DANSK POLITI 03 / Tidsspilde og frustrationer: POLITIET LIDER UNDER IT-KAOS

Transkript

1 DANSK POLITI 03 / 2015 Tidsspilde og frustrationer: POLITIET LIDER UNDER IT-KAOS

2 CLAUS OXFELDT FORBUNDSFORMAND FLERE POLITIFOLK OG MINDRE KONTROL Danmark skal have ny regering. VI FORVENTER, AT POLITIET FÅR DE EKSTRA TIMER, SOM ER SÅ AFGØRENDE NØDVENDIGE I EN TID, HVOR ENDERNE FOR LÆNGST ER HOLDT OP MED AT MØDES. I skrivende stund kender jeg kun valgresultatet ikke regeringens sammensætning eller dens ministre. Men det bliver en regering med et parlamentarisk flertal fra blå blok. Det vil betyde tre bærende partier, nemlig Dansk Folkeparti, Venstre og Konservative, som alle i valgkampen lovede flere politifolk. Hertil lægges, at landets sandsynlige kommende statsminister, Lars Løkke Rasmussen, ved flere lejligheder har udtrykt kendskab til og forståelse for politiets reelle forhold og vanskeligheder. Vi har været i løbende kontakt i de senere år, og han nævnte da også specifikt Politiforbundet og mig under valgkampen. 2 DANSK POLITI 03/JUNI 2015

3 Lars Løkke Rasmussen kender altså til de svigt af borgerne, som reelt gemmer sig bag måltal og statistikker fra øverste top i politiet. Han ved, at politiet er presset ud over kanten og tæt på at knække. Den viden skal og vil jeg og Politiforbundet holde ham fast på. Vi forventer, at hans forståelse for politiets urimelige situation også gælder efter valget. Ikke mindst når flerårsaftalen for politiet skal forhandles. Det samme gælder Dansk Folkeparti. En del af valgkampen for valgets vel største sejrherre var, da man stod frem og krævede nye politifolk. De løfter vil vi holde jer op på. Vi forventer, at politiet får de ekstra timer, som er så afgørende nødvendige i en tid, hvor enderne for længst er holdt op med at mødes. Jeg vil godt sige tillykke til alle de nyvalgte og genvalgte medlemmer af det danske Folketing. Til demokratiet, som endnu engang talte. Et valg er og skal være en fest også selvom det kan gøre ondt mange steder. Tillykke til den kommende regering. Tillykke til alle jer, som var med til at føre valgkamp, hvad enten I tabte eller vandt, så viste I demokratiets styrke. I engagerede jer. Med dette valg oplevede vi, at der ER noget at kæmpe for i Danmark. Der var et klart engagement at spore fra alle sider. Følelsen af, at der er værdier at værne om og at velfærdssamfundet og de faggrupper, som hver dag løfter i sundhedsvæsenet, på skolerne, i børnehaven, på gaden og i uniform, alle gør et fantastisk stykke arbejde. Der er også et behov for respekt for alle dem, der løfter, eller har brug for at blive løftet og hjulpet. Tak for den anerkendelse fra alle. Husk, at en tak også betyder, at alle partier bør og skal engagere sig i at gøre velfærden mindre problematisk, regelstyret, måltalshysterisk og resultatlønnet. Færre konsulenter, færre regler, færre kolde hænder, mindre dokumentationsvanvid. Slip den offentlige sektor fri af kvælertaget. Så har alle vundet - særligt de mange som har behov for hjælp. Jeg vil gerne love, at Politiforbundet vil gøre alt for fortsat at sætte fokus på arbejdsvilkår og uheldige tendenser. Vi vil tale politiets sag til alle ud fra et parameter, som hedder service over for borgerne, tid til det gode politiarbejde, forebyggelse, respekt, tillid, lighed og ærlighed. Politiforbundet passer på politiet, så politiet kan passe på borgerne. Vi vil ligeså minde partier som Liberal Alliance og SF om deres tiltrængte opgør med bureaukrati og dokumentationshysteri under valgkampen. Det varmede. Og vi håber, at I kan finde sammen om at hjælpe fornuften med at sejre, efter at denne sygdom gennem flere år har ædt sig skadeligt ind i hele den offentlige sektor. Det bliver spændende at følge meldingerne fra Christiansborg de kommende måneder. Vi har forventninger, og vi har krav. Løfter var der nok af. Nu bliver det spændende at se, hvad der sker, når politikken skal føres ud i livet. 03/JUNI 2015 DANSK POLITI 3

4 GENERELT ER VORES SYSTEMER SÅ LANGSOMME OG FEJLBE- FÆNGTE, AT MIT BUD ER, AT JEG ER EFFEKTIV TRE-FIRE TIMER OM DAGEN. SØREN KARLSEN, SERVICECENTRET, NORDJYLLANDS POLITI 32 DANSK POLITI Udgives af Politiforbundet Forside Mai-Britt Bernt Jensen / Fritfald Redaktion Nicolai Scharling, redaktør Karina N. Bjørnholdt, journalist Tania Kejser, journalist Redaktionsmedarbejder Birgitte Bekholm Ansvarlig i henhold til Medieansvarsloven Claus Oxfeldt Layout Gregorius DesignThinking Tryk Scanprint A/S Bladet udkommer 6 gange årligt. Oplag stk. ISSN Medlem af Dansk Fagpresse Næste materiale deadline 3. august 2015 Redaktion og ekspedition H.C. Andersens Boulevard 38, 1553 København V Telefon: Fax: blad@politiforbundet.dk Indlæg til DANSK POLITI Skriv et kort indslag til Debatten og husk portrætfoto af dig selv. Indlæg modtages kun pr. på adressen: blad@politiforbundet.dk Undgå forkortelser. Medsend gerne fotos digitale billeder skal være i tiff eller jpg-format. Anfør venligst stilling, navn og tjenestested. Godkendte indlæg redigeres i det omfang, det er nødvendigt for redaktionen. Men forfatteren vil få besked derom. 4 DANSK POLITI 03/JUNI 2015

5 FØLG OS PÅ FACEBOOK OG TWITTER 6STORT IT-TEMA Politileder kend arbejdstidsreglerne 37 Få styr på dine fripolicer INDHOLD 03 6 Ubrugeligt it dræner politiets tid 38 Forvirring om udrykningskørsel 42 Aftale om Bornholm kom i ellevte time Kort Nyt Der anmeldes for lidt 44 Det arbejder Hovedbestyrelsen med Påkørt som PGII er Fredeligt Folkemøde 45 Forbundsnyt Kort Nyt Politihistorie: Danske politifolk i helvedes forgård Debat Værd at vide Hele vejen igennem forløbet var jeg meget forbavset over, at en helt almindelig dagligdags arbejdsopgave som at stoppe en bil kan have så store konsekvenser. Henning, politiassistent hos Sydøstjyllands Politi 03/JUNI 2015 DANSK POLITI 5

6 TEMA AF JOURNALIST TANIA KEJSER TEMA AF JOURNALIST KARINA BJØRNHOLDT 6 DANSK POLITI 03/JUNI 2015

7 Politiets it fungerer som kviksand under organisationen og suger spildtid i massivt omfang. Rapporter forsvinder, programmer lukker ned, systemerne bygger på it produceret i 1990 erne, og langsommeligheden er dræbende. Kundeservice hos Koncern IT, der yder support på fejl, har ikke fingeren på pulsen i forhold til politiets arbejde, mener flere brugere. UBRUGELIGT IT DRÆNER POLITIETS TID G enerelt er vores systemer så langsomme og fejlbefængte, at mit bud er, at jeg er effektiv tre-fire timer om dagen på grund af langsommelighed, nedbrud og fejlmeldinger. Jeg forstår ikke, at politiet har råd til det. Sådan lyder det fra Søren Karlsen, ansat i Servicecentret i Nordjyllands Politi. Han er en af mange politiansatte, som dagligt oplever frustrationer over en palet af bedaget it, der dræner politiet for timer i et omfang, som ingen har kortlagt. Søren Karlsen er hårdere ramt end de fleste. I snit og hvis vi gør det op til den pæne side oplever de medarbejdere, DANSK POLITI har talt med, 45 minutters spildtid om dagen på it-problemer. P ILLUSTRATION: MAI-BRITT BERNT JENSEN / FRITFALD 03/JUNI 2015 DANSK POLITI 7

8 IT = BØVL? For godt tre år siden tiltrådte Michael Steen Hansen som ny direktør for Koncern IT (KIT). Dengang sagde han til fagbladet DANSK POLITI, at hans mission var, at det skulle være slut med at sætte lighedstegn mellem it og bøvl. De grundlæggende ting skal bare fungere, sagde han dengang. Efterfølgende, da han begyndte at grave sig ned i organisationen og danne sig et overblik, har han modificeret forventningerne. Ikke mindst arv og gæld efter POLSAG trækker tænder ud økonomisk såvel som, at man simpelthen er bagefter på udviklingsfronten. - Vi er heller ikke så gode, som vi gerne vil være på servicefronten. Men vi arbejder på det, og vi har sendt mange udviklingsprojekter afsted her fra KIT, der gerne skal gøre hverdagen bedre for de ansatte. Sådan sagde direktør for Koncern IT, Michael Steen Hansen, i et interview med fagbladet DANSK POLITI i begyndelsen af juni måned. Siden har han pludselig forladt jobbet af personlige årsager, hvilket betyder, at det ikke bliver ham, som kommer til at svare på den temmelig kradse kritik af politiets it, som dette tema rejser. EN MCKINSEY-MODEL Politiets organisering af it-strukturen stammer fra konsulentbureaet McKinseys anbefalinger. Da man i 2009 så på, hvor meget tid landets politikredse brugte på at supportere it, mente McKinsey, at der kunne spares penge. Hver kreds afgav to årsværk fra deres egen it-afdeling til Koncern IT, som altså overtog en lang række opgaver i forhold til support af kredsene. Mindre sårbart og mere effektivt lød plusordene i forhold til den nye organisering. I praksis er oplevelsen en anden. Når en politiansat i for eksempel Nordjylland har et problem med sin computer, laver han eller hun en fejlmelding via computeren en såkaldt ESS. Fejlmeldingen fortsætter sin vej til Kundeservice hos Koncern IT, hvor den visiteres og sendes videre i systemet til den person eller afdeling, der er ekspert på netop dette område. Her på siderne kan ses en række interviews med politiansatte, der oplever den konstruktion som langsom og hæmmende for arbejdet. Når et program eller andet it ikke fungerer efter hensigten, har man ingen mulighed for at vide, hvornår det bliver ordnet, lyder kritikken blandt andet. BRUGERNE LADES I STIKKEN Tom Otto er it-partner i Københavns Politi. Han nikker genkendende til den kritik, der lyder på tværs af politikredsene. - At skabe en klar plan for it i politiet er en enorm opgave, som endnu ikke er på skinner. Der sker klart fremskridt, og der bliver knoklet for sagen. Men jeg kan godt forstå, at medarbejderne i dansk politi synes, det er frustrerende, at de bliver smidt af internettet, siger Tom Otto. I Nordjyllands Politi efterlyser it-partner Peter Møller Wormslev, at man hos Koncern IT begynder at fokusere på brugerne, som i dag spilder alt for meget tid på for dårlige løsninger og systemer, der ikke fungerer. - I de sidste tre-fire år har vi konstant haft fokus på særligt to ting: At få stabile og driftssikre internetforbindelser, som fungerer og er hurtige nok samt at få løst problemerne med, at rapporter forsvinder fra POLSAS (politiets sagsbehandlingssystem, red.), siger Peter Møller Wormslev. Koncern IT har i alle politikredse arbejdet på at få fjernet de lokale internetlinjer og tilhørende PC er, som var opkoblet hertil. I stedet har man skabt en såkaldt Citrix-forbindelse. Problemet er, at rigtig mange af politiets arbejdspladser oplever problemer med adgangen. - Mine kolleger og jeg har ofte brug for at komme 8 DANSK POLITI 03/JUNI 2015

9 Jeg har en kollega, der ikke har været på systemerne i tre dage. John Stenbak, Beredskabet i Hjørring Fejlmeldinger og spildtid Til sidst giver man op Brian Mortensen, operatør i Vagtcentralen, Nordjyllands Politi Jeg arbejder til daglig i systemer og har fire forskellige login. De dage, jeg har været på arbejde de seneste 10 dage, har jeg haft ESS i røret hver dag. Der ryger lynhurtigt en halv time. 45 minutter om dagen i snit bliver brugt på problemer med it af den ene eller anden art. I øjeblikket har jeg syv sager hængende hos ESS. Senest havde jeg brug for at få adgang til et system, som blandt andet færdslen bruger, men af uvisse årsager var vores adgang slettet. Jeg lavede en indberetning til ESS den 20. marts. Først den 29. april fik jeg besked om, at jeg igen kunne logge mig på systemet. P John Stenbak, Beredskabet i Hjørring Folk bruger uendelig lang tid på at logge på systemerne. Så får de som regel to meldinger. Den ene er, at deres kode ikke virker. Den anden, at login-serveren ikke findes. Så ringer man til ESS. Jeg har en kollega, der ikke har været på systemerne i tre dage. En anden administrativ medarbejder har ikke været på i to en halv dag. En dag fik jeg seks fejlmeldinger, da jeg prøvede at logge på. Ofte bliver H-drevet ikke tilkoblet, det er her, man skal kunne gemme sine dokumenter. Så prøver man at logge på igen. Der kan sagtens gå en halv time med at logge på. Et andet problem er det system, hvor vi indberetter brug af magtmidler. Det er lavet sådan, at det kræver en helt særlig skærmopløsning. Vi har kun én computer, som vi bruger til det, ellers kan vi ikke se felterne, man skal skrive i. I min funktion skal jeg have adgang til alle systemer. Men på Beredskabsportalen står der tit, at jeg ikke er clearet til at komme på den. Det burde jeg være, og det er en fejl, når jeg ikke kan komme på. Så skal jeg oprette en fejlmelding, før jeg kan begynde at arbejde. Der er også forvirring om, hvor man får support til hvilke systemer. For eksempel har vi fået et system, hvor vi som politifolk kan melde ind, hvis vi ser en kendt kriminel i fritiden. Kollegaen, der melder ind, skriver altså i ét system, og jeg, der er på arbejde, opdaterer det i POLSAS. Men det fungerer ikke, jeg døjer med linket hele tiden. Når jeg så ringer til ESS, fordi jeg ikke kan skrive videre, så får jeg at vide, at ESS ikke supporterer POLSAS. Ingen kan sige, hvad man så skal gøre. Pointen er, at man til sidst giver op, fordi der er så meget spildtid. DANSK POLITI 9

10 Poul Munch, uddannelsesleder i modulerne, Nordjyllands Politi Vi tager private computere med Sidste år havde vi en studerende, som det tog en måned at få oprettet i systemet. Poul Munch, uddannelsesleder i modulerne Vi har vores private computere med, fordi internettet på politiets pc er ikke er særligt hurtigt, og det fungerer noget ustabilt. Det er nødvendigt at arbejde på nettet, da en del omkring de studerende foregår på studieportalen. Når de politistuderende kommer ud i kredsen, har de fem introdage. Men de første tre dage går altid med it-problemer. Første dag knokler vi med at få dem oprettet i systemerne, anden dag finder vi så ud af, at de ikke er oprettet, som de burde være fra centralt hold. De skal alle have adgang til systemerne på linje med folk i beredskabet, og vi skal undervise dem i, hvordan man bruger systemerne. Det kan vi bare ikke, når vi bruger tid på at få dem oprettet. Der går gerne tre fire dage med de her problemer, og så er introugen forbi. Opgaven, med at sende de studerende afsted med færdige profiler til systemerne, ligger hos ESS. De påstår altid, at de studerende er oprettet, men de falder åbenbart ud på turen fra Politiskolen til Nordjylland. Sidste år havde vi en studerende, som det tog en måned at få oprettet i systemet. Han kunne ikke lave det arbejde, der var meningen i beredskabet, hvor han skulle skrive sager, fordi han ikke kunne komme ind i systemet. Bente Christiansen, kontorfuldmægtig, Juridisk sekretariat, Nordjyllands Politi Vi har en kæmpe udfordring i, at man ofte ikke kan gemme sine dokumenter. Det er ikke den samme, der døjer med det hver dag, og det er altså ret uforudsigeligt, hvornår man får problemerne. Det kan for eksempel være, at jeg har skrevet en indkaldelse til et retsmøde, som så ikke kan gemmes, og derfor skal laves om. Det betyder også, at vores dokumenter altid ligger i papirform i en mappe, og ikke i systemerne, for dem kan vi ikke stole på. Det er også ofte sket, at jeg har åbnet den vidneindkaldelse, jeg troede var gemt, og så er den tom. En anden udfordring er, hvis vi har lavet en opdatering i POLSAS, som har en fejl, og som derfor skal slettes. Det skal vi meddele til ESS, som skal hjælpe os. Problemet er, at der godt kan gå 14 dage, hvilket betyder, at oplysninger om en borger i retssystemet står forkert i lang tid. Det er der vel ingen, som selv vil bryde sig om. Langsomt og kan ikke gemme dokumenter 10 DANSK POLITI 03/JUNI 2015 Generelt er systemet langsomt. Det tager mig nok 10 minutter at logge på de programmer, jeg arbejder i, når jeg kommer om morgenen.

11 på internettet i forbindelse med arbejdet. Men det er nærmest en farce, når vi forsøger. Er vi heldige, kan vi benytte Explorer i et minut, inden vi smides af, og hele skærmbilledet låser. Når vi så endelig kommer på igen, gentager forløbet sig, fortæller politiassistent Martin Lundbak fra den lokale efterforskning på Station Bellahøj under Københavns Politi. Han og hans 100 kolleger i afdelingen har alle de samme problemer med internettet. FEJL I NYE SYSTEMER Ifølge flere centrale kilder, som DANSK POLITI har talt med, lider organiseringen af it i politiet under, at Koncern IT producerer løsninger, som ikke er tilstrækkelig gennemprøvede, før de sendes ud til brugerne. - Koncern IT organiserer sig ud fra en række målkrav. De har meget fokus på at overholde egne tidsfrister, når de sender nye systemer ud af huset. Derfor oplever vi ofte at få løsninger ud, som ikke er gennemprøvede, og som vi og dermed brugerne - får problemer med. På den måde kan Koncern IT sætte kryds ved, at de har overholdt deadline, mens brugerne sidder med problemet, siger Peter Møller Wormslev, it-partner i Nordjyllands Politi. Et eksempel er implementeringen af CEBRA (Central Brugeradministration, red.), som her halvandet år efter opstart stadig volder problemer ude i kredsene, og derfor heller ikke bliver implementeret hos Rigspolitiet. Et andet eksempel er den politiapplikation, hvor borgere har muligheden for at sende tips til politiet via deres smartphones. Der er brugt mange ressourcer på lanceringen af applikationen, både i forhold til borgerne og internt i organisationen. Men i skrivende stund har den været fejlmeldt siden 6. maj, fordi flere ting ikke fungerer. I det hele taget lider politiet under, at Koncern IT tilsyneladende har mere fokus på at effektivisere egen organisation og centralisere arbejdsopgaverne, i stedet for at få styr på kerneforretningen, mener flere kilder, der til daglig har ansvaret for at håndtere de problemer, der opstår i den forbindelse ude i kredsene. - Efter min bedste vurdering mangler Koncern IT den helt nødvendige forretningsindsigt i den virksomhed, de har ansvaret for at få til at køre. Man bruger rigtig mange kræfter på at gøre sine egne forretningsgange så nemme som muligt, men har ikke fokus på, hvorledes det påvirker den daglige drift hos politi og anklagemyndighed for ikke at glemme, hvorledes forandringerne påvirker vores medarbejdere. Systemerne bør som udgangspunkt være til for brugerne og ikke omvendt, siger Peter Møller Wormslev. P 03/JUNI 2015 DANSK POLITI 11

12 MASSER AF PROJEKTER Oplevelsen er også, at projekter ikke blot fra Koncern IT, men generelt fra Rigspolitiet er ukoordinerede og ikke tager hensyn til ressourcer, kompetencer og lokale aktiviteter ude i kredsene. Det udgør en stor risiko for projekternes implementering og efterfølgende drift. Herudover udfordrer det den daglige drift, ressourcestyring og målkrav, mener it-partnerne i Østjyllands og Nordjyllands Politi, Tanja Foged Gammelgaard og Peter Møller Wormslev. - Som det forholder sig nu, er det både Politiområdet hos Rigspolitiet og Koncern IT selv, der sætter projekter i gang. Resultatet af de mange projekter ender hos os i kredsene. Og vores opfattelse er altså, at koordineringen ikke er særlig god. For eksempel havde man på et tidspunkt en strategi om, at hver medarbejder skulle have ét device for eksempel en bærbar computer. Nu er vi i gang med at indkøbe både bærbare computere, tablets og smartphones, fordi der udvikles løsninger til alle tre platforme, siger Tanja Foged Gammelgaard. Landets politikredse er derfor i gang med dyre indkøb af hardware. - Koncern IT siger, at det er op til kredsene selv, om vi vil investere i udstyret. Men i realiteten er vi jo nødt til at følge med, hvor de nye muligheder opstår, ellers bliver politiets sagsbehandling forskellig fra kreds til kreds. Og derfor er indkøb af udstyr lige nu en stor udskrivning på et i forvejen presset budget. Den prioritering kan godt virke lidt besynderlig, når vi har så mange problemer at slås med i forhold til gamle systemer, der ikke fungerer, siger Tanja Foged Gammelgaard. Hos it-partnerne kigger man langt efter en plan for det nye, dyre udstyr. - Det kan undre, at der ikke foreligger en overordnet strategi for, hvorledes disse værktøjer er tænkt ind i det daglige politiarbejde, og at der med disse store millioninvesteringer end ikke er udfærdiget en business case hos Koncern IT, mener Peter Møller Wormslev. HÅNDTERING AF BILLEDMATERIALE Ét er den daglige irritation og spild af tid, som opstår, når it ikke fungerer. Men i flere år har det været et ønske fra it-partnerne i landets politikredse at indkøbe servere, som er i stand til at håndtere et P 12 DANSK POLITI 03/JUNI 2015

13 Jeg bruger en time til halvanden om dagen på it-problemer. Carsten Østeraa, Straffelov, Frederikshavn Rapporter forvinder og ingen hjælp ved nedbrud Carsten Østeraa, Straffelov, Frederikshavn Seks systemer, fire login, 30 minutters ventetid og jævnlige nedbrud Else Thøgersen, HR og tjenesteudsætter, Nordjyllands Politi Når jeg møder på arbejde, lukker jeg billedlig talt hele Nordjyllands politikreds op. Min opgave er at oprette personalesager og tidsregistrere. Generelt er systemerne meget langsomme. Både POLPAI og HR-portalen kører ekstremt langsomt. Der går mellem 10 og 30 minutter, før jeg er på. POLVAGT har sin egen server, og det kører fint. Til gengæld har vi problemer med Outlook. Vi kan ikke altid åbne store filer, programmet lukkes uventet ned, og der opstår problemer med forbindelse til serverne. Jeg bruger fem-seks forskellige systemer og logger ind med fire forskellige passwords. Systemerne bryder ofte ned, de er gamle, tunge og langsomme. I snit bruger jeg nok en halv time om dagen på deciderede problemer, herudover kommer ventetiden i de langsomme systemer. Jeg har problemer med masser af rapporter, der forsvinder. Hvis jeg føler, der er knas med maskineriet, så skriver jeg i det frie Word. Hvis jeg sidder med en arrestantsag og har en, der skal i grundlovsforhør dagen efter, så har jeg ikke råd til at miste noget. Når man møder om morgenen og har en anholdt, så har vi tre timer til at få pakket sagen og kopieret den. Jeg bruger en time til halvanden om dagen på it-problemer, fordi jeg hjælper andre. Hos ESS er der meget lange svartider. Det undrer mig, at man ikke har en enkelt eller to personer på lokalstationerne, som har adgang til at hjælpe med småproblemer i systemerne. De rettigheder har vi fået taget fra os, og nu skal vi så vente otte dage på at få hjælp. POLSAS er ikke beregnet til større sagskomplekser. Jeg havde en sag med 287 forhold, som alle skulle printes, og POLSAS kunne ikke printe en forhold-bilagsfortegnelse ud. Det betød, at jeg måtte lave flere tillægsforhold for at få sagerne færdige. Da jeg så havde gjort det, gik computeren ned med et brag. Sagen, som var en arrestantsag, skulle afleveres, og jeg forsøgte at få hjælp hos ESS, men de kunne ikke tage hensyn til min tidsnød, så jeg fik ingen hjælp i en sag, som handlede om så mange forhold. 03/JUNI 2015 DANSK POLITI 13

14 Vi bliver konstant smidt af internettet Ekstremt langsomme systemer Søren Karlsen, faglig koordinator i Servicecentret, Nordjyllands Politi Når en borger anmelder en sag på nettet, skal vi printe sagen ud og skrive den ind i et nyt system. For fem år siden nævnte vi, om man ikke kunne få systemerne til at tale sammen, så vi udnytter, at borgerne benytter sig af den digitale anmeldelse. Men der er stadig ikke sket noget. Generelt er vores systemer så langsomme og fejlbefængte, at jeg nogle dage kun er effektiv tre-fire timer på grund af langsommelighed, nedbrud og fejlmeldinger. Jeg forstår ikke, at politiet har råd til det. Systemet falder konstant ud. Jeg sidder dagligt og undskylder over for den borger, som er i telefonen. Jeg sidder med vedkommende i røret i 12 minutter, hvor det burde tage to minutter at finde frem til den sag, borgeren vil høre noget om. I kraft af min alder har jeg fået en ligegyldighed over for problemerne. Det må tage den tid, det tager. Der er mange, der har fået den ligegyldighed. Men når de unge mennesker (modulelever) kommer, som gerne vil, og tror de kan, så sker der ofte det, at systemerne sætter dem skakmat. Nu fik vi Windows 7, men så blev maskinerne endnu langsommere, idet de underliggende systemer ikke er opdateret. Vi får mange anmeldelser med billeder, det kan systemerne slet ikke klare, og når de kan, kan vi kun printe et billede af gangen. Når vi opdaterer i det centrale system med stjålne nummerplader, kan folk ikke få deres nye nummerplader før dagen efter, fordi det kun er opdateret i vores eget system og ikke i SKAT s. Der er så mange ting og dagligdags irritationer, at man til sidst resignerer og tænker, det kan også være lige meget. En sag, der burde tage fem minutter, kan tage op til en time. Politiassistent Martin Lundbak, Lokalefterforskning Station Bellahøj, Københavns Politi Jeg sidder i Lokalefterforskning på Bellahøj, og flere gange om dagen har jeg og mine kolleger behov for at søge oplysninger på nettet. Det kan være opslag på falske Facebook-profiler, prisfastsættelse af koster i forbindelse med erstatningskrav, hjælp til oversættelse når der skal skrives internationale retsanmodninger og så videre. Men det er nærmest en farce, når vi skal på internettet. Hvis vi er heldige, kan vi benytte Explorer i et minut, inden vi smides af, og hele skærmbilledet låser. Når vi så endelig kommer på igen, gentager forløbet sig. Det er meget frustrerende. Jeg er begyndt at benytte min egen smartphone og dermed betale dataforbruget af egen lomme fordi det er håbløst at benytte politiets internetadgang. Og nej jeg kan ikke bruge min arbejdsmobil, for det er en oldnordisk trykknapssag, der kun kan bruges til at telefonere og skrive sms er med. Vi er omkring 100 efterforskere her på Bellahøj, og vi har alle problemer med netadgangen. Jeg vil tro, at det gælder hele stationen og måske endda hele dansk politi. En af mine kolleger har klaget sin nød til ESS, og hun fik den besked, at det ikke kan løses, fordi dansk politi kun har indkøbt internetlicenser, så når medarbejderne rundt omkring i landet logger på, er det et spil i lotteriet, om man får adgang til internettet. Vi har fået udleveret et hemmeligt link til internettet af ESS, men det fungerer heller ikke mere. Jeg har også svært ved at forstå, hvorfor ansatte i politiet ikke bare kan få lov at trykke på genvejen til internettet på vores computer, men at vi skal benytte os af et hemmeligt link. Vi skriver ligesom 2015! Med hensyn til POLSAS sker det til stadighed, at programmet pludselig fryser. En af mine kolleger mistede for omkring tre uger siden en ni siders rapport på den konto. 14 DANSK POLITI 03/JUNI 2015

15 massivt omfang af billedmateriale, som man for eksempel havde brug for i København den 14. og 15. februar i år. Men indtil midt i februar har man hos Koncern IT og Rigspolitiets direktion vendt tommelfingeren ned til dette ønske. Efter terrorhandlingen i København har man nu sat gang i det såkaldte DAM-projekt, som skal sætte politiet i stand til den ønskede billedhåndtering. PRES FRA ALLE SIDER Dansk politi bliver presset fra stort set alle sider i forbindelse med it. Først og fremmest kommer sikkerheden. Der er strenge krav til, at politiets systemer og servere er vandtætte i forhold til indbrud, misbrug og hacking. I 2014 fik Koncern IT et ordentligt rap af Rigsrevisionen, der i en rapport gav dumpekarakter til sikkerheden hos KIT. Kritikken gik blandt andet på, at en række systemopdateringer var mangelfuldt gennemført, eller slet ikke installeret, hvilket gjorde systemerne sårbare over for misbrug og hacking. Derudover kommer regeringens krav til alle offentlige myndigheder om, at 80 procent af al kommunikation med borgerne fra i år skal foregå digitalt. Endelig er der de regler om offentlige ombud på indkøbsområdet, som politiet også er underlagt. Det er for eksempel Moderniseringsstyrelsen, der via et udbud indkøber de computere, som udleveres til politiets ansatte. Men mærket kan skifte fra år til år og det giver problemer med allerede igangsatte projekter, som skal fungere på ny hardware samt dockingstationer, der ikke passer til de nye bærbare computere. Når man så oven i hatten lægger, at politiets it-systemer stort set alle er lavet i 1990 erne, og at nye tiltag bygger oven på et smuldrende fundament af gamle koder så kan man godt forstå, at der ikke er mange, som misunder den opgave, det er at skabe overblik og rydde op i politiets systemer. Imens betaler politikredsene en dyr regning i form af spildtid på systemer, der burde understøtte arbejdet, men som i øjeblikket sænker det. Kun halvdelen af computerne kan komme på internettet. Så må man vente til dagen efter. Bjarne Holst, Beredskabet i Aalborg Bjarne Holst, Beredskabet i Aalborg Vi oplever en masse problemer, som er generende og tidskrævende. I Beredskabet har vi forholdsvis få skrivestuer og computere til mange mand. Vi deles, og logger af og på mellem opgaverne. Det tager 10 minutter at komme på med sit eget login, og det er lang tid at bruge, hvis man bare skal indføre en kort tilføjelse til en sag. Kun halvdelen af computerne kan komme på internettet. Så må man vente til dagen efter, eller også går sagen i glemmebogen, fordi andre tager over. Det er ikke usædvanligt, at kollegerne og jeg selv bruger mellem en halv og en hel dag om ugen i spildtid på it. Når vi registrerer i POLSAS, siger den ofte, at filen ikke er gemt når man så tjekker, viser det sig, at den er gemt. Så får man lige det der lille chok. Selv har jeg ikke været udsat for at miste filer, men det er der flere kolleger, som har. Med hensyn til HR-portalen, hvor vi opdaterer vores arbejdstid, og hvad vi ellers bruger den til, så er der åbenlyse mangler. Vi får at vide, at det er meget vigtigt, at vi opdaterer alt, vi laver. Men helt almindelige arbejdsopgaver eksisterer ikke i systemet. For eksempel bruger vi meget tid på tvangsindlæggelser det kan sagtens tage tre-fire timer. Men den type arbejde kan ikke opdateres. Så er man i tvivl om, hvordan man skal opgøre det. BIFROST er lidt lang tid om at komme igennem, når vi søger på et køretøj. Det varierer, nogle gange er det rimelig hurtigt, andre gange kan du være nået ud af kredsen, mens man følger efter bilen. Det er et problem, at BIFROST logger af, hvis man ikke har brugt systemet i 20 minutter. For at undgå det, sidder vi og laver tilfældige forespørgsler på biler simpelthen for at holde systemet aktivt. Men det må vi jo egentlig ikke, det vil sige, at vi risikerer en sag i DUP en for at holde terminalen i live. Mellem en halv til en hel dags spildtid om ugen på it P 03/JUNI 2015 DANSK POLITI 15

16 ?! Koncern IT: VI ARBEJDER MED UDFORDRINGERNE DANSK POLITI har sendt en række spørgsmål afsted til Koncern IT som følge af den kritik, som vores tema om politiets it rejser. Læs svarene herunder. En lang række kilder på tværs af kredsene nævner, at der er problemer med at komme på internettet på politiets maskiner. Man har fra Koncern IT bedt kredsene så vidt vi er informeret om at tage eksisterende løsninger ned, som nu er erstattet med det nuværende net. Hvad er baggrunden for det, og har du et bud på, hvornår forbindelserne kommer til at fungere? - Koncern IT er glad for at kunne levere en internetløsning direkte på politi-pc en, hvilket ikke var muligt for bare et par år siden. Vi er dog samtidigt fuldt ud bevidste om, at løsningen endnu ikke fungerer optimalt. Vi har derfor parallelt med mange af vores andre it-projekter arbejdet fokuseret på at udvikle og etablere en ny, velfungerende internetløsning, som pt. testes. Der er en klar forventning om at have den nye løsning på plads inden udgangen af juni måned. En anden frustration på tværs af kredsene er, at man ikke altid kan regne med, at dokumenter rent faktisk gemmes i POLSAS. Er det en problemstilling, som Koncern IT arbejder på at løse? Har I et bud på, hvornår det sker? - Koncern IT har kendskab til udfordringen og arbejder på at løse denne. Det er forventningen, at en ny løsning rulles ud i løbet af den kommende uge (uge 26, red.). Udrulningen af løsninger afhænger dog af den aktuelle beredskabssituation. - En kort beskrivelse af udfordringen: Af sikkerhedsårsager gemmes en midlertidig fil indeholdende data fra brugerens POLSAS-arbejdssession på brugerens H-drev, frem for lokalt på brugerens egen politi-pc. Fejlen med mistede dokumenter i POLSAS, menes at opstå ved et glimtvist udfald af P 16 DANSK POLITI 03/JUNI 2015

17 Vi oplever POLSASproblemer med rapporter, der forsvinder, og daglige problemer med, at vi ikke har adgang til internettet. Peter Bloksgaard, Tungtvognscenter Nord Smides hele tiden af POLVAGT og savner en elektronisk underskrift John Andersen afdelingsleder i Beredskabet i Slagelse, Sydsjællandsog Lolland-Falsters Politi Det er ret irriterende, at POLVAGT, som jeg benytter meget som afdelingsleder, lukker ned af sig selv efter cirka 10 minutter, hvis programmet ikke er i brug. Og når man så smides af, skal man begynde helt forfra med at klikke sig hen til det skærmbillede, man arbejdede i. Systemet husker det ikke selv. Man siger, at det skyldes sikkerhedshensyn, at POLVAGT lukker ned. Men helt ærligt, hvor hemmeligt kan det være? HR-portalen lukker for eksempel ikke ned. Jeg logger ind omkring seks-syv gange på en arbejdsdag og det er bare i POLVAGT. Jeg benytter typisk syv forskellige it-systemer hver dag plus internettet. Der sker ingenting Peter Bloksgaard, Tungtvognscenter Nord Vi oplever POLSAS-problemer med rapporter, der forsvinder, og daglige problemer med, at vi ikke har adgang til internettet. Vi skal ofte lave almindelige søgninger hos vores samarbejdspartnere og skrive resultatet ud. Første problem opstår, når vi ikke kan komme på nettet, andet problem dukker op, når vi ikke kan printe. Så skal vi fejlmelde printeren til ESS. Det svarer i min øjne til at ringe til en håndværker i København, når man skal have lavet noget i Aalborg. De generelle systemer er rystende langsomme. Kommer du endelig på nettet, har du ventet fem minutter, før det åbner. Selv om vi bliver ved med at efterlyse løsninger, sker der ingenting. POLSAS er blevet en smule forbedret, efter at POLSAG blev droppet. Men man mangler virkelig at kunne indsætte overvågningsbilleder eller videoer på en sag. I dag skal man oprette en selvstændig, fysisk billedmappe på sagen. Måden, vi indhenter billeder og videoer, er også besværlig. Vi har et USB-stik med ud til kunden, hvor vi får lagt materialet på. Men hjemme på stationen skal vi brænde billederne eller videoen ned på en CD-rom, som lægges på sagen, da USB-stik er for dyre. Vi må stadigvæk printe og sende sager til andre kredse. Eksempelvis hvis man har fundet en bil i Slagelse med tyvekoster, der stammer fra et indbrud i Roskilde. Vi kan godt se sagen fra Roskilde i POLSAS og tilføje de nye oplysninger. Men for det første opdager efterforskeren sjældent, at der er kommet nye spor i vedkommendes sag, da systemet ikke advarer om det, og han/hun sidder jo ikke og ser på gamle sager. For det andet skal jeg skrive under på sagen, hvis jeg har tilføjet nye oplysninger, og vi har endnu ikke fået en digital signatur i politiet. Så det ender med, at man ringer til efterforskeren i den anden kreds, fortæller om de nye oplysninger, printer sagen ud, underskriver den og sender den afsted med posten. 17

18 ?! adgangen til H-drevet. Efter den netop afsluttede udrulning af Windows 7, er politi-pc erne nu beskyttet med kryptering af lokale diskdrev. Dette sikrer pc ens datadrev imod udenforstående og afstedkommer, at vi fremadrettet trygt kan benytte brugerens lokale drev frem for brugerens H-drev til opbevaringen af den midlertidige POLSAS fil. Man har et ønske om, at borgerne skal anmelde digitalt. Men når det sker, skal politiet stadig printe anmeldelsen ud og skrive den ind i politiets systemer, hvilket opfattes som ude af trit med digitaliseringen. Er der en plan for, om digitale anmeldelser i fremtiden ryger direkte ind i politiets systemer? - Koncern IT er enig i, at det ikke er optimalt, at hele anmeldelsesprocessen ikke er digital. Opgaven omkring digitalisering af de interne processer er dog noget mere kompliceret end digitaliseringen af skabelonerne på politi.dk. Det er derfor besluttet at dele de to opgaver op og i første omgang sikre en optimal proces for borgeren. Men der er iværksat et projekt, som skal sikre, at vi også kan effektivisere den interne arbejdsgang. Vi oplever kritik af, at der fra Koncern IT bliver fokuseret mere på at overholde deadlines end at sende gennemprøvede løsninger ud i kredsene. Senest med det nye system til fejlmelding af computerproblemer til kundeservice hos Koncern IT, som skabte problemer og lange ventetider. Et andet eksempel er CEBRA og politi-applikationen, der har været fejlmeldt siden 6. maj. Er det en problematik, I har fokus på? Og hvordan forholder I jer til kritikken? - Koncern IT har i alle it-projekter fokus på at levere i rette kvalitet, til tiden og til den aftalte pris. Det er selvsagt, at kvaliteten af leverancerne skal være i orden, og Koncern IT bruger mange ressourcer på at sikre, at løsningerne er testede så grundigt som muligt inden idriftsættelse. - Mht. til de konkrete eksempler: HP Service Manager (systemet til fejlmelding af computerproblemer) har siden foråret 2014 været under opgradering. Der arbejdes dagligt på at udbedre fejl og mangler i en prioriteret rækkefølge, og vi har etableret et uddannelsesforløb for superbrugere i alle kredse og internt i Koncern IT. Målet er at have et korps af medarbejdere, som kan hjælpe andre, samtidig med at vi arbejder på hurtigst muligt at skabe et stabilt og brugervenligt system. Borger-app en har desværre i den seneste tid været ustabil på visse funktioner. Der arbejdes intenst på at finde årsagerne til problemerne. Det skal dog siges, at app en har fungeret stabilt fra idriftsættelsen i 2014 til maj Hvordan sikrer I, at de centrale medarbejdere hos KIT får forretningsindsigt i politiet som organisation? Dette efterspørges nemlig fra flere centrale kilder, der oplever, at det er svært at forklare medarbejdere i for eksempel Kundeservice, hvilken fejl man melder ind ligesom det kan være svært at forklare, hvorfor en sag er en hastesag. Koncern IT har i alle it-projekter fokus på at levere i rette kvalitet, til tiden og til den aftalte pris. Koncern IT 18 DANSK POLITI 03/JUNI 2015

19 - Koncern IT har i Center for Service siden efteråret 2014 gennemført sektionsbytninger, hvor medarbejderne i henholdsvis Kundeservice (vores helpdesk supportere) og Onsite (vores lokale supportere, som er placeret ude i kredsene) kommer på besøg hos hinanden i to arbejdsdage. For kundeservicemedarbejderne er formålet primært at få et indblik i det daglige arbejde i en politikreds. Sektionsbytningerne vil fortsætte 2015 ud. Hvordan arbejder man i Koncern IT med at give en support, der fokuserer på brugernes behov? Lige nu oplever de kilder, vi har talt med ret stor irritation over ikke at vide, hvornår en given opgave er færdig, ligesom det kan være svært at vide, om opgaven er forstået korrekt af personalet i Kundeservice. - I Koncern IT har vi i efteråret 2014 defineret et servicekoncept, og vi arbejder til stadighed på at forbedre vores kommunikation ud mod politiets medarbejdere. Som en del af arbejdet med vores brugertilfredshedsundersøgelse laver vi opfølgning over for de medarbejdere, som tilkendegiver, at de er meget utilfredse med vores service med henblik på forbedring af både interne arbejdsgange og vores service generelt. En kritik af Koncern IT går desuden på, at man er ivrig efter at opfinde nyt, men ikke bruger så mange kræfter på at få de basale ting til at fungere som for eksempel internet, gamle systemer, rapporter der forsvinder i POLSAS med videre. Hvad er jeres prioriteringer? Og er der hold i kritikken? - Koncern IT bruger mange kræfter på at forbedre politiets it-landskab som en samlet helhed. Det betyder, at der arbejdes både på at gennemføre it-projekter, som skaber helt nye og forbedrede arbejdsgange, men også at der arbejdes med at sikre, at vores eksisterende it-systemer fungerer så optimalt som muligt. Populært sagt P 03/JUNI 2015 DANSK POLITI 19

20 Systemet er ikke lagt an på brugeren, men på at sikre en smidig sagsgang hos KIT Kundeservice. Jeg må ikke hjælpe kollegerne Niels Erik Krarup Nielsen, systemadministrator hos Østjyllands Politi Niels Erik Krarup Nielsen, systemadministrator hos Østjyllands Politi Tidligere sad jeg i IT-afdelingen hos Østjyllands Politi, hvor vi blandt andet ydede support, når kollegerne havde problemer. Med den nye struktur, hvor vi har givet to årsværk til Koncern IT, er vi blevet frataget systemrettighederne. Det gør, at jeg sidder med kompetencerne, men ikke har muligheden for at hjælpe, når der er problemer, og det virker uhensigtsmæssigt. Det frustrerer kollegerne, at de ikke ved, hvornår de får support på en hastesag. Systemet er ikke lagt an på brugeren, men på at sikre en smidig sagsgang hos KIT Kundeservice (KIT = Koncern IT, red.). Det hjælper bare ikke den politimand, der har et akut problem, som skal løses, før arbejdet kan gøres. Et andet problem er, at der er ansat mange nye personaler hos KIT Kundeservice, der ikke kender til politiarbejdet eller politiets systemer. Det skaber nogle frustrationer, som måske løses på sigt, men som lige nu er ret store. Jeg har ventet en måned på svar Allan Markussen, Forebyggelsessektionen, Østjyllands Politi Jeg har et helt aktuelt tilfælde, hvor jeg er blevet koblet af muligheden for at finde hemmelige telefonnumre. Jeg har fejlmeldt sagen hos Onsite to gange, men der er gået en måned nu, uden at jeg har fået en tilbagemelding. Det er irriterende i en i forvejen travl og presset hverdag, når man skal spilde tid på den slags forhindringer. HR-portalen, hvor vi registrerer vores tid, er desuden meget langsom, og her på det sidste er den ofte lukket ned. Når det sker, er det ikke muligt at tidsregistrere, og hvis man så har fri et par dage, ligger der en rykker på, at man ikke har gjort, som man skulle men det skyldes jo, at systemet i sig selv ikke fungerer. LÆS OGSÅ Hvordan Forsvaret takler sine itudfordringer. En it-eksperts gode råd til, hvordan store statslige itsystemer, som for eksempel POLARIS, undgår at kuldsejle. Om alarmcentralens it-system, der er en succeshistorie. Alt sammen på 20 DANSK POLITI 03/JUNI 2015