Kroniske smerter. DSS årsmøde. Den 28. februar Pia Meldgård cand.psych., specialist i sundhedspsykologi.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kroniske smerter. DSS årsmøde. Den 28. februar 2014. Pia Meldgård cand.psych., specialist i sundhedspsykologi. pia.meldgaard@mail."

Transkript

1 Kroniske smerter DSS årsmøde Den 28. februar 2014 Pia Meldgård cand.psych., specialist i sundhedspsykologi

2 Dagens program Definition af smerte, herunder forskel på akut og kronisk smerte Smertefysiologi Bio-psyko-sociale konsekvenser af kroniske smerter Hvem er i størst risiko for at få kroniske smerter? Medikamentel behandling, herunder bivirkninger Psykologisk intervention

3 Hvorfor bruge en dag på smerter? 20 % af den voksne danske befolkning har kroniske smerter Tilvæksten estimeres til at være individer årligt i DK Antal tabte arbejdsdage estimeres til at være 1 million dage årligt i DK Smerter er hyppigste årsag til lægekontakt

4 Hvad er smerte?

5 Hvad svarer patienterne? Det gør ondt Ild og lyn, grus i leddene, det stikker, niver, dunker og brænder. Det er knive, der vrides rundt. Det er en elefant, som står på mit bryst. Det er et indvendigt usynligt helvede. Det flytter rundt. Det er noget lort!

6 De svarer også Træthed Nedsat hukommelse og koncentrationsevne Begrænsninger også økonomiske Det påvirker hverdagen og humøret stjæler energi Nedsat fysisk formåen Social isolation ensomhed Svært at tale om og forklare En belastning for familien, det påvirker samlivet Mistet identitet man bliver en anden Et stressmoment Påvirker planlægning, kontrol og styring Bivirkninger til medicin og meget mere

7 En definition på smerter En ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, der er forbundet med aktuel eller truende vævsbeskadigelse, eller som beskrives i vendinger svarende til en sådan beskadigelse International Association for the Study of Pain (IASP)

8 En anden smertedefinition Smerter er en perceptuel proces, hvis kvalitet og intensitet er stærkt influeret af den særlige forhistorie, det enkelte individ har, af den mening han lægger i den smerteproducerende situation og af den sindsstemning han befinder sig i Ronald Melzack, canadisk psykolog, professor emeritus ved McGill University, Montreal

9 Kilde: Rehabilitering vid långvarig smärta (2010), p.32.

10 Kilde: Rehabilitering vid långvarig smärta (2010), p.32.

11 Akutte smerter Biologisk advarselssignal 3 formål Øjeblikkeligt erkende en potentiel skade Beskytte det skadede område under heling Facilitere adfærdsændringer, så fremtidige skader undgås Jensen et al (2013), Smerter, FADL s forlag, p.15

12 Akutte smerter (fortsat) Biologisk advarselssignal Ledsages af fysiologiske fænomener som stigende puls og blodtryk, hurtig vejrtrækning, svedtendens mv. (sympatiske autonome reaktioner) Det er livsnødvendigt, at vi kan opleve smerte

13 Kroniske smerter Smerter der varer ud over den normale ophelingstid efter en skade Ofte betegner man smerter der varer mere end 3-6 måneder som kroniske I modsætning til den akutte smerte har den kroniske smerte intet biologisk formål En bio-psyko-social tilstand Et eksistentielt livsvilkår

14 SMERTEFYSIOLOGI Descartes model, 1664

15 Smertetærskel stor individuel variation Jensen et al (2013), Smerter, FADL s forlag, p.48

16 Neurofysiologi Breedlove et al (2010). Biological Psychology. 6.ed., p.25.

17 Aktionspotentiale Breedlove et al (2010). Biological Psychology. 6.ed., p.64.

18 Sansereceptorer i huden Breedlove et al (2010). Biological Psychology. 6.ed., p.218.

19 Jensen et al (2013), Smerter, FADL s forlag, p.18

20 Sofabordet Lånt fra overlæge Torsten Jonsson, Køge Smertecenter

21 Jensen et al (2013), Smerter, FADL s forlag, p.18

22 Der findes ikke et specifikt smertecenter i hjernen! Jensen et al (2013), Smerter, FADL s forlag, p.23

23 Primær somatosensorisk cortex Breedlove et al (2010). Biological Psychology. 6.ed., p.226.

24 Homunculus Breedlove et al (2010). Biological Psychology. 6.ed., p.226.

25 Jensen et al (2013), Smerter, FADL s forlag, p.18

26 Smertemodulering Foregår på alle niveauer På rygmarvsniveau (segmentalt) virker aktivitet i ikke-smerteførende nervefibre hæmmende Descenderende (nedstigende) baner fra flere områder i hjernen kan hhv. inhibere (hæmme) og facilitere (fremme) aktiviteten i nociceptive baghornsneuroner Vigtigste transmitterstoffer i descenderende baner er serotonin og noradrenalin

27 Plasticitet og sensibilisering Varer aktiviteten i nociceptorerne mere end få sekunder vil der begynde at komme neuroplastiske ændringer, som kommer til udtryk i bl.a. nedsat smertetærskel og spontane smerter Ændringerne der er årsag til dette kaldes Perifer sensibilisering Central sensibilisering

28 Jensen et al (2013), Smerter, FADL s forlag, p.26

29 Jensen et al (2013), Smerter, FADL s forlag, p.26

30 Jensen et al (2013), Smerter, FADL s forlag, p.26

31 31

32 Nociceptive / vævsskade smerter

33 Neuropatiske / nerveskade smerter

34 Neuropatiske / nerveskade smerter (fortsat) Læsion / dysfunktion i selve nervesystemet perifert og / eller centralt Tunet nervesystem Smerterne beskrives primært som brændende, svidende, stikkende, jagende, skærende, prikkende, som elektriske stød, i serier og/eller enkeltvise, overfladiske og/eller dybe

35 Kroniske smerter Ofte en kombination af nociceptive og neuropatiske smerter Er ikke en langvarig akut smerte Må ikke opfattes og behandles som en sygdom, men er en langvarig evt. livsvarig tilstand Smertefrihed opnås kun sjældent Kan være simple (uden psykosociale komponenter) eller komplekse

36 BIO-PSYKO-SOCIALE KONSEKVENSER AF KRONISK SMERTE

37 Totalsmerte modellen Inspireret at Cicely Saunders model Total Pain Fysisk Psykisk KRONISK r SMERTE Socialt og Kulturelt Eksistentielt og spirituelt

38 Kropsbillede

39 Kropsbillede / Body Image Kropsideal Kropsrealitet Krops præsentation Price (1990). Body Image. Prentice Hall

40 Body Image - fortsat Kropsrealitet Kroppen set og målt objektivt, fx højde, vægt, hudfarve, øjenfarve, rynker, skønhedspletter, ar Kropspræsentation Kroppen som personen viser den for omverdenen, fx påklædning, udsmykning, holdning, gang, Kropsideal Kroppen som personen synes den burde være Påvirket af bl.a. kulturen Intern standard, som bedømmer både kropsrealitet og kropspræsentation Price (1990). Body Image. Prentice Hall

41 Body Image - fortsat Kropsrealitet, kropspræsentation og kropsideal har betydning for selvopfattelsen Omverdenens mening om kropspræsentation har også betydning Harmoni mellem de 3 komponenter og omverdenen reagerer positivt på kropspræsentationen => bidrager til oplevelsen af jeg er en værdifuld person som andre kan lide Disharmoni og / eller omverdenen reagerer negativt => bidrager til oplevelsen af jeg er ikke værdifuld, andre kan ikke lide mig Price (1990). Body Image. Prentice Hall

42 Aktiviteter og gøremål Ved langvarige smerter opstår et misforhold imellem hvad personen forventer og oplever Forventer det går over Oplever smerter Kan betyde at man mistolker Årsag til smerte Mening med smerte Undgåelse eller konfrontation?

43 Afpasset træning (dvs. hverken undgåelse eller konfrontation) Andersen (2008). Kognitiv adfærdsterapi for kroniske smerter. Månedsskr prakt lægegern

44 3 aktivitets knapper VARIGHED HYPPIGHED INTENSITET

45 Totalsmerte modellen Inspireret at Cicely Saunders model Total Pain Fysisk Psykisk KRONISK r SMERTE Socialt og Kulturelt Eksistentielt og spirituelt

46 Distress Kronisk smerte kan opfattes som en kronisk stressfaktor Ofte også andre stressfaktorer (tab af job, dårlig økonomi, problemer i parforhold, ) Kroniske stressfaktorer kan føre til: Træthed Smerter Søvnforstyrrelser Appetitforstyrrelser Angst Depression Indadvendthed Manglende interesse Manglende selvtillid

47 Kognitive problemer Træthed / fatigue Opmærksomhed Koncentration Hukommelse Hvad er hvad? smerter? bivirkninger til medicin? depression? -

48 Den kognitive pyramide Lånt fra psykolog Christian Møller Pedersens oplæg 23. marts 2010 Hukommelse Koncentration Opmærksomhed Træthed / fatigue

49 Sorg Vi sørger, når vi mister noget, der har betydning for os Derfor er begrebet sorg tæt knyttet til begrebet tab Bo Jakobsen taler om: direkte og smertelige tab mindre konkrete tab tab af mening og det grundlæggende billede af verden tab af tidligere eksistensudfoldelse og dermed en del af sig selv

50 To-spors-modellen for sorg En model om smertelige tab (død) - kan dog også bruges til at forstå processen med at håndtere andre former for tab Et nøgleord er pendulering eller svingninger mellem to overordnede måder at håndtere på

51 Hverdagserfaringer Tabsorienteret Sorgarbejde Genoplevelse af sorg Give slip på og/eller omforme bånd Benægte / undgå genopbygningens forandringer Genopbygningsorienteret Forholde sig til livsændringer Gøre nye ting Aflede fra sorgen Benægte/undgå sorgen Nye roller, identiteter og relationer Margaret Stroebe & Henk Schut, 1999

52 Depression % af kroniske smertepatienter har kliniske tegn på depression 50 % med diagnosticeret depression har signifikante kroniske smerter Komorbiditet også til angst

53 Angst Overvægt af kroniske smertepatienter, der har generaliseret angst eller varierende grader af frygt og angst PTSD, fx efter ulykker Kinesiofobi / Fear-avoidance, dvs. angst for bevægelse => inaktivitet, social isolation og øgede smerter

54 Fear-avoidance model Vlaeyen & Linton (2000)

55 Totalsmerte modellen Inspireret at Cicely Saunders model Total Pain Fysisk Psykisk KRONISK r SMERTE Socialt og Kulturelt Eksistentielt og spirituelt

56 Hvad var det patienterne selv sagde? Træthed Nedsat hukommelse og koncentrationsevne Begrænsninger også økonomiske Det påvirker hverdagen og humøret stjæler energi Nedsat fysisk formåen Social isolation ensomhed Svært at tale om og forklare En belastning for familien, det påvirker samlivet Mistet identitet man bliver en anden Et stressmoment Påvirker planlægning, kontrol og styring Bivirkninger til medicin og meget mere

57 Parforhold og familie

58 Samliv og seksualitet

59 En ond cirkel Efter Christian Graugaard dårlig livskvalitet KRONISKE SMERTER Parforholdsproblemer seksuel dysfunktion (lyst og evne) dårlig kommunikation Manglende intimitet frustration misforståelser skyld

60 Gode råd fra Gigtforeningen

61 Lidt om kultur

62 Totalsmerte modellen Inspireret at Cicely Saunders model Total Pain Fysisk Psykisk KRONISK r SMERTE Socialt og Kulturelt Eksistentielt og spirituelt

63 Det eksistentielle Ramt på identiteten Hvem er jeg, når jeg ikke kan lege med mine børn? Hvorfor skal jeg rammes så hårdt? Nogen mister både job, økonomi, hobby, udfoldelse med venner og bekendte => eksistentiel krise

64 Livskvalitet Sjøgren et al, 2009, Eur. J. of Pain

65 Smertekurven / Husebø-kurven Jensen, Dahl & Arendt-Nielsen (2009). Smerter. FADL s forlag, p.339.

66 RISIKOFAKTORER FOR AT UDVIKLE KRONISKE SMERTER

67

68 Risikofaktorer Kvinde Stigende alder Skilt, separeret eller enke/enkemand Kort uddannelse, dvs. <10 år Højt BMI, dvs. >30 Arbejdsløshed Genetisk prædisposition Utilstrækkelig smertebehandling i den akutte fase Operative skader, typisk nerveoverskæring Tidligere smertetilstande (sensibilisering) Socioøkonomiske problemer på skadetidspunktet

69 Samme diagnose, forskellig smerte

70 Risikofaktorer - fortsat Dårligt selvvurderet helbred Psykiatrisk anamnese i familien Traumer og overgreb i barndommen Specifikke personlighedstræk Sensitiv, introvert, ambitiøs, flinkeskole Psykisk komorbiditet Angst, depression, tidl. psykiske problemer Højstress på skadetidspunktet (whiplash) Katastrofetanker Dårlige copingstrategier Lav self-efficacy Eksternt locus-of-control Manglende oplevelse af sammenhænge

71 Forskellige copingstrategier

72 Whiplash traume et år efter Carstensen et al (2009). Ugeskr f Læger

73 Traumer og overgreb 100 journaler blev gennemgået på et tværfagligt smertecenter i Norge 44 % af patienterne rapporterede alvorlige traumer og overgreb lang tid før smertedebut Bell et al (2000). Barndomstraumer og kronisk smerte. Tidsskr Nor Lægeforen

74 Traumer og overgreb - fortsat Alder (år) Over 20 Totalt Fysiske overgrep Seksuelle overgrep Seksuelle og fysiske overgrep Traumatiske livsbegivenheter Bell et al (2000). Barndomstraumer og kronisk smerte. Tidsskr Nor Lægeforen

75 Personlighedsforstyrrelse Undersøgelser finder høj prævalens af PF blandt kroniske smertepatienter Fra 31 % - 81 % afhængig af us. Undersøgelserne har forskelligt bud på, hvilken PF der er mest fremherskende, afhængig af diagnostisk metode Fx nævnes histrion, dependent, paranoid, borderline Turk & Gatchel (2002). Psychological Approaches to Pain Management. Guilford Press State vs. Trait?

76 MEDIKAMENTEL BEHANDLING

77 Medicinsk behandling kunne være Svage analgetika Sekundære analgetika Opioider Cremer, plastre, tabletter, injektioner, slikkepinde, næsespray,

78 Svage analgetika Præparat Bivirkninger Paracetamol Fx panodil, pinex NSAID og acetylsalicylsyre Fx Ipren, Ibuprofen, Burana, Celebra, Magnyl Levertoxisk hvis dosis overskrides Langtidsbehandling bør undgås Øvre dyspepsi 33% Maveblødning ved lang tids brug Allergiske reaktioner 10% Uønskede virkninger på nyrerne Ændret blodbillede Leverpåvirkning Ved forgiftning ses CNS-påvirkning Jensen et al (2013). Smerter. FADL s forlag, kap.6 Se også

79 Sekundære analgetika af typen antidepressiva Jensen et al (2013). Smerter. FADL s forlag, kap.6

80 Sekundære analgetika af typen antikonvulsiva Jensen et al (2013). Smerter. FADL s forlag, kap.6

81 Opioider Mange præparater - udvundet af opiumsvalmuen eller syntetisk fremstillet Svage opioider, Codein og Tramadol Stærke opioider, Morfin, Tapentadol, Nicomorfin, Hydromorfon, Oxycodon, Ketobemidon, Petidin, Metadon, Fentanyl, Buprenorfin Jensen et al (2013). Smerter. FADL s forlag, kap.6

82 Opioider, bivirkninger fremtrædende for de hyppigst anvendte kvalme og opkastninger mundtørhed nedsat tarmmotilitet (forstoppelse) urinretention (kan ikke lade vandet) sedation (træthed, sløvhed) respirationsdepression hæmmer hosterefleksen pupilkontraktion (pin point) eufori hallucinationer svedtendens hudkløe tolerance og afhængighed Jensen et al (2013). Smerter. FADL s forlag, kap.6

83 Anden lægelig behandling de nyere metoder Spinal Cord Stimulation, neurostimulation eller bagstrengsstimulation Deep Brain Stimulation

84 Ikke-medicinsk behandling, bl.a. Fysioterapeut, gradueret træning TENS (transkutan elektronisk nerve stimulation), virker ved at aktivere de endogene smertemodulerende mekanismer Akupunktur, virker bedst på inflammatoriske muskel-skelet smerter Smertekursus (gruppebeh.), afholdes af professionelle eller andre patienter Psykolog

85 Behandlingsresultater tværfagligt komplekse kroniske smerter Hos patienter med vævsskade smerte dominans opnås tilfredsstillende lindring i 50-90% Hos patienter med komplekse smerter kan 60% bibringes en tilfredsstillende livskvalitet bedre coping og accept men ikke bedre arbejdsevne Sundhedsydelserne reduceres med %

86 Patienter underviser patienter Stanford modellen

87

88 PSYKOLOGISK INTERVENTION

89 En oversigt Psykoedukation psykoedukation psykoedukation Afbetinge smerteadfærd (øge aktivitetsniveauet gradvist, pacing, evt. med fysioterapeut) KAT, herunder arbejde med katastrofetænkning, angst, depression Øge repertoiret af copingstrategier Motivationsarbejde Afspænding Hypnose Visualisering, fantasirejser ACT Eksternalisere smerten Mindfulness Eksistentielle temaer Relationelle problemer og parterapi

90 En god copingstrategi ved smerter indeholder flere elementer Emotionelle Kognitive Afledende Accepterende

91 Copingstrategier (jf. Richard Lazarus) Problem-fokuseret Søge information Søge hjælp, fx praktisk hjælp, personlig støtte, terapi Ændre livsstil, fx kost- og motionsvaner Lære af hvad andre har gjort ved problemet Emotions-fokuseret Nyvurdere sit liv Afledning, flytte opmærksomheden Selvinstruktion, indre omsorgsfuld dialog Opsøge emotionel støtte Ønsketænkning

92 Citat Giv mig sindsro til at acceptere de ting, jeg ikke kan ændre, mod til at ændre de ting, jeg kan, og visdom til at kende forskel Rheinhold Niebuhr, amerikansk teolog

93 Doing vs. Being Tanker Being Adfærd Følelser Doing Kropslige fornemmelser

94 Fear-avoidance og Mindfulness Schütze et al, PAIN, 2010

95 Mindfulness til behandling af kroniske smerter virker det? Jeg har undersøgt det i en opgave med forskningsspørgsmålet Hvilken forskningsmæssig evidens er der i dag for, at mindfulness (MBSR) har effekt på kroniske smerter ved behandling af voksne mennesker fra ikke-buddhistiske kulturer? Jeg fandt at der juli 2012 var publiceret fire oversigtsartikler med tilsammen seks RCT-studier og et antal studier uden kontrolgruppe eller med ikke-randomiserede kontrolgrupper. Desuden fandtes ét nyere RCT-studie, dvs. i alt syv RCT om kroniske smerter. Studierne viste imidlertid noget blandede resultater, hvorfor man ikke umiddelbart kunne svare på, om mindfulness har effekt på kroniske smerter. Der mangler flere og bedre undersøgelser. Meldgård (2012). Ikke publiceret.

96 Mindfulness Gruppe Gruppeforløb i Smertecentret, Køge Max 8 kursister 8 x 2½ time + 1 x 2½ time opfølgning Baseret på MBCT-programmet til depression Nogle øvelser ændret fra fokus på forebyggelse af depr.tilbagefald til fokus på smerter, fx beskriv dit smertemonster

97 Den uindbudte lejer Jeg bruger nogen gange denne metafor: At have fået kroniske smerter opleves af mange lidt som at have fået en uindbudt lejer i sit hjem. Det kan godt være, at han spiller høj musik midt om natten, bruger alt det varme vand i badeværelset, beslaglægger din yndlingsstol og roder overalt MEN du kan ikke smide ham ud, for han har fået en uopsigelig lejekontrakt. Den eneste løsning er at finde en måde at indrette sig på med lejeren, så han generer så lidt som muligt i dagligdagen. Men det er en proces, som kan tage lang tid.

98 Gode råd fra mennesker med kroniske smerter Erkend og accepter det som dit vilkår Lyt til din krop og respekter den - også dens grænser Hold dig så aktiv, som du har mulighed for Prioriter - vælg til og fra Find noget personligt meningsfyldt at bruge din tid på Gør noget godt for dig selv Planlæg din hverdag - og erkend, at planer ikke altid holder Sæt pris på det du kan og når Fortæl hvordan du har det, så andre ikke skal gætte Lær at bede om hjælp Skil dig af med skyldfølelsen Accepter dårlige dage og husk der kommer også gode dage Slæk på perfektionismen og find kompromiser Bevar håbet

99 Spørgsmål?

100 Bøger for smerteramte Få dig et liv et godt liv med kronisk sygdom af Bianca Solveig Stjerne, Dansk Psykologisk Forlag, Smertehåndtering af Dennis C. Turk & Frits Winter, Dansk Psykologisk Forlag, Slip smerterne ACT mod kroniske smerter af JoAnne Dahl & Tobias Lundgren, Dansk Psykologisk Forlag, Livtag med livet af Inge Møllehave, Forlaget Frydenlund, Kroniske smerter kan man lære at leve med det? af Søren Frølich, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 3. udgave, Mindfulness vejen til et godt liv med smerte sygdom og stress af Vidyamala Burch, Forlaget Klim, Smerteramte forældre når mor eller far har kroniske smerter af Tina Grøndahl Olsen & Charlotte Flor Glering, Forlaget Schønberg, 2009 Slip tanketyranniet Tag fat i livet af Steven C. Hayes & Spencer Smith, Dansk Psykologisk Forlag, At leve et liv, ikke vinde en krig af Anne Kåver, Dansk Psykologisk Forlag, 2007, 2. udgave. Find livsglæden igen slip dine triste tanker og følelser af Irene H. Oestrich, JP/Politikens Forlagshus A/S, At overvinde lavt selvværd En selvhjælpsguide på grundlag af kognitiv adfærdsterapi af Melanie Fennell, forlaget Klim, 2002.

101 Tak for i dag

Smerte er en ubehagelig, sensorisk og emotionel sansning,

Smerte er en ubehagelig, sensorisk og emotionel sansning, Smerte er en ubehagelig, sensorisk og emotionel sansning, oplevelse fornemmelse følelse forbundet med aktuel eller potentiel vævsbeskadigelse, eller beskrevet i vendinger svarende til en sådan beskadigelse.

Læs mere

Smerter, hvad er det og hvordan behandler vi det?

Smerter, hvad er det og hvordan behandler vi det? Smerter, hvad er det og hvordan behandler vi det? Smertesygeplejerske Mette Vagn-Hansen Allévia, Tværfagligt Smertecenter Ved Privathospitalet Mølholm Smerte Smerte er en mester, der gør os små, En ild

Læs mere

Gitte Handberg. Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@ouh.regionsyddanmark.dk Telefon: 65413869

Gitte Handberg. Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@ouh.regionsyddanmark.dk Telefon: 65413869 Gitte Handberg Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@ouh.regionsyddanmark.dk Telefon: 65413869 Oversigt Det ender meget konkret! Hvem er vi i Smertecenter Syd Hvem er patienterne

Læs mere

Visitation og behandling af kroniske smertepatienter

Visitation og behandling af kroniske smertepatienter Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 555 Offentligt Visitation og behandling af kroniske smertepatienter Jette Højsted Specialeansvarlig overlæge Hvorfor skal vi opleve smerter? Vi oplever

Læs mere

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Anden etnisk baggrund og smertebehandling Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Kroniske sygdom? Hjerte-kar sygdom Sukkersyge, overvægt og metabolisk syndrom (hyperlipidæmi og hypertension)

Læs mere

Mennesker med kroniske smerter IC foreningen 1. maj 2012

Mennesker med kroniske smerter IC foreningen 1. maj 2012 Mennesker med kroniske smerter IC foreningen 1. maj 2012 www.gitte-stagis.dk Sygeplejerske Anne Pickering, Tværfagligt Smertecenter, Herlev Hospital 1 Disposition: 1. Kroniske smerter og smertebehandling

Læs mere

Smertehåndtering. Ved smertesygeplejerske Mette Vagn-Hansen Allévia, Tværfagligt Smertecenter

Smertehåndtering. Ved smertesygeplejerske Mette Vagn-Hansen Allévia, Tværfagligt Smertecenter Smertehåndtering Ved smertesygeplejerske Mette Vagn-Hansen Allévia, Tværfagligt Smertecenter Smerte Smerte er en mester, der gør g r os små, En ild der brænder os fattigere, Som adskiller os fra vort eget

Læs mere

Har du smerter! Den officielle definition på smerter er ifølge IASP International Association for the Study of Pain:

Har du smerter! Den officielle definition på smerter er ifølge IASP International Association for the Study of Pain: Har du smerter! Disse informationer om smerter er inspireret af en temadag om smerter afholdt af Gigtforeningen, samt fra info-aftener med GynObs fysioterapeut Laila Breum for medlemmer af Endometriose

Læs mere

Smerter. Smerter & medicin mod smerter. Underviser : Majbrith Schioldan Kusk SOPU Hillerød 1

Smerter. Smerter & medicin mod smerter. Underviser : Majbrith Schioldan Kusk SOPU Hillerød 1 Smerter Smerter & medicin mod smerter Underviser : Majbrith Schioldan Kusk 03-10-2016 SOPU Hillerød 1 Læringsmål Opnå viden om smerter Viden om virkningen af medicin til behandling af smerter Viden om

Læs mere

Optageområde: Region Hovedstaden (Byen, Syd og Bornholm), Færøerne og Grønland Højt specialiseret funktion: bagstrengsstimulation

Optageområde: Region Hovedstaden (Byen, Syd og Bornholm), Færøerne og Grønland Højt specialiseret funktion: bagstrengsstimulation Jette Højsted, specialeansvarlig overlæge Thomas Larsen, fysioterapeut Elsa Bencke, psykolog Optageområde: Region Hovedstaden (Byen, Syd og Bornholm), Færøerne og Grønland Højt specialiseret funktion:

Læs mere

Smertepatienten i almen praksis et overblik til brug ved konsultationen

Smertepatienten i almen praksis et overblik til brug ved konsultationen Smertepatienten i almen praksis et overblik til brug ved konsultationen Langvarige udredningsforløb risikerer at medvirke til en kronificering af smertepatienter. En målrettet indgriben i almen praksis

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie

Læs mere

Smertelindring i hospice og udgående hospiceteam. Suzi Kongsager Hanne Heegaard

Smertelindring i hospice og udgående hospiceteam. Suzi Kongsager Hanne Heegaard Smertelindring i hospice og udgående hospiceteam Suzi Kongsager Hanne Heegaard Smerter Definition: - subjektiv - ubehagelig - sansemæssig og følelsesmæssig oplevelse - forbundet med en aktuel eller truende

Læs mere

Dage med sorg et psykologisk perspektiv

Dage med sorg et psykologisk perspektiv Dage med sorg et psykologisk perspektiv Sct. Johannes kirke d. 15. januar 2014 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Definitioner på sorg og tab 2. Hvordan kan sorgforløb opleves, akut og på sigt?

Læs mere

Psykologisk smertehåndtering af kroniske smerter

Psykologisk smertehåndtering af kroniske smerter Psykologisk smertehåndtering af kroniske smerter Tescha Maria Quist Cand.psych., autoriseret Psykolog Mejlgade 19, 1. sal 8000 Aarhus C www.psykologenaarhus.dk Tlf. 3024 2551 Tescha@psykologenaarhus.dk

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Kommentarer til udarbejdelse af Nationale Kliniske Retningslinjer Overordnede samt praktiske overvejelser:

Kommentarer til udarbejdelse af Nationale Kliniske Retningslinjer Overordnede samt praktiske overvejelser: Kommentarer til udarbejdelse af Nationale Kliniske Retningslinjer Fra FAKS s side er vi som udgangspunkt særdeles positive overfor udarbejdelsen af de nationale kliniske retningslinjer for generaliserede

Læs mere

Temaeftermiddag Kræft og hvad så nu? Dorrit Stadager, Kræftens Bekæmpelse

Temaeftermiddag Kræft og hvad så nu? Dorrit Stadager, Kræftens Bekæmpelse Temaeftermiddag Kræft og hvad så nu? Dorrit Stadager, Kræftens Bekæmpelse Program for de næste 40 minutter Hvad gør vi, når en medarbejder får kræft? Hvad kan/må vi gøre? Hvad gør vi efter endt behandling?

Læs mere

Model med flydende overgang

Model med flydende overgang Model med flydende overgang Somatisk Psykisk Todimensionel model Somatisk Psykisk Tredimensionel (bio-psyko-social) model Somatisk Psykisk Social KRONIFICERINGSFAKTORER BIOLOGISK NIVEAU Dispositioner Tidligere

Læs mere

Stress hos pårørende

Stress hos pårørende Stress hos pårørende Hjerneskadecentrets 20 års jubilæumskonference 1. oktober 2010 1 Familieliv og parforhold: en kompleks størrelse - megen følelsesmæssig energi investeret - megen sårbarhed ift forandringer

Læs mere

Jan Bjørn Nielsen, Palliativt Team Temadag, Holstebro 21. maj 2014

Jan Bjørn Nielsen, Palliativt Team Temadag, Holstebro 21. maj 2014 Jan Bjørn Nielsen, Palliativt Team Temadag, Holstebro 21. maj 2014 Smertebehandling Smertetyper Nociceptive smerter Neurogene smerter Skyldes vævsbeskadigelse Skyldes læsion af det perifere eller centrale

Læs mere

At leve videre med sorg Strandby kirkecenter d. 14. januar 2015 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape

At leve videre med sorg Strandby kirkecenter d. 14. januar 2015 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape At leve videre med sorg Strandby kirkecenter d. 14. januar 2015 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Definitioner på sorg og tab 2. Hvordan kan sorgforløb opleves, akut og på sigt? 3. Hvornår

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Har du behov for smertebehandling?

Har du behov for smertebehandling? Allévia tilbyder flere former for smertebehandling Ved det første møde med teamet lægges der en individuel plan, udarbejdet efter vores faglige vurdering men vi medinddrager også dine ønsker og forventninger

Læs mere

Smerter. Hvad er det? Og hvad kan jeg gøre?

Smerter. Hvad er det? Og hvad kan jeg gøre? Smerter Hvad er det? Og hvad kan jeg gøre? 1 Hvad er smerter? Smerter er den hyppigste årsag til henvendelser til sundhedsvæsenet. Smerter forstyrrer dagligdagen, koncentrations-og præstationsevnen, fysisk,

Læs mere

17-08-2014. Smerte definition, I. Smerte definition, II. McCaffery, sygeplejerske. Gruppe N & M Smertestillende

17-08-2014. Smerte definition, I. Smerte definition, II. McCaffery, sygeplejerske. Gruppe N & M Smertestillende Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe N & M Smertestillende

Læs mere

WORKSHOP. Psykologisk smertebehandling - hvad er det? - og hvordan bruger jeg det i min hverdag? Janne Høgh, cand. psych. aut. 4.

WORKSHOP. Psykologisk smertebehandling - hvad er det? - og hvordan bruger jeg det i min hverdag? Janne Høgh, cand. psych. aut. 4. WORKSHOP Psykologisk smertebehandling - hvad er det? - og hvordan bruger jeg det i min hverdag? Janne Høgh, cand. psych. aut. 4. november 2010 Hybermobile og HMS. Konference 1 Plan for workshoppen Kl.

Læs mere

fysioterapeuten nr. 09 maj 2009 Ved at bruge pacing lærer patienter at tage kontrollen over deres smerter

fysioterapeuten nr. 09 maj 2009 Ved at bruge pacing lærer patienter at tage kontrollen over deres smerter side 06 fysioterapeuten nr. 09 maj 2009 Ved at bruge pacing lærer patienter at tage kontrollen over deres smerter side 07 AF: FYSIOTERAPEUTERNE LOTTE RECHTER OG SANNE STÆHR NIELSEN, ERGO- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN,

Læs mere

KRONISKE SMERTER I ALMEN PRAKSIS. IRF 05.02.2009. Mette Wanning Almen praksis Tværfagligt smerteteam

KRONISKE SMERTER I ALMEN PRAKSIS. IRF 05.02.2009. Mette Wanning Almen praksis Tværfagligt smerteteam KRONISKE SMERTER I ALMEN PRAKSIS IRF 05.02.2009. Mette Wanning Almen praksis Tværfagligt smerteteam ca.800000 voksne ~ ca 200 /praktiserende læge 6-7.000 nye/år Eriksen J,. & al: Epidemiology of chronic

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Køn og sorg - med fokus på mænd. 28-01-2016 Maja O Connor, Århus Universitet www.psykotraume.dk

Køn og sorg - med fokus på mænd. 28-01-2016 Maja O Connor, Århus Universitet www.psykotraume.dk Køn og sorg - med fokus på mænd Den akutte reaktion Sorgforløbet Tosporsmodellen (Stroebe & Schut, 1999) Tabsorienteret fokus på tabet Genindførelses-orienteret fokus på det liv der er tilbage at leve

Læs mere

Senfølger Helbredt for kræft men lider fortsat Niels-Henrik Jensen

Senfølger Helbredt for kræft men lider fortsat Niels-Henrik Jensen Senfølger Helbredt for kræft men lider fortsat Niels-Henrik Jensen Speciallæge i anæstesiologi og smertebehandling Nordisk diplom i avanceret smertebehandling DBO s Årsmøde Vejle 2016 1 Generelle aspekter,

Læs mere

SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS

SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS DEMENSDAGEN D. 20. NOVEMBER 2014 Demenskonsulent Hanne Harrestrup & Demensfaglig leder Pia Østergaard "SMERTE ER EN UBEHAGELIG SENSORISK OG EMOTIONEL OPLEVELSE, FORBUNDET

Læs mere

Mænd og sorg. Maja O Connor

Mænd og sorg. Maja O Connor Mænd og sorg - ældre enkemænd nd 1 Disposition -Fakta om ældre enkemænd nd -Centrale begreber -Sorgens forskellige udtryk -Modeller for sorg -Tosporsmodellen -Hvad kendetegner sørgende s mænd? m -Risiko-

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både ramte

Læs mere

Inspirationsseminar 23.11.2011. Når 2 + 2 bliver mere end 4. Program

Inspirationsseminar 23.11.2011. Når 2 + 2 bliver mere end 4. Program Inspirationsseminar 23.11.2011 Forløbskoordination hvordan får vi de svære borger/patient forløb til at hænge sammen? Når 2 + 2 bliver mere end 4 Rehabilitering af mennesker med kompleks kronisk smertetilstand

Læs mere

Patienter med kroniske smerter

Patienter med kroniske smerter Moderne smertefysiologi implementering i klinisk praksis Bjarne Rittig Rasmussen Fysioterapeut, Phd. studerende Dansk Smerteforskningscenter, Aarhus Universitetshospital Patienter med kroniske smerter

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Spændingshovedpine. Instruks. Formål: Beskrivelse af diagnose, udredning og behandling. Forkortelser: NSAID (non-steroide antiinflammatoriske midler)

Spændingshovedpine. Instruks. Formål: Beskrivelse af diagnose, udredning og behandling. Forkortelser: NSAID (non-steroide antiinflammatoriske midler) Spændingshovedpine Instruks Senest revideret d. 15.03.2016 Forfattere: Shabnam Ezzatian og Lars Bendtsen Referenter: Flemming Bach og Helge Kasch Godkender Lars Bendtsen, redaktionsgruppe F Formål: Beskrivelse

Læs mere

Stress & Depression. Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013. PsykInfo Midt

Stress & Depression. Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013. PsykInfo Midt Stress & Depression Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013 Stress Når man bliver ramt af arbejdsrelateret stress og bliver sygemeldt, er det som regel ikke udelukkende arbejdet eller

Læs mere

Fra akut til kronisk - psykologisk set

Fra akut til kronisk - psykologisk set Fra akut til kronisk - psykologisk set v. Karina Røjkjær, Cand. Psych. Aut. Danske Fysioterapeuters Fagfestival den. 30. oktober 2014 Biopsykosocial forståelse Psykologiske faktorer Adfærd Følelser Tanker

Læs mere

Du er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Helle Spindler, PhD

Du er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Helle Spindler, PhD Du er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Lidt om min baggrund 2001 uddannet psykolog fra Aarhus Universitet 2004-2007 PhD ved Aarhus Universitet om Hjertepsykologi 2012 Lektor

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Smerter en introduktion 11 Smertedefinition 11 Smerteinddeling 12 Epidemiologi 13 Behandling 13 Smerteområdet i fremtiden 13

Indholdsfortegnelse. 1. Smerter en introduktion 11 Smertedefinition 11 Smerteinddeling 12 Epidemiologi 13 Behandling 13 Smerteområdet i fremtiden 13 Indholdsfortegnelse 1. Smerter en introduktion 11 Smertedefinition 11 Smerteinddeling 12 Epidemiologi 13 Behandling 13 Smerteområdet i fremtiden 13 2. Smerteanatomi og fysiologi 15 Smertebegreber 15 Basale

Læs mere

Palliativt Team Roskilde Sygehus. Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013

Palliativt Team Roskilde Sygehus. Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013 Palliativt Team Roskilde Sygehus Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013 Hvem er Palliativt Team. Vi er en tværfagligt team bestående af: 2 overlæger 4 sygeplejersker, 1 klin. oversygeplejerske 2 fysioterapeuter

Læs mere

Pårørende til borgere med hjerneskade: reaktioner og relationer

Pårørende til borgere med hjerneskade: reaktioner og relationer Pårørende til borgere med hjerneskade: reaktioner og relationer PLANEN Pårørendes emotionelle reaktioner efter erhvervet hjerneskade i familien - knyttet til de forskellige rehabiliteringsfaser fra den

Læs mere

FÆLLES FOR alle kurserne

FÆLLES FOR alle kurserne FÆLLES FOR alle kurserne Kursussted Sognegården v. Ølby Kirke Ølby Center 79-81 4600 Køge Yderligere information Læs mere på Køge Kommunes hjemmeside www.koege.dk/patient og på www.patientuddannelse.info

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Vurdering, formulering og planlægning af behandling af psykologisk traumatiserede personer Læringsmål At beskrive

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Anette Højer Mikkelsen Specialist i sexologisk rådgivning Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur. Klinik Kvinde- Barn og Urinvejskirurgi

Anette Højer Mikkelsen Specialist i sexologisk rådgivning Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur. Klinik Kvinde- Barn og Urinvejskirurgi Når sexlivets krydderi må undværes Hvordan inddrages fund fra et studie af patienter og partner oplevelser af sexlivets forandringer efter operation i en klinisk praksis, hvor patient og pårørendeinddragelse

Læs mere

Smertemanual REGION NORDJYLLAND. side 1

Smertemanual REGION NORDJYLLAND. side 1 Smertemanual Håndbog om smertelindring med opioider REGION NORDJYLLAND side 1 Indhold Smertekvaliteter... 3 Opioidbehandling (i henhold til rekommandationer)... 5 Akutte smerter Kroniske smerter Omregning

Læs mere

Teamsamarbejde i rehabilitering af torturoverlevere RCT s rehabiliteringsmodel. Af Bente Midtgaard, Ala Elczewska, Yvonne Gradert og Anette Klahr

Teamsamarbejde i rehabilitering af torturoverlevere RCT s rehabiliteringsmodel. Af Bente Midtgaard, Ala Elczewska, Yvonne Gradert og Anette Klahr Teamsamarbejde i rehabilitering af torturoverlevere RCT s rehabiliteringsmodel Af Bente Midtgaard, Ala Elczewska, Yvonne Gradert og Anette Klahr 1 Målgruppe Mennesker som har været udsat for: Tortur Organiseret

Læs mere

Danish Headache Center. Hovedpine. Song Guo, læge, ph.d.-studerende. Dansk Hovedpinecenter Neurologisk afdeling Glostrup Hospital.

Danish Headache Center. Hovedpine. Song Guo, læge, ph.d.-studerende. Dansk Hovedpinecenter Neurologisk afdeling Glostrup Hospital. Hovedpine Song Guo, læge, ph.d.-studerende Dansk Hovedpinecenter Neurologisk afdeling Glostrup Hospital Sted 22-03-2015 og dato (Indsæt Song Guo Dias 1 International Classification of Headache Disorders

Læs mere

Behandling af cancersmerter

Behandling af cancersmerter Behandling af cancersmerter Smertebehandling til mennesker ramt af kræftsygdomme IRF 5.2.2009 Overlæge Gerd Leikersfeldt Palliativ medicinsk afdeling P20, Bispebjerg hospital gldoc@dadlnet.dk 1 IASP International

Læs mere

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Til voksne Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en depression? 04 Hvad er medicin mod depression? 04 Typer af medicin 06 Hvilken medicin passer til

Læs mere

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING Når barnet ændrer adfærd Barnet med børnegigt 2 de basale behov Et barn med helt grundlæggende behov, ligesom andre børn. Ubetinget kærlighed og omsorg Blive set og anerkendt

Læs mere

Gitte Juhl, Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital

Gitte Juhl, Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Gitte Juhl, Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital 26-05-2011 Disposition Faser/behandlingsmål Hvilke typiske senfølger ser vi? Tværfaglig indsats Hvordan vurderer vi patienten og effekten af den

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge Psykiatri Information om DEPRESSION hos børn og unge 2 HVAD ER DEPRESSION hos børn og unge? Depression er en sygdom, der påvirker både sind og krop. Børn og unge med depression oplever at være triste,

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

Smerteforståelse Smertetackling

Smerteforståelse Smertetackling Smerteforståelse Smertetackling Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk Det lægeligt uforklarlige Smerteniveauet kan hos flertallet af de kronisk smerteramte ikke

Læs mere

Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Fo@feap.dk.

Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Fo@feap.dk. , Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet Fo@feap.dk Sygdoms-rejsen Støtte til efterladte Døende Terminal Recidivdiagnostik Behandling Rehabilitering

Læs mere

Smertemanual REGION NORDJYLLAND. side 1

Smertemanual REGION NORDJYLLAND. side 1 Smertemanual Håndbog om smertelindring med opioider REGION NORDJYLLAND side 1 Indhold Hovedbudskaber ved smertelindring med opioider.... 2 Smertekvaliteter... 4 Opioidbehandling (i henhold til rekommandationer)...

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk - et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk Hvem er vi? Foreningen Smertetærskel er en frivillig social forening. Vores forening består af en

Læs mere

Et godt liv. med kroniske smerter

Et godt liv. med kroniske smerter Et godt liv med kroniske smerter INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Om kroniske smerter Hvad er smerte? 5 Akutte smerter 7 Kroniske smerter 8 Neuropatiske smerter 9 2. Livet med kroniske smerter En omvæltning 10 Smerter

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

INDHOLD. Indledning 5 Forfattere 6

INDHOLD. Indledning 5 Forfattere 6 INDHOLD Indledning 5 Forfattere 6 Opslagsdel: Angst 8 Appetitløshed 11 Ascites 13 Blødning 15 Den døende patient 18 Depression 23 Diarré 27 Dysfagi 29 Dyspnø 31 Familiesamtalen 34 Fatigue (træthed) 37

Læs mere

Angst i kølvandet på en kræftsygdom

Angst i kølvandet på en kræftsygdom Angst i kølvandet på en kræftsygdom Foredrag i Senfølgergruppen Onsdag den 29. februar 2012 Psykolog Gitte Bowman Bak, Kræftens Bekæmpelse Kræftrådgivningen i København Hvad vil det sige at være angst?

Læs mere

UNG OG SÅRBAR WORKSHOP OM UNGE MED ANGST V/PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT

UNG OG SÅRBAR WORKSHOP OM UNGE MED ANGST V/PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT UNG OG SÅRBAR WORKSHOP OM UNGE MED ANGST V/PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT 1 PROGRAM Hvad er angst og hvor kommer den fra? - sårbarhed generelt - den biopsykosociale model Hvad kan den enkelte lærer gøre i

Læs mere

At påføre smerte, overgreb uden at traumatisere?

At påføre smerte, overgreb uden at traumatisere? STOP fastholdelse af børn og unge Middelfart d.9.juni 2016 At påføre smerte, overgreb uden at traumatisere? Psykolog Eva Krog Pedersen EKP-PsykologPraksis tlf.nr., 26301955 Min baggrund Program Feltet,

Læs mere

Sexologi og dermatologisk sygepleje. Fagligt selskab for dermatologiske sygeplejersker Comwell Roskilde d. 19. marts 2011 Kl. 10.45-12.

Sexologi og dermatologisk sygepleje. Fagligt selskab for dermatologiske sygeplejersker Comwell Roskilde d. 19. marts 2011 Kl. 10.45-12. Sexologi og dermatologisk sygepleje Fagligt selskab for dermatologiske sygeplejersker Comwell Roskilde d. 19. marts 2011 Kl. 10.45-12.15 Program Definitioner Sexologisk opmærksomhed Motiver til sex Dermatologiske

Læs mere

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Helende Arkitektur lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Anne Kathrine Frandsen, arkitekt maa., Ph.d., forsker Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet helende arkitektur Stress:

Læs mere

Smertebehandling af mennesker med middelsvær til svær demens

Smertebehandling af mennesker med middelsvær til svær demens Smertebehandling af mennesker med middelsvær til svær demens Ulla Helsted Klinisk oversygeplejerske Holmegårdsparken (www.holmegaardsparken.dk) Hvad vil jeg fortælle om? Baggrunden for at dette projekt

Læs mere

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Angstens Ansigter Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Edward Munch s : Skriget Angst Angst er en grundlæggende følelse som er en naturlig del af menneskets overlevelsesmekanismer

Læs mere

Bedre sundhed din genvej til job. Side 1

Bedre sundhed din genvej til job. Side 1 Bedre sundhed din genvej til job Side 1 Program Præsentation Formål med oplægget Beskrivelse af kurset Samarbejde og barrierer imellem jobog sundhedsområdet Fremtid Tid til refleksion Jeres spørgsmål og

Læs mere

Møder med pårørende i SORG

Møder med pårørende i SORG Møder med pårørende i SORG Foreningen af Danske Kirkegårdsledere 25. februar 2015 Psykolog Jacob Mosgaard www.jacobmosgaard.dk Dagsorden Hvad er sorg? 1) Problem eller livsvilkår? 2) Fra traditionelle

Læs mere

Dagens Program Mandag den 4. april 2016

Dagens Program Mandag den 4. april 2016 Dagens Program Mandag den 4. april 2016 Arbejdsrelaterede Psykosociale belastninger Introduktion til Arbejdsrelaterede psykosociale tilstande Ole Carstensen 9.00-9.15 Tid Eksponering, hvad er der evidens

Læs mere

Tema Læring: Bevidsthed om egen reaktion et undervisningsforløb

Tema Læring: Bevidsthed om egen reaktion et undervisningsforløb Tema Læring: Bevidsthed om egen reaktion et undervisningsforløb Formål Formålet med forløbet er at sætte fokus på de unges identitet og selvværd. Mål: Målet med forløbet er, at eleverne skal blive bevidste

Læs mere

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Link til artiklen: http://www.medicaljane.com/2014/06/13/chronic-pain-and-the-theraputic-benefitsof-medical-cannabis/ Hvad er kroniske smerter?..

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt

Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt Sevel 2016 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Agape 1. Hvordan reagerer mennesker når livet gør ondt? 2. Hvordan kan man leve og leve videre

Læs mere

PFA Viden og Værktøjer MINDFULNESS GODE RÅD TIL AT FINDE RO OG STYRKE I DIG SELV, SÅ DU KAN MANØVRERE RUNDT I EN HEKTISK HVERDAG

PFA Viden og Værktøjer MINDFULNESS GODE RÅD TIL AT FINDE RO OG STYRKE I DIG SELV, SÅ DU KAN MANØVRERE RUNDT I EN HEKTISK HVERDAG PFA Viden og Værktøjer MINDFULNESS GODE RÅD TIL AT FINDE RO OG STYRKE I DIG SELV, SÅ DU KAN MANØVRERE RUNDT I EN HEKTISK HVERDAG Mindfulness træner din evne til at være til stede i dit eget liv. Mindfulness

Læs mere

Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos

Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos Sagt om selvværd og færdigheder Man kan hvad man vil hvis man kan. Klaus

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Mål. Smerte. www.videnomsmerter.dk HYPOTESE

Mål. Smerte. www.videnomsmerter.dk HYPOTESE www.videnomsmerter.dk Smerte Sundhedspsykologi - forår 2012 Health Psychology (7 th edition) Kapitel 10 & 11 Morten Høgh, PT DipMT Specialist i Muskuloskeletal Fysioterapi Specialist i Idrætsfysioterapi

Læs mere

Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge,

Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Formiddagens program > Eksilstress

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Sådan tackler du kroniske smerter

Sådan tackler du kroniske smerter Sådan tackler du kroniske smerter 800.000 danske smertepatienter døjer med kroniske smerter, der har varet mere end seks måneder. Smerter kan være invaliderende i hverdagen, men der er meget, du selv kan

Læs mere

Psykiske reaktioner hos mennesker ramt af kræft VED PSYKOLOG ELIANE VON BÜLOW

Psykiske reaktioner hos mennesker ramt af kræft VED PSYKOLOG ELIANE VON BÜLOW Psykiske reaktioner hos mennesker ramt af kræft VED PSYKOLOG ELIANE VON BÜLOW 2 KRÆFT OG IDENTITET Program KRÆFT MEDFØRER TAB TAB MEDFØRER SORG TO-SPORS-MODELLEN SORGENS TO SPOR UVISHEDEN OG ANGSTEN ANGSTEN

Læs mere

Stress og stresshåndtering Teamets form Stressorer i tandlægefaget Forebyggelse og håndtering af stress 28. november 2013 v. Benjamin Mac Donald Oplevede stressorer: Intensitet% Frekvens% Rang Rang Blive

Læs mere

Smerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter

Smerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter Smerter Forord Pjecen henvender sig til alvorligt syge patienter og deres pårørende. Ikke alle alvorligt syge patienter har smerter, men mange er bange for at få smerter. Alle kan derfor med fordel læse

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

Søvnløshed. Årsager og behandling fra et psykologisk perspektiv. Funktionelle Lidelser

Søvnløshed. Årsager og behandling fra et psykologisk perspektiv. Funktionelle Lidelser Søvnløshed Årsager og behandling fra et psykologisk perspektiv Hvad er insomni? Indsovnings- og/eller gennemsovningsbesvær, som medfører en betydelig nedsættelse i vores daglige funktionsevne. Alle mennesker

Læs mere

Medicin ved hofte- og knæoperation

Medicin ved hofte- og knæoperation Gentofte Hospital Ortopædkirurgi Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Medicin ved hofte- og knæoperation Fordeling af tabletter Den normale fordeling og dosis af tabletterne er: Præparat

Læs mere

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande PTSD hos Flygtninge Psykolog Ann-Kathrine Jørgensen Socialkonsulent Annelise Matthiesen Fysioterapeut Jasmeen Maria Ryberg 29. September 2014 Dagens

Læs mere

Behandling DEPRESSION

Behandling DEPRESSION Behandling & DEPRESSION Dette hæfte er det fjerde i en skriftserie, der udkommer i løbet af 2001, og som behandler forskellige emner med relation til depression. Planlagte udgivelser er: Fakta & depression*

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4 og 6

Model for risikovurdering modul 4 og 6 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Budskaberne: - Du skal videre med livet nu! - Jo værre du har det des mere vigtigt

Læs mere