Din guide til amning.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Din guide til amning."

Transkript

1 AmmeGuiden

2 Din guide til amning. I denne bog finder du svar på mange af de spørgsmål, som kan opstå i forbindelse med amning af dit lille nye barn. Modermælken er en vigtig ernæringskilde for barnet, og det er en god mulighed for både mor og barn til at komme rigtig tæt på hinanden og knytte bånd. Det er selvfølgelig helt frivilligt, om du vil amme eller ej, men det er vigtigt, at du har overvejer de forskellige muligheder, du har, så du er klar til den søde tid, du går i møde.

3 KAPITEL 1 Ammestart AMMESTART Fødselsskriget - Barnet skriger ikke altid, når det lige er blevet født, nogle gange kommer det lige så stille til livet - og det skal der også være plads til. Afslapning - Når moderen har fået barnet op på maven, ligger det helt stille og rører slet ikke på sig. Opvågning - Efter lidt tid begynder barnet at røre lidt på sig, og det bevæger hoved og skuldre lidt. Aktivitet - Barnet begynder at bevæge munden, og man kan se sutte- og søgerefleksen hos barnet. Kravlen - Barnet begynder at lave kravlelignende bevægelser og leder efter brystet. Hvile - Imellem aktivitet og søgen, hviler barnet sig og falder til ro på moderens mave. Tilvænning - Barnet begynder at vende sig til brystet ved forsigtigt at røre og slikke på brystvorten. Sutten - Endelig tager barnet fat med sin lille mund og begynder at sutte mælken i sig. Søvn - Når barnet har fået tilfredsstillet sit basale og instinktive behov, falder det i søvn. Kilde: Politikens Graviditetsbog, 2009 Få en god start på amningen Det vigtigste, når du starter med at amme, er at tage det stille og roligt og lade det lille nye barn bestemme tempoet. Det er vigtigt, at barnet får en god og tryg oplevelse første gang, det skal spise. Barnet kan blive utrygt, hvis det bliver presset, hvilket kan resultere i, at barnet enten ikke vil spise eller får forkert fat. Barnet ved bedst Det lille nyfødte barn er slet ikke så hjælpeløst endda. Dit barn er den bedste af jer to til at vide, hvad det har brug for og hvornår. Det følger sine instinkter og fortæller dig, hvad det har brug for, hvad end det er kærlighed, mad, varme eller en tør ble. Læs dit barns signaler, og det vil guide dig stille og roligt gennem den første amning. Det er vigtigt, at du og barnet fra begyndelsen får skabt en god kontakt, så amningen også får en god start. Lad det nyfødte barn ligge hud mod hud hos dig, for at det kan mærke din varme og høre det velkendte hjerteslag. Den rytmiske lyd, som barnet har været vant til inde i din mave, vil få det til at falde til ro. 2

4 Når den gode kontakt er skabt, vil barnet, i sit eget tempo, blive klar til at spise for første gang. Prøv igen Hvis der senere opstår problemer med amningen, skal du ikke fortvivle. Det vil i mange måneder frem stadigt være muligt at starte forfra med amningen. Du kan finde en kort guide på næste side. Det kræver 3 til en god ammestart Det er ikke nok, at du som mor lægger alle kræfter i at få en god ammestart. Det er et familieprojekt, som involverer både barnet, moderen og faderen. Det er en stor opgave for dig som nybagt mor at skulle amme, når du lige har været igennem en hård fødsel. Du er formodentligt træt og udmattet, og her er det vigtigt, at faderen træder til og hjælper og støtter i amningen. Fortæl barnets far, hvad han kan gøre for at hjælpe dig. 3

5 KAPITEL 2 Barnet lægges til AMNING ER GODT For barnet Amningen giver en fysisk samhørighed som senere i barnets liv får stor betydning for, hvordan barnet udvikler sig følelsesmæssigt. Amning forebygger maveinfektioner. Modermælk er den bedste vej til vitaminer, og den indeholder samtidigt antistoffer. De fleste nyfødte børn bliver lagt til lige efter fødslen, men som nævnt i det foregående kapitel er det vigtigt, at du tager sig god tid med den første amning. Det er ikke alle børn, der har lyst til at spise det første stykke tid. Dette kan skyldes, at de måske har slugt for meget fostervand og derfor ikke er sultne. Fortvivl dog ikke. Det går over i løbet af et par dage. Det første stykke tid efter fødslen, under amningen, kan du opleve efterveer. Dette skyldes, at når barnet spiser, trækker livmoderen sig sammen, hvilket kan give smerter. Her er det vigtigt, at du ikke opgiver amningen. Bliver smerterne slemme, kan du evt. tage lidt smertestillende. Modermælk kan også forebygge allergi, hvis barnet bliver ammet de første 4-6 mdr. Modermælk indeholder fedtsyre, som er vigtigt for barnets udvikling af hjernen. Modermælk indeholder det vand, som barnet behøver, og det er desuden letfordøjeligt. For moderen Amning styrker moderfølelsen. Amningen er med til, at livmoderen trækker sig sammen og nemmere kan vende tilbage til sin oprindelige størrelse efter fødslen. Efterveer får du oftest ikke som førstegangsfødende. Andengangsfødende oplever dem derimod ofte. Amning slanker. Modermælken er gratis og nem at komme til. 4

6 Mælk og Nedløbsrefleks Første gang det lille nyfødte barn bliver lagt til, er der ikke særlig meget mælk i moderens bryster. Det kommer dog, så snart barnet begynder at sutte og i løbet af nogle dage vil du kunne mærke, at mælken løber til. Det kan være en meget ubehagelig oplevelse for nogle, hvilket kan give problemer med amningen, fordi brysterne føles hævede og ømme. Hvis du oplever ømhed, er et godt tip, at du sørger for at holde dine bryster varme og evt. malke lidt ud, så de ikke er nær så spændte. Dette vil også gøre det lettere for barnet at få rigtig fat om brystvorten. Den refleks, som frigør mælken i brystet, kaldes nedløbsrefleksen. Den bliver aktiveret, når barnet sutter på brystet. Starten på nedløbsrefleksen kan godt føles en smule ubehagelig for moderen, men så snart mælken er på vej, holder det op. Man kan godt opleve, at ens blodsukker falder i takt med, at nedløbsrefleksen bliver aktiveret. Sørg derfor for at have et glas saft eller juice i nærheden, når du skal til at amme. 5

7 KAPITEL 3 Sutteteknik DEN GODE SUTTETEKNIK Vær opmærksom på, at barnet har så meget af brystvorten og det pigmenterede område rundt om den, inde i munden som muligt. Det er vigtigt, at barnet har så meget af brystet inde i munden, at brystvorten peger opad mod barnets bløde gane. Når vorten rører ganen, udløses barnets sutterefleks. Når barnet har rigtig fat i brystet, er munden helt åben, og læberne krænget helt ud. Du kan måske også se noget af tungen ved undergummen. Barnets tunge skal svøbe sig om hele brystvorten, og det vil under amningen bruge nogle rytmiske bevægelser, så tungen hjælper med at presse mælk ud. Du kan også se på dit barns kinder, når det suger, og det bruger muskulaturen helt op til ørerne, når det har godt fat. Den gode sutteteknik Som en del af en god ammestart er det vigtigt, at barnet lærer den rigtige sutteteknik. Den rigtige sutteteknik gør, at barnet får den mælk, det har brug for, og den skåner samtidig moderens brystvorter, så du undgår sår og revner. Det er vigtigt, at dit barn får godt fat om brystet og ikke kun lige har spidsen af vorten inde i munden. Barnet skal helst have hele det mørke område inde i munden, eller så meget som muligt. Når barnet har rigtig fat er munden helt åben og læberne krænget ud. Til tider kan du også se barnets tunge ved underlæben, som det bruger til at presse mælken ud af brystet. I de første par uger efter fødslen kan du godt have lidt begynderømheder, men det skulle gerne forsvinde i takt med, at du vænner dig til, at barnet sutter. Det lyder måske nemt, men det kan sagtens være noget af en udfordring. Opstår der problemer, så gå ikke i panik. Det kan tage noget tid, inden barnet lærer den rigtige sutteteknik - så væbn dig med tålmodighed, og tag det stille og roligt. 6

8 KAPITEL 4 Bøvsning GODE BØVSESTILLINGER 1. Der findes mange gode bøvsestillinger og det gælder om at finde den, der fungerer bedst for dig og dit barn. 2. Det er godt at få barnets krop rettet ud, så luften har let ved at komme ud. Lad barnet sidde op ad dig, eller hav det over skulderen. 3. Klap forsigtigt barnet på ryggen for at hjælpe bøvsen på vej. Nede fra og op. 4. Hav tålmodighed - nogle gange tager det bare længere tid at få den bøvs ud. Der kan være stor forskel på, hvornår og hvor ofte det lille barn har brug for at bøvse. Bøvsningen skyldes den luft, barnet får med ned i maven, når det har spist, og derfor er sutteteknikken også meget vigtig, i forhold til hvor meget barnet har brug for at bøvse. Jo bedre sutteteknik barnet har, jo større er chancerne for, at barnet ikke har behov for at bøvse. Når barnet tager fat om brystvorten, skaber det et undertryk, for at det kan sutte mælken ud. Det er dette undertryk, der giver luft i maven og bøvsetræng. Slipper barnet derfor brystet mange gange under et måltid, vil det have skabt undertryk flere gange og derved mere luft i maven, som skal bøvses op. Børn, der får mælk med sutteflaske, får ofte mere luft ind, end børn der bliver ammet. Dette skyldes, at det er sværere at holde undertrykket pga. gummisutten, og barnet har derfor behov for flere bøvsepauser. 7

9 Når bøvsen ikke vil op Mange kan opleve, at barnet har svært ved at bøvse, eller at det tager meget lang tid for barnet at bøvse af. Hvis barnet ikke får bøvset luften op, vil det fylde i maven, og barnet vil få en falsk mæthedsfornemmelse. Det betyder, at barnet hurtigt igen vil føle sult. Luft i maven kender man selv, og det kan være meget generende. Barnet kan blive uroligt og utilpas. Giv dig tid til at lære dit barns bøvsebehov at kende. Så ved du, hvornår du kan forvente flere bøvser, og hvornår dit barn er færdig. Bøvsning om natten Når barnet ammes om natten, vil det typisk have mindre brug for at bøvse. Det skyldes, at der om natten er færre forstyrrende elementer, der kan distrahere det lille barn. Derfor koncentrerer barnet sig mere om at spise, og det betyder at amningen går hurtigere, og at barnet ofte tager mindre luft ind, mens det spiser. 8

10 KAPITEL 5 Udbud & Efterspørgsel PAS PÅ DIN MÆLK Som ammende er det vigtigt, at man tænker over, hvad man spiser, drikker og ryger, da det går direkte i mælken som dit nyfødte barn indtager. Derfor bør man undgå alkohol, tobak og medicin, som er de store syndere. En god tommefingerregel, når det kommer til moderens mad og modermælken, er, at alt, hvad der giver en selv mavepine, også kan give det lille barn mavepine. Hold igen med: chokolade, kaffe, slik, juice, samt frugter og grøntsager, der kan give luft i maven. Der er meget stor forskel på, hvor meget mælk forskellige kvinder producerer til deres børn. Dog gælder det alle kvinder, at jo mere deres barn sutter, jo mere mælk producerer de. Hører du til den gruppe, der kun producerer lige netop den mængde mælk, barnet har brug for, kan du med fordel lade barnet ligge og hyggesutte efter amning, da dette sætter mælkeproduktionen op. Hører du til den anden gruppe, som producerer meget mælk, er det vigtigt, at du ikke lader barnet sutte videre på dit bryst efter amning. Ellers bliver du ved med at producere mælk og kan på denne måde få problemer med brystspændinger. Barnets appetit Barnets appetit kan godt svinge meget. Nogle perioder spiser barnet meget og andre lidt, og det skal barnet have lov til, så længe det er sundt og glad. Normalt kan et barn selv finde ud af at regulere sin appetit og mærke, hvornår det er sultent, og hvornår det er mæt. Nogle børn har dog ikke helt styr på, hvor meget mad, de behøver. De spiser, til de får ondt i maven, mens andre kun 9

11 spiser lige det de behøver. Find ud af, hvor god barnet selv er til at regulere appetitten, og hjælp det eventuelt lidt på vej, hvis det er nødvendigt. Du kan evt. spørge til råds hos sundhedsplejersken, hvis du er i tvivl. PAS PÅ DIN MÆLK Tobak Tobak hæmmer ligesom alkohol mælkeproduktionen og nedløbsrefleksen. Det bevirker, at rygere ikke kan amme lige så længe som ikke-rygere. PAS PÅ DIN MÆLK Medicin Håndkøbemedicin som panodil, ipren, pamol og kodimagnyl må kun bruges i mindre doser, hvis man har smerter. Her er det bedre at gå en lang tur og få frisk luft, få massage eller lave afspændingsøvelser. Har du en kronisk sygdom, som kræver medicin, så tal med din læge om medicinen og amning. Tag aldrig medicin, du ikke ved, hvad er, og tal altid med din læge. Lægerne fraråder ammende mødre at ryge, og risikoen for at få et barn med kolik er dobbelt så stor, hvis du ryger. Har du et barn, der kun lige spiser, hvad det behøver, kan det være nødvendigt at vise barnet, hvor dejlig det føles at være mæt. Dit barn er sandsynligvis stille, sover meget og er nemt at passe. Det har måske en god sutteteknik, men bare ikke appetit nok og tager derfor ikke på i vægt. Du kan bruge en malkemaskine for at stimulere mælkeproduktionen så du producerer mere mælk. Den kan du give dit barn på flaske for at vide det, hvordan det føles at være mæt. Derefter kan du sagtens genoptage amningen på fuld tid. 10

12 KAPITEL 6 Mælkens indhold Modermælken er noget af det vigtigste for dit barn. Det er en helt unik ernæring, som gavner dit lille barn på alle tænkelige måder. Fedt- og proteinindholdet i modermælken er højt, og det gør den letfordøjelig for det lille barn. Modermælken ændrer sig med tiden og tilpasser sig det voksende barns behov. Råmælken indeholder alle de fedtstoffer, vitaminer og mineraler, som det nyfødte barn har brug for. Samtidig er der antistoffer i mælken, som kan beskytte mod forskellige sygdomme. Efter nogle uger ændrer mælken sig. Barnet er nu så stort og drikker så meget mælk, at det ikke har brug for de samme koncentrationer af fedstoffer, proteiner, vitaminer og mineraler som tidligere. Mælken vil hele tiden ændre sig efter barnets behov og vil altid indeholde det, som barnet har brug for. Det enkelte ammemåltid Mælken ændrer sig over det enkelte måltid. Derfor er det vigtigt, at barnet får lov at drikke færdig ved et bryst ad gangen, så barnet får det fulde udbytte af mælkens næring. Den første del af mælken i et enkelt måltid er meget vandet, da den skal slukke barnets tørst, mens den sidste del er mere fedtholdig og mættende. 11

13 KAPITEL 7 Ammerytme DE STORE SPØRGSMÅL 1. Hvor tit skal man amme? 2. Hvor længe ad gangen skal man amme? 3. Skal man amme lige så ofte om natten? 4. Skal man ofte skifte bryst, eller skal barnet have lov at spise færdig ved et bryst? 5. Får mit barn mælk nok, hvis det kun spiser fra et bryst? 6. Jeg vil gerne tabe mig igen efter fødslen, hvordan griber jeg det an samtidig med, at jeg ammer? Dette er et udpluk af de spørgsmål, der kan opstå, når man skal til at amme eller allerede ammer. Dette kapitel har fokus på at svare på dem. Små nyfødte børn er lige så forskellige tidlige i livet, som de vil være senere hen. Det vil sige, at længden på en amning eller intervallerne mellem amninger kan være meget forskellige. Børn kan også pludselig skifte ammerytme. De kan i en periode have en meget stabil rytme for så at skifte til en ny rytme. Det er helt normalt, og det vigtigste er, at du lytter til dit barn. Nogle børn spiser sig mætte på få minutter, mens andre spiser i op til 45 min, før de er mætte. 2 timers pause mellem amningerne Det er en god ide at finde en ammerytme, hvor du som minimum holder et par timers pause mellem amninger, så kroppen kan nå at producere ny mælk. De fleste kan sagtens mætte barnet ved amning på det ene bryst, måske lige med toppen af det andet. Ved at lade barnet spise færdig ved det ene bryst, sikrer du dig samtidigt, at 12

14 barnet får den fede mælk fra brystet, og derfor holder sig mæt længere. Når det kommer til ammemåltidets længde, er det meget passende, hvis det varer en times tid, hvor bøvsning og skiftning af ble er inkluderet. og selvom det er fuldt ud forståeligt, at du kan have lyst til at smide de ekstra kilo, som graviditeten har bragt med sig, er det en god ide at tage den med ro i den første tid. Dermed ikke sagt, at du ikke kan tænke på din vægt på den langsigtede bane. Sund og varieret kost kombineret med amning kan faktisk være en slankekur i sig selv, da barnet ved amning suger depoter fra moderen. Mange kvinder oplever faktisk, at de taber sig meget, mens de ammer, så der er ingen grund til at gå på streng kur, når du ammer. Amning om natten I den første tid med det nye barn skal moderen regne med at blive vækket 2-3 gange om natten, fordi barnet er sultent. Efterhånden som barnet vokser, vil der dog blive færre og færre nattevækninger. Barnet er ikke så lang tid om at spise om natten. Du kan forstærke den tendens ved at lade være med at amme i et lyst rum og pludre med barnet, som du ville gøre det om dagen. Der må gerne være forskel på nat og dag, og det øver du barnet i ved at lade natteamningerne foregå roligt uden lys og aktivitet. Slankekur og amning Når du ammer, har du brug for ekstra energi og overskud. Ved at gå tidligt på slankekur, skærer du ned på dit energiindtag, 13

15 KAPITEL 8 Brystbetændelse HVAD ER BRYSTBETÆNDELSE? 1. Brystbetændelse er en betændelsestilstand i brystet, som kan være forårsaget af flere forskellige ting. 2. Det er meget smertefuldt og kan give influenzalignende symptomer. 3. Der findes to former for brystbetændelse: Infektiøs og ikke-infektiøs brystbetændelse. 4. Det kan aldrig lykkedes at tømme et bryst helt - et bryst kaldes tomt, når det er blødt, og der ikke mærkes nogle knuder. Brystbetændelse kan være en meget smertefuld oplevelse, og nogle oplever samtidigt influenzalignende symptomer. Hvis man får brystbetændelse, får man hævede, ømme, røde og varme bryster. Der findes to former for brystbetændelse, den infektiøse betændelse og den ikke-infektiøse brystbetændelse. Infektiøs brystbetændelse Infektiøs brystbetændelse er en betændelsestilstand i brystet forårsaget af bakterier, der kan være kommet ind i brystet gennem revner eller sår. Denne form for brystbetændelse skal behandles med antibiotika, og afhængig af betændelsestilstandens sværhedsgrad tages der stilling til, om barnet må få mælken. Hvis det vurderes, at barnet ikke må få mælken, kan man malke ud og smide mælken væk indtil betændelsen er væk, derefter kan man trygt genoptage amningen af barnet. Denne form for betændelse kan forhindres, hvis man undgår sår og revner under amningen. Fokuser på at hjælpe barnet med at få en god sutteteknik, så mindsker du risikoen for, at du får brystbetændelse. 14

16 Ikke-Infektiøs brystbetændelse Ikke-infektiøs brystbetændelse er en smertefuld tilstand, hvor mælken trænger ud i vævet omkring brystvorten. Årsagen til denne form for brystbetændelse er ofte, at brysterne ikke tømmes under amningerne. Det kan også skyldes kulde. Kulde er den største synder, når det gælder ikke-infektiøs brystbetændelse, så husk at klæde dig selv varmt på, når du skal ud. Kulde får mælkegangene til at trække sig sammen, så mælken ikke kan løbe ligeså frit og dermed ikke kommer ligeså let ud. Får man ikke tømt et betændt bryst, kan en mælkebyld udvikle sig, og det kræver behandling. Den bedste måde at behandle og afhjælpe ikke-infektiøs brystbetændelse på er ved at få tømt brysterne ved amning eller ved udmalkning. Derudover kan det hjælpe at holde brysterne varme og evt. massere dem lidt. En god måde også at forebygge kuldebetinget brystbetændelse på er ved at bruge varme og tykke ammeindlæg, da de giver et ekstra lag beskyttelse mod kulden. For at tømme brystet uden samtidig at stimulere den nye mælkeproduktion for meget er det vigtigt, at barnet kun sutter på brystet ved måltiderne og helst kun på 1 bryst. På den måde nedsættes mælkeproduktionen, og den bliver bedre afstemt med barnets behov. 15

17 KAPITEL 9 Kost, væske og hvile til den ammende mor DE 7 KOSTRÅD TIL DEN AMMENDE MOR 1. Spis meget brød og gryn. Som ammende moder, skal du være forberedt på, at amningen til tider kan være energikrævende og gøre dig træt. Barnet skal nok sørge for at få den næring, som det har brug for, og det er derfor dig, der kan komme til at mangle den, hvis du ikke fylder dine depoter. Derfor er det vigtig, at du spiser godt og varieret, får masser af væske og masser af hvile. 2. Spis mindst 600 gram frugt og grøntsager dagligt. 3. Spis kartofler, ris eller pasta dagligt. 4. Spis ofte fisk og fiskepålæg. 5. Spis magert kød og pålæg. 6. Vælg mælkeprodukter med lavt fedtindhold. 7. Spar på fedt, sukker og salt. Mad og amning Det er vigtigt, at du får en sund og varieret kost, mens du ammer. Din krop har brug for ekstra energi til at producere mælk til det lille barn og opretholde dit eget energiniveau. Dette er også en af grundende til, at det er en god ide at vente med at gå på slankekur, til du er færdig med at amme. Kilde: Politikkens bog om det lille barn 16

18 Lær dit barn at spise sundt Flere undersøgelser tyder på, at modernes madvaner under graviditet og amning smitter af på barnet, og at barnet, når det begynder at spise fast føde, hellere vil spise de ting moderen spiste under graviditet og amning. Barnet vender sig gennem mælken til maden. Her er det en god ide at spise eller drikke disse madvarer i mindre mængder for at finde ud af, hvordan dit barn reagerer på maden. Maden går i mælken Det mad, du spiser, mens du ammer, påvirker din modermælk. 4 timer efter du har spist, vil modermælken blive påvirket af maden. Det sker i en fortyndet form, men de forkerte madvarer i for store mængder, kan give det lille barn ondt i maven. Der er mange myter om, hvilke madvarer ammende kvinder må og ikke må spise, men det vigtigste er at du lytter til dit barn. En god regel er, at de madvarer, der kan give dig ondt i maven ved indtagelse af store mængder, også kan give dit barn ondt i maven ved indtagelse af relativt små mængder. Som eksempler kan nævnes kaffe, slik, juice, samt frugter og grøntsager, der giver luft i maven. Superfood Superfood er karakteriseret ved, at de har en helende og positiv indvirkning på kroppen. Superfood hjælper kroppen med at bekæmpe forskellige sygdomme og styrker immunforsvaret. Eksempler på Superfood: Tomat Æble Avokado Blåbær Broccoli Bælgfrugter Fuldkorn 17

19 Løg Laks Hørfrø Appelsin Det er selvfølgelig stadig vigtigt at have fokus på, om nogle af disse fødevarerne påvirker dit barn negativt og giver det ondt i maven. Et tip, hvis du oplever, at dit barn får ondt i maven af de sunde fødevarer, er, at du sætter dit indtag ned for med tiden igen øge det. På den måde vender barnets mave sig til maden. Reagerer barnet kraftigt på det, skal man selvfølgelig undgå fødevaren hvadenten den kan kaldes Superfood eller ej. Masser af væske Normalt har en kvinde brug for 1,5 liter væske til at skille sig af med affaldsstoffer. Når kvindens krop samtidig skal producere modermælk, har den brug for endnu mere væske. Masser af hvile Ligesom væsken er essentiel for produktionen af mælk, er hvile og ro også vigtigt. Kvindenkroppen har brug for ekstra energi til at producere mælk og den energi får kroppen gennem mad, væske og hvile. Kroppen arbejder på højtryk, og du får helt automatisk brug for mere hvile. Tænk på at få søvn. Din krop har brug for det - og dit barn får tykkere mælk, når du giver dig selv lov til at slappe af. En middagslur på samme tid med det lille barn kan gøre underværker for mælkeproduktionen, men du kan også bare slappe lidt af på sofaen, hvis du har det bedre med det. Det vigtige er, at du bevarer energien til at producere mælken. Drik derfor rigeligt med væske, og hold øje med, at du stadig har en klar og lys urin. På den måde kan du sikre dig, at du får væske nok under amningen. Det er samtidig vigtigt, at du undgår væsker, som er vanddrivende. 18

20 KAPITEL 10 Flaske - en god nødløsning KOM GODT I GANG MED SUTTEFLASKEN Har man taget beslutningen om gerne at ville give sit barn flaske, er det vigtigt at komme godt i gang. Amning med flaske skal være hyggeligt både for mor og barn. Lad derfor ikke det lille barn ligge alene med flasken, men sæt dig i stedet med barnet i favnen, som hvis du skulle amme. Det lille barn har brug for kærlighed, nærhed og kontakt. Det kan du forstærke ved at have øjenkontakt med barnet, mens det får flaske. Når barnet får flaske, er det en god ide altid at sørge for, at flaskesutten er fyldt med mælk, så der ikke kommer for meget luft med ned i barnets mave. Lad barnet få små pauser under måltidet, så det kan få bøvset. Brug bøvsepauserne til at hygge og snakke med barnet. Det er vigtigt, at barnet ikke ligger alt for fladt, når det ammes, da dette kan medføre, at mælken løber til mellemøret og giver mellemørebetændelse. Der kan være mange gode grunde til, at man vælger at give sit barn flaske i stedet for at amme. Det kan enten være, fordi man som mor ikke har lyst til at amme, eller det kan være, at man simpelthen ikke kan få amningen til at fungere. Her er sutteflasken den perfekte løsning. Et godt alternativ Hvis du beslutter at give dit barn flaske, er det vigtigt at du finder en god modermælkserstatning, og dem findes der heldigvis mange af på markedet i dag. Barnet kan sagtens få næring nok gemmen modermælkserstatning og vitamintilskud. Flaske som supplement Det kan nemt ske, at du oplever aftener, hvor du ikke har fået hvilet nok i løbet af dagen til at producere mad nok til den lille. Her er sutteflasken super som det supplement, der sørger for, at dit barn bliver mæt og tilpas. 19

21 Modermælkserstatning Der er god sikkerhed for kvalitet, når det kommer til modermælkserstatning på det danske marked. De former for mælkeerstatning, der sælges i Danmark, indeholder den ernæring, som et lille barn har brug for. Indholdet i de forskellige typer er dog forskelligt, så husk at læse varedeklarationen, og spørg sygeplejersken, hvis du er i tvivl. Modermælkserstatning kan købes både færdigblandet eller i pulverform. Det er naturligvis vigtigt, at du overholder sidste holdbarhedsdato på mælken og er opmærksom på, hvor længe de forskellige produkter kan holde sig efter opblanding eller åbning. Læs brugsvejledningen grundigt, og smid altid overskydende mælk ud, da mælken ikke må varmes mere end en gang. Når barnet har drukket af flasken, kan mælken desuden indeholde bakterier fra dets spyt. Det er i samme forbindelse meget vigtigt, at sutteflasken bliver gjort ordentlig ren. Dette gøres nemmest og bedst ved først at vaske flasken almindelig for derefter at koge den i 2-3 min. En vigtig ting at være opmærksom på er, at børn, der får modermælkserstatning, har en større tendens til at få forstoppelse. 20

22 KAPITEL 11 Hvor længe skal man amme? I Danmark er der en udbredt kultur for, at mødre ammer deres børn. Hvor længe man skal blive ved med at amme er op til en selv. Man kan amme lige så længe, moderen og barnet har lyst til det. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man ammer barnet fuldt til det er mellem 4-6 måneder. Det bedste, hvis det er muligt, er at amme fuldt ud til 6 måneder og derefter delvist til 12 måneder. Efter de 6 måneder skal amningen suppleres med fast føde i form af bl.a. mos eller grød. Der kan være mange faktorer, der spiller ind på ammeperiodens længde. F.eks. kan det være, at moderen skal til at begynde på arbejde igen og ikke føler at amning og arbejde er foreneligt. 21

23 KAPITEL 12 Afvænning Oftes sker afvænningen helt af sig selv i takt med, at barnet begynder at spise mere og mere fast føde. Mælken erstattes lige så stille af skemaden, men det er dog stadig vigtig, at barnet stadigvæk får omkring 3 ammemåltider i starten af overgangsfasen. Når barnet bliver omkring 1 år, har det kun brug for ca. et ammemåltid om dagen og efter måneder vil barnet ikke have behov for at blive ammet inden sengetid. Når barnet er mellem måneder bliver ammemåltidet mere forbundet med hygge og tryghed, og det kan man sagtens skabe på mange andre måder, når amningen stopper. Det er vigtigt, at man som mor er lydhør over for sit barns signaler og støtter barnet, når det er klar. HVORNÅR ER DET BEDST AT STOPPE? 1. Det mest ideelle tidspunkt at stoppe amningen på er, når både mor og barn er klar og ønsker det. 2. Det er klogt at lytte til barnets tegn, men selvfølgelig skal en moder ikke fortsætte med at amme, hvis hun ikke har lyst. Amningen kan stoppes på to måder. Enten ved at nedtrappe lige så langsomt eller ved at få medicin som stopper mælkeproduktionen. Tegn på at mor eller barn er parat til at stoppe Ligesåvel som moderen kan være klar til at stoppe amningen, kan barnet også være det. Børn er meget forskellige, og det samme er deres ammebehov. Det er derfor meget individuelt, hvornår barnet er klar til at stoppe med amningen. 22

24 Man skal ikke udelukkende amme for barnets skyld men samtidig heller ikke udelukkende amme for moderens skyld. Det er vigtigt, at man støtter barnet, når det viser tegnene. I mange tilfælde behøver man slet ikke stoppe amningen. Ofte sker det helt af sig selv, når barnet hellere vil have den almindelige mad, som mor og far spiser. Tegnene kan være: at barnet glemmer at bede om bryst. at barnet siger nej til bryst. at barnet vælger sin sut frem for brystet. Hvis det til sidst kun er moderen, der husker barnet på brystet, er det ved at være tid til at stoppe amningen, og barnet vil ikke savne det, så længe dets behov for mad, kærlighed og nærvær bliver opfyldt. 23

Velkommen. Mødegang 5

Velkommen. Mødegang 5 Velkommen Timerne lige efter fødslen, og den første amning Det nyfødte barns sanser og signaler. Samspil med barnet og amning den første tid derhjemme Trivsel hos hele familien Tilbud fra regionen og sundhedspleje

Læs mere

Amning når barnet har svært ved at lave vakuum

Amning når barnet har svært ved at lave vakuum Egne noter: Amning når barnet har svært ved at lave vakuum Videnscenter for amning af børn med specielle behov Neonatal- og børnafdelingerne samt føde- og barselsafdelingerne Juliane Marie Centret Rigshospitalet

Læs mere

Amning, når dit barn skal opereres

Amning, når dit barn skal opereres Egne noter: Amning, når dit barn skal opereres Videnscenter for amning af børn med specielle behov Børneafdelingerne Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon Børneklinikken 3082: 35 45 30 82 Børnekirurgisk

Læs mere

Information til patienten Flaskeernæring til børn

Information til patienten Flaskeernæring til børn Information til patienten Flaskeernæring til børn Børneafdelingen Hospitalsenheden Vest Flaskeernæring At skulle give sit barn modermælkserstatning på sutteflaske er for nogle det oplagte valg, for andre

Læs mere

Information til patienten Flaskeernæring til børn

Information til patienten Flaskeernæring til børn Information til patienten Flaskeernæring til børn Børneafdelingen Hospitalsenheden Vest Flaskeernæring At skulle give sit barn udmalket modermælk, og/eller modermælkserstatning på sutteflaske er for nogle

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

Amning. af det for tidligt fødte barn. Regionshospitalet Randers Neonatalafsnittet

Amning. af det for tidligt fødte barn. Regionshospitalet Randers Neonatalafsnittet Amning af det for tidligt fødte barn Regionshospitalet Randers Neonatalafsnittet Amning af det for tidligt fødte barn Når man har født sit barn for tidligt, er mange i tvivl om, hvordan og hvornår man

Læs mere

MAM s amningsinformationer

MAM s amningsinformationer MAM s amningsinformationer Amning et samspil Når du ammer dit barn, handler det ikke kun om mad. Det handler også om nærhed, kærlighed, tillid, men somme tider også om uro, smerter og sorg. For nogle bliver

Læs mere

Værd at vide om amning

Værd at vide om amning Informationspjece Værd at vide om amning Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Graviditets- og fødselsklinikken Neonatal- og barselsklinikken Kære forældre... Forord I Sygehus Sønderjylland arbejder vi

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Spis dig sund, slank og stærk

Spis dig sund, slank og stærk Spis dig sund, slank og stærk Find den rette balance i kosten, uden at forsage alt det usunde. Test dig selv, og se hvilken mad, der passer til dig Af Krisztina Maria, februar 2013 03 Spis dig sund, slank

Læs mere

Flaskeernæring til børn

Flaskeernæring til børn Flaskeernæring til børn Information til forældre Juliane Marie Centret Rigshospitalet At skulle give sit barn modermælkserstatning på sutteflaske er for nogle det oplagte valg, for andre er det en nødvendighed,

Læs mere

UDMALKNING KAN VÆRE HÅRDT AR- BEJDE I STARTEN

UDMALKNING KAN VÆRE HÅRDT AR- BEJDE I STARTEN I mange situationer er det en god idé, at du malker ud. Det gælder både lige efter fødslen og senere i ammeperioden. For eksempel hvis: du er adskilt fra dit barn dit barn har brug for ekstra ernæring

Læs mere

Ammepolitik for Regionshospitalet Randers

Ammepolitik for Regionshospitalet Randers Ammepolitik for Regionshospitalet Randers Information til forældre Regionshospitalet Randers/Grenaa Patienthotellet Ammepolitik Regionshospitalet Randers har en ammepolitik, der tager udgangspunkt i De

Læs mere

Velkommen. Mødegang /GP/DHH

Velkommen. Mødegang /GP/DHH Velkommen Mødegang 3 Dagens program Velkomst og siden sidst Forestillinger om barnet, tilknytning Efterfødselsreaktioner Pause kl. ca. 17.15 17.30 Opsamling på netværksdannelse Amning Tak for i dag Knytte

Læs mere

Information til patienten. Udmalkning. Hospitalsenheden Vest Obstetrisk afdeling Herning og Holstebro

Information til patienten. Udmalkning. Hospitalsenheden Vest Obstetrisk afdeling Herning og Holstebro Information til patienten Udmalkning Hospitalsenheden Vest Obstetrisk afdeling Herning og Holstebro Udmalkning - hvornår og hvor ofte? Hvis dit barn ikke har suttet, indenfor de første 6 timer efter fødslen,

Læs mere

FOR LIDT OG FOR MEGET MÆLK

FOR LIDT OG FOR MEGET MÆLK FOR LIDT OG FOR MEGET MÆLK Mette Aaskov Sundhedsplejerske, IBCLC FOR MEGET MÆLK En del kvinder producerer i starten mere mælk, end barnet har brug for Efter 4-6 uger er produktionen hos de fleste tilpasset

Læs mere

Informationspjece. Suttebrik. Neonatal- og barselsklinikken

Informationspjece. Suttebrik. Neonatal- og barselsklinikken Informationspjece Suttebrik Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Neonatal- og barselsklinikken Til dig, der skal amme med suttebrik Lidt historie Siden midten af 1600-tallet har mødre brugt suttebrik.

Læs mere

AMNING. - en tryg start

AMNING. - en tryg start AMNING - en tryg start Indhold Tillykke med jeres barn 3 Hjælp hinanden 4 Lær barnet at kende 4 Barnets omstilling 5 Depoter med til de første dage 5 Mælken dannes allerede i graviditeten 6 Råmælken 7

Læs mere

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn

SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn HVORFOR SOVER VI? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er

Læs mere

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen.

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen. LÆSERÅD FOR BØRN Gennemgå de 26 læseråd med dit barn. Efter hvert punkt snakker I om hvordan det kan anvendes i forbindelse med læsning. Lyt til hinanden, og bliv enige før I går videre til næste punkt.

Læs mere

sov godt Inspiration til en bedre nats søvn

sov godt Inspiration til en bedre nats søvn sov godt Inspiration til en bedre nats søvn hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er

Læs mere

For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet

For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet Patientinformation Revideret Marts 2013 Side 12 Svangre-barselsafsnittet, Herning Hospitalsenheden Vest Kære forældre, hjertelig tillykke med jeres barn/børn.

Læs mere

Velkommen. Mødegang 10 Dagens program. Velkomst og siden sidst. Mælk og mad til barnet. Pause kl. ca. 18.00 18.20. Syge børn.

Velkommen. Mødegang 10 Dagens program. Velkomst og siden sidst. Mælk og mad til barnet. Pause kl. ca. 18.00 18.20. Syge børn. Velkommen Mødegang 10 Dagens program Velkomst og siden sidst Mælk og mad til barnet Pause kl. ca. 18.00 18.20 Syge børn Evaluering Nu begynder øve perioden Overgangen fra mælk til skemad er en læringsproces

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Til patienter og pårørende. Flaskeernæring. Forældreinformation. Vælg farve. Vælg billede. Neonatalafdelingen

Til patienter og pårørende. Flaskeernæring. Forældreinformation. Vælg farve. Vælg billede. Neonatalafdelingen Til patienter og pårørende Flaskeernæring Forældreinformation Vælg billede Vælg farve Neonatalafdelingen At give sit barn modermælkserstatning på flaske er for nogen det rigtige valg. For andre kan det

Læs mere

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:

Læs mere

SIG til! ved kvalme og opkastning

SIG til! ved kvalme og opkastning SIG til! ved kvalme og opkastning Forord Denne pjece er udarbejdet af SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger med problematikker indenfor kvalme og opkastning. Pjecens indhold

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet

For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet Patientinformation Side 12 Revideret Juli 2015 Svangre-barselsafsnittet, Herning Hospitalsenheden Vest Side 11 Kære forældre, hjertelig tillykke med jeres barn/børn.

Læs mere

For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet

For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet Patientinformation Svangre-barselsafsnittet, Herning Hospitalsenheden Vest Kære forældre, hjertelig tillykke med jeres barn/børn. Denne vejledning er henvendt

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

UDMALKNING. Udmalkning

UDMALKNING. Udmalkning UDMALKNING 13-12-2012 Udmalkning Normalt er det ikke nødvendigt at malke ud, men mor kan få brug for det kortvarigt: Hvis brystvorterne er meget ømme Hvis brysterne er meget spændte Hvis hun ønsker at

Læs mere

Information til forældre. Modermælkserstatning. Om flaskeernæring til spædbørn

Information til forældre. Modermælkserstatning. Om flaskeernæring til spædbørn Information til forældre Modermælkserstatning Om flaskeernæring til spædbørn Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk/obstetrisk afdeling At give mad på flaske Hvorfor flaske? At skulle give sit barn modermælkserstatning

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,

Læs mere

Gode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud

Gode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud Patientinformation Aarhus Universitetshospital Afdeling O og HOJ O-ambulatorium og sengeafdeling Tlf. 7846 2927 og 7846 3203 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.kaebekir.auh.dk Gode råd om mad og ernæring

Læs mere

Denne bog tilhører: Hej! Navn: Skole: Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag.

Denne bog tilhører: Hej! Navn: Skole: Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag. MIN AFTALE BOG Denne bog tilhører: Hej! Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag. I bogen kan du finde de kost- og motions råd, som vi alle

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer:

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer: Vores mål med en kostpolitik er, at sikre børnene en sund kost i det daglige og dermed indføre sunde kostvaner på længere sigt. De fleste børn opholder sig en stor del af dagen i børnehaven, personalet

Læs mere

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,

Læs mere

Kostpolitik Børnehuset Petra

Kostpolitik Børnehuset Petra Kostpolitik Børnehuset Petra Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. 1 I samarbejde med bestyrelsen

Læs mere

Vejledning i udmalkning

Vejledning i udmalkning Information Vejledning i udmalkning Ammegruppen H5 og H6 OUH Odense Universitetshospital FORORD Denne pjece om udmalkning er tænkt som en vejledning til dig. Din egen mælk er det allerbedste, du kan give

Læs mere

Til patienter og pårørende. Suttebrik. Information. Vælg billede. Vælg farve. Indtast forside teaser. Familiecenteret

Til patienter og pårørende. Suttebrik. Information. Vælg billede. Vælg farve. Indtast forside teaser. Familiecenteret Til patienter og pårørende Suttebrik Information Vælg billede Vælg farve Indtast forside teaser Familiecenteret Til dig der skal amme med suttebrik Lidt historie Siden midten af 1600-tallet har mødre brugt

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Ny i Danmark graviditet og fødsel. Anbefalinger til kommende forældre. Tillykke med graviditeten.

Sundhedsstyrelsen Ny i Danmark graviditet og fødsel. Anbefalinger til kommende forældre. Tillykke med graviditeten. Sundhedsstyrelsen 16. 11.2016 Ny i Danmark graviditet og fødsel Anbefalinger til kommende forældre Tillykke med graviditeten. Denne pjece er skrevet til dig, der er gravid og til din mand for at fortælle

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

Kost & Ernæring K1 + K2

Kost & Ernæring K1 + K2 Kost & Ernæring K1 + K2 Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

Værd at vide om amning

Værd at vide om amning Informationspjece Værd at vide om amning "10 skridt mod vellykket amning" Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Jordemodercentrene Kære forældre... Med denne pjece henvender vi os til

Læs mere

Flaskeernæring til børn

Flaskeernæring til børn Information til forældre Flaskeernæring til børn H.C. Andersen Børnehospital Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Amning eller sutteflaske At skulle give sit barn modermælkserstatning på sutteflaske er for

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Krop & Sundhed. - Hvad er det egentlig for noget? Find ud af det lige her! :)

Krop & Sundhed. - Hvad er det egentlig for noget? Find ud af det lige her! :) Krop & Sundhed - Hvad er det egentlig for noget? Find ud af det lige her! :) S ide 2 Krop & S u n dhed Å rgang 1, Nummer 1 Søvn - hvorfor er det så vigtigt? Søvn er en nødvendighed for alle levende væsner.

Læs mere

Kvalme og opkastning SIG til!

Kvalme og opkastning SIG til! Kvalme og opkastning SIG til! Forord Denne pjece er udarbejdet og udgivet af MSD og SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger sig med området kvalme og opkastning. Pjecens

Læs mere

Hvilke problemer kan opstå, hvis det trykkede hoved ikke løsnes helt op? En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn

Hvilke problemer kan opstå, hvis det trykkede hoved ikke løsnes helt op? En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn Det er en almindelig opfattelse at spædbørn og børn ikke bør have nogen strukturel stress eller spænding i sin krop, fordi de er så unge. Virkeligheden

Læs mere

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER Spis gode kulhydrater Du får mest ud af træningen, hvis du har fyldt din krops kulhydrat- og væskedepoter. Det gælder både hvis du

Læs mere

Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og alkohol

Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og alkohol Anbefalinger om kost mm Juli 2011 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og

Læs mere

Velkommen. Mødegang 10 Dagens program. Velkomst og siden sidst. Mælk og mad til barnet. Pause kl. ca Syge børn.

Velkommen. Mødegang 10 Dagens program. Velkomst og siden sidst. Mælk og mad til barnet. Pause kl. ca Syge børn. Velkommen Mødegang 10 Dagens program Velkomst og siden sidst Mælk og mad til barnet Pause kl. ca. 18.00 18.20 Syge børn Tak for i dag Nu begynder øve perioden Overgangen fra mælk til skemad er en læringsproces

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Gode råd om hvordan man kommer af med stress

Gode råd om hvordan man kommer af med stress Gode råd om hvordan man kommer af med stress Først skal du erkende, at du har et problem, at du ikke har det godt og ikke kan gøre det, du gerne vil, og som du plejer at gøre. Din familie, venner og veninder

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Ambulant fødsel den første tid hjemme

Ambulant fødsel den første tid hjemme I er blevet udskrevet fra Fødegangen efter ambulant fødsel. Med denne pjece vil vi give jer relevante informationer og vejledning til den første tid hjemme. KONTAKT I DE FØRSTE DAGE Dagen efter fødslen

Læs mere

Fordøjelsen er af stor betydning for kroppens og sindets sundhed. Og mange sygdomme kunne undgås, hvis fordøjelsen fungerede optimalt.

Fordøjelsen er af stor betydning for kroppens og sindets sundhed. Og mange sygdomme kunne undgås, hvis fordøjelsen fungerede optimalt. Sundhed er at lytte Forøg dit velvære med gode råd om mad og sundhed Nicolay Marcus Zederlinn FLOWFOOD Indledning Her er en lille bog med gode råd om mad og sundhed. Hvert enkelt af rådene kan du erfare

Læs mere

Kosttilskudsguide til ammende

Kosttilskudsguide til ammende Kosttilskudsguide til ammende Din baby bygges af byggesten, som den får fra din ammemælk! Derfor har du som ammende de allerbedste muligheder for at give din baby en god start på livet. Først og fremmest

Læs mere

Vitaminer og mineraler

Vitaminer og mineraler Vitaminer og mineraler VITAMINER OG MINERALER Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af

Læs mere

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind ERNÆRING www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION RÅDGIVNING OMKRING ERNÆRING FOR PATIENTER MED MS Det er ikke videnskabeligt bevist, at det at følge en speciel diæt hjælper

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Der er et ordsprog, der lyder: Åndedræt er liv, og det kan ikke siges bedre. Du trækker vejret for at leve, og din livskvalitet bliver påvirket af,

Læs mere

Kost & Ernæring. K3 + talent

Kost & Ernæring. K3 + talent Kost & Ernæring K3 + talent Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

Når dit barn ikke kommer i skole

Når dit barn ikke kommer i skole Når dit barn ikke kommer i skole - anbefalinger fra "Projekt Tilbage Til Skole" Esbjerg Vælg farve Vælg billede Børne- og Ungdomspsykiatri Sydjylland Esbjerg Hvorfor er skolegang vigtig? Det at gå i skole

Læs mere

Vejen til et varigt vægttab

Vejen til et varigt vægttab Vejen til et varigt vægttab Sådan taber du dig hurtigt og effektivt SlankekurDerVirker.dk OM EBOGEN Læs hvordan du opnår et varigt vægttab ved at følge en fornuftig slankekur. Indholdsfortegnelse Hvilken

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Flaskeernæring til børn - en pjece til forældre

Flaskeernæring til børn - en pjece til forældre Flaskeernæring til børn - en pjece til forældre Regionshospitalet Randers 2 Flaskegivning er mere end mad! Pjecen er til dig, der både ammer og giver flaske og til dig, som kun giver flaske. Det er vigtigt,

Læs mere

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din

Læs mere

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,

Læs mere

Søvnproblemer er udbredt blandt voksne danskere, og omfanget af søvnproblemer er afhængigt af elementer som livsstil, adfærd, psykologisk tilstand og

Søvnproblemer er udbredt blandt voksne danskere, og omfanget af søvnproblemer er afhængigt af elementer som livsstil, adfærd, psykologisk tilstand og Sov godt Søvnproblemer er udbredt blandt voksne danskere, og omfanget af søvnproblemer er afhængigt af elementer som livsstil, adfærd, psykologisk tilstand og faktorer i det omgivende miljø. Undersøgelser

Læs mere

En af de metoder som fremmer sundheden, og giver rigtig gode resultater, er teorien om ikke at blande protein og stivelse i samme måltid.

En af de metoder som fremmer sundheden, og giver rigtig gode resultater, er teorien om ikke at blande protein og stivelse i samme måltid. Nyhedsbrev 4 I de første 3 nyhedsbreve lærte vi, at kroppen skal have vand, ilt og strøm (gennem maden), og at kroppen skal tilføres flere baseholdige fødevarer så den ikke bliver for sur. I dette nummer

Læs mere

Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik

Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik De gode kostvaner grundlægges i barndommen og følger os hele livet igennem. Børn skal have sund og nærende mad. Kosten har stor betydning for barnets vækst og udvikling.

Læs mere

FJERNELSE AF MANDLER (TONSILLEKTOMI)

FJERNELSE AF MANDLER (TONSILLEKTOMI) Yderligere information Ønsker du yderligere information er du altid meget velkommen til at kontakte os. CPH Privathospital Rådhustorvet 4 3520 Farum Tlf.: 7021 8000 www.cph-privathospital.dk E-mail: info@cph-privathospital.dk

Læs mere

Kvalme og opkastning. SIG til!

Kvalme og opkastning. SIG til! Kvalme og opkastning SIG til! Forord Denne pjece er udarbejdet af SIG Emesis og udgivet af MSD. SIG Emesis er en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger sig med området kvalme og opkastning

Læs mere

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008 Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis

Læs mere

Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske

Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske www.æblebørn.dk ved Anette Opstrup, sundhedsplejerske og behandler Side 1 Med denne guide vil jeg give dig et bud på, hvilke kosttilskud, som du kan styrke dig

Læs mere

Ammeplan for børn født før uge 34

Ammeplan for børn født før uge 34 Patientinformation Ammeplan for børn født før uge 34 Børneafdeling H6 Kære Tillykke med dit barn/børn. Du har født for tidligt, men det betyder ikke at du ikke kan komme til at amme dit barn. At få amningen

Læs mere

Bogen om barnets signaler

Bogen om barnets signaler Bogen om barnets signaler Præsenteret af Landsforeningen Præmatures Vilkår præmatures vilkår...født for tidligt Landsforeningen Præmatures Vilkår er stiftet af forældre og fagpersoner i 2009 med følgende

Læs mere

Gør dit barn klar til en god opstart i vuggestue og dagpleje.

Gør dit barn klar til en god opstart i vuggestue og dagpleje. Gør dit barn klar til en god opstart i vuggestue og dagpleje. Denne folder vejleder dig i, hvad du kan øve med dit barn, så I får de bedste betingelser for en god opstart, når du skal aflever dit barn

Læs mere

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Når 2 bliver til 3 hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Det er naturligt og normalt at være gravid Men under graviditeten sker

Læs mere

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

Pleje af. barnets hud

Pleje af. barnets hud Pleje af barnets hud Indhold Tør hud Bad Bleskift og røde numser Arp Av! Mine ører falder af Suttemund Tørre læber/slikke-eksem Til mor og far: Forældre skal passe på hænderne Daglig hudpleje En velplejet

Læs mere

Sov godt! hjælp til en god nattesøvn uden medicin

Sov godt! hjælp til en god nattesøvn uden medicin Sov godt! hjælp til en god nattesøvn uden medicin 1 Denne folder er til dig, som gerne vil have inspiration til, hvad du selv kan gøre for at hjælpe gode sovevaner på vej. Sovemedicin løser sjældent problemer

Læs mere

Vanebrydernes anbefalinger

Vanebrydernes anbefalinger Aalborg Sundhedscenter Vanebrydernes anbefalinger Mad og måltider Aktivitet og bevægelse Søvn Skærmtid Forældreansvar Vanebrydernes anbefalinger - gælder hele familien, og alle dage også i weekenden! Vælg

Læs mere

Styrke og energi som 55+ er. Kost og bevægelse

Styrke og energi som 55+ er. Kost og bevægelse er Kost og bevægelse Det er aldrig for sent.. Det er aldrig for sent at begynde at spise sundere og motionere uanset alder. Kropssammensætning Sundt og varieret mad Sundt og varieret mad Tænk på proteinerne!

Læs mere

Kostpolitik for Rudersdal Dagpleje

Kostpolitik for Rudersdal Dagpleje Kostpolitik for Rudersdal Dagpleje Denne kostpolitik henvender sig til alle forældre der ønsker at vide mere om maden i dagplejen. Kostpolitikken er samtidig et vigtigt arbejdsredskab for dagplejerne,

Læs mere

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI 02c STOMI INFO Spis godt Lev godt ILEOSTOMI Gode råd til dig som har en ileostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd, der er indeholdt i denne brochure er

Læs mere

Kvalme og opkastning. SIG til!

Kvalme og opkastning. SIG til! Kvalme og opkastning SIG til! Forord Denne pjece er udarbejdet af SIG Emesis og udgivet af MSD. SIG Emesis er en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger sig med området kvalme og opkastning

Læs mere

Og deres resultater er ikke til at tage fejl af; 122 kilo tabte de 6 deltagere på 16 uger.

Og deres resultater er ikke til at tage fejl af; 122 kilo tabte de 6 deltagere på 16 uger. 4 kvinder og 2 mænd har gennemført Lev Livet kuren til punkt og prikke og du kunne følge dem i efterårssæsonen 2013 i livsstilsprogrammet; Lev Livet på TV2 Øst. Og deres resultater er ikke til at tage

Læs mere

Mit liv med idræt. Af: Brian Dåsbjerg

Mit liv med idræt. Af: Brian Dåsbjerg Mit liv med idræt Af: Brian Dåsbjerg Hvem er jeg? Brian Dåsbjerg Soldat ved JDR 1997-2000 Bachelor i Idræt ved Københavns Universitet 2003. Studerer p.t. fysioterapi på Skodsborg fysioterapeutskole. Har

Læs mere