Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015
|
|
- Lærke Dideriksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionens navn: AMU Nordjylland Handleplan for øget gennemførelse 2015 kan læses på 1
2 Indledning Handlingsplan for øget gennemførelse 2015, omhandlende EUD-uddannelserne på AMU Nordjylland, ligger i forlængelse af tidligere udarbejdede handlingsplaner og skal ses i sammenhæng hermed, da de indsatsområder som skolen hidtil har haft fokus på, fortsat er relevante og løbende evalueres og udviklet samtidig med, at der er nye indsatsområder, som beskrives i denne handlingsplan. AMU Nordjylland udbyder grundforløb på indgangene: Bygning- og brugerservice Transport og logistik Brolægger, Anlægs- og bygningsstruktør (i samarbejde med Tech College Aalborg under indgangen byggeri). og hovedforløbene: Ejendomsservicetekniker Serviceassistent Lager og logistikoperatør Lager og transportoperatør Godstransport Personbefordring Havne- og terminaluddannelsen Anlægs- og bygningsstruktør Elektronikoperatør Anlægsgartner Greenkeeper/groundsman Industrioperatør (i samarbejde med Tech College Aalborg) Skolens ledelse, bestyrelse, faglærerteams og de lokale uddannelsesudvalg drøfter løbende forebyggende initiativer, som kan være med til at reducere frafaldet. Der har gennem de seneste år været en positiv udvikling i AMU Nordjyllands gennemførelsesprocent på såvel grund- som hovedforløb, men i 2014 har vi oplevet en stigning i frafald uden omvalg på såvel grundforløb som hovedforløb. Det er derfor vigtigt at vi intensiverer indsatsen for at fastholde eleverne i uddannelse, med henblik på opfyldelse af regeringens målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang påbegynder en ungdomsuddannelse. Vi har kunnet fastholde antallet af årselever fra 2013 til Vi har i 2014 gennemført 324 årselever på AMU Nordjylland, fordelt med 104 årselever på grundforløb og 220 årselever på hovedforløb. EUD området udgør ca. 44 % af AMU Nordjyllands samlede aktivitet. Med afsæt i EUD reformen, vil vi gennemføre nye markedsføringsinitiativer over for elev målgrupperne og virksomheder. Målet er, motivere virksomhederne til at ansætte elever for at sikre fremtidens arbejdskraft med et højt fagligt niveau, samt at synliggøre de nye muligheder for at gå fra ufaglært til faglært. Et konstruktivt samarbejde med de mange virksomheder som modtager vores elever, de lokale uddannelsesudvalg, job-centrer, UU-centrene og andre interessenter skal fastholdes og udbygges. 2
3 1. Opnåede resultater i 2014 og målsætning for Nedenfor findes oplysninger om afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start på skolen. Af tabellen fremgår: den historiske udvikling de eksisterende måltal for 2015 og 2016 (jf. handlingsplanen for 2014) og resultatet for Tabel 1.1. Opnåede resultater i 2014 og målsætning for Afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start Historisk udvikling Mål og resultat Fremtidige mål måltal 2014 Resultat 2015 måltal 2015 evt. rev. måltal 2016 måltal Grundforløb under ét 25,7 15,9 16,0 20,2 14,0 18,0 17,0 Hovedforløb under ét 4,9 4,0 4,0 6,2 4,0 6,0 5,0 På grundforløbene har vi i 2014 oplevet en markant stigning i frafaldsprocenten, i forhold til Vi anser resultater som værende ikke tilfredsstillende. I handlingsplanen for 2014 fasthold vi måltal på 16 %, selvom vi i januar optag 2014 kunne konstatere at gruppen af elever med uddannelsespålæg samt elever med læse-/stavevanskeligheder samt elever med diagnoser m.v. var stigende. Det viste sig at være en rigtig vurdering, på trods af en øget indsats for at fastholde målgruppen i uddannelse. Der kan ikke entydigt peges på enkelte årsager til det stigende frafald på grundforløbene, men stigningen i antal elever med uddannelsespålæg kan være en væsentlig årsag, da disse elever ikke selv har valgt at gå i uddannelse og dermed ikke har samme motivation som øvrige elever. På hovedforløbene har frafaldet været stabilt over de eneste år. Udsving i frafald skyldes til dels konjekturudsving som en følge af finanskrisen. Vi skal dog fortsat have fokus på at mindske frafaldet gennem nuværende initiativer samt nye initiativer, beskrevet senere i handlingsplanen. Skolens begrundelse for evt. at revidere måltallet for 2015 På baggrund af det stigende frafald på grundforløbene samt virksomhedernes tilbageholdenhed med at ansætte elever, har vi opjusteret det forventede frafald i forhold til tidligere måltal på såvel grund- som hovedforløb. 3
4 Tabel 1.3. Udviklingen i tilgangen Tilgang: 2012/ / / /16 UNI-C data UNI-C data (eget skøn) (eget skøn) Grundforløb under ét 246 (283)* 277 (332)* Hovedforløbet under ét 420 (453)** 370 (411)** *Tallet i ( ) er inkl. grundforløbselever på uddannelsen struktør, som registreres af Tech College Aalborg. **Tallet i ( ) er inkl. hovedforløbselever på uddannelsen industrioperatør, som afvikles i samarbejde med Tech College Aalborg og registreres af Tech College Aalborg. Udviklingen i tilgangen har været stigende over de seneste år, og vi forventer en svag stigning på såvel grund- som hovedforløbene. EUD reformen har skabt en større opmærksomhed på erhvervsuddannelserne, men også en vis usikkerhed i målgruppen for erhvervsuddannelser. Bl.a. vil adgangskravende kunne få indflydelse på tilgangen af elever. Det er derfor forbundet med en vis usikkerhed om den skønnede tilgang til grund- og hovedforløb for 2014/15 og 2015/16 holder. 2. Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for 2014 Skema 2.2: Evaluering af arbejdet med skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag (FPDG) Hvordan er FPDG udfoldet i I 2014 iværksatte AMU Nordjylland en strategiproces for perioden skolens strategi, målsætning som indeholder følgende fire overordnede indsatsområder: og undervisning? 1. Fagligt pædagogisk kompetenceløft 2. Samarbejde og strategiske partnerskaber 3. Kunderelationer og forretningsforståelse 4. Udviklingskultur De fire indsatsområder skal ses i sammenhæng og skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag udfoldes under indsatsområde 1. I 2013 nedsatte AMU Nordjylland 5 arbejdsgrupper, som fortsat arbejder med udvikling inden for følgende områder: Elevforudsætninger Relationer Klasseledelse Erhvervsrettet didaktik Differentieret undervisning Med ændringerne i EUD reformen betyder det, at skolens strategi skal tilpasses og implementeres i takt hermed. Hvordan formidles FPDG til bestyrelse, lærere og elever? Strategiprocessen har involveret alle personalegrupper på skolen og der er afholdt fire arbejdsmøder, hvor skolens strategiplan er udarbejdet og konkretiseret således der er skabt en fælles forståelse af skolens strategi. 4
5 Strategiplanen er løbende drøftet i skolens bestyrelse. Skolens ledelse har i foråret 2015 holdt orienteringsmøder med de enkelte lærerteams, hvor strategiplanen har været til debat. Derved er der skabt en forståelse for implementering af skolens strategi for pædagogiske udvikling. Implementeringen sker i sammenhæng med de mange nye initiativer, som er beskrevet i EUD reformen. Hvad har evalueringen vist? AMU Nordjylland har endnu ikke evalueret effekten at indsatsen i fuldt omfang. Selv om vi fortsat er i udviklingsfasen, mener vi dog at kunne se en effekt af den hidtidige indsat. Synlighed i processen gør, at faglærerne er mere opmærksomme og vi mener at kunne se en positiv effekt i forhold til frafald blandt elever personlige og sociale problemstillinger. Hvordan vil skolen følge op på erfaringerne? I løbet af efteråret 2015 vil skolen evaluere resultaterne og sammenholde disse med EUD reformen og herefter udarbejde en samlet implementeringsplan. Skema 2.3: Evaluering af arbejdet med styrket differentiering På hvilken måde og med Med afsæt i det indsamlede materiale fra tidligere gennemførte projekter, er der afviklet et forsøg på indgangen lager og transport, hvor ele- hvilke metoder differentierer skolen undervisningen? verne blev delt i forhold til deres forudsætninger og deres individuelle læringsstil. Erfaringerne herfra er gode og danner grundlag for tilrettelæggelse af undervisning på skolens øvrige grundforløb. En anden metode til differentiering er afprøvet på grundforløbet struktør. Her arbejder alle elever med samme opgave, men kompleksitet og niveau i opgaveløsningen differentieres i forhold til den enkelte elevs forudsætninger. Hvilken effekt har de valgte aktiviteter haft på elevernes præstationer, fastholdelse og evt. tilfredshed? Effekten af ovennævnte har været positiv. Alle elever føler sig udfordret på deres faglighed. Det har betydet en større mødestabilitet og dermed en bedre progression i undervisningen. Fagligheden for den enkelte elev er styrket. Det er endvidere med til at skabe gode relationer mellem elev elev og elev lærer. Hvad har virket / ikke virket? Der er endnu ikke gennemført en endelig evaluering, men resultaterne viser, at der er en positiv effekt. 5
6 Hvordan følges der op på erfaringerne? I løbet af efteråret 2015 vil skolen evaluere resultaterne og sammenholde disse med EUD reformen og herefter udarbejde en samlet implementeringsplan. Skema 2.4: Evaluering af arbejdet med stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel Hvilke konkrete aktiviteter Kontaktlærernes opgave er bl.a. at sikre kontinuitet i elevens uddannelsesforløb, samt at sikre at uddannelsesmålene i såvel skoledel har skolen iværksat for at styrke lærernes, virksomhedernes og praktikvejledernes besøg i virksomhederne, når eleven er i praktik mellem skoleperio- som praktikdel nås. Dialogen med virksomhederne sker dels ved samarbejde om det fælles derne og dels ved anvendelse af logbog, hvor det fremgår hvilke uddannelsesansvar over for faglige elementer eleven har arbejdet med i skoleperioden samt hvilke faglige elementer eleven skal arbejde med / have indsigt i, i prak- den enkelte elev? tikperioden. Der er udarbejdet en elektronisk logbog til eleverne på anlægsgartner uddannelsen. Elevplan skal fremadrettet være det primære kommunikationsværktøj mellem skolen, elev og praktikvirksomhed. Der er udarbejdet en implementeringsplan. Hvilken effekt har aktiviteterne haft på elevernes præstationer, fastholdelse og evt. tilfredshed? Hvad har virket/ikke virket? Hvordan følges der op på erfaringerne? Det vurderes, at eleverne oplever en større sammenhæng mellem skoledel og praktikdel. Samtidig er den praktikansvarlige i virksomheden i højere grad opmærksom på hvilket niveau eleven er rent fagligt samt hvilke faglige elementer elev skal trænes i. Indsatsen er endnu ikke evalueret i fuldt omfang, hvorfor der ikke entydigt kan peges på hvad der virker/ikke virker. I løbet af efteråret 2015 vil skolen evaluere resultaterne og sammenholde disse med EUD reformen og herefter udarbejde en samlet implementeringsplan. 6
7 3. Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer Skema 3.1: Overordnet analyse og beskrivelse af skolens udfordringer mhp at øge gennemførelsen Frafald på vores grundforløb er markant højere end på hovedforløb, og beskrivelsen og analysen af skolens udfordringer vil primært omhandle grundforløbene. På grundforløbene har der i de seneste år været en stigning i tilgangen. Dette skal ses på baggrund af nationale initiativer samt skolens markedsføringstiltag for at få flere unge til at påbegynde en erhvervsuddannelse med henblik på at opfylde regeringens målsætning om at 95% af en ungdomsårgang skal påbegynde en ungdomsuddannelse. Elevsammensætning på grundforløbene er meget differentieret. Vi har i de seneste år set et stigende antal elever, som har psykiske og sociale problemer samt elever med forskellige diagnoser, hvilket kan have en negativ effekt på frafald. Vi har dog gennem forskellige initiativer, øget indsatsen for at sikre, at disse elever får den nødvendige hjælp til at gennemføre et uddannelsesforløb. Et af initiativerne er SPIRE projektet (Særlig Psykologisk Indsats og Rådgivning på Erhvervsuddannelserne) som er et 4 årigt projekt, der gennemføres i et samarbejde mellem Taleinstituttet i Aalborg, Tech College Aalborg, SOSU Nord, Aalborg Handelsskole og AMU Nordjylland. Det overordnede formål i SPIRE projektet er, at kunne levere en helhedsorienteret og individuel tilpasset indsats for unge med psykiske og eksistentielle vanskeligheder på erhvervsuddannelserne og har som mål, at unge i målgruppen opspores tidligt, tilbydes hjælp hurtigt og målrettet støtte til at fuldføre deres uddannelse. En anden gruppe elever, er elever som er mindre motiveret for at påbegynde en uddannelse. Det er bl.a. elever som kommer med et uddannelsespålæg fra jobcentret samt elever som ved at tilmelde sig et grundforløb, kan sikre sig et forsørgelsesgrundlag. I den anden ende har vi højt motiverede og målrettede elever med gode forudsætninger for at gennemføre en erhvervsuddannelse. Gennemsnits alderen på grundforløbseleverne på AMU Nordjylland er noget højere end gennemsnittet på andre erhvervsskoler og knap 2/3 af vores grundforløbselever er over 25 år. Fordeling på alder (%) (grundforløb) ,6 7,9 3,3 4,0 12,9 19,9 10,5 10,8 17 år år år 25+ år 22,2 26,2 20,8 26,3 60, ,4 58,
8 Det forhold, at vi har elever som kommer direkte fra grundskolen og ældre elever, som har gennemført anden uddannelse eller har en arbejdsperiode bag sig, stiller store krav til den indledende kompetenceafklaring samt nødvendigheden af differentieret undervisning således at alle elever udfordres. Hvis vi ser på aldersfordelingen på grundforløbene, fordelt på køn, er der store udsving, set over de seneste år. Der kan være flere grunde til udsvinget, men medvirkende årsager kan være de nationale og regionale kampagner, som har sat fokus på erhvervsuddannelse til ufaglærte samt ledige som vælger en erhvervsuddannelse i forbindelse med et brancheskifte. Fordeling på alder, mænd (%) (grundforløb) , ,5 22, ,8 19,1 18, , ,9 8,5 9,4 5 4,1 3,3 3, år år år 25+ år 31, Fordeling på alder, kvinder (%) (grundforløb) , , ,1 3,7 4,3 5 0,5 1 2,1 2 2, ,5 1, år år år 25+ år 27, For kvindelige grundforløbselever ser vi et svagt fald for elever over 25 år. Det ses primært på tilgangen til rengøringstekniker- og serviceassistentuddannelsen. Hovedparten er kvindelige medarbejdere fra rengøringsbranchen primært inden for den offentlige sektor. Endvidere er der kvinder med længerevarende ledighed som søger ind og bruger uddannelsen til at foretage et brancheskifte. 8
9 En stor del af eleverne har tidligere været tilmeldt et grundforløb på en anden erhvervsskole. For enkelte elever er det deres 3-4 opstart. Baggrunden for deres tidligere frafald skyldes ofte manglende motivation, ikke afklaret i forhold til uddannelsesvalg, svært at følge med, for teknisk betonet, m.v. En del vælger en af AMU Nordjyllands indgange, da disse uddannelser ikke er teknisk krævende uddannelser, men også det, at vi er en lille skole med lave klassekvotienter tiltrækker en del elever. På hovedforløbene oplever vi en markant overvægt af elever over 25 år. Der er flere årsager til denne aldersfordeling. De erhvervsuddannelser som udbydes af AMU Nordjylland har tidligere været områder, hvor der primært har været beskæftiget ufaglært arbejdskraft. Det har betydet at mange medarbejdere med flere års erhvervserfaring har valgt, at erhverve sig et svendebrev inden for deres fag. AMU Nordjyllands samspil med virksomhederne om såvel AMU som EUD er således også med til at understøtte bevægelsen fra ufaglært til faglært. Endvidere har de forskellige kampagner for en generel opkvalificering af arbejdsstyrken, herunder kampagnen Fra ufaglært til faglært haft en positiv effekt på tilgangen til hovedforløbene. Disse elever har gennemført en kompetenceafklaring og typisk opnået merit for grundforløbet. Fordeling på alder, mænd (%) (Hovedforløb) 60 54,4 53,5 49, ,2 11,2 11,9 14,1 3,4 5,3 6,2 6,9 7,8 10 1,8 1,7 2, år år år 25+ år 47, Fordeling på alder, kvinder (%) (Hovedforløb) ,4 28,6 23,6 26, ,6 1,7 2,1 0 0,2 0,5 0,5 1 0,5 1,2 1,9 17 år år år 25+ år
10 Skema 3.2: Profil af frafaldsgrupper Hvem falder fra (fx køn, alder, etnicitet)? Frafald fordelt på alder og køn (%) (Grundforløb) 7 6, ,7 4 3,6 3 2,5 2 1,4 1, år år år 25+ år Mand Kvinde Frafald fordelt på alder og køn fremgår af tabellen ovenfor. Her ses det, at det primært er mænd i alderen år og kvinder over 25 år som falder fra. For mændenes vedkommende er det største frafald på grundforløbet Struktør, og for kvinderne er det primært på Bygnings- og brugerservice (serviceassistent), vi ser det største frafald. Frafald fordelt på alder og køn (%) (Hovedforløb) 2,5 2 1,8 1,5 2 1,4 1 0,5 0 0,5 0, år år år 25+ år Mand Kvinde Den overvejende årsag er ophævelse af uddannelsesaftaler, men enkelte elever finder de faglige og almene krav til uddannelsen for store. Hvornår falder eleverne fra (GF, overgang mellem GF og HF, HF)? På grundforløbet er frafald størst inden for de første 8 uger, hvorefter det fordeler sig jævnt over grundforløbet. Forklaringen her på er de ikke studieaktive elever samt elever med personlige problemer, som til sammen udgør 69 % af det samlede frafald. Det største frafald ses på januar og marts optag. 10
11 Praktikpladssituationen gør, at mange elever ikke får en uddannelsesaftale ved afslutningen af grundforløbet. Disse elever går ofte i ufaglært beskæftigelse eller påbegynder en anden uddannelse på et senere tidspunkt. Kun en mindre del påbegynder skolepraktik. På hvilke indgange/uddannelser falder eleverne fra? Frafald fordelt på indgang i % af optag (Grundforløb) 60 50, ,7 26,3 27, ,8 8, Lager og transport Bygnings- og brugerservice Struktør Som det fremgår af ovenstående tabel, varierer frafaldet en del på de enkelte indgange. Frafaldet på indgangen bygnings- og brugerservice er primært sket blandt de elever som er påbegyndt grundforløbet, med henblik på serviceassistentuddannelsen. Der kan ikke peges entydigt på årsager til det forholdsvise store frafald på indgangen struktør, men en forklaring kunne være, at flere elever kommer med et uddannelsespålæg og er vejledt til en uddannelse inden for byggeri, hvor der er gode beskæftigelsesmuligheder. Disse elever er ikke i samme grad motiveret for uddannelse som de elever der selv har valgt uddannelse. Hvorfor? Årsager til frafald, fx faglige problemer, personlige og/eller sociale problemer etc. Årsagerne til frafald viser, at en effektiv afklaring inden skolestart eller umiddelbart efter skolestart samt tilrettelæggelse af undervisningen i forhold målgruppens alder, behov og forudsætninger er et centralt indsatsområde. Årsager til frafald (%) (Grundforløb) ,7 9,1 4,5 0 1,1 0 12,511,4 Sygdom Fortrudt Arbejde Personlige forhold 4,5 1,1 39,8 5,7 Anden udd. Ikke studieaktiv 2,3 2,3 Ukendt Mand Kvinde 11
12 4. Reformimplementering og obligatoriske indsatsområder 4.1: Skolens implementeringsstrategi Hvordan sikres løbende opfølgning på skolens implementeringsstrategi? AMU Nordjylland har udarbejdet en implementeringsplan for EUD reformen, som omfatter følgende indsatsområder: 1. procedure for vejledningsindsats 2. Samarbejde om GF1 med Tech College Aalborg 3. Beskrivelse af GF2 4. Beskrivelse af hovedforløbene 5. organisering af grundfag 6. Tilpasning af de administrative systemer 7. evaluering af GF og tilretning (november) De enkelte indsatsområder er beskrevet og der er udarbejdet en tidsplan for arbejdets fremdrift. Der er i foråret planlagt en møderække for de involverede personalegrupper, hvor arbejdet i de enkelte indsatsområder evalueres i forhold til EUD reformens grundlag. Hvor ser skolen de største udfordringer ift implementering af reformen? På grund af reformens kompleksitet, er der mange udfordringer i forhold til at skabe sammenhæng og progression fra GF1 over GF2 til hovedforløbene. Samarbejdsrelationer mellem erhvervsskoler, grundskoler og VUC skal udbygges og tilpasses i forhold til bl.a. opfyldelse af adgangskravene til EUD Skolens fælles pædagogiske og didaktisk grundlag Hvilke aktiviteter vil skolen I 2014 har 5 arbejdsgrupper bestående af faglærere, coach og vejledere, sætte i gang for at implementere FPDG? Elevforudsætninger arbejdet med følgende emner som udspringer af skolens FPDG: Differentieret undervisning Relationer Klasseledelse Erhvervsrettet pædagogik Arbejdet pågår fortsat og de hidtil opnåede resultater indgår i arbejdet med implementeringen af EUD reformen. Hvordan inddrages bestyrelsen i arbejdet med skolens FPDG? AMU Nordjyllands bestyrelse og forretningsudvalg er involveret i det overordnede strategiske udviklingsarbejde og træffer princip beslutning om retning og hvilke indsatsområder der skal prioriteres. I har EUD- reformen og de underliggende temaer i refor- 12
13 men været omdrejningspunkt for bestyrelsens inddragelse i skolens udvikling på erhvervsuddannelsesområdet. Hvordan inddrages lærerne i arbejdet med skolens FPDG? Lærerne indgår i arbejdsgrupperne sammen med andre relevante medarbejdere og er derved med til at definere skolens FPDG. Der planlægges med en række ½ dags møder for faglærerne samt 2 3 pædagogiske dage. Målet er, at faglærerne tager aktivt del i processen og dermed også får ejeskab for skolens FPDG. Hvornår og hvordan vil skolen evaluere skolens FPDG? Skolens FPDG er løbende blevet evalueret i forhold til arbejdsgruppernes resultater og der er afholdt fællesmøder for arbejdsgrupperne. I efteråret 2015 foråret 2016 vil vi gennemføre en evaluering blandt skolens elever, som skal danne grundlag for en justering af skolens implementeringsplan for skolens FPDG Styrket differentiering Her skal skolen beskrive aktiviteter, der skal styrke differentiering af undervisningen. En aktivitet må gerne strække sig over flere år, men i så fald skal der opsættes delmål. Hvilke konkrete aktiviteter vil skolen sætte i gang? I efteråret 2015 vil skolen implementere de to forsøg som er gennemført og beskrevet i skema Opdeling af eleverne i forhold til deres forudsætninger og deres individuelle læringsstil. 2. Eleverne arbejder med samme opgave, men kompleksitet og niveau i opgaveløsningen differentieres i forhold til den enkelte elevs forudsætninger. Hvilke målgrupper er der for den styrkede differentiering? Hvorledes og hvornår skal aktiviteterne evalueres? Herunder evt. delmål Den primære målgruppe er elever på vores grundforløb. I foråret 2016 vil vi gennemføre en evaluering blandt skolens elever, som skal danne grundlag for en justering af skolens implementeringsplan for skolens FPDG Stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel Her skal skolen beskrive aktiviteter, der skal styrke koblingen mellem skoledel og praktikdel. En aktivitet må gerne strække sig over flere år, men i så fald skal der opsættes delmål. Hvilke konkrete aktiviteter vil skolen gennemføre for at sikre sammenhæng mellem læring i praktikken og skoleundervisning? Gennem virksomhedspraktik i op til 5 dage, fordelt i relevante virksomheder, at give faglærere indsigt i virksomhedernes arbejdsmetoder og teknologi, så de derigennem kan tilegne sig en ajourført viden og tilpasse undervisningsmetoder og materialer på en måde, der skaber bedre sammenhæng mellem skole og praktikdel for eleverne. 13
14 Angiv antal lærere, der siden 2013 har deltaget i kortere virksomhedsforløb og hvor mange, der skal deltage i det kommende år? Hvorledes og hvornår skal aktiviteten evalueres? Herunder evt. delmål Siden 2013 har ca. 40 lærere været i relevant virksomhedspraktik, typisk i virksomheder som har lærlinge i uddannelse. I efteråret 2014 og forår 2015 har der ikke været tid til virksomhedspraktik på grund af arbejdet med EUD reformen, men fra efteråret 2015 vil virksomhedspraktikken blive genoptaget for lærere. Gennem dialog med de virksomheder, hvor faglærerne har været i praktik, har vi fået positive tilbagemeldinger. Virksomhederne er glade for den interesse skolen viser og faglærerne har i flere tilfælde kunne bidrage til problemløsninger i virksomhedernes arbejdsrutiner. Samstemmende har faglærerne givet udtryk for, at de har haft stort udbytte af praktikopholdene, hvor de har fået indsigt i nye arbejdsmetoder som kan indpasses i deres undervisning. 14
15 4.5 Implementering af enkelte elementer i reformen: a) Udvikling af euv, b) Undervisningsmiljø, c) Helhedsorienteret og tværfaglig undervisning, og d) Erhvervspædagogisk kompetenceløft A) Udvikling af euv Hvordan vil skolen tilrettelægge arbejdet med realkompetencevurdering, herunder organisatorisk forankring og ændringer ift. hidtidig praksis? Det overordnede princip for RKV er, at der skal være minimal ventetid fra en person tilmelder sig, til RKV igangsættes. Planen er, at der skal udbydes RKV på faste terminer, med et interval på 4-6 uger, således der ikke bliver lange ventetider. Når en ansat eller ledig henvender sig til skolen om en RKV, får de tilsendt en kompetencemappe som skal udfyldes og medbringes til skolen på en aftalt dato. Alle elever der har tilmeldt sig en RKV møder ind på skolen og får en generel orientering om de forskellige muligheder der er for at blive faglært, hvorefter de deles ud på de forskellige brancheområder. Her starter den brancherettede RKV, hvor den enkelte løser forskellige skriftlige opgaver, med en efterfølgende individuel samtale. På baggrund heraf vil der efter behov kunne tilrettelægges praktiske opgaver som dokumenterer elevens reelle kompetencer. Som afslutning på RKV vil der blive udarbejdet en uddannelsesplan med angivelse af undervisningsmål, praktikmål samt en tidsplan for forløbet, som den enkelte kan forelægge sin arbejdsgiver, A-kasse eller jobcenter. Vi forventer en varighed på 2-5 dage. Der vil blive udarbejdet et fakta ark, som beskriver mulighederne for RKV og proceduren. Fakta arket er på vores hjemmeside og sendes til alle relevante instanser, så som jobcentre, A-kasser m.v. Skolen har nedsat en arbejdsgruppe som mødes ultimo maj, hvor det endelige koncept for RKV planlægges, således vi er klar med den nye RKV sidst i juni. Hvilke initiativer planlægger skolen, der understøtter et voksenpædagogisk miljø? AMU Nordjylland har altid haf mange voksne elever på AMU uddannelser og erhvervsuddannelser. Over 70 % af vores elever på EUD er over 25 år. Med baggrund heri har AMU Nordjylland gennem mange år udviklet et pædagogisk læringsmiljø som kan rumme voksne med erfaring fra arbejdsmarkedet samt unge uden erfaring og som danner rammen for skolens forskellige læringsaktiviteter. Skolens pædagogiske grundlag bygger på, at vi sætter elever i centrum, og at vi udviser gensidig respekt. Vore uddannelses- og læringstilbud tager udgangspunkt i, at elever er sociale og ansvarlige, og at alle har et 15
16 personligt udviklingspotentiale. Dette pædagogiske grundlag afspejles i den pædagogik, eleverne møder på skolen. Der tages hensyn til elevens individuelle faglige udgangspunkt og tidligere praktiske erfaringer. B) Udvikling af undervisningsmiljø Hvilke konkrete aktiviteter vil Med afsæt i skolens strategiplan for , skolens arbejde med skolen sætte i gang? FPDG og EUD reformens ordlyd, udarbejdes en handlingsplan for udviklings af skolens undervisningsmiljø. Planen forventes udarbejdet med udgangen af juni Hvorledes skal udviklingen evalueres? Herunder evt. delmål Evalueringsplan udarbejdes i efteråret C) Udvikling af helhedsorienteret og tværfaglig undervisning Hvordan er skolens arbejde med helhedsorienteret, tværfaglig undervisning organiseret? I løbet af foråret afholdes en række møder med faglærerne på henholdsvis grund- og hovedforløb. De forskellige brancheområder udarbejder oversigter over undervisningselementer der med fordel kan afvikles tværfagligt. Ved sammenligning af listerne, får vi et overblik over, hvor der er sammenfald og i samarbejde udvikler grupperne konkrete uddannelsesforløb. Arbejdet er organiseret i de enkelte lærerteams, med centerchef for EUD som tovholder. Hvilke konkrete aktiviteter har skolen sat i gang? Hvorledes skal aktiviteterne evalueres? Herunder evt. delmål Der er endnu ikke iværksat aktiviteter, men det forventes at de tværfaglige uddannelsesforløb er klar fra august Evalueringen planlægges i efteråret 2015 og gennemføret efter afsluttet grundforløb i januar D) Erhvervspædagogisk kompetenceløft (10 ects point) Har skolen en plan for, hvordan den vil sikre, at det er- Planen er under udarbejdelse og klar medio hvervspædagogiske kompetenceløft nås inden 2020? Angiv skolens skøn for, hvor Det skønnes at ca. 45 %, svarende til 40 faglærerne, skal påbegynde mange lærere, der inden 2020 diplomuddannelsen inden skal deltage i kompetenceløftet? 16
17 4.6 Status for skolens implementering af andre elementer fra reformen Hvor langt er skolen nået med implementering af flg. reformelementer: Eux Udvikling af grundforløbets 1. del Udvikling af uddannelsesspecifikke fag på grundforløbets 2.del. Motion og bevægelse Fag på højere niveau Talentspor Etablering af samarbejde med VUC om forlagt undervisning på erhvervsskolen I mindre grad I nogen grad I høj grad Udført X X X X X X X Supplerende kommentarer 4.7 Styrkelse af det praktikpladsopsøgende arbejde Tabel 4.1. Skolens mål for indgåelse af uddannelsesaftaler (antal aftaler) fakt fakt mål 2016 mål Ordinære uddannelsesaftaler Kombinationsaftaler Restuddannelsesaftaler Korte uddannelsesaftaler Ny mesterlæreaftaler Delaftaler under skolepraktik Tabel 4.2. Skolens mål for alternative muligheder til at få elever uden uddannelsesaftale i praktik (antal elever) 2013 fakt fakt mål 2016 mål Praktik i udlandet VFU for elever i skolepraktik OBS! Vær opmærksom på at værdier mindre end fem, grundet diskretionshensyn, ikke vil fremgå af tabellen. 17
18 Tabel 4.3. Hvor lang tid er elever uden uddannelsesaftaler i alternativer til uddannelsesaftaler (samlet antal uger)? 2013 fakt fakt mål 2016 mål Praktik i udlandet VFU for elever i skolepraktik Tabel 4.4. Skolens mål for det praktikpladsopsøgende arbejde (antal virksomheder) 2013 fakt fakt mål 2016 mål Antal godkendte virksomheder med elever, som skolen har haft telefonkontakt med Antal godkendte virksomheder med elever, som skolen har besøgt Antal godkendte virksomheder uden elever, som skolen har haft telefonkontakt med Antal godkendte virksomheder uden elever, som skolen har besøgt Antal ikke-godkendte virksomheder, som skolen har haft telefonkontakt med Antal ikke-godkendte virksomheder, som skolen har besøgt Skema 4.7.1: Skolens plan for det praktikpladsopsøgende arbejde i 2015 Beskrivelse af indsatser mhp opnåelse af de af skolen angivne produkt- og procesmål (i tabel ) AMU Nordjylland har oplevet et kraftigt fald i antallet af ordinære uddannelsesaftaler i Baggrunden er primært forringelserne af præmie-/bonusordningen. Herudover har stramninger inden for jobrotation haft en negativ effekt. Dette har gjort GVU relativt mere attraktivt for målgruppen. Herudover har regionens kommuner i de foregående år haft stor fokus på serviceassister alene her indenfor er faldet i 2014 har været på omkring 60 uddannelsesaftaler. Et fald på ca. 40 uddannelsesaftaler inden for busuddannelsen skyldes, at et socialfondsprojekt har haft fokus på GVU, og branchen har i en periode haft fokus herpå vi forventer en stigning på bus fremadrettet. Behovet for uddannede havne- og terminalarbejdere er kraftigt faldende, og her har nedgangen været ca. 30 uddannelsesaftaler. Herudover har det grønne område registreret et fald på ca. 30 uddannelsesaftaler. Overordnet set forventer vi en stigning i uddannelsesaftaler de kommende år. Vi prioriterer indsatser for at sikre flere godkendte virksomheder og flere aftaler hos de virksomheder, der allerede er godkendt. 2 I det omfang, skolen har registreret dette. 18
19 Tabel 4.5: Evaluering af skolens praktikpladsopsøgende arbejde Hvor mange ressourcer afsatte AMU Nordjylland havde 5 virksomhedskonsulenter til det praktikpladsopsøgende arbejde, heraf er den ene dedikeret til praktik- skolen i 2014 til det opsøgende arbejde (arbejdstimer og/eller lønkroner)? og faglærere med ekstern profil også opsøgende arbejde. I 2014 pladsopsøgende arbejde. Herudover gennemfører kontaktlærer blev der afsat i alt arbejdstimer til det opsøgende arbejde. Hvordan tilrettelagde skolen i 2014 sin opsøgende aktivitet, herunder strategi for at undgå ikke-besatte praktikpladser inden for det geografiske og branchemæssige område, som skolens praktikpladsopsøgende virksomhed dækker? Har skolens erfaringer fra 2014 givet anledning til ændringer i det opsøgende arbejde? (sæt kryds) Hvordan har skolen koordineret sin indsats med andre erhvervsskoler, faglige udvalg/lokale uddannelsesudvalg, regioner, kommuner og andre aktører på området, herunder hvordan regionernes arbejdsmarkedsbalancer mv. indgår i det praktikpladsopsøgende arbejde? AMU Nordjyllands indsats er fokuseret på de enkelte brancher/fagområder. Uddannelseschefer, områdeleder for EUD, konsulenter, faglærere og EUD sekretariatet følger nøje udviklingen i elever og praktikpladser, så indsatser kan iværksættes målrettet og i tide for at undgå flaskehalsproblematikker. Fra praktik+ udtrækkes virksomhedslister over såvel godkendte virksomheder (besatte og ikke-besatte praktikpladser) og ikkegodkendte virksomheder. Den opsøgende indsats på de enkelte virksomheder fordeles mellem konsulenter og faglærere med opsøgende profil. Ja X Hvis ja, hvordan? Skolen har i december 2014 tilknyttet en jobrotationsmedarbejder, der skal øge indsatserne på det opsøgende arbejde i Nej Hvis nej, hvorfor? Lokale Uddannelsesudvalg (LUU) bruges aktivt til at planlægge og prioritere indsatser ift. det praktikpladsopsøgende arbejde. På LUU-møder diskuteres behov for nye godkendte virksomheder, elevernes faglige kvalifikationer, indhold i praktikken og opfølgning på konkrete uddannelsesaftaler. AUB-ansøgninger initieres og evalueres i LUU. Der koordineres løbende på nationalt plan i de faglige udvalg. Dette sikrer erfaringsudveksling på landsplan med de skoler, der er godkendt inden for fagområdet. I VEU-centret mødes konsulenterne fra de respektive uddannelsesinstitutioner for at dele viden og erfaringer samt tilrettelægge fælles opsøgende initiativer inden for voksen- og efteruddannelse. Her drøftes ligeledes indsatser på den praktikpladsopsøgende indsats. Nationale, regionale og lokale analyser drøftes med henblik på igangsætning af konkrete aktiviteter. AMU Nordjyllands konsulenter har også løbende dialog med UU- vejledere, jobcentre, a-kasser, erhvervskontorer m.v. Herved holdes konsulenterne ajour med regionale tiltag og fokusområder, og fælles indsatser koordineres. 19
20 Har skolens erfaringer fra 2014 givet anledning til ændringer i koordineringen? (sæt kryds) Hvilken rolle har skolens evt. praktikcenter haft i det opsøgende arbejde? Ja Hvis ja, hvordan? Nej X Hvis nej, hvorfor? Samarbejdet koordineres på tilfredsstillende vis. AMU Nordjyllands skolepraktikinstruktør har det daglige ansvar for skolepraktikanter. I 2015 ansættes en skolepraktikkonsulent, der gennemfører telefonisk virksomhedskontakt til virksomheder, virksomhedsbesøg og varetage opfølgning på eksisterende aftaler. Har erfaringerne med et evt. praktikcenter på skolen medført ændringer i skolens organisatoriske placering af det opsøgende arbejde? (sæt x) Ja ligger nu i praktikcentret Nej ligger samme sted Har ikke praktikcenter X 20
Indledning. Sagsnr.: 088.36K.391
Indledning... 2 1. Opnåede resultater i 2014 og målsætning for 2015-2016... 3 2. Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for 2014... 3 3. Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer...
Læs mereHandlingsplan for øget gennemførelse
Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionens navn: Uddannelsescenteret i Roskilde - Slagteriskolen Institutionsnummer: Journalnr.: 087.86K.391 http://www.ucr.dk/_skolen/kvalitet/eud_kvalitet/handlingsplan_for_oeget_gennemfoerelse
Læs mereHandlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015
Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionens navn: Zealand Business College Institutionsnummer:280046 Journalnr.: 088.05K.391 Dato: 22. april 2015 Underskrift: bestyrelsesformand
Læs mereHandlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015
Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionens navn: Kjærgård Landbrugsskole Institutionsnummer:557302 Journalnr.: 090.30K.391 Dato Underskrift: (bestyrelsesformanden) Indsæt
Læs mere1. Opnåede resultater i 2013 og målsætning for 2014-2015
1 Indledning Handlingsplan for øget gennemførelse 214, omhandlende EUD-uddannelserne på AMU Nordjylland, ligger i forlængelse af tidligere udarbejdede handlingsplaner og skal ses i sammenhæng hermed, da
Læs mereDanske Erhvervsskoler - Lederne
Danske Erhvervsskoler - Lederne Håndens kundskab og voksenpædagogiske udfordringer i relation til erhvervsuddannelserne Fakta Tech College Aalborg Antal årselever ca. 4000 hvilket giver mange cpr. nr.
Læs mereVi vil se på hvilke tiltag der har virket og hvilke tiltag der skal justeres eller udfases.
Indledning I denne handlingsplan har vi arbejdet med de udfordringer vi på Gråsten Landbrugsskole har i forbindelse med øget gennemførelse på vore uddannelser. Vi vil se på hvilke tiltag der har virket
Læs mereHandlingsplan for øget gennemførelse
Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Institutionens navn: Asmildkloster Landbrugsskole Institutionsnummer: 791300 Journalnr.: 089.54K.391 Dato, 15. april 2015 Underskrift: Indsæt
Læs mereKopi: Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser Kopi: De faglige udvalg Kopi: Regionsrådene
Udbydere af erhvervsuddannelser Praktikcentre Kopi: Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser Kopi: De faglige udvalg Kopi: Regionsrådene Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms
Læs mereStrategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015
Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015 1 1. Indledning Et stort udbud af kvalificeret arbejdskraft bidrager til at virksomhederne kan vækste til gavn for samfundet. Det er således
Læs mereHandlingsplan for øget gennemførelse
Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2011 Institutionens navn: Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole ( skovskolen) Institutionsnummer: 147431 Dato: 18/3 2011 Underskrift: (bestyrelsesformand)
Læs mereSagsnr.: 088.36K.391 1
1 Indledning Erhvervsskolen Nordsjælland har det seneste år haft travlt med at omstille sig til de nye krav i aftalen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser og til den nye bestyrelses strategi
Læs mereHandlingsplan for øget gennemførelse
Handlingsplan for øget gennemførelse 2008 Erhvervsuddannelser og faglært landmand Dansk Center for Jordbrugsuddannelse Institutionsnr. 751314 og Vejlby Landbrugsskole Institutionsnr. 751310 (under fusion)
Læs mereOverblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne
Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Klare mål Klare mål, klar ledelse og gode resultater hænger sammen. Regeringen ønsker derfor at opstille fire klare, overordnede mål
Læs mereVEU-center Aalborg/Himmerland. Onsdag d. 21. november 2012
VEU-center Aalborg/Himmerland Onsdag d. 21. november 2012 VEU-Center Aalborg/Himmerland organisation Bestyrelse AMU Nordjyllands bestyrelse Centerråd Bestyrelsesmedlemmer fra skolerne VEU-udvalg Uddannelsesansvarlige
Læs mereBilag 1 Kravspecifikation Helhedsorienteret undervisning
Bilag 1 Kravspecifikation Helhedsorienteret undervisning Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 KORT BESKRIVELSE AF OPGAVEN... 3 1.2 FORMÅL MED OPGAVEN... 4 1.3 BAGGRUND... 4 1.4 MÅLGRUPPE FOR OPGAVEN...
Læs mereHandlingsplan for øget gennemførelse [Skolens navn]
Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 [Skolens navn] 1 Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 Skolens navn: Institutionsnummer: Dato: Bestyrelsesformandens underskrift: 2 Indledning Handlingsplanen
Læs mereBedre og mere attraktive erhvervsuddannelser. Juni 2015 Afdelingen for ungdoms- og voksenuddannelse Undervisningsministeriet
Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Juni 2015 Afdelingen for ungdoms- og voksenuddannelse Undervisningsministeriet Indhold Afsæt for reformen, mål og overordnede initiativer Nedslagspunkter: Optagelse
Læs mereReformer på ungdoms- og uddannelsesområdet og deres betydning for unge i Horsens. Børne- og Skoleudvalget d. 2. marts 2015
Reformer på ungdoms- og uddannelsesområdet og deres betydning for unge i Horsens Børne- og Skoleudvalget d. 2. marts 2015 Uddannelse og Arbejdsmarked den fælles opgave fra barn til beskæftigelse Dagtilbud
Læs mereHandlingsplan for øget gennemførelse
Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionens navn: Bygholm Landbrugsskole Institutionsnummer:615300 Journalnr.: 089.55K.391 Dato Underskrift: (bestyrelsesformanden) Indsæt
Læs mereStatus på partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Rybners og Esbjerg Kommune.
Exnersgade 33. 6700 Esbjerg NOTAT Dato 25. april 2016 Sagsbehandler Kenneth Nordestgaard Telefon direkte 76 16 74 60 Status på partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Rybners og Esbjerg Kommune. Indledning
Læs mereBliv dus med de nye uddannelsesbekendtgørelser vol. 2
Bliv dus med de nye uddannelsesbekendtgørelser vol. 2 Konference om Erhvervsuddannelsesreformen i praksis September 2015 Oplæg af Chefkonsulent Anne Nyegaard, Industriens Uddannelser Program for workshop
Læs mereVID Erhvervsuddannelser
VID Erhvervsuddannelser Reformimplementering og obligatoriske indsatsområder Hvert forår udarbejder Viden Djurs en handlingsplan, der fastlægger de udviklings- og forandringsbehov, som uddannelserne under
Læs mereVoksenlærling - er det dig?
Voksenlærling - er det dig? A-kassen Fremtiden er faglært Indhold Voksenlærling... 3 Fakta om at blive voksenlærling... 4 Din løn... 4 Find en virksomhed... 5 Skoleuddannelsen... 5 Guide til arbejdsgiver,
Læs mereAftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:
Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Flerårsaftale for de erhvervssrettede ungdomsuddannelser i perioden 2010-2012 (5. november 2009) Aftale om flerårsaftale
Læs mereMay 29, 2015. Uddannelse i beskæftigelsesreformen 2015
Uddannelse i beskæftigelsesreformen 2015 De politiske mål med uddannelse At ledige opnår varig beskæftigelse At ledige kan få reelt uddannelsesløft, hvis de har behov for det At uddannelsesindsatsen målrettes
Læs mereOrientering fra projektsekretariatet vedr. Kort projektstatus - Bilag til Kompetencerådsmødet den 4. marts 2011, dagsordenens pkt.
Orientering fra projektsekretariatet vedr. Kort projektstatus - Bilag til Kompetencerådsmødet den 4. marts 2011, dagsordenens pkt. 4 Opsummering - indledning Den seneste periode har været kendetegnet ved
Læs mereDerudover bør der findes en løsning så kvaliteten i uddannelsen kan fastholdes trods evt. frafald.
ÅRSRAPPORT 2015 Årsrapport! Kombineret UngdomsUddannelse Vestsjælland etablerede sig, implementerede og pågyndte drift med første hold elever på Kombineret UngdomsUddannelse med uddannelsesstart 3. august
Læs mereVelkommen til konference 2014 Skuemesterhvervet
Velkommen til konference 2014 Skuemesterhvervet Kl. 9.30 10.00 Velkomst, dagens program v/ Formand Chefkonsulent Niels Henning Holm Jørgensen, DI Kl. 10.00 10.15 Reformen - et kort oplæg om ændringer særligt
Læs mereStyring og samspil regionalt med særlig fokus på den virksomhedsrettede indsats Oplæg v. Palle Christiansen, Regionsdirektør Beskæftigelsesregion
Styring og samspil regionalt med særlig fokus på den virksomhedsrettede indsats Oplæg v. Palle Christiansen, Regionsdirektør Beskæftigelsesregion Midtjylland Hvorfor virksomhedskontakt? Synliggøre job
Læs mere1. Aftalens parter. 2. Formål. 3. Aftalens indhold. 4. Parterne. Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.
1 1. Aftalens parter Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.dk og VUC Syd Christian d. X s vej 39 6100 Haderslev www.vucsyd.dk 2. Formål Et partnerskab mellem Aabenraa
Læs mereResultatkontrakt for direktør Ann K. Østergaard
Resultatkontrakt for direktør Ann K. Østergaard I henhold til bemyndigelse fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling ved brev af 27. juni 2013 sagsnr. 065.46N.961 indgås resultatkontrakt i
Læs mereKvalitetsvinde. Vibe Aarkrog MBU 4. april, 2013. 05-04-2013 Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1
Kvalitetsvinde Vibe Aarkrog MBU 4. april, 2013 Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1 Hvad er kvalitet? Bestanddel, egenskab, bestemmelse af bestanddele i et stof Modsætning til kvantitet
Læs mereAMU som springbræt til fortsat uddannelse
AMU som springbræt til fortsat uddannelse Oplæg på VEU-konferencen 2012 Ved Ida Marie Behr Bendiksen og Michael Andersen, VEU-enheden på EVA 13. december 2012 Disposition Den samfundsmæssige udfordring
Læs mereSagsnr.: 088.36K.391 1
1 2 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionens navn: Handelsgymnasiet Vestfyn Institutionsnummer:421401 Journalnr.: 093.97K.391 Dato Underskrift: (bestyrelsesformanden)
Læs mereFælles fynsk beskæftigelsesstrategi vedr. bygge/anlægsområdet
2015 Fælles fynsk beskæftigelsesstrategi vedr. bygge/anlægsområdet Baggrund Flere af de fynske byggerier er nu i gang. Den positive udvikling på de store byggepladser og bygge- og anlægsbranchen generelt
Læs mereHandlingsplan for øget gennemførelse
Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelser på 2009 1 Institutionens navn: Institutionsnummer: 183407 Uddannelsescenter København Vest Dato: 28/2-2009 Underskrift: Underskrevet: Ole Bundgaard
Læs mereNedenfor følger en kort beskrivelse af de enkelte initiativer, jf. tabel 1.
Bilag 3. Forstærket indsats for flere praktikpladser I maj 2009 indgik regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre aftale om en praktikpladspakke, som blandt andet indeholdt en
Læs mereKombineret ungdomsuddannelse - oplæg
Kombineret ungdomsuddannelse - oplæg PKRI/17-06-2014 Disposition Indledning Lovgrundlaget Den kommunale synsvinkel: mål for opgaveløsningen o Forberede til EGU og derefter EUD o Erhvervstræning med henblik
Læs mereUngdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2013/2014
Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune Målsætninger for UU Bornholm 2013/2014 Gitte Hagelskjær Svart, UngePorten 01-08-2013 UU Bornholm er en uafhængig vejledningsinstitution, som har
Læs mereKonference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014
Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Flere unge skal have en erhvervsuddannelse hvordan bidrager erhvervsskolereformen til dette. Oplæg ved Vicedirektør Hanne Muchitsch, Aalborg
Læs mereHandlingsplan for øget gennemførelse 2016. SKT Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere
Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 SKT Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere 1 2 1. Klare mål Mål 1: Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte fra 9. eller 10. klasse Skema 1:
Læs mereOplandsworkshop, Vendsyssel: Udfordring 1
FremKom 3 Oplandsworkshop, Vendsyssel: Udfordring 1 1 Vejledning Dette slideshow indeholder idéark udfyldt for udfordring 1 til workshoppen om Fremtidens Kompetencer i Vendsyssel. 2 Udfordring 1: FremKom
Læs mereImplementering af beskæftigelsesreformen
Den 18. september 2015 Implementering af beskæftigelsesreformen Regeringen indgik den 18. juni 2014 forlig med Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti om en reform af den aktive beskæftigelsesindsats
Læs mereDE-L EUV-seminar 6. maj 2015
DE-L EUV-seminar 6. maj 2015 Hvordan tilrettelægges realkompetencevurderingen og hvordan tilrettelægges euv i uddannelser med henholdsvis få og mange voksne elever? Anette Barnhøj www.tietgen.dk/tkc Vores
Læs mereNotat til samarbejde mellem Næstved Kommune og erhvervsskolerne om erhvervsskolereformen
Notat til samarbejde mellem Næstved Kommune og erhvervsskolerne om erhvervsskolereformen Adgangskrav til erhvervsuddannelserne I Næstved Kommune var der i skoleåret 2013/2014 39 elever, der ved 9. klasses
Læs mereDirektør for AMU Nordjylland siden 15. april 2013
Strategisk brug af opkvalificering Peter Thomsen Direktør for AMU Nordjylland siden 15. april 2013 Jobcenterleder/chef siden 1991 I Aalborg fra 1998 Om AMU Nordjylland Gennemfører årligt ca. 30.000 elevuger
Læs mereFRA SOSU-LOV TIL ERHVERVSSKOLELOV
FRA SOSU-LOV TIL ERHVERVSSKOLELOV Velfærdsaftalen: Uddannelse til alle 95% af en ungdomsårgang gennemfører ungdomsuddannelse i 2015 Kommunernes ansvar Erhvervsuddannelserne skal fornys: o Rummelighed o
Læs mereSocialfondsprogram 2014-2020. v/ Nanna Skovrup, kontorchef Regional Udvikling, Region Nordjylland
Socialfondsprogram 2014-2020 v/ Nanna Skovrup, kontorchef Regional Udvikling, Region Nordjylland Socialfondsprogrammet 2014-2020 Prioritetsakse 1: Indsatsområder: Prioritetsakse 2: Indsatsområde: Iværksætteri
Læs mereUddannelsesforbundet. EUV for voksne udfordringer og muligheder i eudreform og beskæftigelsesreform 2015. v/gitte B. Larsen.
Uddannelsesforbundet EUV for voksne udfordringer og muligheder i eudreform og beskæftigelsesreform 2015 v/gitte B. Larsen referat Gitte opridsede, at den 1. august 2015 træder den nye eud-reform i kraft.
Læs mereTema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde. - Møde i Erhvervs-, Vækst-, og Beskæftigelsesudvalget 09.04.2014
Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde Møde i Erhvervs, Vækst, og Beskæftigelsesudvalget 09.04.2014 Indhold Ungepolitik Unge i Jobcentret Uddannelse Kriminalitet Kontanthjælpsreformen
Læs mereOpfølgnings - frekvens/evaluering. Februar 2013, og igen ved projektets ophør sommeren 2013. Søgt i Arbejdsmarekdsstyrelsen
Brug for alle Tilbud til Match 3, i alt 95 borgere. Efter indledende samtaler fremlægges sagen i tværgående teams samarbejder. Teamet arbejder sammen om at tilvejebringe en indsats, der understøtter borgerens
Læs mereSagsnr.: 113.161.021 GVU. En vejledning til Uddannelsesbogen. Undervisningsministeriet. Afdelingen for erhvervsfaglige uddannelser
GVU En vejledning til Uddannelsesbogen Undervisningsministeriet Afdelingen for erhvervsfaglige uddannelser April 2006 1 Indledning Denne vejledning er udarbejdet med reference til Undervisningsministeriets
Læs mereTEKNOLOGISK INSTITUT. Metodisk note. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse
TEKNOLOGISK INSTITUT Metodisk note Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse Analyse og Erhvervsfremme Maj/2009 Indhold 1. INDLEDNING...3 2. UNDERSØGELSESDESIGN...3 3. KVANTITATIVT
Læs mere2. Selvevaluering for projekter under Puljen til jobrettet opkvalificering
2. Selvevaluering for projekter under Puljen til jobrettet opkvalificering Projekt:_Fra ufaglært til_faglært Glostrup Projektansvarlig: Heine Hansen Slutevalueringen består af følgende dele: Et skema som
Læs mereEVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS
EVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS DECEMBER 2014 1 Hvad får den håndholdte fokusunge Arbejdet i grundskolen med håndholdte/fokuselever, UUH, nov. 2014 Den håndholdte vejledning i grundskolen
Læs mereX Tidlig opsporing af skadeligt alkoholforbrug
Skema 2: Projektbeskrivelsesskema 1. Projektets titel: En vej væk fra misbrug - arbejdsmarkedsrettet sundhedsindsats 2. Styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare grupper Indsats(er) der ansøges
Læs mereRevideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015
Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015 Udvikling af det lærende teams samarbejde og professionalisme 2015-2018 På baggrund af dialog med A.P. Møller fonden og efterfølgende interne
Læs mereDelaftaler for Syddansk Uddannelsesaftale. - sådan sikrer vi i fællesskab, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse
Delaftaler for Syddansk Uddannelsesaftale - sådan sikrer vi i fællesskab, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse September 2009 Indholdsfortegnelse Syddansk Uddannelsesaftale: ambitioner, formål,
Læs mereVejledning om registrering af godskrivning (merit) i erhvervsuddannelserne
Vejledning om registrering af godskrivning (merit) i erhvervsuddannelserne Når jeg har taget engelsk på en anden uddannelse, skal jeg vel ikke have engelsk igen, vel? Citatet illustrerer en ofte hørt situation
Læs merePartnerskabsaftale mellem:
Partnerskabsaftale mellem: Dansk Industri Rybners Handelsgymnasiet Ribe - Esbjerg Kommune Indledning: Parterne bag denne aftale, ønsker et samarbejde, der skal bidrage til, at flere unge fra Esbjerg Kommune,
Læs mereLokal undervisningsplan og bedømmelsesplan. Del 2: Lokal undervisningsplan. Generelt for uddannelsen
Odense Tekniske Skole Afdeling Byggeri & Teknologi Uddannelsesindgang Bygge & Anlæg Uddannelsesfamilie Enkeltstående uddannelse Uddannelse Maler-uddannelsen Evt. trindeling / afstigningsmulighed Ingen
Læs mereBeskæftigelsesplan 2016-2020. Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning
Beskæftigelsesplan 2016-2020 Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning Indhold Indhold... 2 1 Indledning... 3 2 Københavns Vision 2020... 3 3 Ministermål 2016... 4 4 Status, udfordringer
Læs mereEkspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigelses indsats. Veje til job. en arbejdsmarkeds indsats med mening
Ekspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigelses indsats Veje til job en arbejdsmarkeds indsats med mening Februar 2014 Titel: Ekspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigelses indsats Veje
Læs mereEud-reformen i praksis Workshop 7 Jørgen Torsbjerg Møller Kontorchef Undervisningsministeriet
Eud-reformen i praksis Workshop 7 Jørgen Torsbjerg Møller Kontorchef Undervisningsministeriet Eud-reformen i praksis workshop 7, Odense, 18. marts 2015 Side 1 Generelt Loven styrer overordnet Kun en del
Læs mereUUO Tolderlundsvej 3, 3. sal Tlf. 65 51 51 20 Mail: uuo@odense.dk www.uuo.dk RESULTATKONTRAT 2015 UNGDOMMENS UDDANNELSESVEJLEDNING ODENSE OG OMEGN
UUO Tolderlundsvej 3, 3. sal Tlf. 65 51 51 20 Mail: uuo@odense.dk www.uuo.dk RESULTATKONTRAT 2015 UNGDOMMENS UDDANNELSESVEJLEDNING ODENSE OG OMEGN INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold 1. Overordnet rammer og mål
Læs mereResultatlønskontrakt for Mercantecs direktør 2013
Resultatlønskontrakt for Mercantecs direktør 2013 Resultatlønskontrakten har til formål at fungere som styringsredskab for bestyrelsen, og skal medvirke til at skabe synlighed og gennemskuelighed om opgavevaretagelsen
Læs mereSamlet udbyder institutionerne under VEU-Center Østjylland FKB'er (fælles kompetencebeskrivelser), som fremgår af oversigten sidst i dokumentet.
UDBUDSPOLITIK 2013 UDBUDSPOLITIK 2013... 1 Indledning... 2 Udbud/geografisk opland... 2 Århus Købmandsskoles geografiske opland... 2 Aktivitetsudvikling... 3 Bevillingsmæssige prioriteringer... 3 Imødekommelse
Læs mereIndsatskontrakt Skive Tekniske Skole 2016
Indsatskontrakt Skive Tekniske Skole 2016 EUD-reform EUD reform trådte i kraft 1/8 2015 med målsætningen om flere og bedre faglærte gennem bl.a. etablering af unge- og voksenspor. I reformen indgår også
Læs mereKvalitetskoncept. Kvalitetsarbejdet er beskrevet overordnet i dette kvalitetskoncept og illustrereret i et årshjul (se side 3).
Kvalitetskoncept Juni 2015 På ZBC arbejder vi med kvalitet og udvikling for at lære og for at blive endnu bedre. Vi følger løbende op på skolens resultater og gennemfører systematisk evalueringer med henblik
Læs mereOrientering - Rapport om praktikpladspotentiale og benchmarking af erhvervsskolerne
Punkt 5. Orientering - Rapport om praktikpladspotentiale og benchmarking af erhvervsskolerne 2015-011700 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Beskæftigelsesudvalgets orientering rapport
Læs mereHANDLINGSPLAN FOR ØGET GENNEMFØRELSE. Erhvervsuddannelserne
HANDLINGSPLAN FOR ØGET GENNEMFØRELSE Erhvervsuddannelserne 2011 Institutionens navn: Social- og Sundhedsskolen Skive-Thisted-Viborg Institutionsnummer: 787409 Dato: 15.04.2011, Version 2 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereImplementeringsplan til frikommuneforsøg
Implementeringsplan til frikommuneforsøg Implementeringsplan Titel på forsøg: Årgangsorganisering, holddeling og kontaktlærerordning Forsøgsansvarlig: Anne Poulsen Forsøgschef Finn Drabe Påbegyndt: 01-08-2012
Læs mereHåndværksrådet anbefaler, at folkeskolens vejledere udvikler deres samarbejde med både erhvervsskoler og lokale uddannelsesudvalg.
10 veje til flere dygtige faglærte - alle har et ansvar For at sikre høj faglighed og motivation skal den enkelte unge have netop det uddannelsestilbud, der passer ham eller hende, og mange aktører skal
Læs mereFlere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de kan
Regeringens mål Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de
Læs merePraktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG
Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Social og Sundhedsskolen Esbjerg Gjesinglundallé 8, 6715 Esbjerg N www.sosuesbjerg.dk University College Syddanmark
Læs mereHandlingsplan for øget gennemførelse
Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Institutionens navn: Handelsskolen Silkeborg Institutionsnummer: 743402 Journalnr.: 087.78K.391 Dato Underskrift: (bestyrelsesformanden)
Læs mereVejledning til alle borgere
Vejledning til alle borgere Formål Formålet med papiret Vejledning til alle borgere er dels at sætte fokus på de problemstillinger, der knytter sig til vejledningsordningerne og strukturen og dels at udpege
Læs mereMetode ved opgørelse af praktikpladsstatistikken
Metode ved opgørelse af praktikpladsstatistikken Generelt om datakilder i praktikpladsstatistikken Praktikpladsstatistikken er udarbejdet på baggrund af de registreringer som erhvervsskolerne har foretaget
Læs mereForpligtende partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, EUC Nord og Hjørring Kommune
Forpligtende partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, EUC Nord og Hjørring Kommune Gyldighedsperiode: 2. maj 2014 til 31. august 2015 Aftalens parter Denne forpligtende samarbejdsaftale indgås mellem:
Læs mereFVU plan fra VUC FYN & FYNS HF-Kursus
FVU plan fra VUC FYN & FYNS HF-Kursus 1. Evaluering af indsatsen Der ønskes en kvalitativ og kvantitativ evaluering. 1.1 Kvantitativ evaluering: Tabel 1 skal anvendes til at vise konkret, hvor langt det
Læs mereAnsøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling.
ANSØGNING Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling. Se vejledning til ansøgningsskema nedenfor.
Læs mereIndsatsstrategi og status på projekter på integrationsområdet
Sekretariatet Jobcentret Sagsbehandler: Malene Nordestgaard Laursen Sagsnr. 15.40.00-P20-1-15 Dato:24.2.2016 Indsatsstrategi og status på projekter på integrationsområdet Antallet af borgere omfattet af
Læs mereVælg fuld skærmstørrelse: Tast ctrl + L. Næste side
Vælg fuld skærmstørrelse: Tast ctrl + L Sammen gør vi det lettere at tage på voksen- og efteruddannelse Sammen gør vi det lettere at tage på voksen- og efteruddannelse VEU-centrene er et samarbejde Et
Læs mere1. Ansvar og redskaber til kommunerne
6. Alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse Alle unge skal have mulighed for at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende ungdomsuddannelse. Uddannelsesniveauet skal løftes, så vi sikrer mod,
Læs mereom udbudsrunden 2017 for erhvervsuddannelserne og praktikcentre en guide til bestyrelserne
DANSKE KORT ERHVERVSSKOLER OG GODT DANSKE ERHVERVSSKOLER DANSKE ERHVERVSSKOLER DANSKE ERHVERVSSKOLER KORT OG GODT om udbudsrunden 2017 for erhvervsuddannelserne og praktikcentre en guide til bestyrelserne
Læs mereVIRKSOMHEDSPLAN FOR UU SYDFYN 2018
VIRKSOMHEDSPLAN FOR UU SYDFYN Nye elementer er kursiveret Vejledning især målrettet de ikke uddannelsesparate fokus på udvikling af tiltag for de ikke uddannelsesparate UU Sydfyns vejeldning er med udgangspunkt
Læs mereUdbudspolitik 2016 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE)
Udbudspolitik 2016 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Nærværende politik - CELFs udbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) - er udarbejdet for, at sikre kontinuiteten
Læs mereBygholm Landbrugsskole
Bygholm Landbrugsskole 1 Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 Skolens navn: Bygholm Landbrugsskole Institutionsnummer: 615300 Dato: 9/3-2016 Bestyrelsesformandens underskrift: 2 Indledning Handlingsplanen
Læs mereSÅDAN INDGÅR DU EN UDDANNELSESAFTALE
SÅDAN INDGÅR DU EN UDDANNELSESAFTALE Uddannelsesaftaler på virksomhedens betingelser I Danmark har vi en lang tradition for erhvervsuddannelser, der består af en kombination af skoleuddannelse og oplæring
Læs mereKvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport
Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til Vindmølleoperatøruddannelsen
1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Vindmølleoperatøruddannelsen Udstedt af det faglige udvalg for vindmølleoperatøruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr.
Læs mereEtablering af et formaliseret rekrutteringssamarbejde mellem 9 jobcentre i Nordsjælland - Nordsjællands Rekrutteringsservice
Arbejdsmarkedskontor Øst 25.oktober 2015 Etablering af et formaliseret rekrutteringssamarbejde mellem 9 jobcentre i Nordsjælland - Nordsjællands Rekrutteringsservice Jobcentrene i Nordsjælland styrker
Læs mereEt arbejdsmarked rustet til fremtiden
Et arbejdsmarked rustet til fremtiden Danske Regioners forslag til et regionalt partnerskab for styrket kompetencematch t arbejdsarked ustet til remtiden Et arbejdsmarked rustet til fremtiden Danske Regioner
Læs mereEvaluering af Studiepraktik 2015. Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015
Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015 Praktikanternes evaluering af Studiepraktik 2015 1 Indhold Om evalueringsrapporten...3 Overordnede tal for Studiepraktik 2015...4 Institutioner og uddannelser...4
Læs mereTil udbydere af erhvervsuddannelser. 1. oktober 2014 Sags nr.: 067.76S.541. godkendelser til at udbyde erhvervsuddannelsers grund- og hovedforløb
Til udbydere af erhvervsuddannelser Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Godkendelser
Læs mereAntal, institution. Andel, institution. Andel, Landsplan
Skole XX 2. Praktikpladsopsøgende arbejde [Data for det praktikpladsopsøgende arbejde og beskrivelser af skolens handlingsplan for det praktikpladsopsøgende arbejde fremsendes til skolen pr. mail, og skal
Læs mereIndledning. Sagsnr. 105.47E.251
Indledning I 2010 er det tredje gang, at skolen skal indsende en handlingsplan for øget gennemførelse. Skabelonen følger i store træk strukturen fra de to forrige år. Som i 2009 kan skolerne også i 2010
Læs mereRetningslinier for arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg
Retningslinier for arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg tager afsæt i følgende: A. Bekendtgørelser for området B. Opgaver for det lokale uddannelsesudvalg C. Møder
Læs mereIndsatsområder og handlingsplaner for Merkantil afdeling i Taastrup, 2014 2015.
Indsatsområder og handlingsplaner for Merkantil afdeling i Taastrup, 2014 2015. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1.
Læs mere