STRATEGINOTAT NOVEMBER 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STRATEGINOTAT NOVEMBER 2010"

Transkript

1 STRATEGINOTAT NOVEMBER 2010 Jordemødre på fremtidens arbejdsmarked Mission Jordemødre sikrer sunde familier Borgernes sundhedstilstand starter med graviditeten, og derfor kan jordemødre spille en langt større rolle for den almene sundhedstilstand i Danmark, end det i dag er afspejlet i de sundhedspolitiske tilbud til borgerne. Gravide er højt motiverede til at ændre adfærd mod en mere sund levevis. Gravide og mødre er agenter i sundhedsændringer i hele familien. Gravide har krav på tæt følgeskab gennem graviditet, fødsel og barsel fra jordemødre, og jordemødre kan dermed støtte en sund udvikling for kvinder og deres familier. Samfundet får med andre ord rigtig meget sundhed for pengene, hvis det vælger at bruge midler på jordemoderfaglige ydelser. Men det kræver nytænkning hos politikere og beslutningstagere og hos jordemødre på alle niveauer, hvis det fulde potentiale skal udnyttes. Vedtaget på Jordemoderforeningens kongres november 2010 / 1

2 Vision Vi ønsker at kunne stille med jordemødre til hele livet og kunne sikre jordemødre hele liv Jordemødres grunduddannelse giver et godt udgangspunkt til et godt og langt arbejdsliv med forskellige specialiseringsmuligheder indenfor arbejdet med reproduktiv sundhed og familiedannelse, og med karrieremuligheder inden for såvel professionens kerneområde som inden for områder i hele fagets bredde. Jordemødre til hele livet er en understregning af, at jordemødre kan varetage dels det virksomhedsområde, som er forbeholdt jordemødre: graviditetsundersøgelser og fødselshjælp, dels det udvidede område, som vi aktuelt deler med andre sundhedsgrupper: omsorg for gravide og nyblevne familier. Endelig de områder, hvor jordemødres grunduddannelse gør os til et naturligt valg, nemlig omsorg for prækonceptionel og generel sundhedsrådgivning, fertilitetsarbejde, antikonceptions og seksuel rådgivning, abortrådgivning samt aborthåndtering. Med de kommende års store afgange fra arbejdsmarkedet inden for store grupper af sundhedspersonale og den fortsat gode adgang til at uddanne jordemødre vil vi kunne gå længere ud i det brede virkefelt i de kommende år, således at der i fremtiden vil være mange forskellige måder at være jordemoder på. Det betyder, at alle jordemødre skal være lige godt uddannet fra start til at varetage grundydelser, og derefter skal jordemødre have mulighed for at kunne vælge forskellige karriereveje inden for faget. Jordemoderforeningen vil arbejde for, at vi understøtter hinanden i denne udvikling, så der bliver faglig udvikling for alle jordemoderstuderende, jordemødre, specialiserede jordemødre såvel som akademisk uddannede jordemødre i professionen. Et vigtigt fundament for den reproduktive sundhed og familiedannelse er, at kvinder/familier får information og reel mulighed for at vælge det, de vurderer bedst for sig selv til styrkelse af det kommende ansvar for børn og familieliv. Vedtaget på Jordemoderforeningens kongres november 2010 / 2

3 Jordemoderforeningen arbejder for, at disse valgmuligheder støttes bedst muligt gennem tilbud om kontinuerlige forløb med veluddannede forløbsjordemødre, som via et grundigt kendskab til kvinderne/familierne kan hjælpe til sunde forløb. Opgaver for jordemødre Visionen betyder, at jordemødre i fremtiden skal påtage sig alle de opgaver, som vi er uddannet til, og vi skal have adgang til at efter og videreuddanne os til opgaver i hele bredden af vores virksomhedsområde. Jordemødre skal have adgang til alle typer stillinger i det regionale sundhedsvæsen, som kan baseres på jordemødres grunduddannelse. Konkret skal Jordemoderforeningen arbejde for, at disse stillinger som et minimum også slås op til jordemødre. Det gælder på fertilitetsenheder, scanningsenheder, svangre og barselafdelinger. Konkret skal vi arbejde med Sundhedsstyrelsens anbefalinger som udgangspunkt for at opkvalificere svangreprofylaksen og forbedre kvaliteten i fødselsforberedelse og efterfødselssamtaler. Vi skal arbejde for kontinuerlige forløb med kvinden og familien i centrum med inspiration i kendt jordemoderordninger 1 eller minicentergrupper 2. Samtidig skal vi arbejde for at åbne nye opgavemuligheder for jordemødre indenfor kommunalt og privat regi. Vi skal sørge for, at private og kommunale arbejdsgivere får øjnene op for jordemødres kompetencer i forhold til forebyggelse og generel sundhedsfremme. Derudover skal vi arbejde for, at jordemødre i stigende omfang går ind i arbejdet med antikonception og seksualvejledning, prænatal diagnostik, abortrådgivning og aborthåndtering. De nye opgaver betyder nye måder at være jordemoder på, og nogle jordemødre vil i den forbindelse være frontløbere. Jordemoderforeningen vil samtidig arbejde for at sikre den professionelle identitet og sammenhold mellem alle jordemødre. 1 To jordemødre dækker alle opgaver for en gruppe kvinder med skiftende vagt, typisk en uge af gangen. 2 Lille gruppe af jordemødre, fx seks, dækker alle opgaver for en gruppe kvinder med skiftende vagter efter vagtskema og evt. med uddelegering af opgaver inden for gruppen Vedtaget på Jordemoderforeningens kongres november 2010 / 3

4 Inden 2012 skal der i hver region være jordemødre ansat i fertilitetsafdelinger, scanningsenheder, svangre og barselafdelinger mål: Inden år 2015 har jordemødre fået opgaver baseret på grunduddannelsen med kompetenceudvikling eller forskellige videreuddannelsesforløb inden for hele sundhedsvæsenet, i kommunal, regional og privat sektor. Opgaverne ses inden for hele reproduktionen, i forhold til kvinder, mænd og spædbørn, fra antikonception over prækonceptionel rådgivning og fertilitetsarbejde til graviditet, fødsel og efter fødslen med fysisk, seksuel og psykisk sundhedsfremme. Jordemødres grunduddannelse såvel som deltagelse i efter og videreuddannelse åbner ligeledes mulighed for at anvende jordemødres kompetencer bredt i sundhedsplanlægning og borgerrettede tilbud om forebyggelse og sundhedsfremme. Vedtaget på Jordemoderforeningens kongres november 2010 / 4

5 Struktur Jordemoderforeningen går ind for et offentligt, skattefinansieret tilbud af høj kvalitet. Tilbud kan ydes i offentligt, i samarbejdende eller i privat regi. Jordemoderforeningen vil arbejde for, at jordemødres arbejde i forebyggelsen ikke nedprioriteres i forhold til arbejdet med behandling af komplicerede forløb. Jordemødres indsats skal spejles i afregningsformerne i form af selvstændige DRG takster. Jordemoderarbejdet skal kunne aflæses i den samlede enheds økonomi. Jordemoderforeningen vil arbejde for, at jordemødre inden for kerneydelsen om få år arbejder i en struktur, hvor der er fokus på kontinuitet. Det kan ske gennem hjemmefødselsordning, kendt jordemoder, teamstruktur, minicenter eller forløbsjordemoder. Jordemoderens behov for at arbejde i ansvarlighed over for færre kvinder og med kvalitet i indsatsen til fremme af arbejdsglæde skal være det bærende element i hendes arbejdsliv, ligesom hendes ønske om at fortsætte i og udvikle sit arbejdsliv bør få kunne udfolde sig. Jordemoderforeningen vil arbejde for privatpraktiserende jordemødres muligheder for at udbyde tilbud af høj kvalitet til borgere, der ønsker denne model. Derfor arbejder Jordemoderforeningen for at skaffe ordnede forhold gennem en central aftale mellem Jordemoderforeningen og Danske Regioner, fx en sygesikringsoverenskomst. Vi vil arbejde for, at jordemødre bygger bro mellem regionernes tilbud til de gravide og kommunernes generelle forpligtelser på forebyggelsesområdet. Der etableres tilbud om kontinuitetsmodel på hvert fødested inden år Modellen skal kunne udvides i takt med øget interesse for det. Der etableres hjemmefødselsordning i hver region. Vedtaget på Jordemoderforeningens kongres november 2010 / 5

6 2015 mål: Inden år 2015 har vi i hver region et eller flere fødesteder, hvor jordemødre både arbejder i forløbet for den enkelte familie og i de tværgående specialistopgaver i forhold til særlige behov. Kvinder er på denne måde sikret både det kontinuerlige og det specialiserede behovsorienterede tilbud. Vi har privatpraktiserende jordemødre under fælles aftale med regionerne. Uddannelse og forskning Uddannelse og forskning er grundlaget for jordemødres faglighed. Jordemoderuddannelsen har netop fået en ny bekendtgørelse og studieordning, og vi skal følge udviklingen og implementeringen tæt. Studiemiljøet på den lille uddannelse i den store enhed skal støttes. Jordemødre i klinisk undervisning og jordemødre i den teoretiske undervisning skal kunne se deres behov spejlet i Jordemoderforeningens indsats. Jordemoderforeningen tester i den kommende periode, om der atter skal udbydes korte faglige kurser af høj aktualitet. Jordemoderforeningen udvikler samarbejdet med JUFO (Jordemoderforeningens uddannelsesforum). Jordemoderforeningen vil arbejde for udvikling af en jordemoderfaglig Master/kandidatuddannelse som overbygning på jordemoderuddannelsen. Generelt skal der tænkes mere i efteruddannelse, og vi skal arbejde for, at der i de årlige medarbejderudviklingssamtaler bliver diskuteret karriereforløb for den enkelte jordemoder. Jordemoderforeningen skal inden 2012 have et samarbejde med regionerne om UC eller universitetsuddannelse videre til specialjordemoder. Dette arbejde udføres i samarbejde med DSOG. Der udbydes fortløbende kortere faglige kurser/temadage om aktuelle emner, når muligt i bredt samarbejde, henvendt til såvel jordemødre, jordemoderstuderende som til samarbejdspartnere. Vedtaget på Jordemoderforeningens kongres november 2010 / 6

7 2015 mål: Senest 2015 har jordemødre autorisation til at udskrive peroral antikonception og oplægge spiral Jordemoderforeningen vil arbejde med at afdække muligheder for at jordemødre kan videreuddanne sig til sundhedsplejersker. Det gode arbejdsliv Jordemødres arbejdsliv er præget af glæde i arbejdet, ligesom det er præget af alvor og ansvar og af de udfordringer, der møder os. Arbejdslivet kan være fysisk udfordrende, men skal og må ikke slide så hårdt på den enkelte jordemoder, at hun trænges ud af professionen. Tiltag for at sikre det gode arbejdsliv ligger i god og kreativ ledelse, i normeringer, der passer til den nødvendige opgaveløsning, i anerkendelse af fysisk og psykisk forskellighed og de mangesidede talenter, jordemødre bringer til professionen, i en struktur for udførelsen af arbejdet, der passer til opgaven og den enkelte jordemoder og i en samfundsmæssig anerkendelse af jordemoderens betydning for folkesundheden, samt i en aflønning der afspejler jordemødres værdi. Senest inden 2012 vil Jordemoderforeningen have opnået ændret opgaveløsning på belastede afdelinger, med patientsikkerhed og sikkerhed for jordemødre på højt niveau. Vi skal lokalt og centralt bruge aftaler og politiske muligheder til at skabe den gode kvalitet og normering. Der er tilbud om kollegial supervision på alle arbejdspladser mål: Inden 2015 skal der være forbedret tilgang til uddannelse på en række områder. Jordemødre fortæller den gode historie om jobskifte som afløsning af den dårlige historie om afgang fra faget. Målepunktet er en forbedring ift. CASA undersøgelsen på en halvering af antallet af jordemødre, der overvejer at skifte fag 3. 3 Det er ikke tanken at udføre en ny CASA -undersøgelse. Der vil kunne etableres mindre indsats til opklaring. Vedtaget på Jordemoderforeningens kongres november 2010 / 7

8 Ledelse Udvikling af professionen kræver professionsledelse, og god professionsledelse kræver udvikling af professionen. Hvis vi overlader ledelsen af de store jordemoderområder til andre end jordemødre, eller hvis ledelsesrationalet ikke bygger på jordemoderfaglighed, risikerer vi, at der ikke sker udvikling af faget og jordemødre. Omvendt er det også nødvendigt for jordemoderledere at have engagerede og motiverede jordemødre, der vil udvikle faget. Derfor er ledere og ikke ledere gensidigt afhængige af hinanden. Jordemødre skal deltage på højeste ledelsesniveau inden for reproduktiv sundhed. Det kræver en aktiv indsats for rekruttering af nye ledere, af både jordemoderledere og Jordemoderforeningen. Jordemoderforeningen vil støtte fortsat uddannelse af jordemoderledere, som gør disse i stand til at agere aktivt i sundhedsvæsenets mangeartede arenaer. Jordemoderforeningen finder fagprofessionel ledelse af betydning for den fortsatte faglige udvikling af ydelserne. Jordemoderforeningen arbejder for, at jordemødre sikres faglig sparring og udvikling af professionelle kernefaglige områder, samt udvikling af tværgående og udvidede faglige kompetencer. Jordemoderforeningen samarbejder strategisk med ledere om professionel, strukturel og faglig udvikling. Jordemoderforeningen løfter lederes egne muligheder for forhandling, modtager enhver ny leder med en pakke med relevant materiale, og tilbyder mentorordning til nye ledere. Jordemødre sikres adgang til ledelsesopgaver på alle niveauer inden for reproduktiv sundhed mål: Jordemødre er det naturlige valg til ledelse inden for reproduktiv sundhedsydelse. Jordemoderledere tilbydes sparring og netværk samt relevant videreuddannelse. Jordemoderledere er aflønnet på niveau med lægeledere, hvad angår ledelseshonoreringen. Vedtaget på Jordemoderforeningens kongres november 2010 / 8

9 Status Jordemoderprofessionen har siden starten af 1900 tallet traditionelt været forbundet med høj status. Jordemoderforeningen vil arbejde for, at status for jordemødre fastholdes på et højt niveau. For at tydeliggøre jordemoderens høje status gøres der en målrettet indsats for en diversitet i og indflydelse på jordemoderopgaver af høj kvalitet under inddragelse af borgernes ønsker. Jordemoderarbejdet skal være kendetegnet af en aflønning, der afspejler ansvar og kvalitet, såvel i kerneydelsen som i det brede felt. Jordemødre bærer begejstringen for professionen med sig, hvor de færdes. Jordemoderprofessionen skal have det kendemærke, at den udøver egen indflydelse på uddannelse, på ydelser, på opgaver, på kvalitet og på etiske normer i professionen. Det vil fastholde og øge status, hvilket sikrer en fortsat tiltrækning af dygtige studerende til jordemoderprofessionen, hvormed den samlede indsats til borgernes bedste også fremover ydet vil blive ydet med høj kvalitet. Målepunkter i dette område kan være vanskelige, men Jordemoderforeningen vil tage pejling af følgende forhold: Der er konstant eller stigende søgning til jordemoderprofessionen. Lønnen afspejler ansvar og kompetence Jordemødre indbydes i stigende grad til at deltage i betydende politiksættende fora. Jordemødre er hyppige gæster i mediebilledet med gode historier mål: Jordemødre, der overtager specielle opgaver fra højere uddannede professionelle, mærker det på deres status og på deres løn. Vedtaget på Jordemoderforeningens kongres 2010 Vedtaget på Jordemoderforeningens kongres november 2010 / 9

STRATEGINOTAT NOVEMBER 2010

STRATEGINOTAT NOVEMBER 2010 BILAG E STRATEGINOTAT NOVEMBER 2010 Strateginotat november 2010 Jordemødre på fremtidens arbejdsmarked Mission Jordemødre sikrer sunde familier Borgernes sundhedstilstand starter med graviditeten, og derfor

Læs mere

Jordemødre på fremtidens arbejdsmarked

Jordemødre på fremtidens arbejdsmarked Strateginotat efter kongres 2014 Jordemødre på fremtidens arbejdsmarked Mission Jordemødre sikrer sunde familier Menneskets sundhedstilstand tager sit udgangspunkt i mors og fars helbred, både inden graviditet

Læs mere

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning April 2010 Jordemoderforeningen Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning Indledning Jordemødre er uddannet til at varetage et selvstændigt

Læs mere

Strateginotat december 2012

Strateginotat december 2012 Strateginotat december 2012 Jordemødre på fremtidens arbejdsmarked Mission Jordemødre sikrer sunde familier Menneskets sundhedstilstand tager sit udgangspunkt i mors helbred, både inden og under graviditeten,

Læs mere

4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4. Viden... 4. Færdigheder... 4. Kompetencer...

4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4. Viden... 4. Færdigheder... 4. Kompetencer... Bilag 1a Modulbeskrivelse Indhold: 4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4 Viden... 4 Færdigheder... 4 Kompetencer... 4 Centrale fagområder... 4 4.2. Modul 2:

Læs mere

Strategi for udvikling af fag og uddannelse

Strategi for udvikling af fag og uddannelse Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget

Læs mere

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse Indenrigs- og Sundhedsministeriet 27. oktober 2006 Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse 2007-2010 Regeringen og satspuljepartierne er enige om at styrke sundhedsfremme

Læs mere

HR-strategi 2012. En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling

HR-strategi 2012. En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling HR-strategi 2012 En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling HR-strategi 2012 1 Indholdsfortegnelse HR-strategi 2012 s.3 Systematisk

Læs mere

Spørgsmål til diskussion

Spørgsmål til diskussion 2010 27-05-2011 1 Baggrund for de nye Etiske Retningslinjer for Jordemødre Kommisoriet udstukket af Jordemoderforeningens Hovedbestyrelse Arbejdsprocessen Begrebsafklaringer Indholdet af de reviderede

Læs mere

Udviklingskontrakt 2016 for Hørning Dagtilbud

Udviklingskontrakt 2016 for Hørning Dagtilbud Udviklingskontrakt 2016 for Hørning Dagtilbud 1. Virkeliggørelse og koordinering af politisk besluttede forandringer Kommunens samlede ledelse arbejder målrettet på, at Byrådets visioner, politikker og

Læs mere

Samfundet får med andre ord meget sundhedsværdi ved at prioritere jordemoderfaglighed.

Samfundet får med andre ord meget sundhedsværdi ved at prioritere jordemoderfaglighed. Strateginotat 2016 Jordemødre på fremtidens arbejdsmarked Mission Jordemødre sikrer sunde familier Et menneskes sundhedstilstand tager sit udgangspunkt i mors og fars helbred, både inden graviditet og

Læs mere

Overlægeforeningens politik for efteruddannelse

Overlægeforeningens politik for efteruddannelse Overlægeforeningens politik for efteruddannelse Formål: Overlægers faglige ekspertise er et af fundamenterne for en sikker patientbehandling på et højt. Overlægerne skal kunne bidrage effektivt til et

Læs mere

Fødevareministeriets personalepolitiske paraply

Fødevareministeriets personalepolitiske paraply Fødevareministeriets personalepolitiske paraply Fælles rammer - Overordnede målsætninger Fødevareministeriets mission er at skabe rammer for bæredygtig og sikker fødevareproduktion og et udviklingsorienteret

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET 2. GENERATION ARBEJDSMARKEDSUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand René Christensen Rammer og vision Med udspring i kommuneplanen og Byrådets visioner er det Arbejdsmarkedsudvalgets strategi for de kommende

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE Forord Denne vision for vores børn og unges liv i Allerød Kommune er resultatet af mange menneskers indsigt og ihærdighed. Startskuddet

Læs mere

Urafstemning 2011. Layout: Sundhedskartellet Grafisk Enhed 10-182 ISBN 978-87-7266-085-1. Copyright Sundhedskartellet 2011 Marts 2011

Urafstemning 2011. Layout: Sundhedskartellet Grafisk Enhed 10-182 ISBN 978-87-7266-085-1. Copyright Sundhedskartellet 2011 Marts 2011 Urafstemning 2011 Urafstemning 2011 Layout: Sundhedskartellet Grafisk Enhed 10-182 ISBN 978-87-7266-085-1 Copyright Sundhedskartellet 2011 Marts 2011 Alle rettigheder forbeholdes. Fotografisk, mekanisk

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til vision. Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2

Læs mere

Indsæt Billede Fra fil her

Indsæt Billede Fra fil her Indsæt Billede Fra fil her Indsæt Billede Fra fil her Udfordringer for fremtidens sundhedsvæsen Enhedschef Jean Hald Jensen Det Borgernære Sundhedsvæsen 1. December 2011 Sundhed og sygdom Sundhed spiller

Læs mere

Pædagogisk handleplan. for. SOSU Greve

Pædagogisk handleplan. for. SOSU Greve Pædagogisk handleplan for SOSU Greve Oprettet: 11/11/11 Side 1 af 8 INDHOLDSFORTEGNELSE PÆDAGOGISK HANDLEPLAN FOR SOSU GREVE... 3 DEL 1: SKOLENS IDENTITET... 3 1.1 Læringssyn... 3 1.2 Undervisningssyn...

Læs mere

Et kærligt hjem til alle børn

Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere uanset alder og eventuelle

Læs mere

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Regeringen 24. maj 2012 Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Danmark har været hårdt ramt af det internationale økonomiske tilbageslag

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!

Læs mere

Velkommen til nye medarbejdere

Velkommen til nye medarbejdere Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling Velkommen til nye medarbejdere www.koldingsygehus.dk Velkommen til Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling, Sygehus Lillebælt, Kolding. Nyansat personale tilbydes systematisk

Læs mere

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN FAGLIGE MÅL OG HANDLINGSPLAN 2013-2015

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN FAGLIGE MÅL OG HANDLINGSPLAN 2013-2015 SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN FAGLIGE MÅL OG HANDLINGSPLAN 2013-2015 2 INTRODUKTION TIL Socialpædagogerne i Fremtiden Socialpædagoger løser vigtige kerneopgaver i det danske samfund. De seneste år har

Læs mere

JAs arbejdsmarkedspolitik

JAs arbejdsmarkedspolitik JAs arbejdsmarkedspolitik Oktober 2015 Formål JAs arbejdsmarkedspolitik tegner foreningens holdning til arbejdsmarkedsforhold og ansættelsesvilkår. Arbejdsmarkedspolitikken er det fælles grundlag, der

Læs mere

Ydelseskatalog Sundhedsplejen i Rebild Kommune

Ydelseskatalog Sundhedsplejen i Rebild Kommune Ydelseskatalog Sundhedsplejen i Rebild Kommune 0 Formål Sundhedsplejen i Rebild Kommune varetager opgaver i barnets hjem, i daginstitutioner, skoler og i lokalsamfundet. Definition af Sundhedspleje Sundhedsplejersken

Læs mere

Køn Helsingør Kommune stræber efter at skabe en afbalanceret kønsfordeling blandt de ansatte i afdelinger og på de forskellige ledelsesniveauer.

Køn Helsingør Kommune stræber efter at skabe en afbalanceret kønsfordeling blandt de ansatte i afdelinger og på de forskellige ledelsesniveauer. Helsingør Kommunes Ligestillingspolitik Indledning Helsingør Kommune arbejder målrettet for ligestilling og betragter alle medarbejdere som ligestillede uanset køn, alder, handicap, seksuel orientering,

Læs mere

Delpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune

Delpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune Delpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune 1. Indledning Denne delpolitik omhandler kompetenceudvikling for ansatte i kommunen (fremover kaldet kompetenceudviklingspolitikken). Hvad er kompetenceudvikling?

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik

Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik 2013-2017 Marts 2013 Forord Byrådet sætter med frivilligpolitikken en ny ramme for at styrke kommunens indsats på frivilligområdet, som bidrager til et styrket frivilligt

Læs mere

KULTUR OG SUNDHED SYGEPLEJERSKE- PROFIL

KULTUR OG SUNDHED SYGEPLEJERSKE- PROFIL KULTUR OG SUNDHED SYGEPLEJERSKE- PROFIL Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme eller genvindelse af sundheden eller til en fredelig

Læs mere

KONCERNPOLITIK FOR GOD LEDELSE I INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET

KONCERNPOLITIK FOR GOD LEDELSE I INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET KONCERNPOLITIK FOR GOD LEDELSE I INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET 1 Forord Den offentlige sektor står over for store omlægninger - ikke mindst på grund af den igangværende kommunalreform. Samtidig stilles

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune

Frivillighed i Faxe Kommune Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Faxe Kommune Indhold Indledning... 3 Baggrund... 5 Fokus på frivillighed gennem ligeværdighed... 7 De tre indsatsområder... 9 Indsatsområde 1... 10 Indsatsområde

Læs mere

Psykiatri. Arbejdsmiljøpolitik 2013 FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING. Arbejdsmiljøpolitik

Psykiatri. Arbejdsmiljøpolitik 2013 FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING. Arbejdsmiljøpolitik Arbejdsmiljøpolitik 2013 Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Arbejdsmiljøpolitik Arbejdsmiljøpolitik for Region Hovedstadens Psykiatri Arbejdsmiljøpolitikken blev godkendt i Psyk-MED d. 24. august

Læs mere

Strategi og Ledelse. Strategi og Ledelse. Tilknytning. Omdømme

Strategi og Ledelse. Strategi og Ledelse. Tilknytning. Omdømme Strategi og Ledelse Strategi og Ledelse Her ses medarbejdernes vurdering af områderne under Strategi og ledelse. Strategi og ledelse giver pejlinger på Region Nordjyllands arbejde med at indfri ambitionerne

Læs mere

OK 15 resultatet - Yngre Lægers redegørelse

OK 15 resultatet - Yngre Lægers redegørelse Yngre Læger, marts 2015 OK 15 resultatet - Yngre Lægers redegørelse Læs her Yngre Lægers redegørelse om OK 15 resultatet. Yngre Lægers medlemmer er ansat på tre forskellige overenskomstområder regionerne,

Læs mere

Projektbeskrivelse: Sundhedsaktiv Skole

Projektbeskrivelse: Sundhedsaktiv Skole Projektbeskrivelse: Sundhedsaktiv Skole Projektperiode: Skoleåret 2005/2006. Forud herfor et introduktionsmøde ultimo skoleåret 2004/2005. Projektets baggrund: En god sundhedstilstand spiller en afgørende

Læs mere

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45 Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Region Sjælland Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015. Ligestillingsredegørelserne

Læs mere

Familie- og velfærdsafdelingen. Organisering, samspil og opgaver

Familie- og velfærdsafdelingen. Organisering, samspil og opgaver Familie- og velfærdsafdelingen Organisering, samspil og opgaver 1 Familie- og velfærdsafdelingen Organisation, samspil og opgaver Én samlet forvaltning Fra den 1. april 2014 begiver vi os ud i en transformation

Læs mere

Ko m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014

Ko m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 En dn u dre skole e b 3 = + 7 B A C Ko m Va rd e mu ne VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 FREMTIDENS SKOLE I VARDE KOMMUNE At stræbe højt og skue mod nye horisonter Formålet med Varde Kommunes visionsstrategi

Læs mere

Personalepolitisk grundlag

Personalepolitisk grundlag Personalepolitisk grundlag Baggrund Køge Kommune er rammen om en mangfoldighed af opgaver og fagligheder, som ledes af ét byråd valgt af kommunens borgere. Vi er én arbejdsplads med meget forskellige arbejdsvilkår

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Frederiksberg Kommunes HR-strategi

Frederiksberg Kommunes HR-strategi Frederiksberg Kommunes HR-strategi FREDERIKSBERG KOMMUNES HR-STRATEGI 1 Forord I Frederiksberg Kommune har vi høje ambitioner. Borgerne skal have service af høj kvalitet, og samtidig skal vi være i front

Læs mere

Generalforsamling i jordemoderforeningen Region Syddanmark, kl

Generalforsamling i jordemoderforeningen Region Syddanmark, kl Generalforsamling i jordemoderforeningen Region Syddanmark, 18.05.2011 kl. 16.30 Dagsorden Valg af dirigent og referent. Aflæggelse af årsberetning. Fremlæggelse og godkendelse af årsregnskab. Indkomne

Læs mere

Urafstemning 2011. Layout: Sundhedskartellet Grafisk Enhed 10-182 Tryk: Eks-Skolens Trykkeri Oplag: 1.500 eksemplarer

Urafstemning 2011. Layout: Sundhedskartellet Grafisk Enhed 10-182 Tryk: Eks-Skolens Trykkeri Oplag: 1.500 eksemplarer URAFSTEMNING 2011 Urafstemning 2011 Layout: Sundhedskartellet Grafisk Enhed 10-182 Tryk: Eks-Skolens Trykkeri Oplag: 1.500 eksemplarer Copyright Sundhedskartellet 2011 Marts 2011 Alle rettigheder forbeholdes.

Læs mere

Du vil få et udfordrende job og vil blandt andet kunne se frem til følgende ansvarsområder

Du vil få et udfordrende job og vil blandt andet kunne se frem til følgende ansvarsområder Visionær HR-chef Ønsker du et lederjob, hvor du har indflydelse på at skabe innovative, effektive og attraktive arbejdspladser? Så er stillingen som HR-chef i Greve Kommune noget for dig! Du skal være

Læs mere

Derfor vil Danske Fysioterapeuter i strategiplan 2016 have som mål at få flere og mere tilfredse medlemmer.

Derfor vil Danske Fysioterapeuter i strategiplan 2016 have som mål at få flere og mere tilfredse medlemmer. Notat Danske Fysioterapeuter Kommunikation Til: Hovedbestyrelsen Strategiplan 2016 Danske Fysioterapeuters vision er at sætte dagsorden for, hvordan befolkningen opnår mere sundhed og sikrer fysioterapeuter

Læs mere

Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier

Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier Notat Dato: 4. november 2007/jru/ami Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier I årsmødevedtagelsen Alle børn

Læs mere

Ledelseskompetencer. en integreret del af professionsfagligheden på Metropol. En pixi-udgave om hvad, hvorfor og hvordan

Ledelseskompetencer. en integreret del af professionsfagligheden på Metropol. En pixi-udgave om hvad, hvorfor og hvordan Ledelseskompetencer en integreret del af professionsfagligheden på Metropol En pixi-udgave om hvad, hvorfor og hvordan 2 Pagineringstekst Indledning Institut for Ledelse og Forvaltning har siden 2009 arbejdet

Læs mere

Klinikchef til regionstandplejen i Den Regionale Tandpleje

Klinikchef til regionstandplejen i Den Regionale Tandpleje Stillings- og personprofil Klinikchef til regionstandplejen i Den Regionale Tandpleje Region Syddanmark Juni 2016 Arbejdsgiver Region Syddanmark Adresse Region Syddanmark Damhaven 12 7100 Vejle Telefon:

Læs mere

Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik 2013-2017

Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik 2013-2017 Januar 2013 Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik 2013-2017 J. nr. 00.01.00P22 1 Forord Forord indsættes her Frivilligpolitikken træder i kraft fra 1. marts 2013 På vegne af Byrådet, Borgmester Karin Søjberg

Læs mere

Alkoholpolitik for Køge Kommune. Borgere og ansatte

Alkoholpolitik for Køge Kommune. Borgere og ansatte Alkoholpolitik for Køge Kommune Borgere og ansatte Alkoholpolitik for Køge Kommune Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne ansvaret for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning.

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

for helheden Vi udviser rettidig omhu Vi gør det! Synergi

for helheden Vi udviser rettidig omhu Vi gør det! Synergi Anerkendelse Vi har en positiv tilgang til hinanden Vi vil anerkendende ledelse Vi fremmer arbejdsglæden og det gode kollegiale fælleskab Vi skaber positiv sammenhæng mellem værdier og dagligdag! Sig det...

Læs mere

Sundhedstrategi og Sundhedscenter - erfaringer fra Herlev kommune

Sundhedstrategi og Sundhedscenter - erfaringer fra Herlev kommune Sund i Brøndby hele livet Kick-off møde, torsdag den 13. oktober 2005 He rle v Kommune Sundhedstrategi og Sundhedscenter - erfaringer fra Herlev kommune Afdelingschef, Ph.D. Per Antoft Herlev kommunes

Læs mere

Holstebro Kommunes Integrationspolitik

Holstebro Kommunes Integrationspolitik Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående

Læs mere

Særligt ansvar indenfor Sundheds-IT-systemer

Særligt ansvar indenfor Sundheds-IT-systemer Særligt ansvar indenfor Sundheds-IT-systemer Som særlig ansvarlig for Sundheds-IT-systemer varetagers en funktion for organisationen, som ikke umiddelbart kan overføres fra en medarbejder til en anden.

Læs mere

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune 1 Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune Indledning Med disse mål og principper for den gode overgang fra børnehave til skole ønsker vi at skabe et værdisæt bestående af Fællesskaber,

Læs mere

Job- og personprofil. Afdelingschef Natur & Miljø i Holstebro Kommune

Job- og personprofil. Afdelingschef Natur & Miljø i Holstebro Kommune Job- og personprofil Afdelingschef Natur & Miljø i Holstebro Kommune 1 1. Indledning Vores nuværende afdelingschef i Natur og Miljø gennem de sidste godt otte år er blevet ansat som forvaltningsdirektør

Læs mere

EN STÆRK PÆDAGOGPROFESSION I BEVÆGELSE BUPL s professionsstrategi

EN STÆRK PÆDAGOGPROFESSION I BEVÆGELSE BUPL s professionsstrategi EN STÆRK PÆDAGOGPROFESSION I BEVÆGELSE BUPL s professionsstrategi STYRK FAGET OG DØMMEKRAFTEN SÆT AFTRYK PÅ VELFÆRDS- SAMFUNDET STYRK PÆDAGOGERS UDDANNELSE Vedtaget på BUPL s kongres 2018 En stærk pædagogprofession

Læs mere

OM BARRIERER FOR KOMPETENCEUDVIKLING

OM BARRIERER FOR KOMPETENCEUDVIKLING OM BARRIERER FOR KOMPETENCEUDVIKLING og hvordan man måske alligevel kan komme i gang 1. Baggrund for pjecen Det danske arbejdsmarked generelt, og ikke mindst den kommunale opgaveløsning, er under konstant

Læs mere

Den socialpædagogiske. kernefaglighed

Den socialpædagogiske. kernefaglighed Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste

Læs mere

Regionsmøder efterår 2015

Regionsmøder efterår 2015 Regionsmøder efterår 2015 Først skal vi tale om vores ståsted, - dernæst strategi Ståsted Ståstedet, definerer organisationens personlighed Hvordan vil Sundhedsvæsenet udvikle sig?»det er svært at

Læs mere

Personalepolitik for Holstebro Kommune

Personalepolitik for Holstebro Kommune Sundhed og trivsel Personalepolitik for Holstebro Kommune Politikken omfatter Sundhed og trivsel Arbejdsmiljø Sygefravær Stress Alkohol og rusmidler Vold, mobning og chikane Opgaveløsning og ressourcer

Læs mere

Social - og Omsorgspolitik

Social - og Omsorgspolitik Social - og Omsorgspolitik Hvorfor en Social og Omsorgspolitik? Kommunalreformen har ændret Danmarkskortet hvilket har betydet at Slagelse Kommune, har ca. 80.000 borgere, hvor ca. 17.500 borgere er over

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Delpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune

Delpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune Delpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune 1. Indledning 2. Formål Det er Gentofte Kommunes ambition, at vi i fællesskab fastholder og udvikler et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, hvor trivsel og

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

1. Onboarding og uddannelse

1. Onboarding og uddannelse Den systematiske sygefraværsindsats i MSO skal sikre, at målet om 9,5 sygefraværsdage pr. medarbejder i 2016 nås. Målet skal nås gennem en række fokusområder og konkrete indsatser, som er beskrevet i denne

Læs mere

UCSJ forbedrer uddannelsesdækningen i Region Sjælland

UCSJ forbedrer uddannelsesdækningen i Region Sjælland UCSJ forbedrer uddannelsesdækningen i Region Sjælland UCSJ ønsker at styrke udviklingen i Region Sjælland. Derfor har bestyrelsen besluttet en ny struktur for udbuddet af uddannelser i regionen, der skal

Læs mere

Virksomhedsgrundlag. Specialområde Hjerneskade 2014/2015. Psykiatri og social. Specialområde Hjerneskade

Virksomhedsgrundlag. Specialområde Hjerneskade 2014/2015. Psykiatri og social. Specialområde Hjerneskade Virksomhedsgrundlag Specialområde Hjerneskade 2014/2015 Psykiatri og social Specialområde Hjerneskade 2 Forord Med dannelsen af Specialområde Hjerneskade er alle Region Midtjyllands tilbud til voksne med

Læs mere

Personale- og Ledelsespolitik

Personale- og Ledelsespolitik Personale- og Ledelsespolitik værdigrundlag Forord I december 2004 tiltrådte HSU Beredskabsstyrelsens nye personale- og ledelsespolitik. Politikken er blevet til gennem dialog og samarbejde på tværs af

Læs mere

100% Studiejobs, praktikplads eller ansættelse nu?

100% Studiejobs, praktikplads eller ansættelse nu? Studiejobs, praktikplads eller ansættelse nu? 100% ATTRAKTIV Om mulighederne for et udviklende studiejob, en praktikplads eller fast ansættelse - fra en kommune der gerne vil kende sin besøgelsestid...

Læs mere

Strategi for Hjemmesygeplejen

Strategi for Hjemmesygeplejen Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.18.00-P05-1-14 Sagsbehandlere: TC/ MSJ Dato: 3. maj 2016 Strategi for Hjemmesygeplejen Sundhed og Omsorg 2016-2020 1 Indledning Sygeplejeområdet i Horsens

Læs mere

FOA: Teknik- og servicesektoren. Mundtlig bere t n i n g

FOA: Teknik- og servicesektoren. Mundtlig bere t n i n g FOA: Teknik- og servicesektoren Mundtlig bere t n i n g Grafisk tilrettelæggelse af omslag: Joe Anderson Forsidefoto: Niels Åge Skovbo Layout og indhold: Teknik- og servicesektoren Oplag: 300 Tryk: FOAs

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Forord Strategi for inklusion i Skanderborg kommune Børn og Unge 0 17 år Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre

Læs mere

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen 1. Indledning Højgårdskolen søger ny viceskoleleder med tiltrædelse 1. maj 2016. Stillingen annonceres i Job Midt/Vest og på www.herning.dk med

Læs mere

Nationale retningslinjer. for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser. Pixi-udgave

Nationale retningslinjer. for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser. Pixi-udgave Nationale retningslinjer for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser Pixi-udgave Hvad er de nationale retningslinjer? De nationale retningslinjer er en række anvisninger til, hvordan der

Læs mere

Faglig ramme om fælles gravidteam for sårbare gravide. 1. Baggrund. Bilag til samarbejdsaftale om fælles gravid team for sårbare gravide

Faglig ramme om fælles gravidteam for sårbare gravide. 1. Baggrund. Bilag til samarbejdsaftale om fælles gravid team for sårbare gravide Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Bilag til samarbejdsaftale om fælles gravid team for sårbare gravide Faglig

Læs mere

SAMMEN om det sunde liv. Strategi for tidlig indsats vedrørende børn og unges overvægt

SAMMEN om det sunde liv. Strategi for tidlig indsats vedrørende børn og unges overvægt SAMMEN om det sunde liv Strategi for tidlig indsats vedrørende børn og unges overvægt Vi skal gøre mere og lidt til Overvægt er et stigende folkesundhedsproblem. Det gælder også i Nyborg Kommune, hvor

Læs mere

I hjertet af skolesundhedsplejen

I hjertet af skolesundhedsplejen I hjertet af skolesundhedsplejen I hjertet af skolesundhedsplejen et sundhedspædagogisk udviklingsprojekt i Randers Kommune a arhus universitet sforl ag I hjertet af skolesundhedsplejen et sundhedspædagogisk

Læs mere

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år Inklusion - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Strategi for inklusion Børn og unge 0-17 år Forord Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre værdien af inklusion

Læs mere

Job- og personprofil for den nye skolechef til Holstebro Kommune

Job- og personprofil for den nye skolechef til Holstebro Kommune Job- og personprofil for den nye skolechef til Holstebro Kommune Indledning: Vores afholdte skolechef gennem 12 år har valgt at gå på pension. Vi søger derfor hans afløser til tiltrædelse 1. april 2015

Læs mere

strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017

strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 DIALOG 1 ÅBENHED strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 ENGAGEMENT INDHOLD Forord 3 Indledning 4 Strategisk kompetenceudvikling 6 HR-fokusområder 2015 17 8 Ledelse af velfærd og borgerinddragelse 8 Innovation

Læs mere

Roskilde, d. 17. maj 2011 Notat fra Dagplejens Forældrebestyrelse vedrørende Dagplejeressourcen input til evaluering af Ressourcemodellen.

Roskilde, d. 17. maj 2011 Notat fra Dagplejens Forældrebestyrelse vedrørende Dagplejeressourcen input til evaluering af Ressourcemodellen. Roskilde, d. 17. maj 2011 Notat fra Dagplejens Forældrebestyrelse vedrørende Dagplejeressourcen input til evaluering af Ressourcemodellen. 1. Dagplejen hvorfor er den så speciel og så vigtig? Hvad tilbyder

Læs mere

Skole. Politik for Herning Kommune

Skole. Politik for Herning Kommune Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik

Læs mere

Fremtidens faglighed

Fremtidens faglighed Fremtidens faglighed Ledende bioanalytiker, cand.scient.med. Michael Werenberg Mikkelsen Nuklearmedicinsk Afdeling & PET-Center Aarhus Universitetshospital Program Videreuddannelse Diagnostisk samarbejdspartner

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig

Læs mere

Strategi for samarbejde med virksomheder

Strategi for samarbejde med virksomheder Strategi for samarbejde med virksomheder Aarhus Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen Aarhus Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

HF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at

HF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at Fælles fokus på læring HF & VUC FYN bygger bro til en fremtid med mere uddannelse bedre job og højere livskvalitet Strategi 2016 2019 Med udgangspunkt i denne vision uddanner vi unge og voksne i et miljø,

Læs mere

Børneterapien Odense Team A. Klinisk undervisning foregår på Specialbørnehaven Platanhaven

Børneterapien Odense Team A. Klinisk undervisning foregår på Specialbørnehaven Platanhaven Børneterapien Odense Team A Klinisk undervisning foregår på Specialbørnehaven Platanhaven Platanvej 15 6375 4100 platanhaven@odense.dk www.platanvej.dk Kontakt oplysninger Leder af Børneterapien: Malene

Læs mere

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt

Læs mere

Det sammenhængende børne- og ungeliv

Det sammenhængende børne- og ungeliv Det sammenhængende børne- og ungeliv - vejen til ny velfærd for børn, unge og deres familier i Odense 14. februar 2013 Vores udfordring Vi har en dobbelt udfordring i Odense: Vi har høje ambitioner for

Læs mere

Erhvervsakademi MidtVest, Vald. Poulsens Vej 4, 7500 Holstebro Lokale s12

Erhvervsakademi MidtVest, Vald. Poulsens Vej 4, 7500 Holstebro Lokale s12 Mødedato 23.04.2016 Mødested Erhvervsakademi MidtVest, Vald. Poulsens Vej 4, 7500 Holstebro Lokale s12 Mødedeltagere Kristian Hedegaard Charlotte Laurberg Michael Park Nielsen Lotte Møller Larsen Katrine

Læs mere

Vi vil skabe værdi. I SEGES Økonomi & Virksomhedsledelse vil vi skabe værdi for vores kunder, samarbejdspartnere

Vi vil skabe værdi. I SEGES Økonomi & Virksomhedsledelse vil vi skabe værdi for vores kunder, samarbejdspartnere STRATEGI 2018 2 STRATEGI 2018 Vi vil skabe værdi I SEGES Økonomi & Virksomhedsledelse vil vi skabe værdi for vores kunder, samarbejdspartnere og ejere 40.000 danske landmænd. Det gør vi ved at levere den

Læs mere

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN PRÆSENTATION AF DE VIGTIGSTE POINTER FRA MEDLEMSKONFERENCEN PÅ HOTEL BYGHOLM PARK HORSENS MANDAG DEN 4. APRIL 2016 2 Udgiver Socialpædagogerne Østjylland Oplag 400 stk. Konsulent

Læs mere