål om MIM s rekruttering af højt kvalificerede ledere og medarbejdere Miljøministeriet formår at tiltrække, og udvikle højt kvalificerede chefer og medarbejdere. Resultatkontrakt

18 Haraldsgade København Ø Tlf.: (+5)