Beslutningsoplæg Forslag til organisering af ungdomsuddannelse til unge med særlige behov

Transkript

1 Beslutningsoplæg Forslag til organisering af ungdomsuddannelse til unge med særlige behov Udmøntning af Lov om ungdomsuddannelse til unge med særlige behov - et samarbejde mellem Frederikshavn og Hjørring Kommuner Lov om ungdomsuddannelse til unge med særlige behov Den 1. august 2007 trådte Lov om ungdomsuddannelse til unge med særlige behov i kraft. Loven retter sig mod unge, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse, selvom der ydes specialpædagogisk støtte. Formålet med ungdomsuddannelsen er, at målgruppens unge opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til videre uddannelse og beskæftigelse. Uddannelsen skal ikke blot være en videreførelse af undervisningen i folkeskolen, men udgøre et springbræt til voksentilværelsen, hvor den unge udvikles til at blive så selvstændig som mulig. Ungdomsuddannelsen skal i videst mulige omfang tilrettelægges individuelt og udgøre et planlagt og koordineret forløb og indeholde elementer af: Almen dannelse Udvikling af særlige evner og muligheder Møder med den praktiske virkelighed Kompetencer til evt. videre uddannelse og beskæftigelse Ungdomsuddannelsen sigter mod såvel afprøvning af muligheder og færdigheder som deltagelse i et ungdomsmiljø, hvor der kan gøres sociale erfaringer. Udmøntningen et samarbejde mellem Frederikshavn og Hjørring kommune Der er indgået et samarbejde på tværs af Frederikshavn og Hjørring kommuner i form af en arbejdsgruppe 1, der i 2007 har arbejdet med at udvikle og etablere en ungdomsuddannelse som udmøntning af den nye lov. I Frederikshavn Kommune ligger opgaven i Ungdomsafdelingen, Børne- og Kulturforvaltningen. Her har der været nedsat en tværsektoriel arbejdsgruppe 2 og sagen har været drøftet i BKforvaltningsledelsen. 1 Arbejdsgruppen består af repræsentanter fra undervisningsområdet, Specialskolen for Voksne i Vendsyssel og UU Vendsyssel. Derudover har der ad hoc deltaget repræsentanter fra arbejdsmarkeds- og handicapområdet. 2 Arbejdsgruppen består af repræsentanter fra Ungeafdelingen, Familieafdelingen, Handicapområdet, arbejdsmarkedsområdet og socialområdet. 1

2 Børne- og Ungdomsudvalget er orienteret om projektet i forbindelse med budgetlægning 2008 og Handicaprådet er også tidligere blevet orienteret om overvejelser vedr. udmøntning af loven. Det tværkommunale forslag til organisering Det tværkommunale samarbejde har i tråd med lovens intentioner haft et helhedsperspektiv på den unges tilværelse og uddannelse, jf. ovenfor. Arbejdsgruppen har derfor valgt følgende omdrejningspunkter i den foreslåede organisering af uddannelsen: En fælles referenceramme: Ind til nu har unge i målgruppen modtaget forskellige uddannelses- og beskæftigelsestilbud uden en fælles referenceramme. Under fortsat hensyn til den unges ønsker, evner og muligheder, skal den nye uddannelse tilbyde en fælles referenceramme via et samlende udannelsestilbud. Det er derfor et mål, at ungdomsuddannelsen danner grundlag for et fagligt og socialt uddannelses- og ungdomsmiljø for målgruppen. Tilknytning til nærmiljøet: Både i forhold til undervisning, praktik, fritidsaktiviteter og botræning er det en stor fordel at ungdomsuddannelsen foregår så tæt på den unges familie og omgangskreds som muligt. Det optimerer muligheden for at den unge kan overføre de erhvervede kompetencer til hverdagen. Det giver også mulighed for at den unge under uddannelsen kan skabe forbindelser til lokale arbejdsgivere, beskæftigelsestilbud m.m., hvor efterfølgende jobaktivitet kan være mulig. En individuel og fleksibel uddannelse: Loven åbner op for at uddannelsen tilrettelægges med inddragelse af flere leverandører og at der planlægges praktiske aktiviteter i uddannelsen. Dette skal udnyttes i en sammenhæng med den øvrige undervisning. Det anerkendes også, at der kan være unge i målgruppen, der behøver specialundervisning eller faciliteter, som ikke er tilgængelige hos leverandører i nærmiljøet. Elementer i ungdomsuddannelsen Ungdomsuddannelsen skal aktivt forholde sig til følgende elementer: Undervisning Botræning / botilbud Praktikforløb Fritidstilbud Beskæftigelse / anden forsørgelse Der er således den tværkommunale arbejdsgruppes vurdering, at det er fordelagtigt at etablere ungdomsuddannelsen med base ét sted. Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov placeres på Specialskolen for Voksne Vendsyssel (SfVV). 2

3 Ved at samle uddannelsen på SfVV er det muligt at opbygge en uddannelse, der i større eller mindre grad baserer sig på undervisning og / eller praktik på SfVV. Det betyder samtidig, at der er ét sted, der opsamler erfaringer og observerer udvikling m.m. ved den unge. Derved etableres det holdepunkt for målgruppens unge, som loven lægger op til. Placeringen af ungdomsuddannelsen på SfVV udelukker ikke, at der kan og vil blive anvendt andre leverandører. UU Vendsyssel har ansvaret for i samarbejde med den unge og dennes forældre at det er den unges behov ønsker, evner og muligheder der er i centrum, når uddannelsen tilrettelægges. De individuelle hensyn i tilrettelæggelsen af uddannelsen betyder også, at en mindre del af målgruppen skal tilbydes uddannelsesforløb, der ligger uden for SfVVs kompetencer og muligheder. Det kan f.eks. dreje sig om døve, døv-blinde eller unge med multiple funktionsnedsættelser. Arbejdsgruppen anbefaler: At ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov placeres på Specialskolen for Voksne, Vendsyssel. Eleverne indstilles af Ungdommens Uddannelsesvejledning til ungdomsuddannelsen, og det individuelle hensyn er afgørende den unge tilbydes hele eller dele af uddannelsen i SfVV eller i andet regi. Forslag til visitering Ud over den unge og dennes forældre / værge foreslår arbejdsgruppen, at følgende aktører indgår i visiteringen til ungdomsuddannelse: Ungdommens Uddannelsesvejledning Relevante fagpersoner i ind- og udskolingsmøde: socialrådgiver, psykolog, skoleleder, klasselærer m.fl. Relevante fagpersoner inden for undervisning, fritid, botilbud og forsørgelse Ungdommens uddannelsesvejledning Det antages, at start af ungdomsuddannelse vil ske umiddelbart efter afslutning af folkeskole eller tilsvarende. Da UU (typisk) kender eleven allerede i udskolingen (i klasse), vil der være påbegyndt information om og vejledning i hvilke muligheder for ungdomsuddannelse, den unge har. UU får derved viden om den unges ønsker, interesser og evner. Andre relevante fagpersoner I begyndelsen af det år, den unge forlader skolen afholdes et udskolingsmøde. Deltagerne kan være den unges socialrådgiver, psykolog, skoleleder, klasselærer eller andre med et godt kendskab til den unges evner og udviklingsmuligheder. UU fremlægger den unges ønsker og en foreløbig uddannelsesplan, og mødedeltagerne vurderer den unges muligheder for at profitere af og gennemføre det påtænkte forløb. 3

4 UU skal i den videre afklaring af uddannelsesplanen tage initiativ til at inddrage relevante kontaktpersoner i forhold til den unges undervisning, fritid, botilbud og forsørgelse. De respektive kommunale afdelinger for fritids- og botilbud samt forsørgelse, der har ansvaret for at bevilge eventuelle ydelser på baggrund af en konkret, individuel vurdering. Der vil i nogle tilfælde være behov for at medtænke afklarende aktiviteter i uddannelsesplanen vedrørende den unges arbejdsevne og forsørgelsesgrundlag. Endeligt afholdes en forældresamtale, hvor hovedindholdet af uddannelsesplanen gennemgås og et foreløbig uddannelsesforløb udformes. Indstilling med evt. udtalelser fra sagkyndige og den foreløbige uddannelsesplan sendes til den godkendende myndighed med kopi til den unge og dennes forældre / værge. Kommunal visitationsenhed Arbejdsgruppen anbefaler, at hver kommune etablerer en fast organisatorisk enhed, der bl.a. skal godkende indstillinger til ungdomsuddannelsen. Denne visitationsenhed vurderer indstillingen og uddannelsesplanen ud fra: Om den unge er i målgruppen, Om der er helhed og sammenhæng i det foreslåede uddannelsesforløb, Om der er taget hensyn til den unge og forældrenes ønsker til uddannelsens indhold, og Om der evt. er alternative tilbud, der bør / har været overvejet. Ved godkendelse af uddannelsesplane, godkendes samtidig den økonomiske udgift ved det skitserede uddannelsesforløb. Det forventes, at den kommunale visitationsenhed kan disponere over den afsatte økonomiske ramme for undervisning, praktik og befordring, når det overgår til takstfinansiering (se næste afsnit). For at sikre, at der er overblik over den unges samlede livssituation påser den kommunale visitationsenhed, om der samtidig med godkendelse af uddannelsesplan er truffet beslutning om fritids- og / eller botilbud samt forsørgelsesgrundlag. Ellers tages kontakt til de relevante parter. Den kommunale visitationsenheds afgørelse sendes til den unge og dennes forældre med kopi til UU. Arbejdsgruppen anbefaler: At UU orienterer relevante parter herunder handicapområdet (ift. afklaring af fritids- og botilbud) og arbejdsmarkedsområdet (ift. afklaring af forsørgelsesgrundlaget) At det forsat er disse områder, der har ansvaret for og den fulde beslutningskompetence til at bevilge fritids- og botilbud samt forsørgelse. At der arbejdes videre med at etablere en kommunal visitation vedr. uddannelsen. At visitationsenheden har den økonomiske kompetence til at igangsætte ungdomsuddannelser, når der overgås til takstfinansiering. 4

5 Forslag til finansiering Målgruppens omfang / uddannelsens volumen Som nævnt henvender uddannelsen sig til unge, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. Det antages, at størstedelen af de unge i målgruppen vil påbegynde en ungdomsuddannelse efter afsluttet folkeskole eller lignende. Med det nuværende kendskab til antallet af elever i målgruppen i folkeskoleregi vil der være omkring 12 unge 3, der begynder på ungdomsuddannelsen hvert år. Da uddannelsen er 3-årig, vil den samlede volumen være på ca.36 elever. Da unge i målgruppen kan modtage tilbuddet om ungdomsuddannelse indtil det fyldte 25. år, kan der i dag og i en overgangsperiode være unge i andre tilbud, der er berettiget til uddannelsen. For at komme i betragtning skal den unge selv ønske det eller blive vejledt hertil gennem UU. Det forventes, at kun ganske få ønsker at skifte fra deres nuværende tilbud til ungdomsuddannelse. Rammefinansiering Arbejdsgruppen foreslår, at ungdomsuddannelsen i 2007 og indtil den 1. august 2008 rammefinansieres med den modtagne DUT-kompensation. Da SfVV også inden lovens ikrafttræden har undervist målgruppen, indgår en del af det nuværende budget i finansieringen af ungdomsuddannelsen. Frederikshavn Kommune finansierer uddannelsen via allerede afsatte kommunale midler på området og via DUT-midler. Frederikshavn kommune har modtaget følgende DUT-midler: kr kr. i 2007 og kr i KL og Regeringen har ikke tilendebragt forhandlingerne om midler til udmøntning af lov om ungdomsuddannelse til unge med særlige behov, og derfor er økonomien ikke endelig på plads. Samarbejdsaftale Frederikshavn og Hjørring kommuner Arbejdsgruppen foreslår, at der etableres en aftale om forøgelse af den økonomiske ramme for Specialskolen gældende i perioden med rammefinansiering. Aftalen skal sikre, at Specialskolen kan disponere over forholdsmæssig samme økonomiske ramme til tilrettelæggelse af uddannelsesforløb for elever fra både Frederikshavn og Hjørring kommuner. Aftalen skal ligeledes sikre ungdomsuddannelsen på SfVV som et fælles tilbud mellem Frederikshavn og Hjørring, når der overgås til takstfinansiering. Takstfinansiering Arbejdsgruppen foreslår, at der etableres takstfinansiering fra skoleåret 2008 / 2009 altså pr. 1. august Med ca. 12 fra Hjørring Kommune og 8 fra Frederikshavn Kommune. 5

6 Der skal udarbejdes en så enkel takstfinansiering som muligt, hvor der udregnes en enhedstakst pr. elev. Det kan være hensigtsmæssigt med differentierede enhedstakster, begrundet i de forskellige støttebehov. Herefter vil hver kommune skulle betale efter taksterne på de tilkøbte ydelser f.eks. klubtilbud og kørsel. Arbejdsgruppen foreslår også, at der nedsættes en selvstændig arbejdsgruppe, som udarbejder en takstmodel. Denne arbejdsgruppen udgøres af relevante fagpersoner fra Frederikshavn og Hjørring kommuner samt Specialskolen for Voksne. Resultatet af de igangværende forhandlinger mellem KL og Regeringen om økonomien for ungdomsuddannelserne vil indgå i takstberegningsarbejdet. Arbejdsgruppen anbefaler: At der benyttes rammefinansiering med udgangspunkt i DUT-kompensationen fra 2007 til , og at der udarbejdes en samarbejdsaftale mellem Frederikshavn og Hjørring kommuner på området At der udarbejdes takster gældende fra