Mit barn har gigt. Gitramte Børns Forældreforening, december 2014, 2. udgave, 1. oplag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mit barn har gigt. Gitramte Børns Forældreforening, december 2014, 2. udgave, 1. oplag"

Transkript

1 Mit barn har gigt 1

2 Mit barn har gigt Gitramte Børns Forældreforening, december 2014, 2. udgave, 1. oplag Hæftet er en revideret version af det tidligere hæfte Værd at vide om at have et barn med gigt Redaktion: Helle Lund Rasmussen, GBF, professor, overlæge, dr.med. Troels Herlin og Gigtforeningen Grafisk tilrettelæggelse og produktion: Gigtramte Børns Forældreforening og Gigtforeningen Fotos: Bo Nymann, Jesper Balleby, Claus Lavendt, Nick E. Mortensen m.fl. Oplag: eks. Produceret med støtte fra: Hjælperytterne og Aktivitetspuljen 2013, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Gengivelse af indholdet eller dele heraf er tilladt med tydelig kildeangivelse. 2

3 Indhold Forord...5 Hvad er børnegigt?... 6 Hvordan opstår sygdommen?... 6 Hvem får børnegigt?... 6 Hvordan stiller lægen diagnosen?...7 Forskellige former for børnegigt... 8 Specielle problemer ved børnegigt... 9 Hvordan behandles børnegigt? Behandling på specialafdeling Medicinsk behandling...12 Fysioterapi...14 Ergoterapi...14 Kontrol hos øjenlæge Kontrol hos tandlæge Kirurgisk behandling...16 Langtidsudsigter...16 Gigt i hverdagen Når man får diagnosen: Dit barn har gigt Nye udfordringer...18 Forholdet til søskende...19 Forholdet til familie og venner Hjælp fra professionelle og fra andre forældre Et liv som alle andre med særlige hensyn...22 Når barnet bliver større...24 Skole og uddannelse...24 Kammerater og fritid...25 Fritidsaktiviteter...25 Kost Tøj Her finder du mere information...27 GBF et tilbud til jer med et barn, der har gigt...27 Nyttige navne, adresser og hjemmesider

4 4

5 Forord Børn og unge kan få forskellige sygdomme og gener i bevægeapparatet, blandt andet idrætsskader, gigt og infektioner i led. Den hyppigste langvarige ledsygdom er børnegigt. Omkring 120 børn i Danmark får hvert år diagnosen, og i alt ca børn og unge under 16 år lever med sygdommen hver dag. Dette hæfte vil derfor særligt beskæftige sig med denne sygdom. Har dit barn en anden sygdom i bevægeapparatet, kan du stadig med fordel læse det og få indblik i, hvordan en hverdag med gigt kan fungere. Børnegigt også kaldet juvenil idiopatisk artritis (JIA) beskriver gigt opstået før 16 års-alderen. Ved gigt forstås her primært leddegigt (artritis), som varer over seks uger. Leddegigt hos børn er forskellig fra leddegigt hos voksne (reumatoid artritis). Der findes forskellige typer af børnegigt. Definitionerne er revideret mange gange, siden diagnosen første gang blev beskrevet af George Frederic Still i Det kan være en stor mundfuld at få en langvarig sygdom, og det er meget almindeligt, at man spørger sig selv: Hvorfor lige mig hvad har jeg gjort forkert? Når det drejer sig om et barn eller en ung, stiller også forældrene i mange tilfælde sig selv det samme spørgsmål. Desværre ved vi ikke, hvorfor nogle børn og unge får gigt, men der forskes til stadighed i, hvordan man kan behandle sygdommene mest effektivt, så ethvert menneske med gigt kan få mulighed for at leve et godt og helt liv på trods af sygdommen uanset alder. Vi håber, dette hæfte kan være en hjælp til netop det. Med venlig hilsen Gigtramte Børns Forældreforening 5

6 Hvad er børnegigt? Børnegigt kaldes af fagfolk for juvenil idiopatisk artritis. I USA kaldes sygdommen som regel for juvenile rheumatoid arthritis, men denne betegnelse er noget misvisende, da børnegigt ikke er det samme som den reumatiske leddegigt (kaldet reumatoid artritis), som voksne kan få. Børnegigt er en autoimmun sygdom, hvor der opstår en slags betændelsestilstand i et eller flere led. Betændelsestilstanden skyldes ikke bakterier eller virus i leddene, men at kroppens immunforsvar overreagerer. Man kan sige, at det misforstår sin opgave og også går til angreb på kroppens egne celler i leddene. Gigt hos børn kan optræde forskelligt. Symptomerne er smerter, hævelse, varme og nedsat bevægelighed i leddene. Ofte kan sygdommen optræde med et mildt forløb med kun få symptomer, men den kan også i svære tilfælde give betydelige problemer. I enkelte tilfælde optræder betændelsen også i bindevævet andre steder i kroppen. Hvordan opstår sygdommen? Endnu ved man ikke, hvad der udløser betændelsen i leddene. Sygdommen er ikke arvelig i gængs forstand, men visse arvelige egenskaber (vævstyper) kan dog spille en rolle, f.eks. i form af en særlig reaktionsevne over for bestemte virusinfektioner, som fører til en varig betændelsestilstand i leddene. Børnegigt smitter ikke, og kost, træk, kulde, forstuvninger eller lignende spiller ikke nogen rolle for sygdommens opståen. Men f.eks. kulde kan medføre, at barnet får mere ondt i de angrebne led. Hvem får børnegigt? Børnegigt er en forholdsvis sjælden sygdom, som omkring børn i Danmark lever med. Hvert år får omtrent 120 piger og drenge konstateret sygdommen. Mange af børnene er under fem år ved sygdomsdebut. Sygdommen rammer hyppigst piger. Man kender ikke årsagen til, at flere piger end drenge i førpuberteten får børnegigt. 6

7 Hvordan stiller lægen diagnosen? Det kan være svært at afgøre, om et barn har børnegigt, og andre sygdomme med lignende symptomer skal udelukkes, før diagnosen kan stilles. Det kræver en grundig lægeundersøgelse, blodprøver, evt. ultralyds- og andre specialundersøgelser. Ledsymptomer i form af smerter og hævelse af andre årsager end børnegigt vil oftest være forbigående (dage eller få uger). Diagnosen børnegigt er bl.a. baseret på, at symptomerne skal have varet i mindst seks uger. Man kan ikke ud fra blodprøver alene afgøre, om der er tale om børnegigt, men de kan give et fingerpeg om, hvilken type børnegigt barnet har. Blodprøver kan også være vigtige for at kunne følge sygdommens udvikling. Da Pernille og Jens havde fået deres andet barn, Julie, skænkede de ikke diagnosen børnegigt en tanke. Og netop når Julie blev undersøgt, var de der ofte ikke. Derfor fik familien på et tidspunkt nok af sundhedsvæsenet, som ikke ville lytte. Men noget var der galt med den lille, som skreg noget så umanerligt om natten. En læge mente, at Julie havde kolik, og en sundhedsplejerske fik hende senere røntgenfotograferet, fordi hendes venstre ben ikke fulgte med, da hun begyndte at kravle. Men billederne viste intet. En anden læge mente, at Julie blot havde en dårlig vane. - Et rent mareridt, husker Pernille om tiden med manglende søvn og spekulationer om det lille barns ve og vel. Symptomerne var dog mere end bare dårlig gang. Der var gråd om natten, stive led om morgenen, hævede og varme led generelt og så naturligvis den nedsatte livskvalitet, der fulgte med situationen for hele familien. Problemet med symptomerne var, at de ikke var der hele tiden. - Vi lånte et videokamera og optog en lille film med Julie, hvor man tydeligt kunne se symptomerne, siger Jens og beretter om den dag, hvor de meddelte en læge, at de ikke forlod undersøgelseslokalet, før han havde set filmen. Det blev dog ikke nødvendigt, idet Julie netop denne dag havde varme og hævede led. Efter to ugers indlæggelse var diagnosen stillet. - Vi græd og var helt utrøstelige, som man vel bliver, når ens barn får konstateret en alvorlig, kronisk sygdom, siger Pernille. Omvendt var der også en smule lettelse, for undervejs havde Pernille og Jens frygtet, at en svulst i knæet kunne være forklaringen på Julies dårlige gang, ligesom andre fatale sygdomme lå og lurede i baghovedet. 7

8 Forskellige former for børnegigt Børnegigt kan optræde på forskellig måde og deles op i forskellige sygdomstyper. Inddelingen i sygdomstyper spiller bl.a. en rolle for, hvordan behandlingen bør tilrettelægges. Risikoen for komplikationer og langtidsudsigterne for det enkelte barn afhænger af, hvilken sygdomstype det drejer sig om. Få angrebne led Den såkaldt oligoartikulære type er en sygdomstype med få (= oligo) angrebne led, nemlig et til fire led. Denne type forekommer hos ca. halvdelen af alle børn med børnegigt. Hos de fleste begynder denne type i to- til fireårsalderen og fortrinsvis hos piger. Sygdommen kan forløbe forholdsvis mildt, men symptomerne kan vende tilbage op til flere gange. Med den rigtige behandling vil varige skader på leddene som regel kunne undgås. Hos over halvdelen af børnene vil sygdommen gå fuldstændig i ro efter tre til fem år. Øjenkomplikationer i form af betændelse i regnbuehinden ses forholdsvis hyppigt (hos op mod 25 %) ved denne type børnegigt. ANA (kerneantistoffer) i blodet kan give et fingerpeg om øget risiko for øjenkomplikationer. Omkring en tredjedel af børnene i denne gruppe vil efter seks måneders forløb udvikle gigtaktivitet i flere end fire led og dermed også behøve en mere intensiv behandling. Hyppige hospitalsbesøg er i perioder en del af hverdagen for Amalie. Det kan blive lange, hårde dage med ventetider mellem de mange undersøgelser 8

9 Flere angrebne led Ved den polyartikulære type vil der være gigtaktivitet i fem eller flere (= poly) led allerede i løbet af de første seks måneder. Sygdomstypen forekommer hos ca. 25 %. Den deles op i to former: en reumafaktornegativ form og en reumafaktor-positiv form. Reumafaktor er betegnelsen for et antistof, som lægerne kan måle i blodet. Den reumafaktor-negative er den hyppigst forekommende (godt 20 %) og starter ofte i småbarnsalderen hos lidt flere piger end drenge. Den reumafaktor-positive form (under 5 %) minder om den type leddegigt, som voksne kan få. Den ses oftest efter otte-årsalderen og langt overvejende hos piger. Både de store led (knæ-, fod-, albue- og håndled) og de små led (finger- og tåled) kan rammes ved den polyartikulære type. Den systemiske type Denne type rammer omkring 10 % og ses lige hyppigt hos drenge og piger. Den vil altid begynde med langvarig (mere end 14 dage) feber, der skiftevis falder og stiger til op imod 40 grader samt et lysrødligt, plettet udslæt. Symptomerne kan være ledsaget af træthed, blodmangel og hævede lymfeknuder, og milten og leveren kan evt. være forstørrede. Sjældnere kan der optræde betændelse i hjertehinde og lungehinde. Led og muskler er som regel ømme, men i begyndelsen af forløbet er der ikke altid sikre tegn på gigtaktivitet i leddene. Derfor kan diagnosen være svær at stille. Nogle børn får varige gigtforandringer i mange led, mens ledpåvirkningen hos andre kan være forbigående. Andre former Hos knap 10 % optræder gigtaktivitet i rygsøjlen og bækkenleddet samt i de store led i benene. Denne gigttype optræder ofte hos børn med en bestemt vævstype, B27. Sygdommen ses hyppigst hos større drenge (over otte år). Ved denne gigtform optræder der også smerter og betændelse uden for leddene omkring det sted, hvor senerne hæfter på knoglen. Det kaldes enthesitis, og derfor kaldes denne form for enthesitis-relateret gigt. Hos nogle børn ser man hudsygdommen psoriasis samtidig med børnegigten. Denne form kaldes psoriasisgigt-typen. Den rammer som regel få led, men kan også optræde i flere led (polyartikulært). Som regel er fordelingen af leddene uensartet på højre og venstre side (i modsætning til de øvrige sygdomstyper, hvor symptomerne ofte optræder symmetrisk). Børn fra familier, hvor psoriasis optræder, kan godt have psoriasisgigt-typen uden at have psoriasisforandringer i huden. Specielle problemer ved børnegigt Øjenkomplikationer En alvorlig komplikation ved børnegigt er varig betændelse i øjets regnbuehinde (iridocyklitis). Regnbuehindebetændelse optræder hyppigst hos børn med få angrebne led (25 %), lidt sjældnere hos børn med mange angrebne led (10 %) og praktisk taget aldrig ved den systemiske type og den reumafaktor-positive polyartikulære form. Øjenforandringerne kan forløbe over lang tid, uden at barnet mærker nogen symptomer, og som regel 9

10 bliver øjet ikke rødt. Derfor er det vigtigt, at barnet får foretaget regelmæssig undersøgelse (spaltelampeundersøgelse) hos en øjenlæge hver tredje måned i de første år af sygdommen, senere evt. sjældnere. Senfølger af regnbuehindebetændelsen kan være nedsat syn pga. grøn eller grå stær. Sygdomsaktiviteten i øjnene følger ikke nødvendigvis gigtaktiviteten i leddene. Kæbeleddet Røntgenundersøgelser af børn med børnegigt har vist, at ca. 60 % får forandringer i kæbeleddet. Senere undersøgelser med bl.a. MR-skanning tyder på, at gigtaktivitet i kæbeleddene forekommer i endnu flere tilfælde, end man kan se på røntgenundersøgelser. Gigt i kæbeleddene optræder lidt hyppigere hos børn med få angrebne led. Selv om forandringerne i kæbeleddene kan være ganske udtalte, giver gigt i kæbeleddene sjældent smerter og ømhed. Derimod påvirker gigten i kæbeleddet bidfunktionen og hæmmer væksten af underkæben, så der er risiko for, at barnet får en lille og tilbagetrukket hage. Og hvis der kun er gigt i kæbeleddet i den ene side, kan underkæben og dermed ansigtet vokse skævt. For at modvirke fejludvikling af underkæben behandles børnene derfor med en bideskinne. Eventuelt kan der blive tale om operation. Rebecca før og efter behandling på Tandlægeskolen med acrylskinne og efterfølgende operation. Regelmæssig kontrol hos specialkyndig tandlæge er påkrævet. Læs mere i folderen Gigt i kæben se 10

11 Hvordan behandles børnegigt? Med den rette behandling af børnegigt øges barnets chancer for at leve og udvikle sig på lige fod med sine jævnaldrende. Behandlingen kan desuden forhindre udvikling af vedvarende følgetilstande, der ellers kunne være til gene, selv om sygdommen måske på et tidspunkt ikke er aktiv længere. Gode råd når du eller du og dit barn skal til konsultation hos lægen, til møde med socialrådgiveren eller andre: Sjælland), Odense Universitetshospital (Region Syd), Aarhus Universitetshospital, Skejby (Region Midt) og Aalborg Sygehus (Region Nord). Børn med komplikationer skal behandles på Rigshospitalet, Odense Universitetshospital eller Aarhus Universitetshospital, Skejby, hvor personalet (børnereumatologer, sygeplejersker, fysio- og ergoterapeuter, psykologer, socialrådgivere og diætister) har erfaring og specialviden om sygdommen. Skriv jeres spørgsmål ned hjemmefra og tag dem frem under mødet. Så går I ikke hjem med uafklarede spørgsmål. Tag evt. en ven eller veninde med så er der en mere til at huske, hvad der bliver sagt. Spørg, hvis der er noget, I ikke forstår fagfolk kan komme til at tale fagsprog, men forklarer som regel gerne, hvad de mener. I behøver ikke sige ja til alt, hvad der bliver foreslået sig eventuelt, at I har brug for at tænke over forslaget, inden I vender tilbage med et svar. Diagnostik og behandling af børnegigt og dens komplikationer foregår desuden i et samarbejde mellem en række andre specialister som øjenlæge, specialtandlæge og børneortopædkirurg. Behandlingen tilrettelægges individuelt afhængigt af sygdomstype og alder. Dog vil behandlingen ofte bestå af en kombination af medicin, fysioterapi og ergoterapi. Behandling på specialafdeling Børn med børnegigt uden komplikationer behandles på et hospital i den region, de bor i: Rigshospitalet (Region Hovedstaden), Næstved Sygehus (Region Et godt resultat kræver desuden et tæt samarbejde mellem familien, dit barns daginstitution og/eller skole/uddannelsessted, socialforvaltningen, familielægen og fysioterapeuten. 11

12 Medicinsk behandling Formålet med den medicinske behandling er dels at nedsætte eller helt fjerne ledsmerter og andre gener som træthed og feber, dels at dæmpe betændelsen i leddene og dermed genskabe en normal funktion. De mest anvendte medicinske behandlingsformer er beskrevet nedenfor, men børnegigten kan også behandles med andre stoffer. I hvert enkelt tilfælde bør lægen informere om den ventede virkning og risikoen for bivirkninger ved de forskellige medikamenter. Smertestillende medicin Paracetamol (Pamol, Panodil, Pinex ) fås i håndkøb og er kendt af de fleste. Virker smertestillende og er som regel uden bivirkninger, når den anbefalede dosis overholdes. Stoffet kan anvendes ved svage smerter eller efter aftale med lægen som et supplement til smertebehandling med NSAID. NSAID NSAID står for Non-Steroide Anti-Inflammatoriske Drugs. Stofferne i denne gruppe er blandt de mest anvendte ved børnegigt. Fælles for dem er, at de giver lindring af smerter og stivhed og medfører en vis dæmpning af betændelsen, men de har ikke nogen virkning på sygdommens forløb på længere sigt. Til NSAID-gruppen hører naproxen, ibuprofen, piroxicam og meloxicam som de hyppigst anvendte, men der findes mange andre præparater med lignende effekt. De kan give bivirkninger som mavesmerter og tendens til at få blå mærker på huden. Binyrebarkhormon Indsprøjtning af binyrebarkhormon i led med gigt har vist sig at være effektivt for alle typer af leddegigt. Ledindsprøjtningerne anvendes hyppigt, primært ved behandling af de store led. Der opnås hurtigt en effekt med kun beskedne bivirkninger, men virkningen varer ofte kun nogle måneder. Denne behandling kan sammen med smertebehandling være påkrævet, men også fuldt ud tilstrækkelig ved gigtaktivitet i ét eller få store led. Ved gigt i mange led kan binyrebarkhormonindsprøjtningen gives sideløbende med lægemidler, der påvirker den varige ledbetændelse. Ved lokalbehandling med binyrebarkhormon indsprøjtet i leddene ses stort set ingen af de bivirkninger, der kan opstå ved tabletbehandling eller infusion i en blodåre. Denne behandling kan være relevant ved den systemiske form for børnegigt og har en kraftig betændelsesdæmpende virkning. Man oplever hurtigt en effekt mod gigtsymptomerne, men dosis og behandlingsvarighed bør begrænses til det absolut 12

13 nødvendige, mens man venter på effekten af et langtidsvirkende anti-reumatisk middel. Den gunstige virkning følges nemlig ofte af mere eller mindre ubehagelige bivirkninger i form af vægtøgning og ændringer i humøret. På længere sigt kan længdevæksten desuden standse og knoglerne blive svækket (osteoporose). Endelig kan sygdommen blusse op under aftrapning af medicinen, og kropens naturlige evne til at danne det livsvigtige hormon sættes midlertidigt ud af kraft. Derfor er forsigtig nedtrapning påkrævet. Langtidsvirkende anti-reumatiske midler De langtidsvirkende anti-reumatiske medikamenter påvirker alle den varige ledbetændelse. Effekten optræder først efter én til flere måneders behandling, og fuld virkning opnås måske først senere. Stofferne har ingen umiddelbar smertestillende virkning og gives ofte samtidig med gigtsmertemidler og indsprøjtninger i leddene. Methotrexat har i kontrollerede undersøgelser vist en sikker effekt ved behandling af børn med gigt i mange led og anvendes nu som det primære valg hos alle børn med polyartikulært forløb. Dog oplever op mod halvdelen af børnene en generende kvalme i forbindelse med behandlingen. Men methotrexat er indtil videre det mest sikre valg, når der både skal tages hensyn til effekt og bivirkninger på såvel kort som langt sigt. Stoffet gives enten som ugentlig injektion i huden eller som ugentlig tabletbehandling, hvilket dog giver mere kvalme end ved injektion. Desuden skal man være opmærksom på, at immunforsvaret svækkes, så barnet kan blive mere modtageligt for infektioner. Arava er også en mulighed som langtidsvirkende anti-reumatisk behandling. Det anvendes forholdsvis sjældent men er en mulighed, hvis methotrexat ikke tåles. Biologiske gigtmidler Såfremt gigten ikke kan holdes i ro med de ovennævnte lægemidler, bør man overveje biologiske gigtmidler. De har været anvendt til børnegigt siden 1999, og nye præparater kommer stadig til. Størst erfaring har man med de biologiske gigtmidler, der hæmmer TNF-alfa, et signalprotein i immunforsvaret, der er med til at fremkalde betændelse (Enbrel, Humira, Remicade, Simponi ). De biologiske gigtmidler har kunnet bedre tilstanden for de børn, som enten ikke har haft tilstrækkelig effekt af methotrexat-behandlingen eller ikke har kunnet tåle den. Enbrel, Humira og Simponi gives som indsprøjtning i huden, og Remicade gives som infusion i en blodåre. Bivirkningerne er få, men man bør være opmærksom på infektioner, idet immunforsvaret påvirkes af den biologiske behandling. Orencia, som virker på en anden måde end TNF-hæmmerne, er også et effektivt biologisk lægemiddel, der er godkendt til behandling af børnegigt. Ved den systemiske børnegigttype kan det være nødvendigt at anvende andre biologiske gigtmidler som Kineret, Ilaris eller RoActemra. Se oversigt over den medicin, der anvendes ved børnegigt, på (opdateres løbende). 13

14 Fysioterapi Fysioterapi udgør en vigtig del af behandlingen af børn og unge med gigt. Under fysioterapibehandlingen øges bevægeligheden i leddene, og muskelkraften styrkes. Behovet for fysioterapi varierer fra barn til barn og for det enkelte barn kan det ændre sig undervejs i sygdomsforløbet. Ud over ambulant fysioterapi kan dit barn i perioder have brug for hjemmeøvelser efter instruktion fra fysioterapeuten, så kroppen og leddenes funktion bliver holdt ved lige. Desuden kan fysioterapeuten vejlede om, hvilke aktiviteter dit barn bør undgå og give vejledning til f.eks. børnehaven eller skolen. Varmtvandstræning er en god og populær form for fysioterapeutisk behandling. Gigtramte Børns Forældreforening formidler varmtvandsterapi over hele landet. Du kan finde nærmere oplysninger på Desuden findes der kommunalt ansatte børnefysioterapeuter, der ofte kan være behjælpelige med fysioterapi i børnehaven, skolefritidsordningen eller i hjemmet efter skoletid. Det betyder, at dit barns hverdag kan blive så almindelig som muligt og samtidig indeholde de aktiviteter, der er nødvendige for at opfylde behovet for træning. Henvisning til de kommunalt ansatte børnefysioterapeuter sker via egen læge. Træning i varmt vand er en skånsom, sjov og effektiv motionsform, som de fleste børn med gigt kan have glæde af. Ergoterapi På grund af gigten kan børnene udvikle stive led og sammentrukne ledbånd, som gør, at de ikke kan strækkes helt ud. Derfor kan nogle børn få brug for skinner til at holde de angrebne led i en hensigtsmæssig stilling. 14

15 Ergoterapeuten eller bandagisten laver skinnerne, så de passer til den enkelte. Skinnerne anvendes som regel om natten bortset fra de såkaldte dynamiske skinner, der bruges om dagen til at støtte et angrebet led i funktion og dermed dæmpe smerterne. Ergoterapeuten kan også give råd om, hvordan dit barn i dagligdagen kan aflaste kroppens led, ligesom hun/han kan vejlede i valg af legetøj og finde frem til hjælpemidler, som kan lette hverdagen i hjem og skole. hver tredje måned, senere med længere intervaller. Det er hurtige undersøgelser, der skal vise, om der er udviklet regnbuehindebetændelse (se side 9-10). Regnbuehindebetændelse kan som regel holdes nede ved lokalbehandling med øjendråber (binyrebarkhormon og pupil-udvidende midler), så synet ikke tager skade. Hvis denne behandling ikke er tilstrækkelig, kan supplerende behandling med methotrexat og sandimmun være nødvendig. Efter årsalderen anses risikoen for at få følgesygdomme i øjet for at være ekstremt lille, og kun hvis der har været tale om regnbuehindebetændelse tidligere, skal dit barn fortsat have kontrolleret øjnene. Finger-splints kan aflaste angrebne fingerled. Kontrol hos tandlæge Ud over de sædvanlige besøg hos skoletandlægen bør børn og unge med gigt gå til kontrol hos specialtandlæger på tandlægeskolerne ved Københavns eller Aarhus Universitet. Tandlægeskolerne har et nært samarbejde med Odense Universitetshospital og de børnereumatologiske centre på Rigshospitalet og Aarhus Universitetshospital, Skejby. Desuden kan ergoterapeuten vurdere, hvordan barnets siddeplads i skolen og derhjemme indrettes bedst muligt og eventuelt vejlede om, hvordan computeren kan bruges mest hensigtsmæssigt. Ergoterapeuten kan også hjælpe med at træne hændernes og fingrenes funktioner. Kontrol hos øjenlæge Børn med leddegigt skal de første år have foretaget forebyggende øjenundersøgelser med spaltelampe ca. Hvis der er tegn på gigtaktivitet i kæbeleddene, kan man få en akrylskinne. Generne fra gigt i kæbeleddet kan nemlig afhjælpes, hvis man får behandling i tide. Da mange børn kan have gigtaktivitet i kæbeleddene uden at have symptomer, bør barnet kontrolleres mindst en gang årligt, i nogle tilfælde hyppigere. Ved akutte symptomer bør barnet undersøges hurtigt. Du kan læse mere om gigt i kæben i GBF s folder om emnet. Bestil den på 15

16 GBF s varmebamse kan være en god trøst til de små og give lindring til de ømme led. Få minutter i mikroovnen så er den klar. Kirurgisk behandling Kirurgiske indgreb hos børn med leddegigt er i dag forholdsvis sjældne. Ved hyppigere at bruge binyrebarkhormon-indsprøjtninger i leddene er den operation, der kaldes synovektomi ( ledrensning hvor man fjerner den fortykkede ledkapsel), praktisk talt ophørt. Hvis gentagne indsprøjtninger ikke virker, kan man udføre en mere skånsom ledrensning ved hjælp af kikkertteknik (arthroskopi). Det kan komme på tale at operere for at rette fejlstillinger i leddene, der ellers ikke kan rettes op, og i meget sjældne tilfælde kan det være nødvendigt at indsætte kunstige led (alloplastik) i f.eks. en hofte. Langtidsudsigter Hvordan sygdommen udvikler sig, afhænger dels af sygdomstypen og dels af, om dit barn har fået en tidlig og effektiv behandling, som kan forhindre, at følgesygdomme eller -skader udvikler sig. Sygdommen kan ofte have et forløb, hvor gode perioder veksler med dårlige. Omkring 40 % af samtlige børn med gigt vil fortsat have sygdomsaktivitet efter 10 års forløb, mens resten vil have enten helt normal ledfunktion eller mindre følger af tidligere gigtaktivet. Udsigterne til en god udvikling og funktion af leddene er bedst for de børn og unge, der kun har gigt i få led. 16

17 Gigt i hverdagen Når man får diagnosen: Dit barn har gigt Når ens barn bliver sygt, bliver man ængstelig over de akutte symptomer. Når lægen forsikrer om, at barnets liv ikke er truet, bliver man lettet. Alligevel kommer det ofte som et chok, når lægen fortæller, at barnet har en kronisk sygdom, som hos nogle vil kunne resultere i en eller anden grad af invaliditet. Den umiddelbare reaktion er sorg, og det tager tid at acceptere den nye realitet. Efter det første chok er reaktionerne forskellige. Nogle tænker: Det kan ikke være rigtigt. Skyldfølelse kan også dukke op: Hvad kunne jeg have gjort eller ladet være med at gøre så min søn eller datter ikke var blevet syg?, eller: Er det arveligt? Skyldfølelsen er hård at bære og kan vokse til en stadig større vrede og skuffelse over den hårde skæbne. Hvorfor er netop vores barn blevet ramt af sygdom? Hele familien forandrer sig, når et medlem af den kræver særlig omsorg. Der skal tages specielle hensyn, og der skal tages stilling til medicin, fysisk behandling osv. Dét pludselig at være en familie med et langvarigt sygt barn kan styrke de varme følelser, som forældre har for hinanden. Men det modsatte kan desværre også ske. Claus og Nitja måtte kæmpe i årevis, før Anton i en alder af 7 år kunne få den rigtige diagnose og behandling. Til venstre for Anton ses hans storebror, Emil. Der er så mange praktiske gøremål omkring barnet, f.eks. lægebesøg, fysioterapeut, ergoterapeut osv. Børn med gigt sover ofte dårligt om natten, så også søvnmangel oplever mange forældre som opslidende. Barnet kræver megen tid, opmærksomhed og overskud, og der bliver mindre tid til at dyrke familieskabet med søskende og hinanden. Det kan medføre en øget sårbarhed for familien, specielt forældrene, og det kan give anledning til skænderier eller tavshed. 17

18 Magnus og hans storesøster Line. Magnus har haft børnegigt, siden han blev født. Det tog to år og omkring 50 indlæggelser, før han fik diagnosen og kom i den rigtige behandling. Giv jer tid og plads til at få talt om problemerne, inden de hober sig op og bliver endnu sværere at løse. Måske kan I få familie eller venner til at hjælpe med pasning, indkøb, rengøring osv. i perioder, hvor I har det svært men det kræver, at I fortæller, hvilken hjælp I har brug for. Mange vil faktisk gerne hjælpe, men det kan være svært, med mindre I gør opmærksom på, at I har brug for det. Forsøg at få lavet aftaler, f.eks. en fast ordning, hvor børnene bliver passet, så I har tid til hinanden og kan være kærester igen. Hvis I er kommet ind i en ond cirkel og ikke selv kan bryde den, kan det være en god ide at tale med en psykolog eller familierådgiver, som kan give jer nogle redskaber til bedre at kunne klare den belastning, det er at have et sygt barn i familien. På Rigshospitalet, Odense Universitetshospital og Aarhus Universitetshospital, Skejby er der tilknyttet psykologer til børnegigt-teamene. De kender de problemstillinger, som familier med børn med gigt kan opleve. Nye udfordringer Når barnets ændrede muligheder er blevet accepteret, står man foran en ny udfordring: Det syge barn har behov for særlig omsorg. Det er mere afhængigt af sine forældre, og I fristes måske til at beskytte barnet mere, end godt er. Som forældre er det vigtigt at være opmærksom på, at selv om sygdommen medfører 18

19 begrænsninger, skal der også tages hensyn til barnets udviklingsmuligheder. Når vores børn er små, må vi hjælpe dem, men efterhånden kan de mere selv. Børn, der har gigt, skal hjælpes med flere ting. Men de skal også hjælpes til at klare mest muligt selv. Prøv så vidt muligt at finde frem til den rigtige balance: At støtte og samtidig skubbe på for at få barnet til at gøre så meget som muligt selv. Det er ikke nogen let opgave at forene disse modsatrettede kræfter beskyttelse på den ene side og hjælp til at vokse og blive selvstændig på den anden. I enhver familie er der behov for ind imellem at tale sammen og give sig selv og hinanden lov til at vise følelser. Der er ingen, der altid kan mestre tilværelsen, og selvfølgelig følger der tristhed, skuffelser og bekymring for fremtiden med for både barn og forældre. Det er smerteligt for forældre at se deres barn være ulykkeligt, trist og bange. Men i de situationer er forældrenes trøst ikke altid den bedste hjælp. Barnet kan føle det som de voksnes forsøg på at trøste problemerne væk og dermed tro, at hun/han helst skal tie stille med, hvad hun/han føler. Barnet har i stedet brug for at få lov til at fortælle om, hvad hun/han er ked af og vred på og om alt det, som føles uretfærdigt. Det barn, der kan mestre sådanne følelser, bliver mere sikker på at kunne klare lignende situationer i fremtiden. Selvtilliden vokser. Forholdet til søskende Søskende til børn med gigt kan have deres egne problemer. Når sygdommen er inde i en dårlig periode, vil venners og slægtninges opmærksomhed let samle sig om det syge barn. Og selv i gode perioder er den ene eller begge forældre ofte fraværende sammen med det syge barn på grund af lægebesøg og behandling. Jens og Pernille fortæller om Caroline. Hun er storesøster til Julie, der har gigt: Der var simpelthen ikke plads til Caroline i en lang periode efter Julies fødsel. Når Julie omsider faldt lidt i søvn om aftenen, var der ikke overskud til Caroline på grund af de mange praktiske ting, der så skulle overstås, fortæller Jens. Sådan var det i flere år, før forældrene flyttede en del af deres fokus over på Caroline i erkendelse af, at hun langt fra fik tilstrækkelig opmærksomhed fra sine forældre. I en periode gik Caroline til psykolog for at tale om det at se sig hensat til en slags sidelinje i forhold til sin gigtsyge lillesøster. Ikke fordi hun ikke kunne tale med sine forældre om problemstillingen, men fordi hun som teenager havde behov for at tale med en udenforstående fagperson for at få sat nogle ting i perspektiv og på plads. 19

20 I det hele taget går der megen tid fra søskende, og når det syge barn ofte vinder i konkurrencen om forældrenes tid, kan der opstå jalousi i større eller mindre grad. Det er en velkendt følelse mellem søskende, men når man har en søster eller bror, der er syg, er det svært at give sig selv lov til at vise denne jalousi. Raske søskende har deres egen bekymring over sygdommen. De er måske bange for selv at blive syge, og man skal være opmærksom på, om en rask bror eller søster begynder at ændre adfærd f.eks. ved at blive mere stille og alvorlig eller måske mere aggressiv. Det er ikke altid, man som forældre i det daglige er klar over, at de raske søskende trænger til mere omsorg, netop fordi de ikke giver direkte udtryk for, at de af og til har behov for at have forældrene for sig selv. Åbenhed mellem forældre og børn kan forhindre, at situationer tilspidses, og samtidig kan eventuelle urealistiske fantasier om sygdommen manes i jorden. Forholdet til familie og venner Der er forskel på at pusle om et barn, der har en almindelig, forbigående sygdom, og at passe og opdrage et langtidssygt barn. I første tilfælde er der blot tale en midlertidig afvigelse fra hverdagen, som faktisk undertiden kan være helt hyggelig. I det andet tilfælde skal barnet hjælpes til at klare en alvorlig situation, som ikke bare forsvinder. Som forældre må man ikke gå i stå på grund af den fysiske træthed, der kan følge af barnets behov for pleje, og den psykiske træthed, der kan følge med sorgen over sygdommen. Og de særlige hensyn, der stilles krav om i forhold til ens eventuelle partner og andre børn i familien, kan være en betydelig belastning. Det lyder så selvfølgeligt, men det kan være vanskeligt at feste og være glad, når ens barn har det svært. På den anden side er det også værdifuldt at kunne dele både glæder og sorger med sine venner. Hjælp fra professionelle og fra andre forældre Trods alle bestræbelser kan der opstå situationer, man som forældre ikke kan magte. Her er det naturligt at søge hjælp hos lægen, psykologen eller socialrådgiveren. Måske vil I i første omgang gerne prøve selv at klare problemerne. Alligevel kan det være en god idé at hilse på den psykolog eller socialrådgiver, der eventuelt er knyttet til den reumatologiske afdeling, så I ikke er helt fremmede for hinanden, hvis I en dag får brug for deres hjælp. Som forældre eller pårørende til et barn med en kronisk sygdom har I en række rettigheder herunder blandt andet dækning af merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste. Desuden har jeres barn krav på sygeundervisning, hvis sygdommen medfører betydeligt fravær. Kommunen er forpligtet til at give jer råd og vejledning og tilbyde den nødvendige støtte. Læs mere om jeres sociale rettigheder på (klik på Hverdag med gigt ). 20

21 Ultralydsskanning anvendes til at undersøge gigtaktiviteten i leddene. Undersøgelsen er smertefri og yderst informativ. Som forældre kan I også hente støtte ved at tale med andre forældre, som har et barn med gigt. Det kan være meget udbytterigt at dele sine tanker, overvejelser og positive erfaringer og også sin frygt og sine bekymringer med andre. På samme måde kan barnet og eventuelle søskende have stort udbytte af at være sammen med andre børn i samme situation. Her kan man både hente hjælp og yde hjælp til andre. Læs mere om GBF s aktiviteter på GIGTFORENINGENS RÅDGIVNING I Gigtforeningens tværfaglige rådgivning kan du få hjælp til at tackle de fysiske, psykiske og sociale problemstillinger, der kan opstå, når man har et barn med en kronisk sygdom. Se kontaktoplysningerne på side

22 Et liv som alle andre med særlige hensyn Opvæksten for børn med børnegigt behøver som regel ikke forme sig meget anderledes end for raske drenge og piger selvom sygdommen medfører, at der må tages visse hensyn. Sygdommens forløb er uforudsigeligt og kan svinge fra gode perioder til perioder med morgenstivhed og stærke smerter. Den kan endog svinge fra dag til dag, og det påvirkes barnet selvfølgelig af. I de dårlige perioder har barnet måske mest lyst til at isolere sig, og ressourcerne kan være så få, at barnet ikke har kræfter til at være sammen med andre. Barnet må have lov til at vise sine følelser. I perioder, hvor sygdommen er i forværring, vil hun eller han naturligt føle ængstelse, tristhed, utålmodighed og vrede. Disse følelser kan komme til udtryk på forskellige måder, og det stiller store krav til de voksne at møde disse reaktioner med respekt. Lige så vigtigt er det, at barnet får lov til at vise sin optimisme og tillid til fremtiden, når det går bedre. Børn, der er inde i en god fase, eller børn, som har sygdommen i let grad, står over for et særligt problem. Gigten kan ofte ikke ses, så børnene bliver af omgivelserne betragtet som raske, men skal alligevel gå til kontrol på hospitalet og være i behandling. Forældrene forventer måske, at barnet skal opføre sig, som om det er rask men alligevel begrænses barnets udfoldelsesmuligheder. Børn med gigt skal ofte gennem mange hospitalsbesøg og undersøgelser, og ethvert barn har krav på, at forældre, læger og andet personale giver sig tid til at fortælle, hvad der skal ske i behandlingen. Det er fundamentet for, at barnet har tillid til de voksne, mens behandlingen står på. 22 Esther i en stille stund med tegneblok.

23 Venskaber skabes, når børn og unge med gigt mødes.

24 GBF på Cypern 2009: Tre seje piger, der lige er landet efter en tur over vandet i faldskærm. Fra højre Anne, Rebecca og Nanna. Når barnet bliver større Når barnet bliver større, bliver det mere bevidst om sin situation. Her er det vigtigt at lytte til barnet og dets synspunkter og lade det tale om de problemer, det slås med. Men det er heller ikke ualmindeligt, at nogle børn i perioder vægrer sig ved at tale om sygdommen og i stedet fastholder håbet om helbredelse, når de har det dårligt. Det er vigtigt, at barnet ikke isoleres at det går i en almindelig skole og klasse. Skoleliv og kammeratskab er fundamentalt for en harmonisk udvikling. Skole og uddannelse Et barn, der har gigt, skal jævnligt til kontrol, behandling og undertiden muligvis indlægges. Fravær fra skolen kan hurtigt løbe op i mange dage om året. Det er meget vigtigt allerede tidligt i forløbet at lave aftaler med skolen om, hvordan undervisningen bedst varetages, så barnet ikke senere i skolelivet får endnu et problem ud over gigten nemlig dårlige skolekundskaber. Hos nogle børn kan morgenstivhed eller smerter betyde, at barnet må møde senere i skole eller har svært ved at koncentrere sig, selvom hun/han er fysisk til stede. Det kan over tid få konsekvenser for det faglige niveau. Det er i denne sammenhæng vigtigt at huske på, at mange børn med gigt muligvis senere i livet ikke kan varetage et fysisk krævende arbejde. Derfor er det vigtigt, at I som forældre er opmærksomme på, hvilken hjælp jeres barn har brug for, for at kunne følge godt med i undervisningen, så mulighederne for senere at kunne få ønskeuddannelsen ikke mindskes. Der er hjælp at hente i lovgivningen. Børn, der på grund af deres sygdom har været fraværende i 15 dage eller mere årligt skal tilbydes sygeundervisning. Det gælder, uanset om fraværet fordeler sig på timer eller enkelte dage, eller om det drejer sig om sammenhængende perioder. Du kan læse mere i GBF s pjece Børn med gigt 10 råd til skolen, PPR og sundhedsplejersken om skolegang og kompenserende sygeundervisning. Du finder pjecen på 24

25 Kammerater og fritid I puberteten synes mange, det er vigtigt at være lige som andre unge, at se lige sådan ud, at kunne deltage i sport og være sammen med venner i fritiden. Denne periode kan være specielt vanskelig for unge med gigt. I de år kan det være af stor betydning at få kontakt med andre unge med gigt, som kan fortælle, hvordan de har fået selvtillid og tiltro til, at de kan klare de belastninger, som sygdommen ind i mellem udsætter dem for. Når jeres barn bliver 12 år, kan hun/han blive medlem af FNUG ForeningeN af Unge med Gigt der arrangerer kurser og sociale arrangementer med netop det formål at tilbyde et netværk for unge med gigt. Se kontaktoplysningerne bagest i dette hæfte. Fritidsaktiviteter Børn med leddegigt kan godt dyrke sport og være med i idrætstimerne, men de må ikke overbelaste de syge led. Rigtigt fodtøj er vigtigt. Det skal passe til sporten og barnet. Støttebandager kan aflaste leddene. De findes til knæ, ankel, håndled og albueled, og de både støtter og varmer. Det er vigtigt at undgå isolation, og barnet bør støttes i fritidsaktiviteter, som det kan magte. Er I i tvivl om, hvad jeres barn kan klare, kan I søge råd hos barnets fysioterapeut eller på et af hospitalernes børnereumatologiske centre. Som regel kender barnet sine egne grænser, både på de gode og de dårlige dage. Børn med gigt bør bruge deres led dagligt for at mindske risikoen for stivhed og sammentrukne ledbånd, der gør, at led og muskler bliver stive og kommer i forkerte stillinger. Motion i form af cykling og svømning giver god bevægelighed, uden at leddene belastes for meget. Oftest kan børnene selv vurdere, hvad de kan klare, og som udgangspunkt kan de deltage i de aktiviteter, de har mod på og finder glæde ved. Børnekokke i sving kyndigt assisteret af børnepassser Kirsten på GBF s årlige familiekursus. En hvileperiode midt på dagen kan undertiden være nødvendig ellers er det kun i tilfælde af akut angrebne og smertende led, at barnet har brug for ro og evt. aflastning ved hjælp af en kørestol. 25

26 Gry fik diagnosen børnegigt, da hun var 7 år: Kost En sund og varieret kost er væsentlig for alle børn og især for børn med en langvarig sygdom som gigt. Derimod er der ikke belæg for, at nogen form for diæt hjælper på gigtsygdommen. Det er dokumenteret, at kosttilskud i form af fiskeolie kan lindre smerter og stivhed for nogle af børnene. Faste kan mindske ledsymptomerne, så længe fasten står på, men kure af denne type må absolut frarådes hos børn af hensyn til deres vækst og trivsel. Du kan læse mere om ernæring til børn med gigt i forskellige aldre og med varierende appetit på En dag læste min mor i et blad, at ridning skulle være yderst godt for mennesker med gigt. Og da jeg altid havde været glad for heste, begyndte jeg på den lokale rideskole. For mig blev ridning en dans på roser. Hesten og jeg var et. Jeg var den bedste på rideholdet. Oppe på hesten var jeg ligesom alle andre. Jeg kunne både ride hestene på springbanen og fremvise den nydeligste dressur. Hestene fyldte mit liv med lykke. Det vidunderligste dyr. Hestene har hjulpet mig i gang, fordi jeg fik en pony, der ikke var redet til, og som skulle trækkes rundt og bevæges hver dag. På den måde fik jeg også stærke muskler rundt om de svage led. I dag går jeg til fitness, svømmer og fester hver weekend. Så det, jeg mærker til min gigt, er, at jeg ikke kan strække mine arme, og at min nakke er stiv, men det tænker jeg ikke over til daglig. Gry er nu i behandling med biologisk medicin og har kunnet droppe smertestillende midler. Tøj Påklædningen behøver ikke adskille sig fra andre børns. Men da børn med gigt generelt trives bedre i varme end i kulde, vil mange have det bedre med varmt, evt. uldent undertøj. Det kan måske gavne at hæve stuetemperaturen derhjemme med nogle få grader i forhold til det sædvanlige, ligesom et varmt bad om morgenen kan lindre morgenstivhed. Læs mere i hæftet En lettere hverdag se 26

27 Her finder du mere information GBF et tilbud til jer, der har et barn med gigt Gigtramte Børns Forældreforening (GBF) blev dannet i 1976 for at gøre det lettere at være forældre til et barn med gigt. Nogle forældre mener, at de ikke har behov for at være med i forældreforeningen. Det er en forståelig reaktion, for det er svært at forlige sig med, at ens barn har fået en kronisk sygdom. engageres i en aktiv, frivillig forening, der arbejder på mange niveauer for at forbedre forholdene for børn med gigt og deres familier Følg med i aktiviteter og nyheder fra GBF på Gigtramte Børns Forældreforening er en selvstændig forening, der samarbejder med Gigtforeningen. GBF s virksomhed omfatter: Alligevel har de fleste forældre en masse spørgsmål, når deres barn lige er blevet sygt, og GBF giver forældre mulighed for at mødes og at tale med ligestillede om fælles problemer, glæder og sorger. Også børnene nyder samværet med andre børn, som kender deres sygdom, og der er blevet knyttet mange venskaber i GBF s regi både mellem voksne, børn med gigt og deres søskende. GBF arbejder for, at forældre til børn med gigt tilbydes et netværk, hvor forældre, børn med gigt og eventuelle søskende kan drage nytte af hinandens erfaringer inviteres til årlige kurser, temadage og lokale aktiviteter for at få viden og erfaringer til at tackle familiens udfordringer, når et barn har gigt orienteres om den nyeste viden inden for børnegigt via medlemsblad, hjemmeside, Facebook, pjecer og nyhedsmails Kursusaktiviteter GBF arrangerer hvert år et kursus for alle interesserede familier i Danmark. Kurset holdes over en weekend og er for hele familien, da det er GBF s opfattelse, at den bedste hjælp til barnet med gigt går gennem hele familien. I alle regioner er der desuden lokale aktiviteter, hvor der arrangeres alt fra informationsmøder til fælles udflugter og andre aktiviteter for hele familien. GBF har årligt kurser for familier, hvor barnet inden for de seneste et til to år har fået diagnosen børnegigt. Her samles trådene for mange familier. Der er mulighed for at dele erfaringer med forældre, der gennem mange år har haft børnegigten som en del af deres families hverdag. Information Foreningen udgiver fire gange om året et medlemsblad med artikler og information til forældre til børn 27

28 med gigt. GBF har desuden udgivet en række hæfter, og medlemmer kan via sekretariatet få henvisninger til relevant litteratur om børnegigt. På materiale kan du bestille eller downloade pjecer, bøger og film om emner, som kan være relevante, når man har børnegigt eller er pårørende til et barn med gigt. Der er materiale om de udfordringer, der kan opstå i en familie, når et barn får en langvarig sygdom og om den hjælp, kommunen kan stille til rådighed, herunder jeres rettigheder i forbindelse med f.eks. merudgifter, tabt arbejdsfortjeneste, tildeling af hjælpemidler mv. Der er pjecer til skole og daginstitution med gode råd, som kan lette dit barns hverdag og skabe den nødvendige forståelse for, hvordan børnegigt kan påvirke det enkelte barn. Desuden en lille bog for de mindste om, hvordan det er at have børnegigt. Endelig kan du downloade filmen Jeg er ikke syg jeg har børnegigt, som består af 11 små sekvenser om forskellige emner, der kan være relevante når et barn har gigt. Svømning I flere byer har børn med gigt mulighed for at gå til svømning i varmtvandsbassin og her møde andre børn med gigt. Nye hold etableres efter behov via kontakt til sekretariatet. Tid og sted oplyses hos GBF på tlf eller kan ses på GBF s hjemmeside Kontaktfamilier Foreningen har etableret et landsdækkende netværk af kontaktfamilier til støtte for andre forældre til et barn med gigt. På GBF s hjemmeside kan du se, hvem der er kontaktfamilie i din region. Kontaktfamilierne har flere års erfaring med børnegigt i hverdagen og har et godt kendskab til GBF s aktiviteter og muligheder for hjælp og støtte. Politik GBF engagerer sig i spørgsmål om sociallovgivning, uddannelse og sundhedspolitik, som vedrører børn og unge med gigt og deres forældre. Legater Gennem Gigtforeningen kan forældre til børn med gigt eller unge med gigt (under 25 år) hvert år søge et særligt legat. Læs mere på legater. 28

29 29

30 30

31 Nyttige navne, adresser og hjemmesider GBF Gigtramte Børns Forældreforening Sekretariatet Tlf Gigtramte Børns Forældreforenings hjemmeside, hvor du kan finde yderligere oplysninger om foreningens aktiviteter, artikler og andet materiale om børnegigt samt links til samarbejdspartnere både nationalt og internationalt. Du kan også følge GBF og deltage i debatten på Ønsker du at udveksle erfaringer i en mere lukket kreds, kan du tilmelde dig GBF s medlemsforum. Linket finder du på FNUG ForeningeN af Unge med Gigt Gentoftegade Gentofte ForeningeN af Unge med Gigts hjemmeside, hvor dit store barn kan læse artikler om og af andre unge, chatte og se, hvilke kurser der tilbydes for unge over 12. Gigtforeningen Gentoftegade Gentofte Tlf Gigtforeningens hjemmeside, hvor du kan læse mere om gigtsygdomme og livet med gigt. Gigtforeningens rådgivning Gigtforeningens rådgivning er anonym, gratis og åben for alle. Det tværfaglige team består af Socialrådgiver Fysioterapeut Psykolog Ergoterapeut Kostvejleder (træffes onsdag) Advokat (træffes torsdag) Speciallæge i reumatologi (kun skriftlige henvendelser, se nederst) Rådgivningen besvarer årligt ca henvendelser om gigtsygdomme, træning, hjælpemidler, kost, psykologiske, sociale og juridiske emner. Tlf (mandag til torsdag kl. 9-16, fredag kl ) Skriftlige henvendelser via raadgivning 31

32 Når ens barn får en langvarig sygdom, påvirker det hele familien. I Gigtramte Børns Forældreforening får familier med børn, der har børnegigt, et værdifuldt netværk og viden og værktøjer til at tackle de problemer og udfordringer, der kan følge med. I dette hæfte kan du læse om forskellige former for børnegigt, hvordan de viser sig og behandles. Om de spørgsmål, der kan melde sig i forhold til kammerater, søskende, hverdagsliv, skole og fritidsinteresser og om de erfaringer, som andre familier har gjort. Produceret for GBF med støtte fra Hjælperytterne, som kører til fordel for Gigtforeningen

Værd at vide om. at have et barn med gigt

Værd at vide om. at have et barn med gigt Værd at vide om at have et barn med gigt Udgivet af Gigtramte Børns Forældreforening www.gbf.dk Værd at vide om at have et barn med gigt Gitramte Børns Forældreforening Juni 2010, 1. udgave 2. oplag. Hæftet

Læs mere

Værd at vide om. at have et barn med gigt

Værd at vide om. at have et barn med gigt Værd at vide om at have et barn med gigt Udgivet af Gigtramte Børns Forældreforening www.gbf.dk Værd at vide om at have et barn med gigt Gitramte Børns Forældreforening Juni 2010, 1. udgave 2. oplag. Hæftet

Læs mere

Mit barn har gigt. Gitramte Børns Forældreforening, september 2016, 3. udgave, 1. oplag

Mit barn har gigt. Gitramte Børns Forældreforening, september 2016, 3. udgave, 1. oplag Mit barn har gigt 1 Mit barn har gigt Gitramte Børns Forældreforening, september 2016, 3. udgave, 1. oplag Hæftet er en revideret version af det tidligere hæfte Værd at vide om at have et barn med gigt

Læs mere

Information til børnehaver, fritidsinstitutioner, skoler m.v. omkring. Børneleddegigt. Udgivet af GBF - Gigtramte Børns Forældreforening

Information til børnehaver, fritidsinstitutioner, skoler m.v. omkring. Børneleddegigt. Udgivet af GBF - Gigtramte Børns Forældreforening Information til børnehaver, fritidsinstitutioner, skoler m.v. omkring Børneleddegigt Udgivet af GBF - Gigtramte Børns Forældreforening Sygdommen Jamen, kan børn få gigt? Det er et spørgsmål, der ofte stilles

Læs mere

Gigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk

Gigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk Gigt i kæben Gigt hos børn rammer ofte kæben Kæbeledspåvirkning hos børn med gigt Røntgenundersøgelser af børn med børnegigt har vist, at ca. 60 % får forandringer i kæbeleddet. fra leddet (foran øret)

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Systemisk Lupus Erythematosus Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Du har fået stillet diagnosen SLE/Lupus, eller der er mistanke om, at du har sygdommen. Diagnosenetværket Vi

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Slidgigt GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

Slidgigt GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt Slidgigt Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

Juvenil Idiopatisk Artrit (Børneleddegigt)

Juvenil Idiopatisk Artrit (Børneleddegigt) Amy Sleimann 5.B Gimsing Skole Juvenil Idiopatisk Artrit (Børneleddegigt) Velkommen Med mor på arbejde Jeg skulle egentlig havde været med min mor på arbejde på B&O, men i stedet var jeg indlagt på Århus

Læs mere

Vind over gigten med naturmedicin

Vind over gigten med naturmedicin Vind over gigten med naturmedicin 96 procent af landets gigtramte bruger naturmidler - knap halvdelen oplever er tydeligt positiv effekt Af Torben Bagge, 17. september 2012 03 Guide: Vind over gigten med

Læs mere

Patientinformation april 2011 Ergoterapien Amager Hospital Amager Hospital Ergoterapien. Patientinformation. Ledaflastning

Patientinformation april 2011 Ergoterapien Amager Hospital Amager Hospital Ergoterapien. Patientinformation. Ledaflastning Ergoterapien Amager Hospital Amager Hospital Ergoterapien Patientinformation Ledaflastning Hvad er leddegigt Sygdommen er en betændelsesreaktion i leddene og ændringer i kroppens immunsystem. De hyppigst

Læs mere

Gigtmedicin. lindre og behandle gigt. Der findes mange former for. Denne brochure handler om medicin, som kan bruges til

Gigtmedicin. lindre og behandle gigt. Der findes mange former for. Denne brochure handler om medicin, som kan bruges til Gigtmedicin Denne brochure handler om medicin, som kan bruges til lindre og behandle gigt. Der findes mange former for gigt. Her omtales medicin til slidgigt og leddegigt. SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste

Læs mere

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING Når barnet ændrer adfærd Barnet med børnegigt 2 de basale behov Et barn med helt grundlæggende behov, ligesom andre børn. Ubetinget kærlighed og omsorg Blive set og anerkendt

Læs mere

Sådan tackler du kroniske smerter

Sådan tackler du kroniske smerter Sådan tackler du kroniske smerter 800.000 danske smertepatienter døjer med kroniske smerter, der har varet mere end seks måneder. Smerter kan være invaliderende i hverdagen, men der er meget, du selv kan

Læs mere

Patientvejledning. Leddegigt. I hånd- og fingerled

Patientvejledning. Leddegigt. I hånd- og fingerled Patientvejledning Leddegigt I hånd- og fingerled Leddegigt er en alvorlig sygdom, der påvirker mange led, ikke mindst i hånden og fingrene. Ofte angribes mange af kroppens led af en betændelses lignende

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE Slidgigt - en folkesygdom Stort set alle over 60 år har tegn på slidgigt i mindst ét led. Det er den hyppigste ledsygdom og en af de mest udbredte kroniske lidelser i Danmark.

Læs mere

Henoch-Schönlein s Purpura

Henoch-Schönlein s Purpura www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation

Læs mere

Undervisning i varmtvandsbassin. Med øvelser

Undervisning i varmtvandsbassin. Med øvelser Undervisning i varmtvandsbassin Med øvelser 2 Undervisning i varmtvandsbassin Undervisning i varmtvandsbassin Mange mennesker med gigt har stor gavn og glæde af undervisning i varmt vand. Det styrker muskler,

Læs mere

Børn og unge med gigt

Børn og unge med gigt Børn og unge med gigt - Hovedresultater fra forældreundersøgelsen Gigtramte Børns Forældreforening 2 Børn og unge med gigt Børn og unge med gigt Hovedresultater fra forældreundersøgelse og undersøgelse

Læs mere

Fakta om gigt Rigtigt gigtfodtøj

Fakta om gigt Rigtigt gigtfodtøj GIGT & FØDDER Gigt i fødderne Gigt kan gøre tilværelsen besværlig, men det behøver livet ikke at blive ringere af. Ofte drejer det sig om at gribe tingene lidt anderledes an. Den moderne behandling af

Læs mere

Information om. Gigtramte. Forældreforening. En sammenslutning af forældre til gigtramte børn I daglig tale - GBF. Børns

Information om. Gigtramte. Forældreforening. En sammenslutning af forældre til gigtramte børn I daglig tale - GBF. Børns www.gbf.dk Information om Gigtramte Børns Forældreforening En sammenslutning af forældre til gigtramte børn I daglig tale - GBF Gigtramte Børns Forældreforening GBF blev stiftet i 1976 som en selvstændig

Læs mere

Hidrosadenitis suppurativa

Hidrosadenitis suppurativa Hidrosadenitis suppurativa Hidrosadenitis suppurativa Hvad er Hidrosadenitis suppurativa Hidrosadenitis suppurativa (HS) er en kronisk hudsygdom, der viser sig ved gentagne udbrud af ømme bylder. Hvor

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Behandling med Simponi (PEN)

Behandling med Simponi (PEN) Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Behandling med Simponi (PEN) (mod leddegigt, rygsøjlegigt og psoriasisgigt) Hvad er Simponi? Simponi indeholder

Læs mere

Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt

Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt Flere og flere danskere rammes af slidgigt. Forskerne har nu et sikkert bud på, hvad der hjælper, og hvad der ikke gør. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 04. februar

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

HIV, liv & behandling. Om hiv og aids til pårørende

HIV, liv & behandling. Om hiv og aids til pårørende HIV, liv & behandling Om hiv og aids til pårørende Denne folder er beregnet til hiv-smittede, der ønsker, at deres pårørende får information om hiv, aids og sikker sex. Folderen indgår i serien Hiv, liv

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Smerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter

Smerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter Smerter Forord Pjecen henvender sig til alvorligt syge patienter og deres pårørende. Ikke alle alvorligt syge patienter har smerter, men mange er bange for at få smerter. Alle kan derfor med fordel læse

Læs mere

OPERATION VED PLATFOD

OPERATION VED PLATFOD OPERATION VED PLATFOD Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk De indledende undersøgelser på Københavns Privathospital har vist, at du har platfod i en

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

OPERATION VED NEDSUNKEN FORFOD

OPERATION VED NEDSUNKEN FORFOD OPERATION VED NEDSUNKEN FORFOD Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk De indledende undersøgelser på Københavns Privathospital har vist, at du har udviklet

Læs mere

HIV, liv & behandling. Hiv-testen er positiv

HIV, liv & behandling. Hiv-testen er positiv HIV, liv & behandling Hiv-testen er positiv Denne folder er beregnet til personer, som lige har fået at vide, at de er smittet med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling, hvor hver folder

Læs mere

HIV, liv & behandling. Behandlingsstart

HIV, liv & behandling. Behandlingsstart HIV, liv & behandling Behandlingsstart Denne folder er beregnet til personer, som overvejer at begynde på medicinsk behandling mod deres hiv-infektion. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Patientvejledning. Seneskedehindebetændelse. De Quervains

Patientvejledning. Seneskedehindebetændelse. De Quervains Patientvejledning Seneskedehindebetændelse De Quervains Seneskedehindebetændelse er en irritationstilstand, som oftest opstår ved senerne til tommelfingersiden i håndleddet. I mange tilfælde går seneskedehindebetændelse

Læs mere

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres sygdommen? Der findes ikke nogen specifik

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1 Hjertesvigtklinikken Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling M1 Velkommen til hjertesvigt-klinikken på M1 På hjerteafdelingen har vi specialuddannet en gruppe sygeplejersker, som i samarbejde med

Læs mere

Patientvejledning. Botox / Azzalure. Behandling af rynker i ansigtet

Patientvejledning. Botox / Azzalure. Behandling af rynker i ansigtet Patientvejledning Botox / Azzalure Behandling af rynker i ansigtet Få et yngre og mere oplagt udtryk i ansigtet med Botox / Azzalure. Rynker i panden kan få dig til at se vred, træt og ældre ud, og det

Læs mere

Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner

Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner Indhold Forord....................................... s. 3 Forældrenes reaktion......................... s. 4 Hvordan skal man forberede sig?..............

Læs mere

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

Lyme Artrit (Borrelia Gigt) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,

Læs mere

Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt

Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt Version af 2016 2. FORSKELLIGE TYPER AF BØRNELEDDEGIGT (JIA) 2.1 Er der forskellige typer af børneleddegigt?

Læs mere

Vil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB

Vil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB Vil du vide mere? Du kan se Kræftens Bekæmpelses tilbud på www.cancer.dk. På www.sundhed.dk kan du læse om tilbud i din kommune og på sygehusene. På www.regionsyddanmark.dk/patientvejledning kan du læse

Læs mere

Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA)

Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) Version af 2016 1. HVAD ER JUVENIL SPONDYLARTRIT/ENTHESITIS-RELATERET ARTRIT (GIGT) (SPA-ERA)?

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

HIV, liv & behandling. Ambulatoriebesøget

HIV, liv & behandling. Ambulatoriebesøget HIV, liv & behandling Ambulatoriebesøget Denne folder er beregnet til hiv-smittede, der går til regelmæssig kontrol på et infektionsmedicinsk ambulatorium. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te PSYKE OG KRÆFT Der er

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 134 Offentligt. Høring om førtidspension- og fleksjobreformen med fokus på ressourceforløb

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 134 Offentligt. Høring om førtidspension- og fleksjobreformen med fokus på ressourceforløb Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 134 Offentligt Høring om førtidspension- og fleksjobreformen med fokus på ressourceforløb Arbejdsmæssigt Joan har mange års erfaring fra arbejdsmarkedet

Læs mere

At have en forælder med erhvervet hjerneskade

At have en forælder med erhvervet hjerneskade At have en forælder med erhvervet hjerneskade Her kan du læse om, hvordan man kan føle og tænke, hvis ens far eller mor har fået en hjerneskade. Vi fortæller om, hvilken hjælp din far eller mor kan få

Læs mere

Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA)

Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan stilles diagnosen? Lægen kalder sygdommen

Læs mere

IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA)

IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) Version af 2016 1. HVAD ER DIRA 1.1 Hvad er det? IL-1 receptor antagonist mangel (Deficiency of IL-1Receptor Antagonist,

Læs mere

Forældre til børn med handicap

Forældre til børn med handicap Forældre til børn med handicap - vi hjælper jer på vej. Indhold Familierådgivningen, Handicapgruppen...3 Sundhedsplejerskerne...4 Tale/hørepædagogerne, PPR...5 Ergo/Fysioterapeuterne, PPR...6 Psykologerne,

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Behandling med Enbrel

Behandling med Enbrel Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Behandling med Enbrel Hvad er Enbrel? Enbrel indeholder stoffet Etanercept og er et af de såkaldte biologiske

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Jumpers Knee (Springer knæ)

Jumpers Knee (Springer knæ) Jumpers Knee (Springer knæ) 2 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er springer knæ?... 4 2. Medicin... 5 3. Behandlingsdagen... 6 3.1 Forberedelse til behandlingen... 6 3.2 Selve operationen... 6 4. Udskrivelse...

Læs mere

SMITTET HEPATITIS OG HIV

SMITTET HEPATITIS OG HIV 1 SMITTET HEPATITIS OG HIV 2 Facts om hepatitis C: Du kan godt blive testet for hepatitis B, C og hiv, selv om du er svær at stikke Hepatitis C smitter også seksuelt Det er ikke nødvendigt at lave en leverbiopsi

Læs mere

Primær knæledsprotese

Primær knæledsprotese Patientinformation Primær knæledsprotese - Førstegangs ledudskiftning af knæ Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling Primær knæledsprotese (Førstegangs ledudskiftning af knæ). Vigtige oplysninger

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om ankelstabiliserende operation (Brostrøms-operation)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om ankelstabiliserende operation (Brostrøms-operation) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om ankelstabiliserende operation (Brostrøms-operation) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information

Læs mere

Seksualitet og kronisk syg. Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium

Seksualitet og kronisk syg. Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Seksualitet og kronisk syg Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Seksualitet og kronisk syg Sygdom kan skabe stor afstand, når der er allermest brug for nærhed

Læs mere

2015-2016 INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder

2015-2016 INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL Forældre Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder Mind My Mind tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst,

Læs mere

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral Patientinformation - om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral - Ciclosporin Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling Rev. dec. 2008 Sandimmun Neoral (Ciclosporin) Sandimmun Neoral

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Velkommen til Tværfagligt Smertecenter - TSC. Introduktionsmøde

Velkommen til Tværfagligt Smertecenter - TSC. Introduktionsmøde Velkommen til Tværfagligt Smertecenter - TSC Introduktionsmøde Universitetshospitalet i Region Nordjylland Aalborg Universitetshospital INTRODUKTIONS-MØDE - afstemning af forventninger o Vi forudsætter

Læs mere

GANGLION SENEKNUDE - HÅND PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ 36-9520 SKØRPING TLF. 98 39 22 44 - FAX 98 39 18 38 - KONTAKT@SKOERPING.

GANGLION SENEKNUDE - HÅND PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ 36-9520 SKØRPING TLF. 98 39 22 44 - FAX 98 39 18 38 - KONTAKT@SKOERPING. PATIENTINFORMATION GANGLION SENEKNUDE - HÅND PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ 36-9520 SKØRPING TLF. 98 39 22 44 - FAX 98 39 18 38 - KONTAKT@SKOERPING.DK WWW.SKOERPING.DK VELKOMMEN TIL PRIVATHOSPITALET

Læs mere

Patientvejledning. Stritører

Patientvejledning. Stritører Patientvejledning Stritører Stritører eller flyveører er naturligvis harmløse, men for den enkelte kan det være en stor psykisk belastning, som mindsker selvværdet og giver anledning til drillerier især

Læs mere

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med søm og skruer

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med søm og skruer 2. korrektur Hoftebrud Opereret med søm og skruer Hensigten med denne pjece er, at give dig og dine pårørende information efter operation for hoftebrud. Indlæggelsen Indlæggelsestiden er meget individuel,

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- b,t

Patientinformation DBCG 2007- b,t information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Museskader. Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100

Museskader. Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 Museskader Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Hvad kan du gøre for at undgå museskader? Museskader

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om skæv storetå (hallux valgus)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om skæv storetå (hallux valgus) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om skæv storetå (hallux valgus) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om tilstanden, om den

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 endda mene, at du ikke anstrenger dig nok. Det kan give problemer i forhold til familie, venner og din arbejdsgiver. I denne folder kan du læse om årsagerne til træthed

Læs mere

Har du smerter! Den officielle definition på smerter er ifølge IASP International Association for the Study of Pain:

Har du smerter! Den officielle definition på smerter er ifølge IASP International Association for the Study of Pain: Har du smerter! Disse informationer om smerter er inspireret af en temadag om smerter afholdt af Gigtforeningen, samt fra info-aftener med GynObs fysioterapeut Laila Breum for medlemmer af Endometriose

Læs mere

MPFL- rekonstruktion stabilisering af knæskallen

MPFL- rekonstruktion stabilisering af knæskallen Patientinformation medbringes ved indlæggelsen MPFL- rekonstruktion stabilisering af knæskallen Ortopædkirurgisk Afdeling Sydvestjysk Sygehus Indholdsfortegnelse Side 1: Indholdsfortegnelse Side 2: Forundersøgelse

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis Version af 2016 1. HVAD ER GIGTFEBER 1.1 Hvad er det? Gigtfeber er en sygdom forårsaget af bakterien Streptokokker

Læs mere

Patientinformation. Trabekulektomi. Information om ambulant operation for grøn stær/glaukom

Patientinformation. Trabekulektomi. Information om ambulant operation for grøn stær/glaukom Patientinformation Trabekulektomi Information om ambulant operation for grøn stær/glaukom Kvalitet Døgnet Rundt Øjenafdelingen Mødetider Dato for operation dag den 20 kl i øjenambulatoriet Sydvang 1,

Læs mere

TOTAL KNÆ ALLOPLASTIK

TOTAL KNÆ ALLOPLASTIK TOTAL KNÆ ALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om slidgigt mellem kraveben og skulderblad

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om slidgigt mellem kraveben og skulderblad Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om slidgigt mellem kraveben og skulderblad Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

Aarhus Universitetshospital. Information vedrørende rekonstruktion af indvendige sideledbånd. Forundersøgelse

Aarhus Universitetshospital. Information vedrørende rekonstruktion af indvendige sideledbånd. Forundersøgelse Ved forvridning af knæleddet ses hyppigst beskadigelse af indvendige sideledbånd. Beskadigelsen kan være ledsaget af meniskskade eller læsion af øvrige ledbånd eller korsbånd. Skaden vil dog ofte være

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

Cimzia. Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C. Patientinformation

Cimzia. Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C. Patientinformation Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Cimzia Hvad er Cimzia? Cimzia indeholder stoffet Certolizumab og er et af de såkaldte biologiske lægemidler.

Læs mere

Patientvejledning. Hæmoride operation

Patientvejledning. Hæmoride operation Patientvejledning Hæmoride operation Over halvdelen af befolkningen har på et tidspunkt i deres liv gener fra hæmorider. Mange har en tendens til at gå med disse gener i lang tid, inden de søger læge af

Læs mere

Har du også et ømt punkt? AquaPunkt

Har du også et ømt punkt? AquaPunkt Har du også et ømt punkt? AquaPunkt Hvor er dit ømme punkt? I lænden, knæet eller et helt tredje sted? Du er ikke alene. Over halvdelen af os har i de sidste par uger haft ondt i led, ryg eller muskler.

Læs mere

Patientvejledning. Kirurgisk abort. Uønsket graviditet

Patientvejledning. Kirurgisk abort. Uønsket graviditet Patientvejledning Kirurgisk abort Uønsket graviditet Siden 1973 har alle kvinder i Danmark haft ret til at få foretaget en abort. Loven fastslår, at dette skal ske inden udgangen af 12. graviditetsuge.

Læs mere

Øjenambulatoriet. Vejledning for patienter om operation for GRÅ STÆR

Øjenambulatoriet. Vejledning for patienter om operation for GRÅ STÆR Øjenambulatoriet Vejledning for patienter om operation for GRÅ STÆR Næstved Sygehus Øjenhuset, - afdeling grå stær19 - grå stær Sengeafdeling Hvad er grå stær? Hornhinde Regnbuehinde Syns nerven Den gule

Læs mere

Når sport giver smerter

Når sport giver smerter Når sport giver smerter Gode råd om, hvorledes du tackler smerter efter sport Smertestillende medicin hører ikke hjemme i sportstasken Sport og smertestillende medicin er generelt en dårlig kombination,

Læs mere

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit Patientvejledning Celleforandringer i livmoderhalsen Keglesnit Mere end 3.500 danske kvinder får hvert år konstateret celle forandringer i livmoderhalsen. Celleforandringerne er ikke kræft, men det kan

Læs mere

N r. 2 4. Visdomstænder

N r. 2 4. Visdomstænder N r. 2 4 Visdomstænder Visdomstænder Hvad er visdomstænder? De fleste får deres visdomstænder omkring 20-års alderen. Man kan i alt få fire visdomstænder, nemlig to i overkæben og to i underkæben. Navnet

Læs mere

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk

Læs mere

Sygepolitik for Børnehaven Spiren

Sygepolitik for Børnehaven Spiren Sygepolitik for Børnehaven Spiren Vi har nu udformet en ny sygepolitik i Spiren. Hensigten med at lave en sygepolitik er at give forældre og personale nogle overordnede retningslinjer. Sygepolitikken vil

Læs mere